Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
4. juli 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1179
Vil ministeren i forlængelse af samrådet om menneskehandel den 4. juni 2024 – på bag-
grund af at de organisationer, der arbejder med området for menneskehandel, -udnyttelse
og rufferi har den erfaring, at der primært er ressourcer til at se på oplagte sager om
menneskehandel, -udnyttelse eller rufferi, og hvis ofret ønsker at vidne. Organisationerne
får løbende kendskab til ”bekymrende” sammenhænge, adresser og netværk, som de
videregiver til politiet og CMM, men de oplever dog ofte, at det er lokalt politi eller
udlændingekontrolsektionerne, der følger op på oplysningerne, og dermed bliver fokus
fra myndighederne sat på kvindernes opholdsstatus, som ofte er illegal, fordi nogen har
fået dem her til landet, og oplevelsen er, at ressourcerne ikke er der til at følge op på
menneskehandel, -udnyttelse eller rufferi – undersøge, om det er korrekt, og hvis dette er
rigtigt, hvornår vil ministeren drøfte det med forligskredsen som lovet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1