Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2788112_0001.png
Foreningen for drenge og mænds retssikkerhed i samtykke sager
København d. 27.11.23
Til Justitsministeren og Folketingets Retsudvalg
I forlængelse af samrådet i Retsudvalget den 2. november 2023 angående
samtykkeloven og de potentielle problemer med retssikkerheden for den
anklagede, blev det besluttet at arrangere en høring. Her vil man forsøge at
dykke dybere ned i de forskellige aspekter af loven, som trådte i kraft den 1.
januar 2021, og de konsekvenser, den har haft.
Justitsministeren har fremhævet, at Rigsadvokaten fremlagde en rapport i
midten af marts, der konkluderede, at loven fungerer efter hensigten. Dog er
det blevet påpeget af juridiske eksperter, herunder juraprofessor Lasse Lund
Madsen og formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kåre
Pihlmann, at rapporten er utilstrækkelig (ifølge Berlingske d. 2. november
2023). Dette skyldes:
rapportens begrænsede empiriske grundlag, hvor kun 13 ud af 500
domme er blevet gennemgået
at en del af disse sager også ville have været strafbare før
samtykkeloven
det er ifølge Rigsadvokaten selv ikke er muligt at udtrække data specifikt
for disse sager
Foreningen Ord Mod Ord har siden april 2023 fokuseret på de tilsyneladende
negative konsekvenser, som samtykkeloven har haft for særligt drenge og
mænds retssikkerhed. Disse bekymringer blev også fremført af et flertal i
Straffelovrådet før lovens vedtagelse i deres Betænkning 1574. De påpegede,
at det ikke var hensigtsmæssigt at basere den skærpede
voldtægtsbestemmelse på samtykke frem for frivillighed, idet dette kunne
underminere retssikkerheden.
Da lovforslaget blev fremlagt i Folketinget i december 2020 og senere vedtaget
enstemmigt, var det ikke blevet gjort klart for partierne, at alternativet ikke kun
var samtykkeloven versus status quo, men snarere et valg mellem en
samtykkebaseret og en frivillighedsbaseret bestemmelse. Dette fremgår af
debatten i Retsudvalget forud for afstemningen.
En frivillighedsbaseret bestemmelse ville - uden at risikere uskyldige drenge og
mænds domsfældelse - have fanget den type sager, der blev fremhævet i
betænkningen, som var røget igennem hullerne i det tidligere system, hvor det
ikke stod klart nok, at der ikke behøvede at være vold eller trusler om vold
involveret for, at man skulle tages seriøst, når man gik til politiet for at
anmelde en voldtægt.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 27/11-23 fra Foreningen Ord Mod Ord om samtykkeloven
I foreningen Ord Mod Ord mener vi, at hvis Folketingets partier havde været
ordentligt oplyst om disse præmisser, ville den nye voldtægtslovgivning
sandsynligvis have baseret sig på de juridiske eksperters anbefalinger.
Vi håber, at den kommende høring vil resultere i en revision af loven set i lyset
af de alvorlige konsekvenser for retssikkerheden, som Straffelovrådets flertal
advarede om, og som vi mener at kunne fremlægge bevis for med en række
konkrete og velbeskrevne eksempler. Det er afgørende, at politikerne med
denne nye viden udviser rettidig omhu og justerer loven for at forhindre
yderligere skader.
Vi appellerer således til, at politikerne og Retsudvalget, samt andre relevante
parter, inddrager de erfaringer og den viden, som vi har opsamlet i Ord Mod
Ord. Dette fordi, vores opsamlede empiri kan bidrage væsentligt til
diskussionen.
Vores forening består af almindelige borgere bekymret for retssikkerheden i
regi af samtykkeloven og pårørende til mænd og drenge – flere af dem helt
unge – dømt under tvivlsomme omstændigheder efter denne lov. - Det skal
understreges, at foreningen udelukkende beskæftiger sig med denne type
sager og ikke med voldtægtssager, hvor der bevisligt har fundet en forbrydelse
sted.
Det er vigtigt for os at påpege, at der ofte er en diskrepans mellem
domsbøgernes opsummeringer og det faktiske grundlag for sagerne. Kun ved
at undersøge alle sagsakterne fuldt ud, kan man opnå et retvisende billede.
Grunden til diskrepansen er sandsynligvis, at der ifølge en særlig dansk
tradition stort set kun medtages sagsmateriale i domsbøgerne, som kan
understøtte konklusionen.
Derved får man ikke en fornemmelse af, på hvilke præmisser dommen egentlig
er afsagt. Da sagsmateriale i form af dokumentation, vidneforklaringer og
indicier, der taler til fordel for tiltaltes uskyld, ikke er medtaget, fremkommer
der ikke noget retvisende billede af sagens egentlige forløb. Et eftertjek vil
således vise manglen på en betragtelig mængde elementer. Dette manglende
materiale, som kunne tale til fordel for tiltaltes uskyld, bør derfor tages i
betragtning.
Som forsvarsadvokat Julie Stage har påpeget (jævnfør P1 Debat d. 25. oktober
2023), er det afgørende at foretage en grundig, manuel gennemgang af alle
domme afsagt efter samtykkelovens ikrafttræden. Denne proces skal udføres af
uvildige eksperter og bør følge objektive, fagligt begrundede videnskabelige
metoder.
Et sådant arbejde vil imidlertid tage lang tid. Derfor vil vi gerne dele vores
indsigt.
Foreningen Ord Mod Ord har allerede samlet flere domme, som giver indblik i
sager afviklet under samtykkelovens bogstav og ånd. Disse sager indikerer, at
II
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 60: Henvendelse af 27/11-23 fra Foreningen Ord Mod Ord om samtykkeloven
2788112_0003.png
samtykkeloven muligvis har ført til domfældelse af mænd og drenge, der efter
normale juridiske standarder hverken burde – eller ville – være blevet dømt for
voldtægt.
Vi mener med afsæt i de beskrevne sager at kunne vise, at samtykkeloven
muligvis ikke kun har begået et enkelt justitsmord eller to, men i værste fald
har begået justitsmord på et større antal drenge og mænd. Drenge og mænd,
der vel at mærke aldrig tidligere er straffet, og som mest af alt synes at være
blevet dømt for at tilhøre det mandlige køn.
Disse medborgere sidder flere år i fængsel, har mistet deres job og ofte også
deres bopæl. De og deres familier oplever en voldsom stigmatisering, da alene
en anklage om voldtægt kan være nok til at blive sat uden for
samfundsfælleskabet på livstid. Mange ender efterfølgende i psykiatrien og har
meget svært ved at få et normalt liv efterfølgende. Læg dertil, at de pålægges
betaling af høje erstatninger til anmelder, foruden manglende opbakning til at
sagsøge falske anmeldere.
I kraft af den hands-on-viden, vi har i foreningen Ord Mod Ord, og som stadig
mangler at blive tilvejebragt på et mere videnskabeligt grundlag, mener vi, at
vi bør inddrages i den kommende høring og den efterfølgende drøftelse af
samtykkeloven. Vi mener, at vi kan bidrage til en vigtig belysning af, hvilke
retssikkerhedsmæssige konsekvenser, loven har haft for drenge, mænd og
deres familier. Og især mener vi, vi kan bidrage med nogle illustrative
eksempler på, hvordan alt det materiale, forsvaret møder op med i retten i
form af vidner, indicier og dokumentation, i praksis ofte skubbes til side til
fordel for et mål om flere voldtægtsdømte. Herunder at denne fremgangsmåde
tilsidesætter det vigtigste princip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er
bevist hinsides enhver rimelig tvivl.
Vi mener derfor, at vi og vores viden og eksempler bør inddrages i den
kommende høring og drøftelse af samtykkeloven, idet vi kan bidrage med
værdifuld indsigt i lovens retssikkerhedsmæssige konsekvenser for drenge,
mænd og deres familier.
Sammenfattende appellerer vi til, at politikerne grundigt undersøger lovens
virkninger og, om nødvendigt, reviderer den for at sikre en balance mellem
rettighederne for både anmeldere og anklagede i voldtægtssager.
Med venlig hilsen
Ord Mod Ord
Dronningensvej 6, 5. tv.
2000 Frederiksberg
[email protected]
III