Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 102
Offentligt
2808477_0001.png
Januar 2024
Rigsrevisionens notat om
beretning om
tilsyn og afgiftskontrol
med spildevand
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
2808477_0002.png
2.. 3.
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 2/2023 om tilsyn og
afgiftskontrol med spildevand
Skatteministerens redegørelse af 4. december 2023
Miljøministerens redegørelse af 8. december 2023
5. januar 2024
RN 701/24
1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som ministrene vil iværksætte
som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner. Dette
sker med henblik på at vurdere, om ministeriernes initiativer adresserer den kritik, der
fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Konklusion
Miljøministeren oplyser, at ministeren ser med stor alvor på de rejste kritikpunkter.
Der er tale om fejl og mangler, som skal rettes op så hurtigt som muligt.
Skatteministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens konklusion til efterret-
ning.
Begge ministerier har igangsat en række initiativer som opfølgning på den kritik, der
fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Miljøministeriets arbejde med at ændre spildevandsbekendtgørelsen
Miljøministeriets initiativer til at få overblik over alle tilladelser til udledning af spil-
devand, som ministeriet skal føre tilsyn med
Miljøministeriets arbejde med at ændre på, hvem der er forpligtet til at lægge data
om udledning af spildevand ind i PULS-databasen
Miljøstyrelsens initiativ til at sikre, at tilladelserne til særligt forurenende virksom-
heder løbende revurderes i overensstemmelse med loven
Miljøstyrelsens initiativ til at sikre, at kravet om at føre tilsyn med særligt forurenen-
de virksomheder hvert 3. år overholdes
Miljøministeriets arbejde med at opdatere håndhævelsesvejledningen
Skatteministeriets arbejde med at sikre, at spildevandsudledere fremadrettet udvæl-
ges til kontrol på baggrund af en risikovurdering
Skatteministeriets arbejde med at afdække, hvordan data fra Miljøstyrelsen kan an-
vendes bedre i Skattestyrelsens kontrolarbejde.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
PULS-databasen
Indberetninger af udlednings-
tilladelser og udledninger af
spildevand foregår primært
via PULS-databasen. Databa-
sen hører under Danmarks
Miljøportal, som er et fælles-
offentligt partnerskab mellem
staten, kommunerne og regio-
nerne.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2023 en beretning om tilsyn og afgiftskontrol med
spildevand. Beretningen handlede om Miljøministeriets tilsyn med spildevandsområ-
det og Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, om spildevandsselskaber og særligt forurenende virk-
somheder har lovpligtige tilladelser til at udlede spildevand til vandløb, søer eller ha-
vet, og om udledningerne ligger inden for tilladelserne, så der kun udledes de mæng-
der og stoffer, der er givet tilladelse til. Skattestyrelsen fører kontrol med, om afgifts-
pligtige spildevandsudledere betaler den lovpligtige spildevandsafgift.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at Miljøministeriets tilsyn
med udledning af spildevand har været utilstrækkeligt. Det gælder overblik over, hvem
der har tilladelse til at udlede spildevand, kontrol med, om vilkårene for tilladelserne
er overholdt, og relevant håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven ved lovovertrædel-
ser. Konsekvensen af et utilstrækkeligt tilsyn er, at vandmiljøet, jorden og grundvandet
kan være belastet unødigt.
Statsrevisorerne fandt desuden, at Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgif-
ten ikke har været helt tilfredsstillende. Statsrevisorerne fandt det sandsynliggjort, at
Skatteministeriet kunne have fundet flere spildevandsudledere, som ikke har betalt
korrekt spildevandsafgift, hvis ministeriet havde arbejdet mere risiko- og databaseret.
4. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.
5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser
Miljøministeriets overordnede initiativ
6. Miljøministeren oplyser, at ministeren vil følge op på kritikken ved at ændre spilde-
vandsbekendtgørelsen og derigennem give Miljøstyrelsen bedre vilkår for at føre tilsyn
med udledninger af spildevand.
7. Rigsrevisionen vil fortsat følge Miljøministeriets arbejde med at ændre spildevands-
bekendtgørelsen.
Miljøministeriets overblik over tilladelser
8. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at Miljøstyrelsen ikke har overblik over alle tilla-
delser og dermed ikke et fuldstændigt grundlag for udvælgelsen til tilsyn. I 2022 mang-
lede styrelsen 9 % af tilladelserne til renseanlæg, 82 % af tilladelserne til overløb og
87 % af tilladelserne til regnvandsudløb.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
3
Det fremgik af beretningen, at kommunerne skal indberette udledningstilladelser for
renseanlæg, overløb og regnvandsudløb. Det gælder for tilladelser, som er givet efter
november 2019.
