Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Spørgsmål 6
Offentligt
2759245_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
4. oktober 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 6
Det fremgår af en undersøgelse, at unge mænd mellem 16 og 20 år er usikre på, hvad
der ligger i samtykkebestemmelsen og dermed usikre på, hvad der grundlæggende er en
voldtægt i straffelovens forstand. Vil ministeren på den baggrund svare på, om følgende
situation er omfattet af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.: Dreng (D) og pige (P) begge
på 16 år har været kærester i et par uger, men endnu ikke været i seng med hinanden,
ligesom de har endnu ikke talt sammen om det. En aften sidder de på P´s værelse og
kysser. D begynder nu at knappe P´s bluse og bukser op. P synes det hele går for
hurtigt. Hun er endnu ikke parat til, at de skal gå i seng sammen, men siger ikke fra. De
gennemfører herefter et samleje. Det er primært D, der er aktiv. P ”fryser” i situationen,
men hendes krop går i en form for ”autopilot”, hvor den deltager og laver visse relevante
samlejebevægelser. Vil ministeren oplyse, om det i denne situation objektivt set vil være
en voldtægt i straffelovens § 216´s forstand? Ministeren bedes i givet fald specificere,
hvilken afklaringspligt D, som den initiativtagende part, havde i situationen. Såfremt der
objektivt set foreligger en voldtægt, bedes ministeren endvidere besvare, om der efter
de foreliggende oplysninger foreligger en forsætlig overtrædelse af § 216, stk. 1, 1. pkt.,
herunder bedes ministeren nærmere redegøre for, om ministeren finder, at det vil være
betænkeligt at basere forsætsvurderingen på det såkaldte dolus eventualis-forsæt?
Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage før besvarelse af samrådsspm. M-P.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1