Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 87
Offentligt
2804149_0001.png
UDKAST
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - Bilag 87
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2023
Strafferetskontoret
2022-02253
2970362
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om
teletrafik samt reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.)
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, som ændret ved [§ x i]
lov nr. … af …, foretages følgende ændringer:
1.
§ 112, stk. 6, 1. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 781, stk. 2,
indsættes efter »§ 263, stk. 1«: », jf. dog § 781 a, stk. 2«.
3.
I
§ 781, stk. 3,
indsættes efter »foretages«: », jf. dog § 781 a, stk. 2«.
4.
I
§ 781 a
indsættes efter »§ 81 a«: », jf. dog stk. 2«.
5.
I
§ 781 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Uanset stk. 1 og § 781, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3, kan
teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, og udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk.
1, nr. 4, ved pålæg om udlevering af oplysninger, der udelukkende er
registreret og opbevaret i medfør af regler udstedt efter § 786 e, kun
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
foretages, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13.«
6.
I
§ 786 a, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Pålæg om hastesikring af oplysninger, der udelukkende er registreret og
opbevaret i medfør af regler udstedt efter § 786 e, kan dog kun meddeles,
hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13.«
7.
I
§ 804 a
indsættes som
2. pkt.:
»Pålæg om edition af oplysninger, der udelukkende er registreret og
opbevaret i medfør af regler udstedt efter § 786 e, kan dog kun meddeles,
hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13.«
8.
I
§ 806, stk. 4,
indsættes som
3. pkt.:
»Ved pålæg om edition efter § 804 a skal politiet dog snarest muligt og
senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for
retten.«
9.
I
§ 806, stk. 10,
indsættes som
2. pkt.:
»Dog skal der ikke gives underretning efter § 788 ved meddelelse af
pålæg om edition, der angår trafikdata og lokaliseringsdata inden for et
nærmere angivet område.«
10.
I
§ 976, stk. 1,
udgår »ved Højesteret eller ved landsret«.
11.
I
§ 977, stk. 1,
udgår »ved Højesteret eller ved en landsret«.
12.
Efter § 977 indsættes:
»977
a.
På begæring af rigsadvokaten eller en domfældt kan
genoptagelse af en sag helt eller delvist finde sted for at efterleve en endelig
dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part
i.
Stk. 2.
§ 906, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er domfældte afgået
ved døden, kan begæring om genoptagelse fremsættes af de personer, der er
nævnt i § 906, stk. 3, 1. pkt.«
13.
I
§ 979, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»I de i § 977 a omhandlede tilfælde må begæring om genoptagelse fra en
domfældt fremsættes inden 1 år efter, at den pågældende dom fra Den
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet endelig, medmindre helt
særlige omstændigheder foreligger.«
14.
I
§ 982, 2. pkt.,
ændres »afsige dom« til: »træffe afgørelse«.
15.
I
§ 982, 2. pkt.
ændres »ældre dom« til: » ældre afgørelse«.
16.
I
§ 983, 1. pkt.,
ændres »landsret, som tidligere har dømt i sagen« til:
»byret eller landsret, som senest har truffet afgørelse i sagen«.
17.
I
§ 983, 2. pkt.,
udgår »for landsret«.
18.
I
§ 983, 2. pkt.,
ændres »§ 689« til: »kapitel 62«.
19.
I
§ 984, 1. pkt.,
ændres to steder »dom« til: »afgørelse«.
20.
I
§ 986, 1. pkt.,
ændres »dommens« til: »afgørelsens«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-9, træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 3.
§ 1, nr. 12 og 13, finder ikke anvendelse på domme fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der er afsagt før lovens
ikrafttræden.
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Ændring af reglerne om registrering og opbevaring af trafikdata
2.1. Gældende ret
2.1.1. Registrering og opbevaring af trafikdata mv.
2.1.2. Hastesikring
2.1.3. Politiets adgang til registrerede og opbevarede samt hastesikrede
oplysninger hos teleudbydere
2.2. EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner
of An Garda Síochána m.fl.)
2.3. Justitsministeriets overvejelser
2.4. Den foreslåede ordning
3. Ændring af reglerne om genoptagelse af straffesager for at efterleve en
dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
3.1. Gældende ret
3.1.1. Appel og omgørelse af retsafgørelser i straffesager
3.1.2. Genoptagelse af straffesager mv.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
3.1.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) –
efterlevelse af domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mv.
3.2. Justitsministeriets overvejelser
3.3. Den foreslåede ordning
4. Ophævelse af retsplejelovens krav om fire årlige kredsrådsmøder
4.1. Gældende ret
4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er på baggrund af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-
140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) behov for at ændre en
række bestemmelser i retsplejeloven vedrørende hastesikring og udlevering
af trafik- og lokaliseringsdata, således at bestemmelserne bringes i
overensstemmelse med EU-retten. Bestemmelserne har efter dommens
afsigelse skullet fortolkes i overensstemmelse med EU-retten. Med
nærværende lovforslag foreslås det at bringe de gældende regler i
retsplejeloven i overensstemmelse med Domstolens praksis.
Lovforslaget har navnlig til formål at ændre retsplejelovens regler om
politiets adgang til trafikdata, som teleudbydere er forpligtede til at
registrere og opbevare efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
e (generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata med
henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed).
Efter de gældende regler i retsplejeloven kan politiet som udgangspunkt få
adgang til sådanne trafikdata, hvis efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller
derover.
Lovforslaget vil indebære, at politiet fremover kun kan få adgang til
oplysninger, der er registeret og opbevaret efter regler udstedt i medfør af
retsplejelovens § 786 e, hvis det sker med henblik på efterforskning af
forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13. Der vil
tilsvarende kun kunne foretages hastesikring af oplysningerne, hvis
efterforskningen angår forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12
eller 13.
Oplysninger, som teleudbyderne registrerer på andet grundlag end en pligt
efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, vil politiet fortsat
kunne få adgang til efter de regler, der gælder i dag. Det vil sige, at pålæg
om udlevering af trafikdata som udgangspunkt vil kræve, at
efterforskningen skal angå en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes
med fængsel i 3 år eller derover.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om ændring af reglerne om
genoptagelse af sager behandlet i strafferetsplejen. Forslaget indebærer, at
en sag, uanset afgørelsens form, som har været behandlet i strafferetsplejen,
på begæring kan genoptages for, at den danske stat kan efterleve en endelig
dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part
i. Baggrunden er, at der i dag kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt efter
de gældende regler i retsplejeloven at få genoptaget sådanne sager ved
domstolene, selv om det vurderes, at genoptagelse kan bringe en krænkelse,
der er fastslået i en endelig dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, til ophør og råde bod herpå. Justitsministeriet
finder i lyset heraf, at der bør tilvejebringes det nødvendige lovgrundlag for
genoptagelse for at efterleve en endelig dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at ophæve retsplejelovens
krav om afholdelse af fire årlige kredsmøder i kredsrådene.
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
2. Ændring af reglerne om registrering og opbevaring af trafikdata
2.1. Gældende ret
2.1.1. Registrering og opbevaring af trafikdata mv.
Reglerne om registrering og opbevaring af trafikdata mv. (logning) findes i
retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv.
Reglerne om teleudbydernes pligt til at foretage registrering og opbevaring
af oplysninger vedrørende deres brugere blev oprindelig indført ved lov nr.
378 af 6. juni 2002, der indførte det tidligere stk. 4 i retsplejelovens § 786,
hvorefter det påhvilede teleudbydere at foretage registrering og opbevaring
i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og
retsforfølgning af strafbare forhold. Bestemmelsen bemyndigede samtidig
justitsministeren til, efter forhandling med ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling, at fastsætte nærmere regler om denne registrering
og opbevaring. I medfør af denne bemyndigelse blev der udstedt
bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 med senere ændringer
(logningsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 15. september 2007.
Bekendtgørelsen blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 381 af 29. marts
2022, jf. nedenfor om § 786 e.
Reglerne om teleudbydernes pligt til at foretage registrering og opbevaring
af trafikdata findes nu i retsplejelovens §§ 786 b-786 e, der blev indsat ved
lov nr. 291 af 8. marts 2022 om ændring af retsplejeloven og lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om
registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) mv.), der
trådte i kraft den 30. marts 2022 kl. 12, samt regler udstedt i medfør af disse
bestemmelser. Reglerne erstattede de tidligere logningsregler.
Af forarbejderne til de gældende regler i retsplejeloven om registrering og
opbevaring af trafikdata følger det, at »trafikdata« omfatter en række
oplysninger, jf. pkt. 3.1.3.4 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 93 som fremsat den 18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, s. 19 f., samt bemærkningerne til ændringsforslag nr. 27 og 28 til
L 93 som stillet den 14. februar 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
B, s. 3 f.
Trafikdata omfatter f.eks. oplysninger om, hvilket nummer der har ringet
eller sendt en SMS-besked til et andet nummer på et bestemt tidspunkt, og
via hvilken sendemast det er foregået. Trafikdata omfatter derimod ikke
indholdet af kommunikationen, f.eks. indholdet af telefonsamtalen eller
SMS-beskeden. Se nærmere om definitionen af trafikdata og
lokaliseringsdata i pkt. 2.1.3 nedenfor samt pkt. 3.1.3.4 i de almindelige
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
bemærkninger i lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november 2021, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, hhv. s. 13 og 19 f., og bemærkningerne
til ændringsforslag nr. 26 og 30 til L 93 som stillet den 14. februar 2022, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg B, s. 2.
Det skal bemærkes, at retsplejelovens definition af trafikdata er snævrere
end definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/58/EF
af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktivet om
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) med senere
ændringer (»e-databeskyttelsesdirektivet«). Direktivets artikel 2, litra b,
definerer trafikdata som data, der behandles med henblik på overføring af
kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf.
Dette omfatter en større mængde oplysninger, end teleudbyderne kan
pålægges at registrere og opbevare efter retsplejelovens regler. Noget
tilsvarende gør sig gældende for lovens definition af »lokaliseringsdata« i
forhold til direktivets definition, jf. direktivets artikel 2, litra c, og nærmere
herom i pkt. 2.1.3.
EU-Domstolen har i en række sager fortolket e-databeskyttelsesdirektivets
regler, herunder særligt direktivets artikel 15, således, at teleudbyderne kun
kan pålægges at registrere, opbevare samt udlevere trafikdata og
lokaliseringsdata til politiet under visse betingelser.
De gældende regler indeholder en todelt ordning for registrering og
opbevaring af trafikdata.
For det første indeholder de gældende regler en ordning med målrettet
personbestemt og geografisk registrering og opbevaring af trafikdata, jf.
retsplejelovens §§ 786 b-786 d. I medfør af disse bestemmelser kan det
under nærmere betingelser pålægges teleudbydere at foretage målrettet
personbestemt og geografisk registrering og opbevaring af trafikdata.
Registrering og opbevaring efter disse bestemmelser knytter sig til bestemte
personer, områder, eller kommunikationsapparater mv., der er kendetegnet
ved, at de har en tilknytning til grov kriminalitet, hvilket omfatter
lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller
derover, og forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13,
samt en række lovovertrædelser, der er kendetegnet ved, at de ville være
vanskelige at efterforske og opklare, hvis ikke trafikdata blev registreret og
opbevaret, så politiet kunne sikres adgang til dataene. En sådan tilknytning
til grov kriminalitet kan eksempelvis bestå i, at en person er dømt for en af
de omhandlede lovovertrædelser, eller i, at der i et givent område er et stort
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
antal anmeldelser af eller beboere dømt for en eller flere af de omhandlede
overtrædelser.
Oplysninger registreret i medfør af retsplejelovens §§ 786 b-786 d skal
opbevares i 1 år.
Rigspolitiet har fra og med den 28. juni 2022 pålagt teleudbydere at foretage
målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata i medfør af
retsplejelovens § 786 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Dette omfatter målrettet
registrering og opbevaring af trafikdata fra visse særligt sikringskritiske
områder samt områder, hvor antallet af anmeldelser vedrørende grov
kriminalitet begået i området udgør mindst 1,5 gange landsgennemsnittet
opgjort som gennemsnit over de seneste 3 år. Ved grov kriminalitet forstås
lovovertrædelser, der efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller
derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13,
overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266
eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5,
krænkelser eller overtrædelser, som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller
lovovertrædelser omfattet af straffelovens § 81 a, jf. bemærkningerne til §
1, nr. 10 (til § 786 c) i lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november
2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 81. Rigspolitiet har dermed
pålagt teleudbyderne at foretage den målrettede registrering og opbevaring
af trafikdata, som er mulig med udbydernes og politiets nuværende it-
systemer.
For så vidt angår registrering og opbevaring af trafikdata i medfør af § 786
b (registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende personer, der er dømt
for grov kriminalitet) samt § 786 c, stk. 1, nr. 2 (registrering og opbevaring
af trafikdata fra områder, hvor en vis andel af beboerne er dømt for grov
kriminalitet), er det med hjemmel i overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 2, i
lov nr. 291 af 8. marts 2022 fastsat, at disse bestemmelser ikke finder
anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 28. juni 2022 om midlertidig
fravigelse af dele af retsplejelovens bestemmelser om målrettet registrering
og opbevaring af trafikdata. Bekendtgørelsen blev ophævet ved
bekendtgørelse nr. […] af […2023], der fastslår, at det alene er
retsplejelovens § 786 b, der ikke finder anvendelse, jf. nedenfor om
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
For det andet indeholder de gældende regler en ordning med generel og
udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, hvorefter
justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med erhvervsministeren
at kunne fastsætte regler, der pålægger udbydere at foretage generel og
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når der foreligger
tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at
Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som
må antages at være reel og aktuel eller forudsigelig, jf. retsplejelovens § 786
e, stk. 1. Hvor registrering og opbevaring i medfør af §§ 786 b-786 d er
kendetegnet ved, at bestemte personer eller områder mv. skal have en form
for tilknytning til bestemte former for kriminalitet, sker registrering og
opbevaring efter regler udstedt i medfør af § 786 e generelt og
udifferentieret uden hensyn til, om en konkret person eller et konkret
område mv. har en tilknytning til kriminalitet, men ud fra en generel
vurdering af, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale
sikkerhed, som må ases for at være reel og aktuel eller forudsigelig.
Regler om registreringspligt fastsat i medfør af § 786 e, stk. 1, kan fastsættes
for en periode på højst 1 år ad gangen, og de registrerede oplysninger skal
opbevares i 1 år, jf. § 786 e, stk. 2 og 3. Bemyndigelsen er udnyttet til at
udstede bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023 om generel og
udifferentieret registrering af trafikdata fra og med den 30. marts 2023 til og
med den 29. marts 2024 og opbevaring til og med den 29. marts 2025.
Manglende overholdelse af reglerne om registrering og opbevaring af
trafikdata mv. er sanktioneret med bødestraf, jf. retsplejelovens § 786 j.
Teleudbyderne registrerer og opbevarer både trafik- og lokaliseringsdata i
en begrænset periode af andre årsager end en registrerings- og
opbevaringspligt i medfør af retsplejeloven (f.eks. af hensyn til fejlretning,
debitering mv.). Hvis ikke der eksisterede en pligt til registrering og
opbevaring af trafikdata efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens §
786 e, ville udbyderne således alligevel registrere og opbevare bl.a.
trafikdata generelt og udifferentieret i en begrænset periode.
Hvis teleudbyderne ikke har pligt til at registrere og opbevare sådanne
oplysninger efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, vil det
som udgangspunkt være reglerne i e-databeskyttelsesdirektivet, der finder
anvendelse, da direktivet i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(generel forordning om databeskyttelse) (databeskyttelsesforordningen)
udgør særregulering om databeskyttelse inden for den elektroniske
kommunikationssektor. Det fremgår bl.a. af e-databeskyttelsesdirektivet, at
trafikdata vedrørende abonnenter og brugere, som behandles og lagres af
10
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
teleudbydere, som udgangspunkt skal slettes og gøres anonyme, når de ikke
længere er nødvendige for at fremføre kommunikationen, jf. artikel 6, stk.
1. Dette udgangspunkt gælder dog ikke for bl.a. behandling af trafikdata
med henblik på debitering af abonnenten og afregning for samtrafik, jf.
artikel 6, stk. 2, hvorefter denne form for behandling er tilladt indtil udløbet
af den lovbestemte forældelsesfrist for sådanne gældsforpligtelser eller
fristen for anfægtelse af sådanne afregning. For så vidt angår
lokaliseringsdata, fremgår det af direktivets artikel 9, stk. 1, at sådanne
oplysninger kun må behandles, når de er gjort anonyme, eller abonnenten
har givet sit samtykke hertil, og da kun i det omfang og i det tidsrum, som
er nødvendigt for levering af en tillægstjeneste.
De nævnte bestemmelser i e-databeskyttelsesdirektivet er implementeret
ved §§ 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 1882 af 4. december 2020 om
persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske
kommunikationstjenester
og
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester, der er udstedt med hjemmel i bl.a.
bemyndigelsesbestemmelsen i § 8 i lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester.
Oplysninger, som teleudbyderne registrerer og opbevarer af andre årsager
end en registrerings- og opbevaringspligt i medfør af retsplejeloven, vil
således ikke nødvendigvis blive opbevaret i 1 år. Politiet kan imidlertid
forpligte teleudbyderne til at gemme oplysningerne i længere tid, end
oplysningerne ellers ville være blevet opbevaret, ved at foretage
hastesikring, jf. pkt. 2.1.2 nedenfor.
De oplysninger, som teleudbyderne registrerer og opbevarer, hvad enten
dette sker på grund af en af de ovennævnte pligter til at foretage registrering
og opbevaring eller på andet grundlag, er undergivet tavshedspligt, jf.
retsplejelovens § 786 i samt navnlig § 7 i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester. Teleudbyderne vil dog kunne videregive
sådanne oplysninger til politiet, hvis retsplejelovens betingelser herfor er
opfyldt, jf. nærmere i pkt. 2.1.3 om politiets adgang til trafik- og
lokaliseringsdata.
2.1.2. Hastesikring
Retsplejelovens § 786 a vedrører hastesikring af elektroniske data. Reglen
blev indført ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 og ændret ved lov nr. 291 af 8.
marts 2022, hvor betingelserne for at foretage hastesikring blev skærpet ved
indførelsen af et krav til alvoren af den kriminalitet, der er under
efterforskning, jf. § 786 a, stk. 1, 2. pkt.
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Efter bestemmelsen i § 786 a, stk. 1, 1. pkt., kan politiet som led i en
efterforskning, hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning,
meddele udbydere pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske data.
Pålæg om hastesikring må efter 2. pkt. kun meddeles, hvis efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år
eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13,
en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, §
266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5,
en krænkelse eller overtrædelse, som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller
en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a.
Efter § 786 a, stk. 2, skal et pålæg om hastesikring bl.a. afgrænses til alene
at omfatte de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og
sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90 dage.
Pålægget kan forlænges, men højst med 90 dage ad gangen.
Manglende efterkommelse af et pålæg om hastesikring straffes med bøde,
jf. § 786 a, stk. 3.
Et pålæg om hastesikring vedrører »elektroniske data«, hvilket er bredere
end trafikdata, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter reglerne i
retsplejelovens §§ 786 b-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør
af disse bestemmelser. Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne alle
elektroniske data, det vil sige både indholdsdata, trafikdata og øvrige
elektroniske data, f.eks. oplysninger om navn og adresse på en
internetudbyders eller en teleudbyders kunder (kundeoplysninger), jf.
bemærkningerne til § 2, nr. 2 (til § 786 a) i lovforslag nr. L 55 som fremsat
den 5. november 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 1827.
Formålet med hastesikring er ifølge forarbejderne, at teleudbyderne
pålægges at opbevare data, som de måske ellers ville have slettet eller
ændret, jf. bemærkningerne til § 786 a.
Et pålæg om hastesikring kan dermed også omfatte trafikdata, som en
teleudbyder allerede har registreret og opbevaret efter retsplejelovens §§
786 b-786 d samt regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, jf. pkt.
7.3.3 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 55 som fremsat den
5. november 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 1815.
Et pålæg om hastesikring giver ikke i sig selv politiet adgang til de
hastesikrede oplysninger. Adgang til sådanne data skal ske efter
retsplejelovens regler herom, jf. pkt. 7.3.3 i de almindelige bemærkninger
samt bemærkningerne til § 2, nr. 2 (til § 786 a) i lovforslag nr. L 55 som
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
fremsat den 5. november 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s.
1812 f og 1827, jf. pkt. 2.1.3.
2.1.3. Politiets adgang til trafik- og lokaliseringsdata samt hastesikrede
oplysninger hos teleudbydere
Politiets adgang til de oplysninger, som teleudbyderne registrerer og
opbevarer – enten i medfør af en registrerings- og opbevaringspligt eller på
andet grundlag – eller pålægges at hastesikre, sker efter retsplejelovens
almindelige regler om tvangsindgreb i strafferetsplejen, nærmere bestemt
reglerne i kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden og reglerne i
kapitel 73 om bl.a. edition.
Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition blev ændret
ved lov nr. 291 af 8. marts 2022 med henblik på at tilpasse dem til de nye
regler om registrering og opbevaring af teletrafik mv.
Hvilket indgreb, der skal anvendes, afhænger af, hvilke oplysninger politiet
skal have udleveret.
De relevante indgreb i meddelelseshemmeligheden vedrørende de
oplysninger, som teleudbyderne registrerer og opbevarer, vil typisk være
teleoplysning og udvidet teleoplysning, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr.
3 og 4. Efter nr. 3 kan politiet indhente oplysning om, hvilke telefoner eller
andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en
bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af
dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning). Efter nr. 4 kan politiet
indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i
forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet
teleoplysning).
Betingelserne for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden,
herunder i form af teleoplysning, er fastsat i retsplejelovens § 781.
Bestemmelsen kræver, at der er bestemte grunde til at antage, at der på den
pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra
en mistænkt, samt at indgrebet må antages at være af afgørende betydning
for efterforskningen, jf. § 781, stk. 1, hhv. nr. 1 og 2. Det kræves desuden
efter § 781, stk. 1, nr. 3, at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som
efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af
straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 233, stk. 1, § 235, § 266,
§ 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5.
