Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
28. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 398
Kan regeringen – idet der henvises til justitsministerens udtalelse af 1. november 2023,
om at regeringen lægger op til en udvidelse af mandatet for den allerede nedsatte FE-
kommission, så undersøgelsen også skal omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i
forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens centrale beslutninger
om iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen – garante-
re, at der tillige er lagt op til en fuld og endelig afdækning (hvem traf hvilke beslutninger,
hvornår og på hvilket grundlag, og hvem deltog i drøftelserne) af bl.a. følgende forhold:
- regeringens og efterretningstjenesternes overvejelser om og baggrunden for beslutnin-
gen om den manglende reaktion i efteråret 2020 på de offentlige udtalelser af politisk
karakter fra Claus Hjort Frederiksen i lyset af, at han først i december måned året efter
(2021) bliver opsøgt af PET på sin bopæl og sigtet for overtrædelse af straffelovens §
109, herunder for indholdet i den politiske kritik af regeringens handlemåde i sagen om
Tilsynet med Efterretningstjenesternes uberettigede kritik, han var kommet med allerede i
september 2020,
- beslutningen om og baggrunden for tidligere justitsminister Nick Hækkerups kontakt til
Venstres formand for at få denne til at “lægge en dæmper på Claus Hjort Frederiksen”,
- beslutningen om og baggrunden for, at PET få dage efter denne kontakt mødte op
hjemme hos Claus Hjort Frederiksen og sigtede ham efter straffelovens § 109, herunder
for hans udtalelser i pressen op til 15 måneder før,
og vil ministeren, såfremt regeringen er af den opfattelse, at et eller flere af de nævnte
forhold ikke ligger naturligt inden for rammerne af den af regeringen foreslåede udvidelse
af den allerede nedsatte FE-kommission, præcisere dette og ligeledes anføre baggrun-
den herfor?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1