Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 84
Offentligt
Nyborg, den 20. december 2023
Folketingets Retsudvalg
I forbindelse med Justitsministerens forelæggelse af spørgsmålet om ophævelse af
forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet efter grundlovens § 57,
blev der valgt en uformel og ikke tidligere set fremgangsmåde.
Det er min opfattelse, at fremgangsmåden rejser en række spørgsmål om, hvorvidt der
dermed blev taget tilstrækkeligt hensyn til den demokratiske proces, som er forudsat i
grundloven og tillige beskrevet i Folketingets Forretningsorden og som hidtil har været fulgt i
praksis.
Jeg vil ikke her komme nærmere ind på detaljerne, men henvise til det notat om
problemstillingen, som jeg vedhæfter. Notatet indeholder en gennemgang af regler og praksis
og en beskrivelse af den debat, som rejste sig i kølvandet af processen.
Notatet afsluttes med forslag til en fremtidig proces, som efter min opfattelse bør kunne
bidrage til en mere demokratisk og afbalanceret behandling af lignende sager.
Jeg håber, at Retsudvalget vil finde notatet nyttigt.
Med venlig hilsen
Jan Staal Andersen
Gyvelvænget 5
5800 Nyborg