Kriminalitetskravet i nr. 3 fraviges dog for en række særlige
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
lovovertrædelser. Eksempelvis hvis mistanken angår fredskrænkelser som
omhandlet i straffelovens § 263, stk. 1, eller en krænkelse som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, jf. § 781, hhv.
stk. 2 og stk. 3, nr. 1.
For så vidt angår pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata ved
indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet
teleoplysning, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3 og 4, gælder der et
lempeligere kriminalitetskrav, end der følger af § 781, stk. 1, nr. 3. Efter §
781 a kan teleudbyderne således pålægges at udlevere oplysningerne, hvis
efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 3 år eller derover, eller en lovovertrædelse omfattet af
straffelovens § 81 a. Udvidet teleoplysning kan dog kun foretages, når
mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført, eller som kan medføre,
fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
Udvidet teleoplysning kan omvendt foretages, uanset at mistankekravet i
stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 781, stk. 5.
Retsplejelovens § 781 a er kun særskilt relevant, hvis der skal gives pålæg
om udlevering af oplysninger til brug for efterforskningen af en
lovovertrædelse, der ikke er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, eller af stk. 2
eller 3.
Efter retsplejelovens § 804, stk. 1, 1. pkt., kan der som led i efterforskningen
af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller
udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand,
som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres
eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
Editionsreglerne indeholder ikke som reglerne om indgreb i
meddelelseshemmeligheden et egentligt kriminalitetskrav, men kan
anvendes ved alle lovovertrædelser, der er undergivet offentlig påtale.
»Genstand« er ikke begrænset til fysiske genstande. Editionspligten kan
efter forarbejderne omfatte eksempelvis pligt til at udlevere en fotokopi eller
en udskrift af et »EDB-register«, jf. bemærkningerne til § 804 i lovforslag
nr. L 41 af 8. oktober 1998, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 875.
»Genstand« kan også omfatte oplysninger, herunder oplysninger om hvilke
sendemaster og masteceller eller lignende en telefon eller et andet
kommunikationsapparat har været sat i forbindelse med. Hvis en
teleudbyder er i besiddelse af sådanne allerede lagrede (historiske)
14
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
oplysninger, eksempelvis som følge af reglerne om registrering og
opbevaring, kan disse oplysninger kræves udleveret efter reglerne om
edition. Denne retstilling blev lagt til grund ved Højesterets kendelse af 22.
juli 2009 i sag nr. 419/2008, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, s.
2610 ff., der vedrørte allerede lagrede masteoplysninger.
Ved lov nr. 291 af 8. marts 2022 blev § 804 a, der medfører et strengere
kriminalitetskrav for meddelelse af pålæg om edition af trafik- og
lokaliseringsdata, indsat i retsplejeloven. Efter § 804 a kan pålæg om
edition, jf. § 804, af trafik- og lokaliseringsdata kun meddeles, hvis
efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk.
1, § 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk.
8, nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse, som er omfattet af § 781, stk. 2
eller 3, eller en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a.
Kravet til grovheden af den kriminalitet, der skal være genstand for
efterforskning, for at der kan meddeles pålæg om udlevering af trafik- og
lokaliseringsdata, er dermed det samme, hvad enten adgangen til
oplysningerne sker efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden
eller reglerne om edition. Dog vil udvidet teleoplysning, jf. retsplejelovens
§ 780, stk. 1, nr. 4, kun kunne foretages, når mistanken vedrører en
forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv
eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, jf. § 781, stk. 5, 1. pkt.
De særlige kriminalitetskrav for foretagelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet
teleoplysning eller for meddelelse af pålæg om edition gælder kun ved
pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata.
Om forståelsen af »trafikdata« henvises til pkt. 2.1.1.
I forarbejderne til de gældende regler i retsplejeloven om udlevering af
trafik- og lokaliseringsdata defineres »lokaliseringsdata« som oplysninger
om, hvor et kommunikationsapparat befinder sig eller har befundet sig i
forbindelse med aktiv brug, eller hvor apparatet har befundet sig ved
signalering til mobilnetværket, selv om apparatet ikke aktivt har været
anvendt, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 26 og 30 til L 93 som
stillet den 14. februar 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, s. 2.
Lokaliseringsdata vil omfatte en række af de oplysninger, som
teleudbyderne registrerer og opbevarer på andet grundlag end en
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
registrerings- og opbevaringspligt i medfør af retsplejeloven. Det fremgår
af forarbejderne, at på teknologiens nuværende stadie vil lokaliseringsdata
bl.a. omfatte lokaliseringsdata i forbindelse med internetbrug (mobildata)
og lokaliseringsdata fra telefoner, der signalerer til mobilnetværket, selv om
telefonen ikke aktivt anvendes. Det afgørende for, om oplysningerne vil
skulle anses som lokaliseringsdata, er ikke, hvordan oplysningerne er blevet
genereret fra kommunikationsapparatet, men om oplysningerne fra
kommunikationsapparatet viser, hvor apparatet befinder eller har befundet
sig.
Det skal bemærkes, at retsplejelovens definition af lokaliseringsdata er
uafhængig af definitionen i e-databeskyttelsesdirektivets artikel 2, litra c,
der definerer lokaliseringsdata som en bredere kategori af oplysninger, jf.
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 26 og 30 til L 93 som stillet den 14.
februar 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, s. 2.
Udover de særlige kriminalitetskrav for pålæg om udlevering af trafik- og
lokaliseringsdata gælder de almindelige regler for foretagelse af hhv.
indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition. For begge typer af indgreb
gælder der således et proportionalitetsprincip, jf. § 782, stk. 1, for så vidt
angår indgreb i meddelelseshemmeligheden og § 805, stk. 1, for så vidt
angår meddelelse af pålæg om edition.
Pålæg om udlevering af oplysninger efter reglerne om indgreb i
meddelelseshemmeligheden og edition, herunder trafikdata og
lokaliseringsdata, kræver forudgående retskendelse efter enten reglerne om
indgreb i meddelelseshemmeligheden eller reglerne om edition, jf.
retsplejelovens § 783, stk. 1, og § 806, stk. 1 og 2, medmindre øjemedet
ellers ville forspildes, jf. § 783, stk. 4, 1. pkt., og § 806, stk. 4. Ved indgreb
i meddelelseshemmeligheden foretaget på øjemedet skal politiet af egen
drift indbringe sagen for retten snarest muligt og senest inden 24 timer fra
indgrebets iværksættelse. Retten afgør herefter, om indgrebet kan
godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket
tidsrum, jf. § 783, stk. 4, 2. og 3. pkt. Ved edition foretaget på øjemedet skal
politiet forelægge sagen for retten, hvis den, mod hvem indgrebet retter sig
(teleudbyderen, hvis der er tale om pålæg om udlevering af trafikdata eller
lokaliseringsdata), anmoder herom. Dette skal ske snarest muligt og inden
24 timer, jf. § 806, stk. 4, 2. pkt.
Der skal af retten beskikkes en indgrebsadvokat for den, som indgrebet
angår, jf. §§ 784 og 785, og den, som indgrebet angår, skal underrettes om
indgrebet, jf. § 788, stk.1-3. Underretningspligten gælder dog ikke udvidet
16
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
teleoplysning, jf. § 788, stk. 5. Underretningen gives snarest muligt, såfremt
politiet ikke senest 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet
har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af eller udsættelse
med underretning, jf. stk. 3, 2. pkt. Retten kan, jf. stk. 4, efter begæring fra
politiet beslutte at udsætte eller undlade underretning, hvis underretning vil
være til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en
anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan danne
grundlag for et indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller hensynet til
beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder
eller omstændighederne i øvrigt taler imod underretning. Reglerne om
indgrebsadvokat og underretning gælder også ved meddelelse af pålæg om
edition af trafik- og lokaliseringsdata, jf. § 806, stk. 10.
Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at henvisningen i retsplejelovens
§ 806, stk. 10, til § 788 efter sin ordlyd indebærer et ubetinget krav om
underretning ved meddelelse af pålæg om edition af trafikdata og
lokaliseringsdata for et givent område, jf. § 804 a. Der kan eksempelvis være
tale om, at der meddeles en teleudbyder pålæg om at oplyse, hvilke IMEI-
og telefonnumre som på et bestemt tidspunkt eller i en nærmere angiven
periode er registreret på sendemaster og masteceller, der dækker et nærmere
angivet sted eller område. Ved sådanne pålæg vil der typisk blive meddelt
politiet oplysninger om et ganske stort antal personer, der ikke kan siges at
udgøre et alvorligt indgreb i de berørtes privatliv, da det blot oplyses, at
bestemte telefoner på et bestemt tidspunkt har været tilsluttet en bestemt
sendemast og mastecelle, samt telefonernes retning i forhold til denne mast.
Retsplejelovens § 806, stk. 10, skal imidlertid efter Justitsministeriets
opfattelse ikke forstås således, at den kræver ubetinget underretning i
sådanne situationer, jf. herved bestemmelsen om, at der ikke skal ske
underretning
i
tilsvarende
situationer
ved
indgreb
i
meddelelseshemmeligheden i form af udvidet teleoplysning, jf.
retsplejelovens § 788, stk. 5, jf. § 780, stk. 1, nr. 4. En
underretningsforpligtelse kan også kun med sikkerhed udledes af EU-retten
og EU-Domstolens praksis, som den aktuelt foreligger, hvis der er tale om
registrering og opbevaring af trafikdata og lokaliseringsdata eller adgang
hertil, der udgør et alvorligt indgreb, det vil sige gør det muligt at drage
meget præcise slutninger vedrørende privatlivet for de personer, hvis data
er blevet lagret, jf. pkt. 2.3. Dette er ikke tilfældet ved de nævnte
editionspålæg. Justitsministeriet skal dog bemærke, at EU-Domstolens
praksis på logningsområdet stadig er under udvikling.
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Ved pålæg om edition af trafikdata og lokaliseringsdata for et nærmere
angivet område, jf. retsplejelovens § 804 a, er retsplejelovens § 806, stk. 10,
jf. § 788, i retspraksis, siden ikrafttrædelsen af bestemmelsen i marts 2022,
blevet fortolket således, at der ikke skal gives underretning i de nævnte
situationer, jf. eksempelvis Københavns Byrets kendelse af 13. april 2022 i
sag nr. SS 90-8290/2022. Justitsministeriet er ikke bekendt med, at der
skulle findes landsretspraksis om spørgsmålet.
Underretningspligten efter retsplejelovens § 788 angår den, som indgrebet
angår, eksempelvis indehaveren af den telefon, der har været genstand for
indgrebet. Dette vil ikke nødvendigvis være den samme som den sigtede i
sagen. Den sigtedes forsvarer vil blive underrettet, jf. § 748, stk. 2.
Både reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden og reglerne om
edition begrænses af regler om tavshedspligt, jf. § 782, stk. 2, og § 804, stk.
4, der henviser til reglerne om vidneudelukkelse og vidnefritagelse.
Retsplejelovens § 781 a og § 804 a finder anvendelse ved adgang til alle
trafik- og lokaliseringsdata, uanset om oplysninger er registeret og
opbevaret som følge af retsplejelovens registrerings- og opbevaringspligter,
eller teleudbyderne har registreret og opbevaret dem på andet grundlag end
en registrerings- og opbevaringspligt.
For visse af de oplysninger, som teleudbyderne registrerer og opbevarer,
gælder der lempeligere regler for udlevering, jf. retsplejelovens § 804 b.
Retsplejelovens § 804 b, stk. 1, giver således politiet adgang til uden
forudgående retskendelse som led i efterforskningen af en lovovertrædelse,
der er undergivet offentlig påtale, eller en krænkelse som nævnt i § 2, stk.
1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning at få udleveret
oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr.
291 af 8. marts 2022 og viderefører den ved samme lov ophævede § 13 i lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med et ændret
anvendelsesområde. Reglen indeholder et lempeligere kriminalitetskrav,
end hvad der følger af reglen i § 804 a.
Retsplejelovens § 804 b omfatter efter forarbejderne oplysninger om
adresser eller numre, som en teleudbyder har tildelt slutbrugeren som led i
en konkret tjeneste, og som således kan benyttes til at identificere den
pågældende slutbruger, herunder statiske IP-adresser og e-mailadresser.
Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne både oplysninger om, at f.eks.
et navn til et bestemt nummer oplyses, og omvendt at nummeret til et
18
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
bestemt navn oplyses, se bemærkningerne til § 1, nr. 12 (til § 804 b), i
lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november 2021, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 103 f.
Retsplejelovens § 804 b, stk. 2, fastslår, at reglen ikke omfatter oplysninger,
der er trafik- eller lokaliseringsdata. For meddelelse af pålæg om edition af
sådanne oplysninger gælder betingelserne i § 804 a.
2.2. EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20
(Commissioner of An Garda Síochána m.fl.)
EU-Domstolen har i en række sager fortolket artikel 15 i e-
databeskyttelsesdirektivet således, at artikel 15 sammenholdt med EU’s
Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret) opstiller en række
betingelser for, hvornår der må foretages registrering og opbevaring af
oplysninger, der er omfattet af direktivet. For nærmere herom henvises til
pkt. 1 og 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93 fremsat
den 18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 6 ff.
I præmis 58 i EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20
(Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) gentager Domstolen med
henvisning til tidligere retspraksis, at artikel 15, stk. 1, i e-
databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11
samt artikel 52, stk. 1, ikke er til hinder for lovgivningsmæssige
foranstaltninger, der med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed
gør
det
muligt
at
pålægge
udbydere
af
elektroniske
kommunikationstjenester et påbud om at foretage generel og udifferentieret
registrering og opbevaring af trafik- og lokaliseringsdata i de situationer,
hvor den pågældende medlemsstat står over for en alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller
forudsigelig.
Desuden konstaterer EU-Domstolen i præmis 67 med henvisning til præmis
168 i La Quadrature du Net-dommen, Domstolens dom af 6. oktober 2020 i
de forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18, at artikel 15, stk. 1, i e-
databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt 52, stk.
1, i Chartret ikke er til hinder for lovgivningsmæssige foranstaltninger, der
med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet foreskriver følgende:
•
Målrettet lagring af de trafikdata og lokaliseringsdata, som på
grundlag af objektive og ikke-diskriminerende forhold er afgrænset
ud fra kategorier af berørte personer eller ved hjælp af et geografisk
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
kriterium, i en periode, der er tidsmæssigt begrænset til det strengt
nødvendige, men som kan forlænges.
•
Generel og udifferentieret lagring af de IP-adresser, der er tildelt
kilden til en forbindelse, i en periode, der er tidsmæssigt begrænset
til det strengt nødvendige.
Generel og udifferentieret lagring af de data, der vedrører identiteten
på brugerne af elektroniske kommunikationsmidler.
Mulighed for, ved en afgørelse fra den kompetente myndighed, som
er underlagt en effektiv domstolsprøvelse, at pålægge udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester et påbud om i en begrænset
periode at foretage hurtig lagring (quick freeze) af de trafikdata og
lokaliseringsdata, som disse tjenesteudbydere råder over.
•
•
For alle de nævnte foranstaltninger gælder, at de ved klare og præcise regler
skal sikre, at lagringen af de omhandlende data er underlagt overholdelsen
af materielle og proceduremæssige betingelser, og at de berørte personer
råder over effektive garantier mod risikoen for misbrug.
I dommens præmis 92 konstaterer Domstolen, at de foranstaltninger, der
nævnes i dommens præmis 67, kan finde anvendelse samtidig. E-
databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets
artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, som fortolket i La Quadrature du
Net-dommen er således ikke er til hinder for en kombination af disse
foranstaltninger.
Domstolen fremhæver videre med henvisning til sin tidligere retspraksis, at
grov kriminalitet ikke kan begrunde generel og udifferentieret lagring af
trafikdata og lokaliseringsdata, idet dette overskrider det strengt nødvendige
og ikke kan anses for at være begrundet i et demokratisk samfund, jf.
Dommes præmis 65.
I dommens præmis 96-100 forholder EU-Domstolen sig til adgangen til
oplysninger, der er registreret og opbevaret generelt og udifferentieret.
Domstolen fastslår bl.a., at adgang til de trafik- og lokaliseringsdata, som
udbyderne lagrer som følge af en foranstaltning vedtaget i henhold til artikel
15, stk. 1, i princippet kun kan begrundes i det mål af almen interesse, med
henblik på hvilket disse udbydere er blevet pålagt at foretage denne lagring.
Anderledes forholder det sig kun, såfremt det formål, der forfølges med
adgangen, er vigtigere end det, der har begrundet lagringen.
EU-Domstolen fastslår videre i præmis 100, at forbuddet mod generel og
udifferentieret lagring med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet efter
20
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Domstolens opfattelse vil blive berøvet sin effektive virkning, hvis der i
sager om grov kriminalitet kunne indhentes oplysninger lagret generelt og
udifferentieret af hensyn til den nationale sikkerhed.
For så vidt angår hastesikring (kaldet »hurtig lagring« i dommen) af trafik-
og lokaliseringsdata fremhæver EU-Domstolen med henvisning til sin
tidligere retspraksis, at der efter Domstolens opfattelse kan opstå situationer,
hvor det kan være nødvendigt at lagre sådanne trafik- og lokaliseringsdata,
som behandles af teleudbyderne på grundlag af artikel 5, 6 og 9 i e-
databeskyttelsesdirektivet eller artikel 15, stk. 1, ud over de lovbestemte
frister med henblik på at opklare alvorlige strafbare handlinger eller angreb
mod den nationale sikkerhed, både i den situation, hvor sådanne handlinger
og angreb er konstateret, og i de situationer, hvor der er rimelig grund til
mistanke om, at sådanne handlinger eller angreb er begået, jf. dommens
præmis 85.
I en sådan situation kan medlemsstaterne med hjemmel i e-
databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, fastsætte mulighed for ved en
afgørelse fra den kompetente myndighed, som er underlagt en effektiv
domstolsprøvelse,
at
pålægge
udbydere
af
elektroniske
kommunikationstjenester i en begrænset periode at foretage hastesikring af
de trafikdata og lokaliseringsdata, de råder over, jf. dommens præmis 86.
Domstolen udtaler videre i dommens præmis 87, at i det omfang formålet
med hastesikring ikke længere svarer til de formål, hvortil dataene
oprindeligt blev indsamlet og lagret, og da enhver behandling af data i
henhold til Chartrets artikel 8, stk. 2, skal opfylde udtrykkeligt angivne
formål, skal medlemsstaterne i deres lovgivning præcisere det formål, med
henblik på hvilket hastesikring kan finde sted. Henset til den alvorlige
karakter af det indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved
Chartrets artikel 7 og 8, som hastesikring kan indebære, er det kun
bekæmpelsen af grov kriminalitet og a fortiori (det vil sige så meget desto
mere) beskyttelsen af den nationale sikkerhed, der kan begrunde dette
indgreb. Og det i så fald på den betingelse, at hastesikring og indhentningen
af de hurtigt lagrede data holder sig inden for grænserne af det strengt
nødvendige. Domstolen har i dom af 20. september 2022 i de forenede sager
C-793/19 og C-794/19 (SpaceNet og Telekom Deutschland) og i dom af 20.
september 2022 i de forenede sager C-339/20 og C-397/20 (VD og SR)
bekræftet denne praksis.
EU-Domstolens dom kan ikke i øvrigt antages at ændre ved, at adgangen til
trafikdata og lokaliseringsdata, som udbyderne lagrer som følge af en
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
foranstaltning, der er vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv
2002/58, skal ske under forudsætning af overholdelse af nogle nærmere
angivne materielle og proceduremæssige betingelser, jf. navnlig præmis
166, jf. præmis 165 i La Quadrature du Net-dommen, og EU-Domstolens
henvisning til præmis 118-121 i sin dom af 21. december 2016 i de forenede
sager C-203/15 og C-698/15 (Tele2 Sverige og Watson m.fl.), eksempelvis
at de kompetente nationale myndigheder, som har fået adgang til de lagrede
data, underretter de berørte personer herom inden for rammerne af de
gældende nationale procedurer, så snart underretningen herom ikke kan
skade disse myndigheders efterforskning. Der henvises endvidere til pkt.
3.6.2 og 3.7.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93 som
fremsat den 18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s.
39 f., 51 f.
Omfanget af disse betingelser må som hidtil antages at afhænge af, om der
er tale om et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder for de
personer, der er omhandlet, det vil sige, om de nævnte data gør det muligt
at drage præcise slutninger vedrørende privatlivet for de pågældende
personer, jf. herved præmis 60 og 61 i EU-Domstolens dom af 2. oktober
2018 i sag C-207/16 (Ministerio Fiscal) samt hertil præmis 55 og 65 ff. i
Generaladvokatens forslag til afgørelse fremsat den 28. september 2023 i
sag C-470/21 (La Quadrature du Net m.fl.), hvor Generaladvokaten i
relation til registrering og opbevaring samt adgang til IP-adresser bl.a.
anfører, at EU-Domstolens praksis ikke bør fortolkes således, at den
indebærer, at et sådant indgreb altid er et alvorligt indgreb, men at indgrebet
kun er alvorligt, når IP-adresser kan føre til en udtømmende sporing af
internetbrugerens søgemønstre og drage meget præcise konklusioner om
vedkommendes privatliv.
2.3. Justitsministeriets overvejelser
Konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20
(Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) for de danske regler om
registrering og opbevaring af trafikdata er nærmere behandlet i
Justitsministeriets notat af 25. april 2022, jf. Retsudvalget 2021-22, Alm.
del, bilag 259.
Som det fremgår af notatet, er det Justitsministeriets opfattelse, at det med
EU-Domstolens dom er slået fast, at politiet ikke må indhente trafik- og
lokaliseringsdata, der er registreret og opbevaret generelt og udifferentieret
med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed, hvis formålet med
adgangen er at bekæmpe kriminalitet, der ikke angår den nationale
sikkerhed. Derimod må politiet indhente sådanne oplysninger, hvis
22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
efterforskningen angår forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13.
Det fremgår videre, at det er Justitsministeriets opfattelse, at dommen giver
anledning til at ændre de danske regler om adgang til registrerede og
opbevarede trafikdata.
Som de gældende bestemmelser i retsplejelovens § 781 a og § 804 a er
formuleret, indeholder de ingen begrænsninger af, hvilke typer af
registrerede trafikdata der kan pålægges udleveret. Heller ikke trafikdata,
der er registreret generelt og udifferentieret efter regler udstedt i medfør af
retsplejelovens § 786 e, er undtaget bestemmelsernes anvendelsesområde.
Tilsvarende undtager den gældende § 786 a i retsplejeloven om hastesikring,
som den er formuleret, ikke trafikdata, der er registreret generelt og
udifferentieret i medfør af regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786
e.
EU-Domstolens dom af 5. april 2022 ændrer efter Justitsministeriets
opfattelse ikke ved, at de retshåndhævende myndigheder efter
retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804 og 804 a kan indhente trafikdata, der er
registrerings- og opbevaringspligtige efter retsplejelovens §§ 786 b-786 d
(målrettet registrering og opbevaring af trafikdata), i sager om grov
kriminalitet.
Trafikdata, som udbyderne har registreret og opbevaret på et andet grundlag
end en registrerings- og opbevaringspligt, er ikke omfattet af EU-
Domstolens praksis, herunder Domstolens dom af 5. april 2022, idet denne
praksis alene omfatter oplysninger, der er registreret og opbevaret på
grundlag af en registrering og opbevaring, som medlemsstaterne i medfør af
e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, pålægger udbyderne at
foretage. Oplysninger, der er registreret og opbevaret af teleudbyderne på
andet grundlag, vil det derfor kunne pålægges teleudbyderne at udlevere
eller hastesikre på samme betingelser som i dag. Det vil sige, at pålæg om
udlevering af trafikdata som udgangspunkt vil kræve, at efterforskningen
skal angå en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 3 år
eller derover.
Som beskrevet i notatet vil de trafikdata, der er registreret og opbevaret
generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse af den nationale
sikkerhed – og som EU-Domstolen i sin dom af 5. april 2022 har fastslået
alene kan indhentes med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, når
teleudbyderne er pålagt en generel og udifferentieret logningsforpligtelse på
23
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
grund af samme hensyn – i vidt omfang være de samme, som de oplysninger
udbyderne registrerer og opbevarer af hensyn til fejlretning mv. og dermed
på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt. Det er
Justitsministeriets vurdering, at de retshåndhævende myndigheder – under
en procesrisiko – vil kunne hastesikre samt indhente trafikdata, som
udbyderne har registreret og opbevaret på et andet grundlag end en
registrerings- og opbevaringspligt, og som er opbevaret på en måde, så de
kan skelnes fra trafikdata registreret og opbevaret på grundlag af en
registrerings- og opbevaringspligt, i sager om grov kriminalitet i medfør af
henholdsvis retsplejelovens § 786 a (om hastesikring) og §§ 781, 781 a, 804
eller 804 a (om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata).
Procesrisikoen skal ses i lyset af, at der løbende verserer sager ved EU-
Domstolen om EU’s regler om personoplysninger, særligt e-
databeskyttelsesdirektivet, og at der aktuelt verserer sager ved Domstolen
om fortolkning af e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder i straffesager, hvor
efterforskningsmyndigheder har indhentet trafik- og lokaliseringsdata i
situationer, hvor en medlemsstat ikke har pålagt teleudbydere mv. at
registrere og opbevare disse.
Justitsministeriet forstår EU-Domstolens dom af 5. april 2022 således, at
den ikke berører generel og udifferentieret registrering og opbevaring hos
teleudbyderne af oplysninger om slutbrugeres adgang til internettet eller
politiets adgang til sådanne oplysninger hos udbyderne. Sådanne
oplysninger vil derfor kunne registreres og opbevares på samme betingelser
som i dag, jf. retsplejelovens § 786 f. Tilsvarende vil der kunne gives politiet
adgang til sådanne oplysninger på samme betingelser som i dag.
EU-Domstolens praksis kræver bl.a., at myndighedernes adgang til
oplysninger, som teleudbyderne er pålagt at registrere og opbevare,
undtagen i behørigt begrundede hastende tilfælde, er undergivet
forudgående kontrol af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed
for at sikre, at betingelserne for at give myndighederne adgang til
oplysningerne er opfyldt, jf. Domstolens dom af 6. oktober 2020 i de
forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18 (La Quadrature du Net
m.fl.), præmis 166 og 167 sammenholdt med præmis 165, og dom af 21.
december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15 (Tele2 Sverige
og Watson m.fl.), præmis 118-121. Dette indebærer, at der også ved
hastende indgreb foretaget på øjemedet uden forudgående retskendelse,
hvor der gives myndighederne adgang til oplysninger, som teleudbyderne
er pålagt at registrere og opbevare efter retsplejelovens regler, skal finde en
24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
efterfølgende domstolsprøvelse sted. Dette er tilfældet efter gældende ret for
så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor indgreb foretaget
på øjemedet af politiet efterfølgende skal forelægges retten til godkendelse
snarest muligt og senest inden 24 timer efter indgrebets iværksættelse, jf.
retsplejelovens § 783, stk. 4, 2. pkt. Pålæg om edition meddelt uden
forudgående retskendelse, vil imidlertid kun blive undergivet en
efterfølgende domstolskontrol, såfremt den, som indgrebet retter sig mod,
anmoder om det, jf. § 806, stk. 4, 2. pkt. For så vidt angår pålæg om edition
af trafik- og lokaliseringsdata, jf. § 804 a, vil den, som indgrebet retter sig
mod (teleudbyderen) ikke være den samme, som den oplysningerne angår
(brugeren). Den, som oplysningerne angår, vil kun sjældent vide, at der
udleveres oplysninger som følge af et pålæg om edition. Justitsministeriet
vurderer derfor, at der, for så vidt angår pålæg om edition af trafik- og
lokaliseringsdata efter retsplejelovens § 804 a meddelt på øjemedet, bør
indføres en regel svarende til, hvad der gælder for indgreb i
meddelelseshemmeligheden, jf. § 783, stk. 4, 2. pkt., hvorefter indgreb
foretaget på øjemedet af politiet skal indbringes for retten snarest muligt og
senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse.
Som nævnt i pkt. 2.1.3 er Justitsministeriet blevet opmærksom på, at
henvisningen til retsplejelovens § 788 i § 806, stk. 10, kan forstås således,
at der også skal gives underretning ved meddelelse af pålæg om edition, der
angår trafikdata og lokaliseringsdata inden for et nærmere angivet område.
Som omtalt samme sted er Justitsministeriet af den opfattelse, at
bestemmelsen ikke skal fortolkes således.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør retsplejelovens § 806, stk. 10,
imidlertid præciseres, så denne fortolkning kommer til at fremgå af
bestemmelsens ordlyd.
2.4. Den foreslåede ordning
Det forslås at ændre retsplejelovens §§ 781, 781 a og 804 a, således at det
ikke vil være muligt at pålægge teleudbydere at udlevere oplysninger, der
udelukkende er registreret og opbevaret generelt og udifferentieret efter
regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, medmindre
efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13.
Det foreslås tilsvarende at ændre retsplejelovens § 786 a om hastesikring,
sådan at oplysninger, der udelukkende er registreret og opbevaret generelt
og udifferentieret efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e,
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
ikke vil kunne hastesikres, medmindre efterforskningen angår en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at oplysninger, som teleudbyderne
registrerer og opbevarer efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens §
786 e, vil blive opbevaret i 1 år, jf. § 786 e, stk. 3, og stk. 2 i hhv. §§ 5, 6 og
7 i bekendtgørelse nr. 337 af 28. marts 2023 om generel og udifferentieret
registrering af trafikdata fra og med den 30. marts 2023 til og med den 29.
marts 2024 og opbevaring til og med den 29. marts 2025. Behovet for
hastesikring af sådanne oplysninger vil dog kunne opstå, hvis der f.eks. hen
imod slutningen af opbevaringsperioden viser sig et behov for adgang til
oplysninger, der vil blive slettet, inden det er muligt at indhente dem inden
for den fastsatte opbevaringsperiode på 1 år.
Retsplejelovens § 786 e vedrører generel og udifferentieret registrering og
opbevaring af trafikdata hos teleudbyderne, og de foreslåede ændringer
indebærer en skærpelse af kravene til, at politiet kan pålægge teleudbyderne
at udlevere sådanne oplysninger.
De foreslåede ændringer indebærer, at politiet i sager om grov kriminalitet,
eksempelvis vold, voldtægt, røveri, drab, bandekriminalitet mv., ikke
længere vil kunne pålægge teleudbyderne at udlevere eller hastesikre
oplysninger, som udbyderne udelukkende har registreret og opbevaret efter
regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e. Derimod vil
teleudbyderne stadig kunne pålægges at udlevere eller hastesikre
oplysninger, der udelukkende er registreret og opbevaret generelt og
udifferentieret, såfremt efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13.
Politiets adgang til oplysninger, som teleudbyderne har registreret og
opbevaret efter reglerne om målrettet personbestemt og geografisk
registrering og opbevaring af trafikdata, jf. retsplejelovens §§ 786 b-786 d,
berøres ikke af den foreslåede ordning. Begås der eksempelvis grov
kriminalitet i et område, der er genstand for registrering og opbevaring efter
§ 786 c, stk. 1, nr. 1, vil politiet kunne få adgang til disse oplysninger på
samme betingelser som efter de gældende regler.
Teleudbyderne registrerer og opbevarer efter det oplyste de samme
trafikdata af flere grunde. Teleindustrien har således oplyst, at udbyderne
registrerer og opbevarer nogle trafikdata i kort tid, f.eks. 14 dage, med
henblik på retning af fejl (fejlretningsdata), mens andre data opbevares i
længere tid. Teleudbyderne kan samtidig være forpligtede til at registrere og
opbevare de samme oplysninger i 1 år, fordi det følger af regler udstedt i
26
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
medfør af retsplejelovens § 786 e. Det bemærkes i den forbindelse, at
teleudbyderne har oplyst, at trafikdata, som udbyderne har registreret og
opbevaret på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt i
medfør af retsplejeloven, opbevares på en måde, så de kan skelnes fra
trafikdata registreret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og
opbevaringspligt.
Trafikdata, der opbevares på andet grundlag end en opbevaringspligt efter
regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, vil kunne kræves
udleveret eller hastesikret på samme betingelser som hidtil i den periode,
udbyderne råder over disse data af andre grunde end registrerings- og
opbevaringspligten. Det vil sige, at efterforskningen som udgangspunkt skal
angå en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller
derover. Derimod vil trafikdata, der udelukkende opbevares på grundlag af
en opbevaringspligt efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e,
kun kunne kræves udleveret eller hastesikret, hvis efterforskningen angår en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Det bemærkes, at politiet og anklagemyndigheden på baggrund af EU-
Domstolens dom af 5. april 2022 allerede administrerer indgrebsreglerne i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer, således at politiet og
anklagemyndigheden i sager om grov kriminalitet i medfør af
retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804 og 804 a med rettens kendelse kan
indhente og efterfølgende anvende de trafik- og lokaliseringsdata, som
teleudbyderne har registreret og opbevaret på et andet grundlag end reglerne
om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, jf.
regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, og som teleudbyderne
opbevarer på en sådan måde, så de kan skelnes fra de registreringspligtige
oplysninger. Politiet kan endvidere i sager om grov kriminalitet efter § 786
a hastesikre de trafik- og lokaliseringsdata, som teleudbyderne har
registreret og opbevaret på et andet grundlag end reglerne om generel og
udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, og som
teleudbyderne opbevarer på en sådan måde, så de kan skelnes fra de
registreringspligtige oplysninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-7, samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at der for så vidt angår pålæg om edition af trafik-
og lokaliseringsdata foretaget på øjemedet, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4,
jf. § 804 a, indføres en pligt for politiet til at forelægge sagen for retten til
godkendelse inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse, uanset om den,
som indgrebet retter sig mod, anmoder om, at spørgsmålet indbringes. Dette
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
vil svare til, hvad der gælder for indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. §
783, stk. 4, 2. pkt.
Ændringen vil indebære, at retten skal beskikke en advokat for den, som
oplysningerne angår, jf. § 806, stk. 10, jf. §§ 784 og 785. Dette ville efter
gældende ret kun være tilfældet, hvis der anmodes om domstolsprøvelse.
Advokaten skal have mulighed for at udtale sig, inden retten træffer
afgørelse, jf. § 784, stk. 1, 1. pkt. Den, som oplysningerne angår, vil
ligeledes af retten skulle underrettes om indgrebet i overensstemmelse med
reglerne i § 788.
Ændringen skal ses på baggrund af, at den, som indgrebet retter sig mod
(teleudbyderen), og som efter gældende ret har mulighed for at begære
domstolsprøvelse af editionspålæg meddelt på øjemedet, jf. § 806, stk. 4, 2.
pkt., ikke er den samme som den, oplysningerne angår (brugeren). Med
ændringen sikres det, at der altid vil være en domstolsprøvelse af
editionspålæg efter § 804 a meddelt på øjemedet, så det sikres, at
interesserne for den, som oplysningerne angår, vil blive varetaget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås herudover, at indsætte et 2. pkt. i retsplejelovens § 806, stk. 10,
hvor det præciseres, at der ikke ved meddelelse af pålæg om edition i medfør
af § 804 a, der alene angår trafik- og lokaliseringsdata inden for et nærmere
angivet område, skal gives underretning til den, som oplysningerne angår.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse ved pålæg om edition
i medfør af retsplejelovens § 804 a, der angår et nærmere angivet område,
eksempelvis hvis en teleudbyder pålægges at oplyse, hvilke telefoner eller
kommunikationsapparater i øvrigt der på et nærmere angivet tidspunkt eller
i en nærmere angiven periode har været tilsluttet sendemaster, der dækker
et nærmere angivet sted eller område.
Derimod vil der med den foreslåede bestemmelse fortsat skulle gives
underretning i de tilfælde, hvor pålægget angår eksempelvis en bestemt
telefon eller person. Det gælder eksempelvis, hvis en teleudbyder pålægges
at udlevere oplysninger om, hvor en bestemt telefon eller et bestemt
kommunikationsapparat har befundet sig på et bestemt tidspunkt eller i en
bestemt periode.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
28
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
3. Ændring af reglerne om genoptagelse af straffesager for at efterleve
domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mv.
3.1. Gældende ret
3.1.1. Appel og omgørelse af retsafgørelser i straffesager
Domme i straffesager kan ankes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 82
og 83, mens kendelser og andre beslutninger kan kæres til højere ret efter
reglerne i kapitel 85. Ankefristen for domme er 2 uger. Kærefristen for
kendelser og beslutninger er tilsvarende 2 uger. Landsretten kan afvise en
anke, som ikke har fundet sted inden udløbet af ankefristen, jf. § 910, stk. 1.
Retten kan dog tillade anken, hvis den part, der anker, sandsynliggør, at den
pågældende først efter udløbet af ankefristen er blevet bekendt med den
omstændighed, som anken støttes på, eller at overskridelse af fristen i øvrigt
skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende, jf. lovens § 910 stk.
2. Reglerne er gjort anvendelige ved anke til Højesteret, jf. henvisningen i §
933, stk. 1.
Anklagemyndigheden kan efter retsplejelovens § 906, stk. 1, anke en dom i
en straffesag både til fordel og til skade for tiltalte. Efter § 907, stk. 3, kan
anklagemyndigheden iværksætte anke til tiltaltes fordel, selv om den
almindelige ankefrist er udløbet.
For visse afgørelser er det fastslået, at de ikke kan appelleres, f.eks. en
kendelse, hvorved en dommer skal vige sit sæde pga. inhabilitet, jf. § 64, 1.
pkt.
For kendelser af procesledende karakter og beslutninger gælder det, at de
kan omgøres af retten, når nye oplysninger foreligger, samt når retten i
øvrigt finder det hensigtsmæssigt, jf. den almindelige regel i retsplejelovens
§ 222. Reglerne om tvangsindgreb i strafferetsplejen indeholder herudover
særregler, der giver retten mulighed for at omgøre sin afgørelse, jf.
eksempelvis § 766 (omgørelse af kendelser om varetægtsfængsling), § 783,
stk. 1, 4. pkt. (omgørelse af kendelser om indgreb i
meddelelseshemmeligheden), § 792 c, stk. 2, 3. pkt. (omgørelse af kendelser
om legemsundersøgelser), § 796, stk. 2, 3. pkt. (omgørelse af kendelser om
ransagning), og § 806, stk. 2, 3. pkt. (omgørelse af kendelser om
beslaglæggelse og pålæg om edition).
Den Særlige Klageret har fastslået, at den ikke har kompetence til at
genoptage afgørelser om tvangsindgreb under efterforskning af en
straffesag, jf. eksempelvis Den Særlige Klagerets kendelse af 30. september
2008 i sag nr. G-045-08, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2009, s.
158/1 (vedrørende beslaglæggelse), og Den Særlige Klagerets kendelse af
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
25. maj 2005 i sag nr. G-018-05, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret
2005, s. 827 (vedrørende varetægtsfængsling efter domsafsigelse).
En afgørelse, der ikke kan omgøres eller appelleres, kan kun ændres efter
reglerne om genoptagelse af straffesager.
3.1.2 Genoptagelse af straffesager mv.
3.1.2.1 Genoptagelse af domme i straffesager
En afgørelse eller beslutning i en straffesag, der ikke kan appelleres eller
omgøres, kan kun ændres efter reglerne om genoptagelse. Dette kan
eksempelvis være en afgørelse afsagt af landsretten som anden instans.
Reglerne herom findes i retsplejelovens kapitel 86 (§§ 975-988 a). Reglerne
stammer i det væsentlige fra hovedloven fra 1916 som ændret ved lov nr.
113 af 15. marts 1939. Genoptagelsesreglerne gælder endvidere alle
spørgsmål, der er afgjort under en straffesag, herunder civile krav, der
behandles under straffesagen, jf. retsplejelovens kapitel 89 om påtale af
borgerlige krav under straffesager. Derimod gælder genoptagelsesreglerne
ikke for private straffesager, der behandles i den borgerlige retsplejes
former, jf. lovens kapitel 88. Sådanne sager må genoptages efter
retsplejelovens § 399 om ekstraordinær genoptagelse og anke.
Kompetencen til at genoptage sager efter kapitel 86 tilkommer Den Særlige
Klageret, jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 1, nr. 1.
Retsplejelovens § 975 vedrører genoptagelse af sager, der er sluttede, uden
at der er afsagt dom i sagen, mens §§ 976 og 977 vedrører sager pådømt ved
Højesteret eller landsret. Bestemmelserne er dog uanset deres ordlyd blevet
anvendt analogt til genoptagelse af upåankede byretsdomme, jf.
Retsplejerådets betænkning nr. 825/1977 om retternes kompetence og
arbejdsform i straffesager, s. 73, hvor dette lægges til grund. Dette var også
tilfældet i Den Særlige Klagerets kendelse af 11. marts 2005 i sag nr. G-
016-05, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2005, s. 823/1, hvor der
efter anklagemyndighedens begæring skete genoptagelse af en tyverisag
afgjort i byretten efter principperne i § 976 med henvisning til, at en senere
indenretlig forklaring fra tiltalte måtte opfattes som en tilståelse, samt til, at
der forelå nye beviser i sagen.
Efter retsplejelovens § 976 kan genoptagelse af en sag, som er pådømt ved
Højesteret eller ved landsret, og hvorunder tiltalte er frifundet, finde sted
efter rigsadvokatens begæring i de i bestemmelsens nr. 1 og 2 oplistede
situationer. Genoptagelse kan efter § 976, stk. 1, nr. 1, ske, når det ifølge en
tilståelse, tiltalte senere har afgivet, eller andre beviser, der senere er
kommet for dagen, må antages, at han har begået forbrydelsen. Endvidere
30
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
kan genoptagelse ske, jf. stk. 1, nr. 2, når falske forklaringer eller
erklæringer er afgivne under sagen af vidner eller skønsmænd, eller falske
eller forfalskede dokumenter er benyttede under samme, eller noget strafbart
forhold, sigtende til at påvirke eller bestemme sagens udfald, er udvist enten
af tiltalte eller af nogen, der i medfør af sit embede eller offentligt hverv har
medvirket ved sagens behandling, og der efter omstændighederne er god
grund til at antage, at sådant har bevirket eller medvirket til, at tiltalte har
undgået domfældelse. Efter § 976, stk. 2, kan genoptagelse under
tilsvarende betingelser finde sted, hvor tiltalte påstås at have gjort sig
skyldig i en væsentlig større forbrydelse end den, hvorfor han er domfældt.
Retsplejelovens § 977 vedrører genoptagelse på begæring af domfældte.
Genoptagelse efter § 977 kan efter Den Særlige Klagerets praksis dog også
ske på begæring fra anklagemyndigheden, hvis den domfældte tiltræder
begæringen, jf. eksempelvis Den Særlige Klagerets kendelse af 22. juni
2015 i sag nr. G-108-14, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2015, s.
1151/1. Hvis den domfældte derimod ikke tiltræder begæringen om
genoptagelse, kan Den Særlige Klageret ikke behandle begæringen.
Det var også tilfældet i den utrykte kendelse fra Den Særlige Klageret af 21.
juni 2022 i sag nr. 22/02739, hvor domfældte via sin advokat modsatte sig
anklagemyndighedens anmodning til Den Særlige Klageret om
genoptagelse af en sag, der var afgjort ved en kendelse fra Østre Landsret af
13. januar 2015. Anmodningen var begrundet i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom i sagen
Savran mod Danmark
af 7.
december
2021
(nr.
57467/15),
hvor
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol fandt, at Danmark havde krænket EMRK
artikel 8, idet Østre Landsret ikke havde foretaget en tilstrækkelig grundig
vurdering med inddragelse af alle relevante kriterier ved prøvelsen af, om
betingelserne for udvisningen fortsat var til stede, da klager blev udskrevet
fra psykiatrisk hospital, jf. udlændingelovens § 50 a. Anklagemyndigheden
anmodede på baggrund af dommen Den Særlige Klageret om genoptagelse
af sagen, således at Østre Landsret kunne få mulighed for at vurdere
spørgsmålet om udvisningens opretholdelse på ny med grundig inddragelse
af alle de relevante kriterier. Anmodningen om genoptagelse blev imidlertid
afvist af Den Særlige Klageret under henvisning til, at domfældte ved sin
advokat udtrykkeligt modsatte sig anklagemyndighedens anmodning.
Genoptagelse kan efter retsplejelovens § 977, stk. 1, nr. 1, ske, når nye
oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, om de havde
foreligget under sagen, kunne have bevirket frifindelse eller anvendelse af
en væsentlig mildere straffebestemmelse. Endvidere kan genoptagelse ske,
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
når noget sådant forhold oplyses som ommeldt i § 976, stk. 1, nr. 2, og det
skønnes antageligt, at sådant kan have bevirket eller medvirket til
domfældelsen, jf. § 977, stk. 1, nr. 2. Endelig kan genoptagelse efter
bestemmelsen ske, når der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der
gør det overvejende sandsynligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har
været rigtigt bedømt, jf. § 977, stk. 1, nr. 3. For genoptagelse efter § 977,
stk. 1, nr. 3, gælder særligt, at begæringen må fremsættes inden 5 år efter
dommens afsigelse, jf. § 979, stk. 1, 2. pkt. Har domfældte været
frihedsberøvet, kan begæringen om genoptagelse dog altid fremsættes indtil
2 år efter løsladelsen.
Det følger af retsplejelovens § 977, stk. 3, at kommer omstændigheder, som
antages at give tiltalte eller andre på hans vegne føje til at andrage på sagens
genoptagelse, til rettens eller anklagemyndighedens kundskab, bør de derom
underrette vedkommende. Bestemmelsen indebærer således en pligt for
retten og anklagemyndigheden til at orientere domfældte om forhold, der
kan begrunde genoptagelse.
Retsplejelovens § 977 giver mulighed for genoptagelse, når nye oplysninger
af såvel faktisk som retlig karakter foreligger. Som eksempel på
genoptagelse pga. forhold af retlig karakter kan der henvises til den ovenfor
gengivne kendelse fra 2015 fra Den Særlige Klageret, offentliggjort i
Tidsskrift for Kriminalret 2015, s. 1151/1, samt Klagerettens kendelse af 13.
juni 2013 i sag nr. G-009-13, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2013,
s. 986. Begge sager angik overtrædelser af havmiljøloven, der blev afgjort
med bøder i byretten i hhv. 2011 og 2012. Begge sager blev genoptaget efter
§ 977, stk. 1, nr. 3, med henvisning til, at det ved en landsretsdom fra 2012,
afsagt hhv. efter og før afgørelserne i de to sager, var blevet fastslået, at der
ikke var hjemmel til at straffe for de omhandlede lovovertrædelser. I en
kendelse af 19. april 2023 i sag nr. G 22/20888, offentliggjort i Tidsskrift
for Kriminalret 2023, s. 218 f., genoptog Den Særlige Klageret med
henvisning til § 977, stk. 1, nr. 1, en sag, der var afgjort ved en indenretlig
bødevedtagelse for overtrædelse af udstationeringsloven, med henvisning
til, at der siden bødevedtagelsen var kommet ny retspraksis fra Højesteret,
der kunne føre til en ændret bedømmelse af den indenretlige
bødevedtagelse.
Genoptagelse efter retsplejelovens § 977 kan også ske som følge af domme
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. utrykt kendelse fra Den
Særlige Klageret af 24. januar 1995 i sag nr. G-105-94 (Jersildsagen), hvor
en straffesag mod to journalister blev genoptaget. I sagen ville et flertal (fire
medlemmer) genoptage med henvisning til § 977, stk. 1, nr. 3. Flertallet
32
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
bemærkede i den forbindelse, at fristen på 5 år for sagens indbringelse ikke
fandt anvendelse, når begæringens fremsættelse har beroet på Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse. Et mindretal (ét
medlem) ville genoptage med henvisning til § 977, stk. 1, nr. 1. Sagen er en
udløber af en straffesag, hvor de to journalister var blevet dømt for
medvirken til offentlig fremsættelse af raceforhånende udtalelser fremsat i
en tv-udsendelse, jf. Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I
279/1988, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 399 ff. Den ene
journalist indbragte sagen for Menneskerettighedsdomstolen, der ved dom
af 23. september 2023 fastslog, at der var sket et brud på EMRK artikel 10,
se
Jersild mod Danmark
(sag nr. 15890/89).
3.1.2.2. Særligt om genoptagelse af sanktionsspørgsmålet mv.
I forarbejderne til reglerne om genoptagelse forudsættes det, at genoptagelse
for at opnå en mildere straf inden for samme strafferamme ikke kan finde
sted, jf. Udkast til lov om Strafferetsplejen, 1899, bemærkningerne, sp. 201.
I overensstemmelse hermed lægges det til grund i betænkning nr. 825/1977
om retternes kompetence og arbejdsform i straffesager, s. 74, at
genoptagelse ikke kan finde sted til ændring af strafudmålingen. Derimod
kan genoptagelse ske med henblik på anvendelse af en væsentligt mildere
straffebestemmelse, jf. udtrykkeligt retsplejelovens § 977, stk. 1, nr. 1. Det
er formentlig ikke udelukket, at der også efter § 977, stk. 1, nr. 2, eller
dennes analogi, vil kunne ske genoptagelse med henblik på ændring af
strafudmålingen, hvis der foreligger omstændigheder som nævnt i § 976,
stk. 1, nr. 2 (falske forklaringer eller erklæringer mv.). Der kan for denne
opfattelse henvises til Stephan Hurwitz, Den danske strafferetspleje, 3.
udgave, 1959, s. 411.
Den Særlige Klageret har i praksis også med henvisning til retsplejelovens
§ 977, stk. 1, nr. 3, genoptaget en sag afgjort med en indenretlig
bødevedtagelse udmålt efter færdselsloven § 118, stk. 5, hvorefter det skal
indgå
som
en
særligt
skærpende
omstændighed,
at
en
hastighedsovertrædelse er sket på et sted, hvor hastighedsgrænsen
midlertidigt er fastsat i forbindelse med vejarbejde eller arbejde af
tilsvarende karakter på eller ved vejen, jf. utrykt kendelse fra Den Særlige
Klageret af 12. oktober 2022 i sag nr. 22/08039. I sagen havde Vestre
Landsret efter bødevedtagelsen i andre sager slået fast, at der ikke var
grundlag for at fastsætte bøderne efter § 118, stk. 5, i den konkrete situation.
I de tilfælde, hvor retten efterfølgende efter begæring kan ændre vilkår,
særforanstaltninger eller andre idømte retsfølger af den strafbare handling,
jf. herom nedenfor, vil Den Særlige Klageret formentlig ikke have
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
kompetence til at genoptage en sag, for så vidt angår den del, der kan
ændres, jf. Klagerettens kendelse af 29. juni 1957 i sag nr. 109/1955,
offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1958, s. 200 ff. I sagen afviste
Klageretten med henvisning til det af anklagemyndigheden anførte at
genoptage en sag, hvor den domfældte ønskede at blive dømt til anbringelse
på
et
sindssygehospital
i
stedet
for
psykopatforvaring.
Anklagemyndigheden havde anført, at der ikke var hjemmel til en sådan
genoptagelse, idet domfældte måtte være henvist til at gå frem efter
straffelovens dagældende § 70, stk. 3, svarende til den nugældende § 72, stk.
2.
I de tilfælde, hvor en doms bestemmelser om vilkår, særforanstaltninger
eller andre idømte retsfølger ikke efterfølgende kan ændres, vil reglerne om
genoptagelse formentlig kunne anvendes.
Den Særlige Klageret har således anvendt retsplejelovens § 977, stk. 1, på
en doms bestemmelse om udvisning, jf. rettens kendelse af 30. juli 2008 i
sag nr. G-110-07, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2009, s. 155/1,
i et tilfælde, hvor domfældtes far ved en senere dom fra Højesteret, dom af
5. november 2007 i sag nr. 265/2007, offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen 2007, s. 356 ff., var blevet frifundet for så vidt angår en påstand
om udvisning. Anklagemyndigheden havde tilsluttet sig domfældtes
begæring om genoptagelse og havde i sagen bl.a. anført, at dette forhold,
måtte antages at være nye oplysninger, som – havde de foreligget på
domstidspunktet – ikke kunne afvises at ville have haft betydning for
udvisningspåstanden vedrørende domfældte. Det fremgår af
sagsfremstillingen gengivet i Højesterets afgørelse, at domfældte var blevet
udsendt i februar 2007. Der har derfor ikke været mulighed for at få prøvet
udvisningsspørgsmålet i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 1, jf. om
denne bestemmelse nedenfor.
3.1.2.3. Særligt om genoptagelse af bestemmelser efter dom og ændring af
særforanstaltninger fastsat ved dom mv.
En række bestemmelser i domme afsagt efter straffeloven kan efterfølgende
ændres. Dette gælder eksempelvis vilkår fastsat i betingede domme, jf.
straffelovens § 59, særforanstaltninger truffet i medfør af lovens §§ 68, 69
eller 70 (anbringelse på psykiatrisk hospital, forvaring mv.), jf. lovens § 72,
samt rettighedsfrakendelse. Tilsvarende kan et opholdsforbud efter § 79 a
eller § 79 b efterfølgende ændres, jf. hhv. § 79 a, stk. 5, og § 79 b, stk. 10.
Herudover findes der lignende regler i udlændingelovens §§ 50-50 b om
efterfølgende ændring af afgørelser om udvisning.
34
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Sådanne bestemmelser træffes ved kendelse, og sagerne behandles i
strafferetsplejens former, jf. retsplejelovens § 683 samt § 684, stk. 1, nr. 3,
og stk. 2 forudsætningsvist, samt Østre Landsrets dom af 11. november 2011
i sag nr. S-2814-11, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s. 847 f.,
der fastslog, at retsplejelovens regler om straffesager fandt anvendelse på en
sag om overtrædelse af vilkår i en betinget dom.
Den Særlige Klagerets kompetence efter retsplejelovens §§ 975 og 976
angår pådømte straffesager. Bestemmelser om ændringer af
særforanstaltninger, jf. straffelovens § 72, har Den Særlige Klageret derfor
afvist at have kompetence til at kunne genoptage, jf. hhv. kendelse af 25.
juni 1943 i sag nr. 59/1943, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1943,
s. 994/1 (ikke genoptagelse af en kendelse om, at en til sindssygehospital
dømt person skulle overflyttes til forvaringsanstalt), kendelse af 9. juni 1945
i sag nr. 17/1945, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1945, s. 695 (ikke
genoptagelse af kendelse der afviste en anmodning om prøveløsladelse af
en person idømt psykopatforvaring), kendelse af 10. september 1949 i sag
nr. 103/1949, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1952, s. 251 f. (ikke
hjemmel til at genoptage en kendelse, hvor det var bestemt, at en person
skulle overføres fra psykopatforvaringsanstalt til sikringsanstalt), og
kendelse af 6. januar 1951 i sag nr. 194/1950, offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen 1952, s. 263 (ikke hjemmel til genoptagelse af kendelse, hvorved
det blev besluttet, at en prøveløsladt skulle genindsættes i
psykopatforvaring). Derimod har Klageretten udtalt, at reglerne om
genoptagelse i kapitel 86 kan anvendes analogt i hvert fald i et tilfælde, hvor
en særforanstaltning blev ændret med henvisning til bl.a. begået ny
kriminalitet af en person løsladt på prøve, jf. rettens kendelse af 11. april
1942 i sag nr. 27/1942, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1943, s.
985/2 f. I den konkrete sag blev anmodningen om genoptagelse dog ikke
taget til følge.
Den Særlige Klageret har tilsvarende fastslået, at den ikke har kompetence
til at genoptage en kendelse om generhvervelse af en tidligere frakendt
rettighed, jf. straffelovens § 79, stk. 3, jf. Den Særlige Klagerets kendelse af
19. august 2016 i sag nr. G-090-16, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret
2016, s. 1483.
Spørgsmål om ændring eller ophævelse af særforanstaltninger eller om
nægtelse eller generhvervelse af rettigheder kan imidlertid som nævnt
indbringes for retten på ny efter anmodning fra den dømte eller
anklagemyndigheden, når der er forløbet et vist tidsrum, jf. straffelovens §
72, stk. 2, samt § 78, stk. 2 og 3, samt § 79, stk. 3. Det samme gælder
35
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
spørgsmål om et opholdsforbuds opretholdelse, jf. § 79 a, stk. 5, og § 79 b,
stk. 10. Vilkår i betingede domme kan ændres ved kendelse efter lovens §
59.
Efter de nævnte lovbestemmelser kan de relevante bestemmelser i domme
ændres i overensstemmelse med, hvad der er »formålstjenligt«, jf.
straffelovens § 59, jf. § 57, »nødvendigt«, jf. § 72, eller »begrundet«, jf. §§
78 og 79. Det må antages, at disse formuleringer ikke udelukker, at
bestemmelserne vil kunne anvendes enten direkte eller analogt til at ophæve
eller ændre en bestemmelse i mange situationer for at efterleve en dom fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, eksempelvis hvis Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer, at en idømt
særforanstaltning er uproportional. I Vestre Landsrets kendelse af 26. juni
1997 i sag nr. S-0723-97, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, s.
1268 ff., blev en særforanstaltning efter straffelovens § 68 således ophævet
med henvisning til, at den havde været opretholdt i mere end 8 år, hvilket
tidsrum stod i åbenbart misforhold til længden af den straf, som den begåede
kriminalitet må antages at kunne have udløst. I Højesterets kendelse af 11.
august 2020 i sag nr. 142/2019, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen
2020, s. 3389 ff., udtaler Højesteret konkret, at selv om T’s rettigheder efter
EMRK er blevet krænket, kunne dette ikke på nuværende tidspunkt føre til,
at en idømt forvaringsforanstaltning efter straffelovens § 70 skulle ophæves.
Konkret var der tale om en krænkelse af EMRK artikel 5, stk. 4 (ret til
domstolsprøvelse af frihedsberøvelse), samt artikel 14, jf. artikel 5, stk. 4
(forbud mod diskrimination i forbindelse med retten til domstolsprøvelse af
frihedsberøvelse).
Straffelovens § 72 indeholder ikke hjemmel til at ændre en forvaringsdom,
jf. § 70, til en dom til anbringelse, jf. § 68, medmindre forvaring er blevet
idømt efter straffelovens § 68, sidste pkt., jf. Højesterets kendelse af 3.
oktober 2019, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2020, s 17 ff.
Udlændingelovens § 50, stk. 1, indeholder en regel om prøvelse af en idømt
udvisning, der ikke er iværksat, herunder indrejseforbuddets varighed. Efter
§ 50, sk. 1, 1. pkt., kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt
væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet
om udvisningens ophævelse, herunder indrejseforbuddets varighed,
indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning.
Begæring om prøvelse af en idømt udvisning efter udlændingelovens § 50,
stk. 1, kan, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, fremsættes
36
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan
forventes iværksat, jf. stk. 1, 2. pkt.
Særlige regler om efterfølgende ophævelse af udvisning eller ændring af
indrejseforbuddets længde findes desuden i udlændingelovens §§ 50 a og 50
b vedrørende personer idømt særforanstaltninger efter straffelovens §§ 68-
70 (anbringelse på psykiatrisk hospital, forvaring mv.). Reglerne skal sikre,
at der i forbindelse med ændring af en særforanstaltning eller udskrivning
fra hospital sker en prøvelse af, om udvisning fortsat skal finde sted.
En særlig regel vedrørende statsborgere i bl.a. EU-lande findes i
udlændingelovens § 50 b. Efter denne regel skal anklagemyndigheden, hvis
udvisning efter lovens § 49, stk. 1, ikke er iværksat 2 år efter afgørelsen,
umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat, indbringe
spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, herunder
spørgsmålet om indrejseforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 10, for retten.
Den Særlige Klageret har tilsvarende afvist, at den kan genoptage kendelser
vedrørende prøvelse af spørgsmål om udvisning truffet i medfør af
udlændingelovens § 50 a med henvisning til, at rettens kompetence angik
straffesager, jf. Den Særlige Klagerets kendelse af 28. november 2008 i sag
nr. G-135-08, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2009, s. 160.
Udlændingelovens §§ 50-50 b om ændringer af en doms bestemmelse om
udvisning giver ikke en generel mulighed for at få ændret en bestemmelse
om udvisning. Eksempelvis vil reglerne ikke kunne anvendes, når
udsendelse er sket.
Det må antages, at der ikke i almindelighed vil kunne ske genoptagelse af
en doms bestemmelse om udvisning i de tilfælde, hvor spørgsmålet kan
prøves efter udlændingelovens §§ 50-50 b.
3.1.2.4. Fremgangsmåden ved genoptagelse mv.
Det fremgår af retsplejelovens § 978, stk. 1, at genoptagelse ikke kan finde
sted, så længe anke i medfør af lovens almindelige regler står åben, eller så
længe en rejst ankesag henstår uafgjort. Klageretten vil normalt henvise til,
at en mulighed for at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at appellere
sagen søges udnyttet, jf. retsplejelovens § 903, stk. 2, og § 932, stk. 2, og
Den Særlige Klagerets kendelse af 13. marts 2012 i sag nr. G-133-11,
offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2012, s. 947/2. Ansøgning om
appeltilladelse skal indgives inden 14 dage efter afgørelsen. Dog kan
Procesbevillingsnævnet undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis
ansøgningen indgives senere, men inden 1 år efter afgørelsen.
37
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Genoptagelse behøver ikke at ske for så vidt angår hele sagen, men kan ske
for en del af den, jf. eksempelvis den ovenfor nævnte kendelse fra Den
Særlige Klageret, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2009, s. 155/1,
hvor der skete genoptagelse for så vidt angik en doms bestemmelse om
udvisning. I Højesterets kendelse af 20. april 2004 i sagerne nr. 82, 102 og
154/2004, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, s. 1844 ff., hedder
det med henvisning til landsrettens præmisser, at den meddelte genoptagelse
alene vedrørte anvendelse af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., og at
Klageretten ikke havde taget domfældtes anmodning om fornyet
bevisbedømmelse til følge.
Begæring om genoptagelse fremsættes for Den Særlige Klageret, jf.
retsplejelovens § 979, stk. 1, 1. pkt. Klageretten kan afvise en begæring om
genoptagelse straks, hvis der i begæringen ikke er opgivet en grund, som
efter loven kan bevirke genoptagelse, eller hvis de påberåbte
omstændigheder eller bevisligheder findes åbenbart betydningsløse, jf. §
980, stk. 1. Sagerne behandles som udgangspunkt skriftligt, jf.
forudsætningsvist § 981, og der er mulighed for fakultativ beskikkelse af en
forsvarer efter § 732, stk. 1, hvilket dog kun sker undtagelsesvist. Besluttes
der mundtlig forhandling, er forsvarerbeskikkelse obligatorisk, jf. § 731, stk.
1, litra g. Klageretten kan foranstalte, at yderligere oplysninger
tilvejebringes, inden den træffer afgørelse om genoptagelse, herunder
afhøringer af vidner, jf. § 981, stk. 1.
Begæring om genoptagelse skal fremsættes af rigsadvokaten, jf.
retsplejelovens § 976, stk. 1, eller af den domfældte, jf. § 977, stk. 1. Ved
genoptagelse efter § 977 kan en begæring tillige fremsættes af tiltaltes
værge, hvis tiltalte er under 18 år, jf. henvisningen til § 906. stk. 2, i § 977,
stk. 2. Hvis domfældte er død, men forinden er idømt fængselsstraf, kan
vedkommendes ægtefælle, slægtningen i op- eller nedstigende linje eller
søskende begære genoptagelse på domfældtes vegne, jf. henvisningen til §
906, stk. 3, 1. pkt., i § 977, stk. 2.
En almindelig domstol kan udsætte en verserende sag helt eller delvist, hvis
den finder, at et forhold, der er indbragt for Klageretten, er af betydning for
pådømmelse af sagen, jf. retsplejelovens § 150 a. Begæring om
genoptagelse medfører ikke udsættelse eller standsning af dommens
fuldbyrdelse, medmindre retten bestemmer det modsatte, jf. lovens § 986.
Kendelser fra Den Særlige Klageret, hvorved genoptagelse tilstås eller
nægtes, er endelige og upåankelige, jf. retsplejelovens § 985. Dette er ikke
til hinder for, at der kan indgives nye begæringer om genoptagelse. Hvis
38
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
genoptagelse alene er tilstået efter begæring fra en domfældt eller nogen af
de i § 906, stk. 2 og 3, 1. pkt., nævnte personer, må en ny dom ikke i noget
punkt afvige fra den tidligere dom til skade for ham, jf. § 984, 1. pkt. I andre
tilfælde må sådan afvigelse ikke ske for de punkters vedkommende, som
ikke berøres af genoptagelsesgrunden, jf. § 984, 2. pkt.
Den nye hovedforhandling i en genoptaget sag foregår efter retsplejelovens
§ 983, 1. pkt., ved den landsret, som tidligere har dømt i sagen. Dette gælder
også sager, der har været afgjort i Højesteret. En sag, der genoptages ved
landsretten, kan kun ankes til Højesteret, hvis der foreligger en
procesbevilling, jf. retsplejelovens § 932, stk. 1. Genoptagelsen i et sådant
tilfælde medfører altså ikke, at den nye sag skal anses som en
førsteinstanssag.
Udover reglerne i retsplejelovens §§ 976 og 977 indeholder § 987 særlige
regler om genoptagelse i de tilfælde, hvor tiltalte er blevet dømt uden at have
været til stede i retten.
Efter retsplejelovens § 1018 d, stk. 1, tilkommer der den, der har udstået
fængselsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, erstatning
efter reglerne i § 1018 a, såfremt anke eller genoptagelse medfører bortfald
af retsfølgen.
3.1.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
efterlevelse af domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
-
Det følger af EMRK artikel 46, stk. 1, at medlemsstaterne forpligter sig til
at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige
dom i enhver sag, som de er part i.
En dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i henhold
til EMRK artikel 44, stk. 1, endelig, hvis dommen er afsagt af
Storkammeret. Det følger endvidere af EMRK artikel 44, stk. 2, at en dom
afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver endelig, hvis
parterne erklærer, at de ikke vil anmode om, at sagen henvises til
Storkammeret, eller 3 måneder efter datoen for dommen, hvis der ikke er
anmodet om henvisning af sagen til Storkammeret, eller hvis Storkammerets
udvalg afviser anmodningen om henvisning i henhold til artikel 43.
Forpligtelsen
til
at
rette
sig
efter
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstols endelige dom i en sag, hvor staten er part,
indebærer
i
henhold
til
praksis
fra
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, at staten – hvis der er sket en krænkelse af
EMRK – er forpligtet til at bringe krænkelsen til ophør og råde bod på de
39
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
heraf følgende konsekvenser på en sådan måde, at tilstanden forud for
krænkelsen i videst muligt omfang genoprettes (»restitutio in integrum«), jf.
f.eks.
Papamichalopoulos m.fl. mod Grækenland
(sag nr. 14556/89),
præmis 34. Staten har således pligt til at træffe de nødvendige individuelle
og/eller generelle foranstaltninger for at bringe den konstaterede krænkelse
til ophør og råde bod på konsekvenserne heraf i det omfang, det er muligt.
Sådanne foranstaltninger skal ikke kun træffes i forhold til klager, men også
i forhold til andre personer, der befinder sig i en lignende situation, jf. f.eks.
Kuric m.fl. mod Slovenien
(sag nr. 26828/06), præmis 132 og Jon Fridrik
Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere,
6. udgave (2023), s. 193.
Det
har
undtagelsens
karakter,
at
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i en dom påpeger de konkrete foranstaltninger,
som en stat bør træffe for at råde bod på en krænkelse. Det er derfor som
udgangspunkt overladt til staterne selv – under overvågning af Europarådets
Ministerkomité – at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til
opfyldelse af staternes forpligtelser i medfør af EMRK artikel 46, forudsat
at disse er forenelige med dommens konklusioner, jf. f.eks.
Scozzari og
Giunta mod Italien
(sag nr. 39221/98 og 41963/98), præmis 249.
I visse tilfælde kan genoptagelse af en sag, der er afsluttet ved de nationale
domstole, være en passende foranstaltning til at råde bod på en krænkelse i
sagen, der er fastslået ved en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, jf. f.eks.
Öcalan mod Tyrkiet
(sag nr.
46221/99), præmis 210. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
dog også anerkendt, at bl.a. hensynet til ikke at så tvivl om tidligere
afsluttede retsforhold og til dommes retskraft (res judicata) kan indgå i
vurderingen af, hvilke foranstaltninger staterne skal træffe til opfyldelse af
staternes forpligtelser i medfør af EMRK artikel 46, jf. f.eks.
Henryk Urban
og Ryszard Urban mod Polen
(sag nr. 23614/08), præmis 62-67.
3.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår i pkt. 3.1 ovenfor, indeholder retsplejeloven på nuværende
tidspunkt ikke bestemmelser, der specifikt regulerer genoptagelse af sager
behandlet i strafferetsplejen som følge af en endelig dom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Reglerne om genoptagelse af sager behandlet i strafferetsplejen vil i mange
tilfælde kunne anvendes enten direkte eller analogt til at genoptage sager for
at efterleve en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
40
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
De nuværende regler om genoptagelse omfatter imidlertid ikke alle tilfælde,
hvor det kan blive relevant at genoptage sager behandlet i strafferetsplejen
som følge af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Som beskrevet ovenfor i pkt. 3.1.2.1, følger det således af Den Særlige
Klagerets praksis, at en anmodning fra anklagemyndigheden om
genoptagelse af en sag ikke vil blive behandlet, hvis domfældte eller dennes
advokat ikke tiltræder genoptagelsesanmodningen, jf. f.eks. den utrykte
kendelse fra Den Særlige Klageret af 21. juni 2022 i sag nr. 22/02739, hvor
domfældte via sin advokat modsatte sig anklagemyndighedens anmodning
til Den Særlige Klageret om genoptagelse, som var begrundet i Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen
Savran mod
Danmark
af 7. december 2021 (nr. 57467/15).
Sagen illustrerer, at der i dag kan være tilfælde, hvor det ikke i henhold til
de gældende regler om genoptagelse i retsplejeloven er muligt at få
genoptaget en sag ved domstolene, selv om anklagemyndighedens
anmodning herom sker for at bringe en krænkelse af EMRK, som er fastslået
i en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til ophør og råde
bod herpå. Justitsministeriet finder, at dette – uanset at den danske stat efter
Justitsministeriets opfattelse i en situation som den ovenfor beskrevne kan
begrunde den manglende genoptagelse af sagen med, at dette skyldes
domfældtes egne forhold, og at Danmark som følge heraf ikke har krænket
EMRK artikel 46 – er uhensigtsmæssigt.
Der kan endvidere være tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at det falder
uden for Den Særlige Klagerets kompetence at genoptage sager, uanset at
genoptagelse begæres for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, f.eks. vil der ikke umiddelbart være hjemmel
til at genoptage afgørelser efter udlændingelovens § 50 a, da der ikke er tale
om en pådømt straffesag.
Justitsministeriet finder på den anførte baggrund, at reglerne om
genoptagelse af sager behandlet i strafferetsplejen bør ændres, således at der
er det nødvendige lovgrundlag for, at rigsadvokaten kan anmode om
genoptagelse af en sag for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
For så vidt angår domfældte bemærkes, at Den Særlige Klageret har
accepteret, at en straffesag kunne genoptages på begæring af domfældte med
henblik på at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, jf. retsplejelovens § 977, stk. 1.
Justitsministeriet finder, at denne mulighed bør fremgå direkte af loven, da
41
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
denne mulighed ikke direkte kan læses ud af loven i dag, jf. pkt. 3.1.2.1. Der
tilsigtes ikke herved en ændring eller udvidelse af domfældtes muligheder
for at anmode genoptagelse efter gældende ret. Som nævnt ovenfor vil
domfældte dog ikke kunne modsætte sig en anmodning om genoptagelse
iværksat af rigsadvokaten.
Det fremgår herudover af ordlyden af en række bestemmelser i
retsplejelovens kapitel 86, herunder navnlig §§ 976 og 977, at der kan ske
genoptagelse af straffesager afgjort ved landsret eller Højesteret.
I praksis har Den Særlige Klageret imidlertid længe accepteret, at der kan
ske genoptagelse også af sager afgjort ved byretten, jf. herom i pkt. 3.1.2.1.
Justitsministeriet foreslår derfor at kodificere denne praksis, sådan at det
udtrykkeligt fremgår af reglerne i retsplejelovens kapitel 86, at der kan ske
genoptagelse også af byretsdomme.
Det bemærkes i den forbindelse, at genoptagelse ved Den Særlige Klageret
ikke kan finde sted, så længe anke i medfør af lovens almindelige regler står
åben, jf. retsplejelovens § 978, stk. 1. Efter § 907, stk. 3, kan
anklagemyndigheden iværksætte anke til fordel for tiltalte, selv om
ankefristen er udløbet. Efter § 910, stk. 2, kan landsretten endvidere tillade
anke efter udløbet af ankefristen, bl.a. hvis den part, der anker,
sandsynliggør, at den pågældende efter udløb af ankefristen er blev bekendt
med den omstændighed, som anken støttes på. Efter bestemmelsen skal anke
iværksættes inden 14 dage efter, at den pågældende er blevet bekendt med
ankegrunden, men der gælder ikke nogen absolut frist herfor. Særligt ved
domfældtes ansøgning om genoptagelse af en byretsdom på grund af nye
oplysninger (§ 977, stk. 1, nr. 1) eller på grund af falsk forklaring mv. (§
977, stk. 1, nr. 2) kan Den Særlige Klageret derfor efter omstændighederne
henvise domfældte til i første omgang at søge landsretten om tilladelse til
anke efter ankefristens udløb.
3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 977 a i retsplejelovens kapitel
86, hvorefter genoptagelse af en sag behandlet i strafferetsplejen helt eller
delvist kan finde sted på begæring af rigsadvokaten eller en domfældt for at
efterleve en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
som Danmark er part i.
Genoptagelse vil kunne ske efter begæring fra rigsadvokaten, uanset at den
domfældte måtte modsætte sig dette. Det vil således ikke kræve samtykke
fra domfældte, hvis rigsadvokaten fremsætter en begæring om genoptagelse
42
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
for at efterleve en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og
domfældte vil ikke kunne modsætte sig, at begæringen tages under
behandling.
Adgangen vil gælde hel eller delvis genoptagelse af alle spørgsmål afgjort i
sagen. Delvis genoptagelse vil eksempelvis kunne være relevant for
spørgsmål om udvisning, indrejseforbud, andre retsfølger af den strafbare
handling, jf. straffelovens 9. kapitel, førerretsfrakendelse såvel som andre
retsfølger i speciallovgivningen. Delvis genoptagelse vil også af
rigsadvokaten kunne bruges til eksempelvis at genoptage en sag med
henblik på alene at ændre strafudmålingen inden for strafferammen eller for
at henføre forholdet under en anden straffebestemmelse.
Den foreslåede genoptagelsesadgang angår sager behandlet i
strafferetsplejen, hvad enten den er afgjort ved byretten, landsretten eller
Højesteret, herunder også sager om borgerlige krav, der måtte være påtalt
under straffesagen efter lovens kapitel 89. Genoptagelsesadgangen vil også
gælde sager, der er endeligt afgjort af anklagemyndigheden, jf. § 975.
Genoptagelsesadgangen vil ikke være begrænset til domme, men gælde
uanset afgørelsens form. Dette vil eksempelvis være relevant, hvis
rigsadvokaten skal søge om genoptagelse af en kendelse, der ikke
efterkommer en anmodning om ændring af vilkår i en betinget dom, jf.
straffelovens § 59, en særforanstaltning, jf. § 72, stk. 2, eller af en doms
bestemmelse om rettighedsfrakendelse, jf. §§ 78, stk. 2 og 3, samt 79, stk.
3, eller om opholdsforbud, jf. §§ 79 a og 79 b. Den foreslåede
genoptagelsesadgang vil også kunne anvendes på bestemmelser om
efterfølgende ændring af udvisning eller et indrejseforbuds længde, jf.
navnlig udlændingelovens §§ 50, 50 a og 50 b.
Det vil være en forudsætning for, at rigsadvokaten kan anvende den
foreslåede genoptagelsesadgang, at der ikke er andre muligheder til
rådighed for at efterleve dommen, f.eks. appel, omgørelse eller lignende.
For så vidt angår anke, følger dette af retsplejelovens § 978, stk. 1, hvorefter
genoptagelse ikke kan finde sted, så længe anke i medfør af lovens
almindelige regler står åben, eller så længe en rejst ankesag henstår uafgjort.
De ovenfor nævnte efterfølgende afgørelser om ændringer af en dom, der er
truffet efter straffelovens §§ 59, 72, 78 og 79 m.fl., er kendetegnet ved, at
de har begrænset retskraft, da de af bestemmelserne omhandlede retsfølger
kan begæres ophævet eller ændret på et senere tidspunkt. Dog kan den
domfældte kun fremsætte begæringer efter et vist tidsrum. Den foreslåede
genoptagelsesadgang vil ikke kunne anvendes, hvis en dom fra Den
43
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan efterleves ved, at
anklagemyndigheden indgiver en anmodning om ændring af en idømt
retsfølge.
Dette vil svare til gældende ret, hvor Den Særlige Klageret i vidt omfang
har afvist at genoptage spørgsmål om retsfølger, der senere kan ændres, jf.
pkt. 3.1.2.2 og 3.1.2.3.
Som eksempel kan nævnes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
finder, at en dom til forvaring, jf. straffelovens § 70, er uproportional.
Dommen vil efter omstændighederne kunne efterleves ved en mindre
indgribende særforanstaltning efter § 68. Her vil den idømte foranstaltning
ikke altid kunne ændres i medfør af proceduren i straffelovens § 72, jf. pkt.
3.1.2.3. I denne situation vil rigsadvokaten derfor skulle anmode om, at
sagen genoptages med henblik på idømmelse af en ny, mindre indgribende
foranstaltning.
De ovenfor nævnte efterfølgende afgørelser om ændringer af en dom, der er
truffet efter udlændingelovens §§ 50-50 b, vil tilsvarende ikke altid kunne
anvendes til at ændre en bestemmelse om udvisning for at efterleve en dom
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Eksempelvis kan
bestemmelserne ikke anvendes til at ændre en bestemmelse om udvisning,
når udsendelse er sket. I et sådant tilfælde vil det således kræve, at
rigsadvokaten begærer sagen genoptaget.
Kendelser af procesledende karakter samt beslutninger kan omgøres, jf.
retsplejelovens § 222, og vil heller ikke kunne genoptages, hvis en dom fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan efterleves ved, at
anklagemyndigheden anmoder retten om at omgøre kendelsen eller
beslutningen. Det samme gælder for straffeprocessuelle indgreb under
efterforskningen i en straffesag, f.eks. kendelser om varetægtsfængsling
eller beslaglæggelse, hvor genoptagelsesadgangen heller ikke vil finde
anvendelse, hvis en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
kan efterleves ved at anklagemyndigheden benytter muligheden for at
anmode om at få omgjort sådanne kendelser, jf. lovens § 766 og § 806, stk.
2, 3. pkt.
Ligeledes vil den foreslåede genoptagelsesadgang ikke kunne benyttes, hvis
der er mulighed for, at anklagemyndigheden kan anke til fordel for
domfældte, uanset ankefristen er udløbet, jf. retsplejelovens § 907, stk. 3.
Dette følger allerede af § 978. Denne mulighed vil dog ikke kunne benyttes,
hvis appel kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, og 1-årsfristen for at
ansøge herom er udløbet, jf. § 903, stk. 2, og § 932, stk. 2.
44
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
I de situationer, hvor det vurderes at være relevant at anmode om
genoptagelse af en sag for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, jf. EMRK artikel 46, forudsættes det, at
rigsadvokaten vil fremsætte anmodning herom. Rigsadvokaten vil i
forbindelse med vurderingen af, hvorvidt det vil være relevant at anmode
om genoptagelse, skulle tage hensyn til det skøn, som efter EMRK artikel
46 er overladt til staterne til at vurdere de foranstaltninger, der skal træffes
til opfyldelse af en dom.
Domfældte har imidlertid allerede efter gældende ret en mulighed for at
anmode om genoptagelse med henblik på at efterleve en dom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. retsplejelovens § 977, stk. 1, jf.
pkt. 3.1.2.1. Det foreslås, at denne mulighed fastslås udtrykkeligt i loven.
Der tilsigtes ikke herved en ændring af gældende ret eller udvidelse af
domfældtes muligheder for genoptagelse. Som nævnt vil domfældte dog
ikke kunne modsætte sig en anmodning om genoptagelse iværksat af
rigsadvokaten.
Det bemærkes, at det vil kunne indgå i Den Særlige Klagerets vurdering af,
om en sag skal genoptages efter den foreslåede genoptagelsesadgang på
begæring af domfældte, at staterne efter EMRK artikel 46 er overladt et skøn
i forhold til at vurdere de foranstaltninger, der skal træffes til opfyldelse af
en dom.
Genoptagelse vil også kunne begæres af domfældtes værge, hvis
vedkommende er under 18 år. Er domfældte død, kan vedkommendes
ægtefælle, slægtninge i op- eller nedstigende linje og søskende begære
genoptagelse på domfældtes vegne. Dette svarer til, hvad der gælder efter
gældende ret, jf. henvisningen til § 906, stk. 2, og 3, 1. pkt. i § 977, stk. 2.
Den foreslåede genoptagelsesadgang indebærer desuden, at der kun vil ske
genoptagelse i det omfang, at det er nødvendigt for at efterleve en dom fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der vil således ikke kunne
ske genoptagelse af hele sagen, herunder skyldsspørgsmålet, hvis det er
tilstrækkeligt at genoptage med henblik på ændring af eksempelvis
strafudmålingen, en bestemmelse om konfiskation, et indrejseforbuds
længde mv.
Den foreslåede genoptagelsesadgang vil kun gælde de domme fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i og
forpligtet til at efterleve, jf. EMRK artikel 46, stk. 1. Det bemærkes, at
Danmark ved intervention i en verserende sag efter artikel 36 ikke bliver
part i sagen. Det afgørende er således, om Danmark er part i og forpligtet til
45
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
at efterleve dommen, idet det bemærkes, at sådanne sager – hvori Danmark
er part – kan nødvendiggøre foranstaltninger ikke kun i forhold til klager,
men også i forhold til andre personer, der befinder sig i en lignende situation,
jf. punkt 3.1.3.
Den foreslåede genoptagelsesadgang vil gælde, når en dom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol er endelig, jf. EMRK artikel 44.
Det foreslås, at der skal gælde en frist på 1 år for anmodning fra domfældte
om genoptagelse efter den foreslåede genoptagelsesadgang, medmindre helt
særlige omstændigheder foreligger. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor
den relevante dom bliver endelig, jf. EMRK artikel 44. Den foreslåede
tidsfrist for at indgive en anmodning om genoptagelse er fastsat ud fra
hensynet til, at der inden for en rimelig frist er klarhed over de involverede
parters retsforhold. Hensynet bag at foreslå en (snæver) undtagelse til fristen
er, at der i særlige tilfælde kan tænkes at foreligge helt særlige
omstændigheder, der begrunder, at anmodningen ikke er fremsat inden for
fristen, f.eks. alvorlig sygdom.
Rigsadvokaten bør dog uden tidsfrist altid kunne søge en sag genoptaget for
at efterleve en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
ligesom anklagemyndigheden også i dag uden tidsfrist kan anke straffesager
til fordel for tiltalte, jf. retsplejelovens § 907, stk. 3.
Det vil være de almindelige processuelle regler i retsplejelovens kapitel 86,
der gælder for behandlinger af begæringer om genoptagelse efter den
foreslåede genoptagelsesadgang, og lovforslaget ændrer ikke på disse.
Eksempelvis vil begæringen om genoptagelse skulle indgives skriftligt til
Den Særlige Klageret og opfylde betingelserne i lovens § 979, stk. 2.
Klageretten vil efter omstændighederne kunne iværksætte samme
bevisførelse som efter gældende ret, jf. § 981, og eventuelt foranstalte
mundtlig forhandling og beskikke en forsvarer mv. Genoptages en sag, vil
den nye hovedforhandling skulle ske ved den landsret eller byret, der har
truffet afgørelse i sagen, jf. § 983. Genoptagelse efter den foreslåede
genoptagelsesadgang vil som udgangspunkt ikke medføre udsættelse eller
standsning af en afgørelses fuldbyrdelse, jf. § 986. Finder en almindelig
domstol, at et forhold, der er indbragt for Den Særlige Klageret, er af
betydning for pådømmelsen af en for vedkommende domstol verserende
sag, bliver denne sidste sag i det hele eller til dels at udsætte, indtil
Klagerettens afgørelse foreligger, jf. retsplejelovens § 150 a.
Den foreslåede genoptagelsesadgang bør finde anvendelse i forhold til
domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der afsiges efter
46
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
lovens ikrafttræden. Det skyldes et hensyn til, at der ikke skabes uklarhed
om de afsluttede retsforhold, der ligger før dette tidspunkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-16, 19 og 20.
Endelig foreslås det at ændre nogle bestemmelser i retsplejelovens kapitel
86 med henblik på at kodificere den praksis, hvorefter der kan ske
genoptagelse af sager afgjort ved byretten. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 10, 11, og 16-18.
4. Ophævelse af retsplejelovens krav om fire årlige kredsrådsmøder
4.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 111, stk. 1, at der i hver politikreds oprettes
et kredsråd vedrørende politiets virksomhed.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 111, stk. 1, blev indført ved lov nr. 538 af
8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi-
og domstolsreform). Kredsrådene erstattede de tidligere lokalnævn som den
formelle ramme for kontakten mellem ledelsen i landets politikredse og de
kommuner, som politikredsen omfatter.
Efter retsplejelovens § 111, stk. 2, består kredsrådet af politidirektøren og
borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter, jf. dog stk. 3 og
4. Efter retsplejelovens § 111, stk. 6, er politidirektøren formand for kreds-
rådet. Kredsrådet vælger selv sin næstformand, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Det følger af retsplejelovens § 112, stk. 1, at kredsrådet drøfter spørgsmål
af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i
politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og
samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, herunder en lokal
samarbejdsplan, jf. § 113.
Det følger af retsplejelovens § 112, stk. 6, 1. pkt., at kredsrådet skal afholde
møde mindst 4 gange årligt.
Efter retsplejelovens § 112, stk. 6, 2. pkt., kan justitsministeren fastsætte
nærmere regler om bl.a. kredsrådets virksomhed. I medfør af bestemmelsen
har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1426 af 13. december 2006
om kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Af bekendtgørelsens § 3, stk.
1, 1. pkt., følger det, at politidirektøren – i overensstemmelse med
retsplejelovens § 112, stk. 6, 2. pkt. – indkalder kredsrådet til at møde mindst
4 gange årligt.
47
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der på tværs af landet er et stærkt og
velfungerende samarbejde mellem landets politikredse og kommuner.
Kredsrådene fungerer i praksis som de centrale ledelsesfora, hvorved den
øverste ledelse hos henholdsvis politi og kommuner har mulighed for at
drøfte problematikker af fælles interesse for lokalområdet. Med kredsrådet
er der således mulighed for, at politi og kommuner indbyrdes kan koordinere
varetagelsen af fælles opgaver og interesser.
