Retsplejerådets formand
Højesteretsdommer Lars Hjortnæs
Højesteret
Prins Jørgens Gård 13
1218 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. januar 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofie Dahl-Larsen
2019-00469
3095462
Justitsministeriet anmodede ved brev af 20. maj 2020 Retsplejerådet om – i
forbindelse med behandlingen af kommissoriet om en generel reform af den
civile retspleje – at undersøge årsagerne til faldet i antallet af civile sager
ved domstolene. Ministeriet anmodede samtidig Retsplejerådet om på
baggrund af denne undersøgelse at overveje, om faldet i sagsantallet måtte
give anledning til ændringer af den civile retspleje.
Fristen for Retsplejerådet til at afslutte arbejdet blev i maj 2022 forlænget
til udgangen af 2023.
Justitsministeriet anmodede endvidere ved brev af 30. september 2022
Retsplejerådet om – inden for rammerne af ministeriets anmodning fra maj
2020 – så vidt muligt at fremskynde behandlingen af elementer med
relevans for forhandlingerne om en ny flerårsaftale for domstolene.
Retsplejerådet færdiggjorde denne del af arbejdet den 17. april 2023, hvor
rådet afgav sit katalog med anbefalinger til nedbringelse af
sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene. Sagsbehandlingstiderne
i civile sager ved domstolene er ifølge en undersøgelse udarbejdet af
Justitsministeriets Forskningskontor for Retsplejerådet en af årsagerne til, at
borgere og virksomheder fravælger domstolene som tvistløsningsorgan.
Regeringen og Folketingets partier indgik som bekendt den 22. november
2023 en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Aftalen
gennemfører bl.a. en række forenklinger af retsplejen på baggrund af bl.a.
Retsplejerådets anbefalinger.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2