9. Miljøministeren oplyser, at Miljøstyrelsen vil fortsætte dialogen med kommunerne
om, hvordan det sikres, at alle tilladelser indberettes. Dette vil fx ske på de årlige dia-
logmøder med kommunerne.
Miljøministeren oplyser også, at ministeren ønsker at styrke Miljøstyrelsens mulighed
for at føre effektivt tilsyn med de ældre tilladelser til overløb. Derfor vil ministeren afta-
le med kommunerne, at de lægger alle de ældre tilladelser til overløb
altså de 82 %
ind i PULS-databasen, så styrelsen får elektronisk adgang til dem.
10. Rigsrevisionen vil fortsat følge Miljøministeriets initiativer til at få overblik over alle
tilladelser til udledning af spildevand, som ministeriet skal føre tilsyn med.
Miljøministeriets tilsyn med indberetninger
Renseanlæg
Noget spildevand skal renses,
inden det må ledes ud i natu-
ren. Det sker i renseanlæg.
Spildevandsselskaberne
håndterer og renser spilde-
vand fra beboelse, industrier
og regnvand, der ledes gen-
nem offentlige kloakker. Spil-
devandet udledes via rense-
anlæg, overløb og regnvands-
udløb.
Overløb
Udledning af urenset spilde-
vand til fx havet, når kloakker
og renseanlæg ikke kan følge
med ved kraftig regn.
Regnvandsudløb
11. Statsrevisorerne bemærkede, at Miljøstyrelsen i lovgivningen hverken har pligt til at
føre tilsyn med, om kommunerne overholder deres pligt til at indberette udledninger
af spildevand, eller angiveligt har mulighed for at håndhæve det. Statsrevisorerne vur-
derede, at styrelsen bør forholde sig til, om der er væsentlige fejl eller mangler i kom-
munernes indberetninger, da det har betydning for tilsynet med overholdelse af vilkå-
rene i tilladelserne.
Det fremgik af beretningen, at Miljøstyrelsens tilsyn med indberetningerne for overløb
og regnvandsudløb viste fejl, som styrelsen ikke selv havde fundet. I 361 tilfælde var
det indberettet, at mængden af spildevand var 0, selv om andre data viste, at der var
udledt spildevand.
12. Miljøministeren oplyser, at ministeren vil ændre på, hvem der er forpligtet til at læg-
ge data om udledning af spildevand ind i PULS-databasen. I dag er kommunerne an-
svarlige. Kommunerne får i langt de fleste tilfælde data fra spildevandsselskaberne.
Fremover skal spildevandsselskaberne have ansvaret for at indberette data direkte
til PULS-databasen. Det har ifølge ministeren flere fordele. Dels bliver der et led min-
dre i indberetningskæden
og dermed mindre administrativt arbejde og færre fejlkil-
der. Dels bliver det muligt for Miljøstyrelsen at sanktionere de spildevandsselskaber,
der ikke indberetter data tilfredsstillende.
Miljøministeren oplyser videre, at Miljøstyrelsen
efter Rigsrevisionen påbegyndte sin
undersøgelse
har indført et nyt værktøj i form af et it-system, der giver alarm, hvis
der er fejlindberetninger. Det skal ifølge Miljøministeriet fange de åbenlyse fejl. Miljø-
styrelsen vil desuden drøfte indberetningerne med kommunerne og følge udviklingen
i indberettede data i PULS-databasen. Styrelsen vil derudover omstrukturere tilsynet
for at sikre større specialisering og bedre faglige fællesskaber.
13. Rigsrevisionen vil fortsat følge Miljøministeriets arbejde med at ændre på, hvem
der er forpligtet til at lægge data om udledning af spildevand ind i PULS-databasen.
Udledning af regnvand, der er
blevet forurenet, men ikke
blandet med kloakvand.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
4
Miljøministeriets revurderinger af tilladelser til særligt forurenende
virksomheder
14. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at Miljøstyrelsen i 10 ud af 77 tilfælde ikke har
opfyldt lovkravet om løbende at revurdere tilladelserne til særligt forurenende virk-
somheder.
15. Miljøministeren oplyser, at Miljøstyrelsen vil prioritere opgaven med revurdering
af tilladelser forud for andre opgaver.
16. Rigsrevisionen vil fortsat følge Miljøstyrelsens initiativ til at sikre, at tilladelserne til
særligt forurenende virksomheder løbende revurderes i overensstemmelse med lo-
ven.
Miljøministeriets tilsyn med særligt forurenende virksomheder
17. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at Miljøstyrelsen for 11 ud af 77 særligt forurenen-
de virksomheder ikke har overholdt miljøtilsynsbekendtgørelsens krav om, at der skal
føres tilsyn mindst hvert 3. år.
