Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 118
Offentligt
(Memo December 2023)
Er lov og ret, hvad der gavner den danske
statskasse?
Medholdsprocenten i ska1esager ved domstolene er på ca. 30 år faldet
med ca. 60 %. således, at medholdsprocenten nu er ca. 10 % (direkte
ska1er). Det er forfa1erens påstand, at det skyldes, at domstolene i
højere grad accepterer, at ska1eforhøjelsen ikke har stø1e i loven eller
lovbemærkningerne (posiGv lovhjemmel). Det er Glstrækkeligt, at
afgørelsen fra Ska1estyrelsen ikke er i direkte modstrid med loven og
lovbemærkningerne (negaGv lovhjemmel). Derudover accepterer
domstolene i højere grad, at ska1eyderen bliver pålagt en drakonisk
bevisbyrde.
De fine fortolkningsprincipper og bevisbyrdeprincipper, der skulle
besky1e borgerne mod uklar lovgivning og urimeligt høje beviskrav, bliver
altså ikke håndhævet af domstolene i samme omfang som før.
Det er forfa1erens påstand, at de danske domstole oJe ikke overholder
de internaGonale regler for
re#ærdig re)ergang,
der kræver posiGv
lovhjemmel og en bevisbyrde, der er proporGonel.
Vi nærmer os en juridisk Endlösung, hvor lov og ret er, hvad der gavner
den danske statskasse. Økonomien har vundet over juraen.
Af cand.merc.aud. Thorbjørn Henriksen, Master of Tax Law, fra foreningen Rimelig-
SKAT.
StaGsGkken
RetssagsstaCsCkken (år 2014-2022) viser nu, at skaLeyderne taber ca. 90 % af
skaLesagerne ved domstolene (indkomstskaLer og moms).
SkaLeministeriet påstår, at det skyldes, at hovedparten af afgørelserne er
korrekte. SkaLeadvokaterne påstår derimod, at det skyldes, at domstolene
gummistempler næsten alle afgørelser fra SKAT. Hvem har ret?
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
2813313_0002.png
–2–
Hvad siger ska1eadvokaterne?
Det er tankevækkende, at samtlige skaLeadvokater, der har ført mere end 10
sager ved domstolene samstemmende siger, at systemet fungerer utroligt dårligt.
SkaLeadvokat Peter LoV udtalte den 1. februar 2021 ”Vanvidskørsel med
retssikkerheden skader Clliden Cl skaLevæsenet”. Og videre ”Retssikkerhed for
borgeren er en by i Rusland.”
SkaLeadvokat Rasmus Nielsen, der Cdligere har været ansat i LandsskaLereLen,
skrev i 2017 en arCkel med Ctlen ”Når de juridiske sikringer springer, og den
såkaldte Mørkejura anvendes”.
Han konkluderer reelt, at skaLeområdet er præget af juridisk forfald.
SkaLeadvokat Leo Jantzen, der er partner i det største advokatkontor for
skaLesager, skrev den 23. juli 2020 således Cl en klient på hele advokatstandens
vegne. ”Som skaLeadvokat er jeg megafrustreret. Alle skaLeretsadvokater er af
samme opfaLelse som mig.”
SkaLeadvokat og skaLeprofessor Jan Pedersen udtalte på et skaLekursus hos
Danske SkaLeadvokater den. 15. maj 2014 følgende:
”Vi kan konstatere, at dommerne sjældent går i detaljen med legalitetsprøvelsen,
og ukendte fortolkningsprincipper af poliCsk art oVe styrer retsanvendelsen”
Og videre:
”SkaLeadvokater må nok vænne sig Cl, at dommerne oVe prioriterer overordnet
systemhensyn højere end juridisk præcision i afgørelserne. Almindelig juridisk
fortolkning kan således ikke længere anvendes i skaLesager”.
Som skaLeadvokat Jan Steen Hansen skrev i 2021:
”EVer nogle år som skaLeadvokat er det eVerhånden sjældent, at man løVer
øjenbrynene over selv de mest overraskende afgørelser og domme i skaLeydernes
disfavør. ByreLens dom offentliggjort som SKM 2021.390 er en undtagelse herCl.”
