REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 73
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. december 2023

Forvaltningsretskontoret

Christina

Seeneha

Henriksen

2021-00825

3036785

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og

forvaltningsloven

(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)

§1

I lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24.

februar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »retsstridigt«: »eller chikanøst«.

§ 21, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der meddeles dog ikke indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis

væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.«

§2

I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som

ændret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændring:

§ 9 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan,

uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang anmodningen

må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign.«

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§4

Stk. 1.

§§ 1 og 2 gælder ikke for sager om færøske og grønlandske

forhold, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager

med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette

gælder dog kun for sager, der er eller har været under behandling af

rigsmyndigheder.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................4

2. Lovforslagets hovedpunkter .....................................................................5

2.1. Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt ..........5

2.1.1. Gældende ret

..................................................................................5

2.1.1.1. Anmodninger om aktindsigt, der tjener et retsstridigt formål

el.lign.

.......................................................................................................5

2.1.1.1.1. Offentlighedslovens bestemmelser

...........................................5

2.1.1.1.2. Forvaltningslovens bestemmelser

..........................................12

2.1.1.2. Offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager

......13

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

....................................................16

2.1.3. Den foreslåede ordning

................................................................18

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ....................................................................................................21

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ....21

5. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................21

6. Klimamæssige konsekvenser .................................................................21

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ...................................................21

8. Forholdet til EU-retten ...........................................................................22

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.............................................22

10. Sammenfattende skema ........................................................................23

Til § 1

.........................................................................................................25

Til nr. 1 ...................................................................................................25

Til nr. 2 ...................................................................................................28

Til § 2

.........................................................................................................33

Til nr. 1 ...................................................................................................33

Til § 3

.........................................................................................................34

Til § 4

.........................................................................................................35

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

1. Indledning

Der er over de senere år sket en stigning i antallet af sager, hvor offentligt

ansatte udsættes for vold, trusler eller chikane i forbindelse med deres

arbejde.

En undersøgelse udarbejdet af Fængselsforbundet i 2020 viste, at mere end

en fjerdedel af de adspurgte medlemmer havde oplevet chikane i deres fritid

begået af tidligere indsatte. Undersøgelsen viste også, at over halvdelen af

de adspurgte havde oplevet, at deres navn var blevet udleveret til en indsat

i forbindelse med en aktindsigtssag, og at mange af de adspurgte oplevede

de indsattes aktindsigt som et stort og voksende problem.

Oplysninger om den ansattes navn kan – ved hjælp af sociale medier eller

internettet i øvrigt – anvendes til at fremsøge andre oplysninger om den

ansatte, f.eks. om den pågældendes private bopæl, familieforhold eller

fritidsinteresser, som kan misbruges til at udøve pression eller chikane m.v.

over for den ansatte. Det er med til at øge utrygheden blandt offentligt

ansatte.

De nuværende regler om aktindsigt tager efter regeringens opfattelse ikke i

tilstrækkelig grad hensyn til offentligt ansattes tryghed og sikkerhed.

Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et forslag om

ændring af offentlighedsloven, så det i videre omfang bliver muligt at afslå

at behandle en anmodning om aktindsigt, der er motiveret af retsstridige

eller chikanøse hensigter. Med forslaget sænkes tærsklen for, hvornår en

anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål

eller lignende, betydeligt. Forslaget ændrer ikke på pressens eller forskeres

adgang til at søge aktindsigt i den offentlige forvaltning.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag om ændring af

forvaltningsloven, så den i loven forudsatte adgang til at kunne afslå at

behandle anmodninger om partsaktindsigt, der er motiveret af retsstridige

eller lignende hensigter, bliver lovfæstet. Forslaget vil tydeliggøre adgangen

til at afvise sådanne aktindsigtsanmodninger, men det vil ikke indebære en

ændring af retstilstanden.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

For det tredje indeholder lovforslaget et forslag om ændring af

offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager, så der i videre

omfang tages hensyn til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af, om

den ansattes navn skal udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag. Denne

ændring forudsættes også at kunne finde anvendelse i relation til sager om

partsaktindsigt efter forvaltningsloven.

Ændringerne har til formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager

om aktindsigt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Anmodninger om aktindsigt, der tjener et retsstridigt formål

el.lign.

2.1.1.1.1. Offentlighedslovens bestemmelser

Det fremgår af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at behandlingen af en

anmodning om aktindsigt efter § 7 kan afslås, uanset at betingelserne i stk.

1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et

retsstridigt formål eller lignende.

Med udtrykket »el.lign.« sigtes til den form for intimidering, som ikke med

sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig, men som offentligt ansatte

efter, hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i samfundet,

ikke bør tåle. Det er forudsat, at indholdet af denne standard vil kunne ændre

sig i takt med en ændret opfattelse i samfundet.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, blev indsat ved lov nr. 606 af 12. juni 2013

offentlighed

forvaltningen

havde

baggrund

Offentlighedskommissionens

betænkning

nr.

1510/2009

offentlighedsloven.

Bestemmelsen var i vidt omfang en videreførelse af, hvad der allerede fulgte

af gældende ret, idet det i forarbejderne til den dagældende offentlighedslov,

jf. lov nr. 572 af 19. december 1985, var anført, at der kunne meddeles afslag

på en anmodning om aktindsigt, hvis der var tale om klare tilfælde af

misbrug,

f.eks.

chikanøse

aktindsigtsanmodninger,

jf.

Offentlighedskommissionens

betænkning

nr.

1510/2009

offentlighedsloven, kapitel 12, pkt. 5 og 8.2, samt betænkning nr. 857/1978

om offentlighedslovens revision, kapitel 6, side 20 og 129.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Bestemmelsen kan anvendes bl.a., hvor en anmodning om aktindsigt har til

formål at skabe grundlag for retsstridige forhold eller har til formål at

forfølge eller på lignende måde genere myndighedens ansatte eller

privatpersoner (chikane).

Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om

aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, skal

myndighederne tage udgangspunkt i de konkrete omstændigheder ved

anmodningen. Det kan i den forbindelse f.eks. indgå, om ansøgeren selv har

givet udtryk for, at anmodningen fremsættes med det formål at genere eller

forfølge en person m.v., ligesom der kan lægges vægt på, om ansøgeren

tidligere har benyttet oplysninger, som den pågældende har fået aktindsigt

i, til retsstridige eller chikanøse formål. Der kan endvidere lægges vægt på,

om ansøgeren ved møder eller telefonisk har optrådt truende.

Anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, ses i praksis

at være fortolket restriktivt.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2016-14 havde

Udenrigsministeriet med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr.

2, afvist en borgers anmodning om at få oplyst navnet på en lokalt ansat

medarbejder, der havde ekspederet ham på en dansk repræsentation

udlandet. Ministeriet begrundede afslaget med, at indsigt i medarbejderens

navn efter ministeriets vurdering kunne bringe medarbejderen i de lokale

myndigheders søgelys, hvilket kunne få negative følger for medarbejderen

og hendes familie. Ministeriet lagde vægt på det forudgående forløb,

herunder borgerens adfærd, og på de samfundsmæssige forhold i det

pågældende land. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Udenrigsministeriet

ikke havde påvist, at aktindsigtsanmodningen måtte antages at skulle tjene

et retsstridigt formål, herunder at en udlevering af medarbejderens navn ville

kunne medføre chikane af medarbejderen, jf. offentlighedslovens § 9, stk.

2, nr. 2 (eller § 33, nr. 5). Ombudsmanden lagde til grund, at borgeren i

forbindelse med et besøg på repræsentationen var ophidset og bankede på

glasruden, og at medarbejdere på repræsentationen i forbindelse med denne

episode og borgerens efterfølgende besøg opfattede borgeren som vred,

aggressiv og opfarende. Ombudsmanden fandt desuagtet ud fra praksis på

området, at Udenrigsministeriet ikke havde påvist, at udlevering af

medarbejderens navn ville kunne medføre chikane m.v. i den normale

forstand af dette udtryk.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i

det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private

og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet.

Bestemmelsen, der er en videreførelse af § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere

offentlighedslov, har karakter af en opsamlingsbestemmelse og er tiltænkt

et snævert anvendelsesområde.

Bestemmelsen skal i første række tilgodese beskyttelsesinteresser, der som

sådan er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de

udtrykkelige bestemmelser har vist sig at være utilstrækkelige.

Bestemmelsen kan imidlertid også i særlige tilfælde anvendes til at varetage

beskyttelsesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med de

interesser, der er kommet til udtryk i undtagelsesbestemmelserne. Om

bestemmelsens baggrund og anvendelsesområde henvises til

Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, kapitel 17, pkt.

5.6.5.

Det må lægges til grund, at offentlighedslovens § 33, nr. 5, har mistet sin

betydning i chikanetilfælde i kraft af indførelsen af lovens § 9, stk. 2, nr. 2,

jf. herom ovenfor. Det må dog antages, at § 33, nr. 5, vil kunne finde

anvendelse i tilfælde, hvor der ikke er tale om egentlig chikane, men hvor

hensynet til den offentligt ansattes tryghed alligevel taler for at undtage de

pågældende oplysninger fra aktindsigt. Rummet herfor må imidlertid være

særdeles snævert. Se hertil FOB 2014-18, jf. nedenfor. Bestemmelsen vil

desuden undtagelsesvis kunne finde anvendelse i chikanetilfælde i sager om

egenacces efter offentlighedslovens § 8, som ikke omfattes af

anvendelsesområdet for § 9, stk. 2, nr. 2. Se hertil FOB 2015-24, jf.

nedenfor.

Fra praksis om offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan henvises til følgende

sager:

I sagen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen for 1988, side 470 H, fandt

landsretten, at en borger havde krav på at få oplyst af kommunen, hvilke

folkeskolelærere på en skole der havde nedlagt arbejdet som protest mod

indskrænkninger i skolevæsenet, idet arbejdsnedlæggelsen ikke kunne

opfattes som »personlige forhold«, jf. den dagældende offentlighedslovs §

2, stk. 1, nr. 1, jf. lov nr. 280 af 10. juni 1970 (svarende til den nuværende

offentlighedslovs § 30, nr. 1), eller som interesser, hvor hemmeligholdelse

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

»efter forholdets særlige karakter er påkrævet«, jf. den dagældende § 2, stk.

2, nr. 4 (svarende til den nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 5). Borgeren

havde oplyst, at formålet med hans begæring om aktindsigt var at søge at

forhindre, at hans datter blev undervist af de pågældende lærere, og – ved

påvirkning af forældre, skolenævn, skolekommission og byråd – at søge

udvirket, at de pågældende lærere blev afskediget først ved eventuelle

fremtidige lærerafskedigelser. Landsretten fandt, at der hverken i borgerens

formål med begæringen eller i sagens øvrige oplysninger var grundlag for

at tilbageholde de pågældende læreres navne. Højesteret stadfæstede

afgørelsen.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1996-122 indgav en tidligere

patient klage til Folketingets Ombudsmand over,

at Indenrigsministeriet

havde afvist at pålægge Københavns Amt at udlevere navnene på to

sygeplejersker, der arbejdede på en psykiatrisk afdeling. Klageren ønskede

at indkalde sygeplejerskerne som vidner i en sag anlagt mod tre læger.

Københavns Amt havde over for Indenrigsministeriet oplyst, at patienten

havde overfuset adskillige ansatte i amtet og opsøgt den behandlende

skadestuelæge på dennes privatadresse. Patienten havde løbende under

sagens behandling bestridt disse oplysninger om chikane og trusler.

Indenrigsministeriet mente ikke, at ministeriet kunne kritisere

amtskommunens vurdering af, at der forelå begrundet mistanke om, at

udlevering af de pågældende navne kunne medføre, at de pågældende blev

udsat for chikane fra patienten. Hensynet til sygeplejerskerne begrundede

således afvisningen af at udlevere navnene, jf. offentlighedslovens § 13, stk.

1, nr. 6 (svarende til den nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 5).

Ombudsmanden anerkendte, at der kunne være tilfælde, hvor hensynet til

en medarbejder på en psykiatrisk afdeling efter en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde kunne føre til at undtage oplysningen om den pågældendes

navn efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, men at dette forudsatte, at

der var et klart behov herfor. Ministeriet burde efter ombudsmandens

opfattelse på grundlag af patientens indsigelser have bedt amtskommunen

om nærmere oplysninger om patientens opførsel over for personalet,

herunder have søgt tilvejebragt oplysninger direkte fra de

personalemedlemmer, som var blevet forulempet, og fra den læge, som

patienten havde opsøgt. Ombudsmanden henstillede derfor til ministeriet at

genoptage sagen med henblik på at søge sagens faktum nærmere belyst.

Ved Østre Landsrets dom af 20. januar 2004, gengivet i Ugeskrift for

Retsvæsen for 2004, side 1212, blev Beskæftigelsesministeriet pålagt at

udlevere oplysninger om navn og stilling på to medarbejdere i ministeriet,

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

uanset at den aktindsigtssøgende bl.a. havde betegnet de pågældende

medarbejdere som »usle og løgnagtige« og »pak og ros«. Landsretten fandt,

at indholdet af den aktindsigtssøgendes breve og hans adfærd i øvrigt ikke

var af en sådan karakter, at ministeriet kunne nægte ham aktindsigt efter den

dagældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 3 og 6 (svarende til den

nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 1 og 5). Folketingets Ombudsmand

var nået til samme resultat i sagen og udtalte i forbindelse med klagesagen,

at »det er antaget af chikanehensyn i sig selv kun i helt ekstraordinære

situationer kan begrunde afslag på aktindsigt«.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2014-18 havde en journalist

indgivet klage til ombudsmanden over, at Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold i forbindelse med behandlingen af

journalistens aktindsigtsanmodning med henvisning til offentlighedslovens

§ 33, nr. 5, havde undtaget

navne og initialer på medarbejdere i ministeriets

kontor for puljestyring, der havde behandlet tre bestemte projekter.

Ministeriet henviste i den forbindelse til bl.a., at en konkret sag havde

medført stort mediemæssigt fokus på ministeriets administration af puljer,

og at en souschefs navn i den forbindelse havde været nævnt i en artikel,

som var blevet bragt i flere medier. Som artiklen var formuleret, kunne

læseren få det indtryk, at souschefen havde været involveret i og haft en

selvstændig rolle i det påståede aftalte spil. Det havde skabt en utryghed og

usikkerhed blandt ministeriets medarbejdere, som offentligt ansatte under

kontorchefniveau efter ministeriets opfattelse ikke skulle tåle. Ministeriets

afslag måtte efter ombudsmandens opfattelse forstås sådan, at det – i lyset

af den tidligere sag – alene byggede på en generel vurdering af risikoen for,

at de ansatte kunne blive omtalt i medierne på en måde, som kunne opleves

som krænkende. En vurdering af denne – helt generelle – karakter kunne

efter ombudsmandens opfattelse ikke give grundlag for afslag på aktindsigt.

Ombudsmanden bemærkede i øvrigt, at formålet med journalistens

aktindsigtsanmodning var at undersøge eventuelle habilitetsspørgsmål i

forbindelse med ministeriets tildeling af tilskud, hvilket kan siges at ligge i

kernen af offentlighedslovens grundlæggende formål.

Ombudsmanden

henstillede til ministeriet at genoptage behandlingen af sagen og træffe en

ny afgørelse om aktindsigt.

