Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 76
Offentligt
2799262_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. december 2023
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2023-10017
3079242
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., færdselsloven og flere andre love
(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022, som
ændret ved § 344 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 741 af 13. juni
2023, § 31 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr. 1553 af 12. december
2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6
indsættes som
3. pkt.:
”Tinglysningsrettens domme i sager om mortifikation og ejendomsdom kan
ankes til landsretten efter reglerne i kapitel 36 og lov om mortifikation af
værdipapirer § 8.”
2.
I
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”handle på rettens vegne” til: ”træffe
afgørelse”.
3.
I
§ 8, stk. 4,
ændres ”sagens behandling inden for rimelig tid” til:
”sagsbehandlingstiden”.
4.
I
§ 8, stk. 5,
ændres ”landsretskredsen” til: ”landsretsnævningekredsen”.
Side 1/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
5.
I
§ 12, stk. 8, 1. pkt.,
ændres ”I domsmandssager om økonomisk
kriminalitet, der forventes at have en” til: ”Hvis hovedforhandlingen i en
domsmandssag antages at ville blive af”.
6.
I
§ 12
indsættes som
stk. 9:
”Stk. 9.
Hvis sagens omfang gør det nødvendigt, kan rettens præsident
efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammensættes af 2
dommere og 3 domsmænd i domsmandssager, hvor der bliver spørgsmål om
straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette ikke er en følge af, at
der bliver spørgsmål om fastsættelse af en fællesstraf efter reglerne i
straffelovens § 40, stk. 1, og § 61. Dette gælder dog ikke i straffesager
vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286, 289
eller 290 eller § 290 a, stk. 2, medmindre sagen omfatter andre
lovovertrædelser, der er omfattet af 1. pkt. Stk. 7 finder ikke anvendelse.”
7.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”2 andre dommere” til: ”3 andre dommere”.
8.
I
§ 18, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
”Tinglysningsretten behandler endvidere sager om ejendomsdom efter
forudgående offentlig indkaldelse og sager om mortifikation af
værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder.”
9.
I
§ 19, stk. 3, nr. 3,
ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”.
10.
I
§ 20, stk. 5,
og
§ 226, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”kapitel 42, 42 a, 43, 43 a,
43 b og 44” til: ”kapitel 42-43 b”.
11.
I
§ 31 b, 1. pkt.,
og
§ 41 c, stk. 1,
ændres ”og 930 a” til: ”, 930 a og 930
b”.
12.
I
§ 60, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke, hvis undtagelsen af materialet fra forsvarerens og
sigtedes aktindsigt er ophørt før hovedforhandlingen.”
13.
§ 91, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
”Domsmænd deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet og i fastsættelsen
af sanktionen, men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser
under sagen.”
14.
§ 91, stk. 3,
ophæves.
Side 2/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
15.
I
§ 94, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”sager vedrørende lov om markedsføring
eller lov om betalinger” til: ”de sager, der er nævnt i § 225, stk. 2, nr. 3”.
16.
I
§ 148 a, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
”Sager om ejendomsdom efter forudgående offentlig indkaldelse og sager
om mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder og
grundbyrder behandles ikke på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 10.”
17.
I
§ 148 a, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”Retten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.”
18.
I
§ 148 a, stk. 9,
ændres ”2. pkt.” til: ”2. og 3. pkt.”.
19.
I
§ 148 a, stk. 10,
indsættes efter ”kapitel 44 a,”: ”anke og”.
20.
I
§ 192
indsættes som
stk. 7:
”Stk. 7.
I borgerlige sager kan retten, hvis parterne er enige herom,
tillade, at et vidne afgiver forklaring ved anvendelse af telekommunikation
med billede på anden måde end angivet i stk. 2, når det skønnes forsvarligt.”
21.
I
§ 214, stk. 4,
og
§ 881, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”stk. 8” til: ”stk. 8 eller
9”.
22.
I
§ 218 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”fremstilling af sagen, herunder i
fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer,” til: ”kort
fremstilling af sagen”.
23.
§ 218 a, stk. 2-5,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk. 2.
Ankes en dom, der ikke gengiver de afgivne forklaringer, skal
retten gengive de afgivne forklaringer i retsbogen. Gengivelsen anses som
et bilag til dommen. Retten sender gengivelsen til ankeinstansen og parterne
snarest muligt efter, at retten har fået meddelelse om anken.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for kendelser.”
24.
§ 218 b
ophæves.
Side 3/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
25.
I
§ 219 a, stk. 3, 2. pkt., § 918, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 932, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”§ 930 a” til: ”§§ 930 a eller 930 b”.
26.
I
§ 219 a, stk. 5, 2. pkt.,
udgår ”nr. 1-5,”.
27.
Efter § 245 a indsættes:
Ӥ 245 b.
En part kan anmode retten om efter aftale med vedkommende
retspræsident at henvise sagen til en anden byret, hvis en afgørelse ved
denne ret kan forventes væsentlig hurtigere og henvisningen ikke vil påføre
modparten en urimelig byrde. Før retten træffer afgørelse om henvisning,
skal modparten have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Henvisning
kan ikke ske i de i kapitel 39-43 b omhandlede sager.”
28.
I
§ 259
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk. 3.
I sager, der behandles efter kapitel 39, kan pålæg efter stk. 2
gives, hvis særlige grunde undtagelsesvis gør det nødvendigt.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
29.
I
§ 260, stk. 5,
og
§ 267 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”om mindre krav” til:
”i den forenklede proces”.
30.
I
§ 333, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”byret”: ”eller ved en byret og den
pågældende landsret”, og ”retskredsen” ændres til: ”byretskredsen”.
31.
Efter § 348 indsættes:
Ӥ 348 a.
I sager om krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange
forsinkelser skal stævningen endvidere indeholde oplysning om,
1) hvorvidt og i givet fald hvornår kravet tidligere er gjort gældende over
for sagsøgte,
2) hvorvidt Trafikstyrelsen har truffet afgørelse vedrørende kravet,
3) hvorvidt kravet angår forsinkelse, aflysning, boardingafvisning eller
nedgradering,
4) planlagt afgangstid og afgangslufthavn,
5) planlagt ankomsttid og ankomstlufthavn,
6) transporterende luftfartsselskab,
7) hvorvidt flyvningens længde var højst 1.500 km, 1.501-3.500 km eller
mere end 3.500 km, og
8) en opgørelse af kravet opdelt på
Side 4/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
a) kompensation for forsinkelse, aflysning eller boardingafvisning,
b) kompensation for nedgradering,
c) refusion af købsprisen for billetten,
d) udgifter til returflyvning,
e) udgifter til omlægning af rejsen,
f) udgifter til måltider og forfriskninger,
g) udgifter til telefonopringninger el.lign. og
h) udgifter til hotelophold og transport til opholdsstedet.
Stk. 2.
Angår kravet forsinkelse, skal stævningen endvidere indeholde
oplysning om faktisk afgangstid og afgangslufthavn og faktisk ankomsttid
og ankomstlufthavn.
Stk. 3.
Har Trafikstyrelsen truffet afgørelse vedrørende kravet, skal kopi
af afgørelsen indleveres sammen med stævningen.
Stk. 4.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal indleveres på en
særlig blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger.”
32.
I
§ 349, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”nr. 1-4,”: ”og § 348 a, stk. 1, 2 og
4,”.
33.
I
§ 349, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”stk. 4,”: ”og § 348 a, stk. 3,”.
34.
I
§ 351, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”2 uger” til: ”4 uger”.
35.
I
§ 351, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”I de i kapitel 39, 42 og 42 a omhandlede sager skal fristen dog i
almindelighed være på mindst 2 uger.”
36.
Efter § 351 indsættes:
Ӥ 351 a.
I sager om krav efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange
forsinkelser skal svarskriftet endvidere, i det omfang sagsøgte bestrider
kravet eller sagsøgerens oplysninger efter § 348 a, indeholde oplysning om,
1) hvilke oplysninger efter § 348 a sagsøgte bestrider, og hvad der efter
sagsøgtes opfattelse i stedet er tilfældet, og
2) hvilke konkrete grunde sagsøgte påberåber sig for at bestride kravet.
Stk. 2.
Påberåber sagsøgte sig usædvanlige omstændigheder, jf.
forordningens artikel 5, stk. 3, skal svarskriftet indeholde udførlige
oplysninger herom.
Side 5/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Stk. 3.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal indleveres på en
særlig blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger.”
37.
I
§ 352, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”2. pkt.,”: ”og § 351 a,”.
38.
Efter § 355 indsættes:
Ӥ 355 a.
Retten kan indkalde parterne til et forberedende møde for at
drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.
Stk. 2.
I indkaldelsen til mødet opfordrer retten parterne til selv at deltage
i mødet.
Stk. 3.
Reglerne i § 353, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.”
39.
I
§ 356, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”4 uger” til: ”8 uger”.
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., § 391,
stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
41.
I
§ 389, stk. 3, 1. pkt.,
udgår ”og § 334 a, stk. 2,”.
42.
I
§ 389 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”forberedelse”: ”eller under
behandlingen af en sag om optagelse af bevis”.
43.
Overskriften
til kapitel 39 affattes således:
”Kapitel 39
Den forenklede proces”.
44.
I
§ 400, stk. 1, nr. 1,
ændres ”50.000” til: ”100.000”.
45.
I
§ 402, stk. 1, nr. 1,
udgår ”særlig”.
46.
§ 410, stk. 2, 1.
og
4. pkt.,
og
stk. 5, nr. 1,
ophæves.
Stk. 5, nr. 2-7, bliver herefter nr. 1-6.
47.
I
§ 412, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”§§ 43 c og 43 d” til: ”§ 43 b, stk. 2 og
3,”.
48.
I
§ 449 c
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
I sager efter § 20 a i forældreansvarsloven, hvor barnets
oprindelige slægtninge ikke kender adoptivforældrene eller den, der søger
Side 6/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
adoption, må adoptivforældrenes, den adoptionssøgendes eller vidners
navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser eller i
øvrigt videregives til barnets oprindelige slægtninge.”
49.
I
§ 450 a
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
I sager efter § 20 a i forældreansvarsloven, hvor barnets
oprindelige slægtninge ikke kender adoptivforældrene eller den, der søger
adoption, kan familieretten bestemme, at en part ikke må overvære
bevisførelsen eller en del af denne. Parten skal, inden sagen afgøres, gøres
bekendt med indholdet af bevisførelsen, medmindre det vil stride mod de
hensyn, der har ført til udelukkelsen.”
50.
I
§ 453, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
”Det samme gælder en dom, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål
om samvær.”
51.
I
§ 475 g, stk. 3,
indsættes efter ”afgørelser”: ”eller i øvrigt videregives
til forældrene eller værgen”.
52.
I
§ 476, stk. 2,
ændres ”byretten på det sted, hvor ejendommen ligger”
til: ”ved anmeldelse på ejendommens blad i tingbogen”.
53.
§ 477
affattes således:
Ӥ 477.
Angår en sag i medfør af lov om mortifikation af værdipapirer
eller lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter m.m.
et tinglyst dokument, anlægges sagen ved anmeldelse af en påtegning på
dokumentet i tingbogen.”
54.
I
§ 490, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”6 måneder” til: ”12 måneder”.
55.
§ 495, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”På rettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke er mødt, kun foretages
udlæg i aktiver, der er registreret i et offentligt register.”
56.
I
§ 686, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 689, stk. 3, nr. 3,
ændres ”bøde” til: ”fængsel
i 30 dage”.
57.
I
§ 686, stk. 3, nr. 2,
og
§ 689, stk. 4, nr. 1,
udgår ”og”.
Side 7/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
58.
I
§ 686, stk. 3, nr. 3,
og
§ 689, stk. 4, nr. 2,
ændres ”for den betingede
dom.” til: ”for den betingede dom, og”.
59.
I
§ 686, stk. 3,
indsættes som
nr. 4:
”4) straffesager, hvor der er spørgsmål om, at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, medmindre sagen skønnes at være af særlig indgribende
betydning for tiltalte.”
60.
I
§ 686, stk. 4, nr. 1,
ændres ”4 år” til: ”6 år”.
61.
§ 686, stk. 4, nr. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
”2) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i
institution i medfør af straffelovens § 68, forudsat at sagen ville være
omfattet af nr. 1, hvis tiltalte var egnet til almindelig straf,
3) straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til forvaring i medfør
af retsplejelovens § 70, og”
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
62.
I
§ 686, stk. 5, nr. 2,
ændres ”nr. 1” til: ”nr. 1 og 2”.
63.
I
§ 689, stk. 4,
indsættes som
nr. 3:
”3) straffesager, hvor der er spørgsmål om, at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, medmindre sagen skønnes at være af særlig indgribende
betydning for tiltalte.”
64.
§ 702, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Taler det samlede antal sager, der er til behandling ved en byret,
og sagsbehandlingstiderne ved byretten for det, kan retten efter anmodning
fra en part eller af egen drift og efter aftale med vedkommende byrets
præsident eller med landsrettens præsident henvise en straffesag til
behandling ved en anden byret i nævningekredsen eller, hvis
omstændighederne taler for det, til en anden byret i landsretskredsen,
såfremt en afgørelse ved denne ret kan forventes væsentlig hurtigere. Før
retten træffer afgørelse om henvisning, skal parterne have adgang til at
udtale sig om spørgsmålet.”
65.
I
§ 714, 2. pkt.,
udgår ”§ 218 a, stk. 5,”.
Side 8/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
66.
I
§ 731, stk. 1,
indsættes efter litra e som nyt litra:
”f) når der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69,
dog undtaget at anklagemyndigheden påstår ophævelse af en idømt
foranstaltning,”.
Litra f-j bliver herefter litra g-k.
67.
I
§ 731, stk. 1, litra j,
der bliver litra k,
§ 871, stk. 2, nr. 6,
og
§ 987, stk.
3, 1. pkt.,
ændres ”nr. 4” til: ”nr. 2, litra b, og nr. 3”.
68.
I
§ 737, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”eller”, og efter ”nr. 2,” indsættes: ”eller
om at nægte at beskikke en ny forsvarer i medfør af § 736, stk. 1, nr. 3 eller
4,”.
69.
I
§ 831, stk. 1, nr. 4,
ændres ”§§ 68, 69, 70 eller 73” til: ”§ 70”.
70.
I
§ 831, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”retsmødet,”: ”eller bliver der
spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69,”, og ”litra a”
ændres til: ”litra a eller f”.
71.
I
§ 831, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”retsmødet,”: ”og bliver der ikke
spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69,”.
72.
I
§ 853, 2. pkt.,
ændres ”tillade tiltalte at forlade retten” til: ”efter
anmodning fra tiltalte tillade, at tiltalte ikke er til stede under
hovedforhandlingen eller en del af denne”.
73.
I
§ 855, stk. 1,
indsættes efter ”medmindre”: ”retsformanden tillader, at
tiltalte ikke er til stede, jf. § 853, 2. pkt., eller”.
74.
§ 855, stk. 3, nr. 2,
affattes således:
”2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse
a) har forladt retten uden retsformandens tilladelse eller
b) er udeblevet senere under hovedforhandlingen,”.
75.
§ 855, stk. 3, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
76.
I
§ 855, stk. 3, nr. 4,
der bliver nr. 3, ændres ”6 måneder” til: ”1 år”.
Side 9/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
77.
I
§ 855, stk. 4,
ændres ”Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan
hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte”
til: ”Hovedforhandlingen kan kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 2, litra
b, eller nr. 3, hvis tiltalte er udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald og”.
78.
I
§ 896 a
indsættes efter ”bødeforelæg”: ”om vedtagelse af bøde og
eventuelt konfiskation eller frakendelse i medfør af færdselsloven”.
79.
I
§ 902, stk. 1,
ændres ”eller konfiskation” til: ”, konfiskation eller
frakendelse efter færdselsloven”.
80.
§ 902, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Tiltalte kan kun anke, når tiltalte er idømt andre offentligretlige
følger end bøde, konfiskation eller frakendelse efter færdselsloven, eller når
tiltalte uden anvendelse af § 897, stk. 1, er idømt en samlet bøde på over
20.000 kr. eller konfiskation for mere end 20.000 kr.”
81.
§ 902, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
82.
I
§ 902, stk. 4,
der bliver stk. 3, indsættes efter ”ret”: ”, medmindre
anklagemyndigheden anker til fordel for tiltalte”.
83.
I
§ 903, stk. 1,
ændres ”stk. 1-3” til: ”stk. 1 og 2”.
84.
I
§ 903, stk. 3,
ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”.
85.
I
§ 917, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”926-930 a” til: ”926-930 b”.
86.
I
§ 920, stk. 2,
indsættes efter ”Udebliver tiltalte”: ”fra et retsmøde under
hovedforhandlingen”.
87.
I
§ 920, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”indkaldelse”: ”til
hovedforhandlingen”.
88.
§ 921, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
”Stk. 2.
Hvis anklagemyndighedens anke ikke omfatter bedømmelsen af
beviserne for tiltaltes skyld, behøver tiltalte ikke at være til stede under
behandlingen af anken.”
Side 10/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
89.
Efter § 930 a indsættes:
Ӥ 930 b.
Retten kan efter høring af parterne bestemme, at en sag, som
skal afgøres uden lægdommere, afgøres uden mundtlig hovedforhandling,
medmindre særlige grunde taler herimod. Retten træffer i så fald
bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.”
90.
I
§ 936, stk. 1,
indsættes efter ”anvendelse”: ”, og reglerne i § 921, stk.
2, finder også anvendelse på tiltaltes anke”.
91.
§ 968, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk. 3.
Bestemmelser i domme om salær til forsvarere kan indbringes
særskilt for landsret ved kære, jf. dog stk. 4. I øvrigt kan domme kun kæres
i de tilfælde, der er nævnt i § 1013.
Stk. 4.
Beslutning om salær efter § 334, stk. 4, § 334 a, stk. 2, og § 741,
stk. 3, der er fastsat til højst 50.000 kr., kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor. § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
92.
I
§ 968 a, stk. 3, 1. pkt.,
udgår ”tiltalte eller anklagemyndigheden”.
93.
I
§ 968 a, stk. 4,
udgår ”jf. dog § 1013, stk. 3”.
94.
I
§ 968 a, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
”Beslutning om salær efter § 334, stk. 4, og § 741, stk. 3, kan dog kun kæres
med tilladelse efter stk. 1.”
95.
I
§ 987, stk. 3, 1. pkt.,
udgår ”stk. 3, jf.”.
96.
§ 1013, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
§2
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 3 i lov nr. 486 af 13. maj
2023, § 1 i lov nr. 741 af 13. juni 2023 og § 32 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1.
§ 82, nr. 9,
affattes således:
Side 11/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
”9) at gerningsmanden har aflagt tilståelse,”.
§3
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28.
februar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og § 5 i lov
nr. 331 af 28. marts 2023, foretages følgende ændring:
1.
§ 120, stk. 1,
affattes således:
”Kendelser, der er afsagt af en byret, kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give parter efter § 115, stk. 1, tilladelse til
kære, hvis særlige grunde taler derfor. Retsplejelovens § 389, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.”
§4
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som
ændret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 119, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 119, stk. 2, nr. 1,
ændres ”bøde” til: ”fængsel i 30 dage”.
3.
I
§ 119, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Domsmænd medvirker ikke i
1) sager, der behandles efter reglerne i retsplejelovens § 831, og
2) de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte sager, der vedrører overtrædelse af § 53,
§ 54, stk. 1, § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1, eller § 117 a, eller som
vedrører overtrædelse af §§ 42 og 43 og kan medføre ubetinget
frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.”
4.
I
§ 119, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5,
ændres ”tiltalte” til: ”sigtede”.
5.
Efter § 132 c indsættes før overskriften før § 133:
Ӥ 132 d.
Byrettens afgørelser efter §§ 132, 132 b og 132 c kan ikke
kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor. Retsplejelovens § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.”
§5
Side 12/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
I lov om mortifikation af værdipapirer, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 2.
juli 2015, som ændret ved lov nr. 205 af 5. marts 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”på det sted” til:
”i den del af riget”.
2.
I
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”efter reglerne i lov om rettens pleje §§ 235-
239 kan sagsøges” til: ”har hjemting”, og ”værneting her i landet, kunne
sagsøges” ændres til: ”hjemting her i riget, havde hjemting”.
3.
I
§ 5
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Retten kan tillade, at en person deltager i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.”
4.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Retten kan tillade, at en person deltager i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§6
I lov nr. 67 af 14. april 1905 om Adgang til Erhvervelse af
Mortifikationsdom paa Servitutter m.m. foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, 1. pkt.,
udgår ”ved den behæftede Ejendoms Værneting”.
2.
I
§ 4, stk. 1,
ændres ”Justitsministeren” til: ”retten”, og ”meddele
Bevilling” ændres til: ”ved kendelse meddele tilladelse”.
3.
§ 4, stk. 2,
ophæves.
4.
Efter § 6 indsættes:
Ӥ 6 a.
Retten kan tillade, at en person deltager i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.”
Side 13/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
5.
I
§ 7, stk. 1,
udgår ”– hvad enten denne finder sted til Forandring eller til
Stadfæstelse –”.
6.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Dom til mortifikation får først virkning, når dommen er blevet
endelig.”
§7
I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 68, stk. 1, nr. 1,
ændres ”bøde” til: ”fængsel i 30 dage”.
§8
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som
ændret ved § 50 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 62
ændres ”bøde” til: ”fængsel i 30 dage”.
§9
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr.
482 af 12. maj 2023, § 2, nr. 1-25, i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov
nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”byretsdommer”: ”eller fuldmægtig
ved domstolene”.
2.
I
§ 19
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
En pensioneret dommer eller fuldmægtig, der er tilkaldt for at
virke som dommer eller fuldmægtig, jf. retsplejelovens § 51 e og § 54, stk.
3, jf. § 51 e, kan udpeges efter stk. 1, nr. 2.”
3.
I
§ 20, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
indsættes efter ”Dommeren”: ”eller
fuldmægtigen ved domstolene”.
§ 10
Side 14/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. juni 2024.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 78, finder ikke anvendelse på bødeforelæg om
frakendelse i medfør af færdselsloven, som er udstedt før lovens
ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 5, 6 og 56-63, § 4, nr. 2 og 3, og §§ 7 og 8 finder
ikke anvendelse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans før lovens
ikrafttræden, medmindre sagen genoptages efter lovens ikrafttræden. I disse
sager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan
retten dog efter indstilling fra anklagemyndigheden og høring af forsvareren
bestemme, at lovens § 1, nr. 6 og 60, skal finde anvendelse i en sag, som
efter de hidtil gældende regler skulle behandles under medvirken af
nævninger, når tiltale i 1. instans er rejst efter den 1. januar 2024, men før
lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 1, 8, 10, 16, 19, 31-33, 36, 37, 44, 45, 52 og 53,
§ 5, nr. 1 og 2, og § 6, nr. 1-3, 5 og 6, finder ikke anvendelse i sager, der er
anlagt før lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 5.
Lovens § 1, nr. 13 og 14, finder ikke anvendelse i sager, hvor
hovedforhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden. I disse sager finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Lovens § 1, nr. 40-42, 50, 79-81, 83, 84 og 91, § 3 og § 4, nr. 5,
finder ikke anvendelse på afgørelser, der er truffet før lovens ikrafttræden.
På disse afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Lovens § 1, nr. 30, finder ikke anvendelse på advokater, der er
antaget før den 1. juli 2018, når justitsministeren ikke i medfør de regler,
der gjaldt før den 1. juli 2018, har bestemt, at der ikke skal tilkomme den
pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen.
For sådanne advokater finder de før den 1. juli 2018 gældende regler
anvendelse.
§ 11
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 8 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Lovens § 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Side 15/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Side 16/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lægdommeres medvirken i straffesager
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Appelbegrænsninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Fremme af sagen i tiltaltes fravær
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Revisionsanker
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Den forenklede proces
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Retsmægling
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Skriftlige parts- og vidneerklæringer
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Fogedsager
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Mortifikation og ejendomsdom
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Strafudmåling ved tilståelse
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Flykompensationssager
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Side 17/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.12. Dommeres medlemskab af børne- og ungeudvalg
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.13. Landsretternes bitingsteder
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.14. Affattelsen af domme
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.15. Landsrettens sammensætning
2.15.1. Gældende ret
2.15.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.16. Forberedelsen af civile retssager
2.16.1. Gældende ret
2.16.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.17. Parts- og vidneforklaringer via video- og telefonforbindelse
2.17.1. Gældende ret
2.17.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18. Henvisning til en anden byret af hensyn til sagsbehandlingstiden
2.18.1. Gældende ret
2.18.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.19. Andre forenklinger
2.19.1. Gældende ret
2.19.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), at befolkningen kan leve i tryghed og frihed. Som det også
fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, ønsker regeringen
Side 18/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
derfor bl.a. at nedbringe de lange ventetider ved de danske domstole ved
bl.a. at forenkle retsplejen.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november
2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Som det fremgår af aftalen, er velfungerende domstole en grundpille i
retsstaten og i velfærdssamfundet. Internationale undersøgelser viser, at
tilliden til de danske domstole er helt i top, og at effektiviteten er høj set i et
europæisk perspektiv. Domstolene har imidlertid oplevet en markant
stigning i sagsbehandlingstiden.
Aftalepartierne er enige om, at det er en bunden opgave at vende
udviklingen og rette op på den uholdbare situation ved domstolene. Med
aftalen gennemføres et væsentligt løft af domstolene, der skal skabe ro og
stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig indsats for at
håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstid,
mangel på retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund navnlig at gennemføre de
initiativer fra aftalen om domstolenes økonomi, som kræver lovændringer.
I tilknytning hertil foreslås nogle yderligere forenklinger af retsplejen især
på baggrund af arbejdet i udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for
domstolene (herefter ”Rørdam-udvalget”) og i Retsplejerådet.
Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest
mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på
at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager.
Justitsministeren fremsatte den 11. oktober 2023 et lovforslag (L 51), hvor
det bl.a. foreslås, at der i 2024 ansættes yderligere 12 byretsdommere. Ved
nærværende lovforslag foreslås det, at der ansættes 1 yderligere dommer
ved Sø- og Handelsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Justitsministeren vil i
aftaleperioden fremsætte yderligere lovforslag om en yderligere forhøjelse
af antallet af dommere.
Med henblik på at sikre en hurtig sagsafvikling, mens nye dommere
rekrutteres og uddannes, vil aftalepartierne desuden give pensionerede
dommere bedre mulighed for at arbejde ved domstolene ved at hæve
Side 19/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
aldersgrænsen for, hvor længe en pensioneret dommer kan arbejde som
tilkaldedommer, fra 72 til 74 år. Justitsministeren fremsatte den 24.
november 2023 et ændringsforslag til L 51 med henblik på at gennemføre
dette initiativ.
Rørdam-udvalget med forhenværende højesteretspræsident Thomas
Rørdam som formand har haft til opgave at identificere og kvalificere
realistiske forslag til forenklinger af retsplejen, som adresserer domstolenes
udfordringer. Rørdam-udvalget afgav sin endelige rapport i juni 2023.
Retsplejerådet afgav desuden i april 2023 et katalog med anbefalinger til
nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene.
Aftalepartierne er enige om, at retssikkerhed også handler om at få sin sag
behandlet inden for rimelig tid. Aftalepartierne lægger samtidig stor vægt
på, at forenklinger af retsplejen ikke må kompromittere den meget høje grad
af retssikkerhed ved de danske domstole.
Aftalepartierne er med baggrund i arbejdet i Rørdam-udvalget og
Retsplejerådet enige om en række målrettede tiltag, der har til formål at
smidiggøre centrale dele af retsplejen. Lovforslaget gennemfører de aftalte
initiativer, som kræver lovændring, jf. pkt. 2.1-2.12 nedenfor. Der er tale
om initiativer, der vurderes at frigøre ressourcer i domstolene, og som
medgår til finansiering af aftalen.
Herudover foreslås der nogle yderligere effektiviseringer af retsplejen på
baggrund af arbejdet i Rørdam-udvalget og Retsplejerådet, jf. pkt. 2.1.2.3,
2.2.2.2 og 2.13-2.18 nedenfor. Justitsministeriet finder, at også disse
initiativer, som Rørdam-udvalget eller Retsplejerådet har anbefalet, bør
gennemføres, da de samlet set skønnes at medvirke til en mere effektiv
retspleje, selv om det enkelte forslag ikke vurderes at kunne frigøre
ressourcer af betydning.
Endvidere foreslås der enkelte andre ændringer med henblik på at
effektivisere retsplejen, jf. pkt. 2.2.2.3 og 2.19 nedenfor. Der er tale om
forslag, som er blevet bragt på bane i forbindelse med arbejdet med at
forberede en ny flerårsaftale for domstolene, men som ikke har været
behandlet i Rørdam-udvalget eller Retsplejerådet. Justitsministeriet finder,
at disse initiativer også bør gennemføres, selv om de ikke har været
udvalgsbehandlet, da der alene er tale om mindre justeringer, som imidlertid
Side 20/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
ligeledes hver især kan bidrage til at effektivisere retsplejen uden at gøre
indgreb i retssikkerheden.
Endelig foreslås der nogle ajourføringer i form af konsekvensændringer som
følge af tidligere lovændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 46, 47 og 90, samt
nogle præciseringer, hvor der har været eller kunne opstå tvivl om lovens
forståelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, 48, 49, 50, 68, 78 og 86-88.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lægdommeres medvirken i straffesager
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.
Grundlovens § 65, stk. 2, har følgende ordlyd:
”I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke
sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i
hvilke sager nævninger skal medvirke.”
Grundloven kræver dermed, at lægmænd skal medvirke ved domstolenes
afgørelse af straffesager. Grundloven overlader det samtidig til
lovgivningsmagten at bestemme, i hvilke straffesager der skal medvirke
lægmænd, og i hvilken form, dog således at der skal være sager, hvor
lægmænds medvirken sker som nævninger.
2.1.1.2.
Nævninger blev indført i strafferetsplejen ved retsplejelovens
ikrafttræden i 1919.
I perioden 1919-2007 blev nævningesager behandlet ved landsretten i 1.
instans, hvor der medvirkede 12 nævninger og 3 landsdommere.
Landsrettens dom kunne ankes til Højesteret, der imidlertid ikke kunne tage
stilling til beviserne for tiltaltes skyld, og bevisspørgsmål blev således
endeligt afgjort i landsretten.
Siden 2008 behandles nævningesager ved byretten i 1. instans med 6
nævninger og 3 dommere og ved landsretten i 2. instans med 9 nævninger
og 3 landsdommere. Landsretten kan prøve alle spørgsmål, herunder
beviserne for tiltaltes skyld. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan
landsrettens dom ankes til Højesteret, der ikke kan tage stilling til beviserne
Side 21/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
for tiltaltes skyld, og bevisspørgsmål bliver således endeligt afgjort i
landsretten.
Nævninger medvirker som udgangspunkt i straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, jf. retsplejelovens § 686,
stk. 4, nr. 1. Dette gælder dog ikke, hvis der alene bliver spørgsmål om straf
af fængsel i 4 år eller derover som følge af, at der bliver spørgsmål om at
fastsætte en fællesstraf med en betinget dom eller en reststraf fra en
prøveløsladelse. Nævninger medvirker heller ikke, hvis sagen behandles
som en tilståelsessag (retsplejelovens § 831), jf. retsplejelovens § 686, stk.
5, nr. 2.
Nævninger medvirker endvidere som udgangspunkt i straffesager, hvor der
bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution (straffelovens § 68)
eller dom til forvaring (straffelovens § 70), jf. retsplejelovens § 686, stk. 4,
nr. 2.
Nævninger medvirker endelig som udgangspunkt i straffesager vedrørende
politiske lovovertrædelser, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 3.
Som en generel undtagelse medvirker nævninger dog ikke i straffesager
vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286, 289
eller 290 eller § 290 a, stk. 2 (dokumentfalsk, dokumentmisbrug,
narkotikakriminalitet, dopingkriminalitet og økonomisk kriminalitet bortset
fra røveri), medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser, der efter de
beskrevne regler skal pådømmes under medvirken af nævninger, jf.
retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1.
Endvidere kan tiltalte beslutte, at en straffesag, der skal behandles under
medvirken af nævninger, i stedet skal behandles under medvirken af
domsmænd, jf. retsplejelovens § 687. Ved samtidig forfølgning med flere
tiltalte som delagtige i en eller flere forbrydelser kan en tiltalt dog ikke for
sit vedkommende træffe beslutning om sagens behandling under medvirken
af domsmænd, medmindre enten alle tiltalte træffer samme beslutning eller
anklagemyndigheden samtykker i domsmandsbehandling for så vidt angår
vedkommende tiltalte. Sidstnævnte mulighed indebærer, at straffesagen
opdeles i to adskilte sager, en domsmandssag mod vedkommende tiltalte og
en nævningesag mod den eller de øvrige tiltalte.
Side 22/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Tiltalte kan ikke tilbagekalde et afkald på nævningebehandling, når afkaldet
er meddelt retten. Tiltaltes afkald har også virkning for straffesagens
behandling under anke.
I landsretten medvirker der kun nævninger, hvis anken omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf. retsplejelovens § 689, stk.
2.
Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet og i fastsættelsen af
sanktionen, men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under
sagen, jf. retsplejelovens § 86 a. Nævningerne deltager således f.eks. ikke i
eventuelle afgørelser om inhabilitet, dørlukning, tvister vedrørende
bevisførelsen, udsættelse af sagen eller varetægtsfængsling eller i afgørelser
vedrørende sagsomkostninger og forsvarersalær.
Skyldsspørgsmålet angår, om tiltalte er skyldig i tiltalen, idet der dog ved
afgørelsen af skyldsspørgsmålet ses bort fra en eventuel straffrihed i medfør
af straffelovens § 16 om utilregnelighed, jf. retsplejelovens § 891, stk. 2. I
byretten kræver en for tiltalte ugunstig afgørelse af skyldsspørgsmålet, at
mindst fire nævninger og to dommere stemmer herfor, jf. retsplejelovens
§ 891, stk. 4. I landsretten kræver en for tiltalte ugunstig afgørelse af
skyldsspørgsmålet, at mindst seks nævninger og to landsdommere stemmer
herfor, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2.
Afgørelsen af sanktionen angår straf i form af bøde eller fængsel, herunder
betinget fængsel.
Afgørelsen af sanktionen angår endvidere, om tiltalte er straffri i medfør af
straffelovens § 16 om utilregnelighed.
Afgørelsen af sanktionen angår endvidere andre retsfølger end straf såsom
foranstaltninger
over
for
psykisk
afvigende
lovovertrædere
(anbringelsesdom, behandlingsdom, forvaringsdom), rettighedsfrakendelse,
herunder førerretsfrakendelse, konfiskation, fortabelse af arveret, udvisning,
opholdsforbud mv.
Ved afstemningen om sanktionsspørgsmålet har hver nævning 1 stemme,
mens dommerne til sammen har lige så mange stemmer som nævningerne,
jf. retsplejelovens § 894, stk. 2, og § 931, stk. 3. Ved lige stemmetal gælder
det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens § 894, stk. 3, og § 931,
Side 23/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
stk. 3. Er der stemmelighed om, hvorvidt tiltalte er omfattet af straffelovens
§ 16 om utilregnelighed, er retsformandens stemme dog afgørende, jf.
retsplejelovens § 894, stk. 4.
2.1.1.3.
Domsmænd blev indført i strafferetsplejen ved en ændring af
retsplejeloven i 1936.
Domsmandssager behandles ved byretten i 1. instans med én dommer og to
domsmænd og ved landsretten i 2. instans med tre landsdommere og tre
domsmænd. I domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at
have en længere varighed, kan byrettens præsident dog efter indstilling fra
retsformanden bestemme, at sagen i byretten behandles med to dommere og
tre domsmænd, jf. retsplejelovens § 12, stk. 8. Landsretten kan prøve alle
spørgsmål,
herunder
beviserne
for
tiltaltes
skyld.
Med
Procesbevillingsnævnets tilladelse kan landsrettens dom ankes til
Højesteret, der ikke kan tage stilling til beviserne for tiltaltes skyld, og
bevisspørgsmål bliver således endeligt afgjort i landsretten.
Domsmænd medvirker som udgangspunkt i straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om straf af fængsel eller om foranstaltninger over for psykisk
afvigende lovovertrædere, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig
indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse,
medmindre sagen er en nævningesag, jf. retsplejelovens § 686, stk. 1, og §
689, stk. 3, nr. 3.
Domsmænd medvirker dog efter færdselslovens § 119, stk. 3, ikke i sager
om overtrædelse af færdselslovens § 53, § 54, stk. 1, § 56, stk. 1, § 62, stk.
1, § 63, stk. 1, og § 117 a eller om overtrædelse af færdselslovens §§ 42 og
43, når sagen kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af
§ 126, stk. 1, nr. 10 eller 11, medmindre sagen omfatter andre
lovovertrædelser, der skal pådømmes med domsmænd. Det drejer sig om
sager om spirituskørsel, kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
stoffer, kørsel uden at have erhvervet kørekort, kørsel i frakendelsestiden
samt kørsel med mere end 200 km i timen eller overskridelse af den tilladte
hastighed med mere end 100 pct. ved kørsel med en hastighed på mere end
100 km i timen. Undtagelsen af de nævnte færdselssager fra
domsmandsbehandling, selv om der bliver spørgsmål om fængsel, har
sammenhæng med, at sagerne typisk har en bevismæssigt ukompliceret
karakter, og at sanktionen udmåles efter faste retningslinjer, jf.
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6542, Folketingstidende 2009-10,
Side 24/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
A, L 179 som fremsat, side 42, og Folketingstidende 2020-21, B,
betænkning til L 127, side 3.
Herudover medvirker der i landsretten som udgangspunkt domsmænd, hvor
byrettens afgørelse er truffet under medvirken af nævninger, og hvor anken
ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, samt hvor
byrettens afgørelse er truffet under medvirken af domsmænd, jf.
retsplejelovens § 689, stk. 3, nr. 1 og 2.
I byretten medvirker der dog ikke domsmænd i tilståelsessager
(retsplejelovens § 831), jf. retsplejelovens § 686, stk. 3, nr. 1. Ankes sagen,
medvirker der imidlertid domsmænd i landsretten, hvis de almindelige
betingelser er opfyldt (spørgsmål om straf af fængsel, særlig indgribende
betydning eller særlig offentlig interesse), medmindre sagen er omfattet af
undtagelsen vedrørende sager om visse overtrædelser af færdselsloven.
Endvidere medvirker der ikke domsmænd i søstraffesager med sagkyndige
retsmedlemmer (retsplejelovens § 20 b), jf. retsplejelovens § 686, stk. 3, nr.
3, nr. 2, og § 689, stk. 4, stk. 1. Dette gælder både i byretten og landsretten.
Endvidere medvirker der ikke domsmænd i sager om overtrædelse af vilkår
i en betinget dom, herunder en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste, jf. retsplejelovens § 686, stk. 3, nr. 3, og § 689, stk. 4, nr.
2. Der medvirker heller ikke domsmænd i sager, hvor der alene er spørgsmål
om at idømme bøde i forbindelse med en betinget dom for et forhold begået
før den betingede dom eller i prøvetiden for den betingede dom. Dette
gælder ligeledes både i byretten og landsretten.
Der er ikke fastsat særlige regler om medvirken af domsmænd i sager, hvor
der alene er spørgsmål om konfiskation. Rigsadvokaten har oplyst, at der i
retspraksis ikke ses at være nogen klar linje for, om sådanne sager behandles
under medvirken af domsmænd. Der er i retspraksis både eksempler på, at
en konfiskationssag behandles med domsmænd, og at en konfiskationssag
behandles uden domsmænd, og normalt fremgår begrundelsen for, at der
medvirker eller ikke medvirker domsmænd, ikke af retsbogen.
Domsmænd deltager på samme måde som nævninger i afgørelsen af
skyldsspørgsmålet og i fastsættelsen af sanktionen.
Side 25/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Domsmænd deltager herudover – i modsætning til nævninger – som
udgangspunkt i andre afgørelser, som træffes under hovedforhandlingen, jf.
retsplejelovens § 91, stk. 2. Domsmændene deltager således f.eks. i
eventuelle afgørelser om dørlukning, tvister vedrørende bevisførelsen eller
udsættelse af sagen og i afgørelser vedrørende sagsomkostninger og
forsvarersalær.
Domsmænd deltager dog ikke i afgørelser om varetægtsfængsling, der
træffes af en anden dommer eller landsretsafdeling, om inhabilitet, om at
pålægge en udebleven domsmand bøde eller om afvisning af tiltaltes anke
på grund af udeblivelse, jf. retsplejelovens § 91, stk. 3.
Domsmænd deltager ikke i afgørelser, som træffes, før hovedforhandlingen
er begyndt, eller efter hovedforhandlingen. Domsmænd deltager f.eks. ikke
i afgørelser om varetægtsfængsling, som træffes før hovedforhandlingen
eller efter dom.
Domsmænd deltager heller ikke i afgørelsen af borgerlige krav, eksempelvis
forurettedes erstatningskrav, som pådømmes under straffesagen, jf.
retsplejelovens § 91, stk. 3.
Ved afstemninger har hver dommer og domsmand én stemme, jf.
retsplejelovens § 881. I byretssager, der behandles med to dommere og tre
domsmænd (retsplejelovens § 12, stk. 8), men hvor en dommer udtræder,
efter at hovedforhandlingen er gået i gang, har den tilbageværende dommer
dog to stemmer, og hvis en domsmand udtræder, har de tilbageværende to
domsmænd hver halvanden stemme. I landsretssager gælder tilsvarende, at
hvis en landsdommer og/eller en domsmand udtræder, efter at
hovedforhandlingen er gået i gang, har de tilbageværende to landsdommere
og/eller domsmænd hver halvanden stemme, jf. retsplejelovens § 931, stk.
1.
Ved stemmelighed med hensyn til skyldsspørgsmålet og sanktionen gælder
det for tiltalte gunstigste resultat, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1. Ved
stemmelighed med hensyn til andre spørgsmål er retsformandens stemme
afgørende. Det bemærkes, at reglerne om antallet af medvirkende dommere
og om stemmeantal indebærer, at stemmelighed kun kan forekomme i
landsretten.
Side 26/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.1.1.4.
Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag
antages at ville blive af længere varighed, kan rettens præsident efter
indstilling fra retsformanden bestemme, at suppleanter for dommeren eller
dommerne og nævningerne eller domsmændene skal overvære
hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 7, stk. 4, og § 12, stk. 7. Dette
gælder dog ikke i domsmandssager i byretten, der behandles med to
dommere og tre domsmænd. Suppleanterne deltager ikke i rettens
rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse
overvære disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne,
nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens
behandling og pådømmelse.
Hvis en dommer, en nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en
domsmandssag ved landsret eller i en dommandssag ved byret, der
behandles med to dommere og tre domsmænd, får forfald eller af andre
grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan
forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 dommer og 1 nævning eller 1
domsmand mangler, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4.
2.1.1.5.
Som nævnt medvirker der ikke lægdommere, når sagen behandles
som en tilståelsessag, jf. retsplejelovens § 831.
En sag, hvor lægdommere ellers skulle have medvirket, kan efter denne
bestemmelse fremmes som en tilståelsessag, hvis sigtede i et retsmøde
afgiver en uforbeholden tilståelse, tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i
øvrigt foreliggende oplysninger, sigtede og anklageren giver samtykke,
retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling,
og der ikke bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68, 69, 70
eller 73. En sag, hvor der bliver spørgsmål om idømmelse af en
foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter
straffelovens § 70 kan således ikke fremmes som tilståelsessag.
Er sigtede anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal den
beskikkede forsvarer have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte
den med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede giver samtykke
til, at sagen fremmes som en tilståelsessag. Forsvareren skal være til stede i
retten, når sigtede giver sit samtykke.
Er sigtede ikke anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal sigtede
tilbydes at få beskikket en forsvarer, inden sigtede giver samtykke til, at
Side 27/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
sagen fremmes som en tilståelsessag. Hvis der efter sigtedes ønske
beskikkes en forsvarer, skal forsvareren have lejlighed til at gøre sig bekendt
med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten, inden
sigtede giver samtykke til, at sagen fremmes som en tilståelsessag.
Forsvareren skal være til stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1.
Aftalepartierne er enige om at forhøje grænsen for, hvornår
nævninger medvirker i straffesager, sådan at nævninger medvirker, når der
bliver spørgsmål om straf af fængsel i 6 år eller derover.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at der skal være mulighed for, at nogle
af de sager, der hidtil er blevet behandlet med nævninger, og som fremover
bliver domsmandssager, efter bestemmelse fra rettens præsident behandles
med 2 dommere og 3 domsmænd.
Aftalepartierne er enige om at forhøje grænsen for, hvornår domsmænd
medvirker i straffesager, sådan at domsmænd medvirker, når der bliver
spørgsmål om straf af fængsel i mere end 30 dage.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at domsmænd på samme måde som
nævninger fremover alene skal deltage i afgørelsen af skyldspørgsmålet og
i fastsættelsen af sanktionen og ikke i andre retshandlinger eller afgørelser
under sagen.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at når der er spørgsmål om at dømme
tiltalte til anbringelse i institution i stedet for almindelig straf, skal sagen
behandles med domsmænd, hvis sagen ville havde været en domsmandssag,
hvis tiltalte skulle idømmes almindelig straf.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at straffesager, hvor
anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede
idømt foranstaltning, skal behandles uden medvirken af domsmænd,
medmindre retten efter en konkret vurdering af sagens betydning for tiltalte
bestemmer, at sagen skal afgøres med domsmænd.
Aftalepartierne er endvidere enige om at gøre det muligt at behandle
straffesager, hvor der er spørgsmål om en foranstaltningsdom, som en
Side 28/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
tilståelsessag, hvis sigtede forstår sigtelsen og betydningen af samtykket til,
at sagen behandles som en tilståelsessag.
2.1.2.2.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de aftalte
ændringer med hensyn til lægdommeres medvirken i straffesager.
Justitsministeriet bemærker, at der ikke er aftalt ændringer med hensyn til
straffesager, hvor der er spørgsmål om forvaring. Sådanne sager vil ligesom
i dag skulle behandles som nævningesager, medmindre sagen efter
lovovertrædelsens art er undtaget fra nævningebehandling eller tiltalte
fravælger nævningebehandling.
I overensstemmelse med Rørdam-udvalgets anbefaling foreslås det, at
forsvarermedvirken skal være obligatorisk, når en straffesag, hvor der er
spørgsmål om en foranstaltningsdom, behandles som en tilståelsessag. Som
anført af Rørdam-udvalget vil tiltalte i disse sager i sagens natur være
psykisk afvigende, og tiltalte bør have talt med en forsvarer, før tiltalte i
givet fald samtykker i, at sagen behandles som en tilståelsessag, og dermed
giver afkald på medvirken af domsmænd. Der henvises til Rørdam-
udvalgets rapport side 91.
Endvidere foreslås det, at forsvarermedvirken skal være obligatorisk, når en
straffesag, hvor anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende
med en allerede idømt foranstaltning, behandles uden medvirken af
domsmænd. Efter Justitsministeriets opfattelse gør samme hensyn sig
gældende i denne situation, hvor tiltalte ligeledes vil være psykisk
afvigende.
Der medvirker i dag obligatorisk forsvarer i disse sager, da de i dag
behandles under medvirken af domsmænd.
Justitsministeriet har overvejet, om den foreslåede højere grænse for
medvirken af domsmænd giver anledning til at foreslå ændringer i reglerne
om beskikkelse af offentlig forsvarer, men har ikke fundet grundlag herfor.
Når der ikke medvirker domsmænd, vil beskikkelse af offentlig forsvarer
ikke længere være obligatorisk efter retsplejelovens § 731, stk. 1, litra d,
men når der er spørgsmål om straf af fængsel, vil tiltalte stadig altid have
krav på beskikkelse af offentlig forsvarer, hvis tiltalte ønsker det, jf.
Side 29/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
retsplejelovens § 731, stk. 1, litra e, og stk. 2. Tiltalte skal endvidere vejledes
herom.
Den foreslåede ordning indebærer således valgfrihed for tiltalte på samme
måde som i de straffesager, hvor der i dag er spørgsmål om fængsel, uden
at der medvirker domsmænd. Valgfriheden er bl.a. en fordel for tiltalte, fordi
tiltalte pålægges at betale den beskikkede forsvarers salær, hvis tiltalte
findes skyldig.
Det bemærkes, at hvis retten finder, at sagen ikke kan behandles forsvarligt,
uden at tiltalte er bistået af en forsvarer, kan retten af egen drift beskikke
tiltalte en offentlig forsvarer i medfør af den generelle
opsamlingsbestemmelse i retsplejelovens § 732, der ikke foreslås ændret.
Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om domsmænds medvirken i
sager, hvor der alene er spørgsmål om konfiskation. Som nævnt ovenfor er
retspraksis i dag delt med hensyn til dette spørgsmål.
Justitsministeriet finder, at når der ikke er spørgsmål om straf, bør
spørgsmålet om medvirken af lægdommere i overensstemmelse med
retsplejelovens ordlyd afhænge af, om sagen skønnes at være af særlig
indgribende betydning for den pågældende eller af særlig offentlig interesse.
Justitsministeriet finder endvidere, at det indebærer, at der som
udgangspunkt ikke vil skulle medvirke lægdommere i sager, hvor der alene
er spørgsmål om konfiskation. Det foreslås, at dette præciseres i
bemærkningerne til de foreslåede ændringer af reglerne om domsmænds
medvirken.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 13, 14, 21, 56-63, 65, 69-71
(retsplejelovens § 12, stk. 9, § 91, stk. 2 og 3, § 214, stk. 4, § 686, stk. 2-5,
§ 689, stk. 3 og 4, § 731, stk. 1, litra f, § 831, stk. 1, 3 og 4, og § 881, stk.
1), § 4, nr. 2 og 3 (færdselslovens § 119, stk. 2 og 3), § 7
(dyrevelfærdslovens § 68) og § 8 (udlændingelovens § 62) og
bemærkningerne hertil.
2.1.2.3.
I tilknytning til forslaget om, at der skal være mulighed for, at nogle
af de sager, der hidtil er blevet behandlet med nævninger, og som fremover
bliver domsmandssager, skal kunne behandles med 2 dommere og 3
domsmænd, foreslår Rørdam-udvalget, at den eksisterende mulighed for, at
retspræsidenten i byretssager af længere varighed efter indstilling fra
Side 30/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
retsformanden kan bestemme, at der deltager suppleanter for dommeren
eller dommerne og lægdommere, suppleres af en adgang til, at
retspræsidenten efter indstilling fra retsformanden kan bestemme, at der i
sådanne sager deltager to dommere og tre domsmænd.
Udvalget forudsætter, at denne ordning alene anvendes i de tilfælde, hvor
der i dag deltager en suppleant for dommeren og en suppleant for
domsmændene, sådan at forslaget er udgiftsneutralt. Udvalget forudsætter
endvidere, at der ikke kan udpeges suppleanter, når der deltager to dommere
og tre domsmænd, og at sagen kan afgøres med én dommer og/eller én
domsmand mindre, hvis en dommer og/eller en domsmand får forfald, efter
at sagen er gået i gang.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 26-28.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Rørdam-udvalgets forslag, og det foreslås
på den baggrund at udvide den gældende adgang til, at en domsmandssag
kan behandles med 2 dommere og 3 domsmænd, til ud over sager om
økonomisk kriminalitet af længere varighed at omfatte andre
domsmandssager af længere varighed.
Justitsministeriet forudsætter ligesom Rørdam-udvalget, at den udvidede
mulighed for at behandle en domsmandssag af længere varighed med 2
dommere og 3 domsmænd alene vil blive anvendt i tilfælde, hvor sagen efter
de gældende regler ellers ville være blevet behandlet med en suppleant for
dommeren og en suppleant for domsmændene.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (retsplejelovens § 12, stk. 8).
2.2. Appelbegrænsninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1.
Byrettens domme i straffesager kan ankes til landsretten af
anklagemyndigheden eller tiltalte i det omfang, som er beskrevet nedenfor.
Anklagemyndigheden kan som udgangspunkt kun anke, når der efter loven
kan idømmes andre offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for
lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens § 902, stk. 1. Anklagemyndigheden
kan dog altid anke til fordel for tiltalte.
Side 31/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Tiltalte kan som udgangspunkt kun anke, når tiltalte har givet møde i
byretten og er idømt mere end 20 dagbøder, en bøde på over 6.000 kr.,
konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige
følger, jf. retsplejelovens § 902, stk. 2.
Hvis sagen er fremmet til dom i tiltaltes fravær i medfør af retsplejelovens
§ 855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i
byretten, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, jf. retsplejelovens § 902, stk.
3.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter
§ 902, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i
øvrigt taler for det, jf. retsplejelovens § 903, stk. 1.
Byrettens afgørelser efter §§ 899 og 900 om indenretlige bødevedtagelser
og advarsler kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse ankes til
landsretten, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt
taler for det, jf. retsplejelovens § 902, stk. 4, og § 903, stk. 3.
Procesbevillingsnævnets tilladelse kræves også til anklagemyndighedens
anke til fordel for tiltalte af en afgørelse efter §§ 899 eller 900.
Kendelser og beslutninger afsagt af byretten kan kæres til landsretten af
enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse,
medmindre andet er bestemt i loven, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1.
Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen
eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i
loven, ifølge § 968, stk. 4, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen
1) angår sagens berammelse,
2) går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves,
3) angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning eller lignende,
4) angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse
eller tegning,
5) pålægger straf eller omkostninger eller
6) er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.
Det fremgår af retspraksis, at kendelser og andre beslutninger, der afsiges
under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, dog herudover
kan kæres, hvis afgørelsen angår et spørgsmål, som er af afgørende
Side 32/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
betydning for sagens behandling eller har vidtrækkende principiel
betydning.
Byrettens beslutning om udmåling af salær til en beskikket forsvarer er rettet
mod nogen, som ikke er part i sagen, og kan derfor frit kæres, uanset hvornår
beslutningen er truffet, jf. § 968, stk. 4, nr. 6.
Kære af landsrettens kendelser og beslutninger under behandlingen af en
ankesag kan efter retsplejelovens § 968 a kun ske under tilsvarende
betingelser som anført i § 968, og kære af sagens parter kræver herudover
Procesbevillingsnævnets tilladelse. Kære af en beskikket forsvarer af
landsrettens beslutning om forsvarerens salær kræver også
Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 968 a, stk. 4, jf. §
1013, stk. 3.
2.2.1.2.
Byrettens domme i civile sager kan som udgangspunkt ankes til
landsretten af parterne, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 1. pkt.
Angår anken krav, der efter påstanden har en værdi af højst 20.000 kr., kan
dommen dog kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf.
retsplejelovens § 368, stk. 1, 1. pkt.
Kendelser og beslutninger, der er afsagt af en byret, kan kæres til
landsretten, medmindre andet er bestemt i loven, jf. retsplejelovens § 389,
stk. 1.
Kendelser og beslutninger, der afsiges af byretten under
hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, kan dog kun kæres med
Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 389 a.
Endvidere kan kendelser og beslutninger om sagsomkostninger eller om
salær til en beskikket advokat, der er fastsat til højst 20.000 kr., ligeledes
kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens §
389, stk. 2 og 3, og § 584 a, stk. 1 og 3. Det samme gælder bestemmelser i
domme om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., jf.
retsplejelovens § 391, stk. 1. En afgørelse om, at ingen af parterne skal
betale sagsomkostninger til den anden part, kan også kun kæres med
Procesbevillingsnævnets tilladelse, medmindre der er spørgsmål om
tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr., jf.
retsplejelovens § 389, stk. 2, § 391, stk. 1, og § 584 a, stk. 1.
Side 33/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
I familieretlige sager betegnes byretten familieretten. En dom eller kendelse
afsagt af familieretten i en sag, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset
er indbragt for familieretten, kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets
tilladelse, jf. retsplejelovens § 453. I sager, hvor Familieretshuset har
indbragt sagen for familieretten uden at træffe afgørelse, gælder de
almindelige regler om appel.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1.
Aftalepartierne er enige om at forhøje beløbsgrænsen for anke af
domme i bødesager uden Procesbevillingsnævnets tilladelse til 20.000 kr.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at anke af bødedomme med
førerretsfrakendelse, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille
knallert skal kræve Procesbevillingsnævnets tilladelse i samme omfang som
anke af andre bødedomme.
Aftalepartierne er endvidere enige om at forhøje beløbsgrænsen for anke i
civile sager uden Procesbevillingsnævnets tilladelse til 50.000 kr.
Aftalepartierne er endvidere enige om at indføre krav om tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet for kære af byrettens afgørelser om vederlag til
beskikkede forsvarere på højst 50.000 kr.
Aftalepartierne er endvidere enige om at indføre krav om tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet for at kære byrettens afgørelser vedrørende
generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb og vedrørende
prøvelse af administrative afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at afgørelser i familieretten, der
udelukkende vedrører samvær, kun skal kunne ankes til landsretten med
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de aftalte ændringer med
hensyn til appelbegrænsninger.
I overensstemmelse med Rørdam-udvalgets forslag foreslås det at afskaffe
den særlige ankegrænse for dagbøder, og at bødestraffe fastsat som
dagbøder omfattes af den generelle beløbsgrænse for anke af bødedomme
Side 34/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
på fremover 20.000 kr., således at der lægges vægt på den samlede bøde.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 63.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, 50, 79-81, 83, 84 og 91-96
(retsplejelovens § 368, stk. 1, § 453, stk. 1, § 902, stk. 1-3, og § 903, stk. 1
og 3, § 968, stk. 3 og 4, § 968 a, stk. 3 og 4, § 987, stk. 3, og § 1013, stk. 2
og 3), § 3 (straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 1) og § 4, nr. 5
(færdselslovens § 132 d), og bemærkningerne hertil.
2.2.2.2.
I tilknytning til overvejelserne om appelbegrænsninger i civile sager
anbefaler Rørdam-udvalget, at der for afgørelser, som træffes under en sag
om isoleret bevisoptagelse, stilles krav om Procesbevillingsnævnets
tilladelse på linje med kære af afgørelsen under forberedelsen og
hovedforhandlingen af en civil retssag, jf. retsplejelovens § 389 a.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 100.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Rørdam-udvalgets forslag, og det foreslås
på den baggrund at indføre en kærebegrænsning for byrettens afgørelser
under en sag om isoleret bevisoptagelse, sådan at kære fremover vil kræve
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 42 (retsplejelovens § 389 a, stk. 1), og
bemærkningerne hertil.
Endvidere finder Rørdam-udvalgets flertal (11 medlemmer), at
beløbsgrænserne for anke og kære til landsretten i civile sager uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse fortsat bør være ens. Flertallet anbefaler
derfor, at beløbsgrænserne for kære forhøjes til det samme beløb, som
ankegrænsen måtte blive forhøjet til. Et mindretal i Rørdam-udvalget (4
medlemmer) finder, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem
beløbsgrænsen for anke og kære, uagtet at dette historisk har fulgtes ad, og
at beløbsgrænsen for kære under alle omstændigheder ikke bør fastsættes til
højere end 30.000 kr., uanset om beløbsgrænsen for anke måtte blive
forhøjet til 50.000 kr.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 99-100.
Side 35/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Justitsministeriet er enig med Rørdam-udvalgets flertal i, at
beløbsgrænserne for anke og kære til landsretten i civile sager uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse fortsat bør være ens.
Det foreslås på den baggrund at forhøje beløbsgrænserne for kære til
landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse af afgørelser om
sagsomkostninger, salær til beskikkede advokater og udlæg til 50.000 kr.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, 41 og 91 (retsplejelovens § 389,
stk. 2 og 3, § 391, stk. 1, § 584, stk. 2, § 584 a, stk. 1 og 3, og § 968, stk. 4),
og bemærkningerne hertil.
2.2.2.3.
Justitsministeriet finder endvidere, at anklagemyndigheden bør
kunne anke byrettens afgørelser efter §§ 899 og 900 om indenretlige
bødevedtagelser og advarsler til fordel for tiltalte uden
Procesbevillingsnævnets
tilladelse,
på
samme
måde
som
anklagemyndigheden efter de gældende regler altid kan anke byrettens dom
til fordel for tiltalte uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Når anklagemyndigheden ønsker at anke en indenretlig bødevedtagelse eller
en advarsel til fordel for tiltalte, vil Procesbevillingsnævnet efter de
gældende regler i praksis altid give anketilladelse. Det gældende krav om
anketilladelse må på den baggrund anses som et overflødigt processkridt,
som medfører unødvendigt arbejde for anklagemyndigheden og
Procesbevillingsnævnet.
Det foreslås på den baggrund at afskaffe kravet om tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet for anklagemyndighedens anke til fordel for tiltalte
af byrettens afgørelser efter §§ 899 og 900.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 82 (retsplejelovens § 902, stk. 4), og
bemærkningerne hertil.
2.3. Fremme af sagen i tiltaltes fravær
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1.
Tiltalte skal som udgangspunkt være personligt til stede i retten
under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom, jf.
retsplejelovens § 853, 1. pkt.
Side 36/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsformanden kan dog tillade tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget
til dom, hvis det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede, jf.
retsplejelovens § 853, 2. pkt.
Indkaldelse til hovedforhandlingen skal forkyndes for tiltalte med mindst 4
dages varsel, idet retten dog kan fastsætte et kortere varsel, jf.
retsplejelovens § 844, stk. 2, og § 896, stk. 2.
Forkyndelse sker i praksis som udgangspunkt ved forenklet digital
forkyndelse, dvs. meddelelsen sendes til tiltalte med Digital Post, og
forkyndelse anses for sket, når tiltalte har behandlet meddelelsen (åbnet,
flyttet eller slettet den), jf. retsplejelovens § 156 c. Er forkyndelse ved
forenklet digital forkyndelse ikke mulig, fordi tiltalte er fritaget for Digital
Post, eller fordi tiltalte undlader at behandle meddelelsen, sker forkyndelse
normalt ved stævningsmandsforkyndelse eller politiforkyndelse, hvor
meddelelsen udleveres i papirform til tiltalte, en person i tiltaltes husstand
eller tiltaltes arbejdsgiver mv., jf. retsplejelovens § 157.
I sager, hvor der ikke medvirker lægdommere, ikke er spørgsmål om højere
straf end bøde og ikke er fremsat erstatningskrav, kan indkaldelsen dog
sendes til tiltalte med Digital Post eller almindeligt brev, jf. retsplejelovens
§ 896, stk. 4 og 5.
2.3.1.2.
Hvis tiltalte udebliver til hovedforhandlingen, kan sagen ikke
behandles, hvis tiltalte ikke er behørigt indkaldt, herunder ved forkyndelse,
hvor dette er foreskrevet (dvs. i alle sager med lægdommere og i sager uden
lægdommere med spørgsmål om højere straf end bøde eller med
erstatningskrav). Der kan heller ikke træffes bestemmelse om, at tiltalte skal
anholdes, jf. retsplejelovens § 757. Sagen vil derfor i givet fald skulle
udsættes med henblik på behørig tilsigelse af tiltalte. Det bemærkes, at retten
i praksis ofte på forhånd vil aflyse et retsmøde, hvis tiltalte ikke er behørigt
indkaldt.
Hvis tiltalte er behørigt indkaldt og udebliver til hovedforhandlingen uden
dokumenteret lovligt forfald, kan retten beslutte, at tiltalte skal anholdes,
forudsat at det er tilkendegivet i tilsigelsen, at tiltalte skal møde personligt
og i udeblivelsestilfælde må vente at blive anholdt, jf. retsplejelovens § 757.
Side 37/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
I visse tilfælde kan sagen endvidere behandles og eventuelt afgøres i tiltaltes
fravær. Det er i alle tilfælde en betingelse, at tiltalte er behørigt indkaldt og
ikke har dokumenteret lovligt forfald. Dokumentation for det lovlige forfald
skal være modtaget af retten, før retsmødet går i gang. Dokumentation for
lovligt forfald i form af sygdom skal ske ved fremsendelse af en lægeattest
på den standardblanket, som er aftalt mellem Domstolsstyrelsen og
Lægeforeningens Attestudvalg.
Det gælder i alle sager, at retten kan bestemme, at der skal ske afhøring af
de personer, der er mødt (vidner og eventuelt medtiltalte), hvis retten finder,
at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af
afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre
væsentlig udsættelse af sagen, jf. retsplejelovens § 855, stk. 2. Hvis tiltalte
har en forsvarer, kan afhøring kun ske, hvis forsvareren er mødt. Disse
betingelser vil i praksis normalt være opfyldt, men det beror på rettens skøn,
om det samlet set er hensigtsmæssigt at behandle sagen i tiltaltes fravær.
Hvis betingelserne for også at afgøre sagen i tiltaltes fravær er opfyldt, jf.
herom nedenfor, vil retten formentlig altid anse det for hensigtsmæssigt at
behandle sagen. Det samme kan være tilfældet, hvis tiltalte har oplyst at
være på vej og forventer at være fremme inden for den tid, der er afsat til
hovedforhandlingen. Hvis sagen imidlertid under alle omstændigheder vil
skulle udsættes, vil retten i nogle tilfælde anse det for mere hensigtsmæssigt,
at de mødte vidner indkaldes igen, fremfor at gennemføre afhøringerne med
den virkning, at samme dommer(e) og lægdommere skal have den fortsatte
sag.
I fem situationer skal sagen fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis
anklagemyndigheden begærer det og retten ikke finder tiltaltes
tilstedeværelse nødvendig, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3. Som nævnt er
det en forudsætning, at tiltalte er behørigt indkaldt og ikke har dokumenteret
lovligt forfald.
Det gælder for det første, når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er
forkyndt for den pågældende, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 1.
Det gælder for det andet, når tiltalte efter at være mødt ved sagens
begyndelse har forladt retten uden rettens tilladelse, jf. retsplejelovens §
855, stk. 3, nr. 2. Bestemmelsen fortolkes på den måde, at den ved
hovedforhandlinger, der varer mere end én dag, ikke omfatter tilfælde, hvor
Side 38/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
tiltalte er mødt til hovedforhandlingens første dag og uden rettens tilladelse
udebliver på en af hovedforhandlingens senere dage.
Det gælder for det tredje, når der under sagen alene er spørgsmål om
ubetinget fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning,
rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet samtykke til
gennemførelse af hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr.
3.
Det gælder for det fjerde, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger, end at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, konfiskation, udvisning eller frakendelse efter færdselsloven
eller lov om sikkerhed til søs, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4. Det er i
dette tilfælde en betingelse, at det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse
uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de
forhold, som tiltalen angår, jf. retsplejelovens § 855, stk. 4.
Det gælder for det femte, når retten skønner, at behandlingen af sagen
utvivlsomt vil føre til tiltaltes frifindelse, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr.
5.
2.3.1.3.
I sager uden lægdommere, hvor der ikke er spørgsmål om højere
straf end bøde, kan sagen ligeledes afgøres i tiltaltes fravær, jf.
retsplejelovens § 897. I denne situation gælder yderligere, at retten,
medmindre omstændighederne taler imod det, skal behandle sagen, som om
tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, når tiltalte
er udeblevet fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald. Det
betyder, at der som udgangspunkt ikke skal føres bevis for tiltaltes skyld,
idet tiltalte som udgangspunkt anses som skyldig, når denne er udeblevet.
I sager, hvor der er spørgsmål om frakendelse af førerretten, herunder
betinget frakendelse eller kørselsforbud, eller om frakendelse af retten til at
føre lille knallert, skal retten dog ikke behandle sagen, som om tiltalte har
tilstået, når tiltalte udebliver, jf. færdselslovens § 119, stk. 1, 2. pkt. Sagen
kan stadig afgøres i tiltaltes fravær, men der skal føres sædvanligt bevis for
tiltaltes skyld, for at tiltalte kan dømmes.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Side 39/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Aftalepartierne er enige om at give mulighed for at idømme op til 1 års
fængsel i udeblivelsessager, der fremmes uden tiltaltes tilstedeværelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om at udvide den gældende bestemmelse
om tilladelse til at forlade retten til at give mulighed for at tillade, at tiltalte
i det hele taget ikke møder under hovedforhandlingen.
Aftalepartierne er endvidere enige om at give mulighed for, at en sag kan
gennemføres uden tiltaltes tilstedeværelse, når sagen strækker sig over flere
dage, og tiltalte møder den første dag og derefter udebliver på en senere
retsdag.
Aftalepartierne er endvidere enige om at give retten adgang til at behandle
en bødesag, som om en udebleven tiltalt har tilstået, også når der er
spørgsmål om frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af
retten til at føre lille knallert.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de aftalte ændringer med
hensyn til at behandle en straffesag, uden at tiltalte er til stede.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26, 67, 72-78 (retsplejelovens § 219 a,
stk. 5, § 731, stk. 1, litra j, § 853, 2. pkt., § 855, stk. 1, 3 og 4, § 871, stk. 2,
nr. 6, § 896 a og § 987, stk. 3), og § 4, nr. 1 (færdselslovens § 119, stk. 1),
og bemærkningerne hertil.
2.4. Revisionsanker
2.4.1. Gældende ret
Tiltalte kan med visse begrænsninger anke fældende domme til landsretten,
jf. retsplejelovens § 902 og pkt. 2.2.1 ovenfor. Tiltaltes anke kan støttes på,
at domfældelsen er urigtig som følge af fejlagtig bedømmelse af beviserne i
sagen, jf. retsplejelovens § 912, stk. 1, nr. 4. En sådan anke omtales i praksis
som en ”bevisanke”, og der finder en fuldstændig ny hovedforhandling sted
for landsretten, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1.
Tiltaltes anke kan endvidere støttes på, at sanktionen ikke står i passende
forhold til lovovertrædelsen, at domfældelsen er urigtig som følge af
fejlagtig anvendelse af strafbestemmelsen, eller at der er begået
rettergangsfejl, jf. retsplejelovens § 912, stk. 1, nr. 1-3. En sådan anke
Side 40/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
omtales under ét som en ”revisionsanke”, og den første og hyppigste af dem
omtales som en ”udmålingsanke”.
Revisionsanker behandles med visse undtagelser efter samme regler som en
straffesag i 1. instans, jf. retsplejelovens § 917, stk. 2. Der skal som
udgangspunkt gennemføres en mundtlig hovedforhandling, og tiltaltes anke
kan afvises, hvis tiltalte udebliver uden dokumenteret lovligt forfald, jf.
retsplejelovens § 917, stk. 2, jf. § 844, stk. 2, og §§ 851-853, og § 920, stk.
2.
Hvis indkaldelse til hovedforhandlingen på grund af tiltaltes forhold ikke
har kunnet forkyndes for tiltalte, kan tiltaltes anke afvises forud for
hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 920, stk. 3. Hvis
anklagemyndigheden ikke har anket, eller anklagemyndigheden frafalder
sin anke, kan ankesagen i denne situation afsluttes på skriftligt grundlag
uden hovedforhandling.
En revisionsanke kan med parternes samtykke afgøres uden
hovedforhandling, når parterne nedlægger samstemmende påstande, jf.
retsplejelovens § 930 a. Denne mulighed blev indført i 2014, fordi det blev
anset for uforholdsmæssigt besværligt at afholde en mundtlig forhandling,
hvor mange mennesker skal være til stede samtidig, når
anklagemyndigheden og tiltalte var enige om, hvilket resultat ankesagen bør
få, og den mundtlige forhandling derfor kunne være meget kortvarig, jf.
Folketingstidende 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 79.
Der medvirker domsmænd i hovedforhandlede revisionsanker, hvis der har
medvirket nævninger eller domsmænd i byretten, hvis der for landsretten
bliver spørgsmål om fængselsstraf, eller hvis sagen i øvrigt skønnes at være
af særlig indgribende betydning eller af særlig offentlig interesse, jf.
retsplejelovens § 689, stk. 3, og pkt. 2.1.1 ovenfor.
Der medvirker dog ikke domsmænd, selv om der for landsretten bliver
spørgsmål om fængselsstraf, i sager, der alene vedrører spirituskørsel, kørsel
efter indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer, kørsel uden at have
erhvervet kørekort, kørsel i frakendelsestiden, kørsel med 200 km/t eller
derover eller kørsel med en hastighed på mere end 100 km/t og med en
overskridelse af hastighedsgrænsen på mere end 100 pct., jf. færdselslovens
§ 119, stk. 3, og pkt. 2.1.1 ovenfor.
Side 41/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Undtagelsen af de nævnte færdselssager fra domsmandsbehandling, selv om
der bliver spørgsmål om fængsel, har sammenhæng med, at sagerne typisk
har en bevismæssigt ukompliceret karakter, og at sanktionen udmåles efter
faste retningslinjer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6542,
Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 42, og
Folketingstidende 2020-21, B, betænkning til L 127, side 3.
Der medvirker ikke domsmænd, når en revisionsanke afgøres uden
hovedforhandling. Forsvarermedvirken er obligatorisk i alle ankesager, jf.
retsplejelovens § 731, stk. 1, litra f.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om, at revisionsanker uden domsmænd skal kunne
afgøres uden mundtlig forhandling.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med den aftalte ændring med
hensyn til behandlingen af revisionsanker.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, 25, 85 og 89 (retsplejelovens
§ 31 b, § 41 c, stk. 1, § 219 a, stk. 3, § 917, stk. 1, § 918, stk. 2, § 930 b, og
§ 932, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
2.5. Den forenklede proces
2.5.1. Gældende ret
Retsplejelovens kapitel 39 angår behandling af sager om mindre krav.
Denne ”småsagsproces”, hvor retten spiller en mere aktiv rolle under
sagsforberedelsen, har til formål at gøre det hurtigere og billigere at få
behandlet sager om krav af mindre værdi.
Kapitel 39 anvendes på byretssager om krav, der ikke har økonomisk værdi,
eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr., jf. retsplejelovens
§ 400, stk. 1, nr. 1.
Endvidere kan parterne, efter at tvisten er opstået, aftale, at et krav med en
økonomisk værdi på mere end 50.000 kr. skal behandles i
småsagsprocessen, jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 2. I sager mellem
Side 42/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parternes erhverv, kan en sådan
aftale også indgås, før tvisten er opstået.
Parterne kan omvendt, efter at tvisten er opstået, aftale, at en sag, der ikke
har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr.,
ikke skal behandles i småsagsprocessen, jf. retsplejelovens § 400, stk. 2.
Beløbsgrænsen for småsagsprocessen har været 50.000 kr., siden
småsagsprocessen blev indført i 2008. Ved forslaget om, at beløbsgrænsen
skulle være 50.000 kr., blev der lagt vægt på, at værdigrænsen burde være
et fast beløb, der fremgik af loven, og at så længe, der ikke forelå praktiske
erfaringer, burde grænsen ikke sættes for højt, samt at en grænse på 50.000
kr. ville omfatte en meget betydelig andel af de sager, der blev anlagt ved
byretterne på daværende tidspunkt, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A,
side 5293-5294.
Det blev samtidig understreget, at småsagsprocessen også burde omfatte
rene erhvervssager, dvs. sager, hvor begge (alle) parter er erhvervsdrivende,
og som angår forhold, der vedrører parternes erhverv. Småsagsprocessen
burde således ikke være en procesform specielt for forbrugere, men burde
være den almindelige procesform i småsager.
Retten kan efter anmodning fra en part eller af egen drift bestemme, at en
sag, der ifølge § 400 behandles i småsagsprocessen, skal overgå til
behandling efter de almindelige procesregler, hvis sagen angår særlig
komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig betydning for
en part ud over påstanden, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1.
Reglen om, at retten også af egen drift skal kunne henvise en sag til
behandling efter almindelige procesregler, bygger bl.a. på, at den foreslåede
småsagsproces ikke er velegnet til behandling af retligt eller faktisk
komplicerede sager. Det ville derfor ikke være retssikkerhedsmæssigt
forsvarligt at overlade valget af procesform til parterne alene. Retten bør
ifølge forarbejderne som altovervejende hovedregel respektere parternes
ønske, men hvis retten vurderer, at oplysningen af de faktiske forhold eller
den juridiske vejledning går væsentligt ud over, hvad der kan forventes i en
småsag, bør retten af egen drift kunne henvise til behandling efter
almindelige procesregler, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
5293-5294.