Rigspolitiet har oplyst, at de hidtidige erfaringer med afholdelsen af kreds-
rådsmøder har vist, at der er behov for i højere grad at kunne tage højde for
lokale forhold i kredsrådssamarbejdet i de enkelte politikredse. Det skyldes,
at der eksisterer en stor variation kommunerne imellem, hvad angår både
demografi, sociale forhold og kriminalitetsudfordringer, og dermed også
hvad angår de enkelte kommuners ønsker og behov til
kredsrådssamarbejdet. Ligeledes har Rigspolitiet oplyst, at erfaringerne
viser, at politikredsene, som i vidt omfang er ansvarlige for tilrettelæggelsen
af kredsrådene, pålægges en stor organisatorisk opgave i tilrettelæggelsen
af de mindst 4 årlige kredsrådsmøder, som alle forventes at have en
tilstrækkelig aktuel og fælles interesse for politikredsens kommuner.
For at imødekomme denne variation i de forskellige kredsråds respektive
behov, lægges der med lovforslaget op til at ophæve kravet i retsplejelovens
§ 112, stk. 6, 1. pkt., om afholdelse af mindst 4 årlige kredsrådsmøder.
Ophævelsen vil indebære, at der ikke fastsættes et specifikt krav til antallet
af årlige møder, idet det dog forudsættes, at der fremover vil blive afholdt
mindst ét årligt kredsrådsmøde, hvor politidirektøren og alle borgmestre i
de kommuner, som politikredsen omfatter, deltager. Bekendtgørelsen om
kredsråd vedrørende politiets virksomhed vil – hvis lovforslaget vedtages –
blive revideret i overensstemmelse hermed.
Forslaget har på denne baggrund til formål at sikre, at politiet opnår det
fornødne råderum til lokalt at tilrettelægge kredsrådssamarbejdet i de
respektive politikredse i forhold til fastlæggelsen af antallet af
kredsrådsmøder.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at kravet om afholdelse af
mindst 4 årlige kredsrådsmøder i retsplejelovens § 112, stk. 6, 1. pkt.,
ophæves. Der lægges ikke i øvrigt op til yderligere ændringer af
bestemmelsen.
48
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Retsplejelovens § 112, stk. 6, vil således fortsat indeholde en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte de
nærmere regler om kredsrådets virke og om omfanget af politidirektørens
oplysningspligt over for rådet.
Det forudsættes i den forbindelse, at der fremover vil blive afholdt mindst
ét årligt kredsrådsmøde, hvor politidirektøren og alle borgmestre i de
kommuner, som politikredsen omfatter, deltager. Bekendtgørelsen om
kredsråd vedrørende politiets virksomhed vil – hvis lovforslaget vedtages –
blive revideret i overensstemmelse hermed.
De enkelte kredsråd vil fortsat have mulighed for at afholde flere end ét
årligt kredsrådsmøde, såfremt der måtte vise sig et behov herfor. Der vil
fortsat være adgang til at afholde enkeltvise møder politidirektøren og de
enkelte borgmestre imellem, såfremt dette måtte vise sig hensigtsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget om ændring af retsplejelovens regler om hastesikring og
udlevering af oplysninger om teletrafik vurderes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
De samlede økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser ved
indførelsen af regler om hastesikring og udlevering af oplysninger om
teletrafik er beskrevet i lovforslag nr. L 93 som fremsat den 18. november
2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 66 f. Det bemærkes, at de
forventede udgifter som følge af den tidligere revision af logningsreglerne
fortsat er under konsolidering.
Forslaget om ændring af reglerne om genoptagelse skønnes at have
begrænsede økonomiske konsekvenser samt begrænsede negative
implementeringskonsekvenser for anklagemyndigheden og domstolene,
som kan afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Forslaget om ophævelse af retsplejelovens krav om fire årlige kredsmøder
vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Forslaget
vurderes at have positive administrative konsekvenser for politiet, da det
giver mere fleksibilitet i forhold til afholdelse af kredsmøder.
49
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser
implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.
eller
Lovforslaget vurderes at overholde principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. For så vidt angår forslaget om ændring af reglerne om
hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik kan der henvises til
pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93 som fremsat den
18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, s. 65 f.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget om ændring af retsplejelovens regler om hastesikring og
udlevering af oplysninger om teletrafik vurderes ikke at medføre
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. udover
det forudsatte i pkt. 6 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 93
som fremsat den 18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, s. 66 f.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tilpasser de danske regler om politiets adgang til trafikdata,
som er registreret og opbevaret af teleudbydere, til EU-Domstolenes dom af
5. april 2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.),
der fortolker EU’s e-databeskyttelsesdirektiv. For en nærmere redegørelse
for dommens konsekvenser og Justitsministeriets overvejelser henvises til
pkt. 2.2.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2023 til den 24.
januar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
50
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0051.png
UDKAST
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen,
Datatilsynet,
A2012,
Advokatrådet,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Amnesty International,
Bitbureauet, Brancheforeningen Teleindustrien, Business Software Alliance
Danmark, Campingrådet, CSC Danmark A/S, Danmarks Restauranter,
Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Medier, Den
Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DI Digital,
Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af
Danske Internet Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring og
Pension, Hi3G Denmark ApS, HK-Landsklubben Danmarks Domstole,
HK-Landsklubben for Politiet, HORESTA, Ingeniørforeningen IDA,
Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening,
Justitia, KMD, Kommunernes Landsforening (KL), Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Lejernes LO, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk
Forening, Rådet for Digital Sikkerhed, SAM-DATA (HK), SE/Stofa, SSP-
Samrådet, TDC A/S, Telia A/S, Telenor A/S.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
51
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0052.png
UDKAST
Økonomiske
Forslaget
om
ophævelse
af Forslaget
om
ændring
af
konsekvenser for retsplejelovens krav om fire årlige retsplejelovens
regler
om
stat, kommuner kredsmøder vurderes at have positive hastesikring og udlevering af
og regioner
administrative konsekvenser for oplysninger om teletrafik vurderes
politiet.
ikke
at
medføre
negative
økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget om ændring af reglerne om
genoptagelse skønnes at have
begrænsede negative økonomiske
konsekvenser samt begrænsede
negative
implementeringskonsekvenser for
anklagemyndigheden, som kan
afholdes
inden
for
anklagemyndighedens eksisterende
økonomiske rammer.
Implementerings Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Forslaget
om
ændring
af
retsplejelovens
regler
om
hastesikring og udlevering af
oplysninger om teletrafik vurderes
ikke
at
medføre
implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
52
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0053.png
UDKAST
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget
om
ændring
af
retsplejelovens
regler
om
hastesikring og udlevering af
oplysninger om teletrafik vurderes
ikke
at
medføre
negative
økonomiske
og
administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
udover det forudsatte i pkt. 6 i de
almindelige
bemærkninger
til
lovforslag nr. L 93 som fremsat den
18.
november
2021,
jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
s. 66 f.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at
have negative økonomiske eller
administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget
om
ændring
af
retsplejelovens
regler
om
hastesikring og udlevering af
oplysninger om teletrafik vurderes
ikke
at
medføre
negative
administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv. udover det
forudsatte ved pkt. 6 i lovforslag nr.
L 93 som fremsat den 18. november
2021, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, s. 66 ff.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at
have
negative
administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
53
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0054.png
UDKAST
Miljø-
og Ingen
naturmæssige
konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget tilpasser de danske regler om politiets adgang til trafikdata,
retten
som er registreret og opbevaret af teleudbydere, til EU-Domstolenes dom af
5. april 2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána
m.fl.), der fortolker EU’s e-databeskyttelsesdirektiv.
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
54
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af retsplejelovens § 112, stk. 6, 1. pkt., at kredsrådet skal afholde
møde mindst 4 gange årligt.
Af retsplejelovens § 112, stk. 6, 2. pkt., følger det videre, at justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om bl.a. kredsrådets virksomhed.
Det foreslås at ophæve retsplejelovens
§ 112, stk. 6, 1. pkt.
Det vil indebære, at der ikke længere vil være krav om afholdelse af mindst
4 årlige kredsrådsmøder.
Der vil således fremover ikke være et specifikt krav til antallet af årlige
møder, idet det dog forudsættes, at der fremover vil blive afholdt mindst ét
årligt kredsrådsmøde, hvor politidirektøren og alle borgmestre i de
kommuner, som politikredsen omfatter, deltager. Bekendtgørelsen om
kredsråd vedrørende politiets virksomhed vil – hvis lovforslaget vedtages –
blive revideret i overensstemmelse hermed.
De enkelte kredsråd vil fortsat have mulighed for at afholde flere end ét
årligt kredsrådsmøde, hvis der måtte vise sig et behov herfor. Der vil fortsat
være adgang til at afholde enkeltvise møder politidirektøren og de enkelte
borgmestre imellem, hvis dette måtte vise sig nødvendigt.
Der henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Til nr. 2
Efter retsplejelovens § 781, stk. 1, må indgreb i meddelelseshemmeligheden
kun foretages, såfremt 1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den
pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra
en mistænkt (mistankekravet), 2) indgrebet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen (indikationskravet), og 3) efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, §
233, stk. 1, § 235, § 266, § 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens §
59, stk. 8, nr. 1-5, jf. dog § 781 a (kriminalitetskravet).
Retsplejelovens § 781, stk. 2, fraviger det almindelige krav til alvoren af den
kriminalitet, der skal være under efterforskning, jf. stk. 1, nr. 3, for at politiet
kan foretage telefonaflytning og teleoplysning.
Det fremgår således af § 781, stk. 2, at hvis betingelserne i § 781, stk. 1, nr.
1 og 2, er opfyldt, kan telefonaflytning og teleoplysning foretages, såfremt
mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk.
1 (om uberettiget adgang til en andens datasystem mv. (»hacking«)).
Det foreslås, at der i
§ 781, stk. 2,
indsættes en henvisning til § 781 a, stk. 2.
Ændringen skal ses i lyset af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
5, hvor der foreslås indsat et nyt § 781 a, stk. 2, i retsplejeloven, som skal
gælde for teleoplysning og udvidet teleoplysning ved pålæg om udlevering
af oplysninger, der udelukkende er registeret og opbevaret efter regler
udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e (generel og udifferentieret
registrering og opbevaring af trafikdata).
Ændringen skal således sikre, at der i retsplejelovens § 781, stk. 2, tages
højde for det foreslåede § 781 a, stk. 2, der skærper kriminalitetskravet i
bl.a. § 781, stk. 2, for så vidt angår udlevering af disse oplysninger.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter retsplejelovens § 781, stk. 1, må indgreb i meddelelseshemmeligheden
kun foretages, såfremt 1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den
pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra
en mistænkt (mistankekravet), 2) indgrebet må antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen (indikationskravet), og 3) efterforskningen
56
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, §
233, stk. 1, § 235, § 266, § 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens §
59, stk. 8, nr. 1-5, jf. dog § 781 a (kriminalitetskravet).
Retsplejelovens § 781, stk. 3, fraviger det almindelige krav til alvoren af den
kriminalitet, der skal være under efterforskning, for at politiet kan foretage
teleoplysning.
Det fremgår således af § 781, stk. 3, at hvis betingelserne i § 781 stk. 1, nr.
1 og 2, er opfyldt, kan teleoplysning foretages, såfremt mistanken angår en
række nærmere angivne lovovertrædelser, f.eks. en krænkelse som nævnt i
§ 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning eller
overtrædelse af straffelovens § 279 a (databedrageri) eller § 293, stk. 1
(brugstyveri), begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste.
Det foreslås i
§ 781, stk. 3,
at indsætte en henvisning til § 781 a, stk. 2.
Ændringen skal ses i lyset af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
5, hvor der foreslås indsat et nyt § 781 a, stk. 2, i retsplejeloven, som skal
gælde for teleoplysning og udvidet teleoplysning ved pålæg om udlevering
af oplysninger, der udelukkende er registeret og opbevaret efter regler
udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e (generel og udifferentieret
registrering og opbevaring af trafikdata).
Ændringen skal således sikre, at der i retsplejelovens § 781, stk. 3, tages
højde for det foreslåede § 781 a, stk. 2, der skærper kriminalitetskravet i
bl.a. § 781, stk. 3, for så vidt angår udlevering af disse oplysninger.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter retsplejelovens § 781 a kan politiet, uanset at betingelserne i § 781,
stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, foretage teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3,
og udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, ved pålæg om udlevering af
trafik- og lokaliseringsdata, hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse,
som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, eller en
lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a.
Bestemmelsen indebærer en lempelse af det almindelige kriminalitetskrav
for foretagelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden for så vidt angår
57
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, der sker ved
teleoplysning og udvidet teleoplysning.
Det foreslås, at der i
§ 781 a
indsættes en henvisning til § 781 a, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Ændringen skal ses i lyset af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
5, hvor der foreslås indsat et § 781 a, stk. 2, i retsplejeloven, som skal gælde
for teleoplysning og udvidet teleoplysning ved pålæg om udlevering af
oplysninger, der udelukkende er registeret og opbevaret efter regler udstedt
i medfør af retsplejelovens § 786 e (generel og udifferentieret registrering
og opbevaring af trafikdata).
Ændringen skal således sikre, at der i retsplejelovens § 781 a tages højde for
det foreslåede § 781 a, stk. 2, der skærper kriminalitetskravet for så vidt
angår udlevering af disse oplysninger.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Retsplejelovens § 781 angiver de nærmere betingelser for foretagelse af
indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder teleoplysning, jf. § 780, stk.
1, nr. 3, og udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4.
Det er efter retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, bl.a. en betingelse for
foretagelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, at efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, §
233, stk. 1, § 235, § 266, § 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens §
59, stk. 8, nr. 1-5. I § 781, stk. 2 og 3, oplistes en række lovovertrædelser,
der kan danne grundlag for indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af
teleoplysning og udvidet teleoplysning, uanset betingelserne i § 781, stk. 1,
nr. 3, ikke er opfyldt.
Retsplejelovens § 781 a indeholder et lempeligere kriminalitetskrav for så
vidt angår pålæg til teleudbydere om udlevering af trafikdata og
lokaliseringsdata. Det fremgår af retsplejelovens § 781 a, at uanset § 781,
stk. 1, nr. 3, kan politiet foretage teleoplysning og udvidet teleoplysning ved
pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, hvis efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år
eller derover, eller en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a.
58
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Det foreslås at indsætte et
stk. 2
i retsplejelovens § 781 a, hvorefter politiet
uanset § 781, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3, kun kan foretage teleoplysning, jf.
§ 780, stk. 1, nr. 3, og udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, ved
pålæg om udlevering af oplysninger, der udelukkende er registreret og
opbevaret efter regler udstedt i medfør af § 786 e, hvis efterforskningen
angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Den foreslåede ændring indebærer, for så vidt angår trafikdata, der
udelukkende er registreret og opbevaret efter regler udstedt i medfør af
retsplejelovens § 786 e, en skærpelse af kriminalitetskravet i forhold til både
de almindelige kriminalitetskrav i § 781, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3, for
foretagelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og af det særlige,
lempelige kriminalitetskrav, der gælder for foretagelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden ved pålæg om udlevering af trafik- og
lokaliseringsdata ved teleoplysning og udvidet teleoplysning, jf. § 781 a.
Den foreslåede ændring vil indebære, at pålæg om udlevering af trafikdata,
der udelukkende er registreret og opbevaret efter regler udstedt i medfør af
retsplejelovens § 786 e, ved teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, og udvidet
teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, kun kan meddeles, hvis
efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12
og 13.
Den foreslåede ændring vil indebære, at politiet i sager om grov kriminalitet,
eksempelvis vold, voldtægt, røveri, drab, bandekriminalitet mv., ikke
længere vil kunne pålægge teleudbyderne at udlevere trafikdata, som
udbyderne udelukkende har registreret og opbevaret efter regler udstedt i
medfør af retsplejelovens § 786 e.
Politiets adgang til oplysninger, som teleudbyderne har registreret og
opbevaret efter reglerne om målrettet personbestemt og geografisk
registrering og opbevaring af trafikdata, jf. retsplejelovens §§ 786 b-786 d,
berøres ikke af den foreslåede ordning. Sådanne oplysninger vil politiet
kunne få adgang til på samme betingelser som i dag. Begås der eksempelvis
grov kriminalitet i et område, der er genstand for registrering og opbevaring
efter § 786 c, stk. 1, nr. 1, vil politiet kunne få adgang til disse oplysninger
på samme betingelser som i dag.
Teleudbyderne registrerer og opbevarer efter det oplyste de samme
trafikdata af flere grunde. Teleindustrien har således oplyst, at udbyderne
registrerer og opbevarer nogle trafikdata i kort tid, f.eks. 14 dage, med
henblik på retning af fejl (fejlretningsdata), mens andre data opbevares i
længere tid. Teleudbyderne kan samtidig være forpligtede til at registrere og
59
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
opbevare de samme oplysninger i 1 år, fordi det følger af regler udstedt i
medfør af retsplejelovens § 786 e. Det bemærkes i den forbindelse, at
teleudbyderne har oplyst, at trafikdata, som udbyderne har registreret og
opbevaret på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt i
medfør af retsplejeloven, opbevares på en måde, så de kan skelnes fra
trafikdata registreret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og
opbevaringspligt.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, at trafikdata, der opbevares på
andet grundlag end regler udstedt i medfør af § 786 e, vil kunne kræves
udleveret på samme betingelser som hidtil i den periode, udbyderne råder
over disse data af andre grunde end registrerings- og opbevaringspligten.
Det vil sige, at efterforskningen som udgangspunkt skal angå en
lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover.
Derimod vil trafikdata, der udelukkende opbevares på grundlag af en
registrerings- og opbevaringspligt efter regler udstedt i medfør af
retsplejelovens § 786 e, kun kunne kræves udleveret, hvis efterforskningen
angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Politiets adgang til hastesikrede oplysninger berøres heller ikke af den
foreslåede ændring. Oplysninger, som teleudbyderne opbevarer på et andet
grundlag end regler udstedt i medfør af § 786 e, vil politiet eksempelvis
kunne pålægge hastesikret. Hastesikring kan eksempelvis anvendes til at
sikre de oplysninger, som teleudbyderne opbevarer i kort tid med henblik
på retning af fejl (fejlretningsdata).
Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvilke betingelser der i øvrigt
skal være opfyldt, for at teleudbydere kan pålægges at udlevere trafikdata.
Pålæg om udlevering af trafikdata, der udelukkende er registreret og
opbevaret efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, vil som
efter gældende ret som udgangspunkt forudsætte en forudgående
retskendelse, jf. § 783, stk. 1, ligesom der vil skulle beskikkes en
indgrebsadvokat, jf. §§ 784 og 785, og foretages efterfølgende underretning
efter reglerne i § 788.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af retsplejelovens § 786 a, stk. 1, 1. pkt., at politiet som led i en
efterforskning, hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, kan
meddele udbydere pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske data.
60
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Pålæg om hastesikring må efter 2. pkt. kun meddeles, hvis efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år
eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13,
en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, §
266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5,
en krænkelse eller overtrædelse, som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller
en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a.
Det foreslås at indsætte et
3. pkt.
i § 786 a, stk. 1, hvorefter pålæg om
hastesikring af oplysninger, der udelukkende er registreret og opbevaret
efter regler udstedt i medfør af § 786 e, uanset § 786 a, stk. 1, 2. pkt., kun
kan meddeles, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13.
Den foreslåede ændring vil for så vidt angår trafikdata, der udelukkende er
registreret og opbevaret efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens §
786 e, stk. 1, indebære en skærpelse af kravet til alvoren af den kriminalitet,
der skal være under efterforskning, for at politiet kan pålægge teleudbyderne
at foretage hastesikring.
Der foreslåede ordning vil eksempelvis indebære, at politiet i sager om grov
kriminalitet, eksempelvis vold, voldtægt, røveri, drab, bandekriminalitet
mv., ikke længere vil kunne pålægge teleudbyderne at foretage hastesikring
af trafikdata, som udbyderne udelukkende har registreret og opbevaret efter
regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e.
Politiets adgang til oplysninger, der er hastesikret, herunder oplysninger, der
er hastesikret efter det foreslåede 3. pkt., forudsætter, at teleudbyderne
pålægges at udlevere oplysningerne efter reglerne om indgreb i
meddelelseshemmeligheden eller reglerne om edition afhængig af, hvilke
oplysninger der er tale om. Sådanne pålæg vil skulle meddeles efter de
foreslåede bestemmelser i hhv. § 781 a, stk. 2, og § 804 a, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 5 og 7, hvis de hastesikrede oplysninger udelukkende
er registreret og opbevaret i medfør af regler udstedt efter § 786 e.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter retsplejelovens § 804, stk. 1, 1. pkt., kan der som led i efterforskningen
af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse
som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller
61
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand,
som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres
eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
»Genstand« er ikke begrænset til fysiske genstande, jf. pkt. 2.1.3 i de
almindelige bemærkninger, og omfatter således også eksempelvis
oplysninger.
Retsplejelovens § 804 a indeholder et skærpet kriminalitetskrav for
meddelelse af pålæg om edition af trafik- og lokaliseringsdata. Efter § 804
a kan pålæg om edition af trafik- og lokaliseringsdata kun meddeles, hvis
efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk.
1, § 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk.
8, nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse, som er omfattet af § 781, stk. 2
eller 3, eller en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a.
Det foreslås at indsætte et
2. pkt.
i retsplejelovens § 804 a, hvorefter pålæg
om edition af oplysninger, der udelukkende er registreret og opbevaret efter
regler udstedt i medfør af § 786 e, uanset 1. pkt. kun kan meddeles, hvis
efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13.
Den foreslåede ændring vil for så vidt angår trafikdata, der udelukkende er
registreret og opbevaret efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens §
786 e, indebære en yderligere skærpelse af kriminalitetskravet i
retsplejelovens § 804 a.