I Folketingets Ombudsmands sag j.nr. 14/01309 havde en borger anmodet

om aktindsigt hos politiet i navnet på den dyrlæge, der havde forestået

aflivningen af en hund. Det fremgik af sagen, at politiet havde haft meget

svært ved at finde en dyrlæge, som ville påtage sig opgaven.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Ombudsmanden fandt derfor, at politiet havde en berettiget frygt for, at det

ville blive særdeles vanskeligt for politiet fremover at få dyrlæger til at

medvirke til aflivning af hunde, hvis navnet blev udleveret. Ombudsmanden

lagde også vægt på oplysninger i sagen om dyrlægens frygt for egen og

andres sikkerhed og materiel skade og konkluderede, at politiet havde været

berettiget til at afslå aktindsigt i navnet med henvisning til

offentlighedslovens § 33, nr. 5.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2015-24 havde

Udenrigsministeriet afslået en borgers anmodning om egenacces, jf.

offentlighedslovens § 8. En dansk ambassade i udlandet havde indgivet

politianmeldelse mod borgeren for chikane, og borgerens anmodning om

aktindsigt omfattede bl.a. ambassadens korrespondance med

politimyndighederne i det pågældende land. Ministeriet havde i første

omgang afslået anmodningen med henvisning til hensynet til at beskytte

politiets efterforskningsmetoder. Da ministeriet ikke havde indhentet en

udtalelse fra politiet i det pågældende land om spørgsmålet om udlevering,

henstillede ombudsmanden til ministeriet at genoptage sagen og træffe en

ny afgørelse. I en ny afgørelse fastholdt ministeriet sit afslag, idet ministeriet

lagde vægt på, at den første aktindsigtsafgørelse havde medført en bølge af

grov chikane fra borgeren i form af bl.a. udtalelser om navngivne

medarbejdere på de sociale medier. Ministeriet mente, at en udlevering ville

føre til mere grov chikane. Ombudsmanden fandt, at den særlige

chikanebestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, ikke kunne

bruges ved afslag på anmodninger om egenacces. Generalklausulen i lovens

§ 33, nr. 5, kunne benyttes, såfremt der var afgørende hensyn, som talte

imod at give borgeren egenacces. Ombudsmanden var enig med ministeriet

i, at der var tale om chikane af særdeles grov karakter, som lå ud over, hvad

en offentligt ansat bør tåle. Ministeriets risikovurdering i tilfælde af

udlevering af dokumenterne kunne efter ombudsmandens opfattelse give

anledning til nogen tvivl, men ombudsmanden mente, at ministeriet måtte

være nærmest til at vurdere spørgsmålet. Ombudsmanden havde derfor ikke

tilstrækkelig grund til at kritisere afgørelsen.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2021-35 havde en journalist

klaget over, at Justitsministeriet efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, havde

meddelt afslag på aktindsigt i navnet på en læge, der havde udarbejdet en

lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan

anvende i forbindelse med ledsagede udsendelser. Rigspolitiet og

Justitsministeriet havde anført, at der er en generel risiko for chikane og

trusler over for personer, som bistår politiet med opgaver på

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

udsendelsesområdet, og at en udlevering af navnet kunne indebære, at

politiet fremover ville få svært ved at få nødvendig bistand ved deres

opgavevaretagelse på udsendelsesområdet. Under ombudsmandens

behandling af sagen uddybede myndighederne oplysningerne om

trusselsbilledet og tilkendegav – under henvisning til bl.a. en række nyere

eksempler på chikane, voldsomme demonstrationer og afbrudte udsendelser

– at der aktuelt var et sikkerhedsmæssigt begrundet behov for at beskytte

identiteten på personer og virksomheder, som medvirker ved sådanne

udsendelser. Ombudsmanden fandt på den baggrund ikke grundlag for at

kritisere, at journalisten var blevet meddelt afslag på aktindsigt i lægens

navn under henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ombudsmanden

fandt dog, at myndighederne allerede på afgørelsestidspunktet – og ikke

først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen – burde have

tilvejebragt de oplysninger om risikoen for chikane m.v., der efter

ombudsmandens opfattelse var nødvendige for at fastslå, at betingelserne

for at undtage lægens navn fra aktindsigt var opfyldt.

Den ansatte, hvis personalesag der begæres aktindsigt i, er som

udgangspunkt ikke part i aktindsigtssagen. Der er derfor ikke efter

forvaltningsloven pligt til at partshøre den ansatte eller give vedkommende

en begrundelse for, at dokumenter eller oplysninger fra personalesagen helt

eller delvis udleveres.

Det fremgår imidlertid af offentlighedslovens § 41, at såfremt der bliver

fremsat anmodning om aktindsigt i sager som nævnt i lovens § 21, stk. 2

(dvs. konkrete personalesager bortset fra sager om ansættelse og

forfremmelse), underretter myndigheden den ansatte herom med angivelse

af, hvem der har fremsat anmodningen. Det må antages, at myndigheden i

sådanne sager kan stille krav om, at den aktindsigtssøgende oplyser sin

identitet med henblik på at videregive oplysningen til den ansatte som led i

underretningen efter offentlighedslovens § 41. Når der er truffet afgørelse

om aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger

i sagen der er udleveret.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 276 af 13. maj 1998 som

offentlighedslovens § 16, stk. 3, og blev ved lovrevisionen i 2013, jf. lov nr.

606 af 12. juni 2013, videreført som offentlighedslovens § 41.

Underretningen af den ansatte efter offentlighedslovens § 41 skal ske snarest

efter, at myndigheden har modtaget aktindsigtsbegæringen. Formålet med

underretningen er bl.a. at give den ansatte lejlighed til at fremkomme med

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

eventuelle bemærkninger til brug for myndighedens afgørelse af

aktindsigtsspørgsmålet.

For at kunne træffe afgørelse så hurtigt som muligt bør myndigheden

fastsætte en kortere frist, inden for hvilken den ansatte kan fremkomme med

sine synspunkter. Når der er truffet afgørelse i sagen, skal myndigheden

underrette den ansatte om, hvilke oplysninger i personalesagen der er

udleveret. Er der givet fuldstændigt afslag på aktindsigt, underrettes den

ansatte også herom.

inddragelse

den

ansatte

henvises

øvrigt

til

Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, kapitel 22, pkt. 5,

og betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i personalesager, kapitel 5, pkt.

4.1.

2.1.1.1.2. Forvaltningslovens bestemmelser

Forvaltningslovens kapitel 4 indeholder regler om partens ret til aktindsigt i

afgørelsessager, dvs. sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed.

Efter forvaltningslovens § 9 a skal en anmodning om aktindsigt angive den

sag, hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive gjort bekendt

med. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 638 af 12. juni 2013 om ændring

af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om

offentlighed i forvaltningen).

Forvaltningsloven indeholder ingen bestemmelse

bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

svarende

til

Det er dog forudsat i lovbemærkningerne til § 9 a, at en

forvaltningsmyndighed, hvis en parts anmodning om aktindsigt helt

undtagelsesvist må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller

lignende, vil kunne afslå at behandle den pågældende anmodning. Der

henvises til bemærkningerne til § 9 a i forslaget til lov nr. 638 af 12. juni

2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side 34.

Efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i

det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens

dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende

hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 638 af 12. juni 2013 som en parallel til

§ 33, nr. 5, i offentlighedsloven, som viderefører den såkaldte

generalklausul i den daværende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen har også til formål at videreføre gældende ret om, hvilke

hensyn der kan begrunde, at oplysninger undtages fra partsaktindsigt efter

forvaltningsloven, herunder enkeltpersoners interesse i at hemmeligholde

oplysninger om private forhold og virksomheders interesse i at

hemmeligholde oplysninger om forretningshemmeligheder m.v.

For at undtage oplysninger omfattet af § 15 b fra partens ret til aktindsigt

skal afgørende hensyn til de interesser, der er opregnet i bestemmelsen, tale

imod udleveringen af oplysningerne til parten. Der skal således – i lyset af

en parts behov for at kunne varetage sine interesser under en sag, hvor der

af en forvaltningsmyndighed er eller vil blive truffet afgørelse – mere

tungtvejende hensyn til de pågældende interesser til, for at en myndighed

efter en konkret vurdering kan undtage oplysninger fra en parts ret til

aktindsigt, end når en anmodning om aktindsigt behandles efter

offentlighedsloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 15 b i forslaget til lov nr. 638 af 12.

juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side

38.

2.1.1.2. Offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager

Der er i § 21 i offentlighedsloven fastsat særlige regler om retten til

aktindsigt i offentligt ansattes personalesager.

Det fremgår af offentlighedslovens § 21, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke

omfatter sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, omfatter retten til aktindsigt bortset

fra bestemmelsen i § 8 om egenacces heller ikke andre sager om

enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (dvs. konkrete

personalesager).

Det fremgår imidlertid af offentlighedslovens § 21, stk. 3, at i sager som

nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler

meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse,

arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår

ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for

oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er

truffet.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 4, skal der i sager som nævnt i stk. 2 ud

over de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, i overensstemmelse med lovens

almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger i den øverste

ledelseskontrakt om de overordnede prioriteringer for den pågældende

myndighed m.v.

