Hillerød den 27. januar 2024
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - Bilag 132
Offentligt
Folketingets Skatteudvalg
Af regeringsgrundlaget ”Sammen For Fremtiden” for daværende Venstre-regering, der tiltrådte juni 2015,
fremgik det, at: ”Regeringen
ønsker at styrke borgernes retsstilling og retssikkerhed i forbindelse med tvister
med staten blandt andet ved at sikre, at staten ikke tilbageholder oplysninger, som kan være til borgerens
fordel og ved at styrke borgernes muligheder for at føre retssag mod staten på fair vilkår.”
I regeringsperioden foretog regeringen sig imidlertid intet for at understøtte dette.
I november 2016 blev partierne Liberal Alliance (LA) og Konservative (K) indlemmet i regeringen, som fik
betegnelsen VLAK-regeringen. Ud fra partiprogrammer, paroler og måske i særlig grad ”skåltaler” fra LA og K
skulle man formode, at borgernes retsstilling og retssikkerhed i forbindelse med tvister med staten kom (mere)
i fokus. Men det modsatte skete. Trods titlen rummede regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt
Danmark” ikke det ringeste spor af intentionerne om borgernes øgede retssikkerhed, som var beskrevet (men
ikke siden effektueret) i det tidligere regeringsgrundlag.
Det kan naturligvis ikke undre, at der i den efterfølgende socialdemokratiske regeringsperiode, der startede i
juni 2019, ikke var noget ønske om at styrke borgernes retsstilling og retssikkerhed. Primo 2021 udførte
tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, en analyse der viste, at ud af de 71 love og
lovforslag, som daværende Skatteminister Morten Bødskov gennem 19 måneder havde fremsat i den
daværende socialdemokratiske regeringsperiode, var der ingen, der sigtede mod at forbedre borgernes
retstilstand. Derimod var der 20 love, der styrkede myndighedernes kontrolmuligheder, eller skærper
borgernes indberetningspligt.
I 2014 publicerede tænketanken Cepos en analyse, hvoraf det bl.a. fremgik, at af de 64 skattesager, der i
2012 blev anlagt ved en byret, var 63 sager anlagt af skatteyderen mens én sag var anlagt af
skatteministeriet. Skattemyndigheden fik ret i alle 64 sager. Skattemyndighedens medholdsprocent ved
Byretten var altså 100%. Ved Landsretten var medholdsprocenten 89,6% og ved Højesteret var
medholdsprocenten 88,5%. Det er bemærkelsesværdigt, at når 98.4 % af skattesagerne, som blev anlagt
ved Byretten på skatteyderens foranledning (og hvor det må antages, at retten har fundet tilstrækkelig
substans i sagen til at den kan føres ved retten), at det så er 0% af disse sager, der vindes af skatteyderen.
Det kan naturligvis skyldes, at Skattemyndigheden i samtlige tilfælde ”havde en god sag”. Men der
foreligger også andre muligheder. I en leder i Berlingske den 13. februar 2021 redegør Ole P. Kristensen for,
at det står skralt til med den skattemæssige retssikkerhed i Danmark. Førende skatteadvokater kritiserer,
at der ikke blot i lovgivningen sker en stadig forringelse af borgernes retssikkerhed, men også, at
domstolene, særligt i bevisbedømmelsen, forbigår lighedsprincippet. De enkelte skatteadvokater, der
henvises til i lederen, står ikke alene. En lang række skatteadvokater og øvrige specialister på det
skatteretlige område udtaler noget tilsvarende. Mange skatteadvokater anbefaler simpelthen potentielle
klienter til ikke at rejse sag uanset bevisets stilling.
Begrundet i den overvældende kritik, der de seneste mange år er rejst særligt mod domstolene
bevisbedømmelse, så er der grundlag for den påstand, at domstolene forfordeler Skattemyndigheden,
blandt andet ved ikke at prøve Skattemyndighedens beviser. Den forskelsbehandling er ikke lovmæssigt
funderet. Det kan hævdes, at der er ved domstolene er præcedens for at godtage Skattemyndighedens
beviser uden at prøve disse, men det er en uskik, som fremmer befolkningens stadig stigende opfattelse
af manglende retssikkerhed, særligt på skatteområdet. Ud over at domstolene i bevisbedømmelsen
forfordeler statslige myndigheder (og i udpræget grad skattemyndigheden), så er der også en udpræget
tendens til, at domstolene godtager afvisningspåstande fra statslige myndigheder (og i udpræget grad