Side 43/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det i forbindelse med høringen
over Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004, som forslaget om en
småsagsproces byggede på, havde været anført, at det burde være frivilligt
for sagsøgeren at anvende småsagsprocessen. Justitsministeriet fandt
imidlertid, at en part ikke ensidigt burde kunne fravælge småsagsprocessen
til skade for modparten, hvis denne ønsker en enkel, hurtig og billig
retssagsbehandling. Hvis parterne ikke var enige om behandlingsmåden,
burde en part derfor kunne kræve, at en sag, der var omfattet af det
foreslåede anvendelsesområde, behandledes efter småsagsreglerne
(forudsat at sagen efter rettens vurdering var egnet til behandling i
småsagsprocessen). Der henvises til Folketingstidende 2005-06, tillæg A,
side 5294.
Det er i forarbejderne forudsat, at parterne i småsager ikke vil have behov
for advokatbistand under sagens forberedelse, jf. Folketingstidende 2005-
2006, tillæg A, side 5294-5295. Det skal bl.a. ses i lyset af, at retten ved
behandlingen af en småsag skal varetage sagens forberedelse, jf.
retsplejelovens § 406, stk. 2. En part, som vælger at være repræsenteret af
advokat under sagens forberedelse, kan som følge heraf ikke få dækket
udgifterne til advokatbistand under sagens forberedelse som en del af sagens
omkostninger, hvis parten vinder sagen, jf. Folketingstidende 2005-2006,
tillæg A, side 5296. En bevilling af fri proces indebærer af samme grund, at
beskikkelse af advokat alene vedrører hovedforhandlingen, jf.
Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 5296-5297. Tilsvarende gælder
ifølge de vilkår for retshjælpsforsikring, som forsikringsselskaberne normalt
anvender, at forsikringen dækker udgifter til advokat eller anden
rettergangsfuldmægtig til hovedforhandlingen, men ikke under sagens
forberedelse.
Det fremgår af retsplejelovens § 259, stk. 2, at retten kan pålægge en part at
lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at
behandle sagen på en hensigtsmæssig måde, uden at parten har sådan
bistand. Det fremgår ikke udtrykkeligt af retsplejeloven, om denne
bestemmelse gælder i småsagsprocessen, men der er retspraksis, der drager
den konsekvens af forudsætningen i forarbejderne om, at en part ikke vil
have behov for advokatbistand under forberedelsen af en småsag, at der ikke
kan gives advokatpålæg i en småsag, jf. Vestre Landsrets dom af 20. maj
2016 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016 side 3096.
Side 44/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens kapitel 44 a indeholder regler om betalingspåkrav
(forenklet inkassoproces). Den forenklede inkassoproces kan anvendes ved
inddrivelse af forfaldne pengekrav på højst 100.000 kr., når
fordringshaveren ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet
eller vil gøre modkrav gældende, jf. retsplejelovens § 477 a.
Den forenklede inkassoproces blev indført i 2005 med en beløbsgrænse på
50.000 kr., idet der blev der lagt vægt på, at der var tale om en ny
procesform, og der burde efter Justitsministeriets opfattelse indhøstes
praktiske erfaringer hermed, før beløbsgrænsen eventuelt blev sat op eller
ophævet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 7499.
I 2008 blev møderetsmonopolet for advokater lempet, så andre end
advokater kan repræsentere en part i småsagsprocessen (der trådte i kraft
samtidig), den forenklede inkassoproces samt under udlægsforretninger i
fogedsager, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5.
Der blev herved lagt vægt på, at reglerne er udformet, så varetagelsen af
partens interesser i den forenklede inkassoproces eller under sagens
forberedelse i småsagsprocessen ikke forudsætter, at parten er repræsenteret
ved en advokat. Det var derfor ikke betænkeligt at ophæve
møderetsmonopolet i den forenklede inkassoproces eller under
udlægsforretninger, hvor der ikke skal ske behandling af en tvist, idet
sådanne sager i vid udstrækning blev behandlet af ikke-jurister. Dertil kom,
at småsagsprocessen vedrørte krav på højst 50.000 kr., hvilket dog ikke i sig
selv overflødiggjorde behovet for kvalificeret og høj faglig bistand. De
fleste sager omfattet af småsagsprocessen antoges generelt at have mindre
vidtrækkende betydning for de involverede parter end sager af større værdi.
Dette forhold samt konkurrenceøkonomiske betragtninger talte efter
Justitsministeriets opfattelse for at ophæve advokaters møderetsmonopol
også i småsagsprocessen. Endelig burde en lempelse af advokaters
møderetsmonopol også omfatte udlægsforretninger, hvor der skal ske
behandling af en tvist, da de tvister, der opstod under udlægsforretningerne,
typisk ville være ”standardtvister” om f.eks. genstanden for udlæg, som
andre end advokater ville kunne varetage på betryggende vis. Der henvises
til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5458-5459.
I 2011 blev beløbsgrænsen for den forenklede inkassoproces forhøjet fra
50.000 kr. til 100.000 kr. med henblik på at lempe advokaters
møderetsmonopol yderligere, idet forhøjelsen betød, at andre end advokater
Side 45/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
ville kunne repræsentere parterne i den forenklede inkassoproces, når
sagsgenstanden lår i intervallet 50.001 kr.-100.000 kr., jf. Folketingstidende
2010-11 (1. samling), L 201 som fremsat, side 2.
Der blev samtidig lagt vægt på, at den forenklede inkassoproces på det
tidspunkt havde fungeret i mere end 6 år, og at der ikke forelå oplysninger
om de hidtidige erfaringer med den forenklede inkassoproces, som gjorde
det betænkeligt at hæve beløbsgrænsen til 100.000 kr. Justitsministeriet
fandt det på den baggrund ubetænkeligt at hæve beløbsgrænsen til 100.000
kr., jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), L 201 som fremsat, side 5.
Den forenklede inkassoproces har – i tråd med småsagsprocessen – til
formål at opnå en enklere, hurtigere og billigere inddrivelse af krav. De to
procesformer adskiller sig fra hinanden ved, at småsagsprocessen inden for
beløbsgrænsen er den almindelige procesform for alle civile – typisk tvistige
– sager, mens inkassoprocessen alene angår sager, hvor der ikke forventes
indsigelser og dermed heller ikke tvist om kravet og dets størrelse.
Da anvendelse af småsagsprocessen som udgangspunkt – inden for denne
procesforms anvendelsesområde – er obligatorisk, vil en sag med en
økonomisk værdi på højst 50.000 kr., der er startet som betalingspåkrav,
men som på baggrund af indsigelser fra skyldneren henvises til behandling
som civil sag, også som udgangspunkt blive omfattet af småsagsprocessen.
Har en sag, der er startet som betalingspåkrav, derimod en økonomisk værdi
på mere end 50.000 kr., overgår sagen i tilfælde af indsigelser til behandling
efter de almindelige procesregler, medmindre parterne har aftalt, at sagen
skal behandles i småsagsprocessen.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1.
Aftalepartierne er enige om at gennemføre initiativer vedrørende
småsagsprocessen, herunder at forhøje beløbsgrænsen til 100.000 kr.
kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud
af procesformen.
Ud over den nævnte forhøjelse af beløbsgrænsen og justering af reglen om
komplekse sager har Retsplejerådet anbefalet, at den gængse betegnelse
”småsagsprocessen” ændres til ”den forenklede proces”, og at det afklares,
at retten kan give et advokatpålæg i den forenklede proces.
Side 46/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der henvises til Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse
af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene side 10-20.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de aftalte ændringer med
hensyn til beløbsgrænsen og komplekse sager, processens betegnelse og
advokatpålæg.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, 29 og 43-45 (retsplejelovens § 259,
stk. 3, § 260, stk. 5, § 267 a, stk. 1, overskriften til kapitel 39, § 400, stk. 1,
og § 402, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.5.2.2.
Retsplejerådet anbefaler endvidere, at der altid skal være opdaterede
brugervejledninger om forløbet af den forenklede proces, at der indføres
hjemmel til, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte blanketkrav i den forenklede
proces, og at det overvejes at digitalisere sagsgangene vedrørende
betalingspåkrav.
Med hensyn til opdaterede brugervejledninger har Domstolsstyrelsen
oplyst, at styrelsen i forbindelse med, at den nuværende vejledning om
småsagsprocessen på domstol.dk efter en vedtagelse af lovforslaget vil
skulle ændres til vejledning om den forenklede proces, også vil sørge for, at
vejledningen om forløbet af den forenklede proces generelt bliver opdateret.
Styrelsen vil også herefter være opmærksom på, at vejledningen om forløbet
af den forenklede proces opdateres, når der er behov for det.
Med hensyn til at fastsætte blanketkrav i den forenklede proces fungerer
domstolenes sagsportal i sig selv som en blanket, da sagsportalen er et
digitalt selvbetjeningssystem, hvor brugeren skal udfylde en række felter.
På grund af systemets nuværende tekniske tilstand, hvor det primære fokus
er på stabilisering, sikker drift og performanceforbedringer og ikke på
videreudvikling, er det imidlertid ikke på nuværende tidspunkt realistisk at
ændre domstolenes sagsportal, så der kan anvendes forskellige
indtastningsfelter afhængig af, hvad en sag i den forenklede proces drejer
sig om.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det endvidere som udgangspunkt ikke
være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at indføre forskellige
obligatoriske blanketter i den forenklede proces ved siden af domstolenes
sagsportal, da dette ville indebære, at en part både skulle betjene
sagsportalen og udfylde en blanket uden for sagsportalen, som derefter blev
Side 47/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
indlæst som bilag på sagsportalen. Noget sådant ville være et teknologisk
tilbageskridt i forhold til det nuværende digitale selvbetjeningssystem, og
fordelene ved sådanne særskilte blanketter i forskellige typer af sager ville
efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt ikke stå mål med det
arbejde, udviklingen og brugen af en sådan hybrid ordning ville medføre for
retterne og parterne i den forenklede proces.
For så vidt angår de såkaldte flykompensationssager, dvs. sager om
flypassagerers ret til kompensation fra luftfartsselskabet for
boardingafvisning, aflysning og forsinkelse på 3 timer og derover, jf.
forordning nr. 261/2004, er der imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse
konstateret et sådant særligt behov for at lette retternes arbejde, at det
opvejer de beskrevne ulemper ved at indføre en særlig blanket, som ikke er
en integreret del af sagsportalen. Der henvises herom til pkt. 2.11 nedenfor.
Hvis der skulle opstå et tilsvarende behov på andre områder i den forenklede
proces, vil spørgsmålet kunne tages op igen.
Med hensyn til digitalisering af sagsgangene vedrørende betalingspåkrav vil
overvejelser herom indgå i de overvejelser om videreudvikling af civil- og
fogedsystemet, som aftalepartierne er enige om skal gennemføres i løbet af
aftaleperioden.
2.6. Retsmægling
2.6.1. Gældende ret
Reglerne om retsmægling findes i retsplejelovens kapitel 27. Retsmægling
blev indført som en landsdækkende og permanent ordning i 2008 på
baggrund af en forsøgsordning i en årrække ved udvalgte retter. En
arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen har i 2016 udarbejdet etiske
retningslinjer for retsmæglere, der er tilgængelige på domstol.dk.
Ved retsmægling hjælper en neutral mægler parterne i en civil sag, der er
indbragt for domstolene, med selv at finde frem til konfliktens kerne og
derefter blive enige om en holdbar løsning på striden. Retsmægleren kan
ikke træffe nogen afgørelse i sagen, og forløbet kan til enhver tid afbrydes
uden en løsning, hvis en af parterne ønsker det. Retsmægleren kan være en
dommer eller anden domstolsjurist eller en advokat.
Side 48/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Hovedformålet med retsmægling er at give parterne i civile retssager
mulighed for, hvis de ønsker det, at søge tvisten løst på en anden måde end
ved traditionel forligsmægling eller ved en dom. Ved traditionel
forligsmægling tages udgangspunkt i parternes krav og de juridiske aspekter
ved konflikten, og forlig indgås typisk efter forslag fra retten normalt med
det indhold, som en dom ville have haft. Ved retsmægling fokuseres i stedet
på de interesser og behov, kravene afspejler, og man kan ved retsmægling
inddrage andre interesser og behov end dem, som umiddelbart kan udledes
af de rejste krav.
Det fremgår af forarbejderne, at der med reglerne om retsmægling lagdes op
til, at retsmæglerens rolle skal være at optræde neutralt og virke for en
mindelig løsning af sagen. Retsmægleren skal søge klarlagt, hvilke
interesser og behov parterne har, og hvilke problemer parterne ønsker at
finde en løsning på, med henblik på at hjælpe sagens parter med selv at finde
en løsning på deres konflikt.
Det fremgår videre, at retsmæglerens rolle er at lede processen.
Retsmægleren skal medvirke til, at parterne finder løsninger, som er
tilfredsstillende for dem, mens det ikke er retsmæglerens opgave at påse, at
en aftale er i overensstemmelse med det udfald, en dom i sagen måtte
forventes at få.
Der blev henvist til, at retsmægleren under forsøgsordningen ikke havde
været afskåret fra at komme med forslag til løsninger eller give udtryk for
styrker og svagheder i parternes argumentation, og at der i forbindelse med
evalueringen af forsøgsordningen var gennemført analyser, der viste, at det
navnlig var mæglers bidrag under forløbet, der havde betydning for, om en
aftale af parterne oplevedes som en god løsning. I evalueringsrapporten
konkluderedes det, at en teoretisk og principiel antagelse om, at løsningen
på konflikten bliver bedre, hvis den så vidt muligt overlades til parterne
alene, på visse punkter blev bekræftet og på andre punkter afkræftet i
evalueringen. Hvis mægleren var tilbøjelig til at inddrage sin vurdering af
udfaldet af retssagen, hvis den gennemførtes, havde det en negativ
indflydelse både på parternes opfattelse af, om aftalen var god eller ej og på
den generelle vurdering af retsmæglingens succes, mens mæglerens ”frie”
vurdering af fremsatte løsningsforslag havde en positiv virkning på
muligheden for at opnå en aftale. Om mægleren selv havde fremsat
løsningsforslag, vurderet deltagernes argumenter eller lagt pres på
Side 49/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
deltagerne, så derimod ikke ud til at have betydning for parternes opfattelse
af, om retsmæglingen var en succes.
Det burde på den baggrund være det klare udgangspunkt for retsmægling,
at retsmægleren skal være tilbageholdende med at blande sig i den
indholdsmæssige løsning af konflikten. Denne mæglerrolle var bedst til at
opfylde retsmæglingens formål om at øge parternes kommunikation med
hinanden, så de selv kan finde frem til løsningen på deres konflikt. Ved at
opretholde dette udgangspunkt tydeliggjordes også, at retsmægling er
væsensforskellig fra traditionel forligsmægling ved domstolene. For at sikre
en smidig mæglingsproces burde retsmægleren dog ikke være afskåret fra
at fremsætte forslag til løsning af sagen og pege på styrker og svagheder i
parternes argumentation mv. Retsmægleren burde dog være tilbageholdende
hermed, og det burde alene ske, hvis parterne anmodede om det, og
retsmægleren fandt det hensigtsmæssigt og forsvarligt.
Der burde ikke indføres detaljerede lovregler om retsmæglerens virke i de
enkelte sager, da dette ville kunne medføre en uhensigtsmæssig
begrænsning af retsmæglerens muligheder for at tilpasse sine
mæglingsbestræbelser til den konkrete situation, hvilket igen ville medføre
en risiko for en statisk retsmæglingsproces til skade for parterne. Der blev
derfor ikke foreslået lovregler om retsmæglerens rolle ud over en regel om,
at retsmægleren er forpligtet til at afslutte retsmæglingen, hvis det er
nødvendigt for at hindre, at parterne under retsmæglingen indgår en aftale,
der indebærer strafbare forhold eller i øvrigt strider mod ufravigelig
lovgivning, jf. retsplejelovens § 276, stk. 2.
Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 629.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2.1.
Aftalepartierne er enige om at gennemføre initiativer med henblik
på at fremme brugen af retsmægling, herunder indføre mulighed for, at
retten indkalder til et forberedende retsmøde alene med henblik på at drøfte,
om sagen kan overgå til retsmægling.
Ud over forslaget om et særskilt retsmøde om overgang til retsmægling har
Retsplejerådet anbefalet, at det i lovforslagets bemærkninger forudsættes, at
retten i tilfælde, hvor sagen ikke er overgået til retsmægling, ca. tre måneder
Side 50/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
før en berammet hovedforhandling overvejer, om der er anledning til –
eventuelt på ny – at foreslå parterne at lade sagen overgå til retsmægling.
Retsplejerådet har endvidere anbefalet, at det i lovforslagets bemærkninger
tilkendegives, at det ikke som hidtil skal være forudsat, at retsmægleren er
meget tilbageholdende med at foreslå konkrete løsninger på parternes
konflikt, og at rammer herfor beskrives vejledende.
Retsplejerådet har endelig anbefalet, at Domstolsstyrelsen overvejer behov
og praktiske muligheder for at øge kendskabet til retsmægling som et
alternativ til en retssag blandt advokater og parter og eventuelt også i
befolkningen generelt.
Der henvises til Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse
af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene side 25-30.
2.6.2.2.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med den aftalte
ændring med hensyn til, at retten skal kunne indkalde til et retsmøde alene
med henblik på at drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38 (retsplejelovens § 355 a), og
bemærkningerne hertil.
Endvidere er det med lovforslaget forudsat, at retten i tilfælde, hvor sagen
ikke er overgået til retsmægling, ca. tre måneder før en berammet
hovedforhandling overvejer, om der er anledning til – eventuelt på ny – at
foreslå parterne at lade sagen overgå til retsmægling.
Det betyder, at retten f.eks. kan sætte en intern frist i Civilsystemet, sådan
at en medarbejder ved retten mindes om sagen ca. 3 måneder før
hovedforhandlingen, og at medarbejderen herefter vurderer, om der er
anledning til at foreslå parterne at lade sagen overgå til retsmægling. I denne
vurdering kan bl.a. indgå, hvem parterne er og deres indbyrdes forhold,
deres eventuelle hidtidige tilkendegivelser om retsmægling, sagens karakter
og forløb, herunder en eventuel udvikling i sagen, siden retsmægling sidst
måtte have været overvejet. Hvis rettens medarbejder vurderer, at det er
hensigtsmæssigt at foreslå parterne at lade sagen overgå til retsmægling,
sender retten et brev til parterne (dvs. lægger en meddelelse til parterne på
sagsportalen), hvor det også understreges, at hovedforhandlingen forbliver
reserveret, så den kan gennemføres som planlagt, hvis retsmæglingen ikke
Side 51/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
fører til en aftalt løsning på tvisten. Det er vigtigt, at parterne er klar over,
at det eneste, de risikerer at miste ved at indgå i en retsmægling, er de
ressourcer, de investerer i selve retsmæglingen (egen tid og eventuel
advokatmedvirken) – og at de til gengæld, hvis retsmæglingen lykkes, kan
opnå en hurtigere og billigere og erfaringsmæssigt ofte mere
tilfredsstillende afslutning på sagen end ved en dom.
Endvidere er det med lovforslaget forudsat, at retsmægleren med en vis
forsigtighed kan foreslå konkrete løsninger på parternes konflikt, når det kan
ske, uden at retsmægleren kommer til at fremstå partisk. Det kan i mange
tilfælde forekomme såvel retsmægleren som parterne nærliggende og
naturligt, at retsmægleren bidrager aktivt til løsningen og ikke udelukkende
fokuserer på at belyse parternes underliggende behov og interesser og at
fremme deres indbyrdes kommunikation.
Det er samtidig væsentligt, at retsmæglerens løsningsforslag i givet fald
tager udgangspunkt i parternes reelle interesser og behov, som
retsmæglingen har afdækket, og retsmægleren må ikke begrunde
løsningsforslag med vurderinger af parternes retsstilling eller med
retsmæglerens egen opfattelse af, hvad der ville være en rimelig løsning.
Retsmægleren bør også være opmærksom på risikoen ved, at en mæglers
løsningsforslag kan fremstå med en særlig autoritet, og retsmægleren bør
derfor sikre, at vedkommendes løsningsforslag bliver drøftet og vurderet på
samme måde som parternes egne løsningsforslag, sådan at parternes ret til
selv at træffe beslutningerne står klart.
Med hensyn til at øge kendskabet til retsmægling blandt parter og advokater
og eventuelt i befolkningen generelt har Domstolsstyrelsen oplyst, at
styrelsen efter en vedtagelse af lovforslaget vil overveje behovet og de
praktiske muligheder herfor.
2.7. Skriftlige parts- og vidneerklæringer
2.7.1. Gældende ret
Retten kan tillade, at der i en civil retssag indhentes en skriftlig erklæring
fra en part eller fra en person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen,
hvis det findes ubetænkeligt, jf. retsplejelovens § 297, stk. 1.
Side 52/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retten kan henstille til parterne, at der indhentes en skriftlig erklæring fra et
vidne, hvis forklaringen uden betænkeligheder vil kunne afgives skriftligt,
jf. retsplejelovens § 297, stk. 2.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at øge brugen af skriftlige parts- og
vidneerklæringer.
Retsplejerådet anbefaler, at skriftlige parts- og vidneerklæringer anvendes i
videre omfang end nu. Det er rådets klare indtryk, at skriftlige erklæringer
uden retsplejemæssige betænkeligheder kunne bruges en del mere, end det
nu sker i praksis. Det må efter rådets opfattelse antages, at der er et uudnyttet
potentiale for at spare tid under hovedforhandlingen og for at skære sagen
til og dermed begrænse tidsforbruget og sagsomkostningerne.
Der henvises til Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse
af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene side 60-65.
Retsplejerådet har ikke foreslået ændringer af retsplejelovens regler om
skriftlige parts- og vidneerklæringer, men har anbefalet, at skriftlige parts-
og vidneerklæringer anvendes i videre omfang end nu inden for rammerne
af de gældende regler.
Det forudsættes på denne baggrund med lovforslaget, at såvel parterne og
deres advokater som retten fremover har større opmærksomhed end i dag
på, om en skriftlig parts- eller vidneerklæring vil kunne spare tid eller
omkostninger i sagen.
Parterne og deres advokater forudsættes således at have opmærksomhed på,
om en skriftlig parts- eller vidneerklæring kan medvirke til, at sagen
fremmes med fornøden hurtighed, at unødige sagsskridt undgås, eller at
muligheden for en forligsmæssig løsning undersøges, jf. retsplejelovens
§ 336 a, der ikke foreslås ændret.
Samtidig forudsættes det, at retten på det forberedende møde af egen drift
bringer spørgsmålet om skriftlige parts- og vidneerklæringer på bane, hvis
drøftelserne om sagens faktiske og retlige spørgsmål viser, at det kunne
være relevant, jf. retsplejelovens § 353, stk. 1, nr. 15, der ikke foreslås
ændret.
Side 53/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.8. Fogedsager
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1.
Fogedretten fuldbyrder pengekrav ved at foretage udlæg i
skyldnerens aktiver. I 1976 indførte man en såkaldt fredningsregel, som i en
periode ”freder” skyldneren fra fordringshaverens udlægsbegæringer.
Reglen går ud på, at en fordringshaver, der ikke har fået tilstrækkeligt udlæg
til at dække sin fordring, først kan begære en ny forretning til foretagelse af
udlæg, når der er forløbet 6 måneder siden sidste forretning, jf.
retsplejelovens § 490, stk. 1. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage
udlægsforretning hos en skyldner, hvis fogedretten er bekendt med, at der
inden for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke
var muligt at opnå dækning.
Fredningsreglen gælder dog ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, at
skyldneren ejer aktiver, hvori udlæg kan foretages, eller der i øvrigt
foreligger særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde
udlægsforretning, jf. retsplejelovens § 390, stk. 2.
Fredningsreglen blev indført efter anbefaling fra et udvalg, der havde til
opgave at foretage en undersøgelse af reglerne om udlæg og udpantning mv.
Af betænkningen fremgår, at udvalget fandt det uheldigt, at en
fordringshaver med korte mellemrum kunne tvinge skyldneren til at møde,
selv om dennes økonomiske situation var uforandret, og skyldneren stadig
ikke kunne påvise flere aktiver som genstand for udlæg, jf. betænkning nr.
634/1971 side 64. Udvalget henviste til, at hvert møde i fogedretten
bevirkede, at de omkostninger, som pålægges skyldneren, blev forøget, og
at skyldneren ofte ville miste arbejdsfortjeneste ved at skulle møde i
fogedretten. Udvalget anførte endvidere, at 6 måneder skønnedes at være et
passende tidsrum at afvente, om skyldneren havde erhvervet nye aktiver,
hvori udlæg kan gøres.
Fredningsreglen er ikke ændret siden 1976 ud over, at der i 2007 som følge
af den nye forældelseslov blev indført en adgang til at gennemføre
udlægsforretning i fredningsperioden, når det sker med henblik på at afbryde
forældelse af et krav, jf. retsplejelovens § 390, stk. 3.
Side 54/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.8.1.2.
Fogedretten underretter som udgangspunkt så vidt muligt
skyldneren om tid og sted for fogedforretningen og kan desuden tilsige
skyldneren til forretningen, jf. retsplejelovens §§ 493 og 494. Dette skal
bl.a. sikre skyldnerens ret til at påvise de aktiver, der skal foretages udlæg
i, jf. retsplejelovens § 517. Forretningen kan foretages, selv om skyldneren
ikke giver møde eller træffes, jf. retsplejelovens § 495, stk. 1, 1. pkt., men
fogedretten kan også vælge at udsætte forretningen, hvis det findes
ønskeligt, at skyldneren er til stede, jf. retsplejelovens § 495, stk. 3. Hvis
skyldneren er tilsagt til forretningen og ikke har lovligt forfald, kan
fogedretten også bestemme, at skyldneren skal tages i forvaring af politiet,
indtil skyldneren kan fremstilles i fogedretten, jf. retsplejelovens § 494,
stk. 2. En skyldner kan under en udlægsforretning lade sig repræsentere af
en rettergangsfuldmægtig, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5, og § 261, men
har pligt til at møde personligt, hvis fogedretten har bestemt det.
Aktivet, der søges udlæg i, og tvangsfuldbyrdelsens grundlag afgør, hvor
forretningen kan foretages, hvis skyldneren ikke er mødt. På fogedrettens
kontor kan der foretages udlæg
i fast ejendom i henhold til pantebrev eller
for krav med lovbestemt pant i ejendommen, jf. retsplejelovens § 495, stk.
1, 2. pkt.
Endvidere kan der på rettens kontor foretages udlæg i beslaglagt
gods, der er i politiets besiddelse, for krav, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. retsplejelovens § 495, stk. 1, 3. pkt.
For øvrige situationer, herunder udlæg i fast ejendom, uden at det er i
henhold til pant i ejendommen, biler og skibe, kan udlæg ikke foretages på
rettens kontor, uden at skyldneren eller dennes repræsentant er mødt. I
givet fald fremstilles skyldneren ved politiet, eller der sker udkørende
fogedforretning. Populært kan det siges, at udlæg kun kan foretages, hvis
man enten har skyldneren, er på dennes bopæl, har den genstand, man
ønsker at foretage udlæg i, eller foretager udlæg i fast ejendom i henhold
til pant i ejendommen.
Reglerne om udlæg på fogedrettens kontor blev indført i 1976. Forslaget
om,
at udlæg i fast ejendom i henhold til pantebrev kan foretages på rettens
kontor, selv om skyldneren ikke er mødt, blev begrundet med, at det i
almindelighed ikke var nødvendigt, at skyldneren var til stede under
forretningen, og denne kunne i de fleste tilfælde lige så godt foretages på
rettens kontor som på ejendommen, hvorved omkostninger sparedes, jf.
Folketingstidende 1975-76, tillæg A, spalte 265. Reglerne kan endvidere ses
i sammenhæng
med, at skyldneren i disse tilfælde ikke gennem sin
almindelige ret til at påvise, hvilke aktiver der skal foretages udlæg i, har
Side 55/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
mulighed for at afværge udlægget, idet udlæg for krav, der er sikret ved
pant, altid kan foretages i det pantsatte aktiv, ligesom panthaveren ikke
kan påtvinges en afdragsordning, jf. retsplejelovens § 517, stk. 2, og § 525,
stk. 3.
I 2004 blev reglerne om udlæg på fogedrettens kontor udvidet, så udlæg i
andele i andelsboligforeninger mv. blev sidestillet med udlæg i fast
ejendom i relation til en panthavers mulighed for på rettens kontor at få
foretaget udlæg i pantet, selv om skyldneren ikke er til stede. Det skete i
forbindelse med, at der blev indført særskilte regler om pant i andele i
andelsboligforeninger mv., og idet der ved udlæg i boligandele ikke ville
være tvivl om ejerforholdene eller udlægsgenstandens identitet i lighed
med panterettigheder i fast ejendom, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg
A, side 1883.
I 2017 blev reglerne om udlæg på fogedrettens kontor udvidet til krav, som
er sikret ved lovbestemt pant i fast ejendom. Dette skete efter anmodning
fra Domstolsstyrelsen for at øge sikkerheden for fogedrettens
medarbejdere og med henvisning til, at fogedretterne dermed fik samme
muligheder som pantefogeder, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 149
som fremsat, side 44-45. Efter Justitsministeriets opfattelse var det
ubetænkeligt, at fogedretten fik samme adgang som pantefogeder til at
foretage udlæg på kontoret, hvis skyldneren ikke er mødt. Det skyldtes
bl.a., at det fremgår af tingbogen, hvor udlægsgenstanden – den faste
ejendom – befinder sig, ligesom sikkerheden for kravet i øvrigt er særligt
hjemlet ved lov. Hertil kom, at skyldneren i de nævnte tilfælde ikke
gennem sin almindelige ret til at påvise, hvilke aktiver der skal foretages
udlæg i, havde mulighed for at afværge udlægget, idet udlæg for krav, der
er sikret ved pant, altid kan foretages i det pantsatte aktiv.
I 2021 blev der endvidere skabt mulighed for, at der på fogedrettens kontor
kan foretages udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets besiddelse, for krav,
der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
retsplejelovens § 495, stk. 1, 3. pkt. Dette skete for at gøre det enklere for
restanceinddrivelsesmyndigheden at foretage udlæg i beslaglagte aktiver,
der er i politiets besiddelse, jf. Folketingstidende 2020-21, L 189 som
fremsat, side 25. Pantefogedudlæg sker som udgangspunkt efter
retsplejelovens regler, jf. skatteinddrivelseslovens § 5, stk. 1, og en
pantefoged kan derfor nu i kraft af lovændringen på pantefogedens kontor
Side 56/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
foretage udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets besiddelse, for krav, der
er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
2.8.1.3.
Fogedretten har endvidere til opgave at foretage umiddelbare
fogedforretninger – dvs. uden at der foreligger et sædvanligt
tvangsfuldbyrdelsesgrundlag såsom en dom – vedrørende besiddelseskrav
til fast ejendom eller rørligt gods, jf. retsplejelovens § 596. En umiddelbar
fogedforretning kan f.eks. angå udsættelse af en lejer, der er blevet opsagt
i lejemålet.
Det er en betingelse for, at et besiddelseskrav kan fuldbyrdes ved en
umiddelbar fogedforretning, at rekvirenten (den berettigede) i fogedretten
kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den pågældende. De
umiddelbare fogedforretninger er således en undtagelse fra det normale
processystem, idet reglerne giver fogedretten kompetence til at foretage
fuldbyrdelse af besiddelseskrav vedrørende fast ejendom eller ting, uden
at der foreligger et sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.
Fogedretten fastsætter tid og sted for forretningen og indkalder som
udgangspunkt den, kravet er rettet mod, med et varsel på mindst 7 dage,
jf. retsplejelovens § 598, stk. 2, og § 491.
Der gælder det samme udgangspunkt for umiddelbare fogedforretninger
som for udlæg om, at sagen kun kan foretages, hvis man enten har den,
kravet er rettet mod, er på dennes bopæl eller har den genstand, man ønsker
at blive indsat i. Under en udkørende fogedforretning kan sagen således
foretages uden tilstedeværelse af den person, kravet er rettet mod. Derimod
kan en umiddelbar fogedforretning ikke gennemføres på fogedrettens
kontor, hvis den, kravet er rettet mod, ikke er til stede. Hvis den
pågældende udebliver, må sagen derfor enten gennemføres som en
udkørende fogedforretning eller udsættes med henblik på politifremstilling
af den pågældende i fogedretten.
2.8.1.4.
Arrest er et foreløbigt retsmiddel, som anvendes til sikring af
fyldestgørelse af pengekrav, hvor fogedretten fratager skyldner retten til at
disponere over de arresterede midler eller genstande. Arrest kan f.eks.
være relevant ved inddrivelse af krav, hvor der er en mistanke om, at
skyldnerens aktiver er ved at blive solgt eller overdraget til tredjemand.
Side 57/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når der ikke
kan foretages udlæg for fordringen, og det må antages, at muligheden for
senere at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf.
retsplejelovens § 627. Der er ikke et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag for
kravet (hvis der var, ville der kunne foretages udlæg), og fordringshaveren
skal inden en uge efter arresten anlægge retssag om fordringen, for hvilken
arrest er gjort, medmindre skyldneren under arrestforretningen frafalder
forfølgning, jf. retsplejelovens§ 634, stk. 1.
I anmodningen om arrest skal fordringshaveren bl.a. angive, hvordan
sagen ønskes behandlet, herunder om det skal ske ved møde på rettens
kontor eller som udkørende fogedforretning, og om skyldner skal
underrettes om forretningen. Omstændighederne, som begrunder en arrest,
taler ofte for, at skyldneren ikke underrettes om forretningen.
Der gælder det samme udgangspunkt for arrestsager som for udlæg og
umiddelbare fogedretninger om, at sagen kun kan foretages, hvis man
enten har skyldneren, er på dennes bopæl eller har den genstand, man
ønsker at arrestere. Under en udkørende fogedforretning kan arresten
således foretages uden skyldnerens tilstedeværelse.
Er skyldneren ikke til stede ved forretningen, vejleder fogedretten om
arrestens retsvirkninger ved skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse
til den, der varetager skyldnerens interesser, jf. retsplejelovens § 632, stk.
2 og 3.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige
fredningsperiode til 1 år.
om
at
forlænge
insolvente
skyldneres
Aftalepartierne er endvidere enige om at udvide fogedrettens adgang til at
foretage udlæg på rettens kontor uden skyldnerens tilstedeværelse i aktiver
registreret i offentlige registre.
Aftalepartierne er endvidere enige om at udvide fogedrettens adgang til at
tage stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger på rettens
kontor samt foretage arrest på rettens kontor uden skyldnerens
tilstedeværelse.
Side 58/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de aftalte ændringer med
hensyn til behandlingen af fogedsager.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 54 og 55 (retsplejelovens § 490, stk.
1, og § 495, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.9. Mortifikation og ejendomsdom
2.9.1. Gældende ret
2.9.1.1.
Reglerne om mortifikation af værdipapirer angår muligheden for at
erklære bortkomne dokumenter døde og magtesløse for at beskytte den
berettigedes rettigheder. F.eks. kan et omsætningsgældsbrev være den
berettigedes eneste bevis for sin ret, og hvis dokumentet er bortkommet, kan
den, der skylder penge, reelt undlade at betale. Mortifikation genopretter
rettighedshaverens legitimation, som den var, da rettighedshaveren havde
dokumentet i sin besiddelse.
Der kan ske mortifikation af omsætningsgældsbreve eller -papirer samt af
pantebreve, aktier og andre andelsbeviser, der ikke er omsætningspapirer,
hvis det er påkrævet, at et sådant dokument mortificeres, jf.
mortifikationslovens §§ 1 og 2.
Mortifikation sker ved dom og kræver, at dokumentet må antages at være
tilintetgjort eller bortkommet, jf. mortifikationslovens § 1, stk. 1.
Mortifikation kan i særlige tilfælde ske uden dom, jf. mortifikationslovens
§ 16.
I praksis er det største område for mortifikation ved dom pantebreve i fast
ejendom.
En mortifikationssag skal som udgangspunkt anlægges ved byretten på det
sted, hvor dokumentet er udstedt, jf. mortifikationslovens § 3. Hvis
udstedelsesstedet ikke kan oplyses eller er i udlandet, anlægges sagen ved
udstederens hjemting eller tidligere hjemting. Mortifikationssager om
pantebreve i fast ejendom anlægges dog ved byretten på det sted, hvor
ejendommen ligger, idet dog en eventuel værnetingsaftale i pantebrevet er
bindende.
Side 59/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Mortifikation sker efter offentlig indkaldelse af den eller dem, som måtte
have indsigelser mod dokumentets mortifikation, jf. mortifikationslovens
§ 4. Begæring om at få indkaldelsen udstedt indgives skriftlig til retten og
skal ledsages af oplysninger, som gør det antageligt, at betingelserne for
mortifikation er til stede. Der skal betales en retsafgift på 750 kr., jf.
retsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2.
Retten fastsætter et retsmøde til behandling af begæringen og tilsiger den,
der søger mortifikation, jf. mortifikationslovens § 5. Denne skal så vidt
muligt give underretning om begæringen og retsmødet til udstederen af
dokumentet og til enhver, som antages at være berettiget eller forpligtet efter
dokumentet. Ved pantebreve underrettes endvidere pantets ejer. Inden det
afgøres, om offentlig indkaldelse skal ske, kan retten anmode den, der søger
mortifikation, om yderligere mundtlige eller skriftlige oplysninger og
henstille til den pågældende at foranledige bevisførelse. Undlader den
pågældende at efterkomme opfordringen, eller er de afgivne oplysninger
ufyldestgørende, kan retten nægte at udstede indkaldelsen.
Hvis betingelserne for at indlede en sag om mortifikation er til stede, afsiger
retten kendelse om offentlig indkaldelse til et retsmøde på et bestemt
tidspunkt, jf. mortifikationslovens § 6.
Når retten tillader offentlig indkaldelse vedrørende et pantebrev i fast
ejendom, giver retten meddelelse om mortifikationssagen til
Tinglysningsretten, der registrerer meddelelsen på ejendommens blad i
tingbogen, jf. mortifikationslovens § 6, stk. 4. Derudover skal der ske
indkaldelse i Statstidende af alle, der mener at have ret til pantebrevet, med
tilkendegivelse om, at indsigelser mod mortifikation skal fremsættes i det
retsmøde, hvortil der indkaldes, samt opfordring til, at enhver, som ved,
hvor dokumentet findes, giver retten oplysning herom enten i retsmødet eller
skriftlig i god tid forinden, jf. mortifikationslovens § 6, stk. 2.
Når retsmødet har fundet sted, og retten har kunnet konstatere, at der ikke
er rettighedshavere, der har bedre ret end den anmodende part, bliver der
afsagt en mortifikationsdom, jf. mortifikationslovens § 7.
2.9.1.2.
Der kan ske mortifikation af tinglyste servitutter, brugsrettigheder
og grundbyrder, når forpligtelsen aldrig lovgyldigt er pålagt ejendommen,
eller den er bortfalden, eller når den, dersom udstykning af den bebyrdede
ejendom er foregået, ikke vedrører den parcel, hvis ejer søger
Side 60/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
mortifikationsdom, eller når der ikke længere findes nogen, som er
berettiget til at gøre forpligtelsen gældende, jf. § 1 i lov om adgang til
erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter m.m.
Sagen anlægges ved den behæftede ejendoms værneting, jf. lovens § 2, og
der skal betales en retsafgift på 750 kr., jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.
2.
Stævningen skal forkyndes for relevante parter, jf. nærmere § 3 i lov om
adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter m.m., og
stævningen skal endvidere indrykkes i Statstidende, jf. lovens § 5.
Hvis ingen møder ved sagens foretagelse og fremsætter indsigelse mod
sagsøgerens påstand om mortifikation, skal denne uden videre prøvelse
tages til følge af retten, jf. lovens § 7.
2.9.1.3.
En ejendomsdom indebærer, at den, som gør krav på at være ejer af
en fast ejendom, et værdipapir eller et skib, kan få sin påståede ret anerkendt
med bindende virkning for enhver. Det kan f.eks. være relevant, hvis en
person ikke kan dokumentere sin ejendomsret med et skøde eller lignende.
Når nogen vil søge ejendomsdom efter forudgående offentlig indkaldelse,
finder de processuelle regler for mortifikation af værdipapirer anvendelse
med de lempelser, der følger af forholdenes forskellighed, jf. retsplejelovens
§ 476, stk. 1. Hvis sagen angår en fast ejendom, anlægges den ved byretten
på det sted, hvor ejendommen ligger. Der skal betales en retsafgift på 750
kr., jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3.
Sagsøgeren skal først anmode retten om tilladelse til at foretage offentlig
indkaldelse af muligt berettigede. En sådan tilladelse gives kun, hvis
sagsøgeren gør det sandsynligt, at sagsøgeren er den rette ejer, og hvis der
er mulighed for, at der blandt en ubestemt kreds af personer kan være andre,
der gør krav på ejendomsretten.
Sker offentlig indkaldelse, uden at nogen derefter godtgør en bedre ret end
sagsøgerens, afsiger retten ejendomsdom. Dommen kan bruges til at få
tinglyst en ejendomsret.
2.9.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Side 61/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.9.2.1.
Aftalepartierne er enige om at samle sager om mortifikation og
ejendomsdom ved Tinglysningsretten.
Aftalen bygger på en anbefaling fra Rørdam-udvalget, som forudsætter, at
der i det fåtal af sager, hvor en interesseret part vil skulle give møde i et
retsmøde ved Tinglysningsretten for at varetage sine interesser, gives
mulighed for deltagelse i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation.
Udvalget forudsætter endvidere, at afgørelsen om mortifikation eller
ejendomsdom også ved Tinglysningsretten vil blive truffet af en jurist, efter
at sagen er blevet forberedt til juristen af rettens kontorpersonale.
Udvalget bemærker desuden, at man i forbindelse med det lovforberedende
arbejde kan være opmærksom på eventuelle justeringer, der kan smidiggøre
processerne for mortifikation og ejendomsdom.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 128-130.
2.9.2.2.
Lovforslaget gennemfører aftalen om at samle sager om
mortifikation og ejendomsdom ved Tinglysningsretten, hvilket indebærer,
at sager om mortifikation og ejendomsdom fremover skal behandles ved
Tinglysningsretten.
Der er tale om judicielle afgørelser, og afgørelserne vil derfor skulle træffes
af en dommer eller en fuldmægtig ved domstolene, men der er ikke noget til
hinder for, at afgørelsen forberedes af kontorpersonale eller andet
akademisk personale, herunder juridiske specialkonsulenter. Juridiske
specialkonsulenter, som ikke er ansat med det ansættelsesværn, der gælder
for fuldmægtige ved domstolene, vil derimod ikke på egen hånd kunne
træffe afgørelse i sagerne.
Det foreslås, at hvis sagen angår en fast ejendom eller et tinglyst dokument,
skal sagen indbringes for Tinglysningsretten ved en anmeldelse i den
digitale tinglysning, som er tilgængelig på tinglysning.dk. Angår sagen et
skib eller et dokument, der ikke er tinglyst, skal sagen indbringes for
Tinglysningsretten ved fremsendelse af en begæring med almindelig post,
e-mail eller Digital Post til Tinglysningsretten.
Det foreslås, at der skal være mulighed for at deltage i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation.
Side 62/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Endelig foreslås det med hensyn til mortifikation af servitutter,
brugsrettigheder og grundbyrder at afskaffe de gældende regler om, at en
mortifikationsdom kan ankes til stadfæstelse, og at en upåanket
mortifikationsdom afsagt af én dommer først får virkning efter 3 år. I stedet
foreslås det, at en mortifikationsdom får virkning, når dommen er endelig,
dvs. når den ordinære ankefrist er udløbet, uden at dommen er anket, eller
når ankesagen er afgjort.
En eventuel yderligere smidiggørelse af fremgangsmåden ved mortifikation
og ejendomsdomme vil efter Justitsministeriets opfattelse kræve nærmere
overvejelser i Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet,
herunder med hensyn til de økonomiske konsekvenser for staten og
konsekvenserne for brugerne.
Efter en vedtagelse af lovforslaget vil Justitsministeriet anmode
Tinglysningsretten og Domstolsstyrelsen om at iværksætte sådanne
overvejelser med henblik på, at der i givet fald kan gennemføres en
yderligere smidiggørelse i løbet af aftaleperioden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 8, 10, 16, 19, 52 og 53
(retsplejelovens § 6, 3. pkt., § 18, stk. 4, § 20, stk. 5, § 148 a, stk. 3 og 10, §
226, stk. 2, 2. pkt., § 476, stk. 2, og § 477), § 5 (lov om mortifikation af
værdipapirer) og § 6 (lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom
på servitutter) og bemærkningerne hertil.
2.10. Strafudmåling ved tilståelse
2.10.1. Gældende ret
En tilståelsessag kan afgøres af byretten på grundlag af tiltaltes tilståelse
uden en hovedforhandling med bevisførelse, jf. retsplejelovens § 831. Sagen
kan afgøres af en juridisk dommer uden medvirken af domsmænd eller
nævninger, forudsat at bl.a. sigtede samtykker og afgiver en uforbeholden
tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger.
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende
omstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt
fuldstændig tilståelse, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Bestemmelsen
angår straffens udmåling inden for strafferammen og erstattede i 2004 en
Side 63/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
bestemmelse, der under tilsvarende omstændigheder gav mulighed for
nedsættelse af straffen under strafferammens minimum. En tilsvarende
bestemmelse fandtes allerede i straffeloven af 1866 om den, der ”frivillig
har angivet sig selv som skyldig eller medskyldig i en Forbrydelse og
desangaaende afgivet fuldstændig Forklaring”.
2.10.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at lovfæste, at det ved strafudmålingen i
almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte har
aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om
tilståelsen ikke er fuldstændig.
Lovforslaget gennemfører
strafudmåling.
den
aftalte
ændring
med
hensyn
til
Der henvises til lovforslagets § 2 (straffelovens § 82, nr. 9) og
bemærkningerne hertil.
2.11. Flykompensationssager
2.11.1. Gældende ret
EU har i en forordning fastsat regler om, at flypassagerer har ret til
kompensation fra luftfartsselskabet for boardingafvisning, aflysning og
forsinkelse på 3 timer og derover, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning
og ved aflysning eller lange forsinkelser.
Passagerens ret til kompensation ved forsinkelser på 3 timer og derover er
fastslået ved EU-Domstolens dom af 19. november 2009 i de forenede sager
C-402/07 og C-321/07 (Sturgeon) og af 23. oktober 2012 i de forenede sager
C-581/10 og C-629/10 (Nelson, afsagt af Store Afdeling) om fortolkning af
forordningen.
Kompensationen udgør op til 600 euro (ca. 4.475 kr.) pr. passager afhængig
af flyrejsens og forsinkelsens længde og skal betales kontant.
Kompensationen er ikke afhængig af, om passageren har lidt et økonomisk
tab, og tilkommer passageren, uanset hvem der har betalt billetten.
Side 64/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Forordningen indeholder også regler om refusion af billetten, omlægning af
rejsen, ret til forplejning og indkvartering samt opgradering og
nedgradering.
Luftfartsselskabet skal dog ikke betale kompensation, hvis en aflysning eller
forsinkelse skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have
været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne
træffes, faktisk var blevet truffet. Der er tale om en snæver undtagelse, og
luftfartsselskabet skal eksempelvis som udgangspunkt også betale
kompensation, når en aflysning eller forsinkelse skyldes tekniske fejl eller
strejke hos luftfartsselskabets personale.
Forordningen omfatter flyrejser med afrejse eller ankomst i en lufthavn i
EU. Hvis alene ankomstlufthavnen ligger i EU, gælder forordningen dog
kun for luftfartsselskaber hjemmehørende i EU. I kraft af EØS-aftalen
omfatter reglerne også EØS-landene.
Hvert EU/EØS-land skal udpege et organ, der har ansvaret for at håndhæve
forordningen for så vidt angår afgange fra det pågældende land og for så
vidt angår ankomster til det pågældende land fra tredjelande, jf.
forordningens artikel 16, stk. 1. Danmark har udpeget Trafikstyrelsen som
det organ, der har ansvaret for at håndhæve forordningen for så vidt angår
afgange fra Danmark og for så vidt angår ankomster til Danmark fra
tredjelande, jf. bekendtgørelse nr. 1549 af 16. december 2013 om
bestemmelser for anvendelse af EU-forordning nr. 261/2004 om
passagerrettigheder på luftfartsområdet. Håndhævelsen kan ske i
forbindelse med konkrete klagesager og i forbindelse med generelt tilsyn.
Trafikstyrelsen kan bl.a. håndhæve forordningen gennem påbud til et
flyselskab, som kan straffes med bøde for manglende efterkommelse af
påbuddet.
Den enkelte passager kan indbringe en klage for det organ, der er udpeget,
eller ethvert andet kompetent organ, som medlemsstaterne måtte udpege, jf.
forordningens artikel 16, stk. 2.
I Danmark kan Trafikstyrelsen træffe afgørelse i klagesager, hvor styrelsen
er udpeget som kompetent organ, dvs. sager om flyrejser
fra
Danmark
(uanset flyselskab og destination) og sager om EU/EØS-luftfartsselskabers
flyrejser
fra tredjelande til
Danmark. Trafikstyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt et luftfartsselskab har overtrådt forordningen, og kan pålægge
Side 65/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
luftfartsselskabet at betale kompensation samt refusion til berørte
passagerer, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1549 af 16. december 2013 om
bestemmelser for anvendelse af EU-forordning nr. 261/2004 om
passagerrettigheder på luftfartsområdet. Luftfartsselskaber kan straffes med
bøde for overtrædelse af forordningen og for at undlade at efterkomme
Trafikstyrelsens pålæg om at betale kompensation til berørte passagerer, jf.
luftfartslovens § 149, stk. 7, og bekendtgørelsens § 4.
En flypassagers krav på kompensation mv. er samtidig et civilt krav, som
kan gøres gældende under en civil retssag mod luftfartsselskabet. En sådan
retssag vil bl.a. kunne anlægges i Danmark, hvis
enten
afgangslufthavnen
eller
ankomstlufthavnen ligger i Danmark, jf. Bruxelles I-forordningens
artikel 7, nr. 1, litra b, som fortolket af EU-Domstolens i dom af 9. juli 2009
i sag C-204/08 (Rehder). I modsætning til Trafikstyrelsen kan domstolene
således også behandle sager vedrørende flyrejser
fra
et andet EU/EØS-land
til
Danmark.
Flykompensationssager ved domstolene om beløb på højst 50.000 kr.
behandles som udgangspunkt efter de særlige regler om behandling af sager
om mindre krav, jf. ovenfor i pkt. 2.5 om den forenklede proces.
2.11.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at smidiggøre og forbedre domstolenes
behandling af flykompensationssager ved at stille krav om standardiserede
oplysninger i stævning og svarskrift i flykompensationssager.
Lovforslaget gennemfører aftalen om at stille krav om standardiserede
oplysninger i stævning og svarskrift i flykompensationssager.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31-33, 36 og 37 (retsplejelovens
§ 348 a, § 349, stk. 1, § 351 a og § 352, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.12. Dommeres medlemskab af børne- og ungeudvalg
2.12.1. Gældende ret
Børne- og ungeudvalget har kompetence til at træffe afgørelse om
anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke, jf. barnets lov § 142,
stk. 1, nr. 4.
Side 66/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Børne- og ungeudvalget har endvidere kompetence til at træffe en række
afgørelser i tilknytning til en anbringelse, herunder opretholdelse eller
videreførelse af anbringelse, anbringelse på en særlig type institution eller
afdeling, ændring af anbringelsessted, afbrydelse af forbindelsen,
tilbageholdelse og brev- og telefonkontrol samt godkendelse af en foreløbig
afgørelse, jf. barnets lov § 142, stk. 1, nr. 5-14.
Børne- og ungeudvalget har desuden kompetence til at træffe visse andre
indgribende afgørelser uden samtykke, herunder gennemførelse af en
undersøgelse, lægelig undersøgelse eller behandling og flytning, jf. barnets
lov § 142, stk. 1, nr. 1-3.
Børne- og ungeudvalget består af 2 medlemmer, der vælges af
kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, 1 byretsdommer, der
udpeges af retspræsidenten i retskredsen, og 2 pædagogisk-psykologisk
sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som svarer til
den kommunale valgperiode, jf. § 19, stk. 1, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Efter samme regler vælges og udpeges for hvert medlem en stedfortræder,
der indkaldes til at møde, når medlemmet er forhindret i at deltage, jf. § 19,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Børne- og ungeudvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de
medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. § 20, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Dommeren leder møderne i udvalget og påser, at der er foretaget de
nødvendige undersøgelser, og beslutter, om der skal indhentes flere
oplysninger, og kan forlange, at der optages et retsligt forhør efter
retsplejelovens § 1018. Dommeren vejleder også om, hvordan reglerne skal
forstås og anvendes, samt giver en vurdering af de oplysninger, der
foreligger, jf. § 20, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Børne- og ungeudvalgets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen af
indehaveren af forældremyndigheden eller af barnet, hvis barnet er fyldt 10
år, jf. barnets lov § 146.
Side 67/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Ankestyrelsens afgørelse i klagesagen kan ved henvendelse til
Ankestyrelsen kræves forelagt for retten, jf. barnets lov § 147.
Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om civile sager, herunder
kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er
sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller
ungdomspsykiatri eller i psykologi. Som parter anses indehaveren af
forældremyndigheden samt barnet, hvis barnet er fyldt 10 år. Ankestyrelsen,
hvis afgørelse indbringes for retten, vil ligeledes være part i sagen, jf.
retsplejelovens § 470, stk. 1.
2.12.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om, at hvervet som mødeleder og juridisk garant i
børne- og ungeudvalg bevares som en del af dommeres hovedbeskæftigelse,
men at andre domstolsjurister ligeledes skal kunne varetage hvervet som led
i deres ansættelse ved domstolene, og at det samme skal gælde pensionerede
dommere og domstolsjurister, der tilkaldes ved en byret. Udvidelsen af
personkredsen foreslås begrænset til erfarne domstolsjurister, der f.eks. også
ville kunne behandle en sag ved byretten om prøvelse af Ankestyrelsens
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de aftalte ændringer med
hensyn til sammensætningen af børne- og ungeudvalg.
Der henvises til lovforslagets § 9 (lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område § 19, stk. 1 og 4, og § 20, stk. 2).
2.13. Landsretternes bitingsteder
2.13.1. Gældende ret
Hovedforhandlingen i nævningesager og domsmandssager i landsretten
foregår ved det tingsted, som sagen geografisk hører til, og lægdommerne
bor også i det pågældende område, jf. retsplejelovens § 8, stk. 1 og 2, § 79,
stk. 1, og § 88, stk. 1, jf. § 79, stk. 1. Straffesager, hvori der ikke medvirker
lægdommere, og civile sager hovedforhandles ved landsrettens
hovedtingsted.
Side 68/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Formålet med ordningen er, at alvorligere straffesager (straffesager, hvor
der medvirker lægdommere), når de ankes til landsretten, også i landsretten
bliver hovedforhandlet i det område, hvor straffesagen blev behandlet i
byretten, og hvor forbrydelsen blev begået. Før 2008 blev de alvorligste
straffesager, nævningesagerne, behandlet i landsretten i 1. instans ved
hoved- eller bitingstedet for det område, hvor forbrydelsen blev begået.
Ordningen begrænser samtidig rejsetid for tiltalte, vidner, anklagere,
forsvarere, bistandsadvokater og lægdommere. Det er forskelligt fra sag til
sag, hvor mange af de pågældende der konkret sparer rejsetid. Tiltalte bor
ikke nødvendigvis i nærheden af gerningsstedet eller kan være flyttet.
Vidner kan også bo eller arbejde andre steder, og anklageren og forsvareren
og eventuelle bistandsadvokater kommer heller ikke nødvendigvis fra
bitingstedets område.
Det er Domstolsstyrelsen, der ved bekendtgørelse fastsætter landsretternes
bitingsteder, og hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges til hvert
tingsted, jf. retsplejelovens § 8, stk. 2. Vestre Landsret har hovedtingsted i
Viborg og bitingsteder i Aalborg, Aarhus, Kolding, Sønderborg og Esbjerg.
Østre Landsret har hovedtingsted i København og bitingsteder i Odense,
Nykøbing Falster og Rønne.
Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted,
herunder undtagelsesvis også uden for landsretskredsen, når det findes
hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller
af andre særlige grunde, jf. retsplejelovens § 8, stk. 4. I straffesager kan
retten i givet fald bestemme, at lægdommerne skal udtages fra det område,
hvor sagen behandles, jf. retsplejelovens § 79, stk. 3, og § 88, stk. 1, jf. §
79, stk. 3.
Inden retten træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for
landsretskredsen, eller hvorvidt lægdommerne skal udtages fra det område,
hvor sagen behandles, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet.
Muligheden for at behandle en sag på et andet tingsted end det tingsted, hvor
sagen geografisk hører til, anvendes sjældent.
2.13.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Side 69/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Rørdam-udvalget anbefaler at justere reglerne om, at landsretten kan sættes
uden for det sædvanlige tingsted, med henblik på at give landsretterne en
lidt større fleksibilitet end efter de gældende regler.
Rørdam-udvalget anfører, at der ved en justering af de gældende regler kan
lægges op til at give retten et lidt friere skøn til at beslutte, om en sag af
hensyn til hurtigere berammelse skal behandles ved et bitingsted eller ved
hovedtingstedet uanset sagens geografiske tilknytning. Det vil i så fald
medvirke til hurtigere sagsbehandlingstid. Landsretternes udnyttelse af den
samlede lokalekapacitet vil dermed blive mere fleksibel.
Der bør dog fortsat også lægges vægt på, om sagens parter, advokater,
vidner m.fl. pålægges en uforholdsmæssigt belastende rejseaktivitet ved at
sagen behandles uden for det sædvanlige tingsted. Udvalget forudsætter
således, at der stadig ved anvendelsen af ordningen vil skulle tages hensyn
til, om der er mange lokale vidner, som vil få længere rejsetid, hvis sagen
flyttes til et andet tingsted, og til sagens lokale forankring i bredere forstand
og den deraf følgende betydning af, at sagen behandles med lægdommere
fra det pågældende tingsteds område.
Der vil derfor samlet set kun være tale om en mindre justering. I det omfang
en sag behandles ved hovedtingstedet i stedet for et bitingsted, vil lands-
rettens personale spare rejsetid og rejseudgifter, mens det omvendte vil være
tilfældet, hvis en sag behandles ved et bitingsted i stedet for ved
hovedtingstedet.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 250-251.
Justitsministeriet finder, at det i overensstemmelse med Rørdam-udvalgets
forslag og af de grunde, Rørdam-udvalget har anført, vil være hensigtsmæs-
sigt at give landsretterne en lidt større fleksibilitet til at sætte retten på et
andet tingsted end det sædvanlige tingsted.
Det foreslås på den baggrund at justere retsplejelovens regler herom som
foreslået af Rørdam-udvalget.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 (retsplejelovens § 8, stk. 4 og
5), og bemærkningerne hertil.
2.14. Affattelsen af domme
Side 70/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.14.1. Gældende ret
Domme og kendelser skal ledsages af grunde, jf. retsplejelovens § 218, stk.
1, 1. pkt.
Domme skal indeholde parternes påstande og en fremstilling af sagen,
herunder i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer, samt
angive de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens
afgørelse, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 1. Domme i civile sager skal
endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender, og domme i
straffesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen.
Retsplejeloven fastlægger alene de grundlæggende rammer for affattelsen
af domme, og der er stor mulighed for individuel variation mellem
forskellige retter og forskellige dommere med hensyn til affattelsen af
domme, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 646. Hertil kommer,
at affattelsen af en dom i høj grad afhænger af omstændighederne i den
konkrete sag.
Det afhænger af den konkrete sags omstændigheder, hvor omfattende
fremstillingen af sagen bør være, og de afgivne forklaringer skal gengives,
i det omfang det er nødvendigt, for at dommen kan ”stå alene”, dvs. kan
forstås af personer, der ikke i øvrigt kender sagen, og som ikke har adgang
til sagens dokumenter. Dommen bør derfor altid som minimum indeholde
en helt kortfattet gengivelse af forklaringer, som har haft betydning for
afgørelsen, enten i et selvstændigt afsnit eller som en del af begrundelsen
for resultatet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 646.
I straffesager behøver forklaringer, som er lydoptaget, ikke at blive gengivet
i retsbogen, jf. retsplejelovens § 712, stk. 2, og når forklaringen ikke er
optaget i retsbogen, kan gengivelse af forklaringen i dommens fremstilling
af sagen undlades, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5. Ankes dommen, skal
forklaringen gengives i retsbogen, og gengivelsen anses som et bilag til
dommen, jf. retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
I byretsdomme i civile sager, som er afgjort med én juridisk dommer, kan
sagsfremstillingen begrænses til en kort angivelse af parternes anbringen-
der, hvis der samtidig gives en udførlig begrundelse for afgørelsen, jf.
retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Det skal i givet fald fremgår af dommen, at
Side 71/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
dommen ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling. Ankes en dom
med en sådan kort sagsfremstilling, skal retten give en supplerende
redegørelse for sagen, og redegørelsen anses som et bilag til dommen, jf.
retsplejelovens § 218 a, stk. 4.
Muligheden for at begrænse sagsfremstillingen i byretsdomme i civile
retssager blev indført i 1984. Det fremgår af forarbejderne, at baggrunden
var, at dommene dengang efter den gennem flere år udviklede tradition som
regel var meget fyldige og ud over begrundelsen for resultatet
(domspræmisserne) indeholdt en fuldstændig fremstilling af sagens faktiske
omstændigheder,
herunder
af
bevisførelsen
(partsforklaringer,
vidneforklaringer, syns- og skønserklæringer mv.). Arbejdet med
udfærdigelse af domme i civile retssager var som følge heraf meget
tidskrævende og udgjorde efterhånden med det stigende sagsantal en
betydelig belastning af domstolene, jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A,
spalte 1615.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at ordningen indebærer, at det
normalt vil være tilstrækkeligt i dommen alene at medtage parternes
påstande, en kort gengivelse af deres anbringender, domsbegrundelse og
domskonklusion, og at det således ikke er nødvendigt at gengive
bevisførelsen under sagen (parts- og vidneforklaringer, dokumenter mv.).
Om dommen bør affattes i kort form eller på traditionel vis med en
fuldstændig sagsfremstilling, skal ifølge forarbejderne afgøres af retten på
grundlag af en vurdering af den enkelte sag, og retten skal ved afgørelsen
heraf tage hensyn til tilkendegivelser fra parterne.
I praksis indeholder byretsdomme i almindelige civile sager som oftest en
begrænset sagsfremstilling, som ikke gengiver de afgivne forklaringer og
ikke eller kun i begrænset omfang gengiver sagens dokumenter. Hvis der er
en forventning om, at dommen vil blive anket, gengiver dommen ofte de
afgivne forklaringer, idet der i tilfælde af anke ellers skal udarbejdes en
supplerende redegørelse, som gengiver de afgivne forklaringer.
Den supplerende redegørelse, hvis dommen ankes, skulle ifølge
forarbejderne navnlig indeholde en gengivelse af de under sagen afgivne
parts- og vidneforklaringer, hvorimod det normalt ikke ville være
nødvendigt at referere sagens dokumenter, jf. betænkning nr. 994/1983 side
148. Om parternes procedure, i det omfang den ikke er med i dommen,
Side 72/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
burde gengives i den supplerende redegørelse, måtte afhænge af sagens
karakter.
I praksis indeholder en supplerende redegørelse efter retsplejelovens
§ 218 a, stk. 4, alene en gengivelse af de afgivne forklaringer.
Det forekommer, at domme, der indeholder en kort sagsfremstilling og de
afgivne forklaringer, angiver at være affattet i medfør af reglen i
retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Dette angives også undertiden i domme med
en kort sagsfremstilling i sager, hvor der ikke har været afgivet forklaringer,
og hvor dommen derfor i sagens natur ikke gengiver nogen forklaringer. I
begge tilfælde vil der i tilfælde af anke i praksis ikke blive udarbejdet nogen
supplerende redegørelse, og henvisningen til retsplejelovens § 218 a, stk. 2,
er i realiteten alene en oplysning til parterne og landsretten om, at dommen
ikke indeholder en traditionel fuldstændig sagsfremstilling.
I 2014 blev der indført mulighed for, at byretsdomme i sager, som er afgjort
med tre juridiske dommere, kan affattes med forkortet sagsfremstilling, jf.
retsplejelovens § 218 a, stk. 3. Det forudsættes i forarbejderne, at en
forkortet sagsfremstilling er mere udførlig end blot en angivelse af parternes
anbringender, og at retten i tilfælde af anke giver en supplerende redegørelse
for sagen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 117.
I praksis anvendes muligheden for at affatte domme, som er afgjort med tre
juridiske dommere, med forkortet sagsfremstilling sjældent.
2.14.2. Justitsministeriets overvejelser
2.14.2.1.
Rørdam-udvalget anbefaler, at den almindelige regel om affattelse
af domme ændres, sådan at sagsfremstillingen i en byretsdom i en civil sag
skal give en koncentreret beskrivelse af sagen og ikke gengive sagens
skriftlige beviser. Udvalget bemærker, at det i forbindelse med en
gennemførelse af forslaget kan overvejes, om et lignende tiltag vil være
hensigtsmæssigt for landsretsdomme.
Udvalget anfører, at forslaget i vidt omfang indebærer en kodificering af den
praksis for udformningen af domme, som har udviklet sig i det store flertal
af sager, der afgøres med én juridisk dommer.
Side 73/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Udvalget finder, at en sådan ændring ikke væsentligt vil forringe dommens
brugsværdi for parterne eller for ankeinstansen, hvis dommen ankes. Civile
retssager behandles digitalt på domstolenes sagsportal, og parterne og
ankeinstansen har digital adgang til alle sagens dokumenter, og en
koncentreret beskrivende sagsfremstilling vil kunne være mindst lige så
overskuelig som en længere sagsfremstilling med citater fra sagens
dokumenter. Det er desuden forudsat, at dommens begrundelse er skrevet,
så den kan forstås alene med reference til den koncentrerede beskrivelse af
sagen i dommen.
For parterne og for ankeinstansen, hvis dommen ankes, er behovet for, hvad
der skal fremgå af dommen, i realiteten ikke forskelligt afhængig af, om
dommen afsiges med én eller tre juridiske dommere. Dommen skal under
alle omstændigheder angive, hvilke faktiske omstændigheder retten har lagt
til grund, og hvordan retten har anvendt retsreglerne, og dette vil i alle
tilfælde fremgå af dommens begrundelse.
For offentligheden og retsvidenskaben vil det i nogle tilfælde være mere
overskueligt med en koncentreret sagsfremstilling, men der kan også være
tilfælde, hvor der vil være detaljer, som andre end parterne og en eventuel
ankeinstans ikke vil få kendskab til. Der er imidlertid allerede hjemmel til i
byretsdomme med én juridisk dommer at udelade sagsfremstillingen og i
byretsdomme med tre juridiske dommere at forkorte sagsfremstillingen.
Ændringen vil således understøtte udbredelsen og ensretningen af en i
forvejen etableret praksis, der i vidt omfang følges ved byretterne i dag.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 200-202.
2.14.2.2.
Justitsministeriet finder, at det i overensstemmelse med Rørdam-
udvalgets forslag og af de grunde, Rørdam-udvalget har anført, vil være
hensigtsmæssigt, at den almindelige regel om affattelse af domme ændres,
sådan at sagsfremstillingen i en byretsdom i en civil sag skal give en
koncentreret beskrivelse af sagen og ikke behøver at gengive sagens
skriftlige beviser.
Justitsministeriet finder i tilknytning hertil, at det vil være hensigtsmæssigt
at fastsætte en fælles regel om affattelsen af domme, som gælder generelt.
Det foreslås på den baggrund at ændre den gældende generelle regel om
affattelsen af domme, sådan at kravet om, at dommen skal indeholde ”en
Side 74/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de
afgivne forklaringer,” ændres til, at dommen skal indeholde ”en kort
fremstilling af sagen”.
Forslaget indebærer, at det fremover generelt vil være tilstrækkeligt, at
dommen indeholder en kort fremstilling af sagen, og at det ikke vil være et
krav, at dommen gengiver de afgivne forklaringer.
Domme vil ligesom i dag skulle give en fyldestgørende og forståelig
begrundelse for dommens resultat, jf. kravet om at ”angive de faktiske og
retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse”, der ikke
foreslås ændret.
Det vil imidlertid fremover være op til retten i den enkelte sag, hvordan
dommen affattes med henblik på at give en sådan fyldestgørende og
forståelig begrundelse. Det vil herunder også være valgfrit for retten i den
enkelte sag, f.eks. i en særskilt del af dommen at gengive bevisførelsen eller
dele af den med henblik på at kunne henvise hertil i dommens præmisser,
eller alternativt ikke at gengive bevisførelsen i en særskilt del af dommen
og i stedet indflette så meget heraf i præmisserne, som det er nødvendigt for
at give en fyldestgørende og forståelig begrundelse for resultatet, når
bevisførelsen ikke er gengivet i en særskilt del af dommen.
Den beskrevne valgfrihed omfatter også mundtlige forklaringer under
sagen, sådan at retten i den enkelte sag vil have valgfrihed mellem at
gengive forklaringerne i dommen eller at skrive præmisserne, sådan at de
dele af forklaringerne, som måtte være nødvendige for at give en
fyldestgørende og forståelig begrundelse for resultatet, er indeholdt heri.
Ankes dommen, vil mundtlige forklaringer, som ikke allerede er gengivet i
referatform i retsbogen eller dommen, ligesom i dag skulle gengives i
referatform i retsbogen til brug for ankesagens behandling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24 og 65 (retsplejelovens §§ 218 a,
218 b og 714), og bemærkningerne hertil.
2.15. Landsrettens sammensætning
2.15.1. Gældende ret
Side 75/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
I hovedforhandlingen af sager ved landsretterne deltager mindst tre juridiske
dommere, jf. retsplejelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., hvilket har været gældende
siden retsplejelovens ikrafttræden i 1919. Der skal også deltage mindst tre
juridiske dommere, når landsretten afgør en sag på grundlag af en skriftlig
procedure, der træder i stedet for en mundtlig hovedforhandling, jf.
retsplejelovens §§ 366, 387 og 930 a, og når landsretten afgør en kæresag i
realiteten, jf. retsplejelovens §§ 398 og 972.
I nævningesager og domsmandssager deltager tre juridiske dommere, jf.
retsplejelovens § 7, stk. 3. Rettens præsident kan bestemme, at der skal
deltage en eller flere suppleanter for dommerne, hvis hovedforhandlingen i
en nævningesag eller domsmandssag antages at ville blive af længere
varighed, jf. retsplejelovens § 7, stk. 4. Hvis en dommer får forfald, efter at
hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis højst én
dommer mangler, jf. retsplejelovens § 214, stk. 5. Det betyder, at sagen i
givet fald kan afgøres med to juridiske dommere.
Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på rettens
vegne, jf. retsplejelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Det betyder, at én dommer kan træffe afgørelser under forberedelsen af en
civil sag, herunder afsige udeblivelsesdom ved sagsøgtes udeblivelse i 1.
instans, jf. Højesterets dom af 26. august 2003 gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2003 side 2390. Én dommer kan derimod ikke afgøre en civil
ankesag ved indstævntes udeblivelse, jf. Højesterets dom af 20. november
2001 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 side 360. Der er væsentlig
forskel på de to situationer, da sagsøgtes udeblivelse i en civil sag i 1. instans
betyder, at sagsøgers fremstilling af sagen som udgangspunkt lægges til
grund uden bevis, jf. retsplejelovens § 352, stk. 1, og § 360, stk. 3, hvorimod
indstævntes udeblivelse i en civil ankesag indebærer, at sagen skal afgøres
ud fra de foreliggende beviser, jf. retsplejelovens § 386, stk. 2. Ifølge
forarbejderne kan én dommer også afvise en civil sag under forberedelsen,
jf. betænkning nr. 773/1976 side 54.
Det betyder endvidere, at én dommer kan træffe afgørelser under
forberedelsen af hovedforhandlingen i en straffesag, herunder afvise sagen
helt eller delvis, hvis der er grundlag for det, jf. retsplejelovens § 920 og
betænkning nr. 773/1976 side 54. Én dommer kan endvidere træffe
afgørelser under forberedelsen af et kæremål, jf. herved også retsplejelovens
§ 974. Forarbejderne ses ikke at omtale spørgsmålet om afvisning af
Side 76/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
kæremål under forberedelsen, men i praksis træffes afgørelser om afvisning
af kæremål af tre dommere.
Der er i forarbejderne lagt op til, at afgørelse af et omtvistet og vanskeligt
spørgsmål under alle omstændigheder bør træffes af tre dommere, jf.
betænkning nr. 773/1976 side 54.
2.15.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.15.2.1.
Rørdam-udvalget anbefaler, at adgangen for én landsdommer til at
træffe afgørelse præciseres med det formål at udvide anvendelsen af denne
mulighed i praksis.
Udvalget finder, at det er velbegrundet, at processuelle afgørelser forud for
hovedforhandlingen eller tilsvarende mundtlig behandling kan træffes af én
landsdommer, og at dette også gælder en afgørelse om at afvise en sag af
processuelle grunde forud for hovedforhandlingen eller tilsvarende
mundtlig behandling.
Muligheden for, at én landsdommer kan træffe afgørelse, bør omfatte alle
afgørelser, som ikke består i en endelig materiel afgørelse af sagen efter
sædvanlig prøvelse.
Udvalget finder, at en sådan bred hjemmel til afgørelse ved én landsdommer
vil give en hensigtsmæssig fleksibilitet. Det bør således være en mulighed,
at afgørelsen træffes af én landsdommer, sådan at landsretten afhængig af
spørgsmålets og sagens karakter kan vælge mellem, at afgørelsen træffes af
én landsdommer eller af tre landsdommere. Hvis spørgsmålets karakter eller
betydning tilsiger det, bør afgørelsen træffes af tre landsdommere.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 215-216.
2.15.2.2.
Justitsministeriet finder, at det i overensstemmelse med Rørdam-
udvalgets forslag og af de grunde, Rørdam-udvalget har anført, vil være
hensigtsmæssigt at præcisere adgangen for én landsdommer til at træffe
afgørelse med henblik på at udvide anvendelsen af denne mulighed i praksis.
Det foreslås på den baggrund at justere retsplejelovens ordlyd med henblik
på at præcisere, at en landsdommer kan træffe afgørelse om processuelle
Side 77/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
spørgsmål under forberedelsen af en civil retssag i 1. instans, en ankesag
eller en kæresag.
Én landsdommer vil herunder kunne afvise en anke eller kære f.eks. på
grund
af
fristoverskridelse,
manglende
tilladelse
fra
Procesbevillingsnævnet, manglende retsafgift eller processuelle mangler
(eksempelvis mangelfuld ankestævning, udeblivelse fra retsmøde under
forberedelsen eller udeblivelse med ekstrakt).
Én landsdommer vil også kunne afvise en civil retssag i 1. instans på grund
af eksempelvis mangelfuld stævning, manglende retsafgift eller udeblivelse
under forberedelsen. Én landsdommer vil også kunne afsige
udeblivelsesdom i en civil retssag i 1. instans med summarisk prøvelse. Én
landsdommer vil også kunne træffe afgørelse om opsættende virkning eller
andre midlertidige afgørelser under forberedelsen.
Der vil derimod fortsat skulle medvirke tre landsdommere i den endelige
materielle afgørelse af en civil retssag i 1. instans eller en anke- eller
kæresag. Dette gælder også, når sagen afgøres uden mundtlig forhandling,
hvilket er udgangspunktet i kæresager og også kan forekomme i ankesager.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (retsplejelovens § 7, stk. 1), og
bemærkningerne hertil.
