Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 80
Offentligt
2799895_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2023
Nordatlantkontoret
Ketilbjørn Hertz
2023-06736
3003299
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret)
§1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 18. septem-
ber 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter ”1. instans,”: ”eller som er henvist efter
§ 57 a,”.
2.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”Det samme gælder
i de tilfælde, der er nævnt i § 57 a, stk. 5.”
3.
Efter § 57 indsættes:
Ӥ
57 a.
Retten i Grønland kan efter anmodning fra en part henvise en
civil retssag, jf. § 54, nr. 1, til behandling ved Grønlands Landsret, hvis sa-
gen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen
og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Side 1/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Stk. 2.
Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved kredsretten
eller Retten i Grønland, kan henvisning kun ske efter anmodning fra begge
parter.
Stk. 3.
Anmodning om henvisning skal fremsættes inden forberedelsens
afslutning, jf. § 223, stk. 1.
Stk. 4.
Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved en
beslutning, der skal begrundes.
Stk. 5.
Grønlands Landsret påser af egen drift, at betingelserne for hen-
visning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, afviser landsretten
at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til Retten i Grønland til fortsat
behandling. Landsrettens afgørelse træffes ved en beslutning, der skal be-
grundes.”
4.
I
§ 59
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
Grønlands Landsret behandler endvidere de sager, som i medfør
af § 57 a er henvist fra Retten i Grønland til Grønlands Landsret som 1.
instans.”
5.
I
§ 60
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
Højesteret behandler endvidere de sager, som er afgjort af Grøn-
lands Landsret som 1. instans, og som kan indbringes for Højesteret som 2.
instans efter reglerne i denne lov.”
6.
I
§ 515, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”Grønlands Landsret”: ”som 2. in-
stans”.
7.
I
§ 515, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”8 uger” til: ”4 uger”.
8.
Efter § 515 indsættes:
Ӥ 515 a.
Domme, der er afsagt af Grønlands Landsret som 1. instans,
kan ankes til Højesteret af en part, der ved dommen ikke har fået fuldt med-
hold i sin påstand.”
9.
I
§ 516
indsættes efter ”ankesagens”: ”iværksættelse og”.
10.
I
§ 526, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
”Endvidere kan en beslutning om afvisning, der
træffes af Grønlands Lands-
ret efter § 57 a, stk. 5, kæres til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevil-
lingsnævnet.”
Side 2/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
11.
I
§ 527
indsættes efter ”kæresagers”: ”iværksættelse og”.
12.
I
§ 527
indsættes som
2. pkt.:
”Kærefristen er dog 4 uger.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for domme, der er afsagt
inden lovens ikrafttræden. For sådanne domme finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Side 3/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Henvisning af principielle civile sager til Grønlands Landsret
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab med Grøn-
land i Rigsfællesskabet. I fællesskab med Grønland vil regeringen derfor
udvikle danske ansvarsområder, blandt andet ved at opdatere lovgivningen
for Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Det er vigtigt, at
den lovgivning for Grønland, som Danmark har ansvaret for, er tidssvarende
og af god kvalitet.
Naalakkersuisut har anmodet om, at der i grønlandsk retspleje indføres
samme mulighed for at henvise principielle civile retssager af videreræk-
kende samfundsmæssig betydning til behandling ved landsret i 1. instans,
som der er gældende i Danmark.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Naalakkersuisuts anmodning, og det fore-
slås på den baggrund, at der i retsplejelov for Grønland indsættes en regel
om henvisning af en civil retssag til Grønlands Landsret til behandling i 1.
instans efter anmodning fra en part, hvis sagen er af principiel karakter og
Side 4/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig
samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Muligheden forventes kun at kunne blive anvendt i få tilfælde, og der vil
som altovervejende hovedregel være tale om sager, hvor Procesbevillings-
nævnet efter de gældende regler måtte forventes efter ansøgning at ville
have givet tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret som 3. instans.
Lovforslaget giver dermed mulighed for, at særligt principielle og sam-
fundsmæssigt vidtrækkende civile retssager i Grønland, som under alle om-
stændigheder måtte forventes afgjort endeligt ved Højesteret, fremover vil
kunne behandles ved to instanser ligesom i Danmark fremfor som i dag at
blive behandlet ved tre instanser.
Det bemærkes, at når der i lovforslagets bemærkninger henvises til »retsple-
jeloven«, sigtes der til retsplejelov for Grønland, medmindre andet er angi-
vet.
2. Henvisning af principielle sager til Grønlands Landsret
2.1. Gældende ret
Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf. retsplejelovens § 57.
Parterne kan aftale, at en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal
behandles af kredsretten, jf. retsplejelovens § 202. Kredsretten kan dog uan-
set en sådan aftale henvise sagen til Retten i Grønland efter retsplejelovens
§ 56, hvis sagen angår særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål,
sagen er af principiel karakter eller sagen har særlig indgribende betydning
for en part.
Grønlands Landsret behandler de sager, som er afgjort af en kredsret eller
af Retten i Grønland som 1. instans, og som kan indbringes for landsretten
som 2. instans efter retsplejelovens regler, jf. retsplejelovens § 59.
Højesteret behandler de sager, som er afgjort af Grønlands Landsret som 2.
instans, og som med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for
Højesteret som 3. instans efter reglerne i denne lov, jf. retsplejelovens § 60.
Side 5/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at Den Grønlandske Retsvæ-
senskommission havde overvejet, om sager af en særlig beskaffenhed burde
behandles af Grønlands Landsret som 1. instans, således at anke til Højeste-
ret kunne ske uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. herved den danske
retsplejeordning, hvorefter visse sager behandles i 1. instans ved landsret-
terne. Henset til den særlige ordning for de grønlandske domstole i 1. instans
kunne kommissionen imidlertid ikke pege på et egnet kriterium for afgræns-
ningen af de meget få sager, for hvilke en sådan ordning ville være velbe-
grundet. Der henvises til betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske
retsvæsen, bind II, side 237.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1.
Ordningen med kredsretterne og Retten i Grønland som domstole i 1.
instans og Grønlands Landsret som domstol i 2. instans blev gennemført ved
retsplejeloven af 2008, der trådte i kraft i 2010, men byggede på forslag fra
Den Grønlandske Retsvæsenskommission, der afsluttede sit arbejde i 2002.
Fordelingen af civile sager i 1. instans mellem kredsretten og Retten i Grøn-
land blev ændret i 2014, jf. lov nr. 740 af 25. juni 2014, men denne lovæn-
dring berørte ikke sagsfordelingen mellem kredsretterne/Retten i Grønland
på den ene side og Grønlands Landsret på den anden side.
Instansordningen for civile retssager i Danmark blev reformeret i 2007 og
justeret i 2014. Den danske ordning går nu ud på, at byretten er den almin-
delige domstol i 1. instans, men at en civil retssag efter anmodning fra en
part kan henvises til behandling ved landsretten i 1. instans, hvis sagen er af
principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsud-
viklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Byrettens dom i en civil retssag kan med visse begrænsninger ankes til
landsretten, hvis afgørelse i ankesagen med Procesbevillingsnævnets tilla-
delse kan ankes til Højesteret. Landsrettens dom i en civil retssag i 1. instans
kan derimod frit ankes til Højesteret.
Det er et grundlæggende element i instansordningen for civile retssager i
Danmark, at centrale elementer i Højesterets opgaver er at sikre retsenheden
og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for
retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfunds-
mæssig rækkevidde, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 96 som fremsat,
side 3. Derimod bør Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes
Side 6/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige
vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle
retsspørgsmål allerede er afklaret.
2.2.2.
Naalakkersuisut har anmodet om, at der i grønlandsk retspleje indfø-
res samme mulighed for at henvise principielle civile retssager af videre-
rækkende samfundsmæssig betydning til behandling ved landsret i 1. in-
stans, som der er gældende i Danmark.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Naalakkersuisuts anmodning. Justitsmini-
steriet lægger bl.a. vægt på, at Højesteret er den fælles øverste domstol for
hele riget, og at ordningen udformes sådan, at Højesterets ressourcer fortsat
koncentreres om opgaverne med at sikre retsenheden og at træffe afgørelse
i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og
retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
2.2.3.
Det foreslås på den baggrund, at der i den grønlandske retsplejelov
indsættes en regel om henvisning af en civil retssag til Grønlands Landsret
til behandling i 1. instans efter anmodning fra en part, hvis sagen er af prin-
cipiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudvik-
lingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Det foreslås, at disse sager skal behandles med tre dommere i Grønlands
Landsret, sådan at landsretten tiltrædes af to landsdommere fra Danmark,
svarende til den gældende ordning, når Grønlands Landsret er ankeinstans
for Retten i Grønland, jf. retsplejelovens § 7, stk. 2.
Det foreslås, at ordningen ligesom i Danmark skal omfatte almindelige ci-
vile retssager. Ordningen vil bl.a. ikke omfatte familiesager.
Almindelige civile retssager behandles i dag ved Retten i Grønland i 1. in-
stans, og det foreslås, at afgørelse om, hvorvidt henvisning til Grønlands
Landsret skal ske, når en part har anmodet om det, skal træffes af Retten i
Grønland ved en beslutning, der skal begrundes. Afgørelsen kan kæres til
Grønlands Landsret efter retsplejelovens almindelige regler.
Herudover foreslås det i overensstemmelse med den danske ordning, at
Grønlands Landsret af egen drift skal påse, at betingelserne for henvisning
er opfyldt. Bl.a. med henblik på at lette en hensigtsmæssig koordinering af
landsretternes praksis med hensyn til adgangen til at få en civil retssag
Side 7/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
behandlet ved landsret i 1. instans foreslås det, at Grønlands Landsret tiltræ-
des af to landsdommere fra Danmark, når retten påser, at betingelserne for
henvisning er opfyldt.
Ligeledes i overensstemmelse med den danske ordning foreslås det, at hvis
Grønlands Landsret beslutter, at betingelserne for henvisning ikke er opfyldt
og derfor returnerer sagen til Retten i Grønland, kan landsrettens afgørelse
herom kæres til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Den foreslåede adgang til henvisning af en civil retssag til Grønlands Lands-
ret til behandling i 1. instans er den samme som den, der gælder i Danmark,
og det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt på
samme måde som den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8 og 10, og bemærkningerne her-
til.
2.2.4.
Forslaget indebærer, at der som noget nyt vil forekomme sager, hvor
Grønlands Landsrets dom kan ankes til Højesteret uden Procesbevillings-
nævnets tilladelse, og at der vil kunne forekomme afgørelser fra Grønlands
Landsret om at afvise en henvisning til landsretten, som kan kæres til Høje-
steret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Der er derfor behov for at tage stilling til, hvordan sådanne anker og kærer
skal iværksættes, herunder hvad anke- og kærefristen skal være.
Retsplejelovens frist for at ansøge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til
anke til Højesteret i civile sager er i dag 8 uger. Det fremgår af forarbejderne
til retsplejeloven, at fristen er sat til 8 uger for at undgå unødvendige for-
skelle mellem grønlandske og danske regler, idet den tilsvarende frist i Dan-
mark dengang var 8 uger (fristen i Danmark blev i 2014 nedsat til 4 uger).
Før retsplejeloven af 2008, der trådte i kraft i 2010, var fristen for at ansøge
Procesbevillingsnævnet om tilladelse efter den grønlandske retsplejelov 4
uger. Der henvises til betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske rets-
væsen, bind II, side 613.
Retsplejelovens frist for at ansøge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til
kære til Højesteret i civile sager er 4 uger, hvilket fraviger den tilsvarende
frist i Danmark på 2 uger. Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at
Side 8/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
fristen er sat til 4 uger henset til postgangen i Grønland. Der henvises til
betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen, bind II, side 615.
Retsplejeloven angiver ikke fristen for at iværksætte anke eller kære til Hø-
jesteret, når Procesbevillingsnævnet har givet 3. instansbevilling.
Retsplejeloven indeholder regler om, at for ankesagens henholdsvis kære-
sagers behandling ved Højesteret gælder i øvrigt reglerne i den danske rets-
plejelov med de ændringer, der følger af forholdenes forskellighed, jf. rets-
plejelovens §§ 516 og 527. Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven,
at disse bestemmelser fastlægger reglerne for ankesagens henholdsvis kæ-
resagers behandling ved Højesteret, når først sagen er indbragt, jf. Folke-
tingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1521 og 1524.
Det foreslås på den baggrund, at ikke alene behandlingen af anke- og kære-
sager ved Højesteret, men også selve iværksættelsen af anke og kære til Hø-
jesteret skal ske efter reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer,
der følger af forholdenes forskellighed.
Forslaget indebærer, at når der efter de foreslåede regler er adgang til at
indbringe en dom fra Grønlands Landsret henholdsvis en beslutning om at
afvise en henvisning til landsretten for Højesteret uden Procesbevillings-
nævnets tilladelse, skal det ske inden for de frister og på den måde, som
fremgår af den danske retsplejelovs regler om henholdsvis anke og kære til
Højesteret, jf. dog nedenfor om kærefristen.
Forslaget indebærer samtidig, at det præciseres, at dette også gælder, når
anke eller kære sker til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
I tilknytning hertil foreslås det at ændre den gældende frist på 8 uger for at
ansøge om tilladelse til at anke til Højesteret som 3. instans i en civil retssag
til en frist på 4 uger. Formålet med forslaget er at bringe fristen i overens-
stemmelse med den tilsvarende gældende danske frist og i overensstem-
melse med den frist, der efter forslaget vil gælde for at iværksætte anken,
når Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse. Som nævnt har fristen også
tidligere været 4 uger og blev kun ændret til 8 uger for at tilpasse den til den
dagældende danske frist.
Samtidig foreslås det, at kærefristen for kære til Højesteret skal være 4 uger
ligesom fristen for at ansøge om kæretilladelse hos Procesbevillingsnævnet.
Side 9/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Dette er en fravigelse af kærefristen på 2 uger efter den danske retsplejelov.
Fravigelsen skyldes de grønlandske forhold, jf. ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 9, 11 og 12, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget indebærer, at der bliver mulighed for efter anmodning fra en
part at henvise en civil retssag til Grønlands Landsret til behandling i 1. in-
stans, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for rets-
anvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig række-
vidde i øvrigt.
Muligheden forventes kun at kunne blive anvendt i få tilfælde, og der vil
som altovervejende hovedregel være tale om sager, hvor Procesbevillings-
nævnet efter de gældende regler måtte forventes efter ansøgning at ville
have givet tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret som 3. instans.
På den baggrund forventes lovforslaget ikke at medføre en målbar forøgelse
af antallet af civile ankesager fra Grønland i Højesteret.
Der er endvidere tale om sager, som i dag ville skulle behandles ved Retten
i Grønland med fri ankeadgang til Grønlands Landsret, hvor der også efter
gældende ret ville skulle medvirke tre landsdommere ved sagens behandling
i landsretten.
På den baggrund forventes lovforslaget alene at medføre begrænset merar-
bejde i Grønlands Landsret, fordi det kan være mere arbejdskrævende at
behandle en retssag i 1. instans end en ankesag, hvilket imidlertid modsvares
af en tilsvarende lettelse for Retten i Grønland, som ikke længere vil skulle
behandle de pågældende sager i 1. instans.
I betragtning af det forventede meget begrænsede antal berørte sager for-
ventes merarbejdet for Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret
med at behandle anmodninger om henvisning og kæremål herom ligeledes
at være beskedent.
Side 10/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Samlet set forventes lovforslaget ikke at have økonomiske eller implemen-
teringsmæssige konsekvenser for staten af betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller implementeringsmæssige konse-
kvenser for kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget giver mulighed for, at særligt principielle og samfundsmæssigt
vidtrækkende civile retssager, som under alle omstændigheder måtte for-
ventes afgjort endeligt ved Højesteret, kan behandles ved to instanser frem-
for som i dag ved tre instanser.
For de få virksomheder, der er parter i sådanne særligt principielle og sam-
fundsmæssigt vidtrækkende civile retssager, vil dette medføre en admini-
strativ og økonomiske lettelse.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [*] 2023 til den [*] 2023 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
[*]
Side 11/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
2799895_0012.png
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser
for stat, kommu-
ner og regioner
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Økonomiske
Lettelse for de få virksomheder, der Ingen
konsekvenser
er parter i særligt principielle og sam-
for erhvervslivet fundsmæssigt vidtrækkende civile
retssager
Administrative Lettelse for de få virksomheder, der Ingen
konsekvenser
er parter i særligt principielle og sam-
for erhvervslivet fundsmæssigt vidtrækkende civile
retssager
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Side 12/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
2799895_0013.png
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Side 13/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Retsplejelovens § 7 angår sammensætningen af Grønlands Landsret.
Det fremgår af § 7, stk. 1 og 2, at Grønlands Landsret består af en lands-
dommer, og at landsretten i sager, der er afgjort af Retten i Grønland som
1. instans, under hovedforhandlingen tiltrædes af yderligere 2 landsdom-
mere fra Danmark. Landsdommeren ved Grønlands Landsret, som er ret-
tens formand, kan beslutte, at landsretten skal tiltrædes af 2 landsdommere
også uden for hovedforhandlingen.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
efter ”1. instans” at indsætte ”eller som er
henvist efter § 57 a”.
Forslaget indebærer, at Grønlands Landsret under hovedforhandlingen af
en sag, der er henvist til landsretten til behandling i 1. instans i medfør af
den foreslåede § 57 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal tiltrædes af 2 lands-
dommere fra Danmark.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum, hvorefter
det samme gælder i de tilfælde, der er nævnt i § 57 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at Grønlands Landsret ligeledes skal tiltrædes af 2
landsdommere fra Danmark, når landsretten i medfør af det foreslåede
§ 57 a, stk. 5, i forbindelse med, at Retten i Grønland har henvist en civil
retssag til landsretten, påser, at betingelserne for henvisning er opfyldt. Da
afgørelse efter § 57 a, stk. 5, træffes på skriftligt grundlag, vil det i disse
tilfælde ikke være nødvendigt, at landsdommerne fra Danmark rejser til
Grønland i den anledning. Voteringen mellem landsdommeren i Grønland
og landsdommerne fra Danmark vil kunne gennemføres ved anvendelse af
telekommunikation i form af et telefon- eller videomøde og/eller skriftligt.
Det er forudsat i forarbejderne til den danske retsplejelov, at sagsbehand-
lingen i landsretterne tilrettelægges således, at henviste sager ved modta-
gelsen registreres til den samme afdeling i hver landsret med det sigte at
øge koordineringen af henvisninger til landsretten, jf. Folketingstidende
Side 14/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
2013-14, A, L 96 som fremsat, side 6 og 10. Østre og Vestre Landsret har i
oktober 2023 oplyst, at landsretterne administrerer henvisningsordningen
som forudsat i forarbejderne.
Det forudsættes på den baggrund, at beskikkelsen af de landsdommere fra
Danmark, der tiltræder Grønlands Landsret ved afgørelser efter § 57 a, stk.
5, tilrettelægges med sigte på, at de pågældende landsdommere kan øge
koordineringen af praksis ved Østre og Vestre Landsret for henvisninger til
landsretten med praksis ved Grønlands Landsret, således at det sikres, at
den foreslåede bestemmelse om henvisning til Grønland Landsret vil blive
anvendt på samme måde som den tilsvarende bestemmelse i den danske
retsplejelov. Det kan f.eks. ske ved, at landsdommerne helt eller delvis be-
skikkes blandt landsdommere, der har deltaget i tilsvarende afgørelser efter
den danske retsplejelovs § 226, stk. 5, eller ved at de beskikkede lands-
dommere på anden måde er bekendt med Østre og Vestre Landsrets trykte
og utrykte praksis vedrørende henvisninger til landsretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven som
§ 57 a
med regler om henvisning af en civil retssag fra Retten i Grønland til
Grønlands Landsret.
Det foreslås i
stk. 1,
at Retten i Grønland efter anmodning fra en part kan
henvise en civil retssag, jf. § 54, nr. 1, til behandling ved Grønlands
Landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for
retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig ræk-
kevidde i øvrigt.
Forslaget indebærer, at en civil retssag, der er under behandling ved Retten
i Grønland, efter anmodning fra en part kan henvises til behandling ved
Grønlands Landsret i 1. instans, når de angivne betingelser er opfyldt.
Forslaget omfatter civile retssager som nævnt i retsplejelovens § 54, nr. 1.
Dette gælder også civile retssager, som efter deres art er omfattet af § 54,
nr. 1, og som desuden i medfør af lov, landstingslov eller landstingsforord-
ning er henlagt til Retten i Grønland som 1. instans, jf. retsplejelovens
§ 57, stk. 2. Forslaget omfatter derimod ikke f.eks. ægteskabs- og
Side 15/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
forældremyndighedssager, faderskabssager, sager om umyndiggørelse og
lavværgemål eller skiftesager som nævnt i retsplejelovens § 54, nr. 3-6.
Det er et krav, at mindst én af parterne anmoder om henvisning til lands-
retten, men der er ikke noget til hinder for, at retten af egen drift spørger
parterne, om en af dem ønsker at anmode om henvisning til landsretten.
Om tilfælde, hvor henvisning kræver en fælles anmodning fra begge par-
ter, henvises til bemærkningerne nedfor vedrørende det foreslåede stk. 2.
Det er en betingelse for henvisning, at sagen er af principiel karakter og
herudover har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen el-
ler væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Bestemmelsen skal forstås på samme måde som den danske retsplejelovs
§ 226, stk. 1, om henvisning af civile retssager fra byretten til landsretten.
Sager
af ”principiel
karakter”
er
navnlig sager, der vedrører lovfortolk-
ning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Uden for ka-
tegorien af sager af principiel karakter falder f.eks. sager, hvis afgørelse
hovedsagelig beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skøns-
mæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vi-
dererækkende betydning.
Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også
har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en
væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efter omstændig-
hederne være tale om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må
indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsrefor-
mens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og derfor bør kunne ind-
bringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilladelse.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved
kredsretten eller Retten i Grønland, kan henvisning kun ske efter anmod-
ning fra begge parter.
Forslaget indebærer, at hvis sagens parter tidligere har aftalt, at sagen skal
behandles ved kredsretten eller Retten i Grønland, kan henvisning til
Grønlands Landsret efter den foreslåede bestemmelse kun ske efter an-
modning fra begge parter. Dette omfatter også tilfælde, hvor sagen før sa-
gens anlæg har indgået aftale om, at en eventuel senere retssag om et
Side 16/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
bestemt retsforhold mellem dem i givet fald skal behandles ved kredsretten
eller Retten i Grønland.
Henvisning til Grønlands Landsret efter den foreslåede bestemmelse kan
kun ske, når sagen verserer ved Retten i Grønland. Hvis parterne har aftalt,
at sagen skal behandles ved kredsretten, jf. retsplejelovens § 202, vil
spørgsmålet om henvisning til Grønlands Landsret kun kunne opstå, hvis
kredsretten forinden har henvist sagen til Retten i Grønland, jf. retsplejelo-
vens § 56.
Det foreslås i
stk. 3,
at anmodning om henvisning skal fremsættes inden
forberedelsens afslutning, jf. § 223, stk. 1.
