Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Spørgsmål 499
Offentligt
2805611_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
2. januar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 499
Vil ministeren kommentere artiklen »Forbudte rygmærker og våben: Her gemmer terroref-
tersøgte LTF'ere sig« på bt.dk, den 29. december 2023, herunder sætningen »Libanon
er stedet, hvor flere medlemmer af den forbudte LTF-bande har valgt at slå sig ned,
mens de er på flugt fra dansk politi. Blandt dem er to mænd, der for nyligt blev fængslet
in absentia i den aktuelle terrorsag«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for,
at videoer ifølge B.T. viser en pengemaskine sammen med LTF-logoer, der tæller et
større bundt danske tusindkronesedler samt en væg, hvor der hænger syv automatrifler,
herunder af typen M-16 og Kalashnikov samt et raketstyr af typen RPG 7, og vil ministe-
ren oplyse, om Libanon står til at modtage udviklingsstøtte eller andre penge fra den
danske statskasse i 2024 til trods for, at Libanon tilsyneladende lader eftersøgte terror-
mistænkte LTF-medlemmer operere som en milits på åben gade i Libanon? Vil ministeren
endelig redegøre for, om der er personer med dansk indfødsret, som har ret til dobbelt
statsborgerskab, der deltager i disse aktiviteter i Libanon, og vil ministeren i bekræftende
fald oplyse, om de pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
Danmarks vitale interesser, og om ministeren på baggrund heraf har overvejet at fratage
dem indfødsretten i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1