2.16. Forberedelsen af civile retssager
2.16.1. Gældende ret
En civil retssag anlægges ved at indlevere en stævning til retten, jf.
retsplejelovens § 348. Medmindre sagsøgeren undtagelsesvis er fritaget
herfor, skal dette ske ved at oprette en sag på den digitale sagsportal, som
domstolene stiller til rådighed på adressen minretssag.dk, jf. retsplejelovens
§ 148 a.
Efter kvalitetskontrol af sagen orienterer retten sagsøgte om sagen og
anmoder sagsøgte om at kvittere for sagen på sagsportalen. Når sagsøgte har
kvitteret for sagen – eller i mangel heraf når stævningen er blevet forkyndt
for sagsøgte – pålægger retten sagsøgte at indlevere et svarskrift inden en
frist, der i almindelighed skal være på mindst 2 uger, jf. retsplejelovens
Side 78/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
§ 351. Medmindre sagsøgte undtagelsesvis er fritaget herfor, skal
svarskriftet oprettes på den digitale sagsportal.
Indleveres der ikke svarskrift, genererer det digitale system automatisk et
udkast til udeblivelsesdom, som forelægges en dommer. Disse sager sluttes
herefter som altovervejende hovedregel med en udeblivelsesdom, jf.
retsplejelovens § 352.
Indleveres der svarskrift, indkalder retten, når sagen behandles efter de
almindelige procesregler, parterne til et forberedende møde, medmindre
retten finder det overflødigt, jf. retsplejelovens § 353, stk. 1, 1. pkt. Det
fremgår af forarbejderne til denne regel, at mødet som udgangspunkt skal
afholdes senest ca. 3 uger efter indleveringen af svarskriftet, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5377. I praksis indkalder nogle
retter til møde samtidig med, at der meddeles frist til svarskrift, mens andre
retter indkalder, når svarskrift er modtaget, og endnu andre retter først
indkalder efter modtagelse af et senere processkrift. Mødet afholdes typisk
1-4 uger efter indleveringen af svarskriftet, men hvis det bliver nødvendigt
at ændre det første mødetidspunkt, vil mødet undertiden først kunne
afholdes 6-8 uger eller mere efter modtagelsen af svarskriftet. Mødet
gennemføres normalt som et telefonmøde.
Det forberedende møde skal bl.a. bruges til at afklare parternes stilling til
sagens faktiske og retlige omstændigheder og spørgsmål, herunder hvilke
faktiske omstændigheder der skal være genstand for bevisførelse, jf.
retsplejelovens § 353, stk. 5. I det forberedende møde skal retten efter
drøftelse med parterne så vidt muligt fastlægge sagens videre forløb,
herunder tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse. Retten skal
også så vidt muligt fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen.
Er tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller tidspunktet for
hovedforhandlingen ikke blevet fastsat på det forberedende møde, skal
retten snarest muligt træffe bestemmelse herom, jf. retsplejelovens § 354,
stk. 1.
Retten kan ændre tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller
tidspunktet for hovedforhandlingen, hvis det er påkrævet for at sikre en
forsvarlig behandling af sagen, jf. retsplejelovens § 354, stk. 2.
Side 79/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retten kan indkalde parterne til yderligere forberedende møder, hvis der er
særlig anledning til det, og retten kan når som helst under forberedelsen
bestemme, at en part skal indlevere et processkrift om et bestemt spørgsmål,
jf. retsplejelovens § 355.
Retten kan bestemme, at parterne skal indlevere et endeligt
påstandsdokument før hovedforhandlingen, og retten kan opfordre parterne
til at indlevere et sammenfattende processkrift, jf. retsplejelovens § 357, stk.
1 og 2. Det fremgår af forarbejderne, at endelige påstandsdokumenter og
sammenfattende processkrifter i givet fald som udgangspunkt bør indleveres
af begge parter samtidig og senest 14 dage før hovedforhandlingen, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5382. I praksis pålægger retten
næsten altid parterne i almindelige civile retssager at indlevere endelige
påstandsdokumenter 14 dage før hovedforhandlingen, hvorimod retten
sjældent opfordrer parterne til at indlevere sammenfattende processkrifter.
De beskrevne regler om den videre forberedelse efter indleveringen af
svarskrift gælder ikke i småsagsprocessen, jf. retsplejelovens § 406. I
småsagsprocessen forbereder retten sagen. Under forberedelsen bringes
parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder på det rene,
og det søges derunder klargjort, hvilke omstændigheder der ikke bestrides,
og hvilke der skal være genstand for bevisførelse. Det søges endvidere
klargjort, hvilken bevisførelse der skal finde sted. Retten kan indkalde
parterne til et retsmøde under forberedelsen, hvilket normalt sker. Mødet
afholdes normalt som telefonmøde. Retten udarbejder en fortegnelse over
parternes påstande, anbringender og beviser, medmindre retten finder det
forsvarligt at afholde hovedforhandling på det foreliggende grundlag. Det
fremgår af forarbejderne, at retten kan undlade at udarbejde en fortegnelse
f.eks. i sager, hvor parterne har valgt selv at udarbejde processkrifter, og
disse må anses for at være fyldestgørende, jf. Folketingstidende 2013-14,
tillæg A, L 178 som fremsat, side 124.
Samlet set er indholdet af forberedelsen i almindelige civile sager og i
småsagsprocessen nogenlunde det samme, men i småsagsprocessen har
retten et større ansvar for sagens forberedelse, herunder for at udarbejde en
fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser.
Fælles for den almindelige proces og småsagsprocessen er, at hvis retten
ikke har bestemt andet, anses sagsforberedelsen for sluttet 4 uger før det
tidspunkt, hvor hovedforhandlingen er bestemt til at begynde, jf.
Side 80/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
retsplejelovens § 356. Retsvirkningen heraf er, at adgangen til at fremsætte
nye påstande, anbringender og beviser begrænses, jf. retsplejelovens § 358.
Retsplejelovens kapitel 33 og § 406 om sagens forberedelse er
rammebestemmelser, der angiver, hvad henholdsvis retten eller parterne
enten skal eller kan gøre. Parterne i en civil sag har herudover en generel
pligt til at fremme sagen med fornøden hurtighed, jf. retsplejelovens § 336
a. Parter kan pålægges at bære omkostninger, som de har forårsaget ved ikke
at opfylde denne pligt, jf. retsplejeloven § 318, stk. 2.
Retsplejeloven indeholder ikke en lovregel, der fastslår rettens ansvar for at
fremme en civil sag med fornøden hurtighed, men det er lagt til grund i
forarbejderne, at retten har en almindelig pligt til at sørge for, at
sagsbehandlingstiden i civile sager ikke bliver for langvarig, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3752 og 3758. En udtrykkelig
regel om, at retten skal fremme enhver straffesag med den hurtighed, som
dens beskaffenhed kræver og tillader, fremgår derimod af retsplejelovens §
843 a.
Der gælder desuden en regel for både civile sager og straffesager, hvorefter
retsformanden skal drage omsorg for så vidt muligt at fjerne alt, hvad der til
unytte trækker forhandlingen i langdrag, jf. retsplejelovens § 150, 4. pkt.
2.16.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.16.2.1.
Retsplejerådet anbefaler, at fristen for indlevering af svarskrift i
almindelige civile sager forlænges fra normalt mindst 2 uger til normalt
mindst 4 uger, og at forberedelsen i tilfælde, hvor retten ikke har truffet
anden bestemmelse, slutter 8 uger i stedet for 4 uger før
hovedforhandlingen.
Retsplejerådet anfører, at den normale frist på 2 uger for indlevering af
svarskrift i større eller mere komplekse sager ofte er for kort til, at sagsøgte
kan nå på en fyldestgørende måde at forklare de faktiske og retlige
omstændigheder, som sagsøgtes påstand støttes på. Sagsøgte kan også være
uvidende om sagen og skal derfor have tid til at inddrage en advokat.
I praksis fører det til, at sagsøgte enten anmoder om udsættelse af fristen,
hvilket rutinemæssigt imødekommes, eller at sagsøgte indleverer et
Side 81/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
foreløbigt svarskrift og samtidig anmoder om frist til at indlevere et mere
fyldestgørende svarskrift, hvilket i realiteten kommer ud på ét.
For at undgå unødvendigt arbejde, der blot ender i fristudsættelse, bør fristen
for svarskrift fremover som udgangspunkt fastsættes til 4 uger i almindelige
civile sager. Til gengæld bør retten fremover ikke standardmæssigt efter
anmodning udsætte fristen, men kritisk vurdere, om sagsøgte har en
acceptabel grund til ikke at kunne nå at indlevere et svarskrift inden for
fristen. Dette vil efter rådets opfattelse alt i alt fremme en hurtigere
behandling af sagerne.
Retsplejerådet anfører endvidere, at det forekommer, at en part kort før
forberedelsens slutning ændrer sine påstande, anbringender eller beviser i
en sådan grad, at hensynet til modparten nødvendiggør, at modparten får
tilladelse til at ændre
sine
påstande, anbringender eller beviser efter
forberedelsens slutning. Når forberedelsen som det normale slutter 4 uger
før hovedforhandlingen, er der ikke altid tid nok til, at sagen herefter kan
blive færdigforberedt, og hovedforhandlingen vil derfor i nogle tilfælde
blive aflyst og udskudt til et senere tidspunkt.
For at undgå udsættelser af hovedforhandlingen, som kunne og burde være
undgået, med den deraf følgende længere sagsbehandlingstid, anbefaler
Retsplejerådet, at forberedelsen fremover skal slutte 8 uger før
hovedforhandlingen, hvis retten ikke har bestemt andet. Retten vil fortsat i
konkrete tilfælde afhængig af sagens karakter og sagsforberedelsens omfang
kunne slutte forberedelsen tidligere eller senere end 8 uger før
hovedforhandlingen.
En sådan ændring kan umiddelbart synes at trække i den forkerte retning,
men vil efter Retsplejerådets opfattelse i højere grad ramme det realistiske i
forhold til forberedelsens slutning og dermed medvirke til at sikre, at flere
hovedforhandlinger bliver gennemført på det berammede tidspunkt.
Der henvises til Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse
af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene side 31-54.
2.16.2.2.
Justitsministeriet finder, at det i overensstemmelse med
Retsplejerådets anbefaling og af de grunde, Retsplejerådet har anført, vil
være hensigtsmæssigt at forlænge fristen for indlevering af svarskrift i
Side 82/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
almindelige civile sager til normalt mindst 4 uger og at slutte forberedelsen
8 uger hovedforhandlingen, medmindre retten bestemmer andet.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens regler om indlevering
af svarskrift, sådan at svarskrift fremover som udgangspunkt skal indleveres
inden en af retten fastsat frist på i almindelighed mindst 4 uger. I
familieretlige sager og i småsagsprocessen – fremover den forenklede
proces, jf. pkt. 2.5 ovenfor og lovforslagets § 1, nr. 43 – skal svarskrift dog
uændret indleveres inden en af retten fastsat frist på i almindelighed mindst
2 uger.
Det foreslås endvidere at ændre retsplejelovens regler om forberedelsens
slutning, sådan at forberedelsen fremover anses for sluttet 8 uger før det af
retten fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen, hvis retten ikke har truffet
anden bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34, 35 og 39 (retsplejelovens § 351,
stk. 1, og § 356, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.17. Parts- og vidneforklaringer via video- og telefonforbindelse
2.17.1. Gældende ret
Vidneforklaring afgives som udgangspunkt for den ret, ved hvilken sagen
behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1, 1. pkt. Dette er i
overensstemmelse med princippet om bevisumiddelbarhed, hvorefter
beviser føres umiddelbart for den dømmende ret.
Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt og
forsvarligt, herunder hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor, jf.
retsplejelovens § 174, stk. 2.
Retten kan endvidere bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved
anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet
med uforholdsmæssige vanskeligheder, at forklaringen afgives i retten eller
ved anvendelse af telekommunikation med billede, og afgivelse af
forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede findes
forsvarlig, jf. retsplejelovens § 174, stk. 3.
Side 83/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Ved afgørelsen af, om en vidneforklaring kan afgives ved anvendelse af
telekommunikation, og om det i givet fald skal ske med eller uden billede,
bør retten ifølge forarbejderne for det første lægge afgørende vægt på
parternes og vidnets stilling til spørgsmålet, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5359-5360.
Ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af
telekommunikation med billede er
hensigtsmæssig,
må der dernæst
foretages en konkret afvejning mellem fordelen herved over for ulempen
ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den dømmende ret. Har vidnet
langt til den dømmende ret, taler det for, at telekommunikation er
hensigtsmæssig. Er der tale om et hovedvidne, taler det væsentligt imod, at
telekommunikation er hensigtsmæssig.
Ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af
telekommunikation uden billede (telefon) kan tillades, fordi fremmøde i
retten eller anvendelse af telekommunikation med billede vil være forbundet
med
uforholdsmæssige vanskeligheder,
må der tilsvarende ske en afvejning
mellem disse vanskeligheder og vidnets betydning for sagen. Der skal
væsentligt mere til, før telekommunikation uden billede kan tillades.
Afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede
bør i det hele taget have undtagelsens karakter, og hvis en protest mod en
sådan afhøring er rimeligt begrundet, bør retten ikke give tilladelse. Blandt
rimelige begrundelser kan nævnes, at modparten selv er skyld i, at vidnet
ikke er blevet indkaldt til at afgive forklaring enten ved fremmøde i retten
eller ved anvendelse af en videoforbindelse. Som eksempel på, hvornår en
afhøring ved anvendelse af telekommunikation uden billede omvendt kan
være velbegrundet, kan nævnes supplerende spørgsmål til et vidne eller en
syns- og skønsmand, som allerede har afgivet forklaring, men hvor der
uforudset opstår behov for en afklaring af enkelte yderligere spørgsmål.
Også ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af
telekommunikation er
forsvarlig,
vil vidnets betydning for sagen indgå som
et væsentligt moment. Endvidere vil der også på dette punkt være væsentlig
forskel på telekommunikation med og uden billede. I en straffesag vil det
formentlig aldrig være forsvarligt, at en vidneforklaring af afgørende
betydning for sagen afgives ved anvendelse af telekommunikation uden
billede. Tilsvarende gælder, at i civile sager bør det kun med begge parters
samtykke komme på tale, at en vidneforklaring af afgørende betydning for
sagen afgives ved anvendelse af telekommunikation uden billede.
Side 84/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det fremgår supplerende af forarbejderne til en lovændring i 2018, der
indsatte ordene ”herunder hvis særlige hensyn til vidnet taler herfor” i § 174,
stk. 2, at princippet om bevisumiddelbarhed tilsagde, at det fortsat bør være
udgangspunktet, at vidner møder i retten og afgiver forklaring umiddelbart
for den dømmende ret under hovedforhandlingen, jf. Folketingstidende
2017-18, L 158 som fremsat, side 10 og 13. Det gjaldt særligt, hvis der er
tale om centrale vidner, hvis tilstedeværelse i retten kan være afgørende for
rettens muligheder for at bedømme sagen og nå frem til den materielt rigtige
afgørelse.
Det forudsattes i forlængelse heraf, at retten ved afgørelsen af, om
vidneforklaring kan afgives ved anvendelse af telekommunikation med
billede, fortsat foretager en konkret afvejning mellem fordelen ved denne
afhøringsform over for ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for
den dømmende ret.
I den forbindelse skulle der bl.a. lægges vægt på hensynet til vidnets
tryghed, og det skulle indgå i vurderingen, om anvendelse af
telekommunikation med billede kan begrænse risikoen for, at vidnet vil
afholde sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier.
Herudover ville det som hidtil tale for, at telekommunikation er
hensigtsmæssig, hvis vidnet har langt til den dømmende ret, mens det vil
tale væsentligt imod anvendelse af telekommunikation, hvis der er tale om
et centralt vidne.
Retsplejelovens § 174 finder tilsvarende anvendelse på forklaringer, der
afgives af syns- og skønsmænd eller parter i civile retssager, jf.
retsplejelovens §§ 207 og 305.
Retten kan tillade, at en part i en fogedsag deltager ved anvendelse af
telekommunikation i et retsmøde, hvor der ikke skal være mundtlig
forhandling om et omtvistet spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig, jf. retsplejelovens § 506. Retten kan tillade, at en part
deltager ved anvendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal
være mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål, medmindre sådan
deltagelse er uhensigtsmæssig. Retten kan tillade, at en part, der ikke er
repræsenteret i retten, deltager ved anvendelse af telekommunikation i et
retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om et omtvistet
Side 85/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
spørgsmål, hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig. Når
fogedretten i medfør af retsplejelovens § 497 afkræver skyldneren de
oplysninger, som fogedretten finder nødvendige til gennemførelse af
tvangsfuldbyrdelsen, skal skyldneren i givet fald deltage ved anvendelse af
telekommunikation med billede.
Retten kan tillade, at tiltalte deltager i et retsmøde med henblik på afgørelse
som tilståelsessag eller i hovedforhandlingen ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis tiltaltes tilstedeværelse i retten ikke er
nødvendig og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,
konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning, jf.
retsplejelovens § 831, stk. 8, og § 854, stk. 1. Dette gælder dog ikke i
nævningesager, jf. retsplejelovens § 890, stk. 2.
Retsplejelovens § 192 fastsætter regler om gennemførelse af forklaringer
for retten ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Bestemmelsen gælder direkte for vidneforklaringer, men finder tilsvarende
anvendelse på forklaringer afgivet af parter, herunder sigtede/tiltalte i en
straffesag, og syns- og skønsmænd, jf. retsplejelovens § 207, § 210, stk. 2,
jf. § 207, § 305, § 748 a, stk. 1, § 748 b, stk. 1, § 831, stk. 8, og § 854, stk.
3. Bestemmelsen gælder endvidere, når fogedretten i medfør af
retsplejelovens § 497 afkræver skyldneren de oplysninger, som fogedretten
finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, jf.
retsplejelovens § 506, stk. 4.
Det følger af retsplejelovens § 192, stk. 2-5, at den, der skal afgive
forklaring, skal indkaldes til at møde for 1) en ret, 2) en offentlig
myndighed, som Domstolsstyrelsen har bemyndiget til at stille
kommunikationsmidler til rådighed for telekommunikation med billede i
retssager, eller 3) en fysisk eller juridisk person, som Domstolsstyrelsen har
autoriseret til at stille kommunikationsmidler til rådighed for
telekommunikation med billede i retssager.
Det følger af retsplejelovens § 192, stk. 6, at retten kan tillade, at et vidne,
der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis forklaringen skønnes at kunne afgives
under lige så betryggende former som en forklaring, der som anført afgives
for en ret, en bemyndiget myndighed eller en autoriseret person.
Side 86/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.17.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.17.2.1.
Retsplejerådet anbefaler, at retten – hvis parterne er enige, og
retten finder det forsvarligt – skal kunne tillade, at en part eller et vidne
afgiver forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et
andet sted end en ret, en bemyndiget offentlig myndighed eller hos en
autoriseret person.
Retsplejerådet anfører, at en part eller et vidne, som reglerne er i dag, ikke
kan afgive forklaring via videoforbindelse fra et andet sted end de
foreskrevne, herunder eksempelvis fra sit hjem. Det vil efter rådets
opfattelse være forsvarligt at gøre reglerne mere fleksible på dette punkt,
hvilket også vil kunne indebære et vist beskedent værn mod, at retsmøder
må udsættes og omberammes.
Der henvises til Retsplejerådets katalog med anbefalinger til nedbringelse
af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene side 73-77.
2.17.2.2.
Justitsministeriet finder, at det i overensstemmelse med
Retsplejerådets anbefaling og af de grunde, Retsplejerådet har anført, vil
være hensigtsmæssigt at give retten mulighed for, når parterne er enige om
det, at tillade, at en part eller et vidne i en civil sag afgiver forklaring ved
anvendelse af telekommunikation med billede uden at møde for en ret eller
et andet godkendt sted.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens regler om parts- og
vidneforklaringer ved anvendelse af telekommunikation med billede som
anbefalet af Retsplejerådet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 (retsplejelovens § 192, stk. 7), og
bemærkningerne hertil.
2.18. Henvisning til en anden byret af hensyn til sagsbehandlingstiden
2.18.1. Gældende ret
Retssager behandles generelt ved byretten i den retskreds, som parterne eller
sagen stedligt er knyttet til. Civile sager anlægges som udgangspunkt ved
sagsøgtes hjemting, men sagsøger har i nogle tilfælde mulighed for at vælge
et andet værneting, eksempelvis det sted, hvor en retskrænkelse er foregået,
Side 87/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
eller hvor en kontrakt skal opfyldes, jf. retsplejelovens §§ 235, 242 og 243.
Straffesager indbringes som udgangspunkt for retten på gerningsstedet, jf.
retsplejelovens § 696.
Hvis det samlede sagsantal og sagsbehandlingstiden ved en byret taler for
det, kan byretten efter aftale med retspræsidenten i en tilstødende retskreds
henvise en civil retssag til afgørelse i den tilstødende retskreds, hvis en
afgørelse ved denne ret kan forventes væsentlig hurtigere, jf. retsplejelovens
§ 245 a.
Henvisningsmuligheden har til formål at give fleksibilitet ved byretterne i
perioder med spidsbelastning, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 178 som
fremsat, side 16. Det er forudsat, at en civil sag skal kunne henvises, hvor
en ret har meget lange sagsbehandlingstider, og hvor parterne derfor vil få
deres sag behandlet væsentlig hurtigere, ved at sagen flyttes til en anden ret
med en kortere berammelsestid, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 178
som fremsat, side 117. Af hensyn til sagstilrettelæggelsen ved den
modtagende ret skal der træffes aftale med retspræsidenten ved den
modtagende ret om henvisning enten i form af en generel aftale om
henvisning af civile sager eller en aftale om henvisning af en konkret civil
sag.
Når byrettens forhold tilsiger det, kan landsrettens præsident beslutte, at en
straffesag skal behandles ved en anden byret i landsretskredsen, jf.
retsplejelovens § 702, stk. 2. Den ret, hvortil sagen påtænkes overført, skal
have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. En beslutning om at overføre
sagen kan kæres til Højesteret af tiltalte og anklagemyndigheden.
Muligheden for at flytte en straffesag til en anden byret, hvis der er behov
for det for at opnå en hurtigere sagsbehandling, har til formål at give en
fleksibel udnyttelse af domstolenes ressourcer, jf. Folketingstidende 1995-
96, tillæg A, side 1770. Det er forudsat, at en straffesag skal kunne henvises,
når væsentlige hensyn til hurtig behandling af de sager, som verserer ved
retten, taler for det. I denne forbindelse bør der også lægges vægt på
hensynet til behandlingen af civile sager. Hvis et ressourcemæssigt problem
opstår på grund af én eller flere særligt store sager ved en byret, skal
landsretspræsidenten vurdere, om det bør være disse sager eller nogle
mindre sager, der verserer ved den pågældende byret, som bør overflyttes
til en anden byret.
Side 88/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.18.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.18.2.1.
Rørdam-udvalget peger på, at der kan indføres en regel om
henvisning af en civil sag til en anden byret efter anmodning fra en part med
henblik på at opnå en hurtigere afgørelse i den konkrete sag.
Udvalget finder, at en sådan regel vil være hensigtsmæssig i tilfælde, hvor
en part har et stærkt behov for en hurtig afgørelse af tvisten, mens den anden
part uden rimelig grund afviser at indgå en værnetingsaftale om at flytte
tvisten til en anden retskreds for at opnå en væsentlig hurtigere afgørelse.
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 229-230.
Rørdam-udvalget anbefaler, at der indføres regler om tiltaltes og
anklagemyndighedens adgang til at anmode om henvisning af en straffesag
til en anden byret af hensyn til sagsbehandlingstiden og om, at henvisning
kan ske uden at involvere landsretspræsidenten, hvis de involverede byretter
er enige om, at sagen kan henvises.
Udvalget finder, at det vil give en hensigtsmæssig fleksibilitet og kan
medvirke til at begrænse midlertidige forskelle i sagsbehandlingstider på
tværs af retskredse.
Udvalget anfører, at det vil tydeliggøre, at parterne kan tage initiativ til at få
en straffesag flyttet fra en byret til en anden af hensyn til
sagsbehandlingstiden, og dermed øge anvendelsen i praksis af adgangen
hertil.
Udvalget forudsætter, at der stadig ved anvendelsen af ordningen vil kunne
tages hensyn til, om der er mange lokale vidner, som vil få længere rejsetid,
hvis sagen flyttes til en anden retskreds, og til sagens lokale forankring i
bredere forstand og den deraf følgende betydning af, at sagen behandles med
lægdommere fra den pågældende retskreds.
Udvalget forudsætter endvidere, at en flytning af en straffesag mod tiltaltes
vilje ikke sker, hvis flytningen vil have væsentlige negative virkninger for
tiltaltes forsvar. Udvalget finder imidlertid, at en flytning ikke bør kræve
tiltaltes samtykke, bl.a. fordi det forekommer, at tiltalte ikke ønsker en
hurtig afgørelse af sagen.
Side 89/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der henvises til Rørdam-udvalgets rapport side 230-232.
2.18.2.2.
Justitsministeriet finder, at det i overensstemmelse med Rørdam-
udvalgets forslag og af de grunde, Rørdam-udvalget har anført, vil være
hensigtsmæssigt at indføre en regel om henvisning af en civil sag til en
anden byret efter anmodning fra en part med henblik på at opnå en hurtigere
afgørelse og at justere den gældende regel om henvisning af en straffesag til
en anden byret.
Det foreslås på den baggrund at indføre en regel om henvisning af en civil
sag til en anden byret efter anmodning fra en part med henblik på at opnå en
hurtigere afgørelse af sagen.
Det foreslås endvidere at justere den gældende regel om henvisning af en
straffesag til en anden byret af hensyn til sagsbehandlingstiden, så det
lovfæstes, at henvisning kan ske efter anmodning fra tiltalte eller
anklagemyndigheden, og sådan at henvisning kan ske uden at involvere
landsretspræsidenten, hvis de involverede byretter er enige om, at sagen kan
henvises.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27 og 64 (retsplejelovens § 245 b og
§ 702, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
2.19. Andre forenklinger
2.19.1. Gældende ret
2.19.1.1.
Retsplejelovens § 60, stk. 5, indeholder en obligatorisk
inhabilitetsregel for dommere. Det fremgår af bestemmelsen, at ingen må
deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den
pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse
om at undtage materiale fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt i
medfør af § 729 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været
fremlagt oplysninger, der efter § 729 c er undtaget fra forsvarerens og
sigtedes adgang til aktindsigt.
Retsplejelovens § 729 c giver mulighed for, at retten efter anmodning fra
politiet kan bestemme, at de almindelige regler om forsvarerens og sigtedes
ret til aktindsigt fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede
magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred,
Side 90/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en
forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse
af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.
Baggrunden for den obligatoriske inhabilitetsregel i retsplejelovens § 60,
stk. 5, er, at den dommer, der har truffet afgørelse om, hvorvidt der kan
undtages materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt, ikke bør deltage
som dommer under hovedforhandlingen i den senere straffesag, da
dommeren på baggrund af sit forudgående kendskab til sagen vil være i
besiddelse af oplysninger, som forsvareren ikke kender. Det samme gør sig
gældende, hvis dommeren har truffet afgørelse om eksempelvis foretagelse
af et indgreb i meddelelseshemmeligheden, og der i forbindelse hermed har
været fremlagt oplysninger, der efter § 729 c er undtaget forsvarerens
adgang til aktindsigt. Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A,
side 6731.
2.19.1.2.
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, at civile retssager,
sager om forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis skal anlægges
og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller
til rådighed. Enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes
sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, at retten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne
anvende sagsportalen. Retten beslutter samtidig, hvordan en sag skal
anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal
gives.
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 8, at rettens beslutninger efter
stk. 4, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes
for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller
er af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger
efter, at beslutningen i medfør af stk. 4, 1. pkt., er truffet.
Side 91/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 9, at beslutninger efter stk. 4, 2.
pkt., ikke kan indbringes for højere ret.
2.19.1.3.
Efter retsplejelovens § 333, stk. 1, antager justitsministeren for
hver ret et passende antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri
proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i
retsplejeloven.
Efter retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt., antager justitsministeren efter
overenskomst et passende antal af de til møde for vedkommende domstol
berettigede advokater eller, om fornødent, andre dertil egnede personer, til
at beskikkes som offentlige forsvarere.
I praksis antager justitsministeren ved hver byret et antal advokater, der
påtager sig både at kunne beskikkes som advokat i fri proces-sager og i
andre tilfælde, jf. § 333, og at kunne beskikkes som offentlig forsvarer, jf. §
733. De antagne advokater betegnes traditionelt beneficerede advokater. De
beneficerede advokater antages såvel ved en byret som ved den pågældende
landsret for så vidt angår sager, der er henvist fra eller appelleret fra den
pågældende byret. Der henvises til cirkulæreskrivelse nr. 9418 af 30. juni
2020 om antagelse af beneficerede advokater ved byretterne og
landsretterne.
Der tilkommer en beskikket advokat et passende salær samt godtgørelse for
udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse
med hvervet, jf. retsplejelovens § 334, stk. 2, og der tilkommer en offentlig
forsvarer vederlag af statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter,
som forsvareren med føje har haft i forbindelse med hvervet, jf.
retsplejelovens § 741, stk. 1. Der tilkommer dog ikke en advokat eller en
offentlig forsvarer, der er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseudgifter
ved møde inden for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., og
§ 741, stk. 1, 2. pkt.
Det betyder, at en beneficeret advokat, der beskikkes i en byretssag, ikke
modtager særskilt betaling for rejsetid og rejseudgifter, når advokaten som
led i hvervet møder inden for den pågældende byretskreds. Den tid og de
udgifter, advokaten faktisk anvender på transport inden for den pågældende
byretskreds, må således anses som generalomkostninger for advokaten, som
advokaten må søge dækket gennem sin samlede indtjening, herunder sin
indtjening fra vederlæggelsen for konkrete hverv som beneficeret advokat.
Side 92/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Møder advokaten som led i hvervet uden for byretskredsen, har advokaten
derimod krav på en særskilt godtgørelse for rejseudgifter, og advokaten
tillægges i givet fald også et salær for rejsetiden.
Den anførte begrænsning gælder ikke, når en sag er henvist til eller
appelleret til landsretten. En beneficeret advokat kan i landsretssager også
få dækket rejseudgifter og rejsetid ved møde inden for den byretskreds, hvor
den pågældende er antaget. Det betyder i praksis, at en beneficeret advokat
f.eks. kan få dækket rejseudgifter og rejsetid mellem sit kontor i én by i
retskredsen og landsrettens tingsted i en anden by i retskredsen, hvor den
pågældende byret også har tingsted, selv om advokaten ikke ville kunne få
dækket rejseudgifter og rejsetid til en tilsvarende rejse under sagens
behandling i byretten.
2.19.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.19.2.1.
Den obligatoriske inhabilitetsregel for dommere i retsplejelovens
§ 60, stk. 5, er begrundet i, at en dommer, der deltager i hovedforhandlingen
og dermed er med til at afgøre sagen, ikke bør have kendskab til oplysninger,
som forsvareren ikke kender.
Dette hensyn gør sig ikke gældende, hvis det materiale, som dommeren
tidligere har besluttet at undtage fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt, eller
som dommeren i forbindelse med en anden afgørelse har fået forelagt, i sin
helhed er blevet frigivet før hovedforhandlingen, så det ikke længere er
undtaget fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt. I denne situation vil
dommeren ikke have kendskab til oplysninger, som forsvareren ikke kender,
og der er ikke nogen grund til, at dommeren obligatorisk skal anses som
inhabil.
Det foreslås på den baggrund at indsætte en undtagelse til inhabilitetsreglen
i retsplejelovens § 60, stk. 5, sådan at dommeren ikke skal anses som inhabil,
hvis undtagelsen af materialet fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt er
ophørt før hovedforhandlingen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 (retsplejelovens § 60, stk. 5), og
bemærkningerne hertil.
2.19.2.2.
Sagsportalen minretssag.dk giver en part let, digital adgang til at
anlægge og appellere sager ved domstolene og til at fremsætte særlige
Side 93/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
anmodninger vedrørende en eksisterende sag, f.eks. om ekstraordinær appel
eller genoptagelse, jf. retsplejelovens § 399.
Højesteret har anført, at nogle borgere udnytter den enkle adgang til
sagsoprettelse og appel til at oprette adskillige sager med et processuelt eller
materielt indhold, der ikke kan behandles, f.eks. fordi tvisten allerede er
endeligt afgjort, eller der ikke er betalt retsafgift. Parter har normalt adgang
til en afsluttet sag på sagsportalen i et år efter, at sagen er afsluttet, og der er
teknisk mulighed for, at parten gentagne gange kan anlægge og appellere
samme sag, ligesom der kan indgives et ubegrænset antal anmodninger efter
retsplejelovens § 399 på hver enkelt sag.
Højesteret har foreslået, at retten i ekstraordinære tilfælde, f.eks. ved
gentagen chikanøs adfærd, skal kunne udelukke eller begrænse en part fra
anvendelsen af domstolenes digitale sagsportal. Højesteret anfører, at dette
kan ske i forhold til en konkret sag eller generelt for sager ved den
pågældende ret med den virkning, at anmodninger fra parten til retten skal
ske skriftligt uden anvendelse af sagsportalen.
Justitsministeriet finder, at der i overensstemmelse med Højesterets forslag
og af de grunde, Højesteret har anført, bør indføres mulighed for, at retten
kan udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis
brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Retsvirkningen af en sådan udelukkelse vil være, at brugeren
i stedet vil skulle fremsætte anmodninger, som ellers skulle være indgivet
på sagsportalen, på den måde, som retten beslutter.
På grund af systemets nuværende tekniske tilstand, hvor det primære fokus
er på stabilisering, sikker drift og performanceforbedringer og ikke på
videreudvikling, er det ikke på nuværende tidspunkt realistisk at ændre
domstolenes sagsportal, sådan at en bruger kan udelukkes fra at anlægge nye
sager ved byretten, eller sådan at en bruger kan udelukkes fra at fremsætte
visse anmodninger i verserende sager.
Systemet giver imidlertid allerede mulighed for helt at udelukke en bruger
fra at anvende domstolenes sagsportal i en verserende sag.
En ordning med fratagelse af brugeradgang til sagsportalen på grund af et
stort antal ensartede anmodning vil på den baggrund kunne udformes på den
måde, at retten i en verserende sag får adgang til at udelukke en part fra at
Side 94/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
anvende sagsportalen i den pågældende sag, hvis retten finder, at parten i
denne sag eller i tidligere lignende sager har fremsat et stort antal ensartede
anmodninger, herunder om anke, kære eller ekstraordinær appel eller
genoptagelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil en sådan ordning i væsentligt omfang
imødekomme behovet for at undgå, at den lette, digitale adgang til at
fremsætte anmodninger i civile retssager misbruges til gentagne ensartede
anmodninger, herunder i form af anke eller kære til landsretten eller
Højesteret eller anmodning til Højesteret om ekstraordinær appel eller
genoptagelse.
En sådan ordning vil alene begrænse partens adgang til at fremsætte
processuelle anmodninger ved at anvende domstolenes sagsportal og vil
ikke indskrænke partens adgang til domstolene, da parten i stedet vil have
adgang til f.eks. at henvende sig skriftligt til retten uden at anvende
domstolenes sagsportal.
På den baggrund foreslås det i retsplejelovens § 148 a, stk. 4, at indføre en
ny adgang til, at retten kan udelukke en bruger fra at anvende domstolenes
sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger.
Det foreslås, at retten på samme måde, som når en bruger af særlige grunde
undtages fra at anvende domstolenes sagsportal i medfør af den gældende
bestemmelse i retsplejelovens § 148 a, stk. 4, samtidig skal beslutte, hvordan
meddelelser i stedet skal gives.
Det foreslås endvidere, at rettens beslutning om at udelukke en bruger fra at
anvende sagsportalen på grund af et stort antal ensartede anmodninger ikke
skal kunne indbringes for højere ret. Justitsministeriet lægger herved vægt
på hensynet til ordningens effektivitet. Justitsministeriet lægger endvidere
vægt på, at ordningen som nævnt ikke vil indskrænke brugerens adgang til
domstolene, da brugeren i stedet f.eks. vil kunne henvende sig skriftligt til
retten uden at anvende domstolenes sagsportal.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 og 18 (retsplejelovens § 148 a, stk.
4 og 9).
Side 95/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2.19.2.3.
Reglen om, at en beneficeret advokat ved en byret ikke særskilt
kan få dækket rejseudgifter og rejsetid inden for retskredsen, er begrundet i,
at advokaten ved at ansøge om at blive beneficeret har påtaget sig at dække
den pågældende retskreds, sådan advokatens faktiske udgifter og
tidsforbrug til rejser inden for retskredsen anses for en del af advokatens
generalomkostninger.
Efter Justitsministeriets opfattelse gør der sig de samme hensyn gældende,
når en sag er henvist eller appelleret til landsretten fra den byret, hvor en
beneficeret advokat er antaget. Alle beneficerede advokater ved en byret
antages samtidig ved landsretten for så vidt angår sager, der henvises eller
appelleres til landsretten fra den pågældende byret, og de pågældende bør
efter Justitsministeriets opfattelse også for så vidt angår landsretssager anses
for at have påtaget sig at dække den pågældende byretskreds.
Det foreslås på den baggrund at udvide reglen om, at beneficerede advokater
ikke kan få dækket rejseudgifter ved møde inden for retskredsen, til også at
omfatte landsretssager.
Forslaget indebærer, at beneficerede advokater fremover ikke vil kunne få
dækket rejseudgifter og rejsetid ved møde i en landsretssag inden for den
byretskreds, hvor advokaten er antaget. Forslaget medfører ingen
ændringer, når advokaten som led i hvervet som beskikket advokat eller
offentlig forsvarer i en landsretssag møder uden for den byretskreds, hvor
advokaten er antaget.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 (retsplejelovens § 333, stk. 1), og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget gennemfører de initiativer i flerårsaftalen om domstolenes
økonomi, som kræver lovændring. Forenklingerne estimeres at frigøre
ressourcer i domstolene svarende til ca. 50 mio. kr. årligt fuldt indfaset, som
indgår i finansiering af flerårsaftalen. Der vurderes at være
implementeringsomkostninger på 1,1 mio. kr., som kan henføres til
initiativet vedrørende samling af sager om mortifikation og ejendomsdom
ved Tinglysningsretten. Implementeringsomkostningerne vil blive afholdt
inden for den økonomi, der er aftalt for flerårsaftalen.
Side 96/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Lovforslaget gennemfører herudover nogle yderligere effektiviseringer af
retsplejen på baggrund af arbejdet i Rørdam-udvalget og Retsplejerådet
samt enkelte andre ændringer med henblik på at effektivisere retsplejen.
Disse ændringer forventes ikke at have økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for domstolene af betydning.
Hovedparten af lovforslaget vedrører ændringer af eksisterende tærskler i
retsplejen, såsom grænser for medvirken af lægdommere, appelgrænser,
grænser for udeblivelsesafgørelser, grænsen for den forenklede proces og
længden af fredningsperioden for insolvente skyldnere. Principperne for
digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante i forhold til disse dele af
lovforslaget.
Herudover vedrører lovforslaget andre ændringer, som har til formål at
forenkle retsplejen, såsom skriftlig behandling af visse ankesager, skriftlige
parts- og vidneerklæringer, forberedelse af civile sager, affattelsen af
domme, fleksibilitet med hensyn til henvisning af sager til en anden byret,
anvendelse af landsretternes bitingsteder og landsrettens sammensætning
uden for hovedforhandlingen. Principperne for digitaliseringsklar
lovgivning er heller ikke relevante i forhold til disse dele af lovforslaget.
Forslaget om at placere sager om mortifikation og ejendomsdom ved
Tinglysningsretten er i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar
lovgivning.
Placeringen
af
sagerne
ved
Tinglysningsretten muliggør anvendelse af det eksisterende digitale
tinglysningssystem, herunder genbrug af data herfra og log-in med MitID,
og digital kommunikation.
Forslaget om oplysningskrav i stævninger og svarskrifter i sager om
kompensation til flypassagerer ved aflysning eller lange forsinkelser mv. er
også i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. Sagerne kan uændret behandles på domstolenes eksisterende
digitale sagsportal, hvor log-in sker med MitID, og oplysningerne skal
afgives på en blanket, som vil kunne udfyldes digitalt. Det bemærkes for en
ordens skyld, at det på grund af systemets tekniske tilstand på nuværende
tidspunkt ikke vil være muligt at indarbejde de nye oplysningskrav som et
modul i systemet, og at det således vil være nødvendigt, at den udfyldte
blanket indlæses som et bilag på sagen.
Side 97/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller implementeringsmæssige
konsekvenser for kommuner eller regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget forventes ikke at have administrative eller økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2023 til den 19.
januar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Højesteret, Den Særlige Klageret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og
Handelsretten,
samtlige
byretter,
Tinglysningsretten,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Familieretshuset, Advokatrådet, Amnesty International, DA, Dansk
Erhverv, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske
Dommerforening, DI, DJØF Advokat, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, FH, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,
Side 98/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0099.png
Justitia, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet,
Retspolitisk Forening og SMVdanmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Lovforslaget estimeres at frigøre
Ingen
ressourcer i domstolene svarende til
ca. 50 mio. kr. årligt fuldt indfaset,
som indgår i finansiering af
flerårsaftalen.
Der forventes
implementeringsomkostninger ved
Tinglysningsretten på 1,1 mio. kr.
Implementeringsomkostningerne vil
blive afholdt inden for den økonomi,
der er aftalt for flerårsaftalen.
Ingen
Implementerings Ingen
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med de
principper for
implementering
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Side 99/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0100.png
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Side 100/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 6)
Retsplejelovens § 6 angiver landsretternes opgaver.
Det fremgår af 1. pkt., at landsretternes domsmyndighed omfatter
behandling og påkendelse i 1. instans af retssager og prøvelse i 2. instans af
byretternes og Sø- og Handelsrettens behandlinger og afgørelser, i det
omfang som bestemmes ved lovens øvrige regler.
Det fremgår af 2. pkt., at der endvidere kan kæres til landsretten over
byrettens afgørelser vedrørende udmeldelse af skønsmænd uden for
retsplejen og notarialforretninger, jf. retsplejelovens § 11, stk. 2, nr. 2 og 4,
og over Tinglysningsrettens afgørelser.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 6, 3. pkt.,
hvorefter Tinglysningsrettens
domme i sager om mortifikation og ejendomsdom kan ankes til landsretten
efter reglerne i kapitel 36 og lov om mortifikation af værdipapirer § 8.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at sager vedrørende
mortifikation og ejendomsdom henlægges til Tinglysningsretten, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).
Forslaget indebærer, at Tinglysningsrettens domme i sager om mortifikation
og ejendomsdom kan ankes til landsretten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 36 om anke til landsret med de modifikationer, som fremgår af lov
om mortifikation af værdipapirer § 8.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af retsplejelovens § 6 skal finde
anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 7, stk. 1)
Retsplejelovens § 7 angår landsrettens sammensætning.
Side 101/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0102.png
Det fremgår af stk. 1, 1. pkt., at der deltager mindst 3 dommere i afgørelsen
af sager ved landsretten, medmindre andet er bestemt.
Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at en enkelt dommer dog kan handle på rettens
vegne uden for hovedforhandlingen.
Det foreslås i
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre ”handle på rettens vegne” til ”træffe
afgørelse”.
Forslaget indebærer, at én landsdommer kan træffe afgørelse uden for
hovedforhandlingen.
Bestemmelsen er fortsat fakultativ, og det vil dermed uændret være op til
den landsdommer, som sagen er fordelt til, at beslutte, om en afgørelse uden
for hovedforhandlingen skal træffes af den pågældende alene, eller om der
skal deltage tre dommere i afgørelsen.
Der er heller ikke tilsigtet ændringer i, at et omtvistet og vanskeligt
spørgsmål bør afgøres af tre dommere.
Bestemmelsen vil uændret ikke omfatte materielle realitetsafgørelser, der
træffes på skriftligt grundlag. Herunder hører også afgørelsen af kæremål i
realiteten, uanset om den indkærede afgørelse alene angår et processuelt
spørgsmål. I afgørelsen heraf vil der således uændret altid skulle deltage tre
dommere.
Bestemmelsen vil imidlertid omfatte afgørelser om afvisning, som træffes
under sagens forberedelse forud for hovedforhandlingen. Dette gælder
uanset afvisningsgrunden, og det gælder både i civile sager i 1. instans, i
civile ankesager, i straffesager og i kæresager.
I forhold til den nuværende praksis er der tilsigtet den ændring, at afgørelser
om afvisning af kæresager under sagens forberedelse vil kunne træffes af én
dommer på linje med alle andre afgørelser, som træffes under sagens
forberedelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4 (§ 8, stk. 4 og 5)
Side 102/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 8 angår landsretternes tingsteder.
Det følger af stk. 1, at landsretterne har hovedtingsted ved hovedsædet, dvs.
i henholdsvis København og Viborg, jf. retsplejelovens § 5, stk. 2.
Det følger af stk. 2, at hovedforhandling i nævningesager og
domsmandssager endvidere foregår på bitingsteder, som dækker bestemte
dele af landsretskredsen.
Modsætningsvis er det udgangspunktet, at anden sagsbehandling foregår på
hovedtingstedet, dvs. både forberedelsen af civile sager og straffesager og
hovedforhandlingen i civile sager og i straffesager uden lægdommere.
Efter stk. 3 kan retten dog bestemme, at retten skal sættes uden for det
sædvanlige tingsted, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til sagens
oplysning.
Efter stk. 4 kan retten endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det
sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden for
landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens
behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.
Efter stk. 5 skal parterne have lejlighed til at udtale sig, før retten i medfør
af stk. 4 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for
landsretskredsen.
Det foreslås at i
§ 8, stk. 4,
at ændre ”sagens behandling inden for rimelig
tid” til ”sagsbehandlingstiden”.
Med forslaget videreføres den gældende mulighed for, at landsretten
konkret kan beslutte, at en sag skal behandles uden for det sædvanlige
tingsted. Bestemmelsen vil uændret gælde for alle sagstyper og må
forventes fortsat at have størst betydning i navnlig større straffesager, hvor
de lokalemæssige forhold på det sædvanlige tingsted kan forlænge
sagsbehandlingstiden, hvis et egnet retslokale først er ledigt et stykke tid ude
i fremtiden.
Den foreslåede ændring har til formål at give landsretten et lidt friere skøn
end efter den gældende bestemmelse til at behandle en sag uden for det
Side 103/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
sædvanlige tingsted, hvis dette kan forkorte sagsbehandlingstiden
væsentligt. Det vil ikke være et krav, at sagsbehandlingstiden risikerer at
blive urimeligt lang, hvis sagen blev behandlet på det sædvanlige tingsted.
Det vil være tilstrækkeligt, at sagsbehandlingstiden kan forventes at blive
væsentligt kortere, hvis sagen ikke behandles på det sædvanlige tingsted.
Forslaget indebærer ingen ændringer i, at behandling uden for det
sædvanlige tingsted endvidere kan ske, når det findes hensigtsmæssigt af
andre særlige grunde. Som eksempel kan nævnes, at landsretten på grund af
antallet af parter eller andre forhold, herunder særlige sikkerhedshensyn i
den pågældende sag, ikke råder over et egnet retslokale på det sædvanlige
tingsted.
Når landsretten skal afgøre, om en sag skal behandles uden for det
sædvanlige tingsted, indgår hensynet til parterne, dvs. tiltalte og
anklagemyndigheden, i den samlede afvejning. Dette gælder både med
hensyn til den forventede sagsbehandlingstid og med hensyn til eventuelle
særlige ulemper for en part ved en behandling uden for det sædvanlige
tingsted.
Det foreslås endvidere i
§ 8, stk. 5,
at ændre ”landsretskredsen” til
”landsretsnævningekredsen”.
Forslaget indebærer, at parterne skal have lejlighed til at udtale sig, ikke
alene når der er spørgsmål om at behandle sagen uden for landsretskredsen,
men når der er spørgsmål om at behandle sagen uden for
landsretsnævningekredsen.
I nævningesager og domsmandssager skal parterne tilsvarende have
lejlighed til at udtale sig, når der er spørgsmål om at udtage nævninger eller
domsmænd fra en anden landsretsnævningekreds, jf. retsplejelovens § 79,
stk. 3, og § 88, stk. 1, jf. § 79, stk. 3.
Der er ikke noget til hinder for, at høringen af parterne efter § 8, stk. 5, og
§ 79, stk. 3, eller § 88, stk. 1, jf. § 79, stk. 3, sker som én samlet høring over
begge spørgsmål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 12, stk. 8)
Side 104/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0105.png
Domsmandssager i byretten behandles normalt med 1 dommer og 2
domsmænd, jf. retsplejelovens § 12, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6.
Det fremgår dog af retsplejelovens § 12, stk. 8, at i domsmandssager om
økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan
rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten
sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. Retsplejelovens § 12, stk. 7,
om suppleanter for dommeren og/eller domsmændene finder i så fald ikke
anvendelse.
Det foreslås i
§ 12, stk. 8, 1. pkt.,
at ændre ”I domsmandssager om
økonomisk kriminalitet, der forventes at have en” til ”Hvis
hovedforhandlingen i en domsmandssag antages at ville blive af”.
Forslaget indebærer, at anvendelsesområdet for retsplejelovens § 12, stk. 8,
ændres fra at være domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der
forventes at have en længere varighed, til at være alle domsmandssager,
hvor hovedforhandlingen antages at ville blive af længere varighed.
Det betyder, at retspræsidenten vil have mulighed for efter indstilling fra
retsformanden at bestemme, at en domsmandsret sammensættes med 2
dommere og 3 domsmænd i de samme tilfælde, hvor der er mulighed for at
bestemme, at der skal medvirke suppleanter for dommeren eller
domsmændene, jf. retsplejelovens § 12, stk. 7.
Det er herved forudsat, at retspræsidenten kun anvender muligheden for at
sammensætte en domsmandsret med 2 dommere og 3 domsmænd i tilfælde,
hvor retspræsidenten efter de hidtil gældende regler ville have bestemt, at
der skulle medvirke suppleant for dommeren såvel som for domsmændene.
Forslaget er dermed udtryk for, at retspræsidenten får udvidet muligheden
for efter indstilling fra retsformanden i stedet for at sammensætte
domsmandsretten med 1 dommer, 1 dommersuppleant, 2 domsmænd og 1
domsmandssuppleant at sammensætte domsmandsretten med 2 dommere og
3 domsmænd, idet denne mulighed i dag alene omfatter domsmandssager
om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed.
I tilfælde, hvor ingen af dommerne eller domsmændene må fratræde, efter
at hovedforhandlingen er begyndt, medfører forslaget i givet fald den
Side 105/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
ændring, at begge dommere og alle 3 domsmænd deltager i voteringen og
afstemningen om skyldsspørgsmålet og fastsættelse af sanktionen.
Det gælder uændret, at sagen kan færdigbehandles, selv om en dommer eller
domsmand må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, så længe
højst 1 dommer og 1 domsmand mangler, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4. I
givet fald kan sagen således færdigbehandles og afgøres med 1 dommer og
3 domsmænd, med 2 dommere og 2 domsmænd eller med 1 dommer og 2
domsmænd.
Det gælder endvidere uændret, at muligheden for at anvende suppleanter
efter § 12, stk. 7, og muligheden for at sammensætte retten med 2 dommere
og 3 domsmænd efter § 12, stk. 8, ikke kan kombineres. Er retten sammensat
med 2 dommere og 3 domsmænd i medfør af § 12, stk. 8, kan der ikke
deltage suppleanter for dommerne eller domsmændene.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 12, stk. 8, skal finde anvendelse
i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 12, stk. 9)
Domsmandssager i byretten behandles normalt med 1 dommer og 2
domsmænd, jf. retsplejelovens § 12, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6.
Det fremgår dog af retsplejelovens § 12, stk. 8, at i domsmandssager om
økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan
rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten
sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. Retsplejelovens § 12, stk. 7,
om suppleanter for dommeren og/eller domsmændene finder i så fald ikke
anvendelse.
Det foreslås i
§ 12
at indsætte et nyt
stk. 9,
som udvider muligheden for at
sammensætte retten med 2 dommere og 3 domsmænd.
Det foreslås i
1. pkt.,
at hvis sagens omfang gør det nødvendigt, kan rettens
præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten
sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd i domsmandssager, hvor der
Side 106/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette
ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en fællesstraf
efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og § 61.
Dette gælder dog ifølge det foreslåede
2. pkt.
ikke i straffesager vedrørende
overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286, 289 eller 290
eller § 290 a, stk. 2, medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser, der
er omfattet af 1. pkt.
Det fremgår af det foreslåede
3. pkt.,
at § 12, stk. 7, ikke finder anvendelse.
Forslaget indebærer, at retspræsidenten i omfangsrige sager, der efter de
tidligere regler blev behandlet med nævninger i byretten, får mulighed for
efter indstilling fra rettens formand at bestemme, at retten sammensættes af
2 dommere og 3 domsmænd.
Det foreslåede § 12, stk. 9, supplerer § 12, stk. 8, som ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 5. Hvis en sag er omfattet af § 12, stk. 8, kan
retspræsidenten med hjemmel deri bestemme, at sagen skal behandles med
2 dommere og 3 domsmænd, uanset om betingelserne i § 12, stk. 9, er
opfyldt.
Det foreslåede § 12, stk. 9, omfatter som udgangspunkt domsmandssager,
hvor der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt
dette ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en
fællesstraf efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og § 61, om reststraf fra
en prøveløsladelse og betingede domme.
Dette gælder dog ikke, hvis der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år
eller derover som følge af overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191,
191 a, 286, 289 eller 290 eller § 290 a, stk. 2, om dokumentfalsk,
dokumentmisbrug, grov narkotika- eller dopingkriminalitet eller grov
økonomisk kriminalitet bortset fra røveri.
Omfatter en sag flere forhold, er det afgørende for anvendelsen af § 12, stk.
9, om straffen for de forhold, der ikke skal ses bort fra efter 2. pkt., isoleret
set skønnes at ville have været fængsel i 4 år eller derover, såfremt tiltalte
findes skyldig. Er der flere tiltalte, er det afgørende, at mindst en af de tiltalte
skønnes at ville være blevet straffet med fængsel i 4 år eller derover for
Side 107/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
forhold, der ikke skal ses bort fra efter 2. pkt., såfremt denne tiltalte findes
skyldig.
Det foreslåede kriminalitetskrav svarer til det gældende kriminalitetskrav
for medvirken af nævninger, men i modsætning til, hvad der gælder med
hensyn til medvirken af nævninger, vil anklagemyndigheden ikke ved sin
tiltalerejsning have tilkendegivet, at der bliver spørgsmål om straf af fængsel
i 4 år eller derover. Den foreslåede ordning indebærer dermed, at det vil bero
på retsformandens og retspræsidentens skøn, om der bliver spørgsmål om
straf af fængsel i 4 år eller derover, såfremt tiltalte findes skyldig efter
anklageskriftet.
Forslaget udelukker ikke, at retten i helt særlige tilfælde spørger
anklagemyndigheden om forhold i sagen, som retten vurderer kan have
væsentlig betydning for, om der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år
eller derover, men det vil have undtagelsens karakter. Som eksempel kan
nævnes en tiltalte for røveri, hvor det på den ene side fremgår af
anklageskriftet, at røveriet er foregået i forurettedes hjem, men på den anden
side ikke fremgår utvetydigt, om anklagemyndigheden gør gældende, at der
er tale om et såkaldt egentligt hjemmerøveri – hvilket i givet fald kan rejse
spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover. I sådanne særlige tilfælde
kan retten spørge anklagemyndigheden og basere sit skøn med hensyn til,
om kriminalitetskravet er opfyldt, på anklagemyndighedens svar. Tiltaltes
forsvarer vil i givet fald skulle have kopi af rettens forespørgsel og
anklagemyndighedens svar.
Anklagemyndigheden kan i det beskrevne eksempel eventuelt svare, at det
vil afhænge af udfaldet af bevisførelsen, hvad anklagemyndigheden vil gøre
gældende. Da der er spørgsmål om fængsel i 4 år eller derover, hvis tiltalte
afhængig af, hvad der passerer under hovedforhandlingen, vil kunne blive
idømt fængsel i 4 år eller derover, vil retten med et sådant svar fra
anklagemyndigheden kunne anse kriminalitetskravet for opfyldt.
Det er derimod ikke meningen, at anklagemyndigheden af hensyn til
retsformandens og retspræsidentens overvejelser om at anvende det
foreslåede § 12, stk. 9, skal overveje, om anklagemyndigheden under
hovedforhandlingen vil påstå straf af fængsel i 4 år eller derover. Hvis
anklagemyndigheden i det beskrevne eksempel med et muligt egentligt
hjemmerøveri har svaret, at anklagemyndigheden ikke agter at gøre
gældende, at der er tale om et egentligt hjemmerøveri, vil
Side 108/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
anklagemyndigheden endvidere ikke være afskåret fra at påstå straf af
fængsel i 4 år eller derover, hvis anklagemyndigheden mener, at straffen bør
fastsættes hertil, selv om der ikke er tale om et egentligt hjemmerøveri.
Anklagemyndigheden vil på grund af sin tidligere tilkendegivelse kunne
være afskåret fra under hovedforhandlingen at gøre gældende, at der er tale
om et egentligt hjemmerøveri, i hvert fald hvis anklagemyndigheden ikke
har tilbagekaldt sin tidligere tilkendegivelse med et passende varsel før
hovedforhandlingen. Dette har imidlertid ikke noget med det foreslåede §
12, stk. 9, at gøre, men beror i givet fald på principper for betydningen af
proceserklæringer i straffesager eller på principper for påtalebegrænsning.
Når en sag opfylder det foreslåede kriminalitetskrav, kan retspræsidenten
efter indstilling fra rettens formand bestemme, at sagen skal afgøres af 2
dommere og 3 domsmænd, hvis sagens omfang gør det nødvendigt.
Ved vurderingen af sagens omfang skal der ud over varigheden (antallet af
retsdage) lægges vægt på antallet af tiltalte, antallet af forhold og
bevisførelsens omfang, eksempelvis antallet af vidner, omfanget af
skriftlige beviser og af eventuelle lyd- og billedoptagelser. Der vil være tale
om en samlet vurdering, som skal foretages af retspræsidenten på grundlag
af retsformandens indstilling.
Derimod skal hverken retsformanden eller retspræsidenten involvere
parterne i vurderingen, som således ikke skal have lejlighed til at udtale sig,
før retsformanden beslutter at indstille til behandling med 2 dommere og 3
domsmænd, eller før præsidentens beslutning vedrørende indstillingen.
Endvidere vil hverken retsformandens indstilling eller retspræsidentens
beslutning være genstand for kære. Retsformandens indstilling vil kun være
genstand for aktindsigt, hvis den indføres i retsbogen, hvilket ikke vil være
et krav. Det vil være tilstrækkeligt ved brev eller retsbog at meddele
parterne, at retspræsidenten efter indstilling fra retsformanden i medfør af
retsplejelovens § 12, stk. 9, har bestemt, at sagen skal behandles med 2
dommere og 3 domsmænd.
En parts eventuelle opfordring til retten om at anvende det foreslåede § 12,
stk. 9, har heller ikke nogen betydning for retsformandens indstilling eller
retspræsidentens beslutning. Hvis retsformanden ikke finder grundlag for at
indstille anvendelse af § 12, stk. 9, eller hvis retspræsidenten ikke finder
grundlag for at følge retsformandens indstilling om at anvende § 12, stk. 9,
vil det som svar på en sådan opfordring fra en part være tilstrækkeligt at
Side 109/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
meddele parterne, at der ikke i medfør af retsplejelovens § 12, stk. 9, er
truffet bestemmelse om, at sagen skal behandles med 2 dommere og 3
domsmænd. Det behøver således ikke at oplyses, om retsformanden ikke har
fundet grundlag for en indstilling, eller om retspræsidenten ikke har fundet
grundlag for at følge retsformandens indstilling. Uanset om der træffes
bestemmelse om anvendelse af § 12, stk. 9, efter at en part har opfordret
hertil, kan beslutningen herom heller ikke opfattes som en stillingtagen fra
retsformandens eller retspræsidentens side til en eventuel begrundelse, som
parten måtte have anført for sin opfordring.
Når retspræsidenten i medfør af det foreslåede § 12, stk. 9, bestemmer, at en
domsmandssag skal behandles med 2 dommere og 3 domsmænd, vil der
også i øvrigt gælde det samme som efter § 12, stk. 8.
Muligheden for at anvende suppleanter efter § 12, stk. 7, og muligheden for
at sammensætte retten med 2 dommere og 3 domsmænd efter § 12, stk. 9,
vil således ikke kunne kombineres. Er retten sammensat med 2 dommere og
3 domsmænd i medfør af § 12, stk. 9, kan der ikke deltage suppleanter for
dommerne eller domsmændene.
Det vil endvidere gælde, at sagen kan færdigbehandles, selv om en dommer
eller domsmand må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, så
længe højst 1 dommer og 1 domsmand mangler, jf. retsplejelovens § 214,
stk. 4, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 21. I givet fald kan sagen således
færdigbehandles og afgøres med 1 dommer og 3 domsmænd, med 2
dommere og 2 domsmænd eller med 1 dommer og 2 domsmænd.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 12, stk. 9, skal finde anvendelse
i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 14, stk. 1)
Det fremgår af retsplejelovens § 14, stk. 1, at Sø- og Handelsretten har sæde
i København og består af en præsident, 2 vicepræsidenter og mindst 2 andre
dommere samt et antal sagkyndige retsmedlemmer.
Side 110/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 14, stk. 2, giver mulighed for, at der i forbindelse med, at
dommere eller vicepræsidenter overgår til ansættelse på deltid efter
retsplejelovens § 51 a kan udnævnes yderligere 1 dommer ved Sø- og
Handelsretten.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1,
at ændre ”2 andre dommere” til: ”3 andre
dommere”.
Forslaget indebærer, at antallet af faste dommere ved Sø- og Handelsretten
forhøjes med 1 dommer til i alt 6 dommere inklusive præsidenten og de 2
vicepræsidenter.
Der vil uændret herudover i medfør af § 14, stk. 2, kunne udnævnes
yderligere 1 dommer ved Sø- og Handelsretten i forbindelse med, at
dommere eller vicepræsidenter overgår til ansættelse på deltid.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 18, stk. 4)
Retsplejelovens § 18, stk. 4, angår Tinglysningsrettens opgaver. Det
fremgår af bestemmelsen, at Tinglysningsretten varetager tinglysningen for
hele landet.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 18, stk. 4, 2. pkt.,
hvorefter
Tinglysningsretten endvidere behandler sager om ejendomsdom efter
forudgående offentlig indkaldelse og sager om mortifikation af
værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder.
Forslaget indebærer, at Tinglysningsretten får kompetence til at behandle
sager om ejendomsdom efter forudgående offentlig indkaldelse og sager om
mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder.
Sagerne skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 44, lov om
mortifikation af værdipapirer og lov om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter m.m.
Sagerne kan afgøres af en dommer eller af en fuldmægtig ved domstolene,
der i medfør af retsplejelovens § 19, stk. 1, er bemyndiget hertil af
Tinglysningsrettens præsident.
Side 111/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der er ikke noget til hinder for, at sagerne forberedes til dommeren eller
fuldmægtigen ved domstolene af Tinglysningsrettens kontorpersonale
og/eller andet akademiske personale, herunder Tingslysningsrettens
juridiske specialkonsulenter. Juridiske specialkonsulenter, der ikke er ansat
som fuldmægtige ved domstolene, jf. retsplejelovens § 52, vil derimod ikke
på egen hånd kunne afgøre sager om mortifikation eller ejendomsdom.
Det bemærkes, at lov om mortifikation af værdipapirer § 3, som ændret
ved lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, indeholder regler om den stedlige
kompetence i sager om mortifikation ifølge loven, som samtidig fastlægger
domstolenes internationale kompetence i disse sager.
Det fremgår af lov om mortifikation af værdipapirer § 3, stk. 1, som
ændret ved lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, at sag til mortifikation anlægges i
den del af riget, hvor dokumentet er udstedt. Dersom udstedelsesstedet
ikke kan oplyses, eller dokumentet er udstedt uden for riget, anlægges
sagen i den del af riget, hvor udstederen har hjemting, eller, hvis
udstederen efter dokumentets udstedelse har mistet sit hjemting her i riget,
havde hjemting, før udstederen mistede det.
Ifølge lov om mortifikation af værdipapirer § 3, stk. 2, som ændret ved
lovforslagets § 5, nr. 1, anlægges sagen ved oplagsbeviser,
oplagspantebeviser (warrants) og ved dokumenter, der giver pant i fast
ejendom eller registreret skib, i den del af riget, hvor oplagshuset eller
ejendommen ligger, eller hvor skibet har sit hjemsted. Sag til mortifikation
af veksler, checks og konnossementer anlægges i den del af riget, hvor
pengene skal betales eller varerne afleveres.
Lov om mortifikation af værdipapirer § 3, som ændret ved lovforslagets § 5,
nr. 1 og 2, vil fremover have betydning for dels fastlæggelsen af
domstolenes internationale kompetence, dels afgrænsningen af
Tinglysningsrettens stedlige kompetence over for henholdsvis Retten på
Færøerne og Grønlands domstole.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af retsplejelovens § 18, stk. 4, skal
finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 112/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Til nr. 9 (§ 19, stk. 3)
Retsplejelovens § 19, stk. 3, angår retspræsidentens adgang til at bemyndige
andre personer end domstolsjurister til at træffe afgørelser og behandle sager
ved byretterne og Sø- og Handelsretten.
Rettens præsident kan herunder bl.a. meddele andre personer bemyndigelse
til at underskrive meddelelse om, at der i en sag er meddelt fri proces efter
§ 328, stk. 5. Denne del af § 19, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 710 af 8. juni
2018, og på dette tidspunkt fremgik det af § 328, stk. 5, at fri proces efter
§ 328, stk. 1-3, meddeles af justitsministeren.
Det foreslås i
§ 19, stk. 3, nr. 3,
at ændre henvisningen til § 328, stk. 5, til
en henvisning til § 328, stk. 6.
Ændringen er en følge af, at der ved lov nr. 1711 af 27. december 2018 blev
indsat et nyt stk. 5 i § 325, hvorved det dagældende § 328, stk. 5 – som
henvisningen i § 19, stk. 3, nr. 3, angår – blev § 328, stk. 6.
Til nr. 10 (§ 20, stk. 5, og § 226, stk. 2)
Retsplejelovens § 20 angår medvirken af sagkyndige retsmedlemmer i civile
retssager ved byretten og landsretten. Det fremgår af § 20, stk. 5, at reglerne
herom ikke gælder for de sager, der er nævnt i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a,
43 b og 44.
Retsplejelovens § 226 angår henvisning af civile retssager af principiel
karakter fra byretten til landsretten til behandling i 1. instans. Det fremgår
af § 226, stk. 2, 2. pkt., at henvisning ikke kan ske i de sager, der er nævnt i
kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b og 44.
Det foreslås i
§ 20, stk. 5,
og
§ 226, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre ”kapitel 42, 42
a, 43, 43 a, 43 b og 44” til ”kapitel 42-43 b”.
Forslaget indebærer, at § 20, stk. 5, og § 226, stk. 2, ikke længere henviser
til kapitel 44, som vedrører sager om ejendomsdom og mortifikation.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at henlægge disse sager til
Tinglysningsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk.4).
Side 113/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Samtidig præciseres det, at reglerne i § 20 om medvirken af sagkyndige
retsmedlemmer og i § 226 om henvisning til landsretten heller ikke gælder
i de sager, der er nævnt i kapitel 42 b, om fuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af retsplejelovens § 20, stk. 5, og
§ 226, stk. 2, skal finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens
ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§§ 31 b og 41 c)
Retsplejelovens § 31 b angår muligheden for at forbyde offentlig gengivelse
af skriftlig forelæggelse eller procedure.
Retsplejelovens § 41 c, stk. 1 og 4, angår aktindsigt i skriftlig forelæggelse
eller procedure.
Det foreslås i
§ 31 b, 1. pkt.,
og
§ 41 c, stk. 1,
at tilføje en henvisning til
§ 930 b.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i
§ 930 b om muligheden for skriftlig behandling af revisionsanker uden
domsmænd.
Forslaget indebærer, at reglerne i § 31 b om mulighed for forbud mod
offentlig gengivelse af skriftlig procedure og i § 41 c om mulighed for
aktindsigt i skriftlig procedure også vil gælde for sager, der behandles
skriftligt i medfør af den foreslåede § 930 b.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 60, stk. 5)
Retsplejelovens § 60 angår dommeres inhabilitet.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at ingen må deltage som dommer
under hovedforhandlingen i en straffesag, såfremt den pågældende
vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at
Side 114/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
undtage materiale fra forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør
af § 729 c eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt
oplysninger, der efter § 729 c er undtaget fra forsvarerens og sigtedes
adgang til aktindsigt.
Det foreslås i
§ 60, stk. 5,
at indsætte et nyt
2. pkt.,
hvorefter dette dog ikke
gælder, hvis undtagelsen af materialet fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt
er ophørt før hovedforhandlingen.
Forslaget indebærer, at hvis det materiale, som dommeren har truffet
afgørelse om at undtage fra forsvarerens og sigtedes aktindsigt i medfør af
§ 729 c, henholdsvis sådant materiale, der i forbindelse med en anden
afgørelse har været forelagt for dommeren, i sin helhed er blevet frigivet før
hovedforhandlingen, så det ikke længere er undtaget fra forsvarerens og
sigtede aktindsigt i medfør af § 729 c, vil dommeren fremover ikke
obligatorisk være udelukket fra at deltage som dommer i
hovedforhandlingen af sagen i medfør af § 60, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13 og 14 (§ 91)
Retsplejelovens § 91, stk. 2 og 3, fastlægger domsmændenes kompetence.
Det fremgår af § 91, stk. 2, 1. pkt., at domsmænd virker med samme
beføjelser som dommere under hovedforhandlingen og de i forbindelse med
denne stående afgørelser, men at de ikke deltager i andre under sagen
forefaldende retshandlinger eller afgørelser.
Det fremgår af § 91, stk. 2, 2. pkt., at domsmænd dog medvirker i afgørelser
efter § 998 om fortolkning af en dom.
Det fremgår af § 91, stk. 3, at domsmænd dog ikke medvirker i afgørelser
om straffeprocessuelle tvangsindgreb, hvor der skal tages stilling til, om
mistanken mod tiltalte er særligt bestyrket, i afgørelser om en dommers eller
domsmands habilitet, i afgørelser om bøde til en udebleven domsmand, i
afgørelser om afvisning af en straffeankesag i landsretten eller i afgørelser
vedrørende borgerlige krav under en straffesag.
Side 115/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås at nyaffatte
§ 91, stk. 2, 1. pkt.,
således at domsmænd deltager
i afgørelsen af skyldsspørgsmålet og fastsættelsen af sanktionen, men ikke
deltager i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen.
Endvidere foreslås det at ophæve
§ 91, stk. 3.
Forslagene indebærer, at domsmænd fremover kun skal deltage i afgørelsen
af skyldsspørgsmål og i fastsættelsen af sanktionen. Sanktionen omfatter
både straf og andre retsfølger end straf såsom foranstaltninger over for
psykisk afvigende lovovertrædere, konfiskation, rettighedsfrakendelse,
udvisning og opholdsforbud. Domsmænd skal derimod ikke længere deltage
i processuelle afgørelser under hovedforhandlingen, f.eks. om bevisførelse
eller om udsættelse af sagen. Domsmænd skal heller ikke længere deltage i
afgørelsen om sagsomkostninger eller fastsættelsen af salær til en beskikket
forsvarer.
Domsmænd deltager dermed fremover i samme type af afgørelser som
nævninger, jf. retsplejelovens § 86 a.
Domsmænd skal dog herudover fortsat deltage i afgørelser efter § 998 om
fortolkning af en dom, jf. § 91, stk. 2, 2. pkt., der ikke foreslås ændret.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 91 skal finde anvendelse i sager,
hvor hovedforhandlingen er begyndt efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, sk. 5, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15 (§ 94, stk. 1, 3. pkt.)
§ 94 angår udtagelse af sagkyndige retsmedlemmer til den enkelte sag.
Det følger af § 94, stk. 1, 3. pkt., at i sager vedrørende lov om markedsføring
eller lov om betalinger, der behandles ved Sø- og Handelsretten, skal
halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende, og halvdelen efter
indstilling fra organisationer, der repræsenterer forbrugere.
Formålet med bestemmelsen var oprindeligt at sikre en ligelig
repræsentation af sagkyndige fra erhvervsside og sagkyndige fra
Side 116/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
forbrugerside i markedsføringssager ved Sø- og Handelsretten, jf.
Folketingstidende 1973-74 (2. samling), tillæg A, spalte 2325.
Bestemmelsen blev således oprindeligt indført i forbindelse med
gennemførelsen af markedsføringsloven i 1975, som henlagde civile sager,
for hvis udfald anvendelsen af markedsføringsloven var af væsentlig
betydning, til Sø- og Handelsretten. Bestemmelsen gjaldt dengang for sager
vedrørende markedsføringsloven.
Lov nr. 284 af 6. juni 1984 om betalingskort henlagde civile sager, for hvis
udfald anvendelsen af loven var af væsentlig betydning, og hvor
Forbrugerombudsmanden var part, til Sø- og Handelsretten, jf.
betalingskortloven § 29, stk. 1. I modsætning til, hvad der var gældende for
markedsføringsloven, var det således for betalingskortloven kun sager, hvor
Forbrugerombudsmanden var part, der blev henlagt til Sø- og Handelsretten.
Betalingskortlovens § 29, stk. 3, bestemte i tilknytning hertil, at
retsplejelovens § 94, stk. 1, 3. pkt., fandt tilsvarende anvendelse, dvs. der
skulle i disse sager efter betalingskortloven ligeledes være en ligelig
repræsentation af erhvervsdrivende og forbrugere blandt de sagkyndige
retsmedlemmer.
Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om politi- og domstolsreformen blev der
gennemført en nyordning af Sø- og Handelsrettens kompetence, som bl.a.
indebar, at Sø- og Handelsretten herefter som udgangspunkt alene havde
kompetence
i
sager
vedrørende
markedsføringsloven,
hvor
Forbrugerombudsmanden var part, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A,
side 5368. Hertil kom dog en generel mulighed for at henvise en sag af
principiel karakter, hvor fagkundskab til erhvervsforhold var af væsentlig
betydning, fra byretten til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227. I
samme forbindelse blev retsplejelovens § 94, stk. 1, 3. pkt., affattet, så den
henviste til sager vedrørende markedsføringsloven og vedrørende lov om
visse betalingsmidler, der i 2000 havde afløst lov om betalingskort. Det
anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at det ville være sager, hvor
Forbrugerombudsmanden var part, eller som (i øvrigt) var af principiel
karakter, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5346.
I 2009 blev lov om visse betalingsmidler afløst af lov om betalingstjenester
og elektroniske penge, der på sin side i 2018 blev afløst af lov om betalinger.
Dette førte til konsekvensændringer af retsplejelovens § 94, stk. 1, 3. pkt., i
henholdsvis 2012 og 2019, hvor bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd.
Side 117/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
I mellemtiden var der ved lov nr. 84 af 28. januar 2014 blevet gennemført
en revision af Sø- og Handelsrettens kompetence, som bl.a. indebar, at Sø-
og Handelsretten også fik kompetence til at behandle sager, hvor
Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om finansiel
virksomhed har væsentlig betydning, og sager mellem erhvervsdrivende,
hvor markedsføringsloven har væsentlig betydning. Det havde tidligere i
perioden fra 2002 til 2007 havde været fastsat, at Forbrugerombudsmandens
sager efter lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel hørte
under Sø- og Handelsretten, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2002 § 1, nr. 3, lov nr.
428 af 6. juni 2002 § 1, nr. 10, og lov nr. 576 af 6. juni 2007 § 1, nr. 41, og
§ 2, nr. 1.
Der blev ikke i forbindelse med lovændringen i 2014 gennemført ændringer
af retsplejelovens § 94, stk. 1, 3. pkt., og der ses ikke i forarbejderne at have
været overvejelser herom.
Ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 blev Sø- og Handelsrettens kompetence i
sager efter lov om finansiel virksomhed ændret til at omfatte lov om
finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Baggrunden
herfor var, at lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed udskilte
forsikringsselskaber fra lov om finansiel virksomhed, og at
fondsmæglerselskaber med lov nr. 1155 af 8. juni 2021 var blevet udskilt
fra lov om finansiel virksomhed.
Heller ikke i denne forbindelse blev der gennemført ændringer af
retsplejelovens § 94, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås i
§ 94, stk. 1, 3. pkt.,
at ændre henvisningen til sager vedrørende
lov om markedsføring eller lov om betalinger til en henvisning til de sager,
der er nævnt i § 225, stk. 2, nr. 3.
Forslaget indebærer, at kravet om ligelig repræsentation af
erhvervsdrivende og forbrugere blandt de sagkyndige retsmedlemmer i Sø-
og Handelsretten fremover vil gælde i de sager, der er omfattet af
retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 3, dvs. sager, hvor
Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om markedsføring,
lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter eller lov om
betalinger har væsentlig betydning.
Side 118/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Forslaget indebærer på den ene side, at det kommer til at fremgå af
retsplejelovens ordlyd, at Forbrugerombudsmandens sager efter lov om
finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der anlægges
ved Sø- og Handelsretten, er omfattet af reglen om ligelig repræsentation af
erhvervsdrivende og forbrugere blandt de sagkyndige retsmedlemmer.
Sø- og Handelsretten har oplyst, at retten allerede i dag ville sørge for en
paritetisk sammensætning i disse sager.
Forslaget indebærer på den anden side, at det fastslås, at kravet om ligelig
repræsentation af erhvervsdrivende og forbrugere blandt de sagkyndige
retsmedlemmer ikke omfatter sager vedrørende markedsføringsloven, hvor
Forbrugerombudsmanden ikke er part, i praksis navnlig sager mellem to
erhvervsdrivende.
Sø- og Handelsretten har oplyst, at retten allerede i dag har administrereret
bestemmelsen om paritetisk sammensætning på denne måde.
Samlet set er forslaget dermed udtryk for en tydeliggørelse, som bringer
bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med anvendelsen heraf i praksis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16-19 (§ 148 a)
Retsplejelovens § 148 a indeholder regler om anvendelse af domstolenes
sagsportal, som er et digitalt selvbetjeningssystem til behandling af civile
retssager.
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, at civile retssager, sager om
forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis skal anlægges og
behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til
rådighed. Enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes
sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.
Retsplejelovens § 148 a, stk. 3, undtager sager i medfør af udlændingeloven,
og betalingspåkrav og indsigelser mod betalingspåkrav fra behandling på
domstolenes sagsportal. Indledes der retssag på grundlag af et
Side 119/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
betalingspåkrav, som skyldneren gør indsigelse mod, overgår sagen til
behandling på domstolenes sagsportal.
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, at retten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne
anvende sagsportalen. Retten beslutter samtidig, hvordan en sag skal
anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal
gives.
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 9, at beslutninger efter bl.a. stk.
4, 2. pkt., ikke kan indbringes for højere ret
Retsplejelovens § 148 a, stk. 10, bemyndiger justitsministeren til at fastsætte
regler om, at betalingspåkrav, kære af afgørelser, som træffes af
Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af
skifteretten i andre sager end dem, der skal behandles i den borgerlige
retsplejes former, skal indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes
sagsportal.
Det foreslås at indsætte et nyt
4. pkt.
i
§ 148 a, stk. 3,
hvorefter sager om
ejendomsdom efter forudgående offentlig indkaldelse og sager om
mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder
ikke behandles ikke på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 10.
Forslaget indebærer, at sager om ejendomsdom og mortifikation fremover
ikke skal behandles på domstolenes sagsportal, jf. dog straks nedenfor om
stk. 10.
Det foreslås i
§ 148 a, stk. 10,
efter ”kapitel 44 a,” at indsætte ”anke og”.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen til justitsministeren i § 148 a, stk. 10,
udvides til også at omfatte anke af Tinglysningsrettens afgørelser. Det
betyder, at justitsministeren vil kunne fastsætte regler om, at anke af
Tinglysningsrettens domme i sager om ejendomsdom og mortifikation skal
indleveres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.
Forslagene om ændring af § 148 a, stk. 3 og 10, er en følge af forslaget om,
at sager om ejendomsdom og mortifikation fremover skal behandles af
Tinglysningsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).
Side 120/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Disse sager skal fremover ikke behandles på domstolenes sagsportal i 1.
instans. I stedet vil sagen skulle indbringes for Tinglysningsretten ved at
anvende tinglysning.dk, hvis sagen angår en fast ejendom eller et tinglyst
dokument, og i andre tilfælde ved at sende en begæring til
Tinglysningsretten med almindelig post, e-mail eller Digital Post, jf.
nærmere lovforslagets § 1, nr. 52 og 53 (retsplejelovens § 476, stk. 2, og §
477), og bemærkningerne hertil.
Anke og kære af Tinglysningsrettens afgørelser i disse sager skal imidlertid
fremover ske ved anvendelse af domstolenes sagsportal, hvis
justitsministeren fastsætter regler herom i medfør af den foreslåede
affattelse af § 148 a, stk. 10.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 148 a, stk. 3 og 10, skal finde
anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
§ 148 a, stk. 4,
efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum,
hvorefter retten endvidere kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Forslaget indebærer, at retten får mulighed for at udelukke en bruger fra at
anvende sagsportalen, når brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte
et stort antal ensartede anmodninger.
Forslaget tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers anvendelse
af sagsportalen på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt
modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i forhold til det
reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på sagsportalen.
Forslaget tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved at
agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante
eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige
svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt modparten skal
bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af den karakter forudsættes
stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i
yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved
at give et advokatpålæg.
Side 121/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det er efter forslaget en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt
sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det
kræves ikke, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag,
hvor retten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende sagsportalen. De
mange ensartede anmodninger kan også bestå i, at brugeren har anlagt
mange ensartede retssager eller har fremsat mange ensartede anmodninger i
en eller flere tidligere sager.
Retten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager ved
andre retter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis retten har
kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en byrets
opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede
anmodninger om anke eller kære, eller hvis Højesteret har henledt en
landsrets eller en byrets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat
et stort antal ensartede anmodninger om ekstraordinær appel eller
genoptagelse.
Det er en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende bruger
er stort, og at anmodningerne er ensartede. Det er ikke et krav, at
anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne er
ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig
fra en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på rettens skøn, om brugeren skal
udelukkes fra at anvende sagsportalen. Retten bør navnlig tage hensyn til,
om en udelukkelse af brugeren fra at anvende sagsportalen forventes at
mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som brugerens
adfærd medfører. Ved denne vurdering bør retten også inddrage
belastningen af andre retter, herunder i givet fald appelinstanser.
Det vil være op til rettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i første
omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende
sagsportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende
sagsportalen, hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere
hensigtsmæssigt at udelukke brugeren fra at anvende sagsportalen uden
forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed
til at udtale sig om spørgsmålet, før retten træffer afgørelse.
Side 122/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at udelukke brugeren fra at
anvende sagsportalen i en konkret sag. Hvis brugeren anlægger flere sager,
vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i hver
sag om at udelukke brugeren fra at anvende sagsportalen. Er sagerne anlagt
inden for en kortere periode, vil retten imidlertid kunne basere sin beslutning
om at udelukke brugeren fra at anvende sagsportalen i en senere sag på det
grundlag, der forelå ved den tilsvarende beslutning i en tidligere sag. I
sådanne tilfælde giver bestemmelsen således mulighed for at udelukke
brugeren fra at anvende sagsportalen umiddelbart efter sagens anlæg, uden
at retten behøver at foretage nye undersøgelser eller overvejelser i forhold
til det grundlag, der forelå ved den tidligere afgørelse.
Det vil være op til rettens skøn, om retten systematisk vil udelukke en bruger
fra at anvende sagsportalen i sager, der anlægges inden for en kortere tid,
når først det er konstateret, at brugeren har anvendt sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, eller om retten i en eller flere
sager vil undlade at udelukke brugeren fra at anvende sagsportalen, fordi
den eller de pågældende sager adskiller sig fra de andre sager og brugeren
foreløbig ikke i den eller de pågældende sager har anvendt sagsportalen til
at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Som eksempel kan
nævnes tilfælde, hvor en bruger ud over selv at have anlagt et stort antal
ensartede sager om et givent spørgsmål også er sagsøgt i en sag, der ikke
har noget med de ensartede sager at gøre, eller også er part i en sag ved
familieretten og ikke i denne sag har anvendt sagsportalen til at fremsætte
et stort antal ensartede anmodninger.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan
udelukkes fra at anvende sagsportalen, når det er konstateret, at brugeren
har anvendt sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end 2-3 år ikke
har anvendt sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende
sagsportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager.
Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
sagsportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil
sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.
Side 123/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke en
bruger fra at anvende sagsportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf.
retsplejelovens § 222, der ikke foreslås ændret.
Når retten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at udelukke
en bruger fra at anvende sagsportalen, vil retten teknisk fjerne brugerens
adgang til sagen på sagsportalen. Det vil medføre, at brugeren ikke vil kunne
søge sagen frem på minretssag.dk og dermed ikke via minretssag.dk vil
kunne indgive anmodninger i sagen.
Retten vil samtidig med udelukkelsen af brugeren fra anvendelsen af
sagsportalen skulle beslutte, hvordan meddelelser i sagen skal gives af
brugeren, jf. retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., men i
øvrigt ikke foreslås ændret.
Rettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af sagsportalen
og om, hvordan meddelelser i sagen skal gives af brugeren, vil skulle
meddeles brugeren.
Retten bør i meddelelsen om beslutningen angive, at beslutningen er truffet
med hjemmel i retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. og 3. pkt. Retten bør
endvidere vejlede om, at rettens beslutning ikke kan indbringes for højere
ret, jf. nedenfor om den foreslåede ændring af § 148 a, stk. 9. Retten bør
endvidere i meddelelsen oplyse, at rettens beslutning er begrundet i, at
brugeren har anvendt sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Hvis det er første gang, brugeren udelukkes fra at anvende
sagsportalen på grund af et stort antal ensartede anmodninger, bør retten
endvidere kort og overordnet oplyse om antallet af ensartede anmodninger,
og om i hvilken periode de ensartede anmodninger er fremsat. Både
tidsrummet og antallet af anmodninger vil kunne angives omtrentligt.
Eksempelvis kan det angives, at brugeren ”i løbet af ca. 3 uger [eller 3
måneder] har fremsat ca. 10 [eller mere end 10] ensartede anmodninger på
sagsportalen”. Hvis brugeren tidligere – inden for de seneste 2-3 år – er
blevet udelukket fra at anvende sagsportalen, vil det være tilstrækkeligt at
oplyse, at rettens beslutning er begrundet i samme forhold som den tidligere
beslutning om at udelukke brugeren fra at anvende sagsportalen.
Rettens beslutning vil kunne forberedes af kontorpersonalet, som også vil
kunne udforme et udkast til meddelelsen til brugeren om beslutningen, men
beslutningen vil i byretten og Sø- og Handelsretten skulle godkendes af en
Side 124/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
dommer eller juridisk fuldmægtig, der er bemyndiget hertil efter
retsplejelovens § 19, stk. 1. Bestemmelsen i retsplejelovens § 19, stk. 3, om
beslutninger om, at en bruger undtages fra kravet om anvendelse af
sagsportalen, tager sigte på tilfælde, hvor brugeren ønsker at blive undtaget,
og omfatter ikke den foreslåede adgang til at udelukke en bruger fra at
anvende sagsportalen, fordi brugeren har anvendt sagsportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. I landsretten kan
beslutningen godkendes af én dommer, jf. retsplejelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2. I Højesteret kan beslutningen
godkendes af ét medlem af Højesterets anke- og kæremålsudvalg, jf.
retsplejelovens § 3, stk. 4, der ikke foreslås ændret.
Rettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af sagsportalen
vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. retsplejelovens § 148 a, stk. 9,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18.
Uafhængig af den foreslåede adgang til at udelukke en bruger fra at anvende
sagsportalen i en verserende sag vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en
brugers meddelelse på sagsportalen, der teknisk indebærer, at der
automatisk oprettes en digital sag i Civilsystemet, har en sådan karakter, at
retten efter en samlet vurdering af meddelelsens indhold og den
sammenhæng, meddelelsen indgår i, herunder tidligere meddelelser fra
samme bruger, finder, at meddelelsen ikke medfører, at der er indledt en sag
som nævnt i retsplejelovens § 148 a, stk. 1. I sådanne tilfælde vil retten uden
anden sagsbehandling end den nævnte samlede vurdering af meddelelsen
kunne lukke den digitale sag på sagsportalen og arkivere den, sådan at den
ikke er tilgængelig for brugeren på minretssag.dk. Dette skyldes, at der
under de beskrevne omstændigheder ikke vil foreligge en sag, der efter
retsplejelovens § 148 a, stk. 1, skal behandles på sagsportalen, uanset at der
pr. automatik er oprettet en digital sag på sagsportalen. Er der tale om et
enkeltstående tilfælde, vil det normalt være hensigtsmæssigt at underrette
brugeren om, at sagen er lukket, og at retten ikke foretager sig yderligere i
anledning af meddelelsen. Ved gentagne sådanne meddelelser fra samme
bruger vil retten kunne tilføje i svaret til brugeren, at eventuelle fornyede
henvendelser om samme spørgsmål vil blive behandlet, men kun kan
forventes besvaret, hvis de indeholder nye oplysninger af væsentlig
betydning for spørgsmålet.
Det foreslås i
§ 148 a, stk. 9,
at ændre henvisningen til stk. 4, 2. pkt., til en
henvisning til stk. 4, 2. og 3. pkt.
Side 125/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at beslutninger efter det foreslåede § 148 a, stk. 4, 2.
pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende sagsportalen, fordi brugeren
har fremsat mange ensartede anmodninger på sagsportalen, ikke vil kunne
indbringes for højere ret.
Forslaget viderefører samtidig den gældende regel om, at beslutninger om,
hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives, når en bruger er undtaget fra at anvende
sagsportalen, jf. retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt.,
ligeledes ikke kan indbringes for højere ret. Retsplejelovens § 148 a, stk. 4,
2. pkt., der bliver 3. pkt., vil fremover også finde anvendelse, når en bruger
udelukkes fra at anvende sagsportalen, fordi brugeren har fremsat mange
ensartede anmodninger på sagsportalen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 og 2.19 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20 (§ 192, stk. 7)
Retsplejelovens § 192 fastsætter regler om gennemførelse af forklaringer
for retten ved anvendelse af telekommunikation med billede.
Bestemmelsen gælder direkte for vidneforklaringer, men finder tilsvarende
anvendelse på forklaringer afgivet af parter, herunder sigtede/tiltalte i en
straffesag, og syns- og skønsmænd, jf. retsplejelovens § 207, § 210, stk. 2,
jf. § 207, § 305, § 748 a, stk. 1, § 748 b, stk. 1, § 831, stk. 8, og § 854, stk.
3. Bestemmelsen gælder endvidere, når fogedretten i medfør af
retsplejelovens § 497 afkræver skyldneren de oplysninger, som fogedretten
finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, jf.
retsplejelovens § 506, stk. 4.
Det følger af retsplejelovens § 192, stk. 2-5, at den, der skal afgive
forklaring, skal indkaldes til at møde for 1) en ret, 2) en offentlig
myndighed, som Domstolsstyrelsen har bemyndiget til at stille
kommunikationsmidler til rådighed for telekommunikation med billede i
retssager, eller 3) en fysisk eller juridisk person, som Domstolsstyrelsen har
autoriseret til at stille kommunikationsmidler til rådighed for
telekommunikation med billede i retssager.
Side 126/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det følger af retsplejelovens § 192, stk. 6, at retten kan tillade, at et vidne,
der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis forklaringen skønnes at kunne afgives
under lige så betryggende former som en forklaring, der som anført afgives
for en ret, en bemyndiget myndighed eller en autoriseret person.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 192, stk. 7,
hvorefter retten i civile sager,
hvis parterne er enige herom, kan tillade, at et vidne afgiver forklaring ved
anvendelse af telekommunikation med billede på anden måde end angivet i
stk. 2, når det skønnes forsvarligt.
Forslaget giver en begrænset mulighed for at gennemføre en forklaring for
retten ved anvendelse af telekommunikation med billede uden de kontrol-
og sikkerhedsforanstaltninger, som involvering af en anden ret, en
bemyndiget offentlig myndighed eller en autoriseret person giver mulighed
for.
Der foreslås ingen ændringer i, hvornår en person kan afgive forklaring for
retten ved anvendelse af telekommunikation med billede, jf. retsplejelovens
§ 174, stk. 2, og de forarbejder og den retspraksis, der knytter sig hertil. Den
foreslåede ændring vedrører alene fremgangsmåden for, hvordan
forklaringen kan gennemføres, når der gives tilladelse til at anvende
fjernkommunikation med billede.
Det foreslåede stk. 7 gælder i civile sager, men ikke i offentlige straffesager.
Civile sager omfatter civile retssager, bevisoptagelse i civile sager,
midlertidige afgørelser om forbud og forbud, fogedsager og skiftesager samt
private straffesager, der behandles i den civile retsplejes former.
Det foreslåede stk. 7 gælder dermed bl.a., når fogedretten i medfør af
retsplejelovens § 497 afkræver skyldneren de oplysninger, som fogedretten
finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen. Når de
foreslåede betingelser er opfyldt, herunder at fordringshaveren og
skyldneren er enige herom, vil skyldneren således fremover kunne opfylde
sin oplysningspligt efter retsplejelovens § 497 over en videosamtale ved
anvendelse af et egnet videokommunikationssystem mellem en computer
eller telefon i retten og skyldnerens telefon eller computer.
Side 127/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Adgangen til at gennemføre en forklaring for retten på anden måde end ved,
at den pågældende møder for en ret, en bemyndiget myndighed eller en
autoriseret person, kan kun anvendes, når parterne er enige herom.
Det er endvidere en forudsætning, at retten skønner, at fremgangsmåden vil
være forsvarlig i den konkrete situation. Ved vurderingen af forsvarligheden
kan retten anlægge en samlet vurdering af, hvilken betydning forklaringen
kan forventes at have for sagen, i hvilke omgivelser den, der skal afgive
forklaring, befinder sig, og hvad der er oplyst om sikkerheden ved den
videokommunikationsløsning, som ønskes anvendt.
Rettens tilladelse kan gives i forvejen eller på det tidspunkt, hvor
forklaringen skal afgives, herunder når den, der skal afgive forklaring, er
udeblevet. Dette gælder, uanset om den pågældende er lovligt tilsagt, og
uanset om den pågældende har dokumenteret lovligt forfald. Dette gælder
også, når skyldneren skal afgive oplysninger i medfør af retsplejelovens §
497, og der er ikke noget til hinder for, at skyldneren motiveres til at give
samtykke til at anvende denne fremgangsmåde af, at alternativet kan være
anholdelse og politifremstilling.
Hvis der under afgivelsen af forklaringen opstår tvivl om, hvorvidt den
anvendte fremgangsmåde er forsvarlig i den konkrete situation, kan retten
gribe ind og søge tvivlen afklaret f.eks. ved spørgsmål til den, der afgiver
forklaring, eller til en person, der yder teknisk bistand til gennemførelsen af
videokommunikationen, uanset om dette er en part eller advokat i sagen, en
partsantagen medhjælper eller en af rettens medarbejdere. Konstaterer retten
herefter, at fremgangsmåden ikke er forsvarlig i den konkrete situation, kan
retten omgøre tilladelsen og afbryde forklaringen.
Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder og lyd,
medmindre retten undtagelsesvis tillader dette, jf. retsplejelovens § 32, stk.
1, der ikke foreslås ændret. Dette gælder også, når en person afgiver
forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede, og hverken
den pågældende selv eller andre må således optage eller transmittere billede
eller lyd herfra, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21 (§ 214, stk. 4, og § 881, stk. 1, 2. pkt.)
Side 128/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 214, stk. 4, giver mulighed for at færdigbehandle en
straffesag, hvis en dommer, nævning eller domsmand i en nævningesag, i
en domsmandssag ved landsretten eller i en domsmandssag i byretten med
2 dommere og 3 domsmænd får forfald eller af andre grunde må fratræde,
efter at hovedforhandlingen er begyndt. Det er en forudsætning, at højst 1
dommer og 1 nævning eller 1 domsmand mangler.
Retsplejelovens § 881, stk. 1, angår afstemningen i domsmandssager ved
byretten. Det fremgår af 1. pkt., at hver dommer og domsmand som
udgangspunkt har 1 stemme. I sager med 2 dommere og 3 domsmænd, som
færdigbehandles med 1 dommer, har dommeren dog 2 stemmer, jf. 2. pkt.,
og i sager med 2 dommere og 3 domsmænd, som færdigbehandles med 2
domsmænd, har hver domsmand 1�½ stemme, jf. 3. pkt.
Det foreslås i
§ 214, stk. 4,
og
§ 881, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre henvisningen
til § 12, stk. 8, til en henvisning til § 12, stk. 8 og 9.
Forslaget er en følge af forslaget om at indsætte et nyt § 12, stk. 9, som giver
mulighed for at behandle visse domsmandssager i byretten med 2 dommere
og 3 domsmænd, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Forslaget indebærer, at muligheden for at afgøre sagen med færre dommere
eller domsmænd og reglerne om afstemningen i sådanne tilfælde også vil
gælde i de domsmandssager, der i medfør af det nye § 12, stk. 9, behandles
med 2 dommere og 3 domsmænd. Det vil uændret være en forudsætning, at
højst 1 dommer og 1 domsmand mangler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22-24 (§§ 218 a og 218 b)
Retsplejelovens § 218 a angår indholdet af domme.
Det fremgår af § 218 a, stk. 1, at domme skal indeholde parternes påstande
og en fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af
de afgivne forklaringer, samt angive de faktiske og retlige omstændigheder,
der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme skal i civile sager
endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender og i
straffesager en gengivelse af tiltalen.
Side 129/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det følger af § 218 a, stk. 2, at sagsfremstillingen i byretsdomme i civile
sager, der ikke har været undergivet kollegial behandling i medfør af § 12,
stk. 3, kan begrænses til en kort angivelse af parternes anbringender, såfremt
der samtidig gives en udførlig begrundelse for afgørelsen. Det skal i givet
fald fremgå af dommen, at dommen ikke indeholder en fuldstændig
sagsfremstilling.
Det følger desuden af § 218 a, stk. 3, at sagsfremstillingen i byretsdomme i
civile sager, der har været undergivet kollegial behandling, kan forkortes,
hvis retten finder det forsvarligt. Det skal i givet fald fremgå af dommen, at
dommen ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling.
Det følger endvidere af § 218 a, stk. 4, at hvis en dom, der er affattet efter
reglen i stk. 2, ankes, skal retten afgive en supplerende redegørelse for
sagen. Redegørelsen indsendes til landsretten snarest muligt efter, at retten
har fået meddelelse om anken. Samtidig sendes en kopi af redegørelsen til
parterne. Redegørelsen anses som et bilag til dommen og optages endvidere
i retsbogen.
Endelig følger det af § 218 a, stk. 5, at hvis indholdet af en forklaring i en
straffesag ikke optages i retsbogen, jf. § 712, stk. 1, kan gengivelse af
forklaringen i dommens fremstilling af sagen undlades. § 712, stk. 1, giver
mulighed for at undlade at gengive en forklaring i en straffesag i retsbogen,
når forklaringen lydoptages.
Retsplejelovens § 218 b fastslår, at § 218 a, stk. 2 og 4, finder tilsvarende
anvendelse for byretskendelser i civile sager.
Det foreslås i
§ 218 a, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre ”fremstilling af sagen, herunder
i fornødent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer” til ”kort
fremstilling af sagen”.
Det foreslås endvidere at ophæve
§ 218 a, stk. 2-5,
og
§ 218 b.
Det foreslås desuden at indsætte et nyt
§ 218 a, stk. 2,
der fastsætter, at hvis
en dom, der ikke gengiver de afgivne forklaringer, ankes, skal de afgivne
forklaringer gengives i retsbogen. Gengivelsen anses som et bilag til
dommen. Retten sender gengivelsen til ankeinstansen og parterne snarest
muligt efter, at retten har fået meddelelse om anken.
Side 130/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås endelig at indsætte et nyt
§ 218 a, stk. 3,
hvorefter stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse for kendelser.
Forslagene indebærer, at der fastsættes ensartede lovregler om indholdet af
domme gældende for alle instanser.
Det vil fremover ikke være et krav, at en dom gengiver de afgivne
forklaringer, men hvis dommen ankes, skal retten gengive de afgivne
forklaringer, og gengivelsen af forklaringerne anses som et bilag til
dommen. Dette er ikke en realitetsændring for byretsdomme, men vil være
nyt for domme afsagt i andre instanser.
Det vil endvidere ikke være et krav, at en dom i en civil sag gengiver uddrag
af sagens dokumenter. Dette er heller ikke en realitetsændring for
byretsdomme, men vil til en vis grad være nyt for domme afsagt i andre
instanser.
Den foreslåede affattelse af § 218 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at alle domme
skal indeholde en kort fremstilling af sagen. Dette er en lempelse i forhold
til den gældende regel om en fremstilling af sagen.
Det er overladt til rettens skøn, hvad der medtages i fremstillingen, men der
lægges generelt ikke op til, at der skal medtages uddrag af sagens
dokumenter eller i øvrigt redegøres for indholdet af bevisførelsen. Det vil
dog være naturligt i fremstillingen i givet fald at angive, hvem der har
afgivet forklaring, og at der har været afholdt syn og skøn, gennemført
besigtigelse el.lign.
Retten vil i en række tilfælde kunne vælge at nøjes med en helt kort
fremstilling af sagen, fordi det af dommens øvrige indhold i form af
påstandene, tiltalen i straffesager og anbringenderne i civile sager fremgår,
hvad sagen drejer sig om.
Dommen vil uændret skulle indeholde en begrundelse, dvs. angive de
faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse.
Det vil uændret være sådan, at begrundelsen skal være tilpasset dommens
øvrige indhold. Som eksempel kan nævnes, at hvis retten finder, at dommen
bør begrundes bl.a. under henvisning til indholdet af en bestemt forklaring,
kan dommen enten gengive den pågældende forklaring og i begrundelsen
Side 131/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
angive f.eks. ”efter X’s forklaring er det bevist…”, eller dommen kan
undlade at gengive forklaringen og i begrundelsen angive f.eks. ”efter X’s
forklaring om, at […], er det bevist…”. Dette udtrykkes undertiden med et
slagord, at ”dommen skal kunne stå alene”. Det bemærkes for
fuldstændighedens skyld, at en ankedom ikke i bogstavelig forstand behøver
at kunne stå alene, men gerne må henvise til begrundelsen i en tidligere
instans, som ankeinstansen tilslutter sig, jf. udtrykkeligt retsplejelovens §
220, stk. 1, der ikke foreslås ændret.
Det foreslåede § 218 a, stk. 2, gælder, når en dom, der ikke gengiver de
afgivne forklaringer, ankes.
I sådanne tilfælde skal retten gengive de afgivne forklaringer i retsbogen, og
gengivelsen anses som et bilag til dommen.
Gengivelsen forudsættes at være et referat af de afgivne forklaringer, sådan
som det normalt også sker i dag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor
gengivelsen sker på grundlag af en lydoptagelse af den afgivne forklaring.
Gengivelsen skal sendes til ankeinstansen og parterne snarest muligt efter,
at retten har fået meddelelse om anken.
Det foreslåede § 218 a, stk. 2, generaliserer det gældende § 218 a, stk. 4,
som efter ordlyden alene vedrører byretsdomme i civile sager afsagt med én
juridisk dommer, til alle tilfælde, hvor en dom, der ankes, ikke gengiver de
afgivne forklaringer. Det foreslåede § 218 a, stk. 2, gælder således også i
straffesager, i civile sager afgjort med 3 juridiske dommere og i landsretten,
Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.
For så vidt angår straffesager fremgår det overensstemmende hermed, at
indholdet af en forklaring, som er lydoptaget, skal optages i retsbogen, bl.a.
hvis en dom ankes, jf. retsplejelovens § 712, stk. 1, nr. 3, 1. led, der ikke
foreslås ændret. Det foreslåede § 218 a, stk. 2, gælder dog, uanset om
forklaringen er lydoptaget.
Det foreslåede § 218 a, stk. 3, om tilsvarende anvendelse af stk. 2 for
kendelser indebærer, at når en kendelse, der ikke gengiver de afgivne
forklaringer, kæres, skal retten gengive de afgivne forklaringer i retsbogen
og snarest muligt sende den til parterne og kæreinstansen.
Side 132/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Bestemmelsen kan i praksis navnlig være relevant for delafgørelser i civile
sager efter retsplejelovens § 253, midlertidige afgørelser om forbud eller
påbud efter retsplejelovens kapitel 40 samt afgørelser i fogedsager, hvor der
har været bevisførelse.
Det foreslåede § 218 a, stk. 3, generaliserer den gældende § 218 b, som
gælder for byretskendelser i borgerlige sager, til alle tilfælde, hvor en
kendelse, der kæres, ikke gengiver de afgivne forklaringer. Det foreslåede §
218 a, stk. 3, gælder således også i straffesager og i landsretten, Sø- og
Handelsretten og Tinglysningsretten.
Der vil uændret ikke gælde andre generelle lovregler om indholdet af
kendelser end retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt., hvorefter bl.a. kendelser
skal ledsages af grunde. Der findes dog et antal lovregler, som for kendelser
om specifikke spørgsmål stiller bestemte krav til indholdet af kendelsen.
Det forudsættes med forslagene til ændring af § 218 a og ophævelse af
§ 218 b, at der fremover generelt ikke stilles krav om, at kendelser gengiver
de afgivne forklaringer. Det vil således være op til rettens skøn, om en
kendelse skal gengive afgivne forklaringer. Det vil ligesom med domme
uændret være sådan, at begrundelsen vil skulle være tilpasset kendelsens
øvrige indhold, herunder om afgivne forklaringer er gengivet eller ej. Kæres
en kendelse, der ikke gengiver de afgivne forklaringer, skal retten imidlertid
gengive de afgivne forklaringer i retsbogen.
Forslagene berører ikke de gældende regler om, hvornår afgivne
forklaringer i øvrigt skal gengives i retsbogen, jf. retsplejelovens § 186, stk.
1 og 2, § 710, stk. 1, § 712, stk. 1, og § 714, bortset fra at det foreslåede §
218 a, stk. 2, som nævnt for så vidt angår lydoptagne forklaringer i
straffesager stemmer overens med § 712, stk. 1, nr. 3, 1. led.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25 (§ 219 a, stk. 3, § 918, stk. 2, og § 932, stk. 2)
Retsplejelovens § 219 a, stk. 3, angår afsigelse af domme i straffesager uden
afholdelse af retsmøde. Det fremgår, at en dom bl.a. kan afsiges uden
afholdelse af retsmøde, hvis den er behandlet efter § 930 a om afgørelse
uden mundtlig hovedforhandling, når parterne nedlægger samstemmende
påstande.
Side 133/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 918, stk. 2, angår anklagemyndighedens fremsendelse af
ekstrakt til landsretten og forsvareren i ankesager i landsretten. Det fremgår,
at hvis sagen behandles efter § 930 a, indsendes ekstrakten senest samtidig
med anklagerens første procedureindlæg.
Retsplejelovens § 932, stk. 2, angår ansøgning til Procesbevillingsnævnet
om tilladelse til at anke en landsretsdom i en straffesag til Højesteret. Det
fremgår, at § 904, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse hvis sagen er
behandlet efter § 930 a. Det indebærer, at hvis tiltalte ikke var gjort bekendt
med tidspunktet for dommens afsigelse, regnes tiltaltes frist for at indgive
ansøgning til Procesbevillingsnævnet fra den dag, hvor retten har sendt en
udskrift af dommen til tiltalte.
Det foreslås i
§ 219 a, stk. 3, 2. pkt., § 918, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 932, stk. 2, 2.
pkt.,
at tilføje en henvisning til § 930 b.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i
§ 930 b om muligheden for skriftlig behandling af revisionsanker i
landsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 89.
Forslaget indebærer, at reglerne i § 219 a, stk. 3, om afsigelse af domme
uden afholdelse af retsmøde, § 918, stk. 2, om frist for fremsendelse af
ekstrakt og § 932, stk. 2, om frist for ansøgning om tredjeinstansbevilling
også vil gælde for sager, der behandles skriftligt i medfør af den foreslåede
§ 930 b.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 219 a, stk. 5, 2. pkt.)
Retsplejelovens § 219 a, stk. 5, fastsætter, at retten meddeler tiltalte udskrift
af dommen. Det fremgår, at hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 1-5, er
fremmet i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes.
Det foreslås, at ”nr. 1-5” udgår i
§ 219 a, stk. 5, 2. pkt.,
således at der alene
henvises til § 855, stk. 3.
Side 134/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Forslaget har sammenhæng med forslaget til ændring af § 855, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 74-76, der bl.a. indebærer, at § 855, stk. 3, fremover
vil bestå af 4 numre.
Det vil uændret være sådan, at når en sag i medfør af § 855, stk. 3, er
fremmet i tiltaltes fravær, skal en udskrift af dommen forkyndes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 245 b)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 245 b,
hvorefter en part kan
anmode retten om efter aftale med vedkommende retspræsident at henvise
sagen til en anden byret, hvis en afgørelse ved denne ret kan forventes
væsentlig hurtigere og henvisningen ikke vil påføre modparten en urimelig
byrde. Før retten træffer afgørelse om henvisning, skal modparten have
adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Henvisning kan ikke ske i de i
kapitel 39-43 b omhandlede sager.
Den foreslåede bestemmelse supplerer den gældende § 245 a om henvisning
af en civil retssag til behandling ved en tilstødende byret efter aftale med
vedkommende retspræsident, hvis en afgørelse ved denne ret kan forventes
væsentlig hurtigere. Hvor fokus i § 245 a er at give fleksibilitet ved
byretterne i perioder med spidsbelastning, er fokus i den foreslåede § 245 b
dog hensynet til en part, som ønsker en hurtig afgørelse i en situation med
lang sagsbehandlingstid.
I modsætning til den gældende § 245 a kan den foreslåede § 245 b således
kun anvendes efter anmodning fra en part. Til gengæld giver den foreslåede
§ 245 b mulighed for at henvise sagen til enhver byret og ikke kun en
tilstødende byret.
Det er efter den foreslåede § 245 b ligesom efter den gældende § 245 a en
betingelse, at en afgørelse ved den anden byret kan forventes væsentlig
hurtigere. Derimod er det ikke efter den foreslåede § 245 b en selvstændig
betingelse, at det samlede antal sager, der er til behandling ved den byret,
hvor sagen verserer, og sagsbehandlingstiderne ved byretten taler for at
henvise sagen til en anden byret. Det ligger dog i kravet om, at en afgørelse
ved den anden byret kan forventes væsentlig hurtigere, at i hvert fald
Side 135/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
sagsbehandlingstiden i den konkrete sag må forventes at blive forholdsvis
lang, hvis sagen ikke henvises.
Det er efter den foreslåede § 245 b ligesom efter den gældende § 245 a også
en betingelse, at henvisning sker efter aftale med retspræsidenten for den
ret, hvortil sagen henvises. Der kan være tale om en generel aftale om
henvisning af civile sager eller en aftale om henvisning af den konkrete sag.
Sådanne aftaler kan indgås specifikt om henvisning efter § 245 b (eller
specifikt om henvisning efter § 245 a), men kan også indgås som en samlet
aftale om henvisning efter både §§ 245 a og 245 b.
Det er efter § 245 b en yderligere betingelse for henvisning, at henvisningen
ikke vil påføre modparten en urimelig byrde, og modparten skal have
adgang til at udtale sig om spørgsmålet, før retten træffer afgørelse om
henvisning. Hvis modparten ikke er repræsenteret af advokat eller skal
afgive forklaring under hovedforhandlingen og på grund af sine økonomiske
eller familiemæssige forhold vil blive påført en stor byrde ved at skulle
møde ved en anden byret, vil henvisning ikke kunne ske.
Henvisning efter den foreslåede § 245 b kan ikke ske i de sager, der er nævnt
i kapitel 39-43 b, dvs. småsager (fremover sager i den forenklede proces, jf.
lovforslagets § 1, nr. 43), sager om midlertidige afgørelser om forbud og
påbud, familieretlige sager, sager om faderskab og medmoderskab, sager
om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær,
værgemålssager og sager om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse eller beslutning om adoption uden samtykke.
Den foreslåede § 245 b er ikke relevant, hvis parterne er enige om, at sagen
skal henvises til en bestemt anden byret. Er parterne enige, kan de frit indgå
en værnetingsaftale efter retsplejelovens § 245, som også gælder i
verserende sager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28 (§ 259)
Det følger af retsplejelovens § 259, stk. 1, at enhver både som sagsøger og
som sagsøgt kan føre sin egen sag.
Side 136/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0137.png
Det fremgår dog af § 259, stk. 2, at retten kan pålægge en part at lade sagen
udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen
på hensigtsmæssig måde, uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan
ikke indbringes for højere ret.
Det følger af § 259, stk. 3, at hvis et advokatpålæg efter § 259, stk. 2, ikke
efterkommes, betragtes processkrifter, der indgives af parten efter pålæggets
meddelelse, som ikke indgivne, og parten anses for udeblevet fra de
retsmøder, der afholdes efter pålæggets meddelelse. Hvor særlige hensyn
taler derfor, kan retten dog beskikke parten en advokat.
Konsekvensen af, at et processkrift anses som ikke indgivet, eller at parten
anses som udeblevet fra et retsmøde, vil kunne blive, at sagen afvises, hvis
det er sagsøgeren, der har fået et advokatpålæg, eller at der afsiges
udeblivelsesdom efter sagsøgerens påstand, hvis det er sagsøgte, der har fået
et advokatpålæg.
Småsagsprocessen, jf. retsplejelovens kapitel 39, er indrettet med henblik
på, at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse,
jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5296. Retspraksis har draget
den konsekvens heraf, at der ikke kan meddeles advokatpålæg under
forberedelsen af en sag, der behandles efter retsplejelovens kapitel 39. Det
foreslås, at småsagsprocessen fremover skal betegnes den forenklede
proces, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 259, stk. 3,
der fastsætter, at i sager, der
behandles efter kapitel 39, kan pålæg efter stk. 2 gives, hvis særlige grunde
undtagelsesvis gør det nødvendigt.
Forslaget indebærer, at der fremover vil være en snæver mulighed for at give
et advokatpålæg i en sag, der behandles efter den forenklede proces.
I sager, der behandles efter den forenklede proces, har retten en særlig
forpligtelse til at vejlede og bistå parter, der ikke er repræsenteret af en
professionel rettergangsfuldmægtig. Det vil have undtagelsens karakter, at
en sag i den forenklede proces ikke kan behandles forsvarligt, uden at en
part har advokatbistand.
Hvis sagen angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, eller hvis
sagen har en særlig betydning for en part ud over påstanden, kan retten om
Side 137/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
nødvendigt af egen drift bestemme, at sagen skal behandles i den
almindelige proces, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 45. Det forudsættes med forslaget, at hvis sagen ikke
kan behandles forsvarligt, uden at en part har advokatbistand, og
betingelserne for henvisning til almindelig proces er opfyldt, henviser retten
sagen til almindelig proces, før der gives advokatpålæg efter den
almindelige regel i retsplejelovens § 259, stk. 2, der ikke foreslås ændret.
Spørgsmålet om advokatpålæg vil i praksis kun kunne opstå, hvis den part,
der eventuelt skal have et advokatpålæg, selv eller ved sin
rettergangsfuldmægtig foretager de processkridt, der kræves efter reglerne
om den forenklede proces.
Som sagsøger vil parten således skulle være i stand til at anlægge sagen på
minretssag.dk eller, hvis parten undtagelsesvis fritages herfor, skrive en
stævning og indlevere den til retten. Som sagsøgt vil parten tilsvarende
skulle være i stand til at svare på minretssag.dk eller, hvis parten
undtagelsesvis fritages herfor, skrive et svarskrift og indlevere det til retten.
Mindstekravene til stævning og svarskrift i den forenklede proces, for at
sagen kan antages til behandling, er i praksis lempelige, hvilket ikke
forudsættes ændret. Men parten eller dennes rettergangsfuldmægtig vil i
sagens natur skulle være i stand til enten at betjene minretssag.dk eller
alternativt at skrive og sende en eller anden form for stævning eller
svarskrift til retten.
Parten eller dennes rettergangsfuldmægtig vil desuden skulle være i stand
til at deltage i det telefonmøde, som normalt vil blive afholdt under sagens
forberedelse, da udeblivelse som udgangspunkt medfører afvisning eller
udeblivelsesdom afhængig af, om det er sagsøgeren eller sagsøgte, der
udebliver.
I praksis vil spørgsmålet om advokatpålæg derfor typisk kunne opstå på det
forberedende telefoniske møde.
Det forudsættes, at retten, før den i givet fald skrider til advokatpålæg,
gennem omhyggelig vejledning søger afklaret, hvad partens påstand er, og
hvordan den er begrundet. Retten bør om nødvendigt spørge parten, hvad
parten helt lavpraktisk og ujuridisk ønsker at opnå, og hvad parten mener er
grunden til at give parten ret. På det grundlag bør retten vejlede parten om
Side 138/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
den juridiske formulering af en dertil svarende påstand og et dertil svarende
hovedanbringende.
Hvis påstanden efter denne afklaring formentlig vil blive afvist eller ikke
taget til følge, fordi påstanden ikke angår et retskrav eller er uklar, eller fordi
anbringendet åbenbart ikke retligt kan begrunde kravet, bør retten vejlede
parten herom.
Hvis parten trods denne vejledning fastholder sin påstand og sit anbringende
og på forespørgsel ikke ønsker at nedlægge yderligere påstande eller
fremsætte yderligere anbringender, bør der som udgangspunkt ikke gives
advokatpålæg, men sagen bør fortsætte på det foreliggende grundlag og
dermed sandsynligvis ende med, at parten ikke får medhold.
I andre tilfælde – hvor påstanden og anbringendet således forudsættes at
være juridisk gangbare – bør retten om nødvendigt vejlede parten om
bevisbyrde, beviskrav og bevismidler. Hvis parten synes at have en rimelig
grad af forståelse af rettens vejledning, herunder i givet fald af, at det på den
ene side kan kræve bevis at få medhold i et principielt set berettiget krav og
på den anden side kan medføre omkostninger at fremskaffe og føre beviser,
bør der ikke gives advokatpålæg. Det vil være partens valg, hvilke beviser
parten ønsker at føre, og sagen bør fortsætte på dette grundlag. Bevisførelse
vil uændret kræve rettens tilladelse, jf. retsplejelovens § 403, der ikke
foreslås ændret.
Kun hvor parten trods omhyggelig vejledning fra rettens side har vanskeligt
ved overhovedet at gøre sig forståelig med hensyn til det ønskede resultat
og begrundelsen og beviserne herfor, bør retten overveje at give et
advokatpålæg efter det foreslåede § 259, stk. 3.
Hvis en parts vanskeligheder med at gøre sig forståelig kan skyldes
mangelfulde danskkundskaber eller partens psykiske tilstand, bør retten, før
den skrider til advokatpålæg, spørge parten, om der er nogen i partens
familie eller netværk i øvrigt, som eventuelt vil kunne bistå parten under
sagen. Hvis svaret er ja, bør retten være åben over for at give parten
mulighed for at indhente bistand fra den pågældende. Afhængig af, hvad der
mangler at blive afklaret, kan retten herefter beslutte enten at pålægge parten
at svare skriftligt på en henvendelse fra retten med specifikke spørgsmål, jf.
retsplejelovens § 406, stk. 3, der ikke foreslås ændret, eller indkalde til et
nyt telefonisk forberedende retsmøde. Hvis det er relevant, kan retten
Side 139/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
samtidig vejlede om, at parten kan give enhver, der er over 18 år og
uberygtet, fuldmagt til at føre sagen for sig, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, og § 261, der ikke foreslås ændret.
Hvis et skriftlig svar herefter er ufyldestgørende, eller hvis situationen efter
det næste forberedende retsmøde fortsat er, at sagen ikke vil kunne
gennemføres forsvarligt, uden at parten har advokatbistand, vil retten
herefter kunne give et advokatpålæg efter det foreslåede § 259, stk. 3.
Det bemærkes, at manglende reaktion på rettens pålæg om at svare på en
henvendelse henholdsvis manglende deltagelse i et retsmøde har
udeblivelsesvirkning, hvorfor advokatpålæg kun bliver relevant, hvis parten
har indleveret et svar henholdsvis deltager i retsmødet.
Udeblivelsesvirkning på grund af manglende svar på rettens henvendelse
indtræder dog kun, hvis parten slet ikke reagerer på henvendelsen. Hvis
parten svarer, at parten ikke kan eller ikke vil svare på rettens spørgsmål,
indtræder der ikke udeblivelsesvirkning, jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5400.
Det bemærkes endvidere, at det ikke kan begrunde et advokatpålæg, at
parten har vanskeligt ved på egen hånd at iværksætte en ønsket bevisførelse,
eksempelvis indhente en sagkyndig erklæring efter retsplejelovens § 404
eller indkalde vidner. I den forenklede proces påhviler det om fornødent
retten at iværksætte den ønskede bevisførelse, herunder formulere
spørgsmål til sagkyndig oplysning efter retsplejelovens § 404 og indkalde
vidner til hovedforhandlingen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
5399.
Et advokatpålæg efter det foreslåede § 259, stk. 3, jf. stk. 2, kan ikke
indbringes for højere ret, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2, 2. pkt., der ikke
foreslås ændret.
Retsvirkningerne af et advokatpålæg fremgår af det gældende § 259, stk. 3,
der bliver stk. 4, men i øvrigt ikke ændres. Det fremgår heraf, at hvis et
advokatpålæg ikke efterkommes, betragtes processkrifter, der indgives af
parten efter pålæggets meddelelse som ikke indgivne, og parten anses for
udeblevet fra de retsmøder, der afholdes efter pålæggets meddelelse. Der vil
dermed kunne indtræde udeblivelsesvirkning, hvis advokatpålægget ikke
opfyldes. Udeblivelsesvirkning forud for hovedforhandlingen vil kræve, at
retten indkalder til et retsmøde efter retsplejelovens § 406, stk. 4, eller
Side 140/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
pålægger parten at svare på en henvendelse efter § 406, stk. 3, som i den
forenklede proces er de eneste regler om udeblivelsesvirkning under sagens
forberedelse.
Det fremgår af § 259, stk. 3, 2. pkt., der bliver § 259, stk. 4, 2. pkt., at hvor
særlige hensyn taler derfor, kan retten beskikke parten en advokat i stedet
for at tillægge partens manglende opfyldelse af advokatpålægget
udeblivelsesvirkning.
Det forudsættes, at principperne for udmåling af sagsomkostninger i
småsagsprocessen – fremover den forenklede proces – ikke berøres af, at en
part måtte være meddelt et advokatpålæg i medfør af det foreslåede § 259,
stk. 3. Modparten vil således ikke kunne pålægges at betale et større beløb i
sagsomkostninger end ellers, når en part er meddelt t advokatpålæg i medfør
af det foreslåede § 259, stk. 3.
Det betyder, at merudgiften ved at have advokatbistand under forberedelsen
eller en del af forberedelsen af en sag i den forenklede proces i praksis uanset
sagens udfald vil påhvile den part, der får meddelt et advokatpålæg.
Forslaget om, at der kan meddeles advokatpålæg under forberedelsen af en
sag i den forenklede proces, medfører dog, at advokatbeskikkelse i
forbindelse med fri proces fremover også vil omfatte advokatbistand til
opfyldelse af et advokatpålæg. Har parten fri proces, vil merudgiften således
i givet fald blive afholdt af statskassen i kraft af den fri proces.
Har parten i stedet retshjælpsforsikringsdækning, vil det afhænge af
forsikringsbetingelserne, om merudgiften til advokatbistand til opfyldelse af
et advokatpålæg kan dækkes under forsikringen. De forsikringsbetingelser,
forsikringsselskaberne sædvanligvis anvender i dag, giver efter ordlyden i
princippet ikke mulighed herfor, hvilket dog må ses i lyset af, at muligheden
for advokatpålæg under forberedelsen af en småsag ikke findes i sag. Den
foreslåede lovændring vil kunne være en anledning til, at
forsikringsselskaberne justerer betingelserne for retshjælpsforsikring på
dette punkt, sådan at forsikringen dækker advokatbistand til opfyldelse af et
advokatpålæg, når sagen i øvrigt er omfattet af forsikringsdækningen. Det
bemærkes herved, at der som nævnt alene foreslås en snæver adgang til
fremover undtagelsesvis at meddele advokatpålæg i den forenklede proces.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 141/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Til nr. 29 (§ 260, stk. 5, og § 267 a, stk. 1)
Retsplejelovens § 260 angår en parts mulighed for at lade andre møde for
sig i retten i civile sager.
Det fremgår af retsplejelovens § 260, stk. 2, at advokater er eneberettigede
til at møde i retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger
af stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10.
Det fremgår af retsplejelovens § 260, stk. 5, at en part i sager om inddrivelse
af forfaldne pengekrav efter reglerne i kapitel 44 a, i sager om mindre krav
efter reglerne i kapitel 39 samt under udlægsforretninger i fogedretten kan
møde i retten ved andre end de personer, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Retsplejelovens § 267 a, stk. 1, fastsætter, at den, som uden at være omfattet
af § 260, stk. 2, 3, 6, 7, 9 og 10, samt § 136, stk. 8, i medfør af § 260, stk. 5,
repræsenterer en part i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter
reglerne i kapitel 44 a, i sager om mindre krav efter reglerne i kapitel 39
samt under udlægsforretninger i fogedretten, skal udvise en adfærd, som er
i overensstemmelse med god skik for rettergangsfuldmægtige.
Det foreslås i
§ 260, stk. 5,
og
§ 267 a, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre ”om mindre
krav” til ”i den forenklede proces”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ændre betegnelsen for
småsagsprocessen til den forenklede proces og herunder ændre
overskriften til kapitel 39 fra ”Behandling af sager om mindre krav” til
”Den forenklede proces”, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
De foreslåede ændringer af § 260, stk. 5, og § 267 a, stk. 1, 1. pkt.,
medfører ingen realitetsændringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30 (§ 333, stk. 1, 2. pkt.)
Retsplejelovens § 333, stk. 1, angår justitsministerens antagelse af advokater
til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt
Side 142/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
beskikkes en advokat efter reglerne i retsplejeloven. De antagne advokater
betegnes traditionelt beneficerede advokater.
Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at der ikke tilkommer en advokat, der
er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for
retskredsen.
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen i § 333,
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på offentlige forsvarere.
Det foreslås i
§ 333, stk. 1, 2. pkt.,
efter ”byret” at indsætte ”eller ved en
byret og den pågældende landsret” og at ændre ”retskredsen” til
”byretskredsen”.
Med forslaget udvides udelukkelsen af godtgørelse for rejseudgifter ved
møde inden for retskredsen, der i dag gælder for sager i byretten, til også at
omfatte sager ved landsretten. I kraft af henvisningen til § 333, stk. 1, 2.
pkt., i § 741, stk. 1, 2. pkt., vil den nye regel også gælde for offentlige
forsvarere.
Forslaget indebærer, at en beneficeret advokat, der er antaget ved en byret
og den pågældende landsret – hvilket i praksis omfatter alle eller næsten alle
advokater, der er antaget ved en byret, da advokaten normalt altid tillige
antages ved den pågældende landsret – fremover ikke vil få godtgørelse for
rejseudgifter ved møde inden for byretskredsen under en landsretssag.
Udelukkelsen af godtgørelse for retsafgifter gælder, uanset om advokaten
også var beskikket under sagens behandling i byretten, eller først er blevet
beskikket under sagens behandling i landsretten.
Udelukkelsen af godtgørelse for retsafgifter gælder imidlertid alene for så
vidt angår møde inden for den byretskreds, hvor advokaten er antaget. Skal
advokaten som led i behandlingen af sagen ved landsretten møde i en anden
byretskreds, vil advokaten også fremover have ret til godtgørelse for
rejseudgifter på samme måde som nu.
Den foreslåede ændring af § 333, stk. 1, 2. pkt., angår direkte beneficerede
advokater. Den godtgørelse for rejseudgifter, som en lokal beneficeret
advokat er berettiget til, er imidlertid samtidig målestokken for, hvad andre
beskikkede advokater højst er berettiget til, medmindre retten bestemmer
Side 143/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
andet, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3, der i kraft af henvisningen hertil i
§ 741, stk. 1, 2. pkt., også gælder for offentlige forsvarere.
Når retten ikke har bestemt andet, vil den foreslåede udvidelse af
udelukkelsen af godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for
byretskredsen til også at omfatte sager ved landsretten således også få
virkning for andre beskikkede advokater og offentlige forsvarere.
Der foreslås en overgangsregel, således at beneficerede advokater, der i
forbindelse med politi- og domstolsreformen i 2007 fik ret til godtgørelse
for rejseudgifter inden for retskredsen, fortsat er undtaget fra § 333, stk. 1,
2. pkt., og ikke berøres af den foreslåede ændring af § 333, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 7, og bemærkningerne hertil.
For andre advokater foreslås derimod ingen overgangsregler, og den
foreslåede nye begrænsning i adgangen til godtgørelse af rejseudgifter i
landsretssager vil gælde for rejseudgifter ved møde inden for byretskredsen,
der sker efter lovens ikrafttræden. Advokater, der før lovens ikrafttræden
under en landsretssag har haft rejseudgifter ved møde inden for
byretskredsen, vil imidlertid også efter lovens ikrafttræden kunne få fastsat
og udbetalt godtgørelse herfor efter de hidtil gældende regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.19 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31 (§ 348 a)
Det fremgår af retsplejelovens § 348, stk. 1, at en civil retssag anlægges ved
at indlevere en stævning til retten. Det følger af retsplejelovens § 148 a, at
dette normalt sker ved at anvende den digitale sagsportal minretssag.dk.
Stævningen skal ifølge retsplejelovens § 348, stk. 2 og 3, bl.a. indeholde
parternes navn og adresse, angivelse af den ret, ved hvilken sagen anlægges,
sagsøgerens påstand, sagens værdi, sagstypen, sagsøgerens person- eller
cvr-nummer, hvis sagsøgeren har et sådant, og en kort beskrivelse af sagen.
I almindelige civile sager, der ikke behandles i småsagsprocessen, skal
stævningen endvidere indeholde en udførlig fremstilling af de faktiske og
retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes. Dette gælder dog ikke,
hvor sagsøgeren i stævningen har angivet, at sagsøgte forventes ikke at ville
fremsætte indsigelser mod sagsøgerens påstand.
Side 144/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 348 a
med yderligere krav til
stævningen i sager om krav efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser.
Den foreslåede § 348 a finder anvendelse, når sagsøgerens krav
udelukkende eller hovedsagelig støttes på denne forordning.
Det foreslås, at stævningen i disse sager, ud over hvad der fremgår af § 348,
skal indeholde nærmere opregnede specifikke oplysninger, som har
betydning for rettens behandling af denne sagstype.
Det foreslås, at oplysningerne skal indleveres på en særlig blanket, som
Domstolsstyrelsen udfærdiger. Blanketten vil skulle stilles til rådighed i
digital form, sådan at sagsøgeren nemt kan udfylde den med de krævede
oplysninger og indlæse den som bilag i forbindelse med, at sagsøgeren
anlægger sagen på den digitale sagsportal.
Det foreslås i
stk. 1,
at stævningen skal indeholde oplysning om:
- hvorvidt og i givet fald hvornår kravet tidligere er gjort gældende over for
sagsøgte, jf.
nr. 1.
- hvorvidt Trafikstyrelsen har truffet afgørelse vedrørende kravet, jf.
nr. 2.
- hvorvidt kravet angår forsinkelse, aflysning, boardingafvisning eller
nedgradering, jf.
nr. 3.
- planlagt afgangstid og afgangslufthavn, jf.
nr. 4.
- planlagt ankomsttid og ankomstlufthavn, jf.
nr. 5.
- transporterende luftfartsselskab, jf.
nr. 6.
- hvorvidt flyvningens længde var højst 1.500 km, 1.501-3.500 km eller
mere end 3.500 km, jf.
nr. 7.
- en opgørelse af kravet opdelt på kompensation for forsinkelse, aflysning
eller boardingafvisning (nr.
8, litra a),
kompensation for nedgradering (litra
b),
refusion af købsprisen for billetten (litra
c),
udgifter til returflyvning
(litra
d),
udgifter til omlægning af rejsen (litra
e),
udgifter til måltider og
forfriskninger (litra
f),
udgifter til telefonopringninger el.lign. (litra g) og
udgifter til hotelophold og transport til opholdsstedet (litra
h).
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis kravet angår forsinkelse, skal stævningen
endvidere indeholde oplysning om faktisk afgangstid og afgangslufthavn og
faktisk ankomsttid og ankomstlufthavn.
Side 145/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0146.png
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis Trafikstyrelsen har truffet afgørelse vedrørende
kravet, skal kopi af afgørelsen indleveres sammen med stævningen.
Det foreslås i
stk. 4,
at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal
indleveres på en særlig blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger.
Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen stiller blanketten til rådighed i digital
form, sådan at sagsøgeren nemt kan udfylde den med de krævede
oplysninger og indlæse den som bilag i forbindelse med, at sagsøgeren
anlægger sagen på den digitale sagsportal.
Om konsekvenserne af, at stævningen ikke opfylder kravene, henvises til
retsplejelovens § 349 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32 og 33.
Det foreslås, at den foreslåede § 348 a skal finde anvendelse i sager, der
anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 32 og 33 (§ 349)
Det fremgår af retsplejelovens § 349, stk. 1, at hvis stævningen ikke opfylder
kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og den herefter er uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling, afvises sagen ved en beslutning, der
meddeles sagsøgeren. Det samme gælder, hvis der ikke indleveres kopier
som fastsat i § 348, stk. 4, eller hvis stævningen ikke indleveres til retten i
overensstemmelse med kravene i § 148 a, stk. 1, om den digitale sagsportal.
Det fremgår af retsplejelovens § 349, stk. 2, at
retten
kan indrømme
sagsøgeren en frist til at afhjælpe mangler som nævnt i stk. 1.
Det foreslås i
§ 349, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte en henvisning til § 348 a, stk.
1, 2 og 4, og i
2. pkt.
at indsætte en henvisning til § 348 a, stk. 3.
Forslaget indebærer, at hvis stævningen ikke opfylder kravene i de
foreslåede § 348 a, stk. 1, 2 og 4, om specifikke krav til stævninger i sager
om krav efter forordningen om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer, og den herefter er uegnet til at danne grundlag for sagens
behandling, afviser retten sagen. Det samme gælder, hvis der ikke indleveres
Side 146/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
kopi af Trafikstyrelsens afgørelse efter det foreslåede § 348 a, stk. 3, når
Trafikstyrelsen har truffet afgørelse vedrørende kravet.
I stedet for straks at afvise sagen, når stævningen ikke opfylder kravene i
§ 348 a, stk. 1, 2 og 4, eller når kopi af Trafikstyrelsens afgørelse ikke er
indleveret i overensstemmelse med § 348 a, stk. 3, kan retten dog indrømme
sagsøgeren en frist til at afhjælpe manglerne, jf. retsplejelovens § 349, stk.
2, der ikke foreslås ændret.
Retten vil i almindelighed ikke have anledning til at indrømme sagsøgeren
frist til at afhjælpe manglerne, hvis sagsøgeren er repræsenteret af en
professionel, eksempelvis en advokat eller er retshjælpsvirksomhed.
Indeholder stævningen ikke de krævede oplysninger, eller har sagsøgeren
ikke anvendt den særlige blanket, som kræves efter det foreslåede § 348 a,
stk. 4, eller er kopi af Trafikstyrelsens eventuelle afgørelse i sagen ikke
indleveret sammen med stævningen, bør retten således i almindelighed
straks afvise sagen, hvis sagsøgeren er repræsenteret af en professionel.
Hvis sagsøgeren ikke er repræsenteret af en professionel, idet sagsøgeren
selv har anlagt sagen eller f.eks. er repræsenteret af et familiemedlem, bør
retten derimod i almindelighed indrømme sagsøgeren en frist til at afhjælpe
manglerne. Fristen kan i almindelighed fastsættes til 14 dage, og udsættelse
bør normalt kun ske, hvis sagsøgeren anmoder herom inden fristens udløb
med en god begrundelse, eksempelvis alvorlig sygdom eller en plausibel
forklaring på, hvorfor det vil tage længere tid end 14 dage at fremskaffe de
krævede oplysninger. Retten bør i forbindelse med fastsættelsen af fristen i
relevant omfang vejlede sagsøgeren om, hvilke oplysninger der mangler.
Hvis sagsøgeren ikke har anvendt den særlige blanket, bør retten også
fremsende eller linke til blanketten.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 349, stk. 1, skal finde
anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 34 og 35 (§ 351, stk. 1)
Side 147/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 351 indeholder regler om sagsøgtes svarskrift. Det
fremgår af § 351, stk. 1, 1. pkt., at retten pålægger sagsøgte at indlevere et
svarskrift til retten inden en frist, der i almindelighed skal være på mindst 2
uger.
Det foreslås i
§ 351, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre 2 uger til 4 uger.
Det foreslås endvidere i
§ 351, stk. 1,
efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum,
hvorefter fristen dog i almindelighed skal være på mindst 2 uger i de i kapitel
39, 42 og 42 a omhandlede sager.
Forslagene indebærer samlet set, at den almindelige mindstefrist for
indlevering af svarskrift i almindelige civile retssager forlænges fra 2 uger
til 4 uger, samtidig med at mindstefristen forbliver 2 uger i de i kapitel 39,
42 og 42 a omhandlede sager.
Kapitel 39 omfatter sager om mindre krav forstået som krav uden
økonomisk værdi eller med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. og
betegnes i almindelighed småsagsprocessen. Det foreslås, at
småsagsprocessen fremover skal betegnes den forenklede proces i
forbindelse med, at beløbsgrænsen for anvendelsen af processen forhøjes til
100.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 43 og 44.
Kapitel 42 omfatter familieretlige sager, og kapitel 42 a omfatter sager om
faderskab og medmoderskab, der indgår i de familieretlige sager, sådan at
kapitel 42 også gælder i sager om faderskab og medmoderskab, medmindre
der er fastsat afvigende regler i kapitel 42 a.
Retten vil uændret have hjemmel til konkret at fravige fristen på fremover 4
uger i almindelige sager og 2 uger i den forenklede proces og i familieretlige
sager.
Sådan som opgaven med oprettelsen af sager og forkyndelse og fastsættelse
af frist for svarskrift håndteres ved byretterne, vil der dog i praksis normalt
ikke være anledning hertil.
Hensynet til en sagsøger, der ved sagens anlæg anmoder om, at der
fastsættes en kortere frist for svarskrift, må som altovervejende hovedregel
varetages gennem andre retsmidler, som den pågældende i givet fald må
benytte sig af i særligt hastende tilfælde. Det kan alt efter omstændighederne
Side 148/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
være arrest, midlertidig afgørelse om forbud og påbud eller – i familieretlige
sager – midlertidig afgørelse om forældremyndighed, bopæl eller samvær.
Byretterne vil omvendt normalt heller ikke have anledning til at fastsætte en
længere frist for indlevering af svarskrift end henholdsvis 4 uger i
almindelige sager og 2 uger i den forenklede proces og i familieretlige sager.
En byret vil dog kunne beslutte at anlægge den praksis, at fristen for
svarskrift generelt forlænges, f.eks. til henholdsvis 8 uger og 4 uger, når
forkyndelse sker i udlandet, jf. også nedenfor om håndteringen af
anmodninger om forlængelse af fristen for svarskrift.
Der foreslås ingen ændringer af det gældende § 351, stk. 1, 2. pkt., som
bliver 3. pkt., hvorefter fristen for indlevering af svarskrift regnes fra
forkyndelsen og efter anmodning kan forlænges.
Det forudsættes imidlertid, at den eksisterende liberale praksis, hvorefter en
anmodning om forlængelse af fristen for indlevering af svarskrift normalt
altid imødekommes, ikke videreføres i almindelige civile sager, hvor den
almindelige frist fremover vil være 4 uger regnet fra forkyndelsen. Der er
ikke tilsigtet nogen ændringer for så vidt angår den forenklede proces eller
de familieretlige sager.
I almindelige civile sager vil det fremover kræve en god begrundelse at få
forlænget fristen for at indlevere svarskrift. Det kan ikke angives
udtømmende, hvad der vil være en god begrundelse, og det må også i et vist
omfang bero på de indhøstede erfaringer. Det bør tilstræbes, at byretterne
løbende udveksler erfaringer og i muligt omfang tilpasser sig hinandens
praksis, så professionelle parter ikke oplever alt for forskellige tilgange ved
forskellige byretter.
Gode begrundelser for en udsættelse af fristen for svarskrift kan for det
første skyldes forhold vedrørende selve sagen. Det har betydning, hvor stor
og omfattende sagen er, og det har betydning, om sagsøgte allerede med
bistand fra advokat var i dialog med sagsøgeren om tvisten før
sagsanlægget, om sagsøgte var i dialog med sagsøgeren om tvisten før
sagsanlægget, men uden bistand af advokat, eller om sagsøgte enten ikke
havde hørt om kravet før eller måske nok havde modtaget en klage eller
lignende, men først med stævningen blev bekendt med sagsøgerens
påstande og anbringender.
Side 149/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Gode begrundelser for en udsættelse af fristen for svarskrift kan for det
andet skyldes forhold hos parten. Det har betydning, om sagsøgte er en ikke-
professionel fysisk person eller mindre juridisk person, eksempelvis en
frivillig forening, en mindre erhvervsvirksomhed, en mellemstor
erhvervsvirksomhed, en stor erhvervsvirksomhed eller en offentlig
myndighed. For så vidt angår fysiske personer kan den pågældendes
psykiske tilstand eller helbredssituation endvidere have betydning.
Hvis byretten har anvendt den almindelige svarfrist på 4 uger i almindelige
civile sager og 2 uger i den forenklede proces og i familieretlige sager over
for en udenlandsk sagsøgt, bør en anmodning om forlængelse af fristen
endvidere normalt uden videre imødekommes alene af den grund uanset
sagens karakter og partens situation i øvrigt. Som nævnt vil byretten
alternativt fast kunne anvende en svarfrist på f.eks. 8 uger i almindelige
civile sager og 4 uger i den forenklede proces og i familieretlige sager, når
forkyndelse sker i udlandet. Der vil principielt kunne forekomme tilfælde,
hvor en udenlandsk sagsøgt allerede før sagens anlæg med bistand fra en
dansk advokat er i dialog med sagsøgeren om tvisten, og hvor en længere
svarfrist ikke er relevant, men det må antages at forekomme så sjældent i
forhold til det samlede antal civile retssager, at det er uden praktisk
betydning, om en byret af hensyn til enkelhed i sagsbehandlingen måtte
anvende en standardiseret udlandstilgang – og dermed en længere svarfrist
– også i en sådan sag.
Der vil som konsekvens af den tilsigtede strammere praksis i en
overgangsperiode kunne komme en stigning i anmodninger om
genoptagelse af udeblivelsesdomme, hvilket isoleret set ikke vil fremme
effektiviteten i sagsbehandlingen. For at opnå en adfærdsændring hos
parterne og deres advokater vil det imidlertid formentlig være nødvendigt at
følge afslag på forlængelse af fristen for svarskrift op med en
udeblivelsesdom, hvis svarskriftet ikke indleveres rettidigt.
Det vil kunne forekomme, at en part anmoder om forlængelse af fristen for
indlevering af svarskrift på den dag, hvor fristen udløber. Loven hjemler i
den situation, at retten, når den når til at behandle anmodningen, afslår
anmodningen, hvis der ikke er grundlag for at imødekomme den, og – under
forudsætning af, at svarskrift ikke er indleveret – endvidere straks afsiger
udeblivelsesdom. Loven udelukker omvendt ikke, at retten anlægger en
mere pragmatisk tilgang, hvor retten bestræber sig på at besvare
Side 150/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0151.png
anmodningen om fristforlængelse inden for 1-2 arbejdsdage og i tilfælde af
afslag giver sagsøgte en frist på 1 arbejdsdag til at indlevere svarskrift, før
retten i mangel heraf afsiger udeblivelsesdom. Hvis det herefter måtte ske,
at en advokat synes at udnytte en sådan pragmatisk tilgang til gentagne
gange de facto at opnå 2-3 arbejdsdages forlængelse af fristen uden rimelig
grund, vil retten kunne ændre sin tilgang i forhold til den pågældende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 36 (§ 351 a)
Det fremgår af retsplejelovens § 351, stk. 1, at retten pålægger sagsøgte at
indlevere et svarskrift til retten inden en frist, der i almindelighed skal være
på mindst 2 uger.
Svarskriftet skal ifølge retsplejelovens § 351, stk. 2 og 3, bl.a. indeholde
sagsøgtes påstand og angivelse af eventuelle modkrav og disses værdi.
Svarskriftet skal endvidere indeholde en fremstilling, i småsager en kort
fremstilling, af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og
eventuelle modkrav støttes.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 351 a
med yderligere krav til
svarskriftet i sager om krav efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser.
Den foreslåede § 351 a finder anvendelse, når sagsøgerens krav
udelukkende eller hovedsagelig støttes på denne forordning.
Det foreslås, at svarskriftet i disse sager, ud over hvad der fremgår af § 351,
skal indeholde nærmere opregnede specifikke oplysninger, som har
betydning for rettens behandling af denne sagstype.
Det foreslås, at oplysningerne skal indleveres på en særlig blanket, som
Domstolsstyrelsen udfærdiger. Blanketten vil skulle stilles rådighed i digital
form, sådan at sagsøgte nemt kan udfylde den med de krævede oplysninger
og indlæse den som bilag i forbindelse med, at sagsøgte indleverer svarskrift
på den digitale sagsportal.
Side 151/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1,
at svarskriftet, i det omfang sagsøgte bestrider
kravet eller sagsøgerens oplysninger efter § 348 a, skal indeholde oplysning
om, hvilke oplysninger efter § 348 a sagsøgte bestrider, og hvad der efter
sagsøgtes opfattelse i stedet er tilfældet.
Det betyder, at i det omfang sagsøgte bestrider kravet eller sagsøgerens
oplysninger efter den foreslåede § 348 a, skal sagsøgte i svarskriftet
specifikt for hver af sagsøgerens oplysninger efter § 348 a, som sagsøgte
bestrider, angive, hvordan det efter sagsøgtes opfattelse forholder sig.
Sagsøgte behøver ikke at angive noget vedrørende oplysninger, som
sagsøgte ikke bestrider, men hvis der er oplysninger, som sagsøgeren har
givet i medfør af § 348 a, som sagsøgte bestrider, skal sagsøgte angive,
hvordan sagsøgte mener det forholder sig. Sagsøgte kan altså i
almindelighed ikke indskrænke sig til at bestride en af sagsøgerens
oplysninger under henvisning til, at oplysningen ikke er dokumenteret, men
skal herudover angive, hvordan det efter sagsøgtes opfattelse forholder sig.
Som eksempel kan nævnes, at hvis sagsøgte bestrider sagsøgerens oplysning
om den faktiske afgangs- eller ankomsttid, kan sagsøgte ikke nøjes med at
bestride oplysningen under henvisning til manglende dokumentation, men
skal herudover oplyse den faktiske afgangs- eller ankomsttid, som sagsøgte
mener er rigtig. Som et andet eksempel kan nævnes, at hvis sagsøgte
bestrider sagsøgerens oplysninger om flyvningens længde, skal sagsøgte
samtidig oplyse, hvad flyvningens længde efter sagsøgtes opfattelse var.
Nogle af oplysningerne efter § 348 a angår forhold, som sagsøgte ikke
nødvendigvis kan have noget kendskab til. Det gælder navnlig oplysninger
om udgifter, som sagsøgeren har afholdt uden at involvere sagsøgte.
Bestrider sagsøgte sådanne oplysninger, kan det ikke kræves, at sagsøgte
angiver, hvordan det efter sagsøgtes opfattelse faktisk forholder sig. For
sådanne oplysningers vedkommende vil det være tilstrækkeligt, at sagsøgte
angiver, at sagsøgerens dokumentation ikke giver grundlag for dækning af
den pågældende udgift eller kun giver grundlag for dækning med et nærmere
angivet lavere beløb end krævet af sagsøgeren.
Bemærkningerne ovenfor om sagsøgtes forpligtelse i almindelighed til at
angive, hvordan det efter sagsøgtes opfattelse forholder sig, når sagsøgerens
oplysninger bestrides, og om tilfælde, hvor dette ikke kan kræves, angår
udelukkende kravene til svarskriftet efter den foreslåede § 351 a.
Side 152/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Den foreslåede § 351 a har ingen anden indvirkning på rettens afgørelse af
tvisten, herunder bevisvurderingen af, hvad der på det foreliggende
grundlag kan lægges til grund, end hvad der i sagens natur processuelt følger
af at stille yderligere krav til svarskriftet og den dermed forbundne mulighed
for, at sagen afgøres ved udeblivelsesdom, hvis svarskriftet ikke opfylder
kravene, jf. retsplejelovens § 352, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 37.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 2,
at svarskriftet endvidere skal indeholde
oplysninger om, hvilke konkrete grunde sagsøgte påberåber sig for at
bestride kravet.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis sagsøgte påberåber sig usædvanlige
omstændigheder, jf. forordningens artikel 5, stk. 3, skal svarskriftet
indeholde udførlige oplysninger herom.
Der er også her tale om processuelle krav til svarskriftet, som ikke berører
rettens afgørelse af den materielle tvist i sagen, når sagens forberedelse
fortsætter efter indleveringen af svarskriftet.
Det foreslås i
stk. 3,
at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal
indleveres på en særlig blanket, som Domstolsstyrelsen udfærdiger.
Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen stiller blanketten til rådighed i digital
form, sådan at sagsøgte nemt kan udfylde den med de krævede oplysninger
og indlæse den som bilag i forbindelse med, at sagsøgte indleverer svarskrift
på den digitale sagsportal.
Om konsekvenserne af, at svarskriftet ikke opfylder kravene, henvises til
retsplejelovens § 352 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.
Det foreslås, at den foreslåede § 351 a skal finde anvendelse i sager, der
anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 37 (§ 352, stk. 1)
Side 153/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det fremgår af retsplejelovens § 352, stk. 1, at hvis sagsøgte ikke rettidigt
indleverer svarskrift til retten, eller hvis svarskriftet ikke opfylder kravene i
§ 351, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3, 2. pkt., og det herefter er uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling, afsiger retten dom efter sagsøgerens
påstand, for så vidt denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i
øvrigt fremkomne.
Det fremgår af retsplejelovens § 352, stk. 2, at retten kan indrømme sagsøgte
en frist til at afhjælpe mangler.
Det foreslås i
§ 352, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte en henvisning til § 351 a.
Forslaget indebærer, at hvis svarskriftet ikke opfylder kravene i den
foreslåede § 351 a om specifikke krav til svarskrifter i sager om krav efter
forordningen om kompensation og bistand til luftfartspassagerer, og det
herefter er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, afsiger retten
dom efter sagsøgerens påstand, for så vidt denne findes begrundet i
sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne.
Det er en betingelse for at kunne afsige udeblivelsesdom, at sagsøgerens
påstand er begrundet i sagsfremstilling og det øvrige fremkomne. Det er
imidlertid ikke et krav, at rigtigheden af sagsfremstillingen er bevist.
Må sagsfremstillingen i væsentlige henseende antages at være urigtig,
afviser retten imidlertid sagen, jf. retsplejelovens § 352, stk. 1, 4. pkt. Dette
kan være tilfældet, hvis sagsfremstillingen i væsentlige henseender er
selvmodsigende eller i væsentlige henseender modsiges af den foreliggende
skriftlige dokumentation. Derimod kan oplysninger i det mangelfulde
svarskrift, der ikke bevist, ikke i sig selv føre til, at sagsfremstillingen i
væsentlige henseender antages at være urigtig, men det mangelfulde
svarskrift kan eventuelt have anført relevante argumenter for, at
sagsfremstillingen i stævningen efter sit eget indhold ikke retligt begrunder
det rejste krav, og dermed de facto indvirke på rettens afgørelse. Begrunder
sagsfremstillingen alene en del af kravet, uden at sagsfremstillingen som
sådan i væsentlige henseender må antages at være urigtig, kan retten ved
udeblivelsesdommen give sagsøgeren delvis medhold i påstanden.
Luftfartsselskaber er efter en generel betragtning store professionelle
selskaber, og håndtering af krav efter forordningen om kompensation og
Side 154/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
bistand til luftfartspassagerer, herunder håndtering af retssager herom, må
anses for en sædvanlig del af deres virksomhed.
Der vil på den baggrund i almindelighed ikke være anledning til at
indrømme sagsøgte i disse sager frist til afhjælpe mangler i oplysningerne
efter den foreslåede § 351 a.
Indeholder svarskriftet ikke de krævede oplysninger, eller har sagsøgte ikke
anvendt den særlige blanket, som kræves efter det foreslåede § 351 a, stk. 3,
bør retten således i almindelighed straks afsige udeblivelsesdom, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det bemærkes, at sagsøgte, der er dømt som udebleven, kan kræve sagen
genoptaget, når sagsøgte indgiver anmodning til retten herom inden 4 uger
fra dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 367, der ikke foreslås ændret.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 352, stk. 1, skal finde anvendelse
i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4,
og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 38 (§ 355 a)
Under forberedelsen af en civil retssag indkalder retten parterne til et
forberedende møde, medmindre retten finder det overflødigt, jf.
retsplejelovens § 353. I praksis gennemføres det forberedende møde typisk
som et telefonisk retsmøde. Ved nogle retter indkaldes til mødet samtidig
med, at der meddeles frist til svarskrift, mens andre retter indkalder, når
svarskrift er modtaget, og endnu andre retter først indkalder efter
modtagelse af et senere processkrift.
Retsplejelovens § 353, stk. 1, indeholder en ikke udtømmende liste med 20
punkter, som retten kan angive i indkaldelsen til retsmødet som emner til
drøftelse. Normalt anvender retten det standardkoncept for indkaldelse til
det forberedende retsmøde, der ligger i Civilsystemet, og som indeholder
følgende seks punkter: 1) Parternes stilling til sagens faktiske og retlige
omstændigheder, 2) forligsmuligheder, 3) retsmægling og eventuel
nævnsbehandling, 4) sagens videre forløb, 5) tidspunkt for
Side 155/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
hovedforhandling og 6) omkostninger, som sagen vil kunne give anledning
til.
Retten kan indkalde parterne til yderligere forberedende møder, jf.
retsplejelovens § 355, stk. 1. Reglerne i § 353, stk. 1, 2. pkt., der indeholder
den nævnte liste med 20 emner, finder tilsvarende anvendelse.
Retsplejelovens § 353, stk. 1, og § 355, stk. 1, gælder ikke i
småsagsprocessen, fremover den forenklede proces, jf. lovforslagets § 1, nr.
43. I småsagsprocessen forbereder retten sagen, jf. retsplejelovens § 406.
Under forberedelsen bringes parternes stilling til sagens faktiske og retlige
omstændigheder på det rene, og det søges derunder klargjort, hvilke
omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal være genstand for
bevisførelse. Det søges endvidere klargjort, hvilken bevisførelse der skal
finde sted. Retten kan indkalde parterne til et retsmøde under forberedelsen,
hvilket normalt sker. Mødet afholdes normalt som telefonmøde.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 355 a,
hvorefter retten kan
indkalde parterne til et forberedende møde for at drøfte, om sagen kan
overgå til retsmægling, jf.
stk. 1.
Forslaget giver retten mulighed for at indkalde til et særskilt forberedende
retsmøde for at drøfte, om sagen kan overgå til retsmægling.
Forslaget er ment som et supplement til den almindelige regel i § 355, stk.
1, om rettens mulighed for at indkalde til yderligere forberedende møder
efter det forberedende møde efter § 353. Der er for så vidt ikke noget til
hinder for, at retten i medfør af det gældende § 355, stk. 1, indkalder til et
retsmøde alene med henblik på at drøfte spørgsmålet om retsmægling, men
det forekommer næppe i praksis. Når retten i dag tager initiativ til at drøfte
retsmægling med parterne i et møde, sker det formentlig i praksis enten på
§ 353-mødet eller på et senere forberedende møde, hvor der også skal
drøftes andre spørgsmål. Herudover forekommer det, at retten skriftligt
opfordrer parterne til at overveje retsmægling i sagen.
Med den foreslåede § 355 a får retten en yderligere mulighed for bringe
spørgsmålet om retsmægling på tale over for parterne.
Side 156/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Med forslaget forudsættes det, at retten fortsat systematisk bringer
spørgsmålet om retsmægling på bane over for parterne på § 353-mødet,
sådan som standardkonceptet for mødeindkaldelsen lægger op til.
Det forudsættes endvidere, at retten en passende tid før hovedforhandlingen,
hvilket formentlig typisk vil være ca. 3 måneder før hovedforhandlingen,
systematisk vurderer, om parterne i en sag, der ikke er overgået til
retsmægling, på ny bør opfordres til at overveje retsmægling. Retten vil i
givet fald skrive til parterne herom, eventuelt med datoforslag til en
retsmægling. Formålet vil være, at parterne får mulighed for, hvis de ønsker
det, at gennemføre en retsmægling inden den berammede hovedforhandling,
og sådan at hovedforhandlingen gennemføres på det berammede tidspunkt,
hvis retsmæglingen ikke afsluttes med en aftalt løsning på tvisten.
Den beskrevne ordning med screening af sager ca. 3 måneder før
hovedforhandlingen anvendes aktuelt ved nogle byretter og forudsættes med
lovforslaget udbredt til alle byretter. Det vil imidlertid være op til den
enkelte byret, hvordan ordningen nærmere skal udformes ved den
pågældende byret, da der kan være forskel på retternes sagsportefølje,
retsmæglerkorps, berammelsesskema og berammelsestid mv., som har
betydning for, hvad der bedst tjener formålet, nemlig at parterne, hvis de
ønsker det, får mulighed for med bistand fra en retsmægler at afslutte tvisten
ved aftale.
Det bemærkes, at ordningen også vil omfatte tilfælde, hvor parterne eller en
af dem tidligere har sagt nej til retsmægling. Sagen kan således som følge
af den forløbne tid og den foretagne sagsoplysning, eksempelvis et syn og
skøn, i mellemtiden være modnet hos parterne, sådan at de nu er klar til at
indgå i en retsmægling.
Den foreslåede § 355 a vil være et supplement hertil, som kan anvendes i
egnede sager på et hvilket som helst tidspunkt mellem § 353-mødet og
hovedforhandlingen.
Den foreslåede § 355 a vil også kunne anvendes i den forenklede proces,
hvor den i givet fald vil være et supplement til et retsmøde efter
retsplejelovens § 406, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at retten i indkaldelsen til mødet opfordrer parterne til
selv at deltage i mødet.
Side 157/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det betyder, at parterne vil blive opfordret til selv at deltage i mødet, hvor
spørgsmålet om retsmægling skal drøftes. For juridiske personers
vedkommende indebærer det, at parten opfordres til at deltage med en
person, som i givet fald kan repræsentere parten i en retsmægling og er
bemyndiget til at i givet fald at indgå aftale om tvistens løsning. Det står en
part frit for at møde alene eller at være ledsaget af en advokat eller anden
rettergangsfuldmægtig.
Det foreslåede stk. 2 er udtryk for en opfordring, og der vil ikke være nogen
automatisk retsvirkning forbundet med ikke at følge opfordringen.
Der vil heller ikke være nogen automatisk retsvirkning forbundet med, at en
part slet ikke deltager i et møde, som retten har indkaldt til i medfør af det
foreslåede § 355 a, stk. 1, hverken selv eller ved en rettergangsfuldmægtig.
Manglende deltagelse vil ikke kunne medføre udeblivelsesvirkning, da
retsplejelovens § 360, der ikke foreslås ændret, ikke henviser til den
foreslåede § 355 a. Deltagelse i et møde efter den foreslåede § 355 a vil
heller ikke være et processkridt, hvis forsømmelse kan medføre, at retten
slutter forberedelsen, jf. retsplejelovens § 356, stk. 2, eller have betydning
for anvendelsen af reglerne om præklusion i retsplejelovens § 358.
Det følger imidlertid af retsplejelovens § 336 a, der ikke foreslås ændret, at
parterne har pligt til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning.
Parterne har dermed også pligt til i rimelig grad at deltage positivt i rettens
bestræbelser på at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning,
herunder et retsmøde efter den foreslåede § 355 a.
Manglende deltagelse i et møde efter den foreslåede § 355 a vil på den
baggrund kunne indgå i rettens samlede vurdering af, om en part har
efterlevet retsplejelovens § 336 a. Det fremgår i forlængelse heraf af
retsplejelovens § 318, stk. 2, at parter kan pålægges at bære de
omkostninger, som de har forårsaget ved handlemåde, der er i strid med §
336 a.
Det foreslås i
stk. 3,
at reglerne i § 353, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
Det indebærer, at reglerne i retsplejelovens § 353, stk. 6, om en parts eller
rettergangsfuldmægtigs deltagelse i § 353-mødet ved anvendelse af
Side 158/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
telekommunikation finder tilsvarende anvendelse på et møde efter den
foreslåede § 355 a.
Det fremgår af retsplejelovens § 353, stk. 6, at retten kan tillade, at en part
eller rettergangsfuldmægtig deltager i mødet ved anvendelse af
telekommunikation, medmindre sådan deltagelse af uhensigtsmæssig.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten i modsætning til, hvad der er
sædvanlig praksis ved § 353-mødet, som udgangspunkt indkalder parterne
til at møde i retten til et møde efter den foreslåede § 355 a. Dette skyldes, at
det på grund af formålet med mødet oftere end ved § 353-mødet vil være
uhensigtsmæssigt, at en part deltager ved anvendelse af telekommunikation.
Det forudsættes således, at særlige praktiske grunde skal tale for det, for at
en part får tilladelse til at deltage i et møde efter den foreslåede § 355 a ved
anvendelse af telekommunikation. Som eksempler kan nævnes, at parten
befinder sig i udlandet eller i en anden del af landet, eller at
sygdomssymptomer med mulig smitterisiko tilsiger, at parten ikke møder
frem i retten.
I den forenklede proces vil der også kunne tages hensyn til, om en part
mener, at det set i forhold til det, sagen drejer sig om, vil være en
uforholdsmæssig investering af tid og omkostninger at møde frem i retten
til et særskilt retsmøde om sagens eventuelle overgang til retsmægling, selv
om den pågældende ikke befinder sig i udlandet eller en anden del af landet.
Det forudsættes endvidere, at når en part får tilladelse til at deltage ved
anvendelse af telekommunikation, skal det normalt være i form af
telekommunikation med billede. Selv om der ikke aktuelt er praksis for det
ved andre retsmøder, bør retten således i dette tilfælde gennemføre en
videosamtale
med
parten
ved
anvendelse
af
et
egnet
videokommunikationssystem mellem en computer eller telefon i retten og
partens telefon eller computer. Da der ikke skal afgives forklaring i
retsmødet, vil det ikke være et krav, at parten møder i en ret mv. efter
reglerne i retsplejelovens § 192.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 39 (§ 356, stk. 1)
Side 159/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 356, stk. 1, fastsætter, at retten bestemmer, hvornår
forberedelsen sluttes. Har retten ikke truffet anden bestemmelse, anses
forberedelsen for sluttet 4 uger før det af retten fastsatte tidspunkt for
hovedforhandlingen.
Det foreslås i
§ 356, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre 4 uger til 8 uger.
Forslaget indebærer, at den deklaratoriske regel om, hvornår forberedelsen
anses for sluttet, når retten ikke har truffet bestemmelse herom, fremover vil
være 8 uger før det af retten fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen.
Udover ændringen fra 4 uger til 8 uger indebærer forslaget ikke i øvrigt
ændringer i, hvordan bestemmelsen nærmere skal forstås, herunder hvordan
fristen nærmere beregnes, og at en ændring af tidspunktet for
hovedforhandlingen, før forberedelsen er sluttet, medfører, at forberedelsen
anses for sluttet det angivne antal uger før det nye tidspunkt for
hovedforhandlingen, hvorimod en ændring af tidspunktet for
hovedforhandlingen, efter at forberedelsen er sluttet, ikke ændrer på, at
forberedelsen er sluttet.
Det bemærkes, at det i forarbejderne fra 2006 er anført, at fristen slutter ved
kontortids ophør på den dato, der ligger det angivne antal uger før
hovedforhandlingens første dag, forudsat at retten har åbent denne dag, og
ellers ved kontortids ophør på den foregående åbningsdag, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5381. Denne måde at beregne
frister på er imidlertid nu kun gældende for fysisk post indleveret eller
fremsendt af personer, der er fritaget for at anvende den digitale sagsportal,
jf. retsplejelovens § 148 a, idet frister ellers nu generelt skal forstås som
udløbet af det pågældende døgn, medmindre retten har fastsat andet. Fristen
vil dermed være overholdt, hvis et dokument, som skal indleveres, inden
fristen udløber, er indlæst på den digitale sagsportal senest kl. 23.59 dansk
tid på den dato, hvor fristen udløber, og det er i den forbindelse uden
betydning, om rettens kontor havde åbent den pågældende dag. Det anførte
gælder, når retten har angivet en frist i dage, uger eller måneder før eller
efter en begivenhed eller som en specifik dato. Hvis retten har angivet, at en
frist udløber på et bestemt tidspunkt, er dette gældende.
Det forekommer i dag ofte, at retten udtrykkeligt fastsætter, at forberedelsen
slutter 4 uger før hovedforhandlingen. I det omfang dette er udtryk for, at
retten anvender lovens deklaratoriske regel som rettesnor, bør retten
Side 160/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
fremover i stedet fastsætte, at forberedelsen slutter 8 uger før
hovedforhandlingen.
Retten vil uændret kunne fastsætte, at forberedelsen slutter på et andet
tidspunkt.
Forslaget indebærer ingen ændringer i retsvirkningerne af, at forberedelsen
slutter, dvs. at rettens beføjelser med hensyn til at indkalde til forberedende
møder og at pålægge parterne at indlevere processkrifter ophører, jf.
retsplejelovens § 355 samt den nye § 355 a, der foreslås indsat med
lovforslagets § 1, nr. 38, og at der indtræder præklusion med hensyn til nyt
processtof, jf. retsplejelovens § 358. Finder retten, at yderligere forberedelse
er nødvendig, kan retten ligeledes ligesom i dag bestemme, at forberedelsen
skal genoptages, jf. retsplejelovens § 356, stk. 3.
Der foreslås ingen overgangsregler med hensyn til den foreslåede ændring
af § 356, stk. 1. Den foreslåede ændring vil finde anvendelse, når der efter
lovens ikrafttræden opstår spørgsmål om at slutte forberedelsen, uanset
hvornår sagen er anlagt. Har retten ikke bestemt, hvornår forberedelsen
slutter, vil forberedelsen således efter lovens ikrafttræden skulle anses for
sluttet 8 uger før hovedforhandlingen, uanset om sagen er anlagt før lovens
ikrafttræden, og uanset om tidspunktet for hovedforhandlingen er fastsat før
lovens ikrafttræden. Er der ved lovens ikrafttræden mere end 4 uger, men
mindre end 8 uger til hovedforhandlingen, vil forberedelsen skulle anses for
sluttet på datoen for lovens ikrafttræden kl. 23.59. Har retten imidlertid
bestemt, hvornår forberedelsen slutter enten ved at angive en præcis dato
eller ved at angive et vist tidsrum før hovedforhandlingen, berøres rettens
bestemmelse ikke af den foreslåede ændring. Retten vil som altid kunne
omgøre sin bestemmelse, hvis retten finder det hensigtsmæssigt, men hvis
retten ikke ændrer sin tidligere bestemmelse om forberedelsens slutning, vil
denne fortsat være gældende efter lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 40 (§ 368, stk. 1, § 389, stk. 2 og 3, § 391, stk. 1, § 584, stk. 2, og
§ 584 a, stk. 1 og 3)
Det fremgår af retsplejelovens § 368, stk. 1, at domme afsagt af en byret af
parterne kan ankes til den landsret, i hvis kreds byretten ligger. Angår sagen
Side 161/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kan
dommen dog kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det fremgår af retsplejelovens § 389, stk. 2, at byrettens kendelser og
beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., kun
kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis det er bestemt, at
ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan
afgørelsen herom kun kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet,
hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end
20.000 kr.
Det fremgår af retsplejelovens § 389, stk. 3, og § 584 a, stk. 3, at beslutning
efter § 334, stk. 4, om salær til en beskikket advokat, når salæret er fastsat
til højst 20.000 kr., kun kan kæres med Procesbevillingsnævnet tilladelse.
Ifølge § 389, stk. 3, gælder det samme beslutning efter § 334 a, stk. 2, om
salær til en advokat, der forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder
forurettede i sager om seksualforbrydelser i overensstemmelse med § 741 a,
stk. 4.
Det fremgår af retsplejelovens § 391, stk. 1 og 2, at bestemmelser i domme
afsagt af en byret om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr.,
kun kan indbringes særskilt for landsret ved kære med
Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis det er bestemt, at ingen af parterne
skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan bestemmelsen herom
kun indbringes særskilt uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.
Det fremgår af retsplejelovens § 584, stk. 2, at fogedrettens afgørelser om
udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., kun kan
kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det fremgår af retsplejelovens § 584 a, stk. 1, at fogedrettens afgørelser om
omkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., kan kæres særskilt med
Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis det er bestemt, at ingen af parterne
skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan afgørelsen herom kun
indbringes særskilt uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.
Side 162/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1.
pkt., § 391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
at ændre 20.000 kr. til 50.000 kr.
Forslaget indebærer, at den beløbsgrænse på 20.000 kr., som i dag anvendes
i en række af retsplejelovens bestemmelser om anke eller kære i civile
retssager eller fogedsager samt om kære af beslutning om salær til
beskikkede advokater, forhøjes til 50.000 kr.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i, hvornår anke eller
kære kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. De enkelte reglers
anvendelsesområde og forståelse af de respektive beløbsgrænser videreføres
således uden ændringer.
Det foreslås, at den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for anke og kære
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse skal finde anvendelse på anke og
kære af afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 41 (§ 389, stk. 3)
Det fremgår af retsplejelovens § 389, stk. 3, at beslutning efter § 334, stk. 4,
og § 334 a, stk. 2, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor.
Retsplejelovens § 334, stk. 4, angår salær og godtgørelse til beskikkede
advokater, mens § 334 a, stk. 2, angår salær og godtgørelse til en advokat,
der forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager om
seksualforbrydelser i overensstemmelse med § 741 a, stk. 4.
Det foreslås at ændre
§ 389, stk. 3, 1. pkt.,
sådan at henvisningen til § 334 a,
stk. 2, udgår.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om at indsætte en ny
kærebegrænsningsregel i retsplejelovens § 968, der vedrører kære i
straffesager, jf. lovforslagets § 1, nr. 91.
Side 163/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Forslaget er udtryk for, at en advokats vejledning af forurettede i medfør af
retsplejelovens § 741 a, stk. 4, må henregnes til strafferetsplejen, og § 741 a,
stk. 4, indgår da også i retsplejelovens fjerde bog, som bærer overskriften
”Strafferetsplejen”, og hvis anvendelsesområde fastlægges ved
retsplejelovens kapitel 61.
Det er på den baggrund også mest nærliggende, at kære i anledning af en
advokats vejledning af forurettede efter § 741 a, stk. 4, i givet fald sker efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 85, selv om reglerne om udmålingen af
salær og godtgørelse – ligesom reglerne om salær og godtgørelse til
beskikkede advokater – er placeret i retsplejelovens kapitel 31 i
retsplejelovens tredje bog om den civile retspleje.
Forslaget til ændring af § 389, stk. 3, indebærer således sammen med
forslaget til ændring af § 968, at kærebegrænsningen vedrørende afgørelser
om salær til en advokat, der forud for eventuel anmeldelse til politiet
vejleder forurettede i sager om seksualforbrydelser, flyttes fra § 389 til §
968. Flytningen af kærebegrænsningen har ikke i sig selv nogen betydning
for en advokats adgang til at kære, men ud over at kærebegrænsningen
foreslås flyttet, foreslås beløbsgrænsen i kærebegrænsningen forhøjet, jf.
herom bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.
Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår afgørelser om salær til
advokater, der beskikkes i medfør af bestemmelser i retsplejelovens fjerde
bog om strafferetsplejen, og det forudsættes på den baggrund, at kære af
sådanne afgørelser fremover sker i medfør af kærereglerne i kapitel 85.
Anvendelsesområdet for § 389, stk. 3, vil herefter være afgørelser om salær
til beskikkede advokater i civile sager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 42 (§ 389 a)
Det følger af retsplejelovens § 389 a, at kendelser og andre beslutninger, der
afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes
forberedelse, kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Side 164/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Bestemmelsen omfatter ikke afgørelser under en isoleret bevisoptagelse, jf.
Højesterets afgørelse af 23. juli 2015 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2015 side 3715.
Det foreslås i
§ 389 a, stk. 1,
at indsætte ordene ”eller under behandlingen
af en sag om optagelse af bevis”.
Forslaget indebærer, at byrettens afgørelser under behandlingen af en sag
om optagelse af bevis, jf. retsplejelovens § 343, fremover kun vil kunne
kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det forudsættes, at kærebegrænsningen vil omfatte alle afgørelser, der
træffes af byretten under behandlingen af en anmodning om optagelse af
bevis, dog bortset fra afgørelser om den endelige betaling af
sagsomkostninger, jf. nærmere nedenfor.
Kærebegrænsningen vil dermed ud over eventuelle afgørelser om
processuelle spørgsmål i forbindelse med behandlingen af anmodningen
også omfatte selve beslutningen om at tillade optagelse af bevis eller en
beslutning, hvorved byretten ikke imødekommer en anmodning om at
tillade optagelse af bevis.
Når en anmodning om bevisoptagelse er imødekommet, vil
kærebegrænsningen endvidere omfatte alle afgørelser om selve optagelsen
af beviset, herunder eksempelvis en beslutning om optagelse af syn og alle
beslutninger i forbindelse hermed. Kærebegrænsningen vil også omfatte
afgørelser om foreløbig afholdelse af udgifterne ved bevisoptagelsen og om
sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens § 343, stk. 2.
Det forudsættes imidlertid, at rettens afgørelser om den endelige afholdelse
af udgifterne ved bevisoptagelsen eller om betaling af sagsomkostninger
ved bevisoptagelsen, jf. retsplejelovens § 343, stk. 3, ikke omfattes af
kærebegrænsningen i retsplejelovens § 389 a. Sådanne afgørelser om
sagsomkostninger vil uændret være omfattet af kærebegrænsningen i
retsplejelovens § 389, stk. 2, der stiller krav om tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet, hvis sagsomkostninger er fastsat til højst 20.000
kr., hvilket foreslås forhøjet til 50.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
Side 165/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås, at den foreslåede kærebegrænsning i sager om isoleret
bevisoptagelse skal finde anvendelse på kære af afgørelser, der træffes efter
lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 43 (overskriften til kapitel 39)
Retsplejelovens kapitel 39 har overskriften ”Behandling af sager om mindre
krav”.
Det foreslås at ændre
overskriften
til kapitel 39 til ”Den forenklede proces”.
Forslaget skal ses i lyset af, at beløbsgrænsen for sager, der kan behandles
efter reglerne i kapitel 39, foreslås forhøjet til 100.000 kr., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 44, og det derfor kan blive opfattet som misvisende at tale om
”mindre” krav. Med ændringen fremhæves også det aspekt, at kapitlet
indeholder bestemmelser om en forenklet procesform.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 44 (§ 400, stk. 1)
Retsplejelovens § 400 angår anvendelsesområdet for lovens kapitel 39.
Kapitlet angår i dag behandling af sager om mindre krav, hvilket foreslås
ændret til den forenklede proces, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
Det fremgår af § 400, stk. 1, nr. 1, at reglerne i kapitel 39 anvendes på
byretssager, herunder boligretssager, om krav, der ikke har økonomisk
værdi, eller har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr.
Det foreslås i
§ 400, stk. 1, nr. 1,
at ændre 50.000 til 100.000.
Forslaget indebærer, at reglerne i kapitel 39 fremover som udgangspunkt
anvendes på byretssager, herunder boligretssager, om krav, der ikke har
økonomisk værdi, eller har en økonomisk værdi af højst 100.000 kr.
Som hidtil vil parterne i sager med en økonomisk værdi over beløbsgrænsen,
efter at tvisten er opstået, kunne aftale, at reglerne i kapitel 39 skal anvendes,
og som hidtil vil erhvervsdrivende indbyrdes kunne aftale, allerede før
Side 166/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
tvisten er opstået, at de vil bruge den forenklede proces, jf. retsplejelovens
§ 400, stk. 1, nr. 2, der ikke foreslås ændret.
Omvendt vil retten efter anmodning fra en part eller af egen drift kunne
bestemme, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse
af reglerne i kapitel 39, hvis sagen angår komplicerede faktiske eller retlige
spørgsmål eller har særlig betydning for en part ud over påstanden, jf.
retsplejelovens § 402, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 45.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 400, stk. 1, skal finde anvendelse
i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4,
og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 45 (§ 402)
Retsplejelovens § 402, stk. 1, fastsætter, at retten efter anmodning fra en
part eller af egen drift kan bestemme, at sagens videre behandling ved retten
skal ske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39 om småsagsprocessen, hvis
sagen 1) angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller 2)
har særlig betydning for en part ud over påstanden.
Bestemmelsen giver retten mulighed for at skønne over, om sagen til trods
for, at den er omfattet af § 400, efter sin karakter ikke egner sig til
behandling under den forenklede procesform, som småsagsreglerne
indebærer.
Det foreslås i
§ 402, stk. 1, nr. 1,
at ”særlig” udgår.
Forslaget indebærer en sproglig justering af kriteriet i § 402, stk. 1, nr. 1, for
at retten kan løfte en sag uden af småsagsprocessen – fremover den
forenklede proces, jf. lovforslagets § 1, nr. 43 – idet ”særlig komplicerede
faktiske eller retlige spørgsmål” ændres til ”komplicerede faktiske eller
retlige spørgsmål”.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den eksisterende brug af
muligheden for at løfte sager, der i dag er omfattet af småsagsprocessen, ud
af den forenklede proces.
Side 167/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Henvisning til almindelig proces kan således også fremover ske, hvis sagen
vedrører faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at
sagen bør underkastes en sædvanlig omfattende behandling eventuelt med
videregående advokatbistand på begge sider også under forberedelsen.
Henvisning til almindelig proces bør eksempelvis normalt ske i sager, hvor
et egentligt syn og skøn med et ikke helt enkelt spørgetema er nødvendigt.
Også tilstedeværelsen af mere end to parter (subjektiv kumulation) kan tale
for, at der bør ske henvisning til almindelig proces.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beløbsgrænsen for den forenklede
proces foreslås forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr., jf. lovforslagets § 1,
nr. 44, hvilket kan betyde, at relativt flere sager om f.eks. lejeretlige
spørgsmål eller personskade efter sagens værdi hører under den forenklede
proces.
Det må i tilknytning hertil forventes, at relativt flere sager vil kunne angå
faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen
ikke egner sig til den forenklede procesform, men i stedet bør behandles
efter de almindelige procesregler.
Det bemærkes, at sagens værdi ikke indgår i vurderingen efter § 402, stk. 1,
nr. 1. Bestemmelsen er ikke møntet på parternes økonomiske interesse i
sagen, men alene på karakteren af de faktiske eller retlige spørgsmål, som
sagen angår.
Tilfælde, hvor sagen har særlig betydning for en part ud over påstanden, er
omfattet af § 402, stk. 1, nr. 2, der ikke foreslås ændret. Denne bestemmelse
kan f.eks. anvendes, hvor sagens reelle, men indirekte værdi for en part
overstiger beløbsgrænsen på fremover 100.000 kr.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 402, stk. 1, skal finde anvendelse
i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4,
og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 46 (§ 410)
Retsplejelovens § 410 indeholder regler om anke til landsretten af byrettens
domme i sager, der behandles efter retsplejelovens kapitel 39 om
Side 168/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
småsagsprocessen. Det foreslås, at småsagsprocessen fremover skal
betegnes den forenklede proces, jf. lovforslagets § 1, nr. 43.
Det følger af § 410, stk. 1, at anke til landsretten sker efter de almindelige
regler om anke i retsplejelovens kapitel 36 med de afvigelser, der følger af
§ 410, stk. 2-5.
Det foreslås at ophæve
§ 410, stk. 2, 1.
og
4. pkt.,
og
stk. 5, nr. 1.
Ifølge § 410, stk. 2, 1. pkt., sker anke ved indlevering af en ankestævning til
byretten, og ifølge § 410, stk. 2, 4. pkt., sender byretten ankestævningen,
kopi af den dom, der ankes, og bilag af betydning for ankesagen til
landsretten.
Ifølge § 410, stk. 5, nr. 1, finder § 372, stk. 2, 1. pkt., om indlevering af
ankestævning ikke anvendelse ved anke til landsretten i en sag, der
behandles i den forenklede proces.
Da småsagsprocessen blev indført i 2008, var disse regler en fravigelse af
den almindelige fremgangsmåde for anke til landsret, idet appellanten
dengang skulle indlevere en ankestævning til landsretten, jf. det dagældende
§ 372, stk. 2, 1. pkt. Efter indførelsen af den digitale sagsportal sker anke
imidlertid også i den almindelige proces ved at indlevere en stævning til
byretten, som sender sagens dokumenter til landsretten, jf. det gældende
§ 372, stk. 2.
Retsplejelovens § 410, stk. 2, 1. og 4. pkt., og stk. 5, nr. 1, fraviger dermed
ikke længere reglerne i retsplejelovens kapitel 36 og foreslås derfor ophævet
som overflødige.
Til nr. 47 (§ 412, stk. 1)
Retsplejelovens § 412 angår retternes saglige og stedlige kompetence i sager
om midlertidige afgørelser om forbud og påbud.
Det fremgår af § 412, stk. 1, at anmodning om meddelelse af forbud eller
påbud skal indgives til en ret, der har saglig kompetence efter § 224 eller
§ 225, stk. 1 og 2, og stedlig kompetence efter kapitel 22 til at behandle en
sådan sag. § 225, stk. 3, og § 227 finder tilsvarende anvendelse. Angår
anmodningen et EU-varemærke eller et EF-design, finder § 225, stk. 2 og 3,
Side 169/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
tilsvarende anvendelse, hvis anvendelsen af EU-varemærkeforordningen
eller EF-designforordningen har væsentlig betydning, jf. dog
varemærkelovens §§ 43 c og 43 d og designlovens § 43, stk. 2 og 3.
Det foreslås i
§ 412, stk. 1, 3. pkt.,
at ændre ”§§ 43 c og 43 d” til ”§ 43 b,
stk. 2 og 3”.
Forslaget indebærer, at henvisningen til varemærkelovens §§ 43 c og 43 d
ændres til en henvisning til varemærkelovens § 43 b, stk. 2 og 3.
Forslaget er en konsekvens af, at lov nr. 1533 af 18. december 2018
ophævede de hidtidige bestemmelser i varemærkelovens §§ 43 c og 43 d og
erstattede dem med nyaffattede bestemmelser i varemærkelovens § 43 b,
stk. 2 og 3.
Forslaget medfører ingen realitetsændringer.
Til nr. 48 (§ 449 c, stk. 3)
Retsplejelovens § 449 c angår begrænsninger i offentligheden i
familieretlige sager.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retsmøder foregår for lukkede døre.
Ved offentlig gengivelse af rettens afgørelser må der ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de personer, der er
nævnt i afgørelsen, eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes
identitet.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 449 c, stk. 3,
der fastsætter, at i sager efter
§ 20 a i forældreansvarsloven, hvor barnets oprindelige slægtninge ikke
kender adoptivforældrene eller den, der søger adoption, må
adoptivforældrenes, den adoptionssøgendes eller vidners navne ikke
optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser eller i øvrigt
videregives til barnets oprindelige slægtninge.
Forslaget lovfæster, at i sager efter forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, om
fastsættelse af samvær eller anden form for kontakt med et adopteret barns
oprindelige slægtninge må adoptivforældrenes, den adoptionssøgendes og
vidners navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser
eller i øvrigt videregives til barnets oprindelige slægtninge, hvis barnets
Side 170/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
oprindelige slægtninge ikke kender adoptivforældrene eller den
adoptionssøgende, hos hvem barnet er midlertidigt placeret i medfør af
adoptionslovens § 32 a.
Det betyder bl.a., at den eller de oprindelige slægtninge, som har anmodet
om fastsættelse af samvær, ikke må få oplyst navnene på adoptivforældrene
eller den adoptionssøgende, som er den eller de samværssøgendes modpart
eller modparter i sagen. Det indebærer i praksis bl.a., at retten i forbindelse
med kvalitetssikringen ved sagens anlæg skal tildele adoptivforældrene et
pseudonym i Civilsystemet, eksempelvis Adoptant1 og Adoptant2, sådan at
deres navne ikke er synlige for de oprindelige slægtninge på domstolenes
sagsportal. Med Civilsystemets nuværende opsætning kan retten i praksis
anvende funktionen angivelse af ”virksomhedsnavn eller anden betegnelse”
til denne pseudonymisering.
Med hensyn til hemmeligholdelse af adoptivforældrenes eller den
adoptionssøgendes identitet under familierettens behandling af
samværssagen henvises endvidere til lovforslaget § 1, nr. 47
(retsplejelovens § 450 a, stk. 2), og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes desuden, at Familieretshuset med henblik på at
hemmeligholde for de oprindelige slægtninge, i hvilken retskreds barnet har
bopæl, i medfør af retsplejelovens § 448 b, stk. 5, kan indbringe en sådan
samværssag, hvor de oprindelige slægtninge ikke kender adoptivforældrene
eller den adoptionssøgende, for familieretten i en anden retskreds end den,
hvor barnet har bopæl, og som sagen ellers som udgangspunkt skulle
indbringes for.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger-
Til nr. 49 (§ 450 a, stk. 2)
Retsplejelovens § 450 a angår bevisførelse i sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær.
Det fremgår af bestemmelsen, at familieretten i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær kan træffe bestemmelse om
bevisførelse, herunder om at tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer og
sagkyndige erklæringer om forældre. Om nødvendigt kan familieretten
Side 171/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
pålægge en part at give møde og afgive forklaring efter de regler, som
gælder for vidner.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 450 a, stk. 2,
der fastsætter, at i sager efter
§ 20 a i forældreansvarsloven, hvor barnets oprindelige slægtninge ikke
kender adoptivforældrene eller den, der søger adoption, kan familieretten
bestemme, at en part ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne.
Parten skal, inden sagen afgøres, gøres bekendt med indholdet af
bevisførelsen, medmindre det vil stride mod de hensyn, der har ført til
udelukkelsen.
Forslaget lovfæster, at familieretten i sager efter forældreansvarslovens
§ 20 a om fastsættelse af samvær eller anden form for kontakt med et
adopteret barns oprindelige slægtninge kan bestemme, at en part ikke må
overvære bevisførelsen eller en del af denne, hvis barnets oprindelige
slægtninge ikke kender adoptivforældrene eller den adoptionssøgende, hos
hvem barnet er midlertidigt placeret i medfør af adoptionslovens § 32 a.
Forslaget tager sigte på bevisførelse, som kan afsløre adoptivforældrenes
eller den adoptionssøgendes navn eller bopæl for den eller de oprindelige
slægtninge, der er parter i sagen, og giver mulighed for at udelukke de
pågældende parter fra at overvære sådan bevisførelse.
Parten skal i givet fald, inden sagen afgøres, gøres bekendt med indholdet
af bevisførelsen, medmindre det vil stride mod de hensyn, der har ført til
udelukkelsen.
Det betyder, at parten skal gøres bekendt med bevisførelsen med de
udeladelser, som er nødvendige for at opretholde anonymiteten for
adoptivforældrene eller den adoptionssøgende, hos hvem barnet er
midlertidigt placeret i medfør af adoptionslovens § 32 a.
Det forudsættes, at retten i tilfælde, hvor adoptivforældrene eller den
adoptionssøgende møder i retten for at afgive forklaring, træffer de praktiske
foranstaltninger med hensyn til, hvordan de pågældende ankommer til og
forlader retten, som er nødvendige for at opretholde anonymiteten. Det vil
afhænge af den pågældende rets adgangs- og lokaleforhold, hvad der i givet
fald er nødvendigt for at opretholde anonymiteten. Der kan f.eks. være tale
om at anvende en sideindgang og en rute til og fra retslokalet, hvor der ikke
er offentlig adgang. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at holde
Side 172/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
retsmødet et andet sted end i en af rettens sædvanlige retssale, eksempelvis
i et mødelokale.
Retten kan også tilrettelægge sagen på den måde, at der i et retsmøde alene
foregår bevisførelse, som en part er udelukket fra at overvære, i hvilket
tilfælde denne part ikke skal underrettes om retsmødet. En sådan fremgangs-
måde vil dog alt andet lige medføre merarbejde for retten og parternes
advokater, da de vil skulle deltage i flere retsmøder om sagen.
Det bemærkes endvidere, at retten efter de almindelige regler i § 305, jf.
§ 174, stk. 2 og 3, efter omstændighederne alternativt vil kunne bestemme,
at en part skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation.
Endvidere kan retten efter den almindelige regel i § 297, stk. 1, efter høring
af modparten efter omstændighederne tillade, at en part afgiver en skriftlig
erklæring, der træder i stedet for en mundtlig partsforklaring.
En part, der udelukkes fra at overvære bevisførelsen eller en del af denne,
vil stadig kunne være repræsenteret i retsmødet af sin advokat, og advokaten
vil kunne stille spørgsmål til de parter og vidner, der afgiver forklaring.
Dette gælder også, hvis retten har tilrettelagt sagen sådan, at der i et
retsmøde alene foregår bevisførelse, som en part er udelukket fra at
overvære. Selv om den udelukkede part som nævnt ikke selv skal
underrettes om et sådant retsmøde, skal den pågældendes advokat således
stadig underrettes om retsmødet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 50 (§ 453)
Retsplejelovens § 453, stk. 1, fastsætter, at en dom afsagt af familieretten i
en sag, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset er indbragt for
familieretten, kun kan ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 453, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter det samme
gælder en dom, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær.
Forslaget indebærer, at en dom afsagt af familieretten, som kun afgør
spørgsmål om samvær, kun vil kunne ankes med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Dette gælder i forvejen i de tilfælde, hvor en afgørelse truffet af
Familieretshuset, der alene angår samvær, er indbragt for familieretten.
Side 173/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Fremover vil det imidlertid også gælde familierettens domme, der alene
angår samvær, i tilfælde, hvor sagen er indbragt for familieretten efter lov
om Familieretshuset § 27, stk. 1, nr. 3, fordi afgørelsen vil være indgribende
for barnet, eller § 32, fordi sagen er kompleks.
Retsplejelovens § 453, stk. 2, der ikke foreslås ændret, indeholder nærmere
regler om betingelserne for at få anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet
og om fristen for at ansøge herom.
Det foreslås, at den foreslåede ankebegrænsning i samværssager skal finde
anvendelse på anke af domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 51 (§ 475 g, stk. 3)
Retsplejelovens § 475 g angår sager om prøvelse af adoption uden
samtykke.
Retsplejelovens § 475 g, stk. 3, bestemmer, at hvis forældrene eller værgen
ikke kender den, der søger adoption, må den adoptionssøgendes og vidners
navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser.
Det foreslås i
§ 475 g, stk. 3,
efter ”afgørelser” at indsætte ”eller i øvrigt
videregives til forældrene eller værgen”.
Forslaget lovfæster, at i sager om prøvelse af adoption uden samtykke, hvor
forældrene eller værgen ikke kender den, der søger adoption, må den
adoptionssøgendes og vidners navne heller ikke i øvrigt videregives til
forældrene eller værgen.
Det betyder bl.a., at forældrene eller værgen i disse tilfælde ikke må få
oplyst navnene på den adoptionssøgende eller på vidner, som har en sådan
tilknytning til den adoptionssøgende, at kendskab til deres navne kan bryde
den adoptionssøgendes anonymitet. Det indebærer i praksis bl.a., at hvis
retten i Civilsystemet angiver den adoptionssøgende eller et sådant vidne
som ”sagsdeltager” eller ”øvrige”, der vil være synlig for forældrene eller
værgen, når de går ind på sagen på domstolenes sagsportal, vil retten
samtidig skulle tildele den adoptionssøgende eller vidnet et pseudonym i
Side 174/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Civilsystemet, eksempelvis Adoptant1 eller Vidne1, sådan at det rigtige
navn ikke er synligt for forældrene eller værgen på domstolenes sagsportal.
Med Civilsystemets nuværende opsætning kan retten i praksis anvende
funktionen angivelse af ”virksomhedsnavn eller anden betegnelse” til denne
pseudonymisering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger-
Til nr. 52 (§ 476, stk. 2)
Retsplejelovens § 476 angår ejendomsdom efter forudgående offentlig
indkaldelse.
Det fremgår af § 476, stk. 1, at når nogen vil søge ejendomsdom efter
forudgående offentlig indkaldelse, kommer bestemmelserne i lov om
mortifikation af værdipapirer §§ 3-7 og § 8, stk. 1, til anvendelse med de
lempelser, der følger af forholdenes forskellighed.
Det fremgår af § 476, stk. 2, at hvis en sådan sag angår en fast ejendom, skal
sagen anlægges ved byretten på det sted, hvor ejendommen ligger.
Det foreslås i
§ 476, stk. 2,
at ændre ”byretten på det sted, hvor ejendommen
ligger” til ”ved anmeldelse på ejendommens blad i tingbogen”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at henlægge sager om
ejendomsdom efter offentlige indkaldelse til Tinglysningsretten, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).
Med forslaget udgår reglen om stedlig kompetence ved en fast ejendoms
værneting som overflødig, da Tinglysningsretten har landsdækkende
kompetence, og erstattes af en regel om, at sager om ejendomsdom
vedrørende en fast ejendom skal anlægges ved anmeldelse på ejendommens
blad i tingbogen.
Det indebærer, at sag om ejendomsdom vedrørende en fast ejendom skal
anlægges ved anvendelse af den digitale tinglysningsportal, tinglysning.dk,
efter de regler, der gælder om anmeldelse af dokumenter til tinglysning.
Dette omfatter også reglerne om anmeldelse på grundlag af et digitalt
dokument og om muligheden for, at personer, der ikke kan få en digital
Side 175/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
signatur, kan foretage anmeldelse på grundlag af et papirdokument, jf.
tinglysningslovens § 7.
Tinglysningsreglerne regulerer i denne sammenhæng alene den tekniske
fremgangsmåde for, hvordan en sag om ejendomsdom vedrørende en fast
ejendom skal anlægges ved Tinglysningsretten. Kravene til indholdet af
begæringen om ejendomsdom fremgår af retsplejelovens § 476, stk. 1, jf.
lov om mortifikation af værdipapirer § 4, stk. 2, og sagens videre behandling
ved Tinglysningsretten foregår efter de relevante bestemmelser i
retsplejeloven og lov om mortifikation af værdipapirer.
Der vil ikke være tale om en anmeldelse til tinglysning, og der vil ikke skulle
betales nogen tinglysningsafgift, men derimod ligesom i dag en retsafgift på
750 kr., jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3.
Hvis
Tinglysningsretten
tillader
offentlig
indkaldelse,
vil
Tinglysningsretten af egen drift tilføre ejendommens blad i tingbogen
bemærkning herom, jf. lov om mortifikation af værdipapirer § 6, stk. 2.
Angår en sag om ejendomsdom et skib, finder den foreslåede regel i
retsplejelovens § 476, stk. 2, ikke anvendelse, og begæringen om
ejendomsdom vil kunne indgives til Tinglysningsretten med almindelig
post, e-mail eller Digital Post. Der vil også i dette tilfælde skulle betales en
retsafgift på 750 kr. ved anvendelse af et betalingsmiddel, som
Tinglysningsretten kan modtage.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af retsplejelovens § 476, stk. 2, skal
finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 53 (§ 477)
Retsplejelovens § 477 fastsætter, at det med hensyn til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder har sit
forblivende ved reglerne i lov nr. 67 af 14. april 1905, dog at der i stedet for
den i nævnte lovs § 4 omhandlede bevilling til erhvervelse af
mortifikationsdom uden særlig indstævning træder en tilladelse meddelt af
vedkommende ret ved kendelse.
Side 176/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås at nyaffatte
§ 477,
således at hvis en sag i medfør af lov om
mortifikation af værdipapirer eller lov om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter m.m. angår et tinglyst dokument, anlægges
sagen ved anmeldelse af en påtegning på dokumentet i tingbogen.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at henlægge sager om
ejendomsdom efter offentlige indkaldelse til Tinglysningsretten, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).
Med forslaget udgår henvisningen til lov nr. 67 af 14. april 1905 og
modifikationen hertil og erstattes af en regel om, at hvis en sag i medfør af
lov om mortifikation af værdipapirer eller lov om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter m.m. angår et tinglyst dokument, skal
sagen anlægges ved anmeldelse af en påtegning på dokumentet i tingbogen.
Det indebærer, at sag om mortifikation i medfør af en de to
mortifikationslove, som vedrører et tinglyst dokument, skal anlægges ved
anvendelse af den digitale tinglysningsportal, tinglysning.dk, efter de regler,
der gælder om anmeldelse af dokumenter til tinglysning. Dette omfatter
også reglerne om anmeldelse på grundlag af et digitalt dokument og om
muligheden for, at personer, der ikke kan få en digital signatur, kan foretage
anmeldelse på grundlag af et papirdokument, jf. tinglysningslovens § 7.
Tinglysningsreglerne regulerer i denne sammenhæng alene den tekniske
fremgangsmåde for, hvordan en sag om mortifikation af et tinglyst
dokument skal anlægges ved Tinglysningsretten. Kravene til indholdet af
begæringen om mortifikation fremgår af lov om mortifikation af
værdipapirer § 4, stk. 2, henholdsvis lov om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter m.m. § 2, og sagens videre behandling ved
Tinglysningsretten foregår efter de relevante bestemmelser i retsplejeloven
og den respektive mortifikationslov.
Der vil ikke være tale om en anmeldelse til tinglysning, og der vil ikke skulle
betales nogen tinglysningsafgift, men derimod ligesom i dag en retsafgift på
750 kr., jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2. Der kan ved samme begæring
anmodes om mortifikation af flere tinglyste dokumenter, og der skal kun
betales én retsafgift på 750 kr. for en sådan begæring, selv om begæringen
anmeldes som en påtegning på flere tinglyste dokumenter.
Side 177/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Hvis Tinglysningsretten tillader offentlig indkaldelse i medfør af lov om
mortifikation af værdipapirer, vil Tinglysningsretten af egen drift tilføre
ejendommens blad i tingbogen bemærkning herom, jf. lov om mortifikation
af værdipapirer § 6, stk. 4.
Angår en sag i medfør af lov om mortifikation af værdipapirer mortifikation
af et dokument, der ikke er tinglyst, finder den foreslåede regel i
retsplejelovens § 477 ikke anvendelse, og begæringen om mortifikation vil
kunne indgives til Tinglysningsretten med almindelig post, e-mail eller
Digital Post. Der vil også i dette tilfælde skulle betales en retsafgift på 750
kr. ved anvendelse af et betalingsmiddel, som Tinglysningsretten kan
modtage.
Den eksisterende modifikation til lov om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter m.m. (lov nr. 67 af 14. april 1905), som
fremgår af den gældende § 477, foreslås indarbejdet i lov om adgang til
erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter m.m., jf. lovforslagets § 6,
nr. 2.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af retsplejelovens § 477 skal finde
anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 54 (§ 490)
Retsplejelovens § 490 fastsætter, at en fordringshaver, der ikke har fået
tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, først når der er forløbet 6
måneder siden sidste forretning, på ny kan begære afholdt forretning til
foretagelse af udlæg. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage
udlægsforretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendt med, at
der inden for de sidste 6 måneder har været afholdt en forretning, hvor det
ikke har været muligt at opnå dækning.
Det foreslås i
§ 490, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
at ændre 6 måneder til 12 måneder.
Forslaget indebærer, at den såkaldte fredningsperiode, hvor en insolvent
skyldner som udgangspunkt ikke kan indkaldes til en udlægsforretning i
fogedretten, forlænges fra 6 måneder til 12 måneder.
Side 178/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der er ikke tilsigtet andre ændringer i anvendelsen af reglen end den
foreslåede forlængelse af fredningsperioden fra 6 til 12 måneder.
Der foreslås heller ikke ændringer i mulighederne for under særlige
omstændigheder eller med henblik på at afbryde forældelse alligevel at
gennemføre en udlægsforretning i fredningsperioden, jf. retsplejelovens §
490, stk. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 55 (§ 495)
Retsplejelovens § 495, stk. 1, fastsætter, at en fogedforretning kan
gennemføres, selv om skyldneren ikke giver møde eller træffes. På rettens
kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i
andet end fast ejendom eller andele i andelsboligforeninger eller aktier eller
anparter i boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber omfattet af kapitel
III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber i henhold til
pantebrev, jf. § 478, stk. 1, nr. 6, eller for krav omfattet af § 478, stk. 2, som
er sikret ved lovbestemt pant i det udlagte. Der kan endvidere foretages
udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets besiddelse, for krav, der er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås at nyaffatte
§ 495, stk. 1, 2. pkt.,
således at der på rettens kontor,
hvis skyldneren ikke er mødt, kun kan foretages udlæg i aktiver, der er
registreret i et offentligt register.
Forslaget indebærer, at mulighederne for at foretage udlæg på rettens
kontor, når skyldneren ikke giver møde, udvides til at omfatte aktiver, der
er registreret i ethvert offentligt register.
Det betyder, at der på fogedrettens kontor, når skyldneren ikke er mødt,
f.eks. kan foretages udlæg i fast ejendom, uanset om udlæg sker i henhold
til pantebrev eller for krav sikret ved lovbestemt pant i ejendommen. Som
andre eksempler kan nævnes biler og skibe, som er registreret i
motorregisteret eller skibsregisteret.
Side 179/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 598, stk. 2, der vedrører umiddelbare fogedforretninger,
fastsætter, at med hensyn til sagens behandling finder bl.a. § 495 tilsvarende
anvendelse.
Den tilsvarende anvendelse af det foreslåede § 495, stk. 1, 2. pkt., indebærer
i sager om umiddelbare fogedforretninger, at når den, kravet rettes mod,
ikke giver møde, kan der fremover på rettens kontor træffes afgørelse om,
at rekvirenten skal indsættes i besiddelsen i et aktiv, der er registreret i et
offentligt register.
Der vil således i sager om udsættelse af en lejer, hvor lejeren ikke er mødt,
fremover på rettens kontor som udgangspunkt kunne træffes afgørelse om,
at lejeren skal udsættes af et lejemål, sådan at udlejeren, der ejer
ejendommen, indsættes i besiddelsen heraf. Udlejerens ret til ejendommen
skal fremgå af et offentligt register, hvilket i praksis normalt vil være opfyldt
ved, at udlejeren har tinglyst adkomst til ejendommen.
Hvis lejeren ikke frivilligt efterkommer fogedrettens afgørelse om, at lejeren
skal fraflytte lejemålet, vil det stadig være nødvendigt med en udkørende
fogedforretning med henblik på faktisk at udsætte lejeren af lejemålet. En
sådan udkørende fogedforretning vil som udgangspunkt kunne gennemføres
af en medarbejder med bemyndigelse efter retsplejelovens § 19, stk. 3
(kontorfoged), da der under en sådan udkørende forretning som
udgangspunkt ikke vil skulle træffes afgørelse i tvistigheder, når fogedretten
forud herfor på kontoret har truffet afgørelse om, at lejeren skal udsættes af
lejemålet.
Retsplejelovens § 631, stk. 2, der vedrører arrest, fastsætter, at med hensyn
til sagens behandling finder bl.a. § 495 tilsvarende anvendelse.
Den tilsvarende anvendelse af det foreslåede § 495, stk. 1, 2. pkt., indebærer
i sager om arrest, at når den, kravet rettes mod, ikke giver møde, vil der
fremover på rettens kontor kunne foretages arrest i aktiver, der er registreret
i et offentligt register.
Der er ikke tilsigtet andre ændringer i anvendelsen af retsplejelovens § 495
end den foreslåede udvidelse af de situationer, hvor en fogedforretning kan
gennemføres på fogedrettens kontor, selv om skyldneren ikke giver møde.
Side 180/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der er herunder ikke tilsigtet ændringer i anvendelsen af retsplejelovens
§ 495, stk. 3, hvorefter fogedforretningen kan udsættes, hvis fogedretten
finder det ønskeligt, at skyldneren er til stede.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 56-63 (§§ 686 og 689)
Retsplejelovens § 686 angår lægdommeres medvirken i straffesager i 1.
instans.
Det fremgår af § 686, stk. 1, at straffesager i 1. instans behandles ved
byretterne.
Det fremgår af § 686, stk. 2, at domsmænd medvirker i straffesager, hvor
der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at
være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig
interesse, medmindre andet følger af stk. 3 og 4. Domsmænd medvirker
endvidere, hvis sådan behandling er foreskrevet efter regler i andre love.
Det fremgår af § 686, stk. 3, at domsmænd ikke medvirker i 1) straffesager,
som fremmes efter § 831, dvs. tilståelsessager, 2) straffesager, som
behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b, stk. 1, dvs.
søstraffesager, og 3) sager om udløsning af en betinget fængselsstraf som
følge af overtrædelse af særvilkår eller vilkår om samfundstjeneste, jf.
straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, samt sager om betinget
dømtes yderligere lovovertrædelser før eller efter den betingede dom, jf.
straffelovens § 61, stk. 1 og 2, når der alene kan blive spørgsmål om at
idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for det forhold, der er
begået før den betingede dom eller i prøvetiden for den betingede dom.
Det fremgår af § 686, stk. 4, at nævninger medvirker i 1) straffesager, hvor
der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette
ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en fællesstraf
efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og § 61, 2) straffesager, hvor der
bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i medfør af
straffelovens § 68 eller dom til forvaring i medfør af straffelovens § 70, og
3) straffesager vedrørende politiske lovovertrædelser.
Side 181/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det fremgår af § 686, stk. 5, at nævninger ikke medvirker i 1) straffesager
vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 191 a, 286, 289
eller 290 eller § 290 a, stk. 2, medmindre sagen omfatter andre
lovovertrædelser, der efter stk. 4 skal pådømmes under medvirken af
nævninger, og 2) de i stk. 4, nr. 1, nævnte straffesager, som fremmes efter
§ 831 (tilståelsessager).
Retsplejelovens § 689 angår lægdommeres medvirken i straffesager i 2.
instans.
Det fremgår af § 689, stk. 1, at straffesager i 2. instans behandles ved
landsretterne.
Det fremgår af § 689, stk. 2, at nævninger medvirker i straffesager, hvor
byrettens afgørelse er truffet under medvirken af nævninger, og hvor anken
omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Det fremgår af § 689, stk. 3, at domsmænd medvirker i straffesager, 1) hvor
byrettens afgørelse er truffet under medvirken af nævninger, og hvor anken
ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, 2) hvor byrettens
afgørelse er truffet under medvirken af domsmænd, eller 3) hvor der for
landsretten bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt
skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Det fremgår af § 689, stk. 4, at domsmænd ikke medvirker i 1) straffesager,
som behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b, stk. 1, dvs.
søstraffesager, og 2) sager om udløsning af en betinget fængselsstraf som
følge af overtrædelse af særvilkår eller vilkår om samfundstjeneste, jf.
straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, samt sager om betinget
dømtes yderligere lovovertrædelser før eller efter den betingede dom, jf.
straffelovens § 61, stk. 1 og 2, når der alene kan blive spørgsmål om at
idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for det forhold, der er
begået før den betingede dom eller i prøvetiden for den betingede dom.
Regler om medvirken af domsmænd findes i få andre love, nemlig
færdselsloven, dyrevelfærdsloven og udlændingeloven, jf. nærmere
lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, § 7 og § 8 og bemærkningerne hertil.
Side 182/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 686, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 689, stk. 3, nr. 3,
at ændre bøde til
fængsel i 30 dage.
Forslaget til ændring af § 686, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at den almindelige
grænse for, hvornår domsmænd medvirker, fremover bliver, at der bliver
spørgsmål om højere straf end fængsel i 30 dage.
Forslaget til ændring af § 689, stk. 3, nr. 3, indebærer, at grænsen for,
hvornår domsmænd medvirker i landsretten, når der ikke har medvirket
lægdommere i byretten, fremover vil være, at der i landsretten bliver
spørgsmål om højere straf end fængsel i 30 dage. Bestemmelsen har navnlig
selvstændig betydning i tilståelsessager, da der i andre straffesager med
spørgsmål om højere straf end fængsel i 30 dage normalt vil skulle medvirke
domsmænd i landsretten, allerede fordi sagen har været behandlet med
nævninger eller domsmænd i byretten, jf. § 689, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 2,
der ikke foreslås ændret.
Det vil uændret være anklagemyndigheden, der ved sagens indbringelse for
retten angiver, om sagen er en sag med eller uden domsmænd. Gennemføres
sagen uden domsmænd, vil der kun kunne idømmes en højere straf end
fængsel i 30 dage, hvis sagen er omfattet af en af undtagelserne til
domsmænds medvirken.
Der er ikke gjort undtagelse for tilfælde, hvor der fastsættes en fællesstraf
efter reglerne i retsplejelovens § 40, stk. 1, om reststraf fra prøveløsladelse
og § 61 om yderligere lovovertrædelser begået før eller efter en betinget
dom. Hvis der i sådanne tilfælde bliver tale om en højere samlet straf end
fængsel i 30 dage, skal der således medvirke domsmænd. Ved delvis
betingede fængselsstraffe, er det summen af den ubetingede og betingede
del, der afgør, om der skal medvirke domsmænd. Tilsvarende gælder i
tilfælde, hvor en betinget dom opretholdes, og der ved siden af idømmes en
ny ubetinget eller betinget fængselsstraf. Det er således summen af den
opretholdte betingede fængselsstraf og den nye fængselsstraf, der afgør, om
der skal medvirke domsmænd.
Hvis der i forbindelse med en bestående betinget dom alene bliver
spørgsmål om at idømme bøde, skal der derimod ikke medvirke domsmænd,
jf. § 686, stk. 3, nr. 3, og § 689, stk. 4, nr. 2, der ikke foreslås ændret. Af
samme bestemmelser følger, at der uændret ikke skal medvirke domsmænd
i sager om udløsning af en betinget straf som følge af overtrædelse af
Side 183/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
særvilkår eller vilkår om samfundstjeneste, uanset længden af den
fængselsstraf der bliver spørgsmål om.
Endvidere fremgår det af § 686, stk. 3, nr. 1, der ikke foreslås ændret, at der
uændret ikke medvirker domsmænd i tilståelsessager i byretten, uanset
længden af den fængselsstraf der bliver spørgsmål om.
I tilfælde, hvor der under samme sag er rejst tiltale for forhold, hvor der
ifølge færdselsloven eller udlændingeloven ikke skal medvirke domsmænd,
og forhold, som ikke er undtaget fra medvirken af domsmænd, skal de
foreslåede ændringer forstås på den måde, at det afgørende er, om der for de
forhold, som ikke er undtaget fra medvirken af domsmænd, isoleret set
bliver spørgsmål om fængsel i mere end 30 dage. I sådanne tilfælde kan der
således idømmes mere end 30 dages fængsel uden medvirken af domsmænd
under den forudsætning, at de forhold, som ikke er undtaget fra medvirken
af domsmænd, ikke ville være blevet straffet med fængsel i mere end 30
dage, hvis alene disse forhold havde været til pådømmelse. Om dette er
tilfældet, er et retligt spørgsmål, som kan prøves under en eventuel anke til
landsretten og i givet fald Højesteret.
Disse principper skal også anvendes i sager, som involverer en reststraf fra
en prøveløsladelse eller yderligere forhold begået før en betinget dom eller
i prøvetiden for en betinget dom. I forhold til den foreslåede nye doms-
mandsgrænse på 30 dage vil det i sådanne tilfælde som nævnt være den
samlede straf, der bliver spørgsmål om, inklusive en eventuel opretholdt
betinget dom, der afgør, om domsmænd skal medvirke. Når nogle af de
tidligere eller nu pådømte forhold er undtaget fra medvirken af domsmænd
i medfør af færdselsloven eller udlændingeloven, skal der imidlertid i
relation til domsmandsgrænsen ses bort fra den del af den samlede straf,
som hidrører fra disse forhold. Det afgørende vil være, om den samlede straf
for de forhold, som ikke er undtaget fra medvirken af domsmænd, isoleret
set ville være blevet fastsat til fængsel i mere end 30 dage. Om dette er
tilfældet, er et retligt spørgsmål, som kan prøves under en eventuel anke til
landsretten og i givet fald Højesteret.
Hvis der under en straffesag alene er spørgsmål om konfiskation og dermed
ikke om straf, vil domsmænds medvirken afhænge af, om konfiskation af de
genstande eller værdier, der er tale om, skønnes at være af særlig
indgribende betydning for den pågældende eller af særlig offentlig interesse.
Det har i den forbindelse ikke selvstændig betydning, om årsagen til, at der
Side 184/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
alene er spørgsmål om konfiskation, er, at der er tale om konfiskation hos
en person, der ikke er skyldig i et strafbart forhold, eller hvor strafansvaret
er forældet, eller hvor der for så vidt angår strafansvaret er meddelt
tiltalefrafald, eller hvor konfiskationskravet ikke var medtaget under en
tidligere straffesag mod den pågældende. I sidstnævnte tilfælde har det
heller ikke selvstændig betydning, om den tidligere straffesag blev
behandles med eller uden lægdommere.
Det forhold, at der er spørgsmål om konfiskation af betydelige værdier,
medfører ikke i sig selv, at sagen kan anses for at være af særlig indgribende
betydning for den pågældende. Dette er parallelt til, at det forhold, at der i
en straffesag er spørgsmål om en meget høj bøde, som udgangspunkt ikke
medfører, at sagen skal behandles med domsmænd.
Det følger af § 731, stk. 1, litra d, der ikke foreslås ændret, at hvis sigtede
ikke selv har valgt en forsvarer, skal der beskikkes offentlig forsvarer, når
tiltalte er rejst i sager, der skal behandles under medvirken af lægdommere.
Det følger af § 731, stk. 1, litra e, og stk. 2, der heller ikke foreslås ændret,
at i sager uden lægdommere, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end
bøde, skal der derimod kun beskikkes offentlig forsvarer, hvis sigtede
begærer det. Sigtede skal have lejlighed til at udtale sig herom.
Forslaget til ændring af § 686, stk. 2, 1. pkt., indebærer dermed, at i
byretssager, der i dag er domsmandssager, og hvor forsvarermedvirken
derfor er obligatorisk, men som fremover skal behandles uden lægdommere,
vil det fremover være op til tiltalte, om denne ønsker at få beskikket en
offentlig forsvarer i sagen.
Forsvarermedvirken vil uændret være obligatorisk i alle ankesager uanset
strafpåstanden, og uanset om der medvirker lægdommere, jf. retsplejeloven
§ 731, stk. 1, litra f, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 66, bliver litra g,
men ikke i øvrigt foreslås ændret.
Det foreslås, at ”og” udgår i
§ 686, stk. 3, nr. 2,
og
§ 689, stk. 4, nr. 1,
og
indsættes i
§ 686, stk. 3, nr. 3,
og
§ 689, stk. 4, nr. 2.
Forslagene er konsekvensændringer af forslagene om at indsætte nye § 686,
stk. 3, nr. 4, og § 689, stk. 4, nr. 3.
Side 185/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås at indsætte nye
§ 686, stk. 3, nr. 4,
og
§ 689, stk. 4, nr. 3,
hvorefter domsmænd ikke medvirker i straffesager, hvor der er spørgsmål
om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende
med en allerede idømt foranstaltning, medmindre sagen skønnes at være af
særlig indgribende betydning for tiltalte.
Forslaget indebærer, at sager, hvor anklagemyndighedens påstand er, at det
skal have sit forblivende ved en allerede idømt foranstaltning efter
straffelovens § 68, fremover som udgangspunkt skal behandles uden
domsmænd.
Når sagen i medfør af den foreslåede bestemmelse behandles uden
domsmænd, kan der ikke idømmes en ny foranstaltning efter straffelovens
§ 68. Hvis der under sagen undtagelsesvis måtte opstå spørgsmål om at
idømme almindelig straf, kan der imidlertid idømmes op til fængsel i 30
dage, jf. forslaget til ændring af § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3.
Hertil kommer, at det foreslås, at der under en tilståelsessag i byretten – og
dermed uden medvirken af domsmænd – skal kunne idømmes
foranstaltninger efter § 68, jf. lovforslagets § 1, nr. 69-71 (retsplejelovens §
831).
De foreslåede bestemmelser i § 686, stk. 3, nr. 4, og § 689, stk. 4, nr. 3,
undtager sager, som skønnes at være af særlig indgribende betydning for
tiltalte. Efter forslaget skal domsmænd fortsat medvirke i sådanne sager, når
anklagemyndighedens påstand er, at det skal have sit forblivende ved en
allerede idømt foranstaltning efter straffelovens § 68.
En sag vil have særlig indgribende betydning for tiltalte, hvis der under
sagen er nedlagt påstand om andre retsfølger af særlig indgribende
betydning for tiltalte, eksempelvis om udvisning af en person, der i flere år
forud for gerningstidspunktet har haft fast bopæl eller fast arbejde i
Danmark.
En sag vil også have særlig indgribende betydning for tiltalte, hvis det nu
påsigtede forhold set i forhold til den tidligere kriminalitet, i anledning af
hvilken den eksisterende foranstaltning er idømt, er så alvorligt, at en
domfældelse skønnes at kunne få væsentlig betydning for udfaldet af
fremtidige sager om ændring af den idømte foranstaltning. Som eksempel
kan nævnes en person, der tidligere er idømt en foranstaltning for et
Side 186/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
enkeltstående tilfælde af grov vold, jf. straffelovens § 245, og som nu er
tiltalt for særlig grov vold, jf. straffelovens § 246, eller forsøg på manddrab.
Om sagen har særlig indgribende betydning for tiltalte, er et retligt
spørgsmål, som kan prøves under en eventuel anke til landsretten og i givet
fald Højesteret. Hvis ankeinstansen finder, at domsmænd burde have
medvirket, vil ankeinstansen normalt skulle ophæve byrettens dom og
hjemvise sagen til byretten til fornyet behandling med domsmænd.
Det foreslås at indsætte et nyt § 731, stk. 1, litra f, jf. lovforslagets § 1, nr.
66, hvorefter forsvarermedvirken er obligatorisk, når der bliver spørgsmål
om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69. Selv om sager, hvor der er
spørgsmål om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit
forblivende med en allerede idømt foranstaltning, fremover vil kunne
behandles uden lægdommere, vil forsvarermedvirken i disse sager derfor
fortsat være obligatorisk. En afgørelse om, at det har sit forblivende ved en
allerede idømt foranstaltning efter straffelovens § 68, er også udtryk for en
anvendelse af straffelovens § 68.
Det foreslås i
§ 686, stk. 4, nr. 1,
at ændre 4 år til 6 år.
Forslaget indebærer, at nævninger fremover som udgangspunkt skal
medvirke, når der bliver spørgsmål om fængsel i 6 år eller derover. Det vil
uændret være anklagemyndigheden, der ved sagens indbringelse for retten
angiver, om sagen er en sag med nævninger eller domsmænd. Gennemføres
sagen uden nævninger, vil der kun kunne idømmes fængsel i 6 år eller
derover, hvis sagen er omfattet af en af undtagelserne til nævningers
medvirken.
Det vil gælde uændret, at der uden medvirken af nævninger kan idømmes
en højere straf, når dette er en følge af, at der fastsættes en fællesstraf med
en reststraf fra en prøveløsladelse eller en betinget dom, jf. straffelovens
§ 40, stk. 1, og § 61. Fremover vil det afgørende være, om de nu påsigtede
forhold isoleret set ville være blevet straffet med fængsel i 6 år eller derover.
Om dette er tilfældet, er et retligt spørgsmål, som kan prøves under en
eventuel anke til landsretten og i givet fald Højesteret.
Det vil ligeledes gælde uændret, at sager om narkotika- og
dopingkrimininalitet og berigelseskriminalitet bortset fra røveri er undtaget
fra medvirken af nævninger, jf. § 686, stk. 5, nr. 1, der ikke foreslås ændret.
Side 187/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
I tilfælde, hvor der under samme sag er rejst tiltale for forhold, hvor der ikke
skal medvirke nævninger, og forhold, som ikke er undtaget fra medvirken
af nævninger, vil gælde, at det afgørende er, om der for de forhold, som ikke
er undtaget fra medvirken af nævninger, isoleret set bliver spørgsmål om
fængsel i 6 år eller derover. I sådanne tilfælde vil der således kunne
idømmes fængsel i 6 år eller derover i en domsmandssag under den
forudsætning, at de forhold, som ikke er undtaget fra medvirken af
nævninger, ikke ville være blevet straffet med fængsel i 6 år eller derover,
hvis alene disse forhold havde været til pådømmelse. Om dette er tilfældet,
er et retligt spørgsmål, som kan prøves under en eventuel anke til landsretten
og i givet fald Højesteret.
Det foreslås at erstatte det gældende
§ 686, stk. 4, nr. 2,
med nye nr. 2 og 3,
hvorefter nævninger medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om
dom til anbringelse i institution i medfør af straffelovens § 68, forudsat at
sagen ville være omfattet af nr. 1, hvis tiltalte var egnet til almindelig straf,
og straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til forvaring i medfør af
retsplejelovens § 70.
Forslaget indebærer, at der fremover ikke skal medvirke nævninger i alle
sager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i
medfør af straffelovens § 68, men alene i de tilfælde, hvor sagen ville være
omfattet af § 686, stk. 4, nr. 1, i den foreslåede affattelse, hvis tiltale var
egnet til almindelig straf.
Det betyder, at anklagemyndigheden ved indbringelsen af en sag, hvor
anklagemyndighedens påstand er anbringelse i institution i medfør af
straffelovens § 68, fremover skal vurdere, om straffen ville blive udmålt til
fængsel i mindre end 6 år eller til fængsel 6 år eller derover, hvis tiltalte var
egnet til almindelig straf. Hvis straffen ville blive udmålt til fængsel i mindre
end 6 år, skal anklagemyndigheden rejse sagen som domsmandssag, og hvis
straffen ville blive udmålt til fængsel i 6 år eller derover, skal
anklagemyndigheden rejse sagen som nævningesag, medmindre sagen er
undtaget fra medvirken af nævninger efter § 686, stk. 5, nr. 1, der ikke
foreslås ændret.
Når anklagemyndigheden har rejst en sag med påstand om anbringelse i
institution i medfør af straffelovens § 68 som domsmandssag, vil retten af
egen drift eller efter anmodning fra tiltalte eller forsvareren kunne
bestemme, at nævninger skal medvirke, hvis retten skønner, at tiltalte, hvis
Side 188/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
denne findes skyldig og var egnet til almindelig straf, ville blive idømt
fængsel i 6 år eller derover.
Det vil gælde uændret, at tiltalte i alle tilfælde, hvor anklagemyndigheden
rejser en nævningesag, efter de nærmere regler i § 687, der ikke foreslås
ændret, kan beslutte, at sagen i stedet skal behandles under medvirken af
domsmænd.
Det foreslås i
§ 686, stk. 5, nr. 2,
at ændre henvisningen til stk. 4, nr. 1, til
en henvisning til stk. 4, nr. 1 og 2.
Forslaget indebærer, at nævninger fremover ikke skal medvirke i
straffesager, hvor der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution
i medfør af straffelovens § 68, som fremmes efter § 831 om tilståelsessager,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 69-71.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af §§ 686 og 689 skal finde
anvendelse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden,
jf. lovforslagets § 10, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 64 (§ 702)
Retsplejelovens § 702, stk. 2, bestemmer, at når byrettens forhold tilsiger
det, kan landsrettens præsident efter anmodning fra byretten inden
hovedforhandlingens begyndelse beslutte, at en sag skal behandles ved en
anden byret i landsretsnævningekredsen eller, hvis omstændighederne taler
for det, ved en anden byret i landsretskredsen. Tiltalte,
anklagemyndigheden og den ret, hvortil sagen påtænkes overført, skal
forinden have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
Landsretspræsidentens afgørelse om, at en sag skal overføres, kan af
tiltalte og anklagemyndigheden kæres til Højesteret.
Det foreslås at affatte
§ 702, stk. 2,
således, at hvis det samlede antal sager,
der er til behandling ved en byret, og sagsbehandlingstiderne ved byretten
taler for det, kan retten efter anmodning fra en part eller af egen drift og efter
aftale med vedkommende byrets præsident eller med landsrettens præsident
henvise en straffesag til behandling ved en anden byret i nævningekredsen
eller, hvis omstændighederne taler for det, til en anden byret i
Side 189/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
landsretskredsen, såfremt en afgørelse ved denne ret kan forventes væsentlig
hurtigere. Før retten træffer afgørelse om henvisning, skal parterne have
adgang til at udtale sig om spørgsmålet.
Med forslaget lovfæstes det, at muligheden for henvisning kan benyttes
efter anmodning fra en part eller af egen drift.
Endvidere præciseres det med forslaget, at bestemmelsen angår tilfælde,
hvor den byret, der er værneting for en straffesag, har mange sager og lang
sagsbehandlingstid, og at henvisning forudsætter, at den henviste sag
forventes at kunne afgøres væsentlig hurtigere ved en anden byret.
Bestemmelsen angår tilfælde, hvor en byret er belastet af mange sager og
lang sagsbehandlingstid i en eller flere kategorier af sager, hvilket også
kan være civile sager.
Det er ikke et krav, at byretten har mange sager af den type, der er
spørgsmål om at henvise. Det er heller som sådan et krav, at
sagsbehandlingstiden er lang i den type af sager, der er spørgsmål om at
henvise. Bestemmelsen kan f.eks. også anvendes, hvor en byret som følge
af nogle få meget store verserende civile sager eller straffesager har
opbygget eller er ved at opbygge en pukkel af mindre straffesager. I en
sådan situation vil det være muligt at henvise nogle af de mindre
straffesager til andre byretter, hvis de kan forventes afgjort væsentlig
hurtigere ved en anden byret. Det kan omvendt også være muligt at
henvise en stor straffesag til en anden byret, men det vil eventuelt kunne
være vanskeligt at finde en anden byret, der har fornøden kapacitet til at
modtage en stor sag, og afhængig af sagens karakter kan den eventuelt
have stærk lokal forankring, eller en henvisning kan have væsentlige
negative virkninger for tiltaltes forsvar.
Endvidere ændres med forslaget den gældende ordning med høring af den
modtagende byret og afgørelse af landsretspræsidenten til en ordning,
hvorefter henvisning kan ske
enten
med samtykke fra præsidenten for den
modtagende byret uden involvering af landsretspræsidenten
eller
efter
høring af den modtagende byret og beslutning af landsretspræsidenten.
Hvis præsidenten for den anden byret samtykker i at modtage sagen, kan
henvisning ske uden at involvere landsretspræsidenten.
