Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2812202_0001.png
Notat
12. januar 2024
J.nr. 2022 - 14100
Kontor:
Moms, Afgifter og Told [MAT]
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skat-
teudvalg om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens
sag C-594/23, Lomoco Development e.a.
Initialer:
llj
1. INDLEDNING
Vestre Landsret har den 20. september 2023 forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgs-
mål om fortolkning af bestemmelserne om hhv. levering af byggegrunde, hhv. levering af
bygninger eller dele af bygninger med tilhørende jord inden første indflytning i momssystem-
direktivets
1
artikel 135, stk. 1, litra j, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, og stk. 2, sammenholdt med
artikel 135, stk. 1, litra k, jf. artikel 12, stk. 1, litra b, og stk. 3.
2. SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER OG JURIDISKE PROBLEM-
STILLING
Sagen ved Vestre Landsret er anlagt af Skatteministeriet mod et interessentskab og dets tre
interessenter, heriblandt Lomoco Development ApS.
Hovedspørgsmålet i sagen er, om interessentskabets salg af 16 grunde, hvorpå der på de
respektive leveringstidspunkter i 2015 var støbt fundamenter til beboelsesbygninger, udgør
momspligtige leveringer af byggegrunde eller er leveringer af bygninger eller dele af bygninger
med tilhørende jord. I sidstnævnte tilfælde er salgene momsfritaget, fordi de er omfattet af
en indtil 1. januar 2011 gældende momsfritagelse for alle leveringer af fast ejendom, hvor
støbningen af fundamentet blev påbegyndt inden den 1. januar 2011.
2
Det er Vestre Landsrets opfattelse, at det giver anledning til fortolkningstvivl, hvorvidt en
grund, der på leveringstidspunktet er forsynet med et færdigstøbt fundament til en beboel-
sesbygning, i momssystemdirektivets forstand
må anses for en ”byggegrund”
eller
for ”en
bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord”.
På den baggrund har Vestre Landsret ved kendelse af 20. september 2023 besluttet at fore-
lægge følgende spørgsmål for EU-Domstolen:
1
2
Rådets direktiv nr. 2006/112 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.
§ 13, stk. 1, nr. 9, i lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer.
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-594/23, der vedrører fortolkningen af EU-rettens bestemmelser om og afgrænsning af, hvornår der er tale om et momsfrit salg af "en bygning med tilhørende jord", og hvornår der er tale om et momspligtigt salg af en "byggegrund"
2812202_0002.png
”Er det foreneligt med direktiv 2006/112 artikel 135, stk. 1, litra j, jf. artikel 12, stk. 1,
litra a, og stk. 2, sammenholdt med artikel 135, stk. 1, litra k, jf. artikel 12, stk. 1, litra
b, og stk. 3, i direktiv 2006/112, at en medlemsstat under omstændigheder som de i
hovedsagen foreliggende betragter en levering af en fast ejendom, hvorpå der på leve-
ringstidspunktet er opført et færdigstøbt fundament, hvor der først efterfølgende af
andre ejere opføres en beboelsesbygning, som et momspligtigt salg af
en byggegrund?”
3. SKATTEMINISTERIETS RETLIGE STILLINGTAGEN OG INTERESSE
I SAGEN
Det følger af momssystemdirektivet, at en afgiftspligtig persons salg af en ny bygning eller
en del af en ny bygning med tilhørende jord er momspligtig, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, sam-
menholdt med 135, stk. 1, litra j, og artikel 12, stk. 1, litra a. Artikel 12, stk. 2, definerer en
bygning som ”enhver grundfast konstruktion”.
Efter direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, sammenholdt med artikel 135, stk. 1, litra j, og artikel
12, stk. 1, litra b, er også
en afgiftspligtig persons salg af en ”byggegrund” momspligtig. Ved
”byggegrunde” forstås ifølge artikel 12, stk. 3, litra b, ”grunde, hvad enten de er byggemodnet
eller ikke, når de af medlemsstaterne betragtes som sådanne”.
Medlemsstaternes skønsmar-
gen med hensyn til definitionen af begrebet ”byggegrund” er begrænset af rækkevidden af
begrebet ”bygning”, hvilket begreb
EU-lovgiver har defineret meget bredt i momssystemdi-
rektivets artikel 12, stk. 2.
De nævnte regler er gennemført i den danske momslovs § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b, som
trådte i kraft den 1. januar 2011. Indtil dette tidspunkt var alle leveringer af fast ejendom,
herunder såvel byggegrunde som nye bygninger og dele heraf med tilhørende jord, momsfri-
taget.
Det afgørende fortolkningsspørgsmål i den verserende nationale retssag er, hvorvidt etable-
ringen af fundamenterne til beboelsesbygninger
–
som ubestridt blev foretaget før 1. januar
2011
–
er tilstrækkeligt til at, der er tale om levering af (nye) bygninger eller dele heraf med
tilhørende jord. Såfremt det er tilfældet, vil salget af grundene nemlig være omfattet af moms-
fritagelsen for levering af fast ejendom, som var gældende frem til den 1. januar 2011. Kan
etableringen af fundamenterne derimod ikke anses for tilstrækkeligt hertil, vil grundene
–
på
tidspunktet for overdragelsen i 2015
–
fortsat være at anse som byggegrunde, og de vil der-
med, uanset tidspunktet for etableringen af fundamenterne, ikke være omfattet af momsfri-
tagelsen.
Skatteministeriet har under sagen argumenteret for, at det navnlig følger af reglernes ordlyd
og sammenhæng, at salg af en grund, hvorpå der alene er støbt fundamenter til beboelses-
bygninger, udgør en momspligtig levering af en byggegrund og ikke en levering af en bygning
eller en del heraf med tilhørende jord, da et fundament hverken er en ”bygning” eller ”en del
af en bygning” i momsmæssig forstand.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-594/23, der vedrører fortolkningen af EU-rettens bestemmelser om og afgrænsning af, hvornår der er tale om et momsfrit salg af "en bygning med tilhørende jord", og hvornår der er tale om et momspligtigt salg af en "byggegrund"
2812202_0003.png
Ministeriets hovedsynspunkt er, at ikke enhver ting kan anses for en bygning i direktivets
forstand, blot fordi den er fastgjort til jorden, og at en konstruktion i formen ”bygning” efter
en almindelig sproglig forståelse er karakteriseret ved, at den er bygget og sammensat af flere
bygningsdele, der tilsammen udgør en konstruktion, som er beregnet til et formål.
Denne fortolkning støttes af direktivets henvisning til en levering af en bygning eller en del
heraf ”inden første indflytning”, hvilket viser, at bygningen skal
kunne tages i brug. En be-
boelsesbygning er ikke færdiggjort og kan ikke gøres til genstand for en indflytning, hvis der
kun er støbt et fundament, da man ikke kan flytte ind i et fundament. Et fundament til en
beboelsesbygning kan heller ikke anses for
”en del af en bygning”, eftersom en levering af
”en del af en bygning” kun kan anses for at foreligge, hvis den leverede del af bygningen kan
gøres til genstand for indflytning (ibrugtagning), hvilket i praksis er tilfældet, når der sker
etapevis levering af fx lejligheder i en beboelsesbygning.
EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgsmål har navnlig betydning for, om de sag-
søgte i hovedsagen skal have medhold i deres frifindelsespåstand i den verserende retssag.
En dom i de sagsøgtes favør vil betyde, at de ikke skal betale et beløb på ca. 4,8 mio. kr. i
moms til Skatteministeriet.
Sagens udfald vil antagelig få betydning for et ukendt, men ikke uvæsentligt antal transaktio-
ner.
Endelig har Domstolens besvarelse af det forelagte spørgsmål vidererækkende betydning for
skattemyndighedernes fremtidige administration af reglerne om momspligt af nye bygninger
og nye bygninger med tilhørende jord samt af byggegrunde.
Regeringen bør derfor afgive indlæg i sagen, hvor der i overensstemmelse med det ovenfor
anførte, som Skatteministeriet har gjort gældende under sagen for Vestre Landsret, argumen-
teres for, at det er foreneligt med momssystemdirektivet, at transaktioner, som de i hovedsa-
gen foreliggende, anses som momspligtige salg af byggegrunde.
Side 3 af 3