REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2023

Proces-

Insolvensretskontoret

Anders Svane Restorff

Caspersen

2022-409-0010

2955280

Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i

civile retssager

1. Indledning

1.1. Retsudvalgets beretning

Det fremgår af beretning over forslag til folketingsbeslutning om at forbedre

retstilstanden for mindreårige i retssager anlagt af barnets værge (B 96), som

er afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2023, at et flertal i udvalget (udvalget

med undtagelse af SIU) anerkender det problem, der i dag består i, at

umyndige – herunder børn – kan blive pålagt at betale sagsomkostninger i

retssager anlagt af deres værge. Der kan ifølge beretningen være tale om

sager, som den umyndige ikke har tilstrækkelig indsigt i og i øvrigt slet ikke

kan overskue de økonomiske konsekvenser af, i tilfælde af at sagen tabes,

f.eks. sagsomkostninger til modparten og omkostninger til egen advokat.

Det fremgår videre, at flertallet samtidig anerkender den helt

grundlæggende regel i retsplejelovens § 312, hvorefter vinderen som

udgangspunkt skal tilkendes sagsomkostninger fra taberen til hel eller delvis

dækning af de med retssagen forbundne udgifter.

Flertallet opfordrer i beretningen regeringen til inden udgangen af 2023 at

fremlægge en redegørelse med forslag til, hvordan det fremover kan undgås,

at umyndige, herunder børn og unge, i retssager, som er anlagt af en værge

på den umyndiges vegne, ender med at skulle betale sagsomkostningerne.

Redegørelsen skal ifølge beretningen herunder forholde sig til den situation,

hvor f.eks. et barn pålægges at betale sagsomkostningerne i en sag, som er

anlagt af en værge på barnets vegne, og som helt eller delvist tabes eller

hæves, og hvor værgen ikke evner eller ønsker at betale sagsomkostningerne

for barnet. I redegørelsen ønskes derudover medtaget samspillet mellem

Side 1/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

værgen, Familieretshuset og de myndigheder, der bevilger fri proces,

eksempelvis således at velbegrundede ansøgninger om fri proces fra en

værge i højere grad end i dag kan udløse bevilling til fri proces og dermed

fritage den umyndige fra eventuelle procesomkostninger. Herudover skal

redegørelsen adressere, om familier i tilstrækkelig grad informeres om

mulighederne for fri proces, særlig i tilfælde, hvor de økonomiske

betingelser ikke på forhånd er opfyldt, så det sikres, at familier ikke ender

med at føre civile retssager for egen regning i tilfælde, hvor fri proces havde

været en mulighed.

Justitsministeren har i sin besvarelse af 28. juni 2023 af spørgsmål nr. 828

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg tilkendegivet, at ministeren forventer

at kunne fremlægge en sådan redegørelse inden udgangen af 2023.

1.2. Centrale begreber

Begrebet ”umyndig” omfatter to persongrupper. Den første gruppe er

omfattet af reglerne i værgemålslovens kapitel 1 og består af børn og unge

under 18 år. Disse børn og unge er ifølge værgemålslovens § 1 mindreårige

og dermed umyndige. Det fremgår af samme bestemmelse, at mindreårige

ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue,

medmindre andet er bestemt, og at værgerne som udgangspunkt handler på

den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender. Det klare udgangspunkt

er, at indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden er værger, jf.

lovens § 2. Det fremgår af Danmarks Statistiks statistikbank, at der den 1.

juli 2023 var ca. 1,15 mio. børn og unge under 18 år.

Den anden gruppe af umyndige består af voksne, der er under værgemål

med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §§ 5 og 6.

Iværksættelse af værgemål for en voksen person medfører ikke i sig selv, at

den voksne person bliver umyndig. Det er alene, hvis personen i tilknytning

til værgemålet fratages sin retlige handleevne, at vedkommende bliver

umyndig. Umyndige voksne kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller

råde over deres formue, medmindre andet er bestemt. I 2019 blev

værgemålsloven ændret, således at værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne kan begrænses, så fratagelsen alene er delvis. Personer, der kun

delvist er frataget den retlige handleevne, er fortsat myndige. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har oplyst, at der den 22. maj 2023 i CPR var registreret

2.017 personer med fuld fratagelse af den retlige handleevne.

Side 2/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Der er ingen faste udgangspunkter for, hvem der udpeges som værge for en

voksen. Når der udpeges en værge for en voksen, er udgangspunktet, at der

beskikkes en værge blandt de pårørende, medmindre ingen ønsker at være

værge, eller omstændighederne i øvrigt taler imod dette. Er dette tilfældet,

beskikkes en såkaldt fast værge, der er værge for flere, og som ikke har en

personlig relation til den person, der er under værgemål.

1.3. Redegørelsens indhold

Redegørelsen angår umyndige, der er parter i almindelige civile retssager,

herunder småsager. Redegørelsen vedrører ikke umyndiges stilling i

offentlige straffesager. Det bemærkes, at en umyndig tiltalt, som findes

skyldig i en offentlig straffesag, kan pålægges at betale sagsomkostninger

til staten, men at andre parter – f.eks. en forurettet, der har fremsat krav om

erstatning mod tiltalte – ikke pålægges at betale sagsomkostninger under

straffesagen, uanset om den pågældende er umyndig eller ej. Umyndige kan

som parter i civile retssager være både sagsøger og sagsøgt. Modparten

(eller modparterne) i sagen kan være såvel en offentlig myndighed som

andre private borgere eller virksomheder.

Redegørelsen omfatter de sager, hvor de almindelige regler om

sagsomkostninger finder anvendelse, jf. nedenfor i afsnit 3. Redegørelsen

angår ikke de civile retssager, hvor der gælder særlige regler om

advokatbeskikkelse på statens regning, og hvor det klare udgangspunkt er,

at en part uanset sagens udfald ikke skal betale sagsomkostninger til

modparten. De særlige regler gælder bl.a. i familieretlige sager og sager om

prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, herunder sager om

prøvelse af en afgørelse om tvangsanbringelse af et barn, hvor modparten er

en offentlig myndighed, og hvor der er en særlig let adgang til at få

efterprøvet myndighedens afgørelse.

I afsnit 2 redegøres for reglerne om anlæg af civile retssager på vegne af

umyndige, herunder hvilke dispositioner der kræver Familieretshusets

godkendelse. I afsnit 3 beskrives reglerne om fordeling af sagsomkostninger

i civile retssager. I afsnit 4 beskrives muligheden for at få fri proces til at

føre civile retssager, og hvordan der informeres om denne mulighed. Afsnit

5 indeholder en beskrivelse af inddrivelse hos mindreårige af krav på

sagsomkostninger. Afsnit 6 og 7 indeholder Justitsministeriets overvejelser

og forslag til forbedring af retstilstanden for umyndige, der er parter i civile

retssager.

Side 3/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

2. Anlæg af civil retssag på vegne af umyndige

Det følger af retsplejelovens § 257, stk. 1, at en umyndig ikke kan optræde

på egen hånd i retssager. Det er værgen, der optræder på den umyndiges

vegne.

Det fremgår af værgemålslovens § 24, at værgen inden for hvervets omfang

skal varetage interesserne for den, der er under værgemål. Værgen kan som

udgangspunkt anlægge retssag og træffe beslutninger under sagen uden at

indhente samtykke til sagsanlægget eller beslutningen hos den umyndige

eller offentlige myndigheder, jf. dog nedenfor om sager, der kræver den

umyndiges godkendelse, og om dispositioner, der kræver Familieretshusets

godkendelse.

2.1. Samtykke fra den umyndige

Visse typer af sager kan efter retsplejelovens § 257, stk. 2, ikke anlægges

uden samtykke fra den, der er umyndig. Værgen kan således ikke uden

samtykke anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den

pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den

pågældende gyldigt har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden

samtykke fra den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne, jf. værgemålslovens § 6, anlægge retssag, der vedrører en

legemskrænkelse eller en freds- og æreskrænkelse, der er tilføjet den

pågældende, medmindre den, der er under værgemål, som følge af

manglende forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling hertil.

Anlægger værgen en retssag på den umyndiges vegne, er det den umyndige

selv, der er part i sagen. Under sagen udøver værgen på egen hånd

partsbeføjelserne, mens proceshandlinger, der måtte blive foretaget af den

umyndige selv, er uden betydning. Det er f.eks. værgen, der træffer

beslutning om, hvilken påstand der skal nedlægges i sagen, hvilken

bevisførelse der skal begæres ført, og om sagen eller spørgsmål i sagen skal

ankes eller kæres.

2.2. Familieretshusets godkendelse

De fleste sager om værgemål behandles i Familieretshuset. Det drejer sig

bl.a. om de fleste sager om iværksættelse af værgemål for voksne samt

godkendelse af og tilsyn med værgernes dispositioner.

Side 4/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Værgens anlæg af retssag på vegne af en umyndig kræver ikke i sig selv

Familieretshusets godkendelse. Visse af de dispositioner, der er knyttet til

et sagsanlæg, kan dog forudsætte Familieretshusets godkendelse.

Hvis anlæg af retssag nødvendiggør forbrug af formue tilhørende personen

under værgemål, eksempelvis til dækning af advokatudgifter mv., vil dette

skulle godkendes af Familieretshuset, jf. værgemålslovens § 39.

Medfører sagsanlægget gældsstiftelse eller en usædvanlig økonomisk

disposition, herunder usædvanligt indtægtsforbrug, vil også dette skulle

godkendes af Familieretshuset, jf. bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december

2013 om værgemål (værgemålsbekendtgørelsen) §§ 7 og 10, stk. 1.

Det fremgår af Civilstyrelsens værgevejledning, at det ikke er muligt

udtømmende at opregne, hvad der er så usædvanligt, at det kræver

Familieretshusets godkendelse. Værgen kan f.eks. ifølge vejledningen ikke

indgå forlig med et forsikringsselskab på den pågældendes vegne uden

Familieretshusets godkendelse. Videre fremgår det, at køb og salg af løsøre

kan være en så usædvanlig disposition, at det undtagelsesvis kræver

Familieretshusets godkendelse.

I hvilke tilfælde anlæg af retssag anses for

en usædvanlig disposition, ses hverken at være nærmere beskrevet i

litteraturen eller i trykt retspraksis at have været genstand for prøvelse.

Det fremgår af justitsministerens besvarelse af 29. juni 2022 af spørgsmål

nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg, at

Familieretshuset har oplyst bl.a. følgende:

”Inden Familieretshusets stillingtagen til værgens ansøgning om

godkendelse, vil Familieretshuset anmode værgen om at

undersøge, om det er muligt at få fri proces, eller om man via

forsikring har retshjælpsdækning.”

Familieretshuset har derudover til brug for denne redegørelse oplyst, at

såfremt en umyndig bliver sagsøgt, vil Familieretshuset normalt ikke få

kendskab til sagen, medmindre der skal indgås et udenretligt forlig, eller der

skal bruges af den umyndiges formue til at betale erstatning eller

sagsomkostninger mv.

Civilstyrelsen:

Værgevejledning – en orientering for værger,

februar 2012, side 12.

Se f.eks. Danielsen, Svend; Thoustrup Sørensen, Rie:

Værgemålsloven med kommentarer,

2. udgave (2017), side 486-492.

Side 5/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

2.3. Antallet af civile sager, hvor umyndige er parter

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor ofte det

forekommer, at umyndige er parter i civile retssager. Hvad angår antallet af

civile sager, hvor

mindreårige

er parter, har Domstolsstyrelsen på baggrund

af bidrag fra Retten i Glostrup, Københavns Byret, Retten i Aalborg og

Retten i Aarhus oplyst følgende:

”Overordnet set bemærker retterne, at det er sjældent

forekommende, at mindreårige er involverede i civile sager som

parter. Retten i Odense har oplyst, at det måske drejer sig om

1-2 sager om året – oftest sager om erstatning, hvor barnet (ved

værge) er sagsøger. Hvis barnet taber en sådan sag, kan der blive

et spørgsmål om sagsomkostninger.

Børn er dog meget ofte parter i familieretssager,

tvangsfjernelsessager, adoptionssager mv. I sådanne sager vil

det

praksis

være

statskassen,

der

afholder

sagsomkostningerne.”

Familieretshuset har om antallet af sager, der omhandler spørgsmål om

anlæg af retssag på vegne af eller mod en mindreårig, oplyst følgende:

”Familieretshuset registrerer ikke ansøgninger og afgørelser på

en sådan måde, at det er muligt i vores sagsbehandlingssystem

at trække en præcis opgørelse over antallet af sager

omhandlende spørgsmål om anlæggelse af retssag på vegne af

eller mod en mindreårig. En præcis opgørelse vil forudsætte en

manuel gennemgang af mange tusinde sager. Skønsmæssigt er

det Familieretshusets vurdering, at der er tale om ganske få

tilfælde om året, formentlig 2-3 stk. Det er typisk sager, hvor det

kan komme på tale at anlægge sag på vegne af en mindreårig

livsarving for at få en begunstigelse af en anden – typisk

forældremyndighedsindehaveren for den mindreårige –

tilsidesat, jf. forsikringsaftalelovens § 104.

Familieretshuset har heller ikke her mulighed for i

sagsbehandlingssystemet at trække en præcis opgørelse over

antallet af sager med spørgsmål om betaling eller modtagelse af

sagsomkostninger eller andre beløb som følge af en retssag

anlagt på vegne af eller mod et barn. Der er skønsmæssigt tale

om forsvindende få sager, formentlig mindre end én sag om året.

Familieretshuset kan oplyse, at såfremt den mindreårige bliver

sagsøgt, vil Familieretshuset normalt ikke blive involveret,

medmindre der skal indgås et udenretligt forlig eller der skal

bruges af den mindreåriges formue (omfattet af værgemålet) til

at betale erstatning, sagsomkostninger mv.”

Side 6/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Efter Justitsministeriets opfattelse må det på den baggrund antages at være

meget sjældent forekommende, at mindreårige er parter i retssager, hvor der

er risiko for, at den mindreårige kan ende med at betale sagsomkostninger.

3. Retsplejelovens regler om sagsomkostninger i civile sager

Civile retssager påfører typisk parterne en række udgifter. I de fleste sager

skal der betales retsafgift til staten. I mange sager antager parterne hver en

advokat, som modtager betaling for sin bistand. Mange former for

bevisførelse medfører udgifter, eksempelvis syn og skøn. Endvidere kan en

part have udgifter til transport i forbindelse med møder i retten eller

skønsforretninger mv., og i samme forbindelse kan der være tabt

arbejdsfortjeneste (eller udgifter til afløser). Endelig kan der være

forskellige – normalt mindre – udgifter forbundet med retssagen,

eksempelvis til kopiering, porto og telefon.

Reglerne om fordeling og betaling af sagsomkostninger er fastsat i

retsplejelovens kapitel 30. Det følger heraf bl.a., at den tabende part skal

erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre

parterne har aftalt andet. Når en part får medhold i en retssag, pålægges

modparten således som udgangspunkt at betale et beløb til dækning af den

vindende parts sagsomkostninger. Hvis en sag afvises, betragtes den som

tabt af sagsøgeren.

Hvis en sag hæves af en af parterne, kan retten pålægge en af parterne at

betale fulde eller delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemme, at

ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten. Det følger af

forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen skal forstås på den måde,

at rettens valg mellem disse muligheder skal ske efter principperne for

fordeling af sagsomkostninger, herunder hovedreglen om, at den tabende

part skal erstatte modpartens udgifter. Det fremgår videre, at hvis sagen

hæves, fordi sagsøgte har opfyldt kravet, eller situationen i øvrigt kan

sidestilles med, at sagsøgeren har fået fuldt medhold, skal sagsøgte som

udgangspunkt betale fulde sagsomkostninger til sagsøgeren. Det fremgår

samtidig, at hvis sagen hæves, fordi sagsøgeren har opgivet kravet, eller

situationen i øvrigt kan sidestilles med, at sagsøgte har fået fuldt medhold,

skal sagsøgeren som udgangspunkt betale fulde sagsomkostninger til

sagsøgte.

Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 5553.

Side 7/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Med hensyn til opgørelsen af sagsomkostningerne bemærkes det, at udgifter

til advokatbistand mv. erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter

erstattes fuldt ud. Det beløb, der tilkendes som erstatning for udgifter til

advokatbistand, fastsættes som udgangspunkt ud fra landsretternes

vejledende takster herom,

hvilket ikke nødvendigvis svarer til det salær,

parten har aftalt med sin advokat.

Hensynet bag reglerne om sagsomkostninger er bl.a. at sikre, at borgere og

virksomheder har adgang til domstolene. Den vindende part, der med rette

har anlagt en sag, kan således få sagsomkostningerne dækket af modparten.

Samtidig medvirker risikoen for at skulle betale sagens omkostninger til, at

der ikke indbringes uberettigede sager for domstolene. Retsplejelovens

regler om sagsomkostninger har med andre ord til formål at sikre en rimelig

fordeling af de omkostninger, der i alle tilfælde er forbundet med civile

retssager.

Retsplejelovens kapitel 30 indeholder også en række regler, der modificerer

udgangspunktet om, at den tabende part skal betale sagens omkostninger.

Det fremgår således f.eks. af retsplejelovens § 312, stk. 5, at retten kan

bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte modparten

de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Af forarbejderne til

bestemmelsen fremgår, at relevante faktorer, som kan indgå i en samlet

vurdering af, om den tabende part helt eller delvis bør fritages for at betale

sagsomkostninger til den vindende part, kan være, om sagen har principiel

karakter eller videregående betydning. Videre fremgår det, at navnlig hvor

dette er tilfældet, kan der også tages hensyn til, om en af parterne er en

offentlig myndighed, en stor erhvervsvirksomhed eller (repræsenteret af) en

interesseorganisation eller lignende.

Det fremgår af retsplejelovens § 319, at advokater og andre

rettergangsfuldmægtige ifølge modpartens påstand under sagen kan

pålægges at bære de omkostninger, som de ved pligtstridig opførsel har

forårsaget. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at advokater og

andre rettergangsfuldmægtige kan pålægges at betale sagsomkostninger til

modparten efter denne regel, uanset om den part, de repræsenterer, også

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret:

Notat om sagsomkostninger i civile sager,

10. december 2019.

Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 5552.

Side 8/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

pålægges at betale sagsomkostninger. Det fremgår videre, at i givet fald

hæfter de pågældende solidarisk, og der kan i afgørelsen tages stilling til den

indbyrdes hæftelse (regres).

Det er antaget i den juridiske litteratur på området, at værgen formentlig

efter en analogi af retsplejelovens § 319 kan dømmes til at erstatte de særlige

omkostninger, som vedkommende ved pligtstridig opførsel måtte have

forårsaget.

Det vil sige, at retten efter påstand herom fra modparten

formentlig kan pålægge en værge at betale omkostninger, der er forårsaget

af pligtstridig opførsel fra værgens side.

Retten træffer bestemmelse om sagsomkostninger, uanset om parterne har

nedlagt påstand herom. Byrettens beslutning om sagsomkostninger kan

kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kærefristen,

der regnes fra den dag, beslutningen er truffet, er 2 uger. Er

sagsomkostningerne fastsat til højst 20.000 kr., kan kære kun ske med

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Der er ingen særlige regler om sagsomkostninger i forhold til umyndige

parter. Retten vil således træffe beslutning om sagsomkostninger ud fra de

ovenfor beskrevne regler, uanset om en eller flere parter i sagen er

umyndige.

Dømmes en umyndig til at betale sagsomkostninger i en sag, som er anlagt

af værgen på den umyndiges vegne, og hvor værgen f.eks. allerede fra

sagsanlægget har været bekendt med, at sagen er udsigtsløs, vil den

umyndige efter omstændighederne kunne rette et erstatningskrav mod

værgen, jf. værgemålslovens § 31. Det fremgår således af denne

bestemmelse, at hvis værgen tilsidesætter sine forpligtelser, er værgen

erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der

forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

4. Fri proces til umyndige

4.1. Retsplejelovens regler om fri proces

Reglerne om fri proces findes i retsplejelovens kapitel 31. Fri proces

indebærer, at staten betaler for omkostningerne i forbindelse med en retssag.

Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 5555.

Gomard, Bernhard; Kistrup, Michael:

Civilprocessen,

8. udgave (2020), side 352, og

Møller, Jens; Talevski, Oliver; Thønnings, Peter; Rammeskow Bang-Pedersen, Ulrik

(red.):

Kommenteret Retsplejelov, Bruxelles 1-forordning,

10. udgave (2018), side 729.

Side 9/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

En værge kan søge om fri proces på vegne af en umyndig, der er part i en

retssag.

Det fremgår af retsplejelovens § 325, stk. 1, at der efter ansøgning kan

meddeles fri proces efter reglerne i retsplejelovens §§ 327 og 328 til

personer, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, og som ikke

har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker

omkostningerne ved sagen. Efter § 1, stk. 3, 1. pkt., i bekendtgørelse nr.

1521 af 8. december 2023 om fri proces kan fri proces meddeles, hvis

ansøgerens indtægtsgrundlag er 371.000 kr. eller mindre, når ansøgeren ikke

lever i et samlivsforhold. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at der tillige

kan tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold, hvis ansøgeren er

under 18 år.

I retsplejelovens § 327 er opregnet en række sagstyper, hvor der som

udgangspunkt kan gives fri proces i 1. instans, hvis ansøgeren opfylder

betingelserne i § 325. Det drejer sig bl.a. om sager om forældremyndighed,

barnets bopæl, samvær, separation, skilsmisse mv., sager om tilbagebetaling

af pengeydelser, som er omfattet af et påbud efter markedsføringsloven, og

sager om opfyldelse af afgørelser fra bestemte klagenævn. Fri proces efter

§ 327 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes

for.

Af retsplejelovens § 328, stk. 1, fremgår, at der – uden for de tilfælde, der

er nævnt i § 327 – kan meddeles fri proces, hvis ansøgeren opfylder

betingelserne i § 325 og skønnes at have rimelig grund til at føre proces. I

vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår

bl.a. sagens betydning for ansøgeren, udsigten til at ansøgeren vil få

medhold i sagen, sagsgenstandens størrelse, størrelsen af de forventede

omkostninger og muligheden for at få sagen afgjort ved et administrativt

nævn eller et godkendt privat klage- eller ankenævn, jf. retsplejelovens §

328, stk. 2, nr. 1-5. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at i sager i 1. instans

om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller

om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for

at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk.

2, nr. 2-5, klart taler imod.

Det fremgår af retsplejelovens § 329, at fri proces efter ansøgning kan

meddeles, når særlige grunde taler for det, selv om betingelserne i

retsplejelovens §§ 325 og 328 ikke er opfyldt. Det gælder navnlig i sager,

Side 10/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som

har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige

situation. Det tillægges i denne forbindelse også betydning, om der er udsigt

til at få medhold i sagen.

Ansøgningssager om fri proces efter retsplejelovens §§ 328 og 329

behandles af Civilstyrelsen. Afslag på fri proces efter disse bestemmelser

kan påklages til Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 328, stk. 6, 2.

pkt., og § 329, 3. pkt.

Bevilges der fri proces til at føre en sag, medfører det efter retsplejelovens

§ 331 bl.a. fritagelse for at betale retsafgift, beskikkelse af en advokat mod

vederlag fra statskassen, godtgørelse for udgifter, der med føje er afholdt i

forbindelse med sagen, og fritagelse for at erstatte modparten sagens

omkostninger.

Bortset fra muligheden for efter § 3 i bekendtgørelse om fri proces at tage

hensyn til forældrenes økonomiske forhold ved behandling af en

mindreårigs ansøgning om fri proces, er betingelserne for at meddele fri

proces de samme for mindreårige og andre umyndige som for myndige.

4.2. Information om fri proces

Borgere kan finde oplysninger om muligheden for at søge fri proces

forskellige steder. Oplysninger om ansøgningsmuligheder og betingelserne

for at få fri proces fremgår således bl.a. af domstolenes, Civilstyrelsens og

Advokatsamfundets hjemmesider samt af borger.dk.

Som nævnt under afsnit 2.1 anmoder Familieretshuset værgen om at

undersøge, om det er muligt at få fri proces, eller om der via en forsikring

er retshjælpsdækning, inden Familieretshusets tager stilling til en

ansøgning, der angår forbrug af midler i forbindelse med en retssag.

Til at føre en civil retssag vil parterne i de fleste tilfælde antage en advokat.

Advokater er forpligtede til på eget initiativ at vejlede klienten om

mulighederne for fri proces og retshjælpsdækning.

De advokatetiske reglers artikel 22.

Side 11/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

4.3. Omfanget og karakteren af de ansøgninger om fri proces, der behandles

af Civilstyrelsen, hvor en part er mindreårig

Civilstyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre, i hvor mange af de

sager, der behandles af styrelsen, mindst én af parterne i sagen er under 18

år. Det er imidlertid styrelsens vurdering, at der årligt behandles under 10

ansøgningssager om fri proces i civile sager, hvor mindst en af parterne i

sagen er under 18 år.

Civilstyrelsen har endvidere oplyst, at de væsentligste sagskategorier, hvor

personer under 18 år er

sagsøger,

er følgende:

Personskadesager, typisk sager hvor den mindreårige anlægger

retssag mod et forsikringsselskab med påstand om, at

forsikringsselskabet skal anerkende en skade eller udbetale et beløb.

Arvesager, typisk sager om fordeling af midler efter en forælders

død, og hvor den mindreåriges interesser varetages af en

skifteværge.

Dødsformodningssager, dvs. sager, hvor en bortebleven person,

typisk en forælder til den mindreårige, søges anset for afgået ved

døden.

Godtgørelses- eller erstatningssager mod kommuner eller andre

myndigheder på grund af sagsbehandlingsfejl.

Civilstyrelsen har samtidig oplyst, at de sagskategorier, hvor personer under

18 år oftest optræder som

sagsøgt,

er følgende:

Sager, hvor staten efter reglerne i offererstatningsloven sagsøger en

mindreårig med påstand om betaling af et beløb, som staten har

udbetalt til den forurettede for en strafbar handling, som den

mindreårige har begået.

Arvesager, hvor en mindreårig arving sagsøges vedrørende fordeling

af en arv.

5. Betaling og inddrivelse af krav på sagsomkostninger

Anlægger en værge retssag på vegne af en umyndig, er det som beskrevet i

afsnit 2 og 3 den umyndige selv, der er part i sagen, og det er derfor også

som udgangspunkt den umyndige, der dømmes til at betale

sagsomkostningerne til modparten, hvis sagen tabes.

Side 12/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Hvorvidt tilkendte sagsomkostninger rent faktisk søges indkrævet hos den

umyndige, afhænger af forskellige forhold, herunder om den umyndige er

mindreårig eller voksen, og om modparten er en offentlig myndighed,

hvilket er nærmere beskrevet i det følgende.

5.1.Værgens betaling af krav på sagsomkostninger på den mindreåriges

vegne

Hvad angår mindreårige, skal betalingen af sagsomkostninger ses i

sammenhæng med, at barnets værge eller værger helt overvejende samtidig

vil være indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden over den

mindreårige.

Hvis indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden selv betaler

sagsomkostningerne på den mindreåriges vegne, vil der ikke kunne rettes

krav mod eller ske inddrivelse af kravet hos den mindreårige.

Skatteministeriet har på baggrund af bidrag fra Skattestyrelsen oplyst

følgende om værgers betaling af krav mod et barn:

”Der er ikke specifikke regler eller praksis om forældres mv.

betaling af børns retssagsomkostninger. Forældres betaling af

barnets gæld er skattemæssigt en indkomst for barnet.

Mindreårige er principielt selvstændigt skattepligtige af deres

indkomst, men hertil gælder dog en række ganske væsentlige

undtagelser. Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor barnets

indkomst kommer fra forældrene i form af gaver eller ydet

underhold.

Gaver, der er givet inden for en familiekreds omfattet af afsnit

II i boafgiftsloven, skal ikke henregnes til den skattepligtige

indkomst. Der skal i stedet betales gaveafgift, i det omfang

barnet i samme år har modtaget gaver udover grundbeløbet for

afgiftspligtige gaver (”gavegrænsen”) på 71.500 kr. (2023) pr.

forælder. Hvis årets gaver er under gavegrænsen, er de

afgiftsfrie, jf. boafgiftslovens § 22.

Endvidere gælder, at forældres underhold af deres barn er

skattefrit for barnet efter kildeskattelovens § 5, stk. 4. Skattefrit

underhold efter kildeskattelovens § 5, stk. 4, omfatter i

udgangspunktet kost, logi og almindelige leveomkostninger, jf.

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.9.4. Dog findes der ikke

mere præcise retningslinjer for, hvad der kan anses for skattefrit

underhold, ligesom der ikke er taget stilling til spørgsmålet i

praksis, og det er derfor ikke på forhånd muligt at konkludere

håndfast, hvordan en sådan betaling af børns sagsomkostninger

Side 13/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

vil skulle behandles skattemæssigt. Vurderingen heraf vil bero

på en samlet afvejning af, under hvilke forhold den nævnte

betaling af barnets gæld sker, herunder overordnet om

betalingen i den pågældende situation kan anses for omfattet af

det skattefrie underhold, eller om der er tale om en afgiftspligtig

gave.”

5.2.Det offentliges inddrivelse hos umyndige af krav på sagsomkostninger

Hvis den sag, som den umyndige er part i, er anlagt mod eller af en offentlig

myndighed, vil det som udgangspunkt være den pågældende offentlige

myndighed, der ud fra de relevante regler og grundsætninger vil tage stilling

til, om og hvordan kravet søges inddrevet.

Hvad angår kommunernes inddrivelse af tilgodehavender fremgår følgende

af indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af 10. marts 2023 af

spørgsmål nr. 121 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:

”Efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om

kommuners opgavevaretagelse antages at gælde en helt generel

pligt for kommuner til i alle deres forhold at handle økonomisk

forsvarligt. Dette indebærer, at en kommune skal søge at

inddrive sine tilgodehavender så effektivt som muligt.

Kommunalbestyrelsen skal derfor i hvert enkelt tilfælde

foretage et samlet skøn over mulighederne for at få inddrevet en

fordring uden urimelige store omkostninger i forhold til

fordringens størrelse.

En beslutning om at eftergive og afskrive en fordring må alene

være begrundet i hensynet til kommunes økonomi og ikke i et

hensyn til skyldneren, medmindre der er hjemmel til, at

kommunen kan begunstige skyldneren.

Hvorvidt der foreligger sådanne omstændigheder, at der efter

lovgivningen er grundlag for, at en kommune lovligt kan

eftergive en fordring, beror på en konkret vurdering.

Såfremt denne vurdering fører frem til, at der må antages ikke

at være grundlag for at eftergive en fordring, er kommunen

således forpligtet til at søge sin fordring indfriet.”

Den myndighed, der har et krav på sagsomkostninger, kan overdrage kravet

til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Skatteministeriet har på baggrund af

bidrag fra Gældsstyrelsen oplyst følgende om inddrivelse af

sagsomkostninger og inddrivelse af krav mod mindreårige:

Side 14/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

”Gældsstyrelsen inddrivelse af sagsomkostninger

Inddrivelse af fordringer, der opkræves og inddrives af det

offentlige, sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 6 af 7.

januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige

(gældsinddrivelsesloven).

Det er restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen), der

forestår inddrivelse af fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens §

stk.

jf.

stk.

gældsinddrivelsesbekendtgørelsens (nr. 188 af 9. marts 2020) §

2, stk. 1.

Sagsomkostninger pålagt i retssager kan inddrives efter reglerne

i gældsinddrivelsesloven, når sagsomkostningerne tilkommer

og opkræves af ”det offentlige”, jf. gældsinddrivelseslovens § 1,

stk. 1. F.eks. vil sagsomkostninger, der tilkommer det offentlige

som følge af, at kommunen vinder en retssag, kunne overdrages

til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Det er den offentlige fordringshaver for kravet på

sagsomkostninger, f.eks. kommunen eller politiet, der

overdrager sagsomkostningerne til inddrivelse. Kravet på

sagsomkostninger kan overdrages til inddrivelse, når sidste

rettidige betalingsdato er overskredet, og sædvanlig

rykkerprocedure

forgæves

gennemført,

jf.

gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2 og 3.

Gældsstyrelsen kan derfor inddrive det offentliges krav på

sagsomkostninger, når kravet på sagsomkostninger er

overdraget til inddrivelse.

Inddrivelse af krav mod mindreårige

Der er ikke fastsat særlige regler i gældsinddrivelsesloven om

inddrivelse af gæld til det offentlige hos mindreårige.

Gældsstyrelsen lægger fordringshavers vurdering af, om barnet

kan påtage sig en gældsforpligtelse, til grund og inddriver

således gæld til det offentlige hos den mindreårige, når

fordringshaver har overdraget kravet til inddrivelse med

oplysning om den mindreårige som skyldner.

Gældsstyrelsen kan inddrive det offentliges krav hos

mindreårige efter reglerne i gældsinddrivelsesloven.

Efter gældsinddrivelsesloven kan Gældsstyrelsen inddrive gæld

ved frivillige betalinger fra skyldner, påkrav og modregning i

udbetalinger fra det offentlige, jf. § 3, stk. 1, og

afdragsordninger, jf. § 3, stk. 3. Efter gældsinddrivelsesloven

kan Gældsstyrelsen tvangsinddrive gæld ved lønindeholdelse

(indeholdelse i skyldners A-indkomst via skattekortet), jf. § 10,

og udlæg, jf. § 11.

Side 15/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

I praksis anvender Gældsstyrelsen ikke lønindeholdelse til at

inddrive hos børn under 15 år, jf. afsnit G.A.3.1.2.7 i Den

juridiske vejledning, 2023-1.

Hvilke inddrivelsesmidler, Gældsstyrelsen konkret vurderer, er

egnet til at inddrive gæld hos den mindreårige, vil afhænge af

den mindreåriges økonomiske forhold.”

Gældsstyrelsens mulighed for at eftergive gæld er nærmere beskrevet i

justitsministerens besvarelse af 28. juni 2023 af spørgsmål nr. 827 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori Gældsstyrelsen har oplyst følgende:

”Gældsstyrelsen kan helt eller delvist eftergive gæld til det

offentlige efter reglerne i gældsinddrivelsesloven, hvis skyldner

anmoder herom. Eftergivelse forudsætter som udgangspunkt, at

skyldner godtgør ikke at ville kunne indfri gælden inden for de

nærmeste år, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en

varig forbedring af skyldners økonomiske forhold.

Herudover kan eftergivelse også gives, hvis sociale eller andre

forhold i særlig grad taler herfor. Gældens beskaffenhed og

omstændighederne ved gældens tilblivelse er forhold, der kan

tale for eftergivelse, hvis der er tale om en situation, der i højere

grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige.

Det vil bero på en samlet vurdering af alle relevante forhold, om

gælden kan eftergives.”

5.3.Omfanget af krav på sagsomkostninger, der inddrives hos mindreårige

Skatteministeriet har på baggrund af bidrag fra Gældsstyrelsen oplyst

følgende om det aktuelle omfang af krav på sagsomkostninger, der søges

inddrevet hos mindreårige:

”Gældsstyrelsen har alene tal for gæld vedrørende krav på

sagsomkostninger, der er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Der kan således være krav på sagsomkostninger, der ikke er

medtaget i tabellen nedenfor, fordi kravene ikke er til

inddrivelse, fx fordi kravene endnu ikke er oversendt til

inddrivelse, eller fordi kravene er indfriet.

Tabel 1

Sagsomkostninger til inddrivelse fra civilretlige retssager mv. hos skyldnere under 18 år

Fordringstype

Civilretlige sager

Skyldners alder Antal skyldnere Antal fordringer

Under 18 år

Gældens størrelse

(tusind kr.)

110

Side 16/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Anm. 1: Udsøgning foretaget den 30. juni 2023. Fordringer afrundet til hele 100

Kilde: Gældsstyrelsen

Af tabellen fremgår, at Gældsstyrelsen i perioden fra den 31.

maj 2020 til den 31. maj 2023 har modtaget sagsomkostninger

fra civilretlige retssager mv. til inddrivelse hos 2 skyldnere, der

var under 18 år på det af fordringshaver oplyste

stiftelsestidspunkt for gælden. Gældens størrelse er opgjort pr.

30. juni 2023. Inden for ovennævnte periode har 2 skyldnere

gæld til inddrivelse vedr. krav på sagsomkostninger vedrørende

civilretlige sager. De 2 skyldnere var under 18 år, da kravene

blev stiftet. Ovennævnte tal omfatter gæld vedr. krav på

sagsomkostninger, der er overdraget til inddrivelse hos

Gældsstyrelsen, hvor fordringshaver har anvendt en

fordringstype, hvor ordet sagsomkostninger indgår.

Gældsstyrelsen har ikke nærmere oplysninger om grundlaget for

de enkelte krav, ligesom krav på sagsomkostninger vedr.

retssager kan være overdraget til inddrivelse ved

fordringshavers anvendelse af en anden fordringstype.

Sidstnævnte vil særligt kunne være tilfældet for krav, der er

overdraget til inddrivelse i inddrivelsessystemet DMI.

Kommuners og regioners krav på sagsomkostninger, der er

overdraget til inddrivelse i inddrivelsessystemet DMI, er ikke

overdraget som særskilte krav, men som en del af andre typer

krav. Det er derfor ikke muligt at udsøge krav på civilretlige

sagsomkostninger,

der

under

inddrivelse

inddrivelsessystemet DMI.”

6. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet har overvejet, i hvilket omfang de regler, der er beskrevet

i afsnit 2-5 ovenfor, kan føre til, at umyndige skal betale sagsomkostninger

i retssager, som er anlagt af værgen på dennes vegne.

Umyndige kan som tidligere nævnt ikke optræde på egen hånd i retssager.

For at en umyndig kan føre en retssag, skal sagen således anlægges af

værgen på den umyndiges vegne. Det er som udgangspunkt også værgen,

som – ud fra reglen om, at værgen skal varetage interesserne for den, der er

under værgemål – træffer beslutning om bl.a., hvilke påstande der skal

nedlægges i sagen, og hvordan sagen i øvrigt skal føres.

Værgen kan som tidligere nævnt som udgangspunkt anlægge sag på vegne

af en umyndig uden at skulle indhente Familieretshusets tilladelse. Dog skal

værgen have Familieretshusets tilladelse til forbrug af formue, der er

omfattet af et værgemål, samt hvis sagsanlægget medfører gældsstiftelse

eller i øvrigt må anses at udgøre en usædvanlig økonomisk disposition.

Side 17/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Når værgen har anlagt sag på vegne af en umyndig, er det den umyndige –

ikke værgen – der er part i sagen. Hvis den umyndige får medhold i sagen,

vil det være den umyndige, der f.eks. får tilkendt et beløb hos modparten

eller anerkendt en bestemt ret. Hvis den umyndige får medhold, vil det

ligeledes være den umyndige, der får tilkendt erstatning for de

omkostninger, der har været forbundet med at føre sagen. Omvendt vil det

af samme grund være den umyndige, der dømmes til at betale eventuelle

sagsomkostninger til modparten, hvis sagen tabes, afvises eller hæves i

forbindelse med en opgivelse af kravet.

Retsplejelovens regler om sagsomkostninger varetager bl.a. et tungtvejende

hensyn til, at der ikke føres sager uden rimelig grund. Reglerne indeholder

forskellige undtagelser og modifikationer, som er med til at sikre, at

sagsomkostningerne fordeles rimeligt i forhold til sagens udfald og

omstændighederne i øvrigt. Det kan nævnes, at der blandt disse regler som

tidligere nævnt antages at gælde en regel om, at en værge efter modpartens

påstand kan dømmes til at betale sagsomkostninger, som værgen har

forårsaget ved pligtstridig adfærd.

Umyndige kan bevilges fri proces efter samme betingelser som myndige.

Fri proces medfører, at staten betaler sagens omkostninger. Reglerne om fri

proces har til formål at sikre bl.a., at ansøgere har mulighed for at føre sager

ved domstolene, selv om ansøgeren har lav eller slet ingen indkomst, hvis

der er rimelig grund til at føre sagen.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at de gældende regler tager

tilstrækkeligt hensyn til umyndiges tarv, bl.a. ved at værgen optræder på den

umyndiges vegne i retssager, at visse af værgens dispositioner forudsætter

Familieretshusets godkendelse, samt at umyndige kan bevilges fri proces.

Det er dog samtidig Justitsministeriets vurdering, at det med de eksisterende

regler ikke fuldt ud kan undgås, at en umyndig skal betale sagsomkostninger

i en sag, som er anlagt af en værge på den umyndiges vegne, og som tabes

eller hæves i forbindelse med en opgivelse af kravet, hvis værgen ikke evner

eller ønsker at afholde udgiften for den umyndige.

I den nævnte situation vil der om muligt ske inddrivelse af kravet på

sagsomkostninger hos den umyndige. Dette udfald må efter

Justitsministeriets opfattelse i nogle tilfælde kunne opfattes som rimeligt.

Side 18/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

Der kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en mindreårig over 15 år,

der har fået værgens og Familieretshusets tilladelse til at drive

erhvervsmæssig virksomhed efter værgemålslovens § 43, og ønsker at

anlægge og føre en retssag, der vedrører virksomhedens forhold. I denne

situation forekommer det således efter ministeriets opfattelse rigtigst, at

sagsomkostningerne fordeles efter de almindelige regler, sådan at den

mindreårige erhvervsdrivende skal betale, hvis sagen tabes.

I andre tilfælde vil det forhold, at den umyndige pålægges at betale

sagsomkostninger, efter Justitsministeriets opfattelse kunne anses som

mindre rimeligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om, at en

mindreårig ikke har haft indflydelse på sagsanlægget eller de beslutninger,

der er truffet om sagens førelse, eller hvor der er tale om børn under 15 år.

Justitsministeriet har derfor overvejet, hvordan reglerne kan ændres, sådan

at sådanne situationer undgås.

Det må på det foreliggende grundlag antages, at det i praksis kun ganske

sjældent forekommer, at en umyndig pålægges at betale sagsomkostninger

i en sag, som er anlagt af værgen på den umyndiges vegne. Justitsministeriet

finder derfor, at en eventuel ændring af reglerne bør afgrænses sådan, at

ændringen alene vil få betydning i forhold til umyndiges betaling af

sagsomkostninger i civile sager og ikke mere generelt vil berøre de

beskrevne ordninger vedrørende sagsanlæg og fri proces mv.

Justitsministeriet har på den baggrund for det første overvejet, om det

generelt bør kræve Familieretshusets godkendelse at anlægge retssag på

vegne af umyndige. En sådan ændring må imidlertid forventes at indebære

mere omfattende konsekvenser, end hvad der er nødvendigt for at undgå

situationer som beskrevet ovenfor. Hvis der f.eks. er opnået fri proces til at

føre en sag, vil sagen som udgangspunkt kunne føres, uden at den umyndige

risikerer at skulle betale sagsomkostninger. Indførelsen af krav om

Familieretshusets forudgående godkendelse kan desuden ikke fuldstændig

sikre umyndige mod at blive dømt til at betale sagsomkostninger. En

udvidelse af Familieretshusets opgaver må derudover forventes at have

negative økonomiske konsekvenser for det offentlige og begrænse værgens

muligheder for selvstændigt at varetage hensynet til den umyndige.

Justitsministeriet har for det andet overvejet, om der i højere grad end i dag

bør kunne bevilges fri proces til at føre retssag på vegne af en umyndig, idet

Side 19/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

fri proces som det klare udgangspunkt vil medføre, at en umyndig ikke ender

med at skulle betale sagens omkostninger. En sådan ændring må for det

første antages at have negative økonomiske konsekvenser for det offentlige,

idet det må antages, at der vil skulle gives fri proces i flere sager end i dag.

Der er for det andet et væsentligt hensyn at tage til, at en sådan ændring kan

risikere at medføre, at der anlægges flere sager uden rimelig grund. Som

beskrevet i afsnit 4 kan der bevilges fri proces, hvis de økonomiske

betingelser er opfyldt, og der er rimelig grund til at føre proces. Hvis der i

højere grad ville skulle meddeles fri proces til sager, hvor umyndige er

parter, vil det medføre, at kriterierne for, hvornår der bevilges fri proces,

lempes. Af hensyn til bl.a. de konsekvenser, en sådan ændring kan få for

modparterne i de pågældende sager, finder ministeriet det ikke

hensigtsmæssigt generelt at lempe adgangen til, at umyndige kan bevilges

fri proces.

Justitsministeriet har i tilknytning hertil overvejet, om værger i tilstrækkelig

grad informeres om mulighederne for at søge om fri proces. Navnlig fordi

civile retssager almindeligvis føres for parterne af advokater, finder

ministeriet, at værger må antages at blive rådgivet om muligheden for at

søge fri proces, i hvert fald når sagens karakter og den umyndiges

indkomstforhold opfylder betingelserne herfor.

Justitsministeriet finder det på baggrund af ovenstående overvejelser mest

hensigtsmæssigt, at retsplejelovens regler om sagsomkostninger ændres, så

retten i forbindelse med afgørelsen om sagsomkostninger kan tage højde for

situationer, hvor en mindreårig har haft ringe eller ingen indflydelse på

sagsanlægget og sagens førelse, eller hvor barnets eller den unges alder taler

imod, at vedkommende skal betale sagsomkostninger i en sag, som er anlagt

af værgen på den mindreåriges vegne. Det bør således efter ministeriets

opfattelse være muligt for retten at bestemme, at værgen – og ikke den

mindreårige part – skal betale sagens omkostninger.

Særligt hvad angår voksne umyndige finder Justitsministeriet det mest

hensigtsmæssig, at sagens omkostninger bæres af den umyndige selv, hvis

sagen tabes eller afsluttes på en måde, der må ligestilles hermed. En regel,

hvorefter sagens omkostninger kan kræves betalt af værgen, kan efter

ministeriets opfattelse risikere at medføre, at værger på grund af en øget

procesrisiko undlader at føre sager på vegne af umyndige, som burde have

været ført. Hertil kommer, at voksne umyndige generelt må antages at have

bedre økonomiske forhold end mindreårige. Endvidere er værgen for en

Side 20/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

mindreårig i langt de fleste tilfælde samtidig den mindreåriges forælder og

har i kraft heraf forsørgelsespligt over for den mindreårige. Noget

tilsvarende forekommer ikke med hensyn til voksne umyndige. Der bør på

den baggrund efter ministeriets opfattelse ikke ændres i retstilstanden få så

vidt angår voksne umyndige.

Justitsministeriets forslag til forbedring af retstilstanden for

umyndige, der er part i civile retssager

Justitsministeriet finder, at retsplejelovens regler i sjældne tilfælde kan føre

til mindre rimelige resultater, hvor en mindreårig pålægges at betale

sagsomkostningerne i en sag, som er anlagt af en værge på den mindreåriges

vegne, hvor værgen ikke evner eller ønsker at betale sagsomkostningerne

for den mindreårige.

Justitsministeriet foreslår derfor, at der indføres en ny regel i retsplejeloven,

hvorefter retten kan bestemme, at værgen for en mindreårig part, der har

anlagt retssag på den mindreåriges vegne, skal betale de sagsomkostninger,

som det ellers ville påhvile den mindreårige part at betale.

En sådan regel vil give retten mulighed for af egen drift at pålægge værgen

for en mindreårig at betale sagsomkostninger til modparten i stedet for, at

den mindreårige, der er part i sagen, skal betale dem.

Reglen bør efter Justitsministeriets opfattelse finde anvendelse, når sagens

omkostninger ikke er dækket af en bevilling af fri proces eller en

retshjælpsforsikring. Der vil alene kunne træffes bestemmelse efter den

foreslåede regel, hvis en mindreårig part ellers helt eller delvist ville skulle

betale sagsomkostninger. Det vil således også være en betingelse for reglens

anvendelse, at den mindreårige helt eller delvis taber sagen, eller sagens

udfald må anses ligestillet hermed, f.eks. hvis sagen hæves af en mindreårig

sagsøger i forbindelse med opgivelsen af det pågældende krav.

Reglen vil alene gælde i sager, der anlægges af værgen på den mindreåriges

vegne.

Retten vil ved afgørelsen af, hvorvidt sagsomkostningerne bør betales af

værgen, skulle lægge vægt på sagens karakter og den mindreåriges og

værgens økonomiske forhold. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse som

Sidestillet hermed vil være tilfælde, hvor sagen er anlagt mod den mindreårige, men hvor

værgen på den mindreåriges vegne fremsætter et modkrav til selvstændig dom.

Side 21/22

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 89: Redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager, fra justitsministeren

udgangspunkt skulle tale imod at pålægge værgen at betale sagens

omkostninger, hvis en sag angår den mindreåriges selvstændige

virksomhed, eller hvis den mindreårige efter sine økonomiske forhold uden

at lide afsavn vil kunne betale sagsomkostningerne.

Retten vil derudover kunne lægge vægt på den mindreåriges alder. Det vil

tale for at pålægge værgen at betale sagsomkostningerne, at den mindreårige

er under 15 år.

Retten vil efter Justitsministeriets opfattelse af egen drift eller efter

opfordring fra en part skulle tage stilling til, om sagsomkostningerne skal

bæres af den mindreårige selv eller af dennes værge eller værger. Rettens

bestemmelse vil skulle træffes ud fra de oplysninger om sagen og den

mindreårige part, der fremgår af sagens dokumenter, eller som i øvrigt er

kommet frem for retten.

Bliver den mindreårige myndig, mens retssagen verserer, vil den tidligere

værge, som har anlagt sagen på vegne af den mindreårige, i givet fald efter

rettens skøn kunne pålægges at betale den del af sagsomkostningerne, som

vedrører tiden, før den mindreårige blev myndig.

Side 22/22