Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 114
Offentligt
Silkeborg 16.1.2024
Forskelsbehandling af elbilejere
Jeg skriver til Udvalget for at forsøge at få fokus på det, der efter min mening er en helt urimelig forskelsbe-
handling.
Sagen er den, at jeg siden 2012 har haft et solcelleanlæg på mit hus.
Da anlægget blev sat op, kunne det ikke dække vores årlige forbrug, men gennem en lang række strømbe-
sparende tiltag er vi nu nået dertil, at vores anlæg stort set dækker det årlige forbrug på ca. 4.500 Kwh. Der
kan være mindre udsving i såvel produktion som forbrug, men alt i alt er det en fornuftig løsning.
Gennem årene har jeg oplevet en lang række forringelser af de oprindelige vilkår, men på trods heraf synes
jeg selv, at det var en fornuftig beslutning, og dermed medvirker vi også aktivt til den grønne omstilling.
Nu vil vi så gerne bidrage endnu mere, og har derfor valgt at udskifte 2 biler med 1 fælles. Vi går fra 1 ben-
zindrevet og en benzin/plug-in hybrid til en 100% elektrisk bil.
Med vores kørselsbehov vil det betyde, at vi skal øge vores årlige strømforbrug med ca. 3.500 Kwh, men i
modsætning til alle andre, der køber elbil kan vi ikke slippe for at betale elafgift.
Vi har som nævnt i øjeblikket balance mellem produktion fra solceller og vores forbrug og derfor betaler vi
ingen elafgift.
Nu øges forbruget med 3.500 Kwh udover hvad solcelleanlægget kan producere, og det medfører at vi bliver
pålagt fuld elafgift af dette forbrug. Vi skal altså betale 3.329,38 kr. mere for vores strøm til elbilen sammen-
lignet med en situation, hvor vi ikke havde haft solceller.
Jeg synes, det er en helt urimelig forskelsbehandling og ikke noget der generelt motiverer til at bidrage til
den grønne omstilling.
Venlig hilsen
Jens Ove Nielsen
[email protected]