TIL:
FRA:
KOPI:
EMNE:
DATO:
Skatteminister Jeppe Bruus
Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef i Business Danmark
Skatteudvalget
Problematisk retsstilling ved genberegning af skatten på firmabil
6. februar 2024
Kære Jeppe Bruus
Vi er i fagforeningen Business Danmark, med knap 30.000 medlemmer heraf tusindvis med firma-
bil, og i erhvervsorganisationen SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virk-
somheder, glade for, at du i
artikel på Finans.dk den 29. januar
åbnede for en dialog om udfordrin-
gerne med genberegningsmodellen for firmabiler, der blev indført i januar 2020.
Formålet med genberegningsreglen var som bekendt at sikre, at pris og beskatning for firmabiler
er på niveau med, hvad private kan købe en tilsvarende bil for.
Det bakker vi selvfølgelig op om.
Men vi ser i dagligdagen også, at genberegningsmodellen i praksis er uhensigtsmæssig, uigennem-
sigtig og har en række afledte negative konsekvenser.
I særlig grad er det retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at man ikke som borger kan være sikker
på størrelsen af beskatningen, når man indgår en aftale om adgang til en firmabil. En aftale, der
typisk løber op til 48 måneder.
Vi håber, at betragtningerne i dette notat kan skabe interesse for en videre dialog, og at ministe-
ren vil finde anledning til at genbesøge indretningen af firmabilbeskatningen.
Konkret foreslår vi, at man forsimpler den nuværende beskatning ved at anvende listeprisen ved
kontraktindgåelse og fjerner genberegningen og dermed usikkerheden.
Med venlig hilsen
Jens Neustrup Simonsen
Landsformand Business Danmark
Jakob Brandt
Adm. dir SMVdanmark