Dommeren skrev i denne afgørelse.
”at der alCd gælder en særlig begrundet formodning for, at skaLeafgørelser er
korrekte – og der bør være Cllid Cl skaLeafgørelsernes kvalitet og endelighed.”
SKAT havde foretaget en skønsmæssig gaveafgiVsforhøjelse. Problemet var blot, at
SKAT – på daværende Cdspunkt – ikke havde lovhjemmel herCl. Men dommeren
mente, at ulovligheden ikke var grov og åbenbar, hvorfor afgørelsen alligevel var
ok.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
2813313_0003.png
–3–
Selvom de fleste dommere nok er enige i udsagnet, har byretsdommeren næppe
høstet stor ros hos kollegaerne for at sige deLe i fuld offentlighed.
SkaLeadvokat Jan Steen Hansen skrev hereVer:
”Polemisk kan man jo begynde med at fundere over, om byreLens dom ikke er et
fantasCsk værktøj for myndighederne i den såkaldte mink-skandale, som
Clsvarende er baseret på myndighedernes ageren uden at have lovhjemmel herCl.
Myndighederne kan med byreLens dom Clsyneladende komme “fri af krogen” ved
blot at henvise Cl, at den manglende lovhjemmel hverken var åbenbar for
myndighederne eller særlig grov”.
Den 3. marts 2022 offentliggjorde Advokatsamfundet en undersøgelse blandt 573
advokater – og heri står:
”SkaLeret er så kompliceret, at ingen dommer kan finde ud af at andet end at
give myndighederne ret.”
Toppartner og skaLeadvokat Torben Bagge (TVC-advokatkontor) skrev i
foreningsbladet Danske revisorer (nr. 2 juni 2019 årgang 45), at der siden 1996 er
sket en glidende praksisskridning, hvoreVer ”domstolene
generelt har mere fokus
på at værne om vores fælles statskasse end strikt håndhævelse af
legalitetsprincippet”.
Hvad er det helt konkret ska1eadvokaterne beklager sig over?
EVer samtaler med skaLeadvokater har jeg listet de 24 klagepunkter, der hyppigst
gentages, når sager føres ved domstolene:
1. Uklare lovregler er udelukkende borgerens problem (skaLeyderen skal
bære byrden ved uklare skaLeregler. Det burde være omvendt, og
er
fakCsk omvendt)
2. De korrekte bevisbyrderegler anvendes ikke. Alle skaLeyderens fakta-
påstande bliver afvist – medmindre de er dokumenteret 200 % (benyLer
hårdere bevisbyrderegler end dem som gælder mellem almindelige
borgere)
3. Domstolene begrunder sjældent afvisning af borgernes mest favorable
argumenter og overholder dermed ikke arCkel 6 i den Europæiske
MenneskerejghedskonvenCon
4. Domstolene bremser borgernes adgang Cl EU-Domstolen (sandsynligvis
fordi SkaLeministeriet typisk taber ved EU-Domstolen)
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
–4–
5. Domstolene benyLer princippet
formalia over realiteter,
når det er Cl
fordel for skaLemyndighederne, og
realiteter over formalia,
når det er Cl
fordel for skaLemyndighederne
6. Borgerne bliver også pålagt en tung dokumentaConsforpligtelse for
forældede indkomstår
7. Når borgeren anmoder om
ekstraordinær genoptagelse
gives der
al9d
afslag, men når myndighederne anmoder om
ekstraordinær genoptagelse
gives der
aldrig
afslag
8. Når borgerne siger, at en skaLesag er principiel gives der næsten aldrig
medhold, hvis SkaLeministeriet protesterer.
9. Retssagsvejledningen ClsidesæLes ruCnemæssigt af Kammeradvokaten
uden konsekvenser (anke, formalia, skærpende påstande mv.).
10. SkaLeministeriet må gerne komme med nye påstande ved domstolene,
men skaLeyderen må ikke.
11. Det er skaLeyderen, der skal bevise, hvad der er skaLepraksis, og ikke
skaLemyndigheden.
12. SkaLemyndighederne får en stor skønsmargin af domstolene – men
skaLeyderen får ingen skønsmargin
13. SkaLedepartementets Clsyn med Kammeradvokaten er de facto nedlagt.
14. Selskaber får at vide, at de har udvist erstatningspådragende
forsømmelighed selvom de beviseligt har overholdt gældende praksis, jf.
U.2023.4403.
15. Kammeradvokaten overholder ikke de forvaltningsretlige principper i
procesførelsen, og prøver oVe at trumfe ureLen igennem via forCelser/
usandheder eller procestricks eVer devisen ”Går den så går den” (se f.eks.
www.unfairmodpart.dk og SKM2019.225 nedenfor)
16. Den økonomiske balance mellem borgeren og SkaLeministeriet, er helt i
skoven.
17. Domstolene accepterer, at SKAT ikke overholder formkravene i
skaLeforvaltningsloven
18. I de Clfælde, hvor staten ønsker at aoøre vidner, Cllades deLe
undtagelsesfrit. I de Clfælde, hvor borgerne ønsker at aoøre vidner, følger
domstolene statens protester, nærmest per refleks.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
–5–
19. Dommerne forholder sig kun Cl skaLeyderens argumenter, hvis de er
dårlige. Er argumenterne fra skaLeyderen gode, bliver de ignoreret, jf.
f.eks.
SKM2023.377 og SKM2022.504 VLD.
20. Hvis et selskab betaler akConærens private udgiVer, accepterer
domstolene, at SKAT vilkårligt kan bestemme om beskatningen skal ske
som
maskeret udby<e
eller
maskeret løn.
21. Domstolene accepterer, at reglerne omkring omgørelse bliver fortolket så
hårdt, at det bliver umuligt at få omgørelse for lønmodtagere og små
selvstændige erhvervsdrivende
22. Domstolene beskyLer staten mod borgeren (det burde være omvendt)
23. Domstolene accepterer, at SKAT har definiConsreLen Cl ordene i loven og
derfor frit kan opdigte nye overraskende beCngelser (f.eks. kravet om
intensitet (hobbyvirksomhed)
24. Domstolene accepterer, at skaLeyderen ikke kan støLe ret på Den
juridiske vejledning fra skaLeministeriet
Gummistempler dommerne?:
Når en skaLesag lander på dommerens kontor, har skaLeafgørelsen været
godkendt af skaLeeksperter fra SkaLeankestyrelsen, LandsskaLereLen,
Kammeradvokaten og SkaLedepartementet.
Tillige skal man bemærke, at dommeren ikke har nogen skaLeuddannelse eller
skaLeerfaring – og primært er eksperter i voldssager mv. (har typisk kun 1 eller 2
skaLesager om året).
Belønningsstrukturen Clskynder endvidere ikke Cl fordybelse. Dommeren får
samme vederlag uanset om han bruger 1 Cmer eller 20 Cmer på skaLesagen.
Dommeren får Cllige ingen belønning for at producere gode afgørelser og ingen
straf for at producere dårlige afgørelser.
Under disse arbejdsforhold vil det ikke virke mærkeligt, at en Cdspresset dommer
vælger at gummistemple en kedelig skaLesag.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
–6–
Min egne personlige samtaler med dommere:
Jeg havde engang en pensioneret landsdommer som klient, og han sagde alCd, lidt
for sjov, at man i Østre Landsret kører eVer 5 paradigmer.
1. PoliCet taler alCd sandt
2. Taxachauffører skal alCd tabe
3. FunkConæren skal alCd vinde over arbejdsgiveren
4. Ejendomsmæglere skal alCd tabe Cl deres kunder
5. SkaLeministeriet skal alCd have medhold
Omkring skaLesager spurgte jeg lidt ind Cl det – og han indrømmede, at
skaLesager reelt bliver gummistemplet.
Jeg har også en bekendt, der er gode venner med en nuværende landsdommer.
Han sCllede dommeren samme spørgsmål, og fik samme svar.
Jeg slog dommeren op i Karnov Group og ifølge opslaget havde han haV 14
skaLesager fra perioden 1. januar 2014 Cl 1. juni 2023. Ikke én eneste gang havde
han givet skaLeyderen medhold.