Justitsministeren kan efter offentlighedslovens § 21, stk. 5, bestemme, at

retten til aktindsigt i sager, der er omfattet af stk. 2, tillige skal gælde for

andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 6, gælder bestemmelsens stk. 1-5 også

for institutioner m.v., der i medfør af lovens §§ 3 og 4 er omfattet af loven.

Det følger således af offentlighedslovens § 21, stk. 2-4, at sager om

enkeltpersoners ansættelse i det offentliges tjeneste (konkrete

personalesager) er delvist undtaget fra aktindsigt. Oplysninger om den

ansattes navn er dog omfattet af retten til aktindsigt, jf. § 21, stk. 3, 1. pkt.,

men kan – i kraft af henvisningen i bestemmelsen til lovens almindelige

regler – efter omstændighederne undtages fra aktindsigt efter lovens §§ 30-

33.

I de tilfælde, hvor dokumenter og oplysninger fra konkrete personalesager

indgår i generelle personalesager eller i andre sager, vil der normalt – på

baggrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i § 21, stk. 2 – kunne

gives afslag på aktindsigt i de nævnte dokumenter eller oplysninger fra den

konkrete sag efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. herved vejledning nr.

9847 af 19. december 2013 til lov om offentlighed i forvaltningen, pkt.

5.3.4.

Bestemmelserne i offentlighedslovens § 21, stk. 1-3 og 5, svarer

indholdsmæssigt til § 2, stk. 2-4, som affattet ved lov nr. 276 af 13. maj 1998

om ændring af lov om offentligheds i forvaltningen (Aktindsigt i

personalesager). Loven havde baggrund i betænkning nr. 1349/1997 om

aktindsigt i personalesager.

Det fremgår af betænkningen, at de hidtil gældende regler om aktindsigt i

personalesager havde givet anledning til betydelig usikkerhed og utryghed

blandt offentligt ansatte, og at det efter arbejdsgruppens opfattelse var af

afgørende betydning for forvaltningens effektivitet m.v., at de ansatte så vidt

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

muligt kunne arbejde under rammer, der var præget af tryghed, og at de ikke

blev udsat for urimelige psykiske belastninger, f.eks. i form af uvished om,

hvad udleverede personaleoplysninger kunne eller ville blive anvendt til.

Arbejdsgruppen fremhævede endvidere vigtigheden af at sikre, at de ansatte

– ikke mindst »frontlinjepersonalet« – ikke kunne blive udsat for pression i

form af tilkendegivelser om, at der, såfremt den pågældende borger ikke fik

medhold i sin sag m.v., vil blive begæret aktindsigt i personalesagen,

herunder i oplysninger, som den ansatte anså for følsomme. Det kunne efter

arbejdsgruppens opfattelse ikke afvises, at den nævnte usikkerhed og

utryghed ville kunne have den yderligere virkning, at kvalificerede ansøgere

blev tilbageholdende med at søge ansættelse i det offentlige, navnlig som

såkaldt »frontlinjepersonale«, herunder som socialrådgiver, skolelærer,

pantefoged, polititjenestemand eller fængselsbetjent. Tilsvarende ville der

kunne opstå vanskeligheder med at fastholde allerede ansatte, kvalificerede

medarbejdere, navnlig mht. stillinger, som i praksis havde vist sig at være

udsatte. Arbejdsgruppen fandt på den baggrund, at der var behov for en

begrænsning i retten til aktindsigt i personalesager.

Ved vurderingen af, hvilke oplysninger i personalesager der burde være

omfattet af retten til aktindsigt, tog arbejdsgruppen udgangspunkt i, at der

skulle være tale om oplysninger, »som på den ene side kan være af reel

interesse for offentligheden, og som på den anden side kan offentliggøres

uden væsentlige skadevirkninger for de ansatte eller for den pågældende

ansættelsesmyndighed«. Arbejdsgruppen fandt i den forbindelse, at retten

til aktindsigt burde omfatte oplysninger om bl.a. den ansattes navn, idet det

herved var forudsat, at hensynet til de ansatte og til myndighedernes

personalemæssige interesser ikke i væsentlig grad talte imod, at oplysninger

blev undergivet aktindsigt. Der henvises til betænkning nr. 1349/1997 om

aktindsigt i personalesager, kapitel 5, pkt. 2 og 3.

Den vedtagne lov nr. 276 af 13. maj 1998 om ændring af lov om offentlighed

i forvaltningen (Aktindsigt i personalesager) svarer i det væsentlige til det

lovudkast, som var indeholdt i arbejdsgruppens betænkning. Det anføres i

lovforslaget, at der for så vidt angår de oplysninger, der efter lovforslagets

ændring til § 2, stk. 3, 1. pkt. (svarende til den nuværende offentlighedslovs

§ 21, stk. 3, 1. pkt.) er undergivet aktindsigt, dvs. oplysninger om den

ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsmæssige opgaver, lønmæssige

forhold og tjenesterejser, er tale om en række mere »standardmæssige«

oplysninger. Det forudsættes endvidere, at disse oplysninger efter

omstændighederne vil kunne undtages fra aktindsigt i medfør af lovens

øvrige bestemmelser, f.eks. hvis der er en konkret formodning for, at

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

medarbejderen i givet fald vil blive udsat for repressalier, forulempelser

eller lignende, jf. den dagældende § 13, stk. 1, nr. 3 (svarende til den

nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 1). Der henvises til lovforslagets

bemærkninger til § 1, nr. 1, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. samling),

tillæg A, L 33, side 895.

I forbindelse med revisionen af offentlighedsloven i 2013 blev

bestemmelserne om aktindsigt i personalesager videreført i lovens § 21, jf.

lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen. Lovrevisionen

byggede på Offentlighedskommissionen betænkning nr. 1510/2009 om

offentlighedsloven og det heri indeholdte lovudkast.

Det fremgår af Offentlighedskommissionens betænkning, at kommissionen

overvejede, om der kunne være grund til at indskrænke anvendelsesområdet

for den dagældende offentlighedslovs § 2, stk. 3 (svarende til den nuværende

offentlighedslovs § 21, stk. 3), således at flere oplysninger end de

»standardprægede« personaleoplysninger, der var omfattet af

bestemmelsen, skulle være offentligt tilgængelige efter lovens almindelige

regler. Kommissionen fandt dog – efter en afvejning af på den ene side de

personaleoplysninger, der kan være af reel interesse for offentligheden, og

på den anden side hensynet til den ansatte og til

forvaltningsmyndighedernes personalemæssige interesser – at der ikke var

grundlag for at udvide listen af de oplysninger, der var nævnt i

bestemmelsen. Der henvises til Offentlighedskommissionens betænkning

nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 15, pkt. 6 og 7.3.5.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge både på arbejdet og i fritiden.

Det vurderes samtidig at være af stor betydning for offentlige myndigheders

mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, at

medarbejderne oplever, at der tages hånd om deres tryghed.

Justitsministeriet har i 2022 gennemført en høring af samtlige ministerier

med underliggende myndigheder samt af Kommunernes Landsforening og

Danske Regioner med henblik på at undersøge, hvilke personalegrupper

inden for den offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive udsat

for vold, trusler eller chikane m.v., og hvorvidt der er konkrete eksempler

på, at der i sådanne sager har været en forbindelse til udlevering af

medarbejderens navn som led i aktindsigt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Høringen viser, at visse grupper af offentligt ansatte jævnligt oplever at

blive udsat for vold, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd,

herunder digitalt, fra borgere. Problemstillingen berører offentligt ansatte på

tværs af de statslige myndigheder, kommunerne og regionerne, men gør sig

særligt gældende for ansatte med borgernære funktioner, som udfører

arbejdsopgaver, der indebærer risiko for konflikt med borgere, herunder

ansatte i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien samt på det sociale

område. Høringens resultat vurderes at være i overensstemmelse med den

generelle stigning, der i de seneste år har været i antallet af sager, hvor

offentligt ansatte er blevet udsat for vold, trusler, chikane og anden

intimiderende adfærd i forbindelse med deres arbejde.

Der er over de senere år iværksat en række tiltag med henblik på at øge

trygheden for offentlige ansatte, herunder skærpelse af straffen for visse

overtrædelser af straffelovens § 119 og for overtrædelse af § 119 a,

indførelse af identifikations- og medarbejdernumre, som f.eks. kan

anvendes i offentlige journalsystemer m.v. i stedet for den ansattes navn,

samt udfasning af navneskilte og legitimationskort med angivelse af den

pågældendes fulde navn for offentligt ansatte i særligt udsatte stillinger.

Den gennemførte høring viser imidlertid også, at aktindsigtsreglerne

undertiden udnyttes til at få udleveret oplysninger om en offentligt ansats

identitet, f.eks. den pågældendes navn, som efterfølgende benyttes til at

chikanere den ansatte. Flere myndigheder oplever således, at offentligt

ansatte udsættes for chikanøs adfærd efter, at borgeren på baggrund af en

anmodning om aktindsigt har fået udleveret oplysninger om den ansattes

navn. Aktindsigtsanmodningen kan vedrøre den ansattes personalesag,

f.eks. derved at der anmodes om aktindsigt i myndighedens personalesager

vedrørende alle ansatte, som var på arbejde på et nærmere angivet sted og

tidspunkt. Der kan også være tale om aktindsigtsanmodninger, der tager

sigte på andre sager, hvori oplysninger om den ansattes navn optræder, f.eks.

en anmodning om aktindsigt i myndighedens korrespondance med en anden

myndighed i en bestemt anledning.

Der ses endvidere eksempler på, at chikanen m.v. er udøvet i forbindelse

med borgerens fremsættelse af en anmodning om aktindsigt i den ansattes

personalesag. Enkelte myndigheder har endvidere peget på, at offentligt

ansatte i chikanesager kan føle sig utrygge ved at skulle underskrive

forvaltningsafgørelser, idet borgeren herved får kendskab til den ansattes

navn.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Reglerne om aktindsigt i personalesager bygger på en forudsætning om, at

offentliggørelse af den ansattes navn kan ske uden væsentlige skadevirkning

for den ansatte eller for ansættelsesmyndigheden. Der henvises til pkt. 2.1.1

ovenfor. Den samfundsmæssige udvikling og udbredelsen af de sociale

medier betyder imidlertid, at udlevering af oplysninger om en offentligt

ansats navn i dag kan være forbundet med væsentligt større skadevirkninger

for den ansatte end tidligere. Oplysninger om den ansattes navn kan således

– ved hjælp af sociale medier eller internettet i øvrigt – anvendes til at

fremsøge yderligere oplysninger om den ansatte, f.eks. om den pågældendes

private bopæl, familieforhold eller fritidsinteresser, som kan misbruges til

at udøve pression eller chikane m.v. over for den ansatte. Hertil kommer, at

de sociale medier kan anvendes som platform til at hænge navngivne

offentligt ansatte ud eller udbrede urigtige beskyldninger om dem. Denne

udvikling bidrager til at øge utrygheden blandt offentligt ansatte.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at anvendelsesområdet for

offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, bør udvides, således at det i videre

omfang bliver muligt at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt, der

er motiveret af retsstridige eller chikanøse hensigter. Tærsklen for, hvornår

en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst

formål, bør i den forbindelse sænkes betydeligt.

Justitsministeriet finder også, at der bør ske en lovfæstelse af den adgang,

som i dag er forudsat i lovbemærkninger til forvaltningslovens § 9 a, til at

afslå en anmodning om aktindsigt fra en part, der må antages at skulle tjene

et retsstridigt formål eller lignende. I modsætning til, hvad der lægges op til

med den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, vil den

foreslåede lovfæstelse af forudsætningen i lovbemærkningerne til

forvaltningslovens § 9 a ikke indebære en ændring i retstilstanden. Der

lægges således ikke op til at sænke barren for, hvornår en anmodning om

partsaktindsigt kan afslås.

Justitsministeriet finder endvidere, at der også uden for de egentlige

chikanetilfælde, som omfattes af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, i

videre omfang bør tages hensyn til offentligt ansattes tryghed ved

vurderingen af, om en offentligt ansats navn bør udleveres i forbindelse med

en aktindsigtssag. I den forbindelse bør den ansattes egen opfattelse af,

hvorvidt udlevering bør ske, tillægges betydelig vægt i vurderingen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, så det

tydeliggøres, at chikanøse aktindsigtsanmodninger kan afslås efter

bestemmelsen, uanset at formålet ikke nødvendigvis er retsstridigt.

Ændringen har samtidig til formål at udvide bestemmelsens

anvendelsesområde, så tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at

skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål, sænkes betydeligt. Dermed

vil myndighederne i videre omfang kunne afslå at behandle sådanne

anmodninger.

Forslaget indebærer navnlig, at bestemmelsens anvendelsesområde ikke

længere vil være begrænset til »klare tilfælde af misbrug«, men vil omfatte

ethvert tilfælde, hvor der efter de foreliggende oplysninger er grundlag for

at antage, at anmodningen om aktindsigt helt eller delvis er motiveret af den

aktindsigtssøgendes retsstridige eller chikanøse hensigter. Ved vurderingen

af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om aktindsigt må antages

at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil

myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de konkrete

omstændigheder ved anmodningen. Det forudsættes dog, at myndigheden

fremover vil skulle lægge betydelig vægt på den aktindsigtssøgendes

eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd over for

myndigheden eller dens ansatte.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for offentlighedslovens §

9, stk. 2, nr. 2, har ikke til formål at afskære anmodninger om aktindsigt, der

søger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige

forvaltning, eller som ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte.

Dette skal ses i lyset af formålet med reglerne om aktindsigt, som bl.a. er at

understøtte offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,

herunder at afdække eventuel inhabilitet eller ulovlige forhold i

forvaltningen. En sådan anmodning vil dog kunne afslås efter

bestemmelsen, såfremt de konkrete omstændigheder ved anmodningen

giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen tillige skal tjene

et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Ligeledes har forslaget ikke til formål at begrænse pressens eller forskeres

adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Det forudsættes således, at

behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra massemedier omfattet af

medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut

fortsat kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til risiko for

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

retsstridige forhold, jf. de gengivne udtalelser fra Folketingets

Ombudsmand i lovforslagets pkt. 2.1.1.1.1. Forslaget indebærer i den

henseende ikke en ændring i den hidtidige retstilstand.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at ændre offentlighedslovens § 21, stk. 3, så der i

forbindelse med aktindsigt i personalesager ikke længere vil skulle

meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige

hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at der tages hensyn til den

ansattes tryghed ved vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres i

forbindelse med en sag om aktindsigt i en personalesag.

Ændringen sigter i første række til gruppen af offentligt ansatte med

borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for

konflikt med borgere, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen og

psykiatrien samt på det sociale område. Bestemmelsen vil efter

omstændighederne kunne finde anvendelse på andre offentligt ansatte med

borgernære funktioner, hvor der findes at være et tilsvarende

beskyttelsesbehov, f.eks. ansatte i Skatteforvaltningen, Hjemrejsestyrelsen,

Udlændingestyrelsen og Fødevarestyrelsen. Udlevering af oplysninger om

den ansattes navn vil alene kunne nægtes, såfremt der foreligger væsentlige

hensyn til den ansattes tryghed.

Vurderingen heraf forudsættes at skulle foretages på baggrund af den

ansattes eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet, som

indhentes ved myndighedens underretning af den ansatte om

aktindsigtsanmodningen efter offentlighedslovens § 41. Det forudsættes i

den forbindelse, at såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den

pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, vil myndigheden som

udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om den ansattes navn.

Såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af

medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut,

forudsættes myndigheden dog at skulle meddele indsigt i oplysningerne om

den ansattes navn efter princippet om meroffentlighed, jf.

offentlighedslovens § 14. Det gælder imidlertid ikke, hvis der foreligger

meget tungtvejende hensyn til den ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne

være tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at den ansatte vil

blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra personer, der via medierne

får kendskab til den pågældendes identitet.