18. Miljøministeren oplyser, at Miljøstyrelsen ved næste tilsynsplanlægning vil planlæg-
ge således, at antallet af årlige fysiske tilsyn fordeles jævnt ud over tilsynsperioden og
dermed giver en jævn årlig belastning. Styrelsen forventer, at det vil skabe rum for at
gennemføre de krævede fysiske tilsyn.
19. Rigsrevisionen vil fortsat følge Miljøstyrelsens initiativ til at sikre, at kravet om at fø-
re tilsyn med særligt forurenende virksomheder hvert 3. år overholdes.
Miljøministeriets håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven
20. Statsrevisorerne hæftede sig bl.a. særligt ved, at Miljøstyrelsen i de 12 tilsynssager,
som indgik i undersøgelsen, har fundet i alt 98 overtrædelser af vilkårene i tilladelser-
ne i perioden 2016-2022. I de 12 tilsynssager har styrelsen 21 gange fundet ulovlige ud-
ledninger af spildevand på grund af manglende tilladelser.
Statsrevisorerne hæftede sig også ved, at Miljøstyrelsen i omkring halvdelen af tilfæl-
dene med manglende tilladelser eller overtrædelse af vilkår i de 12 tilsynssager har
gjort brug af håndhævelsesmulighederne henstilling og indskærpelse, men ikke hår-
dere håndhævelsesmuligheder som fx politianmeldelse.
21. Miljøministeren oplyser, at Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbe-
skyttelsesloven er under revision. I den forbindelse har Miljøstyrelsen også fokus på
styrelsens håndhævelsespraksis, herunder praksis for indgivelse af politianmeldelser,
og om der er behov for en ændret praksis for brugen af bl.a. politianmeldelser på vis-
se områder. Miljøstyrelsen vil i 1. halvår 2024 gennemgå sin praksis for håndhævelse
af tilsynet med de særligt forurenende virksomheder og spildevandsforsyningsselska-
berne. I forlængelse heraf vil styrelsen også opdatere sine interne procedurer og para-
digmer for håndhævelse.
22. Rigsrevisionen vil fortsat følge Miljøministeriets arbejde med at opdatere håndhæ-
velsesvejledningen.
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
5
Skatteministeriets udvælgelse af spildevandsudledere
23. Det fremgik af beretningen, at Skattestyrelsen ikke udvalgte spildevandsudledere
til kontrol på baggrund af en risikovurdering.
Statsrevisorerne hæftede sig ved, at Skattestyrelsen har udvalgt 12 sager til kontrol.
Styrelsen fandt mindre fejl i 8 af de 12 sager. Fejlene beløb sig samlet set til ca.
300.000 kr.
24. Skatteministeren forholder sig ikke til emnet i sin redegørelse til beretningen.
25. Rigsrevisionen forventer, at Skatteministeriet fremadrettet vil udvælge spilde-
vandsudledere til kontrol på baggrund af en risikovurdering, og vil fortsat følge Skatte-
ministeriets arbejde hermed.
Skatteministeriets mulighed for at indhente data
26. Statsrevisorerne hæftede sig ved, at Skattestyrelsen ikke har udnyttet mulighe-
den i spildevandsafgiftsloven for at indhente data fra Miljøstyrelsen og dermed få et
samlet overblik over, hvem der kan have pligt til at betale spildevandsafgift.
Skatteministeren oplyser, at det naturligvis er en fordel, hvis andre myndigheders da-
ta kan understøtte Skattestyrelsens kontrolarbejde. Ministeren er derfor tilfreds med,
at Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil afdække, hvordan data fra Miljøstyrelsen
kan anvendes bedre.
27. Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde med at afdække, hvor-
dan data fra Miljøstyrelsen kan anvendes bedre i Skattestyrelsens kontrolarbejde.
Birgitte Hansen
SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 102: Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand
2808477_0007.png
6
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Tilsyn og afgifts-
kontrol med spilde-
vand (nr.
2/2023)
09-10-2023
Minister-
redegørelser:
Skatteministeren:
04-12-2023
Miljøministeren:
08-12-2023
Behandlet i
udvalg
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Miljø- og Fødevare-
udvalget:
11-10-2023
Skatteudvalget:
11-10-2023
Finansudvalget:
26-10-2023
Miljø- og Fødevare-
udvalget:
15-11-2023
Skatteministeren:
11-10-2023
(20)
27-10-2023
(62)
27-10-2023
(63)
27-10-2023
(64)
27-10-2023
(65)
27-10-2023
(66)
17-11-2023
(133)
21-11-2023
(169)
22-11-2023
(176)
Miljø- og Fødevare-
udvalget:
15-11-2023
Anmeldt:
19-10-2023
Besvaret:
27-10-2023