Vi ved selvfølgelig ikke om disse to dommere er repræsentaCve eller ej.
Overordnet ser det ud som om dommerne problemaCserer, at der blandt
voldtægtssager, narkosager og mordsager pludselig kommer nogle ligegyldige
skaLesager.
Som om skaLesager, alvorlighedsmæssigt, er under dommerens niveau. Man
gummistempler derfor afgørelserne for at frigøre Cd Cl de vigCge sager – nemlig at
få dømt rocker-Brian – og de andre rødder.
Man skal altså ikke komme og belaste et presset domstolssystem med en
ligegyldig skaLesag – medmindre SKAT direkte er kørt over for rødt lys. Er SKAT
kun kørt over for gult eller taxa-grønt, må skaLeyderen altså lære at leve med det.
Fejlafgørelser:
Som skaLerevisor fører jeg ikke sager ved domstolene, men følger mine klienters
skaLesager – og hovedparten af dommene er rene Monty Python-afgørelser. Jeg
finder anledning Cl at nævne 4.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
2813313_0007.png
–7–
Nr. 1:
SKAT havde den 2. november 2011 fremsendt et forslag Cl afgørelse, og
spørgsmålet var hereVer om forslaget var fremsendt rejdigt. Det krævede, at de
oplysninger, der indgik i forslaget, først var kommet SKAT Cl kendskab eVer den 2.
maj 2011.
SkaLeyderen gjorde gældende, at de oplysninger, der indgik i forslaget, havde
SKAT været vidende om siden 1. marts 2010 – hvorfor forslaget var fremsendt for
sent.
SkaLeministeriets advokat gjorde gældende, at oplysningerne i forslaget først var
blevet SKAT bekendt d. 15. november 2011 – altså 13 dage eVer forslaget var
sendt, hvilket naturligvis er fysisk umuligt.
SkaLeministeriets advokat har således lavet en banal fejl. Dommeren fanger
imidlerCd ikke fejlen og skriver i dommen, at oplysningerne i forslaget først var
kommet Cl SKAT kendskab den 15. november 2011, hvorfor forslaget var
fremsendt rejdigt.
Fejlen er guddommeligt sigende for det viser, at dommeren blot kriCkløst har
kopierer SkaLeministeriets argumenter.
Nr. 2:
Den anden sag involverer mig personligt. Jeg var ansat i firmaet CPH Revision ApS,
der havde sendt mig på et kursus i internaConal skaLeret. ByreLen meddelte, at
CPH Revision ApS ikke kunne fratrække kursusudgiVen idet CPH Revision ApS ikke
Cdligere havde haV klienter i internaConal skaLeret, men kun klienter i almindelig
skaLeret.
For det første var byreLens faktapåstand forkert. For det andet er det ikke et
argument for at nægte fradrag.
Hvis Danske Bank sender alle sine medarbejdere på et kursus i finere fransk
madlavning, er der fradragsret. Alle medarbejderrelaterede udgiVer er alCd fuldt
fradragsberejgede som lønudgiVer, jf. ligningslovens § 8 N.
Kursusindholdet behøver slet ikke at relaterer sig Cl den løbende driV af
virksomheden.
Nr. 3:
SkaLerådgiveren havde ført skaLesagen eVer no-cure-no-pay og vandt den. Vestre
Landsret fremførte, at fordi sagen var blevet ført eVer no-cure-no-pay, havde
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
2813313_0008.png
–8–
skaLeyderen ikke nogen forpligtelse Cl at betale rådgiverregningen, hvorfor
skaLeyderen ikke kunne få Clskud Cl skaLesagen (omkostningsgodtgørelse).
Nr. 4:
Min revisor kollega, statsautoriseret revisor Ebbe Kirkeby Ravn, havde en lignende
rystende oplevelse.
SkaLeyderen havde en bodega med kontantsalg, og kontanterne blev løbende
indsendt Cl banken og bogført. SKAT gjorde gældende, at kontanCndsætningerne
måLe være yderligere omsætning, der ikke var bogført, fordi SKATs
privatorbrugsopgørelse viste lavt privatorbrug for skaLeyderen.