Den foreslåede ændring vedrører alene adgangen til aktindsigt i konkrete

personalesager. Det forudsættes dog, at oplysninger om offentligt ansattes

navne – ud fra samme beskyttelseshensyn – tillige vil kunne undtages fra

aktindsigt, når oplysningen indgår i en anden sag omfattet af

offentlighedsloven, eller når der er tale om en anmodning om partsaktindsigt

efter forvaltningsloven. Hvis oplysningen om den offentligt ansattes navn

skal undtages efter forvaltningslovens regler, forudsættes det dog, at

afgørende – og ikke blot væsentlige – hensyn til den ansattes tryghed taler

herfor.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af

offentlighedslovens § 21, herunder udgangspunktet efter bestemmelsens

stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i konkrete personalesager i overensstemmelse

med lovens almindelige regler meddeles indsigt i en række oplysninger,

herunder oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse,

arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. Disse oplysninger vil

således – forudsat, at der ikke er grundlag for at undtage oplysningerne efter

lovens almindelige regler – skulle udleveres i anonymiseret form.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i forvaltningslovens § 9

a, som giver mulighed for at afslå at behandle anmodninger om

partsaktindsigt, som må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst

formål eller lignende.

Ændringen har til formål at lovfæste den i forvaltningsloven forudsatte

adgang til at afslå at behandle anmodninger om partsaktindsigt, der må

antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende

Med ændringen forudsættes det, at behandlingen af en anmodning om

aktindsigt fra en part som hidtil kun helt undtagelsesvis vil kunne afslås med

henvisning til den foreslåede bestemmelse.

Anvendelsesområdet for ændringen vil være begrænset til tilfælde, hvor der

er konkrete grunde til at antage, at partens anmodning om aktindsigt alene

tjener retsstridige formål eller lignende.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning for det offentlige. Der vurderes endvidere ikke

at være implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for

lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 12. december til den 16. januar 2024

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Amnesty

International, Ankenævnet for Patienterstatningen, Ankestyrelsen,

Berlingske Media, BUPL, Civilstyrelsen, Dagbladet Information,

Danmarks Jurist- og Økonomforbundet (DJØF), Danmarks Lærerforening,

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Danmarks

Tekniske Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske

Medier, Danske Regioner, Danske Patienter, Datatilsynet, Dataetisk Råd,

Den Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Juridiske Fakultet – Københavns Universitet, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Fag og Arbejde (FOA), Forsvarsministeriets Auditørkorps,

Fængselsforbundet,

Gymnasieskolernes

Lærerforening

(GL),

Handelshøjskolen – Aarhus Universitet, HK Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Branchen, Juridisk Institut – Copenhagen

Business School, Juridisk Institut – Syddansk Universitet, Juridisk Institut

– Aalborg Universitet, Juridisk Institut – Aarhus Universitet, Justitia,

Jyllands-Posten, Kommunernes Landsforening (KL), Kristeligt Dagblad,

Lægeforeningen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Politiforbundet,

Politiken, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for

Digital Sikkerhed, samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund,

Sø- og Handelsretten, TV2 DANMARK A/S, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Nej X

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at behandlingen af en

anmodning om aktindsigt efter § 7 kan afslås, uanset at betingelserne i stk.

1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et

retsstridigt formål eller lignende.

Det foreslås, at der i offentlighedslovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

indsættes ordet

»chikanøst«, således at behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter §

7 fremover vil kunne afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis

anmodningen må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller

lignende.

Den foreslåede ændring vil tydeliggøre, at aktindsigtsanmodninger, der

tjener et chikanøst formål, kan afslås efter bestemmelsen, uanset at formålet

ikke nødvendigvis er retsstridigt.

Det forudsættes med ændringen af § 9, stk. 2, nr. 2, at tærsklen for, hvornår

en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål

eller

lignende,

samtidig

sænkes

betydeligt.

Bestemmelsens

anvendelsesområde vil fremover ikke være begrænset til »klare tilfælde af

misbrug«, men vil også omfatte ethvert tilfælde, hvor der efter de

foreliggende oplysninger er grundlag for at antage, at anmodningen er helt

eller delvis motiveret af den aktindsigtssøgende retsstridige eller chikanøse

hensigt m.v.

Udtrykket »chikanøst« omfatter for det første chikanøs kontakt, hvad enten

denne sker mundtligt eller skriftligt. Der kan f.eks. være tale om tilfælde,

hvor en borger foretager et uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller

fremsender et uforholdsmæssigt stort antal breve eller e-mails inden for kort

tid til den samme person eller offentligt ansatte. Der kan endvidere være tale

om, at en borger under møder med en myndigheds ansatte har udvist en

aggressiv eller intimiderende adfærd, f.eks. ved at være fysisk opfarende

eller fremkomme med grove verbale udfald mod de ansatte.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Udtrykket omfatter for det andet chikanøs forfølgelse, f.eks. tilfælde, hvor

en borger følger efter, iagttager eller overvåger en offentligt ansat eller

opsøger denne på den ansattes private bopæl.

Udtrykket omfatter endelig andre former for chikane, f.eks. hadefulde

opslag på sociale medier eller på internettet i øvrigt om navngivne personer,

videooptagelse eller fotografering af en person i privat sammenhæng eller

videregivelse, herunder offentliggørelse, af private personoplysninger.

Opregningen er ikke udtømmende. Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, vil

således omfatte alle former for chikanøs adfærd, og vil – som hidtil – finde

anvendelse, uanset om adfærden retter sig mod offentligt ansatte eller andre

personer uden tilknytning til den offentlige forvaltning.

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 2, indebærer, at en række af de

tilfælde, som hidtil har været omfattet af udtrykket »el.lign.« i

bestemmelsen, fremover vil skulle kvalificeres som anmodninger, der må

antages at tjene et chikanøst formål. Der vil dog fortsat kunne forekomme

tilfælde, som hverken kan kvalificeres som retsstridige eller chikanøse i

bestemmelsens forstand, men hvor der desuagtet er tale om en adfærd, som

offentligt ansatte ikke bør tåle. Udtrykket »el.lign.« vil dermed fremover

sigte til den form for intimidering, som ikke med sikkerhed kan

karakteriseres som retsstridig eller chikanøs, men som offentligt ansatte

efter, hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i samfundet,

ikke bør tåle. Det forudsættes, at indholdet af denne standard vil kunne

ændre sig i takt med en ændret opfattelse i samfundet.

Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om

aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål

eller lignende, vil myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de

konkrete omstændigheder ved anmodningen. Det kan i den forbindelse

f.eks. indgå, om ansøgeren selv har givet udtryk for, at anmodningen

fremsættes med det formål at genere eller forfølge en person m.v., ligesom

der kan lægges vægt på, om ansøgeren tidligere har benyttet oplysninger,

som den pågældende har fået aktindsigt i, til retsstridige eller chikanøse

formål. Der kan endvidere – som hidtil – lægges vægt på, om ansøgeren ved

møder eller telefonisk har optrådt truende.

Det forudsættes imidlertid med den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 2,

at myndigheden fremover vil skulle lægge betydelig vægt på den

aktindsigtssøgendes eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Myndigheden vil i den forbindelse skulle hense til den tid, der er hengået,

siden den retsstridige eller chikanøse adfærd eller lignende er udvist.

Såfremt myndigheden har kendskab til, at den aktindsigtssøgende tidligere

har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd m.v., og

aktindsigtsanmodningen har sammenhæng med det sagsforløb, hvorunder

denne adfærd er udøvet, vil myndigheden kunne afslå at behandle

anmodningen efter § 9, stk. 2, nr. 2, medmindre det står klart, at

anmodningen ikke tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Tilsvarende vil myndigheden kunne afslå at behandle en anmodning efter §

9, stk. 2, nr. 2, hvis den aktindsigtssøgende gentagne gange tidligere har

udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd m.v. i forbindelse med andre

sager, f.eks. andre sager om aktindsigt, medmindre det står klart, at den

aktuelle anmodning ikke tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller

lignende.

Den omstændighed, at den aktindsigtssøgende bestrider at have udvist en

retsstridig eller chikanøs adfærd, er ikke til hinder for, at myndigheden kan

afslå at behandle anmodningen efter § 9, stk. 2, nr. 2, med henvisning til

denne adfærd, såfremt myndigheden finder oplysningerne herom

tilstrækkeligt underbyggede.

