Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Spørgsmål 511
Offentligt
2805873_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
3. januar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 511
Vil ministeren kommentere artiklen »Politiet gør status på nytårsnat: De unge skyder
fyrværkeri efter hinanden« på tvmidtvest.dk, den 1. januar 2024, og herunder sætninger-
ne: »Men særligt ét tal studser vagtchefen over. Fra klokken 18 i går aftes og frem til
tidligt i morges har Midt- og Vestjyllands Politi fået 64 anmeldelser om, at folk har følt
sig chikaneret af fyrværkeri. - Det synes jeg er højt, siger Anders Olesen«, »En stor del
af dem er anmeldelser om, at der er unge mennesker, der har skudt fyrværkeri efter
hinanden. De skyder fyrværkeri henad vejen og mod hinanden eller mod bygninger, siger
vagtchefen« og »Vi kommer tit på bagkant i de her sager. Men hvis og når vi får fat i
dem (gerningsmændene, red.), er det en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det er
en bødestraf, siger han«? Vil ministeren på baggrund heraf med indhentelse af bidrag
fra landets politikredse redegøre for den type sager i december 2023 og 1. januar 2024,
herunder antal anmeldelser, sigtelser og bøder i de enkelte politikredse, og vil ministeren
på det grundlag videre tilkendegive, hvorvidt ministeren er enig med Dansk Folkeparti i,
at der er behov for en stramning, således at man fremover straffes med fængsel efter
straffeloven frem for bøde efter ordensbekendtgørelsen, hvis man med forsæt eller ved
grov uagtsomhed affyrer fyrværkeri mod andre personer, køretøjer og bygninger, hvor
det skal anses for en særligt skærpende omstændighed med dobbelt straf, hvis det er
beredskabspersonale og beredskabskøretøjer, der angribes?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1