Forslaget indebærer, at en sag kun kan henvises til Grønlands Landsret ef-
ter den foreslåede bestemmelse, hvis en part
–
eller i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 2, begge parter
–
anmoder herom, før forberedelsen sluttes ef-
ter retsplejelovens § 223, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 4,
at afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke,
træffes ved en beslutning, der skal begrundes.
Forslaget indebærer, at hvad enten Retten i Grønland imødekommer eller
ikke imødekommer en parts eller parternes anmodning om henvisning af
sagen til Grønlands Landsret, skal rettens beslutning ledsages af grunde.
Det foreslås i
stk. 5,
at Grønlands Landsret af egen drift påser, at betingel-
serne for henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, afvi-
ser landsretten at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til Retten i
Grønland til fortsat behandling. Landsrettens afgørelse træffes ved en be-
slutning, der skal begrundes.
Forslaget indebærer, at Grønlands Landsret for at understøtte, at de sager,
der kan indbringes for Højesteret som 2. instans, er egnede til at sikre, at
målet vedrørende Højesterets rolle og opgaver kan nås, af egen drift skal
påse, at betingelserne for henvisning er opfyldt. Landsretten skal herefter
afvise en henvisning fra Retten i Grønland til Grønlands Landsret, hvis be-
tingelserne for henvisning ikke er opfyldt.
Side 17/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Det foreslås i den forbindelse, at en sådan afvisning skal kunne kæres til
Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. lovforslagets § 1,
nr. 10.
Det foreslås, at Grønlands Landsret skal tiltrædes af 2 landsdommere fra
Danmark i de tilfælde, der er nævnt i det foreslåede stk. 5, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2. Det betyder, at når Grønlands Landsret i medfør af det foreslå-
ede stk. 5 påser, at betingelserne for henvisning er opfyldt, skal landsretten
tiltrædes af 2 landsdommere fra Danmark. Voteringen mellem landsdom-
meren i Grønland og landsdommerne fra Danmark vil i givet fald kunne
ske ved anvendelse af telekommunikation i form af et telefon- eller video-
møde og/eller skriftligt.
Det forudsættes, at beskikkelsen af de landsdommere fra Danmark, der til-
træder Grønlands Landsret ved afgørelser efter § 57 a, stk. 5, tilrettelægges
med sigte på, at de pågældende landsdommere kan øge koordineringen af
praksis ved Østre og Vestre Landsret for henvisninger til landsretten med
praksis ved Grønlands Landsret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 2, således at det sikres, at den foreslåede bestemmelse om henvisning
til Grønlands Landsret vil blive anvendt på samme måde som den tilsva-
rende bestemmelse i den danske retsplejelov .
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Retsplejelovens § 59 fastlægger Grønlands Landsrets opgaver. Det frem-
går af bestemmelsen, at Grønlands Landsret behandler de sager, som er af-
gjort af en kredsret eller af Retten i Grønland som 1. instans, og som kan
indbringes for landsretten som 2. instans efter reglerne i retsplejeloven.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2
i
§ 59,
hvorefter Grønlands Landsret
endvidere behandler de sager, som i medfør af § 57 a er henvist fra Retten
i Grønland til Grønlands Landsret som 1. instans.
Forslaget giver hjemmel til, at Grønlands Landsret kan behandle de civile
retssager, som henvises fra Retten i Grønland til Grønlands Landsret i
medfør af den foreslåede § 57 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 18/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Til nr. 5
Retsplejelovens § 60 fastlægger Højesterets opgaver inden for grønlandsk
retspleje. Det fremgår af bestemmelsen, at Højesteret behandler de sager,
som er afgjort af Grønlands Landsret som 2. instans, og med Procesbevil-
lingsnævnets tilladelse kan indbringes for Højesteret efter reglerne i rets-
plejeloven.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2
i
§ 60,
hvorefter Højesteret endvidere
behandler de sager, som er afgjort af Grønlands Landsret som 1. instans,
og som kan indbringes for Højesteret som 2. instans efter reglerne i rets-
plejeloven.
Forslaget giver hjemmel til, at Højesteret kan behandle de civile anke- og
kæresager, som uden Procesbevillingsnævnets tilladelse appelleres fra
Grønlands Landsret til Højesteret i medfør af de foreslåede § 515 a og
§ 526, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 og 7
Retsplejelovens § 515 indeholder regler om anke til Højesteret i civile sa-
ger.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at
d
omme, der er afsagt af Grønlands
Landsret, ikke kan ankes. Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 1 a i den dan-
ske retsplejelov, kan dog give tilladelse til anke til Højesteret, hvis sagen
er af principiel karakter.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at ansøgning om tilladelse til anke
efter stk. 1, senest 8 uger efter at dommen er afsagt, skal indgives til lands-
dommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og videresender den
til Procesbevillingsnævnet. Ansøgningen kan også indgives direkte til Pro-
cesbevillingsnævnet, der i så fald indhenter en udtalelse fra landsdomme-
ren om sagen. Nævnet kan undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgningen
indgives senere end den nævnte frist, men senest 1 år efter at dommen er
afsagt.
