Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2023
Formueretskontoret
Christina Birkedal
Christensen
2021-00992
3037982
Forlængelse af fristen for arbejdet i udvalget om revision af
lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger
Ved brev af 25. juni 2021 til Folketingets Retsudvalg (REU, Alm. del – bilag
368) oplyste den forhenværende justitsminister om nedsættelsen af udvalget
om revision af lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende fonde og visse
foreninger (fondsudvalget). Ifølge udvalgets kommissorium skulle arbejdet
så vidt muligt have været afsluttet inden udgangen af 2022. Efterfølgende
blev Folketingets Retsudvalg den 21. februar 2023 (REU, Alm. del – bilag
81) orienteret om, at fristen for udvalgets afslutning blev forlænget til
udgangen af 2023.
Udvalgets opgave omfatter en gennemgribende revision af fondsloven med
henblik på at understøtte fondenes arbejde og skabe den fornødne kontrol
med området. Fondsområdet er præget af stor kompleksitet, og det er derfor
vigtigt, at udvalget har fornøden tid til at behandle den brede vifte af temaer,
som kommissoriet indeholder.
Kommissoriet forudsætter således en afdækning af en lang række
problemstillinger lige fra spørgsmål om styrkelse af tilsyn og kontrol med
fondene til overvejelser om kapitalstruktur, regnskab og revision, ligesom
der også skal ses på, om visse regler er for restriktive. Det forudsættes
ligeledes i kommissoriet, at udvalget i sine overvejelser bl.a. skal inddrage
erfaringer fra området vedrørende erhvervsdrivende fonde.
Fondsudvalgets formand har oplyst Justitsministeriet om, at udvalget er nået
langt i arbejdet, men at det fortsat mangler at nå i mål med enkelte
væsentlige emner, ligesom der forude ligger et større arbejde med at
udarbejde betænkning og lovudkast.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk