Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2023
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-05340
3061254
Berigtiget
orientering
om
anvendelse
af
langvarige
varetægtsfængslinger og varetægtsfængsling i isolation i 2020 og 2021
Med henblik på løbende at følge udviklingen i antallet og varigheden af
isolationsfængslinger har Rigsadvokaten siden 2001 årligt sendt en
redegørelse om udviklingen i og anvendelsen af varetægtsfængslinger i
isolation til Justitsministeriet. Redegørelserne er blevet oversendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering.
Rigsadvokaten har desuden siden 2006 årligt sendt en redegørelse om
udviklingen i og anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger, dvs.
varetægtsfængslinger med en varighed på mere end 3 måneder, til
Justitsministeriet. Redegørelserne er blevet oversendt til Folketingets
Retsudvalg til orientering.
Rigsadvokaten indstillede i 2021 over for Justitsministeriet, at de årlige
redegørelser til ministeriet fremover skulle erstattes af en årlig
offentliggørelse på anklagemyndighedens hjemmeside af udviklingen på
områderne for langvarig varetægtsfængsling og varetægtsfængsling i
isolation, henset til at anklagemyndigheden som et led i tilsynsmodellen, der
blev implementeret i 2019, på sin hjemmeside offentliggør opsamlinger på
gennemførte tematilsyn mv.
Den daværende justitsminister oplyste i brev af 12. marts 2021 til
Folketingets Retsudvalg (Retsudvalget 2020-21, Alm. del – bilag 244), at
han var enig i, at de årlige redegørelser om anvendelse af langvarige
varetægtsfængslinger og varetægtsfængsling i isolation fremover skulle
offentliggøres på anklagemyndighedens hjemmeside i stedet for at blive
sendt til Justitsministeriet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2