Side 19/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 515, stk. 1, 1. pkt.,
efter ”Grønlands Landsret” at indsætte
”som 2. instans”.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at principielle civile retssa-
ger af vidererækkende samfundsmæssig betydning fremover skal kunne
henvises til Grønlands Landsret til behandling i 1. instans, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Alle domme afsagt af Grønlands Landsret er i dag domme i ankesager,
hvor Grønlands Landsret træffer afgørelse i 2. instans. Den foreslåede æn-
dring af § 515, stk. 1, indebærer, at den gældende regel om, at domme af-
sagt af Grønlands Landsret ikke kan ankes, men at Procesbevillingsnævnet
dog kan give tilladelse til anke til Højesteret, videreføres uændret for så
vidt angår domme i ankesager, hvor Grønlands Landsret træffer afgørelse i
2. instans.
Derimod vil reglen om udelukkelse af anke og mulighed for tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet ikke gælde for domme i de principielle civile rets-
sager med vidererækkende samfundsmæssig betydning, som Grønlands
Landsret fremover som noget nyt vil behandle som 1. instans. For disse
domme foreslås en ny regel om fri ankeadgang til Højesteret, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8.
Det foreslås i
§ 515, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre ”8 uger” til ”4 uger”.
Forslaget indebærer, at fristen for at ansøge Procesbevillingsnævnet om til-
ladelse til at anke en dom afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans i en
civil retssag fremover vil være 4 uger, hvor fristen i dag er 8 uger.
Det foreslås, at den foreslåede kortere ansøgningsfrist på 4 uger skal finde
anvendelse på domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 2. For domme afsagt før lovens ikrafttræden vil ansøgningsfristen
stadig være 8 uger, også når ansøgningen indgives efter lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 515 a om anke
af domme afsagt af Grønlands Landsret i civile retssager i 1. instans.
Side 20/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Det foreslås med
§ 515 a,
at domme, der er afsagt af Grønlands Landsret
som 1. instans, kan ankes til Højesteret af en part, der ved dommen ikke har
fået fuldt medhold i sin påstand.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at principielle civile retssa-
ger af vidererækkende samfundsmæssig betydning fremover skal kunne
henvises til Grønlands Landsret til behandling i 1. instans, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Den foreslåede § 515 a indebærer, at Grønlands Landsrets dom i en sådan
civil retssag i 1. instans vil kunne ankes til Højesteret uden Procesbevil-
lingsnævnets tilladelse. Som det gælder ved anke i øvrigt, kan dommen an-
kes af en part, der ved dommen ikke har fået fuldt medhold i sin påstand.
Om ankefristen og fremgangsmåden ved iværksættelse af anke henvises til
lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Det er alene dommen i sagen, der kan ankes til Højesteret uden Procesbe-
villingsnævnets tilladelse. Beslutninger, som Grønlands Landsret træffer
under behandlingen af sagen, kan alene kæres med Procesbevillingsnæv-
nets tilladelse, jf. retsplejelovens § 526, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Retsplejelovens § 516 angår behandlingen af civile ankesager ved Højeste-
ret. Det fremgår af bestemmelsen, at for ankesagens behandling ved Høje-
steret gælder i øvrigt reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer,
der følger af forholdenes forskellighed.
Det foreslås i
§ 516
efter ”ankesagens” at indsætte ”iværksættelse og”.
Forslaget indebærer, at der også for iværksættelse af ankesagen vil gælde
reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer, der følger af forholde-
nes forskellighed.
Side 21/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Dette gælder både i de ankesager, der indbringes for Højesteret med Proces-
bevillingsnævnets tilladelse til at anke en dom afsagt af Grønlands Landsret
i 2. instans, jf. retsplejelovens § 515, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
6 og 7, og i de ankesager, der indbringes uden Procesbevillingsnævnets til-
ladelse ved anke af en dom afsagt af Grønlands Landsret i 1. instans, jf.
retsplejelovens § 515 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.
Det betyder, at anke sker ved indlevering af ankestævning til den ret, hvis
dom indankes, dvs. til Grønlands Landsret, jf. den danske retsplejelovs
§ 372. Ankestævningen skal indleveres inden 4 uger fra dommens afsigelse
eller, hvis der er meddelt tilladelse efter retsplejelovens § 515, inden 4 uger
efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Højesteret kan undtagelsesvis til-
lade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse.
Forholdenes forskellighed indebærer, at ankestævningen kan affattes på
grønlandsk eller dansk efter appellantens valg, jf. retsplejelovens § 95, stk.