Det er imidlertid ikke en betingelse for at afslå en anmodning efter

bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, at den aktindsigtssøgende tidligere har

udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd. Såfremt aktindsigtsanmodningen

eller omstændighederne i øvrigt, f.eks. myndighedens korrespondance med

den aktindsigtssøgende i forbindelse med aktindsigtssagen, giver

myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen tjener et retsstridig

eller chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden også kunne afslå at

behandle anmodningen.

Ændringen af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, har ikke til formål at

afskære anmodninger om aktindsigt, der søger at afdække ulovligheder eller

uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller som ledsages af kritik

af myndigheden eller dens ansatte. Dette skal ses i lyset af formålet med

reglerne om aktindsigt, som bl.a. er at understøtte offentlighedens kontrol

med den offentlige forvaltning, herunder at afdække eventuel inhabilitet

eller ulovlige forhold i forvaltningen. En sådan anmodning vil dog kunne

afslås efter bestemmelsen, såfremt de konkrete omstændigheder ved

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

anmodningen giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen

tillige skal tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Ligeledes har ændringen ikke til formål at begrænse pressens eller forskeres

adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Det forudsættes således, at

behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra for massemedier omfattet af

medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut

fortsat kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til risiko for

retsstridige forhold eller lignende. Forslaget indebærer i den henseende ikke

en ændring i den hidtidige retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslaget § 2 om den foreslåede

bestemmelse i forvaltningslovens § 9 a, stk. 2.

Til nr. 2

Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke

omfatter sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, omfatter retten til aktindsigt bortset

fra bestemmelsen i § 8 om egenacces heller ikke andre sager om

enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (konkrete

personalesager).

Det fremgår imidlertid af lovens § 21, stk. 3, 1. pkt., at i sager som nævnt i

stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles

indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse,

arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Det foreslås, at der i offentlighedslovens § 21, stk. 3, indsættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter der ikke meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis

væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.

Bestemmelsen sigter i første række til offentligt ansatte med borgernære

funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med

borgere, og som derfor er særligt udsatte for repressalier, trusler, chikane

m.v. Det er ikke en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at den

ansattes arbejdsopgaver består i fysisk kontakt med borgerne.

Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis kontakten med borgerne alene

eller fortrinsvis foregår digitalt, og hvor den ansattes arbejdsopgaver

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

indebærer en høj risiko for konflikt med borgerne. Endvidere sigter

bestemmelsen også til tidligere ansatte, som under deres tidligere ansættelse

varetog borgernære funktioner, hvor der var en høj risiko for konflikt med

borgere.

Bestemmelsen omfatter navnlig – men er ikke begrænset til – ansatte i

politiet, kriminalforsorgen og i psykiatrien og ansatte på det sociale område.

Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse på andre

offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvor der findes at være et

tilsvarende beskyttelsesbehov, f.eks. ansatte i Skatteforvaltningen,

Hjemrejsestyrelsen, Udlændingestyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter derimod som det klare udgangspunkt

ikke offentligt ansatte i departementer, styrelser, regioner, kommuner m.v.,

der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt.

Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen kun helt undtagelsesvist finder

anvendelse med hensyn til ansatte i chefstillinger.

Efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., skal myndigheden foretage en

vurdering af, om »væsentlige hensyn« til den ansattes tryghed taler imod

udlevering af oplysninger om den ansattes navn.

Denne vurdering forudsættes at skulle foretages på baggrund af den ansattes

eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet.

Det følger af offentlighedslovens § 41, at myndigheden i forbindelse med

en anmodning om aktindsigt i en

konkret personalesag skal underrette den

ansatte om anmodningen med angivelse af, hvem der har fremsat denne. Det

må antages, at myndigheden i disse sager kan stille krav om, at den

aktindsigtssøgende oplyser sin identitet med henblik på at kunne videregive

oplysningen til den ansatte i forbindelse med underretningen efter § 41.

Formålet med underretningen er bl.a. at give den ansatte lejlighed til at

fremkomme med eventuelle bemærkninger til brug for myndighedens

afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet.

Det forudsættes, at myndigheden i sager, hvor der er særlig anledning hertil,

i forbindelse med underretningen efter offentlighedslovens § 41 gør den

ansatte opmærksom på adgangen til efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt.,

at undtage den ansattes navn fra aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til

dennes tryghed taler imod meddelelse af indsigt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Det forudsættes endvidere, at såfremt den ansatte udtaler sig imod

udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, jf.

nedenfor, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere

oplysninger om den ansattes navn.

At der skal være tale om »væsentlige hensyn« til den ansattes tryghed

indebærer navnlig, at ikke ethvert hensyn til den ansattes tryghed kan

medføre, at udlevering nægtes. En helt generel og ubegrundet

tilkendegivelse fra den ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn

vil udløse en følelse af utryghed hos den ansatte, vil således ikke vil være

tilstrækkelig. Tilsvarende vil den omstændighed, at den aktindsigtssøgende

tidligere har udtalt sig i en lidt hård eller ubehagelig tone over for den

ansatte, eller at der foreligger en uoverensstemmelse mellem den ansatte og

den aktindsigtssøgende, normalt ikke være tilstrækkeligt til at nægte indsigt

i den ansattes navn.

Såfremt den ansatte tidligere har været udsat for vold, repressalier, trusler,

chikane eller anden intimiderende adfærd fra den aktindsigtssøgende eller

fra personer med tilknytning til denne, vil der derimod som det klare

udgangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed.

Bestemmelsen vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne anvendes, hvor

den ansatte som følge af trusler, chikane m.v. fra andre end den

aktindsigtssøgende

har

udviklet

arbejdsrelateret

psykisk

belastningsreaktion eller lignende, og det må frygtes, at udlevering af den

ansattes navn til den aktindsigtssøgende vil medføre en forværring af den

ansattes helbredsmæssige tilstand.

Hvis betingelserne for at undtage oplysninger om den ansattes navn er

opfyldt, jf. den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil disse oplysninger kunne

undtages fra aktindsigt alle steder, hvor de optræder i personalesagen.

Indgår den ansattes navn i andre oplysninger, f.eks. i en e-mailadresse, vil

den del af oplysningen, som omfatter den ansattes navn, kunne undtages fra

aktindsigt efter bestemmelsen.

Hvis aktindsigtsanmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt eller

chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden helt kunne afslå at

behandle anmodningen i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2,

som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af

medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut,

forudsættes myndigheden at skulle meddele indsigt i oplysningerne om den

ansattes navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens §

14. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger meget tungtvejende hensyn til

den ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er konkrete

grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes navn i medierne

indebærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller

chikane m.v. fra personer, der via medierne får kendskab til den

pågældendes identitet.

Såfremt den ansatte ikke på baggrund af myndighedens underretning efter

offentlighedslovens § 41 fremkommer med bemærkninger om

udleveringsspørgsmålet, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for

at nægte indsigt i oplysninger om den ansattes navn efter den foreslåede §

21, stk. 3, 2. pkt. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår klart af sagens

oplysninger eller omstændighederne i øvrigt, at der foreligger væsentlige

hensyn til den ansattes tryghed. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den ansatte

på grund af den aktindsigtssøgendes tidligere chikanøse adfærd er

sygemeldt og som følge heraf er ude af stand til at afgive bemærkninger i

forbindelse med aktindsigtssagen.

Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., giver alene hjemmel til at undtage

oplysninger om den ansattes navn fra aktindsigt. Myndigheden kan således

ikke med henvisning til bestemmelsen undtage andre oplysninger i den

ansattes personalesag, som efter bestemmelsens 1. pkt. omfattes af retten til

aktindsigt, herunder oplysninger om den ansattes stilling, uddannelse,

arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. Disse oplysninger vil

således – forudsat, at der ikke er grundlag for at undtage oplysningerne efter

lovens almindelige regler – skulle udleveres i anonymiseret form.

Når myndigheden har truffet afgørelse i aktindsigtssagen, skal myndigheden

i overensstemmelse med ordningen i offentlighedslovens § 41 underrette

den ansatte om, hvilke oplysninger i personalesagen, der er udleveret,

herunder om myndigheden har udleveret oplysninger om den ansattes navn.

Er der givet fuldstændigt afslag på aktindsigt, underrettes den ansatte også

om dette.

Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., omfatter alene anmodninger om

aktindsigt i konkrete personalesager som nævnt i bestemmelsens stk. 2.

