Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
13. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 459
Kan ministeren oplyse, om det er lovligt for politiet at tilbageholde og anholde en person,
uden at den anholdte får oplyst grundlaget for anholdelsen? Der henvises specifikt til
sagen med kunstneren Uwe Max Jensen, der blev anholdt i København den 9. december
2023. I denne sag meddelte en betjent Uwe Max, at han var anholdt - og kort derefter at
betjenten ikke selv kunne redegøre for årsagen til anholdelsen, da han ikke selv vidste,
hvad anholdelsesgrundlaget skulle være. Til spørgsmålet om årsagen til anholdelsen
svarer betjenten: "Det får du at vide, lige så snart jeg selv ved det". Kan ministeren
bekræfte, om dette er i overensstemmelse med gældende procedurer?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1