1, om, at retssproget er grønlandsk og dansk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Retsplejelovens § 526 indeholder regler om kære til Højesteret i civile sager.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at beslutninger, der træffes af Grøn-
lands Landsret, ikke kan kæres. Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 1 a i
den danske retsplejelov, kan dog give tilladelse til kære til Højesteret, hvis
kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at ansøgning om tilladelse til kære
efter stk. 1, senest 4 uger efter at afgørelsen er truffet, skal indgives til
landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og videresender
den til Procesbevillingsnævnet. Ansøgningen kan også indgives direkte til
Procesbevillingsnævnet, der i så fald indhenter en udtalelse fra landsdom-
meren om sagen. Nævnet kan undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøg-
ningen indgives senere end den nævnte frist, men senest 6 måneder efter at
afgørelsen er truffet.
Side 22/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 526, stk. 1,
at indsætte et nyt
3. pkt.,
hvorefter en beslutning
om afvisning, der træffes af Grønlands Landsret efter § 57 a, stk. 5, kan
kæres til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Forslaget indebærer, at en beslutning fra Grønlands Landsret i medfør af det
foreslåede § 57 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om at afvise en henvis-
ning fra Retten i Grønland af en civil retssag til Grønlands Landsret vil
kunne kæres til Højesteret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det er kun en beslutning om at afvise en henvisning i medfør af det foreslå-
ede § 57 a, stk. 5, der kan kæres til Højesteret uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Hvis Retten i Grønland beslutter ikke at imødekomme en anmod-
ning om at henvise sagen til Grønlands Landsret, og denne beslutning kæres
til Grønlands Landsret, som stadfæster beslutningen om, at sagen ikke hen-
vises, kan Grønlands Landsrets beslutning i kæresagen kun kæres til Høje-
steret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 526.
Om kærefristen og fremgangsmåden ved iværksættelse af kære henvises til
lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 og 12
Retsplejelovens § 527 angår behandlingen af civile kæresager ved Højeste-
ret. Det fremgår af bestemmelsen, at for kæresagers behandling ved Høje-
steret gælder i øvrigt reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer,
der følger af forholdenes forskellighed.
Det foreslås i
§ 527
efter ”kæresagers” at indsætte ”iværksættelse og”
samt
at indsætte et nyt
2. pkt.,
hvorefter kærefristen dog er 4 uger.
Forslaget indebærer, at der også for iværksættelse af kæresager vil gælde
reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer, der følger af forholde-
nes forskellighed, og med den modifikation, at kærefristen er 4 uger.
Dette gælder både i de kæresager, der indbringes for Højesteret med Pro-
cesbevillingsnævnets tilladelse i medfør af de gældende § 526, stk. 1, 2. pkt.,
og stk. 2, og i de kæresager, der indbringes uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse i medfør af det foreslåede § 526, stk. 1, 3. pkt. (lovforslagets § 1,
Side 23/24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 80: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret), fra justitsministeren
nr. 10), om beslutninger i medfør af det foreslåede § 57 a, stk. 5 (lovforsla-
gets § 1, nr. 3), om at afvise en henvisning fra Retten i Grønland til Grøn-
lands Landsret.
Det betyder, at kære sker ved indlevering af kæreskrift til den ret, hvis dom
indankes, dvs. til Grønlands Landsret, jf. den danske retsplejelovs § 393,
stk. 2. Kæreskriftet skal indleveres inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er
truffet, eller, hvis der er meddelt tilladelse efter retsplejelovens § 516, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, inden 4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren.
Højesteret kan undtagelsesvis tillade kære indtil 6 måneder efter afgørelsen.
Forholdenes forskellighed indebærer, at kæreskriftet kan affattes på grøn-
landsk eller dansk efter appellantens valg, jf. retsplejelovens § 95, stk. 1,
om, at retssproget er grønlandsk og dansk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Bestemmelsen angår lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Der foreslås som udgangspunkt ingen særlige overgangsregler, og den fo-
reslåede adgang til at henvise principielle civile retssager af videreræk-
kende samfundsmæssig betydning til Grønlands Landsret vil også kunne
anvendes i sager, der er anlagt før lovens ikrafttræden.
Det foreslås dog i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for
domme, der er afsagt inden lovens ikrafttræden. For sådanne domme fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Det indebærer, at den foreslåede nedsættelse af fristen for at søge Proces-
bevillingsnævnet om tilladelse til at anke en dom afsagt af Grønlands
Landsret som 2. instans til Højesteret fra 8 uger til 4 uger finder anven-
delse, når Grønlands Landsrets dom er afsagt efter lovens ikrafttræden. For
domme afsagt før lovens ikrafttræden vil ansøgningsfristen stadig være 8
uger, også når ansøgningen indgives efter lovens ikrafttræden.
Side 24/24