Oplysninger om ansattes navne vil dog ofte indgå i andre sager end

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

personalesager. Eksempelvis vil den ansattes navn kunne fremgå af en

mailkorrespondance i en tilsynssag hos myndigheden eller optræde i en

afgørelsessag. De beskyttelseshensyn, som begrunder den foreslåede § 21,

stk. 3, 2. pkt., vil også kunne gøre sig gældende i disse situationer.

Det forudsættes, at oplysninger om ansattes navne vil kunne undtages fra

aktindsigt i samme omfang, uanset om oplysningerne indgår i en konkret

personalesag omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 2 og 3, eller en anden

sag omfattet af offentlighedsloven, eller anmodningen vedrører

partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler.

Indgår oplysningerne i en anden sag omfattet af offentlighedsloven,

forudsættes oplysningerne at kunne undtages fra aktindsigt i medfør af

offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede § 21, stk. 3, 2.

pkt. i offentlighedsloven. Er der tale om en anmodning om partsaktindsigt

efter forvaltningsloven, forudsættes oplysningerne om den ansattes navn at

kunne undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf.

hensynet i den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven. Det

bemærkes, at undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15 b, nr.

5, forudsætter, at afgørende – og ikke blot væsentlige – hensyn til den

ansattes tryghed taler herfor, idet der i videre omfang skal tages hensyn til

partens (den aktindsigtssøgendes) behov for at kunne varetage sine

interesser i sagen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at myndigheden i tilfælde, hvor det overvejes at undtage

oplysninger om den ansattes navn fra aktindsigt i medfør af

offentlighedslovens § 33, nr. 5, eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5,

underretter den ansatte om aktindsigtsanmodningen, jf. princippet i

offentlighedslovens § 41, og følger den ovenfor beskrevne procedure. Det

forudsættes endvidere, at myndigheden i disse tilfælde vil tillægge det

betydelig vægt i vurderingen, såfremt den ansatte udtaler sig imod

udlevering, og dette er nærmere begrundet.

Det bemærkes, at der ikke vil være anledning til at underrette den ansatte

om aktindsigtsanmodningen i alle sager, hvor der anmodes om aktindsigt i

oplysninger om en offentligt ansats navn eller i sager eller dokumenter,

hvori sådanne oplysninger indgår. Underretning vil således alene være

relevant i sager, hvor myndigheden overvejer at undtage oplysningerne om

den ansattes navn fra aktindsigt efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., i

offentlighedsloven.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at i en sag, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter,

der udgår fra myndigheden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet

med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt

sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at

dokumentet er endeligt. I afgørelsessager, hvor der er grundlag for at afslå

partens anmodning om indsigt i navnet på en offentligt ansat efter

forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede bestemmelse i

offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., forudsættes det, at

underskriftskravet i forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, opfyldes ved, at den

ansattes overordnede underskriver – og dermed godkender – afgørelsen.

Det bemærkes, at et afslag på aktindsigt i den ansattes navn efter

forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede bestemmelse i

offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at parten efter

omstændighederne ikke vil få oplyst navnet på samtlige medarbejdere, som

har været involveret i behandlingen af partens sag. Parten vil dog altid få

oplyst navnet på den overordnede medarbejder, der forudsættes at

underskrive (og dermed godkende) afgørelsen i sagen, jf. ovenfor.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af

offentlighedslovens § 21, herunder udgangspunktet efter bestemmelsens

stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i konkrete personalesager i overensstemmelse

med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den

ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og

tjenesterejser.

Der henvises til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af forvaltningslovens § 9 a, at en anmodning om partsaktindsigt

skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive

gjort bekendt med.

Forvaltningsloven indeholder ingen bestemmelse svarende til

bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Dog er det forudsat i

bemærkningerne til § 9 a, at en forvaltningsmyndighed, hvis en parts

anmodning om aktindsigt helt undtagelsesvist må antages at skulle tjene et

retsstridigt formål eller lignende, vil kunne afslå at behandle anmodningen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Der henvises til lovbemærkningerne til § 9 a i forslaget til lov nr. 638 af 12.

juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side

34.

Det foreslås, at der i forvaltningslovens § 9 a indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter

behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan afslås, uanset at

betingelserne i stk. 1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at

skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.

Med ændringen lovfæstes den i loven forudsatte adgang til at afslå at

behandle anmodninger om partsaktindsigt, der må antages at skulle tjene et

retsstridigt formål eller lignende.

Det forudsættes med den foreslåede § 9 a, stk. 2, at behandlingen af en

anmodning om partsaktindsigt som hidtil kun helt undtagelsesvis vil kunne

afslås med henvisning til bestemmelsen. I modsætning til, hvad der lægges

op til med den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2

(lovforslagets § 1, nr. 1), vil den foreslåede lovfæstelse af forudsætningen i

lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 9 a ikke indebære en ændring i

retstilstanden. Der lægges således ikke op til at sænke barren for, hvornår

en anmodning om partsaktindsigt kan afslås.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at loven skal træde i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Fra dette tidspunkt vil §§ 1 og 2 kunne anvendes i sager om aktindsigt,

uanset på hvilket tidspunkt de dokumenter m.v., som begæringen om

aktindsigt vedrører, er oprettet eller indgået til den pågældende

forvaltningsmyndighed.

Det forudsættes, at §§ 1 og 2 finder anvendelse på anmodninger om

aktindsigt, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, men som

der ikke inden ikrafttrædelsestidspunktet er truffet afgørelse om. Såfremt en

afgørelse om aktindsigt er truffet inden lovens ikrafttræden, men først

påklages efter lovens ikrafttræden, skal klagen afgøres efter de (på det

tidspunkt) tidligere gældende regler. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

en klage indgives inden lovens ikrafttræden, men endnu ikke er

færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden. Klageren vil i det omhandlede

tilfælde ved at fremsætte en ny anmodning efter lovens ikrafttræden kunne

få sin ret til aktindsigt bedømt efter de nye regler.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at §§ 1 og 2 ikke skal gælde for sager

om færøske og grønlandske forhold, men at bestemmelserne ved kongelig

anordning vil kunne sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette vil dog kun gælde for

sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.

Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder ikke for sager om færøske

eller grønlandske forhold, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

sådanne sager med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger. Dette gælder kun for sager, der er eller har været under behandling

rigsmyndigheder.

Ændringerne

offentlighedsloven

forvaltningsloven vil dermed have samme territoriale gyldighedsområde

som hovedlovene.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om offentlighed i

forvaltningen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 145 af 24.

februar 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 9. ---

§ 9, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter

Stk. 2.

Behandlingen

en »retsstridigt«: »eller chikanøst«.

anmodning om aktindsigt efter § 7

kan, uanset at betingelserne i stk. 1

er opfyldt, afslås, i det omfang

1) ---

2) anmodningen må antages at

skulle tjene et retsstridigt formål

el.lign.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 73: Lovudkast til forslag til lov om styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt, fra justitsministeren

Gældende formulering

§ 21. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I sager som nævnt i stk. 2

skal der i overensstemmelse med

lovens almindelige regler meddeles

indsigt i oplysninger om den

ansattes navn, stilling, uddannelse,

arbejdsopgaver,

lønmæssige

forhold og tjenesterejser. For så

vidt angår ansatte i chefstillinger,

gælder lovens almindelige regler

endvidere for oplysninger om

disciplinære reaktioner i form af

advarsel eller derover. Det gælder

dog kun for et tidsrum af 2 år efter,

at den endelige afgørelse er truffet.

Lovforslaget

§ 21, stk. 3,

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Der meddeles dog ikke indsigt i

oplysninger om den ansattes navn,

hvis væsentlige hensyn til den

ansattes tryghed taler herimod.«

§2

forvaltningsloven,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 433 af 22.

april 2014, som ændret ved § 2 i lov

nr. 503 af 23. maj 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 9 a.

En anmodning om aktindsigt

skal angive den sag, hvis

dokumenter den pågældende part

ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 9 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Behandlingen af en

anmodning om aktindsigt efter § 9

kan, uanset at betingelserne i stk. 1

er opfyldt, afslås, i det omfang

anmodningen må antages at skulle

tjene et retsstridigt formål el.lign.«