ImidlerCd var SKATs privatorbrugsopgørelse behæVet med en alvorlig fejl –
nemlig at bogførte kontanthævninger i skaLeregnskabet ikke var medregnet i
opgørelsen. DeLe blev påpeget af statsautoriseret revisor Ebbe Kirkeby Ravn over
for Østre Landsret, og han havde Cllige udarbejdet fejlfrie
privatorbrugsopgørelser Cl brug for sagen.
Kammeradvokaten sagde fejlagCgt under sagen, at sådanne kontanthævninger
ikke skulle medtages i privatorbrugsopgørelsen, hvilket dommerne gav
Kammeradvokaten medhold i. SkaLeyderen blev således dobbelt-beskaLet af
disse kontanCndsætninger.
Statsautoriseret revisor Ebbe Kirkeby Ravn skrev eVer afgørelsen således på sin
Linkedin-profil:
”At 3 dommere i LandsreLen gav Kammeradvokaten ret i dennes amatøragCge
synspunkter understreger den Cllid, som dommerne kan have Cl
Kammeradvokatens seriøsitet. Det kan dog undre, hvorfor dommerne ClsidesæLer
privatorbrugsopgørelse med skriVlig erklæring fra statsautoriseret revisor Cl
fordel for Kammeradvokatens forvrøvlede og forkerte påstande.”
Det er uklart, om SkaLeministeriets advokat blot var inkompetent, eller bevidst
trumfede ureLen igennem ud fra devisen ”Dommerne
fa<er ikke et klap. Jeg kan
bilde dem hvad som helst ind”.
De 4 afgørelser viser, at kvalitetskontrollen ved reLerne – nogle gange – er 100 %
fraværende. Det er altså ikke kun den juridiske finpudsning, der svigter.
De korrekte fortolkningsprincipper bliver ikke håndhævet af domstolene:
Lovfortolkning skal anvendes, når man har en situaCon, der ikke er en-Cl-en
beskrevet i loven, hvilket meget oVe er Clfældet inden for skaLereLen.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
–9–
Korrekt lovfortolkning i skaLesager skal sikre, at retlig usikkerhed bliver taklet på
en sådan måde, at der er en fair balance mellem borgerens rejgheder på den ene
side og skaLemyndighedernes rejgheder på den anden side.
Hvad der er en fair balance, skal i princippet afgøres af den danske befolkning,
hvilket selvfølgelig ikke er særligt operaConelt.
Jurapraksis har udviklet nogle støLekriterier. F.eks. siger et lovfortolkningsprincip,
at det er skaLemyndighederne, der må bære byrden ved uklare skaLeregler. Det
skyldes, at det er SkaLedepartementet, der udarbejder skaLelovene, hvorfor
skaLemyndighederne må være nærmest Cl at bære byrden ved uklarheder.
Men i domstolspraksis må vi konstatere, at det reelt er borgeren, der må bære
byrden ved uklare skaLeregler.
En prakCsk sag, der kan nævnes, er sagen vedrørende Don Ø. Don Ø’s selskab
Flemming Østergaard Management A/S modtager og selvangiver et honorar på 6,7
mio.kr. SKAT mener imidlerCd, at Don Ø burde have indtægtsført beløbet
personligt, hvilket Don Ø ikke har nogen problemer med.
Skal man følge almindelig logik og fortolkningsprincipper, vil man reLe fejlen på
den måde, at selskabets indkomst bliver nedsat med 6,7 mio. kr. og Don Øs
indkomst Clsvarende forhøjet. De 6,7 mio.kr. vil hereVer kunne hæves skaLefrit fra
selskabet, da pengene er havnet på selskabets bankkonto ved en fejl.
Hvis jeg skal sende 1.000 kr. Cl Lise – og ved en fejl sender dem Cl Peter, skal jeg
ikke beskaLes af de 1.000 kr. – når Peter sender pengene retur Cl mig. BerigCgelse
af fejloverførsler medfører ikke beskatning.
Men i Don Øs sag reLer SKAT fejlen på den måde, at Don Ø får sin indkomst
forhøjet med 6,7 mio.kr. – uden at selskabets indkomst nedsæLes.
Tillige skal Don Ø beskaLes igen, når han hæver de 6,7 mio.kr. i selskabet – hvorfor
beløbet bliver beskaLet 3 gange.
SKAT benyLer klart forkerte fortolkningsprincipper – og resultatet er skaLepoliCsk
og moralsk forkert. Man skulle derfor tro, at hvis sagen kom for domstolene, ville
dommeren forkaste SKATs urimelige korrekConer, men intet sker. Selv Højesteret
accepterer resultatet.
En anden sag fra 2022 omhandler offentlige Clskud Cl advokatregninger – også
kaldet omkostningsgodtgørelse (SKM2022.504). Ifølge skaLeforvaltningsloven kan
man få Clskud Cl advokatregningen, hvis man har haV en skaLesag.
Kammeradvokaten påstod, at deLe ikke gjaldt, hvis sagen var ført eVer no-cure-
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
2813313_0010.png
– 10 –
no-pay. Denne påstand havde ikke støLe i loven eller lovbemærkningerne, men
Kammeradvokaten fik alligevel medhold af Vestre Landsret.
I en tredje sag fra 2022 (SKM2022.110 ØLR) var situaConen den, at skaLeyderen
ikke havde selvangivet indtægter og tab på investeringer i USA i perioden
2004-2008 (skaLeyderen troede USA havde beskatningsreLen).
År 2004
Beløb i
kroner
+67.724
År 2005
-368.136
År 2006
+375.233
År 2007
+404.891
År 2008
Samlet
-1.334.32 -854.608
0
SKAT vælger at genoptage årene med overskud, men nægter at genoptage årene
med underskud (år 2005 og 2008). SkaLeankenævnet meddeler, at deLe ikke kan
accepteres – altså at alle årene skal genoptages, fordi der foreligger
særlige
omstændigheder.
SkaLeministeriet påklager afgørelsen Cl domstolene – og får medhold – altså
medhold i, at der ikke forelægger
særlige omstændigheder.
SkaLeyderen bliver
således beskaLet af et overskud på 847.848 kr., selvom han fakCsk har haV et tab
på 854.608 kr.
Igen et klart eksempel på, at det ikke er skaLejuraen, der giver det urimelige
resultat, men domstolene, der accepterer, at SkaLeministeriet anvender de
forkerte fortolkningsprincipper.
Hvor fejlagGg skal SKATs afgørelse være før domstolene griber ind?
Det kan konstateres, at domstolene ikke sæLer sig i myndighedens sted og
vurderer, om de selv ville være nået frem Cl den samme afgørelse.
F.eks. siger parcelhusreglen, at man kan sælge sin bolig skaLefrit, hvis man har
anvendt boligen privat. Men SKAT kan fremføre, at den private anvendelse skal
have en vis seriøsitet for at tælle. Man kan ikke anvende boligen privat i 5 minuLer
og forvente at kunne sælge boligen skaLefrit.
HereVer kan SKAT postulere, at den private anvendelse kun får den nødvendige
tyngde, hvis skaLeyderen flyLer ind i boligen med den hensigt at bo der
Cdsubestemt – og skaLeyderen skal kunne bevise, at han havde den hensigt.
Med deLe udgangspunkt kan SKAT nu gøre alle hussalg skaLepligCge for hvem kan
bevise, at man havde Cl hensigt at bo der Cdsubestemt?
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
– 11 –
Det er et klassisk myndighedstrick, hvor man tager definiConsreLen Cl ordene i
loven – og giver ordene en betydning, som skaLeyderen umuligt kan gæLe – og
som aldrig har været lovgivers hensigt.
Det ovennævnte er et bevis på et retligt skøn, der klart overskrider rammerne for
retssikkerhed, men dommerne vil næppe underkende skønnet.
Argumentet er, at afgørelsen ikke er åbenbar lovstridig. SKAT er berejget Cl at
skønne om tyngden i den private anvendelse – og selvom SKAT går længere end
dommerne selv finder rimeligt, er det ikke nok Cl at gribe ind.
Bevisbyrden strengere end streng
Ifølge skaLelovgivningen er skaLeyderen kun underlagt en almindelig bevisbyrde.
Det betyder, at hvis skaLeyderens fakta-påstande er mere end 50 % sandsynlige,
skal de accepteres som sande.
Men i praksis kræver domstolene næsten 100 % sikkerhed, hvilket kommer som et
chok for almindelige borgere.
Jeg kan nævne en sag fra det virkelige liv. Grundet negaCv rente i bankerne har
mange hævet deres indestående i banken – og lagt kontanterne i en bankboks.
Når pengene skulle bruges, er de blevet indsat på bankkontoen igen.
Disse indsætninger vil SKAT beskaLe – selvom skaLeyderen kan sandsynliggøre, at
det blot er de samme kontanter som Cdligere er blevet hævet. Men SKAT vil have
direkte en-Cl-en dokumentaCon herfor.
Jeg har derfor sagt Cl mine klienter, at de fremover skal tage billeder af
kontanterne når de hæves og indsæLes, så det kan dokumenteres, at de indsaLe
kontanter er 100% idenCske med de Cdligere hævede.
Begrundelserne bliver ringere og ringere og Ombudsmanden vil ikke blande sig:
Det øger heller ikke retssikkerheden, at Ombudsmanden har meldt sig helt ud af
retssikkerhedskampen. Min seneste erfaring med Ombudsmanden, der er typisk,
var således.
Et kærestepar ville sCVe et vikarselskab således, at kvinden blev direktør og ejer –
og manden almindelig ansat – og hereVer udlejet Cl et norsk olieselskab.
SkaLeankestyrelsen ville ikke godkende konstrukConen med henvisning Cl, at de
var kærester, hvorfor omfanget og risikoen faldt Cl et for lavt niveau. De skulle
enten ansæLe én person ekstra eller stoppe med at være samboende.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
– 12 –
For mig virkede det som juridisk hokus pokus. Jeg anmodede derfor om en
nærmere juridisk redegørelse herfor, hvilket SkaLeankestyrelsen nægtede.
LandsskaLereLen stadfæstede afgørelsen fra SkaLeankestyrelsen uden at reLe et
komma. Jeg kontaktede derfor Ombudsmanden.
Frit oversat sagde Ombudsmanden, at LandsskaLereLen har bedre
forudsætninger for at vurdere skaLesager end Ombudsmanden, hvorfor
Ombudsmanden ikke ville blande sig.
Hvor slemt står det egentlig Gl?
Hvis man har fået en standard fejl-afgørelse fra SKAT/LandsskaLereLen, og
påklager den Cl domstolene, er chancen for et posiCvt korrekt resultat nok ca. 20
%.
I de lande vi normalt sammenligner os med, er chancen ca. 40 %. Det er således
dårligt i alle lande, men ekstra dårligt i DK.
Sammenfatning:
Det kan konstateres, at princippet om, at det er SKAT, der skal bære byrden ved
uklare regler ikke håndhæves af domstolene. Er der tvivl om hjemmelsgrundlaget
er det udelukkende borgerens problem.
Hele det juridiske gråzoneområde, der burde administreres Cl fordel for
skaLeyderen, bliver nu administreret Cl fordel for SkaLeministeriet.
De fine juridiske fortolkningsprincipper, der skulle beskyLe skaLeyderen, er nu
blevet vendt 180 grader så de i stedet for beskyLer SkaLeministeriet.
Derudover har domstolene indtaget det synspunkt, at alle fakta påstande, der
kommer fra skaLeyderen, bliver Clsidesat - medmindre de er dokumenteret 200
%.
DeLe er hovedgrunden Cl, at tabsprocenten er så høj for skaLeyderen.
Det er dog tankevækkende, at skaLeyderens tabsprocent er så høj i Højesteret.
Højesteret behandler kun principielle skaLesager. Principielle skaLesager er sager,
hvor udfaldet får betydning for et større antal skaLeydere – og hvor loven,
lovbemærkningerne og praksis mv. ikke giver nogen klar støLe Cl, hvordan tvisten
skal afgøres.
I sådanne sager skulle man forvente, at skaLeyderen ville vinde ca. 50 %. Men
vinderprocenten er kun ca. 10 %.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
2813313_0013.png
– 13 –
Tabsprocenten er særligt tankevækkende, når man erindrer, at i gamle dage, hvor
Højesteret behandlede alle typer skaLesager, altså også ikke-principielle
skaLesager, var vinderprocenten næsten 3 gange højere end i dag.
Når EU-Domstolen behandler principielle skaLesager, vinder skaLeyderen ca. 70 %
(direkte skaLer).
Borgerens tabsprocent i skaLesager er dog ikke højere end på andre områder
f.eks. socialområdet, jf. indlæg fra advokat Mads Pramming den 31. januar 2018 i
LandsCngssalen på ChrisCansborg, hvor han udtaler ”Jeg må være Danmarks mest
tabende advokat”.
Mads Pramming påstår, at dommerne blot gummistempler alle myndighedernes
afgørelser på socialområdet, uanset hvor forkerte de er.
Klynkeriet fra skaLeadvokaterne skyldes nok, at vinderprocenten i skaLesager
typisk har være meget højere ved domstolene. Vinderprocenten for
skaLeadvokaterne er på ca. 30 år faldet med omkring 60 %. Vi nærmere os en
juridisk Endlösung på skaLesager.
Endelig konklusion:
Når dommerne næsten alCd giver medhold Cl SkaLeministeriet, er det næppe
fordi domstolene er enige med SkaLeministeriet. Det skyldes snarere, at
domstolene ikke vil blande sig.
Domstolene boyko1er reelt ska1esagerne.
Spørgsmålet er hereVer, om vi skal acceptere, at myndighederne og domstolene
vilkårligt selv kan bestemme, hvordan retlig-usikkerhed og fakta-usikkerhed skal
håndteres.
I så fald kan vi lige så godt nedlægge jurastudiet. Jurastudiet er netop et studie,
hvor man lære de principper, der skal anvendes Cl at takle retlig-usikkerhed og
fakta-usikkerhed, så der bliver en fair balance mellem parterne (overordnet er
princippet, at usikkerhed skal komme den svage part Cl gode). Det er ikke et
studie, der kun går ud på at lære en masse paragraffer udenad. Det er derfor vi har
jurister som dommere og ikke lastbilchauffører.
Men hvis de fortolkningsprincipper og bevisbyrdeprincipper, der læres på
jurastudiet, er principper dommerne vilkårligt kan vælge at bruge eller lade være,
så kan en lastbilchauffør sagtens udfylde dommerrollen. Så handler det bare om at
træffe en afgørelse, der ikke direkte er i modstrid med lovens ordlyd. Det kan vi
alle sammen finde ud af. Og hvis fakta-usikkerhed indebærer, at alle fakta-
scenarier, der er teoreCsk mulige, frit kan vælges af dommerne, kræver det heller
ikke nogen uddannelse.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 18/1-2024 fra Foreningen BoligRet om foretræde vedrørende vurdering af ejendomme og beskatning ved salg
2813313_0014.png
– 14 –
Vi skal ikke glemme Danmarks internaConale forpligtelser. De internaConale regler
for
fair re<ergang
kræver, at enhver fortolkning, som går ud over en lovs ordlyd, af
retssikkerhedsmæssige grunde, må kræve klar støLe i lovens forarbejder. Det er
ikke nok, at afgørelsen ikke direkte er i modstrid med lovens ordlyd. Resultatet skal
have posiCv støLe i lovens ordlyd eller lovforarbejder. DeLe princip overholdes
ikke alCd af de danske domstole. Sagen med Don Ø er et klart eksempel herpå.
Lighed for loven
Den store nedgang i medholdsprocenten indikerer, at domstolene ikke længere
behandler parterne lige – og dermed ikke længere overholder arCkel 6 i Den
Europæiske MenneskerejghedskonvenCon og arCkel 14 i
InternaConal Covenant
on Civil and PoliCcal Rights.
Vi nærmer os juridisk Endlösung, hvor lov og ret er, hvad der gavner den danske
statskasse. Økonomien har vundet over juraen.
……………………………………………..
cand-merc.aud Thorbjørn Henriksen (MTL) formand for Foreningen Rimelig-skat