Side 190/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Hvis præsidenten for den anden byret ikke samtykker i at modtage sagen,
kan landsrettens præsident beslutte, at sagen kan henvises. I dette tilfælde
vil det stadig være den afgivende byret, der træffer afgørelse om
henvisning. Landsretspræsidenten skal alene tage stilling til, om den
modtagende byret skal pålægges at modtage sagen, hvis sagen henvises.
Afgørelsen herom vil skulle træffes ud fra en vurdering af den aktuelle
belastning af de involverede byretter. Landsretspræsidenten skal således
ikke inddrage andre forhold ved sagen end det arbejde, der ud fra sagens
omfang skønnes at være forbundet med sagen for den modtagende byret.
Landsretspræsidenten skal bl.a. ikke foretage nogen vurdering af graden af
sagens lokale forankring, belastningen af tiltalte ved at henvise sagen eller
anklagemyndighedens forhold. Sådanne forhold indgår derimod som
beskrevet nedenfor i grundlaget for den henvisende byrets efterfølgende
afgørelse om henvisning af sagen.
Det forudsættes, at der ved beslutningen om henvisning skal tages hensyn
til, om der er mange lokale vidner, som vil få længere rejsetid, og til
sagens lokale forankring i bredere forstand og den deraf følgende
betydning af, at sagen behandles med lægdommere fra den pågældende
retskreds.
Det forudsættes endvidere, at henvisning mod tiltaltes ønske ikke sker,
hvis henvisning vil have væsentlige negative virkninger for tiltaltes
forsvar.
Formålet med bestemmelsen er uændret at opnå en mere fleksibel
udnyttelse af domstolenes ressourcer, og det forudsættes, at
anklagemyndigheden i givet fald også udviser fleksibilitet og normalt kan
håndtere, at sagen henvises til en byret i en anden politikreds i de tilfælde,
som bestemmelsen er møntet på. Hvis sagens særlige karakter eller en
ekstraordinær situation i anklagemyndigheden vil gøre det særlig
vanskeligt for anklagemyndigheden at håndtere en henvisning af sagen til
en byret i en anden politikreds, kan anklagemyndigheden dog redegøre
herfor over for retten, som kan inddrage dette i sin samlede vurdering.
Det følger af retsplejelovens § 104, der ikke foreslås ændret, at det som
udgangspunkt vil være anklagemyndigheden i den politikreds, hvortil
sagen henvises, der vil skulle varetage udførelsen af sagen i byretten. Dette
vil kunne fraviges efter de nærmere regler i retsplejelovens § 104 og § 101,
stk. 1, og herudover vil medarbejdere kunne udlånes fra en politikreds til
Side 191/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
en anden. Det er overladt til anklagemyndigheden at tilrettelægge
udførelsen af sagen inden for de almindelige rammer herfor.
Det forudsættes, at en henvisning til en byret i samme politikreds ikke
undlades af hensyn til anklagemyndighedens forhold, uanset om de
geografiske forhold i politikredsen og omstændighederne i øvrigt måtte
gøre det vanskeligt for anklagemyndigheden at håndtere en sådan
henvisning.
Med hensyn til henvisning af civile sager til en anden byret henvises til
retsplejelovens § 245 a, der ikke foreslås ændret, og til den foreslåede
§ 245 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 65 (§ 714)
Retsplejelovens § 714 angår lydoptagelse i straffesager af retsformandens
gengivelse af en forklaring. Det fremgår af § 714, 2. pkt., at bl.a. § 218 a,
stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en sådan lydoptagelse. § 218 a,
stk. 5, indebærer, at gengivelse af forklaringen i dommens fremstilling af
sagen i givet fald kan undlades.
Det foreslås at ændre
§ 714, 2. pkt.,
sådan at henvisningen til § 218 a, stk.
5, udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve bl.a. det gældende
§ 218 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Det følger af den foreslåede affattelse af § 218 a, at der fremover generelt
ikke stilles krav om, at de afgivne forklaringer gengives i dommens
sagsfremstilling, og det gældende § 218 a, stk. 5, bliver dermed overflødigt
og foreslås ikke videreført.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 66 (§ 731, stk. 1, litra f)
Side 192/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 731 indeholder regler om obligatorisk beskikkelse af
offentlig forsvarer i nærmere angivne tilfælde.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 731, stk. 1, litra f,
hvorefter offentlig
forsvarer skal beskikkes, når der bliver spørgsmål om anvendelse af
straffelovens §§ 68 eller 69, dog undtaget at anklagemyndigheden påstår
ophævelse af en idømt foranstaltning.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at straffesager, hvor der er
spørgsmål om, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit
forblivende med en allerede idømt foranstaltning, kan afgøres uden
lægdommere, jf. lovforslagets § 1, nr. 59 og 63 (retsplejelovens § 686, stk.
3, nr. 4, og § 689, stk. 4, nr. 3), og med forslaget om, at foranstaltninger
efter straffelovens §§ 68 og 69 skal kunne idømmes under en
tilståelsessag, jf. lovforslagets § 1, nr. 69-71 (retsplejelovens § 831).
Forslaget indebærer, at der altid skal beskikkes offentlig forsvarer, hvis
sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, når der bliver spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69. Dette gælder, både når der
bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69 som følge
af tiltaltes psykiske tilstand på gerningstidspunktet, og når der bliver
spørgsmål herom som følge af en ændring i tiltaltes psykiske tilstand efter
gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 73. En afgørelse om, at det har sit
forblivende ved en allerede idømt foranstaltning efter straffelovens § 68, er
også udtryk for en anvendelse af straffelovens § 68.
Det foreslåede § 731, stk. 1, litra f, omfatter også sager efter straffelovens
§ 72 om ændring eller ophævelse af en foranstaltning efter straffelovens §§
68 eller 69, idet der under sådanne sager er spørgsmål om anvendelse
straffelovens §§ 68 eller 69, uanset om afgørelsen går ud på, at
foranstaltningen ændres, opretholdes uændret eller ophæves. Tilfælde,
hvor anklagemyndigheden påstår ophævelse af en idømt foranstaltning, er
dog undtaget fra den foreslåede obligatoriske forsvarermedvirken.
Forslaget medfører ingen realitetsændringer i, hvornår der vil blive
beskikket offentlig forsvarer, da der også i dag beskikkes offentlig
forsvarer i sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§
68 eller 69 uden for tilfælde, hvor anklagemyndigheden påstår ophævelse
af en idømt foranstaltning.
Side 193/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 67 (§ 731, stk. 1, litra j, § 871, stk. 2, nr. 6, og § 987, stk. 3)
Det fremgår af § 731, stk. 1, litra j, at hvis sigtede ikke selv har valgt en
forsvarer, skal der beskikkes offentlig forsvarer, når sager, hvor der er
spørgsmål om fængselsstraf, fremmes i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4.
Det fremgår af § 871, stk. 2, nr. 6, at når forsvareren begærer det, kan
tilførsler til politiets rapporter om forklaringer, som tiltalte har afgivet til
politiet om sigtelsen, benyttes som bevismidler under hovedforhandlingen
af sager, der fremmes i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4.
Det fremgår af § 987, stk. 3, at hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4,
er fremmet i tiltaltes fravær, kan domfældte under nærmere angivne
omstændigheder begære sagen genoptaget.
Det foreslås i
§ 731, stk. 1, litra j,
der bliver litra k,
§ 871, stk. 2, nr. 6,
og
§ 987, stk. 3, 1. pkt.,
at ændre henvisningen til § 855, stk. 3, nr. 4, til en
henvisning til § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, og nr. 3.
Forslaget indebærer, at de beskrevne regler om obligatorisk
forsvarerbeskikkelse, om forsvarerens mulighed for at benytte tiltaltes
forklaring til politirapport som bevis under hovedforhandlingen og om
tiltaltes ret til at kræve sagen genoptaget også vil gælde, når en sag fremmes
til dom i tiltaltes fravær i medfør af det foreslåede nye § 855, stk. 3, nr. 2,
litra b, jf. lovforslagets § 1, nr. 74, om tiltaltes udeblivelse senere under
hovedforhandlingen efter at være mødt ved sagens begyndelse.
Forslaget er desuden en konsekvens af, at § 855, stk. 3, nr. 3, foreslås
ophævet, hvorved det gældende § 855, stk. 3, nr. 4, bliver § 855, stk. 3, nr.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 75.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 68 (§ 737)
Retsplejelovens § 737 fastsætter, at visse afgørelser vedrørende afvisning af
en valgt forsvarer eller vedrørende beskikkelse af en offentlig forsvarer kan
Side 194/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
kæres til Den Særlige Klageret. Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved
lov nr. 714 af 8. juni 2018.
Efter ordlyden af retsplejelovens § 737 drejer det sig for det første om
afgørelser om at afvise en valgt forsvarer i medfør af retsplejelovens § 730,
stk. 3, 1. pkt., der på sin side henviser til retsplejelovens § 735, stk. 3, om
henholdsvis påviselig risiko for hindring eller modvirkning af sagens
oplysning (nr. 1) og væsentlig forsinkelse af sagens behandling (nr. 2). Det
drejer sig dernæst om afgørelser om at nægte at beskikke en offentlig
forsvarer i medfør af retsplejelovens § 735, stk. 3. Det drejer sig endelig om
afgørelser om at tilbagekalde en beskikkelse af en offentlig forsvarer i
medfør af § 736, stk. 1, nr. 2, der ligeledes henviser til betingelserne efter §
735, stk. 3.
Efter ordlyden af retsplejelovens § 737 omfatter kæreadgangen til Den
Særlige Klageret således samlet set afgørelser, som af de grunde, der
fremgår af § 735, stk. 3 – risiko for modvirkning af sagens oplysning
henholdsvis væsentlig forsinkelse – går imod sigtedes ønske om at være
bistået af en bestemt forsvarer.
Den Særlige Klageret har imidlertid i en kendelse af 5. marts 2021 gengivet
i Tidsskrift for Kriminalret 2021 side 503 udtalt, at Klageretten efter fast
praksis forud for lov nr. 714 af 8. juni 2018 behandlede sager om
ombeskikkelse i de situationer, som nu er omfattet af retsplejelovens § 736,
stk. 1, nr. 3 og 4. Klageretten anså sig endvidere i denne kendelse som
kompetent til at behandle et kæremål i et tilfælde, som var omfattet af den
færøske retsplejelovs § 744, stk. 1, nr. 4, der svarer til den danske
retsplejelovs § 736, stk. 1, nr. 4, da der med lov nr. 714 af 8. juni 2018 ikke
var tilsigtet ændringer i adgangen til at kære til Den Særlige Klageret.
Retsplejelovens § 736, stk. 1, nr. 3 og 4, giver mulighed for at tilbagekalde
en beskikkelse af en offentlig forsvarer, når sigtede anmoder om beskikkelse
af en ny forsvarer og ikke tidligere har haft lejlighed til at anmode om en
bestemt forsvarer (nr. 3) eller den ønskede nye forsvarers medvirken ikke
vil forsinke sagens behandling (nr. 4).
Det foreslås i
§ 737, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte ”eller om at nægte at beskikke
en ny forsvarer i medfør af § 736, stk. 1, nr. 3 eller 4,”.
Side 195/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Med forslaget lovfæstes det, at sigtedes adgang efter § 737 til at kære til Den
Særlige Klageret også omfatter afgørelser, der går imod sigtedes ønske om
at skifte til en anden forsvarer, når nægtelsen heraf er begrundet i, at sigtede
tidligere har haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer og den nye
forsvarers medvirken vil forsinke sagens behandling, jf. § 736, stk. 1, nr. 3
og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 69-71 (§ 831)
Retsplejelovens § 831 angår tilståelsessager, dvs. sager, der ellers skulle
være behandlet med lægdommere, men som behandles i en forenklet proces
og uden lægdommere, fordi tiltalte har tilstået og samtykket i sagens
behandling som tilståelsessag.
Det fremgår af § 831, stk. 1, nr. 4, at en sag ikke kan behandles som
tilståelsessag, hvis der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§
68, 69, 70 eller 73.
Det fremgår af § 831, stk. 3, at hvis sigtede er anholdt eller
varetægtsfængslet under retsmødet, skal den forsvarer, der er beskikket efter
§ 731, stk. 1, litra a, have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte
den med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede giver samtykke
til, at sagen behandles som tilståelsessag. Forsvareren skal være til stede i
retten, når sigtede giver sit samtykke.
Det fremgår af § 831, stk. 4, at hvis sigtede ikke er anholdt eller
varetægtsfængslet under retsmødet, skal sigtede tilbydes at få beskikket en
forsvarer, inden sigtede giver samtykke til, at sagen behandles som en
tilståelsessag. Hvis der efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder
stk. 3 tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre
§ 831, stk. 1, nr. 4,
således at henvisningen til
straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73 ændres til en henvisning til straffelovens
§ 70.
Forslaget indebærer, at straffesager, hvor der bliver spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69 fremover kan behandles som en
tilståelsessag. Dette gælder, både når der bliver spørgsmål om anvendelse
Side 196/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
af straffelovens §§ 68 eller 69 som følge af tiltaltes psykiske tilstand på
gerningstidspunktet, og når der bliver spørgsmål herom som følge af en
ændring i tiltaltes psykiske tilstand efter gerningstidspunktet, jf.
straffelovens § 73. Derimod kan straffesager, hvor der bliver spørgsmål om
forvaring, jf. straffelovens § 70, fortsat ikke behandles som en tilståelsessag.
For at sagen skal kunne afgøres som en tilståelsessag, vil det være en
forudsætning, at sigtede – trods sin afvigende psykiske tilstand – forstår
sigtelsen og betydningen af samtykket til, at sagen behandles som en
tilståelsessag.
Det vil herunder også i denne nye type tilståelsessager være en ufravigelig
betingelse, at sigtede i et retsmøde afgiver en uforbeholden tilståelse, jf.
§ 831, stk. 1, indledningen, der ikke foreslås ændret. Hvis tiltalte som følge
af sin psykiske tilstand ikke er i stand hertil, eller ikke forstår betydningen
af tilståelsen eller samtykket til, at sagen behandles som en tilståelsessag,
kan sagen ikke gennemføres som en tilståelsessag.
I praksis vil der desuden være behov for, at tiltaltes psykiske tilstand er
tilstrækkeligt klarlagt til, at retten kan afsige dom om den rette
foranstaltning.
Det foreslås i
§ 831, stk. 3, 1. pkt.,
efter ”retsmødet,” at indsætte ”eller bliver
der spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69” og at tilføje
en henvisning til § 731, stk. 1, litra f.
Forslaget indebærer, at i tilståelsessager, hvor der bliver der spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69, skal forsvareren have lejlighed
til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over
for retten, inden sigtede giver samtykke til, at sagen behandles som
tilståelsessag. Forsvareren skal desuden være til stede i retten, når sigtede
giver sit samtykke. Dette gælder, både når der bliver spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69 som følge af tiltaltes psykiske
tilstand på gerningstidspunktet, og når der bliver spørgsmål herom som
følge af en ændring i tiltaltes psykiske tilstand efter gerningstidspunktet, jf.
straffelovens § 73.
Det foreslås i
§ 831, stk. 4, 1. pkt.,
efter ”retsmødet,” at indsætte ”og bliver
der ikke spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69”.
Side 197/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at § 831, stk. 4, om valgfri forsvarerbeskikkelse ikke
finder anvendelse, hvis der bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens
§§ 68 eller 69.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der obligatorisk skal
medvirke forsvarer i tilståelsessager, hvor der bliver spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§ 68 eller 69, jf. forslaget til § 731, stk. 1, litra
f (lovforslagets § 1, nr. 66), og forslaget til ændring af § 831, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 72 (§ 853)
Retsplejelovens § 853 fastslår, at medmindre andet er bestemt i loven, skal
tiltalte personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlingen,
indtil sagen er optaget til dom. Retsformanden kan dog tillade tiltalte at
forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ubetænkeligt, at
tiltalte ikke er til stede.
Det foreslås i
§ 853, 2. pkt.,
at ændre ”tillade tiltalte at forlade retten” til
”efter anmodning fra tiltalte tillade, at tiltalte ikke er til stede under
hovedforhandlingen eller en del af denne”.
Forslaget indebærer, at retsformanden som noget nyt får mulighed for at
tillade, at tiltalte slet ikke er til stede under hovedforhandlingen.
Når retsformanden giver en sådan tilladelse, er tiltalte ikke forpligtet til at
være til stede under hovedforhandlingen. Tiltaltes manglende fremmøde vil
derfor ikke være en ulovlig udeblivelse, og der vil derfor ikke kunne træffes
afgørelse om anholdelse af tiltalte som følge af tiltaltes manglende
fremmøde, ligesom tiltaltes manglende fremmøde ikke kan anses som en
tilståelse eller tillægges andre udeblivelsesvirkninger.
Retsformanden kan tilbagekalde en tilladelse efter § 853, 2. pkt., men hvis
tiltalte herefter ikke frivilligt møder – og ikke er fængslet og dermed blot vil
skulle fremstilles – vil det være nødvendigt at forkynde en indkaldelse til
retsmøde for tiltalte med lovligt varsel og med tilkendegivelse af
udeblivelsesvirkninger, før tiltaltes fortsatte udeblivelse i givet fald kan føre
til anholdelse.
Side 198/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Tilladelse til ikke at være til stede under hovedforhandlingen eller en del af
denne vil kunne gives både før hovedforhandlingen og under
hovedforhandlingen, herunder i tilfælde af tiltaltes ulovlige udeblivelse eller
lovlige forfald. Tilladelsen vil kun kunne gives efter anmodning fra tiltalte,
men det er ikke et krav, at initiativet kommer fra tiltalte. Der er dermed ikke
noget til hinder for, at retten spørger tiltalte eller forsvareren, om tiltalte vil
anmode om tilladelse til ikke at være til stede under hovedforhandlingen
eller en del af denne.
Tilladelse vil bl.a. kunne gives, hvis tiltalte på grund af psykisk lidelse ikke
ønsker at deltage i hovedforhandlingen, herunder med henblik på at skåne
den tiltalte for en situation, der grundet den psykiske lidelse er
uhensigtsmæssigt belastende for den tiltalte. Tilladelse vil dog ikke kunne
gives, hvis retsformanden finder, at tiltaltes tilstedeværelse er nødvendig af
hensyn til sagens behandling.
Tilladelse vil som nævnt forudsætte, at tiltalte anmoder om det, og det
forudsættes herved, at tiltalte har haft lejlighed til at drøfte anmodningen
med forsvareren, sådan at forsvareren kan vejlede om konsekvenserne heraf,
herunder mulige konsekvenser ved at undlade at afgive forklaring. Det vil
dermed også være en forudsætning, at tiltalte trods sin eventuelle psykiske
lidelse har en rimelig forståelse af, hvad anmodningen indebærer.
Der gælder ingen formkrav til tiltaltes anmodning, som kan fremsættes
skriftligt eller mundtligt, herunder mundtligt over for forsvareren, sådan at
denne herefter skriftligt eller mundtligt viderebringer anmodningen til
retten. Anmodningen kan herunder også fremsættes telefonisk over for
forsvareren under en pause i et retsmøde, som tiltalte er udeblevet fra, men
det er som nævnt en forudsætning, at tiltalte har en rimelig forståelse af,
hvad anmodningen indebærer, hvilket det i givet fald påhviler forsvareren
at sikre sig.
Før retsformanden tager stilling til, om tiltaltes anmodning skal
imødekommes, bør anklagemyndigheden have lejlighed til at udtale sig. Det
vil i særlige tilfælde kunne have betydning for anklagemyndighedens
førelse af sagen, at tiltalte er til stede.
Ved siden af retsformandens adgang efter § 853, 2. pkt., til efter anmodning
fra tiltalte at bestemme, at hovedforhandlingen kan gennemføres uden
tiltaltes tilstedeværelse, vil uændret gælde en adgang for retten til under
Side 199/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
ganske særlige omstændigheder at gennemføre en hovedforhandling uden
tiltaltes tilstedeværelse, når tiltalte på grund sin psykiske tilstand er ude af
stand til at forstå og følge hovedforhandlingen, jf. herved Højesterets
kendelse af 19. december 2000 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001 side
611. Under sådanne ganske særlige omstændigheder er det ikke en
betingelse, at tiltalte anmoder om tilladelse til ikke at være til stede.
Tilladelse vil også kunne gives i andre tilfælde end ved psykisk lidelse.
Tilladelse vil eksempelvis kunne gives, hvis tiltalte har dokumenteret lovligt
forfald, men til trods herfor ønsker hovedforhandlingen gennemført som
planlagt. Tilsvarende vil gælde, hvis tiltalte utilsigtet er udeblevet uden
dokumenteret lovligt forfald, og anklagemyndighedens sanktionspåstand
ikke giver mulighed for at afgøre sagen ved en udeblivelsesdom i medfør af
retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 76.
Som et yderligere eksempel kan nævnes, at der i længevarende sager
ligesom i dag vil kunne gives tilladelse til, at tiltalte ikke er til stede under
en del af hovedforhandlingen. Hvis der er flere tiltalte, vil en tiltalt f.eks.
ligesom i dag kunne få tilladelse til ikke at være til stede under de dele af
hovedforhandlingen, som ikke eller kun i ringe grad vedrører den
pågældende.
Der stilles efter forslaget ikke bestemte krav til grundlaget for en
anmodning. Retsformanden vil kunne tage stilling til en anmodning ud fra
de oplysninger, som allerede indgår i sagen, eller vil kunne beslutte, at der
f.eks. er behov for yderligere lægelig dokumentation, før der tages stilling
til anmodningen.
Spørgsmålet om tiltaltes tilstedeværelse under hovedforhandlingen bør så
vidt muligt afklares forud for hovedforhandlingen, men en anmodning om
ikke at være til stede, som forsvareren på tiltaltes vegne fremsætter ved
hovedforhandlingens start, vil også kunne imødekommes. Det bemærkes
herved, at hvis tiltalte er udeblevet og ikke straks kan bringes til stede, kan
alternativet være en udsættelse af hovedforhandlingen, hvilket både
forlænger sagsbehandlingstiden i den konkrete sag og trækker på
domstolenes ressourcer til skade for parterne i andre sager og for samfundet.
Retsplejelovens § 853 kan i medfør af retsplejelovens § 917, stk. 1, også
anvendes i landsretten med de modifikationer, der følger af de særlige regler
om behandling af ankesager i tiltaltes fravær.
Side 200/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der er ikke fastsat særlige regler om tiltaltes udeblivelse fra
anklagemyndighedens anke, der omfatter bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld, og § 853 kan i sådanne anker anvendes i samme omfang som
i 1. instans.
Retsplejelovens § 853 er derimod uden betydning for anklagemyndighedens
anke, der ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, da
tiltalte under alle omstændigheder ikke behøver at være til stede under
behandlingen af anklagemyndighedens anke, der ikke omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf. retsplejelovens § 921, stk.
2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 88. Tiltaltes ret til ikke at møde til
sådanne hovedforhandlinger følger således direkte af § 921, stk. 2, og det er
dermed overflødigt at anmode om tilladelse efter § 853, 2. pkt., til ikke at
være til stede.
Retsplejelovens § 853 viger desuden for § 920, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 86, hvorefter udgangspunktet er, at tiltaltes anke skal
afvises, hvis tiltalte trods lovlig indkaldelse udebliver uden dokumenteret
lovligt forfald. Tiltaltes anke kan undtagelsesvis behandles i tiltaltes fravær,
men dette sker i givet fald direkte i medfør af § 920, stk. 2, og reglerne i
§ 853 har ikke nogen betydning i den henseende.
I tilfælde, hvor tiltalte enten ikke er lovligt indkaldt eller har dokumenteret
lovligt forfald til hovedforhandlingen af tiltaltes anke, vil § 853 imidlertid
kunne anvendes i samme omfang som i 1. instans. Efter tiltaltes ønske vil
retsformanden, i det omfang der er beskrevet ovenfor, således kunne fritage
tiltalte fra at være til stede under hovedforhandlingen, sådan at tiltaltes anke
kan behandles i tiltaltes fravær. Har tillige anklagemyndigheden anket, og
fastholder anklagemyndigheden sin anke, vil retsformanden imidlertid
formentlig kun finde anledning til at fritage tiltalte fra at være til stede under
behandlingen af tiltaltes anke, hvis anklagemyndighedens anke samtidig
kan behandles, fordi tiltalte tillige giver samtykke til behandling af
anklagemyndighedens trods manglende lovlig indkaldelse eller
dokumenteret lovligt forfald.
Samlet vil retsplejelovens § 853 dermed i ankesager især kunne anvendes
på anklagemyndighedens bevisanke, idet anvendelse i andre ankesager vil
forudsætte, at tiltalte ikke er lovligt indkaldt eller har dokumenteret lovligt
forfald.
Side 201/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 73-77 (§ 855)
Retsplejelovens § 855 angår tilfælde, hvor tiltalte udebliver ved
begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen.
Det fremgår af § 855, stk. 1, at hvis tiltalte udebliver ved begyndelsen eller
i løbet af hovedforhandlingen, og den pågældende ikke straks kan bringes
til stede, udsættes sagen, medmindre retten beslutter at fremme
hovedforhandlingen helt eller delvis efter stk. 2 eller 3.
Det følger af § 855, stk. 2, at hvis tiltalte er udeblevet trods lovlig
indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten bestemme, at
der skal ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt, hvis retten
finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af
afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller medføre
væsentlig udsættelse af sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis tiltaltes
forsvarer er mødt.
Det følger af § 855, stk. 3, at hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring
om det, skal hovedforhandlingen i fem nærmere angivne situationer
fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes
tilstedeværelse nødvendig.
En hovedforhandling skal under disse betingelser fremmes til dom bl.a., når
tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten uden
rettens tilladelse (nr. 2), når der under sagen alene er spørgsmål om
ubetinget fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning,
rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet samtykke til
gennemførelse af hovedforhandlingen (nr. 3), og når tiltalte ikke idømmes
højere straf end ubetinget fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger, end at
en foranstaltning efter straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en
allerede idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse efter
færdselsloven eller lov om sikkerhed til søs eller erstatning (nr. 4).
Det følger af § 855, stk. 4, at medmindre tiltalte har samtykket heri, kan
hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte
har været lovligt indkaldt og det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse
Side 202/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de
forhold, som tiltalen angår.
Det foreslås i
§ 855, stk. 1,
efter ”medmindre” at indsætte ”retsformanden
tillader, at tiltalte ikke er til stede, jf. § 853, 2. pkt., eller”.
Med forslaget præciseres, at en hovedforhandling ikke skal udsættes, når
tiltaltes manglende tilstedeværelse er i overensstemmelse med en tilladelse
fra retsformanden efter § 853, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
72, til ikke at være til stede under hovedforhandlingen eller en del af denne.
Dette gælder også, når retsformandens tilladelse efter § 853, 2. pkt., først
gives, efter at tiltalte er udeblevet.
Det foreslås at ændre
§ 855, stk. 3, nr. 2,
så bestemmelsen gælder, når tiltalte
efter at være mødt ved sagens begyndelse a) har forladt retten uden
retsformandens tilladelse eller b) er udeblevet senere under
hovedforhandlingen.
Forslaget viderefører med litra a den gældende bestemmelse i stk. 3, nr. 2,
med den ændring, at litra a angiver, det er uden retsformandens fremfor uden
rettens tilladelse, at tiltalte har forladt retten. Ændringen skyldes, at
kompetencen til at tillade, at tiltalte forlader retten både efter gældende ret
og efter forslaget tilkommer retsformanden, jf. retsplejelovens § 853, 2. pkt.,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 72.
Denne del af bestemmelsen vil uændret gå ud på, at hovedforhandlingen på
anklagemyndighedens begæring skal gennemføres til dom i tiltaltes fravær,
hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når tiltalte efter at
være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten uden retsformandens
tilladelse.
Der vil ikke gælde nogen begrænsninger i, hvilken sanktion der kan
idømmes i tiltaltes fravær i medfør af det foreslåede § 855, stk. 3, nr. 2, litra
a.
Hvis tiltalte har forladt retten med retsformandens tilladelse i medfør af
§ 853, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 72, følger det af den
foreslåede affattelse af § 855, stk. 1, at sagen ikke skal udsættes, og § 855,
stk. 3, er dermed ikke relevant. Hovedforhandlingen vil nemlig i denne
Side 203/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
situation allerede i medfør af § 855, stk. 1, kunne fremmes til dom i tiltaltes
fravær.
Det foreslåede § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, indebærer, at hovedforhandlingen
fremover som noget nyt også vil kunne fremmes til dom i tiltaltes fravær,
når en tiltalt, der var mødt ved hovedforhandlingens begyndelse, udebliver
på en senere retsdag under hovedforhandlingen.
Hovedforhandlingen skal også i denne situation fremmes til dom i tiltaltes
fravær, hvis anklagemyndigheden begærer det, og retten ikke finder tiltaltes
tilstedeværelse nødvendig, jf. § 855, stk. 3, indledningen, der ikke foreslås
ændret.
Det vil desuden være en betingelse, at tiltalte ikke har dokumenteret lovligt
forfald, at tiltalte er lovligt indkaldt til retsmødet, og at det fremgår af
indkaldelsen, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre,
at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. nedenfor om
forslaget til ændring af § 855, stk. 4.
Der vil ikke gælde nogen begrænsninger i, hvilken sanktion der kan
idømmes i tiltaltes fravær i medfør af det foreslåede § 855, stk. 3, nr. 2, litra
b.
Det foreslås, at hvis sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, skal der
beskikkes offentlig forsvarer, når sager, hvor der er spørgsmål om
fængselsstraf, fremmes i medfør af det foreslåede § 855, stk. 3, nr. 2, litra b,
jf. lovforslagets § 1, nr. 67 (retsplejelovens § 731, stk. 1, litra j).
Det foreslås endvidere, at når forsvareren begærer det, kan tilførsler til
politiets rapporter om forklaringer, som tiltalte har afgivet til politiet om
sigtelsen, benyttes som bevismidler under hovedforhandlingen af sager, der
fremmes i medfør af det foreslåede § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 67 (retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 6).
Det foreslås endelig, at hvis sagen i medfør af den foreslåede § 855, stk. 3,
nr. 2, litra b, er fremmet i tiltaltes fravær, kan domfældte under nærmere
angivne omstændigheder begære sagen genoptaget, jf. lovforslagets § 1,
nr. 67 (retsplejelovens § 987, stk. 3).
Det foreslås at ophæve
§ 855, stk. 3, nr. 3.
Side 204/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Hvis tiltalte med retsformandens tilladelse i medfør af § 853, 2. pkt., som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 72, ikke er mødt til hovedhandlingen eller
en del heraf, følger det af den foreslåede affattelse af § 855, stk. 1, at sagen
ikke skal udsættes. Hovedforhandlingen kan dermed allerede i medfør af
denne bestemmelse fremmes til dom i tiltaltes fravær.
Den gældende bestemmelse i § 855, stk. 3, nr. 3, kan derfor ophæves som
overflødig ved siden af den mere vidtgående ordning efter § 853, 2. pkt., og
§ 855, stk. 1.
Det bemærkes herved også, at § 853, 2. pkt., og § 855, stk. 1, i modsætning
til det gældende § 855, stk. 3, nr. 3, hverken kræver en begæring fra
anklagemyndigheden eller er begrænset til bestemte sanktioner.
Det foreslås i
§ 855, stk. 3, nr. 4,
der bliver nr. 3, at ændre 6 måneder til 1
år.
Forslaget indebærer, at en tiltalt, der udebliver uden dokumenteret lovligt
forfald, fremover på anklagemyndighedens begæring, hvis retten ikke finder
tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, kan idømmes en straf på op til fængsel i
1 år mod 6 måneder efter gældende ret.
Bestemmelsen videreføres i øvrigt uden ændringer, herunder således at
tiltalte endvidere kan idømmes bøde og erstatning samt de i bestemmelsen
opregnede andre retsfølger, dvs. konfiskation, udvisning, frakendelse efter
færdselsloven eller lov om sikkerhed til søs, og at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede idømt
foranstaltning.
Det foreslås i
§ 855, stk. 4,
at ændre ”Medmindre tiltalte har samtykket heri,
kan hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis
tiltalte” til ”Hovedforhandlingen kan kun gennemføres i medfør af stk. 3,
nr. 2, litra b, eller nr. 3, hvis tiltalte er udeblevet uden dokumenteret lovligt
forfald og”.
Med forslaget ophæves muligheden for, at tiltalte kan samtykke i, at sagen
gennemføres i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4 (fremover nr. 3), selv om tiltalte
ikke har været lovligt indkaldt eller det ikke fremgik af indkaldelsen, at
Side 205/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
Denne ændring har sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 853, 2.
pkt., og § 855, stk. 1, som indfører en videregående adgang til med tiltaltes
samtykke og retsformandens tilladelse at gennemføre straffesagen til dom i
tiltaltes fravær. Den foreslåede ordning efter § 853, 2. pkt., og § 855, stk. 1,
kræver således ikke anklagemyndighedens begæring og er ikke begrænset
til bestemte sanktioner. Den eksisterende samtykkeordning efter § 855, stk.
3, nr. 4, jf. stk. 4, foreslås derfor ophævet som overflødig.
Med forslaget lovfæstes det endvidere, at sagen ikke kan gennemføres i
medfør af § 855, stk. 3, nr. 4 (fremover nr. 3), hvis tiltalte har dokumenteret
lovligt forfald. Dokumentation for lovligt forfald skal foreligge ved
retsmødets begyndelse, dvs. dokumentationen skal enten være sendt til og
modtaget i retten før retsmødets begyndelse eller kunne fremlægges af
forsvareren ved retsmødets begyndelse.
Da sagen kun kan fremmes til dom i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4 (fremover
nr. 3), på anklagemyndighedens begæring, vil anklagemyndigheden kunne
begære sagen udsat, selv om der ikke ved retsmødets begyndelse foreligger
dokumentation for lovligt forfald. Anklagemyndigheden kan herunder
eventuelt finde det hensigtsmæssigt med en kortere udsættelse med henblik
på at oplyse baggrunden for tiltaltes udeblivelse nærmere, hvis lovligt
forfald er sandsynliggjort, men ikke dokumenteret.
Det forudsættes endvidere, at retten ikke vil være forpligtet til at gennemføre
sagen til dom i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4 (fremover nr. 3), hvis der, før
sagen optages til dom, fremkommer dokumentation for tiltaltes lovlige
forfald. I denne situation vil tiltalte, hvis tiltalte endvidere af tiltalte
utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at dokumentere
lovligt forfald, have et ubetinget krav på genoptagelse af sagen, jf.
retsplejelovens § 987, stk. 3. Retten vil på den baggrund kunne finde det
hensigtsmæssigt at udsætte sagen med henblik på, at tiltalte, når denne ikke
længere har lovligt forfald, kan møde i retten og afgive forklaring, hvis
tiltalte ønsker det, samt få det sidste ord. Tiltalte vil ikke have krav på
gentagelse af bevisførelsen, men hvis tiltalte vælger at afgive forklaring, vil
det rent praktisk være nødvendigt, at anklagemyndigheden og forsvareren
gentager deres afsluttende bemærkninger, selv om disse måtte være afgivet
tidligere. Retten vil omvendt også efter en samlet vurdering kunne finde det
Side 206/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
mere hensigtsmæssigt på anklagemyndighedens begæring at gennemføre
sagen til dom, selv om der i mellemtiden er fremkommet dokumentation for
tiltaltes lovlige forfald.
Det bemærkes, at når dokumentation for tiltaltes lovlige forfald ikke
foreligger ved retsmødets begyndelse, kan der under alle omstændigheder
efter de nærmere regler i § 855, stk. 2, ske afhøring af vidner og skønsmænd,
der er indkaldt til at afgive forklaring på den pågældende retsdag, uanset om
dokumentation for lovligt forfald fremkommer i løbet af dagen.
Med forslaget gøres reglen i § 855, stk. 4, endvidere anvendelig på tilfælde,
der er omfattet af det foreslåede nye § 855, stk. 3, nr. 2, litra b.
Det betyder, at det er en forudsætning for i medfør af det foreslåede § 855,
stk. 3, nr. 2, litra b, på anklagemyndighedens begæring at gennemføre sagen
til dom i tiltaltes fravær, når en tiltalt, der er mødt ved sagens begyndelse,
udebliver på en senere retsdag under hovedforhandlingen, at tiltalte er
udeblevet på den pågældende senere retsdag uden dokumenteret lovligt
forfald og har været lovligt indkaldt til det pågældende retsmøde og det af
indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan
medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
Tiltalte kan være indkaldt til det senere retsmøde i den oprindelige
indkaldelse til hovedforhandlingen, hvis det af denne indkaldelse fremgik,
at hovedforhandlingen var fastsat til bl.a. denne dato. Er der ændret i datoen
for retsmødet siden den oprindelige indkaldelse, er det en betingelse, at
indkaldelse til retsmødet forkyndes for tiltalte. Dette kan ske mundtligt i et
retsmøde, hvor tiltalte er til stede, eller hvortil tiltalte er lovligt indkaldt og
ikke har dokumenteret lovligt forfald, jf. retsplejelovens § 162. Det vil
samtidig skulle tilkendegives, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt
forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
Er tiltalte ikke til stede i retsmødet, skal retten også efterfølgende give
tiltalte særskilt meddelelse om den ændrede dato, jf. retsplejelovens § 162,
stk. 2, 2. pkt., normalt med Digital Post eller i mangel heraf med almindelig
post. Har tiltalte hverken Digital Post eller kendt adresse, er en forkyndelse
i medfør af retsplejelovens § 162, stk. 2, 1. pkt., ikke desto mindre gyldig,
og § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, vil kunne anvendes. Det følger imidlertid af
retsplejelovens § 987, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 67 og 95,
Side 207/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
at tiltalte vil have ret til genoptagelse af sagen, hvis tiltalte faktisk ikke har
været bekendt med datoen for retsmødet.
Retsplejelovens § 855 kan i medfør af retsplejelovens § 917, stk. 1, også
anvendes i landsretten med hensyn til behandlingen af
anklagemyndighedens anke, der omfatter bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld.
Retsplejelovens § 855 er derimod uden betydning for anklagemyndighedens
anke, der ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, og for
tiltaltes anke, hvad enten tiltaltes anke omfatter bedømmelsen af beviserne
for tiltaltes skyld eller ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld.
Dette skyldes, at anklagemyndighedens anke, der ikke omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, under alle omstændigheder –
dvs. uanset reglerne i § 855 – kan behandles i tiltaltes fravær, når tiltalte er
lovligt indkaldt og ikke har dokumenteret lovligt forfald, jf. retsplejelovens
§ 921, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 88.
Hvad angår tiltaltes anke, er udgangspunkt, at tiltaltes anke skal afvises, hvis
tiltalte trods lovlig indkaldelse udebliver uden dokumenteret lovligt forfald,
jf. retsplejelovens § 920, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 86.
Tiltaltes anke kan undtagelsesvis behandles i tiltaltes fravær, men dette sker
i givet fald direkte i medfør af § 920, stk. 2, og reglerne i § 855 har ikke
nogen betydning i den henseende.
Samlet set anvendes retsplejelovens § 855 i ankesager dermed kun på
anklagemyndighedens bevisanke.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 78 (§ 896 a)
Retsplejelovens § 896 a angår den forenklede bødesagsproces.
I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf
end bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive overfor
sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig
Side 208/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale en i bødeforelægget angivet bøde, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1.
Justitsministeren kan i medfør af retsplejelovens § 832, stk. 5, fastsætte
regler om konfiskation efter tilsvarende regler som i retsplejelovens § 832,
stk. 1. Den tilsvarende anvendelse indebærer, at konfiskation kan vedtages
udenretligt, hvis sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og er
indforstået med konfiskationen, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A,
spalte 2914.
Bemyndigelsen i § 832, stk. 5 er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Efter
bekendtgørelsen kan sigtede i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes
at ville medføre højere straf end bøde, og hvor den sigtede erklærer sig
skyldig i overtrædelsen, vedtage udenretlig konfiskation af en række
opregnede genstande og af pengeudbytte indvundet ved lovovertrædelsen.
Hvis en sigtet i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen vedtager en
bøde og eventuelt konfiskation, kan sigtede inden 14 dage fra vedtagelsen
tilbagekalde sin vedtagelse ved meddelelse til politiet, jf. retsplejelovens
§ 832 a, stk. 2. Sigtede kan derimod ikke tilbagekalde en vedtagelse, der
sker senere og altså ikke i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen.
Vedtages et bødeforelæg ikke, eller tilbagekaldes vedtagelsen i medfør af
retsplejelovens § 832 a, stk. 2, indbringer anklagemyndigheden sagen for
retten, jf. retsplejelovens § 896.
Retten kan efter den forenklede bødesagsproces i retsplejelovens § 896 a
uden afholdelse af retsmøde behandle sager, hvor der er udstedt
bødeforelæg, hvis 1) det i bødeforlægget er angivet, at den pågældende, hvis
bødeforlægget ikke vedtages, eller hvis vedtagelsen tilbagekaldes, jf. § 832
a, stk. 2, uden yderligere varsel kan blive dømt for det forhold, som
bødeforlægget angår, uden mulighed for anke, jf. § 902, medmindre den
pågældende inden for den frist, der er fastsat i bødeforlægget, har anmodet
om, at sagen behandles ved retsmøde, og 2) den pågældende ikke rettidigt
har fremsat anmodning som nævnt i nr. 1.
Det følger desuden af retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 3, at når der ikke
under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde, skal retten, medmindre
omstændighederne taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har
Side 209/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte har undladt
at anmode om retsmøde efter § 896 a.
Det betyder, at når et bødeforelæg ikke vedtages, og sigtede ikke anmoder
om, at sagen behandles ved et retsmøde, skal der som udgangspunkt ikke
føres bevis for tiltaltes skyld, idet tiltalte som udgangspunkt anses som
skyldig, når denne ikke har anmodet om et retsmøde.
Retsplejelovens § 896 a og forarbejderne til bestemmelsen omtaler ikke
sager, hvor der er påstand om konfiskation, men i praksis anvendes den
forenklede bødeproces også på konfiskation, som er medtaget i
bødeforelægget i medfør af regler udstedt med hjemmel i retsplejelovens §
832, stk. 5.
Det foreslås i
§ 896 a
efter ”bødeforelæg” at indsætte ”om vedtagelse af
bøde og eventuelt konfiskation eller frakendelse i medfør af færdselsloven”.
Med forslaget præciseres det gennem henvisningen til konfiskation, at den
forenklede bødesagsproces kan anvendes på bødeforelæg vedrørende
konfiskation, når lovovertrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end
bøde, jf. retsplejelovens § 832, stk. 5, jf. stk. 1. Det betyder, at der i den
forenklede bødesagsproces kan ske konfiskation ved dom, i det omfang
konfiskation kan vedtages udenretligt, når lovovertrædelsen ikke medfører
højere straf end bøde.
Det bemærkes, at hvis sigtede vedtager konfiskation udenretligt, f.eks.
konfiskation af euforiserende stoffer, som sigtede findes i besiddelse af, og
ikke tilbagekalder vedtagelsen i medfør af retsplejelovens § 832 a, stk. 2,
skal krav om konfiskation ikke medtages i anklageskriftet eller dommen, da
konfiskation i så fald allerede er sket.
Forslaget er endvidere for så vidt angår henvisningen til frakendelse i
medfør af færdselsloven en konsekvens af forslaget om, at retsplejelovens
§ 897, stk. 1, fremover også skal gælde i bødesager om frakendelse i medfør
af færdselsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 (ophævelse af færdselslovens
§ 119, stk. 1, 2. pkt.).
Når retsplejelovens § 897, stk. 1, fremover vil gælde i bødesager om
frakendelse i medfør af færdselsloven, indebærer det, at den forenklede
bødeproces efter retsplejelovens § 896 a også vil kunne anvendes, når
Side 210/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
bødeforelægget i medfør af færdselslovens § 119 a, stk. 1 og 2, der ikke
foreslås ændret, tillige indeholder en tilkendegivelse om vedtagelse af
frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre
lille knallert.
I konsekvens heraf foreslås det at indsætte en henvisning til frakendelse i
medfør af færdselsloven i retsplejelovens § 896 a.
Det foreslås, at den foreslåede ændring vedrørende bødeforelæg om
frakendelse i medfør af færdselsloven skal gælde for bødeforelæg, som er
udstedt af politiet efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 79 (§ 902, stk. 1)
Retsplejelovens § 902, stk. 1, angår anklagemyndighedens adgang til at
anke byretsdomme i straffesager. Det fremgår af bestemmelsen, at
anklagemyndigheden kun kan anke, når der efter loven kan idømmes andre
offentligretlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen,
medmindre anken er til fordel for tiltalte.
Det foreslås i
§ 902, stk. 1,
at ændre ”eller konfiskation” til ”, konfiskation
eller frakendelse efter færdselsloven”.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden fremover ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne anke til skade for tiltalte, alene
fordi der efter loven kan idømmes frakendelse efter færdselsloven for
lovovertrædelsen. Det vil fremover være en betingelse for
anklagemyndighedens
anke
til
skade
for
tiltalte
uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse, at der efter loven kan idømmes andre
offentligretlige følger end bøde, konfiskation eller frakendelse efter
færdselsloven for lovovertrædelsen.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af § 902, stk. 1, skal finde anvendelse
på anke af domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Side 211/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 80 og 81 (§ 902, stk. 2 og 3)
Retsplejelovens § 902, stk. 2 og 3, angår tiltaltes adgang til at anke
byretsdomme i straffesager. Det fremgår af bestemmelsen, at tiltalte kun kan
anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt 1) mere end 20
dagbøder, 2) en bøde på over 6.000 kr., 3) konfiskation af genstande af
tilsvarende værdi eller 4) andre offentligretlige følger. Hvis sagen er
fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte dog i de
4 angivne situationer anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i byretten.
Det må antages, at tiltalte i bestemmelsens forstand har ”givet møde”, bl.a.
når tiltalte i en sag uden lægdommere har givet en person fuldmagt til at
møde for sig i medfør af § 897, stk. 4, og når tiltalte har givet samtykke til,
at sagen afgøres i tiltaltes fravær i medfør af § 855, stk. 3, nr. 3. Dette
fremgår henholdsvis modsætningsvis af Østre Landsrets kendelse af 6. april
2005 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2005 side 2310 og af Østre
Landsrets kendelse af 14. december 2012 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2013 side 961.
Det foreslås at ændre
§ 902, stk. 2,
så tiltalte kun kan anke, når tiltalte er
idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfiskation eller frakendelse
efter færdselsloven, eller når tiltalte uden anvendelse af § 897, stk. 1, er
idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for mere end
20.000 kr.
Endvidere foreslås det at ophæve
§ 902, stk. 3.
Forslagene indebærer, at tiltalte fremover kan anke en straffedom til
landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis tiltalte ved
dommen er idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfiskation eller
frakendelse efter færdselsloven. Dette gælder også, når sagen er afgjort uden
tiltaltes tilstedeværelse.
Forslagene indebærer endvidere, at tiltalte fremover kan anke en straffedom
til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis tiltalte ved
dommen er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for
mere end 20.000 kr., forudsat at tiltalte ikke er dømt som udebleven i medfør
Side 212/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
af § 897, stk. 1, hvis anvendelsesområde ved lovforslagets § 4, nr. 1, udvides
til også at omfatte sager med frakendelse efter færdselsloven.
Forslagene indebærer bl.a., at tiltalte ikke længere uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne anke en straffedom til
landsretten, når tiltalte er idømt frakendelse efter færdselsloven, medmindre
tiltalte endvidere er idømt bøde eller konfiskation over den foreslåede
beløbsgrænse uden anvendelse af § 897, stk. 1, eller tiltalte er idømt andre
offentligretlige følger, eksempelvis fængsel.
Forslagene indebærer endvidere, at den gældende beløbsgrænse på 6.000 kr.
for anke af bøde eller konfiskation uden Procesbevillingsnævnets tilladelse
forhøjes til 20.000 kr.
Endvidere vil der fremover ikke gælde en særlig grænse for at skulle have
Procesbevillingsnævnets tilladelse, når en bødestraf er udmålt i dagbøder.
Fremover vil det afgørende være om den samlede bødestraf, som er idømt
ved dommen, er fastsat til højst 20.000 kr. eller til mere end 20.000 kr.
Som eksempel kan nævnes, at tiltalte, når tiltalte ikke er dømt som
udebleven i medfør af retsplejelovens § 897, stk. 1, fremover uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne anke en dom, hvor tiltalte er
idømt 20 dagbøder hver på 1.200 kr., da den samlede bødestraf i dette
eksempel er 20 gange 1.200 kr., dvs. 24.000 kr., og dermed mere end 20.000
kr. Som et andet eksempel kan nævnes, at tiltalte derimod ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne anke en dom, hvor tiltalte er
idømt 30 dagbøder hver på 600 kr., da den samlede straf i dette eksempel er
18.000 kr.
Den foreslåede beløbsgrænse på 20.000 kr. vil ligesom den gældende
beløbsgrænse på 6.000 kr. gælde for såvel bøde som konfiskation, sådan at
tiltalte kan anke uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis enten en
idømt bøde eller en idømt konfiskation overstiger beløbsgrænsen. Når enten
en idømt bøde eller en idømt konfiskation overstiger den foreslåede
beløbsgrænse, vil tiltalte kunne anke dommen i sin helhed eller en hvilken
som helst del af denne. Hvis tiltalte er idømt en samlet bøde på 25.000 kr.
og konfiskation for 5.000 kr., vil tiltalte altså uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse kunne anke dommen alene for så vidt angår konfiskationen, hvis
tiltalte ønsker dette. Hvis tiltalte ud over bøde eller konfiskation over den
foreslåede beløbsgrænse er idømt frakendelse efter færdselsloven, kan
Side 213/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
tiltalte også uden Procesbevillingsnævnets tilladelse anke alene spørgsmålet
om frakendelse, hvis tiltalte ønsker dette.
Med forslagene præciseres det, at reglen om anke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse ved konfiskation over en beløbsgrænse
ikke alene gælder for konfiskation af genstande, men for alle former for
konfiskation. Det vil være den samlede værdi af konfiskationen, der er
afgørende i forhold til beløbsgrænsen, og når den samlede værdi af
konfiskationen overstiger beløbsgrænsen, kan tiltalte som nævnt uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse anke en hvilken som helst del af
dommen, herunder eksempelvis konfiskationen af en bestemt genstand, hvis
værdi ikke overstiger beløbsgrænsen.
Beløbsgrænsen vil gælde for hver tiltalt for sig, hvis der er flere tiltalte i
sagen. Dette vil gælde både for bøde og konfiskation.
Når tiltalte er idømt bøde eller konfiskation over beløbsgrænsen, men ikke
er idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfiskation eller fraken-
delse efter færdselsloven, vil tiltalte ikke kunne anke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis tiltalte er dømt som udebleven i
medfør af § 897, stk. 1, hvis anvendelsesområde ved lovforslagets § 4, nr.
1, som nævnt udvides til også at omfatte sager med frakendelse efter
færdselsloven.
Tiltalte vil ikke i den foreslåede bestemmelses forstand være dømt med
anvendelse af § 897, stk. 1, hvis tiltalte har givet møde ved en person med
fuldmagt i medfør af § 897, stk. 4, der ikke foreslås ændret. I sådanne
tilfælde vil tiltalte således kunne anke uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse, når tiltalte er idømt bøde eller konfiskation over 20.000 kr.
Det vil ikke have betydning for tiltaltes adgang til at anke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse, at sagen efter andre bestemmelser end §
897, stk. 1, er afgjort uden tiltaltes tilstedeværelse. Hvis tiltalte har fået
retsformandens tilladelse til ikke at være til stede i medfør af § 853, 2. pkt.,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 72, eller hvis sagen er fremmet til dom
uden tiltaltes tilstedeværelse i medfør af § 855, stk. 3, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 74-76, vil tiltalte kunne anke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse, når tiltalte er idømt bøde eller
konfiskation over 20.000 kr.
Side 214/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 902, stk. 2 og 3, skal finde
anvendelse på anke af domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 82 (§ 902, stk. 4)
Retsplejelovens § 902, stk. 4, fastsætter, at afgørelser efter §§ 899 og 900
ikke kan indbringes for højere ret. § 899 angår indenretlig vedtagelse af bøde
eller konfiskation, og § 900 angår advarsel.
Det fremgår af § 903, stk. 3, at reglerne i § 903, stk. 1 og 2, om anke med
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet finder tilsvarende anvendelse på
afgørelser efter §§ 899 og 900.
Ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021 blev der indført mulighed for, at
anklagemyndigheden uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet kan anke
domme, hvor der efter loven ikke kan idømmes andre offentligretlige følger
end bøde og konfiskation for lovovertrædelsen, når anken er til fordel for
tiltalte, jf. retsplejelovens § 902, stk. 1.
Justitsministeriet fandt det ikke hensigtsmæssigt, at der i disse sager skulle
indhentes tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at kunne anke, da nævnet
som udgangspunkt måtte forventes at meddele tilladelsen, og da kravet
derfor blev et unødvendigt sagsskridt, som var ressourcetungt og trak
afgørelsen af sagerne i langdrag, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 212
som fremsat, side 38.
Lovændringen i 2021 gav ikke mulighed for, at anklagemyndigheden til
fordel for tiltalte kunne anke en indenretlig bødevedtagelse eller en advarsel
uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. herved Østre Landsrets
kendelse af 14. april 2023 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2023 side
2938.
Det er imidlertid heller ikke i disse tilfælde hensigtsmæssigt, at
anklagemyndigheden skal indhente tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for
at kunne anke til fordel for tiltalte.
Side 215/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås på den baggrund i
§ 902, stk. 4,
der bliver stk. 3, at indsætte
”medmindre anklagemyndigheden anker til fordel for tiltalte”.
Forslaget indebærer, at anklagemyndigheden fremover uden tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet vil kunne anke indenretlige bødevedtagelser og
advarsler efter §§ 899 og 900, når anken er til fordel for tiltalte.
Tilsvarende vil gælde indenretlige vedtagelser af frakendelse i medfør af
færdselsloven efter færdselslovens § 119 a, stk. 4, da færdselsloven ikke
indeholder særlige regler om anke og retsplejelovens regler finder
tilsvarende anvendelse, jf. Østre Landsrets kendelse af 16. december 2010
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 942.
Der foreslås ikke nogen overgangsregler med hensyn til den foreslåede
ændring af § 902, stk. 4, der bliver stk. 3, og anklagemyndigheden vil fra
lovens ikrafttræden kunne anke til fordel for tiltalte i medfør af
bestemmelsen, også når afgørelsen efter §§ 899 eller 900 er truffet før lovens
ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 83 og 84 (§ 903)
Retsplejelovens § 903 angår tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til at anke
en straffedom til landsretten.
Det foreslås i
§ 903, stk. 1,
at ændre henvisningen til § 902, stk. 1-3, til en
henvisning til § 902, stk. 1 og 2.
Det foreslås endvidere i
§ 903, stk. 3,
at ændre henvisningen til § 902, stk.
4, til en henvisning til § 902, stk. 3.
Forslagene er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 902, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 81, som medfører, at det gældende § 902, stk. 4, bliver
§ 902, stk. 3.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 903 – ligesom den foreslåede
ophævelse af § 902, stk. 3 – skal finde anvendelse på anke af domme, der
afsiges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, og
bemærkningerne hertil.
Side 216/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 85 (§ 917, stk. 1)
Retsplejelovens § 917, stk. 1, angår ankesager i landsretten, der omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld (bevisanker). Det fremgår af
§ 917, stk. 1, 3. pkt., at §§ 926-930 a ikke finder anvendelse på bevisanker.
Det foreslås i
§ 917, stk. 1, 3. pkt.,
at ændre henvisningen til §§ 926-930 a
til en henvisning til §§ 926-930 b.
Forslaget indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i § 930 b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 89, om afgørelse uden mundtlig hovedforhandling ikke
finder anvendelse, når anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 86 og 87 (§ 920, stk. 2 og 3)
Retsplejelovens § 920 angår ankesager i landsretten.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at hvis tiltalte udebliver uden
dokumenteret lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte,
afviser retten ved kendelse tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis
finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at muligheden for
undtagelsesvis at fremme sagen i tiltaltes fravær forudsættes administreret
restriktivt og vil navnlig kunne være relevant i tilfælde, hvor landsretten
skønner, at byrettens afgørelse er åbenbart urigtig, eksempelvis hvis tiltalte
ved den indankede dom er idømt frihedsstraf i en situation, hvor der efter
fast praksis alene udmåles bødestraf, og sagen derfor af
retssikkerhedsmæssige grunde bør behandles uanset tiltaltes fravær. Der
henvises til Folketingstidende 2020-21, A, L 212 som fremsat, side 66.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at retten endvidere ved kendelse kan
afvise tiltaltes anke, hvis indkaldelse på grund af tiltaltes forhold ikke på
sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte. Afvisning kan ske forud
Side 217/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
for hovedforhandlingen. Før der træffes afgørelse om afvisning af en anke,
skal tiltaltes forsvarer og anklagemyndigheden have adgang til at udtale sig
om spørgsmålet og gives frist for deres eventuelle bemærkninger, hvorefter
retten træffer afgørelse.
Det foreslås i
§ 920, stk. 2,
efter ”Udebliver tiltalte” at indsætte ”fra et
retsmøde under hovedforhandlingen”.
Det foreslås desuden i
§ 920, stk. 3, 1. pkt.,
efter ”indkaldelse” at indsætte
”til hovedforhandlingen”.
Med forslagene præciseres det, at reglerne i § 920, stk. 2 og 3, om afvisning
af tiltaltes anke angår tiltaltes udeblivelse fra et retsmøde under hovedfor-
handlingen henholdsvis manglende mulighed for indkaldelse til
hovedforhandlingen på grund af tiltaltes forhold.
Bestemmelsen i § 920, stk. 2, vil uændret være obligatorisk i den forstand,
at retten af egen drift skal afvise tiltaltes anke, når tiltalte trods lovligt
indkaldelse er udeblevet fra et retsmøde under hovedforhandlingen uden
dokumenteret lovligt forfald, medmindre det i bestemmelsens forstand
undtagelsesvis er nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.
Anklagemyndigheden og forsvareren kan fremføre synspunkter om,
hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse i en given situation, men
bestemmelsen skal anvendes af retten af egen drift, når betingelserne er
opfyldt, uanset hvordan anklagemyndigheden eller forsvareren stiller sig til
sagen.
Det bemærkes, at når tiltaltes anke undtagelsesvis fremmes i tiltaltes fravær,
sker dette direkte i medfør af § 920, stk. 2. Det er således i givet fald for
behandlingen af tiltaltes anke i tiltaltes fravær uden betydning, om
betingelserne i § 855 måtte være opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at der
i en sag, der i medfør af § 920, stk. 2, fremmes i tiltaltes fravær, ikke gælder
de øvre grænser for, hvad straffen kan fastsættes til, som i nogle situationer
gælder efter § 855. Det er imidlertid alene tiltaltes anke, der kan fremmes i
tiltaltes fravær i medfør af § 920, stk. 2, så hvis ankesagen alene i medfør af
§ 920, stk. 2, fremmes i tiltaltes fravær, kan landsretten ikke idømme en
strengere straf end ved byretten, jf. retsplejelovens § 924, der ikke foreslås
ændret. Anklagemyndighedens anke, der ikke omfatter bedømmelsen af
beviserne for tiltaltes skyld, kan imidlertid altid fremmes i tiltaltes fravær –
forudsat at tiltalte er lovligt indkaldt og ikke har dokumenteret lovligt forfald
Side 218/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
– i medfør af retsplejelovens § 921, stk. 2, som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 88. Har anklagemyndigheden tillige anket til skærpelse, kan
landsretten således, når tiltaltes anke behandles i tiltaltes fravær i medfør af
§ 920, stk. 2, også fastsætte en strengere straf end ved byrettens dom.
Bestemmelserne i § 920, stk. 2 og 3, angår uændret alene tiltaltes anke,
herunder tiltaltes kontraanke. Anklagemyndighedens anke, herunder
anklagemyndighedens kontraanke, påvirkes ikke af en afvisning af tiltaltes
anke i medfør af § 920, stk. 2 eller 3.
Anklagemyndigheden kan vælge at frafalde sin anke, hvorved hele
ankesagen bortfalder og byrettens dom står ved magt, hvis tiltaltes anke
afvises i medfør af § 920, stk. 2 eller 3.
Vælger anklagemyndigheden derimod at fastholde sin anke, afhænger
retsstillingen af, om anklagemyndighedens anke omfatter bedømmelsen af
beviserne for tiltaltes skyld eller ikke omfatter bedømmelsen af beviserne
for tiltaltes skyld.
Omfatter anklagemyndighedens anke ikke bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld, behøver tiltalte ikke at være til stede, for at anken kan
behandles, jf. retsplejelovens § 921, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
88. Det bemærkes, at uanset at tiltaltes egen anke er afvist, kan forsvareren
under anklagemyndighedens udmålingsanke til skærpelse gøre gældende, at
straffen er fastsat for højt. Med den begrænsning, at landsretten ikke kan
prøve byrettens bevisresultatet, kan landsretten også ubundet af parternes
strafpåstande fastsætte en straf, der ligger både højere og lavere end
byrettens dom.
Det betyder, at tiltaltes udeblivelse og den deraf følgende afvisning af
tiltaltes anke ikke får nogen praktisk betydning, hvis tiltaltes nu afviste anke
ikke omfattede bevisbedømmelsen og anklagemyndigheden fastholder sin
udmålingsanke til skærpelse.
Omfatter anklagemyndighedens anke bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld, gælder de samme regler om sagens behandling i tiltaltes fravær som
i 1. instans, da der for bevisanker ikke er fastsat særlige regler med hensyn
hertil. Henvisningen i retsplejelovens § 917, stk. 1, til kapitel 77-79 omfatter
således bl.a. retsplejelovens §§ 853 og 855, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 72-77, der dermed også finder anvendelse på anklagemyndighedens
Side 219/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
bevisanke, jf. herved også lovforslagets § 1, nr. 88 (retsplejelovens § 921,
stk. 2), og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 88 (§ 921)
Retsplejelovens § 921 vedrører tiltaltes deltagelse i retsmøder under
ankesager. Bestemmelsen angår direkte ankesager i landsretten, men finder
ifølge § 936, stk. 1, tilsvarende anvendelse i ankesager i Højesteret.
Retsplejelovens § 921, stk. 1, fastslår, at tiltalte har ret til at deltage i
retsmøder vedrørende behandling af anken.
Det fremgår af § 921, stk. 2, at hvis anklagemyndighedens anke eller
kontraanke ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan sagen behandles,
selv om tiltalte ikke møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis tiltaltes
forsvarer er mødt.
I forarbejderne til lov nr. 1169 af 8. juni 2021, hvorved bl.a. § 920, stk. 2,
og § 921, stk. 2, fik deres nuværende affattelse, anføres bl.a. følgende om
tilfælde, hvor tiltaltes anke i medfør af § 920, stk. 2, afvises på grund af
tiltaltes udeblivelse, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 212 som fremsat,
side 66:
”Det vil fortsat være muligt at gennemføre en ankesag i de
tilfælde, hvor anklagemyndigheden har anket eller kontraanket,
og hvor anken ikke vedrører beviserne for tiltaltes skyld, selvom
tiltalte ikke er fremmødt, jf. retsplejelovens § 855 og § 921, stk.
2. Omvendt vil det – som i dag – ikke være muligt at fremme en
sag i tiltaltes fravær, hvor en anke eller kontraanke fra
anklagemyndigheden omfatter beviserne for tiltaltes skyld, jf.
herved Østre Landsrets kendelse gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2018, s. 1280 ff. (U. 2018.1280).”
Retspraksis har imidlertid både før og efter lovændringen i 2021 været delt
med hensyn til forholdet mellem § 921, stk. 2, der efter ordlyden angår
ankesager – og siden 2021 alene anke iværksat af anklagemyndigheden –
der ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, og § 917,
stk. 1, om, at bevisanker behandles og afgøres efter reglerne i kapitel 77-79
– hvilket bl.a. omfatter § 855 – medmindre andet er bestemt i kapitel 82 om
anke til landsretten. I nogle afgørelser har det således været antaget, at § 855
Side 220/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
ikke kunne anvendes i ankesager, mens andre afgørelser har anvendt § 855
i en ankesag.
Det foreslås at affatte
§ 921, stk. 2, 1. pkt.,
således, at hvis
anklagemyndighedens anke ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld, behøver tiltalte ikke at være til stede under behandlingen af
anken.
Med forslaget forudsættes det, at det alene er inden for det område, som
§ 921 stk. 2, efter ordlyden regulerer – dvs. anklagemyndighedens anke, der
ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld – at § 921, stk. 2,
vil udgøre en sådan anden bestemmelse, som der henvises til i de generelle
regler i § 917, stk. 1 og 2, om behandlingen af ankesager. § 921, stk. 2, vil
således ikke udgøre en anden bestemmelse i forhold til § 917, stk. 1, om
ankesager, der omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
I ankesager, der omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, vil
anvendelsen af kapitel 77-79, som der henvises til i § 917, stk. 1, således
ikke blive berørt af § 921, stk. 2.
Det foreslåede § 921, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at under
anklagemyndighedens anke, som ikke omfatter bedømmelsen af beviserne
for tiltaltes skyld, vil tiltalte ligesom i dag ikke behøve at være til stede, for
at sagen skal kunne behandles. Det vil uændret være et krav, at tiltaltes
forsvarer er mødt, jf. § 921, stk. 2, 2. pkt., der ikke foreslås ændret.
Det bemærkes, at i modsætning til, hvad der syntes at fremgå af de citerede
forarbejder til lovændringen i 2021, vil retsplejelovens § 855 ikke have
nogen betydning i denne situation. Det vil følge direkte af § 921, stk. 2, at
sagen vil kunne behandles og afgøres i tiltaltes fravær, og det vil være uden
betydning, om betingelserne i § 855 for at afgøre en sag i 1. instans i tiltaltes
fravær er opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at der ikke vil gælde nogen
øvre grænse for, hvad straffen kan udmåles til, når sagen behandles i tiltaltes
fravær i medfør af § 921, stk. 2.
Da tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken,
jf. retsplejelovens § 921, stk. 1, der ikke foreslås ændret, vil det uændret
være en betingelse for, at sagen kan behandles i tiltaltes fravær i medfør af
§ 921, stk. 2, at tiltalte er lovligt indkaldt til retsmødet og ikke har
Side 221/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
dokumenteret lovligt forfald, eller at tiltalte alternativt har samtykket i, at
sagen behandles i tiltaltes fravær.
Som nævnt forudsættes det, at § 921, stk. 2, alene regulerer spørgsmålet om
tiltaltes tilstedeværelse under behandlingen af anklagemyndighedens anke,
der ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.
Om anklagemyndighedens anke, der omfatter bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld, kan behandles i tiltaltes fravær, skal afgøres efter de relevante
regler i kapitel 78, som der henvises til i § 917, stk. 1, dvs. navnlig §§ 853
og 855, jf. også lovforslagets § 1, nr. 72-77, og bemærkningerne hertil.
Udtrykket anklagemyndighedens ”anke” i den foreslåede bestemmelse
omfatter en anke iværksat af anklagemyndigheden i medfør af reglerne
herom, herunder som en kontraanke til tiltaltes anke. Det gældende § 921,
stk. 2, 1. pkt., nævner kontraanke særskilt ved siden af anke, hvilket ikke
foreslås videreført. Retsplejelovens regler om anker – herunder § 921, stk.
2 – gælder generelt både for en anke inden for den almindelige ankefrist og
en kontraanke inden for den yderligere frist for kontraanke, og det er bedst
stemmende med sprogbrugen i retsplejeloven i øvrigt at anvende anke som
samlebetegnelse for alle anker. Bortset fra i det gældende § 921, stk. 2,
anvender retsplejeloven således ellers kun udtrykket kontraanke i regler, der
angår fristen for kontraanke eller formen for anklagemyndighedens
meddelelse i anledning af tiltaltes anke eller kontraanke.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 89 (§ 930 b)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 930 b,
hvorefter retten efter høring af parterne kan bestemme, at en ankesag i
landsretten, som skal afgøres uden lægdommere, afgøres uden mundtlig
hovedforhandling, medmindre særlige grunde taler herimod. Retten træffer
i så fald bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige
procedureindlæg.
Det foreslås, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse i ankesager, der
omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld (bevisanker), jf.
lovforslagets § 1, nr. 85 (retsplejelovens § 917). Bestemmelsen vil således
Side 222/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
finde anvendelse i ankesager, der ikke omfatter bedømmelsens af beviserne
for tiltaltes skyld (revisionsanker, herunder udmålingsanker).
Bestemmelsen indebærer, at en sag, som skal afgøres uden lægdommere,
kan afgøres uden mundtlig hovedforhandling, medmindre særlige grunde
taler herimod.
Om lægdommere skal medvirke i landsretten, afgøres efter den almindelige
regel i retsplejelovens § 689 og de særlige regler i færdselslovens § 119, stk.
2 og 3, dyrevelfærdslovens § 68 og udlændingelovens § 62, som ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 56-58 og 63, § 4, nr. 2 og 3, § 7 og § 8.
I praksis vil den foreslåede bestemmelse navnlig kunne anvendes i sager i
landsretten, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end fængsel i 30
dage, eller som angår spirituskørsel, kørsel under påvirkning af
bevidsthedspåvirkende stoffer, kørsel uden at have erhvervet kørekort,
kørsel i frakendelsestiden eller indrejse i strid med et indrejseforbud.
Før retten i givet træffer afgørelse om, at sagen skal afgøres uden mundtlig
hovedforhandling, skal parterne høres.
Retten kan efter et skøn bestemme, at sagen skal afgøres uden mundtlig
hovedforhandling, medmindre særlige grunde taler herimod. Parterne har
hverken krav på mundtlig behandling eller skriftlig behandling, selv om de
måtte være enige om behandlingsformen, men parternes eventuelle enighed
bør indgå i rettens samlede afvejning.
Sagen vil ikke kunne afgøres uden mundtlig hovedforhandling, hvis der
undtagelsesvis er behov for mundtlig bevisførelse under en ankesag, der
ikke omfatter bedømmelsen er beviserne for tiltaltes skyld. Endvidere bør
landsretten i givet fald være lydhør over for tiltaltes ønske om at kunne
forklare om sine personlige forhold umiddelbart for den dømmende ret, hvis
sagens afgørelse i væsentlig grad afhænger af en sådan forklaring.
Når retten har bestemt, at sagen skal afgøres uden mundtlig
hovedforhandling, træffer retten bestemmelse om parternes udveksling af
skriftlige procedureindlæg på samme måde som efter den gældende
bestemmelse i § 930 a om skriftlig behandling af revisionsanker, hvor
parterne nedlægger samstemmende påstande.
Side 223/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Manglende rettidig indlevering af procedureindlæg har ikke nogen
retsvirkninger i forhold til sagens behandling eller afgørelse.
Ved manglende rettidig indlevering af procedureindlæg fra en beskikket
forsvarer, som ikke har lovligt forfald, kan retten påtale fristoverskridelsen,
og påtalen vil indgå i rettens samlede vurdering af den pågældende
forsvarers muligheder for i givet fald at blive eller forblive beneficeret
forsvarer.
Ved længerevarende forsinkelse fra en valgt eller beskikket forsvarers side,
vil retten kunne beskikke en anden forsvarer efter de almindelige regler
herom, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3, og § 736, der ikke foreslås ændret.
Skyldes forsinkelsen forsvarerens forsømmelighed – i modsætning til
lovligt forfald – vil forsvarerens vederlag kunne nedsættes eller bortfalde.
Retten kan omgøre sin beslutning om at afgøre sagen uden mundtlig
hovedforhandling, indtil dom er afsagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 90 (§ 936, stk. 1)
Retsplejelovens § 936 angår ankesager i Højesteret. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 1, at reglerne i §§ 909, 916, 921, 922 og 924-930 a om
behandling af ankesager i landsretten finder tilsvarende anvendelse ved
Højesterets behandling af anken.
Det fremgår af retsplejelovens § 921, stk. 2, at hvis anklagemyndighedens
anke eller kontraanke ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan sagen
behandles, selv om tiltalte ikke møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis
tiltaltes forsvarer er mødt.
Det foreslås at ændre § 921, stk. 2, 1. pkt., således at hvis
anklagemyndighedens anke ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld,
behøver tiltalte ikke at være til stede under behandlingen af anken, jf.
lovforslagets § 1, nr. 88.
Det foreslås i
§ 936, stk. 1,
efter ”anvendelse” at indsætte: ”, og reglerne i
§ 921, stk. 2, finder også anvendelse på tiltaltes anke”.
Side 224/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Med forslaget præciseres det, at reglen i § 921, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 88, hvorefter tiltalte ikke behøver at være til stede
under landsrettens behandling af anklagemyndighedens anke, hvis den ikke
omfatter beviserne for tiltaltes skyld, i Højesteret også anvendes på tiltaltes
anke.
Dermed præciseres det, at tiltalte heller ikke behøver at være til stede under
Højesterets behandling af tiltaltes anke, hvorved bemærkes, at anke til
Højesteret aldrig omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Det
vil uændret være et krav, at tiltaltes forsvarer er mødt, jf. § 921, stk. 2, 2.
pkt., der ikke foreslås ændret.
Den foreslåede ændring af § 936, stk. 1, er en konsekvens af den
indskrænkning af § 921, stk. 2, som blev gennemført ved lov nr. 1169 af 8.
juni 2021, fra at gælde i alle ankesager i landsretten, der ikke omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, til alene at omfatte
anklagemyndighedens anke, der ikke omfatter bedømmelsen af beviserne
for tiltaltes skyld.
Det må antages, at der med denne ændring af reglerne for behandlingen af
tiltaltes anke i landsretten ikke var tilsigtet ændringer i reglerne for
behandlingen af tiltaltes anke i Højesteret, og at retstilstanden dermed var
uændret for Højesterets vedkommende, selv om der efter lovændringen i
2021 ikke længere var en udtrykkelig lovbestemmelse om, hvad der gjaldt
med hensyn til behandling af tiltaltes anke i Højesteret i tiltaltes fravær.
Den foreslåede ændring af § 936, stk. 1, er dermed ikke udtryk for en
realitetsændring.
Til nr. 91 (§ 968)
Retsplejelovens § 968 angår kære til landsretten af kendelser og
beslutninger, der er afsagt af byretten under behandlingen af en straffesag.
Det fremgår af § 968, stk. 3, at domme kun kan kæres i de tilfælde, der er
nævnt i § 1013.
Det følger af § 1013, stk. 1 og 2, at kæremål kan rejses mod afgørelser om
fastsættelse af vederlag til forsvarere.
Side 225/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det fremgår af § 389, stk. 3, at beslutning efter § 334, stk. 4, og § 334 a, stk.
2, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor. § 334, stk. 4, angår salær til beskikkede advokater, mens § 334
a, stk. 4, angår salær til advokater, der yder vejledning til forurettede efter
§ 741 a, stk. 4. Det fremgår af retspraksis, at kærebegrænsningen i § 389,
stk. 3, også gælder for afgørelser om salær til beskikkede advokater i
straffesager. Der gælder derimod ikke nogen kærebegrænsning for
byretsafgørelser om salær til beskikkede forsvarere.
Det foreslås at ophæve
§ 968, stk. 3,
og i stedet indsætte to nye stykker.
Det foreslås i det nye
§ 968, stk. 3,
at bestemmelser i domme om salær til
forsvarere kan indbringes særskilt for landsret ved kære, jf. dog stk. 4. I
øvrigt kan domme kun kæres i de tilfælde, der er nævnt i § 1013.
Det foreslås i det nye
§ 968, stk. 4,
at beslutning om salær efter § 334, stk.
4, § 334 a, stk. 2, og § 741, stk. 3, der er fastsat til højst 50.000 kr., ikke kan
kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor. § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Forslagene indebærer for det første, at reglerne om kære af bestemmelser i
byretsdomme om salær til forsvarere placeres i den almindelige
bestemmelse om kære af byrettens afgørelser i § 968.
Det følger således af det foreslåede § 968, stk. 3, 1. pkt., at bestemmelser i
domme om salær til forsvarere kan indbringes særskilt for landsret ved kære.
Bestemmelsen har kun betydning, når byretten fastsætter salæret til den
beskikkede forsvarer i dommen, hvilket er praksis ved visse byretter, mens
andre byretter fastsætter salæret ved særskilt beslutning. Når salæret er
fastsæt ved særskilt beslutning, kan beslutningen kæres i medfør af § 968,
stk. 1, der ikke foreslås ændret.
Det foreslåede § 968, stk. 3, 2. pkt., viderefører med hensyn til øvrige
spørgsmål det gældende § 968, stk. 3, uden ændringer.
Forslagene indebærer for det andet, at der indføres en kærebegrænsning
vedrørende byrettens afgørelser om salær til beskikkede forsvarere, således
at kære kun kan ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse, når salæret er
Side 226/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
fastsat til højst 50.000 kr. Dette gælder både for afgørelser om salær, der
indgår i dommen, og særskilte beslutninger om salær.
Forslagene indebærer for det tredje, at beløbsgrænsen for, hvornår kære af
beslutning om salær til beskikkede advokater i straffesager og til advokater,
der yder vejledning til forurettede efter § 741 a, stk. 4, kræver tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet, forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr. Samtidig
placeres denne kærebegrænsning vedrørende beslutning om salær til
beskikkede advokater i straffesager og til advokater, der yder vejledning til
forurettede efter § 741 a, stk. 4, i § 968, der vedrører kære i straffesager.
Det bemærkes, at § 389, stk. 3, fortsat vil finde anvendelse på salær til
beskikkede advokater i civile sager, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og
bemærkningerne hertil.
De foreslåede
§ 968, stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
er udformet på samme måde som
§ 389, stk. 3, og § 584 a, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 40 og
41, og skal forstås på samme måde.
Med hensyn til fremgangsmåden ved ansøgning til Procesbevillingsnævnet
indebærer det foreslåede
§ 968, stk. 4, 3. pkt.,
at § 968 a, stk. 2 og 3, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 92, finder tilsvarende anvendelse.
Det betyder, at ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til
Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter afgørelsens afsigelse. Har
ansøgeren ikke været til stede ved afsigelsen, regnes ansøgningsfristen fra
meddelelsen om afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis
meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter
afgørelsens afsigelse. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tilladelse,
indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten inden 14 dage.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 968 skal finde anvendelse på
kære af afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 92 (§ 968 a, stk. 3)
Side 227/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Retsplejelovens § 968 a, stk. 3, angår tilfælde, hvor Procesbevillingsnævnet
har givet tilladelse til kære af en kendelse eller anden beslutning, der er
afsagt af landsretten under behandling af en ankesag.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når Procesbevillingsnævnet
har givet tilladelse til at kære landsrettens afgørelse i en kæresag, jf. § 973,
eller til kære af landsrettens afgørelse om vederlag til forsvarere, jf. § 1013,
stk. 3, hvilket ifølge retspraksis også omfatter vederlag til
bistandsadvokater, jf. Højesterets afgørelse af 2. februar 2010 gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 1348. Kærebegrænsningen i § 1013, stk.
3, foreslås flyttet til § 968 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 93 og 94.
De foreslåede ændringer af § 968, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, indebærer, at
§ 968 a, stk. 3, fremover endvidere vil finde tilsvarende anvendelse, når
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til at kære byrettens afgørelse
om salær til beskikkede forsvarere, til beskikkede advokater i straffesager
og til advokater, der yder vejledning til forurettede efter § 741 a, stk. 4.
Det foreslås i
§ 968 a, stk. 3, 1. pkt.,
at ”tiltalte eller anklagemyndigheden”
udgår.
Forslaget indebærer, at det i alle tilfælde vil være anklagemyndigheden, der
indbringer sagen for kæreinstansen, når Procesbevillingsnævnet har meddelt
kæretilladelse efter § 968 a, stk. 2, dvs. også når tilladelsen er givet til en
person, der ikke er part i straffesagen, herunder forsvareren eller en
beskikket advokat i kæremål vedrørende fastsættelse af den pågældendes
salær.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 93 og 94 (§ 968 a, stk. 4)
Retsplejelovens § 968 a, stk. 4, angår kære af kendelser og beslutninger, der
er afsagt af landsretten under behandlingen af en ankesag, og som retter sig
mod nogen, der ikke er part i sagen.
Det fremgår af bestemmelsen, at sådanne afgørelser kan kæres til Højesteret
under tilsvarende betingelser som i § 968 uden tilladelse efter § 968 a, stk.
1, jf. dog § 1013, stk. 3. Det følger af § 1013, stk. 3, at kære af landsrettens
afgørelser om vederlag til forsvarere ikke kan kæres uden
Side 228/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvilket ifølge retspraksis også gælder
kære af landsretternes afgørelser om vederlag til bistandsadvokater, jf.
Højesterets afgørelse af 2. februar 2010 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2010 side 1348.
Det foreslås i
§ 968 a, stk. 4,
at henvisningen til § 1013, stk. 3, udgår, og at
indsætte et nyt
2. pkt.,
hvorefter beslutning om salær efter § 334, stk. 4, og
§ 741, stk. 3, dog kun kan kæres med tilladelse efter stk. 1.
Forslaget indebærer, at kærebegrænsningen i § 1013, stk. 3, flyttes til § 968
a, og at det i den forbindelse præciseres, at kærebegrænsningen også
omfatter landsretternes afgørelser om vederlag til beskikkede advokater i
straffesager, herunder bistandsadvokater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 95 (§ 987, stk. 3)
Retsplejelovens § 987, stk. 3, angår genoptagelse af domme, hvor sagen er
fremmet i tiltaltes fravær i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, hvilket foreslås
ændret til § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 67.
Det fremgår af § 987, stk. 3, at hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4 –
fremover § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3 – er fremmet i tiltaltes fravær,
kan domfældte begære sagen genoptaget til ny forhandling, hvis domfældte
er afskåret fra at anke dommen i medfør af § 902, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis
den domfældte dokumenterer at have haft lovligt forfald og ved ham
utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at anmelde
dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab.
Det foreslås i
§ 987, stk. 3, 1. pkt.,
at ”stk. 3, jf.” udgår.
Forslaget indebærer, at der henvises til tilfælde, hvor domfældte er afskåret
fra at anke i medfør af § 902, stk. 2, i stedet for i medfør af § 902, stk. 3, jf.
stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af forslagene til ændring af ankereglerne i § 902,
hvorved § 902, stk. 2, nyaffattes og § 902, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 80 og 81.
Side 229/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at når tiltalte er dømt som udebleven i medfør af § 855,
stk. 3, nr. 4 – fremover § 855, stk. 3, nr. 2, litra b, eller nr. 3 – vil domfældte
have en ubetinget ret til genoptagelse af sagen, hvis dommen ikke kan ankes
i medfør af § 902, stk. 2, dvs. hvis den pågældende ikke er idømt bøde eller
konfiskation over 20.000 kr. eller andre offentligretlige følger end bøde,
konfiskation eller frakendelse efter færdselsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 96 (§ 1013)
Retsplejelovens § 1013, stk. 1, angår prøvelse ved anke eller kære af
afgørelser om sagsomkostninger i straffesager.
Retsplejelovens § 1013, stk. 2, angiver, at stk. 1 også gælder med hensyn til
fastsættelse af vederlag til offentlige anklagere, hvor derom bliver
spørgsmål, og til forsvarere.
Retsplejelovens § 1013, stk. 3, fastsætter, at landsrettens afgørelser om
vederlag til forsvarere ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse.
Det foreslås at ophæve
§ 1013, stk. 2
og
3.
Forslaget har for det første sammenhæng med den foreslåede ændring af
§ 968, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, som indebærer, at reglerne om kære af
bestemmelser i domme om salær til en beskikket forsvarer, placeres i den
almindelige bestemmelse om kære af byrettens afgørelser i straffesager i
§ 968.
Som følge heraf foreslås det at ophæve § 1013, stk. 2, idet det yderligere
bemærkes, at der ikke længere opstår spørgsmål om rettens fastsættelse af
vederlag til offentlige anklagere, da vederlag til offentlige anklagere aftales
mellem anklagemyndigheden og den pågældende.
Forslaget har for det andet sammenhæng med den foreslåede ændring af
§ 968 a, stk. 4, som indebærer, at reglerne om kærebegrænsning med hensyn
til landsrettens afgørelser om salær til beskikkede forsvarere og til
beskikkede advokater i straffesager placeres i § 968 a, stk. 4.
Side 230/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Som følge heraf foreslås det at ophæve § 1013, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Straffelovens § 82 indeholder en ikke udtømmende opregning af
formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse. Det følger af § 82,
nr. 9, at det i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed,
at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig
tilståelse.
Det foreslås at ændre
§ 82, nr. 9,
så bestemmelsen angiver, at
gerningsmanden har aflagt tilståelse.
Forslaget indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse for, at
lovbestemmelsen kan anvendes, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig
selv, eller at gerningsmandens tilståelse er fuldstændig.
Forslaget lovfæster dermed, at en tilståelse i almindelighed også skal indgå
som en formildende omstændighed, når gerningsmanden ikke har angivet
sig selv eller tilståelsen ikke er fuldstændig.
En tilståelse vil imidlertid stadig i højere grad kunne medføre en lavere straf,
når gerningsmanden tillige har angivet sig selv og aflagt fuldstændig
tilståelse.
Har gerningsmanden ikke angivet sig selv, vil der også stadig i højere grad
være grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives
tidligt under sagen, sådan at politiet spares for en længere efterforskning, og
sådan at sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde
kan tilståelsen efter omstændighederne tillægges betydelig vægt ved
strafudmålingen.
Der vil være mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når
tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller
nævningesag. Hvis tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem
forsvareren tilkendegiver at ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med
Side 231/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
den virkning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet
af retsdage kan begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også
medføre en lavere straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.
Det forekommer i praksis, at tiltalte under en tilståelsessag ikke tilstår den
fulde sigtelse. I nogle tilfælde frafalder anklagemyndigheden de ikke
tilståede forhold eller elementer, og sagen fremmes i det tilståede omfang.
Eftersom tiltalte i denne situation er at anse som ikke skyldig i de frafaldne
forhold eller elementer, skal tiltaltes tilståelse i denne situation anses som
en fuldstændig tilståelse.
I andre tilfælde fastholder anklagemyndigheden sigtelsen i de ikke tilståede
forhold eller elementer med den konsekvens, at sagen ikke kan afsluttes som
en tilståelsessag, men må gennemføres som en domsmandssag eller
nævningesag. I denne situation har tiltalte alene aflagt delvis tilståelse, og
tilståelsen bør kun medføre en lavere straf, hvis den omfatter en betydelig
del af sagen både i relation til den sparede bevisførelse og retsdage under
hovedforhandlingen og i relation til den samlede straf, hvis tiltalte også
findes skyldig i de ikke tilståede forhold. Hvis tiltalte under
domsmandssagen eller nævningesagen alene findes skyldig i det tilståede
omfang, skal tilståelsen derimod anses som en fuldstændig tilståelse, der
efter omstændighederne kan tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Straffuldbyrdelseslovens § 112 giver mulighed for, at nærmere angivne
endelige administrative afgørelser, der truffet i medfør af
straffuldbyrdelsesloven, af den dømte kan forlanges indbragt til prøvelse for
byretten.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 1, at den kendelse, byretten
afsiger som afslutning på en sådan prøvelsessag, kan kæres til landsretten af
dem, der efter § 115, stk. 1, er parter i sagen. Det fremgår af § 115, stk. 1, at
sagens parter er den dømte, tredjemand, hvis genstande eller penge
konfiskeres, og justitsministeren.
Side 232/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås at nyaffatte
§ 120, stk. 1,
sådan at kendelser, der er afsagt af en
byret, ikke kan kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give parter efter §
115, stk. 1, tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor.
Retsplejelovens § 389, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget indebærer, at byrettens kendelse i en prøvelsessag efter
straffuldbyrdelsesloven fremover kun vil kunne kæres med
Procesbevillingsnævnets tilladelse, som kan gives, hvis særlige grunde taler
derfor.
Henvisningen til retsplejelovens § 389, stk. 4, indebærer, at ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at
afgørelsen er truffet. Nævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis
ansøgningen indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
truffet.
Det foreslås, at den foreslåede kærebegrænsning i sager om prøvelse af
endelige administrative afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven skal finde
anvendelse på kære af afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 897, stk. 1, at når der ikke under sagen er
spørgsmål om højere straf end bøde, skal retten, medmindre
omstændighederne taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har
tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, når tiltalte er udeblevet
fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, nægter at afgive
forklaring eller har undladt at anmode om retsmøde efter § 896 a om den
forenklede bødeproces.
Færdselslovens § 119, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at sager om overtrædelse af
færdselsloven og sager om konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2,
2. pkt., behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og 80,
medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse af bøde og eventuelt
konfiskation efter færdselslovens § 119 a.
Side 233/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det fremgår af færdselslovens § 119, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens § 897,
stk. 1, ikke finder anvendelse i sager om betinget frakendelse af førerretten.
Selv om færdselslovens § 119, stk. 1, 2. pkt., alene nævner betinget
frakendelse af førerretten, antages det, at retsplejelovens § 897, stk. 1, heller
ikke finder anvendelse i sager om ubetinget frakendelse af førerretten, der
er en mere vidtgående sanktion end betinget frakendelse, eller i sager om
kørselsforbud, der for førere, der første gang har erhvervet førerret mindre
end 3 år før gerningstidspunktet, træder i stedet for en betinget frakendelse.
Endvidere antages det, at retsplejelovens § 897, stk. 1, heller ikke finder
anvendelse i sager om betinget eller ubetinget frakendelse af retten til at føre
lille knallert.
Det foreslås at ophæve færdselslovens
§ 119, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget indebærer, at undtagelsen vedrørende anvendelsen af
retsplejelovens § 897, stk. 1, i sager om frakendelse i medfør af
færdselsloven ophæves.
Det betyder, at retsplejelovens § 897, stk. 1, fremover vil finde anvendelse
også i sager om frakendelse i medfør af færdselsloven.
I sager uden domsmænd, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end
bøde, skal retten således fremover, medmindre omstændighederne taler
imod det, også i sager om frakendelse i medfør af færdselsloven behandle
sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt
for, hvis den pågældende udebliver fra hovedforhandlingen uden
dokumenteret lovligt forfald, nægter at afgive forklaring eller har undladt at
anmode om retsmøde efter retsplejelovens § 896 a.
Det foreslås i tilknytning hertil at ændre retsplejelovens § 896 a om den
forenklede bødeproces, så den også omfatter bødeforelæg om frakendelse i
medfør af færdselsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 78. Det foreslås samtidig,
at den foreslåede ændring af § 896 a ikke finder anvendelse på bødeforelæg
om frakendelse i medfør af færdselsloven, som er udstedt før lovens
ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 2. I disse sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Side 234/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det betyder, at muligheden for i medfør af § 897, stk. 1, at behandle sigtedes
manglende anmodning om et retsmøde efter § 896 a, som om tiltalte har
tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, vil omfatte
bødeforelæg om frakendelse i medfør af færdselsloven, der er udstedt af
politiet efter lovens ikrafttræden.
Der foreslås ikke overgangsregler for de øvrige dele af § 897, stk. 1, og
muligheden for at behandle sigtedes udeblivelse fra hovedforhandlingen
uden dokumenteret lovligt forfald og sigtedes nægtelse af at afgive
forklaring, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er
tiltalt for, vil fra lovens ikrafttræden også omfatte bødesager, hvor der er
spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, uanset om
anklageskriftet er indleveret til retten før lovens ikrafttræden, og uanset om
indkaldelse til retsmødet er sendt til tiltalte før lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Færdselslovens § 119, stk. 2, fastsætter, at domsmænd som udgangspunkt
medvirker i sager, 1) hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, 2)
hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten i medfør
af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, om særligt hensynsløs kørsel, eller 3)
som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller
af særlig offentlig interesse.
Færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 1 og 3, gentager reglerne om domsmænds
medvirken i retsplejelovens § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3,
hvorimod færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 2, fraviger retsplejelovens regler
om domsmænds medvirken.
Det foreslås i
§ 119, stk. 2, nr. 1,
at ændre ”bøde” til ”fængsel i 30 dage”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det almindelige udgangspunkt
for domsmænds medvirken fremover skal være, at der bliver spørgsmål om
højere straf end fængsel i 30 dage, jf. lovforslagets § 1, nr. 56
(retsplejelovens § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3).
Side 235/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Med forslaget til ændring af færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 1, opretholdes
overensstemmelsen mellem denne bestemmelse og retsplejelovens
almindelige regler om domsmænds medvirken.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af færdselslovens § 119, stk. 2, skal
finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Færdselslovens § 119, stk. 3, fastsætter, at domsmænd uanset reglerne i
§ 119, stk. 2, ikke medvirker i sager, der 1) behandles efter reglerne i
retsplejelovens § 831, 2) vedrører overtrædelse af § 53, 3) vedrører
overtrædelse af § 54, stk. 1, 4) vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62,
stk. 1, eller § 63, stk. 1, 5) vedrører overtrædelse af § 117 a eller 6) vedrører
overtrædelse af §§ 42 og 43 og kan medføre ubetinget frakendelse af
førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.
Færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 1, gentager retsplejelovens § 686, stk. 3,
nr. 1, hvorimod færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2-6, fraviger retsplejelovens
almindelige regler om medvirken af domsmænd.
Det foreslås at ændre
§ 119, stk. 3,
således at domsmænd ikke medvirker i
1) sager, der behandles efter reglerne i retsplejelovens § 831, og 2) de i stk.
2, nr. 1 og 2, nævnte sager, der vedrører overtrædelse af § 53, § 54, stk. 1,
§ 56, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1, eller § 117 a, eller som vedrører
overtrædelse af §§ 42 og 43 og kan medføre ubetinget frakendelse af
førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.
Det foreslåede § 119, stk. 3, nr. 1, om tilståelsessager viderefører det
gældende § 119, stk. 3, nr. 1, uden indholdsmæssige ændringer.
Det foreslåede § 119, stk. 3, nr. 2, viderefører de gældende § 119, stk. 3, nr.
2-6, med en enkelt justering.
Det foreslås således, at undtagelsen fra domsmænds medvirken i § 119, stk.
3, nr. 2, skal gælde, når domsmænd skulle have medvirket som følge af en
strafpåstand på – fremover – fængsel i mere end 30 dage eller som følge af
Side 236/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
en påstand om førerretsfrakendelse på grund af særligt hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 1 og 2, som affattet ved lovforslagets § 4,
nr. 2.
Forslaget indebærer, at undtagelsen fra domsmænds medvirken i sager om
nærmere angivne overtrædelser af færdselsloven ikke skal gælde, når
domsmænd medvirker som følge af, at sagen skønnes at være af særlig
indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse, jf.
færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 3, der ikke foreslås ændret.
Retspraksis er delt med hensyn til, om der efter gældende ret skal medvirke
domsmænd i sager, der er omfattet af ordlyden af færdselslovens § 119, stk.
3, men som er af særlig indgribende betydning for tiltalte.
Med forslaget fastslås det, at der skal medvirke domsmænd i sådanne
tilfælde, idet undtagelsen i det foreslåede § 119, stk. 3, nr. 2, vedrørende
nærmere angivne overtrædelser af færdselsloven efter forslaget er en
undtagelse til § 119, stk. 2, nr. 1 og 2, og dermed ikke til § 119, stk. 2, nr. 3.
En sag vil navnlig have særlig indgribende betydning for tiltalte, hvis der
under sagen er nedlagt påstand om andre retsfølger af særlig indgribende
betydning for tiltalte, herunder navnlig påstand om udvisning af en person,
der i flere år forud for gerningstidspunktet har haft fast bopæl eller fast
arbejde i Danmark.
Forslaget ændrer ikke på, at der ikke skal medvirke domsmænd uanset
sagens særlig indgribende betydning for tiltalte, hvis tiltalte tilstår og
samtykker i, at sagen behandles som en tilståelsessag, jf. det foreslåede §
119, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af færdselslovens § 119, stk. 3, skal
finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf.
lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Færdselslovens § 119, stk. 4, fastsætter, at offentlig forsvarer beskikkes efter
reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732. Hvis tiltalte fremsætter begæring
Side 237/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
herom, beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer 1) i sager, hvor der
bliver spørgsmål om frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller
frakendelse af retten til at føre lille knallert og der ikke medvirker
domsmænd, og 2) i sager om overtrædelse af § 53 eller § 54, stk. 1, om
spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.
Færdselslovens § 119, stk. 5, fastsætter, at tiltalte skal vejledes om adgangen
til forsvarerbeskikkelse.
Det foreslås i
§ 119, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5
at ændre ”tiltalte” til ”sigtede”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at retsplejelovens § 897, stk. 1,
fremover også skal gælde i bødesager om frakendelse i medfør af
færdselsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Når retsplejelovens § 897, stk. 1, fremover vil gælde i bødesager om
frakendelse i medfør af færdselsloven, indebærer det, at den forenklede
bødeproces efter retsplejelovens § 896 a også vil kunne anvendes, når
bødeforelægget i medfør af færdselslovens § 119 a, stk. 1 og 2, der ikke
foreslås ændret, tillige indeholder en tilkendegivelse om vedtagelse af
frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre
lille knallert.
Sager, hvor der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, vil
dermed fremover som noget nyt kunne afgøres ved dom uden retsmøde, hvis
sigtede ikke inden den frist, som fremgår af et bødeforelæg, anmoder om, at
sagen behandles ved et retsmøde.
Det foreslås derfor, at det fremover ikke skal være en betingelse for efter
anmodning at få beskikket offentlig forsvarer efter færdselslovens § 119,
stk. 4, at der er rejst tiltale i sagen, men at det er tilstrækkeligt, at der er rejst
sigtelse, og at der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven
eller overtrædelsen vedrører færdselslovens § 53 eller § 54, stk. 1.
Forslaget skyldes, at i sager, hvor sigtede ikke anmoder om et retsmøde, vil
sagsgangen fremover være den, at der derefter rejses tiltale, hvorefter retten
træffer afgørelse i sagen uden afholdelse af retsmøde og uden yderligere
høring af den nu tiltalte. På det tidspunkt, hvor der rejses tiltale, vil fristen
for at anmode om retsmøde således være udløbet, og det vil derfor ikke give
Side 238/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
praktisk mening på dette tidspunkt at vejlede den nu tiltalte om adgangen til
forsvarerbeskikkelse.
Forslaget indebærer, at sigtede i stedet skal vejledes om adgangen til
forsvarerbeskikkelse på det tidspunkt, hvor der er spørgsmål om frakendelse
i medfør af færdselsloven, og fra dette tidspunkt har krav på efter anmodning
at få beskikket en offentlig forsvarer. Forsvareren vil i givet fald kunne
vejlede sigtede om, hvorvidt sigtede bør anmode om, at sagen behandles ved
et retsmøde.
Det vil afhænge af sagen, hvornår der er spørgsmål om frakendelse i medfør
af færdselsloven, sådan at politiet skal vejlede sigtede om adgangen til
forsvarerbeskikkelse, og sådan at retten efter anmodning skal beskikke en
forsvarer for sigtede. Der vil i hvert fald være spørgsmål om frakendelse i
medfør af færdselsloven, når politiet har udstedt et bødeforelæg om
vedtagelse af frakendelse i medfør af færdselsloven. Et sådant bødeforelæg
vil derfor skulle indeholde en vejledning om adgangen til at få beskikket en
offentlig forsvarer. Der vil også være spørgsmål om frakendelse i medfør af
færdselsloven, hvis politiet midlertidigt inddrager førerretten eller retten til
at føre lille knallert, jf. færdselslovens § 130. Sker dette, skal politiet således
samtidig vejlede om adgangen til at få beskikket en offentlig forsvarer.
Udstedes der senere et bødeforelæg i sagen, bør vejledningen gentages i
bødeforelægget.
Politiet vil skulle vejlede om adgangen til forsvarerbeskikkelse i sager om
overtrædelse af færdselslovens § 53 eller § 54, stk. 1, uanset om der er
spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven. Det bemærkes herved,
at overtrædelse af færdselslovens § 53 eller § 54, stk. 1, normalt medfører
betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125,
stk. 1, nr. 5 og 6, og § 126, stk. 1, nr. 1 og 2. Kørsel med lavt indhold af
THC i blodet (højst 0,003 mg THC pr. kilogram blod) medfører dog alene
et ”klip”, sådan at der kun bliver spørgsmål om frakendelse, hvis den
pågældende har to andre klip (eller ét andet klip, hvis den pågældende har
erhvervet kørekort for første gang for mindre end 3 år siden), jf.
færdselslovens § 125, stk. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Side 239/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i færdselslovens § 132 d,
hvorefter byrettens afgørelser efter §§ 132, 132 b og 132 c ikke kan kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor. Retsplejelovens § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Forslaget indebærer, at byrettens afgørelser om generhvervelse af
førerretten inden frakendelsestidens udløb, jf. færdselslovens §§ 132 og 132
b, eller om generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden
frakendelsestidens udløb, jf. færdselslovens § 132 c, fremover kun vil kunne
kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse, som kan gives, hvis særlige
grunde taler derfor.
Henvisningen til retsplejelovens § 968 a, stk. 2, indebærer, at ansøgning om
tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage
efter afgørelsens afsigelse. Er det ansøgeren om generhvervelse, der vil
kære, og har ansøgeren ikke været til stede ved afsigelsen, regnes fristen fra
forkyndelsen af afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis
meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter
kendelsens eller beslutningens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden,
der vil kære, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet
give underretning om ansøgningen til den, som afgørelsen vedrører.
Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.
Henvisningen til retsplejelovens § 968 a, stk. 3, der foreslås ændret ved
lovforslaget § 1, nr. 90, indebærer, at hvis Procesbevillingsnævnet meddeler
tilladelse til kære, indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten
inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet
anklagemyndigheden om tilladelsen.
Det foreslås, at den foreslåede kærebegrænsning i sager om generhvervelse
af førerretten eller retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens
udløb skal finde anvendelse på kære af afgørelser, der træffes efter lovens
ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Side 240/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Lov om mortifikation af værdipapirer § 3 angår retternes stedlige
kompetence i sager om mortifikation af værdipapirer.
Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at sag til mortifikation ifølge denne lov
anlægges på det sted, hvor dokumentet er udstedt. Dersom udstedelsesstedet
ikke kan oplyses, eller dokumentet er udstedt uden for riget, anlægges sagen
på det sted, hvor udstederen efter reglerne i retsplejelovens §§ 235-239 kan
sagsøges, eller, hvis udstederen efter dokumentets udstedelse har mistet sit
værneting her i landet, tidligere kunne sagsøges.
Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at ved oplagsbeviser, oplagspantebeviser
(warrants) og ved dokumenter, der giver pant i fast ejendom eller registreret
skib, anlægges sagen på det sted, hvor oplagshuset eller ejendommen ligger,
eller hvor skibet har sit hjemsted. Sag til mortifikation af veksler, checks og
konnossementer anlægges på det sted, hvor pengene skal betales eller
varerne afleveres.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
at ændre ”på
det sted” til ”i den del af riget”.
Det foreslås endvidere i
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre ”efter reglerne i lov om
rettens pleje §§ 235-239 kan sagsøges” til ”har hjemting” og at ændre
”værneting her i landet, kunne sagsøges” til ”hjemting her i riget, havde
hjemting”.
Med forslagene videreføres den gældende regel i lov om mortifikation af
værdipapirer § 3 med den ændring, at der fremover henvises til, i hvilken
del af riget i stedet for på hvilket sted sagen skal anlægges.
Forslagene har sammenhæng med forslaget om, at sager vedrørende
mortifikation og ejendomsdom henlægges til Tinglysningsretten, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).
Forslagene indebærer, at sager vedrørende mortifikation fremover som
udgangspunkt skal anlægges i den del af riget, hvor dokumentet er udstedt.
Kan udstedelsesstedet ikke oplyses, eller er dokumentet udstedet uden for
riget, skal sagen dog som udgangspunkt anlægges i den del af riget, hvor
udstederen har hjemting eller, hvis udstederen ikke længere har hjemting
her i riget, tidligere havde hjemting.
Side 241/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Sager om mortifikation af dokumenter, der giver pant i fast ejendom eller
registreret skib, skal dog anlægges i den del af riget, hvor ejendommen
ligger, eller hvor skibet har sit hjemsted. Endvidere skal sager om
mortifikation af oplagsbeviser og oplagspantebeviser (warrants) anlægges i
den del af riget, hvor oplagshuset ligger. Endelig skal sag om mortifikation
af veksler, checks og konnossementer anlægges i den del af riget, hvor
pengene skal betales eller varerne afleveres.
Lov om mortifikation af værdipapirer § 3 vil fremover have betydning for
dels fastlæggelsen af domstolenes internationale kompetence, dels
afgrænsningen af Tinglysningsrettens stedlige kompetence over for
henholdsvis Retten på Færøerne og Grønlands domstole.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Lov om mortifikation af værdipapirer § 5 angår retsmøde til behandling af
begæringen om mortifikation, og lovens § 7 angår det retsmøde, der
indkaldes til, hvis begæringen om indledning af mortifikationssag
imødekommes.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 5, stk. 3,
og et nyt
§ 7, stk. 2,
hvorefter retten
kan tillade, at en person deltager i retsmødet ved anvendelse af
telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.
Forslagene har sammenhæng med forslaget om, at sager vedrørende
mortifikation og ejendomsdom henlægges til Tinglysningsretten, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).
Forslagene indebærer, at den, der har fremsat begæringen, og andre
personer, som måtte have interesse i sagen, kan få Tinglysningsrettens
tilladelse til at deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.
Udgangspunktet vil være, at de pågældende efter anmodning kan få
tilladelse til at deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation, så
de ikke behøver at møde til retsmødet på Tinglysningsrettens adresse i
Hobro.
Side 242/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Telekommunikation kan være med eller uden billede, og det er overladt til
Tinglysningsretten at tage stilling til, hvad der vil være mest
hensigtsmæssigt i praksis. Det må dog med den aktuelle adgang til
forskellige former for telekommunikation ved domstolene og i samfundet
generelt forventes, at det indtil videre ofte vil være hensigtsmæssigt at
anvende telekommunikation uden billede, dvs. telefonmøder. Dette kan dog
ændre sig med tiden.
Det følger af retsplejelovens § 32 c, at når retten har tilladt, at en part eller
rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på
samme måde som ved fremmøde i retten.
Det bemærkes, at hvis der skal afgives forklaring i retsmødet, gælder
retsplejelovens regler om vidne- og partsforklaringer ved anvendelse af
telekommunikation i tillæg til de foreslåede regler i lov om mortifikation af
værdipapirer § 5, stk. 3, og § 7, stk. 2.
Der foreslås ikke overgangsregler vedrørende de foreslåede ændringer af
lov om mortifikation af værdipapirer §§ 5 og 7, og de foreslåede muligheder
for deltagelse i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation vil fra
lovens ikrafttræden kunne anvendes i sager om ejendomsdom og
mortifikation, der verserer ved byretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 2 angår
anlæg af sager om mortifikation af servitutter.
Det foreslås i
§ 2, 1. pkt.,
at ”ved den behæftede Ejendoms Værneting”
udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at henlægge sager efter lov om
mortifikation af værdipapirer til Tinglysningsretten, jf. lovforslagets § 1, nr.
8 (retsplejelovens § 18, stk. 4). Tinglysningsretten har landsdækkende
Side 243/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
kompetence, og der er dermed ikke længere behov for en regel om rettens
stedlige kompetence i disse sager.
Det bemærkes, at loven angår sager om mortifikation af servitutter, der er
tinglyst på en fast ejendom i Danmark. Der kan således ikke anlægges sag i
medfør af loven vedrørende en servitut, der er tinglyst på en fast ejendom i
udlandet, og da loven ikke gælder ikke for Grønland, kan der heller ikke i
medfør af loven anlægges sag vedrørende en servitut, der er registreret på
en ejendom i Grønland.
Det bemærkes endvidere, at Tinglysningsrettens kompetence efter
retsplejelovens § 18, stk. 4, ikke omfatter Færøerne, da retsplejeloven ifølge
§ 1023, stk. 2, kun gælder for Færøerne, i det omfang det er bestemt ved den
særlige retsplejelov for Færøerne. Sager i medfør af lov om adgang til
erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter vedrørende servitutter, der
er tinglyst på en fast ejendom på Færøerne, vil derfor også fremover skulle
anlægges ved Retten på Færøerne.
Det foreslås, at den foreslåede ændring af lov om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter § 2 skal finde anvendelse i sager, der
anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
Ifølge ordlyden af lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på
servitutter § 4 kan justitsministeren, hvis betingelserne for særlig
indstævning efter lovens § 3 ikke er til stede, eller hvis nogen, som ifølge
lovens § 3 særlig skal indstævnes, er død eller ikke har bopæl eller fast
opholdssted her i landet, når dette skønnes at være behørig oplyst, på
begæring af den behæftede ejendoms ejer meddele bevilling til erhvervelse
af mortifikationsdom, uden at særlig indstævning behøver at finde sted.
Sådan bevilling meddeles uden betaling.
Det fremgår dog af retsplejelovens § 477, at en tilladelse meddelt af
vedkommende ret ved kendelse træder i stedet for den i § 4 nævnte bevilling.
Side 244/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at ændre ”Justitsministeren” til ”retten” og at ændre
”meddele Bevilling” til ”ved kendelse meddele tilladelse”.
Med forslaget bringes ordlyden af § 4, stk. 1, i overensstemmelse den
gældende retstilstand, som fremgår af retsplejelovens § 477.
Det foreslås endvidere at ophæve
§ 4, stk. 2,
da bestemmelsen om, at
bevilling/tilladelse meddeles uden betaling, er overflødig.
Det følger af retsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, der ikke foreslås ændret, at
der ved anlæg af en mortifikationssag skal betales en retsafgift på 750 kr.,
og dette gælder også i tilfælde, hvor sagsøgeren i medfør af retsplejelovens
§ 477, jf. lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter
§ 4, anmoder om tilladelse til mortifikation uden særlig indstævning. Der er
derimod ikke regler om betaling for at få en sådan tilladelse.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 4 skal finde anvendelse i sager,
der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om adgang til erhvervelse
af mortifikationsdom på servitutter § 6 a, hvorefter retten kan tillade, at en
person deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at sager vedrørende
mortifikation og ejendomsdom henlægges til Tinglysningsretten, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).
Forslaget indebærer, at sagsøgeren og andre personer, som måtte have
interesse i sagen, kan få Tinglysningsrettens tilladelse til at deltage i et
retsmøde under sagen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.
Udgangspunktet vil være, at de pågældende efter anmodning kan få
tilladelse til at deltage i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation,
Side 245/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
så de ikke behøver at møde til retsmødet på Tinglysningsrettens adresse i
Hobro.
Telekommunikation kan være med eller uden billede, og det er overladt til
Tinglysningsretten at tage stilling til, hvad der vil være mest
hensigtsmæssigt i praksis. Det må dog med den aktuelle adgang til
forskellige former for telekommunikation ved domstolene og i samfundet
generelt forventes, at det indtil videre ofte vil være hensigtsmæssigt at
anvende telekommunikation uden billede, dvs. telefonmøder. Dette kan dog
ændre sig med tiden.
Det følger af retsplejelovens § 32 c, at når retten har tilladt, at en part eller
rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på
samme måde som ved fremmøde i retten.
Det bemærkes, at hvis der skal afgives forklaring i retsmødet, gælder
retsplejelovens regler om vidne- og partsforklaringer ved anvendelse af
telekommunikation i tillæg til den foreslåede regel i lov om adgang til
erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 6 a.
Der foreslås ikke overgangsregler vedrørende den foreslåede § 6 a, og den
foreslåede mulighed for deltagelse i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation vil fra lovens ikrafttræden kunne anvendes i sager om
mortifikation af servitutter, der verserer ved byretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 og 6
Lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 7, stk.
1, fastsætter, at når indstævning har fundet sted overensstemmende med
denne lov og ingen møder ved sagens foretagelse og fremsætter indsigelse
mod sagsøgerens påstand om mortifikation, bliver denne uden videre
prøvelse at tage til følge af retten. Også ved appel – hvad enten denne finder
sted til forandring eller til stadfæstelse – bliver det af retten i embeds medfør
at påse, at indstævningen i første instans har været behørig efter denne lovs
bestemmelser.
Side 246/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Lovens § 7, stk. 2, fastsætter, at retsskriveren på begæring skal udslette
servitutten af panteregistret, når enten dom for servituttens mortifikation
foreligger, afsagt af flere end en dommer, og den ordinære appelfrist er
udløben uden appelstævnings udtagelse, eller når upåanket
mortifikationsdom foreligger, afsagt af en enkelt dommer, og tre år er
forløbne efter dommens afsigelse. Appel af en mortifikationsdom, afsagt af
en enkelt dommer, kan, selv om den ordinære appelfrist er udløben,
foretages uden oprejsningsbevilling, for så vidt den iværksættes af en
person, der skulle have været særlig stævnet, men ikke er blevet det, og
inden 3 år fra dommens afsigelse.
Det foreslås i
§ 7, stk. 1,
at ”– hvad enten denne finder sted til Forandring
eller til Stadfæstelse –” udgår.
Det foreslås endvidere at affatte
§ 7, stk. 2,
således, at dom til mortifikation
får først virkning, når dommen er blevet endelig.
Forslagene indebærer, at muligheden for at anke en mortifikationsdom til
stadfæstelse og den forlængede ankefrist for personer, der skulle have været
særlig indstævnet, afskaffes.
Det betyder, at anke af en mortifikationsdom fremover vil kunne ske til
forandring, ophævelse eller hjemvisning, jf. den almindelige regel i
retsplejelovens § 369, stk. 1, men ikke til stadfæstelse.
Det betyder endvidere, at ankefristen fremover for alle parter vil være 4
uger, og at landsretten undtagelsesvis vil kunne tillade anke indtil 1 år efter
dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 372.
Den gældende ordning, hvorefter en mortificeret servitut først kan kræves
aflyst, når mortifikationsdommen er endelig, videreføres.
En mortifikationsdom vil fremover være endelig, når den almindelige
ankefrist på 4 uger er udløbet, uden at anke er sket, eller når ankesagen er
afsluttet.
Der foreslås ikke regler svarende til § 8, stk. 2 og 3, i lov om mortifikation
af værdipapirer, da der for så vidt angår mortifikation af servitutter ikke
skønnes at være behov for hverken at udskyde virkningen af mortifikationen
til efter udløbet af den almindelige frist for at søge 3. instansbevilling, eller
Side 247/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
at afskære muligheden for undtagelsesvis at få 3. instansbevilling indtil 1 år
efter dommes afsigelse.
Meddeler Procesbevillingsnævnet 3. instansbevilling på et tidspunkt, hvor
servitutten er aflyst, kan appellanten anmode Højesteret om tilladelse til at
tinglyse ankestævningen, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 3, der ikke
foreslås ændret.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer af lov om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter § 7 skal finde anvendelse i sager, der
anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Dyrevelfærdslovens § 68, stk. 1, fastsætter, at domsmænd medvirker i sager
om overtrædelse af lovgivningen om transport af dyr, hvis 1) der er
spørgsmål om højere straf end bøde, 2) der er spørgsmål om ubetinget
frakendelse af retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af
dyr eller 3) sagen i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning
for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.
Dyrevelfærdslovens § 68, stk. 1, nr. 1 og 3, gentager reglerne om
domsmænds medvirken i retsplejelovens § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk.
3, nr. 3, hvorimod dyrevelfærdslovens § 68, stk. 1, nr. 2, fraviger
retsplejelovens regler om domsmænds medvirken.
Det foreslås i
§ 68, stk. 1, nr. 1,
at ændre ”bøde” til ”fængsel i 30 dage”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det almindelige udgangspunkt
for domsmænds medvirken fremover vil være, at der bliver spørgsmål om
højere straf end fængsel i 30 dage, jf. lovforslagets § 1, nr. 56
(retsplejelovens § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3).
Side 248/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Med forslaget til ændring af dyrevelfærdslovens § 68, stk. 1, nr. 1,
opretholdes overensstemmelsen mellem denne bestemmelse og
retsplejelovens almindelige regler om domsmænds medvirken.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Udlændingelovens § 62 fastsætter, at sager vedrørende overtrædelse af
lovens § 59 b behandles uden medvirken af domsmænd, uanset om der
bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Lovens § 59 b angår indrejse i
strid med et indrejseforbud.
Det foreslås i
§ 62
at ændre ”bøde” til ”fængsel i 30 dage”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det almindelige udgangspunkt
for domsmænds medvirken fremover vil være, at der bliver spørgsmål om
højere straf end fængsel i 30 dage, jf. lovforslagets § 1, nr. 56
(retsplejelovens § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3).
Forslaget medfører ingen ændringer i, at straffesager om overtrædelse af
udlændingelovens § 59 b behandles uden medvirken af domsmænd, uanset
hvilken straf der er spørgsmål om.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1 og 2
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, stk. 1,
nr. 2, fastsætter, at børne- og ungeudvalget består af bl.a. 1 byretsdommer,
der udpeges af retspræsidenten i retskredsen.
Lovens § 19, stk. 2, fastsætter, at der efter samme regler udpeges en
stedfortræder, der indkaldes til at møde, når medlemmet er forhindret i at
deltage.
Side 249/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 19, stk. 1, nr. 2,
efter ”byretsdommer” at indsætte ”eller
fuldmægtig ved domstolene”.
Forslaget indebærer, at byretspræsidenten fremover skal udpege en
byretsdommer eller en fuldmægtig ved domstolene som medlem af børne-
og ungeudvalget i hver kommune i retskredsen. Retspræsidenten skal
endvidere udpege en byretsdommer eller en fuldmægtig ved domstolene
som suppleant.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt
§ 19, stk. 4,
hvorefter en pensioneret
dommer eller fuldmægtig, der er tilkaldt for at virke som dommer eller
fuldmægtig, jf. retsplejelovens § 51 e og § 54, stk. 3, jf. § 51 e, kan udpeges
efter § 19, stk. 1, nr. 2.
Forslaget indebærer, at de byretsdommere eller fuldmægtige ved
domstolene, som byretspræsidenten udpeger i medfør af § 19, stk. 1, nr. 2,
og stk. 2, fremover også kan være pensionerede byretsdommere eller
fuldmægtige ved domstolene, som i medfør af retsplejelovens § 51 e er
tilkaldt for at virke som dommer eller fuldmægtig ved domstolene.
Det er overladt til retspræsidentens skøn, om der skal udpeges en
byretsdommer, en fuldmægtig ved domstolene, en tilkaldt byretsdommer
eller en tilkaldt fuldmægtig ved domstolene til børne- og ungeudvalget i den
enkelte kommune. Dette gælder både for så vidt angår medlemmet og
suppleanten. Det er imidlertid en forudsætning, at de pågældende efter
retspræsidentens skøn har de fornødne kvalifikationer for at kunne varetage
hvervet. For at en fuldmægtig ved domstolene skal kunne udpeges som
medlem eller suppleant til børne- og ungeudvalget, vil det således være et
krav, at den pågældende har en sådan erfaring med behandling af retssager
ved domstolene, at den pågældende på fuldt betryggende vis kan varetage
hvervet som mødeleder og juridisk garant i børne- og ungeudvalget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 20, stk. 1,
fastsætter, at børne- og ungeudvalget selv vælger selv sin formand og
næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen.
Side 250/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Lovens § 20, stk. 2, fastsætter, at dommeren leder møderne i udvalget og
påser, at der er foretaget de nødvendige undersøgelser, og beslutter, om der
skal indhentes flere oplysninger, og kan forlange, at der optages et retsligt
forhør efter retsplejelovens § 1018. Dommeren vejleder også om, hvordan
reglerne skal forstås og anvendes, samt giver en vurdering af de oplysninger,
der foreligger.
Det foreslås i
§ 20, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
efter ”Dommeren” at indsætte ”eller
fuldmægtigen ved domstolene”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det medlem af børne- og
ungeudvalget, som byretspræsidenten i retskredsen udpeger, fremover kan
være enten byretsdommer eller fuldmægtig ved domstolene, jf. lovforslagets
§ 9, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 15. juni 2024.
Der foreslås en række overgangsregler, jf. nedenfor om stk. 2-7. Hvor der
ikke foreslås en overgangsregel, kan de nye regler anvendes fra lovens
ikrafttræden også i verserende sager, når reglen efter sit indhold er relevant
på det stadie, som sagen er i ved lovens ikrafttræden.
Det gælder bl.a. den foreslåede mulighed for at tillade, at tiltalte ikke
deltager i hovedforhandlingen og de foreslåede ændringer af reglerne om
fremme af sagen i tiltaltes fravær, jf. lovforslagets § 1, nr. 72-77
(retsplejelovens §§ 853 og 855).
Retsformanden vil således også i verserende sager, herunder sager, hvor
hovedforhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden, fra lovens
ikrafttræden kunne tillade, at tiltalte helt eller delvis ikke deltager i
hovedforhandlingen eller den resterende del af hovedforhandlingen.
Endvidere skal retten også i verserende sager, herunder sager, hvor
hovedforhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden, når udeblivelse sker
efter lovens ikrafttræden og anklagemyndigheden fremsætter begæring
herom, fremme sagen til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder
Side 251/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, i det foreslåede udvidede omfang, sådan
at der kan idømmes op til 1 års fængsel, og sådant at der ikke er nogen øvre
grænse for straffen, når udeblivelse sker på en senere retsdag, efter at tiltalte
var mødt ved sagens begyndelse, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 2 og 3,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 74 og 76. Det vil i begge situationer
være et krav, at tiltalte har været lovligt indkaldt, og at det fremgår af
indkaldelsen, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre,
at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. retsplejelovens §
855, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 77, men der er ikke noget
til hinder for, at indkaldelse kan være sket før lovens ikrafttræden.
Det gælder også den foreslåede mulighed for at afgøre revisionsanker i
landsretten på skriftligt grundlag, jf. lovforslagets § 1, nr. 89
(retsplejelovens § 930 b). Denne mulighed vil fra lovens ikrafttræden også
kunne anvendes i verserende sager, herunder når hovedforhandlingen er
berammet og dermed i givet fald vil blive aflyst. Landsretten bør dog ikke
anvende muligheden, hvis sagen under hensyn til den tid, der skal afsættes
til parternes udveksling af procedureindlæg og rettens votering, kan
forventes afgjort senere, end hvis hovedforhandlingen var blevet fastholdt.
Den foreslåede forlængelse af skyldnerens fredningsperiode fra 6 måneder
til 1 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 (retsplejelovens § 490, stk. 1), vil som
følge af reglens indhold – der henviser til fordringshaverens begæring –
gælde for begæringer, som indgives til fogedretten efter lovens ikrafttræden.
Den forlængede fredningsperiode vil imidlertid også skulle anvendes i
forhold til insolvens, som er konstateret før lovens ikrafttræden.
Den foreslåede udvidelse af mulighederne for at foretage udlæg og arrest på
fogedrettens kontor i skyldnerens fravær, jf. lovforslagets § 1, nr. 55
(retsplejelovens § 495, stk. 1), vil gælde, når mødet i fogedretten afholdes
efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår fordringshaveren har anmodet om
udlæg eller arrest, og uanset hvornår skyldneren har modtaget indkaldelse
til mødet.
De foreslåede ændringer af reglerne om affattelsen af domme, jf.
lovforslagets § 1, nr. 22 og 23 (retsplejelovens § 218 a), vil gælde for
domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår sagen er
begyndt.
Side 252/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Den foreslåede adgang til under forberedelsen af en civil retssag at afholde
et særskilt retsmøde om muligheden for, at sagen kan overgå til
retsmægling, jf. lovforslagets § 1, nr. 38 (retsplejelovens § 355 a), vil også
gælde i verserende civile sager, hvor forberedelsen ikke er afsluttet, eller
hvor forberedelsen genoptages.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 78, ikke finder anvendelse på
bødeforelæg om frakendelse i medfør af færdselsloven, som er udstedt før
lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det betyder, at den forenklede bødeproces, hvor retten træffer afgørelse
uden retsmøde, når sigtede ikke har anmodet om et retsmøde, ikke kan
anvendes i sager med frakendelse i medfør af færdselsloven, hvis bødefore-
lægget er udstedt af politiet før lovens ikrafttræden.
Når bødeforelæggets udstedelse foreslås som skæringsdatoen for, om de nye
regler finder anvendelse, skyldes det, at der i bødeforelægget skal vejledes
om, at sigtede skal anmode om et retsmøde, hvis sigtede ønsker et retsmøde
i sagen.
Den foreslåede overgangsregel i stk. 2 omfatter ikke bødeforelæg om
konfiskation, når bødeforelægget ikke tillige angår frakendelse i medfør af
færdselsloven. Dette skyldes, at den forenklede bødeproces allerede i dag
anvendes på bødeforelæg med konfiskation, når bødeforelægget ikke tillige
angår frakendelse i medfør af færdselsloven, og den foreslåede lovfæstelse
heraf er ikke udtryk for en realitetsændring. Den forenklede bødeproces vil
efter lovens ikrafttræden uændret kunne anvendes på bødeforelæg med
konfiskation, som ikke tillige angår frakendelse i medfør af færdselsloven,
uanset om bødeforelægget er udstedt af politiet før eller efter lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovens § 1, nr. 5, 6 og 56-63, § 4, nr. 2 og 3, og §§ 7
og 8 ikke finder anvendelse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans før lovens
ikrafttræden, medmindre sagen genoptages efter lovens ikrafttræden. I disse
sager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan
retten dog efter indstilling fra anklagemyndigheden og høring af forsvareren
bestemme, at lovens § 1, nr. 6 og 60, skal finde anvendelse i en sag, som
efter de hidtil gældende regler skulle behandles under medvirken af
Side 253/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
nævninger, når tiltale i 1. instans er rejst efter den 1. januar 2024, men før
lovens ikrafttræden.
Det betyder, at de foreslåede ændringer med hensyn til, i hvilke straffesager
der skal medvirke nævninger og domsmænd, og med hensyn til rettens
sammensætning i domsmandssager som udgangspunkt ikke finder
anvendelse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans før lovens ikrafttræden,
medmindre sagen genoptages efter lovens ikrafttræden.
I sager, hvor anklagemyndigheden før lovens ikrafttræden har indleveret
anklageskrift til retten, eller hvor tiltale før lovens ikrafttræden er rejst til
retsbogen i en tilståelsessag efter § 831, afgøres det som udgangspunkt efter
de hidtil gældende regler, om sagen skal behandles med nævninger eller
domsmænd, og hvordan domsmandsretten i givet fald skal sammensættes.
Når tiltalerejsningen i 1. instans er valgt som skæringsdato for, hvornår de
nye regler finder anvendelse, skyldes det, at anklagemyndigheden på det
tidspunkt vurderer, hvilken straf der vil blive spørgsmål om, og på det
grundlag angiver i anklageskriftet, om sagen skal behandles med nævninger,
med domsmænd eller uden lægdommere.
Endvidere følger det af retsplejelovens § 843 a, at hovedforhandlingen skal
berammes hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 2 uger fra
anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten.
Af hensyn til en enkel og klar regel gælder den foreslåede overgangsregel,
uanset om sagen er berammet ved lovens ikrafttræden, og uanset om en
berammet hovedforhandling på grund af indtrufne omstændigheder senere
aflyses, sådan at der skal ske ny berammelse.
Den foreslåede overgangsregel gælder også, når anklagemyndigheden efter
lovens ikrafttræden indleverer et tillægsanklageskrift i sagen, og når
anklagemyndigheden indleverer et nyt anklageskrift til erstatning for et
anklageskrift, ved hvilket tiltale oprindelig var rejst inden lovens
ikrafttræden. Også i sådanne tilfælde afgøres det efter de hidtil gældende
regler, om sagen skal behandles med nævninger, med domsmænd eller uden
lægdommere.
Hvis anklagemyndigheden trækker sagen tilbage, f.eks. med henblik på
bopælskonstatering, sådan at sagen ikke længere verserer ved retten, og
Side 254/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
anklagemyndigheden derefter, når f.eks. bopæl er konstateret, indleverer et
nyt anklageskrift, vil det afgørende i forhold til den foreslåede
overgangsregel være tidspunktet for indleveringen af det nye anklageskrift.
Er det nye anklageskrift således indleveret efter lovens ikrafttræden, vil det
skulle afgøres efter de nye regler, om sagen skal behandles med nævninger,
med domsmænd eller uden lægdommere.
I tilfælde, hvor der før lovens ikrafttræden har været afholdt retsmøde i
medfør af § 831 med henblik på sagens afgørelse ved en tilståelsessag, men
hvor sagen på grund af manglende tilståelse eller manglende samtykke fra
sigtede, anklagemyndigheden eller retten ikke blev afgjort som en
tilståelsessag – og hvor anklagemyndigheden efter lovens ikrafttræden
rejser tiltale i 1. instans ved et anklageskrift – afgøres det efter de nye regler,
om sagen skal behandles med nævninger, med domsmænd eller uden
lægdommere.
Det foreslåede 3. pkt. giver mulighed for, at retten kan bestemme, at den nye
nævningegrænse på fængsel i 6 år og derover, jf. lovforslagets § 1, nr. 60,
og den nye mulighed for, at hidtidige nævningesager i visse tilfælde kan
behandles med 2 dommere og 3 domsmænd, jf. lovforslaget § 1, nr. 6, skal
finde anvendelse i en konkret nævningesag, der verserer ved lovens
ikrafttræden, når tiltale i 1. instans er rejst efter den 1. januar 2024.
Forslaget indebærer, at retten vil kunne bestemme, at en straffesag, hvor der
er spørgsmål om fængsel i 4 år eller derover, men ikke om fængsel i 6 år
eller derover, og hvor tiltale er rejst i 1. instans efter den 1. januar 2024, skal
behandles som en domsmandssag. Er der flere tiltalte i sagen, må der ikke
for nogen af de tiltalte blive spørgsmål om fængsel i 6 år eller derover.
Det foreslåede 3. pkt. kan kun anvendes efter indstilling fra
anklagemyndigheden. En indstilling fra anklagemyndigheden om, at en
straffesag skal behandles som en domsmandssag i medfør af det foreslåede
3. pkt., vil være ensbetydende med en tilkendegivelse om, at der ikke bliver
spørgsmål om fængsel i 6 år eller derover, og hvis sagen behandles som en
domsmandssag, vil der på samme måde som i andre domsmandssager højst
kunne idømmes fængsel i mindre end 6 år.
Formålet med det foreslåede 3. pkt. er at give mulighed for at fremskynde
den ressourcebesparelse, der er forbundet med at behandles sagen som en
domsmandssag i stedet for en nævningesag, når dette kan ske, uden at
Side 255/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
sagsbehandlingstiden forlænges. Det forudsættes, at muligheden ikke vil
blive anvendt, hvis sagens behandling i byretten må forventes at blive
afsluttet på et senere tidspunkt som domsmandssag end som nævningesag.
Er sagen berammet som nævningesag, vil det således være en forudsætning,
at sagen kan berammes mindst lige så tidligt som domsmandssag. Det
forudsættes desuden, at muligheden kun vil blive anvendt i passende lang
tid før en berammet hovedforhandling både af hensyn til, at den eller de
frigjorte dommere kan nå at få berammet andre sager, og af hensyn til, at
anklageren og forsvareren fra starten af kan tilrettelægge deres forberedelse
af hovedforhandlingen ud fra, at sagen bliver en domsmandssag i stedet for
en nævningesag.
Det foreslåede 3. pkt. giver retten en skønsmæssig beføjelse til efter
indstilling fra anklagemyndigheden at behandle en straffesag, der efter de
hidtil gældende regler er en nævningesag, som en domsmandssag, hvis der
bliver spørgsmål om fængsel i 4 år eller derover, men ikke om fængsel i 6
år eller derover. Retten kan i sin samlede afvejning også tage hensyn til det
arbejde, der vil være forbundet med at omberamme sagen fra en
nævningesag til en domsmandssag, hvilket bl.a. vil kunne afhænge af
antallet af tiltalte og antallet af forsvarere i sagen.
Det foreslås, at forsvareren skal høres, før retten beslutter, om den vil følge
anklagemyndighedens indstilling. Forsvareren vil f.eks. kunne have
bemærkninger til den forventede sagsbehandlingstid, hvor lang tid der er til
en berammet hovedforhandling, eller arbejdet med en omberammelse.
Derimod vil det ikke være relevant at komme med bemærkninger om
tiltaltes eventuelle ønske om eller interesse i, at sagen behandles med
nævninger efter de hidtil gældende regler. Det foreslåede 3. pkt. betyder, at
den foreslåede nye nævningegrænse på fængsel i 6 år eller derover under de
beskrevne forudsætninger med hensyn til bl.a. sagsbehandlingstid og
tilstrækkeligt varsel kan anvendes i straffesager, hvor tiltale i 1. instans er
rejst efter den 1. januar 2024, og tiltaltes eventuelle ønske om eller interesse
i nævningernes medvirken vil ikke have betydning for rettens beslutning.
Når retten i medfør af det foreslåede 3. pkt. har bestemt, at en straffesag skal
behandles med domsmænd efter de nye regler, vil der være mulighed for, at
rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemmer, at sagen
skal behandles med 2 dommere og 3 domsmænd, hvis sagens omfang gør
det nødvendigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Side 256/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Skæringstidspunktet tiltalerejsning i 1. instans vil også være afgørende for,
om de nye regler anvendes ved afgørelsen af, om der skal medvirke
lægdommere i landsretten.
I de fleste ankesager er det afgørende for, om der skal medvirke nævninger
eller domsmænd i landsretten, både efter de nye regler og efter de hidtil
gældende regler, om der har medvirket nævninger eller domsmænd i
byretten, jf. retsplejelovens § 689, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, der ikke
foreslås ændret. I de fleste ankesager gør det derfor ikke nogen forskel, om
de nye regler eller de hidtil gældende regler finder anvendelse.
Den foreslåede overgangsregel kan dog få betydning i tilståelsessager, hvor
det afgørende vil være tidspunktet for tiltalerejsningen til retsbogen i 1.
instans. Ligger dette tidspunkt før lovens ikrafttræden, afgøres det efter de
hidtil gældende regler, om lægdommere skal medvirke ved anke til
landsretten, uanset om sagen først indbringes for landsretten efter lovens
ikrafttræden.
Den foreslåede overgangsregel gælder også, når landsretten eller Højesteret
i en sag, hvor der er rejst tiltalte i 1. instans inden lovens ikrafttræden, efter
lovens ikrafttræden ophæver byrettens dom som følge af rettergangsfejl og
hjemviser sagen til fornyet behandling i byretten. I sådanne tilfælde afgøres
spørgsmålet om lægdommeres medvirken således fortsat efter de gamle
regler.
Når en sag, hvor der er rejst tiltale i 1. instans inden lovens ikrafttræden,
genoptages efter lovens ikrafttræden, skal det imidlertid afgøres efter de nye
regler, om der skal medvirke nævninger eller lægdommere ved den fornyede
behandling af sagen. Det gælder også i denne situation, at hvis det er en
landsretssag, der genoptages, vil det forhold, at der under byrettens
behandling af den tidligere sag efter de gamle regler medvirkede nævninger
eller domsmænd, også efter de nye regler kunne have væsentlig betydning
for spørgsmålet om lægdommeres medvirken i landsretten. Det afgørende i
denne henseende vil være, om der under byrettens tidligere behandling
faktisk medvirkede nævninger og domsmænd, og ikke om der bedømt efter
de nye regler ville have skullet medvirket nævninger eller domsmænd.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 1, nr. 1, 8, 10, 16, 19, 31-33, 36, 37, 44, 45,
52 og 53, § 5, nr. 1 og 2, og § 6, nr. 1-3, 5 og 6, ikke finder anvendelse i
Side 257/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
sager, der er anlagt før lovens ikrafttræden. I disse sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Det foreslåede stk. 4 omfatter tre kategorier af sager.
For det første indebærer stk. 4, at henlæggelsen af sager om ejendomsdom
og mortifikation til Tinglysningsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 8, 10, 16,
19, 52 og 53, § 5, nr. 1 og 2, og § 6, nr. 1-3, 5 og 6, omfatter sager, der
anlægges efter lovens ikrafttræden.
Sager om ejendomsdom og mortifikation, der er indbragt for byretten inden
lovens ikrafttræden, skal således færdigbehandles ved byretten. Der foreslås
ikke nogen overgangsregel med hensyn til de foreslåede muligheder for at
deltage i et retsmøde om mortifikation ved anvendelse af
telekommunikation, jf. lovforslagets § 5, nr. 3 og 4, og § 6, nr. 4, og disse
regler vil fra lovens ikrafttræden kunne anvendes i mortifikationssager, der
færdigbehandles ved byretterne.
Anlægges der efter lovens ikrafttræden en sag om ejendomsdom eller
mortifikation ved en byret, skal byretten henvise sagen til
Tinglysningsretten, jf. retsplejelovens § 232, der ikke foreslås ændret.
For det andet indebærer stk. 4, at de foreslåede oplysningskrav i sager om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer (flykompensationssager), jf.
lovforslagets § 1, nr. 31-33, 36 og 37, finder anvendelse i sager, der
anlægges efter lovens ikrafttræden.
For det tredje indebærer stk. 4, at den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen
for småsagsprocessen – fremover den forenklede proces – og den foreslåede
justering af muligheden for at bestemme, at en sag ikke skal behandles i den
forenklede proces, jf. lovforslagets § 1, nr. 44 og 45, finder anvendelse i
sager, der er anlagt efter lovens ikrafttræden.
Der foreslås ikke nogen overgangsregel vedrørende ændringen af
betegnelsen for småsagsprocessen til den forenklede proces, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 43. Det betyder, at den officielle betegnelse for den procesform, der
reguleres i retsplejelovens kapitel 39, fra lovens ikrafttræden vil være den
forenklede proces, også for så vidt angår sager, der er anlagt før lovens
ikrafttræden. Ændringen af procesformens navn har imidlertid ikke nogen
retsvirkninger, og retten behøver ikke at foretage sig noget i de småsager,
Side 258/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
der verserer ved lovens ikrafttræden, i anledning af den nye betegnelse for
procesformen.
Det foreslås i
stk. 5,
at lovens § 1, nr. 13 og 14, ikke finder anvendelse i
sager, hvor hovedforhandlingen er begyndt før lovens ikrafttræden. I disse
sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at de foreslåede ændringer med hensyn til, i hvilke afgørelser
domsmænd deltager, finder anvendelse i sager, hvor hovedforhandlingen er
begyndt efter lovens ikrafttræden. Dette gælder også, når tiltale er rejst før
lovens ikrafttræden.
Det afgørende er, om hovedforhandlingen rent faktisk er begyndt før eller
efter lovens ikrafttræden. Hvis hovedforhandlingen skulle være begyndt før
lovens ikrafttræden, men blev udsat til efter lovens ikrafttræden, før den var
gået i gang, finder de nye regler om, i hvilke afgørelser domsmænd deltager,
anvendelse. Hvis hovedforhandlingen derimod var begyndt før lovens
ikrafttræden og blev udsat til fortsat hovedforhandling, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
I ankesager i landsretten er det afgørende, om hovedforhandlingen i
landsretten begynder før eller efter lovens ikrafttræden. Det er således i
forhold til, i hvilke afgørelser under landsrettens behandling domsmændene
skal deltage, uden betydning, om hovedforhandlingen i 1. instans begyndte
før eller efter lovens ikrafttræden, og om sagen blev indbragt for landsretten
før eller efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 6,
at lovens § 1, nr. 40-42, 50, 79-81, 83, 84 og 91, § 3 og
§ 4, nr. 5, ikke finder anvendelse på afgørelser, der er truffet før lovens
ikrafttræden. På disse afgørelser finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det betyder, at de foreslåede ændringer af reglerne om anke og kære, jf.
lovforslagets § 1, nr. 40-42, 50, 79-81, 83, 84 og 91 (retsplejelovens §§ 368,
389, 389 a, 391, 453, 584, 584 a, 902, 903, 968, 968 a og 1013), § 3
(straffuldbyrdelseslovens § 120, stk. 1) og § 4, nr. 5 (færdselslovens § 132
d), finder anvendelse på anke og kære af afgørelser, der er afsagt efter lovens
ikrafttræden. Dette gælder også, når den sag, i hvilken den pågældende
afgørelse træffes, er anlagt eller indledt før lovens ikrafttræden.
Side 259/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Afgørelser, der er afsagt før lovens ikrafttræden, kan også efter lovens
ikrafttræden appelleres efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås i
stk. 7,
at lovens § 1, nr. 30, ikke finder anvendelse på
advokater, der er antaget før den 1. juli 2018, når justitsministeren ikke i
medfør de regler, der gjaldt før den 1. juli 2018, har bestemt, at der ikke skal
tilkomme den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for
retskredsen. For sådanne advokater finder de før den 1. juli 2018 gældende
regler anvendelse.
Det betyder, at den foreslåede ændring af retsplejelovens § 333, stk. 1, 2.
pkt., om udelukkelse af godtgørelse for rejseudgifter i landsretssager ved
møde inden for den byretskreds, hvor advokaten er antaget, ikke finder
anvendelse på advokater, der er antaget før den 1. juli 2018, når
justitsministeren ikke i medfør de tidligere gældende regler har bestemt, at
der ikke skal tilkomme den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved
møde inden for retskredsen.
Der er tale om den lukkede gruppe af beneficerede advokater, hvor
Justitsministeriet i forbindelse med politi- og domstolsreformen i 2007 efter
en konkret vurdering frafaldt det såkaldte rejseforbehold (dvs. udelukkelsen
af godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen), fordi en
retskredsændring førte til en væsentlig udvidelse af det område, for hvilket
advokaten var beneficeret.
Disse advokater er i kraft af overgangsreglen i § 2, stk. 2, i lov nr. 714 af 8.
juni 2018 undtaget fra det gældende § 333, stk. 1, 2. pkt., og har i dag ret til
godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen i en byretssag.
Den foreslåede overgangsregel i § 10, stk. 7, indebærer, at disse advokater
heller ikke bliver omfattet af den foreslåede ændring af retsplejelovens
§ 333, stk. 1, 2. pkt., og at de derfor også fremover vil have ret til godtgørelse
for rejseudgifter ved møde inden for byretskredsen i en landsretssag på
samme måde som i en byretssag.
Det bemærkes, at der ifølge Domstolsstyrelsens oplysninger i december
2017 var tale om ca. 35 advokater fordelt på 12-13 retskredse, mens der i
november 2023 var tale om ca. 20 advokater fordelt på 9 retskredse. Der er
som nævnt tale om en lukket gruppe, der bliver mindre og mindre,
Side 260/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
efterhånden som de pågældende advokater går på pension eller af andre
grunde fratræder hvervet som beneficeret advokat.
For andre advokater foreslås derimod ingen overgangsregler, og den
foreslåede nye begrænsning i adgangen til godtgørelse af rejseudgifter i
landsretssager vil gælde for rejseudgifter ved møde inden for byretskredsen,
der sker efter lovens ikrafttræden. Advokater, der før lovens ikrafttræden
under en landsretssag har haft rejseudgifter ved møde inden for
byretskredsen, vil imidlertid også efter lovens ikrafttræden kunne få fastsat
og udbetalt godtgørelse herfor efter de hidtil gældende regler.
Til § 11
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove, for Færøerne
gælder en særlig straffuldbyrdelseslov, og for Grønland gælder en særlig
kriminallov, som regulerer både strafferet og straffuldbyrdelse, og en særlig
færdselslov.
Færøerne har endvidere overtaget bl.a. sagsområderne strafferet,
færdselsforhold, formueret, dyreværn og den offentlige forsorg som
særanliggender, hvorunder de love, der foreslås ændret ved lovforslagets §§
2, 4-7 og 9, hører.
Grønland har for sit vedkommende overtaget bl.a. sagsområderne dyreværn
og socialvæsenet, hvorunder de love, der foreslås ændret ved lovforslagets
§§ 7 og 9, hører, og lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på
servitutter, der foreslås ændret ved lovforslagets § 6, gælder ikke for
Grønland.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 8 skal kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Side 261/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
Lovforslagets § 8 angår udlændingeloven, der er sat i kraft for Færøerne og
Grønland ved kongelige anordninger, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001
og anordning nr. 150 af 23. februar 2001.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovens § 5 skal kunne sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslagets § 5 angår lov om mortifikation af værdipapirer, der er sat i
kraft for Grønland ved § 1, nr. 8, i lov nr. 104 af 31. marts 1965 om
ikraftsættelse for Grønland af visse formueretlige love.
Side 262/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0263.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
retsplejeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.
december 2022, som ændret ved §
344 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, §
2 i lov nr. 741 af 13. juni 2023, § 31
i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 6
i lov nr. * af 13. december 2023
[lovforslag nr. 51 vedtaget ved 3.
behandling den 7. december 2023],
foretages følgende ændringer:
§
6.
Landsretternes
domsmyndighed omfatter dels
behandling og påkendelse i 1.
instans af retssager i det omfang,
som bestemmes ved reglerne i
denne lov, dels prøvelse i 2. instans
af byretternes og Sø- og
Handelsrettens behandlinger og
afgørelser overensstemmende med
de nævnte regler. Endvidere kan
kære rejses for landsretten over
byrettens afgørelser vedrørende de
i § 11, stk. 2, nr. 2 og 4, omhandlede
forhold
og
over
Tinglysningsrettens afgørelser.
1.
I
§ 6
indsættes som
3. pkt.:
”Tinglysningsrettens domme i
sager om mortifikation og
ejendomsdom kan ankes til
landsretten efter reglerne i kapitel
36 og lov om mortifikation af
værdipapirer § 8.”
§ 7.
I afgørelsen af sager ved
2.
I
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
landsretterne deltager, medmindre ”handle på rettens vegne” til:
andet er bestemt, mindst 3 ”træffe afgørelse”.
dommere.
Uden
for
hovedforhandlingen kan dog en
enkelt dommer handle på rettens
Side 263/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0264.png
vegne. Præsidenten træffer efter
forhandling med rettens øvrige
dommere
bestemmelse
om
sagernes
fordeling
mellem
dommerne og om sagernes
administrative behandling.
Stk. 2-4.
---
§ 8.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Retten kan endvidere
bestemme, at retten skal sættes
uden for det sædvanlige tingsted,
herunder undtagelsesvis også uden
for landsretskredsen, når det findes
hensigtsmæssigt af hensyn til
sagens behandling inden for rimelig
tid eller af andre særlige grunde.
Stk. 5.
Inden retten i medfør af stk.
4 træffer afgørelse om, hvorvidt en
sag skal behandles uden for
landsretskredsen, skal parterne
have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet.
Stk. 6.
---
§ 12.
---
Stk. 2-7.
---
Stk. 8.
I domsmandssager om
økonomisk
kriminalitet,
der
forventes at have en længere
varighed, kan rettens præsident
efter indstilling fra rettens formand
bestemme, at retten sammensættes
af 2 dommere og 3 domsmænd. Stk.
7 finder ikke anvendelse.
3.
I
§ 8, stk. 4,
ændres ”sagens
behandling inden for rimelig tid”
til: ”sagsbehandlingstiden”.
4.
I
§ 8, stk. 5,
ændres
”landsretskredsen”
til:
”landsretsnævningekredsen”.
5.
I
§ 12, stk. 8, 1. pkt.,
ændres ”I
domsmandssager om økonomisk
kriminalitet, der forventes at have
en” til: ”Hvis hovedforhandlingen i
en domsmandssag antages at ville
blive af”.
6.
I
§ 12
indsættes som
stk. 9:
”Stk. 9.
Hvis sagens omfang gør
det nødvendigt, kan rettens
præsident efter indstilling fra
Side 264/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0265.png
rettens formand bestemme, at retten
sammensættes af 2 dommere og 3
domsmænd i domsmandssager,
hvor der bliver spørgsmål om straf
af fængsel i 4 år eller derover, for så
vidt dette ikke er en følge af, at der
bliver spørgsmål om fastsættelse af
en fællesstraf efter reglerne i
straffelovens § 40, stk. 1, og § 61.
Dette gælder dog ikke i straffesager
vedrørende
overtrædelse
af
straffelovens §§ 172, 173, 191, 191
a, 286, 289 eller 290 eller § 290 a,
stk. 2, medmindre sagen omfatter
andre lovovertrædelser, der er
omfattet af 1. pkt. Stk. 7 finder ikke
anvendelse.”
§ 14.
Sø- og Handelsretten, der har
7.
I
§ 14, stk. 1,
ændres ”2 andre
sit sæde i København, består af en dommere” til: ”3 andre dommere”.
præsident, 2 vicepræsidenter og
mindst 2 andre dommere samt et
antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2-4.
---
§ 18.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Tinglysningsretten varetager
8.
I
§ 18, stk. 4,
indsættes som
2.
tinglysningen for hele landet.
pkt.:
”Tinglysningsretten
behandler
endvidere sager om ejendomsdom
efter
forudgående
offentlig
indkaldelse
og
sager
om
mortifikation af værdipapirer,
servitutter, brugsrettigheder og
grundbyrder.”
§ 19.
---
Stk. 2.
---
Side 265/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0266.png
Stk. 3.
Ved byretterne og Sø- og
Handelsretten kan rettens præsident
meddele
andre
personer
bemyndigelse
til
at
træffe
afgørelser efter § 350, stk. 2, og §
477 d, stk. 2, og at udføre foged-,
skifte- og notarialforretninger samt
faderskabssager, hvis der ikke skal
træffes afgørelse i tvistigheder, og
at beslutte, at en bruger er undtaget
fra kravet om anvendelse af
domstolenes sagsportal, jf. § 148 a,
stk. 4. Personer, der er bemyndiget
til at udføre fogedforretninger, kan
dog efter præsidentens nærmere
bestemmelse træffe afgørelser efter
§ 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525.
Rettens præsident kan endvidere
meddele
andre
personer
bemyndigelse til at underskrive
retsbøger, som alene indeholder
1) indgåede forlig i borgerlige
sager, jf. § 270, stk. 1,
2) meddelelse om, at en sag
hæves af sagsøgeren efter §
359 eller § 362, stk. 2, og
3) meddelelse om, at der i en
sag er meddelt fri proces
efter § 328, stk. 5.
Stk. 4.
---
§ 20.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-4 gælder
ikke for de i kapitel 42, 42 a, 43, 43
a, 43 b og 44 omhandlede sager.
9.
I
§ 19, stk. 3, nr. 3,
ændres ”stk.
5” til: ”stk. 6”.
10.
I
§ 20, stk. 5,
og
§ 226, stk. 2, 2.
pkt.,
ændres ”kapitel 42, 42 a, 43,
43 a, 43 b og 44” til: ”kapitel 42-43
b”.
§ 31 b.
Anvendes der i en sag
11.
I
§ 31 b, 1. pkt.,
og
§ 41 c, stk.
skriftlig
forelæggelse
eller
1,
ændres ”og 930 a” til: ”, 930 a og
procedure, jf. §§ 366, 387, 850, 878 930 b”.
Side 266/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0267.png
og 930 a, eller er dokumenter
undladt oplæst, jf. § 871, stk. 6, kan
retten forbyde offentlig gengivelse
heraf, i det omfang der under en
tilsvarende mundtlig forelæggelse
eller procedure kan ske dørlukning
eller nedlægges referatforbud, jf. §§
29 og 30. §§ 29 b, 29 c, 30 a og 30
b finder tilsvarende anvendelse.
§ 41 c.
Er der i en sag anvendt
11.
I
§ 31 b, 1. pkt.,
og
§ 41 c, stk.
skriftlig
forelæggelse
eller
1,
ændres ”og 930 a” til: ”, 930 a og
procedure, jf. §§ 366, 387, 850, 878 930 b”.
og 930 a, har enhver ret til at få
udleveret kopi heraf, når der er
afsagt dom i sagen, medmindre
dokumenterne er omfattet af et
forbud mod offentlig gengivelse, jf.
§ 31 b.
Stk. 2-4.
---
§ 60.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Ingen må deltage som
dommer under hovedforhandlingen
i en straffesag, såfremt den
pågældende
vedrørende
det
forhold, som tiltalen angår, har
truffet afgørelse om at undtage
materiale fra forsvarerens og
sigtedes adgang til aktindsigt i
medfør af § 729 c eller har truffet
anden afgørelse, hvor der har været
fremlagt oplysninger, der efter §
729 c er undtaget fra forsvarerens
og sigtedes adgang til aktindsigt.
Stk. 6-7.
---
§ 91. ---
12.
I
§ 60, stk. 5,
indsættes som
2.
pkt.:
”Dette gælder dog ikke, hvis
undtagelsen af materialet fra
forsvarerens og sigtedes aktindsigt
er ophørt før hovedforhandlingen.”
Side 267/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0268.png
Stk. 2.
Domsmænd virker med
samme beføjelse som dommere
under hovedforhandlingen og de i
forbindelse med denne stående
afgørelser, men deltager ikke i
andre under sagen forefaldende
retshandlinger eller afgørelser. Dog
træffes de i § 998 omhandlede
afgørelser under medvirken af
domsmænd.
Stk. 3.
Domsmænd deltager ikke i
de i § 60, stk. 3, § 62, stk. 2, § 90,
jf. § 85, eller § 920 omhandlede
afgørelser eller i afgørelser
vedrørende borgerlige krav, der
rejses under en straffesag.
§ 94.
Retsformanden udtager de
sagkyndige for den enkelte sag,
således at den særlige sagkundskab,
som i det foreliggende tilfælde
anses
for
nødvendig,
er
repræsenteret. I sager, der opstår af
ansættelsesforhold
mellem
arbejdsgivere og deres ansatte, skal
halvdelen af de sagkyndige være
beskikket efter indstilling fra
arbejdsgiverorganisationer
og
halvdelen efter indstilling fra
lønmodtagerorganisationer. I sager
vedrørende lov om markedsføring
eller lov om betalinger, der
behandles
ved
Sø-
og
Handelsretten, skal halvdelen af de
sagkyndige være beskikket efter
indstilling fra organisationer, der
repræsenterer erhvervsdrivende, og
halvdelen efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer
forbrugere.
13.
§ 91, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
”Domsmænd deltager i afgørelsen
af
skyldsspørgsmålet
og
i
fastsættelsen af sanktionen, men
deltager ikke i andre retshandlinger
eller afgørelser under sagen.”
14.
§ 91, stk. 3,
ophæves.
15.
I
§ 94, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
”sager
vedrørende
lov
om
markedsføring eller lov om
betalinger” til: ”de sager, der er
nævnt i § 225, stk. 2, nr. 3”.
Side 268/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0269.png
Stk. 2-3.
---
§ 148 a. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Sager i medfør af
udlændingeloven anlægges og
behandles ikke på domstolenes
sagsportal. Betalingspåkrav og
indsigelser mod betalingspåkrav, jf.
kapitel 44 a, indleveres ikke på
domstolenes sagsportal, jf. dog stk.
10. Fremkommer der rettidigt
indsigelser mod kravet, eller træffer
fogedretten
afgørelse
om
genoptagelse, jf. § 477 e, stk. 1 eller
5, og har fordringshaveren anmodet
om, at retssagsbehandling indledes
uden indlevering af stævning, jf. §
477 b, stk. 4, nr. 3, overgår sagen til
behandling
på
domstolenes
sagsportal.
Stk. 4.
Retten kan beslutte at
undtage en bruger fra at anvende
domstolenes sagsportal, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende sagsportalen.
Retten beslutter samtidig, hvordan
en sag skal anlægges og behandles,
eller hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
Stk. 5-8.
---
Stk. 9.
Beslutninger efter stk. 4, 2.
pkt., og stk. 5-7 kan ikke indbringes
for højere ret.
Stk. 10.
Justitsministeren kan
fastsætte
regler
om,
at
betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a,
kære af afgørelser, som træffes af
Tinglysningsretten og fogedretten,
16.
I
§ 148 a, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
”Sager om ejendomsdom efter
forudgående offentlig indkaldelse
og sager om mortifikation af
værdipapirer,
servitutter,
brugsrettigheder og grundbyrder
behandles ikke på domstolenes
sagsportal, jf. dog stk. 10.”
17.
I
§ 148 a, stk. 4,
indsættes efter
1. pkt. som nyt punktum:
”Retten kan endvidere beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes
sagsportal,
hvis
brugeren anvender sagsportalen til
at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger.”
18.
I
§ 148 a, stk. 9,
ændres ”2. pkt.”
til: ”2. og 3. pkt.”.
19.
I
§ 148 a, stk. 10,
indsættes efter
”kapitel 44 a,”: ”anke og”.
Side 269/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0270.png
og kære af afgørelser, som træffes
af skifteretten i andre sager end
dem, der efter dødsboskiftelovens §
98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk.
4, og konkurslovens § 243
behandles efter den borgerlige
retspleje, skal indleveres og
behandles ved anvendelse af
domstolenes sagsportal.
Stk. 11-12. ---
§ 192.
---
Stk. 2-6.
---
20.
I
§ 192
indsættes som
stk. 7:
”Stk. 7.
I borgerlige sager kan
retten, hvis parterne er enige
herom, tillade, at et vidne afgiver
forklaring ved anvendelse af
telekommunikation med billede på
anden måde end angivet i stk. 2, når
det skønnes forsvarligt.”
§ 214.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Hvis en dommer, en
21.
I
§ 214, stk. 4,
og
§ 881, stk. 1,
nævning eller en domsmand i en
2. pkt.,
ændres ”stk. 8” til: ”stk. 8
nævningesag, i en domsmandssag eller 9”.
ved landsret eller i en sag, der
behandles efter § 12, stk. 8, får
forfald eller af andre grunde må
fratræde,
efter
at
hovedforhandlingen er begyndt,
kan forhandlingen fortsætte, hvis
dog højst 1 dommer og 1 nævning
eller 1 domsmand mangler.
Stk. 5.
---
§ 218 a.
Domme skal indeholde
22.
I
§ 218 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
parternes
påstande
og
en ”fremstilling af sagen, herunder i
fremstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af
Side 270/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0271.png
fornødent omfang en gengivelse af
de afgivne forklaringer, samt
angive de faktiske og retlige
omstændigheder, der er lagt vægt
på ved sagens afgørelse. Domme i
borgerlige sager skal endvidere
indeholde en gengivelse af
parternes anbringender. Domme i
straffesager
skal
endvidere
indeholde en gengivelse af tiltalen.
Stk. 2.
I byretsdomme i borgerlige
sager, der ikke har været undergivet
kollegial behandling i medfør af §
12, stk. 3, kan sagsfremstillingen
begrænses til en kort angivelse af
parternes anbringender, såfremt der
samtidig gives en udførlig
begrundelse for afgørelsen. Det
skal i givet fald fremgå af dommen,
at dommen ikke indeholder en
fuldstændig sagsfremstilling.
Stk. 3.
I byretsdomme i borgerlige
sager, der har været undergivet
kollegial
behandling,
kan
sagsfremstillingen forkortes, hvis
retten finder det forsvarligt. Det
skal i givet fald fremgå af dommen,
at dommen ikke indeholder en
fuldstændig sagsfremstilling.
Stk. 4.
Ankes en dom, der er affattet
efter reglen i stk. 2, skal retten
afgive en supplerende redegørelse
for sagen. Redegørelsen indsendes
til landsretten snarest muligt efter,
at retten har fået meddelelse om
anken. Samtidig sendes en kopi af
redegørelsen
til
parterne.
Redegørelsen anses som et bilag til
dommen og optages endvidere i
retsbogen.
de afgivne forklaringer,” til: ”kort
fremstilling af sagen”.
23.
§ 218 a, stk. 2-5,
ophæves, og i
stedet indsættes:
”Stk. 2.
Ankes en dom, der ikke
gengiver de afgivne forklaringer,
skal retten gengive de afgivne
forklaringer
i
retsbogen.
Gengivelsen anses som et bilag til
dommen.
Retten
sender
gengivelsen til ankeinstansen og
parterne snarest muligt efter, at
retten har fået meddelelse om
anken.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse for kendelser.”
Side 271/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0272.png
Stk. 5.
Hvis indholdet af en
forklaring i en straffesag ikke
optages i retsbogen, jf. § 712, stk. 1,
kan gengivelse af forklaringen i
dommens fremstilling af sagen
undlades.
§ 218 b.
§ 218 a, stk. 2 og 4, finder
24.
§ 218 b
ophæves.
tilsvarende
anvendelse
for
byretskendelser i borgerlige sager.
§ 219 a.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Dommen afsiges i et
retsmøde. Er tiltalte ikke fængslet,
kan dommen dog afsiges uden
afholdelse af retsmøde, hvis
afsigelsen ikke finder sted samme
dag, som sagen er optaget til dom,
eller hvis sagen er behandlet efter §
930 a. Dommen kan endvidere
afsiges
uden
afholdelse
af
retsmøde, hvis sagen er behandlet
efter § 896 a.
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Retten meddeler tiltalte
udskrift af dommen. Hvis sagen i
medfør af § 855, stk. 3, nr. 1-5, er
fremmet i tiltaltes fravær, skal
udskriften forkyndes.
Stk. 6-7.
---
§ 226.
---
Stk. 2.
Hvis parterne har aftalt, at
sagen skal behandles ved byretten,
kan henvisning kun ske efter
anmodning fra begge parter.
Henvisning kan ikke ske i de i
kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b og
44 omhandlede sager.
25.
I
§ 219 a, stk. 3, 2. pkt., § 918,
stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 932, stk. 2, 2.
pkt.,
ændres ”§ 930 a” til: ”§§ 930 a
eller 930 b”.
26.
I
§ 219 a, stk. 5, 2. pkt.,
udgår
”nr. 1-5,”.
10.
I
§ 20, stk. 5,
og
§ 226, stk. 2, 2.
pkt.,
ændres ”kapitel 42, 42 a, 43,
43 a, 43 b og 44” til: ”kapitel 42-43
b”.
Side 272/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0273.png
Stk. 3-5.
---
27.
Efter § 245 a indsættes:
Ӥ 245 b.
En part kan anmode
retten om efter aftale med
vedkommende retspræsident at
henvise sagen til en anden byret,
hvis en afgørelse ved denne ret kan
forventes væsentlig hurtigere og
henvisningen ikke vil påføre
modparten en urimelig byrde. Før
retten træffer afgørelse om
henvisning, skal modparten have
adgang til at udtale sig om
spørgsmålet. Henvisning kan ikke
ske i de i kapitel 39-43 b
omhandlede sager.”
§ 259.
---
Stk. 2.
---
28.
I
§ 259
indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
”Stk. 3.
I sager, der behandles
efter kapitel 39, kan pålæg efter stk.
2 gives, hvis særlige grunde
undtagelsesvis
gør
det
nødvendigt.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3.
Efterkommes et pålæg efter
stk. 2 ikke, betragtes processkrifter,
der indgives af parten efter
pålæggets meddelelse, som ikke
indgivne, ligesom parten anses for
udeblevet fra de retsmøder, der
afholdes
efter
pålæggets
meddelelse. Hvor særlige hensyn
taler derfor, kan retten dog
beskikke parten en advokat.
§ 260.
---
Side 273/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0274.png
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
En part kan i sager om
29.
I
§ 260, stk. 5,
og
§ 267 a, stk.
inddrivelse af forfaldne pengekrav
1, 1. pkt.,
ændres ”om mindre krav”
efter reglerne i kapitel 44 a, i sager til: ”i den forenklede proces”.
om mindre krav efter reglerne i
kapitel
39
samt
under
udlægsforretninger i fogedretten
møde i retten ved andre end de
personer, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 6-11.
---
§ 267 a.
Den, som uden at være
29.
I
§ 260, stk. 5,
og
§ 267 a, stk.
omfattet af § 260, stk. 2, 3, 6, 7, 9
1, 1. pkt.,
ændres ”om mindre krav”
og 10, samt § 136, stk. 8, i medfør til: ”i den forenklede proces”.
af § 260, stk. 5, repræsenterer en
part i sager om inddrivelse af
forfaldne pengekrav efter reglerne i
kapitel 44 a, i sager om mindre krav
efter reglerne i kapitel 39 samt
under
udlægsforretninger
i
fogedretten, skal udvise en adfærd,
som er i overensstemmelse med
god
skik
for
rettergangsfuldmægtige.
Rettergangsfuldmægtigen
skal
udføre
sit
hverv
grundigt,
samvittighedsfuldt
og
i
overensstemmelse med, hvad
berettigede hensyn til klientens tarv
tilsiger. Sagen skal fremmes med
den fornødne hurtighed.
Stk. 2.
---
§ 333.
For hver ret antager
justitsministeren et passende antal
advokater til at udføre sager for
parter, der har fri proces, eller for
hvem der i øvrigt beskikkes en
advokat efter reglerne i denne lov.
Der tilkommer ikke en advokat, der
30.
I
§ 333, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter ”byret”: ”eller ved en byret og
den pågældende landsret”, og
”retskredsen”
ændres
til:
”byretskredsen”.
Side 274/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0275.png
er antaget ved en byret, godtgørelse
for rejseudgifter ved møde inden
for retskredsen.
Stk. 2-5.
---
31.
Efter § 348 indsættes:
Ӥ 348 a.
I sager om krav efter
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer
ved
boardingafvisning og ved aflysning
eller lange forsinkelser skal
stævningen endvidere indeholde
oplysning om,
1) hvorvidt og i givet fald hvornår
kravet tidligere er gjort
gældende over for sagsøgte,
2) hvorvidt Trafikstyrelsen har
truffet afgørelse vedrørende
kravet,
3) hvorvidt
kravet
angår
forsinkelse,
aflysning,
boardingafvisning
eller
nedgradering,
4) planlagt
afgangstid
og
afgangslufthavn,
5) planlagt
ankomsttid
og
ankomstlufthavn,
6) transporterende luftfartsselskab,
7) hvorvidt flyvningens længde var
højst 1.500 km, 1.501-3.500 km
eller mere end 3.500 km, og
8) en opgørelse af kravet opdelt på
a) kompensation
for
forsinkelse, aflysning eller
boardingafvisning,
b) kompensation
for
nedgradering,
Side 275/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0276.png
c) refusion af købsprisen for
billetten,
d) udgifter til returflyvning,
e) udgifter til omlægning af
rejsen,
f) udgifter til måltider og
forfriskninger,
g) udgifter
til
telefonopringninger el.lign.
og
h) udgifter til hotelophold og
transport til opholdsstedet.
Stk. 2.
Angår kravet forsinkelse,
skal
stævningen
endvidere
indeholde oplysning om faktisk
afgangstid og afgangslufthavn og
faktisk
ankomsttid
og
ankomstlufthavn.
Stk. 3.
Har Trafikstyrelsen
truffet afgørelse vedrørende kravet,
skal kopi af afgørelsen indleveres
sammen med stævningen.
Stk. 4.
De oplysninger, der er nævnt
i stk. 1 og 2, skal indleveres på en
særlig
blanket,
som
Domstolsstyrelsen udfærdiger.”
§ 349.
Opfylder stævningen ikke
kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og
er den herefter uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling,
afvises sagen ved en beslutning, der
meddeles sagsøgeren. Det samme
gælder, hvis der ikke indleveres
kopier som fastsat i § 348, stk. 4,
eller hvis stævningen eller en anden
anmodning
til
retten
ikke
indleveres
til
retten
i
overensstemmelse med kravene i §
148 a, stk. 1. Efter sagsøgerens
32.
I
§ 349, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter ”nr. 1-4,”: ”og § 348 a, stk. 1,
2 og 4,”.
33.
I
§ 349, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter ”stk. 4,”: ”og § 348 a, stk. 3,”.
Side 276/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0277.png
anmodning træffes afgørelsen om
afvisning ved kendelse.
Stk. 2.
---
§ 351.
Retten pålægger sagsøgte at
indlevere et svarskrift til retten
inden en frist, der i almindelighed
skal være på mindst 2 uger. Fristen,
der
regnes
fra
pålæggets
forkyndelse, kan efter anmodning
forlænges.
Stk. 2-6.
---
34.
I
§ 351, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”2
uger” til: ”4 uger”.
35.
I
§ 351, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
”I de i kapitel 39, 42 og 42 a
omhandlede sager skal fristen dog i
almindelighed være på mindst 2
uger.”
36.
Efter § 351 indsættes:
Ӥ 351 a.
I sager om krav efter
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til
luftfartspassagerer
ved
boardingafvisning og ved aflysning
eller lange forsinkelser skal
svarskriftet endvidere, i det omfang
sagsøgte bestrider kravet eller
sagsøgerens oplysninger efter § 348
a, indeholde oplysning om,
3) hvilke oplysninger efter § 348 a
sagsøgte bestrider, og hvad der
efter sagsøgtes opfattelse i stedet
er tilfældet, og
4) hvilke konkrete grunde sagsøgte
påberåber sig for at bestride
kravet.
Stk. 2.
Påberåber sagsøgte sig
usædvanlige omstændigheder, jf.
forordningens artikel 5, stk. 3, skal
svarskriftet indeholde udførlige
oplysninger herom.
Stk. 3.
De oplysninger, der er
nævnt i stk. 1 og 2, skal indleveres
Side 277/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0278.png
på en særlig blanket, som
Domstolsstyrelsen udfærdiger.”
§ 352.
Indleverer sagsøgte ikke
37.
I
§ 352, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
rettidigt svarskrift til retten, eller efter ”2. pkt.,”: ”og § 351 a,”.
opfylder svarskriftet ikke kravene i
§ 351, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3, 2.
pkt., og er det herefter uegnet til at
danne grundlag for sagens
behandling, afsiger retten dom efter
sagsøgerens påstand, for så vidt
denne
findes
begrundet
i
sagsfremstillingen og det i øvrigt
fremkomne. Det samme gælder,
hvis der ikke indleveres kopier som
fastsat i § 351, stk. 5. Påstande og
anbringender, som ikke er angivet i
stævningen, kan kun tages i
betragtning til skade for sagsøgte,
hvis de er forkyndt for denne. Er
sagsøgerens påstand uklar, eller må
sagsfremstillingen i stævningen
antages i væsentlige henseender at
være urigtig, afvises sagen ved
beslutning eller, hvis sagsøgeren
anmoder derom, ved kendelse.
Afgørelsen om afvisning meddeles
parterne.
Stk. 2-3.
---
38.
Efter § 355 indsættes:
Ӥ 355 a.
Retten kan indkalde
parterne til et forberedende møde
for at drøfte, om sagen kan overgå
til retsmægling.
Stk. 2.
I indkaldelsen til mødet
opfordrer retten parterne til selv at
deltage i mødet.
Stk. 3.
Reglerne i § 353, stk. 6,
finder tilsvarende anvendelse.”
Side 278/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0279.png
§ 356.
Retten bestemmer, hvornår
39.
I
§ 356, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”4
forberedelsen sluttes. Har retten uger” til: ”8 uger”.
ikke truffet anden bestemmelse,
anses forberedelsen for sluttet 4
uger før det af retten fastsatte
tidspunkt for hovedforhandlingens
begyndelse.
Stk. 2-3.
---
§ 368.
Domme afsagt af en byret
kan af parterne ankes til den
landsret, i hvis kreds byretten
ligger. Angår sagen krav, der efter
påstanden har en økonomisk værdi
af højst 20.000 kr., kan dommen
kun
ankes
med
Procesbevillingsnævnets tilladelse,
jf. stk. 2.
Stk. 2-9.
---
§ 389.
---
Stk. 2.
Kendelser og beslutninger
om sagsomkostninger, der er fastsat
til højst 20.000 kr., kan ikke kæres.
Hvis det er bestemt, at ingen af
parterne
skal
betale
sagsomkostninger til den anden
part, kan afgørelsen herom kun
indbringes uden tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet, hvis der er
spørgsmål om tilkendelse af
sagsomkostninger med mere end
20.000 kr. Procesbevillingsnævnet
kan dog give tilladelse til kære, hvis
særlige grunde taler derfor.
Stk. 3.
Beslutning efter § 334, stk.
4, og § 334 a, stk. 2, om salær, der
er fastsat til højst 20.000 kr., kan
ikke
kæres.
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk.
2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2.
pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk.
2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2.
pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk.
2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2.
Side 279/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0280.png
Procesbevillingsnævnet kan dog
pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
give tilladelse til kære, hvis særlige ”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
grunde taler derfor.
Stk. 4.
---
41.
I
§ 389, stk. 3, 1. pkt.,
udgår
”og § 334 a, stk. 2,”.
§ 389 a.
Kendelser og andre
beslutninger, der afsiges af byretten
under hovedforhandlingen eller
under dennes forberedelse, kan
ikke
kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog
meddele tilladelse til kære, hvis
kendelsen eller beslutningen angår
spørgsmål af væsentlig betydning
for sagens forløb eller af afgørende
betydning for parten og der i øvrigt
er anledning til at lade afgørelsen
prøve af landsretten som 2. instans.
Stk. 2.
---
§ 391.
Bestemmelser i domme
afsagt
af
en
byret
om
sagsomkostninger, der er fastsat til
mere end 20.000 kr., kan indbringes
særskilt for landsret ved kære. Hvis
det er bestemt, at ingen af parterne
skal betale sagsomkostninger til
den anden part, kan bestemmelsen
herom kun indbringes særskilt, hvis
der er spørgsmål om tilkendelse af
sagsomkostninger med mere end
20.000 kr.
Stk. 2-4.
---
Kapitel 39
Behandling af sager om mindre
krav
42.
I
§ 389 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”forberedelse”:
”eller under behandlingen af en sag
om optagelse af bevis”.
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk.
2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2.
pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
43.
Overskriften
til kapitel 39
affattes således:
”Kapitel 39
Den forenklede proces”.
Side 280/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0281.png
§ 400.
Reglerne i dette kapitel
anvendes på byretssager, herunder
boligretssager, om følgende krav:
1) Krav, der ikke har økonomisk
44.
I
§ 400, stk. 1, nr. 1,
ændres
værdi, eller som har en ”50.000” til: ”100.000”.
økonomisk værdi af højst
50.000 kr.
2) Krav, hvor parterne, efter at
tvisten er opstået, aftaler, at
reglerne i dette kapitel skal
finde anvendelse. I sager
mellem erhvervsdrivende om
forhold, der vedrører parternes
erhverv, kan sådan aftale dog
også indgås, før tvisten er
opstået.
Stk. 2-3.
---
§ 402.
Retten kan efter anmodning
fra en part eller af egen drift
bestemme, at sagens videre
behandling ved retten skal ske uden
anvendelse af reglerne i dette
kapitel, hvis sagen
1) angår særlig komplicerede
45.
I
§ 402, stk. 1, nr. 1,
udgår
faktiske eller retlige spørgsmål ”særlig”.
eller
2) har særlig betydning for en part
ud over påstanden.
Stk. 2.
---
§ 410.
---
Stk. 2.
Anke sker ved indlevering af
46.
§ 410, stk. 2, 1.
og
4. pkt.,
og
stk.
en ankestævning til byretten.
5, nr. 1,
ophæves.
Ankestævningen skal indeholde
Stk. 5, nr. 2-7, bliver herefter nr.
appellantens påstand og om 1-6.
fornødent en angivelse af de
grunde, hvorpå anken støttes. Med
ankestævningen skal indleveres
eventuelle bilag. Byretten sender
Side 281/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0282.png
ankestævningen, kopi af den dom,
der ankes, og bilag af betydning for
ankesagen til landsretten.
Stk. 3-4.
---
Stk. 5.
Følgende regler om anke
finder ikke anvendelse:
1) § 372, stk. 2, 1. pkt., om
indlevering af ankestævning.
2) §§ 373-378 om ankestævning,
svarskrift
og
yderligere
forberedelse.
3) §§ 380 og 381 om angivelse af
beviser.
4) § 382 om afskæring af påstande
og anbringender, der er fremsat
for sent.
5) § 385 om kopier til brug for
hovedforhandlingen.
6) § 386 om udeblivelse, jf. dog
stk. 6.
7) § 387 om afgørelse uden
mundtlig hovedforhandling.
Stk. 6-7.
---
§ 412.
Anmodning om meddelelse
af forbud eller påbud indgives til en
ret, der har saglig kompetence efter
§ 224 eller § 225, stk. 1 og 2, og
stedlig kompetence efter kapitel 22
til at behandle en sådan sag. § 225,
stk. 3, og § 227 finder tilsvarende
anvendelse. Angår anmodningen et
EU-varemærke eller et EF-design,
finder § 225, stk. 2 og 3, tilsvarende
anvendelse, hvis anvendelsen af
EU-varemærkeforordningen eller
EF-designforordningen
har
væsentlig betydning, jf. dog
varemærkelovens §§ 43 c og 43 d
og designlovens § 43, stk. 2 og 3.
Stk. 2.
---
46.
§ 410, stk. 2, 1.
og
4. pkt.,
og
stk.
5, nr. 1,
ophæves.
Stk. 5, nr. 2-7, bliver herefter nr.
1-6.
47.
I
§ 412, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
”§§ 43 c og 43 d” til: ”§ 43 b, stk. 2
og 3,”.
Side 282/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0283.png
§ 449 c.
---
Stk. 2.
---
48.
I
§ 449 c
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
I sager efter § 20 a i
forældreansvarsloven, hvor barnets
oprindelige slægtninge ikke kender
adoptivforældrene eller den, der
søger
adoption,
må
adoptivforældrenes,
den
adoptionssøgendes eller vidners
navne ikke optages i udskrifter af
retsbogen eller rettens afgørelser
eller i øvrigt videregives til barnets
oprindelige slægtninge.”
§ 450 a.
---
49.
I
§ 450 a
indsættes som
stk. 2:
”Stk. 2.
I sager efter § 20 a i
forældreansvarsloven, hvor barnets
oprindelige slægtninge ikke kender
adoptivforældrene eller den, der
søger adoption, kan familieretten
bestemme, at en part ikke må
overvære bevisførelsen eller en del
af denne. Parten skal, inden sagen
afgøres, gøres bekendt med
indholdet
af
bevisførelsen,
medmindre det vil stride mod de
hensyn,
der
har
ført
til
udelukkelsen.”
§ 453.
En dom afsagt af
familieretten i en sag, hvor en
afgørelse truffet af Familieretshuset
er indbragt for familieretten, kan
kun
ankes
med
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Stk. 2-3.
---
50.
I
§ 453, stk. 1,
indsættes som
2.
pkt.:
”Det samme gælder en dom, hvor
familieretten alene har afgjort
spørgsmål om samvær.”
Side 283/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0284.png
§ 475 g.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Kender forældrene eller
værgen ikke den, der søger
adoption,
må
den
adoptionssøgendes og vidners
navne ikke optages i udskrifter af
retsbogen eller rettens afgørelser.
§ 476.
---
Stk. 2.
Angår sagen en fast
ejendom, anlægges den ved
byretten på det sted, hvor
ejendommen ligger.
Stk. 3.
---
§ 477.
Om adgang til erhvervelse af
mortifikationsdom på servitutter,
brugsrettigheder og grundbyrder
har det sit forblivende ved reglerne
i lov nr. 67 af 14. april 1905, dog at
der i stedet for den i nævnte lovs §
4 omhandlede bevilling til
erhvervelse af mortifikationsdom
uden særlig indstævning træder en
tilladelse meddelt af vedkommende
ret ved kendelse.
51.
I
§ 475 g, stk. 3,
indsættes efter
”afgørelser”: ”eller i øvrigt
videregives til forældrene eller
værgen”.
52.
I
§ 476, stk. 2,
ændres ”byretten
på det sted, hvor ejendommen
ligger” til: ”ved anmeldelse på
ejendommens blad i tingbogen”.
53.
§ 477
affattes således:
Ӥ 477.
Angår en sag i medfør
af lov om mortifikation af
værdipapirer eller lov om adgang til
erhvervelse af mortifikationsdom
på servitutter m.m. et tinglyst
dokument, anlægges sagen ved
anmeldelse af en påtegning på
dokumentet i tingbogen.”
§ 490.
En fordringshaver, der ikke
54.
I
§ 490, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
har fået tilstrækkeligt udlæg til at ændres ”6 måneder” til: ”12
dække sin fordring, kan først, når måneder”.
der er forløbet 6 måneder siden
sidste forretning, på ny begære
afholdt forretning til foretagelse af
udlæg. Fogedretten kan også i
øvrigt
afvise
at
foretage
udlægsforretning hos en skyldner,
såfremt fogedretten er bekendt
med, at der inden for de sidste 6
måneder har været afholdt en
Side 284/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0285.png
forretning, hvor det ikke har været
muligt at opnå dækning.
Stk. 2-3.
---
§ 495.
Forretningen kan foretages,
selv om skyldneren ikke giver
møde eller træffes. På rettens
kontor kan der dog, hvis skyldneren
ikke er mødt, ikke foretages udlæg
i andet end fast ejendom eller
andele i andelsboligforeninger eller
aktier
eller
anparter
i
boligaktieselskaber
eller
boliganpartsselskaber omfattet af
kapitel
III
i
lov
om
andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber i henhold til
pantebrev, jf. § 478, stk. 1, nr. 6,
eller for krav omfattet af § 478, stk.
2, som er sikret ved lovbestemt pant
i det udlagte. Der kan endvidere
foretages udlæg i beslaglagt gods,
der er i politiets besiddelse, for
krav, der er under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2-3.
---
§ 584.
---
Stk. 2.
Afgørelser om udlæg for
krav, der har en økonomisk værdi
af højst 20.000 kr., kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog
give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor.
Stk. 3-4.
---
§ 584 a.
Fogedrettens afgørelser om
omkostninger, der er fastsat til mere
end 20.000 kr., kan særskilt kæres.
Det samme gælder afgørelser,
55.
§ 495, stk. 1, 2. pkt.,
affattes
således:
”På rettens kontor kan der dog, hvis
skyldneren ikke er mødt, kun
foretages udlæg i aktiver, der er
registreret i et offentligt register.”
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk.
2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2.
pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk.
2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2.
Side 285/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0286.png
hvorved det er bestemt, at ingen af
parterne
skal
betale
sagsomkostninger til den anden
part, hvis der er spørgsmål om
tilkendelse af sagsomkostninger
med mere end 20.000 kr.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Beslutning efter § 334, stk.
4, om salær, der er fastsat til højst
20.000 kr., kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog
give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor.
Stk. 4.
---
§ 686.
---
Stk. 2.
Domsmænd medvirker i
straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om højere straf end
bøde, eller som i øvrigt skønnes at
være af særlig indgribende
betydning for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse, medmindre
andet følger af stk. 3 og 4.
Domsmænd medvirker endvidere,
hvis
sådan
behandling
er
foreskrevet efter regler i andre love.
Stk. 3.
Domsmænd medvirker ikke
i
1) straffesager, som fremmes efter
§ 831,
2) straffesager, som behandles
under medvirken af sagkyndige
efter § 20 b, stk. 1, og
3) de i straffelovens § 60, stk. 1,
nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte
sager vedrørende betinget
dømte, samt de i § 61, stk. 1 og
2, nævnte sager, hvor der alene
kan blive spørgsmål om at
pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
40.
I
§ 368, stk. 1, 2. pkt., § 389, stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., §
391, stk. 1, 1.
og
2. pkt., § 584, stk.
2, 1. pkt.,
og
§ 584 a, stk. 1, 1.
og
2.
pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres
”20.000 kr.” til: ”50.000 kr.”.
56.
I
§ 686, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 689,
stk. 3, nr. 3,
ændres ”bøde” til:
”fængsel i 30 dage”.
57.
I
§ 686, stk. 3, nr. 2,
og
§ 689,
stk. 4, nr. 1,
udgår ”og”.
58.
I
§ 686, stk. 3, nr. 3,
og
§ 689,
stk. 4, nr. 2,
ændres ”for den
betingede dom.” til: ”for den
betingede dom, og”.
Side 286/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0287.png
idømme bøde i forbindelse med
den betingede dom for det
forhold, der er begået før den
betingede
dom
eller
i
prøvetiden for den betingede
dom.
59.
I
§ 686, stk. 3,
indsættes som
nr.
4:
”4) straffesager, hvor der er
spørgsmål om, at en foranstaltning
efter straffelovens § 68 skal have sit
forblivende med en allerede idømt
foranstaltning, medmindre sagen
skønnes at være af særlig
indgribende betydning for tiltalte.”
Stk. 4.
Nævninger medvirker i
1) straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om straf af fængsel i
4 år eller derover, for så vidt
dette ikke er en følge af, at der
bliver spørgsmål om fastsættelse
af en fællesstraf efter reglerne i
straffelovens § 40, stk. 1, og §
61,
2) straffesager, hvor der bliver
spørgsmål
om
dom
til
anbringelse i institution i
medfør af straffelovens § 68
eller dom til forvaring i medfør
af straffelovens § 70, og
3) straffesager
vedrørende
politiske lovovertrædelser.
60.
I
§ 686, stk. 4, nr. 1,
ændres ”4
år” til: ”6 år”.
61.
§ 686, stk. 4, nr. 2,
ophæves, og
i stedet indsættes:
”2) straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om dom til
anbringelse i institution i
medfør af straffelovens § 68,
forudsat at sagen ville være
omfattet af nr. 1, hvis tiltalte
var egnet til almindelig straf,
3) straffesager, hvor der bliver
spørgsmål om dom til
forvaring
i
medfør
af
retsplejelovens § 70, og”
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
Stk. 5.
Nævninger medvirker ikke i
Side 287/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0288.png
1) straffesager
vedrørende
overtrædelse af straffelovens §§
172, 173, 191, 191 a, 286, 289
eller 290 eller § 290 a, stk. 2,
medmindre sagen omfatter
andre lovovertrædelser, der efter
stk. 4 skal pådømmes under
medvirken af nævninger, og
2) de i stk. 4, nr. 1, nævnte
straffesager, som fremmes efter
§ 831
§ 689.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Domsmænd medvirker i
1) straffesager, hvor byrettens
afgørelse er truffet under
medvirken af nævninger, og
hvor anken ikke omfatter
bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld,
2)
straffesager, hvor byrettens
afgørelse er truffet under
medvirken af domsmænd, og
3) straffesager, hvor der for
landsretten bliver spørgsmål
om højere straf end bøde, eller
som i øvrigt skønnes at være af
særlig indgribende betydning
for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Stk. 4.
Domsmænd medvirker ikke
i
1) straffesager, som behandles
under
medvirken
af
sagkyndige efter § 20 b, stk. 2,
og
2) de i straffelovens § 60, stk. 1, nr.
3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte og de
i § 61, stk. 1 og 2, nævnte sager,
62.
I
§ 686, stk. 5, nr. 2,
ændres ”nr.
1” til: ”nr. 1 og 2”.
56.
I
§ 686, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 689,
stk. 3, nr. 3,
ændres ”bøde” til:
”fængsel i 30 dage”.
57.
I
§ 686, stk. 3, nr. 2,
og
§ 689,
stk. 4, nr. 1,
udgår ”og”.
58.
I
§ 686, stk. 3, nr. 3,
og
§ 689,
stk. 4, nr. 2,
ændres ”for den
betingede dom.” til: ”for den
betingede dom, og”.
Side 288/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0289.png
hvor der alene kan blive
spørgsmål om at idømme bøde i
forbindelse med den betingede
dom for det forhold, der er
begået før den betingede dom
eller i prøvetiden for den
betingede dom.
63.
I
§ 689, stk. 4,
indsættes som
nr.
3:
”3) straffesager, hvor der er
spørgsmål
om,
at
en
foranstaltning
efter
straffelovens § 68 skal have sit
forblivende med en allerede
idømt
foranstaltning,
medmindre sagen skønnes at
være af særlig indgribende
betydning for tiltalte.”
§ 702.
---
Stk. 2.
Når byrettens forhold tilsiger
det, kan landsrettens præsident
efter anmodning fra byretten inden
hovedforhandlingens begyndelse
beslutte, at en sag skal behandles
ved
en
anden
byret
i
landsretsnævningekredsen
eller,
hvis omstændighederne taler for
det, ved en anden byret i
landsretskredsen.
Tiltalte,
anklagemyndigheden og den ret,
hvortil sagen påtænkes overført,
skal forinden have lejlighed til at
udtale sig om spørgsmålet.
Landsretspræsidentens afgørelse
om, at en sag skal overføres, kan af
tiltalte og anklagemyndigheden
kæres til Højesteret.
64.
§ 702, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Taler det samlede antal
sager, der er til behandling ved en
byret, og sagsbehandlingstiderne
ved byretten for det, kan retten efter
anmodning fra en part eller af egen
drift og efter aftale med
vedkommende byrets præsident
eller med landsrettens præsident
henvise en straffesag til behandling
ved
en
anden
byret
i
nævningekredsen
eller,
hvis
omstændighederne taler for det, til
en anden byret i landsretskredsen,
såfremt en afgørelse ved denne ret
kan forventes væsentlig hurtigere.
Før retten træffer afgørelse om
henvisning, skal parterne have
adgang til at udtale sig om
spørgsmålet.”
Side 289/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0290.png
§ 714.
Rettens formand kan i de
65.
I
§ 714, 2. pkt.,
udgår ”§ 218 a,
tilfælde, hvor der efter § 711 kan stk. 5,”.
ske lydoptagelse, bestemme, at der
skal ske lydoptagelse af rettens
gengivelse af en forklaring. Ved
lydoptagelsen finder § 218 a, stk. 5,
§ 712, stk. 1, nr. 1-3, og § 713, stk.
1 og 5, tilsvarende anvendelse. Ved
meddelelse af aktindsigt i dommen,
jf. § 41 b, eller i indførsler i
retsbogen vedrørende en forklaring
optages forklaringen i retsbogen. I
de tilfælde, hvor en forklaring
optages
i
retsbogen,
anses
retsbogens gengivelse heraf som et
bilag til en eventuel dom i sagen.
Lydoptagelsen er ikke i øvrigt
genstand for aktindsigt.
§ 731.
Offentlig forsvarer bliver,
for så vidt sigtede ikke selv har
valgt en forsvarer, eller den valgte
forsvarer udebliver, at beskikke,
a) når sigtede fremstilles for retten
med
henblik
på
varetægtsfængsling
eller
opretholdelse af anholdelsen,
b) når der, forinden tiltale er rejst,
skal afhøres vidner, eller
besigtigelse skal ske eller syn
eller skøn afgives til brug under
hovedforhandling,
dog
at
retshandlingen ej bliver at
udsætte
efter
forsvarers
tilstedekomst, når det må
befrygtes, at beviset derved
ville spildes,
c) når der er spørgsmål om
beslaglæggelse af en formue
Side 290/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0291.png
eller en del af denne, jf. § 802,
stk. 3.
d) når tiltale er rejst i sager, der
skal
behandles
under
medvirken af nævninger eller
domsmænd,
e) når tiltale er rejst i sager, i
hvilke der bliver spørgsmål om
højere straf end bøde,
66.
I
§ 731, stk. 1,
indsættes efter
litra e som nyt litra:
”f) når der bliver spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§
68 eller 69, dog undtaget at
anklagemyndigheden påstår
ophævelse af en idømt
foranstaltning,”.
Litra f-j bliver herefter litra g-k.
f) når sagen ankes, og anken ikke
straks afvises,
g) når der i anledning af kære eller
begæring om genoptagelse skal
finde mundtlig forhandling
sted,
h) når vidners eller skønsmænds
beedigede forklaring begæres
til brug under en i udlandet
indledet straffesag,
i) i alle tilfælde, hvor retten i
medfør af § 29, stk. 1, og stk. 3,
nr. 3, beslutter, at afhøring af
sigtede skal foregå for lukkede
døre,
j) når sager, hvor der er spørgsmål
om fængselsstraf, fremmes i
medfør af § 855, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2.
---
67.
I
§ 731, stk. 1, litra j,
der bliver
litra k,
§ 871, stk. 2, nr. 6,
og
§ 987,
stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”nr. 4” til: ”nr.
2, litra b, og nr. 3”.
§ 737.
Afgørelse om at afvise en
68.
I
§ 737, stk. 1, 1. pkt.,
udgår
valgt forsvarer i medfør af § 730, ”eller”, og efter ”nr. 2,” indsættes:
Side 291/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0292.png
stk. 3, 1. pkt., om at nægte at ”eller om at nægte at beskikke en
beskikke en person til forsvarer i ny forsvarer i medfør af § 736, stk.
medfør af § 735, stk. 3, eller om at 1, nr. 3 eller 4,”.
tilbagekalde en beskikkelse i
medfør af § 736, stk. 1, nr. 2, kan
påkæres til Den Særlige Klageret
inden en uge efter, at afgørelsen er
meddelt. Kæremålet behandles
mundtligt, hvis der fremsættes
anmodning herom eller retten
bestemmer det. I øvrigt finder
reglerne i §§ 968, stk. 1, 969, stk. 2,
970-972 og 974 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
---
§ 831.
Afgiver sigtede i et retsmøde
efter § 694, stk. 3, en uforbeholden
tilståelse i en straffesag, hvor
lægdommere ellers skulle have
medvirket, kan sagen straks
fremmes til dom, uden at der
udarbejdes anklageskrift, hvis
1) tilståelsens rigtighed bestyrkes
ved de i øvrigt foreliggende
oplysninger,
2) sigtede og anklageren giver
samtykke,
3) retten
ikke
finder
det
betænkeligt at afgøre sagen
uden hovedforhandling og
4) der ikke bliver spørgsmål om
anvendelse af straffelovens §§
68, 69, 70 eller 73.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Er sigtede anholdt eller
varetægtsfængslet under retsmødet,
skal den forsvarer, der er beskikket
efter § 731, stk. 1, litra a, have
lejlighed til at gøre sig bekendt med
69.
I
§ 831, stk. 1, nr. 4,
ændres ”§§
68, 69, 70 eller 73” til: ”§ 70”.
70.
I
§ 831, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter ”retsmødet,”: ”eller bliver der
spørgsmål om anvendelse af
straffelovens §§ 68 eller 69,”, og
”litra a” ændres til: ”litra a eller f”.
Side 292/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0293.png
sagen, drøfte den med sigtede og
udtale sig over for retten, inden
sigtede giver samtykke efter stk. 1,
nr. 2. Forsvareren skal være til
stede i retten, når sigtede giver sit
samtykke.
Stk. 4.
Er sigtede ikke anholdt eller
varetægtsfængslet under retsmødet,
skal sigtede tilbydes at få beskikket
en forsvarer, inden sigtede giver
samtykke efter stk. 1, nr. 2. Hvis
der efter sigtedes ønske beskikkes
en forsvarer, finder stk. 3
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5-8.
---
§ 853.
Medmindre andet er bestemt
i loven, skal tiltalte personligt være
til stede i retten under hele
hovedforhandlingen, indtil sagen er
optaget til dom. Rettens formand
kan dog tillade tiltalte at forlade
retten, før sagen er optaget til dom,
hvis det findes ubetænkeligt, at
tiltalte ikke er til stede.
§ 855.
Udebliver tiltalte ved
begyndelsen eller i løbet af
hovedforhandlingen, og kan den
pågældende ikke straks bringes til
stede, udsættes sagen, medmindre
retten
beslutter
at
fremme
hovedforhandlingen helt eller
delvis efter stk. 2 og 3.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En hovedforhandling skal,
hvis
anklagemyndigheden
fremsætter
begæring
herom,
fremmes til dom i tiltaltes fravær,
71.
I
§ 831, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes
efter ”retsmødet,”: ”og bliver der
ikke spørgsmål om anvendelse af
straffelovens §§ 68 eller 69,”.
72.
I
§ 853, 2. pkt.,
ændres ”tillade
tiltalte at forlade retten” til: ”efter
anmodning fra tiltalte tillade, at
tiltalte ikke er til stede under
hovedforhandlingen eller en del af
denne”.
73.
I
§ 855, stk. 1,
indsættes efter
”medmindre”:
”retsformanden
tillader, at tiltalte ikke er til stede,
jf. § 853, 2. pkt., eller”.
Side 293/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0294.png
hvis retten ikke finder tiltaltes
tilstedeværelse nødvendig,
1) når tiltalte er undveget, efter at
anklageskriftet er forkyndt for
den pågældende,
2) når tiltalte efter at være mødt ved
74.
§ 855, stk. 3, nr. 2,
affattes
sagens begyndelse har forladt således:
retten uden rettens tilladelse,
”2) når tiltalte efter at være mødt
ved sagens begyndelse
a) har forladt retten uden
retsformandens tilladelse
eller
b) er udeblevet senere under
hovedforhandlingen,”.
3) når der under sagen alene er
spørgsmål
om
ubetinget
fængselsstraf i 1 år eller
derunder,
konfiskation,
udvisning,
rettighedsfrakendelse
eller
erstatning og tiltalte har givet
samtykke til gennemførelse af
hovedforhandlingen,
4) når tiltalte ikke idømmes højere
straf end ubetinget fængsel i 6
måneder eller andre retsfølger,
end at en foranstaltning efter
straffelovens § 68 skal have sit
forblivende med en allerede
idømt
foranstaltning,
konfiskation,
udvisning,
frakendelse efter færdselsloven
eller lov om sikkerhed til søs
eller erstatning, eller
5) når
retten
skønner,
at
behandlingen
af
sagen
utvivlsomt vil føre til tiltaltes
frifindelse.
75.
§ 855, stk. 3, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og
4.
76.
I
§ 855, stk. 3, nr. 4,
der bliver
nr. 3, ændres ”6 måneder” til: ”1
år”.
Side 294/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0295.png
Stk. 4.
Medmindre tiltalte har
samtykket
heri,
kan
hovedforhandlingen
kun
gennemføres i medfør af stk. 3, nr.
4, hvis tiltalte har været lovligt
indkaldt og det af indkaldelsen
fremgår, at udeblivelse uden
dokumenteret lovligt forfald kan
medføre, at tiltalte dømmes for de
forhold, som tiltalen angår.
§ 871.
---
Stk. 2.
Følgende dokumenter kan
benyttes som bevismidler under
hovedforhandlingen og skal da
oplæses:
1) Tilførsler til retsbøger om
ransagninger, beslaglæggelser,
besigtigelser og syns- og
skønsforretninger, som er
foretaget
uden
for
hovedforhandlingen,
og
erklæringer til retten fra
skønsmænd,
2) tilførsler til retsbøger om
forklaringer, som tiltalte har
afgivet om sigtelsen, når tiltalte
enten nu nægter at afgive
forklaring eller den nu afgivne
forklaring afviger fra den
tidligere, eller når tiltalte er
udeblevet, jf. § 855,
3) tilførsler til retsbøger om
forklaringer, som vidner eller
skønsmænd har afgivet, når
disse personer enten er døde
eller af anden grund ikke kan
afhøres på ny eller de i medfør
af § 174, jf. § 207, er afhørt ved
en anden ret end den, der nu
77.
I
§ 855, stk. 4,
ændres
”Medmindre tiltalte har samtykket
heri, kan hovedforhandlingen kun
gennemføres i medfør af stk. 3, nr.
4,
hvis
tiltalte”
til:
”Hovedforhandlingen kan kun
gennemføres i medfør af stk. 3, nr.
2, litra b, eller nr. 3, hvis tiltalte er
udeblevet uden dokumenteret
lovligt forfald og”.
Side 295/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0296.png
behandler sagen, eller de er
afhørt, uden at tiltalte har været
til stede, jf. § 855, stk. 2, eller
når den nu afgivne forklaring
afviger fra den tidligere, eller
når et vidne nægter at afgive
forklaring og tvangsmidler efter
§ 178 ikke bør anvendes eller
forgæves er anvendt,
4) tilførsler til retsbøger af
forklaringer
såvel
som
erklæringer, som er afgivet af
personer omfattet af Danske
Lov 1-2-1 eller af personer, der
har eksterritorialitetsret, hvis de
pågældende ikke møder i retten
under hovedforhandlingen,
5) erklæringer og vidnesbyrd, som
er udstedt i medfør af et
offentligt hverv, herunder
udskrifter af tiltaltes tidligere
straffedomme, og
6) tilførsler til politiets rapporter
om forklaringer, som tiltalte har
afgivet til politiet om sigtelsen,
når forsvareren begærer det, i
sager, der fremmes i tiltaltes
fravær i medfør af § 855, stk. 3,
nr. 4.
Stk. 3-6.
---
67.
I
§ 731, stk. 1, litra j,
der bliver
litra k,
§ 871, stk. 2, nr. 6,
og
§ 987,
stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”nr. 4” til: ”nr.
2, litra b, og nr. 3”.
§ 881.
Ved afstemninger har hver
21.
I
§ 214, stk. 4,
og
§ 881, stk. 1,
dommer og hver domsmand 1
2. pkt.,
ændres ”stk. 8” til: ”stk. 8
stemme. I sager, der behandles efter eller 9”.
§ 12, stk. 8, har, hvis undtagelsesvis
kun 1 dommer medvirker, denne 2
stemmer. På samme måde har hver
domsmand 1�½ stemme, hvis der
undtagelsesvis kun medvirker 2
domsmænd.
Side 296/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0297.png
Stk. 2.
---
§ 896 a.
Retten kan uden afholdelse
af retsmøde behandle sager, hvor
der er udstedt bødeforelæg, hvis
1) det i bødeforelægget er angivet,
at den pågældende, hvis
bødeforelægget ikke vedtages,
eller
hvis
vedtagelsen
tilbagekaldes, jf. § 832 a, stk. 2,
uden yderligere varsel kan blive
dømt for det forhold, som
bødeforlægget angår, uden
mulighed for anke, jf. § 902,
medmindre den pågældende
inden for den frist, der er fastsat
i bødeforelægget, har anmodet
om, at sagen behandles ved et
retsmøde, og
2) den pågældende ikke rettidigt
har fremsat anmodning som
nævnt i nr. 1.
§ 902.
Anklagemyndigheden kan
kun anke, når der efter loven kan
idømmes andre offentligretlige
følger end bøde eller konfiskation
for lovovertrædelsen, medmindre
anken er til fordel for tiltalte.
Stk. 2.
Tiltalte kan kun anke, når
tiltalte har givet møde i byretten og
er idømt
1) mere end 20 dagbøder,
2) en bøde på over 6.000 kr.,
3) konfiskation af genstande af
tilsvarende værdi eller
4) andre offentligretlige følger.
78.
I
§ 896 a
indsættes efter
”bødeforelæg”: ”om vedtagelse af
bøde og eventuelt konfiskation eller
frakendelse
i
medfør
af
færdselsloven”.
79.
I
§ 902, stk. 1,
ændres ”eller
konfiskation” til: ”, konfiskation
eller
frakendelse
efter
færdselsloven”.
80.
§ 902, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Tiltalte kan kun anke,
når tiltalte er idømt andre
offentligretlige følger end bøde,
konfiskation eller frakendelse efter
færdselsloven, eller når tiltalte uden
anvendelse af § 897, stk. 1, er idømt
en samlet bøde på over 20.000 kr.
eller konfiskation for mere end
20.000 kr.”
Side 297/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0298.png
Stk. 3.
Hvis sagen er fremmet i
medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan
tiltalte anke, selv om tiltalte ikke
har givet møde i byretten, hvis
betingelserne i stk. 2 i øvrigt er
opfyldt.
Stk. 4.
Afgørelser efter §§ 899 og
900 kan ikke indbringes for højere
ret.
81.
§ 902, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
82.
I
§ 902, stk. 4,
der bliver stk. 3,
indsættes efter ”ret”: ”, medmindre
anklagemyndigheden anker til
fordel for tiltalte”.
83.
I
§ 903, stk. 1,
ændres ”stk. 1-3”
til: ”stk. 1 og 2”.
§ 903.
Procesbevillingsnævnet kan
tillade anke af domme, der ikke kan
ankes efter § 902, stk. 1-3, hvis
sagen er af principiel karakter eller
særlige grunde i øvrigt taler for det.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse på tilladelse
til anke af de afgørelser, der er
nævnt i § 902, stk. 4.
Stk. 4.
---
84.
I
§ 903, stk. 3,
ændres ”stk. 4”
til: ”stk. 3”.
§ 917.
Hvis anken omfatter
85.
I
§ 917, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
bedømmelsen af beviserne for ”926-930 a” til: ”926-930 b”.
tiltaltes
skyld,
finder
en
fuldstændig ny hovedforhandling
sted for landsretten. Anken
forberedes, behandles og afgøres
efter reglerne i kapitel 77-79,
medmindre andet er bestemt i dette
kapitel. Reglerne i §§ 926-930 a
finder ikke anvendelse.
Stk. 2.
---
§ 918.
---
Stk. 2.
Ekstrakten indsendes til
landsretten og forsvareren så vidt
muligt senest 2 uger før
hovedforhandlingen. Hvis sagen
25.
I
§ 219 a, stk. 3, 2. pkt., § 918,
stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 932, stk. 2, 2.
pkt.,
ændres ”§ 930 a” til: ”§§ 930 a
eller 930 b”.
Side 298/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0299.png
behandles efter § 930 a, indsendes
ekstrakten til landsretten og
forsvareren senest samtidig med
anklagerens
første
procedureindlæg.
Landsrettens
præsident fastsætter antallet af
ekstrakter.
§ 920.
---
Stk. 2.
Udebliver tiltalte uden
dokumenteret lovligt forfald i et
tilfælde, hvor dommen er anket af
tiltalte, afviser retten ved kendelse
tiltaltes anke, medmindre retten
undtagelsesvis
finder
det
nødvendigt at fremme sagen i
tiltaltes fravær.
Stk. 3.
Retten kan endvidere ved
kendelse afvise tiltaltes anke, hvis
indkaldelse på grund af tiltaltes
forhold ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte.
Afvisning kan ske forud for
hovedforhandlingen.
Før
der
træffes afgørelse om afvisning af en
anke, skal tiltaltes forsvarer og
anklagemyndigheden have adgang
til at udtale sig om spørgsmålet og
gives frist for deres eventuelle
bemærkninger, hvorefter retten
træffer afgørelse.
§ 921.
---
Stk. 2.
Hvis anklagemyndighedens
anke eller kontraanke ikke omfatter
beviserne for tiltaltes skyld, kan
sagen behandles, selv om tiltalte
ikke møder. Sagen kan dog kun
behandles, hvis tiltaltes forsvarer er
mødt.
86.
I
§ 920, stk. 2,
indsættes efter
”Udebliver tiltalte”: ”fra et
retsmøde
under
hovedforhandlingen”.
87.
I
§ 920, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter
”indkaldelse”:
”til
hovedforhandlingen”.
88.
§ 921, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
”Stk.
2.
Hvis
anklagemyndighedens anke ikke
omfatter bedømmelsen af beviserne
for tiltaltes skyld, behøver tiltalte
Side 299/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0300.png
ikke at være til stede under
behandlingen af anken.”
89.
Efter § 930 a indsættes:
Ӥ 930 b.
Retten kan efter høring af
parterne bestemme, at en sag, som
skal afgøres uden lægdommere,
afgøres
uden
mundtlig
hovedforhandling,
medmindre
særlige grunde taler herimod.
Retten træffer i så fald bestemmelse
om parternes udveksling af
skriftlige procedureindlæg.”
§ 932.
---
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse til
anke
skal
indgives
til
Procesbevillingsnævnet inden 14
dage efter dommens afsigelse. Hvis
det er tiltalte, der vil anke, beregnes
fristen efter reglerne i § 904, stk. 2
og 3, og § 904, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse, hvis sagen
er behandlet efter § 930 a.
Procesbevillingsnævnet
kan
undtagelsesvis meddele tilladelse,
hvis ansøgning indgives senere,
men inden 1 år efter dommens
afsigelse.
Hvis
det
er
anklagemyndigheden, der vil anke,
skal den samtidig med ansøgningen
til
Procesbevillingsnævnet
underrette tiltalte om ansøgningen.
Manglende underretning medfører
ikke, at sagen kan afvises.
Stk. 3.
---
25.
I
§ 219 a, stk. 3, 2. pkt., § 918,
stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 932, stk. 2, 2.
pkt.,
ændres ”§ 930 a” til: ”§§ 930 a
eller 930 b”.
§ 936.
Ved Højesterets behandling
90.
I
§ 936, stk. 1,
indsættes efter
af anken finder reglerne i §§ 909, ”anvendelse”: ”, og reglerne i §
Side 300/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0301.png
916, 921, 922 og 924-930 a 921, stk. 2, finder også anvendelse
tilsvarende anvendelse.
på tiltaltes anke”.
Stk. 2-3.
---
§ 968.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Domme kan kun kæres i de
91.
§ 968, stk. 3,
ophæves, og i
tilfælde, der er nævnt i § 1013.
stedet indsættes:
”Stk. 3.
Bestemmelser i domme
om salær til forsvarere kan
indbringes særskilt for landsret ved
kære, jf. dog stk. 4. I øvrigt kan
domme kun kæres i de tilfælde, der
er nævnt i § 1013.
Stk. 4.
Beslutning om salær efter
§ 334, stk. 4, § 334 a, stk. 2, og §
741, stk. 3, der er fastsat til højst
50.000 kr., kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog
give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde taler derfor. § 968 a, stk. 2
og
3,
finder
tilsvarende
anvendelse.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4.
Kendelser og andre
beslutninger, der afsiges under
hovedforhandlingen eller under
dennes forberedelse, kan dog,
medmindre andet er bestemt i
loven, kun kæres, hvis kendelsen
eller beslutningen
1) angår sagens berammelse,
2) går ud på, at sagen udsættes,
afvises eller hæves,
3) angår
fængsling,
beslaglæggelse,
ransagning
eller lignende,
4) angår dørlukning, referat- eller
navneforbud, billed- eller
lydoptagelse eller tegning,
Side 301/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0302.png
5) pålægger
straf
eller
omkostninger eller
6) er rettet mod nogen, som ikke er
part i sagen.
§ 968 a.
---
Stk. 2.
---
Stk.
3.
Hvis
Procesbevillingsnævnet meddeler
tiltalte eller anklagemyndigheden
tilladelse til kære efter stk. 1,
indbringer anklagemyndigheden
sagen for Højesteret. Sagen skal
indbringes inden 14 dage efter, at
Procesbevillingsnævnet
har
underrettet anklagemyndigheden
om tilladelsen.
Stk. 4.
Kendelser og andre
beslutninger, der er afsagt af
landsretten under behandling af en
ankesag, og som retter sig mod
nogen, der ikke er part i sagen, kan
kæres
til
Højesteret
under
tilsvarende betingelser som anført i
§ 968 uden tilladelse efter stk. 1, jf.
dog § 1013, stk. 3.
§ 987.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Hvis sagen i medfør af § 855,
stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes
fravær, kan domfældte begære
sagen
genoptaget
til
ny
forhandling, hvis domfældte er
afskåret fra at anke dommen i
medfør af § 902, stk. 3, jf. stk. 2,
eller
hvis
den
domfældte
dokumenterer at have haft lovligt
forfald og ved ham utilregnelige
omstændigheder
har
været
forhindret fra i tide at anmelde
92.
I
§ 968 a, stk. 3, 1. pkt.,
udgår
”tiltalte
eller
anklagemyndigheden”.
93.
I
§ 968 a, stk. 4,
udgår ”jf. dog
§ 1013, stk. 3”.
94.
I
§ 968 a, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
”Beslutning om salær efter § 334,
stk. 4, og § 741, stk. 3, kan dog kun
kæres med tilladelse efter stk. 1.”
67.
I
§ 731, stk. 1, litra j,
der bliver
litra k,
§ 871, stk. 2, nr. 6,
og
§ 987,
stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”nr. 4” til: ”nr.
2, litra b, og nr. 3”.
95.
I
§ 987, stk. 3, 1. pkt.,
udgår
”stk. 3, jf.”.
Side 302/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0303.png
dette, eller at stævningen ikke
rettidigt er kommet til domfældtes
kundskab.
Begæringen
må
fremsættes over for den ret, som har
afsagt dom i sagen, inden 14 dage
fra dommens forkyndelse efter §
219 a, stk. 5. Retten kan
undtagelsesvis genoptage sagen,
hvis begæring indgives senere, men
inden 1 år efter dommens
forkyndelse. Reglerne i stk. 1, 3. og
4.
pkt.,
finder
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4-5.
---
§ 1013.
---
Stk. 2.
Foranstående regler gælder
96.
§ 1013, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
også med hensyn til fastsættelse af
vederlag til offentlige anklagere,
hvor derom bliver spørgsmål, og til
forsvarere.
Stk. 3.
Landsrettens afgørelser om
vederlag til forsvarere kan ikke
kæres. Procesbevillingsnævnet kan
dog meddele tilladelse til, at
afgørelsen kæres til Højesteret, hvis
kæremålet angår spørgsmål af
principiel karakter eller andre
særlige grunde i øvrigt taler for det.
Reglerne i § 968 a, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Pålagte omkostninger kan af
restanceinddrivelsesmyndigheden
inddrives efter reglerne i § 90, stk.
2 og 3, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og §
111, stk. 2 og 3, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
§2
Side 303/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0304.png
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1360 af 28. september 2022,
som ændret ved § 2 i lov nr. 409 af
25. april 2023, § 3 i lov nr. 486 af
13. maj 2023, § 1 i lov nr. 741 af 13.
juni 2023 og § 32 i lov nr. 753 af
13. juni 2023, foretages følgende
ændring:
§ 82.
Det skal ved straffens
fastsættelse i almindelighed indgå
som formildende omstændighed,
1) at gerningsmanden ikke var
fyldt 18 år, da gerningen blev
udført,
2) at gerningsmanden har høj
alder, når anvendelse af den
sædvanlige straf er unødvendig
eller skadelig,
3) at gerningen grænser til at være
omfattet
af
en
straffrihedsgrund,
4) at gerningsmanden har handlet i
undskyldelig uvidenhed om
eller undskyldelig misforståelse
af retsregler, der forbyder eller
påbyder
handlingens
foretagelse,
5) at gerningen er udført i en
oprørt sindstilstand, der er
fremkaldt af forurettede eller
personer med tilknytning til
denne ved et uretmæssigt
angreb
eller
en
grov
fornærmelse,
6) at gerningen er begået som
følge af tvang, svig eller
udnyttelse af gerningsmandens
unge alder eller betydelige
økonomiske eller personlige
Side 304/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0305.png
vanskeligheder,
manglende
indsigt,
letsind
eller
et
bestående
afhængighedsforhold,
7) at gerningen er begået under
indflydelse af stærk medfølelse
eller sindsbevægelse, eller der
foreligger
andre
særlige
oplysninger
om
gerningsmandens sindstilstand
eller omstændighederne ved
gerningen,
8) at gerningsmanden frivilligt har
afværget eller søgt at afværge
den fare, der er forvoldt ved den
strafbare handling,
9) at gerningsmanden frivilligt har
1.
§ 82, nr. 9,
affattes således:
angivet sig selv og aflagt ”9) at gerningsmanden har aflagt
fuldstændig tilståelse,
tilståelse,”.
10) at gerningsmanden har givet
oplysninger, som er afgørende
for opklaringen af strafbare
handlinger begået af andre,
11) at
gerningsmanden
har
genoprettet eller søgt at
genoprette den skade, der er
forvoldt ved den strafbare
handling,
12) at gerningsmanden på grund af
den
strafbare
handling
frakendes en af de i § 79
omhandlede rettigheder eller
påføres andre følger, der kan
sidestilles med straf,
13) at der er gået så lang tid, siden
den strafbare handling blev
foretaget, at anvendelse af den
sædvanlige straf er unødvendig.
Stk. 2.
---
Side 305/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0306.png
§3
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28.
februar 2023, som ændret ved § 1 i
lov nr. 893 af 21. juni 2022 og § 5 i
lov nr. 331 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændring:
§ 120.
Kendelser, der er afsagt af en
byret, kan kæres til landsretten af
dem, der efter § 115, stk. 1, er parter
i sagen.
Stk. 2-3.
---
1.
§ 120, stk. 1,
affattes således:
”Kendelser, der er afsagt af en
byret,
kan
ikke
kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog
give parter efter § 115, stk. 1,
tilladelse til kære, hvis særlige
grunde
taler
derfor.
Retsplejelovens § 389, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.”
§4
I
færdselsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 168 af 14.
februar 2023, som ændret ved lov
nr. 491 af 15. maj 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 119.
Sager om overtrædelse af
1.
§ 119, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
denne lov og sager om konfiskation
efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt.,
behandles
efter
reglerne
i
retsplejelovens kapitel 76-78 og 80,
medmindre sagen kan afgøres med
vedtagelse efter § 119 a.
Retsplejelovens § 897, stk. 1, finder
ikke anvendelse i sager om betinget
frakendelse af førerretten.
Stk. 2.
Domsmænd medvirker, jf.
dog stk. 3, i sager,
Side 306/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0307.png
1) hvor der bliver spørgsmål om
højere straf end bøde,
2) hvor der bliver spørgsmål om
ubetinget
frakendelse
af
førerretten efter § 126, stk. 1,
nr. 4, eller
3) som i øvrigt skønnes at være af
særlig indgribende betydning
for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Stk. 3.
Domsmænd medvirker
uanset reglerne i stk. 2 ikke i sager,
der
1) behandles efter reglerne i
retsplejelovens § 831,
2) vedrører overtrædelse af § 53,
3) vedrører overtrædelse af § 54,
stk. 1,
4) vedrører overtrædelse af § 56,
stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 63,
stk. 1,
5) vedrører overtrædelse af § 117
a eller
6) vedrører overtrædelse af §§ 42
og 43 og kan medføre ubetinget
frakendelse af førerretten i
medfør af § 126, stk. 1, nr. 10
eller 11.
Stk.
4.
Offentlig
forsvarer
beskikkes
efter
reglerne
i
retsplejelovens §§ 731 og 732. Hvis
tiltalte fremsætter begæring herom,
beskikkes i byretten tillige offentlig
forsvarer
1) i sager, hvor der bliver
spørgsmål om frakendelse af
førerretten, kørselsforbud eller
frakendelse af retten til at føre
lille knallert og der ikke
medvirker domsmænd, og
2.
I
§ 119, stk. 2, nr. 1,
ændres
”bøde” til: ”fængsel i 30 dage”.
3.
I
§ 119, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Domsmænd medvirker
ikke i
1) sager, der behandles efter
reglerne i retsplejelovens § 831,
og
2) de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte
sager, der vedrører overtrædelse
af § 53, § 54, stk. 1, § 56, stk. 1,
§ 62, stk. 1, § 63, stk. 1, eller §
117 a, eller som vedrører
overtrædelse af §§ 42 og 43 og
kan
medføre
ubetinget
frakendelse af førerretten i
medfør af § 126, stk. 1, nr. 10
eller 11.”
4.
I
§ 119, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5,
ændres ”tiltalte” til: ”sigtede”.
Side 307/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0308.png
2) i sager om overtrædelse af § 53
eller § 54, stk. 1.
Stk. 5.
Tiltalte skal vejledes om
4.
I
§ 119, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 5,
adgangen til forsvarerbeskikkelse. ændres ”tiltalte” til: ”sigtede”.
Stk. 6-7.
---
5.
Efter § 132 c indsættes før
overskriften før § 133:
Ӥ 132 d.
Byrettens afgørelser
efter §§ 132, 132 b og 132 c kan
ikke
kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog
give tilladelse til kære, hvis særlige
grunde
taler
derfor.
Retsplejelovens § 968 a, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.”
§5
I lov om mortifikation af
værdipapirer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 839 af 2. juli 2015, som ændret
ved lov nr. 205 af 5. marts 2019,
foretages følgende ændringer:
§ 3.
Sag til mortifikation ifølge
denne lov anlægges på det sted,
hvor dokumentet er udstedt.
Dersom udstedelsesstedet ikke kan
oplyses, eller dokumentet er
udstedt uden for riget, anlægges
sagen på det sted, hvor udstederen
efter reglerne i lov om rettens pleje
§§ 235-239 kan sagsøges, eller,
hvis han efter dokumentets
udstedelse har mistet sit værneting
her i landet, kunne sagsøges, før
han mistede det.
1.
I
§ 3, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
2, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”på det sted”
til: ”i den del af riget”.
2.
I
§ 3, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”efter
reglerne i lov om rettens pleje §§
235-239 kan sagsøges” til: ”har
hjemting”, og ”værneting her i
landet, kunne sagsøges” ændres til:
”hjemting her i riget, havde
hjemting”.
Side 308/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0309.png
Stk.
2.
Ved oplagsbeviser,
1.
I
§ 3, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
og
stk.
oplagspantebeviser (warrants) og
2, 1.
og
2. pkt.,
ændres ”på det sted”
ved dokumenter, der giver pant i til: ”i den del af riget”.
fast ejendom eller registreret skib,
anlægges sagen på det sted, hvor
oplagshuset eller ejendommen
ligger, eller hvor skibet har sit
hjemsted. Sag til mortifikation af
veksler, checks og konnossementer
anlægges på det sted, hvor pengene
skal betales eller varerne afleveres.
§ 5. ---
Stk. 2.
---
3.
I
§ 5
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Retten kan tillade, at en
person deltager i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.”
§ 7.
---
4.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
”Stk. 2.
Retten kan tillade, at en
person deltager i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3
og 4.
Stk. 2.
Hvis retten ikke finder, at der
er fremkommet noget, som hindrer
mortifikation, afsiger den dom om,
at dokumentet er dødt og
magtesløst.
Stk. 3.
Når mortifikation af et
pantebrev i fast ejendom eller
registreret skib er nægtet ved
endelig dom, eller sagen falder
bort, foranlediger retten den i
Side 309/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0310.png
medfør af § 6, stk. 4, foretagne
notering
i
tingbog
eller
skibsregister udslettet.
§6
I lov nr. 67 af 14. april 1905 om
Adgang
til
Erhvervelse
af
Mortifikationsdom paa Servitutter
m.m. foretages følgende ændringer:
§ 2.
De i § 1 omhandlede Sager
1.
I
§ 2, 1. pkt.,
udgår ”ved den
anlægges ved den behæftede behæftede Ejendoms Værneting”.
Ejendoms
Værneting
efter
Stævning, hvori der skal indeholdes
Oplysning om: den By – paa Landet
tillige det Sogn –, hvor
Ejendommen ligger, Ejendommens
Matr.-Nr. – for Købstæders og
Handelspladsers Vedkommende
tillige dens Gade-Nr. –, det
servitutstiftende
Dokuments
Tinglæsningsdag,
Servituttens
Indhold, Udstederens Navn og
hvem der i Dokumentet er nævnt
som
servitut-
eller
paataleberettiget.
Tillige
skal
Stævningen
indeholde
en
Indkaldelse til de Personer eller
Myndigheder, som i Følge næste
Paragraf særlig skulle indstævnes,
samt en til alle og enhver, som
maatte
ville
modsætte
sig
Servituttens Udslettelse, rettet
Opfordring til at møde i Sagen og
varetage deres Tarv.
Side 310/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0311.png
§ 4.
For saa vidt Betingelserne for
særlig Indstævning efter § 3 ikke
ere til Stede, eller saafremt nogen,
som i Følge Paragraffen særlig
skulde indstævnes, er død eller ikke
her i Landet har Bopæl eller fast
Opholdssted, kan Justitsministeren,
naar dette skønnes at være behørig
oplyst, paa Begæring af den
behæftede Ejendoms Ejer meddele
Bevilling til Erhvervelse af
Mortifikationsdom, uden at særlig
Indstævning for saa vidt behøver at
finde Sted.
Saadan Bevilling meddeles uden
Betaling.
2.
I
§ 4, stk. 1,
ændres
”Justitsministeren” til: ”retten”, og
”meddele Bevilling” ændres til:
”ved kendelse meddele tilladelse”.
3.
§ 4, stk. 2,
ophæves.
4.
Efter § 6 indsættes:
Ӥ 6 a.
Retten kan tillade, at en
person deltager i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.”
§ 7.
Naar Indstævning har fundet
5.
I
§ 7, stk. 1,
udgår ”– hvad enten
Sted overensstemmende med denne denne finder sted til Forandring
Lov og ingen møder ved Sagens eller til Stadfæstelse –”.
Foretagelse
og
fremsætter
Indsigelse
mod
Sagsøgerens
Paastand om Mortifikation, bliver
denne uden videre Prøvelse at tage
til Følge af Retten. Ogsaa ved
Appel – hvad enten denne finder
Sted til Forandring eller til
Stadfæstelse – bliver det af Retten i
Embeds Medfør at paase, at
Indstævningen i første Instans har
været behørig efter denne Lovs
Bestemmelser.
Side 311/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0312.png
Retsskriveren har paa Begæring
at
udslette
Servitutten
af
Panteregisteret, naar enten Dom for
Servituttens
Mortifikation
foreligger, afsagt af flere end een
Dommer, og den ordinære
Appelfrist er udløben uden
Appelstævnings Udtagelse, eller
naar upaaanket Mortifikationsdom
foreligger, afsagt af en enkelt
Dommer, og tre Aar ere forløbne
efter Dommens Afsigelse. Appel af
en Mortifikationsdom, afsagt af en
enkelt dommer, kan, selv om den
ordinære Appelfrist er udløben,
foretages
uden
Oprejsningsbevilling, for saa vidt
den iværksættes af en Person, der
skulde have været særlig stævnet,
men ikke er bleven det, og inden 3
Aar fra Dommens Afsigelse.
6.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
Dom til mortifikation får
først virkning, når dommen er
blevet endelig.”
§7
I
dyrevelfærdsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8.
juli 2021, foretages følgende
ændring:
§ 68.
Domsmænd medvirker i sager
om overtrædelse af lovgivningen
om transport af dyr, hvis
1) der er spørgsmål om højere
1.
I
§ 68, stk. 1, nr. 1,
ændres
straf end bøde,
”bøde” til: ”fængsel i 30 dage”.
2) der er spørgsmål om ubetinget
frakendelse af retten til at
beskæftige
sig
med
erhvervsmæssig transport af
dyr eller
3) sagen i øvrigt skønnes at være
af særlig indgribende betydning
Side 312/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0313.png
for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Stk. 2-3.
---
§8
I
udlændingeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10.
august 2023, som ændret ved § 50 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
§
62.
Sager
vedrørende
1.
I
§ 62
ændres ”bøde” til:
overtrædelse af lovens § 59 b, ”fængsel i 30 dage”.
behandles uden medvirken af
domsmænd, uanset om der bliver
spørgsmål om højere straf end
bøde.
§9
I lov om retssikkerhed og
administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr.
1109 af 24. august 2023, som
ændret ved § 2 i lov nr. 482 af 12.
maj 2023, § 2, nr. 1-25, i lov nr. 753
af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 754
af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 19.
Børn og unge-udvalget består
af
1) 2 medlemmer, der vælges af
kommunalbestyrelsen blandt
dens medlemmer,
2) 1 byretsdommer, der udpeges af
1.
I
§ 19, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter
retspræsidenten i retskredsen, ”byretsdommer”:
”eller
og
fuldmægtig ved domstolene”.
Side 313/314
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Lovudkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., færdselsloven og flere andre love, fra justitsministeren
2799262_0314.png
3) 2
pædagogisk-psykologisk
sagkyndige, der udpeges af
Familieretshuset for en periode,
som svarer til den kommunale
valgperiode.
Stk. 2-3.
---
2.
I
§ 19
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
En pensioneret dommer
eller fuldmægtig, der er tilkaldt for
at virke som dommer eller
fuldmægtig, jf. retsplejelovens § 51
e og § 54, stk. 3, jf. § 51 e, kan
udpeges efter stk. 1, nr. 2.”
§ 20.
---
Stk. 2.
Dommeren leder møderne i
3.
I
§ 20, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
udvalget og påser, at der er indsættes efter ”Dommeren”: ”eller
foretaget
de
nødvendige fuldmægtigen ved domstolene”.
undersøgelser, og beslutter, om der
skal indhentes flere oplysninger, og
kan forlange, at der optages et
retsligt forhør efter retsplejelovens
§ 1018. Dommeren vejleder også
om, hvordan reglerne skal forstås
og anvendes, samt giver en
vurdering af de oplysninger, der
foreligger.
Side 314/314