Efter den foreslåede ændring vil pålæg om edition af trafikdata, der
udelukkende er registreret og opbevaret efter regler udstedt i medfør af
retsplejelovens § 786 e, kun kunne meddeles, hvis efterforskningen angår
en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Den foreslåede ændring vil eksempelvis indebære, at politiet i sager om grov
kriminalitet, eksempelvis vold, voldtægt, røveri, drab, bandekriminalitet
mv., ikke længere vil kunne pålægge teleudbyderne at udlevere trafikdata,
som udbyderne udelukkende har registreret og opbevaret efter regler udstedt
i medfør af § 786 e.
Politiets adgang til oplysninger, som teleudbyderne har registreret og
opbevaret efter reglerne om målrettet personbestemt og geografisk
registrering og opbevaring af trafikdata, jf. retsplejelovens §§ 786 b-786 d,
62
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
berøres ikke af den foreslåede ordning. Sådanne oplysninger vil politiet
kunne få adgang til på samme betingelser som i dag. Begås der eksempelvis
grov kriminalitet i et område, der er genstand for registrering og opbevaring
efter § 786 c, stk. 1, nr. 1, vil politiet kunne få adgang til disse oplysninger
på samme betingelser som i dag.
Teleudbyderne registrerer og opbevarer efter det oplyste de samme
trafikdata af flere grunde. Teleindustrien har således oplyst, at udbyderne
registrerer og opbevarer noget trafikdata i kort tid, f.eks. 14 dage, med
henblik på retning af fejl (fejlretningsdata), mens andre data opbevares i
længere tid. Teleudbyderne kan samtidig være forpligtede til at registrere og
opbevare de samme oplysninger i 1 år, fordi det følger af regler udstedt i
medfør af retsplejelovens § 786 e. Det bemærkes i den forbindelse, at
teleudbyderne har oplyst, at trafikdata, som udbyderne har registreret og
opbevaret på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt i
medfør af retsplejeloven, opbevares på en måde, så de kan skelnes fra
trafikdata registreret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og
opbevaringspligt.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, at trafikdata, der opbevares på
andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt efter
retsplejelovens § 786 e eller i medfør af regler udstedt i medfør af denne
bestemmelse, vil kunne kræves udleveret på samme betingelser som hidtil i
den periode, udbyderne råder over disse data af andre grunde end
registrerings- og opbevaringspligten. Det vil sige, at efterforskningen som
udgangspunkt skal angå en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med
fængsel i 3 år eller derover. Derimod vil trafikdata, der udelukkende
opbevares på grundlag af en registrerings- og opbevaringspligt efter regler
udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, kun kunne kræves udleveret,
hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13.
Politiets adgang til hastesikrede oplysninger berøres heller ikke af den
foreslåede ændring. Oplysninger, som teleudbyderne opbevarer på et andet
grundlag end regler udstedt i medfør af § 786 e, vil politiet eksempelvis
kunne pålægge hastesikret. Hastesikring vil eksempelvis kunne anvendes til
at sikre de oplysninger, som teleudbyderne opbevarer i kort tid med henblik
på retning af fejl (fejlretningsdata).
Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, hvilke betingelser der i øvrigt
skal være opfyldt, for at teleudbydere kan pålægges at udlevere trafik- og
lokaliseringsdata.
63
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Meddelelse af pålæg om edition af trafikdata, der udelukkende er registreret
og opbevaret efter regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e, vil også
fortsat som udgangspunkt skulle ske efter forudgående retskendelse, jf. §
806, stk. 1 og 2. Der vil ligeledes skulle beskikkes en indgrebsadvokat, jf.
§§ 784 og 785, og foretages efterfølgende underretning efter reglerne i §
788, jf. henvisningen til disse bestemmelser i § 806, stk. 10.
Herudover vil pålæg om edition, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4, fortsat ikke
kunne meddeles, hvis der derved vil fremkomme oplysninger om forhold,
som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive
forklaring om som vidne, jf. lovens §§ 169-172.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af retsplejelovens § 806, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse om
beslaglæggelse og pålæg om edition træffes efter politiets begæring.
Afgørelsen træffes af retten ved kendelse, jf. stk. 2, 1. pkt.
Efter retsplejelovens § 806, 4, 1. pkt., kan politiet, såfremt indgrebets
øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, træffe beslutning
om beslaglæggelse og om edition. Fremsætter den, mod hvem indgrebet
retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24
timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan
godkendes, jf. 2. pkt.
Det foreslås at indsætte et
3. pkt.
i retsplejelovens § 806, stk. 4, hvorefter
politiet ved pålæg om edition efter § 804 a snarest muligt og senest inden 24
timer fra indgrebets iværksættelse skal forelægge sagen for retten.
Ændringen vil indebære, at politiet fremover af egen drift vil skulle
indbringe sagen for retten, hvis der træffes beslutning om edition på
øjemedet vedrørende oplysninger, der er omfattet af retsplejelovens § 804
a, det vil sige pålæg om edition af trafik- og lokaliseringsdata. Sagen vil
derfor skulle indbringes for retten, uanset om den, som indgrebet retter sig
mod (teleudbyderen), anmoder om det. Dette svarer til, hvad der efter § 783,
stk. 4, 2. pkt., gælder generelt for så vidt angår indgreb i
meddelelseshemmeligheden.
Når politiet har indbragt spørgsmålet for retten, vil retten ved kendelse
skulle træffe afgørelse, om indgrebet kan godkendes, jf. retsplejelovens §
806, stk. 4, 2. pkt. Inden der træffes afgørelse, skal der være givet den, mod
hvem indgrebet retter sig, adgang til at udtale sig, jf. stk. 8, 1. pkt.
64
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Ændringen vil indebære, at retten i forbindelse med rettens prøvelse af
pålægget om edition, jf. § 804 a, skal beskikke en advokat for den, som
oplysningerne angår, jf. retsplejelovens § 806, stk. 10, jf. §§ 784 og 785.
Dette ville efter gældende ret kun være tilfældet, hvis der anmodes om
domstolsprøvelse. Det fremgår bl.a. af § 784, stk. 1, 1. pkt., at advokaten
skal have lejlighed til at udtale sig. Der vil også af retten skulle foretages
underretning af den, som oplysningerne angår, i overensstemmelse med
reglerne i § 788 Henvisningen til § 788 i § 806, stk. 10, må forstås således,
at der ikke skal gives underretning ved meddelelse af pålæg om edition, der
angår trafikdata og lokaliseringsdata inden for et nærmere angivet område.
Der henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen indebærer bl.a., at der, uanset om den, som indgrebet retter sig
mod (teleudbyderen), anmoder om, at et indgreb foretaget på øjemedet
forelægges for retten, vil være beskikket en advokat til at varetage
interesserne for den, som oplysningerne angår.
Der henvises til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter retsplejelovens § 806, stk. 10, finder lovens §§ 784, 785 og 788
tilsvarende anvendelse ved pålæg om edition, jf. § 804 a, i forhold til den,
som oplysninger angår.
Henvisningen til §§ 784 og 785 vedrører beskikkelse af indgrebsadvokat for
den, som oplysninger angår, og henvisningen til § 788 vedrører underretning
af samme. Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Henvisningen i retsplejelovens § 806, stk. 10, til retsplejelovens § 788 kan
læses således, at underretning er et ubetinget krav ved meddelelse af pålæg
om edition i medfør af § 804 a af trafikdata og lokaliseringsdata for et givent
område. Der kan eksempelvis være tale om, at der meddeles en teleudbyder
pålæg om at oplyse eksempelvis, hvilke IMEI- og telefonnumre som på et
bestemt tidspunkt eller i en nærmere angiven periode er registreret på
sendemaster og masteceller, der dækker et nærmere angivet sted eller
område. Ved sådanne pålæg vil der typisk blive meddelt politiet oplysninger
om et ganske stort antal personer, der ikke kan siges at udgøre et alvorligt
indgreb i de berørtes privatliv, da det herved blot oplyses, at bestemte
telefoner på et bestemt tidspunkt har været tilsluttet en bestemt sendemast
eller mastecelle, samt telefonernes retning i forhold til denne mast.
65
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Retsplejelovens § 806, stk. 10, skal imidlertid efter Justitsministeriets
opfattelse ikke forstås således, at den kræver ubetinget underretning i
sådanne situationer, jf. herved bestemmelsen om, at der ikke skal foretages
underretning
i
tilsvarende
situationer
ved
indgreb
i
meddelelseshemmeligheden i form af udvidet teleoplysning, jf.
retsplejelovens § 788, stk. 5, jf. § 780, stk. 1, nr. 4. En
underretningsforpligtelse kan også kun med sikkerhed udledes af EU-retten,
hvis der er tale om et alvorligt indgreb.
Bestemmelsen er også i praksis blevet fortolket således, at der ikke skal
gives underretning i de nævnte situationer.
Der henvises til pkt. 2.1.3 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås derfor at indsætte et
2. pkt.
i stk. 10, hvorefter underretning efter
retsplejelovens § 788 ikke skal gives ved pålæg om edition, der angår
trafikdata og lokaliseringsdata inden for et nærmere angivet område.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse ved pålæg om edition,
der angår et nærmere angivet område, eksempelvis hvis en teleudbyder
pålægges at oplyse, hvilke telefoner eller kommunikationsapparater i øvrigt
der på et nærmere angivet tidspunkt eller i en nærmere angiven periode har
været tilsluttet sendemaster, der dækker et nærmere angivet sted eller
område.
Derimod vil der med den foreslåede bestemmelse fortsat skulle gives
underretning i de tilfælde, hvor pålægget angår eksempelvis en bestemt
telefon eller person. Det gælder eksempelvis, hvis en teleudbyder pålægges
at udlevere oplysninger om, hvor en bestemt telefon eller et bestemt
kommunikationsapparat i øvrigt har befundet sig på et bestemt tidspunkt
eller i en bestemt periode.
Dette svarer til den gældende retstilstand.
Der henvises til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter retsplejelovens § 976, stk. 1, kan der på nogle nærmere angivne
betingelser ske genoptagelse af en sag, som er pådømt ved Højesteret eller
ved landsret, og hvorunder tiltalte er frifundet.
Det foreslås, at det udgår af retsplejelovens § 976,
stk. 1,
at der kan ske
genoptagelse af sager, som er pådømt ved Højesteret eller ved landsret.
66
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen ikke længere efter sin
ordlyd kun angår sager pådømt ved Højesteret eller landsret, men tillige
byretssager.
Dette svarer allerede til gældende praksis ved Den Særlige Klageret, og
ændringen bringer således alene ordlyden i overensstemmelse med
retspraksis.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter retsplejelovens § 977, stk. 1, kan der på nogle nærmere angivne
betingelser på begæring af en domfældt ske genoptagelse af en ved
Højesteret eller ved en landsret pådømt sag.
Det foreslås, at det udgår af retsplejelovens § 977,
stk. 1,
at der kan ske
genoptagelse af sager, som er pådømt ved Højesteret eller ved landsret.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen ikke længere efter sin
ordlyd kun angår sager pådømt ved Højesteret eller landsret, men tillige
byretssager.
Dette svarer allerede til gældende praksis ved Den Særlige Klageret, og
ændringen bringer således alene ordlyden i overensstemmelse med
retspraksis.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Efter retsplejelovens §§ 976 og 977 kan der på begæring fra henholdsvis
rigsadvokaten og en domfældt ske genoptagelse af en straffesag under nogle
nærmere angivne betingelser. Loven indeholder ingen særlig regel om
genoptagelse af straffesager for at efterleve domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. I praksis har Den Særlige Klageret benyttet
retsplejelovens § 977 i en sådan situation. Bestemmelsen er i praksis
fortolket således, at den giver mulighed for genoptagelse med henvisning til
både faktiske og retlige omstændigheder.
Retsplejelovens regler giver imidlertid ikke mulighed for genoptagelse i alle
tilfælde, hvor det kan blive relevant at genoptage sager behandlet i
strafferetsplejen for at efterleve en dom fra Den Europæiske
67
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Menneskerettighedsdomstol. Eksempelvis vil der ikke kunne ske
genoptagelse i situationer, hvor den domfældte ikke tiltræder en
genoptagelsesanmodning fra anklagemyndigheden. Ligeledes kan der være
tilfældet, hvor det ikke kan udelukkes, at det falder uden for Den Særlige
Klagerets kompetence at genoptage sager, uanset at genoptagelse begæres
for at efterleve en dom fra Menneskerettighedsdomstolen der
afgørelsestyper, f.eks. vil der ikke umiddelbart efter Klagerettens praksis
være hjemmel til at genoptage afgørelser efter udlændingelovens § 50 a.
Der henvises om de gældende regler nærmere til pkt. 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås med bestemmelsen at indsætte en ny
§ 977 a
i retsplejeloven.
Efter
stk. 1
i den foreslåede bestemmelse kan genoptagelse af en sag på
begæring af rigsadvokaten eller en domfældt helt eller delvist finde sted for
at
efterleve
en
endelig
dom
fra
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i.
Genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse kan ske på begæring fra
rigsadvokaten, uanset at den domfældte måtte modsætte sig dette. Det vil
således ikke kræve samtykke fra domfældte, hvis rigsadvokaten fremsætter
en begæring for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, og domfældte vil ikke kunne modsætte sig, at
begæringen tages under behandling.
Adgangen vil gælde hel eller delvis genoptagelse af alle spørgsmål afgjort i
sagen. Delvis genoptagelse vil eksempelvis være relevant for spørgsmål om
udvisning, indrejseforbud, andre retsfølger af den strafbare handling, jf.
straffelovens 9. kapitel, førerretsfrakendelse såvel som andre retsfølger i
speciallovgivningen. Delvis genoptagelse vil også af rigsadvokaten kunne
bruges til eksempelvis at genoptage en sag med henblik på alene at ændre
strafudmålingen inden for strafferammen eller for at henføre forholdet under
en anden straffebestemmelse.
Den foreslåede genoptagelsesadgang vil angå sager behandlet i
strafferetsplejen, hvad enten sagen er afgjort ved byretten, landsretten eller
Højesteret, herunder også sager om borgerlige krav, der måtte være påtalt
under straffesagen efter lovens kapitel 89. Genoptagelsesadgangen vil også
gælde sager, der er endeligt afgjort af anklagemyndigheden, jf. § 975.
Genoptagelsesadgangen vil ikke være begrænset til domme, men gælde
uanset afgørelsens form. Dette vil eksempelvis være relevant, hvis
rigsadvokaten skal søge om genoptagelse af en kendelse, der ikke
68
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
efterkommer en anmodning om ændring af vilkår i en betinget dom, jf.
straffelovens § 59, en særforanstaltning, jf. § 72, stk. 2, eller af en doms
bestemmelse om rettighedsfrakendelse, jf. §§ 78, stk. 2, og 79, stk. 3, eller
om opholdsforbud, jf. §§ 79 a og 79 b. Den foreslåede genoptagelsesadgang
vil også kunne anvendes på efterfølgende bestemmelser om ændring af
udvisning eller et indrejseforbuds længde, jf. navnlig udlændingelovens §§
50, 50 a og 50 b.
Det vil være en forudsætning for at anvende den foreslåede
genoptagelsesadgang, at der ikke er andre muligheder til rådighed for at
efterleve afgørelsen, f.eks. appel, omgørelse eller lignende. For så vidt angår
anke følger dette af retsplejelovens § 978, stk. 1, hvorefter genoptagelse ikke
kan finde sted, så længe anke i medfør af lovens almindelige regler står åben,
eller så længe en rejst ankesag henstår uafgjort.
De ovenfor nævnte efterfølgende bestemmelser om ændringer af en dom
truffet efter straffelovens §§ 59, 72, 78 og 79 m.fl. er kendetegnet ved, at de
har begrænset retskraft, da de af bestemmelserne omhandlede retsfølger kan
begæres ophævet eller ændret på et senere tidspunkt. Dog kan den
domfældte kun fremsætte begæringer efter et vist tidsrum. Den foreslåede
genoptagelsesadgang vil derfor ikke kunne anvendes, hvis en dom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan efterleves ved, at
anklagemyndigheden indgiver en anmodning om ændring af en idømt
retsfølge.
Dette vil svare til gældende ret, hvor Den Særlige Klageret i vidt omfang
har afvist at genoptage spørgsmål om retsfølger, der senere kan ændres, jf.
pkt. 3.1.2.2 og 3.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som eksempel kan nævnes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
finder, at en dom til forvaring, jf. straffelovens § 70, er uproportional, og
dommen vil kunne efterleves ved en mindre indgribende særforanstaltning
efter § 68. Her vil den idømte foranstaltning ikke altid kunne ændres i
medfør af proceduren i straffelovens § 72, jf. pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. I denne situation vil rigsadvokaten derfor skulle
anmode om, at sagen genoptages med henblik på idømmelse af en ny,
mindre indgribende foranstaltning.
De nævnte efterfølgende bestemmelser om ændringer af en dom truffet efter
udlændingelovens §§ 50-50 b vil tilsvarende ikke altid kunne anvendes til
at ændre en bestemmelse om udvisning for at efterleve en dom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Eksempelvis kan bestemmelserne
ikke anvendes til at ændre en bestemmelse om udvisning, når udsendelse er
69
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
sket. I et sådant tilfælde vil det således kræve, at rigsadvokaten begærer
sagen genoptaget.
Kendelser af procesledende karakter samt beslutninger kan omgøres, jf.
retsplejelovens § 222, og vil heller ikke kunne genoptages, hvis en dom fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan efterleves ved, at
anklagemyndigheden anmoder retten om at omgøre kendelsen eller
beslutningen. Det samme gælder for straffeprocessuelle indgreb under
efterforskningen i en straffesag, f.eks. kendelser om varetægtsfængsling
eller beslaglæggelse, hvor genoptagelsesadgangen heller ikke vil finde
anvendelse, hvis en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
kan efterleves ved, at anklagemyndigheden benytter muligheden for at
anmode om at få omgjort sådanne kendelser, jf. lovens § 766 og § 806, stk.
2, 3. pkt.
Ligeledes vil den foreslåede genoptagelsesadgang ikke kunne benyttes, hvis
der er mulighed for, at anklagemyndigheden kan anke til fordel for
domfældte, uanset ankefristen er udløbet, jf. retsplejelovens § 907, stk. 3.
Denne mulighed vil dog ikke kunne benyttes, hvis appel kræver
Procesbevillingsnævnets tilladelse, og 1-årsfristen for at ansøge herom er
udløbet, jf. § 903, stk. 2, og § 932, stk. 2.
I de situationer, hvor det vurderes at være relevant at anmode om
genoptagelse af en sag for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, jf. EMRK artikel 46, forudsættes det, at
rigsadvokaten vil fremsætte anmodning herom. Rigsadvokaten vil i
forbindelse med vurderingen af, hvorvidt det vil være relevant at anmode
om genoptagelse, skulle tage hensyn til det skøn, som efter EMRK artikel
46 er overladt til staterne til at vurdere de foranstaltninger, der skal træffes
til opfyldelse af en dom.
Domfældte har allerede efter gældende ret en mulighed for at anmode om
genoptagelse med henblik på at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, jf. retsplejelovens § 977, stk. 1, jf. pkt. 3.1.2.1.
Denne mulighed fastslås udtrykkeligt i den foreslåede bestemmelse. Der
tilsigtes ikke herved en ændring af gældende ret eller udvidelse af
domfældtes muligheder for genoptagelse. Som nævnt vil domfældte dog
ikke kunne modsætte sig en anmodning om genoptagelse iværksat af
rigsadvokaten.
Det bemærkes, at det vil kunne indgå i Den Særlige Klagerets vurdering af,
om en sag skal genoptages efter den foreslåede genoptagelsesadgang på
begæring af domfældte, at staterne efter EMRK artikel 46 er overladt et skøn
70
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
i forhold til at vurdere de foranstaltninger, der skal træffes til opfyldelse af
en dom.
Den foreslåede genoptagelsesadgang vil desuden medføre, at der kun sker
genoptagelse i det omfang, at det er nødvendigt for at efterleve en dom fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der vil således ikke kunne
ske genoptagelse af hele sagen, herunder skyldsspørgsmålet, hvis det er
tilstrækkeligt at genoptage med henblik på ændring af eksempelvis
strafudmålingen, en bestemmelse om konfiskation, et indrejseforbuds
længde mv.
Den foreslåede genoptagelsesadgang vil kun gælde domme fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i og
forpligtet til at efterleve, jf. EMRK artikel 46, stk. 1. Det bemærkes, at
Danmark ved intervention i en verserende sag efter artikel 36 ikke bliver
part i sagen. Det afgørende er således, om Danmark er part i og forpligtet til
at efterleve dommen, idet det bemærkes, at sådanne sager – hvori Danmark
er part – kan nødvendiggøre foranstaltninger ikke kun i forhold til klager,
men også i forhold til andre personer, der befinder sig i en lignende situation.
Den foreslåede genoptagelsesadgang vil gælde, når en dom fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol er endelig, jf. EMRK artikel 44.
Det vil være de almindelige processuelle regler i retsplejelovens kapitel 86,
der vil gælde for behandlinger af begæringer om genoptagelse efter den
foreslåede genoptagelsesadgang. Eksempelvis vil begæringen om
genoptagelse skulle indgives skriftligt til Den Særlige Klageret og opfylde
betingelserne i lovens § 979, stk. 2. Klageretten vil efter omstændighederne
kunne iværksætte samme bevisførelse som efter gældende ret, jf. § 981, og
eventuelt foranstalte mundtlig forhandling og beskikke en forsvarer mv.
Genoptages en sag, vil den nye hovedforhandling skulle ske ved den
landsret eller byret, der har dømt i sagen, jf. § 983. Genoptagelse efter den
foreslåede genoptagelsesadgang vil som udgangspunkt ikke medføre
udsættelse eller standsning af en afgørelses fuldbyrdelse, jf. § 986. Finder
en almindelig domstol, at et forhold, der er indbragt for Den Særlige
Klageret, er af betydning for pådømmelsen af en for vedkommende domstol
verserende sag, bliver denne sidste sag som efter gældende ret i det hele eller
til dels at udsætte, indtil Klagerettens afgørelse foreligger, jf. retsplejelovens
§ 150 a.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
at bestemmelsen i § 906, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
71
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Efter retsplejelovens § 906, stk. 2, kan anke til fordel for tiltalte også
iværksættes af tiltaltes værge, hvis tiltalte er under 18 år.
Den foreslåede henvisning vil medføre, at anmodninger om genoptagelse
for at efterleve en endelig dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol også kan iværksættes af domfældtes værge,
hvis domfældte er under 18 år.
Efter det foreslåede stk. 2,
2. pkt.,
kan begæring om genoptagelse fremsættes
af de personer, der er nævnt i § 906, stk. 3, 1. pkt., hvis domfældte er afgået
ved døden.
Efter retsplejelovens § 906, stk. 3., 1. pkt., som foreslås gjort anvendelig på
genoptagelsesbegæringer efter den foreslåede § 977 a, kan tiltaltes
ægtefælle, slægtninge i op- eller nedstigende linje og søskende anke på
tiltaltes vegne, hvis tiltalte er død, men forinden er idømt fængselsstraf.
Den foreslåede henvisning vil medføre, at hvis domfældte er afgået ved
døden, siden sagen blev afgjort, kan begæring om genoptagelses efter den
foreslåede § 977 a fremsættes af vedkommendes ægtefælle, slægtninge i op-
eller nedstigende linje og søskende. Til forskel fra reglen i § 906, stk. 3, 1.
pkt., er det foreslåede § 977 a, stk. 2, 2. pkt., ikke begrænset til sager, hvori
der er idømt fængselsstraf.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af retsplejelovens § 979, stk. 1, 1. pkt., at begæring om
genoptagelse fremsættes for Den Særlige Klageret. I de i § 977, stk. 1, nr. 3,
omhandlede tilfælde må begæringen efter § 979, stk. 1, 2. pkt., fremsættes
inden 5 år efter dommens afsigelse; har domfældte i medfør af dommen
været underkastet frihedsberøvelse, kan begæring om genoptagelse dog
altid fremsættes indtil 2 år efter hans løsladelse.
Det foreslås at indsætte et
3. pkt.
i retsplejelovens § 979, stk. 1, hvorefter
begæring om genoptagelse fra en domfældt i de i § 977 a omhandlede
tilfælde, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, må fremsættes inden 1 år efter, at den
pågældende dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet
endelig, medmindre helt særlige omstændigheder foreligger.
Det vil skulle afgøres efter EMRK, hvornår en dom er blevet endelig, jf.
konventionens artikel 44.
72
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede frist vil kun gælde begæringer fra en domfældt.
Rigsadvokaten vil således uden frist kunne begære genoptagelse for at
efterleve en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Helt særlige omstændigheder vil eksempelvis kunne være alvorlig sygdom.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af retsplejelovens § 982, 1. pkt., at Den Særlige Klageret ved
kendelse afgør, om begæringen skal tages til følge eller forkastes; tages den
til følge, går kendelsen ud på, at ny hovedforhandling skal finde sted. Er
domfældte død, skal retten altid uden ny hovedforhandling enten forkaste
begæringen om genoptagelse eller afsige dom, hvorved den ældre dom
ophæves, jf. 2. pkt.
Det foreslås i
2. pkt.,
i § 982 at ændre »afsige dom« til »træffe afgørelse«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12,
hvorved det foreslås at indføre en ny § 977 a i retsplejeloven. Efter denne
bestemmelse bliver det også muligt at genoptage bestemmelser, der er
truffet ved kendelse, for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i. Dette kan eksempelvis
være kendelser, der afviser en begæring om generhvervelse af en fradømt
rettighed, jf. straffelovens § 79, stk. 3, jf. § 78, stk. 3, eller om ændring af
idømte særforanstaltninger, jf. § 72, stk. 3.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Det følger af retsplejelovens § 982, 1. pkt., at Den Særlige Klageret ved
kendelse afgør, om begæringen skal tages til følge eller forkastes; tages den
til følge, går kendelsen ud på, at ny hovedforhandling skal finde sted. Er
domfældte død, skal retten altid uden ny hovedforhandling enten forkaste
begæringen om genoptagelse eller afsige dom, hvorved den ældre dom
ophæves, jf. 2. pkt.
Det foreslås i
2. pkt.,
i § 982 at ændre »ældre dom« til » ældre afgørelse«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12,
hvorved det foreslås at indføre en ny § 977 a i retsplejeloven. Efter denne
bestemmelse bliver det også muligt at genoptage bestemmelser, der er
73
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
truffet ved kendelse, for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i. Dette kan eksempelvis
være kendelser, der afviser en begæring om generhvervelse af en fradømt
rettighed, jf. straffelovens § 79, stk. 3, jf. § 78, stk. 3, eller om ændring af
idømte særforanstaltninger, jf. § 72, stk. 3.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af retsplejelovens § 983, 1. pkt., at den nye hovedforhandling i
en genoptaget sag foregår ved den landsret, som tidligere har pådømt sagen.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 983,
1. pkt.,
så det fremgår, at den
nye hovedforhandling i en genoptaget sag skal foregå ved den byret eller
landsret, der senest har truffet afgørelse i sagen.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de ved § 1, nr. 10 og 11,
foreslåede ændringer af retsplejelovens § 976, stk. 1, og § 977, stk. 1, hvor
det foreslås at bringe bestemmelsernes ordlyd i overensstemmelse med
Klagerettens praksis, hvorefter der også kan ske genoptagelse af sager
afgjort ved byretten.
Den foreslåede ændring er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
12, hvorved det foreslås at indføre en ny § 977 a i retsplejeloven. Efter denne
bestemmelse bliver det også muligt at genoptage bestemmelser, der er
truffet ved kendelse, for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i. Dette kan eksempelvis
være kendelser, der afviser en begæring om generhvervelse af en fradømt
rettighed, jf. straffelovens § 79, stk. 3, jf. § 78, stk. 3, eller om ændring af
idømte særforanstaltninger, jf. § 72, stk. 3.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af retsplejelovens § 983, 2. pkt., at en genoptaget sag forberedes
og fremmes i overensstemmelse med de almindelige om hovedforhandling
for landsret givne regler.
Det foreslås at ændre retsplejelovens
§ 983, 2. pkt.,
så det ikke længere
fremgår, at forberedelsen sker i overensstemmelse med de for landsret givne
regler.
74
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de ved § 1, nr. 10 og 11,
foreslåede ændringer af retsplejelovens § 976, stk. 1, og § 977, stk. 1, hvor
det foreslås at bringe bestemmelsernes ordlyd i overensstemmelse med
Klagerettens praksis, hvorefter der også kan ske genoptagelse af sager
afgjort ved byretten.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af retsplejelovens § 983, 2. pkt., at det bestemmes efter reglerne
i lovens § 689, om nævninger skal medvirke i en genoptaget sag.
Retsplejelovens § 689 vedrører nævningers medvirken i landsretssager.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 983,
2. pkt.,
så der henvises til
retsplejelovens kapitel 62 om saglig kompetence i sin helhed og ikke kun §
689.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der også vil blive henvist til reglerne
om nævningers medvirken i byretten.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de ved § 1, nr. 2 og 3, foreslåede
ændringer af retsplejelovens § 976, stk. 1, og § 977, stk. 1, hvor det foreslås
at bringe bestemmelsernes ordlyd i overensstemmelse med Klagerettens
praksis, hvorefter der også kan ske genoptagelse af sager afgjort ved
byretten.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det følger af retsplejelovens § 984, 1. pkt., at hvor genoptagelse er tilstået
alene efter begæring af domfældte eller nogen af de i § 906, stk. 2 og 3, 1.
pkt., nævnte personer, må den nye dom ikke i noget punkt afvige fra den
tidligere dom til skade for ham. I andre tilfælde må sådan afvigelse ikke ske
for de punkters vedkommende, som ikke berøres af genoptagelsesgrunden,
jf. 1. pkt.
Det foreslås to steder i
1. pkt.
i retsplejelovens § 984 at ændre »dom« til
»afgørelse«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12,
hvorved det foreslås at indføre en ny § 977 a i retsplejeloven. Efter denne
bestemmelse bliver det også muligt at genoptage bestemmelser, der er
75
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
truffet ved kendelse, for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i. Dette kan eksempelvis
være kendelser, der afviser en begæring om generhvervelse af en fradømt
rettighed, jf. straffelovens § 79, stk. 3, jf. § 78, stk. 3, eller om ændring af
idømte særforanstaltninger, jf. § 72, stk. 3.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter retsplejelovens § 986, 1. pkt., medfører begæring om genoptagelse
ikke udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, medmindre
retten bestemmer det modsatte; det samme gælder om beslutning om
genoptagelse, der træffes i henhold til § 976.
Det foreslås i
1. pkt.
i retsplejelovens § 986 at ændre »dommens« til
»afgørelsens«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12,
hvorved det foreslås at indføre en ny § 977 a i retsplejeloven. Efter denne
bestemmelse bliver det også muligt at genoptage bestemmelser, der er
truffet ved kendelse, for at efterleve en dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i. Dette kan eksempelvis
være kendelser, der afviser en begæring om generhvervelse af en fradømt
rettighed, jf. straffelovens § 79, stk. 3, jf. § 78, stk. 3, eller om ændring af
idømte særforanstaltninger, jf. § 72, stk. 3.
Der henvises til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. april 2024, jf. dog stk. 2.
De foreslåede ændringer af reglerne om genoptagelse af straffesager vil
finde anvendelse på begæringer om genoptagelse, der fremkommer efter
lovens ikrafttræden, jf. dog det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 2-9, træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslagets § 1, nr. 2-9, vedrører ændring af reglerne om registrering og
opbevaring af trafikdata og lokaliseringsdata.
Det bemærkes, at oplysninger, der generelt og udifferentieret er registreret
og opbevaret af teleudbyderne med henblik på beskyttelse af den nationale
sikkerhed i medfør af regler udstedt efter § 786 e eller efter de tidligere
76
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
gældende regler, og som på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden måtte
være blevet udleveret til politiet i verserende sager, der ikke omfattes af
straffelovens kapitel 12 og 13, fortsat vil kunne anvendes i forbindelse med
retsmøder under efterforskning, tiltalerejsning og som bevis under
hovedforhandling også efter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det vil i
sidste ende være retten, som afgør, hvilken bevismæssige værdi det konkrete
bevis tillægges i den enkelte sag, jf. princippet om den fri bevisbedømmelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at den mistænkte, sigtede eller tiltalte vil
være i stand til effektivt at udtale sig om oplysningerne og disses værdi som
bevis, og at der derfor vil være adgang til fuld kontradiktion for så vidt angår
sådanne oplysninger. Der henvises til pkt. 4.3.3 i Justitsministeriets notat af
25. maj 2022, jf. Retsudvalget 2021-22, Alm. Del, bilag 259, samt
bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 5, i lovforslag nr. L
93 som fremsat den 18. november 2021, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, s. 108.
Det bemærkes, at politiet allerede efter EU-Domstolens dom af 5. april 2022
i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) begyndte at
administrere i overensstemmelse med de foreslåede regler. Skulle der i
perioden mellem de gældende reglers ikrafttræden den 30. marts 2022 kl.
12 og den 5. april 2022 være blevet udleveret oplysninger, der generelt og
udifferentieret er blevet registreret og opbevaret af teleudbyderne med
henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed i medfør af regler udstedt
efter § 786 e, må også disse oplysninger kunne anvendes i
overensstemmelse med de principper, der er skitseret ovenfor.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 12 og 13, ikke finder anvendelse på domme
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der er afsagt før lovens
ikrafttræden.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at reglerne om genoptagelse for at
efterleve domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kun vil
have virkning for domme, der er truffet efter tidspunktet, hvor loven træder
i kraft.
De foreslåede ændringer vil i øvrigt ikke gælde for Færøerne og Grønland
og vil ikke kunne sættes i kraft for disse dele af riget, da hovedloven ikke
gælder og ikke vil kunne sættes i kraft for disse dele af riget. For Færøerne
og Grønland gælder særlige retsplejelove. Der foreslås derfor ingen
territorialbestemmelse.
77
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
UDKAST
78
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0079.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
retsplejeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. … af …, som
ændret ved [§ x i] lov nr. … af …,
foretages følgende ændringer:
§ 112.
---
Stk. 6.
Kredsrådet holder møde
1.
§ 112, stk. 6, 1. pkt.,
ophæves.
mindst
4
gange
årligt.
Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kredsrådets
virksomhed og om omfanget af
politidirektørens oplysningspligt
over for rådet.
§ 781.
---
Stk. 2.
Er betingelserne i stk. 1, nr.
1
og
2,
opfyldt,
kan
telefonaflytning og teleoplysning
endvidere
foretages,
såfremt
mistanken angår fredskrænkelser
2.
I
§ 781, stk. 2,
indsættes efter »§
som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 1«: », jf. dog § 781 a, stk.
2«.
263, stk. 1.
Stk. 3.
Er betingelserne i stk. 1, nr.
1 og 2, opfyldt, kan teleoplysning
3.
I
§ 781, stk. 3,
indsættes efter
endvidere
foretages,
såfremt »foretages«: », jf. dog § 781 a, stk.
2«.
mistanken angår en
1-5). ---
Stk. 4-5.
---
§ 781 a.
Uanset § 781, stk. 1, nr. 3,
kan politiet foretage teleoplysning,
79
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0080.png
UDKAST
jf. § 780, stk. 1, nr. 3, og udvidet
teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4,
ved pålæg om udlevering af trafik -
og
lokaliseringsdata,
hvis
efterforskningen
angår
en
lovovertrædelse, som efter loven
kan straffes med fængsel i 3 år eller
derover, eller en lovovertrædelse
4.
I
§ 781 a
indsættes efter »§ 81 a«:
omfattet af straffelovens § 81 a.
», jf. dog stk. 2«.
5.
I
§ 781 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Uanset stk. 1 og § 781,
stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3, kan
teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3,
og udvidet teleoplysning, jf. § 780,
stk. 1, nr. 4, ved pålæg om
udlevering af oplysninger, der
udelukkende er registreret og
opbevaret i medfør af regler udstedt
efter § 786 e, kun foretages, hvis
efterforskningen angår en forsætlig
overtrædelse
af
straffelovens
kapitel 12 eller 13.«
§ 786 a.
Som led i en
efterforskning, hvor elektronisk
bevismateriale kan være af
betydning, kan politiet meddele
udbydere pålæg om at foretage
hastesikring af elektroniske data.
Pålæg om hastesikring må kun
meddeles, hvis efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 3
år eller derover, en forsætlig
overtrædelse
af
straffelovens
kapitel 12 eller 13, en overtrædelse
af straffelovens § 124, stk. 2, § 125,
§ 127, stk. 1, § 235, § 266 eller §
281,
en
overtrædelse
af
80
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0081.png
UDKAST
udlændingelovens § 59, stk. 8, nr.
1-5,
en
krænkelse
eller
overtrædelse, som er omfattet af §
781, stk. 2 eller 3, eller en
lovovertrædelse
omfattet
af
straffelovens § 81 a.
Stk. 2-4.
---
6.
I
§ 786 a, stk. 1,
indsættes som
3.
pkt.:
»Pålæg om hastesikring af
oplysninger, der udelukkende er
registreret og opbevaret i medfør af
regler udstedt efter § 786 e, kan dog
kun
meddeles,
hvis
efterforskningen angår en forsætlig
overtrædelse
af
straffelovens
kapitel 12 eller 13.«
§ 804 a.
Pålæg om edition, jf. § 804,
af trafik- og lokaliseringsdata kan
kun
meddeles,
hvis
efterforskningen
angår
en
lovovertrædelse, som efter loven
kan straffes med fængsel i 3 år eller
derover, en forsætlig overtrædelse
af straffelovens kapitel 12 eller 13,
en overtrædelse af straffelovens §
124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, §
235, § 266 eller § 281, en
overtrædelse af udlændingelovens
§ 59, stk. 8, nr. 1-5, en krænkelse
eller overtrædelse, som er omfattet
af § 781, stk. 2 eller 3, eller en
7.
I
§ 804 a
indsættes som
2. pkt.:
»Pålæg
om
edition
af
lovovertrædelse
omfattet
af
straffelovens § 81 a.
oplysninger, der udelukkende er
registreret og opbevaret i medfør af
regler udstedt efter § 786 e, kan dog
kun
meddeles,
hvis
efterforskningen angår en forsætlig
overtrædelse
af
straffelovens
kapitel 12 eller 13.«
§ 806.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.Såfremt
indgrebets øjemed
ville forspildes, hvis retskendelse
81
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0082.png
UDKAST
skulle afventes, kan politiet træffe
beslutning om beslaglæggelse og
om edition, jf. dog stk. 6.
Fremsætter den, mod hvem
indgrebet retter sig, anmodning
herom, skal politiet snarest muligt
og senest inden 24 timer forelægge
8.
I
§ 806, stk. 4,
indsættes som
3.
sagen for retten, der ved kendelse
pkt.:
»Ved pålæg om edition efter §
afgør, om indgrebet kan godkendes.
804 a skal politiet dog snarest
Stk. 5-9.
---
muligt og senest inden 24 timer fra
indgrebets iværksættelse forelægge
sagen for retten.«
Stk. 10.
Ved pålæg om edition, jf. §
804 a, finder §§ 784, 785 og 788
9.
I
§ 806, stk. 10,
indsættes som 2.
tilsvarende anvendelse i forhold til pkt.:
den, som oplysningerne angår.
»Dog skal der ikke gives
Stk. 11. ---
underretning efter § 788 ved
meddelelse af pålæg om edition,
der
angår
trafikdata
og
lokaliseringsdata inden for et
nærmere angivet område.«
§ 976.
Genoptagelse af en sag, som
er pådømt ved Højesteret eller ved
10.
I
§ 976, stk. 1,
udgår »ved
landsret, og hvorunder tiltalte er Højesteret eller ved landsret «.
frifundet, kan finde sted efter
rigsadvokatens begæring:
Stk. 2.
---
§ 977.
På begæring af en domfældt
kan genoptagelse af en ved
11.
I
§ 977, stk. 1,
udgår »ved
Højesteret eller ved en landsret Højesteret eller ved en landsret«.
pådømt sag finde sted:
Stk. 2 og 3.
---
12.
Efter § 977 indsættes:
»977
a.
På begæring af
rigsadvokaten eller en domfældt
82
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0083.png
UDKAST
kan genoptagelse af en sag helt eller
delvist finde sted for at efterleve en
endelig dom fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, som
Danmark er part i.
Stk. 2.
§ 906, stk. 2, finder
tilsvarende
anvendelse.
Er
domfældte afgået ved døden, kan
begæring
om
genoptagelse
fremsættes af de personer, der er
nævnt i § 906, stk. 3, 1. pkt.«
§ 979.
Begæring om genoptagelse
fremsættes for Den Særlige
Klageret. I de i § 977, stk. 1, nr. 3,
omhandlede
tilfælde
må
begæringen fremsættes inden 5 år
efter dommens afsigelse; har
domfældte i medfør af dommen
været underkastet frihedsberøvelse,
kan begæring om genoptagelse dog
altid fremsættes indtil 2 år efter
13.
I
§ 979, stk. 1,
indsættes som
3.
pkt.:
hans løsladelse
Stk. 2.
---
»I de i § 977 a omhandlede tilfælde
må begæring om genoptagelse fra
en domfældt fremsættes inden 1 år
efter, at den pågældende dom fra
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
er
blevet endelig, medmindre helt
særlige
omstændigheder
foreligger.«
§ 982.
Retten afgør ved kendelse,
om begæringen skal tages til følge
eller forkastes; tages den til følge,
går kendelsen ud på, at ny
hovedforhandling skal finde sted.
14.
I
§ 982, 2. pkt.,
ændres »afsige
Er domfældte død, skal retten altid dom« til: »træffe afgørelse«.
uden ny hovedforhandling enten
forkaste
begæringen
om
83
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0084.png
UDKAST
genoptagelse eller afsige dom,
15.
I
§ 982, 2. pkt.
ændres »ældre
hvorved den ældre dom ophæves.
dom« til: » ældre afgørelse«.
§ 983.
Den nye hovedforhandling
foregår ved den landsret, som
tidligere har dømt i sagen. Den
forberedes
og
fremmes
overensstemmende
med
de
almindelige om hovedforhandling
for landsret givne regler; om
nævninger
skal
medvirke,
bestemmes efter reglerne i § 689.
16.
I
§ 983, 1. pkt.,
ændres
»landsret, som tidligere har dømt i
sagen« til: »byret eller landsret,
som senest har truffet afgørelse i
sagen«.
17.
I
§ 983, 2. pkt.,
udgår »for
landsret«.
18.
I
§ 983, 2. pkt.,
ændres »§ 689«
til: »kapitel 62«.
§ 984.
Hvor genoptagelse er tilstået
19.
I
§ 984, 1. pkt.,
ændres to steder
alene efter begæring af domfældte »dom« til: »afgørelse«.
eller nogen af de i § 906, stk. 2 og
3, 1. pkt., nævnte personer, må den
nye dom ikke i noget punkt afvige
fra den tidligere dom til skade for
ham. I andre tilfælde må sådan
afvigelse ikke ske for de punkters
vedkommende, som ikke berøres af
genoptagelsesgrunden.
§ 986.
Begæring om genoptagelse
20.
I
§ 986, 1. pkt.,
ændres
medfører ikke udsættelse eller »dommens« til: »afgørelsens«.
standsning
af
dommens
fuldbyrdelse, medmindre retten
bestemmer det modsatte; det
samme gælder om beslutning om
genoptagelse, der træffes i henhold
til § 976. Er genoptagelse besluttet
i henhold til § 977, bliver
fuldbyrdelsen altid at udsætte eller
standse, hvis domfældte begærer
det.
84
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 87: Lovudkast til forslag til lov om ændringer af logningsreglerne, fra justitsministeren
2804149_0085.png
UDKAST
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den
1. april 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-9, træder i kraft
den 1. juli 2024.
Stk. 3.
§ 1, nr. 12 og 13, finder
ikke anvendelse på domme fra Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, der er
afsagt før lovens ikrafttræden.
85