Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Spørgsmål 101
Offentligt
2762459_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
9. oktober 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 101
Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - spørgsmål 100 bede Østjyllands Politi om
at udarbejde en redegørelse om sagen i forbindelse med afdødes død, jf. dokumentaren:
”Blev vores datter myrdet?” på TV2, hvori følgende indgår:
• hvilke overvejelser, der har været hos Østjyllands Politi, fra en læge ser afdøde kl. 16.15
og her vurderer dødsfaldet som mistænkeligt, og så til 3 timer og 15 minutter efter, kl.
19.30, hvor en kriminalassistent vurderer, at der ikke skulle være sket noget kriminelt, og
at liget derfor kan udleveres til ligbrænding eller begravelse?
• hvorfor en 13 år gammel oplysning om et muligt og helt udokumenteret selvmordsforsøg
under afdødes efterskoleophold kommer til at indgå i politiets vurdering af sagen?
• hvilken vægt politiet har tildelt en 13 år gammel, udokumenteret oplysning om et påstået
selvmordsforsøg i deres henlæggelse af sagen som et selvmord?
• hvorfor afdødes veninders forklaringer ikke fremgår af politirapporten?
• om afdødes telefon er blevet undersøgt af tekniske eksperter, og herunder om der dér
blev fundet brugbare informationer og i så fald hvilke?
• om det er efterforsket, om der er mistænkelige forhold på afdødes telefon, og hvem der
kunne have slettet tre beskeder på hendes telefon efter hendes død?
• om der er gjort nogle observationer om, hvorfor afdøde har noget mindre tøj på den
sidste aften, hun blev set i live, og mere tøj på da hun blev fundet død, samt hvem der
kunne eje det ekstra tøj, og hvorfra det tøj kunne stamme?
• hvilke undersøgelser man har gjort af det tøj, afdøde havde på, da hun blev fundet
død, herunder om der var DNA-spor fra andre mennesker på tøjet, samt om en mulig
DNA-analyse har ført til yderligere undersøgelser herunder afhøringer?
• hvorfor obduktionsrapporten ikke indeholder oplysninger om de markante mærker efter
stump vold, som familien fotodokumenterer på begge afdødes overarme?
• om Østjyllands Politi mener, at det er de pårørendes opgave at løfte deres afdøde datter
op af kisten i kapellet med henblik på at sikre fotodokumentation af de skader, der er på
afdødes krop?
• hvilke overvejelser man har gjort sig ift. de mærker på arme, ben, omkring mund og
hænder, forældrene selv har fundet på afdødes krop?
• hvad der ligger til grund for, at Østjyllands Politi hurtigt efter fundet af afdøde konklude-
rer, at der er tale om selvmord, men genoptog sagen efter flere måneder med mistanken
om, at der måske alligevel er begået en kriminel handling?
• hvad der ligger til grund for, at politiet igen henlagde sagen som selvmord?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 101: Spm. om ministeren vil bede Østjyllands Politi om at udarbejde en redegørelse om sagen i forbindelse med afdødes død, jf. dokumentaren: Blev vores datter myrdet? på TV2?
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand