Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2787337_0001.png
Vejledning om lovkvalitet
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
Vejledning om lovkvalitet
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
Vejledning om lovkvalitet
November 2023
Udgiver: Justitsministeriet
København 2023
Tryk: Prinfo Denmark A/S
Danmark
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0005.png
Forord
Forord
Vejledning om lovkvalitet, der i dag er det vigtigste redskab ved udarbejdelsen af lovforslag,
foreligger hermed i en ny udgave. Den nye udgave bygger på den seneste udgave af vejlednin-
gen fra 2018, men er på en række områder udbygget og revideret, og strukturen er ændret.
Vejledningen dækker hele arbejdet med et lovforslag – fra vurdering af, om der bør lovgives,
til opfølgning på det vedtagne lovforslag. Vejledningen omfatter således bl.a. udarbejdelsen af
bidrag til lovprogrammet, udformningen af forslaget, bedømmelsen af forslaget i forhold til de
retlige grænser for lovgivningsmagten og almindelige retsprincipper, forelæggelsen for andre
ministerier, offentlig høring, behandlingen af forslaget i regeringen og i Folketinget, stadfæ-
stelsen af det vedtagne forslag og kundgørelsen af loven samt udarbejdelsen af lovbekendtgø-
relser.
Vejledningen skal ses i sammenhæng med vejledning om administrative forskrifter, som om-
fatter den efterfølgende udmøntning af loven ved bekendtgørelser, kongelige anordninger, cir-
kulærer og vejledninger.
Vejledning om lovkvalitet og vejledning om administrative forskrifter udgør således til sam-
men en beskrivelse af alle dele af lovgivningsarbejdet.
Det er håbet, at de to vejledninger vil være til nytte og inspiration i det daglige lovgivningsar-
bejde og være med til at fastholde og udbygge en høj kvalitet i love og administrative forskrif-
ter i Danmark.
Vejledning nr. 9539 af 26. juni 2018 om lovkvalitet bortfalder.
Justitsministeriet, den 23. november 2023
Peter Hummelgaard
/ Morten Holland Heide
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0006.png
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet .......................................................................... 12
1.1. Bør der lovgives? ..................................................................................................................... 12
1.2. Retningslinjer for afviklingen af folketingsårets lovforslag .................................................... 14
1.3. Lovprogrammet ........................................................................................................................ 17
1.3.1. Indkaldelse af bidrag til lovprogrammet .......................................................................... 17
1.3.2. Retlige grænser og almindelige retsprincipper ................................................................. 19
1.3.3. Koordinering med andre ministerier ................................................................................ 20
1.3.4. Behandlingen af ministeriernes bidrag og godkendelsen af lovprogrammet ................... 20
1.3.5. Offentliggørelsen af lovprogrammet ................................................................................ 21
1.3.6. Efterfølgende ændringer og status for afviklingen af lovprogrammet ............................. 22
1.4. Behovet for flerårig planlægning af lovgivningsarbejdet ........................................................ 23
1.5. Lovforberedelse i udvalg eller i ministeriet ............................................................................. 23
1.6. Tidsplan for det enkelte lovforslag........................................................................................... 24
2. Sproget i lovforslag ........................................................................................................... 26
3. Lovteksten .......................................................................................................................... 30
3.1. Valget mellem ændringslov og ny hovedlov............................................................................ 30
3.2. Valget mellem ét eller flere lovforslag..................................................................................... 31
3.3. Forslag til hovedlove ................................................................................................................ 32
3.3.1. Titel................................................................................................................................... 32
3.3.2. Lovtekstens systematik ..................................................................................................... 34
3.3.3. Lovtekstens opstilling ....................................................................................................... 36
3.3.3.1. Kapitler, paragraffer, stykker m.v............................................................................. 36
3.3.3.2. Opregninger .............................................................................................................. 38
3.4. Forslag til ændringslove ........................................................................................................... 40
3.4.1. Titel................................................................................................................................... 41
3.4.2. Undertitel .......................................................................................................................... 42
3.4.3. Lovtekstens systematik og opstilling................................................................................ 43
3.4.4. Indledningen til de enkelte ændringsparagraffer .............................................................. 44
3.4.5. Udformningen af de enkelte ændringer ............................................................................ 46
3.4.5.1. Eksempel med ofte forekommende ændringer ......................................................... 46
3.4.5.2. Rækkefølge ............................................................................................................... 51
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0007.png
Indholdsfortegnelse
3.4.5.3. Præciser mest muligt................................................................................................. 53
3.4.5.4. Nyaffattelse ............................................................................................................... 53
3.4.5.5. Ophævelser ............................................................................................................... 54
3.4.5.6. Indsættelse af nye bestemmelser .............................................................................. 56
3.4.5.7. Rykning..................................................................................................................... 60
3.4.5.8. Flere ens ændringer................................................................................................... 63
3.4.5.9. Indsættelse af nyt afsnit eller kapitel ........................................................................ 65
3.4.5.10. Indsættelse eller ændring af bilag ........................................................................... 65
3.4.5.11. Ændringer af tegn ................................................................................................... 66
3.4.5.12. Konsekvensændringer............................................................................................. 66
3.4.5.13. Ressortændringer, overførsel af opgaver mellem myndigheder m.v. ..................... 67
3.4.5.14. Ændring af ikke-ikrafttrådte ændringslove ............................................................. 69
3.5. Ikrafttræden og virkning........................................................................................................... 69
3.5.1. Ikrafttrædelsesbestemmelser ............................................................................................ 69
3.5.1.1. Ikrafttræden på en bestemt dato ................................................................................ 69
3.5.1.2. Ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende ........................................... 72
3.5.1.3. Ikrafttræden ved bekendtgørelsen i Lovtidende ....................................................... 72
3.5.1.4. Ikrafttræden på et tidspunkt, som ministeren fastsætter ........................................... 73
3.5.2. Ikrafttræden af erhvervsrettet regulering .......................................................................... 74
3.5.2.1. Fælles ikrafttrædelsesdatoer ..................................................................................... 74
3.5.2.2. Vedtagelse eller udstedelse mindst 4 uger før ikrafttrædelsestidspunktet ................ 75
3.5.2.3. Beslutningsproceduren ved fravigelse ...................................................................... 76
3.5.2.4. Offentliggørelse på Virk.dk ...................................................................................... 77
3.5.3. Virkningsbestemmelser .................................................................................................... 77
3.6. Ophævelse af love .................................................................................................................... 78
3.7. Overgangsregler ....................................................................................................................... 80
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland .................................... 81
3.8.1. Oversigt ............................................................................................................................ 81
3.8.2. Hovedlovforslag ............................................................................................................... 83
3.8.2.1. Loven skal ikke gælde for Færøerne eller Grønland ................................................ 83
3.8.2.2. Loven skal gælde direkte for Færøerne eller Grønland ............................................ 84
3.8.2.3. Loven skal kunne sættes i kraft med ændringer eller sættes i kraft senere............... 84
3.8.2.4. Særlig lov for Færøerne eller Grønland .................................................................... 86
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0008.png
Indholdsfortegnelse
3.8.3. Ændringslovforslag .......................................................................................................... 86
3.8.3.1. Hovedloven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og indeholder ikke en
anordningshjemmel ................................................................................................... 87
3.8.3.2. Hovedloven gælder direkte for Færøerne eller Grønland ......................................... 87
3.8.3.3. Hovedloven er sat i kraft ved kongelig anordning.................................................... 88
3.8.3.4. Hovedloven indeholder en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet ...................... 91
3.8.4. Samlelovforslag ................................................................................................................ 93
3.8.5. Særligt om EU-retsakter ................................................................................................... 95
3.9. Bilag til loven ........................................................................................................................... 96
4. Lovforslagets bemærkninger ........................................................................................... 98
4.1. Overordnet ................................................................................................................................ 98
4.2. Almindelige bemærkninger ...................................................................................................... 99
4.2.1. Opstilling .......................................................................................................................... 99
4.2.2. Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 99
4.2.3. Indledning ....................................................................................................................... 100
4.2.4. Baggrund ........................................................................................................................ 101
4.2.5. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................................................... 101
4.2.5.1. Inddeling og overordnet om indholdet ................................................................... 101
4.2.5.2. Gældende ret ........................................................................................................... 102
4.2.5.3. Eventuelle bestemmelser i et EU-direktiv m.v. ...................................................... 103
4.2.5.4. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v...................................................................... 103
4.2.5.5. Fagministeriets overvejelser ................................................................................... 103
4.2.5.6. Den foreslåede ordning ........................................................................................... 104
4.2.6. Konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger ................................... 104
4.2.6.1. Overordnet .............................................................................................................. 104
4.2.6.2. Forholdet til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser eller
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ......................................... 105
4.2.6.3. Ligestillingsmæssige konsekvenser ........................................................................ 106
4.2.6.4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter ............................................. 108
4.2.6.5. Konsekvenser for nordisk samarbejde .................................................................... 109
4.2.6.6. Konsekvenser for rigsfællesskabet ......................................................................... 110
4.2.6.7. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål ................................................ 110
4.2.7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige .......... 112
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0009.png
Indholdsfortegnelse
4.2.7.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige ......................................................... 112
4.2.7.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige ................................................... 114
4.2.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ............................ 117
4.2.9. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................................... 119
4.2.10. Klimamæssige konsekvenser........................................................................................ 120
4.2.11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ......................................................................... 121
4.2.12. Forholdet til EU-retten ................................................................................................. 123
4.2.12.1. EU-retlige aspekter ............................................................................................... 124
4.2.12.2. Principperne for implementering af EU-regulering .............................................. 125
4.2.12.3. Særligt om statsstøtte ............................................................................................ 126
4.2.13. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................................................. 128
4.2.14. Sammenfattende skema ................................................................................................ 130
4.3. Specielle bemærkninger ......................................................................................................... 131
4.4. Bilag til lovforslaget ............................................................................................................... 137
4.4.1. Paralleltekster ................................................................................................................. 137
4.4.2. Andre bilag ..................................................................................................................... 139
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten......................................................................... 141
5.1. Indledning............................................................................................................................... 141
5.2. Grundloven ............................................................................................................................. 141
5.2.1. Grundlovens § 43 om beskatning ................................................................................... 142
5.2.1.1. Delegationsforbuddet .............................................................................................. 142
5.2.1.2. Nærmere om afgrænsningen af grundlovens skattebegreb ..................................... 142
5.2.1.3. Nærmere om gebyrer .............................................................................................. 143
5.2.2. Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed (ekspropriation) ....................... 144
5.3. EU-retten ................................................................................................................................ 146
5.4. Internationale menneskerettighedskonventioner .................................................................... 148
5.4.1. Overordnet om menneskerettighedskonventioner .......................................................... 148
5.4.2. Forbuddet mod selvinkriminering .................................................................................. 149
5.4.3. Forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft ............................................................. 151
5.4.4. Retten til respekt for privatliv og familieliv m.v. ........................................................... 151
5.4.5. Forbud mod diskrimination ............................................................................................ 154
6. Almindelige retsprincipper ............................................................................................ 157
6.1. Principper, der bygger på grundloven .................................................................................... 157
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0010.png
Indholdsfortegnelse
6.1.1. »Singulær« lovgivning ................................................................................................... 157
6.1.2. Endelighedsbestemmelser .............................................................................................. 158
6.1.3. Kontrolbestemmelser ...................................................................................................... 158
6.2. Tilbagevirkende kraft ............................................................................................................. 159
6.3. Tilbagekaldelse af autorisationer m.v. ................................................................................... 162
6.4. Udpantningsret ....................................................................................................................... 163
6.5. Områder, der er reguleret af uskrevne retsregler.................................................................... 164
6.6. Forholdet til centrale tværgående love og retsgrundsætninger .............................................. 165
6.7. Regeludstedelse i forhold til kommuner og regioner ............................................................. 166
7. Særlige bestemmelser og emner ..................................................................................... 168
7.1. Definitionsbestemmelser ........................................................................................................ 168
7.2. Bemyndigelsesbestemmelser ................................................................................................. 169
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger .............................................................. 171
7.3.1. Overordnet om de databeskyttelsesretlige regler ........................................................... 171
7.3.2. Anvendelsesområdet for databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ........ 172
7.3.3. Kategorier af personoplysninger .................................................................................... 173
7.3.4. Behandlingshjemler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ............. 174
7.3.5. De generelle principper for behandling af personoplysninger ....................................... 175
7.3.6. Udarbejdelse af nationale særregler for behandling af personoplysninger inden for
databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde ....................................................... 176
7.3.6.1. Databeskyttelsesforordningens råderum for fastsættelse af nationale særregler om
behandling af personoplysninger ............................................................................ 176
7.3.6.2. Tjekliste ved udarbejdelse af nationale særregler for behandling af almindelige
personoplysninger ................................................................................................... 177
7.3.6.3. Tjekliste for udarbejdelse af nationale særregler for behandling af følsomme
personoplysninger ................................................................................................... 180
7.3.7. Bestemmelser, der etablerer offentliggørelsesordninger ................................................ 181
7.3.8. Øvrige bestemmelser inden for databeskyttelseslovgivningens område ........................ 183
7.3.8.1. Konsekvensanalyse ................................................................................................. 183
7.3.8.2. Samkøring ............................................................................................................... 184
7.4. Implementering af EU-regulering .......................................................................................... 185
7.4.1. Generelt om implementering af EU-regulering .............................................................. 185
7.4.2. Principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering ................................ 186
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0011.png
Indholdsfortegnelse
7.4.3. Implementeringsplaner for erhvervsrettet EU-regulering .............................................. 187
7.4.4. Implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering ................................................... 188
7.4.5. Notehenvisninger i love, der gennemfører EU-retsakter ................................................ 189
7.4.5.1. Direktiver m.v. ........................................................................................................ 189
7.4.5.2. Forordninger ........................................................................................................... 191
7.4.5.3. Notifikation efter informationsproceduredirektivet ................................................ 192
7.5. Henvisninger .......................................................................................................................... 193
7.5.1. Henvisninger til love og EU-retsakter i lovteksten ........................................................ 193
7.5.2. Henvisninger til Folketingstidende og domme m.v. i lovforslagets bemærkninger....... 195
7.6. Straffebestemmelser ............................................................................................................... 196
7.6.1. Anvendelse af straffebestemmelser ................................................................................ 196
7.6.2. Strafferammer ................................................................................................................. 198
7.6.3. Regulering af strafniveauet............................................................................................. 199
7.6.4. Tilregnelse ...................................................................................................................... 201
7.6.5. Forsøg ............................................................................................................................. 201
7.6.6. Juridiske personer ........................................................................................................... 202
7.6.7. Objektivt individualansvar ............................................................................................. 202
7.7. Administrative sanktioner ...................................................................................................... 203
7.7.1. Administrative bødeforelæg ........................................................................................... 203
7.7.2. Administrative tvangsbøder............................................................................................ 204
7.7.3. Administrative bøder ...................................................................................................... 205
7.8. Alternative kundgørelsesordninger ........................................................................................ 205
7.9. Straksstadfæstelse................................................................................................................... 206
7.10. Lovovervågning og revisions- og udløbsbestemmelser ....................................................... 207
7.10.1. Lovovervågning ............................................................................................................ 208
7.10.2. Revisionsbestemmelser ................................................................................................ 209
7.10.3. Udløbsbestemmelser (ophørsklausuler) ....................................................................... 210
7.11. Særlige kompetenceregler .................................................................................................... 213
7.12. Folketingets samtykke efter grundlovens § 19..................................................................... 214
7.13. Dommeres medlemskab af offentlige råd og nævn .............................................................. 215
7.14. Digitaliseringsklar lovgivning .............................................................................................. 217
7.15. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering ............................................ 219
7.16. Geografi i lovgivningen ....................................................................................................... 221
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0012.png
Indholdsfortegnelse
8. Forelæggelse for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v. ............................. 223
8.1. Forelæggelse for andre ministerier m.v.................................................................................. 223
8.1.1. Finansministeriet ............................................................................................................ 223
8.1.2. Erhvervsministeriet......................................................................................................... 224
8.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet ...................................... 227
8.1.4. Datatilsynet ..................................................................................................................... 228
8.1.5. Rigsrevisor ...................................................................................................................... 228
8.1.6. Justitsministeriet ............................................................................................................. 229
8.1.7. Øvrige ministerier ........................................................................................................... 229
8.2. Forelæggelse for de færøske og grønlandske myndigheder ................................................... 229
8.3. Forelæggelse for Europa-Kommissionen m.v........................................................................ 230
9. Fra offentlig høring til fremsættelse .............................................................................. 234
9.1. Offentlig høring ...................................................................................................................... 234
9.1.1. Om offentlig høring ........................................................................................................ 234
9.1.2. Høringsfrist ..................................................................................................................... 236
9.1.3. Høringsparter .................................................................................................................. 237
9.1.4. Orientering af Folketingets udvalg ................................................................................. 237
9.1.5. Høringsportalen .............................................................................................................. 237
9.1.6. Høringssvar og høringsnotat........................................................................................... 238
9.2. Lovteknisk gennemgang ........................................................................................................ 242
9.2.1. Lovteknisk gennemgang i eget ministerium................................................................... 242
9.2.2. Lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet .................................................................. 242
9.3. Forelæggelse for regeringens koordinationsudvalg ............................................................... 245
9.4. Forelæggelse på ministermøde ............................................................................................... 246
9.5. Forelæggelse i Statsrådet før fremsættelsen for Folketinget .................................................. 247
9.6. Fremsættelsestale ................................................................................................................... 248
9.7. Lovforslaget sendes til Folketingets Lovsekretariat............................................................... 250
9.8. Fremsættelsen ......................................................................................................................... 250
10. Folketingsbehandlingen ................................................................................................ 251
10.1. Folketingets Lovsekretariat .................................................................................................. 251
10.2. 1. behandling ........................................................................................................................ 252
10.3. Udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandling .................................................................. 253
10.4. Spørgsmål til ministeren....................................................................................................... 254
10
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0013.png
Indholdsfortegnelse
10.5. Betænkning........................................................................................................................... 254
10.6. Ændringsforslag til fremsatte lovforslag .............................................................................. 255
10.6.1. Den tekniske fremgangsmåde m.v. .............................................................................. 255
10.6.2. Identitetsprincippet ....................................................................................................... 255
10.6.3. Bemærkninger til ændringsforslag ............................................................................... 256
10.6.4. Høring m.v. over ændringsforslag ................................................................................ 257
10.7. 2. behandling ........................................................................................................................ 257
10.8. Udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling .................................................................. 258
10.9. Tillægsbetænkning ............................................................................................................... 259
10.10. 3. behandling ...................................................................................................................... 259
10.11. Hastebehandling ................................................................................................................. 260
11. Efter vedtagelsen ........................................................................................................... 263
11.1. Orientering af ministerier, organisationer m.v. .................................................................... 263
11.2. Stadfæstelse .......................................................................................................................... 263
11.3. Kundgørelse og offentliggørelse .......................................................................................... 265
11.3.1. Kundgørelse i Lovtidende ............................................................................................ 265
11.3.2. Særligt om kundgørelse på Færøerne og i Grønland .................................................... 266
11.3.3. Retsinformation ............................................................................................................ 267
11.3.4. Offentlighedsportalen ................................................................................................... 268
11.3.5. Offentliggørelse af erhvervsrettede love på Virk.dk .................................................... 269
11.4. Håndhævelse ........................................................................................................................ 270
11.5. Efterfølgende notifikation af Europa-Kommissionen .......................................................... 271
11.6. Forelæggelse af loven for de færøske og grønlandske myndigheder ................................... 273
11.7. Opfølgning på loven ............................................................................................................. 273
11.8. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser ..................................................................................... 274
11.8.1. Om lovbekendtgørelser ................................................................................................ 274
11.8.2. Hvilke ændringer kan der foretages? ............................................................................ 275
11.8.3. Den praktiske fremgangsmåde ..................................................................................... 277
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0014.png
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
1.1. Bør der lovgives?
I en række tilfælde vil det uden videre være klart, at der på et givet område er behov for lov-
givning. Et behov for lovgivning kan f.eks. følge af EU-retlige eller andre traktatmæssige for-
pligtelser eller politiske aftaler.
Desuden kan lovgivning undertiden skabe større klarhed over retstilstanden og dermed bl.a.
give borgere, virksomheder m.v. bedre mulighed for at kende deres retsstilling, ligesom den
kan medføre forenkling af forvaltningens og domstolenes arbejde. Disse hensyn kan tale for
lovgivning.
Imidlertid kan det forhold, at et retsområde ikke er nærmere reguleret i lovgivningen, også
rumme betydelige fordele og lovgivning derfor rumme tilsvarende ulemper. Det kan således
give bedre muligheder for løbende justeringer og nuanceringer, at det bl.a. er domstolene, som
i konkrete sager og under hensyntagen til den almindelige samfundsudvikling m.v. normerer
retstilstanden på området. En sådan hensigtsmæssig smidighed vil ofte gå tabt, hvis et område
mere detaljeret normeres i lovgivningen.
Afgørelsen af, om der bør lovgives på områder, der ikke hidtil har været lovreguleret, må bero
på en afvejning af bl.a. de anførte hensyn. Det må herved også komme i betragtning, om det er
teknisk muligt at give den ønskede retstilstand en sådan sproglig udformning, at den er egnet
til at blive fastsat ved lov. Der henvises i øvrigt til pkt. 6.5 om områder, der er reguleret af
uskrevne regler.
Det bør endvidere overvejes, om andre reguleringsformer end lovgivning kan være mere hen-
sigtsmæssige.
For at kunne vurdere dette må det problem, der giver anledning til at overveje lovgivning, nøje
defineres:
•
Hvori består problemet?
•
Hvor stort er dets omfang?
•
Er der relevante erfaringer fra udlandet?
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0015.png
1.1. Bør der lovgives?
I den forbindelse må det overvejes, om det er realistisk, at et lovindgreb vil kunne løse proble-
met eller ændre situationen i en ønsket retning. F.eks. kan problemet være af en sådan beskaf-
fenhed, at det ikke realistisk kan forventes, at en eventuel lovgivning vil kunne håndhæves
tilstrækkeligt effektivt eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger.
Det er vigtigt at overveje de forventede effekter af eventuel lovgivning og i den forbindelse
sikre sig, at de forventede positive effekter står i rimeligt forhold til de negative effekter, som
kan forudses. Dette gælder navnlig, hvis et eventuelt forslag f.eks. vil medføre store omkost-
ninger for det offentlige eller borgerne, virksomhederne m.v.
Et led i overvejelserne om, hvorvidt og hvordan der bør lovgives, er, om der kan anvises alter-
nativer til traditionel »regelstyring«. Sådanne alternativer kan f.eks. være:
1) Økonomiske incitamenter: Markedet bruges som reguleringsinstrument, så borgere,
virksomheder m.v. tilskyndes til en bestemt adfærd ved hjælp af økonomiske incita-
menter. Der kan f.eks. være tale om tilskudsordninger.
2) Egenkontrol: Certificering og anden form for egenkontrol kan være en fordel både for
det offentlige, som skal bruge færre ressourcer på kontrol, og for virksomhederne m.v.,
som lettes for en række administrative byrder i forbindelse med den offentlige kontrol.
Virksomhederne m.v. kan desuden bruge en eventuel certificering i markedsførings-
øjemed.
3) Frivillige aftaler: Aftaler mellem det offentlige og f.eks. virksomheder m.v. forpligter
virksomhederne m.v. til at indfri de aftalte målsætninger, men overlader det til virk-
somhederne m.v. selv at vælge, hvilke midler de vil tage i brug for at nå målet. Dette
kan give fleksibilitet i opgavetilrettelæggelsen i den enkelte virksomhed m.v. og kan
dermed reducere de økonomiske byrder m.v. for både det offentlige og virksomhederne
m.v.
4) Procesregulering: Det besluttes, hvilken proces der skal føre frem til et endeligt resultat,
i stedet for på forhånd at fastlægge et bestemt resultat. Der kan f.eks. være tale om krav
om, at forskellige parter skal deltage i processen, og at resultatet skal være opnået i
enighed. Et eksempel på denne type regulering er paritetisk sammensatte råd, nævn og
udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter er ligeligt repræsenterede.
5) Information: På områder som f.eks. sundhed, energi og færdsel er der tradition for at
bruge oplysning og information for at ændre eller påvirke borgernes adfærd i en ønsket
retning.
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0016.png
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
Nogle af de nævnte »alternative« reguleringsformer forudsætter i sig selv lovgivning, mens
andre, f.eks. frivillige aftaler og information, ofte kan iværksættes uden særlig lovhjemmel.
Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at lovgivningen ikke bør indeholde overflødigt
stof. En lov bør derfor alene være en samling af retsregler. En lovtekst bør eksempelvis hverken
indeholde begrundelser for lovgivningen eller rene informationer. Det betyder, at lovformen
som udgangspunkt alene bør anvendes, hvis man ønsker at fastsætte regler, som skal normere
retsstillingen mellem borgere, virksomheder m.v. indbyrdes, pålægge borgere, virksomheder
m.v. pligter over for det offentlige eller tillægge borgere, virksomheder m.v. rettigheder over
for det offentlige.
Mål, der ikke kan håndhæves med loven, eller som ikke har direkte virkning over for borgere,
virksomheder m.v., bør normalt heller ikke gøres til genstand for lovgivning. En bestemmelse,
hvorefter en myndighed f.eks. hvert 5. år skal udarbejde målsætninger på et givet område, der
ikke vil være bindende, har ikke en normerende karakter i forhold til borgere, virksomheder
m.v. Vil Folketinget knytte en sådan forudsætning til loven, er det fuldt tilstrækkeligt, at dette
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Det bemærkes, at vurderingen af, om et bestemt forhold bør reguleres i selve lovteksten, eller
om det alene bør omtales i lovforslagets bemærkninger, vil bero på en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde.
Det bemærkes også, at der gælder særlige regler for implementering af EU-direktiver. Det føl-
ger således af EU-Domstolens praksis, at det ikke er tilstrækkeligt at regulere et spørgsmål,
der er fastsat i et direktiv, i bemærkningerne til et lovforslag. Der henvises nærmere til pkt.
7.4.1.
Endelig bemærkes det, at grundlovens § 43 indeholder et delegationsforbud, således at regule-
ringen af skatter kun kan ske umiddelbart ved lov og altså ikke administrativt i henhold til
bemyndigelse i lov. Der henvises nærmere til pkt. 5.2.1.
1.2. Retningslinjer for afviklingen af folketingsårets lovforslag
Ministeriernes tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet for et folketingsår skal ske inden for de
overordnede retningslinjer og hensyn, som Folketinget og regeringen i samarbejde har udvik-
let.
14
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0017.png
1.2. Retningslinjer for afviklingen af folketingsårets lovforslag
Retningslinjerne tager især sigte på at give Folketinget den nødvendige tid til at foretage en
grundig behandling af forslagene. Samtidig er overholdelsen af retningslinjerne også en vigtig
forudsætning for, at Folketinget kan planlægge lovgivningsarbejdet på en hensigtsmæssig
måde.
Retningslinjerne fremgår bl.a. af bestemmelser i Folketingets forretningsorden (bekendtgø-
relse nr. 9578 af 4. juli 2023) og af forslag og betænkninger i forbindelse med forretningsor-
densændringer. Retningslinjerne for lovgivningsarbejdet er endvidere nærmere behandlet i
Håndbog i folketingsarbejdet, som kan findes på Folketingets hjemmeside, ft.dk, under »Hånd-
bog i folketingsarbejdet« eller på:
https://www.ft.dk/da/haandbog-i-folketingsarbejdet.
Regeringen har også i lyset af de praktiske erfaringer med tilrettelæggelsen af lovgivningsar-
bejdet suppleret de rammer, som direkte fremgår af Folketingets forretningsorden, eller som
er aftalt med Folketinget.
Hovedparten af de lovforslag, som regeringen påtænker at fremsætte i løbet af folketingsåret,
bør fremsættes ved folketingsårets begyndelse, jf. § 10, stk. 3, i Folketingets forretningsorden.
Mindst halvdelen af regeringens lovforslag bør fremsættes inden medio november.
Der lægges vægt på, at der kan fremsættes et betydeligt antal lovforslag allerede i Folketingets
åbningsuge.
Som nærmere beskrevet i pkt. 3.5.2 skal erhvervsrettede love som udgangspunkt træde i kraft
enten den 1. januar eller den 1. juli, og lovforslaget skal som udgangspunkt være vedtaget
senest 4 uger før ikrafttrædelsesdatoen. Folketinget har tilkendegivet, at det er vigtigt, at ord-
ningen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer ikke hindrer en fyldestgørende folketingsbehand-
ling. For at sikre den nødvendige tid til en ordentlig folketingsbehandling skal lovforslag, der
ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar, som klar hovedregel fremsættes i Folketingets
åbningsuge.
Lovforslag, der fremsættes efter medio november, bør fremsættes kontinuerligt frem til udgan-
gen af februar. Der skal foreligge en særlig begrundelse, hvis et forslag fremsættes efter ud-
gangen af februar.
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0018.png
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
Denne »februar-frist« er især fastsat for at give Folketinget mulighed for at foretage en grundig
behandling af lovforslagene. I en række situationer vil det imidlertid ikke være muligt at over-
holde fristen. Der kan f.eks. være et særligt politisk ønske om at fremsætte et givet lovforslag.
Der kan også være tale om, at gennemførelsen af finanslovsaftalen eller andre politiske aftaler
forudsætter hurtig lovgivning. Ligeledes kan der f.eks. være tale om særlige bindinger i forhold
til EU. Om der foreligger en sådan særlig begrundelse for, at et lovforslag fremsættes efter
udløbet af »februar-fristen«, drøftes konkret mellem det pågældende fagministerium og Stats-
ministeriet, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af de løbende statusredegørelser til Fol-
ketinget, som statsministeren afgiver i henholdsvis december, februar, marts og april. Der hen-
vises om disse statusredegørelser til pkt. 1.3.6.
Lovforslag bør normalt fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det
pågældende folketingsår, jf. § 10, stk. 3, i Folketingets forretningsorden. Senere fremsatte for-
slag bør i fremsættelsestalen indeholde en begrundelse for den sene fremsættelse og en angi-
velse af, om forslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår. Fremsættes et forslag
efter den 1. april, skal der, hvis 17 medlemmer af Folketinget forlanger det, foretages afstem-
ning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted. Forud for en sådan afstemning kan Folketingets
formand sætte spørgsmålet til særskilt forhandling.
Denne »april-frist« skal normalt betragtes som det absolut seneste tidspunkt for fremsættelse
af lovforslag. Der skal foreligge helt særlige omstændigheder, hvis et forslag fremsættes efter
den 1. april.
Hverken »februar-fristen« eller »april-fristen« tager sigte på lovforslag, der fremsættes med
henblik på genfremsættelse i det følgende folketingsår. En række hensyn, herunder til lovkva-
litet og til offentlighedens inddragelse, kan i nogle tilfælde tale for, at et lovforslag fremsættes
til »præsentation«, men først forudsættes undergivet en samlet folketingsbehandling i det føl-
gende folketingsår.
Som nærmere beskrevet i pkt. 8 gælder der en række regler og retningslinjer om forelæggelse
af udkast til lovforslag for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v. Der lægges endvi-
dere stor vægt på, at lovgivningsarbejdet tilrettelægges, så der sikres tid til rimelige hørings-
frister (se pkt. 9.1 om offentlig høring). Herudover skal udkast til lovforslag bl.a. forelægges
for regeringen og behandles i Statsrådet, jf. nærmere pkt. 9.3-9.5.
16
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0019.png
1.3. Lovprogrammet
De ovenfor omtalte rammer for tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet stiller betydelige krav
til ministerierne, herunder om en grundig planlægning af det samlede lovgivningsarbejde, spe-
cielt i forbindelse med udarbejdelsen af bidraget til lovprogrammet, samt en stram styring af
gennemførelsen af programmet.
1.3. Lovprogrammet
Lovprogrammet offentliggøres samtidig med, at statsministeren holder sin åbningstale i Fol-
ketinget den første tirsdag i oktober. Lovprogrammet kan findes på Statsministeriets hjemme-
side (stm.dk).
De lovforslag og beslutningsforslag, som regeringen forventer at fremsætte i løbet af et folke-
tingsår, samt redegørelser, som regeringen forventer at afgive, skal optages på lovprogrammet,
der udarbejdes af Statsministeriet på baggrund af bidrag fra fagministerierne.
Formålet med lovprogrammet er at give Folketinget et overblik over de lovforslag m.v., som
regeringens politik vil udmønte sig i. Lovprogrammet giver endvidere Folketinget et grundlag
for planlægningen af Folketingets arbejde i det pågældende folketingsår, herunder i udvalgene.
Endelig anvendes lovprogrammet som et styringsinstrument i regeringsarbejdet.
1.3.1. Indkaldelse af bidrag til lovprogrammet
Statsministeriet indkalder ministeriernes bidrag til brug for udarbejdelsen af lovprogrammet.
Indkaldelsen sker normalt før vinterferien med afleveringsfrist medio maj.
Ministeriernes bidrag til udarbejdelsen af lovprogrammet omfatter bl.a. en beskrivelse af de
enkelte lovforslag, beslutningsforslag og redegørelser udarbejdet efter skabeloner, der vedlæg-
ges indkaldelsen.
Herudover skal bidraget ledsages af et notat med udkast til korte tekster (3-6 linjer) om hvert
lovforslag, som skal fremgå af selve lovprogrammet, der offentliggøres (se herom pkt. 1.3.5).
Beskrivelsen af lov- og beslutningsforslag omfatter bl.a. følgende:
•
Forslagets titel og tidspunktet for fremsættelse for Folketinget anført i 14-dages inter-
valler (Okt I, Okt II osv.).
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0020.png
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
•
Et resumé af forslaget på 3-6 linjer. I resuméet indsættes desuden oplysning om ikraft-
trædelsestidspunkt, hvis forslaget er omfattet af ordningen med de fælles ikrafttrædel-
sestidspunkter for erhvervsrettet lovgivning (se herom pkt. 3.5.2). Erhvervsrettede lov-
forslag markeres desuden med en stjerne i oversigten over forslag, hvis forslaget ønskes
vedtaget senest 4 uger før den 1. januar.
•
En uddybende beskrivelse af forslaget, herunder baggrunden for forslaget (f.eks. op-
følgning på regeringsgrundlag, udvalgsrapport og politisk situation), forslagets formål
og hovedpunkterne af forslagets indhold. Hvis der er tale om en genfremsættelse eller
fremsættelse på baggrund af en revisionsbestemmelse m.v., angives dette.
•
En beskrivelse af forslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige, økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,
administrative konsekvenser for borgerne, klimamæssige konsekvenser, miljø- og na-
turmæssige konsekvenser samt forholdet til EU-retten. Herudover beskrives bl.a. for-
slagets ligestillingsmæssige konsekvenser, konsekvenser for opfyldelsen af FN’s ver-
densmål, regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne, samt eventuelle yder-
ligere konsekvenser (f.eks. i forhold til rigsfællesskabet, sundhed og frivilligt arbejde).
Der henvises om vurderingen af disse konsekvenser nærmere til pkt. 4.2.6-4.2.12.
•
Oplysninger om eventuelle konsekvensændringer inden for andre ministerområder og
om eventuel sammenhæng med andre forslag, herunder forslag fra andre ministerier,
og om forslaget er en del af lovpakke eller lignende.
•
En vurdering af, om lovgivning er nødvendig, herunder om det er muligt at anvende
andre former for regulering.
Det forudsættes, at finansieringen af eventuelle merudgifter i forbindelse med lovprogrammet
som altovervejende hovedregel sker i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget. Det
er således som udgangspunkt ikke muligt at foretage nye prioriteringer efter færdiggørelsen af
finanslovforslaget medio juni.
I helt særlige tilfælde kan der aftales en alternativ proces med Finansministeriet, så finansie-
ringen aftales med Finansministeriet eller besluttes i regeringens økonomiudvalg senest i au-
gust.
Den tætte koordinering mellem lovprogramprocessen og udarbejdelsen af forslaget til finans-
lov kræver, at bidragene til lovprogrammet, der sendes til Statsministeriet medio maj, som
altovervejende udgangspunkt er endelige. Eventuelle nye forslag til lovprogrammet – eksem-
pelvis i løbet af august – bør således være en undtagelse.
18
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0021.png
1.3. Lovprogrammet
Med hensyn til afviklingsprofilen for lovprogrammet forudsættes det, at hvert enkelt ministe-
riums bidrag til lovprogrammet som udgangspunkt efterlever, at mindst halvdelen af forsla-
gene kan fremsættes inden medio november, heraf et betydeligt antal i Folketingets åbning-
suge. Forslag, der ønskes fremsat efter medio november, bør fremsættes kontinuerligt frem til
udgangen af februar. Endelig skal der foreligge en særlig begrundelse, hvis der medtages for-
slag, der først kan fremsættes efter udgangen af februar, og det forudsættes, at der ikke plan-
lægges fremsat forslag efter »april-fristen« i Folketingets forretningsorden (bekendtgørelse nr.
9578 af 4. juli 2023). Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2, hvor retningslinjerne for afviklingen af
et folketingsårs lovforslag er nærmere beskrevet.
Lovprogrammets værdi som planlægningsinstrument er naturligvis afhængig af, at program-
met med hensyn til forslagene og tidsangivelserne er så »komplet« som muligt. Det er afgø-
rende, at der sker en grundig forberedelse af bidrag til lovprogrammet i ministerierne, ligesom
det er vigtigt, at de oplysninger, der gives til Folketinget omkring afviklingen af lovprogram-
met, også kan efterleves.
Beskrivelsen af redegørelserne omfatter redegørelsens titel, tidspunktet for afgivelse i Folke-
tinget i 14-dages intervaller samt en kort beskrivelse af redegørelsens indhold samt baggrunden
for og formålet med redegørelsen.
1.3.2. Retlige grænser og almindelige retsprincipper
I forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag er det nødvendigt at være opmærksom på de
retlige grænser, der gælder for lovgivningsmagten, og på en række almindelige retsprincipper.
Allerede i forbindelse med udarbejdelsen af bidrag til lovprogrammet bør der udvises opmærk-
somhed over for disse retlige grænser og almindelige retsprincipper. Der henvises om de retlige
grænser og almindelige retsprincipper til pkt. 5 og 6.
Hvis et lovforslag, som påtænkes optaget på lovprogrammet, efter fagministeriets opfattelse
rejser mere vanskelige spørgsmål om forholdet til f.eks. grundloven, EU-retten, Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention eller almindelige retsprincipper, vil det ofte være hen-
sigtsmæssigt at forelægge disse spørgsmål særskilt for Justitsministeriet, så vidt muligt inden
forslaget sendes i offentlig høring.
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0022.png
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
1.3.3. Koordinering med andre ministerier
Lovgivningsarbejdet i de enkelte ministerier forudsætter altid i større eller mindre omfang en
vis koordinering med andre ministerier m.v. Det er vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt
at overveje det konkrete behov for denne koordinering og planlægning heraf. Efter omstæn-
dighederne må disse overvejelser og en eventuel koordinering allerede foretages i forbindelse
med udarbejdelsen af bidrag til lovprogrammet.
Hvis et lovforslag, der søges optaget på lovprogrammet, har berøring til et andet ministeriums
ressort, er det vigtigt allerede på et tidligt tidspunkt at tage kontakt til dette ministerium, så der
sker den fornødne koordinering. Der kan også i øvrigt være behov for at drøfte et påtænkt
bidrag til lovprogrammet med andre ministerier m.v.
Som det fremgår af pkt. 8, skal et udkast til lovforslag i en række tilfælde forelægges for andre
ministerier m.v. eller behandles i regeringsudvalg. Det kan være relevant at inddrage bl.a. disse
ministerier allerede i forbindelse med udarbejdelsen af det påtænkte bidrag til lovprogrammet.
Det bemærkes herudover, at flere ministerier m.v. med ansvar for konsekvensvurderinger eller
andre tværgående problemstillinger i lovgivningsarbejdet har indført screeningsordninger,
hvor de gennemgår de andre ministeriers bidrag til lovprogrammet og tager kontakt til rele-
vante ministerier med henblik på at blive inddraget i arbejdet med bestemte lovforslag.
1.3.4. Behandlingen af ministeriernes bidrag og godkendelsen af lovprogrammet
Ministeriernes bidrag til lovprogrammet behandles normalt af en særlig departementschef-
gruppe om lovkvalitet under Statsministeriet. Behandlingen foretages med udgangspunkt i be-
skrivelserne af forslagene og på baggrund af drøftelser med ministerierne.
Møderne i departementschefsgruppen om lovkvalitet finder normalt sted før sommerferien og
har bl.a. til formål at give mulighed for en tværgående drøftelse af bidragene og identificere
forslag, hvor der er politiske, juridiske eller økonomiske udeståender, herunder om der er be-
hov for en særskilt forelæggelse af et udkast til lovforslag for regeringens koordinationsudvalg
eller regeringens økonomiudvalg.
Det samlede udkast til lovprogram udarbejdes af Statsministeriet på baggrund af ministeriernes
bidrag, drøftelserne i departementschefgruppen for lovkvalitet, eventuelle særskilte drøftelser
i regeringsudvalg samt løbende kontakt med ministerierne.
20
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0023.png
1.3. Lovprogrammet
Udkastet til lovprogram behandles normalt i regeringens koordinationsudvalg i juni eller au-
gust og ultimo september. Hertil kommer, at udvalgte lovforslag bliver genstand for særskilt
drøftelse i regeringens økonomiudvalg eller regeringens koordinationsudvalg i løbet af august
og september. Lovprogrammet forelægges endeligt på ministermødet umiddelbart inden Fol-
ketingets åbning den første tirsdag i oktober.
De overordnede linjer i lovprogrammet drøftes efter fast praksis mellem statsministeren og
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen ved et møde umiddelbart inden folketingsårets
start. Mødet vedrører især de generelle aspekter af lovgivningsarbejdet, bl.a. antallet af lov-
forslag og den forventede afviklingsprofil over folketingsåret. Herudover er mødet en anled-
ning til at drøfte andre generelle spørgsmål i relation til lovgivningsarbejdet m.v.
1.3.5. Offentliggørelsen af lovprogrammet
Lovprogrammet offentliggøres samtidig med, at statsministeren holder sin åbningstale i Fol-
ketinget den første tirsdag i oktober.
Lovprogrammets hoveddel består af en kortfattet beskrivelse af de lovforslag og forslag til
folketingsbeslutninger, som regeringen forventer at fremsætte i løbet af det kommende folke-
tingsår. Ud for hvert forslag angives et forventet fremsættelsestidspunkt fordelt på 14-dages
intervaller (f.eks. Okt I eller Okt II). Forslagene grupperes ministervis, og ministrene opføres
i alfabetisk rækkefølge. Under hver minister opføres forslagene efter forventet fremsættelses-
tidspunkt. Der kan i lovprogrammet også være en kort omtale af mere generelle emner, bl.a.
om sammenhængen mellem lovprogrammet og regeringens generelle politiske målsætninger.
Beskrivelsen af et lov- eller beslutningsforslag i lovprogrammet er kort – normalt 3-6 linjer –
og fremhæver det politisk centrale i forslaget. I nogle tilfælde – bl.a. ved meget tekniske forslag
– vil den mest dækkende beskrivelse kunne gives ved at beskrive formålet med forslaget. I
andre tilfælde vil en kort indholdsbeskrivelse eller en kombination af en indholds- og formåls-
beskrivelse være det mest hensigtsmæssige. Hvis et forslag er en opfølgning på regerings-
grundlaget eller en politisk aftale, anføres dette til sidst i beskrivelsen. Det samme gælder, hvis
et forslag har væsentlig sammenhæng med andre forslag i lovprogrammet, herunder forslaget
til finanslov. Det anføres også, hvis der er tale om en genfremsættelse af et forslag. Det bør
endvidere anføres, hvis et lovforslag bygger på større udvalgsarbejder m.v.
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0024.png
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
I en række tilfælde kan der ved offentliggørelsen af lovprogrammet ikke gives en nærmere
beskrivelse af et forslags indhold. I sådanne tilfælde udarbejdes en overordnet tekst, der f.eks.
angiver, at der vil blive fremsat et forslag på det pågældende område.
1.3.6. Efterfølgende ændringer og status for afviklingen af lovprogrammet
Lovprogrammets værdi som planlægningsinstrument er som nævnt afhængig af, at program-
met med hensyn til forslagene og tidsangivelserne er så »komplet« som muligt. Erfaringen er
imidlertid, at der løbende i et folketingsår kan opstå behov for yderligere lovgivning, typisk i
forbindelse med større politiske aftaler, bl.a. om finansloven, og at nogle af de bebudede for-
slag ikke fremsættes. Der kan også ske justeringer af fremsættelsestidspunkterne.
Justeringer af fremsættelsestidspunkter og nye forslag m.v. skal meldes ind til Statsministeriet
i forbindelse med udarbejdelsen af de løbende statusredegørelser til Folketinget om afviklingen
af lovprogrammet.
Statsministeren sender således i begyndelsen af henholdsvis december, februar, marts og april
redegørelser til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om status for afviklingen af lov-
programmet. Redegørelserne kan også findes på Statsministeriets hjemmeside (stm.dk). Rede-
gørelserne er et vigtigt instrument til at justere forventningerne til lovgivningsarbejdet i forhold
til forudsætningerne i lovprogrammet og dermed til at give Folketinget det mest aktuelle grund-
lag for den videre planlægning af folketingsårets lovgivningsarbejde.
Redegørelserne er udformet således, at de viser udestående forslag (titler) med forventet frem-
sættelsestidspunkt. Eventuelle nye forslag medtages også med forventet fremsættelsestids-
punkt og angivelsen »[Nyt]«. Forslag, der er udgået af lovprogrammet, fremgår ikke af rede-
gørelserne.
Redegørelserne om status for afviklingen af lovprogrammet udarbejdes af Statsministeriet på
grundlag af bidrag fra ministerierne. Det er forudsat, at ministerierne i forbindelse med nye
forslag udarbejder en beskrivelse af forslagene efter den samme skabelon, som anvendes i for-
bindelse med bidrag til lovprogrammet, ligesom det forudsættes, at finansieringen af eventu-
elle merudgifter er aftalt med Finansministeriet. Dog kan beskrivelsen efter skabelonen, som
anvendes i forbindelse med bidrag til lovprogrammet, som udgangspunkt udelades ved forslag,
der følger op på politiske aftaler, og som har været genstand for tværministeriel koordination.
Det er ligeledes forudsat, at ministerierne ved eventuelle justeringer af fremsættelsestidspunk-
tet for forslag giver en begrundelse herfor.
22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0025.png
1.4. Behovet for flerårig planlægning af lovgivningsarbejdet
1.4. Behovet for flerårig planlægning af lovgivningsarbejdet
Ministeriernes planlægning af lovgivningsarbejdet i forbindelse med lovprogrammet har ty-
pisk en etårig horisont. Det kan imidlertid være en fordel – på områder, hvor det er muligt –
internt i ministerierne at betragte lovgivningsarbejdet i et længere tidsperspektiv. Dette vil
styrke realismen i lovprogrammet og medvirke til, at der kan fremsættes flere forslag tidligt i
folketingsåret. Samtidig vil lovgivningsarbejdet i ministerierne kunne tilrettelægges mere hen-
sigtsmæssigt, bl.a. således at de »pukler«, der er i forbindelse med det enkelte folketingsårs
lovgivningsarbejde, i et vist omfang kan udjævnes.
1.5. Lovforberedelse i udvalg eller i ministeriet
Skal et lovgivningsspørgsmål tages op, må der tages stilling til, under hvilke organisatoriske
former lovforberedelsen bør finde sted.
Der tales ofte om, at der består to muligheder: Lovgivningsarbejdet udføres alene i det pågæl-
dende fagministerium, eller der nedsættes et lovforberedende udvalg (eller en kommission eller
arbejdsgruppe m.v.) med efterfølgende ministeriel behandling. Det er imidlertid væsentligt at
fremhæve, at der også findes mellemformer.
I almindelighed kommer det alene på tale at nedsætte lovforberedende udvalg, hvis der er tale
om lovgivning af mere omfattende eller principiel karakter. Lovforslag, der sagligt og politisk
må anses for ukomplicerede, vil normalt alene blive forberedt i fagministerierne, herunder i
styrelser. Også i andre tilfælde kan det være påkrævet, at lovforberedelsen alene sker i det
pågældende fagministerium. Det gælder f.eks. ved lovgivning af hastende karakter, f.eks. i
forbindelse med opfølgning på politiske aftaler.
Der er imidlertid væsentlige fordele forbundet med nedsættelse af lovforberedende udvalg.
Først og fremmest sikres det – hvis udvalget er hensigtsmæssigt sammensat – at de berørte
myndigheders og organisationers interesser er repræsenteret, og at den nødvendige og rele-
vante sagkundskab er til stede. Det indebærer bl.a., at de synspunkter m.v., der bør tages hen-
syn til ved lovforberedelsen, fra begyndelsen kan blive lagt åbent frem og gennemdrøftet i
stedet for, at udkastet til lovforslag i forbindelse med den offentlige høring måske bliver udsat
for væsentlig kritik.
Der kan imidlertid også være ulemper forbundet med nedsættelse af lovforberedende udvalg.
23
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0026.png
1. Tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet
I praksis er et væsentligt argument mod nedsættelse af lovforberedende udvalg ofte, at det er
tidskrævende. Det er en generel erfaring, at udvalgsarbejde jævnligt strækker sig over en læn-
gere periode, bl.a. på grund af udvalgenes størrelse og det forhold, at det ofte er vanskeligt for
medlemmerne at mødes tilstrækkeligt hyppigt. Det er også en almindelig erfaring, at udvalgs-
arbejde lægger beslag på betydelige ressourcer hos de implicerede, ikke mindst hos formanden
og udvalgets sekretariat.
Disse ulemper må i muligt omfang afbødes ved en hensigtsmæssig sammensætning af udvalget
og ikke mindst ved en gennemtænkt og fleksibel tilrettelæggelse af udvalgets og sekretariatets
arbejde.
Der er grund til at fremhæve, at de skitserede fremgangsmåder – forberedelse alene i fagmini-
sterierne eller nedsættelse af lovforberedende udvalg – ikke er de eneste. I tilfælde, hvor der er
grunde, som taler for nedsættelse af et udvalg, men hvor f.eks. tidsmæssige hensyn taler imod,
bør det således overvejes, om de fordele, der er forbundet med nedsættelse af udvalg, helt eller
delvis kan opnås ved en anden og administrativt mindre tung fremgangsmåde.
Som eksempel kan nævnes, at der – før udarbejdelsen af egentlige udkast til lovforslag – kan
udarbejdes notater eller lignende med bl.a. en nærmere redegørelse for problemstillingen og
skitsering af forskellige løsningsmodeller, som herefter eventuelt sendes i høring hos berørte
myndigheder og organisationer m.v. På den måde vil en række centrale synspunkter og argu-
menter være fremme allerede på det tidspunkt, hvor de første egentlige udkast til lovforslag
udarbejdes.
Der kan også nedsættes mere uformelle arbejdsgrupper m.v., som efter behov kan mødes med
henblik på drøftelse af spørgsmål af betydning for arbejdet med udkastet til lovforslag. I sær-
lige tilfælde kan det desuden komme på tale at afholde mundtlige høringer med henblik på
belysning af de spørgsmål, der påtænkes lovgivet om.
1.6. Tidsplan for det enkelte lovforslag
De fleste lovforslag, der fremsættes for Folketinget, fremgår af lovprogrammet. Det er i den
forbindelse anført, hvornår lovforslaget påtænkes fremsat. Det er vigtigt, at dette fremsættel-
sestidspunkt så vidt muligt overholdes.
24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0027.png
1.6. Tidsplan for det enkelte lovforslag
Den nærmere proces i lovforberedelsen, indtil udkastet til lovforslag er klar til fremsættelse for
Folketinget, består af en lang række led. Der skal f.eks. tilvejebringes de nødvendige faktuelle
og retlige oplysninger til brug for udarbejdelsen af udkastet, der skal eventuelt udarbejdes et
nærmere baggrundsnotat m.v., de første udkast til lovforslag skal udarbejdes, udkastene skal
drøftes internt i fagministeriet, herunder med ministeren, og herefter rettes til og justeres, andre
ministerier m.v. skal inddrages, og udkastet skal sendes i offentlig høring. Udkastet skal drøftes
med ordførere m.fl., gennemgås lovteknisk i Justitsministeriet, opsættes med henblik på frem-
sættelse for Folketinget og forelægges på regeringsmøder og i Statsrådet. Endelig skal der ud-
arbejdes fremsættelsestale m.v.
Det er en almindelig erfaring, at det har afgørende betydning for et lovforslags kvalitet, at der
afsættes tilstrækkelig tid til det lovforberedende arbejde. Bl.a. derfor kan det ofte være hen-
sigtsmæssigt så tidligt som muligt i forløbet at udarbejde en tidsplan for det samlede arbejde
med lovforslaget – herunder for den interne, mere praktisk orienterede proces – således at de
enkelte faser og ekspeditioner m.v. frem til fremsættelsen for Folketinget er tidsfikserede. En
sådan tidsplan er velegnet til at sikre, at der – inden for den samlede tidsramme, der er til
rådighed – afsættes tilstrækkelig tid til de enkelte led i processen.
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0028.png
2. Sproget i lovforslag
2. Sproget i lovforslag
Der gælder en række regler og principper om, hvordan lovforslag affattes, herunder hvordan
lovforslag udformes sprogligt. Dette er vigtigt af hensyn til både borgerne, virksomhederne
m.v., Folketinget, medierne og de retsanvendende myndigheder.
Borgere, virksomheder m.v. er lovenes principielle og centrale adressater. Det er deres forhold,
som hovedparten af lovgivningen har til formål at regulere. Det er derfor et grundlæggende
retssikkerhedsmæssigt princip, at borgere, virksomheder m.v. skal være i stand til at forstå –
og dermed indrette sig efter – lovene.
Folketinget behandler hvert år ofte mere end 200 lovforslag, der angår meget forskellige rets-
områder. Medlemmerne skal ofte i løbet af kort tid kunne danne sig et overblik over lovforsla-
gets indhold og bl.a. opnå forståelse af, på hvilke punkter den hidtidige retstilstand ændres.
En række lovforslag bliver efter fremsættelsen genstand for debat i medierne. Denne debat er
ofte af væsentlig betydning både for lovforslagets behandling i Folketinget og for offentlighe-
dens indstilling til forslaget og dermed til den senere lov. Kvaliteten af debatten beror i vidt
omfang på, om medierne sættes i stand til at overskue – og dermed videreformidle – lovforsla-
gets indhold.
Når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort, anvendes loven ofte i praksis
bl.a. af advokater, dommere, forvaltningsmyndigheder og andre med juridisk uddannelse eller
træning. Også hensynet til disse stiller væsentlige krav til lovgivningens affattelse. Der må ikke
slækkes på kravene til lovgivningens forståelighed m.v. i tillid til, at læserens juridiske uddan-
nelse eller træning vil klare de fortolkningsvanskeligheder, som en uklar eller i øvrigt dårlig
lovgivning uundgåeligt medfører.
Bl.a. af de anførte grunde må det understreges, at det er vigtigt, at lovforslag affattes klart,
systematisk, let læseligt og pædagogisk. Det gælder først og fremmest selve lovteksten, men
også bemærkningerne bør affattes efter disse retningslinjer.
Det gælder navnlig, hvor loven giver myndighederne mulighed for at foretage indgreb over for
borgere, virksomheder m.v. i form af f.eks. straf, konfiskation, tvangsindgreb, tilbagekaldelse
af offentligretlige tilladelser, opkrævning af skatter og afgifter m.v., og hvor der derfor er et
særligt behov for forudsigelighed i retstilstanden.
26
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0029.png
2. Sproget i lovforslag
Også i øvrigt er det et grundlæggende element i lovkvalitet, at enhver, som lovteksten henven-
der sig til, så vidt muligt let skal kunne læse og forstå den. En godt og klart affattet lov er en
nødvendig forudsætning for en ensartet retsanvendelse og dermed for forudsigelighed og rets-
sikkerhed.
Det er vanskeligt mere generelt at give præcise retningslinjer for lovsproget. Det helt centrale
er, at formen er enkel, kort og præcis med hensyn til såvel ordvalg som sprogstil, og at sætnin-
gerne er korte og klare. F.eks. bør »den ordning, der er nævnt i stk. 1« anvendes i stedet for
»den i stk. 1 nævnte ordning«. Derudover bør lange og indskudte sætninger undgås. Der bør
navnlig ikke indskydes led, der lige så godt kan anbringes sidst i sætningen, og hovedudsagnet
bør anbringes så tidligt som muligt i sætningen.
Et begreb bør overalt i lovteksten betegnes med samme udtryk, og anvendte udtryk bør så vidt
muligt være almindeligt kendte (og bruges i deres normale betydning). Heri ligger også, at
udtryk, der ofte forekommer i lovgivningen (f.eks. »den offentlige forvaltning«), så vidt muligt
bør anvendes i samme betydning som i anden lovgivning. Definitioner, der er væsentligt for-
skellige fra den almindelige opfattelse af et ord eller udtryk, bør ikke forekomme, medmindre
definitionen følger af eksempelvis et EU-direktiv, som loven implementerer (se om definitio-
ner nærmere pkt. 7.1). En sådan harmoni i begreberne er egnet til at undgå misforståelser og
uklarheder i retsanvendelsen, ligesom det vil indebære væsentlige fordele i forhold til at tilve-
jebringe den fornødne it-understøttelse (der henvises i øvrigt til pkt. 7.14 om digitaliseringsklar
lovgivning).
Der bør tilstræbes en brug af kønsneutrale betegnelser for personer i lovgivningen, i det omfang
dette kan lade sig gøre på en sprogligt hensigtsmæssig måde.
Tankestreger virker meget iøjnefaldende i en lovtekst og bør undgås. De henleder opmærk-
somheden særligt på det indskud, som de omgiver, hvad der normalt ikke er hensigten i lov-
tekster, og de bryder sammenhængen i sætningen. Er der tale om et kort indskud i en ret enkelt
opbygget sætning, kan indskuddet i stedet afgrænses ved komma. Er sætningen så kompliceret,
at tankestregerne er nødvendige for forståelsen, bør sætningen opdeles i flere punktummer.
Tankestreger kan derimod anvendes i lovforslagets bemærkninger, hvis det i det konkrete til-
fælde vurderes mest hensigtsmæssigt.
Der bør ikke anvendes fremmedord, hvis et almindeligt kendt dækkende udtryk findes, og tek-
niske udtryk, det vil sige udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snæver
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0030.png
2. Sproget i lovforslag
fagkreds, bør så vidt muligt undgås. Sådanne udtryk bør i hvert fald ikke uden nærmere for-
klaring bruges i love, der henvender sig til en bredere kreds. Teksten kan i sådanne tilfælde
eventuelt skrives på almindeligt dansk, hvorefter fagudtrykket angives i parentes.
Herudover bør udenlandske ord og udtryk, typisk engelske ord og udtryk, i videst muligt om-
fang undgås.
Semikolon bør ikke anvendes i lovteksten, da det ved citering kan forveksles med et punktum.
Derimod kan semikolon godt anvendes i lovforslagets bemærkninger.
Formen »og/eller« bør ikke anvendes. Denne formulering kan altid erstattes med ét af ordene.
Man bør også undgå at bruge skråstreger eller formuleringen »A henholdsvis B«.
Flertydige og overflødige ord bør tillige undgås. Det samme gælder kancelliudtryk. Meget
lange ord bør i almindelighed omskrives til flere ord (f.eks. bør »foranstaltninger til bygge-
modning« anvendes i stedet for »byggemodningsforanstaltninger«).
Der anvendes den retskrivning, som er fastlagt af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen.
På flere områder giver Retskrivningsordbogen valgfrihed mellem flere korrekte skrivemåder.
Retskrivningen bør i disse tilfælde så vidt muligt følge de retningslinjer, som anvendes af Fol-
ketinget. Der henvises til Folketingets Administrations elektroniske opslagsværk, Sprogbasen,
som kan findes på Folketingets hjemmeside, ft.dk, under »Organisation«/»Folketingets Admi-
nistration«/»Sprogbasen« eller på:
https://sprogbasen.ft.dk/.
Eksempler på godt sprog i lovteksten:
»redskaberne kan konfiskeres« bør anvendes i stedet for »der kan foretages konfiskation
af redskaberne«.
»personer, der bor i kommunen« bør anvendes i stedet for »i kommunen bosiddende per-
soner«.
»betingelserne i loven« bør anvendes i stedet for »de i loven angivne betingelser«.
»må anses for at stride mod« bør anvendes i stedet for »må anses for stridende mod«.
28
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0031.png
2. Sproget i lovforslag
»overtræder den prøveløsladte vilkårene« bør anvendes i stedet for »skulle den prøveløs-
ladte overtræde vilkårene«.
»hvis det bliver nødvendigt« bør anvendes i stedet for »måtte det vise sig nødvendigt«.
»ministeren kan pålægge tjenestemænd at« bør anvendes i stedet for »det kan af ministe-
ren pålægges tjenestemænd at«
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0032.png
3. Lovteksten
3. Lovteksten
3.1. Valget mellem ændringslov og ny hovedlov
Det første spørgsmål, som rejser sig, når der er behov for at ændre i en gældende lov, er, om
der skal udarbejdes et ændringslovforslag, eller om der i stedet bør udarbejdes forslag til en
helt ny hovedlov.
Der kan ikke angives noget fast princip for, hvilken af de to former – ændringslov eller ny
hovedlov – der bør vælges. Generelt kan det siges, at en ny hovedlov bør vælges, hvis de
foreslåede ændringer bygger på principielle synspunkter, som er nye i forhold til den hidtidige
lovgivning, og ændringerne berører et større antal af den gældende lovs bestemmelser. Er der
derimod tale om mindre ændringer uden en sådan principiel betydning, er det i almindelighed
rigtigst at udforme forslaget som et ændringslovforslag.
Udarbejdelse af forslag til en ny hovedlov kan indebære fordele. Folketinget får typisk et bedre
og mere overskueligt grundlag at vurdere retsområdet (og dermed de foreslåede ændringer) på,
og fremgangsmåden kan være egnet til at forbedre lovgivningen på området. Skal der frem-
sættes et forslag til en ny hovedlov, tvinges der således til en gennemgang også af de bestem-
melser i den gældende lov, som i og for sig ikke ønskes ændret, men som nu skal indeholdes i
lovforslaget. Herved bliver der bl.a. lejlighed til at gøre op med eventuelle fortolkningsspørgs-
mål m.v., som den hidtidige administration af loven har givet anledning til.
De nævnte fordele må bl.a. afvejes over for det ofte væsentligt større tids- og ressourceforbrug,
som er forbundet med udarbejdelse af forslag til en ny hovedlov frem for forslag til en ænd-
ringslov.
Fører de anførte hensyn til, at der udarbejdes et forslag til ændringslov, må det understreges,
at der bør udvises meget betydelig omhu ved affattelsen, idet der erfaringsmæssigt er stor risiko
for fejl. Sådanne fejl giver ofte anledning til væsentlige problemer, når loven efterfølgende
skal anvendes i praksis, herunder når der skal udarbejdes en lovbekendtgørelse.
En mangel, som jævnligt ses særligt i forslag til ændringslove, er, at der ikke er foretaget de
konsekvensændringer i lovens øvrige bestemmelser eller i andre love, som de foreslåede æn-
dringer nødvendiggør. Der må således foretages en grundig gennemgang af hele den gældende
30
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0033.png
3.2. Valget mellem ét eller flere lovforslag
lov og andre love for at undersøge, hvilke yderligere ændringer af teknisk eller indholdsmæssig
karakter de foreslåede bestemmelser eventuelt nødvendiggør.
Dette er i praksis særligt vigtigt, når der indsættes eller ophæves stykker, punktummer, numre
eller litraer i lovteksten med den virkning, at lovens bestemmelser forrykkes. Det kan ikke
forventes, at Justitsministeriet undersøger sådanne spørgsmål i forbindelse med den lovtekni-
ske gennemgang.
3.2. Valget mellem ét eller flere lovforslag
Er der behov for at ændre flere love eller for at ændre reguleringen af flere forskellige emner
inden for samme lov, opstår spørgsmålet, om disse ændringer kan gennemføres ved ét og
samme ændringslovforslag, eller om der bør udarbejdes flere ændringslovforslag. Det skal i
den forbindelse understreges, at det af hensyn til navnlig Folketinget og høringsparter er vig-
tigt, at spørgsmålet overvejes grundigt.
Hvor der er behov for at ændre flere love, kan det på den ene side anføres, at et ændringslov-
forslag i almindelighed ikke bør indeholde ændringer af forskellige love (samlelovforslag),
hvis der ingen indholdsmæssig sammenhæng er mellem disse ændringer. Det gælder også, selv
om der for en umiddelbar betragtning måtte synes at være administrative og praktiske fordele
forbundet med at samle de pågældende lovændringer i ét ændringslovforslag i stedet for at
fremsætte et ændringslovforslag for hver lov, som ønskes ændret.
På den anden side både kan og bør ændringer af flere love samles i ét lovforslag, hvis der er
tale om ensartede ændringer (f.eks. ændring af et udtryk), hvis de foreslåede lovændringer har
samme indholdsmæssige baggrund (f.eks. tilvejebringelse af grundlaget for, at regeringen ind-
går eller tiltræder en traktat eller konvention, eller ændringer som følge af en samtidig foreslået
hovedlov), eller hvis der i øvrigt er en nær emnemæssig sammenhæng mellem lovændringerne
(f.eks. ændringer som opfølgning på en politisk aftale).
Hertil kommer, at vedkommende fagministerium – i forlængelse af den ovennævnte vurdering
af lovændringernes indholdsmæssige sammenhæng – også bør foretage en vurdering af, om en
samling af de forskellige ændringer i samme lovforslag vil kunne vanskeliggøre en hensigts-
mæssig behandling af lovforslaget i Folketinget.
Må det eksempelvis forudses, at der kan være folketingsmedlemmer, som ønsker at differenti-
ere stemmeafgivningen, så der kan stemmes for nogle af lovændringerne, men ikke for andre
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0034.png
3. Lovteksten
lovændringer, taler dette for at opsplitte emnerne i flere ændringslovforslag, så det undgås, at
lovforslaget vil skulle deles i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ændringer, som følger op på en politisk aftale, samles med
andre ændringer. Det kan i den forbindelse oplyses, at det af flere årsager kan være problema-
tisk at dele lovforslag i forbindelse med folketingsbehandlingen. Det bliver bl.a. vanskeligere
senere at finde de rette forarbejder til lovgivningen, ligesom delingen i nogle tilfælde rent lov-
teknisk kan have en sådan karakter, at den øger risikoen for fejl i de vedtagne lovforslag.
Der henvises endvidere til pkt. 2.3.2 i betænkning og indstilling om ændring af forretningsor-
den for Folketinget (Ændring af forskellige arbejdsformer og forretningsgange m.v.), jf. Fol-
ketingstidende 2017-18, tillæg A, B 147 som fremsat (i betænkning), side 10. Det fremgår bl.a.
heraf, at Udvalget for Forretningsordenen finder, at regeringen bør undgå, at der i lovforslag,
som udmønter politiske forlig og aftaler, medtages andre elementer, som regeringen ikke er
sikker på kan støttes af alle forligspartier, samt at hvis et bestemt lovgivningsinitiativ er meget
omstridt, bør det overvejes at lade det udgøre et særskilt lovforslag frem for at samle det med
mindre kontroversielt stof.
Hvor der er behov for at ændre reguleringen af flere forskellige emner inden for samme lov,
må der ligeledes foretages en vurdering af den indholdsmæssige sammenhæng mellem de en-
kelte emner i lovforslaget. Fagministerierne bør i den forbindelse være opmærksomme på, om
en samling af de forskellige emner i samme lovforslag vil kunne vanskeliggøre en hensigts-
mæssig behandling af lovforslaget i Folketinget.
Det skal for en god ordens skyld understreges, at fagministerierne bør foretage de ovennævnte
overvejelser løbende og allerede i forbindelse med udarbejdelsen af lovprogrammet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i Håndbog i folketingsarbejdet, som kan findes på Folke-
tingets hjemmeside, ft.dk, under »Håndbog i folketingsarbejdet« eller på:
https://www.ft.dk/da/haandbog-i-folketingsarbejdet.
3.3. Forslag til hovedlove
3.3.1. Titel
Titlen på et forslag til en hovedlov skal i første række i en overskuelig form give information
til den, der søger oplysninger om retsregler vedrørende et givet emne.
32
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0035.png
3.3. Forslag til hovedlove
Titlen bør derfor være dækkende for indholdet af loven eller i hvert fald dens hovedindhold.
Samtidig bør titlen være kortfattet af hensyn til overskueligheden.
Titlen på lovforslaget indledes som udgangspunkt således:
»Forslag
til
Lov om …«.
Titlen kan dog efter omstændighederne også udformes sådan, at emnet for loven står først i
titlen, det vil sige i formen »x-lov« eller »x-loven«. Som eksempel kan nævnes lov nr. 515 af
6. juni 2007, der har titlen »arvelov«.
Overflødige ord bør undgås. F.eks. bør »Lov om ekspropriation af …« anvendes i stedet for
»Lov om bemyndigelse for ministeren for … til ekspropriation af …«.
Man bør i videst muligt omfang anvende korte ord frem for lange. Eksempelvis bør »om« an-
vendes i stedet for »vedrørende« eller »angående«.
Der anføres – i modsætning til forslag til ændringslove – ingen undertitel ved forslag til en ny
hovedlov. Det gælder også, selv om forslaget til hovedloven indeholder ændringer af andre
love.
Er det ikke muligt at udforme en titel, der er dækkende og samtidig kortfattet, kan hovedind-
holdet nævnes med tilføjelsen »m.v.« som en orientering til læseren om, at loven rummer mere,
end titlen umiddelbart angiver.
En for udbredt anvendelse af tilføjelsen »m.v.« medfører imidlertid, at den generelle oversku-
elighed, som titlen skulle give, ikke opnås. Derfor bør »m.v.« kun anføres i titlen, hvis loven
indeholder bestemmelser, der klart falder uden for det, der omfattes af titlen i øvrigt, og disse
bestemmelser er af en vis betydning.
Kun undtagelsesvis bør loven forsynes med en populærtitel i parentes efter titlen og da kun,
hvor det ikke er muligt at finde en kort, dækkende titel, hvor det må forventes, at den lange
titel ikke vil blive almindeligt anvendt, og hvor det er muligt at finde en egnet populærtitel.
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0036.png
3. Lovteksten
I givet fald skrives populærtitlen med lille begyndelsesbogstav. Indsættes en populærtitel i pa-
rentes efter titlen, bliver populærtitlen en del af loven.
Behovet for en populærtitel kan dog som oftest dækkes af, at der i lovens metadata i Lex Dania
klient tilføjes en populærtitel. Populærtitlen vil herefter fremgå af Retsinformation, og loven
vil være søgbar på populærtitlen i Retsinformation.
Forsynes loven med en populærtitel i parentes efter titlen, bør populærtitlen anvendes ved ef-
terfølgende henvisninger til loven.
Ved udformningen af titlen skal man være opmærksom på, at titlen efter omstændighederne
kan få betydning for fortolkningen, når anvendelsesområdet for loven skal fastlægges. Det er
derfor også af denne grund vigtigt, at titlen ikke bliver misvisende i forhold til indholdet af
loven.
I titlen på forslag til love, der skal gennemføre EU-direktiver, gengiver bestemmelser fra EU-
forordninger eller skal notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet, indsættes en
EU-notehenvisning. Der henvises om sådanne notehenvisninger til pkt. 7.4.5.
3.3.2. Lovtekstens systematik
Der bør anvendes den inddeling af lovteksten, som gør teksten mest overskuelig og lettest
tilgængelig.
Systematikken beror i væsentlig grad på det enkelte lovforslags indhold. Det kan desuden efter
omstændighederne være hensigtsmæssigt at følge en bestemt systematik, hvis der allerede fin-
des beslægtede love med en sådan systematik, og lovene må forventes at blive anvendt i sam-
menhæng.
Det er derfor ikke muligt at opstille en fast »model« for systematisering af lovforslag. Et lov-
forslags bestemmelser kan dog ofte mest hensigtsmæssigt opstilles efter følgende systematik:
•
Bestemmelser om lovens formål.
•
Bestemmelser om lovens anvendelsesområde.
•
Definitionsbestemmelser.
•
Bestemmelser om borgernes rettigheder og pligter.
•
Bestemmelser om kompetence og sagsbehandling m.v.
34
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0037.png
3.3. Forslag til hovedlove
•
Straffebestemmelser m.v.
•
Bestemmelser om ikrafttræden.
•
Ophævelses-, virknings- og overgangsbestemmelser.
•
Bestemmelser om ændringer i andre love.
•
Bestemmelser om tidsmæssig gyldighed eller revision m.v.
•
Bestemmelser om det territoriale gyldighedsområde.
Indeholder et lovforslag en bestemmelse om lovens formål, bør bestemmelsen placeres i en af
lovens første paragraffer. En formålsbestemmelse bør kun medtages, hvis der skønnes at være
et væsentligt behov for det. Desuden bør det afklares i lovforslagets bemærkninger, hvis me-
ningen med formålsbestemmelsen undtagelsesvis er, at den skal have en selvstændig retlig
funktion ved f.eks. at kunne have betydning for fortolkningen af lovens øvrige bestemmelser.
Umiddelbart herefter indsættes eventuelle bestemmelser, der angiver lovens anvendelsesom-
råde og definitioner af de udtryk, der bruges i loven. Der henvises om definitionsbestemmelser
til pkt. 7.1.
Skal loven indeholde en hovedregel og undtagelser herfra, bør hovedreglen placeres før und-
tagelsesreglerne, og undtagelsesreglerne bør placeres i de følgende punktummer, stykker eller
paragraffer. Er undtagelsesbestemmelserne ikke placeret i samme stykke som hovedreglen, bør
hovedreglen indeholde en henvisning til undtagelsesbestemmelserne. Dette kan ske ved, at der
i hovedreglen f.eks. indsættes », jf. dog [§ …]/[stk. …]« eller »bortset fra de tilfælde, der er
nævnt i [§ …]/[stk. …]«. Indeholder hovedreglen en sådan henvisning, er det i almindelighed
overflødigt i undtagelsesbestemmelserne at skrive »uanset [§ …]/[stk. …]« under henvisning
til hovedreglen.
Kan lovens indhold opdeles i regler, der afgrænser borgernes, virksomhedernes m.v. rettighe-
der og pligter, og andre regler, der ikke på samme måde har umiddelbar betydning for borger-
nes, virksomhedernes m.v. muligheder for at indrette sig efter reglerne (f.eks. om kompetence,
sagsbehandling m.v.), vil det det normalt være hensigtsmæssigt at placere reglerne om ret-
tigheder og pligter før de andre regler.
Skal der indføres straffebestemmelser, bør disse indsættes til sidst i loven umiddelbart inden
bestemmelsen om ikrafttræden. Se om straffebestemmelser nærmere pkt. 7.6.
Bestemmelser om lovens ikrafttræden optages i den sidste eller – hvis der skal fastsættes regler
om revision m.v. eller om lovens territoriale gyldighedsområde – i en af de sidste paragraffer.
35
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0038.png
3. Lovteksten
I samme paragraf, men i ét eller flere selvstændige stykker, fastsættes i almindelighed regler
om ophævelse af den eller de love, som den nye lov træder i stedet for, samt eventuelle virk-
nings- og overgangsregler. Er ophævelses-, virknings- eller overgangsreglerne mere omfat-
tende, bør de dog placeres i én eller flere umiddelbart følgende paragraffer. Der henvises om
ikrafttræden og virkning til pkt. 3.5, om ophævelse til pkt. 3.6 og om overgangsregler til pkt.
3.7.
Det er vigtigt at sikre sig, at der foretages de nødvendige konsekvensændringer i øvrige love
som følge af hovedloven. Fritekstsøgning i Retsinformation er et nyttigt redskab, når det un-
dersøges, om der er behov for sådanne konsekvensændringer.
Skal et forslag til en hovedlov indeholde bestemmelser om ændringer i andre love, bør disse
placeres sidst i loven efter bestemmelserne om ikrafttræden m.v., men inden eventuelle be-
stemmelser om tidsmæssig gyldighed eller revision m.v. samt bestemmelser om lovens terri-
toriale gyldighedsområde. Sådanne ændringer behøver ikke nødvendigvis at være egentlige
konsekvensændringer, men de bør have en nær sammenhæng med de regler, der indføres med
hovedloven. Har ændringerne ikke en sådan nær sammenhæng med reglerne i hovedloven, bør
de indføres ved et selvstændigt lovforslag. Er der tale om omfattende ændringer af andre love,
bør ændringerne også normalt samles i et selvstændigt ændringslovforslag (et såkaldt følge-
lovforslag).
Efter sådanne eventuelle bestemmelser om ændring af andre love placeres eventuelle bestem-
melser om lovens tidsmæssige gyldighed eller revision m.v. Der henvises om udløbsbestem-
melser til pkt. 7.10.3 og om revisionsbestemmelser til pkt. 7.10.2.
Skal lovens territoriale gyldighedsområde begrænses, typisk ved bestemmelser om Færøerne
og Grønland, optages bestemmelsen herom i lovens sidste paragraf. Der henvises om territori-
albestemmelser til pkt. 3.8.
3.3.3. Lovtekstens opstilling
3.3.3.1. Kapitler, paragraffer, stykker m.v.
Den grundlæggende inddeling af stoffet i lovteksten sker i paragraffer, stykker og punktum-
mer. Se om opregninger (nummeropstilling osv.) pkt. 3.3.3.2. Paragrafbetegnelser bør være
fortløbende gennem hele loven, uanset om den er opdelt i kapitler og afsnit. Man bør derfor
f.eks. ikke starte hvert kapitel med § 1 eller anvende litrerede paragraffer i en ny hovedlov
36
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0039.png
3.3. Forslag til hovedlove
(f.eks. § 1 a). Derimod er der intet til hinder for at indsætte litrerede paragraffer ved efterføl-
gende ændringer af loven.
Lovteksten bør opdeles i så mange paragraffer og stykker som muligt, da det letter tilegnelsen
og overblikket. Som almindelig regel bør en paragraf sjældent omfatte mere end 3-4 stykker. I
stedet bør det overvejes at dele paragraffen op i flere paragraffer.
Paragrafbetegnelsen anføres ud for første stykke i paragraffen. Ud for efterfølgende stykker
anføres stykkebetegnelsen.
Ved forslag til større love – i almindelighed love med mere end 15-20 paragraffer – vil en
hensigtsmæssig opstilling normalt forudsætte, at lovens enkelte paragraffer deles op i kapitler,
inddelt efter emner og med hver deres overskrift. Kapiteloverskrifter bør være korte, affattet
præcist og omhyggeligt og bør ikke være indholdstomme (som f.eks. »Indledende bestemmel-
ser« eller »Afsluttende bestemmelser«).
Ved formuleringen af overskrifterne skal man være opmærksom på, at overskriften kan få ka-
rakter af fortolkningsbidrag, navnlig når anvendelsesområdet for reglerne i kapitlet skal fast-
lægges. Samtidig bør overskrifterne være dækkende for indholdet af kapitlet. Disse krav til
overskrifterne bør man også være opmærksom på ved senere ændringer af loven, hvor det
således kan være nødvendigt at foretage ændringer i overskrifterne.
Ved kapitelinddeling anvendes arabertal. Kapitelbetegnelsen og overskriften centreres og an-
bringes på hver sin linje, og overskriften kursiveres. Se følgende eksempel:
»Kapitel 1
Målgrupper«.
Hvis der inden for et kapitel er behov for en yderligere opdeling, kan den enkelte paragraf eller
gruppe af paragraffer forsynes med overskrift. Også disse overskrifter skal formuleres under
hensyn til, at de har fortolkningsmæssig betydning, og til, at de bør være dækkende for de
regler, der følger efter overskriften og indtil næste overskrift. Også disse overskrifter centreres
og kursiveres.
Overskrifter over enkelte paragraffer eller grupper af paragraffer kan også anvendes i stedet
for kapiteloverskrifter i loven, hvor der på den ene side er behov for en opdeling af stoffet af
hensyn til overskueligheden, men hvor antallet af paragraffer, der kan samles under den enkelte
overskrift, er for lille til, at en kapitelinddeling forekommer hensigtsmæssig.
37
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0040.png
3. Lovteksten
Er loven omfattende og indholdet så forskelligartet, at inddeling i kapitler og yderligere indde-
ling ved overskrifter inden for det enkelte kapitel ikke giver den nødvendige overskuelighed,
kan kapitlerne samles i afsnit. Her anvendes romertal og fed skrift. Se følgende eksempel:
»Afsnit IV
Tilbud«.
3.3.3.2. Opregninger
Det er ofte hensigtsmæssigt at opdele paragraffer eller stykker ved hjælp af opregninger, f.eks.
hvis bestemmelsen opstiller betingelser eller tilfældegrupper. En opregning indebærer, at pa-
ragraffen eller stykket deles op i numre, som har en fælles indledning (se eksemplerne neden-
for). En opregning kan enten udformes som en sætningskæde eller som en punktopstilling.
Ved opregning i form af en sætningskæde udgør paragraffen eller stykket én sætning, som i
princippet rent sprogligt kan fungere uden numrene. I en sætningskæde bør der ikke indsættes
selvstændige opregninger i det enkelte nummer, da dette forringer læsbarheden.
Modsat opregninger i form af punktopstillinger afsluttes indledningen i sætningskæder ikke
med et kolon. De enkelte numre i sætningskæden begynder med lille bogstav og adskilles med
komma. Næstsidste nummer afsluttes med »og« eller »eller«.
Eksempel på opregning i form af en sætningskæde:
Ȥ 14.
Kørekort til kategori C giver ret til at føre bil, som
1) ikke er omfattet af kategori D eller D1,
2) har en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og
3) er indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren.«
Ved opregning i form af en punktopstilling afsluttes indledningen med kolon, og hvert nummer
begynder med stort bogstav og afsluttes med punktum.
Eksempel på opregning i form af en punktopstilling:
Ȥ 67.
Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde:
1) Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten.
2) Ved ombytning af visse udenlandske kørekort, jf. § 116.
38
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0041.png
3.3. Forslag til hovedlove
3) I visse tilfælde ved udstedelse af turistkørekort, jf. § 117.«
Indeholder opregningen betingelser, som alle skal være opfyldt, afspejles dette i indledningen.
Se følgende eksempel:
»Stk. 2.
Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, som opfylder følgende krav:
1) Fotografiet skal være af god kvalitet.
2) Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede.
3) … .«
En opregning i form af en punktopstilling kan være lettere at læse end en sætningskæde og har
desuden den fordel, at det bliver muligt at have flere punktummer i det enkelte nummer. End-
videre kan der i det enkelte nummer indsættes en ny opregning, hvis det ikke forringer over-
blikket i væsentlig grad. Punktopstillinger har herudover den fordel, at det er lettere efterføl-
gende at ophæve eller indsætte nye numre ved et forslag til ændringslov. Det skyldes, at der
modsat sætningskæder ikke opstår behov for at flytte placeringen af »og« eller »eller« mellem
sidste og næstsidste nummer og punktummet i det sidste nummer.
Indsættes der en selvstændig opregning i et nummer i en opregning, anvendes små bogstaver
efterfulgt af halvparentes. Sådanne led betegnes litra.
Eksempel på en opregning i punktopstilling, hvor der i et nummer er indsat en selvstændig
opregning:
Ȥ 28.
Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet kan påklages til Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen:
1) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, om anbringelse i arresthus.
2) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3-5, om anbringelse i lukket
fængsel, hvis
a) afgørelsen angår en domfældt med en straf af fængsel i under 5 år, og
b) den domfældte ikke i et tidsrum af 2 år forud for afgørelsestidspunktet er løsladt fra
lukket institution.
3) … .«
Er det helt undtagelsesvis nødvendigt under det enkelte litra at indsætte en ny opregning, an-
vendes små romertal – i, ii, iii, iv osv. – efterfulgt af en halvparentes. Sådanne led betegnes
numre.
39
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0042.png
3. Lovteksten
Når en bestemmelse indeholder en opregning, bør der ikke efter opregningen indsættes yderli-
gere lovtekst, da dette kan give anledning til tvivl om, hvorvidt lovteksten knytter sig til hele
bestemmelsen eller blot sidste led i opregningen. En sådan lovtekst, der knytter sig til hele
bestemmelsen, bør efter en konkret vurdering enten placeres forud for opregningen eller i et
efterfølgende selvstændigt stykke i den pågældende paragraf.
Opregning ved brug af vandrette streger og linjeopdeling, sådan som man f.eks. ser i EU-rets-
akter, bør aldrig anvendes. Det skyldes, at en sådan fremgangsmåde kan føre til, at overblikket
mistes, og gøre det vanskeligt at foretage en præcis henvisning i f.eks. et forslag til ændrings-
lov.
Ved henvisninger i andre bestemmelser m.v. til et nummer, litra eller lille romertal i en opreg-
ning medtages halvparentesen ikke. En sådan henvisning kan eksempelvis formuleres således:
»§ 2, stk. 1, nr. 4, litra b, nr. ii«.
3.4. Forslag til ændringslove
Der bør udvises meget betydelig omhu ved affattelsen af ændringslovforslag, idet der erfa-
ringsmæssigt er stor risiko for fejl. Sådanne fejl giver ofte anledning til væsentlige problemer,
når loven efterfølgende skal anvendes i praksis, herunder når der skal udarbejdes lovbekendt-
gørelser.
Der må således bl.a. foretages en grundig gennemgang af hele den gældende lov og andre love
for at undersøge, hvilke yderligere ændringer af teknisk eller indholdsmæssig karakter de fo-
reslåede bestemmelser eventuelt nødvendiggør.
Der gælder en række retningslinjer for, hvordan ændringslovforslag bør opbygges. Disse ret-
ningslinjer er beskrevet i pkt. 3.4.5. Som et praktisk arbejdsredskab er der under pkt. 3.4.5.1
medtaget et eksempel på et ændringslovforslag, som har til formål at illustrere, hvordan en
række ændringer, der ofte er behov for at foretage, bør udformes.
40
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0043.png
3.4. Forslag til ændringslove
3.4.1. Titel
Ændringslovforslagets titel indledes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om …«.
Denne formulering anvendes, uanset om der foreslås én eller flere ændringer af loven. Som
hovedregel anføres hele titlen på den lov, der foreslås ændret. Lovens nummer og dato anføres
derimod ikke.
Har den lov, der foreslås ændret, en populærtitel angivet i parentes til sidst i titlen (f.eks. lov
nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven)), anføres populærtitlen
i stedet for lovens fulde titel (f.eks. »Forslag til lov om ændring af forældelsesloven«).
Som udgangspunkt kan populærtitler, der alene er etableret i praksis, ikke træde i stedet for
lovens fulde, autoritative titel. Hvis en populærtitel imidlertid er helt fast indarbejdet i praksis
og ikke kan dække over mere end én bestemt lov, kan populærtitlen anvendes i stedet for den
fulde titel (f.eks. lov om rettens pleje, der i praksis blot kaldes retsplejeloven).
Er titlen på den lov, der foreslås ændret, udformet sådan, at emnet for loven står først i titlen,
det vil sige i formen »x-lov« eller »x-loven«, anføres titlen i bestemt form (f.eks. »Forslag til
lov om ændring af arveloven«).
Hvis der med ændringslovforslaget foreslås en ændring af lovens titel, bør den fulde titel –
inkl. en eventuel populærtitel angivet i parentes til sidst i titlen – dog angives i ændringslov-
forslagets titel (f.eks. »Forslag til lov om ændring af lov om forældelse af fordringer (foræl-
delsesloven)«).
Hvis der med ændringslovforslaget foreslås ændringer af flere love, bør alle disse loves titler
som udgangspunkt anføres i ændringslovforslagets titel (f.eks. »Forslag til lov om ændring af
lov om …, lov om … og lov om …«). Lovene nævnes i samme rækkefølge som i ændrings-
lovforslagets ændringsparagraffer. Der henvises herom til pkt. 3.4.3.
41
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0044.png
3. Lovteksten
I de tilfælde, hvor der i samme lovforslag foretages ændring af både en hovedlov og en ænd-
ringslov til hovedloven, f.eks. ved ændring af en revisionsbestemmelse i ændringsloven, bør
alene hovedloven og ikke tillige ændringsloven nævnes i lovforslagets titel.
Foreslås fem eller flere love ændret, bør alene titlen på den vigtigste lov (eller eventuelt de 2-
3 vigtigste love) anføres med tilføjelse af »og forskellige andre love« (se f.eks. lov nr. 593 af
18. juni 2012 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love).
Hvis ingen af lovene kan anses for vigtigere end andre, må titlen i stedet søge at angive lov-
ændringens emne (se f.eks. lov nr. 742 af 1. juni 2015 om ændring af forskellige lovbestem-
melser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder).
Hvis ændringslovforslaget også indeholder bestemmelser om, at en lov ophæves, bør titlen på
denne lov dog altid være anført (se f.eks. lov nr. 559 af 18. juni 2012 om ophævelse af lov om
Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske Råd).
Hvis lovforslaget alene indeholder forslag om ophævelse af en lov, skrives lovens titel således:
»Lov om ophævelse af lov om …«.
Hvis lovforslaget indeholder forslag om ophævelse af flere love, skrives disse i titlen. Hvis
titlen bliver for omfattende, kan eksempelvis følgende formulering dog anvendes:
»Lov om ophævelse af en række love på [X-ministeriets] område«.
I titlen på forslag til love, der skal gennemføre EU-direktiver, gengiver bestemmelser fra EU-
forordninger eller skal notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet, indsættes en
EU-notehenvisning. Der henvises om sådanne notehenvisninger til pkt. 7.4.5.
3.4.2. Undertitel
Under ændringslovforslagets titel anføres i parentes en undertitel, som angiver forslagets ho-
vedindhold. Undertitlen skrives med stort begyndelsesbogstav.
En undertitel bør så vidt muligt være både kort og samtidig give en dækkende beskrivelse af
forslagets hovedindhold (se f.eks. lov nr. 158 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og færdselsloven (Forhø-
jelse af den kriminelle lavalder)).
42
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0045.png
3.4. Forslag til ændringslove
Vedrører ændringslovforslaget flere forskellige emner, bør de væsentligste opregnes i under-
titlen (se f.eks. lov nr. 166 af 27. februar 2016 om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af
blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristfor-
længelser m.v.)).
Undertitlen bør omfatte alle væsentlige ændringer eller afsluttes med »m.v.«
Der anføres ingen undertitel ved lovforslag, der alene angår ophævelse af én eller flere love,
eller ved forslag til hovedlove, som samtidig ophæver eller ændrer andre love.
3.4.3. Lovtekstens systematik og opstilling
Den første paragraf i et forslag til ændringslov bør indeholde samtlige ændringer opdelt i numre
(også selv om der kun er tale om én ændring).
Er der tale om et forslag til en ændringslov, der ændrer flere love (en samlelov), skal der være
én paragraf for hver lov, der ændres. De love, hvor de væsentligste ændringer foretages, bør
placeres i de første paragraffer, mens love, hvor der alene foretages mindre væsentlige ændrin-
ger, bør placeres i de sidste paragraffer. Hvis samleloven både omfatter ændringer af hovedlove
og ændringslove, bør ændringerne af hovedlovene placeres før ændringerne af ændringslo-
vene.
Hvis samleloven ændrer love på flere ministeriers områder, kan paragrafferne samles på bag-
grund heraf. I så fald bør der indsættes tekstoverskrifter, der angiver, hvilke fagministerier de
love, der ændres, hører under. Som eksempel kan nævnes lov nr. 503 af 23. maj 2018 om
ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om
massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som
følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens an-
vendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.).
Derefter følger en paragraf, der indeholder bestemmelser om ikrafttræden samt eventuelle virk-
nings- og overgangsregler. Virknings- og overgangsreglerne placeres i ét eller flere selvstæn-
dige stykker. Er virknings- eller overgangsreglerne af mere omfattende karakter, bør de dog
udskilles til én eller flere efterfølgende selvstændige paragraffer, der følger umiddelbart efter
ikrafttrædelsesbestemmelsen. Der henvises om ikrafttræden og virkning til pkt. 3.5 og om
overgangsregler til pkt. 3.7.
43
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0046.png
3. Lovteksten
Derefter følger en eventuel bestemmelse om lovens territoriale gyldighed. Der henvises om
territorialbestemmelser til pkt. 3.8.
Paragraftegn og -nummer anbringes i forslag til ændringslove på en selvstændig linje centreret
over paragraffens tekst og ikke som i hovedlove til venstre for tekstens 1. linje. Er paragraffen
om ikrafttræden eller senere paragraffer opdelt i flere stykker, forsynes også stk. 1 med styk-
kebetegnelse.
Der henvises til illustration til eksemplet under pkt. 3.4.5.1.
Om forslag til love, der alene går ud på at ophæve én eller flere love, henvises til pkt. 3.6.
3.4.4. Indledningen til de enkelte ændringsparagraffer
Forslag til ændringslove bør altid udarbejdes med udgangspunkt i gældende ret på fremsættel-
sestidspunktet.
I indledningen til hver enkelt ændringsparagraf angives den lov, der skal ændres, med nummer,
dato og fuldstændig titel. Se følgende eksempel:
Ȥ 1
I lov nr. … af … om … foretages følgende ændring(er):«.
I indledningen til paragraffer vedrørende ændringer af ændringslove angives hele ændringslo-
vens titel, inkl. undertitel.
Er der i lovforslagets titel anvendt en populærtitel angivet i parentes til sidst i titlen, eller er
der en i praksis helt fast indarbejdet populærtitel, bør denne titel tillige anvendes i indledningen
til den pågældende paragraf.
I sådanne tilfælde affattes indledningen til den relevante paragraf i et ændringslovforslag såle-
des, hvis der ikke er udstedt en lovbekendtgørelse:
»I forældelsesloven, lov nr. … af …, foretages følgende ændring(er):«.
44
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0047.png
3.4. Forslag til ændringslove
Til forskel fra ændringer af love, hvor der som følge af senere ændringer er udstedt en lovbe-
kendtgørelse, udelades i disse tilfælde således »jf.« forud for henvisningen til lovens nummer
og dato. Det samme gælder i tilfælde, hvor lovens titel optræder i formen »x-lov« eller »x-
loven« (som eksempelvis lov nr. 515 af 6. juni 2007, der har titlen »arvelov«).
Dog bør den fulde titel – inkl. populærtitlen – angives i indledningen til den relevante æn-
dringsparagraf i tilfælde, hvor der foreslås en ændring af lovens titel.
Er der tidligere foretaget ændringer af loven, uden at der derefter er blevet udstedt en lovbe-
kendtgørelse, bør der foruden til loven henvises til ændringslovene. Senere ændringslove an-
føres alene med nummer og dato. Se følgende eksempel:
»I lov nr. … af … om …, som ændret ved lov nr. … af … og lov nr. … af …, foretages
følgende ændring(er):«.
Det er dog ikke nødvendigt at henvise til ændringslove, der har mistet deres betydning som
følge af senere ændringslove. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ændringerne i en tidligere
ændringslov er ophævet ved en senere ændringslov.
Hvis lovens titel er blevet ændret ved en senere ændringslov, angives den nye titel i indlednin-
gen.
I tilfælde, hvor der er adskillige (fem eller flere) ændringslove, kan opremsningen af samtlige
ændringslove blive for omfattende. I sådanne tilfælde bør opremsningen derfor begrænses til
kun at omfatte de relevante ændringslove og den seneste ændringslov. Se følgende eksempler:
»I lov nr. … af … om …, som ændret bl.a. ved lov nr. … af … og lov nr. … af … og
senest ved lov nr. … af …, foretages følgende ændring(er):«.
»I lov nr. … af … om …, som ændret senest ved lov nr. … af …, foretages følgende
ændring(er):«.
En ændringslov anses for relevant, hvis der ved den omhandlede lov er foretaget ændring af
en paragraf, som nu foreslås ændret ved det lovforslag, som fremsættes. Det gælder dog ikke,
hvis den tidligere ændring vedrører et andet stykke end det, der nu foreslås ændret, medmindre
den tidligere ændring er relevant for forståelsen af det stykke, som nu foreslås ændret.
45
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0048.png
3. Lovteksten
Er en af de tidligere ændringer indeholdt i en hovedlov eller i en lov, der ændrer flere love
(samlelov), bør den paragraf, hvor ændringen findes, nævnes. Se følgende eksempel:
»I lov nr. … af … om …, som ændret bl.a. ved § … i lov nr. … af … og § … i lov nr. …
af … og senest ved § … i lov nr. … af …, foretages følgende ændring(er):«.
Love, der på lovforslagets fremsættelsestidspunkt endnu ikke er trådt i kraft, medtages i ind-
ledningen på samme vis som ændringslove, der er trådt i kraft. Et vedtaget ændringslovforslag,
der endnu ikke er stadfæstet, medtages derimod ikke i indledningen.
Er loven med senere ændringer skrevet sammen i en lovbekendtgørelse, angives alene lovens
titel, hvorefter lovbekendtgørelsen anføres med nummer og dato. Ændringer, der er foretaget
efter udstedelsen af en lovbekendtgørelse eller i øvrigt ikke er indarbejdet i lovbekendtgørel-
sen, anføres. Se følgende eksempel:
»I lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, som ændret ved lov nr. … af … og § …
i lov nr. … af …, foretages følgende ændring(er):«.
Som nærmere beskrevet i pkt. 11.8.3 kan en lovbekendtgørelse udarbejdes efter et materielt
kriterium, så kun ændringslove, der er trådt i kraft eller træder i kraft i umiddelbar forlængelse
af lovbekendtgørelsens udstedelse, indarbejdes i lovbekendtgørelsen. Er lovbekendtgørelsen
udarbejdet efter dette kriterium, bør de ændringslove, der ikke er indarbejdet i lovbekendtgø-
relsen, nævnes i indledningen til ændringsparagraffen. Det samme gælder, hvis en ændringslov
kun delvist er indarbejdet, fordi ændringsloven indeholder bestemmelser, der træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
3.4.5. Udformningen af de enkelte ændringer
3.4.5.1. Eksempel med ofte forekommende ændringer
Eksemplet nedenfor har til formål at illustrere, hvordan en række ændringer, der ofte er behov
for at foretage, kan udformes. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.5.2-3.4.5.14, hvor forskellige
typer af ændringer er nærmere beskrevet.
Det bemærkes, at kursiv i ændringsnumrenes indledning bruges til at vise, hvad der ændres
eller er nyt. Henvisninger til bestemte kapitler, paragraffer, stykker m.v. skrives således med
kursiv i indledningen, hvis kapitlet, paragraffen, stykket m.v. bliver ændret eller indsættes med
ændringsnummeret.
46
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0049.png
3.4. Forslag til ændringslove
Eksempelvis skrives »§ 43, stk. 2« med kursiv i følgende indledning: »I
§ 43, stk. 2,
indsættes
før 1. pkt. som nyt punktum:«. Det skyldes, at der indsættes et nyt 1. pkt., og at § 43, stk. 2,
derved bliver ændret. »1. pkt.« kursiveres derimod ikke, da det ikke er § 43, stk. 2, 1. pkt., der
bliver ændret. »1. pkt.« angiver alene, hvor ændringen skal placeres.
Endvidere bemærkes det, at tegn (kommaer, citationstegn m.v.), der står umiddelbart før eller
efter tekst eller tal uden mellemrum, følger tekstens eller tallets typografi. Eksempelvis skrives
kolonet med kursiv i følgende indledning: »I
§ 3
indsættes som
stk. 2:«.
Endelig bemærkes det, at dobbeltparagraftegn (§§) alene anvendes ved opregning af hele pa-
ragraffer. Opregninger, der både indeholder hele og dele af paragraffer, skrives således efter
følgende eksempel: »§§ 10, 12 og 14, § 16, stk. 2, og § 18«.
Eksempel på et forslag til ændringslov:
Forslag
til
Lov om ændring af lov om …
1)
(Undertitel)
§1
I lov nr. … af … om …, som ændret ved lov nr. … af … og § … i lov nr. … af …, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om …«.
2.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører […].«
3.
Overalt i loven ændres »anmeldt virksomhed« til: »registreret virksomhed«.
47
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0050.png
3. Lovteksten
4.
Overalt i loven udgår »efter forhandling med justitsministeren«.
5.
§ 1
affattes således:
Ȥ 1.
En arveladers nærmeste slægtsarvinger … .«
6.
Overskriften
før § 2 ophæves.
7.
§§ 2, 3
og
5, § 6, stk. 4,
og
§ 7, stk. 3,
ophæves.
(Formuleringen forudsætter, at der ikke sker rykning af stykker i §§ 6 og 7, og at der ikke sker
ændring af mellemliggende paragraffer.)
8.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om …, herunder om … .«
(Er § 7 sidste paragraf i et kapitel, angives det, om den nye bestemmelse indsættes i dette eller
det følgende kapitel: »Efter § 7 indsættes i
kapitel 2:«.
Hvis § 7 er sidste paragraf inden en
tekstoverskrift, angives det, om den nye bestemmelse indsættes før eller efter overskriften:
»Efter § 7 indsættes [før]/[efter] overskriften før § 8:«.)
9.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Er ægtefællen under konkurs … .«
10.
§ 13, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Indgives opgørelsen ikke inden … .«
11.
I
§ 15, nr. 3,
ændres »§ 20, stk. 4« til: »§ 20, stk. 3«, og »landet og« ændres til: »landet,«.
12.
I
§ 15
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) ikke er sigtet for en lovovertrædelse og«.
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
13.
§ 20, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog kun … .«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
14.
I
§ 20, stk. 4,
der bliver stk. 3, udgår »mindst«.
48
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0051.png
3.4. Forslag til ændringslove
15.
§ 25, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Er der nedlagt forbud …, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis … .«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
16.
Før § 28 indsættes:
»Tavshedspligt«.
(Er § 28 den første paragraf i et kapitel, angives det, at den nye tekstoverskrift indsættes i det
pågældende kapitel: »Før § 28 indsættes i
kapitel 3:«.)
17.
I
§ 30
(der forudsættes kun at indeholde ét stykke) indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
De nærmere helbredsmæssige betingelser for … fremgår af bilag 2.«
18.
§ 34, stk. 2,
ophæves, og i
stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår »eller adoptivbørn«.
19.
I
§ 35
(der forudsættes at indeholde stk. 1-9, hvor et nyt stykke skal indsættes mellem stk. 1
og 2) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ved indgåelse af nyt ægteskab … .«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. (Rykningsklausulen omfatter ikke stk. 6-9, idet der indsættes
et nyt stk. 7 med tilhørende rykningsklausul i ændringsnummer 20 nedenfor).
20.
I
§ 35
indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
»Stk. 7.
Har ægtefællerne … .«
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 8-11.
21.
I
§ 35, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 10, 1. pkt., og
§ 44, stk. 1, nr. 2,
ændres »1.000 kr.« til:
»5.000 kr.«
22.
§ 37, stk. 1, 1.
og
3. pkt.,
ophæves.
23.
Overskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Digital kommunikation«.
(Formatet for den ændrede overskrift og kapitelnummeret skal følge det format, som anvendes
i hovedloven i udgaven i Lovtidende.)
49
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0052.png
3. Lovteksten
24.
I
§ 38
(der forudsættes at indeholde flere punktummer) indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Krav skal anmeldes senest … .«
25.
I
§ 40, stk. 1,
(der forudsættes kun at indeholde ét punktum) indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Det gælder dog ikke, hvis prøvelsen foretages efter … . Er afgørelsen truffet i medfør af …
.«
26.
I
§ 41, stk. 2,
indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Beskæftigelsesministeren kan … .«
27.
I
§ 42
(der forudsættes at indeholde 3 punktummer) indsættes som
4. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om … .«
28.
I
§ 55, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »60 pct.«: »og ikke mere end 75 pct.«
29.
I
§ 60, stk. 1, 1. pkt.,
og to steder i
§ 62, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »børn« til: »livsarvinger og
ægtefælle«.
30.
Efter § 65 indsættes før overskriften før § 66:
Ȥ 65 a.
Prøven kan tidligst aflægges, når … .«
31.
I
§ 67
indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Består ansøgeren ikke prøven … .«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
32.
I
§ 68, stk. 1,
(der forudsættes at indeholde nr. 1-3) indsættes som
nr. 4:
»4) Ansøgeren har bestået prøven … .«
33.
Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Kontrolbestemmelser
§ 69 a.
Kontrolmyndigheden har … .«
50
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0053.png
3.4. Forslag til ændringslove
(Formatet for den nye overskrift og kapitelnummeret skal følge det format, som anvendes i
hovedloven i udgaven i Lovtidende. Er kapitel 4 sidste kapitel i et afsnit, angives det, om det
nye kapitel indsættes i dette eller det følgende afsnit: »Efter kapitel 4 indsættes i
afsnit I:«.)
34.
Som
bilag 2
indsættes bilag 1 til denne lov.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den …, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 30 og 31, træder i kraft den … .
Stk. 3.
§ 1, nr. 12, finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske
og de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
»Bilag 2
Helbredsmæssige betingelser for …, jf. § 30, stk. 2
… .«
[EU-notehenvisningen til titlen.] Noten indsættes som fodnote på lovens første side. Se om
EU-notehenvisninger i øvrigt pkt. 7.4.5.
1)
3.4.5.2. Rækkefølge
Ændringerne opstilles som udgangspunkt fortløbende i samme rækkefølge som de bestemmel-
ser, der skal ændres.
Skal der foretages flere ændringer, nummereres hver ændring selvstændigt, medmindre der er
tale om flere ændringer af samme paragraf eller om ens ændringer af flere bestemmelser, og
ændringerne mest hensigtsmæssigt kan samles i et enkelt nummer.
51
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0054.png
3. Lovteksten
Flere ændringer af samme paragraf kan f.eks. samles således:
»I
§ 8, stk. 1,
udgår »75 pct.«, og
stk. 2
ophæves.«
Ens ændringer af flere bestemmelser kan f.eks. samles således:
»I
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
og to steder i
§ 10, stk. 3,
ændres »5.000 kr.« til: »2.000 kr.««
Det bemærkes, at fremgangsmåden i eksemplet umiddelbart ovenfor ikke bør anvendes, hvis
§ 10, stk. 3, som følge af et efterfølgende ændringsnummer rykker, f.eks. fordi der indsættes
et nyt stykke i § 10. I givet fald bør ændringen af § 10, stk. 3, foretages i et selvstændigt æn-
dringsnummer efter det ændringsnummer, som medfører rykningen. Ændringen i eksemplet
bør i denne situation udformes således:
»1.
I
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »5.000 kr.« til: »2.000 kr.«
2.
I
§ 10
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
… .«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3.
To steder i
§ 10, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »5.000 kr.« til: »2.000 kr.««
Hvis et enkelt ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde i flere bestemmelser, og æn-
dringerne samles under et enkelt nummer, bør ændringen placeres i lovteksten ved den para-
graf, hvor ordet eller udtrykket først forekommer, også selv om der sker ændring af de mel-
lemliggende paragraffer. Der henvises om flere ens ændringer til pkt. 3.4.5.8.
Hvis det samme ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde alle steder, hvor det fore-
kommer i loven, eller det samme ord eller udtryk skal udgå overalt i loven, indsættes denne
ændring i ændringsparagraffens første nummer efter eventuelle ændringer af lovens titel og
note hertil. Formuleringen bør alene anvendes, hvis der er tale om at ændre et ord eller udtryk
et større antal steder, det vil sige i almindelighed fem eller flere steder.
Ens ændringer af et ord eller udtryk overalt i loven kan f.eks. samles således:
»Overalt i loven ændres »anmeldt virksomhed« til: »registreret virksomhed«.«
52
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0055.png
3.4. Forslag til ændringslove
3.4.5.3. Præciser mest muligt
Den bestemmelse, som ændringen vedrører, bør præciseres mest muligt, det vil sige, at der bør
henvises så detaljeret som muligt til f.eks. det stykke, punktum, nummer eller litra, som æn-
dringen vedrører.
Der bør dog ikke henvises til det led i bestemmelsen, som ændringen vedrører.
Eksempler på præcise ændringer:
»I
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »folkeregistret« til: »kommunen«.«
»I
§ 6, stk. 1, nr. 2, litra b,
udgår »eller påbud«.«
Betegnelsen »pkt.« anvendes i denne sammenhæng som forkortelse for ordet punktum.
Er den bestemmelse, der ønskes ændret, inddelt ved hjælp af tal, anvendes forkortelsen »nr.«.
Er den bestemmelse, der ønskes ændret, underinddelt ved hjælp af bogstaver, anvendes beteg-
nelsen »litra«.
3.4.5.4. Nyaffattelse
Skal der ske mere omfattende ændringer af en paragraf eller af flere på hinanden følgende
paragraffer, eventuelt et kapitel, bør dette ske ved at formulere ændringerne som en enkelt
ændring, det vil sige som en ny samlet affattelse af paragraffen, paragrafferne eller kapitlet.
Foreslås en nyaffattelse af en paragraf eller et stykke, nummer eller litra, bør paragraf-, stykke-
, nummer- eller litrabetegnelsen medtages i den nye affattelse. Se følgende eksempler:
Ȥ 1
affattes således:
Ȥ 1.
En arveladers nærmeste slægtsarvinger … .««
Ȥ 13, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Indgives opgørelsen ikke inden … .««
53
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0056.png
3. Lovteksten
Omfatter den nye affattelse kun det første stykke eller de første stykker i en paragraf, medtages
paragrafbetegnelsen dog ikke, da den kan give anledning til den misforståelse, at affattelsen
omfatter hele paragraffen. Se følgende eksempler:
Ȥ 10, stk. 1,
affattes således:
»Er ægtefællen under konkurs … .««
Ȥ 25, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En erhvervsdrivende må ikke … .
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter ikke … .«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.«
Det samme gælder stykke-, nummer- og litrabetegnelser, hvis den nye affattelse kun omfatter
det første punktum eller de første punktummer i et stykke, nummer eller litra.
Nyaffattelse af en bestemmelse (paragraf, stykke, nummer m.v.) indebærer som udgangspunkt,
at der skal skrives bemærkninger til hele bestemmelsen. Det gælder også, selv om der for dele
af bestemmelsens vedkommende er tale om videreførelse af gældende ret. Det bør i den for-
bindelse fremgå af de specielle bemærkninger, hvilke dele af bestemmelsen der i givet fald er
en videreførelse af gældende ret.
Ved nyaffattelse af en overskrift til et kapitel eller et afsnit benyttes følgende fremgangsmåde:
»Overskriften
til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Kontrolbestemmelser«.«
Som det ses, medtages ikke blot den ændrede tekst til overskriften, men også selve kapitel-
eller afsnitsnummeret. Formatet bør følge det format, som anvendes i hovedloven i udgaven i
Lovtidende.
3.4.5.5. Ophævelser
Skal flere paragraffer eller dele heraf ophæves, og skal mellemliggende paragraffer ikke æn-
dres, og sker der ikke rykning, samles ophævelserne under et enkelt nummer. Se følgende
eksempel:
»§§ 2, 3
og
5
og
§ 7, stk. 3,
ophæves.«
54
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0057.png
3.4. Forslag til ændringslove
Afsnit, kapitler, tekstoverskrifter, paragraffer, stykker, punktummer, numre og litraer, der ikke
længere skal indgå i loven, udgår ikke, men ophæves.
Ophæves et kapitel, bliver kapitlets overskrift og alle paragraffer og tekstoverskrifter i kapitlet
samtidig ophævet. Tilsvarende indebærer ophævelse af et afsnit, at afsnittets overskrift og alle
kapitler, paragraffer og overskrifter i afsnittet ophæves.
Ophævelse af en paragraf medfører ikke i sig selv, at en eventuel tekstoverskrift før denne
paragraf samtidig ophæves. Det er således nødvendigt at ophæve tekstoverskrifter ved et selv-
stændigt nummer, f.eks. således:
»Overskriften
før § 10 ophæves.«
Ophæves en række paragraffer i samme ændringsnummer, ophæves dog også de mellemlig-
gende tekstoverskrifter. Formuleringen
»§§ 7-9
ophæves« vil således eksempelvis indebære,
at tekstoverskrifterne før § 8 og før § 9 også ophæves. Derimod vil det i eksemplet være nød-
vendigt særskilt at ophæve tekstoverskriften før § 7.
Ophæves en bestemmelse, der indeholder en bemyndigelse til at udstede administrative regler,
bortfalder eventuelle bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen, automa-
tisk. Det er derfor retligt overflødigt at foretage en formel ophævelse af bekendtgørelserne.
Bekendtgørelserne bortfalder dog ikke, hvis loven afløses af en ny lov, der udelukkende eller
i det væsentlige har karakter af en forlængelse af den tidligere lov. Skal en bekendtgørelse
fortsat have gyldighed efter gennemførelsen af en ny lov, er det således ikke altid retligt nød-
vendigt at optage en bestemmelse herom.
Imidlertid vil spørgsmålet ofte kunne give anledning til tvivl, og hensynet til at skabe klarhed
taler for, at man i sådanne tilfælde indsætter en bestemmelse i loven herom, hvis ældre be-
kendtgørelser fortsat skal have gyldighed. En sådan bestemmelse kan f.eks. formuleres således
og indsættes som et stykke i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse:
»Regler udstedt i medfør af § … i lov nr. … af … om … [, som ændret ved lov nr. … af
… og § … i lov nr. … af …,] forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. … .«
Senere ændringer af den lov, som de ældre bekendtgørelser er udstedt i medfør af, nævnes kun,
hvis ændringerne har berørt hjemmelsbestemmelsen.
55
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0058.png
3. Lovteksten
Hvis der er udstedt en lovbekendtgørelse, henvises der til denne (»Regler udstedt i medfør af
§ … i lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, [som ændret ved lov nr. … af … og § …
i lov nr. … af …,] forbliver i kraft …«).
Der skal altid indsættes en bestemmelse i loven om straf for overtrædelse af ældre bekendtgø-
relser, hvis den hidtil gældende sanktionsbestemmelse er indeholdt i den lov, der ophæves, det
vil sige, hvis der i selve loven er fastsat straf for overtrædelse af de forskrifter, der udstedes i
medfør af loven. Dette vil ofte være tilfældet i love fra før omkring 1960.
Er der ikke optaget en bestemmelse i loven om bekendtgørelsens fortsatte gyldighed, og er det
meningen, og er der hjemmel til, at den gældende bekendtgørelse skal opretholdes, bør tvivlen
afklares ved en ny bekendtgørelse. Det kan f.eks. ske i den form, at der udstedes en ændrings-
bekendtgørelse, der alene ændrer angivelsen af hjemmelsloven i indledningen. Herved opnår
man også, at angivelsen af hjemmelsloven opfylder de krav, der stilles hertil. Der henvises i
den forbindelse til vejledning om administrative forskrifter.
Hvis de stykker, der rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves, indeholder en be-
myndigelse til at udstede administrative forskrifter, bør man af ordensmæssige hensyn medtage
en bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at ældre bekendtgørelser fort-
sat skal have gyldighed. Om formuleringen af en sådan bestemmelse henvises til pkt. 3.4.5.7
om rykning.
For så vidt angår ophævelse af hele love henvises til pkt. 3.6.
3.4.5.6. Indsættelse af nye bestemmelser
Skal der indsættes nye paragraffer, stykker, punktummer, numre eller litraer m.v., bør det klart
fremgå af teksten, om de nye bestemmelser erstatter eller supplerer den gældende tekst.
3.4.5.6.1. Indsættelse af paragraffer
Indsættes nye paragraffer i en ubrudt paragrafrække, betegnes den eller de nye paragraffer med
den forudgående paragrafs nummer efterfulgt af »a«, »b« osv. Følgende formulering bør an-
vendes:
»Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a.
… .««
56
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0059.png
3.4. Forslag til ændringslove
Er § 7 sidste paragraf i et kapitel, angives det, om den nye bestemmelse indsættes i dette eller
det følgende kapitel: »Efter § 7 indsættes i
kapitel 2:«.
Hvis § 7 er sidste paragraf inden en
tekstoverskrift, angives det, om den nye bestemmelse indsættes før eller efter overskriften:
»Efter § 7 indsættes [før]/[efter] overskriften før § 8:«.
Er der allerede et hul i paragrafnummerrækken i loven på det sted, hvor den nye paragraf skal
indsættes, fordi en paragraf tidligere er blevet ophævet, kan den nye paragraf få dette nummer.
Er f.eks. § 7 tidligere blevet ophævet, og skal der nu indsættes en ny paragraf efter § 6, bliver
den nye paragraf § 7. Denne fremgangsmåde bør dog kun anvendes, hvis det ikke kan give
anledning til misforståelser, f.eks. fordi paragrafnummeret har været almindeligt kendt i fag-
sproget som betegnelse for en bestemt type afgørelse (f.eks. en § 7-tilladelse). Det bemærkes,
at da § 7 i eksemplet er ophævet, skal den nye paragraf indsættes. Det er således ikke muligt
at nyaffatte en ophævet bestemmelse.
Er flere på hinanden følgende paragraffer i loven ophævet på det sted, hvor den nye paragraf
skal indsættes, får den nye paragraf som udgangspunkt det første ledige paragrafnummer. Er
f.eks. §§ 7 og 8 ophævet, og skal der nu indsættes en ny paragraf efter § 6, bliver den nye
paragraf som udgangspunkt § 7. Kan det give anledning til misforståelser, jf. ovenfor, at gen-
bruge det første ledige nummer, kan den nye paragraf få det næste ledige nummer. Følgende
formulering bør i så fald anvendes:
»Efter § 6 indsættes:
Ȥ 8.
… .««
Ved indsættelse af en ny paragraf i en gældende lov, som indeholder tekstoverskrifter, vil det
ofte være nødvendigt at skrive, om den nye paragraf skal indsættes før eller efter en tekstover-
skrift, som findes omkring det sted i loven, hvor den nye paragraf skal indsættes. Dette er f.eks.
tilfældet, når der i den gældende lov er en tekstoverskrift før § 66, og man ønsker at indsætte
en ny § 65 a mellem § 65 og § 66. Skal § 65 a indsættes før tekstoverskriften før § 66 bør
følgende formulering anvendes:
»Efter § 65 indsættes før overskriften før § 66:
Ȥ 65 a.
… .««
Skal § 65 a indsættes efter tekstoverskriften før § 66, bør følgende formulering anvendes:
»Efter § 65 indsættes efter overskriften før § 66:
Ȥ 65 a.
… .««
57
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0060.png
3. Lovteksten
3.4.5.6.2. Indsættelse af stykker
Hvis der skal indsættes et nyt stk. 1, bør følgende formulering anvendes:
»I
§ 67
indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Forbrugeren har ret til … .«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.«
Da det kun er det første stykke i paragraffen, der indsættes, medtages paragrafbetegnelsen ikke,
da den kan give anledning til den misforståelse, at affattelsen omfatter hele paragraffen. Det
samme gælder, hvis der indsættes flere stykker som de første i en paragraf.
Hvis et nyt stykke skal indsættes mellem to stykker, bør følgende formulering anvendes:
»I
§ 35
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
… .«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
Skal det nye stykke indsættes til sidst i paragraffen, bør følgende formulering anvendes (hvor
paragraffen består af tre stykker):
»I
§ 31
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
… .««
Skal der i en paragraf indsættes nye stykker, og skal de pågældende stykker indsættes forskel-
lige steder i paragraffen, foretages ændringerne i flere på hinanden følgende numre, og der
anvendes etapevis rykning. Ved etapevis rykning forstås, at rykningsklausulerne alene forhol-
der sig til de rykninger, der sker frem til den næste ændring. Etapevis rykning foretages således
efter følgende model:
»1.
I
§ 35
(der forudsættes at indeholde stk. 1-3) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
… .«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3. (Rykningsklausulen omfatter ikke stk. 3, idet der indsættes
et nyt stk. 4 med tilhørende rykningsklausul i ændringsnummer 2 nedenfor).
2.
I
§ 35
indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4.
… .«
58
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0061.png
3.4. Forslag til ændringslove
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.«
Hvis de stykker, der rykker som følge af indsættelsen af nye stykker, indeholder en bemyndi-
gelse til at udstede administrative forskrifter, bør man af ordensmæssige hensyn medtage en
bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at ældre bekendtgørelser fortsat
skal have gyldighed. Om formuleringen af en sådan bestemmelse henvises til pkt. 3.4.5.7 om
rykning.
3.4.5.6.3. Indsættelse af punktummer
Som ved indsættelse af nye stykker er det tillige vigtigt, at det klart fremgår af teksten, om et
nyt punktum erstatter eller supplerer den gældende tekst.
Hvis der skal indsættes ét eller flere nye punktummer før 1. pkt., bør følgende formulering
anvendes:
»I
§ 41, stk. 2,
indsættes før 1. pkt. som [nyt punktum]/[nye punktummer]:
»Udlejeren har pligt til … .««
Der tilføjes ingen rykningsklausul ved indsættelse af punktummer. Da det kun er det første
punktum i stykket, der indsættes, medtages stykangivelsen heller ikke, da den kan give anled-
ning til den misforståelse, at affattelsen omfatter hele stykket. Det samme gælder, hvis der
indsættes flere punktummer som de første i et stykke.
Hvis et nyt punktum skal indsættes mellem to punktummer, bør følgende formulering anven-
des:
»I
§ 45, stk. 1,
(der forudsættes at indeholde flere punktummer) indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»… (2. pkt.) … .««
Hvis det nye punktum skal indsættes til sidst i stykket, bør følgende formulering anvendes
(hvor stykket består af tre punktummer):
»I
§ 42
indsættes som
4. pkt.:
»… (4. pkt.) … .««
59
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0062.png
3. Lovteksten
3.4.5.6.4. Ophævelse og samtidig indsættelse af flere eller færre nye bestemmelser
Skal én eller flere paragraffer, stykker, punktummer m.v. ophæves, og skal der i stedet indsæt-
tes enten flere eller færre nye paragraffer, stykker, punktummer m.v., end der foreslås ophævet,
bør formuleringen »ophæves, og i stedet indsættes:« anvendes.
Eksempel på ændring af en paragraf bestående af 6 stykker, hvor stk. 1 skal ophæves og afløses
af et nyaffattet stk. 1, og hvor der efter det nyaffattede stk. 1 skal indsættes et nyt stykke:
Ȥ 25, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et krav, der … .
Stk. 2.
Forbrugeren kan dog … .«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.«
Eksempel på ændring af en paragraf bestående af 6 stykker, hvor stk. 2 og 3 skal ophæves, og
hvor stk. 2 skal afløses af et nyaffattet stk. 2:
Ȥ 20, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
… .«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.«
Hvis de stykker, der rykker som følge af, at forudgående stykker indsættes eller ophæves, in-
deholder en bemyndigelse til at udstede administrative forskrifter, bør man af ordensmæssige
hensyn medtage en bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at ældre be-
kendtgørelser fortsat skal have gyldighed. Om formuleringen af en sådan bestemmelse henvi-
ses til pkt. 3.4.5.7 om rykning.
3.4.5.7. Rykning
Ophæves én eller flere paragraffer eller ét eller flere kapitler eller afsnit, ændres de efterføl-
gende paragraffers, kapitlers eller afsnits nummerering ikke. Det samme gælder ved indsæt-
telse af én eller flere nye paragraffer eller ét eller flere nye kapitler eller afsnit. Nye paragraffer,
kapitler og afsnit litreres i stedet (f.eks. »§ 8 a«). Derimod rykker stykker, numre og litraer
automatisk op, hvis ét eller flere stykker, numre eller litraer ophæves. Tilsvarende rykker styk-
ker, numre og litraer automatisk ned, hvis ét eller flere stykker, numre eller litraer indsættes.
60
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0063.png
3.4. Forslag til ændringslove
Hvis indsættelse eller ophævelse af stykker, numre eller litraer medfører ændringer i nummer-
angivelsen for stykker, numre eller litraer, bør det angives i slutningen af det pågældende æn-
dringsnummer i ændringslovforslaget ved tilføjelse af en rykningsklausul. Følgende formule-
ring bør anvendes:
Ȥ 25, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et krav, der … .
Stk. 2.
Forbrugeren kan dog … .«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.«
»I
§ 35
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
… .«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
Manglende eller mangelfuld angivelse af rykningsklausul ændrer dog ikke på, om stykker m.v.
rykker op eller ned.
Hvis der i samme ændringsnummer sker ændring af det eller de følgende stykker, bør ryknin-
gen indføjes i teksten. Følgende formulering bør da anvendes:
Ȥ 35, stk. 2,
ophæves, og i
stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår »…«.«
Tilsvarende bør rykningen indføjes i teksten, hvis der efterfølgende sker ændring af det eller
de stykker, som er rykket:
»I
§ 35
indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4.
… .«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.«
Skal der indsættes eller ophæves stykker i en paragraf, og skal de pågældende stykker indsættes
eller ophæves forskellige steder i paragraffen, foretages ændringerne i flere på hinanden føl-
gende ændringsnumre, og der anvendes etapevis rykning. Ved etapevis rykning forstås, at ryk-
ningsklausulerne alene forholder sig til de rykninger, der sker frem til den næste ændring. Eta-
pevis rykning foretages således efter følgende model:
»1.
I
§ 35
(der forudsættes at indeholde stk. 1-9) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2
… .«
61
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0064.png
3. Lovteksten
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. (Rykningsklausulen omfatter ikke stk. 6-9, idet der ind-
sættes et nyt stk. 7 med tilhørende rykningsklausul i ændringsnummer 2 nedenfor).
2.
I
§ 35
indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
»Stk. 7.
… .«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10. (Rykningsklausulen omfatter ikke stk. 9, idet stk. 9
ophæves i ændringsnummer 3 nedenfor).
3.
§ 35, stk. 9,
ophæves.«
Der tilføjes ingen rykningsklausul ved indsættelse eller ophævelse af et punktum. Foreslås der
ændring af et efterfølgende punktum, bør rykningen dog nævnes i en relativ bisætning efter
følgende model:
»1.
I
§ 35, stk. 1,
(der forudsættes at indeholde flere punktummer) indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
»… .««
»2.
I
§ 35, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres »…« til: »…«.«
Hvis de stykker, der rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves eller indsættes, in-
deholder en bemyndigelse til at udstede administrative forskrifter, bør man af ordensmæssige
hensyn medtage en bestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse om, at udstedte
bekendtgørelser fortsat skal have gyldighed. Følgende formulering bør i den forbindelse an-
vendes:
»Regler udstedt i medfør af § … i lov nr. … af … om … [, som ændret ved lov nr. … af
… og § … i lov nr. … af …,] forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § … i lov om …, jf. denne lovs § …, nr. …, [den bestemmelse i
lovforslaget, som medfører rykningen].«
Senere ændringer af den lov, som bekendtgørelserne er udstedt i medfør af, nævnes kun, hvis
ændringerne har berørt hjemmelsbestemmelsen. Hvis der er udstedt en lovbekendtgørelse, hen-
vises der til denne (»Regler udstedt i medfør af § … i lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. …
af …, [som ændret ved lov nr. … af … og § … i lov nr. … af …,] forbliver i kraft …«).
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved indsættelse eller ophævelse af stykker,
numre, litraer m.v. kan være behov for konsekvensændringer i lovens øvrige bestemmelser
62
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0065.png
3.4. Forslag til ændringslove
eller i anden lovgivning. Der kan også opstå behov for konsekvensændringer i kapitel- eller
tekstoverskrifter. Fritekstsøgning i Retsinformation er et nyttigt redskab, når det skal undersø-
ges, om der er behov for konsekvensændringer i anden lovgivning.
3.4.5.8. Flere ens ændringer
3.4.5.8.1. Ændring af samme ord eller udtryk flere steder i loven
Hvis et enkelt ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde i flere paragraffer, bør ændrin-
gerne samles under et enkelt nummer ved den paragraf, hvor ordet eller udtrykket først fore-
kommer, også selv om der sker ændring af de mellemliggende paragraffer. I givet fald bør
følgende formulering anvendes:
»I
§ 35, stk. 3,
og
§ 44, stk. 1, nr. 2,
ændres »1.000 kr.« til: »5.000 kr.««
Det bemærkes, at fremgangsmåden i eksemplet umiddelbart ovenfor ikke bør anvendes, hvis
§ 44, stk. 1, nr. 2, som følge af et efterfølgende ændringsnummer rykker, f.eks. fordi der ind-
sættes et nyt nummer i § 44, stk. 1. I givet fald bør ændringen af § 44, stk. 1, nr. 2, foretages i
et selvstændigt ændringsnummer efter det ændringsnummer, som medfører rykningen. Æn-
dringen i eksemplet bør i denne situation udformes således:
»1.
I
§ 35, stk. 3,
ændres »1.000 kr.« til: »5.000 kr.«
2.
I
§ 44, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) … .«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
3.
I
§ 44, stk. 1, nr. 2,
der bliver nr. 3, ændres »1.000 kr.« til: »5.000 kr.««
Hvis der er flere ens ændringer i f.eks. samme paragraf, samme stykke eller samme punktum,
bør følgende formulering anvendes:
»To steder i
§ 62, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »børn« til: »livsarvinger og ægtefælle«.«
Formuleringen bør dog kun anvendes, hvis det ikke er muligt ved en præcis henvisning at
adskille ændringerne. Hvis der f.eks. er flere ens ændringer i samme stykke, men i to forskel-
lige punktummer, henvises der til punktummerne. Ændringen bør i så fald udformes således:
63
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0066.png
3. Lovteksten
»I
§ 75, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
ændres »børn« til: »livsarvinger og ægtefælle«.«
3.4.5.8.2. Ændringer af samme ord eller udtryk alle steder i loven
Hvis det samme ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde alle steder, hvor det fore-
kommer i loven, bør følgende formulering anvendes:
»Overalt i loven ændres »anmeldt virksomhed« til: »registreret virksomhed«.«
Hvis det samme ord eller udtryk skal udgå overalt i loven, bør følgende formulering anvendes:
»Overalt i loven udgår »efter forhandling med justitsministeren«.«
Disse formuleringer kan imidlertid kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket står på nøjagtig
samme måde alle de steder, hvor det skal ændres eller udgå. Der skal således tages højde for
store og små begyndelsesbogstaver og for forskellige bøjningsformer.
Formuleringen bør endvidere kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå
et større antal steder, det vil sige i almindelighed fem eller flere steder.
Ændringen indsættes i den enkelte paragrafs første nummer efter eventuelle ændringer af lo-
vens titel eller noter hertil.
Hvis der er enkelte steder, hvor det pågældende ord eller udtryk ikke skal ændres eller udgå,
bør følgende formulering anvendes:
»Overalt i loven bortset fra i §§ … og … ændres »anmeldt virksomhed« til: »registreret
virksomhed«.«
»Overalt i loven bortset fra i §§ … og … udgår »efter forhandling med justitsministe-
ren«.«
Det er dog en forudsætning for at anvende disse formuleringer, at de steder, hvor ordet eller
udtrykket skal ændres eller udgå, væsentligt overstiger de steder, hvor ordet ikke skal ændres
eller udgå.
64
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0067.png
3.4. Forslag til ændringslove
3.4.5.9. Indsættelse af nyt afsnit eller kapitel
Ved indsættelse af et nyt afsnit eller kapitel bør følgende formulering anvendes:
»Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Kontrolbestemmelser
§ 16 a.
… .««
Formatet bør følge det format, som anvendes i den udgave af hovedloven, som fremgår af
Lovtidende – typisk ved centrering (men ikke kursivering) af »Kapitel 4 a« og ved centrering
og kursivering af selve kapiteloverskriften.
Er kapitel 4 sidste kapitel i et afsnit, angives det, om det nye kapitel indsættes i dette eller det
følgende afsnit, ved brug af følgende formulering:
»Efter kapitel 4 indsættes i
afsnit I:«
3.4.5.10. Indsættelse eller ændring af bilag
Ved indsættelse af et bilag eller ved nyaffattelse af et gældende bilag til en lov indsættes bilaget
som et bilag til ændringsloven (»denne lov«) i overensstemmelse med de formuleringer, der
fremgår nedenfor.
Eksempel på nyaffattelse af et bilag:
»Bilag 2
affattes som bilag 1 til denne lov.«
Eksempel på indsættelse af et nyt bilag:
»Som
bilag 2
indsættes bilag 1 til denne lov.«
Selve bilaget affattes således og optrykkes efter selve lovteksten:
»Bilag 1
»Bilag 2
[Bilagets indhold]««
65
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0068.png
3. Lovteksten
Ved ændring af et gældende bilag beror det på en konkret vurdering, om ændringen af bilaget
bør ske ved at nyaffatte det gældende bilag under anvendelse af ovenstående model eller ved
at ændre affattelsen af dele af bilaget som et nummer i selve ændringslovforslaget med angi-
velse af indholdet af den pågældende ændring.
I vurderingen heraf bør det bl.a. indgå, om bilaget indeholder omfangsrige tekststykker, tabel-
ler eller illustrationer m.v., som vanskeligt eller kun med ringe læsbarhed til følge lader sig
opdele i flere spalter, idet man i så fald bør nyaffatte bilaget i overensstemmelse med ovenstå-
ende model. Det bemærkes i den forbindelse, at paragrafferne i en lov, i modsætning til bilag,
i Lovtidende opstilles i spalter. Det bør endvidere indgå i vurderingen, om bilagets systematik
og nummerering tillader en tilstrækkelig præcis angivelse af det tekststykke, der ønskes æn-
dret. Også omfanget af de nødvendige ændringer af bilaget bør indgå i disse overvejelser, idet
mere omfattende ændringer taler for nyaffattelse af et gældende bilag.
Det anbefales, at der i forbindelse med udarbejdelsen af bilag anvendes en detaljeret systematik
og nummerering med henblik på at lette fremtidige ændringer af bilaget og henvisninger til
bestemte dele af bilaget.
3.4.5.11. Ændringer af tegn
Når der skal foretages en ændring i lovteksten vedrørende et tegn, f.eks. indsættes et komma,
medtages det ord, som står i tilknytning til det pågældende tegn, således at man ikke alene
lader ændringen omfatte tegnet.
Eksempler:
»1.
I
§ 15, nr. 3,
ændres »landet og« til: »landet,«.
2.
I
§ 15, nr. 4,
ændres »måneden.« til: »måneden,«.«
3.4.5.12. Konsekvensændringer
Ved udarbejdelse af lovforslag er det vigtigt at sikre sig, at der foretages de nødvendige kon-
sekvensændringer i lovens øvrige bestemmelser og i kapitel- og tekstoverskrifter m.v. samt i
anden lovgivning.
66
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0069.png
3.4. Forslag til ændringslove
Fritekstsøgning i Retsinformation er et nyttigt redskab, når det skal undersøges, om der er be-
hov for konsekvensændringer i anden lovgivning.
Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis der er tale om en konsekvensændring.
Udtrykket »konsekvensændring« bør alene anvendes, hvis der rent faktisk er tale om en kon-
sekvensændring, det vil sige, hvis ændringen er en nødvendig følge af en anden ændring. Er
der ikke tale om en nødvendig følge af en anden ændring, bør udtrykket ikke anvendes, da det
i sådanne tilfælde kan sløre, at der er foretaget et indholdsmæssigt valg om, hvordan den fore-
slåede ordning bør indrettes.
Det er fagministeriets eget ansvar at sikre, at lovgivningen har den fornødne kvalitet, herunder
ved at foretage en grundig gennemgang af hele den gældende lov og andre love for at under-
søge, hvilke yderligere ændringer af teknisk eller indholdsmæssig karakter de foreslåede æn-
dringer fører med sig. Dette er i praksis særligt vigtigt, når der indsættes eller ophæves stykker,
punktummer, numre eller litraer i lovteksten med den virkning, at lovens bestemmelser forryk-
kes. Det kan ikke forventes, at Justitsministeriet undersøger sådanne spørgsmål i forbindelse
med den lovtekniske gennemgang.
Indeholder den lov, som foreslås ændret, henvisninger til love, paragraffer m.v., der i mellem-
tiden er ændret eller ophævet, bør henvisningerne foreslås ændret i det nødvendige omfang (se
endvidere pkt. 7.4.5 om henvisninger til love og EU-retsakter).
Indeholder et forslag til en hovedlov bestemmelser om ændringer i andre love, herunder kon-
sekvensændringer, bør disse placeres sidst i loven efter bestemmelserne om ikrafttræden m.v.,
men inden eventuelle bestemmelser om tidsmæssig gyldighed eller revision m.v. samt bestem-
melser om lovens territoriale gyldighedsområde. Er der tale om omfattende ændringer, bør
disse ændringer dog normalt samles i et selvstændigt lovforslag (følgelovforslag). Om mulig-
heden for at medtage ændringer af andre love i et forslag til en hovedlov henvises nærmere til
pkt. 3.3.2.
3.4.5.13. Ressortændringer, overførsel af opgaver mellem myndigheder m.v.
Ressortændringer, som følger af en kongelig resolution om overførsel af sagsområder mellem
ministerier, skal som udgangspunkt ikke medtages i et lovforslag, da dette må anses som over-
flødigt, fordi ændringen allerede følger af den kongelige resolution. Sådanne ændringer bør
derimod medtages i en lovbekendtgørelse (se om lovbekendtgørelser pkt. 11.8). Dette forud-
sætter, at det er klart, hvem der nu har kompetencen, og at ændringen kan foretages alene ved
at ændre navnet.
67
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0070.png
3. Lovteksten
Omvendt bør det som udgangspunkt medtages i et lovforslag, hvis der er tale om ændringer,
som ikke følger af en kongelig resolution, jf. nærmere herom nedenfor.
En minister kan som udgangspunkt frit oprette og nedlægge myndigheder på sit område (di-
rektorater, styrelser m.v.). Dette kan ske på administrativt grundlag og kræver ikke i sig selv
lovgivning. En minister kan som udgangspunkt også frit overføre opgaver mellem de myndig-
heder, der hører under ministeriets område.
Som en modifikation til ovennævnte udgangspunkt kan det nævnes, at det er almindeligt fore-
kommende i dansk ret, at underliggende myndigheder er oprettet ved lov, eller at deres eksi-
stens specifikt er forudsat i lovgivningen. Hvis det er tilfældet, kan myndigheden kun nedlæg-
ges ved lov. Derimod er der normalt ikke noget til hinder for, at den ressortansvarlige minister
uden ændring af den pågældende myndigheds lovgrundlag overfører yderligere beføjelser, der
f.eks. er henlagt til ministeren, til myndigheden.
Lovgivningsmagten kan også have henlagt en opgave til en bestemt myndighed, uden at der
derved er tale om, at myndigheden er oprettet ved den pågældende lov, eller at myndighedens
eksistens er specifikt forudsat i lovgivningen. I sådanne situationer vil vurderingen af, om en
minister uden lovændring kan nedlægge myndigheden – og i forbindelse hermed overføre disse
opgaver til en anden myndighed – bero på en fortolkning af det pågældende lovgrundlag. Af-
gørende ved denne fortolkning vil være, om lovens kompetencefordeling beror på særlige over-
vejelser, f.eks. om særlig sagkundskab eller organisatorisk placering, eller om kompetencefor-
delingen blot er udtryk for, at man af praktiske eller tekniske grunde har anført den myndighed,
som spørgsmålet på tidspunktet for lovforslagets vedtagelse naturligt ville henhøre under, uden
at der i øvrigt har været lagt vægt på særlige hensyn. Det vil bero på lignende overvejelser, om
en opgave, som en myndighed har fået henlagt ved lov, uden lovændring kan overføres til en
anden myndighed inden for samme ministerområde, men hvor der ikke samtidig er spørgsmål
om at nedlægge myndigheden.
I lyset af ovenstående vil det ofte kræve lovændring at overføre en opgave, som ved lov er
henlagt til en myndighed, til en anden myndighed på samme ministerområde. Hvis det vurde-
res, at opgaven kan overføres uden forudgående lovændring, bør ændringen af ordensmæssige
hensyn medtages i et lovforslag i forbindelse med den førstkommende ændring af lovgrundla-
get.
Det vil altid kræve lovændring, hvis en opgave, som ved lov er henlagt til en bestemt myndig-
hed, skal overføres til en myndighed på et andet ministeriums område.
68
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0071.png
3.5. Ikrafttræden og virkning
Derimod vil det – som nævnt indledningsvis – altid kunne besluttes ved kongelig resolution,
at en opgave eller et sagsområde skal ressortoverføres til en anden minister.
Rene navneændringer (f.eks. hvis en styrelse får et nyt navn) kan og bør medtages i en lovbe-
kendtgørelse.
3.4.5.14. Ændring af ikke-ikrafttrådte ændringslove
Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for at foretage ændringer i en ændringslov, som
endnu ikke er trådt i kraft, bør sådanne ændringer – medmindre disse knytter sig til ikrafttræ-
delses-, virknings- eller overgangsbestemmelserne – som altovervejende hovedregel foretages
ved at ændre de relevante bestemmelser i hovedloven, hvorefter ændringslovens bestemmelser,
der endnu ikke er trådt i kraft, ophæves ved en samtidig ændring (i samme lovforslag) af æn-
dringsloven. Se f.eks. § 1, nr. 10, og §§ 3 og 6 i lov nr. 565 af 18. juni 2012 om ændring af
færdselsloven og lov om ungdomsskoler (Aldersgrænsen for førere af lille knallert).
Hvis den ikke-ikrafttrådte ændringslov indeholder ikrafttrædelses-, virknings- eller overgangs-
bestemmelser, der henviser til de bestemmelser, der ophæves, bør der desuden foretages kon-
sekvensændringer af disse ikrafttrædelses-, virknings- eller overgangsbestemmelser.
3.5. Ikrafttræden og virkning
3.5.1. Ikrafttrædelsesbestemmelser
Der findes fire typer af ikrafttrædelsesbestemmelser: 1) Bestemmelser, hvorefter loven træder
i kraft på en bestemt dato, 2) bestemmelser, hvorefter loven træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende, 3) bestemmelser, hvorefter loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende, og 4) bestemmelser, hvorefter den pågældende minister fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
3.5.1.1. Ikrafttræden på en bestemt dato
Det må i almindelighed foretrækkes, at der i en lov angives en bestemt dato for lovens ikraft-
træden, f.eks. den 1. januar 2024. En sådan bestemmelse formuleres således:
»Loven træder i kraft den 1. januar 2024.«
69
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0072.png
3. Lovteksten
En lovs ikrafttrædelsestidspunkt bør fastsættes således, at der sikres en hensigtsmæssig proces
i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget og stadfæstelse og lovens kundgø-
relse. Det bør således almindeligvis sikres, at der kan ske optagelsesanmodning i Lovtidende
på hverdage.
Ved indførelse af nye regler bør man endvidere ud fra et hensyn til muligheden for at indrette
sig på de nye regler generelt være opmærksom på at sikre en rimelig tid, fra reglerne vedtages
og kundgøres, til de træder i kraft. Dette gælder også i forhold til regler, som indebærer behov
for nye administrative tiltag m.v. i kommunerne og regionerne.
Rimelig tid til forberedelse kan understøtte en mere effektiv implementering af nye regler. En
periode til at forberede ikrafttrædelsen af nye regler giver eksempelvis kommunerne og regio-
nerne forbedrede styringsmuligheder i forhold til bl.a. at afklare eventuelle fortolkningsmæs-
sige spørgsmål og tilrettelægge interne procedurer med henblik på at kunne foretage en mere
kvalificeret sagsbehandling umiddelbart efter lovens ikrafttræden. Tilsvarende kan det ved
fastlæggelse af ikrafttrædelsestidspunktet være hensigtsmæssigt at afsætte tid til at tilveje-
bringe den fornødne it-understøttelse eller til at foretage tilpasninger heraf. Hensynet til en
rimelig implementeringsperiode bør indgå i det lovforberedende arbejde, dog således at pro-
cesser for høringsfrister m.v. ikke sættes unødigt under pres.
Endvidere bør eksempelvis ikrafttrædelse af ændringer i de offentlige budget- og regnskabs-
opgørelser så vidt muligt følge regnskabsåret, så der ikke skal rettes i de konteringer, som
allerede er foretaget.
Det er muligt at sætte lovens bestemmelser i kraft på forskellige tidspunkter. I sådanne tilfælde
bør ikrafttrædelsesbestemmelsen som det klare udgangspunkt indledes med et stykke, der fast-
slår, at loven træder i kraft på tidspunktet for ikrafttrædelsen af de dele af loven, der først skal
træde i kraft. Herefter kan der indsættes ét eller flere supplerende stykker, der fastslår, at nær-
mere angivne dele af loven træder i kraft på et senere tidspunkt. De supplerende stykker bør
placeres i den rækkefølge, der svarer til ikrafttrædelsestidspunkterne, så stykker med tidligere
ikrafttrædelsestidspunkt placeres før stykker med senere ikrafttrædelsestidspunkt. Supplerende
stykker, hvorefter den pågældende minister fastsætter tidspunktet for dele af lovens ikrafttræ-
den, placeres som udgangspunkt til sidst i en række af supplerende stykker.
70
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0073.png
3.5. Ikrafttræden og virkning
Hvis lovens ikrafttrædelsesbestemmelse indeholder flere stykker med forskellige ikrafttrædel-
sestidspunkter, bør det indledende stykke, der fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, inde-
holde en henvisning til de supplerende stykker. Dette bør ske ved, at der i det indledende stykke
indsættes », jf. dog stk. … .«
Hvis dele af et forslag til en hovedlov udskilles til ikrafttræden på et senere tidspunkt, bør de
pågældende dele altid angives ved afsnit, kapitler eller paragraffer eller præcise dele heraf
(stykker, punktummer, numre, litraer m.v.). Der anvendes således eksempelvis ikke formule-
ringer som »lovens regler om x-emne træder i kraft den …«. I paragraffen, som indeholder de
materielle regler, bør bestemmelserne med det seneste ikrafttrædelsestidspunkt så vidt muligt
placeres sidst i rækken af stykker, punktummer, numre, litraer m.v., så der ikke opstår huller i
rækken, når de første dele træder i kraft.
Det bemærkes, at bestemmelser, der henviser til andre bestemmelser i lovforslaget, som ud-
gangspunkt ikke bør træde i kraft før de bestemmelser, der henvises til. Hvis der er behov for,
at en bestemmelse henviser til bestemmelser med et senere ikrafttrædelsestidspunkt, bør be-
stemmelsen som udgangspunkt i første omgang affattes uden en henvisning. I samme lov-
forslag bør der herefter indsættes en nyaffattelse af bestemmelsen med henvisningen, som bør
træde i kraft samtidig med de bestemmelser, der henvises til.
Eksempel på ikrafttrædelsesbestemmelse i en hovedlov, hvor en del af loven er udskudt til
senere ikrafttræden:
»§ …
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 20-25 og § 32, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2024.«
Hvis dele af et forslag til en ændringslov udskilles til et senere ikrafttrædelsestidspunkt, bør
disse dele som udgangspunkt angives ved henvisning til de pågældende ændringsnumre i æn-
dringsloven. Dobbelthenvisninger til både bestemmelserne i den ændrede hovedlov og æn-
dringsnumrene i ændringslovforslaget bør kun anvendes, når det er nødvendigt, det vil sige i
de tilfælde, hvor ikrafttrædelsesbestemmelsen kun skal gælde for en del af et ændringsnummer.
Den del af den materielle bestemmelse, der indføres med ændringsnummeret, og som udskydes
til senere ikrafttræden, bør så vidt muligt placeres sidst i rækken af stykker, punktummer,
numre, litraer m.v., så der ikke opstår huller i rækken, når den første del træder i kraft.
Eksempel på ikrafttrædelsesbestemmelse i en ændringslov, hvor et ændringsnummer udskydes
til senere ikrafttræden:
71
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0074.png
3. Lovteksten
»§ …
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ …, nr. …, træder i kraft den 1. juli 2024.«
Eksempel på ikrafttrædelsesbestemmelse i en ændringslov, hvor en del af et ændringsnummer
udskydes til senere ikrafttræden:
»§ …
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …, træder i kraft den 1. juli
2024.«
3.5.1.2. Ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
I et forslag til en lov, der har umiddelbare retsvirkninger for borgere, virksomheder m.v., bør
en bestemmelse om, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, normalt
kun anvendes, hvis det er absolut påkrævet, og hvis der ikke kan tages højde herfor under
folketingsbehandlingen af lovforslaget, eventuelt i form af et ændringsforslag, når datoen for
3. behandlingen er kendt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der skal rettes op på en
retstilstand, som ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag loven. Hvis en lov skal
træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bør der redegøres for baggrunden her-
for i lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen.
En bestemmelse om ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende formuleres således:
»Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«
Skal kun en del af loven have et sådant ikrafttrædelsestidspunkt, kan der tages udgangspunkt i
de formuleringer, der fremgår af pkt. 3.5.1.1.
3.5.1.3. Ikrafttræden ved bekendtgørelsen i Lovtidende
Ikrafttræden ved bekendtgørelsen i Lovtidende bør kun anvendes, hvor der er et helt særligt
behov for hurtig ikrafttræden. En sådan ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at loven træder
i kraft på det tidspunkt af døgnet, hvor den kundgøres i Lovtidende. Der bør redegøres for
baggrunden herfor i lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen. Ikrafttræden ved bekendt-
gørelsen i Lovtidende kommer typisk på tale, når der samtidig foreslås en bestemmelse om
72
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0075.png
3.5. Ikrafttræden og virkning
såkaldt straksstadfæstelse, det vil sige en bestemmelse om, at lovforslaget kan stadfæstes straks
efter dets vedtagelse. Der henvises om straksstadfæstelse nærmere til pkt. 7.9.
En bestemmelse om ikrafttræden ved bekendtgørelsen i Lovtidende formuleres således:
»Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.«
Skal kun en del af loven have et sådant ikrafttrædelsestidspunkt, kan der tages udgangspunkt i
de formuleringer, der fremgår af pkt. 3.5.1.1.
3.5.1.4. Ikrafttræden på et tidspunkt, som ministeren fastsætter
Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at loven bemyndiger vedkommende minister til
at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet ved udstedelse af en bekendtgørelse herom, f.eks. hvis
lovens ikrafttræden forudsætter udarbejdelse af omfattende administrative forskrifter eller gen-
nemførelse af praktiske foranstaltninger som eksempelvis at tilvejebringe eller tilpasse it-un-
derstøttelse. Det bemærkes dog, at der i almindelighed ikke er noget til hinder for, at f.eks. en
bekendtgørelse kundgøres samtidig med, at hjemmelsloven kundgøres, blot bekendtgørelsen
tidligst underskrives på datoen for stadfæstelsen af forslaget til hjemmelsloven, kundgøres i
Lovtidende med et højere nummer end hjemmelsloven og ikke træder i kraft før hjemmelslo-
ven (se herom pkt. 11.4).
En bemyndigelse til en minister til at bestemme ikrafttrædelsestidspunktet bør formuleres så-
ledes:
»X-ministeren fastsætter tidspunktet for [lovens ikrafttræden]/[ikrafttrædelse af §
…]/[ikrafttrædelse af § … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …].«
I den forbindelse kan det være nødvendigt, at loven eller bestemmelser i loven sættes i kraft
etapevis:
»X-ministeren fastsætter tidspunktet for [lovens ikrafttræden]/[ikrafttrædelse af § …]/
[ikrafttrædelse af § … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …]. Ministeren
kan fastsætte, at [lovens bestemmelser]/[bestemmelserne]/[de ændringer, der følger af
…,] træder i kraft på forskellige tidspunkter.«
73
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0076.png
3. Lovteksten
Formuleringen »de ændringer, der følger af …« kan anvendes, hvis der er tale om et forslag til
en ændringslov, hvor dele af ét eller flere ændringsnumre skal træde i kraft på forskellige tids-
punkter, f.eks. hvor paragrafferne i et kapitel, som indføres med ét ændringsnummer, skal
træde i kraft på forskellige tidspunkter (se herom nærmere pkt. 3.5.1.1).
3.5.2. Ikrafttræden af erhvervsrettet regulering
Der gælder særlige retningslinjer for ikrafttræden af erhvervsrettede love og bekendtgørelser
med direkte konsekvenser for erhvervslivet. Retningslinjerne er beskrevet nedenfor. Der hen-
vises herudover til Erhvervsministeriets vejledning til ministerierne om de fælles ikrafttrædel-
sesdatoer. Vejledningen kan findes på myndighedsnet.virk.dk eller på:
https://myndighedsnet.virk.dk/faelleskomponenter/offentliggoerelse-af-erhvervsrettede-love-
og-bekendtgoerelser-paa-virk.
3.5.2.1. Fælles ikrafttrædelsesdatoer
Regulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet, skal som hovedregel træde i kraft
enten den 1. januar eller den 1. juli. Det letter virksomhedernes arbejde med at holde sig ori-
enteret om ny regulering.
Ved regulering med direkte konsekvenser for erhvervslivet forstås love og bekendtgørelser,
der har direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser som defineret i Erhvervsministeriets vejled-
ning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Det omfatter skatter, afgifter og tilskud
m.v., administrative konsekvenser og øvrige konsekvenser, som har direkte effekt på erhvervs-
livet (såkaldt øvrige efterlevelseskonsekvenser). Det bemærkes, at de fælles ikrafttrædelsesda-
toer har til hensigt at ensrette informationen til virksomhederne om al ny regulering, som har
direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det gælder uanset, om der er tale om lettelser eller
byrder, og uanset om ændringerne har store eller små økonomiske konsekvenser. Vejledningen
om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemme-
side, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vejledninger« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger.
De to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan kun undtagelsesvis fraviges. Det gælder, hvis der er tale
om:
74
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0077.png
3.5. Ikrafttræden og virkning
1) Regulering af særligt hastende eller ekstraordinær karakter (f.eks. regulering, som føl-
ger af biologiske eller klimatiske forhold, regulering af produkter eller lignende, som
udgør en betydelig risiko for befolkningen, og regulering af husdyrsygdomme).
2) Regulering, der vurderes at være væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved
at vente med at lade træde i kraft til den kommende ikrafttrædelsesdato, f.eks. regule-
ring i tilknytning til finansloven, skattereformer, eller hvor erhvervslivet efterspørger,
at ikrafttrædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato (eksempelvis er-
hvervsrettede tilskuds- og støtteordninger).
3) Regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller internationale forpligtelser,
at de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt, eller hvor det er sand-
synliggjort, at det vil være væsentligt bebyrdende for danske virksomheder, hvis de
omfattes af nye EU-regler før den af EU fastlagte implementeringsfrist.
I erhvervsrettede lovforslag, hvor ikrafttrædelsesdatoen ikke er en af de fælles ikrafttrædelses-
datoer, bør der i de specielle bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen være en begrun-
delse herfor.
Det bemærkes, at ordningen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer ikke gælder for regulering,
der alene vedrører Færøerne og Grønland.
Desuden bemærkes det, at ordningen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer ikke ændrer ved de
gældende frister for optagelse af regulering i Lovtidende, jf. vejledning nr. 9115 af 27. april
2011 om afleveringsfrister (Lovtidende i elektronisk form):
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2011/9115.
3.5.2.2. Vedtagelse eller udstedelse mindst 4 uger før ikrafttrædelsestidspunktet
Lovforslag med direkte konsekvenser for erhvervslivet, der skal træde i kraft på den næstkom-
mende fælles ikrafttrædelsesdato, skal som udgangspunkt være vedtaget mindst 4 uger før
ikrafttrædelsestidspunktet (4-ugerskravet), så virksomhederne har god tid til at omstille sig til
de nye regler. Tilsvarende skal bekendtgørelser som udgangspunkt være udstedt mindst 4 uger
før bekendtgørelsernes ikrafttrædelsestidspunkt.
Dog kan 4-ugerskravet fraviges med udgangspunkt i de tre undtagelsesmuligheder til de fælles
ikrafttrædelsesdatoer, der er nævnt under pkt. 3.5.2.1, eller hvis f.eks. behandlingen i Folke-
tinget medfører, at 4-ugerskravet ikke kan opfyldes.
75
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0078.png
3. Lovteksten
Folketinget har tilkendegivet, at det er vigtigt, at ordningen med de fælles ikrafttrædelsesdatoer
ikke hindrer en fyldestgørende folketingsbehandling. For at sikre den nødvendige tid til en
ordentlig folketingsbehandling skal lovforslag, der ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1.
januar, som klar hovedregel fremsættes i Folketingets åbningsuge. Kan et erhvervsrettet lov-
forslag med ikrafttræden den 1. januar ikke fremsættes i åbningsugen, må ministeren som ud-
gangspunkt acceptere, at 4-ugerskravet fraviges af Folketinget, så den senere fremsættelse ikke
sker på bekostning af tid til en ordentlig folketingsbehandling.
Folketinget har også bedt om, at statsministeren forud for folketingsårets begyndelse oplyser
antallet af erhvervsrettede lovforslag på lovprogrammet, som regeringen har et ønske om at få
vedtaget senest 4 uger før den 1. januar. Sådanne lovforslag markeres på den baggrund som
nævnt under pkt. 1.3.1 i bidraget til lovprogrammet med en stjerne.
Det er samtidig vigtigt, at Folketingets Lovsekretariat i forbindelse med fremsættelsen får be-
sked om, at folketingsbehandlingen ønskes tilrettelagt med henblik på vedtagelse senest 4 uger
før den 1. januar. Dette skal også fremgå af fremsættelsestalen.
Det bemærkes, at 4-ugerskravet ikke gælder for regulering, der alene vedrører Færøerne og
Grønland.
3.5.2.3. Beslutningsproceduren ved fravigelse
Det er det enkelte ministeriums ansvar at sikre, at ministeriets erhvervsrettede regulering med
direkte konsekvenser for erhvervslivet i videst muligt omfang træder i kraft på de fælles ikraft-
trædelsesdatoer, og at lovforslag og bekendtgørelser er henholdsvis vedtaget og udstedt mindst
4 uger før ikrafttrædelsestidspunktet.
Det enkelte ministerium træffer desuden beslutning om undtagelse fra de fælles ikrafttrædel-
sesdatoer og 4-ugerskravet, jf. undtagelsesmulighederne for de fælles ikrafttrædelsesdatoer
nævnt under pkt. 3.5.2.1 og mulighederne for fravigelse af 4-ugerskravet nævnt under pkt.
3.5.2.2.
Erhvervsministeriet anmoder halvårligt de øvrige ministerier om oplysninger om følgende:
1) Hvor mange undtagelser fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer, der har været i det enkelte
ministerium, og hvilke undtagelsesmuligheder der er anvendt, herunder begrundelserne
76
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0079.png
3.5. Ikrafttræden og virkning
herfor, for de enkelte love og bekendtgørelser, samt det samlede antal erhvervsrettede
love og bekendtgørelser, der er trådt i kraft i perioden.
2) Hvor mange undtagelser fra 4-ugerskravet, der har været, og begrundelserne herfor for
de enkelte love og bekendtgørelser.
3.5.2.4. Offentliggørelse på Virk.dk
Senest 4 uger før en fælles ikrafttrædelsesdato skal det enkelte ministerium have lagt følgende
information på Virk.dk:
1) Love og bekendtgørelser, der træder i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato, med
kort forklarende tekst om centrale ændringer/indholdet i reglerne.
2) Information om regulering, der forventes at træde i kraft på den efterfølgende ikraft-
trædelsesdato.
3) Information om regulering, der i det kommende halvår forventes undtaget fra ikraft-
træden på de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Offentliggørelse på Virk.dk af love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervs-
livet finder sted via Virk Myndighedsnet.
Der henvises nærmere til Erhvervsministeriets ovennævnte vejledning til ministerierne om de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.
3.5.3. Virkningsbestemmelser
En lovs ikrafttræden bestemmer som udgangspunkt både tidspunktet for myndighedernes an-
vendelse af loven (håndhævelsestidspunktet) og det tidspunkt, fra hvilket lovens regler knytter
retsvirkninger til kendsgerninger og begivenheder (virkningstidspunktet), medmindre andet
fremgår af loven.
I tilfælde, hvor det findes påkrævet, at lovens virkninger helt eller delvis regnes fra et tidligere
eller senere tidspunkt end lovens ikrafttrædelsestidspunkt, bør følgende formuleringer anven-
des:
»Loven har virkning fra … .«
»§§ … har virkning fra … .«
77
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0080.png
3. Lovteksten
Virkningsbestemmelser er ikke undtagelser til bestemmelsen om ikrafttræden, og der skal der-
for ikke i en bestemmelse om ikrafttræden indsættes », jf. dog« med henvisning til virknings-
bestemmelsen.
Hvis en lov helt undtagelsesvis skal have virkning fra fremsættelsen af lovforslaget for Folke-
tinget, angives datoen for fremsættelsen og ikke blot, at loven har virkning fra fremsættelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger
kan give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love
med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende
hensyn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver
så kort som muligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at loven – selv om den har virkning
fra et tidligere tidspunkt end ikrafttrædelsestidspunktet – ikke må håndhæves, før lovforslaget
er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Der henvises om tilbagevir-
kende kraft nærmere til pkt. 6.2.
Overgangsregler kan også udformes som virkningsbestemmelser. Der henvises om overgangs-
regler til pkt. 3.7.
3.6. Ophævelse af love
Skal et forslag til en hovedlov erstatte én eller flere gældende love, medtages der en bestem-
melse herom. Bestemmelsen placeres i samme paragraf som ikrafttrædelsesbestemmelsen,
men i et selvstændigt stykke. Bliver paragraffen mere omfattende, f.eks. som følge af, at der
også er behov for virknings- og overgangsbestemmelser, bør ophævelses-, virknings- eller
overgangsbestemmelserne dog placeres i én eller flere umiddelbart følgende paragraffer.
Følgende formulering bør anvendes:
»§ …
Loven træder i kraft den … .
Stk. 2.
Lov nr. … af … om … ophæves.«
I bestemmelser om ophævelse anføres den oprindelige lovs nummer, dato og titel. Er loven
med senere ændringer skrevet sammen i en lovbekendtgørelse, angives alene lovens titel, hvor-
efter lovbekendtgørelsen anføres med nummer og dato (»Lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr.
78
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0081.png
3.6. Ophævelse af love
… af …, ophæves«). Der henvises ikke til senere ændringslove, som har ændret den lov, der
ophæves.
Skal flere love ophæves, fremmer det overskueligheden at anføre dette i en nummereret opreg-
ning. Se følgende eksempel:
»§ …
Loven træder i kraft den … .
Stk. 2.
Følgende love ophæves:
1) Lov nr. … af … om … .
2) Lov nr. … af … om … .
3) Lov nr. … af … om … .«
Skal de pågældende love ophæves samtidig med, at hovedloven, der indeholder ophævelses-
bestemmelsen, træder i kraft, er det overflødigt at angive ophævelsestidspunktet. Derimod skal
ophævelsestidspunktet angives, hvis det undtagelsesvis adskiller sig fra ikrafttrædelsestids-
punktet for hovedloven, som indeholder ophævelsesbestemmelsen.
Skal kun en del af en lov ophæves, bør det normalt ske ved ét eller flere ændringsnumre i en
ændringsparagraf, der i forslag til hovedlove – på samme måde som øvrige ændringer af andre
love – placeres sidst i loven efter bestemmelserne om ikrafttræden m.v., men inden eventuelle
bestemmelser om tidsmæssig gyldighed, revision m.v. og lovens territoriale gyldighedsom-
råde. Om affattelsen af sådanne bestemmelser henvises til pkt. 3.4.5.5 om ophævelser.
Er der tale om et lovforslag, som alene går ud på at ophæve én eller flere andre hele love,
foretages ophævelserne i ændringsparagraffer. Der medtages en ændringsparagraf for hver lov,
der ophæves. Det samme gælder, hvis ophævelsen af én eller flere hele love sker i forbindelse
med, at der foretages ændringer af andre love. I så fald placeres ændringsparagraffer med op-
hævelser af andre hele love efter ændringsparagraffer med ændringer af andre love. Ophævel-
sen sker i disse tilfælde på det tidspunkt, der fastsættes som ikrafttrædelsestidspunkt for de
pågældende ændringsparagraffer med ophævelser af andre hele love. Sådanne ændringspara-
graffer bør affattes således:
»§ …
Lov nr. … af … om … ophæves.«
Er den lov, der skal ophæves, en ændringslov, medtages undertitlen.
79
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0082.png
3. Lovteksten
I titlen på lovforslag, der indeholder bestemmelser om ophævelse af love, skal titlen på de love,
der foreslås ophævet, som udgangspunkt være anført. Der henvises om udformningen af titlen
på lovforslag til pkt. 3.4.1.
3.7. Overgangsregler
I forbindelse med udarbejdelsen af udkast til både forslag til hovedlove og ændringslove bør
det altid nøje overvejes, om gennemførelsen af de nye regler indebærer overgangsproblemer,
der skal løses ved særlige overgangsregler. Et sådant behov kan være begrundet i hensynet til
borgernes, virksomhedernes m.v. berettigede forventninger og mulighed for at indrette sig. En
overgangsregel kan også få betydning for vurderingen af, om et lovforslag indebærer ekspro-
priation efter grundlovens § 73.
En overgangsregel kan f.eks. gå ud på, at nye (skærpede) regler først efter en bestemt periode
skal finde anvendelse for borgere, virksomheder m.v., der kan siges at have indrettet sig efter
de gamle regler. Som et andet eksempel kan nævnes en overgangsregel, som indebærer, at nye
(skærpede) regler i ansøgningssager ikke skal finde anvendelse i sager, hvor ansøgning er ind-
givet før lovens ikrafttræden.
Overgangsbestemmelser placeres mest naturligt som selvstændige stykker i ikrafttrædelsespa-
ragraffen eller – hvis de er af mere omfattende karakter – i én eller flere efterfølgende selv-
stændige paragraffer.
Overgangsregler er ikke undtagelser til en lovs bestemmelse om ikrafttræden, og der skal der-
for ikke i bestemmelsen om ikrafttræden indsættes », jf. dog« med henvisning til overgangs-
bestemmelsen.
Ved udarbejdelse af overgangsregler skal man være opmærksom på et eventuelt behov for at
holde de hidtil gældende regler »i live« – altså reglerne i den affattelse de har, inden den på-
gældende lov træder i kraft. Det gælder f.eks., hvis ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræ-
den fortsat skal behandles efter de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet. Hvis de
pågældende regler fortsat skal kunne finde anvendelse på forhold vedrørende tiden før lovens
ikrafttræden, bør nedenstående formulering anvendes:
»[Loven]/[§ …] finder ikke anvendelse på … [f.eks. ansøgninger indgivet før lovens
ikrafttræden]. For sådanne … [f.eks. ansøgninger] finder de hidtil gældende regler [i lov
nr. … af … om …] anvendelse.«
80
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0083.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
Det bør angives, hvor de hidtil gældende regler findes, hvis dette kan give anledning til tvivl,
eller hvis det i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til lovens brugervenlighed. For nær-
mere om henvisning til en lov i en udgave, der var gældende på et bestemt tidspunkt, henvises
til pkt. 7.5.1.
Tilsvarende gælder, hvis der f.eks. er behov for en overgangsordning for et bestemt produkt,
som i en periode fortsat skal kunne markedsføres efter de hidtil gældende regler. I givet fald
bør følgende formulering anvendes:
»[Loven]/[§ …] finder til og med … ikke anvendelse på …[f.eks. et produkt, der lovligt
markedsføres på tidspunktet for lovens ikrafttræden]. For sådanne … [f.eks. produkter]
finder de hidtil gældende regler i [lov nr. … af … om …] anvendelse til og med … .«
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grøn-
land
3.8.1. Oversigt
Ved udarbejdelse af forslag til både hovedlove og ændringslove skal man være opmærksom
på den foreslåede lovs territoriale gyldighedsområde. Skal loven ikke gælde for Færøerne eller
Grønland? Skal loven gælde direkte for Færøerne eller Grønland? Eller skal loven kunne sættes
i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning (en såkaldt anordningshjemmel)?
Det skal i den forbindelse undersøges, om området er overtaget af de færøske eller grønlandske
myndigheder. På Statsministeriets hjemmeside findes oversigter over, hvilke sagsområder de
færøske og de grønlandske myndigheder har overtaget. Oversigterne kan findes på stm.dk,
under »Statsministeriet«/»Rigsfællesskabet«/»Færøerne« og under »Statsministeriet«/»Rigs-
fællesskabet«/»Grønland« eller på:
Færøerne:
https://www.stm.dk/statsministeriet/rigsfaellesskabet/faeroeerne/.
Grønland:
https://www.stm.dk/statsministeriet/rigsfaellesskabet/groenland/.
Er der tale om en ændringslov, skal det også undersøges, hvilken territorialbestemmelse der
findes i hovedloven, og om en eventuel anordningshjemmel er udnyttet.
81
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0084.png
3. Lovteksten
Nedenfor følger en skematisk oversigt over, hvornår der bør indsættes territorialbestemmelser
i forslag til hovedlove og ændringslove, med udgangspunkt i, om loven skal gælde for Færø-
erne eller Grønland. Det bemærkes, at skemaet alene er af summarisk karakter, og at svarene
derfor skal suppleres med de bemærkninger, som fremgår af de punkter, der er henvist til.
Hovedlovforslag:
Loven skal ikke
gælde for Færø-
erne/Grønland
Territorial-
bestemmelse?
Ja (pkt. 3.8.2.1)
Loven skal gælde
direkte for Færø-
erne/Grønland
Nej (pkt. 3.8.2.2)
Loven skal kunne
sættes i kraft for Fæ-
røerne/Grønland med
ændringer
Ja, med anordnings-
hjemmel (pkt. 3.8.2.3)
Loven skal kunne sættes i
kraft for Færø-
erne/Grønland på et se-
nere tidspunkt
Ja, med anordnings-
hjemmel (pkt. 3.8.2.3)
Ændringslovforslag:
Territorial-
bestemmelse?
Ændrings-
loven skal
ikke gælde
for Færø-
erne/Grøn-
land
Ændrings-
loven skal
gælde direkte
for Færø-
erne/Grøn-
land
Ændrings-
loven skal
kunne sættes
i kraft for
Færøer-
ne/Grønland
med ændrin-
ger
Ændrings-
loven skal
kunne sættes
i kraft for
Færøer-
ne/Grønland
på et senere
Hovedloven gælder
ikke for Færøer-
ne/Grønland og in-
deholder ikke an-
ordningshjemmel
Nej, da ændrings-
loven ikke kan gælde,
når hovedloven ikke
gælder (pkt. 3.8.3.1)
Hovedloven gælder
direkte for Færø-
erne/Grønland
Hovedloven er sat i
kraft for Færø-
erne/Grønland ved
kongelig anordning
Ja (pkt. 3.8.3.3)
Hovedloven indeholder
anordningshjemmel, der
ikke er udnyttet
Ja (pkt. 3.8.3.2)
Ja (pkt. 3.8.3.4)
Nej, da ændrings-
loven ikke kan gælde,
når hovedloven ikke
gælder (pkt. 3.8.3.1)
Nej, men loven skal
behandles i Lagtinget
(Færøerne)/
Inatsisartut (Grøn-
land) (pkt. 3.8.3.2)
Ja, med anordnings-
hjemmel (pkt.
3.8.3.2)
Nej, men loven skal
behandles i Lagtinget
(Færøerne)/
Inatsisartut (Grønland)
(pkt. 3.8.3.3)
Ja, med anordnings-
hjemmel (pkt. 3.8.3.3)
Nej, da ændringsloven
ikke kan gælde, når hoved-
loven ikke gælder (pkt.
3.8.3.4)
Nej, da ændrings-
loven ikke kan sættes
i kraft, når hovedlo-
ven ikke gælder (pkt.
3.8.3.1)
Nej, da anordningshjemlen
i hovedloven vil omfatte
loven i dens ændrede skik-
kelse (pkt. 3.8.3.4)
Nej, da ændrings-
loven ikke kan sættes
i kraft, når hovedlo-
ven ikke gælder (pkt.
3.8.3.1)
Ja, med anordnings-
hjemmel (pkt.
3.8.3.2)
Ja, med anordnings-
hjemmel (pkt. 3.8.3.3)
Ja, med anordnings-
hjemmel (pkt. 3.8.3.4)
82
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0085.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
tidspunkt end
hovedloven
Lovforslag, som territorialt omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,
skal inden fremsættelsen for Folketinget forelægges for de færøske eller grønlandske myndig-
heder. Der henvises om denne forelæggelse nærmere til pkt. 8.2.
Der gælder også herudover en række særlige regler og retningslinjer for, hvordan sager vedrø-
rende Færøerne og Grønland skal behandles. Disse regler og retningslinjer er nærmere beskre-
vet i Statsministeriets vejledning nr. 9000 af 2. januar 2023 om ministeriers behandling af sager
vedrørende Færøerne og vejledning nr. 9001 af 2. januar 2023 om ministeriers behandling af
sager vedrørende Grønland. Vejledningerne indeholder også beskrivelser af den færøske hjem-
mestyreordning og den grønlandske selvstyreordning. Der henvises derfor generelt til disse
vejledninger:
Færøerne:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9000.
Grønland:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9001.
3.8.2. Hovedlovforslag
3.8.2.1. Loven skal ikke gælde for Færøerne eller Grønland
Hvis en hovedlov ikke skal gælde for Færøerne eller Grønland, skal det som udgangspunkt
udtrykkeligt anføres i loven, at den ikke gælder for Færøerne eller Grønland (territorialbestem-
melse). Territorialbestemmelsen bør formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland].«
Er der tale om et sagsområde, som er overtaget af de færøske eller grønlandske myndigheder,
kan loven ikke gælde for Færøerne eller Grønland. Det er derfor for så vidt retligt overflødigt
at indsætte en territorialbestemmelse. Det bør imidlertid alligevel udtrykkeligt anføres i en ter-
ritorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl
om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i bemærkningerne til territorialbestemmelsen,
at det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne eller Grønland, da sagsområdet er over-
taget af Færøerne eller Grønland.
83
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0086.png
3. Lovteksten
Hvis det klart fremgår af lovens indhold, at lovens territoriale gyldighedsområde udelukkende
kan være Danmark, f.eks. hvis loven udelukkende vedrører et anlægsprojekt i Danmark, bør
en territorialbestemmelse udelades. Som eksempel kan nævnes lov nr. 380 af 10. juni 1987 om
anlæg af fast forbindelse over Storebælt.
3.8.2.2. Loven skal gælde direkte for Færøerne eller Grønland
Skal en hovedlov gælde direkte både for Danmark og for Færøerne eller Grønland, f.eks. hvis
der er behov for en ens retstilstand i riget, skal loven ikke indeholde en territorialbestemmelse.
Det bør dog fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at det fo-
reslås, at loven skal gælde direkte for Færøerne eller Grønland.
Skal loven kun gælde delvis for Færøerne eller Grønland, skal en territorialbestemmelse dog
medtages.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en lov skal gælde direkte både for Danmark og
Færøerne eller Grønland, skal udkastet til lovforslag forelægges for de færøske eller grønland-
ske myndigheder. Ministeriet afventer som udgangspunkt de færøske eller grønlandske myn-
digheders udtalelse, inden forslaget fremsættes for Folketinget. Dette kan få væsentlig betyd-
ning for den tid, der må påregnes til at gennemføre loven. Det kan derfor i mange tilfælde være
hensigtsmæssigt at indsætte en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel i loven, så
loven ikke gælder direkte for Færøerne eller Grønland, men vil kunne sættes i kraft for Færø-
erne eller Grønland på et senere tidspunkt end ikrafttrædelsen i Danmark. Se om formulering
af en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel pkt. 3.8.2.3.
Der henvises om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myndigheder til pkt. 8.2, hvor
der også er en beskrivelse af mulighederne for i ekstraordinære situationer at behandle forslaget
parallelt i Folketinget og Lagtinget eller Inatsisartut.
3.8.2.3. Loven skal kunne sættes i kraft med ændringer eller sættes i kraft senere
Skal hovedloven kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med ændringer i forhold til
den danske ordning – eller skal loven kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland på et
senere tidspunkt – skal loven indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel.
En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel bør formuleres således:
84
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0087.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne
og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de fæ-
røske og de grønlandske] forhold tilsiger.«
Ikraftsættelsen vil herefter skulle ske ved en kongelig anordning.
De ændringer, der i forbindelse med den efterfølgende ikraftsættelse kan foretages inden for
rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold for Færøerne eller Grønland,
som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fast-
lægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at hvis anordningshjemlen giver adgang til at sætte en lov delvis i kraft, kan
der som udgangspunkt ikke opstilles en nedre grænse for, hvor lille en del af loven der kan
sættes i kraft. Dette må i stedet afgøres i det enkelte tilfælde, hvor det må anses for afgørende,
at den delvise ikrafttræden som minimum giver mening.
En anordningshjemmel formuleret som ovenfor kan som udgangspunkt kun benyttes én gang
for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er således som udgangspunkt ikke muligt at sætte
dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange.
Andet kan dog følge af en fortolkning i det enkelte tilfælde. Hvis der f.eks. er bemyndigelse til
at sætte loven etapevis i kraft, vil der som udgangspunkt også være mulighed for at sætte loven
etapevis i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det bemærkes også, at hvis der er tale om en hovedlov, der indeholder bestemmelser om æn-
dringer i andre love, vil anordningshjemlen som udgangspunkt kunne anvendes én gang for
henholdsvis Færøerne og Grønland for hovedloven og for hver lov, der foretages ændringer i.
Hvis der herudover er behov for at kunne sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland eta-
pevis, bør der tages højde herfor ved formuleringen af anordningshjemlen. En anordnings-
hjemmel, der skal give mulighed for etapevis ikrafttræden, bør formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne
og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de fæ-
røske og de grønlandske] forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på for-
skellige tidspunkter.«
85
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0088.png
3. Lovteksten
Udkast til lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal forelægges for de færøske
eller grønlandske myndigheder, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af
lovforslaget behøver dog ikke afvente en eventuel udtalelse. Modtages der en udtalelse efter
fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom, eventuelt i form af et supplerende høringsno-
tat. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myn-
digheder.
3.8.2.4. Særlig lov for Færøerne eller Grønland
Er der behov for at gennemføre en særlig ordning for Færøerne eller Grønland, og skal ordnin-
gen fravige en tilsvarende ordning i Danmark i et sådant omfang, at ordningen ikke kan etab-
leres inden for rammerne af en anordningshjemmel, jf. pkt. 3.8.2.3, bør der udarbejdes en sær-
lig lov for Færøerne eller Grønland.
Loven skal ikke indeholde en territorialbestemmelse, men det skal fremgå af lovens titel, at
loven gælder for henholdsvis Færøerne eller Grønland. Titlen bør formuleres således:
»Lov for [Færøerne]/[Grønland] om … «.
Udkastet til lovforslag skal forelægges for de færøske eller grønlandske myndigheder. Mini-
steriet afventer som udgangspunkt de færøske eller grønlandske myndigheders udtalelse, inden
forslaget fremsættes for Folketinget. Der henvises om forelæggelse for de færøske eller grøn-
landske myndigheder til pkt. 8.2, hvor der også er en beskrivelse af mulighederne for i ekstra-
ordinære situationer at behandle forslaget parallelt i Folketinget og Lagtinget eller Inatsisartut.
Det bemærkes, at der i øvrigt som udgangspunkt gælder samme krav til udformningen og be-
handlingen af forslag til særlige love for Færøerne og Grønland, som der gælder til andre lov-
forslag.
3.8.3. Ændringslovforslag
Ved udarbejdelse af forslag til ændringslove gælder, at den territoriale gyldighed som udgangs-
punkt afhænger af hovedlovens territoriale gyldighedsområde. Der er derfor taget udgangs-
punkt i hovedlovens territoriale gyldighedsområde i de følgende punkter.
86
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0089.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
3.8.3.1. Hovedloven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og indeholder ikke en anord-
ningshjemmel
Hvis hovedloven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke administrativt kan
sættes i kraft for Færøerne eller Grønland (det vil sige ikke indeholder en anordningshjemmel),
kan efterfølgende ændringslove heller ikke gælde for Færøerne eller Grønland, idet en ænd-
ringslov ikke kan have videre territorial gyldighed end hovedloven. Det er derfor overflødigt
at indsætte en territorialbestemmelse. Det bør dog fremgå af lovforslagets bemærkninger til
ikrafttrædelsesbestemmelsen, at de foreslåede ændringer ikke vil gælde for Færøerne eller
Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om
ændringslovens gyldighedsområde.
3.8.3.2. Hovedloven gælder direkte for Færøerne eller Grønland
Gælder hovedloven direkte for Færøerne eller Grønland, vil en ændringslov uden en territori-
albestemmelse følge hovedlovens gyldighedsområde og være direkte gældende for Færøerne
eller Grønland. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen,
at de foreslåede ændringer vil gælde direkte for Færøerne eller Grønland.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en lov skal gælde direkte både for Danmark og
Færøerne eller Grønland, skal udkastet til lovforslag forelægges for de færøske eller grønland-
ske myndigheder. Ministeriet afventer som udgangspunkt de færøske eller grønlandske myn-
digheders udtalelse, inden forslaget fremsættes for Folketinget. Dette kan få væsentlig betyd-
ning for den tid, der må påregnes til at gennemføre loven. Det kan derfor i mange tilfælde være
hensigtsmæssigt at indsætte en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel i loven, så
loven ikke gælder direkte for Færøerne eller Grønland, men vil kunne sættes i kraft for Færø-
erne eller Grønland på et senere tidspunkt end ikrafttrædelsen i Danmark. Se pkt. 3.8.3.3 for
så vidt angår formuleringen af en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel.
Der henvises om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myndigheder til pkt. 8.2, hvor
der også er en beskrivelse af mulighederne for i ekstraordinære situationer at behandle forslaget
parallelt i Folketinget og Lagtinget eller Inatsisartut.
Skal ændringsloven eller dele af ændringsloven ikke gælde for Færøerne eller Grønland, skal
det udtrykkeligt anføres i ændringsloven, at den helt eller delvis ikke gælder for Færøerne eller
Grønland. Territorialbestemmelsen bør i givet fald formuleres således:
87
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0090.png
3. Lovteksten
»[Loven]/[§ …, nr. …,] gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grøn-
land].«
Er sagsområdet efter hovedlovens ikrafttræden overtaget af de færøske eller grønlandske myn-
digheder, er en territorialbestemmelse for så vidt som udgangspunkt overflødig. Det bør imid-
lertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færø-
erne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i
bemærkningerne til denne territorialbestemmelse, at sagsområdet er overtaget.
Kan spørgsmålet om ændringslovens territoriale gyldighed i øvrigt give anledning til tvivl, bør
der indsættes en territorialbestemmelse i ændringsloven.
Skal ændringsloven kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med ændringer eller på
et senere tidspunkt, skal ændringsloven indeholde en territorialbestemmelse med en anord-
ningshjemmel. Se pkt. 3.8.3.3 for så vidt angår formuleringen af en territorialbestemmelse med
en anordningshjemmel.
Udkast til lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal forelægges for de færøske
eller grønlandske myndigheder, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af
lovforslaget behøver dog ikke afvente en eventuel udtalelse. Modtages der en udtalelse efter
fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom, eventuelt i form af et supplerende høringsno-
tat. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myn-
digheder.
3.8.3.3. Hovedloven er sat i kraft ved kongelig anordning
Er hovedloven sat i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning, vil en ændrings-
lov uden territorialbestemmelse følge hovedlovens gyldighedsområde og være direkte gæl-
dende for Færøerne eller Grønland. Dette gælder også, selv om hovedloven er sat i kraft for
Færøerne eller Grønland med visse ændringer. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger
til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at de foreslåede ændringer vil gælde direkte for Færøerne eller
Grønland.
Det anbefales dog – for at undgå tvivl og sikre, at proceduren for inddragelse af de færøske
eller de grønlandske myndigheder iagttages – at der i ændringsloven indsættes en territorial-
88
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0091.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
bestemmelse med en anordningshjemmel, medmindre der er et konkret behov for, at ændrings-
loven skal være direkte gældende. En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel bør
formuleres således:
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne
og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de fæ-
røske og de grønlandske] forhold tilsiger.«
Ikraftsættelsen vil herefter skulle ske ved en kongelig anordning.
De ændringer, der i forbindelse med den efterfølgende ikraftsættelse kan foretages inden for
rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold for Færøerne eller Grønland,
som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fast-
lægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde.
Det bemærkes, at hvis anordningshjemlen giver adgang til at sætte en lov delvis i kraft, kan
der som udgangspunkt ikke opstilles en nedre grænse for, hvor lille en del af loven der kan
sættes i kraft. Dette må i stedet afgøres i det enkelte tilfælde, hvor det må anses for afgørende,
at den delvise ikrafttræden som minimum giver mening.
En anordningshjemmel formuleret som ovenfor kan som udgangspunkt kun benyttes én gang
for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er således som udgangspunkt ikke muligt at sætte
dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange.
Andet kan dog følge af en fortolkning i det enkelte tilfælde. Hvis der er bemyndigelse til at
sætte loven etapevis i kraft, vil der som udgangspunkt også være mulighed for at sætte loven
etapevis i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det bemærkes også, at hvis der er tale om en samlelov, vil anordningshjemlen som udgangs-
punkt kunne anvendes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland for hver lov, der foreta-
ges ændringer i.
Hvis der herudover er behov for at kunne sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland eta-
pevis, bør der tages højde herfor ved formuleringen af anordningshjemlen. En anordnings-
hjemmel, der skal give mulighed for etapevis ikrafttræden, bør formuleres således:
89
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0092.png
3. Lovteksten
»Loven gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne
og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønlandske]/[henholdsvis de fæ-
røske og de grønlandske] forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på for-
skellige tidspunkter.«
Udkast til lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal forelægges for de færøske
eller grønlandske myndigheder, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af
lovforslaget behøver dog ikke afvente en eventuel udtalelse. Modtages der en udtalelse efter
fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom, eventuelt i form af et supplerende høringsno-
tat. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myn-
digheder.
I de tilfælde, hvor ændringsloven ikke umiddelbart kan indsættes i hovedloven, som den gæl-
der for Færøerne eller Grønland, vil det endvidere af den grund normalt være nødvendigt at
medtage en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel i ændringsloven. Dette gælder
f.eks. i tilfælde, hvor hovedloven er sat i kraft for Færøerne eller Grønland med ændringer, og
ændringsloven angår de bestemmelser, der er sat i kraft med ændringer.
Hvis ændringsloven helt eller delvis angår bestemmelser, der ikke gælder for Færøerne eller
Grønland, bør det anføres i loven, at den i tilsvarende omfang ikke gælder for Færøerne eller
Grønland (territorialbestemmelse). Territorialbestemmelsen bør i givet fald formuleres såle-
des:
»[Loven]/[§ …, nr. …,] gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grøn-
land].«
Skal ændringsloven kunne gennemføres for Færøerne eller Grønland med ændringer i forhold
til den danske ordning eller kunne sættes i kraft på et senere tidspunkt, skal ændringsloven
indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel.
Er der behov for at gennemføre en særlig ordning for Færøerne eller Grønland, og skal ordnin-
gen fravige en tilsvarende ordning i Danmark i et sådant omfang, at ordningen ikke kan etab-
leres inden for rammerne af en anordningshjemmel, jf. ovenfor, bør der udarbejdes et forslag
til en særlig ændringslov for Færøerne eller Grønland. Et sådant lovforslag skal ikke indeholde
en territorialbestemmelse, men det skal fremgå af lovens titel, at loven gælder for Færøerne
eller Grønland. Titlen bør formuleres således:
90
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0093.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
»Lov om ændring af lov om [lovens titel] for [Færøerne]/[Grønland] … «.
Et udkast til et sådant lovforslag skal forelægges for de færøske eller grønlandske myndighe-
der. Ministeriet afventer som udgangspunkt de færøske eller grønlandske myndigheders udta-
lelse, inden forslaget fremsættes for Folketinget. Der henvises om forelæggelse for de færøske
eller grønlandske myndigheder til pkt. 8.2, hvor der også er en beskrivelse af mulighederne for
i ekstraordinære situationer at behandle forslaget parallelt i Folketinget og Lagtinget eller
Inatsisartut.
Skal ændringsloven ikke gælde for Færøerne eller Grønland, skal det i alle tilfælde udtrykkeligt
anføres i ændringslovforslagets territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færøerne eller
Grønland.
Er sagsområdet efter hovedlovens ikrafttræden overtaget af de færøske eller grønlandske myn-
digheder, er en territorialbestemmelse for så vidt som udgangspunkt overflødig. Det bør imid-
lertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færø-
erne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i
bemærkningerne til territorialbestemmelsen, at sagsområdet er overtaget. Kan spørgsmålet om
ændringslovens territoriale gyldighed i øvrigt give anledning til tvivl, bør der indsættes en ter-
ritorialbestemmelse.
3.8.3.4. Hovedloven indeholder en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet
Indeholder hovedloven en anordningshjemmel, der ikke er udnyttet, og indeholder senere æn-
dringslove ingen territorialbestemmelse, er udgangspunktet, at anordningshjemlen i hovedlo-
ven omfatter loven i dens ændrede skikkelse, det vil sige både hovedloven og de senere æn-
dringslove. Det vil således være udelukket at sætte loven administrativt i kraft i dens oprinde-
lige skikkelse, medmindre der i hovedloven er hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne
eller Grønland »helt eller delvis«, eller det kan anses for omfattet af hovedlovens hjemmel til
at foretage »de ændringer, som de færøske/grønlandske forhold tilsiger«.
Senere ændringslove, som ikke indeholder en territorialbestemmelse, vil således ikke gælde
direkte, da hovedloven ikke gælder.
91
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0094.png
3. Lovteksten
Skal ændringsloven eller dele af ændringsloven ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland, skal det udtrykkeligt anføres i ændringsloven, at den helt eller delvis ikke gælder
for Færøerne eller Grønland. Territorialbestemmelsen bør i givet fald formuleres således:
»[Loven]/[§ …, nr. …,] gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grøn-
land].«
Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger til territorialbestemmelsen, at ændringsloven
eller dele af ændringsloven ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland sammen
med hovedloven. Hvis det alene er dele af ændringsloven, der ikke skal kunne sættes i kraft
for Færøerne eller Grønland, bør det desuden fremgå, at den uudnyttede anordningshjemmel i
hovedloven vil kunne anvendes til at sætte de dele af ændringsloven, som ikke er omfattet af
territorialbestemmelsen, i kraft for Færøerne eller Grønland sammen med hovedloven.
Er sagsområdet efter hovedlovens ikrafttræden overtaget af de færøske eller grønlandske myn-
digheder, er en territorialbestemmelse for så vidt som udgangspunkt overflødig. Det bør imid-
lertid alligevel udtrykkeligt anføres i en territorialbestemmelse, at loven ikke gælder for Færø-
erne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om lovens gyldighedsområde. Det bør oplyses i
bemærkningerne til territorialbestemmelsen, at sagsområdet er overtaget.
Skal ændringsloven kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland på et senere tidspunkt
end hovedloven, skal ændringsloven indeholde en territorialbestemmelse med en anordnings-
hjemmel, idet hovedlovens anordningshjemmel som udgangspunkt ikke på ny kan anvendes,
hvis den allerede har været anvendt til at sætte hovedloven og eventuelle senere ændringslove
i kraft. Se om formulering af en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, herunder
en anordningshjemmel, der giver mulighed for etapevis ikrafttræden, pkt. 3.8.3.3.
En ændringslov skal ikke indeholde en territorialbestemmelse med en anordningshjemmel,
hvis ændringsloven skal kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med ændringer i
forhold til den danske ordning. Dette skyldes, at anordningshjemlen i hovedloven som ud-
gangspunkt omfatter loven i dens ændrede skikkelse, det vil sige både hovedloven og de senere
ændringslove. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen,
at den uudnyttede anordningshjemmel i hovedloven også vil kunne anvendes til at sætte de
foreslåede ændringer i kraft sammen med hovedloven.
92
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0095.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
Det anbefales dog at indsætte en territorialbestemmelse med anordningshjemmel i forslag til
ændringslove i de tilfælde, hvor man ikke er sikker på, om ændringsloven skal sættes i kraft
på samme tid som resten af hovedloven.
Udkast til lovforslag, der indeholder en anordningshjemmel, skal forelægges for de færøske
eller grønlandske myndigheder, inden lovforslaget fremsættes. Fremsættelse og vedtagelse af
lovforslaget behøver dog ikke afvente en eventuel udtalelse. Modtages der en udtalelse efter
fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom, eventuelt i form af et supplerende høringsno-
tat. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myn-
digheder.
Er der behov for at gennemføre en særlig ordning for Færøerne eller Grønland, og skal ordnin-
gen fravige en tilsvarende ordning i Danmark i et sådant omfang, at ordningen ikke kan etab-
leres inden for rammerne af en anordningshjemmel, bør der udarbejdes et udkast til forslag til
en særlig ændringslov for Færøerne eller Grønland. Der henvises herom til pkt. 3.8.3.3.
En særlig ændringslov for Færøerne eller Grønland vil først kunne træde i kraft, når hovedlo-
ven er sat i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning.
3.8.4. Samlelovforslag
Ved forslag til samlelove kan de love, som samleloven ændrer, have forskellige bestemmelser
om territorial gyldighed.
Ved udformningen af samlelovforslagets bestemmelse om territorial gyldighed er det derfor
særligt vigtigt, at der tages højde for samtlige love, der ændres med samleloven.
En territorialbestemmelse vil som udgangspunkt være overflødig i forhold til paragraffer om
ændring af hovedlove, der ikke gælder for Færøerne eller Grønland, og som ikke indeholder
en anordningshjemmel. En territorialbestemmelse vil ligeledes som udgangspunkt være over-
flødig i forhold til paragraffer om ændring af hovedlove, der gælder for Færøerne eller Grøn-
land, hvis det er hensigten, at ændringerne skal være umiddelbart gældende for Færøerne eller
Grønland.
For at undgå fortolkningstvivl kan det dog i samlelovforslaget efter omstændighederne være
hensigtsmæssigt at medtage en territorialbestemmelse, der udtrykkeligt tager stilling til den
territoriale gyldighed af samtlige ændringslove, der er indeholdt i samleloven.
93
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0096.png
3. Lovteksten
En territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, der udtrykkeligt tager stilling til den
territoriale gyldighed af samtlige ændringslove, der er indeholdt i samlelovforslaget, bør for-
muleres således:
»[Loven]/[§ …] gælder ikke for [Færøerne]/[Grønland]/[Færøerne og Grønland], men [§
…] kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for [Færøerne]/[Grøn-
land]/[Færøerne og Grønland] med de ændringer, som [de færøske]/[de grønland-
ske]/[henholdsvis de færøske og de grønlandske] forhold tilsiger.«
Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at opdele territorialbestemmelsen i
flere stykker.
Det bemærkes, at en anordningshjemmel formuleret som ovenfor som udgangspunkt kan an-
vendes én gang for henholdsvis Færøerne og Grønland for hver lov, der foretages ændringer
i for henholdsvis Færøerne og Grønland.
I de tilfælde, hvor en bestemmelse om territorial gyldighed vil være overflødig for samtlige
ændringer i et samlelovforslag, bør en bestemmelse herom dog undlades. I sådanne tilfælde
bør det dog fremgå af lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen, om æn-
dringerne i samleloven vil gælde for Færøerne eller Grønland, så der ikke opstår tvivl om sam-
lelovens gyldighedsområde.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis bestemmelser i et forslag til samlelov skal gælde
direkte både for Danmark og Færøerne eller Grønland, skal udkastet til lovforslag forelægges
for de færøske eller grønlandske myndigheder. Ministeriet afventer som udgangspunkt de fæ-
røske eller grønlandske myndigheders udtalelse, inden forslaget fremsættes for Folketinget.
Dette kan få væsentlig betydning for den tid, der må påregnes til at gennemføre loven. Det kan
derfor i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at indsætte en territorialbestemmelse med en
anordningshjemmel i lovforslaget, så bestemmelserne ikke gælder direkte for Færøerne eller
Grønland, men vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland på et senere tidspunkt end
ikrafttrædelsen i Danmark.
Der henvises om forelæggelse for de færøske eller grønlandske myndigheder til pkt. 8.2, hvor
der også er en beskrivelse af mulighederne for i ekstraordinære situationer at behandle forslaget
parallelt i Folketinget og Lagtinget eller Inatsisartut.
94
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0097.png
3.8. Territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne eller Grønland
3.8.5. Særligt om EU-retsakter
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af Danmarks EU-medlemskab, bortset fra det forhold,
at den særlige ordning om oversøiske lande og territoriers associering (OLT-ordningen), som
er nærmere fastsat i fjerde del af EUF-Traktaten, finder anvendelse for Grønland. EU-retsakter
gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland.
Skal indholdet af et direktiv have virkning for Færøerne eller Grønland på områder, der ikke
er overtaget, kan dette f.eks. ske ved, at den danske lovgivning, som implementerer direktivet
i dansk ret, sættes i kraft for Færøerne eller Grønland ved kongelig anordning. Der henvises
om anordningshjemler til pkt. 3.8.2.3 for så vidt angår forslag til hovedlove og pkt. 3.8.3.3 for
så vidt angår forslag til ændringslove.
Det bemærkes, at bestemmelser i EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om gensidig an-
erkendelse eller andre gensidige forpligtelser, ikke vil kunne gøres gældende for Færøerne eller
Grønland.
Skal indholdet af en forordning have virkning for Færøerne eller Grønland på områder, der
ikke er overtaget, bør dette som udgangspunkt ske ved, at der gennemføres en særlig lov for
Færøerne eller Grønland med samme indhold som forordningen.
Efter omstændighederne kan reglerne i forordningen dog i stedet gennemføres ved en metode,
der svarer til inkorporering. Det indebærer, at der i lovteksten medtages en bestemmelse om,
at forordningen gælder for Færøerne eller Grønland, samt bestemmelser om nødvendige til-
pasninger (eller der indføres hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om de nødvendige
tilpasninger), og at forordningen i sin helhed medtages som bilag til loven. Gennemførelsen
kan efter omstændighederne også ske ved, at der indføres hjemmel til, at ministeren kan fast-
sætte regler om, at forordningen gælder for Færøerne eller Grønland, samt om de nødvendige
tilpasninger. I så fald medtages forordningen i sin helhed som bilag til den administrative for-
skrift, hvorefter forordningen gælder for Færøerne eller Grønland.
Fremgangsmåden kan f.eks. anvendes, hvis reglerne er rettet mod en begrænset kreds af er-
hvervsdrivende. Omvendt bør fremgangsmåden ikke anvendes, hvis reglerne er rettet mod al-
mindelige borgere.
Fremgangsmåden forudsætter, at der foretages en gennemgang af hele forordningen med hen-
blik på at foretage nødvendige tilpasninger til færøske eller grønlandske forhold. F.eks. vil
95
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0098.png
3. Lovteksten
bestemmelser om gensidighed med andre EU-lande ikke kunne gøres gældende for Færøerne
og Grønland, ligesom der skal tages højde for henvisninger til andre EU-retsakter, der ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Fremgangsmåden forudsætter således, at forordningen gen-
nemgås for bestemmelser, der ikke umiddelbart kan gælde på Færøerne eller i Grønland, og at
der tages stilling til, hvad der så skal gælde.
Der bør i lovforslagets bemærkninger tages stilling til, om praksis fra EU-Domstolen skal føl-
ges ved fortolkningen af forordningen i forhold til Færøerne eller Grønland.
Hvis forordningen indeholder regler om, at Europa-Kommissionen kan vedtage afgørelser eller
retsakter, bør lovforslaget indeholde en bestemmelse, der bemyndiger ministeren til at fastsætte
regler for Færøerne eller Grønland, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre disse
afgørelser eller retsakter, herunder om de ændringer af afgørelserne eller retsakterne, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Som eksempler på anvendelse af fremgangsmåden kan der henvises til lov nr. 1566 af 15.
december 2015 for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber og lov nr. 326 af 30. marts 2019 for Grønland om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler.
3.9. Bilag til loven
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på, om et dokument medtages som bilag
til loven eller til lovforslaget. Et dokument, der medtages som bilag til loven, bliver en del af
selve loven og medtages i Lovtidende, mens et dokument, der medtages som bilag til lovforsla-
get, bliver en del af lovens forarbejder. Nedenstående handler om bilag til loven. For så vidt
angår bilag til lovforslaget henvises til pkt. 4.4.
Materiale, der ikke eller kun vanskeligt kan indpasses i en paragrafinddeling, kan ofte mere
praktisk udskilles til bilag til loven, der henvises til i lovens paragraffer. Bilag til en lov kan
f.eks. være tegninger, kort eller tekniske specifikationer.
Bilaget placeres umiddelbart efter lovteksten og nummereres med arabertal. Bilaget bør udfor-
mes i overensstemmelse med eksemplet under pkt. 3.4.5.1.
96
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0099.png
3.9. Bilag til loven
Det anbefales, at der i forbindelse med udarbejdelsen af bilag til loven anvendes en detaljeret
systematik og nummerering med henblik på at lette fremtidige ændringer af bilaget og henvis-
ninger til bestemte dele af bilaget. Der henvises om indsættelse og ændring af bilag ved æn-
dringslove i øvrigt til pkt. 3.4.5.10.
Da bilaget bliver en del af loven, kan bilaget kun ændres ved en ny lov.
I forslag til love, der inkorporerer et direktiv – det vil sige indeholder en bestemmelse, som gør
direktivet til en del af dansk ret – optages direktivet som bilag til loven.
Er der tale om et direktiv, der er ændret flere gange, kan det af hensyn til overblikket ofte være
hensigtsmæssigt at foretage en sammenskrivning og i stedet optrykke denne som bilag til lo-
ven. I sådanne tilfælde bør det i bilaget bemærkes, at der er foretaget en sammenskrivning.
I særlige tilfælde kan det desuden være hensigtsmæssigt at medtage en forordning som et bilag
til loven. Det vil bl.a. kunne være relevant i situationer, hvor en forordning i et ikke ubetydeligt
omfang pålægger medlemsstaterne at fastsætte supplerende regler i national ret. Som eksem-
pler kan der henvises til lov nr. 363 af 19. maj 2004 om det europæiske selskab (SE-loven) og
lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Hvis loven inkorporerer en traktat m.v., optages traktaten som bilag til loven. Er dansk ikke et
autentisk sprog i traktaten m.v., bør en dansk oversættelse optages parallelt med den autentiske
tekst.
97
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0100.png
4. Lovforslagets bemærkninger
4. Lovforslagets bemærkninger
4.1. Overordnet
Lovforslag indeholder efter selve lovteksten bemærkninger. Bemærkningerne bør være opdelt
i et hovedafsnit med »Almindelige bemærkninger« og et hovedafsnit med »Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser« (specielle bemærkninger).
De almindelige bemærkninger har et bagudrettet sigte i den forstand, at de primært har til for-
mål at tydeliggøre, hvad lovforslaget vil indebære sammenlignet med den gældende retstil-
stand. Der bør derfor være fokus på at synliggøre forskellen mellem gældende ret og den fore-
slåede ordning. Omvendt har de specielle bemærkninger generelt et fremadrettet sigte, idet
fokus er at anvise, hvad der vil gælde efter lovens ikrafttræden.
Det er et helt centralt lovkvalitetskrav, at bemærkningerne er fyldestgørende og korrekte, idet
bemærkningerne til lovforslag har meget væsentlige funktioner.
I første række tjener bemærkningerne til at informere Folketingets medlemmer med henblik
på lovforslagets behandling i Folketinget og dets udvalg. Bemærkningerne skal derfor forklare
og uddybe forslagets indhold og give et fyldestgørende grundlag for at vurdere bl.a. lovforsla-
gets begrundelse og forventede virkninger.
Også i forhold til offentligheden, herunder medierne, har bemærkningerne betydning. Offent-
lighedens mulighed for at forstå lovforslaget vil således bl.a. være afhængig af, at forslagets
indhold enkelt og præcist er forklaret i bemærkningerne.
Bemærkningernes betydning knytter sig ikke alene til lovforslagets behandling i Folketinget
og den offentlige debat m.v. Efter at lovforslaget er vedtaget, vil bemærkningerne have væ-
sentlig betydning for lovens anvendelse i praksis. Loves forarbejder, herunder særligt lov-
forslagets bemærkninger, har således stor fortolkningsmæssig betydning for forvaltningen,
domstolene, Folketingets Ombudsmand m.v. Heri ligger også, at uklare, tvetydige eller i øvrigt
sjuskede bemærkninger ofte vil have den virkning, at loven får en anden anvendelse i praksis
end den, som var tilsigtet.
98
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0101.png
4.2. Almindelige bemærkninger
4.2. Almindelige bemærkninger
4.2.1. Opstilling
Et lovforslags almindelige bemærkninger bør som udgangspunkt opstilles efter følgende mo-
del:
1. Indledning
2. [Baggrund]
3. Lovforslagets hovedpunkter
4. [Konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger]
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
De enkelte punkter bør i relevant omfang inddeles i nummererede underpunkter.
Pkt. 5-10 ovenfor er de såkaldte obligatoriske konsekvensvurderinger. Disse punkter medtages
i bemærkningerne til alle lovforslag. Ligeledes medtages pkt. 11 om hørte myndigheder og
organisationer m.v. og pkt. 12 om sammenfattende skema i bemærkningerne til alle lovforslag.
Det afhænger af det konkrete lovforslag, om der er behov for at medtage et punkt om baggrund
og ét eller flere punkter om konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger.
Derfor er disse punkter skrevet i kantet parentes ovenfor.
Indholdet af de enkelte punkter i modellen er beskrevet nærmere under pkt. 4.2.3-4.2.14.
4.2.2. Indholdsfortegnelse
Der bør som udgangspunkt udarbejdes en indholdsfortegnelse til lovforslag, hvor de alminde-
lige bemærkninger fylder mere end ca. 10 sider. Er der tale om lovforslag, hvor de almindelige
99
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0102.png
4. Lovforslagets bemærkninger
bemærkninger fylder mindre end dette, vil der alene være behov for en indholdsfortegnelse,
hvis de almindelige bemærkninger er inddelt i mange underpunkter.
Indholdsfortegnelsen bør ikke indeholde sidetal, da sidetallene som følge af overgangen til den
elektroniske udgave af Folketingstidende ikke kan genereres automatisk. I stedet bør fagmini-
sterierne – navnlig for overskuelighedens skyld – være opmærksomme på at inddele de almin-
delige bemærkninger i nummererede punkter og underpunkter.
4.2.3. Indledning
Et lovforslags almindelige bemærkninger bør altid forsynes med en indledning, hvori lov-
forslagets hovedindhold, den overordnede baggrund for lovforslaget og hovedlinjerne i lovfor-
beredelsen (herunder eventuelt udvalgsarbejde, indstillinger og anbefalinger fra myndigheder,
organisationer m.v.) anføres. I indledningen bør de væsentligste dele af lovforslaget introdu-
ceres, ligesom særligt kontroversielle dele af lovforslaget bør nævnes, uanset om der er tale
om mindre dele af lovforslaget.
Hvis den foreslåede lov helt eller delvis vil gælde direkte for eller har særlig betydning for
Færøerne eller Grønland, bør det fremgå af indledningen, at lovforslaget har været forelagt for
de færøske eller grønlandske myndigheder, ligesom disse myndigheders stillingtagen til lov-
forslaget bør fremgå. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 om forelæggelse for de færøske og grøn-
landske myndigheder.
Indledningen, der normalt bør være kortfattet (maksimalt 1-2 sider), tjener navnlig til at give
folketingsmedlemmerne, offentligheden m.v. et skitsemæssigt overblik over lovforslaget.
Har der været mere indgående overvejelser om anvendelse af alternativ regulering m.v., bør
der efter omstændighederne gives en kort redegørelse herfor i indledningen.
Hvis lovforslaget helt eller delvis er en genfremsættelse af et tidligere lovforslag, bør dette
oplyses, og der bør henvises til Folketingstidende (se om henvisninger til Folketingstidende
pkt. 7.5.2). Eventuelle afvigelser i forhold til det tidligere forslag bør fremhæves. Lovforslag,
der genfremsættes, bør i øvrigt forsynes med fuldstændige bemærkninger. Det gælder dog ikke
forslag til finanslove og tillægsbevillingslove.
100
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0103.png
4.2. Almindelige bemærkninger
4.2.4. Baggrund
Er der behov for en mere udførlig gennemgang af historikken eller baggrunden for lovforsla-
get, f.eks. indholdet af en politisk aftale m.v., bør der i almindelighed redegøres herfor i et
selvstændigt punkt om baggrunden for lovforslaget. Herved kan indledningens længde holdes
nede, så det overblik, der er tilsigtet med indledningen, ikke forringes.
Hvis der ikke er behov for en mere udførlig gennemgang af historikken eller baggrunden, bør
lovforslaget ikke indeholde et selvstændigt punkt om baggrund.
4.2.5. Lovforslagets hovedpunkter
4.2.5.1. Inddeling og overordnet om indholdet
Efter indledningen og et eventuelt punkt om baggrund bør der – systematisk og efter emne –
uddybende redegøres for lovforslagets hovedpunkter. For lovforslag, der kun indeholder ét
hovedpunkt, kan et punkt med titlen »Lovforslagets hovedpunkt« udelades.
For hvert hovedpunkt bør der være en række underpunkter, hvori der redegøres for gældende
ret på området, eventuelle bestemmelser i et EU-direktiv m.v., der skal gennemføres, eventu-
elle overvejelser i udvalg m.v., fagministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Disse
underpunkter kan efter omstændighederne inddeles i yderligere emnemæssigt afgrænsede un-
derpunkter. Fagministeriets overvejelser og den foreslåede ordning kan desuden eventuelt slås
sammen i et underpunkt.
Der er grund til at fremhæve, at redegørelsen for lovforslagets hovedpunkter ofte vil være det
vigtigste redskab for folketingsmedlemmer, som uden at have behov for kendskab til alle de-
taljer i lovforslaget skal danne sig en opfattelse af og indstilling til forslaget.
Der bør derfor udvises stor omhu og grundighed ved affattelsen af disse punkter. Det er her-
under vigtigt, at redegørelsen er systematisk korrekt, således at de enkelte punkter (gældende
ret, eventuelle bestemmelser i et EU-direktiv m.v., der skal gennemføres, eventuelle overve-
jelser i udvalg m.v., fagministeriets overvejelser og den foreslåede ordning) holdes klart adskilt
fra hinanden. Det må også tages i betragtning, at læserne af bemærkningerne som altoverve-
jende hovedregel ikke har samme detailkendskab til retsområdet som den, der affatter lov-
forslaget, og derfor heller ikke de samme forudsætninger for umiddelbart at overskue de fore-
slåede ændringer.
101
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0104.png
4. Lovforslagets bemærkninger
De enkelte underpunkter er beskrevet nærmere under pkt. 4.2.5.2-4.2.5.6. Det bemærkes, at
der efter omstændighederne kan være grund til at komme ind på andre spørgsmål end dem, der
er omtalt i denne beskrivelse. Det er ikke muligt udtømmende at beskrive, hvilke andre spørgs-
mål der kan være grund til at komme ind på. Efter omstændighederne kan der dog eksempelvis
være anledning til at redegøre for fagministeriets overvejelser om forholdet til almindelige
retsprincipper (se herom pkt. 6). Det kan endvidere nævnes, at hvis Folketingets vedtagelse af
et lovforslag samtidig indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen indgår eller tiltræder
en traktat m.v., bør det udtrykkeligt fremgå af lovforslagets bemærkninger (se om § 19-sam-
tykke pkt. 7.12). Det kan herudover nævnes, at hvis et lovforslag retter sig til virksomheder,
bør det som udgangspunkt beskrives, hvordan loven vil blive kommunikeret til de berørte virk-
somheder.
Er der foretaget undersøgelser, herunder af administrativ praksis, statistiske bearbejdelser m.v.,
som er af betydning for vurderingen af lovforslagets begrundelse eller virkninger, bør der re-
degøres herfor. Sådanne undersøgelser kan eventuelt også medtages som bilag til lovforslaget.
4.2.5.2. Gældende ret
Redegørelsen for gældende ret bør indeholde en omtale af gældende ret på det pågældende
område. Det gælder både for så vidt angår lovgivning og uskreven ret, herunder praksis, al-
mindelige retsgrundsætninger m.v.
Redegørelsen for gældende ret er helt central for forståelsen af den baggrund, som lovforslaget
skal bedømmes på, og dermed for vurderingen af den foreslåede ordnings hensigtsmæssighed
m.v. Omtalen kan være relativt kortfattet, men bør omfatte alle spørgsmål af betydning for
forståelsen og vurderingen af lovforslaget. Der bør ved omtalen af gældende ret anvendes nu-
tidsform, f.eks.:
»Ifølge § … i lov om … straffes overtrædelse af … med … .«
»Det fremgår af § … i lov om …, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplys-
ninger om … .«
Ved ny regulering af et område bør der i relevant omfang redegøres for de generelle regler
m.v., der hidtil har reguleret området. Se f.eks. forslag til lov om fremtidsfuldmagter (Folke-
tingstidende 2015-16, tillæg A, L 135 som fremsat), hvor der under punkterne om gældende
ret bl.a. er redegjort for de generelle aftaleretlige regler om fuldmagter.
102
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0105.png
4.2. Almindelige bemærkninger
4.2.5.3. Eventuelle bestemmelser i et EU-direktiv m.v.
Hvis lovforslaget skal gennemføre et EU-direktiv eller en anden EU-retsakt, f.eks. en afgø-
relse, bør gennemgangen heraf som udgangspunkt placeres som et selvstændigt punkt efter
gældende ret. Det samme gælder, hvis lovforslaget skal gennemføre en traktat m.v. Er der
derimod tale om, at lovforslaget skal supplere en forordning, bør forordningens bestemmelser
som udgangspunkt beskrives under gældende ret.
4.2.5.4. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
Har problemstillingen været overvejet i et lovforberedende udvalg m.v., eller er lovforslaget
f.eks. affødt af henvendelser fra private institutioner m.v. eller af den offentlige debat, bør der
redegøres for de væsentligste synspunkter, der her har været anført. Som eksempel på et lov-
forslag, der bygger på en udvalgs- eller kommisionsbetænkning, kan der henvises til forslag til
lov om ændring af retsplejeloven (Videoafhøring af børn og unge i straffesager), jf. Folketings-
tidende 2015-16, tillæg A, L 43 som fremsat, der bygger på betænkning nr. 1554/2015 om
videoafhøring af børn og unge i straffesager.
Har problemstillingen tidligere været behandlet i Folketinget, f.eks. i forbindelse med et for-
slag til folketingsbeslutning eller en beretning fra et udvalg, bør der ligeledes normalt redegø-
res herfor. Se f.eks. forslag til lov om ændring af medieansvarsloven (Forlængelse af klagefrist
og opbevaringsperiode), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 10 som fremsat.
4.2.5.5. Fagministeriets overvejelser
Under fagministeriets overvejelser bør der redegøres for de overvejelser, som ligger til grund
for lovforslaget. Der bør redegøres nærmere for behovet for reguleringen, herunder for de over-
vejelser, som gældende ret, ny domstolspraksis m.v. har givet fagministeriet anledning til. I
det omfang lovforslaget bygger på en udvalgs- eller kommissionsbetænkning, bør fagministe-
riet under ministeriets overvejelser forholde sig til forslagene i betænkningen. Se f.eks. gen-
nemgangen under pkt. 3.3 i forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Videoafhøring af børn
og unge i straffesager), jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 43 som fremsat, side 12.
Fagministeriet bør tage udgangspunkt i tilskyndelsen til lovforslaget.
Som eksempler på fagministeriets overvejelser i lovforslag, der ikke bygger på en udvalgs-
eller kommissionsbetænkning, kan der henvises til forslag til lov om ændring af lov om pas til
103
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0106.png
4. Lovforslagets bemærkninger
danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering
til væbnede konflikter i udlandet m.v.), jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L
99 som fremsat.
4.2.5.6. Den foreslåede ordning
Endelig bør der redegøres for den ordning, som fagministeriet foreslår. Fremstillingen skal
være objektiv og loyal, bl.a. således at eventuelle væsentlige ulemper eller betænkeligheder
ved lovforslaget lægges åbent frem.
Gennemgangen af den foreslåede ordning bør indeholde en overordnet beskrivelse af de nye
regler. En tekstnær og detaljeret beskrivelse af de nye reglers virkning og konsekvenser hører
til i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (de specielle bemærkninger).
Beskrivelsen af den foreslåede ordning bør ske ved anvendelse af fremtidsform, hvor ordet
»vil« anvendes til at beskrive den fremtidige retstilstand, eller hvor det på anden måde klart
fremgår, at den foreslåede ordning ikke allerede er i kraft, f.eks.:
»Den foreslåede ordning vil medføre, at … .«
»De foreslåede ændringer vil indebære, at … .«
Punktet om den foreslåede ordning kan eventuelt slås sammen med punktet om fagministeriets
overvejelser, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.
4.2.6. Konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger
4.2.6.1. Overordnet
Som det fremgår af pkt. 4.2.7-4.2.12, bør de almindelige bemærkninger indeholde en række
obligatoriske konsekvensvurderinger. Det drejer sig om økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige, økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v., administrative konsekvenser for borgerne, klimamæssige konsekvenser,
miljø- og naturmæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten.
Der kan efter omstændighederne være grund til at redegøre for andre konsekvenser af lov-
forslaget end dem, der er obligatoriske. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets ligestillingsmæs-
sige konsekvenser, konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål, regionale konsekvenser,
104
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0107.png
4.2. Almindelige bemærkninger
herunder for landdistrikter, konsekvenser for det nordiske samarbejde eller konsekvenser for
rigsfællesskabet. Der kan også være særlige konsekvenser for f.eks. handicappede eller det
frivillige foreningsliv, som bør beskrives. Endvidere kan det dreje sig om, hvordan lovforslaget
forholder sig til anden lovgivning, i tilfælde, hvor dette spørgsmål ikke mere hensigtsmæssigt
kan behandles under det relevante hovedpunkt. Herudover kan det dreje sig om forholdet til
grundloven, forholdet til Danmarks internationale forpligtelser eller forholdet til databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven. En række af disse konsekvensvurderinger er be-
skrevet nærmere nedenfor under pkt. 4.2.6.2-4.2.6.7.
Hvis der er anledning til at medtage en beskrivelse af sådanne konsekvenser, bør beskrivelsen
placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske
konsekvensvurderinger. Forholdet til anden lovgivning, grundloven, Danmarks internationale
forpligtelser eller databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven kan dog efter om-
stændighederne også adresseres i tilknytning til det relevante hovedpunkt, hvis det i det kon-
krete tilfælde vurderes mere hensigtsmæssigt.
Det bemærkes, at sådanne øvrige konsekvenser ikke skal indgå i det sammenfattende skema.
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9319.
4.2.6.2. Forholdet til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser eller databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven
Undertiden giver et lovforslag anledning til mere omfattende overvejelser om forholdet til
grundloven, Danmarks internationale forpligtelser eller databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven. Der bør i sådanne tilfælde i hovedtræk redegøres for disse overvejelser.
En sådan redegørelse er af væsentlig betydning både for Folketingets behandling af det pågæl-
dende lovforslag og for den efterfølgende anvendelse af loven i praksis.
Fagministeriet bør i de tilfælde, hvor der er anledning til sådanne overvejelser, involvere
Justitsministeriet hurtigst muligt og i god tid inden den lovtekniske gennemgang.
Beskrivelsen bør placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden
de obligatoriske konsekvensvurderinger. Dog kan beskrivelsen efter omstændighederne også
105
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0108.png
4. Lovforslagets bemærkninger
adresseres i tilknytning til det relevante hovedpunkt, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes
mere hensigtsmæssigt.
Som eksempel på et lovforslag, hvor der i de almindelige bemærkninger i hovedtræk er rede-
gjort for de overvejelser af mere omfattende karakter, der er gjort i forhold til Danmarks inter-
nationale forpligtelser, kan der henvises til forslag til lov om ændring af lov om dansk indføds-
ret (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens
vitale interesser, m.v.) jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 127 som fremsat.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 om grundloven, pkt. 5.4 om Danmarks internationale forplig-
telser og pkt. 7.3 om databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
4.2.6.3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Ligestillingsvurdering af et lovforslag foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant. Eventuelle
ligestillingsmæssige konsekvenser bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis konsekven-
serne vurderes at være væsentlige.
Hvis lovforslaget ikke forventes at have sådanne konsekvenser, bør det ikke oplyses i bemærk-
ningerne.
Ligestillingsvurdering af et lovforslag kan opdeles i tre trin:
Indledningsvis afdækkes det, om en ligestillingsvurdering er relevant, det vil sige, om lov-
forslaget kan have ligestillingsmæssige konsekvenser. I den forbindelse identificeres målgrup-
pen for forslaget, herunder om det ene køn er overrepræsenteret, eller om der er væsentlige
forskelle mellem kønnene inden for målgruppen.
Hvis lovforslaget vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, foretages som det
andet trin en nærmere vurdering af de eventuelle kønsmæssige forskelle og omfanget heraf,
der er en konsekvens af forslaget. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at et lov-
forslag både kan have direkte og indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser.
Ligestillingsvurderingens tredje trin består i at belyse og vurdere, om eventuelle forskelle mel-
lem kvinder og mænd har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser. Det skal desuden vur-
deres, hvilken betydning eventuelle væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser har for lov-
forslaget, og om der er behov for at justere forslaget som følge heraf.
106
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0109.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Hvis vurderingen fører til, at et lovforslag har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser,
bør dette fremgå af lovforslagets bemærkninger. Lovforslagets ligestillingsmæssige konse-
kvenser sammenfattes i et selvstændigt punkt under lovforslagets almindelige bemærkninger
umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurderinger og benævnes »Ligestillingsmæs-
sige konsekvenser«.
Der er ikke bestemte formkrav til beskrivelsen, men den bør være fyldestgørende, kort og præ-
cis samt afspejle konsekvenserne så godt som muligt i størrelse, omfang, varighed, virkning
m.v. Beskrivelsen af eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser kan angå både lovforslagets
retlige aspekter, herunder forholdet til lovgivning om ligestilling samt internationale forplig-
telser, og afledte effekter af større ligestillingsmæssig betydning.
Det er relevant at beskrive både positive og negative væsentlige ligestillingsmæssige konse-
kvenser af et lovforslag. Lovforslag kan have negative ligestillingsmæssige konsekvenser,
uden at det behøver at være et problem i denne sammenhæng, hvis der er objektive og saglige
grunde hertil, og hvis de ikke findes at burde undgås ud fra proportionalitetshensyn eller andre
prioriteringer. Hvis det er tilfældet, bør det fremgå af lovforslagets bemærkninger med henblik
på at tydeliggøre, at der er taget stilling hertil. Det samme gælder, hvis der er taget særlige
initiativer til at begrænse eventuelle negative ligestillingsmæssige konsekvenser.
Er konklusionen af en ligestillingsvurdering, at der ikke forventes væsentlige ligestillingsmæs-
sige konsekvenser af et lovforslag, skal der ikke gøres en bemærkning herom i lovforslaget.
Hvis der er foretaget en større konsekvensvurdering, kan denne dog medtages i bemærknin-
gerne, hvis det bidrager til oplysning om konsekvenserne af lovforslaget.
Det bemærkes, at fagministeriet i sit bidrag til lovprogrammet angiver, om de enkelte lov-
forslag umiddelbart vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser. Ligestillings-
afdelingen i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet gennemgår ministeriernes bidrag og
går om nødvendigt i dialog med relevante ministerier med henblik på at identificere eventuelle
yderligere lovforslag, der umiddelbart vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekven-
ser.
Der henvises til vejledning nr. 9364 af 1. marts 2013 til ligestillingsvurdering af lovforslag:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9364.
107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0110.png
4. Lovforslagets bemærkninger
4.2.6.4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslag bør vurderes med henblik på at identificere regionale konsekvenser, herunder kon-
sekvenser for landdistrikter. Hvis konsekvenserne vurderes at være væsentlige, bør der i for-
længelse heraf gennemføres en nærmere vurdering af deres karakter, omfang m.v.
Ved en regional konsekvensvurdering forstås en vurdering af væsentlige konsekvenser for ud-
viklingen i de danske geografiske regioner, herunder landdistrikter, set i relation til den til
enhver tid siddende regerings regional- og landdistriktspolitiske målsætninger. I vurderingen
skal indgå de positive og negative konsekvenser for landdistrikterne, som mange steder står
over for markante omstillinger med f.eks. et faldende befolkningstal. Vurderingen kan opdeles
i tre trin:
Først foretages en relevant geografisk afgrænsning og inddeling i enten funktionelle regioner,
administrative regioner eller ensartede geografiske områder såsom landdistrikter.
Dernæst vurderes behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte berørte regioner
inkl. udsatte regioner og landdistrikter.
Herefter vurderes særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige institutioner
og arbejdspladser.
Hvis lovforslaget har væsentlige regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser,
skal den nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i lovforslagets bemærkninger. Det bør
ligeledes fremgå af bemærkningerne, hvis der er foretaget en større konsekvensvurdering.
Vurderingen bør placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden
de obligatoriske konsekvensvurderinger og benævnes »Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikter«.
Skønnes der ikke at være regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser, eller skøn-
nes disse konsekvenser ikke at være væsentlige, skal der ikke gøres en bemærkning herom i
lovforslaget.
Der henvises til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser, der bl.a. indehol-
der vejledning til vurdering af regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9319.
108
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0111.png
4.2. Almindelige bemærkninger
4.2.6.5. Konsekvenser for nordisk samarbejde
Folketinget vedtog den 20. april 2012 folketingsvedtagelse nr. V 57 om grænsehindringer i
Norden.
Det fremgår bl.a. af vedtagelsen, at der skal fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lov-
forslag på områder behæftet med grænsehindringer er blevet vurderet i forhold til anden nor-
disk lovgivning forinden fremsættelse for Folketinget for at undgå, at der utilsigtet indføres
nye grænsehindringer mellem de nordiske lande.
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Det Konservative Fol-
keparti indgik den 2. april 2013 en aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden. Aftalen,
der tager afsæt i aftaleparternes enighed om, at indsatsen mod grænsehindringer skal priorite-
res, indeholder bl.a. et konkret initiativ om forslag til forebyggelse af grænsehindringer.
Hvis et lovforslag har konsekvenser for det nordiske samarbejde, bør der i lovforslagets be-
mærkninger i relevant omfang henvises til de øvrige nordiske landes lovgivning m.v. på om-
rådet. Hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande, her-
under i forhold til den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, bør der endvidere redegøres
nærmere herfor i bemærkningerne.
Beskrivelsen bør placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden
de obligatoriske konsekvensvurderinger og benævnes »Konsekvenser for nordisk samar-
bejde«.
Endvidere skal det relevante fagministerium i forbindelse med implementering af EU-direkti-
ver sikre, at der i bemærkningerne til et lovforslag indgår en beskrivelse af lovgivningen i de
øvrige nordiske lande i de tilfælde, hvor det er relevant. Det er vigtigt at være opmærksom på,
at der kan opstå særlige grænsehindringer i forholdet mellem Færøerne og Grønland og de
øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen. Det er således vigtigt i forbindelse med
forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at være opmærksom på at modvirke
nordiske grænsehindringer i forhold til Færøerne og Grønland.
109
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0112.png
4. Lovforslagets bemærkninger
4.2.6.6. Konsekvenser for rigsfællesskabet
Det er indbygget i den færøske hjemmestyreordning og den grønlandske selvstyreordning, at
der kan udvikle sig forskellige retstilstande i Danmark og henholdsvis på Færøerne og i Grøn-
land.
En forskellig retstilstand kan være velbegrundet, f.eks. fordi de enkelte dele af riget har en
forskellig opfattelse af, hvordan reglerne skal se ud for deres del af riget. I andre tilfælde kan
en forskellig retstilstand utilsigtet skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, f.eks. ved flyt-
ning mellem rigsdelene.
Ved udarbejdelse af lovforslag bør fagministerierne være opmærksomme på eventuelle særlige
konsekvenser i forhold til de enkelte dele af riget, herunder ved flytning mellem disse dele.
Der bør i givet fald redegøres nærmere for sådanne forhold i bemærkningerne til lovforslaget.
Redegørelsen bør placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden
de obligatoriske konsekvensvurderinger og benævnes »Konsekvenser for rigsfællesskabet«.
Det bemærkes, at regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland, som udgangspunkt skal forelægges for de færøske eller grønlandske
myndigheder inden fremsættelsen for Folketinget (se nærmere pkt. 8.2).
4.2.6.7. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Hvis lovforslaget vurderes at have relevante og væsentlige konsekvenser for opfyldelsen af
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder delmålene, bør dette fremgå af lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Vurderingen kan deles op i tre trin:
Indledningsvis foretages en screening af, om lovforslaget vedrører temaer, der er omfattet af
verdensmålene. Fagministeriet angiver i sit bidrag til lovprogrammet sit umiddelbare bud på,
om de enkelte lovforslag vedrører temaer, der er omfattet af verdensmålene, og om forslagene
i givet fald skønnes at have relevante og væsentlige konsekvenser for opfyldelsen af verdens-
målene.
Når fagministeriet har identificeret de lovforslag, der umiddelbart vurderes at kunne have kon-
sekvenser for opfyldelsen af verdensmålene, foretager fagministeriet en nærmere vurdering
110
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0113.png
4.2. Almindelige bemærkninger
med henblik på at udvælge de forslag, der har væsentlige og relevante konsekvenser for opfyl-
delsen af verdensmålene. Det beror på en konkret vurdering, om konsekvenserne må anses for
relevante og væsentlige.
Hvis fagministeriet når frem til, at et lovforslag har væsentlige og relevante konsekvenser for
opfyldelsen af verdensmålene, udarbejdes der herefter en egentlig konsekvensvurdering, som
medtages i lovforslagets almindelige bemærkninger. Vurderingen placeres i et særskilt punkt
i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurderinger og
benævnes »Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål«. I vurderingen beskrives det,
hvordan lovforslaget forventes at påvirke det eller de relevante mål og delmål. Der foretages
som udgangspunkt en kvalitativ vurdering. Hvis det umiddelbart er muligt at kvantificere kon-
sekvenserne, bør dette dog gøres.
Det bemærkes, at der i nogle tilfælde kan være et tematisk sammenfald mellem beskrivelsen
af lovforslagets konsekvenser for opfyldelsen af verdensmålene og øvrige punkter med konse-
kvensvurderinger i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der kan således være sammen-
fald med de obligatoriske punkter om klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige
konsekvenser, ligesom der kan være sammenfald med et eventuelt punkt om ligestillingsmæs-
sige konsekvenser. I sådanne tilfælde kan punktet om konsekvenser for opfyldelsen af ver-
densmålene begrænses til at omfatte en bemærkning om, at lovforslaget vurderes at have po-
sitive eller negative konsekvenser for opfyldelsen af et nærmere angivet mål eller delmål, samt
en henvisning til det punkt, hvor emnet er nærmere behandlet.
Udenrigsministeriet, der varetager koordinationsansvaret vedrørende regeringens arbejde med
verdensmålene, gennemgår relevante bidrag fra fagministerierne til lovprogrammet og går om
nødvendigt i dialog med fagministerierne herom.
Der henvises til vejledning nr. 9409 af 3. juni 2021 om konsekvensvurdering af lovforslag i
forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9409.
111
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0114.png
4. Lovforslagets bemærkninger
4.2.7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-
lige
Lovforslagets bemærkninger bør indeholde et punkt om forslagets økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige. I det følgende er økonomiske konsekven-
ser og implementeringskonsekvenser behandlet hver for sig i selvstændige underpunkter. I
selve lovforslaget er det ikke et krav, at konsekvenserne behandles i særskilte underpunkter.
4.2.7.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige bør beskrives separat for henholds-
vis stat, kommuner og regioner.
Det skyldes bl.a., at der gælder et princip – Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) – der
skal sikre, at bloktilskuddet forhøjes eller reduceres, hvis der sker en ændring i udgifts- eller
opgavefordelingen mellem forvaltningsniveauerne. For en nærmere beskrivelse af Det Udvi-
dede Totalbalanceprincip henvises til vejledning nr. 63 af 9 oktober 2007 om det udvidede
totalbalanceprincip (DUT):
https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2007/63.
Ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser for det offentlige bør der endvidere foretages
en sondring mellem kategorierne anlæg, drift og overførsler.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, bør det
oplyses i bemærkningerne.
De økonomiske konsekvenser bør angives for såvel det finansår, hvor loven skal træde i kraft,
som for de efterfølgende år, hvis den fulde virkning først viser sig senere. I det omfang, der er
udgifter til forberedelse m.v. forud for lovens ikrafttræden, bør dette også fremgå af bemærk-
ningerne. Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser bør anvendes de retningslinjer om
pris- og lønudvikling, som fremgår af økonomisk administrativ vejledning (ØAV). Vejlednin-
gen kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside, oes.dk, under »Økonomi«/»ØAV« eller på:
https://oes.dk/oekonomi/oeav/.
112
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0115.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Der henvises i øvrigt til finanslovens § 45 (bevillingsparagraffen), der indeholder en bemyn-
digelse til i finansåret at disponere med hensyn til udgifter og indtægter, som følger af nye
lovforslag, der vedtages i tiden fra 15. oktober i året forud for finansåret til udløbet af finans-
året. Forudsætningen herfor er, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrund-
lag tydeligt fremgår af de pågældende love eller deres forarbejder, f.eks. bemærkningerne til
lovforslaget, fremsættelsestalen, besvarelsen af udvalgsspørgsmål eller betænkninger afgivet
af de pågældende folketingsudvalg. Finansieringen af lovforslaget skal være aftalt med Finans-
ministeriet, inden lovforslaget fremsættes, jf. pkt. 2.2.19 i budgetvejledningen. Budgetvejled-
ningen kan findes på Finansministeriets hjemmeside, fm.dk, under »Udgivelser« eller på:
https://fm.dk/udgivelser/2021/april/budgetvejledning-2021/.
Hvis et lovforslag forudsætter eller forventes at føre til betydelige nyinvesteringer i eller æn-
dringer af it-systemer, bør de økonomiske konsekvenser heraf så vidt muligt oplyses.
Skønnet over de økonomiske konsekvenser bør angives som udgifterne på finansloven eller de
kommunale budgetter i det pågældende år. Hvis det er muligt, bør skønnet underbygges nær-
mere (f.eks. ved angivelse af det forventede elevtal, det forventede antal sengedage, det for-
ventede antal tilskudsmodtagere eller det forventede antal sagsekspeditioner m.v.). Hvis den
foreslåede lov fastsætter eller forudsætter fastsættelse af særlige standarder eller normer for de
pågældende ydelsers kvalitet, bør der redegøres for indholdet af disse samt for deres forhold
til eventuelle hidtidige standarder og normer inden for området eller inden for sammenlignelige
områder.
Der bør ikke angives tekniske beregningsforudsætninger i lovforslagets bemærkninger, men
disse bør foreligge så detaljeret som muligt og i en form, så de kan sendes til f.eks. Finansmi-
nisteriet eller de kommunale parter i forbindelse med de pågældende instansers vurdering af
lovforslagets økonomiske konsekvenser. For statslige merudgifter bør sådanne beregningsno-
tater indeholde oplysning om, på hvilke finanslovskonti de pågældende udgifter eller indtægter
vil skulle opføres.
Hvis et lovforslag indeholder bemyndigelser til en minister, bør det oplyses, om udnyttelsen af
disse bemyndigelser kan forventes at få selvstændige økonomiske konsekvenser.
Angivelsen af de økonomiske konsekvenser af et lovforslag kan suppleres med bemærkninger
om de samlede udgifter og indtægter på det pågældende lovgivningsområde. Dette bør ske i
forbindelse med større omlægninger af lovgivningen, også selv om ændringerne ikke eller kun
i begrænset omfang medfører merudgifter for stat, kommuner og regioner.
113
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0116.png
4. Lovforslagets bemærkninger
I forbindelse med lovforslag om større investeringsprojekter, indførelse af ny offentlig regule-
ring m.v. bør det endvidere overvejes i lovforslagets bemærkninger at angive resultaterne af
en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering.
Hvis det vurderes, at lovforslaget vil medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner eller regioner, bør der rettes henvendelse til Finansministeriet på det tidligst mulige
tidspunkt. I den forbindelse skal der desuden tages stilling til, om lovforslaget skal forelægges
for regeringens økonomiudvalg. Der henvises om forelæggelse for Finansministeriet i øvrigt
til pkt. 8.1.1.
Der henvises til vejledning om udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.
Vejledningen beskriver bl.a., hvilke initiativer der skal underkastes en samfundsøkonomisk
vurdering, samt principperne for en sådan vurdering. Vejledningen kan findes på Finansmini-
steriets hjemmeside, fm.dk, under »Arbejdsområder«/»Regnemetoder og regnemodel-
ler«/»Læs mere om regnemetoder og regnemodeller her«/»Vejledning om samfundsøkonomi-
ske konsekvensvurderinger« eller på:
https://fm.dk/arbejdsomraader/regnemetoder-og-regnemodeller/regnemetoder-og-regnemo-
deller/vejledning-om-samfundsoekonomiske-konsekvensvurderinger/.
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9319.
4.2.7.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Fagministeriet skal gennemføre en konsekvensvurdering af lovforslagets implementeringskon-
sekvenser for stat, kommuner og regioner. Det omfatter også forholdet til principperne for di-
gitaliseringsklar lovgivning.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, bør det oplyses i bemærknin-
gerne.
Implementeringskonsekvenser for det offentlige omfatter:
1) Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
2) Organisatoriske forhold samt administrative omstillings- og driftskonsekvenser.
114
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0117.png
4.2. Almindelige bemærkninger
3) It-understøttelse, styring og risiko.
4) Databeskyttelse og genbrug af data.
Der kan også være implementeringskonsekvenser for borgere, virksomheder m.v. Sådanne im-
plementeringskonsekvenser beskrives under de selvstændige punkter herom i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
De implementeringsmæssige konsekvenser beskrives som positive, hvis et forslag reducerer
de administrative omkostninger, skaber mindre tidskrævende arbejdsgange, f.eks. gennem di-
gitalisering, omlægning af arbejdsgange eller reducerede dokumentationsforpligtelser, eller på
anden vis bidrager til en mere overskuelig og enkel offentlig sektor. Konsekvenserne beskrives
som negative, hvis det modsatte er tilfældet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis et lov-
forslag vil komplicere digitalisering af arbejdsgange eller føre til mere tidskrævende sags-
gange.
Det er fagministeriets ansvar, at implementeringskonsekvenserne er grundigt belyst, herunder
at konsekvenserne så vidt muligt kvantificeres.
Hvis et lovforslag indeholder bemyndigelser til en minister, bør det oplyses, om udnyttelsen af
disse bemyndigelser kan forventes at få selvstændige implementeringskonsekvenser.
I forbindelse med opgørelsen af implementeringskonsekvenser for staten bør der lægges særlig
vægt på, om forslaget medfører oprettelse af nye administrative myndigheder eller væsentlige
ændringer af allerede eksisterende myndigheder. I disse tilfælde skal der anføres et skøn over
de forventede mer- eller mindreudgifter til administration, herunder til personale, it-systemer
og lokaler m.v.
Når det gælder kommuner, kan lokale forskelle i indretningen af den kommunale administra-
tion have betydning for et lovforslags administrative konsekvenser. Det gælder navnlig ved
lovforslag, der indeholder regler om arbejds- og beslutningsprocesser. Sådanne forskelle bør
derfor indgå i vurderingen af et lovforslags administrative konsekvenser for kommuner.
En detaljeret regulering af arbejds- og beslutningsprocesser kan gøre det vanskeligt for de
kommunale myndigheder at bevare overblikket og medføre betydelige administrative byrder.
Det bør således altid overvejes, om en sådan regulering er nødvendig, og hvordan denne i givet
fald passer sammen med de gældende regler og den eksisterende administrative struktur.
115
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0118.png
4. Lovforslagets bemærkninger
Ved udformningen af ny lovgivning bør det så vidt muligt tilstræbes, at eksisterende admini-
strative enheder og strukturer anvendes. Det skyldes, at det både ud fra udgiftsmæssige og
administrationspolitiske hensyn er uhensigtsmæssigt, at den offentlige sektor gøres unødigt
kompliceret gennem administrative »knopskydninger«. For den enkelte borger kan en sådan
udvikling også føre til, at den offentlige sektor opfattes som mere uoverskuelig og mindre
tilgængelig.
En række lovforslag har i øvrigt en sådan karakter, at det ligefrem kan være relevant at overveje
egentlige administrative forenklinger, f.eks. ved at flere funktioner samles i én administrativ
enhed. Herved kan borgerens vej »gennem systemet« også gøres mere enkel.
Hvis det er nødvendigt at oprette nye administrative enheder, bør det sikres, at de økonomiske
og administrative ulemper herved så vidt muligt begrænses. Det kan f.eks. ske ved, at personale
overflyttes fra den eller de enheder, som afgiver en given opgave.
Endvidere bør fagministeriet være opmærksom på, at tidspunktet for lovens ikrafttræden kan
have implementeringskonsekvenser. Der bør derfor ved skønnet over implementeringskonse-
kvenserne foretages en vurdering af, om det påtænkte ikrafttrædelsestidspunkt unødigt vil
medføre administrative ulemper for den offentlige forvaltning. Således bør eksempelvis æn-
dringer i de offentlige budget- og regnskabsopgørelser så vidt muligt følge regnskabsåret, så
der ikke skal rettes i de konteringer, som allerede er blevet foretaget. Ikrafttrædelsestidspunktet
bør også tage højde for, at der er tid til at tilpasse it-understøttelse m.v.
Endelig bør fagministeriet være opmærksom på, hvordan forslaget relaterer sig til anvendelsen
af it-løsninger. Det er således væsentligt at være opmærksom på, om det er muligt at anvende
digitale løsninger, der mindsker de eventuelle administrative konsekvenser. Efterlevelse af de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning sikrer, at et lovforslag i videst mulig udstræk-
ning tilgodeser anvendelsen af digitale løsninger til at understøtte og effektivisere den offent-
lige administration. Det bør fremgå af lovforslaget, om det følger principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning. Hvis det vurderes, at principperne ikke er relevante for lovforslaget, bør
dette fremgå. Der henvises om principperne for digitaliseringsklar lovgivning nærmere til pkt.
7.14.
Fagministeriet skal sende udkast til lovforslag med implementeringskonsekvenser i høring i
Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning (klarlovgiv-
[email protected]).
Udkastet skal så vidt muligt sendes senest 6 uger før den offentlige høring.
Der henvises om forelæggelse for Digitaliseringsstyrelsen i øvrigt til pkt. 8.1.1.
116
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0119.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Yderligere oplysninger om vurdering af implementeringskonsekvenser for det offentlige, her-
under de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, kan findes på Digitaliseringsstyrel-
sens hjemmeside, digst.dk, under »Digital transformation«/»Digitaliseringsklar lovgiv-
ning«/»Vejledning« eller på:
https://digst.dk/digital-transformation/digitaliseringsklar-lovgivning/vejledning/.
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9319.
4.2.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets bemærkninger bør indeholde en vurdering af de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, bør det oplyses i bemærknin-
gerne.
Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering vedrører såvel lovforslag, hvis primære formål
er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, som forslag, der har andre formål, men
som ikke desto mindre kan påvirke virksomhedernes vilkår.
Vurderingen af økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet skal foretages
efter retningslinjerne i vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vejlednin-
gen kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vejledninger«
eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger.
Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering omfatter overordnet to elementer. Dels konse-
kvenserne på samfundsniveau og dels konsekvenserne for de virksomheder, der berøres af lov-
forslaget.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser på samfundsniveau omfatter afledte effekter i økono-
mien som helhed og strukturelle BNP-effekter. Der er krav om at foretage en vurdering af
117
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0120.png
4. Lovforslagets bemærkninger
forslagets virkninger på det strukturelle BNP, hvis de direkte erhvervsøkonomiske konsekven-
ser overstiger 50 mio. kr., eller hvis virkningen på strukturelt BNP vurderes at være større end
100 mio. kr. Finansministeriet er ansvarligt for beregning af BNP-effekter. Der er dog visse
undtagelser på skatte- og afgiftsområdet. Finansministeriet kontaktes så vidt muligt 4 uger før
den offentlige høring med henblik på beregning af BNP-effekter, ligesom Finansministeriet
kan være behjælpeligt med vurderingen af eventuelle afledte effekter. Der henvises om fore-
læggelse for Finansministeriet i øvrigt til pkt. 8.1.1.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der berøres af lovforslaget, omfatter
adfærdsvirkninger og direkte konsekvenser. Adfærdsvirkningerne skal beskrives kvalitativt ud
fra en vurdering af, i hvilket omfang virksomhederne forventes at ændre adfærd som konse-
kvens af reguleringen.
De direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser er konsekvenser, der har umiddelbar betydning
for virksomhedernes udgifter og indtægter, og udgøres af:
•
Skatter, afgifter og tilskud m.v.
•
Administrative konsekvenser.
•
Øvrige efterlevelseskonsekvenser.
Hvis konsekvenserne af et forslag forventes at overstige henholdsvis 4 mio. kr. i administrative
konsekvenser eller 10 mio. kr. i øvrige efterlevelseskonsekvenser, skal disse kvantificeres.
Dette gælder såvel løbende konsekvenser som omstillingsomkostninger.
Alle forslag med væsentlige negative konsekvenser for erhvervslivet skal forelægges for rege-
ringens økonomiudvalg før den offentlige høring. Det er fagministeriets ansvar at sikre, at alle
forslag med væsentlige negative konsekvenser for erhvervslivet bliver forelagt for regeringens
økonomiudvalg før den offentlige høring. En samlet konsekvensvurdering skal foreligge forud
for, at udkastet til lovforslag sendes i offentlig høring, og skal fremgå af udkastet.
Ministerierne kan fravige krav til kvantificering og proces, hvis datamæssige eller administra-
tive hensyn ikke tillader kvantificering inden for fristerne. I disse tilfælde redegøres der i lov-
forslagets bemærkninger for, hvorfor det ikke er vurderet muligt at kvantificere konsekven-
serne. Forinden skal en eventuel brug af undtagelsesmuligheder være drøftet med og godkendt
af Finansministeriet og Erhvervsministeriet.
118
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0121.png
4.2. Almindelige bemærkninger
I lovforslag, der indeholder erhvervsrettet regulering, skal det fremgå, om innovations- og
iværksættertjekket vurderes at være relevant for lovforslaget. Hvis innovations- og iværksæt-
tertjekket vurderes at være relevant, skal sammenfatningen af tjekket, jf. tjekkets trin 4, desu-
den fremgå. Der henvises om innovations- og iværksættertjekket til pkt. 7.15.
Alle udkast til erhvervsrettede lovforslag skal så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring
sendes til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering. Der henvises om forelæggelse for
Erhvervsstyrelsen nærmere til pkt. 8.1.2.
4.2.9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget bør indeholde et skøn over de administrative konsekvenser for borgerne.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, bør det oplyses i bemærknin-
gerne.
Administrative konsekvenser for borgerne omfatter f.eks. forøgelser eller lettelser i de admi-
nistrative krav, der stilles til privatpersoner i den pågældende lovgivning, eller ændringer i
forhold til borgernes retssikkerhed (f.eks. klageadgang, oplysningspligt, registreringspligt eller
krav om tilladelse).
De administrative konsekvenser beskrives som positive, hvis borgerne får flere valgmulighe-
der eller skal bruge mindre tid på kommunikation med offentlige myndigheder, virksomheder
eller andre borgere, eller hvis borgernes retssikkerhed styrkes. Det er således positivt, hvis et
lovforslag f.eks. medfører, at borgere frit kan vælge skole eller plejehjem, lettere kan finde den
relevante information eller får bedre muligheder for at klage eller for at blive hørt m.v.
Omvendt beskrives konsekvenserne som negative, hvis et lovforslag f.eks. afskærer admini-
strativ rekurs, gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom
uden en retskendelse m.v. eller giver mere administrativt besvær, f.eks. ved at borgeren skal
udfylde og indsende flere oplysninger eller møde op personligt flere gange.
Administrative konsekvenser bør som udgangspunkt opgøres i den tid, som borgeren skal
bruge på at efterleve en lovs bestemmelser, f.eks. ved indsendelse af skatteoplysninger til of-
fentlige myndigheder. I visse sammenhænge kan det dog være vanskeligt eller meget omkost-
ningsfuldt at opgøre konsekvenserne kvantitativt. Administrative konsekvenser bør i så fald
beskrives kvalitativt.
119
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0122.png
4. Lovforslagets bemærkninger
Det er vigtigt at være opmærksom på, at administrative konsekvenser for borgerne ikke kun
vedrører forholdet imellem borgere og offentlige myndigheder. Eksempelvis kan ændringer i
klagemuligheder ved køb af varer og tjenesteydelser have administrative konsekvenser for bor-
gere.
Borgere har forskellige forudsætninger for at imødekomme lovgivningens krav. Ved vurderin-
gen af de administrative konsekvenser bør der således tages stilling til, om ændringerne i særlig
grad har betydning for bestemte grupper af borgere.
Afskærer et lovforslag f.eks. muligheden for administrativ rekurs, eller giver det offentlige
myndigheder adgang til privat ejendom uden en retskendelse, bør der anføres en begrundelse
for, at bestemmelsen er nødvendig.
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9319.
4.2.10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets bemærkninger bør indeholde en klimamæssig konsekvensvurdering, hvis forsla-
get vurderes at have væsentlige konsekvenser for klimaet.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, bør det oplyses i bemærknin-
gerne.
Vurderingen af klimamæssige konsekvenser skal foretages efter retningslinjerne i vejledning
om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur. Vejledningen kan findes på Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside, kefm.dk, under »Klima og vejr«/»Klima-,
miljø- og naturmæssige konsekvensvurderinger« eller på:
https://kefm.dk/klima/konsekvenser-for-klima-miljoe-og-natur.
Det følger af vejledningen, at det skal vurderes, om lovforslaget har væsentlige konsekvenser
for klimaet, og at konsekvenserne i givet fald skal kvalificeres og – hvor muligt – kvantificeres.
De klimamæssige konsekvenser er væsentlige, når de forventes at medføre forøgelse eller re-
duktion af drivhusgasudledningen på mere end 10.000 tons CO2-ækvivalenter om året.
120
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0123.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Den klimamæssige konsekvensvurdering vedrører såvel lovforslag, hvis primære formål er at
påvirke klimaet, som forslag, der har andre formål, men som ikke desto mindre kan have kli-
mamæssige konsekvenser. Der skal derfor både ses på de direkte og indirekte konsekvenser.
Opgørelsen vedrører som udgangspunkt kun de danske nationale påvirkninger, men det anbe-
fales at supplere opgørelsen med en kvalitativ vurdering af den globale påvirkning. De kli-
mamæssige konsekvenser skal forstås som ændringer i drivhusgasudledningen.
Det er fagministeriets ansvar at udarbejde en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de
klimamæssige konsekvenser af lovforslaget. Eventuelle spørgsmål til opgørelsen af konse-
kvenser for klimaet kan rettes til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Konsekvensvurderingen bør foreligge forud for den offentlige høring og fremgå af lovforsla-
gets bemærkninger.
Alle lovforslag med væsentlige klimamæssige konsekvenser skal sendes i høring i Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, så vidt muligt 6 uger før offentlig høring. Vejledning om
vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur indeholder endvidere retningslinjer for, i
hvilke tilfælde lovforslaget skal forelægges for regeringens udvalg for grøn omstilling. Der
henvises om forelæggelse for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i øvrigt til pkt. 8.1.3.
Retningslinjerne for kvantificering af konsekvenserne og for processen for behandlingen af
lovforslag med væsentlige klimamæssige konsekvenser kan i visse tilfælde fraviges. Mulighe-
derne herfor er nærmere beskrevet i vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø
og natur.
4.2.11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets bemærkninger bør indeholde en miljø- og naturmæssig konsekvensvurdering,
hvis fagministeriet skønner, at lovforslaget vil have væsentlige miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
Hvis lovforslaget ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, bør det oplyses i bemærknin-
gerne.
Vurderingen af miljø- og naturmæssige konsekvenser skal foretages efter retningslinjerne i
vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur. Vejledningen kan findes
121
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0124.png
4. Lovforslagets bemærkninger
på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hjemmeside, kefm.dk, under »Klima«/»Konse-
kvenser for klima-, miljø- og natur« eller på:
https://kefm.dk/klima/konsekvenser-for-klima-miljoe-og-natur.
Det følger af vejledningen, at det skal vurderes, om lovforslaget har væsentlige konsekvenser
for miljø og natur, og at konsekvenserne i givet fald skal kvalificeres og – hvor muligt – kvan-
tificeres.
Vejledningen indeholder en beskrivelse af, hvornår konsekvenserne for miljø- og natur anses
for væsentlige.
Den miljø- og naturmæssige konsekvensvurdering vedrører såvel lovforslag, hvis primære for-
mål er at påvirke miljø- og natur, som forslag, der har andre formål, men som ikke desto mindre
kan have miljø- og naturmæssige konsekvenser. Der skal derfor både ses på de direkte og in-
direkte konsekvenser. Opgørelsen vedrører som udgangspunkt kun de danske nationale påvirk-
ninger, men det anbefales at supplere opgørelsen med en kvalitativ vurdering af den globale
påvirkning.
Når de miljø- og naturmæssige konsekvenser skal vurderes, kan der ses på ændringer i fore-
komst, kvalitet og omfang af naturlige omgivelser, som følger af den pågældende aktivitet.
Alle konsekvenser skal tages i betragtning, såvel positive som negative.
De miljømæssige konsekvenser omfatter bl.a. ændringer i luftkvalitet, vand- og havmiljø, jord-
miljø, lugt, støj, affaldstyper og -mængder og arealanvendelse.
De naturmæssige konsekvenser omfatter bl.a. ændringer i og påvirkninger af beskyttede og
fredede naturområder (Natura 2000, § 3, fredninger m.v.), beskyttede og truede arter (bilag IV-
arter, rødlistede arter m.v.) og landskab (de arealer med landskabsmæssig relevans, der udlæg-
ges i kommuneplanen, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 13-17).
Det er fagministeriets ansvar at udarbejde en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de
miljø- og naturmæssige konsekvenser af lovforslaget. Eventuelle spørgsmål til opgørelsen af
konsekvenser for natur og miljø kan rettes til Miljøministeriet.
Konsekvensvurderingen bør foreligge forud for den offentlige høring og fremgå af lovforsla-
gets bemærkninger.
122
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0125.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Alle lovforslag med væsentlige miljø- og naturmæssige konsekvenser skal sendes i høring i
Miljøministeriet, så vidt muligt 6 uger før offentlig høring. Vejledning om vurdering af kon-
sekvenser for klima, miljø og natur indeholder endvidere retningslinjer for, i hvilke tilfælde
lovforslaget skal forelægges for regeringens udvalg for grøn omstilling. Der henvises om fo-
relæggelse for Miljøministeriet i øvrigt til pkt. 8.1.3.
Retningslinjerne for kvantificering af konsekvenserne og for processen for behandlingen af
lovforslag med væsentlige miljø- og naturmæssige konsekvenser kan i visse tilfælde fraviges.
Mulighederne herfor er nærmere beskrevet i vejledning om vurdering af konsekvenser for
klima, miljø og natur.
Miljøvurderingsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 21. juni
2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet) og VVM-
direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vur-
dering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation)) indehol-
der særlige miljøvurderingsregler, som bl.a. skal iagttages, når planer og programmer og kon-
krete projekter gennemføres i lovform, f.eks. i form af en anlægslov. Direktiverne er generelt
gennemført i dansk ret ved lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021. Processen for miljøvur-
deringen er beskrevet i miljøvurderingsloven og Miljøstyrelsens vejledning nr. 9664 af 18. juni
2006 om miljøvurdering af planer og programmer:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2006/9664.
En miljøvurdering efter disse regler kan ikke erstattes af en beskrivelse af de miljø- og natur-
mæssige konsekvenser i de almindelige bemærkninger til et lovforslag.
Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9319 af 7. maj 2018 om konsekvensanalyser:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9319.
4.2.12. Forholdet til EU-retten
I det følgende er forskellige aspekter, som vedrører forholdet til EU-retten, behandlet under
selvstændige underpunkter. Det er ikke et krav, at punktet om forholdet til EU-retten i selve
lovforslaget inddeles i underpunkter.
123
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0126.png
4. Lovforslagets bemærkninger
4.2.12.1. EU-retlige aspekter
Lovforslagets bemærkninger skal indeholde oplysninger om forslagets forhold til EU-retten,
herunder Traktaten om Den Europæiske Union (EU-Traktaten) og Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten) og regler udstedt i medfør af traktaterne.
Hvis lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter, anføres dette.
I tilfælde, hvor lovforslaget har til formål at opfylde EU-regler, skal bemærkningerne inde-
holde oplysning om, hvilken slags EU-retsakt der er tale om (typisk direktiver), og om indhol-
det heraf. Herudover skal der gives oplysning om fristen for den nationale gennemførelse. EU-
retsaktens titel (med henvisning til EU-Tidende) skal også fremgå af bemærkningerne.
EUF-Traktaten og flere direktiver indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne på nær-
mere angivne områder skal høre Europa-Kommissionen, før de udsteder nationale regler. Er et
lovforslag omfattet af en høringsforskrift, skal dette angives i bemærkningerne, og der skal
redegøres for den foretagne høring.
Et lovforslag bør i almindelighed ikke fremsættes, før en høring er gennemført i overensstem-
melse med den pågældende høringsforskrift. Hvis det findes nødvendigt at fremsætte et lov-
forslag, inden høringsproceduren er gennemført, bør der redegøres for baggrunden herfor. Det
kan i denne situation være hensigtsmæssigt at fastsætte en administrativ ikrafttrædelse.
Hvis der under folketingsbehandlingen foretages væsentlige ændringer i lovforslaget, skal der
ske fornyet høring af Kommissionen.
Der henvises om sådanne høringsforskrifter, herunder informationsproceduredirektivet, nær-
mere til pkt. 8.3.
I tilfælde, hvor der ikke er tale om opfyldelse af EU-retlige forpligtelser, men hvor EU-regler
(f.eks. EUF-Traktatens regler om forbud mod diskrimination eller forbud mod hindringer for
den fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser) alligevel vurderes at have betydning for lov-
forslaget eller administrative forskrifter, der forventes udstedt i medfør af bestemmelser i lov-
forslaget, skal bemærkningerne indeholde en redegørelse for de EU-retlige overvejelser, som
lovforslaget har givet anledning til. Er der tale om tilpasning til EU-retten som følge af en
udvikling i EU-Domstolens praksis, skal der ved henvisning til den pågældende retspraksis
redegøres nærmere herfor.
124
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0127.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Er der dele af lovforslaget, som ikke vedrører opfyldelse af EU-retlige krav, skal det klart
fremgå, hvilke dele af lovforslaget der er »EU-relevante«, og hvilke der ikke er.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 om de EU-retlige grænser for lovgivningsmagten og til pkt.
7.4 om implementering af EU-regulering.
4.2.12.2. Principperne for implementering af EU-regulering
Det skal altid fremgå udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger, hvis lovforslaget ikke lever
op til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Principperne gælder for lovforslag med erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvor det foreslås
at implementere EU-regulering, herunder videreføre den gældende implementering. Princip-
perne gælder ved implementering af alle former for EU-regulering, herunder supplerende re-
gulering til forordninger.
De fem principper er:
1) Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene
i EU-reguleringen.
2) Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvor-
for implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implemente-
ring i sammenlignelige EU-lande.
3) Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4) I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gen-
nem alternativer til regulering.
5) Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de
fælles ikrafttrædelsesdatoer (se herom pkt. 3.5.2).
Er der tale om implementering i strid med de fem principper, skal det anføres, hvilke dele af
lovforslaget der i givet fald udgør implementering i strid hermed.
Der skal i den forbindelse være en henvisning til de relevante paragraffer (og numre) i lov-
forslaget. Hvis et lovforslag på et enkelt punkt går videre end minimumskravene i EU-regule-
ringen, bør lovforslaget ikke betegnes som en direktivnær gennemførelse, selv om lovforsla-
gets øvrige dele ikke går videre end minimumskravene.
Herudover skal rubrikken om de fem principper i det sammenfattende skema udfyldes. Se
herom pkt. 4.2.14.
125
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0128.png
4. Lovforslagets bemærkninger
En bestemmelse i lovforslaget, der udelukkende indeholder en bemyndigelse til at implemen-
tere EU-retsakter ved bekendtgørelse, herunder med implementering i strid med de fem prin-
cipper, skal ikke beskrives i punktet om forholdet til EU-retten. Det kan efter omstændighe-
derne i stedet være relevant at medtage under bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmel-
sen, hvis det er hensigten, at der skal være adgang til at udstede en bekendtgørelse med imple-
mentering i strid med de fem principper.
Alle udkast til erhvervsrettede lovforslag, herunder lovforslag, der implementerer EU-regule-
ring, skal så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring sendes til Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering. Der henvises om forelæggelse for Erhvervsstyrelsen nærmere til pkt.
8.1.2.
Der henvises om principperne nærmere til Erhvervsstyrelsens vejledning om principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Vejledningen kan findes på Erhvervsstyrel-
sens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vejledninger« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-principper-implementering-af-erhvervsrettet-eu-
regulering.
Ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering vurderes lovforslag i relevant om-
fang ud fra de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Det er ek-
sempelvis ikke relevant at vurdere, om implementeringen er mere byrdefuld end den forven-
tede implementering i sammenlignelige EU-lande for at undgå, at danske virksomheder stilles
dårligere i den internationale konkurrence, jf. princip 2. Er der tale om implementering i strid
med princip 1, 3, 4 eller 5, bør dette imidlertid anføres. Herudover skal rubrikken om de fem
principper i det sammenfattende skema udfyldes. Se herom pkt. 4.2.14.
4.2.12.3. Særligt om statsstøtte
Det skal vurderes, om lovforslaget vil indebære statsstøtte. Denne vurdering tager udgangs-
punkt i EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, hvor definitionen på statsstøtte fremgår. EUF-Trak-
tatens artikel 107, stk. 1, definerer det EU-retlige statsstøttebegreb, som »statsstøtte eller støtte,
som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer
med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse pro-
duktioner, […] i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.
126
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0129.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Lovforslag, der vurderes at indeholde nye statsstøtteforanstaltninger eller ændringer i gæl-
dende statsstøtteforanstaltninger, skal anmeldes til Kommissionen, og medlemsstaten må ikke
gennemføre en anmeldt statsstøtteforanstaltning, inden Kommissionen har truffet beslutning
om godkendelse, jf. EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3 (stand still-forpligtelse). Udgangspunk-
tet om forudgående anmeldelse og godkendelse af Kommissionen kan dog fraviges i tilfælde,
hvor støtten f.eks. kan tildeles i overensstemmelse med en forenelighedshjemmel, f.eks. Kom-
missionens de minimis-forordninger eller gruppefritagelsesforordninger.
Det er vigtigt, at statsstøttespørgsmål afklares så tidligt som muligt, det vil sige så vidt muligt
allerede i forbindelse med udarbejdelsen af bidrag til lovprogrammet, og inden udkastet til
lovforslag sendes i offentlig høring, samt inden udkastet eventuelt forelægges for regeringens
økonomi- eller koordinationsudvalg. Det skyldes, at hvis et lovforslag vil indebære statsstøtte,
vil der være behov for allerede tidligt i det lovforberedende arbejde at tilrettelægge støtten, så
den kan ydes foreneligt med statsstøttereglerne, herunder eventuelt iværksætte en dialog med
Kommissionen herom.
Hvis lovforslaget fremsættes, før der er opnået godkendelse fra Kommissionen, bør der med
henvisning til stand still-forpligtelsen i EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3, indsættes en be-
stemmelse i loven, hvorefter vedkommende minister bemyndiges til at fastsætte tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Der henvises om sådanne ikrafttrædelsesbestemmelser til pkt. 3.5.1.4.
Herved kan det sikres, at støttemodtagere først opnår retskrav på støtten, når der foreligger en
godkendelse fra Kommissionen.
Lovforslag, der vurderes at indebære statsstøtte efter EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, skal
forelægges for Statsstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet, som kan beslutte, om lovforslaget
skal forelægges for Statsstøtteudvalget. Statsstøtteudvalget består af Udenrigsministeriet, Fi-
nansministeriet og Justitsministeriet samt Erhvervsministeriet som formand. Statsstøtteudval-
get yder bistand til ministerierne med henblik på at afdække og løse statsstøtteretlige problem-
stillinger i forbindelse med bl.a. nye lovinitiativer.
Statsstøttesekretariatet kan desuden hjælpe med at afklare, om der bør indledes en uformel
kontakt til Kommissionen om afklaring af konkrete spørgsmål, samt bistå i sådanne drøftelser.
I lovforslag, der vurderes at indebære statsstøtte, skal der tydeligt redegøres herfor i lovforsla-
gets bemærkninger. Hvis det fremgår af statsstøttereglerne, eller af en eventuel beslutning fra
Europa-Kommissionen om godkendelse af støtten, at støtten skal evalueres efter en given pe-
riode, skal dette endvidere fremgå af lovforslagets bemærkninger. Statsstøttesekretariatet kan
yde bistand til formuleringen af lovforslagets bemærkninger om statsstøtteretlige aspekter.
127
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0130.png
4. Lovforslagets bemærkninger
Yderligere oplysninger kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside, em.dk, under »Mini-
steriet«/»Arbejdsområder«/»Erhvervsregulering og internationale forhold«/»Statsstøtte« eller
på:
https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/stats-
stoette/.
Der henvises om forelæggelse for Erhvervsministeriet i øvrigt til pkt. 8.1.2.
4.2.13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
I de almindelige bemærkninger bør angives de myndigheder og organisationer m.v., der er hørt
i forbindelse med lovforberedelsen.
Da lovforslag, der ikke er private lovforslag, fremsættes for Folketinget af regeringen, skal det
ikke fremgå af oversigten over hørte parter, hvis øvrige fagministerier undervejs i lovforbere-
delsen har haft bemærkninger til udkastet, eller at udkastet har været sendt i høring hos øvrige
fagministerier.
Det bør endvidere medtages oplysninger om, hvornår et udkast til lovforslag er sendt i offentlig
høring, med hvilken frist og høringsperiodens længde i dage.
Der gælder ikke noget almindeligt krav om, at der – hvor en forudgående offentlig høring har
været gennemført – i selve lovforslaget redegøres for indholdet af de indkomne høringssvar og
for de overvejelser og eventuelle ændringer, som svarene har givet anledning til. Der er imid-
lertid selvsagt ikke noget til hinder for, at lovforslagets bemærkninger kan indeholde en nær-
mere omtale heraf.
Høringssvar og det høringsnotat, der udarbejdes af fagministeriet, bør ikke indarbejdes i be-
mærkningerne til lovforslaget, men bør sendes særskilt til Folketinget. Se om høringsnotatet
pkt. 9.1.6.
Det faste punkt om hørte myndigheder og organisationer m.v. bør indledes på følgende vis:
»Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: … .«
128
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0131.png
4.2. Almindelige bemærkninger
Desuden bør der, i tilfælde hvor hele eller dele af et udkast til et lovforslag ikke inden frem-
sættelsen har været sendt i almindelig offentlig høring eller har været i offentlig høring i mindre
end 4 uger, medtages en begrundelse herfor.
Den offentlige høring bør som udgangspunkt være afsluttet inden fremsættelsen for Folketin-
get. I de særlige tilfælde, hvor et udkast til et lovforslag sendes i offentlig høring med frist efter
fremsættelsen, bør der medtages en begrundelse herfor. I disse tilfælde bør det faste punkt om
hørte myndigheder og organisationer m.v. indledes således:
»Et udkast til lovforslag er sendt i høring den … med frist den … (… dage). Høringen er
ikke afsluttet på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget, da [begrundelse].
Udkastet til lovforslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: … .«
I de særlige tilfælde, hvor et lovforslag sendes i offentlig høring samtidig med fremsættelsen,
bør det faste punkt om hørte myndigheder og organisationer m.v. indledes således:
»Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da … [begrun-
delse].
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den … (… dage) hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: … .«
I forlængelse heraf bemærkes det, at et forslag til lov først foreligger på tidspunktet for frem-
sættelsen af lovforslaget for Folketinget. Det indebærer, at forslag, der sendes i offentlig høring
inden fremsættelsen, på dette tidspunkt alene foreligger som udkast. Dette bør afspejles i punk-
tet om hørte myndigheder og organisationer m.v. som angivet i eksemplerne ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 9.1 om offentlig høring.
Hvis lovforslaget har været forelagt for de færøske eller grønlandske myndigheder, bør dette
fremgå. Det bør desuden fremgå, om de færøske eller grønlandske myndigheder har afgivet en
udtalelse i forbindelse med forelæggelsen. Hvis de færøske eller grønlandske myndigheder har
afgivet en udtalelse, bør deres stillingtagen til lovforslaget fremgå. Der henvises i øvrigt til pkt.
8.2 om forelæggelse for de færøske og grønlandske myndigheder.
129
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0132.png
4. Lovforslagets bemærkninger
4.2.14. Sammenfattende skema
Efter redegørelsen for lovforslagets konsekvenser i de almindelige bemærkninger bør der ind-
sættes et skema, hvor de obligatoriske konsekvensvurderinger sammenfattes i hovedtræk. Ske-
maet optrykkes således som sidste punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Skemaet skal være en sammenfatning af den forudgående redegørelse for lovforslagets konse-
kvenser. Det indebærer, at der ikke i skemaet må forekomme nye oplysninger i forhold til det,
der følger af redegørelsen under de obligatoriske punkter.
Positive
konsekvenser/mindre-
udgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/hvis nej, anfør
Negative
konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv om-
fang/hvis nej, anfør
»
In-
gen
«
)
»
Ingen
«
)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regi-
oner
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konse-
kvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Klimamæssige kon-
sekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-
retten
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør
»
Lovforsla-
get indeholder ingen EU-retlige aspekter.
«
)
Ja
X
Nej
130
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0133.png
4.3. Specielle bemærkninger
regulering (der i re-
levant omfang også
gælder ved imple-
mentering af ikke-
erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
I skemaets nederste rubrik angives det, om lovforslaget er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering ved at sætte kryds i »Ja« eller »Nej«. Som
nærmere beskrevet under pkt. 4.2.12.2 vurderes lovforslag, der implementerer ikke-erhvervs-
rettet EU-regulering, i relevant omfang også ud fra de fem principper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering. Rubrikken angår derfor både erhvervsrettet og ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering. Implementerer lovforslaget ikke-erhvervsrettet EU-regulering på en måde,
der ikke lever op til ét eller flere relevante principper, sættes der således kryds i »Ja«.
Det beskrives under punktet om forholdet til EU-retten i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, hvilke dele af lovforslaget der er i strid med de fem principper.
Der henvises om principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i øvrigt til
pkt. 4.2.12.2.
4.3. Specielle bemærkninger
»Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser« (specielle bemærkninger) har generelt
et fremadrettet sigte, idet fokus er at anvise, hvad der vil gælde efter den foreslåede lovs ikraft-
træden. Dette skal ses i modsætning til de almindelige bemærkninger, der har et bagudrettet
sigte i den forstand, at de primært har til formål at tydeliggøre, hvad den foreslåede lov vil
indebære sammenlignet med den gældende retstilstand.
De specielle bemærkninger bør placeres efter det sammenfattende skema og bør indeholde
overskrifter, der ved forslag til hovedlove henviser til de enkelte paragraffer i lovteksten og
ved forslag til ændringslove henviser til de enkelte paragraffer og ændringsnumre.
Overskriften til de enkelte paragraffer i forslag til hovedlove bør udformes således:
»Til § …«
Overskriften til de enkelte paragraffer og ændringsnumre i forslag til ændringslove bør udfor-
mes således:
131
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0134.png
4. Lovforslagets bemærkninger
»Til § …
Til nr. … «
Er der tale om en omfattende ændringslov, kan den eller de relevante bestemmelsers placering,
i den lov der ændres, angives i parentes til sidst i overskriften til det pågældende nummer, så
det bliver nemmere at orientere sig i lovforslagets specielle bemærkninger. Rykker en bestem-
melse som følge af lovforslaget, angives bestemmelsens nye placering.
Der bør generelt udvises tilbageholdenhed med at »pulje« bemærkningerne til ændringsnumre
(f.eks. »Til nr. 2-4«). Dette bør som udgangspunkt alene ske, hvis der er en meget tæt ind-
holdsmæssig sammenhæng mellem de pågældende numre, og der ikke dermed sker brud på
nummerrækkefølgen.
Indsættes der med et ændringsnummer flere paragraffer, f.eks. fordi der indsættes et nyt kapi-
tel i hovedloven, kan der indsættes en yderligere overskrift for hver paragraf:
»Til § …
Til nr. …
(Til § …)«
De specielle bemærkninger bør under hver overskrift som udgangspunkt indeholde følgende:
1) En beskrivelse af gældende ret.
2) En så vidt mulig tekstnær gengivelse af det foreslåede.
3) En beskrivelse af forslagets indhold og virkning.
Beskrivelsen af gældende ret bør ske ved anvendelse af nutidsform. Formålet er at gøre det
lettere for læseren at forstå, at det beskrevne allerede er gældende ret. Se følgende eksempler
på formuleringer:
»Ifølge den gældende § … i lov om … straffes overtrædelser af … med bøde.«
»Det fremgår af § … i lov om …, at udlejeren skal … .«
»Efter x-lovens § … kan ministeren for … fastsætte regler om … .«
132
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0135.png
4.3. Specielle bemærkninger
Der bør som udgangspunkt være en samlet beskrivelse af gældende ret under hver overskrift.
Hvis det findes hensigtsmæssigt, kan beskrivelsen af gældende ret dog opdeles således, at der
for hver paragraf, stykke, punktum, nummer, litra m.v. er en beskrivelse af gældende ret efter-
fulgt af en gengivelse af det foreslåede og en beskrivelse af indholdet og virkningen.
Det vil normalt være tilstrækkeligt at udarbejde en relativt kort beskrivelse af gældende ret, da
beskrivelsen alene skal gøre det muligt at forstå det foreslåede i rette kontekst. Hvis gældende
ret alene beskrives i hovedtræk, bør der henvises til det sted i de almindelige bemærkninger,
hvor gældende ret er mere udførligt gennemgået.
Herefter bør det foreslåede gengives. Gengivelsen bør så vidt muligt være tekstnær. Det bør
klart fremgå, hvad ordlyden af det foreslåede er. Gengivelsen af det foreslåede bør desuden stå
i et selvstændigt tekstafsnit.
Hver paragraf og hvert stykke, punktum, nummer, litra m.v. bør så vidt muligt behandles for
sig, det vil sige, at ordlyden bør gengives og indholdet og virkningen beskrives, før næste pa-
ragraf, stykke, punktum, nummer, litra m.v. behandles.
Se følgende eksempler på formuleringer, hvorved det foreslåede gengives tekstnært:
»Det foreslås i
§ 7,
at … .«
»Efter det foreslåede
stk. 3
kan ministeren for … . «
»Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 8, stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse kan
forbrugeren kræve, at … . «
»Ifølge det foreslåede
stk. 5, 2. pkt.,
kan den erhvervsdrivende … . «
»Det foreslås, at der i
§ 10
efter »rettigheder« indsættes »og forpligtelser««.
I forbindelse med den tekstnære gengivelse af den foreslåede paragraf eller det foreslåede
stykke, punktum, nummer, litra m.v., bør bestemmelsen kursiveres. Se kursiveringen i eksem-
plerne ovenfor. Kursiveringen skal bl.a. gøre læseren opmærksom på, at den efterfølgende
tekst drejer sig om det foreslåede og ikke om gældende ret. Herudover tjener kursiveringen det
formål at inddele teksten, så læsere, der søger oplysninger om en bestemt bestemmelse, hurtigt
kan finde det sted i bemærkningerne, hvor bestemmelsen er behandlet. Derfor bør der som
udgangspunkt heller ikke kursiveres andet i de specielle bemærkninger.
133
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0136.png
4. Lovforslagets bemærkninger
Efter gengivelsen af den foreslåede paragraf eller det foreslåede stykke, punktum, nummer,
litra m.v. bør indholdet og virkningen af den pågældende bestemmelse udførligt og detaljeret
beskrives.
Beskrivelsen af bestemmelsens indhold og virkning bør kunne læses uafhængigt af de almin-
delige bemærkninger. Oplysningerne om bestemmelsens indhold og virkning i de almindelige
bemærkninger bør derfor gentages og i almindelighed uddybes i de specielle bemærkninger.
Denne beskrivelse kan ikke erstattes af en henvisning til de almindelige bemærkninger.
Bemærkninger, der alene gengiver eller refererer ordlyden af den foreslåede bestemmelse, er i
almindelighed utilstrækkelige. Opgaven er netop så præcist som muligt at beskrive indholdet
og virkningen af den pågældende bestemmelse og herunder i relevant omfang angive sammen-
hængen med lovforslagets øvrige regler m.v. Det kan dog forekomme, at en bestemmelse har
en så entydig ordlyd, at en nærmere beskrivelse af dens indhold og virkning ikke er nødvendig.
Det forhold, at en bestemmelses ordlyd kan give anledning til vanskelige spørgsmål, bør ikke
føre til, at disse spørgsmål forbigås i bemærkningerne. Derimod bør der gives en anvisning på,
hvordan de vanskelige spørgsmål forudsættes håndteret.
Herudover er det ofte relevant at forklare begreber, der anvendes i lovteksten, ligesom det kan
være hensigtsmæssigt at indsætte eksempler til illustration af den foreslåede retstilstand.
Beskrivelsen af den foreslåede bestemmelses indhold og virkning bør ske ved anvendelse af
fremtidsform, hvor ordet »vil« anvendes til at beskrive den fremtidige retstilstand, eller hvor
det på anden måde klart fremgår, at det er den foreslåede bestemmelse og ikke gældende ret,
der beskrives. Se følgende eksempler på formuleringer:
»Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at … .«
»Den foreslåede ændring vil indebære, at … .«
»Ved »formue« i den foreslåede bestemmelse forstås … .«
Gennemgangen i de specielle bemærkninger kan efter omstændighederne indeholde en rede-
gørelse for fagministeriets overvejelser om behovet for og formålet med det foreslåede. Dette
er dog i almindelighed kun nødvendigt, når de bagvedliggende overvejelser kan tjene som for-
tolkningsbidrag ved anvendelsen af bestemmelsen. I modsat fald bør sådanne overvejelser
134
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0137.png
4.3. Specielle bemærkninger
alene fremgå af de almindelige bemærkninger. Bemærkningerne om bestemmelsens formål
kan placeres, hvor det konkret vurderes mest hensigtsmæssigt. Eksempelvis kan beskrivelsen
af gældende ret efterfølges af et afsnit om, at der er behov for ændring af reglerne for at opnå
et ønsket resultat. I så fald kan bemærkningerne om formålet med det foreslåede fungere som
en overgang til beskrivelsen af den foreslåede bestemmelse.
Hvis den foreslåede bestemmelse implementerer en bestemmelse i et EU-direktiv, bør dette
fremgå af de specielle bemærkninger.
Særligt i forhold til straffebestemmelser bør de specielle bemærkninger indeholde en nærmere
redegørelse for kredsen af mulige ansvarssubjekter, ligesom gerningsindholdet bør uddybes,
så det bl.a. klart fremgår, hvilken bestemt adfærd der er strafbelagt efter bestemmelsen. Det vil
ofte være hensigtsmæssigt at nævne eksempler på situationer, der er omfattet af kriminalise-
ringen. I de tilfælde, hvor gerningsindhold og strafhjemmel ikke er indeholdt i samme bestem-
melse, vil en tilstrækkelig redegørelse efter omstændighederne kunne være indeholdt i be-
mærkningerne til den bestemmelse, som strafhjemlen henviser til.
De specielle bemærkninger til bestemmelser, der vil have negative konsekvenser for borgernes
retssikkerhed, bør indeholde en fyldestgørende beskrivelse af forslagets begrundelse.
Derudover bør der i de specielle bemærkninger til bemyndigelsesbestemmelser så udførligt
som muligt redegøres for den påtænkte anvendelse af bemyndigelsen, herunder for de hensyn,
der i den forbindelse skal lægges vægt på. Der henvises herom til pkt. 7.2.
Jævnligt opstår spørgsmålet om »lovgivning i bemærkningerne«. Det principielle udgangs-
punkt er, at selve lovteksten bør udformes på en sådan måde, at alle retsspørgsmål løses her,
så bemærkningerne alene har karakter af uddybning og præcisering af anvendte udtryk m.v.
Det forudsætter, at den, der affatter lovforslaget, omhyggeligt og grundigt »tænker forslaget
igennem«, konstruerer praktiske eksempler, konfronterer dem med lovteksten og herefter om
fornødent tilpasser formuleringen af lovteksten, så den er dækkende.
For en realistisk betragtning kan dette udgangspunkt imidlertid ikke gælde undtagelsesfrit. I
visse tilfælde er det ikke praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at udforme en lovbestemmelse,
der på én gang er præcis og samtidig dækkende i alle henseender. Det gælder f.eks., hvis de
spørgsmål, som bestemmelsen regulerer, må løses ud fra en flerhed af hensyn, der ikke lader
sig beskrive nøjagtigt og udtømmende i en lovtekst. Der kan f.eks. være tale om bemyndigelser
til at dispensere fra en lovs bestemmelser eller til at udstede påbud, forbud m.v.
135
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0138.png
4. Lovforslagets bemærkninger
I sådanne tilfælde må selve bestemmelsen ofte konstrueres som en skønsregel (»hvis forhol-
dene taler for det«, »under særlige omstændigheder« m.v.), mens den nærmere angivelse af de
hensyn, der skal lægges vægt på, anføres i bemærkningerne.
Nyaffattelse af en bestemmelse (paragraf, stykke, nummer m.v.) indebærer som udgangspunkt,
at der skal skrives bemærkninger til hele bestemmelsen, også selv om der for nogle dele af
bestemmelsens vedkommende er tale om videreførelse af gældende ret. Det bør i den forbin-
delse fremgå af de specielle bemærkninger, hvilke dele af bestemmelsen der i givet fald er en
videreførelse af gældende ret.
Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at der i de specielle bemærkninger til bestemmel-
ser, der helt eller delvis viderefører gældende ret, alene henvises til, at den hidtil gældende
retstilstand foreslås videreført uændret. Det gælder også i tilfælde, hvor der foretages en sam-
menskrivning af flere love eller en opdeling af én lov i flere love.
Hvis der er tale om en konsekvensændring, bør det anføres, hvilken bestemmelse den foreslå-
ede ændring er en konsekvens af.
Udtrykket »konsekvensændring« bør alene anvendes, hvis der rent faktisk er tale om en kon-
sekvensændring, det vil sige, hvis ændringen er en nødvendig følge af en anden ændring. Er
der ikke tale om en nødvendig følge af en anden ændring, bør udtrykket ikke anvendes, da det
i sådanne tilfælde kan sløre, at der er foretaget et indholdsmæssigt valg om, hvordan den fore-
slåede ordning bør indrettes. Der henvises om konsekvensændringer til pkt. 3.4.5.12.
Hvis der i lovforslaget eller dets bemærkninger henvises til bestemmelser i andre love eller i
administrative forskrifter, bør bemærkningerne indeholde citat af bestemmelserne eller de op-
lysninger om deres indhold, som er nødvendige for forståelsen af lovforslagets indhold og be-
mærkninger.
Udtrykket »præcisere« og lignende udtryk bør kun anvendes i et lovforslags bemærkninger,
når der reelt er tale om præcisering. En præcisering vil bl.a. kunne foreligge, hvis der med
lovforslaget rettes op på fortolkningstvivl, f.eks. ved præcisering af en bestemmelses anven-
delsesområde, begreber m.v. Derimod vil der ikke være tale om en præcisering, hvis f.eks.
rettigheder, pligter, betingelser m.v. indføres, udvides, indskrænkes eller lignende. I disse til-
fælde bør udtrykket derfor undgås.
136
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0139.png
4.4. Bilag til lovforslaget
4.4. Bilag til lovforslaget
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på, om et dokument medtages som bilag
til loven eller til lovforslaget. Et dokument, der medtages som bilag til loven, bliver en del af
selve loven og medtages i Lovtidende, mens et dokument, der medtages som bilag til lovforsla-
get, bliver en del af lovens forarbejder. Nedenstående handler om bilag til lovforslaget. For så
vidt angår bilag til loven henvises til pkt. 3.9.
Bilag til lovforslaget er en del af lovforslagets bemærkninger og placeres efter de specielle
bemærkninger.
4.4.1. Paralleltekster
I forslag til ændringslove bør der i almindelighed i et bilag til lovforslaget medtages parallel-
tekster, der sammenholder de gældende og de foreslåede bestemmelser. Er der tale om et for-
slag til en hovedlov, som også indeholder ændringer af andre love, bør der ligeledes medtages
paralleltekster for så vidt angår ændringerne af andre love. Hvis der medtages flere bilag til et
lovforslag, bør bilaget med paralleltekster være det første bilag.
Parallelteksten bør udformes således, at den gældende formulering af de bestemmelser, der
berøres af lovforslaget, optages ved siden af hvert enkelt ændringsforslag.
Parallelteksterne opstilles således, at den gældende formulering af de bestemmelser, der berø-
res af lovforslaget, optrykkes i venstre spalte, mens der i højre spalte optrykkes lovforslagets
ændringsparagraffer, herunder indledningen til ændringsparagrafferne. Den gældende formu-
lering af stykker, numre eller litraer, der ikke berøres af lovforslaget, optrykkes derimod ikke.
I tilfælde, hvor en lov foreslås ophævet i sin helhed, indsættes intet bilag med paralleltekst for
så vidt angår den lov, der foreslås ophævet. Foreslås alene én eller flere – men ikke alle –
bestemmelser i en lov ophævet, optrykkes disse bestemmelser i spalten med den gældende
formulering.
I tilfælde, hvor lovforslaget alene berører ét nummer (eller litra), der indgår i en sætningskæde,
og hvor hvert nummer (eller litra) knytter sig til en fælles indledende formulering i sætnings-
kæden, bør den indledende formulering normalt medtages i spalten med gældende lov.
Eksempel på bilag med paralleltekster:
137
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0140.png
4. Lovforslagets bemærkninger
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. …
af …, som ændret [bl.a.] ved lov nr. … af
…, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »anmeldt virk-
somhed« til: »registreret virksomhed«.
§ 1.
Meddelelse af tilladelse er betinget af,
at ansøgeren
1-4) ---
5) betaler et gebyr på 100 kr.,
6-8) ---
Stk. 2-9.
---
2.
I
§ 1, stk. 1, nr. 5,
ændres »100 kr.« til:
»200 kr.«
3.
I
§ 1
indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
… .«
§ 35.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Tilskud efter § 7 udbetales til an-
4.
I
§ 35, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 44, stk. 1, nr.
meldte virksomheder. Udbetaling sker til
2,
ændres »anmeldte virksomheder« til:
virksomhedernes NemKonto.
»registrerede virksomheder«.
§ 44.
Kontrolmyndigheden fører tilsyn med
1) ---
2) anmeldte virksomheder,
3-5) ---
Stk. 2.
---
138
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0141.png
4.4. Bilag til lovforslaget
§ 52.
---
Stk. 2-8.
---
Stk. 9.
Ministeren for […] kan fastsætte nær-
5.
§ 52, stk. 9,
ophæves.
mere regler om ansøgningens form, jf. stk. 4.
4.4.2. Andre bilag
Der kan også medtages andet materiale som bilag til lovforslaget.
Er der f.eks. foretaget undersøgelser, herunder af administrativ praksis, statistiske bearbejdel-
ser m.v., som har betydning for lovforslaget, kan sådanne undersøgelser medtages som bilag
til lovforslaget.
Skal lovforslaget gennemføre en EU-retsakt, og er retsakten ikke medtaget som bilag til loven
(se herom pkt. 3.9), kan retsakten medtages som bilag til lovforslaget, hvis det vurderes hen-
sigtsmæssigt. Det samme gælder, hvis lovforslaget skal gennemføre en traktat m.v.
Er retsakten ændret flere gange, kan det af hensyn til overblikket ofte være hensigtsmæssigt at
foretage en sammenskrivning. I sådanne tilfælde bør det i bilaget bemærkes, at der er foretaget
en sammenskrivning. Er dansk ikke et autentisk sprog i den retsakt, der gennemføres ved lov-
forslaget, bør en dansk oversættelse optages parallelt med den autentiske tekst.
Som det fremgår af pkt. 11.5, vil et direktiv altid indeholde en afsluttende bestemmelse om, at
medlemsstaterne skal meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af direktivet. Ifølge EU-Domstolens praksis skal noti-
fikationerne være rettidige, klare og fuldstændige, og det skal være muligt for Kommissionen
for hver enkelt bestemmelse i direktivet at identificere, hvilken national regel der implemente-
rer denne. Der stilles derfor som udgangspunkt krav om, at der i forbindelse med notifikationen
udarbejdes et »explanatory document«, som vedlægges den relevante lovgivning. Som det li-
geledes fremgår, kan der med fordel anvendes sammenligningstabeller til dette.
En sådan sammenligningstabel kan med fordel medtages som bilag til lovforslaget i en form,
der tager højde for, at der er tale om et lovforslag, da tabellen også er egnet til som hjælpebilag
at give læseren af lovforslaget et overblik over, hvordan de enkelte artikler i direktivet vil blive
gennemført.
139
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0142.png
4. Lovforslagets bemærkninger
Politiske aftaler bør ikke medtages som bilag til lovforslaget (eller loven). Politiske aftaler kan
dog (og bør ofte) omtales i lovforslagets almindelige bemærkninger.
140
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0143.png
5.1. Indledning
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
5.1. Indledning
Efter grundlovens § 3 er den lovgivende magt hos kongen (regeringen) og Folketinget i for-
ening.
Det betyder, at lovgivningsmagten har en almindelig kompetence, der hviler umiddelbart på
grundloven. I modsætning til forvaltningen, der er undergivet et legalitetsprincip, når der f.eks.
udstedes bekendtgørelser, skal lovgivningsmagten ikke påvise en særlig hjemmel til at lovgive.
Hjemlen følger af grundlovens § 3.
Lovgivningsmagtens kompetence er på den anden side ikke ubegrænset. De retlige grænser for
lovgivningsmagten sættes principielt og først og fremmest af grundloven.
Endvidere skal der tages hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Her er det navnlig
EU-retten, der er relevant. Men også folkeretlige regler, herunder traktater og konventioner,
som Danmark har tiltrådt, har betydning. Det gælder bl.a. Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention.
Hertil kommer, at der har udviklet sig visse almindelige retsprincipper – begrundet i princi-
pielle og praktiske hensyn – som lovgivningsmagten i almindelighed har fundet at burde udvise
særlig opmærksomhed over for. Disse almindelige principper er beskrevet under pkt. 6.
5.2. Grundloven
Det er relativt få af grundlovens bestemmelser, der har praktisk betydning i det daglige lovgiv-
ningsarbejde. Det drejer sig navnlig om § 43 om beskatning og § 73 om ejendomsrettens
ukrænkelighed.
Undertiden kan også andre grundlovsbestemmelser være af betydning, herunder § 3 om mag-
tens tredeling, § 63 om domstolsprøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser, herunder såvel
generelle administrative retsakter som forvaltningsakter m.v., § 72 om boligens ukrænkelighed
og meddelelseshemmeligheden og §§ 77-79 om ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. For
disse bestemmelsers vedkommende opstår forholdsvis sjældent egentlige retlige spørgsmål,
men i højere grad spørgsmål i forhold til de bredere retspolitiske principper, som bestemmel-
serne er udtryk for. Der henvises om principper, der bygger på grundloven, til pkt. 6.1.
141
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0144.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
5.2.1. Grundlovens § 43 om beskatning
5.2.1.1. Delegationsforbuddet
Grundlovens § 43 har følgende ordlyd:
»Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget
mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.«
Bestemmelsen indeholder et delegationsforbud, således at reguleringen af skatter kun kan ske
umiddelbart ved lov, det vil sige ikke administrativt i henhold til bemyndigelse i lov.
De forhold, der er bestemmende for, om der foreligger skattepligt, og hvem skattepligten på-
hviler, skal fastsættes direkte ved lov. Desuden skal skatte-/afgiftssatsens størrelse eller bereg-
ningsmåde fremgå udtrykkeligt af selve loven.
Når de nævnte forhold er fastlagt direkte i loven, udelukker grundlovens § 43 ikke enhver form
for delegation. Bestemmelsen antages således f.eks. ikke at være til hinder for, at regler, som
ikke vedrører skattebyrden, men alene den administrative ordning for påligningen og opkræv-
ningen, fastsættes administrativt i henhold til bemyndigelse i lov.
Bestemmelsen antages heller ikke at være til hinder for, at der indsættes bemyndigelsesbestem-
melser i lovgivningen, hvorefter administrationen – efter nærmere angivne kriterier – kan di-
spensere fra en given beskatning.
5.2.1.2. Nærmere om afgrænsningen af grundlovens skattebegreb
Grundlovens § 43 gælder kun for skatter i bestemmelsens forstand. Skattebegrebet i grundlo-
vens § 43 omfatter ikke alene direkte skatter, men også indirekte skatter som moms og told.
Det samme gælder afgifter, som pålignes forskellige befolkningsgrupper, og som anvendes til
mere generelle samfundsmæssige foranstaltninger i form af overførselsindkomster, uddannelse
m.v.
Derimod omfatter begrebet skat i grundlovens § 43 ikke betalinger, som beregnes individuelt
på grundlag af en modtagen ydelse, f.eks. betaling for gas og elektricitet. I sådanne situationer
142
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0145.png
5.2. Grundloven
udgør betalingen nemlig et vederlag for den ydelse, som det offentlige stiller til rådighed (bru-
gerbetaling). Det samme gælder gebyrer for udstedelse af offentlige tilladelser m.v., for så vidt
gebyrerne ikke overstiger de omkostninger, der er forbundet med den pågældende ordning.
Afgifter af skattemæssig karakter kan efter grundlovens § 43 kun fastsættes ved lov. Beløbet
eller beregningsmåden og hvem, afgiftspligten påhviler, skal således fremgå af selve loven, jf.
også pkt. 5.2.1.1 ovenfor.
Det nævnte vederlagssynspunkt fører også til, at skattebegrebet i grundlovens § 43 ikke om-
fatter en »lukket ordning«, hvor medlemmerne af en gruppe, som har pligt til at bidrage til
ordningen, mere generelt kan nyde godt af de ydelser, som kommer fra ordningen. Som ek-
sempel kan nævnes den ordning, som blev indført ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 om ændring
af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed (Indførelse
af en ny struktur på arbejdsskadeområdet, oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring og ophævelse af forsikringstekniske særregler om arbejdsskadeforsikring m.v.).
5.2.1.3. Nærmere om gebyrer
Som omtalt ovenfor indeholder grundlovens § 43 et delegationsforbud for så vidt angår regu-
lering af skatter. Uden for skattebegrebet – og dermed delegationsforbuddet – i grundlovens §
43 falder bl.a. gebyrer for udstedelse af offentlige tilladelser m.v., for så vidt gebyrerne står i
forhold til de administrative omkostninger, der er forbundet med at udstede den pågældende
tilladelse m.v. Inden for disse rammer vil størrelsen af betalingen og reguleringen heraf kunne
delegeres til en administrativ myndighed.
Det kan undertiden give anledning til tvivl, hvilke omkostninger det ved gebyrfastsættelsen vil
være tilladt at indregne i de modsvarende udgifter, når der i en lov er hjemmel til administrativt
at fastsætte gebyrer. Ved dom af 29. juni 1993, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side
757 ff., fastslog Højesteret, at grundlovens § 43 ikke er til hinder for, at der ved fastsættelsen
af gebyrer for pas, kørekort og nummerplader også kan tages hensyn til de udgifter af mere
generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende forvalt-
ningsområde, herunder til kontrolforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den
ydelse, for hvilken gebyret er betaling.
Offentlig myndighedsudøvelse som f.eks. meddelelse af tilladelser sker i almindelighed uden
betaling, og opkrævning af et gebyr for myndighedsudøvelse kræver derfor lovhjemmel.
143
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0146.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
Det fremgår af budgetvejledningen, at taksten for gebyrer bør fastsættes således, at der tilstræ-
bes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte
område. Mindst én gang årligt vurderes det, bl.a. på baggrund af seneste års regnskab eller det
forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres
for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger på det enkelte
gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt 4 år fra og med det
år, hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at
udligne tidligere års ubalance. Budgetvejledningen kan findes på Finansministeriets hjemme-
side, fm.dk, under »Udgivelser« eller på:
https://fm.dk/udgivelser/2021/april/budgetvejledning-2021/.
Budgetvejledningen indeholder de generelle regler for statsadministrationens disponering over
de bevillinger, der er givet på de årlige bevillingslove m.v. Budgetvejledningen udstedes af
Finansministeriet og godkendes af Folketingets Finansudvalg. Overholdelse af budgetvejled-
ningens krav om balance over en 4-årig periode træder ikke i stedet for de begrænsninger, der
følger af grundloven eller den lov, der hjemler opkrævningen af gebyret.
Med hensyn til opgørelsen af omkostningerne henvises til vejledning om prisfastsættelse. Vej-
ledningen kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside, oes.dk, under »Økonomi«/ »Finans-
lov og udgiftsopfølgning«/»Introduktion til prisfastsættelse« eller på:
Vejledning om prisfastsættelse (oes.dk).
5.2.2. Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed (ekspropriation)
Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:
»Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor al-
menvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.«
Den første betingelse for, at der foreligger ekspropriation, er, at der er tale om et indgreb i en
rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73 (et indgreb i »ejendom«). Er en rettighed ikke
beskyttet af grundlovens § 73, kan et indgreb heri ikke indebære ekspropriation. På den anden
side er det ikke ethvert indgreb i en beskyttet rettighed, som har karakter af ekspropriation.
144
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0147.png
5.2. Grundloven
Grundlovens ejendomsbegreb er meget bredt. Det omfatter alle rettigheder, der efter deres ka-
rakter skaber grundlaget for fysiske eller juridiske personers økonomiske eksistens og virke.
Det omfatter således ikke blot den egentlige ejendomsret, men også f.eks. begrænsede rettighe-
der (herunder brugs- og panterettigheder), fordringsrettigheder og næringsrettigheder.
Det er ikke i sig selv afgørende, om rettigheden er stiftet på privatretligt eller offentligretligt
grundlag. En tilladelse, der er meddelt af en offentlig myndighed (f.eks. en tilladelse til at drive
næringsvirksomhed), kan således også være beskyttet af grundloven.
Selv om en rettighed er beskyttet af grundlovens § 73, betyder det som nævnt ikke uden videre,
at ethvert indgreb i rettigheden har karakter af ekspropriation (»afståelse«). Lovgivningsmag-
ten kan i vid udstrækning – uden at der er tale om ekspropriation – regulere udøvelsen af de
rettigheder, der er beskyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille al-
mindelige regler om begrænsninger i borgernes handlefrihed og i deres råden over deres ejen-
dom. Der tales i så fald om erstatningsfri regulering.
Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering, beror efter rets-
praksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges be-
tydning ved udøvelsen af dette skøn, indgår i almindelighed navnlig indgrebets formål, i hvil-
ken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få rettig-
hedshavere), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel råden, og
om der er tale om en tilintetgørelse af rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller
juridiske personer.
Ekspropriation kan kun finde sted med hjemmel i lov. Indeholder en lov ikke hjemmel til ind-
greb af ekspropriativ karakter, kan et sådant indgreb derfor ikke foretages. Det gælder, uanset
om der betales erstatning. Indeholder loven hjemmel til at foretage ekspropriation, opstiller
grundloven de yderligere krav, at ekspropriationen skal være påkrævet af hensyn til almenvel-
let, og at der betales fuldstændig erstatning. Det gælder også, hvis indgrebet foretages direkte
ved lov.
Der skal i forbindelse med formuleringen af et lovforslags bestemmelser og bemærkninger
tages stilling til, om loven skal give hjemmel til indgreb af ekspropriativ karakter.
Hvis et indgreb i almindelighed vurderes at have ekspropriativ karakter, må dette fremgå klart
af lovforslaget, og der bør indsættes bestemmelser om betaling af fuldstændig erstatning. Som
eksempel kan nævnes § 1, nr. 6, i forslag nr. L 110 til lov om ændring af lov om byfornyelse
145
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0148.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
og udvikling af byer (Indførelse af påbudsbestemmelse om afhjælpning af kondemnable for-
hold m.v.), jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side 4037.
I nogle tilfælde indebærer et indgreb ikke i almindelighed ekspropriation, men kan dog i en-
kelte tilfælde efter en konkret vurdering have ekspropriativ karakter – f.eks. over for borgere
eller virksomheder m.v., der rammes ekstraordinært hårdt af indgrebet. I sådanne tilfælde må
der tages stilling til, om loven skal give hjemmel til ekspropriation.
Hvis loven skal give hjemmel til ekspropriation, må det i bemærkningerne til lovforslaget til-
kendegives, at loven kan have ekspropriativ virkning. Som eksempel kan nævnes forslag nr. L
153 til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskel-
lige andre love (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.), hvor det bl.a. fremgår af bemærkningerne,
jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4831, at det må bero på en konkret vurdering, om
der i de enkelte tilfælde foreligger ekspropriation mod enkelte lodsejere. Endvidere fremgår
det, at hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende lodsejer have krav på erstatning,
jf. grundlovens § 73. Desuden fremgår det, at hvis der ikke kan opnås enighed herom, må
spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.
Hvis loven derimod ikke skal give hjemmel til ekspropriation, selv om loven kunne have ek-
spropriativ virkning, må det i bemærkningerne til lovforslaget tilkendegives, at indgrebet skal
forstås med den begrænsning, at det ikke giver hjemmel til at træffe afgørelser, der udgør ek-
spropriation. Som eksempel kan nævnes § 1, nr. 2, i forslag nr. L 39 til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.), hvor
det bl.a. fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1314-1320,
at der vil skulle meddeles dispensation efter lovens dispensationsbestemmelse fra filter- og
mærkekravene i de særlige tilfælde, hvor opfyldelsen af kravene i en miljøzone vil belaste en
virksomhed på en sådan måde, at det vil indebære ekspropriation i grundlovens § 73’s forstand.
5.3. EU-retten
Som et vigtigt eksempel på EU-rettens betydning kan nævnes EUF-Traktatens artikel 18 om
det grundlæggende forbud mod nationalitetsdiskrimination.
Forbuddet gælder inden for EU-Traktatens og EUF-Traktatens anvendelsesområde og supple-
res af traktaternes specielle bestemmelser om oprettelsen af det indre marked med fri bevæge-
lighed for varer, personer, virksomheder, tjenesteydelser og kapital.
146
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0149.png
5.3. EU-retten
Disse regler indebærer bl.a. – med de undtagelser, der er opregnet i traktaterne – at dansk
statsborgerskab ikke i sig selv kan tillægges betydning i forhold til andre EU-borgere.
Reglerne omfatter også enhver anden form for forskelsbehandling, der har samme virkning
som et krav om dansk statsborgerskab, samt foranstaltninger, der i øvrigt gør det mindre at-
traktivt at udnytte retten til fri bevægelighed. En sådan forskelsbehandling og sådanne restrik-
tioner – f.eks. i form af bopæls- eller sprogkrav – kan imidlertid være i overensstemmelse med
EU-retten, hvis kravene har et sagligt formål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt til
opnåelse af dette formål.
Reglerne gælder i øvrigt også for personer, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Øko-
nomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen). Herudover har EU indgået aftaler med en række
lande, f.eks. associeringsaftaler, der giver de pågældende landes borgere ret til ligebehandling
i visse situationer.
Der henvises i øvrigt til Kommissionens fortolkningsmeddelelse – Lettere adgang for varer til
andre medlemsstaters marked: gensidig anerkendelse i praksis (2003/C 265/02). Fortolknings-
meddelelsen kan findes i EU-Tidende 2003, nr. C 265, side 2, eller på:
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52003XC1104(01).
Et andet grundlæggende EU-retligt princip er, at konkurrencen skal være fri. Dette princip er
bl.a. kommet til udtryk i EUF-Traktatens artikel 107-109, der indeholder forbud mod stats-
støtte, som kan fordreje konkurrencen.
Ifølge disse regler skal medlemsstaterne som udgangspunkt anmelde nye statsstøtteforanstalt-
ninger og ændringer i gældende statsstøtteordninger til Europa-Kommissionen, og foranstalt-
ningerne må ikke iværksættes uden Kommissionens godkendelse.
Endelig skal nævnes Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (char-
teret), som ifølge EU-Traktatens artikel 6, stk. 1, har samme juridiske værdi som traktaterne.
Om charterets anvendelsesområde hedder det i charterets artikel 51, stk. 1, at det foruden Uni-
onens institutioner m.v. er rettet til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten.
EU-Domstolen har fastslået, at dette led i bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med
EU-Domstolens faste praksis, hvorefter de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Unio-
nens retsorden, kan anvendes i alle situationer, der reguleres af EU-retten, men ikke uden for
147
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0150.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
sådanne situationer, jf. herved f.eks. sag C-617/10, Åklagaren mod Hans Åkerberg Fransson,
præmis 19.
Det fremgår af charterets artikel 52, stk. 3, at i det omfang charteret indeholder rettigheder
svarende til dem, der er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, har de
samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at
EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse. Det følger af forklaringerne til charteret, at
bl.a. charterets artikel 7, 21 og 47 helt eller delvist svarer til henholdsvis artikel 8, 14 og 6 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er omtalt nedenfor under pkt. 5.4. Det
bemærkes i den forbindelse, at charteret ifølge EU-Traktatens artikel 6, stk. 1, 3. afsnit, bl.a.
skal fortolkes under behørigt hensyn til de forklaringer, der henvises til i charteret, og som
anfører kilderne til disse bestemmelser. Forklaringerne er optrykt i EU-Tidende 2007, nr. C
303, side 17 ff., og kan findes her:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2007:303:0017:0035:da:PDF.
Foruden de nævnte rettigheder indeholder charteret en række øvrige rettigheder, friheder og
principper. Blandt charterets øvrige rettigheder kan nævnes artikel 11 om ytrings- og informa-
tionsfrihed og artikel 12 om forsamlings- og foreningsfrihed, der svarer til henholdsvis artikel
10 og 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Endvidere kan peges på, at artikel
8 fastlægger en særskilt ret til beskyttelse af personoplysninger, og at artikel 49 indeholder et
legalitetsprincip, herunder et forbud mod straf med tilbagevirkende kraft, og et princip om
proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf.
5.4. Internationale menneskerettighedskonventioner
5.4.1. Overordnet om menneskerettighedskonventioner
Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner om menneskerettigheder, der har
betydning ved udarbejdelsen af lovforslag.
Som eksempler på sådanne konventioner kan nævnes Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (med tilhørende protokoller), FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Ret-
tigheder (med tilhørende valgfrie protokoller), FN’s Handikapkonvention, FN’s Konvention
om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, FN’s Racediskriminationskonvention,
FN’s Torturkonvention, FN’s Kvindekonvention og FN’s Børnekonvention.
148
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0151.png
5.4. Internationale menneskerettighedskonventioner
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er – i modsætning til de andre nævnte kon-
ventioner – gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Herudover findes der et omfattende antal ikke-bindende retsakter fra internationale organer,
der indeholder anbefalinger, som kan have betydning ved udformningen af retsregler. Som
eksempel herpå kan nævnes rekommandationer fra Europarådets Ministerkomité.
Hvis et lovforslag er udformet på en sådan måde, at retsanvendende myndigheder skal træffe
skønsprægede afgørelser, der ofte rejser spørgsmål i forhold til konventionerne, bør lovforsla-
gets bemærkninger indeholde en rimelig vejledning om indholdet af de menneskeretlige for-
pligtelser, herunder om de kriterier og forhold, der som følge af disse forpligtelser har betyd-
ning for myndighedernes afgørelser.
Det er navnlig bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, man skal
være opmærksom på. Det skyldes bl.a., at der findes en omfattende og detaljeret retspraksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som udfylder og præciserer bestemmelserne
i konventionen.
Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvornår et lovforslag rejser spørgsmål i forhold til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I det praktiske lovgivningsarbejde vil det
dog ofte være relevant at overveje lovforslagets forhold til konventionens artikel 6, som bl.a.
indeholder et forbud mod selvinkriminering, artikel 7 om forbud mod straffelovgivning med
tilbagevirkende kraft, artikel 8 om bl.a. retten til privatliv og artikel 14 om forbud mod diskri-
mination.
5.4.2. Forbuddet mod selvinkriminering
Artikel 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har føl-
gende ordlyd:
»Stk. 1.
Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en
uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse
enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod
ham rettet anklage for en forbrydelse.
[…]
149
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0152.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
Stk. 2.
Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans
skyld er bevist i overensstemmelse med loven.«
I modsætning til FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder indeholder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke noget udtrykkeligt forbud mod selvinkrimi-
nering. Ved et sådant forbud forstås, at ingen, der – i konventionens forstand – er sigtet for en
forbrydelse, kan tilpligtes at udtale sig, og at den pågældende ikke under trussel om straf kan
tvinges til at fremkomme med oplysninger til brug for en igangværende eller forestående straf-
fesag.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid indfortolket et forbud mod selvin-
kriminering i artikel 6, stk. 1 og 2. Forbuddet finder anvendelse i alle sager, der anses for
straffesager i konventionens forstand.
Borgerne har krav på beskyttelse mod selvinkriminering fra det tidspunkt, hvor de må anses
for »sigtet« i konventionens forstand. Det vil i praksis sige fra det tidspunkt, hvor der er rejst
sigtelse, eller hvor der er grundlag for at rejse sigtelse mod borgeren.
Som følge heraf er myndighederne afskåret fra at håndhæve en oplysningspligt, hvis de har
mistanke om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og oplysningerne vil kunne
være af betydning for den nærmere vurdering heraf.
Det må omvendt understreges, at selvinkrimineringsforbuddet ikke er til hinder for, at der i en
lov indsættes strafsanktionerede bestemmelser om oplysningspligt for borgerne som led i al-
mindelig kontrol eller tilsyn fra myndighedernes side.
Bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter bygger bl.a. på artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention. I den pågældende lovbestemmelse fastslås det, at en person, som mistænkes for
en lovovertrædelse, der kan medføre straf, ikke i medfør af den øvrige lovgivning vil have pligt
til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndighed, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, der søges tilvejebragt, har betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-
trædelse.
150
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0153.png
5.4. Internationale menneskerettighedskonventioner
5.4.3. Forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft
Artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:
»Stk. 1.
Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller und-
ladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter national eller international ret på det tids-
punkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der
var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.
Stk. 2.
Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en
handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse
ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.«
Bestemmelsen indeholder et forbud mod domfældelse for forhold, der ikke udgjorde en for-
brydelse på det tidspunkt, hvor det blev begået. Den forbyder endvidere idømmelse af en stren-
gere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået.
Bestemmelsen sætter i den forbindelse også grænser for, hvor vage eller upræcise straffebe-
stemmelser kan være. En bestemmelse, der definerer en forbrydelse, skal således være tilstræk-
kelig klar og præcis. Borgerne skal – med en rimelig grad af sikkerhed – kunne forudse, hvilke
handlinger og undladelser der vil kunne medføre strafansvar.
Det er ved udarbejdelsen af strafsanktionerede regler meget væsentligt at være opmærksom på
de krav til præcision m.v. i gerningsindholdet, der således følger af bestemmelsen. Dette er i
praksis ikke mindst relevant i tilfælde, hvor et EU-direktiv gennemføres ved inkorporering, og
hvor der samtidig fastsættes regler om straf for overtrædelse af direktivets bestemmelser. I så
fald må der tages stilling til, om direktivets bestemmelser i sig selv opfylder kravene i artikel
7 og charterets artikel 49, eller om det vil være nødvendigt at udforme en mere detaljeret straf-
febestemmelse i loven eller bekendtgørelsen.
5.4.4. Retten til respekt for privatliv og familieliv m.v.
Artikel 8 om retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance i Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:
»Stk. 1.
Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespon-
dance.
151
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0154.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
Stk. 2.
Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske vel-
færd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.«
Bestemmelsens stk. 1 omfatter retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespon-
dance.
Retten til respekt for privatlivet er nøje knyttet til de andre elementer i bestemmelsen (familie-
liv, hjem, bolig og korrespondance), men har desuden et selvstændigt indhold.
Kernen i begrebet »privatliv« er retten til en sfære, inden for hvilken den enkelte uforstyrret
kan udfolde og udvikle sin personlighed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i
sin praksis lagt til grund, at privatliv er et meget bredt begreb, som det hverken er muligt eller
nødvendigt at definere udtømmende.
Det beskyttede privatliv er ikke begrænset til en indre sfære, hvor personen kan leve sit eget
personlige liv efter eget ønske, men omfatter tillige i et vist omfang retten til at etablere og
udvikle relationer til andre mennesker.
Indsamling, videregivelse, udveksling og anden behandling af personlige oplysninger kan ud-
gøre indgreb i retten til respekt for privatliv. Der henvises herom til pkt. 7.3 om bestemmelser
om behandling af personoplysninger.
Artikel 8 beskytter endvidere retten til respekt for en persons familieliv. Udgangspunktet for
afgrænsningen af familiebegrebet i artikel 8 er den traditionelle kernefamilie, således som
denne tradition er blevet modificeret i moderne familiepraksis. Ægtefæller og faste samlivs-
partnere og deres mindreårige fællesbørn, børn af tidligere og senere ægteskaber eller samlivs-
forhold samt børn uden for ægteskabet er således omfattet af begrebet. Andre nære slægtninge
kan også falde ind under begrebet. Uden for kernefamilien vil det dog bero på en konkret vur-
dering, om der mellem de pågældende personer består et familieliv, der er beskyttet af Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Retten til et familieliv omfatter efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
retten til at opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et fa-
miliemedlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at yde bistand i forbindelse
med realiseringen af retten. Staten har dog en relativt bred skønsmargin i denne henseende.
152
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0155.png
5.4. Internationale menneskerettighedskonventioner
Artikel 8 beskytter desuden retten til respekt for hjemmet. Begrebet »hjem« omfatter først og
fremmest en persons bolig, men er efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
ikke udelukkende begrænset hertil, idet også visse professionelle eller kommercielle lokaler,
herunder forretnings- og kontorlokaler, kan være omfattet. I praksis forekommer indgreb i
hjemmet omfattet af artikel 8 oftest i forbindelse med efterforskningsskridt i strafferetsplejen,
f.eks. ransagning og beslaglæggelse, samt på en række forvaltningsområder, hvor der er ad-
gang til at foretage besigtigelse og undersøgelse.
Retten til respekt for korrespondance indebærer som udgangspunkt en ret til meddelelseshem-
melighed i forbindelse med samtlige former for kommunikation, herunder telefonopkald og -
samtaler, telegrammer, telefax, radiokommunikation, e-mail og anden internetkommunikation.
Enhver form for forstyrrelse eller overvågning, f.eks. i form af brevåbning, brevstandsning,
aflytning, registrering m.v., af personers kommunikation uden deres forudgående tilladelse er
omfattet.
Det følger af artikel 8, stk. 2, at retten til respekt for privat- og familielivet, hjemmet og korre-
spondance ikke er absolutte rettigheder. Der kan således gøres indgreb i disse rettigheder, hvis
betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Det følger af artikel 8, stk. 2, at der kan gøres indgreb i udøvelsen af de omhandlede rettigheder,
hvis det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd,
for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder og friheder.
Et indgreb i de rettigheder, der beskyttes efter stk. 1, skal således have lovhjemmel (legalitets-
kravet), varetage et af de opregnede legitime formål samt være nødvendigt i et demokratisk
samfund (proportionalitetskravet).
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er opregningen af anerkendelses-
værdige formål i artikel 8, stk. 2, udtømmende og skal fortolkes indskrænkende.
De krav, der stilles til indgreb i de omtalte rettigheder, skal ses i lyset af bestemmelsens ho-
vedformål, som er at beskytte mod vilkårlige indgreb fra statens side.
153
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0156.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
Legalitetskravet i artikel 8, stk. 2, indebærer dels, at indgrebet skal have hjemmel i national
ret, dels at den pågældende nationale regel skal opfylde visse retssikkerhedsmæssige krav, så-
ledes at borgeren har adgang til reglen (tilgængelighedskravet) og med en efter forholdene
rimelig sikkerhed kan forudse reglens konsekvenser (forudsigelighedskravet).
Betingelsen om, at et indgreb i de beskyttede rettigheder skal være »nødvendigt i et demokra-
tisk samfund«, bliver efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis fortolket som
et krav om proportionalitet, det vil sige, at der skal være en rimelig balance mellem det formål,
der søges realiseret ved det aktuelle indgreb, og det middel hertil, som indgrebet repræsenterer.
5.4.5. Forbud mod diskrimination
Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:
»Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden
forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,
national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold,
fødsel eller ethvert andet forhold.«
Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimination, men gælder alene
inden for områder, der er omfattet af konventionens øvrige bestemmelser (eller protokoller).
Artikel l4 er således accessorisk til konventionens øvrige rettigheder, hvilket betyder, at den
kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse. Heri ligger intet krav om, at en anden
rettighed skal være krænket, men alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge
inden for rettighedens virkeområde.
Som eksempler kan nævnes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bl.a. har fundet,
at sundhedspleje er omfattet af virkeområdet for artikel 8, og at en lang række sociale ydelser
kan henføres til virkeområdet for retten til ejendom i artikel 1 i den første tillægsprotokol til
konventionen.
Artikel 14 indeholder en ikke-udtømmende opregning af diskriminationsgrunde og omfatter
derfor i princippet enhver form for forskelsbehandling mellem personer eller grupper af per-
soner. Bestemmelsen indeholder således efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der indebærer, at personer i sammenligne-
lige situationer som udgangspunkt skal behandles ens.
154
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0157.png
5.4. Internationale menneskerettighedskonventioner
Det følger endvidere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at en forskels-
behandling er diskriminatorisk – og dermed i strid med artikel 14 – hvis den ikke er objektivt
og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig, hvis den varetager
et anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet mellem det anvendte middel og det
formål, der søges realiseret.
Fastsættelse af regler, hvor der f.eks. stilles krav om statsborgerskab eller sprog, eller hvor der
på anden måde gøres forskel mellem persongrupper som betingelse for at udøve et erhverv,
opnå en økonomisk ydelse, få adgang til boliger eller lignende, kan rejse spørgsmål i forhold
til forbuddet mod diskrimination. I sådanne tilfælde er det derfor nødvendigt at overveje, om
den pågældende forskelsbehandling varetager et anerkendelsesværdigt og sagligt formål, og
om den er mere indgribende, end formålet nødvendiggør.
Det bemærkes, at det ofte endvidere vil være relevant at overveje artikel 26 i FN’s Konvention
om Borgerlige og Politiske Rettigheder i forbindelse med spørgsmål om diskrimination. Be-
stemmelsen har følgende ordlyd:
»Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden
nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehand-
ling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund,
herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller
social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.«
I modsætning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 indeholder artikel
26 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder et generelt diskriminationsfor-
bud. Bestemmelsen kan således anvendes uafhængigt af konventionens øvrige rettigheder og
omfatter enhver forskelsbehandling i lovgivningen.
Det følger af praksis fra FN’s Menneskerettighedskomité, at der ikke vil være tale om diskri-
mination i strid med artikel 26, hvis kriterierne for forskelsbehandlingen er objektive og rime-
lige, og hvis formålet med forskelsbehandlingen er berettiget i henhold til konventionen.
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder er ligesom Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention folkeretligt bindende for Danmark. FN’s Menneskerettighedskomités
udtalelser om konventionen er dog – i modsætning til Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols afgørelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – ikke fol-
keretligt bindende for Danmark. Endvidere er FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
155
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0158.png
5. Retlige grænser for lovgivningsmagten
Rettigheder ikke – som det er tilfældet med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
– ved lov gjort til en del af dansk ret (inkorporering).
Endelig bemærkes det, at artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæg-
gende Rettigheder (charteret) indeholder et diskriminationsforbud, der lyder som følger:
»Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse,
genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold
til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller
ethvert andet forhold er forbudt.«
Som omtalt under pkt. 5.3 er charteret rettet til EU’s institutioner m.v. og til medlemsstaterne,
dog kun når de gennemfører EU-retten. Som anført samme sted fremgår det af forklaringerne
til charteret, at charterets artikel 21, stk. 1, bl.a. bygger på artikel 14 i Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, og at den – i det omfang den falder sammen med konventionens
artikel 14 – anvendes i overensstemmelse hermed.
156
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0159.png
6.1. Principper, der bygger på grundloven
6. Almindelige retsprincipper
Ud fra en statsretlig betragtning er lovgivningsmagten berettiget til alt, som den ikke er retligt
afskåret fra. Der har imidlertid udviklet sig visse almindelige retsprincipper – begrundet i prin-
cipielle og praktiske hensyn – som lovgivningsmagten i almindelighed har fundet at burde
udvise særlig opmærksomhed over for.
6.1. Principper, der bygger på grundloven
Det er relativt få af grundlovens bestemmelser, der har retlig betydning i det daglige lovgiv-
ningsarbejde.
Denne konstatering giver imidlertid ikke et dækkende billede af grundlovens indflydelse på
lovgivningen. Det skyldes, at der jævnligt opstår spørgsmål om en lovs forhold til, hvad man
kan betegne som principper, der bygger på grundloven. Tanken er, at visse af grundlovens
bestemmelser ud over deres retlige indhold også kan opfattes som udtryk for bredere retspoli-
tiske principper, og at lovgivningen i almindelighed bør udformes inden for rammerne af disse.
Der bør på den baggrund udvises særlig opmærksomhed, når der er tale om at regulere spørgs-
mål, som berører sådanne principper.
Det anførte kan f.eks. være aktuelt, hvor der er tale om at regulere spørgsmål med tilknytning
til grundlovens frihedsrettigheder, f.eks. den personlige frihed, ytringsfriheden og forenings-
friheden (grundlovens §§ 71, 77 og 78). Desuden kan det være aktuelt, hvor der er tale om at
regulere spørgsmål vedrørende domstolenes kontrol med forvaltningen (grundlovens § 63),
eller hvor der er tale om at oprette særlige domstole m.v. uden for det almindelige domstols-
hierarki og eventuelt med en særlig sammensætning.
6.1.1. »Singulær« lovgivning
Efter grundlovens § 3, 3. pkt., er den dømmende magt hos domstolene.
Denne bestemmelse sætter i et vist omfang retlige grænser for lovgivningsmagtens adgang til
at regulere konkrete retsforhold. Ved dom af 19. februar 1999 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæ-
sen 1999, side 841 ff.) i den såkaldte »Tvind-sag« fastslog Højesteret, at en lov, der bl.a. inde-
bar, at der ikke kunne ydes visse statslige og kommunale tilskud til en række nærmere angivne
skoler, var ugyldig som stridende mod grundlovens § 3, 3. pkt. Højesteret lagde herved vægt
157
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0160.png
6. Almindelige retsprincipper
på, at lovindgrebet – der havde som konsekvens, at skolerne blev afskåret fra domstolsprøvelse
af deres tilskudsberettigelse – reelt var en endelig afgørelse af en konkret retstvist.
Også i øvrigt fører magtfordelingsprincippet i grundlovens § 3 til, at der efter omstændighe-
derne må udvises stor tilbageholdenhed med lovgivning om enkelte fysiske eller juridiske per-
soners forhold (konkret eller »singulær« lovgivning). Baggrunden herfor er bl.a., at afgørelsen
af enkeltpersoners retsforhold i almindelighed bør træffes af forvaltningen eller domstolene på
grundlag af generelle retsregler fastsat af lovgivningsmagten. En »singulær« lovgivning vil
således kunne give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder og vil herunder let
kunne fremtræde med et præg af vilkårlighed fra lovgivningsmagtens side.
6.1.2. Endelighedsbestemmelser
Et særligt spørgsmål om forholdet mellem domstolene og forvaltningen rejser de såkaldte en-
delighedsbestemmelser, det vil sige bestemmelser om, at forvaltningens afgørelser ikke kan
indbringes for domstolene. Selv om sådanne bestemmelser ikke kan anses for grundlovsstri-
dige, kan de give anledning til vanskelige spørgsmål i forhold til grundlovens § 3 og navnlig §
63 om domstolenes ret til at »påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens græn-
ser«. Endelighedsbestemmelser ses ikke at være anvendt i senere års lovgivningspraksis og bør
i almindelighed heller ikke fremover forekomme.
6.1.3. Kontrolbestemmelser
Der har i de senere år været en stigende interesse for spørgsmålet om antallet af kontrolbestem-
melser i lovgivningen, som giver offentlige myndigheder adgang til uden for strafferetsplejen
at skaffe sig adgang til privat ejendom.
Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed bør det tilstræ-
bes, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder
uden for strafferetsplejen at skaffe sig adgang til privat ejendom (kontrolbestemmelser).
Efter grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersø-
gelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må,
hvis ingen lov hjemler en særegen undtagelse, kun ske efter retskendelse.
Bestemmelsen regulerer alene spørgsmålet om, hvorvidt der skal indhentes retskendelse, før
der foretages husundersøgelser m.v.
158
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0161.png
6.2. Tilbagevirkende kraft
Princippet om boligens ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt tilfælde nøje
bør overvejes, om det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge
offentlige myndigheder adgang til privat ejendom. Det bør i den forbindelse undersøges, om
andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige.
Hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt. Det kan
f.eks. ske ved, at der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes
udenfor.
Der bør i bemærkningerne til bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at
skaffe sig adgang til privat ejendom, gives en begrundelse for, at bestemmelsen er nødvendig,
ligesom en udførlig angivelse af bestemmelsens anvendelsesområde bør anføres.
Om spørgsmålet om retskendelse kan bl.a. henvises til Retssikkerhedskommissionens betænk-
ning nr. 1428/2003, side 105, hvoraf det bl.a. fremgår, at spørgsmålet om, hvorvidt der i givet
fald skal gælde krav om retskendelse, bl.a. bør bero på, om der er noget for domstolene at tage
stilling til. På den baggrund bør der i sædvanlige kontrolbestemmelser, der giver hjemmel til
stikprøveundersøgelser m.v., normalt ske fravigelse af kravet om retskendelse. En sådan fra-
vigelse bør fremgå udtrykkeligt af lovteksten (»uden retskendelse«). Som eksempel kan der
henvises til § 53, stk. 1, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022.
6.2. Tilbagevirkende kraft
Grundlovens § 22 indeholder følgende bestemmelse om loves ikrafttræden og kundgørelse:
»Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den en-
delige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager
omsorg for dens fuldbyrdelse.«
For at afgøre, hvilket tidspunkt lovgivningsmagten kan fastsætte for en lovs ikrafttræden, kan
det være hensigtsmæssigt at sondre mellem to problemstillinger:
1) Det tidspunkt, fra hvilket myndighederne kan håndhæve loven (håndhævelsestidspunk-
tet), og
2) det tidspunkt, fra hvilket lovens regler knytter retsvirkninger til kendsgerninger og be-
givenheder (virkningstidspunktet).
159
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0162.png
6. Almindelige retsprincipper
Det antages, at en lov først kan håndhæves, når lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven
er kundgjort og trådt i kraft.
Grundloven antages derimod ikke at være til hinder for, at en lov bestemmer, at den skal finde
anvendelse på forhold, som ligger forud for lovens kundgørelse. I sådanne tilfælde, hvor virk-
ningstidspunktet ligger forud for kundgørelsestidspunktet, taler man om, at loven har »tilbage-
virkende kraft«.
Der kan således ikke i almindelighed antages at gælde nogen retlig begrænsning i lovgivnings-
magtens frihed til i den enkelte lov at træffe bestemmelse om lovens virkningstidspunkt, her-
under at give den tilbagevirkende kraft. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 7 (og – inden for EU-rettens anvendelsesområde – charterets artikel 49) kan straf-
febestemmelser dog ikke tillægges tilbagevirkende kraft. Der henvises herom til pkt. 5.4.3.
Endvidere vil bebyrdende lovgivning i øvrigt med tilbagevirkende kraft efter omstændighe-
derne kunne indebære et ekspropriativt indgreb. En sådan situation kan eksempelvis opstå i
tilfælde, hvor der efter de gældende regler er etableret et retskrav på en bestemt økonomisk
ydelse. Hvis en bebyrdende lovændring tillægges tilbagevirkende kraft, vil der – afhængigt af
indgrebets betydning for fortsat at kunne gøre kravet gældende (indgrebets intensitet) – kunne
være tale om ekspropriation i forhold til personer, der har etableret et retskrav forud for den
nye lovs ikrafttræden.
Det må herudover fremhæves, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger
kan give anledning til væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende love
med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende
hensyn gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver
så kort som muligt.
Baggrunden for de anførte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder kan noget forenklet beskri-
ves således, at enhver borger i princippet bør være i stand til at sætte sig ind i retsregler, der til
enhver tid tilsigter at regulere den enkeltes adfærd, således at vedkommende bliver i stand til
at indrette sig herpå. Et sådant sikkert kendskab til indholdet vil i princippet først kunne opnås,
når lovgivningsproceduren er tilendebragt, og loven er kundgjort. Vælges et tidligere virk-
ningstidspunkt, vil der – selv om borgerne måtte have kendskab til indholdet af lovforslaget –
bl.a. kunne opstå usikkerhed med hensyn til, om forslaget gennemføres, og om den endelige
lovs nærmere ordlyd.
160
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0163.png
6.2. Tilbagevirkende kraft
I praksis har adgangen til at give love tilbagevirkende kraft bl.a. været benyttet i forbindelse
med love om afgiftsforhøjelser m.v. for at hindre spekulation i form af »hamstring«, der kunne
modvirke formålet med loven i tidsrummet fra lovforslagets fremsættelse og indtil lovens
håndhævelsestidspunkt.
En lov kan i overensstemmelse med grundlovens § 22 først håndhæves, når lovforslaget er
vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Det gælder, uanset om der er tale
om en lov, der er bebyrdende eller begunstigende, og uanset om loven er tillagt tilbagevirkende
kraft – det vil sige, at loven har virkning for forhold, der ligger før lovens kundgørelse.
Den gældende lovgivning vil således skulle overholdes, indtil et lovforslag måtte blive vedta-
get og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Dette gælder – som anført – uanset om
lovændringen måtte ske med tilbagevirkende kraft.
En myndighed vil således ikke lovligt kunne meddele personer, at de kan undlade at overholde
gældende lovgivning, før en lovændring er trådt i kraft. En myndighed kan efter omstændig-
hederne dog – efter de regler, der allerede gælder for myndighedens virke – have mulighed for
at foretage visse handlinger med henblik på at undlade at håndhæve den gældende lovgivning.
Sådanne handlinger vil dog skulle overvejes nøje.
Selv om der i gældende lovgivning f.eks. måtte være mulighed for at sætte sager om lovover-
trædelser i bero, vil en beslutning herom dog ikke fritage personer omfattet af loven for at
overholde denne frem til det tidspunkt, hvor et lovforslag om ændring af loven er vedtaget og
stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Personer, der i perioden overtræder den gæl-
dende lov, vil således pådrage sig et eventuelt strafansvar, der vil skulle håndhæves, hvis lov-
forslaget ikke bliver vedtaget.
At en lov ikke kan håndhæves, før lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort
og trådt i kraft, er ikke til hinder for, at offentlige myndigheder kan foretage visse forberedel-
seshandlinger, som er nødvendige af hensyn til at forberede anvendelsen af ny lovgivning. Der
kan eksempelvis være tale om information af offentligheden, udarbejdelse af udkast til be-
kendtgørelser eller andre administrative forskrifter, der skal træde i kraft samtidig med den nye
lovgivning, og gennemførelse af praktiske foranstaltninger som eksempelvis at tilvejebringe
eller tilpasse it-understøttelse (se herom pkt. 11.4).
161
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0164.png
6. Almindelige retsprincipper
6.3. Tilbagekaldelse af autorisationer m.v.
En række love fastsætter, at bestemte former for virksomhed kun må udøves, hvis der forelig-
ger en særlig offentlig autorisation eller tilladelse m.v.
I tilknytning hertil er det ofte bestemt, at disse autorisationer m.v. under visse betingelser kan
tilbagekaldes.
Opstår der spørgsmål om at indsætte sådanne bestemmelser, må det først overvejes, om ikke
den almindelige regel i straffelovens § 79 om fratagelse af autorisation m.v. som følge af straf-
bart forhold er tilstrækkelig.
Der bør således udvises tilbageholdenhed med at indsætte særbestemmelser om fratagelse af
autorisation m.v. som følge af strafbare forhold. Er sådanne bestemmelser – typisk fordi der
skønnes at være behov for udvidet adgang til fratagelse – nødvendige, bør det i almindelighed
fastsættes, at fratagelsen sker ved domstolene i forbindelse med pådømmelsen af det strafbare
forhold. Væsentlige retsplejemæssige principper og almindelige hensyn til den pågældende
selv taler således for, at der ved dommen så vidt muligt gøres samlet op med retsfølgerne af
det strafbare forhold.
Administrationen bør derfor i almindelighed ikke have mulighed for efter straffesagens afslut-
ning at tilbagekalde autorisationer m.v. på grund af det strafbare forhold. Det gælder i særde-
leshed, hvis en tilbagekaldelse af autorisationen m.v. vil have meget indgribende betydning,
som f.eks. i tilfælde hvor den pågældende ved tilbagekaldelsen fratages retten til at udøve sit
erhverv. Samtidig vil væsentlige hensyn til offentlige interesser m.v. i nogle tilfælde begrunde,
at der fastsættes regler om mulighed for i tiden frem til domstolenes afgørelse at træffe admi-
nistrativ beslutning om midlertidig inddragelse af autorisationer m.v. Også i denne forbindelse
bør det overvejes, om ikke den almindelige regel herom i straffelovens § 79, stk. 4, i forbin-
delse med en påstand om rettighedsfrakendelse under en straffesag er tilstrækkelig.
Skal der være mulighed for fratagelse af autorisationer m.v. i tilfælde, hvor der ikke gennem-
føres en straffesag ved domstolene, må der fastsættes særlige regler herom. Der bør i så fald –
i hvert fald når fratagelsen har meget indgribende betydning – normalt være adgang for den
pågældende til, eventuelt inden for en vis frist, at forlange spørgsmålet indbragt for domstolene
ved den administrative myndigheds foranstaltning. En begæring herom bør i almindelighed
have opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.
162
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0165.png
6.4. Udpantningsret
Fastsættes der særlige regler om tilbagekaldelse af autorisationer m.v., må der under alle om-
stændigheder tages hensyn til almindelige principper om proportionalitet. I den forbindelse må
det bl.a. tages i betragtning, at en fratagelse – selv om den ikke formelt har karakter af en straf
– typisk vil være overordentlig indgribende for den pågældende. Det gælder navnlig i de til-
fælde, hvor den pågældende ved tilbagekaldelsen af autorisationen m.v. fratages retten til at
udøve sit erhverv. Derfor må det bl.a. sikres, at fratagelsen ikke er uforholdsmæssig i forhold
til den forseelse m.v., som den pågældende har begået.
Som eksempel på en bestemmelse om tilbagekaldelse af autorisation kan nævnes § 23 i lov om
autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 30 af 11. januar 2019.
6.4. Udpantningsret
Finder det offentlige, at der består et pengekrav over for private, er det principielle udgangs-
punkt – hvis den pågældende ikke betaler frivilligt – at kravet må gøres gældende ved domsto-
lene efter retsplejelovens regler. Dommen kan herefter, hvis den ikke opfyldes frivilligt, danne
grundlag for udlæg i fogedretten, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1.
Restanceinddrivelsesmyndigheden, der med enkelte undtagelser inddriver alle typer af gæld til
det offentlige, har imidlertid udpantningsret for de fleste af de fordringer, som er under inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Udpantningsretten betyder, at det ikke er nødven-
digt med en dom for kravet, men at kravet umiddelbart kan inddrives gennem udlæg.
Udpantningsret er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og billig
for den pågældende borger. Heri ligger imidlertid også, at der i almindelighed foretages en
væsentligt mere summarisk prøvelse af kravets berettigelse end under en civil retssag ved de
almindelige domstole.
Af retssikkerhedsmæssige grunde bør udpantningsret derfor normalt alene tillægges offentlige
myndigheder – og som hovedregel restanceinddrivelsesmyndigheden – for så vidt angår krav,
som kun undtagelsesvis må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister.
Alle typer af krav, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, er tillagt udpantningsret i medfør af lovens § 11, medmin-
dre andet følger af lovens bilag 1. I bilag 1 undtages civilretlige fordringer som udgangspunkt
163
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0166.png
6. Almindelige retsprincipper
fra adgangen til at foretage udpantning. Der er dog udpantningsret for enkelte civilretlige for-
dringer. Det gælder bl.a. civilretlige fordringer, der ifølge lovgivningen tilkommer en for-
dringshaver omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet det dog er en forud-
sætning, at de betingelser, der ifølge den pågældende lovgivning stilles, for at kravet tilkommer
fordringshaver, er opfyldt. Hvis anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige skal tilføres nye typer af krav, eller retsgrundlaget for krav omfattet af loven skal æn-
dres, vil fagministeriet skulle tage stilling til, om der i bilag 1 skal indsættes en begrænsning i
adgangen til at anvende inddrivelsesmidlerne på typen af krav, fordi en sådan begrænsning af
f.eks. retssikkerhedsmæssige grunde vurderes at være nødvendig. Det forudsættes endvidere,
at betingelserne for at tillægge kravet udpantningsret i øvrigt er opfyldt. Skatteministeriet bør
i givet fald inddrages i sådanne overvejelser.
Udpantningsret bør af retssikkerhedsmæssige grunde som altovervejende hovedregel ikke til-
lægges private. I praksis har kun få private således udpantningsret for deres krav. Det gælder
bl.a. forsikringsselskaber, der for bl.a. præmier vedrørende bygningsbrandforsikring og an-
svarsforsikring vedrørende motorkøretøjer har udpantningsret. Udpantningsretten indebærer
for disse krav, at fogedretten vil kunne foretage udlæg for kravene, jf. retsplejelovens § 478,
stk. 2.
6.5. Områder, der er reguleret af uskrevne retsregler
Dansk ret er præget af lovmæssig regulering. Alligevel er der på en række – også centrale –
retsområder ikke fastsat lovgivning. Her er gældende ret i stedet bestemt af andre retskilder,
f.eks. retspraksis, almindelige retsgrundsætninger, sædvaneret m.v. Den almindelige forvalt-
ningsret og formueret er eksempler på sådanne helt eller delvis ulovregulerede retsområder.
Det samme gælder den almindelige kommunalret.
Undertiden opstår der spørgsmål om, hvorvidt sådanne retsområder nu bør undergives lovre-
gulering.
Her kommer modstående hensyn ofte i betragtning.
På den ene side kan lovgivning undertiden skabe større klarhed over retstilstanden og dermed
bl.a. give borgerne bedre mulighed for at forudberegne deres retsstilling, ligesom den kan med-
føre forenkling af forvaltningens og domstolenes arbejde. Disse hensyn kan tale for lovgivning.
164
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0167.png
6.6. Forholdet til centrale tværgående love og retsgrundsætninger
På den anden side kan det forhold, at et retsområde ikke er nærmere reguleret i lovgivningen,
også rumme betydelige fordele og lovgivning derfor tilsvarende ulemper. Det kan således give
bedre muligheder for løbende justeringer og nuanceringer, at det bl.a. er domstolene, som i
konkrete sager og under hensyntagen til den almindelige samfundsudvikling m.v. normerer
retstilstanden på området. En sådan hensigtsmæssig smidighed vil ofte gå tabt, hvis et område
mere detaljeret normeres i lovgivningen.
Afgørelsen af, om der bør lovgives på ulovbestemte områder, må bero på en afvejning af bl.a.
de anførte hensyn. Det må herved også komme i betragtning, om det er muligt at give den
ønskede retstilstand en sådan sproglig udformning, at den er egnet til at blive fastsat ved lov.
6.6. Forholdet til centrale tværgående love og retsgrundsætninger
Visse love har en generel og tværgående karakter. Offentlighedsloven gælder f.eks. for al virk-
somhed i den offentlige forvaltning, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven eller
lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger gælder bl.a. for al
behandling af personoplysninger, som foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
forvaltningslovens centrale bestemmelser om partsbeføjelser gælder for alle afgørelsessager i
forvaltningen. Straffelovens almindelige del finder anvendelse også på overtrædelser af sær-
lovgivningen. Det samme gælder retsplejelovens regler om efterforskning af strafbare forhold
m.v.
Heri ligger, at de nævnte regler fra lovgivningsmagtens side er udtryk for generelle principper
og afvejninger. Lovene bygger på indgående forarbejder og er indarbejdet i myndighedernes
praksis og i vidt omfang i befolkningens retsbevidsthed.
Der må derfor i almindelighed udvises tilbageholdenhed med på særlige områder at fravige
disse regler.
Erfaringen synes at vise, at der sjældent er væsentlige reelle behov for sådanne fravigelser, og
at rækkevidden heraf ofte ikke lader sig overskue i tilstrækkelig grad. Hertil kommer, at der i
givet fald let rejser sig spørgsmål om at undergive også andre retsområder den samme – eller
måske en helt anden – specialregulering. Virkningen heraf vil på længere sigt kunne være, at
f.eks. spørgsmålet om offentlighed i forvaltningen ikke – som tilsigtet ved offentlighedsloven
– er undergivet en ensartet regulering, men opløst i enkeltregler uden indbyrdes sammenhæng.
165
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0168.png
6. Almindelige retsprincipper
Dette udelukker selvsagt ikke, at der på konkrete områder kan være et væsentligt behov for
specialregulering af de nævnte spørgsmål. I sådanne tilfælde må der imidlertid stilles krav om,
at der i lovforslagets bemærkninger angives en udførlig begrundelse herfor samt redegøres for,
på hvilke nærmere punkter den retsstilling, som følger af den generelle lovgivning, fraviges.
Hvis den generelle lovgivning, der foreslås fraveget, hører under et andet ministeriums ressort,
bør dette ministerium som udgangspunkt inddrages i udarbejdelsen af udkastet til lovforslaget.
Det anførte tager sigte på fravigelser af generelle lovbestemte ordninger. Tilsvarende spørgs-
mål kan efter omstændighederne opstå, hvor der er tale om fravigelser af almindelige uskrevne
retsprincipper. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der opstår spørgsmål om at fastsætte særreg-
ler om forvaltningens pligt til sagsoplysning eller om at fravige almindelige formueretlige
grundsætninger om eksempelvis modregning eller almindelige erstatningsretlige principper.
6.7. Regeludstedelse i forhold til kommuner og regioner
I forbindelse med lovgivning i forhold til kommuner og regioner bør fagministerierne være
opmærksomme på de generelle og tværgående love og retsgrundsætninger, der kan have be-
tydning for disse myndigheders virksomhed.
Vejledning nr. 9150 af 29. februar 2016 om regeludstedelse i forhold til kommuner og regioner
indeholder en række anbefalinger om regeludstedelse i forhold til kommuner og regioner. Vej-
ledningen kan findes her:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/9150.
Vejledningen tager afsæt i, om der er behov for regulering, og er målrettet de overvejelser, som
er naturlige i forbindelse med regulering, der retter sig mod kommuner og regioner.
Vejledningen skal på den baggrund bl.a. øge fagministeriernes opmærksomhed på generelle
og tværgående love og retsgrundsætninger, der kan have betydning ved regulering af kommu-
nernes og regionernes virksomhed.
Det drejer sig bl.a. om anvendelse og fravigelse af de kommunale og regionale styrelsessyste-
mer, vederlagsreglerne i lov om kommunernes styrelse og regionsloven, kommunernes og re-
gionernes låntagning, budgetter m.v., betydningen af kommunalfuldmagtsreglerne og regio-
nernes myndighedsfuldmagt samt betydningen af det almindelige tilsyn med kommuner og
regioner.
166
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0169.png
6.7. Regeludstedelse i forhold til kommuner og regioner
Vejledningen omhandler også de overordnede principper, som ny regulering af kommunale og
regionale forhold bør udformes efter. Det gælder bl.a. spørgsmål om regulering af arbejds- og
beslutningsprocesser. Vejledningen tager i den forbindelse udgangspunkt i de syv principper
for kommunalt-statsligt samarbejde, som blev aftalt i forbindelse med økonomiaftalen for
2016. Principperne fokuserer bl.a. på tydeligt opgave- og budgetansvar, styring af mål og re-
sultater, politisk ansvar og decentralt råderum til tværgående prioriteringer, samt at enkeltsager
løses konkret.
167
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0170.png
7. Særlige bestemmelser og emner
7. Særlige bestemmelser og emner
7.1. Definitionsbestemmelser
Lovforslag bør affattes klart, systematisk, let læseligt og pædagogisk. Det helt centrale er, at
formen er enkel, kort og præcis med hensyn til såvel ordvalg som sprogstil, og at sætningerne
er korte og klare.
En del love indeholder i deres første paragraffer definitioner af udtryk, som anvendes flere
gange i den følgende lovtekst.
Der kan være praktiske fordele, eksempelvis til brug for tilpasning af den fornødne it-under-
støttelse, forbundet med at anvende ensartede udtryk på tværs af lovgivningen.
Definitioner, der er væsentligt forskellige fra den almindelige opfattelse af et udtryk, bør ikke
forekomme, medmindre definitionen følger af eksempelvis et EU-direktiv, som loven imple-
menterer.
Hvis et udtryk anvendes én eller to gange i lovteksten, må det som udgangspunkt foretrækkes
at udforme de pågældende bestemmelser på en sådan måde, at definitionens beskrivelse på en
normal måde indgår i bestemmelsernes formulering, det vil sige uden en egentlig definitions-
bestemmelse i loven.
Denne fremgangsmåde kan imidlertid blive for tung, hvis et udtryk anvendes et større antal
gange. I så fald bør følgende formulering anvendes:
Ȥ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person, der… .
2) Forbruger: En fysisk person, der… . «
Definitionsbestemmelser bør placeres i en af de første paragraffer i loven, dog efter eventuelle
bestemmelser om formål og anvendelsesområde.
Endelig bemærkes det, at definitioner i EU-direktiver vil skulle medtages i love, der imple-
menterer direktiverne i dansk ret.
168
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0171.png
7.2. Bemyndigelsesbestemmelser
7.2. Bemyndigelsesbestemmelser
Der opstår ved udformningen af lovforslag ofte spørgsmål om, hvilke regler der bør medtages
i lovteksten, og hvilke der i stedet bør overlades til administrativt fastsatte forskrifter.
Spørgsmålet er sjældent af forfatningsretlig karakter. Grundloven indeholder ikke grænser for,
hvor detaljerede regler en lov kan indeholde, og er omvendt ikke til hinder for selv vidtgående
bemyndigelser til administrationen. I medfør af specielle grundlovsbestemmelser på visse om-
råder gælder dog begrænsninger i lovgivningsmagtens adgang til at bemyndige administratio-
nen. Det gælder eksempelvis grundlovens § 43 på skatteområdet (se herom pkt. 5.2.1).
Der er tale om et væsentligt praktisk og retspolitisk spørgsmål om kompetencefordelingen
mellem lovgivningsmagten og forvaltningen. For den enkelte borgers mulighed for at forud-
beregne sin retsstilling er det derimod i almindelighed uden betydning, om reglerne findes i
love eller i administrative forskrifter.
På den ene side kan det anføres, at overordnede og principielle retningslinjer inden for et givet
retsområde bør fastlægges af lovgivningsmagten og ikke af forvaltningen, og at der derfor er
grænser for, hvor vidtgående en bemyndigelse til administrationen kan være.
På den anden side kan der ofte være vægtige hensyn, der taler for at overlade dele af regelfast-
sættelsen til administrationen. Herved sikres det bl.a., at der hurtigt og smidigt kan foretages
nødvendige løbende ændringer og justeringer i regelgrundlaget.
Der kan også peges på, at det – for at lovgivningsmagten skal kunne foretage en grundig rea-
litetsbehandling af de centrale spørgsmål – er en nødvendighed, at Folketinget fritages for at
behandle detailspørgsmål uden principiel karakter. Med det omfang, som den samlede regel-
produktion har i dag, må en ordning, hvorefter alle retsregler fastsættes af lovgivningsmagten,
anses for urealistisk.
Det er således afgørende, at der ved udarbejdelsen af lovforslag, hvor der opstår spørgsmål om
overladelse af kompetencen til at fastsætte regler til administrationen, foretages en omhyggelig
afvejning af reglernes principielle betydning og rækkevidde over for de praktiske forhold, der
kan tilsige, at kompetencen til at fastsætte regler bør overlades til administrationen. Det må
herved bl.a. komme i betragtning, om der kan forudses et behov for jævnlige ændringer på
området.
169
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0172.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Det er vigtigt, at der anlægges en kvalitativ og ikke en kvantitativ vurdering. Det bør f.eks.
normalt ikke give anledning til betænkeligheder, at en lov indeholder adskillige bemyndigel-
sesbestemmelser, så længe de enkeltvis ligger inden for de rammer, som er angivet ovenfor.
I det omfang, der gives bemyndigelser til administrationen, bør selve bemyndigelsesbestem-
melsen være formuleret så præcist som muligt, ligesom lovforslaget bør indeholde fyldestgø-
rende bemærkninger herom. Bemyndigelsesbestemmelsen bør desuden afgrænses mest muligt.
Giver en bemyndigelsesbestemmelse f.eks. hjemmel til at fravige eller fastsætte (nærmere)
regler om indholdet af andre bestemmelser, vil en afgrænsning som udgangspunkt kunne ske
ved henvisning til disse bestemmelser. Herudover kan og bør en bemyndigelsesbestemmelse
ofte afgrænses ved, at der i bestemmelsen angives en række eksempler på, hvad bestemmelsen
giver hjemmel til (tematisering).
Se følgende eksempel:
»Stk.
… X-ministeren [fastsætter]/[kan fastsætte] [regler]/[nærmere regler] om …, her-
under om …, … og … .«
Undertiden er det imidlertid nødvendigt at affatte selve bemyndigelsesbestemmelsen relativt
bredt. Det er bl.a. i sådanne tilfælde vigtigt, at den nødvendige afgrænsning og præcisering af
bemyndigelsen i stedet angives i bemærkningerne.
Der bør således så udførligt som muligt redegøres for den påtænkte anvendelse af bemyndi-
gelsen, herunder for de hensyn, der i den forbindelse skal lægges vægt på. Navnlig hvor ønsket
om en bemyndigelsesbestemmelse skyldes, at der kan forudses et behov for jævnlige ændrin-
ger af regelsættet, må det samtidig sikres, at bemærkningerne ikke kommer til at indeholde
sådanne bindinger, at den tilsigtede fleksibilitet i for vidt omfang begrænses.
Hvis der er et ønske om at udvide en gældende bemyndigelsesbestemmelse, bør dette ikke ske
ved at indsætte ordene »ministeren kan herunder …«. Det bemærkes i den forbindelse, at ordet
»herunder« sprogligt forudsætter, at det, ministeren får bemyndigelse til, kan rummes inden
for den allerede gældende bemyndigelse. Denne formulering er derfor ikke egnet til at udvide
en gældende bemyndigelsesbestemmelse.
Indførelse af en bestemmelse, der indeholder en bemyndigelse til ministeren/administrationen,
bør som udgangspunkt ske i et selvstændigt stykke, der bør placeres som det sidste stykke i
den relevante paragraf.
170
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0173.png
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
Formuleringen »fastsætter regler« anvendes, hvis det er meningen, at der skal fastsættes regler,
mens formuleringen »kan fastsætte regler« anvendes, hvor det alene skal være en mulighed at
fastsætte regler.
Hvis loven også indeholder regler om det emne, der vil kunne fastsættes regler om i den admi-
nistrative forskrift, anvendes formuleringen »nærmere regler« i bemyndigelsesbestemmelsen.
Herved signaleres det, at den administrative forskrift supplerer lovens regler om emnet. Skal
det pågældende emne derimod udelukkende være reguleret i den administrative forskrift, an-
vendes formuleringen »regler«.
Der henvises om udformningen af administrative forskrifter i øvrigt til vejledning nr. 9594 af
9. juli 2021 om administrative forskrifter:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9594.
Det bemærkes, at bl.a. visse indgreb kræver udtrykkelig lovhjemmel eller særlige holdepunkter
i hjemmelsloven. Behovet for lovhjemmel til sådanne indgreb viser sig ofte først i forbindelse
med den detaljerede bearbejdning af stoffet, der finder sted under udarbejdelsen af bekendtgø-
relsen. Ved at udarbejde et udkast til bekendtgørelsen samtidig med lovforslaget opnår man,
at de mere præcise behov for lovhjemmel afdækkes, før lovforslaget fremsættes for Folketin-
get.
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
7.3.1. Overordnet om de databeskyttelsesretlige regler
Databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF)
er en forordning, der bl.a. vedrører beskyttelsen af personoplysninger i EU-landene. I Danmark
suppleres forordningen af lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forord-
ning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
171
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0174.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, hvilket betyder, at der som ud-
gangspunkt ikke må være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplys-
ninger, i det omfang dette er reguleret i forordningen. Databeskyttelsesforordningen giver dog
inden for visse områder mulighed for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningen.
Retshåndhævelsesloven (lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders be-
handling af personoplysninger) gælder for politiets, anklagemyndighedens, herunder den mi-
litære anklagemyndigheds, kriminalforsorgens, Den Uafhængige Politiklagemyndigheds og
domstolenes behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af au-
tomatisk databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register, når behandlingen foretages med henblik på at forebygge,
efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sankti-
oner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Har lovforslag, der indeholder bestemmelser, som enten regulerer eller medfører behandling
af personoplysninger, givet anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til de databe-
skyttelsesretlige regler, bør lovforslaget indeholde en redegørelse for disse overvejelser. Det
er eksempelvis tilfældet, hvis der med lovforslaget lægges op til at fastsætte en national særre-
gel inden for det nationale råderum i databeskyttelsesforordningen. Der kan også være tale om
mere omfattende overvejelser om eksempelvis behandlingssikkerhed, de registreredes ret-
tigheder m.v. Beskrivelsen bør placeres i et særskilt punkt i de almindelige bemærkninger
umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurderinger. Dog kan beskrivelsen efter om-
stændighederne også adresseres i tilknytning til det relevante hovedpunkt, hvis det i det kon-
krete tilfælde vurderes mere hensigtsmæssigt.
7.3.2. Anvendelsesområdet for databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder som udgangspunkt for al be-
handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelses-
lovens § 1, stk. 2. Endvidere gælder databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 samt § 11, stk. 1, og
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
artikel 9 og 10 samt artikel 77, stk. 1, også for manuel videregivelse af personoplysninger til
en anden forvaltningsmyndighed, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1.
172
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0175.png
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identifi-
cerbar fysisk person (den registrerede). Ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk per-
son, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn,
et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller ét eller flere elementer,
der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomi-
ske, kulturelle eller sociale identitet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.
Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af
automatisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres
til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, til-
pasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling
eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, slet-
ning eller tilintetgørelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2.
I databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, og databeskyttelseslovens § 3 findes der und-
tagelser til databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde.
Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens geografiske anvendelsesområde føl-
ger af forordningens artikel 3 og lovens § 4.
7.3.3. Kategorier af personoplysninger
Databeskyttelsesforordningen opdeler personoplysninger i tre typer, som bl.a. har betydning
for behandlingsbetingelserne: Almindelige personoplysninger, følsomme personoplysninger
og personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser (strafbare forhold).
Almindelige personoplysninger er alle andre oplysninger end følsomme personoplysninger og
oplysninger om strafbare forhold. Det kan eksempelvis være identifikationsoplysninger såsom
navn og adresse. Det kan også være oplysninger i form af billeder, arbejdsområde, CV eller
økonomiske forhold.
Følsomme personoplysninger – som også kaldes særlige kategorier af personoplysninger – er
oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning el-
ler fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data
med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger
173
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0176.png
7. Særlige bestemmelser og emner
om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 1. De oplistede personoplysninger udgør en udtømmende liste over de
oplysninger, der kategoriseres som følsomme. Der kan i national ret ikke ændres på denne liste.
Personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser er reguleret i databeskyttel-
sesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens § 8. Oplysninger om strafbare forhold
er således særskilt reguleret i databeskyttelsesloven.
Endelig reguleres personnumre af databeskyttelseslovens § 11.
7.3.4. Behandlingshjemler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven indeholder en række hjemler, der kan
ske behandling af personoplysninger på baggrund af.
Behandling af almindelige personoplysninger skal have hjemmel i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1. En behandling vil eksempelvis være lovlig, hvis den registrerede har givet
samtykke til behandling af sine personoplysninger til ét eller flere specifikke formål, jf. for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra a. En behandling vil endvidere være lovlig, hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, eller behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige kan forfølge
en legitim interesse, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af følsomme personoplys-
ninger (særlige kategorier af oplysninger) som udgangspunkt forbudt. Der vil dog kunne ske
behandling af denne type personoplysninger, hvis en af undtagelserne i forordningens artikel
9, stk. 2, er opfyldt, og der er et lovligt grundlag for behandling i forordningens artikel 6, stk.
1. Det kan eksempelvis være, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behand-
ling af sådanne oplysninger, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra a, eller hvis behandlingen
er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. forordningens
artikel 9, stk. 2, litra f.
Der må for den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, med-
mindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. databeskyttelseslovens
174
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0177.png
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
§ 8, stk. 1. Der må som udgangspunkt ikke ske videregivelse af oplysninger om strafbare for-
hold, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 2. Videregivelse kan dog bl.a. ske, hvis den registre-
rede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, eller videregivelsen er nødvendig
for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe-
den skal træffe, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 2.
Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit ud-
trykkelige samtykke hertil, eller hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse,
og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. databeskyttelseslovens § 8,
stk. 3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, må ikke videregives uden den registreredes ud-
trykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden den registreredes udtrykkelige samtykke,
når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den på-
gældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,
jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 4.
Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer for at sikre en entydig
identifikation af den registrerede eller som journalnummer, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk.
1. Privates behandling af personoplysninger er reguleret i databeskyttelseslovens § 11, stk. 2.
7.3.5. De generelle principper for behandling af personoplysninger
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række principper for behandling af per-
sonoplysninger, der altid skal overholdes. Det betyder, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rime-
lighed og gennemsigtighed«), indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke
må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«),
og at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Derudover skal per-
sonoplysninger være korrekte og om nødvendigt ajourførte (»rigtighed«), opbevares på en så-
dan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der
er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbeva-
ringsbegrænsning«) og behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågæl-
dende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og
mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske
eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«). Disse principper gælder
altid, uanset om behandlingen af personoplysninger er reguleret et andet sted.
175
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0178.png
7. Særlige bestemmelser og emner
7.3.6. Udarbejdelse af nationale særregler for behandling af personoplysninger
inden for databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde
7.3.6.1. Databeskyttelsesforordningens råderum for fastsættelse af nationale særregler om
behandling af personoplysninger
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, hvilket betyder, at der som ud-
gangspunkt ikke må være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplys-
ninger, i det omfang dette er reguleret i forordningen. Databeskyttelsesforordningen giver dog
inden for en lang række områder mulighed for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser
for at tilpasse anvendelsen af forordningen. Det gælder artikel 6, stk. 2 og 3, for lovlig behand-
ling af almindelige personoplysninger og artikel 9, stk. 2, litra b og g-j, og stk. 4, for så vidt
angår fastsættelse af undtagelser til forbuddet om behandling af følsomme personoplysninger.
Er der tale om fastsættelse af nationale særregler for behandling af følsomme personoplysnin-
ger, skal særreglen have hjemmel i både databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9.
Hvis der ved lovforslaget foreslås en dansk særregel om behandling af personoplysninger efter
reglerne i databeskyttelsesforordningen, skal særreglen opfylde en række krav i databeskyttel-
sesforordningen. Kravene varierer afhængig af typen af personoplysninger.
I de tilfælde, hvor fagministeriet ønsker at udarbejde en national særregel for behandling af
enten almindelige eller følsomme personoplysninger, bør fagministeriet – i et særskilt punkt
placeret i de almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske konsekvensvurde-
ringer – gennemgå tjeklisterne i pkt. 7.3.6.2 og 7.3.6.3, der stammer fra betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, for
at vurdere, om den danske særregel ligger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Dog kan gennemgangen efter omstændighederne også placeres i tilknytning til det relevante
hovedpunkt, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes mere hensigtsmæssigt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 10 om behandling af personoplysninger vedrørende
straffedomme og lovovertrædelser og forordningens kapitel IX om bestemmelser vedrørende
specifikke behandlingssituationer om eksempelvis ytrings- og informationsfrihed giver mulig-
hed for, at der kan fastsættes national særlovgivning inden for forordningens råderum. For
nærmere herom henvises til betænkning nr. 1565/2017, side 233-252 og 948-1000. Hvis der
ved lovforslaget foreslås en dansk særregel om behandling efter disse regler, bør lovforslaget
176
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0179.png
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
indeholde en gennemgang af, om særreglen overholder kravene i databeskyttelsesforordnin-
gen. Denne gennemgang placeres samme sted som den ovennævnte gennemgang af tjekli-
sterne.
Det bemærkes, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som ligger
inden for databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplys-
ninger, går forud for reglerne i databeskyttelsesloven, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 3. Et
lovforslag, der indeholder bestemmelser om behandling af personoplysninger, bør på den bag-
grund også derfor indeholde bemærkninger om det nærmere forhold til databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven.
Indeholder lovforslaget bestemmelser, hvorefter behandling af personoplysninger alene kan
ske, hvis bestemte betingelser er opfyldt med den virkning, at andre behandlingshjemler i da-
tabeskyttelsesforordningen ikke kan anvendes som behandlingsgrundlag, bør dette beskrives i
bemærkningerne. For yderligere oplysninger om muligheden for særregler om lovlig behand-
ling med hjemmel i én af behandlingshjemlerne henvises til betænkning nr. 1565/2017, side
153-157 og 232.
Det bemærkes, at retshåndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente
myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, af-
sløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA) også giver mulighed for, at der kan fastsættes nationale særregler inden for
direktivets anvendelsesområde. Hvis der i et lovforslag foreslås bestemmelser inden for anven-
delsesområdet af retshåndhævelsesloven, skal vurderingen af bestemmelserne foretages i for-
hold til retshåndhævelsesdirektivet.
7.3.6.2. Tjekliste ved udarbejdelse af nationale særregler for behandling af almindelige per-
sonoplysninger
Denne tjekliste vedrører muligheden for at fastsætte regler for lovlig behandling af almindelige
personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6. Tjeklisten
medtager således ikke de andre og mere specifikke krav, som den nationale lovgiver også skal
være opmærksom på, som eksempelvis den registreredes rettigheder og begrænsninger heraf,
jf. artikel 23 om begrænsninger, artikel 26 om fælles dataansvarlige og artikel 28 om databe-
handler.
177
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0180.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere spe-
cifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behand-
ling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e. Det følger af artikel 6, stk. 1,
litra c og e, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis behandling er nødvendig for
at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Når offentlige myndigheder overvejer at udarbejde nationale særregler efter det nationale rå-
derum, som databeskyttelsesforordningen efterlader i artikel 6, stk. 2 og 3, anbefales følgende
punkter iagttaget ved vurderingen af, om der er hjemmel til behandlingen:
1) Det bør overvejes, om der ønskes fastsat en national regel, eller om behandling frem-
over skal ske efter behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningen. Forordningens
behandlingshjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, kan således i mange tilfælde benyttes
som direkte hjemmel til behandlingen, hvilket artikel 6, stk. 1, litra c, også kan, så
længe der er en retlig forpligtelse, der fremgår af EU-retten eller national ret. I det
omfang, det foreslås at indføre nationale særregler, der har erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser for danske virksomheder, skal der tages stilling til, om principperne for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark efterleves. Hvis principperne
ikke efterleves, skal der forelægges en sag til godkendelse for erhvervsministeren, hvis
der er tale om overimplementering uden væsentlige negative erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, og for regeringens økonomiudvalg, hvis der er tale om overimplementering
med væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der henvises om princip-
perne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i øvrigt til pkt. 7.4.2 og om
forelæggelse for Erhvervsministeriet til pkt. 8.1.2.
2) Hvis det vurderes nødvendigt eller ønskeligt at etablere en national særregel, skal der
findes hjemmel til denne enten i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. stk. 2 og 3,
hvorefter behandlingen skal være nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som
påhviler den dataansvarlige, eller der skal findes hjemmel til den nationale særregel i
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, hvorefter behandlingen er nødven-
dig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører un-
der offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
3) Dernæst skal det vurderes, hvorvidt særreglen indfører mere specifikke bestemmelser
for at tilpasse anvendelsen ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling
178
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0181.png
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling i overensstemmelse
med forordningens artikel 6, stk. 2.
4) Endvidere skal der sørges for specifikt vedrørende en retlig forpligtelse, at formålet
med behandlingen skal være fastlagt i det nationale retsgrundlag, jf. artikel 6, stk. 3, 2.
pkt. Dette krav må antages at kunne opfyldes ved, at formålet med behandlingen kan
udledes af den pågældende lov med dens forarbejder, under forudsætning af, at behand-
lingen rent faktisk er »nødvendig«. Specifikt vedrørende behandling, der er omhandlet
i artikel 6, stk. 1, litra e, – det vil sige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt – skal der sørges for, at behandlingen skal være nødvendig for
udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 3, 2. pkt. Det må også her være tilstrækkeligt for
opfyldelse af dette nødvendighedskrav, at det kan udledes af den pågældende lov med
dens forarbejder.
5) Derudover gælder et proportionalitetskrav, jf. forordningens artikel 6, stk. 3, sidste pkt.,
og artikel 5, stk. 1, litra c. Endvidere skal reglen opfylde et formål i samfundets inte-
resse, hvilket må antages at være opfyldt allerede i og med, at Folketinget vedtager et
lovforslag eller en bemyndigelse i et lovforslag, jf. forordningens artikel 6, stk. 3, sidste
pkt.
Samtidig skal lovgivningen indrettes, så behandlingen kan ske i overensstemmelse med
principperne for behandling i forordningens artikel 5, hvilket eksempelvis betyder, at
lovgivningen ikke må medføre, at der sker en opbevaring i strid med artikel 5, stk. 1,
litra e.
6) Endelig skal det sikres, at der er den rette balance i forhold til den fri bevægelighed for
personoplysninger og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettighe-
der, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger, jf. forordningens artikel 1.
Som eksempel på et lovforslag, hvor tjeklisten for almindelige personoplysninger efter data-
beskyttelsesforordningens artikel 6 gennemgås, kan der henvises til bemærkningerne til for-
slaget til databeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat, side
141 og 142.
179
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0182.png
7. Særlige bestemmelser og emner
7.3.6.3. Tjekliste for udarbejdelse af nationale særregler for behandling af følsomme per-
sonoplysninger
Denne tjekliste vedrører muligheden for at fastsætte regler for lovlig behandling i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 9, der vedrører følsomme personoplys-
ninger. Særregler for behandling af følsomme personoplysninger skal have hjemmel i både
databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9. Tjeklisten medtager ikke de andre og mere spe-
cifikke krav, som den nationale lovgiver skal være opmærksom på, som eksempelvis den re-
gistreredes rettigheder og begrænsninger heraf, jf. artikel 23 om begrænsninger, artikel 26 om
fælles dataansvarlige og artikel 28 om databehandler.
Når offentlige myndigheder overvejer at udarbejde nationale særregler efter det nationale rå-
derum, som databeskyttelsesforordningen efterlader i artikel 9, stk. 2, litra b og g-j, anbefales
følgende punkter iagttaget ved vurderingen af, om der er hjemmel til behandlingen:
1) Det kan indledningsvis overvejes, om der ønskes fastsat en national regel, eller om
behandling fremover skal ske alene efter behandlingsreglerne i databeskyttelsesforord-
ningen, eksempelvis forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, om behandling, der er nød-
vendig, for at retskrav kan fastlægges, der kan anvendes direkte som behandlingshjem-
mel. I den forbindelse kan det indgå i vurderingen, om retsområdet kan administreres
alene og direkte på grundlag af behandlingsreglerne i forordningen, hvilket er tilfældet
med artikel 9, stk. 2, litra a og c-f, hvorimod artikel 9, stk. 2, litra b og g-j, kræver
udfyldning i særlovgivningen. I det omfang, det foreslås at indføre nationale særregler,
der har erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder, skal der tages stil-
ling til, om principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark
efterleves. Hvis principperne ikke efterleves, skal der forelægges en sag til godkendelse
for erhvervsministeren, hvis der er tale om overimplementering uden væsentlige nega-
tive erhvervsøkonomiske konsekvenser, og for regeringens økonomiudvalg, hvis der er
tale om overimplementering med væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekven-
ser. Der henvises om principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
i øvrigt til pkt. 7.4.2 og om forelæggelse for Erhvervsministeriet til pkt. 8.1.2.
2) Dernæst bør det vurderes, hvorvidt hjemlen til reglen kan findes i forordningens artikel
9, stk. 2, litra b og g-j. Det bemærkes, at forordningens artikel 9, stk. 4, endvidere giver
medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre yderligere betingelser, her-
under begrænsninger, for behandling af genetiske data, biometriske data eller helbreds-
oplysninger.
180
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0183.png
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
3) Endvidere skal det iagttages, at reglen overholder de øvrige krav, som følger af artikel
9, stk. 2 og 3, eksempelvis at der fastsættes passende og i visse tilfælde specifikke
foranstaltninger samt i nogle tilfælde et særligt krav om, at særreglen er proportional
(eksempelvis litra g »står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges«), herunder også
reglerne i forordningens artikel 88 og 89.
Samtidig skal reglen overholde principperne for behandling i forordningens artikel 5,
hvilket eksempelvis betyder, at lovgivningen ikke må medføre, at der sker en ophob-
ning af data i strid med artikel 5, stk. 1, litra e.
4) Endelig skal det sikres, at der er den rette balance i forhold til den fri bevægelighed for
personoplysninger og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettighe-
der, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger, jf. forordningens artikel 1.
Som eksempel på et lovforslag, hvor tjeklisten for behandling af følsomme personoplysninger
efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, og stk. 3, gennemgås, kan der hen-
vises til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Styrket
tilsyn på ældreområdet), jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 210 som fremsat, side 12
og 13.
For de bestemmelser i artikel 9, stk. 2, hvor der er krav om, at der skal fastsættes passende og
specifikke foranstaltninger, kan der findes inspiration hertil i bemærkningerne til lovforslaget
til databeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat, side 130-
133.
7.3.7. Bestemmelser, der etablerer offentliggørelsesordninger
Spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelser om behandling af personoplysninger holder sig inden
for de databeskyttelsesretlige rammer, opstår ofte, når der fastsættes regler om etablering af
offentliggørelsesordninger, hvorefter offentlige myndigheder skal offentliggøre afgørelser
m.v. i ikke-anonymiseret form.
En offentliggørelsesordning er eksempelvis en ordning, hvor en offentlig myndighed bemyn-
diges til at offentliggøre afgørelser om navngivne fysiske personer eller enkeltmandsejede
virksomheder.
181
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0184.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Udvalget om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater afgav den 26. marts
2010 betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,
afgørelser m.v.
I betænkning nr. 1516 giver udvalget udtryk for, at der også fremover vil kunne opstå situati-
oner, hvor det af hensyn til samfundsmæssige interesser vurderes at være hensigtsmæssigt at
etablere ordninger, hvor forvaltningsmyndigheder systematisk kan offentliggøre kontrolresul-
tater, afgørelser m.v. i ikke-anonymiseret form.
Det anføres samtidig i betænkning 1516, at sådanne offentliggørelsesordninger i almindelighed
må betragtes som indgribende over for de fysiske eller juridiske personer, de vedrører. Den
omstændighed taler efter udvalgets opfattelse for, at også fremtidige offentliggørelsesordnin-
ger etableres ved eller i henhold til lov. Efter udvalgets opfattelse bør der i den forbindelse
foretages en konkret afvejning af hensynet til de fysiske eller juridiske personer, som oplys-
ningerne vedrører, over for de hensyn til samfundsmæssige interesser, der søges varetaget med
den pågældende ordning. Denne afvejning bør ifølge udvalget afspejles i bemærkningerne til
det lovforslag, som indeholder hjemmel til, at offentliggørelsesordningen indføres.
Udvalget anfører i øvrigt, at de betænkeligheder af retssikkerhedsmæssig karakter m.v., der
efter omstændighederne kan peges på ved indførelse af ordninger med systematisk offentlig-
gørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. i ikke-anonymiseret form, i nogen grad vil kunne
håndteres med passende regulering af myndighedernes behandling af sager omfattet af ordnin-
gerne. Spørgsmålet om, hvilke sagsbehandlingsregler der er hensigtsmæssige under hver en-
kelt af de fremtidige ordninger, må imidlertid efter udvalgets opfattelse bero på en konkret
vurdering.
Udvalget har udarbejdet en tjekliste, som myndighederne efter udvalgets opfattelse bør an-
vende ved indførelse af ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrol-
resultater, afgørelser m.v. i ikke-anonymiseret form. Der henvises til side 122 i betænkning nr.
1516.
Det er efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven en forudsætning, at der skal
ligge en klar lovhjemmel til grund for systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrol-
resultater og afgørelser m.v. i ikke-anonymiseret form. For nærmere herom henvises til be-
tænkning nr. 1565/2017, side 163-166. Se som eksempel herpå § 47 b i lov om kemikalier, jf.
lovbekendtgørelse nr. 244 af 17. februar 2022, og § 6, stk. 3, i lov nr. 493 af 1. maj 2019 om
fjernelse af tatovering med laser.
182
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0185.png
7.3. Bestemmelser om behandling af personoplysninger
Udvalgets ovennævnte overvejelser bør inddrages i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag
om systematisk offentliggørelse af oplysninger m.v. Inddragelsen af overvejelserne bør være
afspejlet i bemærkningerne til lovforslaget. Der kan henvises til pkt. 3.7.3.2 i forslag til lov om
ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedrings-
midler m.v. (Supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen samt offentlig-
gørelsesordning, registreringsordning og andre justeringer af tilsyns- og håndhævelsesbestem-
melserne i lov om kemikalier), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 95 som fremsat, og
pkt. 2.6.2 i forslag til lov om fjernelse af tatoveringer, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-
ling), tillæg A, L 128 som fremsat.
7.3.8. Øvrige bestemmelser inden for databeskyttelseslovgivningens område
7.3.8.1. Konsekvensanalyse
Databeskyttelsesforordningens artikel 35 indeholder et krav om, at hvis en behandling, navnlig
ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammenhæng og formål,
sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder,
skal den dataansvarlige forud for behandlingen foretage en analyse af de påtænkte behand-
lingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger. Artikel 35 indeholder end-
videre de nærmere krav til en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse. Pligten til at fo-
retage en konsekvensanalyse gælder alene i særlige tilfælde, hvor der kan konstateres en høj
risiko.
Hvis en behandling i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, (om behandling, som er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige), eller artikel
6, stk. 1, litra e, (om behandling, som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den data-
ansvarlige har fået pålagt), har et retsgrundlag i EU-retten eller i den medlemsstats nationale
ret, som den dataansvarlige er underlagt, og denne ret regulerer den eller de pågældende spe-
cifikke behandlingsaktiviteter, og der allerede er foretaget en konsekvensanalyse vedrørende
databeskyttelse som led i en generel konsekvensanalyse i forbindelse med vedtagelse af dette
retsgrundlag, finder artikel 35, stk. 1-7, ikke anvendelse, medmindre medlemsstaterne anser
det for nødvendigt at foretage en sådan analyse inden behandlingsaktiviteter, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 35, stk. 10.
I praksis vil en konsekvensanalyse efter artikel 35, stk. 10, kunne foretages i forbindelse med
udformningen af et lovforslag eller en bekendtgørelse. Se eksempelvis pkt. 3.2 i forslag til lov
183
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0186.png
7. Særlige bestemmelser og emner
om ændring af lov om tv-overvågning (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvi-
delse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt obligatorisk
registrering af tv-overvågning), jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 102 som fremsat.
Det bemærkes, at det alene er relevant at overveje undtagelsesmuligheden i forordningens ar-
tikel 35, stk. 10, i det omfang, der ellers er pligt til at udarbejde en konsekvensanalyse efter
artikel 35, stk. 1.
7.3.8.2. Samkøring
Det er flere steder i den offentlige forvaltning fundet nødvendigt at samkøre oplysninger fra
forskellige it-systemer eller registre, der er oparbejdet med henblik på at varetage forskellige
opgaver, eller med henblik på at kontrollere eksempelvis, om borgere får udbetalt offentlige
ydelser i videre omfang, end de er berettiget til. Et sådant behov for samkøring af it-systemer
i kontroløjemed ses både internt i myndigheder og eksternt mellem forskellige myndigheder.
Begrebet »samkøring« er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører
sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige (it-)systemer. Det drejer sig ek-
sempelvis om it-mæssige (maskinelle) overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra
et andet register, således at det modtagende register udvides med disse oplysninger. Til begre-
bet samkøring henregnes endvidere sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre,
hvorved der dannes et nyt register (et nyt såkaldt »uddata-produkt«).
Ved »samkøring i kontroløjemed« forstås først og fremmest samkøring eller sammenstilling
af oplysninger med det formål at afsløre, om en person eksempelvis ansøger om en ydelse,
som vedkommende ikke er berettiget til, eksempelvis ved socialt bedrageri. Der kan også i
andre situationer være tale om samkøring i kontroløjemed, eksempelvis hvis formålet er at
afsløre ulovlige bopælsforhold eller i øvrigt at kontrollere afgivne oplysninger.
Efter den tidligere persondatalov (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger med senere ændringer) var det et krav, at samkøring i kontroløjemed skete på et klart
og utvetydigt retsgrundlag, hvilket i praksis krævede direkte lovhjemmel. Dertil blev der stillet
krav om, at de berørte personer havde fået meddelelse om kontrollen, inden de afgav oplysnin-
ger til myndigheden.
Med databeskyttelsesloven blev denne forudsætning ikke opretholdt, hvorfor det ikke længere
er et krav, at der er direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed.
184
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0187.png
7.4. Implementering af EU-regulering
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de generelle principper for databeskyttelse i databe-
skyttelsesforordningens artikel 5 iagttages, jf. gennemgangen ovenfor i pkt. 7.3.5. Det betyder
bl.a., at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med kravet om »data-
minimering«, hvorefter behandling af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødven-
digt for at opfylde formålet med behandlingen, samt kravet om »formålsbegrænsning«, som
indebærer, at behandling af personoplysninger ikke må være uforenelig med de(t) oprindelige
formål for indsamlingen af personoplysningerne, jf. også databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 4. Såfremt et lovforslag indebærer samkøring, bør forslaget på den baggrund indeholde
betragtninger om forholdet til de generelle principper for databeskyttelse i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5. Se f.eks. pkt. 3 i forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister,
skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Registersamkøring med henblik på system-
udvikling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordning m.v.), jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom
på oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
7.4. Implementering af EU-regulering
7.4.1. Generelt om implementering af EU-regulering
Direktiver skal gennemføres i dansk ret. Dette gælder også, når de er så præcise, at de må anses
for at have direkte virkning, det vil sige, at de giver borgere, virksomheder m.v. rettigheder,
der kan gøres gældende ved de nationale domstole. Det er ikke tilstrækkeligt i tilfælde, hvor
myndighederne i deres administration kan udøve et skøn, at ændre praksis, så den bliver for-
enelig med direktivets krav. Da spørgsmålet om fortolkningen af et direktiv kan forelægges for
EU-Domstolen, og da fortolkningen af direktivet i givet fald vil slå igennem over for en afvi-
gende formulering af loven, bør det tilstræbes, at gennemførelsesreglerne holder sig så tæt op
ad formuleringen af direktivets bestemmelser, som det overhovedet er muligt.
Af EU-Domstolens praksis fremgår, at det ikke er tilstrækkeligt at regulere et spørgsmål, der
er fastsat i et direktiv, i bemærkningerne til et lovforslag. Der kan henvises til følgende domme
vedrørende Danmark: EU-Domstolens dom af 30. januar 1985 i sag 143/83, Kommissionen
mod Danmark, og dom af 26. oktober 2016 i sag C-611/14, Canal Digital Danmark A/S. Hvis
det ikke skønnes muligt at medtage bestemmelsen i selve loven, bør der derfor tilvejebringes
hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, der gennemfører den retstilstand, som direktivet
kræver.
185
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0188.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Hvis direktivet vedrører et retsområde, der må antages fortrinsvis at vedrøre offentlige myn-
digheder eller en begrænset kreds af borgere, virksomheder m.v., og hvis reglerne er rimeligt
præcise, kan det eventuelt overvejes at begrænse gennemførelsesloven til ganske få bestem-
melser og optage direktivet som bilag til loven. Se som eksempel lov nr. 459 af 17. juni 2008
om arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører grænseoverskridende tjenester i jernbane-
sektoren, og lov nr. 884 af 16. juni 2020 om ændring af lov om anerkendelse af visse uddan-
nelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny
regulering af erhverv samt klageadgang i sager om erhvervspas og ved udsendelse af advars-
ler). Der kan også etableres hjemmel i loven til, at gennemførelsen kan ske ved bekendtgørelse.
Forordninger gælder ifølge EUF-Traktatens artikel 288 umiddelbart i medlemsstaterne og må
som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. Ofte skal der dog udstedes nationale be-
stemmelser, der af hensyn til anvendelsen af forordningen supplerer forordningens bestemmel-
ser, f.eks. i form af kompetence- og straffebestemmelser.
Det kan forekomme, at der ved en forordning foretages ændringer af et direktiv. Som eksempel
kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 om
åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden, der i artikel 9 ændrer Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af
genetisk modificerede organismer. Et direktiv, som ændres ved en forordning, bevarer sin di-
rektivstatus og skal gennemføres i dansk ret i sin ændrede form.
7.4.2. Principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering har til formål at sikre,
at den danske implementering ikke pålægger erhvervslivet yderligere byrder, end EU-regule-
ringen foreskriver, medmindre væsentlige hensyn taler herfor.
Principperne gælder for lovforslag med erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvor det foreslås
at implementere EU-regulering. Principperne gælder ved implementering af alle former for
EU-regulering, herunder videreførelse af den gældende implementering og supplerende regu-
lering til forordninger.
De fem principper er:
186
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0189.png
7.4. Implementering af EU-regulering
1) Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene
i EU-reguleringen.
2) Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvor-
for implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implemente-
ring i sammenlignelige EU-lande.
3) Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4) I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gen-
nem alternativer til regulering.
5) Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de
fælles ikrafttrædelsesdatoer (se herom pkt. 3.5.2).
Udkast til erhvervsrettede love, herunder love, der implementerer EU-regulering, skal forelæg-
ges for Erhvervsstyrelsen så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. Der henvises om
denne forelæggelse nærmere til pkt. 8.1.2.
Forholdet til de fem principper skal fremgå af lovforslagets punkt om forholdet til EU-retten i
de almindelige bemærkninger. Der henvises herom til pkt. 4.2.12.
Der henvises om principperne nærmere til Erhvervsstyrelsens vejledning om principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Vejledningen kan findes på Erhvervsstyrel-
sens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vejledninger« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-principper-implementering-af-erhvervsrettet-eu-
regulering.
7.4.3. Implementeringsplaner for erhvervsrettet EU-regulering
Det ressortansvarlige ministerium skal udarbejde implementeringsplaner for alle erhvervsret-
tede EU-retsakter (direktiver, forordninger, gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter),
som medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser, og som helt eller delvis skal implementeres
i dansk ret. Implementeringsplanerne skal indeholde en redegørelse for de overordnede planer
for implementering i national lovgivning.
Udarbejdelsen af implementeringsplaner skal ske umiddelbart efter offentliggørelsen af nye
EU-retsakter i EU-Tidende.
187
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0190.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Implementeringsplanerne skal sendes til sekretariatet for Erhvervslivets EU- og Regelforum
([email protected]) senest 4 uger efter offentliggørelsen i EU-Tidende med henblik på fore-
læggelse for forummets medlemmer. I sager med særligt korte implementeringsfrister bør se-
kretariatet gøres opmærksom på dette, når fagministeriet sender implementeringsplanen.
Erhvervslivets EU- og Regelforum kan på baggrund af implementeringsplanerne komme med
konkrete anbefalinger til regeringen vedrørende implementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring. Både implementeringsplaner fra fagministeriet og eventuelle anbefalinger hertil fra Er-
hvervslivets EU- og Regelforum kan findes på Regelforums hjemmeside, regelforum.dk.
Der henvises til Erhvervsstyrelsens skabelon til implementeringsplaner for EU-retsakter og
quickguide for udarbejdelse af implementeringsplaner, som kan findes på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Ansvarsområder«/»Enklere regler og et velfunge-
rende marked«/»For myndigheder: Effektiv og agil regulering«/»Krav til erhvervsrettet regu-
lering«/»Vurdering ved implementering af erhvervsrettet EU-regulering«/»Sådan udarbejder I
implementeringsplaner« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/saadan-udarbejder-i-implementeringsplaner.
7.4.4. Implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering
Ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering vurderes lovforslaget i relevant om-
fang ud fra de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Det er ek-
sempelvis ikke relevant at vurdere, om implementeringen er mere byrdefuld end den forven-
tede implementering i sammenlignelige EU-lande for at undgå, at danske virksomheder stilles
dårligere i den internationale konkurrence, jf. princip 2. Er der tale om implementering i strid
med princip 1, 3, 4 eller 5, bør dette imidlertid anføres.
Forholdet til de fem principper skal – ligesom ved implementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering – fremgå af punktet om forholdet til EU-retten i de almindelige bemærkninger. Der hen-
vises herom til pkt. 4.2.12.
188
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0191.png
7.4. Implementering af EU-regulering
7.4.5. Notehenvisninger i love, der gennemfører EU-retsakter
7.4.5.1. Direktiver m.v.
I alle love, der gennemfører EU-direktiver, skal der indsættes en note med reference til EU-
Tidende formuleret således:
»Loven [indeholder bestemmelser, der] gennemfører [dele af] [direktivets fulde titel skre-
vet på samme måde som i direktivet, herunder udstedende institution(er) (dog ikke skre-
vet fuldt ud med store bogstaver), nummer og dato], EU-Tidende [årstal], nr. L …, side
… .«
Eksempelvis vil noten til en lov, der gennemfører nogle af (men ikke alle) artiklerne i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler
om levering af digitalt indhold og digitale tjenester, skulle udformes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af
digitalt indhold og digitale tjenester, EU-Tidende 2019, nr. L 136, side 1.«
Fra den 1. oktober 2023 udgives EU-Tidende ikke længere som en samling af retsakter. I stedet
offentliggøres hver enkelt retsakt individuelt. Ved EU-retsakter udstedt den 1. oktober 2023
eller senere bør henvisningen til EU-Tidende skrives efter følgende eksempel:
»…, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.«
Notetegnet indsættes efter lovens titel før en eventuel undertitel. Noteteksten anføres nederst
på forskriftens første side. Der bør kun indsættes én note i hver lov. Det gælder også, hvor en
lov f.eks. både gennemfører et direktiv og gengiver bestemmelser fra en forordning (se herom
pkt. 7.4.5.2) eller er notificeret i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet (se
herom pkt. 7.4.5.3).
Som udgangspunkt bør der henvises til samtlige direktiver og ændringsdirektiver, der gennem-
føres, med angivelse af retsakternes titel. Hvis noten bliver for omfangsrig, kan henvisningen
til retsakternes titel udelades. Er et direktiv ændret flere gange, kan henvisningen ligeledes
begrænses til det oprindelige direktiv og den seneste ændring heraf, hvis denne gennemføres
189
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0192.png
7. Særlige bestemmelser og emner
ved loven. I tilfælde, hvor et direktiv ændrer eller ophæver en lang række direktiver, kan den
del af titlen, der angiver, hvilke direktiver der ændres eller ophæves, udelades.
Som følge af EU-Domstolens praksis skal der selv i de tilfælde, hvor der foreligger overens-
stemmelse mellem et direktiv og gældende ret (gennemførelse ved konstatering af normhar-
moni), indsættes en notehenvisning i loven. Dette følger bl.a. af EU-Domstolens dom af 22.
december 2010 i de forenede sager C-444/09 og C-456/09, Gavieiro m.fl., præmis 62.
Der skal ikke indsættes en notehenvisning i love, der alene indeholder bemyndigelse til at ud-
stede gennemførelsesforskrifter. Noten indsættes i stedet i selve gennemførelsesforskrifterne.
Det bør beskrives i bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen, hvis det er hensigten, at
der skal være adgang til at udstede en administrativ forskrift, der gennemfører en EU-retsakt.
En ændringslov, som gennemfører et direktiv, bør ud over sin egen note indeholde en bestem-
melse, der indsætter en note i den hovedlov, der ændres, eller ændrer en eksisterende note heri.
Bestemmelsen kan – når der ikke allerede er en note – udformes således:
»Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1) [noteteksten].««
Hvis der allerede er en note i den hovedlov, der ændres, foretages ændringen af noten efter
reglerne om affattelse af ændringslove, f.eks. på en af disse måder:
»Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) [noteteksten].««
»I
fodnoten
til lovens titel ændres »…« til: »…«.«
Erstatter en ny hovedlov en ældre lov, der gennemfører et direktiv, bør noten gentages i den
nye lov, der fremover skal gennemføre direktivet.
Hvis et lovforslag ved en fejl er vedtaget uden note, kan noten kun indsættes ved en lovæn-
dring. Hvis det klart fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at loven havde til formål at
gennemføre en EU-retlig forpligtelse, kan der dog ved udarbejdelsen af en lovbekendtgørelse
indsættes en redaktionel note til lovbekendtgørelsen efter følgende eksempel:
»Det fremgår af forslaget til lov nr. … af … om …, at det [indeholder bestemmelser, der]
gennemfører [dele af] [direktivets fulde titel skrevet på samme måde som i direktivet,
190
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0193.png
7.4. Implementering af EU-regulering
herunder udstedende institution(er) (dog ikke skrevet fuldt ud med store bogstaver), num-
mer og dato], EU-Tidende [årstal], nr. L …, side … . Ved en fejl blev der imidlertid ikke
indsat en note i lovforslaget.«
Ved ændringer af direktiver, der er refereret til i en eksisterende note til en lov, skal referencen
i den eksisterende note opdateres med ændringen. Opdateringen af noten kan dog afvente den
førstkommende ændring af den pågældende lov.
Det er beskrevet under pkt. 3.9, i hvilke tilfælde direktivet optages som bilag til loven.
Der kan også indsættes notehenvisning i gennemførselsforskrifter til andre EU-retsakter end
direktiver – f.eks. afgørelser – der ikke indeholder en udtrykkelig henvisningsforpligtelse, hvis
det findes hensigtsmæssigt for at klargøre gennemførselsforskrifternes EU-retlige baggrund. I
givet fald udformes notehenvisningen med udgangspunkt i retningslinjerne ovenfor om note-
henvisninger til direktiver.
Der indsættes ikke notehenvisning i love, der gennemfører såkaldte Schengenretsakter, uanset
om der er tale om en forordning, et direktiv eller en afgørelse. Det skyldes, at disse retsakter
udgør en folkeretlig forpligtelse for Danmark.
7.4.5.2. Forordninger
Forordninger gælder ifølge EUF-Traktatens artikel 288 umiddelbart i medlemsstaterne og må
som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret.
Hvis det af praktiske grunde er hensigtsmæssigt, kan bestemmelser i en forordning gengives i
de nationale regler. Gengivelsen skal i givet fald være ordret. I sådanne tilfælde skal det
fremgå, at bestemmelserne stammer fra en forordning, og at gengivelsen alene er begrundet i
praktiske hensyn. Dette bør ske ved, at der indsættes en note til lovens titel efter følgende
eksempel:
»I loven er der medtaget visse bestemmelser fra [forordningens fulde titel skrevet på
samme måde som i forordningen, herunder udstedende institution(er) (dog ikke skrevet
fuldt ud med store bogstaver), nummer og dato], EU-Tidende [årstal], nr. L …, side … .
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
191
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0194.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Fra den 1. oktober 2023 udgives EU-Tidende ikke længere som en samling af retsakter. I stedet
offentliggøres hver enkelt retsakt individuelt. Ved EU-retsakter udstedt den 1. oktober 2023
eller senere bør henvisningen til EU-Tidende skrives efter følgende eksempel:
»…, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.«
Der indsættes som udgangspunkt ikke en notehenvisning, hvis loven indeholder bestemmelser,
der af hensyn til anvendelsen af en forordning supplerer (men ikke gengiver) forordningens
bestemmelser, f.eks. i form af kompetence- eller straffebestemmelser.
Optages en forordning som bilag til loven, skal der dog indsættes en note til titlen. Der henvises
om bilag til loven nærmere til pkt. 3.9. Noten formuleres efter følgende eksempel:
»Som bilag [nr.] til loven er medtaget [forordningens fulde titel skrevet på samme måde
som i forordningen, herunder udstedende institution(er) (dog ikke skrevet fuldt ud med
store bogstaver), nummer og dato], EU-Tidende [årstal], nr. L …, side … . Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen
af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
Der indsættes ikke en notehenvisning i love, der gennemfører såkaldte Schengenretsakter. Det
skyldes, at disse retsakter udgør en folkeretlig forpligtelse for Danmark.
En ændringslov, som gengiver bestemmelser i en forordning eller indsætter en forordning som
bilag, bør ud over sin egen note indeholde en bestemmelse, der indsætter en note i den ændrede
hovedlov eller ændrer en eksisterende note heri. En sådan bestemmelse kan formuleres med
udgangspunkt i det, der fremgår ovenfor under pkt. 7.4.5.1 om direktiver m.v.
7.4.5.3. Notifikation efter informationsproceduredirektivet
Hvis en lov skal notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet, skal der indsættes
en note efter følgende eksempel, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1087 af 8. juli 2016 om EU’s
informationsprocedure for tekniske forskrifter og forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster:
»Loven [indeholder bestemmelser, der som udkast] har [som udkast] været notificeret i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en
192
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0195.png
7.5. Henvisninger
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informati-
onssamfundets tjenester (kodifikation).«
En ændringslov, som har været notificeret, bør ud over sin egen note indeholde en bestem-
melse, der indsætter en note i den ændrede hovedlov eller ændrer en eksisterende note heri. En
sådan bestemmelse kan formuleres med udgangspunkt i det, der fremgår ovenfor under pkt.
7.4.5.1 om direktiver m.v.
Hvis en lov i en tidligere udgave har været notificeret efter informationsproceduredirektivet og
herefter afløses af en ny hovedlov, som ikke efter informationsproceduredirektivet skal notifi-
ceres, fordi notifikationspligten er opfyldt med den tidligere lov, bør der indsættes en fodnote
til hovedloven efter følgende eksempel:
»Lov nr. … af …, som denne lov afløser, har som udkast været notificeret i overensstem-
melse med [angiv det informationsproceduredirektiv, der var gældende på tidspunktet for
notifikationen].«
Der henvises om forelæggelse for Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag
i øvrigt til pkt. 8.3, hvor informationsproceduredirektivet er beskrevet nærmere, og hvor der
også er en omtale af andre notifikationsordninger.
7.5. Henvisninger
7.5.1. Henvisninger til love og EU-retsakter i lovteksten
Nogle gange opstår der behov for i bestemmelser i love at henvise til andre love eller EU-
retsakter.
Henvisninger til andre love kan udformes ved angivelse af lovens fulde titel, men uden nummer
og dato. Har loven en populærtitel angivet i parentes til sidst i titlen, bør denne anvendes. Er
der en i praksis helt fast indarbejdet populærtitel, kan denne anvendes. Ved at skrive titlen uden
nummer og dato opnås det, at den lov, der henvises til, kan ændres, uden at der af den grund
opstår behov for at ændre den henvisende lov.
Eksempel på en henvisning, der også omfatter senere ændringer af den lov, der henvises til:
»Reglerne om … i lov om … finder tilsvarende anvendelse.«
193
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0196.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Kan det undtagelsesvis give anledning til tvivl, hvilken lov der henvises til, bør nummer og
dato dog tilføjes. Er det i sådanne tilfælde meningen, at henvisningen skal omfatte loven med
senere ændringer, kan der tilføjes »med senere ændringer«.
I visse tilfælde – typisk i overgangsbestemmelser – kan der være behov for at henvise til en
lov i en udgave, der var gældende på et bestemt tidspunkt, det vil sige uden efterfølgende
ændringer, der er eller senere måtte blive foretaget af den pågældende lov. Dette kan ske ved
angivelse af lovens fulde titel med nummer og dato. Har loven en populærtitel angivet i paren-
tes til sidst i titlen, bør denne anvendes efterfulgt af lovens nummer og dato (f.eks. »forældel-
sesloven, lov nr. … af …«). Er der en i praksis helt fast indarbejdet populærtitel, kan denne
anvendes efterfulgt af lovens nummer og dato. Skal henvisningen også omfatte bestemte efter-
følgende ændringer, skal disse bestemte ændringer tilføjes.
Eksempel på en henvisning til en bestemt tidligere gældende udgave af en lov:
»Virksomheder med tilladelse efter lov nr. … af … om …, som ændret ved lov nr. … af
…, kan dog … .«
Der kan efter omstændighederne også være behov for at henvise til bekendtgørelser i love.
Henvisninger til bekendtgørelser udformes efter samme retningslinjer som henvisninger til
love.
Henvisninger til forordninger og andre EU-retsakter kan udformes med udgangspunkt i ret-
ningslinjerne for EU-notehenvisninger (se pkt. 7.4.5), dog uden henvisningen til EU-Tidende.
Er det meningen, at henvisningen også skal omfatte senere ændringer af EU-retsakten, kan
titlen skrives uden nummer og dato.
Eksempel på en henvisning til en EU-retsakt, der også omfatter senere ændringer:
»Loven finder anvendelse på produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om … .«
Kan det undtagelsesvis give anledning til tvivl, hvilken EU-retsakt der henvises til, bør num-
mer og dato dog tilføjes. Er det i sådanne tilfælde meningen, at henvisningen skal omfatte EU-
retsakten med senere ændringer, kan der tilføjes »med senere ændringer«. En sådan henvisning
kan formuleres således:
194
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0197.png
7.5. Henvisninger
»Virksomheder, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
…/… af … om … med senere ændringer, skal … .«
Det bør i øvrigt anføres i bemærkningerne til bestemmelser, der henviser til love, bekendtgø-
relser eller EU-retsakter, hvilken udgave af loven, bekendtgørelsen eller EU-retsakten henvis-
ningen omfatter.
7.5.2. Henvisninger til Folketingstidende og domme m.v. i lovforslagets bemærk-
ninger
I Folketingstidende offentliggøres de autoritative dokumenter, herunder lovforslag, der be-
handles i Folketinget. Der vil således ofte kunne være behov for i bemærkningerne til et lov-
forslag at henvise entydigt til Folketingstidende, f.eks. hvis lovforslaget helt eller delvis er en
genfremsættelse af et tidligere lovforslag, eller som led i beskrivelsen af gældende ret.
Henvisning til Folketingstidende bør ske ved angivelse af årgang og relevant sektion (tillæg
A-F).
Ved henvisning til lovforslag fremsat til og med folketingsåret 1993-94 henvises til den rele-
vante spalte, mens der ved henvisning til lovforslag fremsat fra og med folketingsåret 1994-95
til og med folketingsåret 2008-09 henvises til den relevante side. Ved henvisning til lovforslag
fremsat fra og med folketingsåret 2009-10, hvor publicering alene foretages i den elektroniske
udgave af Folketingstidende (folketingstidende.dk
)
, henvises til lovforslagets nummer og ver-
sion. Der kan desuden angives et sidetal, hvis der skal henvises til bestemte sider i lovforslaget.
Eksempler på henvisninger til Folketingstidende:
»Ifølge bemærkningerne …, jf. Folketingstidende 1964-65, tillæg A, spalte … .«
»Ifølge bemærkningerne …, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side … .«
»Ifølge bemærkningerne …, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L … som fremsat[,
side … ].«
»Ifølge bemærkningerne …, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L …
som fremsat[, side … ].«
195
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0198.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Der henvises i øvrigt til Folketingets vejledning om henvisning til Folketingstidende og Rigs-
dagstidende. Vejledningen kan findes på Folketingstidendes hjemmeside, folketingsti-
dende.dk, under »Guide til dokumenter«/»Om at henvise til Folketingstidende m.v.« eller på:
Om at henvise til Folketingstidende m.v. / Folketingstidende (ft.dk).
Nogle gange opstår der behov for at henvise til domme og afgørelser i et lovforslags bemærk-
ninger. Henvisninger til domme og afgørelser bør så vidt muligt indeholde oplysning om, hvem
der har afsagt dommen eller truffet afgørelsen, dato, sagsnummer, og hvor dommen eller af-
gørelsen er offentliggjort.
7.6. Straffebestemmelser
7.6.1. Anvendelse af straffebestemmelser
Når det overvejes at indsætte bestemmelser om straf for overtrædelse af en lovs regler, bør det
indledningsvis vurderes, i hvilket omfang der er behov for at fastsætte strafansvar ved siden af
straffelovens bestemmelser. F.eks. er det strafbart efter straffelovens § 163 skriftligt at afgive
urigtige oplysninger til brug i retsforhold, der vedrører det offentlige, og der vil således sjæl-
dent være et retligt behov for i særlovgivningen at have en tilsvarende regel om afgivelse af
urigtige skriftlige oplysninger.
I samme forbindelse er der dog en række strafferetlige principper m.v., der også må tages i
betragtning.
Der bør således foretages en nøje prøvelse af hver enkelt bestemmelse med henblik på at vur-
dere, om det er nødvendigt at straffe overtrædelser heraf. Fastsættelse af strafansvar bør bygge
på en sikker opfattelse af, at anvendelse af strafansvar – i stedet for mindre indgribende sank-
tioner m.v. – er påkrævet. Bl.a. af denne grund bør der ikke indsættes straffebestemmelser, der
generelt bestemmer, at »overtrædelse af loven« eller lignende straffes.
Bestemmelser om straf for overtrædelse af bekendtgørelser bør ikke optages i den lov, der
hjemler bekendtgørelsen, da der i så fald ikke kan foretages den ovenfor omtalte prøvelse af,
hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen der er behov for at strafbelægge. Hjemlen til straf bør
i stedet udformes således, at der i loven indsættes en bestemmelse, hvorefter der i forskrifter,
som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i for-
196
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0199.png
7.6. Straffebestemmelser
skrifterne. Indeholder den pågældende lov – hvad der er sædvanligt – også i øvrigt straffebe-
stemmelser, bør den nævnte bemyndigelsesbestemmelse indsættes i sammenhæng med disse
bestemmelser. Se følgende eksempel på formulering:
»I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde [eller fæng-
sel indtil …] for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«
Bestemmelser, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf, skal være affattet i et så klart og
præcist sprog som muligt. Bestemmelserne skal således være affattet på en måde, der gør det
muligt for den enkelte borger, virksomhed m.v. at forstå sin retsstilling, og navnlig hvad den
enkelte bør foretage sig eller undlade for at undgå strafansvar.
Straffebestemmelser i særlovgivningen udformes normalt som henvisningsbestemmelser
(f.eks. »… overtrædelse af §§ … eller … straffes med bøde [eller fængsel indtil …]«).
I sådanne tilfælde, hvor gerningsindhold og strafhjemmel ikke er indeholdt i samme bestem-
melse, bør straffebestemmelsen præcist henvise til de regler i loven, hvis overtrædelse skal
kunne straffes. En sådan straffebestemmelse bør endvidere ud fra retssikkerheds- og retshånd-
hævelseshensyn alene anvendes, hvis ansvarssubjektet og gerningsindholdet er tilstrækkeligt
præcist beskrevet i den bestemmelse, der henvises til. Den pågældende bestemmelse skal med
andre ord være »egnet« til også at kunne virke som straffebestemmelse.
Som eksempel på en straffebestemmelse, der lever op til de nævnte krav, kan nævnes følgende
(fra færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021):
Ȥ 42.
På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke over-
stige følgende grænser:
1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,
2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen. […]
§ 44.
Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej må kun ske
med motorkøretøjer, som på vandret vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst
50 km i timen. […]
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 10 og 11, straffes den, der:
1) overtræder […] §§ 14-52 […].«
197
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0200.png
7. Særlige bestemmelser og emner
De specielle bemærkninger til straffebestemmelsen bør navnlig indeholde en nærmere redegø-
relse for kredsen af mulige ansvarssubjekter, ligesom gerningsindholdet bør uddybes, så det
bl.a. klart fremgår, hvilken bestemt adfærd der er strafbelagt efter bestemmelsen. Det vil ofte
være hensigtsmæssigt at nævne eksempler på situationer, der er omfattet af kriminaliseringen.
I de tilfælde, hvor gerningsindhold og strafhjemmel ikke er indeholdt i samme bestemmelse,
vil en tilstrækkelig redegørelse efter omstændighederne kunne være indeholdt i bemærknin-
gerne til den bestemmelse, som strafhjemlen henviser til, det vil sige i bemærkningerne til §§
42 og 44 i ovennævnte eksempel.
Hvis det findes mere hensigtsmæssigt, kan straffebestemmelsen i loven dog i stedet formuleres
efter det princip, der er anvendt i straffeloven, det vil sige, at den strafbare handling beskrives
i selve straffebestemmelsen. Se følgende eksempel:
Ȥ 37.
Med bøde straffes den, der uden tilladelse importerer varer, der er omfattet af § …
.«
Der er ikke noget til hinder for, at samme lov indeholder nogle straffebestemmelser, der er
udformet efter den ene metode, og andre, der er udformet efter den anden. Reglerne kan opde-
les i flere selvstændige paragraffer eller optages i en paragraf med flere stykker eller numre
afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Se følgende eksempel:
Ȥ 22.
Med bøde straffes den, der
1) overtræder § …
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § …, eller
3) undlader at efterkomme påbud efter § … .«
7.6.2. Strafferammer
Fængselsstraf anvendes ikke kun ved overtrædelser af straffeloven, men også i særlovgivnin-
gen. Der bør imidlertid foretages en vurdering af, om det er nødvendigt at åbne mulighed for
anvendelse af fængselsstraf.
Hvis det vurderes, at der er grundlag herfor, vil det være hensigtsmæssigt i den pågældende
straffebestemmelse at begrænse muligheden for anvendelse af fængselsstraf til de tilfælde,
hvor fængselsstraf kan forventes anvendt i domstolenes strafudmålingspraksis.
Se følgende eksempel:
198
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0201.png
7.6. Straffebestemmelser
Ȥ 17.
Overtrædelse af § … straffes med bøde.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil …, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på … eller frem-
kaldt fare herfor.«
Hvis overtrædelser af loven kan tænkes tillige at udgøre en overtrædelse af anden lovgivning,
der fastsætter højere straf end loven, bør der gøres opmærksom herpå i straffebestemmelsen.
Følgende formulering bør anvendes:
Ȥ 9.
Overtrædelse af § … straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.«
Strafferammen i særlove bør almindeligvis ikke overstige fængsel i 2 år. Lovovertrædelser, der
er så alvorlige, at de skal kunne straffes med fængselsstraf på mere end 2 år, bør findes i straf-
feloven eller suppleres med en forhøjet strafferamme i straffeloven. Se eksempelvis straffelo-
vens § 299 d.
7.6.3. Regulering af strafniveauet
Det kan konstateres, at lovgivningsmagten i de seneste årtier i stigende grad har gjort brug af
muligheden for navnlig i bemærkningerne til lovforslag om ændring af straffebestemmelser at
fastlægge ønskede strafniveauer for forskellige typer af strafbare handlinger.
Spørgsmål om kompetencefordelingen mellem lovgivningsmagten og domstolene opstår, hvor
der er tale om fra lovgivningsmagtens side at give mere præcise anvisninger på, hvilken straf
der skal udmåles i anledning af nærmere angivne typer af lovovertrædelser.
Når lovgivningsmagten har udnyttet sin mulighed for at regulere strafniveauet for en bestemt
forbrydelse, indebærer dette en tilsvarende begrænsning af domstolenes adgang til selvstæn-
digt at tage stilling til samme spørgsmål. Det centrale spørgsmål er herefter, hvorledes lovgiv-
ningsmagten kan give udtryk for ønskede strafniveauer inden for en strafferamme og samtidig
give domstolene det nødvendige råderum til at udmåle straffen på grundlag af den enkelte sags
konkrete omstændigheder.
Straffelovrådet, som er et stående udvalg under Justitsministeriet, afgav i 2012 betænkning nr.
1531 om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole. Baggrunden for afgivelse
199
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0202.png
7. Særlige bestemmelser og emner
af betænkningen var, at Justitsministeriet i 2009 anmodede Straffelovrådet om at overveje »ar-
bejdsdelingen« mellem lovgivningsmagten og domstolene vedrørende strafudmåling.
Straffelovrådet skulle bl.a. i den forbindelse overveje, på hvilken måde lovgivers ønske om at
tilkendegive, hvordan straffen for visse lovovertrædelser bør være i typesituationer, mest hen-
sigtsmæssigt kan udtrykkes med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt, der
har den endelige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt konkret sag.
Det fremgår bl.a. af betænkningen, at det er Straffelovrådets vurdering, at der er opnået gode
erfaringer med, at Folketingets tilkendegivelser om strafniveauet i typesituationer eller nor-
maltilfælde fremgår af lovforarbejder. Det vil typisk komme til udtryk i lovforslagets bemærk-
ninger. Straffelovrådet anbefaler derfor, at denne metode også fremover anvendes i de tilfælde,
hvor Folketinget ønsker at give anvisninger om strafniveauet for en bestemt type forbrydelse.
Straffelovrådet finder det imidlertid af afgørende betydning for en klar rollefordeling og et
smidigt samspil mellem lovgivningsmagten og domstolene, at domstolene gives mulighed for
en konkret strafudmåling, der tager udgangspunkt i det strafniveau, lovgivningsmagten har
tilkendegivet, men inddrager relevante skærpende eller formildende omstændigheder.
Efter Straffelovrådets opfattelse er det for at undgå tvivl vigtigt, at en angivelse om domstole-
nes muligheder for at fravige et angivet udgangspunkt altid medtages i lovforarbejder, som
tilsigter at ændre det gældende strafniveau (eller som tilsigter at fastsætte et strafniveau for
overtrædelse af nyindførte straffebestemmelser). I lovforarbejder med angivelser om strafni-
veauet bør det derfor altid angives, at:
»Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.«
Gives der i lovforarbejderne anvisninger om strafniveauet for en bestemt type forbrydelse, bør
der – når der er tale om bødestraffe – samtidig tages stilling til, om bødeniveauet skal være det
samme for fysiske og juridiske personer, samt hvad bøden skal fastsættes til i gentagelsestil-
fældet. Hvor det er relevant, bør der endvidere tages stilling til, hvad bøden skal fastsættes til,
når der er flere forhold til samtidig pådømmelse.
200
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0203.png
7.6. Straffebestemmelser
Som eksempler på generelle forhøjelser af strafniveauet kan der henvises til forslag til lov om
ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksom-
heder under skærpet tilsyn, skærpelse af straffen og offentliggørelse af arbejdspladsvurdering
vedrørende elektromagnetiske felter m.v.), jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 31 som
fremsat, og forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket
indsats mod farlig kørsel m.v.), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 141 som fremsat.
7.6.4. Tilregnelse
Efter straffelovens § 19 kan en overtrædelse af bestemmelser i særlovgivningen, medmindre
andet er bestemt, straffes, selv om overtrædelsen alene er begået uagtsomt. Dette står i mod-
sætning til, hvad der efter samme bestemmelse gælder ved overtrædelser af straffeloven, idet
straffelovsovertrædelser som hovedregel kun er strafbare i den forsætlige form. Straffelovens
§ 19 indebærer, at det for hver enkelt bestemmelse, der ønskes strafbelagt, må overvejes, om
strafansvaret bør begrænses til forsætlige (eller eventuelt forsætlige og groft uagtsomme) over-
trædelser. Sådanne overvejelser er navnlig relevante, hvor der hjemles fængselsstraf.
Eksempel på formulering af en straffebestemmelse, der begrænser strafansvaret til forsætlige
overtrædelser:
Ȥ 29.
Med bøde straffes den, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstæn-
dige oplysninger om … .«
7.6.5. Forsøg
Efter straffelovens § 21, stk. 3, straffes forsøg kun, når der kan idømmes en straf, der overstiger
fængsel i 4 måneder, for lovovertrædelsen. Straf for forsøg forudsætter, at der foreligger forsæt
hos gerningsmanden. § 21, stk. 3, indebærer, at forsøg på overtrædelse af bestemmelser ikke
straffes, når strafferammen ikke overstiger 4 måneder, medmindre der er særlig hjemmel hertil,
jf. f.eks. straffelovens § 287, stk. 2, og toldlovens § 79, nr. 3 og 4.
Ved fastsættelse af strafferammen for overtrædelser af den pågældende lov m.v. må det således
tages i betragtning, at spørgsmålet ikke kun har betydning for domstolenes valgmuligheder ved
strafudmålingen. Der bør selvsagt ikke være tale om at forhøje strafferammen for at undgå
denne konsekvens, men det bør overvejes, om det er påkrævet at indføre særlige bestemmelser,
der hjemler straf for forsøg.
201
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0204.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Eksempel på formulering af straffebestemmelse, der hjemler straf for forsøg, selv om straffe-
rammen ikke overstiger fængsel i 4 måneder:
Ȥ 33.
Med bøde [eller fængsel indtil … måneder] straffes den, der overtræder eller for-
søger at overtræde § … .«
7.6.6. Juridiske personer
Der er på en række områder behov for at kunne straffe selskaber og andre juridiske personer.
Strafansvar for juridiske personer forudsætter, at der i den enkelte særlov findes en bestem-
melse herom.
Nye bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer affattes på følgende måde,
medmindre der tilsigtes fravigelser fra den almindelige ordning:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-
felovens 5. kapitel.«
Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, medmindre andet er bestemt, enhver
juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger,
fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfatter strafansvaret efter straf-
felovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres
størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1. Bestemmelsen
kan dog begrænses til at omfatte én eller flere bestemte typer af juridiske personer.
7.6.7. Objektivt individualansvar
Objektivt individualansvar indebærer, at en person kan straffes, uanset at lovovertrædelsen
ikke kan tilregnes vedkommende som hverken forsætlig eller uagtsom. Et sådant ansvar bør
kun indføres under ganske særlige omstændigheder.
Hvis en sådan bestemmelse indføres, bør det samtidig angives i loven, at »der fastsættes ingen
forvandlingsstraf for bødeansvaret«.
Hvis der skal kunne fastsættes bestemmelser om objektivt individualansvar i bekendtgørelser,
skal dette fremgå udtrykkeligt af lovhjemlen.
202
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0205.png
7.7. Administrative sanktioner
7.7. Administrative sanktioner
7.7.1. Administrative bødeforelæg
Straffesager efterforskes som udgangspunkt af politiet, hvorefter anklagemyndigheden, hvis
der er grundlag for det, rejser tiltale ved domstolene, som træffer afgørelse om skyldsspørgs-
målet og fastsætter straffen.
Retsplejeloven indeholder en særdeles omfattende regulering af behandlingen af straffesager,
der bl.a. tilsigter at beskytte retssikkerheden for den sigtede. Loven giver mulighed for, at an-
klagemyndigheden i visse tilfælde kan afgøre straffesager ved et bødeforelæg. Anklagemyn-
digheden kan således i sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere
straf end bøde, i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist at betale den bøde, der er fastsat i bødeforelægget, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1.
Bødeforelægsordninger er i et vist omfang blevet indført i særlovgivningen, så den myndighed,
der i øvrigt administrerer området, ved nærmere afgrænsede overtrædelser kan udstede admi-
nistrative bødeforelæg.
Da sådanne ordninger indebærer, at særmyndigheden – forudsat at den pågældende erklærer
sig skyldig og rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde – får adgang til ved
bødeforelæg at afgøre straffesager, uden at politiet, anklagemyndigheden og domstolene in-
volveres, tilsiger væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, at en række bestemte betingelser
er opfyldt.
Særmyndigheder bør således alene have adgang til at udstede bødeforelæg ved overtrædelse
af nærmere angivne straffebestemmelser, når overtrædelserne generelt er ensartede, ukompli-
cerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Endvidere bør sanktionsniveauet ligge fast.
Overtrædelserne bør således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens af-
gørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, bør være uden skønsmæssige elementer af
betydning.
Da en adgang til at udstede administrative bødeforelæg er en indgribende beføjelse, bør om-
fanget af en sådan beføjelse som udgangspunkt i øvrigt fastlægges direkte i lovteksten.
203
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0206.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Det bør desuden fremgå af lovhjemlen til at udstede sådanne bødeforelæg, at retsplejelovens
regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale
sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Det bør endvidere fremgå, at videre straf-
forfølgning bortfalder, hvis bøden vedtages, og at vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning
som en dom.
Der bør i lovforslagets bemærkninger derudover som udgangspunkt tages stilling til, hvad nor-
malbødestraffen skal være, herunder om bødeniveauet skal være det samme for fysiske og
juridiske personer, og hvad bøden skal fastsættes til i gentagelsestilfælde. Hvor det er relevant,
bør der endvidere tages stilling til, hvad bøden skal fastsættes til, når der er flere forhold til
samtidig pådømmelse, og om der skal gælde et loft for antallet af overtrædelser til samtidig
pådømmelse, som kan afgøres ved administrative bødeforelæg. Der henvises om regulering af
strafniveauet til pkt. 7.6.3.
En ordning med administrative bødeforelæg vil skulle fastlægges efter forhandling med Justits-
ministeriet under inddragelse af Rigsadvokaten før fremsættelse af et lovforslag.
7.7.2. Administrative tvangsbøder
Efter retsplejelovens § 997, stk. 3, kan der i domme, hvorved nogen tilpligtes at opfylde en
forpligtelse mod det offentlige, som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder
statskassen (tvangsbøder).
Undertiden opstår der spørgsmål om i lovgivningen at indsætte bestemmelser om administra-
tive tvangsbøder, det vil sige tvangsbøder, som ikke pålægges af domstolene, men af forvalt-
ningen.
En administrativ tvangsbøde er således en afgørelse om, at en økonomisk sanktion vil blive
pålagt, hvis en handlepligt ikke opfyldes – f.eks. et påbud eller en pligt til at udlevere bestemte
oplysninger eller genstande.
Sådanne bøder kan ofte opfattes som en straf, og de er ikke omgærdet af samme retssikker-
hedsgarantier som tvangsbøder pålagt af domstolene. Der bør derfor kun gives hjemmel til
administrative tvangsbøder, hvis der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol og
håndhævelse på det pågældende område. Endvidere bør de forhold, der udløser tvangsbøderne,
være let konstaterbare.
204
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0207.png
7.8. Alternative kundgørelsesordninger
7.7.3. Administrative bøder
Der har i de senere år været eksempler på, at Europa-Kommissionen har fremsat forslag til
retsakter (direktiver og forordninger), der bl.a. indeholder bestemmelser, som pålægger med-
lemsstaterne at indføre hjemmel til udstedelse af administrative sanktioner for at sikre over-
holdelse af de materielle bestemmelser i EU-retsakten.
Forslag til retsakter, der indeholder krav om administrative sanktioner, kan – i det omfang
sådanne retsakter må forstås således, at de pålægger Danmark at indføre administrative bøder,
det vil sige en straf i form af betaling af et pengebeløb, der pålægges af en administrativ myn-
dighed – give anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder.
De forfatningsmæssige betænkeligheder skyldes, at det fremgår af grundlovens § 3, at den
lovgivende magt er hos kongen (regeringen) og Folketinget i forening, at den udøvende magt
er hos kongen (regeringen), og at den dømmende magt er hos domstolene. Bestemmelsen må
antages at indebære, at lovgivningsmagten ikke i almindelighed kan henlægge behandlingen
af strafferetlige bødesager til administrative myndigheder.
Det er i øvrigt i dansk retspleje et grundlæggende princip, at bødestraf kun kan pålægges under
domstolenes medvirken og – som klart udgangspunkt – i strafferetsplejens former, der sikrer
den sigtede en effektiv beskyttelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i dansk ret findes visse andre sanktioner, der minder
om administrative bøder, men som ikke rejser tilsvarende forfatningsmæssige betænkelighe-
der. Det gælder bl.a. administrative bødeforelæg (se pkt. 7.7.1) – der ikke skal forveksles med
administrative bøder – og tvangsbøder (se pkt. 7.7.2).
7.8. Alternative kundgørelsesordninger
Grundlovens § 22, 2. pkt., indebærer, at love skal kundgøres. Det antages, at kundgørelseskra-
vet også gælder bekendtgørelser. Bestemmelsen indeholder imidlertid ikke bestemte krav til
kundgørelsens form. Det følger af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august
2016, at bl.a. love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende, samt at Lovtidende er den
bindende kundgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgø-
relsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan derfor kun fraviges ved lov. Fravigelse
forudsætter, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesmåde.
205
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0208.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning bør dog kun ske, hvis der er tungtvejende
hensyn, som begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig
gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almin-
delige ordning, det vil sige kundgørelse i Lovtidende.
I praksis vil en fravigelse navnlig komme på tale, hvor der i lovgivningen er henvist til f.eks.
internationale standarder, der er ophavsretligt beskyttet, og som derfor ikke uden videre kan
optages i Lovtidende. For sådanne standarder kan det ofte være nødvendigt med en alternativ
kundgørelsesordning.
Der henvises i den forbindelse til Erhvervsstyrelsens vejledning om henvisning til visse inter-
nationale standarder i lovgivning. Vejledningen omhandler henvisninger til standarder fra en
række nærmere opregnede standardiseringsorganisationer i tilfælde, hvor det skal være frivil-
ligt at efterleve standarderne, og indeholder bl.a. eksempler på affattelsen af lovbestemmelser
om en alternativ kundgørelsesordning i sådanne tilfælde. Eksemplerne kan bruges som inspi-
ration til affattelsen af bestemmelser om alternative kundgørelsesordninger i andre sammen-
hænge end dem, der er omfattet af vejledningen. Vejledningen kan findes på Erhvervsstyrel-
sens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vejledninger«/»Henvisning til visse internati-
onale standarder i lovgivning« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-henvisning-til-visse-internationale-standarder-i-lov-
givning.
Derimod vil selve omfanget af en forskrift ikke i sig selv kunne begrunde, at forskriften und-
tages fra kundgørelse i Lovtidende.
Det bemærkes, at det, selv om kravet om kundgørelse i Lovtidende ikke fraviges, ofte vil være
relevant tillige at oplyse om reglerne andre steder end i Lovtidende. Det gælder navnlig i for-
hold til de borgere, virksomheder m.v., som umiddelbart berøres af den pågældende regulering.
Det enkelte ministerium bør derfor i fornødent omfang sikre en systematiseret og målrettet
opfølgning på forskriften i form af relevant information til offentligheden m.v. om forskriften
og dens nærmere indhold.
7.9. Straksstadfæstelse
Som nærmere beskrevet under pkt. 11.2 skal et lovforslag stadfæstes, når det er endeligt ved-
taget af Folketinget, jf. grundlovens § 22, 1. pkt.
206
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0209.png
7.10. Lovovervågning og revisions- og udløbsbestemmelser
Stadfæstelse skal efter grundloven ske inden 30 dage efter vedtagelsen. Omvendt kan stadfæ-
stelse normalt ikke ske inden for de første 3 søgnedage (herunder lørdage) efter lovforslagets
vedtagelse. Det skyldes, at et mindretal i Folketinget inden for denne frist som udgangspunkt
kan begære folkeafstemning om lovforslaget. Vedtages lovforslaget således torsdag, kan stad-
fæstelse normalt først ske tirsdag i ugen efter. Det nævnte gælder dog ikke lovforslag, som
efter grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning.
Foreligger der et særdeles påtrængende tilfælde, og indeholder lovforslaget en særlig bestem-
melse herom, kan forslaget imidlertid stadfæstes straks efter vedtagelsen, jf. grundlovens § 42,
stk. 7. Det bemærkes, at der for lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom gælder en
særlig regel i grundlovens § 73, stk. 2, som indebærer, at sådanne lovforslag – selv om de
ifølge grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning – ikke kan stadfæstes før
udløbet af fristen på 3 søgnedage.
En bestemmelse om, at et lovforslag kan straksstadfæstes, placeres i givet fald i lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse. Følgende formulering bør anvendes:
»Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.«
Der bør i bemærkningerne til bestemmelsen redegøres for begrundelsen for, at der foreligger
et særdeles påtrængende tilfælde, se f.eks. bemærkningerne til § 2, stk. 2, i forslag til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af 60/40-støtteordningen for sol-
celleanlæg), jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 185 som fremsat.
Hvis det foreslås, at lovforslaget skal kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse, kommer
det typisk også på tale at medtage en ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter loven træder i kraft
ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Der henvises herom til pkt. 3.5.1.3.
7.10. Lovovervågning og revisions- og udløbsbestemmelser
Undertiden er der behov for at etablere ordninger, som bl.a. indebærer, at Folketinget bliver
inddraget i den videre proces for loven, efter at lovforslaget er vedtaget. Det kan f.eks. ske ved
at forpligte ministeren til efter en bestemt periode at sende en redegørelse om loven til det
relevante folketingsudvalg (lovovervågning), ved at indføre en bestemmelse om, at ministeren
senere fremsætter forslag om revision af loven (revisionsbestemmelser), eller ved at indføre en
207
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0210.png
7. Særlige bestemmelser og emner
bestemmelse, som medfører, at loven eller en bestemmelse i loven automatisk ophæves på et
bestemt tidspunkt (udløbsbestemmelser).
Det bemærkes, at det – uanset om sådanne ordninger etableres eller ej – er en central opgave
for et fagministerium at føre tilsyn med den virkning, som fagministeriets lovgivning har i
praksis. Der henvises herom nærmere til pkt. 11.7.
7.10.1. Lovovervågning
Som nærmere beskrevet under pkt. 11.7 er det en central opgave for et fagministerium at føre
tilsyn med den virkning, som fagministeriets lovgivning har i praksis. Fagministeriet skal så-
ledes bl.a. påse, at dets love lever op til deres formål, at de forudsætninger, som lovene hviler
på, holder, og at lovenes målsætninger og virkemidler fortsat er aktuelle og relevante i forhold
til samfundsudviklingen.
I en række tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at fagministerierne supplerer disse – ofte
mere »ad hoc-prægede« – vurderinger m.v. med systematiske og løbende vurderinger af lov-
givningens virkninger.
Hvis der iværksættes særlige vurderingsprocedurer – lovovervågning – bør det fremgå af lov-
forslagets bemærkninger eller på anden måde fremgå af lovens forarbejder.
Formålet med lovovervågning er at styrke og systematisere vurderingen af, om målene med
lovgivningen faktisk nås, og om forudsætningerne holder. I praksis kan også hensyn af bl.a.
politisk karakter i visse tilfælde føre til, at der iværksættes lovovervågning.
Modellen for lovovervågning vil afhænge af det enkelte forslag og forudsættes nærmere be-
skrevet i lovforslagets bemærkninger eller lovens forarbejder i øvrigt. I relation til Folketinget
indebærer lovovervågningen bl.a., at der efter f.eks. en 3- eller 5-årig periode afgives en rede-
gørelse til det relevante folketingsudvalg efter høring af bl.a. de myndigheder, organisationer
m.v., der var inddraget i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.
Redegørelsen til det relevante folketingsudvalg bør indeholde en indledning, der bl.a. beskriver
baggrunden for loven, lovens overordnede formål, og hvilke konkrete målsætninger eller suc-
ceskriterier i loven det er meningen, at redegørelsen skal følge op på. Redegørelsen bør endvi-
dere indeholde en oversigt over, hvilke myndigheder og organisationer m.v. der er blevet hørt
i forbindelse med redegørelsen, herunder en sammenfatning af de hørte parters holdning til,
208
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0211.png
7.10. Lovovervågning og revisions- og udløbsbestemmelser
om loven lever op til de konkrete målsætninger. Fagministeriet bør endvidere redegøre for
fagministeriets vurdering af, om loven lever op til de konkrete målsætninger eller succeskrite-
rier, samt om der er ændret i de forudsætninger, som lå til grund for lovforslagets vedtagelse.
Endelig bør redegørelsen indeholde en konklusion, der giver en samlet vurdering af, om loven
har levet op til målsætningerne.
Som eksempel på et lovforslag, der indeholder løfte om lovovervågning, kan der henvises til
forslag til lov om fremtidsfuldmagter, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 135 som frem-
sat.
7.10.2. Revisionsbestemmelser
Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse, hvorefter
der i et nærmere angivet folketingsår skal fremsættes forslag om revision af de regler, der ind-
føres med loven.
En revisionsbestemmelse kan anvendes, hvor det må forventes, at der efter nogen tid kan være
behov for at overveje, om der i lyset af indhentede erfaringer m.v. vil være anledning til at
ændre eller justere lovens bestemmelser.
Der kan f.eks. være tale om, at den pågældende lov efter sit indhold har karakter af en forsøgs-
ordning, som efter et vist tidsrum bør tages op til fornyet overvejelse. I praksis kan også hensyn
af bl.a. politisk karakter i visse tilfælde føre til, at der indsættes en revisionsbestemmelse.
En revisionsbestemmelse i et forslag til en hovedlov bør formuleres efter følgende model:
»X-ministeren fremsætter i folketingsåret … forslag om revision af [loven]/[§ …].«
Når en ændringslov er trådt i kraft, bliver de ændringer, der foretages med ændringsloven, en
del af hovedloven. Det er herefter reglerne i hovedloven og ikke ændringsloven, der skal revi-
deres. Revisionsbestemmelsen i et forslag til en ændringslov bør derfor formuleres efter føl-
gende model:
»X-ministeren fremsætter i folketingsåret … forslag om revision af de regler, der indføres
med [denne lov]/[denne lovs § …, nr. …].«
209
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0212.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Medtages der en revisionsbestemmelse, placeres denne bestemmelse til sidst i loven, dog før
eventuelle bestemmelser om lovens territoriale gyldighedsområde.
De specielle bemærkninger til en revisionsbestemmelse kan eksempelvis formuleres efter føl-
gende model:
»Ordningen med … vil være en [nyskabelse] i forhold til den gældende retstilstand. …
X-ministeriet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at ordningen evalueres …
år efter dens iværksættelse.
Med
§ …
foreslås det derfor, at x-ministeren i folketingsåret … fremsætter forslag om
revision af … .
Bestemmelsen vil indebære, at ordningen i folketingsåret … skal tages op til fornyet
overvejelse.«
7.10.3. Udløbsbestemmelser (ophørsklausuler)
Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt at tidsbegrænse en lovs eller bestem-
melses gyldighedsperiode (betegnet som udløbsbestemmelse, ophørsklausul eller solned-
gangsklausul).
En udløbsbestemmelse kan være relevant i de tilfælde, hvor loven eller bestemmelsen er be-
grundet i særlige forhold, som ikke kan forventes at bestå i længere tid. Det vil da være hen-
sigtsmæssigt med en udløbsbestemmelse med henblik på at undgå, at lovgivningen fortsætter
på ubestemt tid, og for at reducere den samlede mængde af regulering.
Eksempelvis bør brugen af en udløbsbestemmelse overvejes, hvis der ved lov skal nedsættes
råd og nævn, der har en tidsbegrænset horisont. Det kan f.eks. også være relevant at overveje
en udløbsbestemmelse ved indførelse af konkurrencebegrænsende regler, idet markedssituati-
onen og forudsætningerne for indførelsen af reglerne kan ændres og således senere overflødig-
gøre regulering.
I praksis kan også hensyn af bl.a. politisk karakter i visse tilfælde føre til, at der indsættes en
udløbsbestemmelse.
210
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0213.png
7.10. Lovovervågning og revisions- og udløbsbestemmelser
Det fremgår af pkt. 7.1 i regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022, at
regeringen vil give hastebehandlede lovforslag en solnedgangsklausul (udløbsbestemmelse) på
6 måneder, hvis det tjener saglige formål.
Herudover bemærkes det, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 24. marts 2021
afgav en beretning om hastebehandling af regeringens lovforslag (Folketingstidende 2020-21,
tillæg B, beretning nr. 15), hvor spørgsmålet om solnedgangsklausuler i hastelovforslag også
omtales.
Der bør generelt – medmindre der er tale om hastelovforslag – udvises forsigtighed med at
indsætte udløbsbestemmelser i lovgivningen.
For det første kan en udløbsbestemmelse skabe usikkerhed hos berørte borgere, virksomheder
m.v. om, hvilken retstilstand der vil gælde efter gyldighedsperiodens ophør. For det andet for-
udsætter en udløbsbestemmelse, at fagministeriet har fuldt overblik over, hvilken lovgivning
der i givet fald udløber hvornår, så der om nødvendigt kan tages nye initiativer inden gyldig-
hedsperiodens udløb. For det tredje kan internationale forpligtelser medføre, at det ikke er mu-
ligt at indsætte en udløbsbestemmelse, f.eks. fordi det med lovforslaget foreslås at implemen-
tere et EU-direktiv.
Medtages der en udløbsbestemmelse, placeres denne bestemmelse til sidst i loven, dog før
eventuelle bestemmelser om lovens territoriale gyldighedsområde.
I et forslag til hovedlov bør udløbsbestemmelsen formuleres således:
»[Loven]/[§§ …] ophæves den [udløbsdato].«
Loven eller de pågældende bestemmelser i loven ophæves herefter automatisk ved begyndel-
sen af døgnet på den dato, der er angivet som udløbsdato.
Skal udløbsbestemmelsen gælde for regler, der indføres med en ændringslov, udformes ud-
løbsbestemmelsen som en ophævelse af den eller de pågældende bestemmelser i den hovedlov,
som ændres med ændringsloven. Udløbsbestemmelsen udformes således ikke som en ophæ-
velse af ændringsloven. Det skyldes, at ændringerne, når ændringsloven er trådt i kraft, bliver
en del af hovedloven. Det er herefter hovedloven i den form, den har fået med ændringsloven,
der skal ændres. En udløbsbestemmelse i en ændringslov bør formuleres således:
»§ … i lov om …, som affattet ved denne lovs § …, nr. …, ophæves den [udløbsdato].«
211
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0214.png
7. Særlige bestemmelser og emner
De ændringer, der ønskes tidsbegrænset med en udløbsbestemmelse, vil skulle indsættes som
nye bestemmelser i selvstændige paragraffer, stykker, numre m.v. i den hovedlov, der ændres,
så bestemmelserne kan falde bort på ophævelsestidspunktet, uden at der derved opstår huller i
den tilbageværende del af hovedloven. Af samme grund bør sådanne stykker, numre m.v. som
udgangspunkt placeres sidst i en række, så der heller ikke opstår huller i rækken af stykker,
numre m.v. efter ophævelsen. De ændringer, der ønskes tidsbegrænset med en udløbsbestem-
melse, vil ikke kunne bestå af f.eks. ændringer af enkelte ord i en bestemmelse. I dette tilfælde
er der ikke noget at ophæve, medmindre hele den paragraf eller det stykke, nummer m.v., som
ordet står i, ophæves.
Det bemærkes, at ændringer af f.eks. enkelte ord i en bestemmelse kan gøres tidsbegrænsede
ved at nyaffatte den bestemmelse, der ændres, med bestemmelsens oprindelige ordlyd og fast-
sætte ikrafttrædelsestidspunktet for nyaffattelsen til det tidspunkt, hvor de tidsbegrænsede æn-
dringer ikke længere skal være gældende. I så fald indsættes der ikke en udløbsbestemmelse.
Sådanne ændringer bør formuleres efter følgende eksempel:
»1.
I
§ 10
ændres »anmeldte virksomheder« til: »registrerede virksomheder«.
2.
§ 10
affattes således:
Ȥ 10.
Tilskud efter § 7 udbetales til anmeldte virksomheder.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2025.«
Et forslag til en hovedlov kan også indeholde ændringer af andre love (se herom pkt. 3.3.2).
Skal både hovedloven og ændringerne af andre love i sådanne tilfælde tidsbegrænses, udfor-
mes udløbsbestemmelsen for hovedloven efter retningslinjerne for udløbsbestemmelser i ho-
vedlove og udløbsbestemmelsen for ændringerne af andre love efter retningslinjerne for ud-
løbsbestemmelser i ændringslove.
De specielle bemærkninger til en udløbsbestemmelse kan eksempelvis formuleres efter føl-
gende model:
»Det foreslås i
stk. …,
at [loven]/[§ …]/[§ … i lov om …, som affattet ved denne lovs §
…, nr. …,] ophæves den [udløbsdato].
212
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0215.png
7.11. Særlige kompetenceregler
Dette vil indebære, at de foreslåede regler om … automatisk ophæves den [dato], med-
mindre reglernes gyldighedsperiode forinden forlænges ved lov. [Det forudsættes i den
forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af reglerne foretages en vurdering
af [omfanget af reglernes anvendelse], [reglernes effektivitet], [deres konsekvenser for
retssikkerheden] og [andre landes erfaringer]].«
Det bemærkes, at det vil afhænge af det konkrete lovforslag, om den ovennævnte forudsætning
i eksemplet på formulering om, at der forud for en eventuel videreførelse foretages en vurde-
ring af reglerne, bør medtages. Det vil også afhænge af det konkrete lovforslag, hvad vurde-
ringen i givet fald bør omfatte.
Ved udløbsbestemmelser i både forslag til hovedlove og ændringslove bør det – ligesom når
regler i øvrigt ophæves – overvejes, om der er behov for overgangsregler. Det bør således
overvejes, hvilke tvivlsspørgsmål der kan opstå, når de pågældende regler falder bort som følge
af udløbsbestemmelsen. Skal f.eks. ansøgninger, der er indgivet før udløbsdatoen, men endnu
ikke færdigbehandlet, afgøres efter de tidligere gældende regler, selv om disse regler på dette
tidspunkt er ophævet af udløbsbestemmelsen? Der henvises om overgangsregler til pkt. 3.7.
7.11. Særlige kompetenceregler
Det sædvanlige udgangspunkt er, at forvaltningsbeføjelser henlægges til almindelige statslige,
kommunale eller regionale myndigheder. Det forekommer imidlertid jævnligt, at sådanne be-
føjelser i stedet henlægges til organer uden for det almindelige myndighedshierarki, f.eks. til
uafhængige nævn eller råd eller til private. Dette kræver klar hjemmel.
I sådanne tilfælde bør der i bemærkningerne nøje redegøres for de hensyn, der ligger til grund
for den foreslåede kompetenceordning. Endvidere bør der gives en oversigt over den påtænkte
kompetence- og arbejdsdeling mellem det pågældende fagministerium m.v. og det pågældende
organ, herunder for, hvilke beføjelser der fortsat vil tilkomme ministeren, samt i hvilket om-
fang det pågældende organ får mulighed for at disponere over bevilgede midler.
Det anførte tager navnlig sigte på tilfælde, hvor forvaltningsbeføjelser overlades til offentlige
myndigheder uden for den almindelige statslige, kommunale og regionale forvaltning. I
sjældne tilfælde kommer det imidlertid på tale at overlade forvaltningsbeføjelser til private.
Sådanne særlige kompetenceordninger – der bør bygge på grundige overvejelser af bl.a. rets-
sikkerhedsmæssig karakter – forudsætter tilsvarende udførlige bemærkninger i lovforslaget.
213
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0216.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Ved overladelse af forvaltningsbeføjelser til private kan der være grund til i bemærkningerne
at komme ind på forholdet til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det bemærkes i den
forbindelse, at forvaltningsloven og offentlighedsloven giver hjemmel til, at lovenes anvendel-
sesområde i et vist omfang kan udvides ved bekendtgørelse.
7.12. Folketingets samtykke efter grundlovens § 19
Efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., kan regeringen ikke uden Folketingets samtykke foretage
nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til
hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning.
Undertiden indhentes Folketingets samtykke til indgåelse af traktater m.v. efter grundlovens §
19 ved, at der fremsættes forslag til den lovgivning, som er nødvendig til opfyldelse af den
pågældende traktat. Det bør i sådanne tilfælde udtrykkeligt fremgå af lovforslagets bemærk-
ninger, herunder af lovforslagets indledning, at Folketingets vedtagelse af lovforslaget samti-
dig indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen indgår eller tiltræder en traktat.
Det bør endvidere oplyses, om regeringen planlægger at tage eventuelle forbehold til traktaten,
og om regeringen planlægger at acceptere eller ikke acceptere eventuelle klageprocedurer eller
andre internationale mekanismer. Endelig bør det fremgå af bemærkningerne, hvorledes den
danske retstilstand i øvrigt lever op til traktatens krav.
Som eksempel kan der henvises til pkt. 1 og 2.2.4 i forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
Bruxelles I-loven og forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemfø-
relse af værnetingsaftalekonventionen m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 149
som fremsat.
Det bemærkes, at indhentelse af Folketingets samtykke også kan være påkrævet, hvis der i
forbindelse med en lovændring påtænkes opsigelse af en mellemfolkelig overenskomst, her-
under en traktat, idet regeringen ifølge grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt., ikke uden Folketingets
samtykke kan opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketingets
samtykke.
Der henvises i øvrigt til Udenrigsministeriets vejledning nr. 9575 af 6. juli 2018 vedrørende
traktatindgåelse, herunder om fremgangsmåden ved indhentelse af Folketingets samtykke samt
om valgfrihed mellem ratifikation, godkendelse m.v. Vejledningen kan findes her:
214
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0217.png
7.13. Dommeres medlemskab af offentlige råd og nævn
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9575.
7.13. Dommeres medlemskab af offentlige råd og nævn
Efter retsplejelovens § 47 a, stk. 2, må hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller
nævn kun varetages af højesteretsdommere, landsdommere og præsidenten og vicepræsiden-
terne for Sø- og Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelses-
nævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 537 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Dom-
meres bibeskæftigelse). Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget (L 129), jf. Folke-
tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3868, at Bibeskæftigelsesnævnet efter en overgangsperi-
ode som altovervejende hovedregel alene får til opgave at meddele tilladelse til de pågældende
dommeres varetagelse af hverv i private råd og nævn, idet lovgiver – i hvert fald på længere
sigt – må formodes at gøre op med spørgsmålet om deltagelse af dommere fra de overordnede
retter i offentlige råd og nævn.
Når det ved et lovforslag foreslås at ændre bestemmelser om dommeres medlemskab af et
offentligt råd eller nævn, skal der i lovteksten tages stilling til, om dommermedlemmet skal
være dommer ved de overordnede retter. Hvis hvervet skal varetages af en dommer fra de
overordnede retter, skal det begrundes i lovforslagets bemærkninger.
Efter forarbejderne til retsplejelovens § 47 a, stk. 2, bør krav om udpegning af en dommer fra
de overordnede retter navnlig bero på, i hvilket omfang det pågældende råds eller nævns afgø-
relser omfatter principielle spørgsmål eller på anden måde involverer betydelige interesser. I
råd og nævn, hvor flere dommere indgår i et formandskab, bør det særligt overvejes at udpege
dommere fra flere instanser.
Med hensyn til formuleringen af lovbestemmelser om medvirken af dommere fra de overord-
nede retter vil det i de fleste tilfælde være rigtigst at skrive, at den pågældende (f.eks. »forman-
den«) »skal være landsdommer«. I mere sjældne tilfælde kan der eventuelt skrives »skal være
landsdommer eller højesteretsdommer« eller »skal være højesteretsdommer«.
Formuleringer som »kan være dommer fra de overordnede retter«, »kan være landsdommer«
eller lignende bør ikke anvendes.
215
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0218.png
7. Særlige bestemmelser og emner
I forbindelse med nævn med flere dommermedlemmer kan der eventuelt skrives, at »mindst«
et nærmere angivet antal skal være (eksempelvis) »landsdommer(e)«. Det bør i så fald anføres
i bemærkningerne, at det indebærer, at når mindstekravet er opfyldt, kræver udpegning af yder-
ligere dommere fra de overordnede retter tilladelse fra Bibeskæftigelsesnævnet. Hvis flere
dommere har forskellige roller i nævnet (eksempelvis formand og næstformand), bør det ikke
være et krav, at alle dommerne skal være fra de overordnede retter, og det bør i givet fald være
(eksempelvis) »formanden«, der skal være (eksempelvis) »landsdommer«. Formuleringer som
»mindst et medlem af formandskabet skal være landsdommer« bør ikke anvendes.
Offentlige nævn kan under visse betingelser forelægge spørgsmål om fortolkningen af EU-
bestemmelser for EU-Domstolen i forbindelse med behandlingen af en klagesag for nævnet, et
såkaldt præjudicielt spørgsmål, jf. EUF-Traktatens artikel 267.
Efter EU-Domstolens praksis er det afgørende for en sådan forelæggelsesadgang, at det pågæl-
dende nævn har karakter af en »ret« efter EUF-Traktatens artikel 267. Afgørelsen heraf hører
udelukkende under EU-retten. Det følger af EU-Domstolens praksis, at der skal lægges vægt
på, om organet er oprettet ved lov, har permanent karakter, virker som obligatorisk retsinstans,
anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, og om
det er uafhængigt.
EU-Domstolen anser kriteriet om uafhængighed for opfyldt, hvis formanden for nævnet er
dommer, og dennes stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed blandt nævnets med-
lemmer. Endvidere skal det udtrykkeligt fremgå af den lov eller bekendtgørelse, hvor nævnet
reguleres, at de øvrige medlemmer skal fungere uafhængigt i deres virke i nævnet. Der kan
herved henvises til EU-Domstolens dom af 24. maj 2016 i sag C-396/14, MT Højgaard A/S og
Züblin A/S mod Banedanmark, hvor EU-Domstolen fastslog, at Klagenævnet for Udbud op-
fylder kriteriet om uafhængighed og derfor kan forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-
Domstolen.
Hvis det ønskes sikret, at et nævn lever op til kriteriet om uafhængighed, skal lovforslaget
(eller den senere bekendtgørelse udstedt i medfør af loven) derfor indeholde krav om, at for-
manden for nævnet skal være dommer, og at dennes stemme skal være udslagsgivende i til-
fælde af stemmelighed blandt nævnets medlemmer. Endvidere skal det udtrykkeligt fremgå, at
de øvrige medlemmer skal fungere uafhængigt i deres virke i nævnet.
216
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0219.png
7.14. Digitaliseringsklar lovgivning
7.14. Digitaliseringsklar lovgivning
Ny lovgivning skal være digitaliseringsklar. Digitaliseringsklar lovgivning skal skabe grund-
laget for en mere tidssvarende og sammenhængende offentlig forvaltning, som understøtter, at
ressourcerne anvendes der, hvor det giver størst værdi for borgere, virksomheder m.v. og bi-
drager til en mere brugervenlig, lettilgængelig og transparent offentlig sektor, som understøtter
den enkeltes retssikkerhed. Digitaliseringsklar lovgivning handler kort sagt om at sikre, at lov-
givningen passer til det digitale samfund, som Danmark er.
Både forslag til hovedlove og ændringslove samt nye administrative forskrifter, navnlig be-
kendtgørelser, skal være digitaliseringsklar. Desuden bør det ved væsentlige ændringer i gæl-
dende lovgivning overvejes, om det er relevant at foretage en mere grundlæggende revision af
hovedlovgivningen med henblik på at gøre den digitaliseringsklar.
Lovgivningen er digitaliseringsklar, hvis lovgivningen er udformet i overensstemmelse med
de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, samt hvis lovforslagets implementerings-
konsekvenser for det offentlige er beskrevet i det obligatoriske punkt om økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er:
1)
Enkle og klare regler.
Lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå for
borgere og virksomheder. Enkle og klare regler er nemme at forvalte og bidrager til en
mere ensartet administration og digital understøttelse.
2)
Digital kommunikation.
Lovgivningen skal understøtte digital kommunikation med
borgere og virksomheder. For de borgere og virksomheder, som ikke kan bruge digitale
løsninger, skal der fortsat tilbydes andre løsninger.
3)
Muliggør automatisk sagsbehandling.
Lovgivningen skal understøtte, at administrati-
onen af lovgivningen kan ske helt eller delvis digitalt og under hensyntagen til borger-
nes og virksomhedernes retssikkerhed. Det indebærer bl.a., at lovgivningen i udgangs-
punktet udformes, så der anvendes objektive kriterier, hvor det er hensigtsmæssigt.
4)
Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data.
Data og begreber skal
så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder.
5)
Tryg og sikker datahåndtering.
En høj grad af digitalisering forudsætter, at datasikker-
hed prioriteres højt. Derfor bør der i det lovforberedende arbejde være fokus på, om ny
217
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0220.png
7. Særlige bestemmelser og emner
lovgivning giver anledning til særlige opmærksomhedspunkter i forhold til en tryg og
sikker håndtering af borgernes og virksomhedernes data.
6)
Anvendelse af offentlig infrastruktur.
Lovgivningen skal tage højde for, at det er muligt
at anvende eksisterende offentlig it-infrastruktur som f.eks. MitID, Digital Post, Nem-
Konto og eIndkomst.
7)
Forebygger snyd og fejl.
Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed for ef-
fektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Fagministeriet skal gennemføre en konsekvensvurdering af lovforslagets implementeringskon-
sekvenser. Det omfatter også forholdet til principperne for digitaliseringsklar lovgivning. De
offentlige implementeringskonsekvenser skal fremgå af det obligatoriske punkt om økonomi-
ske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger. Der henvises nærmere til pkt. 4.2.7.
Derudover skal betydningen for borgerne vurderes. Eventuelle konsekvenser for borgerne be-
skrives dog under det obligatoriske punkt om administrative konsekvenser for borgerne i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. Der henvises herom til pkt. 4.2.9.
Udkast til lovforslag, som fagministeriet vurderer indebærer implementeringskonsekvenser,
sendes til Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning (klarlovgiv-
[email protected])
så vidt muligt 6 uger før offentlig høring. Der henvises om forelæggelse for
Digitaliseringsstyrelsen nærmere til pkt. 8.1.1.
For en uddybende beskrivelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning henvises
til vejledning om digitaliseringsklar lovgivning. Vejledningen beskriver bl.a., hvordan digita-
lisering og implementering kan indtænkes i udkast til lovforslag. Derudover indeholder vej-
ledningen en række konkrete eksempler på, hvordan digitalisering på forskellige lovområder
er indtænkt i lovforslag. Til sidst i vejledningen er der desuden indsat et uddrag af Justitsmini-
steriets notat om forvaltningsretlige krav til offentlige it-løsninger, som beskriver, hvilke for-
valtningsretlige problemstillinger der kan være grund til at være opmærksom på ved indførel-
sen af digital sagsbehandling. Vejledningen kan findes på Digitaliseringsstyrelsens hjemme-
side, digst.dk, under »Digital transformation«/»Digitaliseringsklar lovgivning«/»Vejled-
ning«/»vejledninger« eller på:
https://digst.dk/digital-transformation/digitaliseringsklar-lovgivning/vejledning/vejledninger/.
218
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0221.png
7.15. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering
7.15. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regulering
Erhvervsrettet regulering skal vurderes i forhold til innovations- og iværksættertjekket. Inno-
vations- og iværksættertjekket har til formål at sikre, at virksomheder, der innoverer eller ska-
ber nye forretningsmodeller, kan teste, udvikle og anvende nye teknologier og forretningsmo-
deller samtidig med, at reguleringens overordnede formål og beskyttelseshensyn fastholdes.
Innovations- og iværksættertjekket gælder for erhvervsrettet regulering. Det vil sige regule-
ring, hvis primære formål er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, og regulering,
der har andre formål, men som kan påvirke virksomhedernes vilkår.
Innovations- og iværksættertjekket består af følgende fire trin:
1)
Fagministeriets vurdering af om tjekket er relevant.
I trin 1 skal fagministeriet indled-
ningsvis vurdere, om tjekket er relevant for lovforslaget. Trin 1 er obligatorisk og skal
udføres for alle erhvervsrettede lovforslag. Tjekket er relevant for lovforslaget, hvis det
vil påvirke virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og an-
vende nye teknologier og innovation. Hvis der kan svares ja hertil, skal lovforslaget
dernæst gennemgå trin 2-4 i tjekket.
2)
Erhvervsstyrelsens gennemgang af tjekpunkterne.
Trin 2 indeholder en gennemgang af
fire tjekpunkter, der gennemgås i dialog mellem Erhvervsstyrelsen og fagministeriet.
De fire tjekpunkter er:
a. Innovationsvenlig og teknologineutral. Dette tjekpunkt består af to delelementer:
1) Opstilles der innovationsvenlige rammer, og 2) er reguleringen formuleret for-
målsbestemt og teknologineutral. Tjekpunktet har bl.a. til formål at skabe klare,
formålsbestemte juridiske rammer for innovation og iværksætteri samt under-
støtte realiseringen af nye forretningsmodeller. Ligeledes har tjekpunktet til for-
mål at sikre et fokus på metodefrihed hos virksomheder til at teste, udvikle og
anvende nye teknologier og innovation, så længe formålet med reguleringen op-
nås. Derfor er hovedformålet i tjekpunktet at vurdere, om reguleringen er formu-
leret ud fra en formålsbetragtning og formuleret teknologineutralt.
b. Iværksættervenligt. Dette tjekpunkt har til formål at sikre, at reguleringen ikke
er unødvendigt byrdefuld for iværksættere og små virksomheder. Hvis det vur-
deres, at små virksomheder eller iværksættere vil blive hårdt ramt af ny regule-
ring, kan fagministeriet træffe afbødende foranstaltninger. Dette kan f.eks. inde-
bære forenkling af forpligtelser eller tidsmæssige undtagelser. Erhvervsstyrelsen
219
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0222.png
7. Særlige bestemmelser og emner
kan komme med anbefalinger vedrørende ændringer i lovteksten, øget inddra-
gelse af interessenter, udarbejdelse af vejledninger, længere omstillingsperioder
og lignende.
c. Sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Dette tjekpunkt har til formål
at belyse, om reguleringen fremmer brugen af sikkerheds- og privatlivsfrem-
mende teknologier. Sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier kan styrke
den digitale sikkerhed i produkter og løsninger, og de kan f.eks. implementeres
gennem security/privacy-by-design. Angår reguleringen f.eks. it-sikkerhed eller
cybersikkerhed, vil det i forbindelse med dette tjekpunkt skulle vurderes, om re-
guleringen fremmer brugen af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier.
d. Forsøgsordninger og evaluering. Formålet med forsøgsordninger og regulatori-
ske sandkasser er både at tilbyde målrettet vejledning til virksomhederne og at
indsamle evidens for, hvad en ny forretningsmodel, teknologi eller innovativ løs-
ning har af konsekvenser, inden disse eventuelt lovliggøres i større skala. I for-
bindelse med dette tjekpunkt skal det vurderes, om der allerede findes relevante
forsøgsordninger eller regulatoriske sandkasser, og om det kan være relevant at
etablere nye forsøgsordninger eller regulatoriske sandkasser.
3)
Erhvervsstyrelsens udtalelse.
På baggrund af gennemgangen af de fire foregående tjek-
punkter afgiver Erhvervsstyrelsen et svar til det relevante fagministerium. Erhvervssty-
relsens svar skal afspejle, om reguleringen samlet set fremmer eller opstiller barrierer
for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye
teknologier eller innovation. Resultatet skal alene afspejle de tjekpunkter, der er rele-
vante for den pågældende regulering. Hvis en sandkasseordning eksempelvis ikke er
relevant for reguleringen, vil Erhvervsstyrelsens sammenfatning således ikke omfatte
dette punkt.
4)
Sammenfatning af tjekket.
Når Erhvervsstyrelsen har lavet en gennemgang af relevant
regulering og afgivet en udtalelse, skal fagministeriet lave en sammenfatning af tjek-
kets trin 1 og 3. I sammenfatningen angives:
•
Fagministeriets vurdering af, om tjekket er relevant for reguleringen.
•
En gennemgang af, om reguleringen samlet set fremmer eller opstiller barrierer
for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og an-
vende nye teknologier eller innovation på baggrund af de tjekpunkter, der er re-
levante for den pågældende regulering. Gennemgangen skal afspejle de tjek-
punkter, som Erhvervsstyrelsen har udtalt sig om i trin 3.
220
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0223.png
7.16. Geografi i lovgivningen
I lovforslag, der indeholder erhvervsrettet regulering, skal det fremgå af det obligatoriske punkt
om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, om innovations- og iværksættertjekket vurderes at være relevant for lov-
forslaget. Hvis tjekket vurderes at være relevant for lovforslaget, skal sammenfatningen af
tjekket, jf. tjekkets trin 4, desuden fremgå. Der henvises herom til pkt. 4.2.8.
Hvis Erhvervsstyrelsens gennemgang af tjekpunkterne viser, at lovforslaget samlet vil medføre
væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og
anvende nye teknologier og innovation, skal lovforslaget godkendes af erhvervsministeren og
den relevante fagminister inden den offentlige høring.
Som det fremgår af Erhvervsministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvur-
deringer, skal lovforslag, som vil medføre væsentlige negative erhvervsøkonomiske konse-
kvenser, forelægges for regeringens økonomiudvalg inden den offentlige høring. Væsentlige
negative erhvervsøkonomiske konsekvenser defineres ved, at de forventede negative admini-
strative konsekvenser overstiger 4 mio. kr., eller de forventede øvrige efterlevelsesomkostnin-
ger overstiger 10 mio. kr. Bagatelgrænserne gælder både løbende omkostninger og omstillings-
omkostninger.
Hvis et lovforslag både vil medføre væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser og
væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og
anvende nye teknologier og innovation, kan godkendelsen af innovations- og iværksætterbar-
rierer og forelæggelsen vedrørende væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser
med fordel ske i en samlet sag til regeringens økonomiudvalg.
Der henvises om innovations- og iværksættertjekket nærmere til Erhvervsministeriets vejled-
ning om innovations- og iværksættertjekket. Vejledningen kan findes på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vejledninger« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-innovations-og-ivaerksaettertjekket.
7.16. Geografi i lovgivningen
Digitaliseringsstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har udarbejdet en vej-
ledning om, hvordan geografi og geodata kan indarbejdes i lovgivningen, og hvordan stedbe-
stemmelser kan udformes i lovgivningen.
221
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0224.png
7. Særlige bestemmelser og emner
Vejledningen skal bidrage til en bedre og mere entydig stedbestemmelse i lovgivningen, der
gør det tydeligere for borgere, virksomheder m.v., hvor reglerne finder anvendelse. Endvidere
skal vejledningen bidrage til, at regler om stedbestemmelse i lovgivningen kan administreres
enkelt og effektivt, at geodata, som etableres i forbindelse med nye love og bekendtgørelser,
følger fællesoffentlige standarder og kan anvendes tværoffentligt, og at allerede eksisterende
fællesoffentlige geodata anvendes i lovgivningen.
Vejledningen indeholder bl.a. en række eksempler på, hvordan stedbestemmelse ved hjælp af
kort, koordinater m.v. kan foretages.
Der henvises nærmere til vejledning nr. 9780 af 13. oktober 2023 om geografi i lovgivningen:
Vejledning om geografi i lovgivningen (retsinformation.dk).
222
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0225.png
8.1. Forelæggelse for andre ministerier m.v.
8. Forelæggelse for andre ministerier, Europa-Kommis-
sionen m.v.
8.1. Forelæggelse for andre ministerier m.v.
8.1.1. Finansministeriet
Vil lovforslaget have væsentlige økonomiske, implementerings- eller personalemæssige kon-
sekvenser for stat, kommuner eller regioner, bør den påtænkte løsning tages op med Finansmi-
nisteriet på det tidligst mulige tidspunkt. Udkastet til lovforslag bør således forelægges for
Finansministeriet, inden udkastet præsenteres for eksterne parter. I den forbindelse skal der
desuden tages stilling til, om lovforslaget skal forelægges for regeringens økonomiudvalg.
Udkast til lovforslag, som fagministeriet vurderer indebærer implementeringskonsekvenser for
det offentlige, forelægges for Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lov-
givning så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. Udkastet sendes til
klarlovgiv-
[email protected].
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige beskrives i det
obligatoriske punkt herom i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises nærmere
til pkt. 4.2.7.
Der henvises endvidere til pkt. 7.14 om digitaliseringsklar lovgivning og til Digitaliseringssty-
relsens vejledning om digitaliseringsklar lovgivning, som kan findes på Digitaliseringsstyrel-
sens hjemmeside, digst.dk, under »Digital Transformation«/»Digitaliseringsklar lovgiv-
ning«/»Vejledning«/»Vejledninger« eller på:
https://digst.dk/digital-transformation/digitaliseringsklar-lovgivning/vejledning/vejledninger/.
Det bemærkes, at det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), at der ved ændring i
udgifts- eller opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner samt ved ændringer i den
bindende statslige regulering af kommunernes og regionernes virksomhed skal ske en regule-
ring af det generelle statstilskud (bloktilskuddet) til kommuner og regioner for de økonomiske
konsekvenser heraf. For en nærmere beskrivelse af Det Udvidede Totalbalanceprincip henvi-
ses til vejledning nr. 63 af 9 oktober 2007 om det udvidede totalbalanceprincip (DUT):
223
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0226.png
8. Forelæggelse for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v.
https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2007/63.
Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering omfatter overordnet to elementer. Dels konse-
kvenserne på samfundsniveau og dels konsekvenserne for de virksomheder, der berøres af lov-
forslaget. De erhvervsøkonomiske konsekvenser på samfundsniveau omfatter afledte effekter
i økonomien som helhed og strukturelle BNP-effekter. Der er krav om at foretage en vurdering
af forslagets virkninger på det strukturelle BNP, hvis de direkte erhvervsøkonomiske konse-
kvenser overstiger 50 mio. kr., eller hvis virkningen på strukturelt BNP vurderes at være større
end 100 mio. kr. Finansministeriet er ansvarligt for beregning af BNP-effekter. Der er dog
visse undtagelser på skatte- og afgiftsområdet. Finansministeriet kontaktes så vidt muligt 4
uger før den offentlige høring med henblik på beregning af BNP-effekter, ligesom Finansmi-
nisteriet kan være behjælpeligt med vurderingen af eventuelle afledte effekter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet beskrives i det obligatoriske
punkt herom i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises nærmere til pkt. 4.2.8.
8.1.2. Erhvervsministeriet
Alle udkast til erhvervsrettede lovforslag skal så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring
sendes til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering. Udkastet sendes til letbyr-
[email protected] sammen med udfyldte udgaver af de skemaer, som er beskrevet nærmere neden-
for.
I forbindelse med, at udkastet til lovforslag sendes til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre
Regulering, kan der vedlægges et udfyldt oplysningsskema om de administrative konsekven-
ser. Styrelsen bruger det udfyldte skema til at vurdere, om udkastet til lovforslag medfører
administrative byrder eller lettelser for erhvervslivet. Oplysningsskemaet kan findes på Er-
hvervsstyrelsens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Ansvarsområder«/»Enklere regler
og et velfungerende marked«/»For myndigheder: Effektiv og agil regulering«/»Krav til er-
hvervsrettet regulering«/»Myndigheders konsekvensvurderinger«/»Administrative konse-
kvensvurdering« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/administrative-konsekvensvurderinger.
Det er fagministeriets ansvar at udarbejde retvisende og fyldestgørende beskrivelser samt even-
tuel kvantificering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Fagministeriet skal derfor sørge
224
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0227.png
8.1. Forelæggelse for andre ministerier m.v.
for, at vurderingen af de administrative konsekvenser indgår i den samlede erhvervsøkonomi-
ske konsekvensvurdering.
Hvis der foreslås indført regler, der vil medføre væsentlige negative erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, det vil sige administrative byrder over 4 mio. kr. eller øvrige efterlevelsesbyrder
over 10 mio. kr. – løbende såvel som omstillingsomkostninger – skal reglerne forelægges for
regeringens økonomiudvalg før den offentlige høring.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet beskrives i det obligatoriske
punkt herom i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises nærmere til pkt. 4.2.8.
Der henvises i øvrigt til Erhvervsministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvens-
vurderinger, som kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under
»Vejledninger« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger.
I forbindelse med, at udkast til lovforslag sendes til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re-
gulering, vedlægges en vurdering af, om innovations- og iværksættertjekket er relevant for
lovforslaget. Hvis fagministeriet vurderer, at tjekket er relevant, vedlægges desuden en vurde-
ring og beskrivelse af, hvordan de foreslåede regler vil påvirke virksomheders eller iværksæt-
teres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
Hvis innovations- og iværksættertjekket er relevant for lovforslaget, gennemgår Erhvervssty-
relsen herefter lovforslaget på baggrund af tjekket og sender en udtalelse herom til fagministe-
riet. Hvis Erhvervsstyrelsens gennemgang af lovforslaget på baggrund af innovations- og
iværksættertjekket viser, at lovforslaget samlet vil medføre væsentlige barrierer for virksom-
heders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og in-
novation, skal lovforslaget godkendes af erhvervsministeren og den relevante fagminister in-
den den offentlige høring.
Hvis et lovforslag både vil medføre væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser og
væsentlige barrierer for virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og
anvende nye teknologier og innovation, kan godkendelsen af innovations- og iværksætterbar-
rierer og forelæggelsen vedrørende væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser
med fordel ske i en samlet sag til regeringens økonomiudvalg.
225
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0228.png
8. Forelæggelse for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v.
Forholdet til innovations- og iværksættertjekket beskrives i det obligatoriske punkt om økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger. Der henvises herom til pkt. 4.2.8.
Der henvises om innovations- og iværksættertjekket nærmere til pkt. 7.15 og til Erhvervsmi-
nisteriets vejledning herom. Vejledningen kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, er-
hvervsstyrelsen.dk, under »Vejledninger« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-innovations-og-ivaerksaettertjekket.
Hvis det med lovforslaget foreslås at implementere EU-regulering eller indføre nationale sær-
regler på et område med overvejende EU-regulering, herunder videreføre den gældende im-
plementering eller de gældende nationale særregler, vedlægges endvidere et udfyldt implemen-
teringsskema, når udkastet sendes til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering. I ske-
maet redegøres der for, om principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
er efterlevet.
Udkastet til lovforslag skal forelægges for regeringens økonomiudvalg, hvis de fem principper
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering fraviges, og implementeringen medfører
væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Væsentlige negative erhvervsøkono-
miske konsekvenser er, når der forventes administrative byrder, som overstiger 4 mio. kr., eller
øvrige efterlevelsesomkostninger, der overstiger 10 mio. kr. – løbende såvel som omstillings-
omkostninger. Dette gælder også ved fastholdelse af krav i strid med principperne for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regulering.
Øvrige udkast til lovforslag, der fraviger principperne for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering, og som ikke medfører væsentlige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser,
skal godkendes af erhvervsministeren og den relevante fagminister inden den offentlige høring.
Forholdet til principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering beskrives i det
obligatoriske punkt om forholdet til EU-retten i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der
henvises herom til pkt. 4.2.12.
Der henvises om principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering til pkt. 7.4.2
og til Erhvervsministeriets vejledning herom, hvor også implementeringsskemaet kan findes.
Vejledningen kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vej-
ledninger« eller på:
226
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0229.png
8.1. Forelæggelse for andre ministerier m.v.
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-principper-implementering-af-erhvervsrettet-eu-
regulering.
Det ressortansvarlige ministerium skal udarbejde implementeringsplaner for alle erhvervsret-
tede EU-retsakter (direktiver, forordninger, gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter),
som medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser, og som helt eller delvist skal implementeres
i dansk ret. Implementeringsplanerne skal sendes til sekretariatet for Erhvervslivets EU- og
Regelforum senest 4 uger efter offentliggørelsen i EU-Tidende med henblik på forelæggelse
for forummets medlemmer.
Der henvises om implementeringsplaner til pkt. 7.4.3 og til Erhvervsstyrelsens skabelon til
implementeringsplaner for EU-retsakter og quickguide for udarbejdelse af implementerings-
planer, som kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »An-
svarsområder«/»Enklere regler og et velfungerende marked«/»For myndigheder: Effektiv og
agil regulering«/»Krav til erhvervsrettet regulering«/»Vurdering ved implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering«/»Sådan udarbejder I implementeringsplaner« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/saadan-udarbejder-i-implementeringsplaner
Udkast til lovforslag, der vurderes at indebære statsstøtte efter EUF-Traktatens artikel 107, stk.
1, skal så tidligt som muligt forelægges for Statsstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet, som
kan beslutte, om lovforslaget skal forelægges for Statsstøtteudvalget.
Forholdet til statsstøttereglerne beskrives i det obligatoriske punkt om forholdet til EU-retten
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises herom til pkt. 4.2.12.
Yderligere oplysninger kan endvidere findes på Erhvervsministeriets hjemmeside, em.dk, un-
der »Ministeriet«/»Arbejdsområder«/»Erhvervsregulering og internationale forhold«/»Stats-
støtte« eller på:
https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/stats-
stoette/.
8.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet
Udkast til lovforslag, der har klima-, miljø- eller naturmæssige konsekvenser over nærmere
angivne væsentlighedsgrænser, skal sendes i høring i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
227
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0230.png
8. Forelæggelse for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v.
(klimamæssige konsekvenser) eller Miljøministeriet (miljø- og naturmæssige konsekvenser)
så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring.
Udkast til lovforslag med klimamæssige konsekvenser over grænseværdierne sendes til klima-
[email protected]. Udkast til lovforslag med miljø- og naturmæssige konsekvenser over
grænseværdierne sendes til [email protected].
Herudover skal udkast til lovforslag som udgangspunkt forelægges for regeringens udvalg for
grøn omstilling, hvis udkastet har konsekvenser over væsentlighedsgrænserne.
Klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser beskrives i de obliga-
toriske punkter herom i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises nærmere til pkt.
4.2.10 og 4.2.11.
Der henvises nærmere til vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur,
der kan findes på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hjemmeside, kefm.dk, under
»Klima og vejr«/»Klima-, miljø- og naturmæssige konsekvensvurderinger« eller på:
https://kefm.dk/klima/konsekvenser-for-klima-miljoe-og-natur.
8.1.4. Datatilsynet
Ved udarbejdelse af lovforslag, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. da-
tabeskyttelseslovens § 28. I praksis indhentes udtalelsen fra Datatilsynet ofte i forbindelse med
den offentlige høring.
8.1.5. Rigsrevisor
Udkast til lovforslag, der omfatter revisionsspørgsmål af større betydning, skal inden fremsæt-
telsen sendes til rigsrevisor, jf. § 7 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012. Det gælder, hvor staten eller en af de institutioner
m.v., der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2-4, skal oprette eller deltage i en virksomhed gennem
kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte eller i en virksomhed, der modtager bi-
drag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Udkastet bør sendes til rigsrevisor så tidligt
som muligt inden fremsættelsen.
228
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0231.png
8.2. Forelæggelse for de færøske og grønlandske myndigheder
8.1.6. Justitsministeriet
Hvis et udkast til lovforslag efter fagministeriets opfattelse rejser mere vanskelige eller princi-
pielle spørgsmål om forholdet til f.eks. grundloven, EU-retten, Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention eller almindelige retsprincipper eller eventuel fravigelse af regler på Justits-
ministeriets område, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven
eller lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, vil det ofte
være hensigtsmæssigt at forelægge disse spørgsmål særskilt for Justitsministeriet, så vidt mu-
ligt inden udkastet til lovforslag sendes i offentlig høring.
Den egentlige lovtekniske gennemgang, som Justitsministeriet foretager af alle udkast til rege-
ringslovforslag, sker på baggrund af det »færdige« udkast, som fagministeriet skal sende til
Justitsministeriet, når det har været i offentlig høring, og der er foretaget de eventuelle rettelser
og justeringer af udkastet, som høringen måtte give anledning til. Der henvises om den lovtek-
niske gennemgang nærmere til pkt. 9.2.2.
8.1.7. Øvrige ministerier
Der kan også være behov for at inddrage andre ministerier eller styrelser m.v. i forbindelse
med udarbejdelsen af udkastet til lovforslag, herunder Statsministeriet, hvis der vurderes at
være et konkret behov herfor. Dette er navnlig tilfældet, hvis lovforslaget vil kunne betyde, at
der bliver behov for at foretage konsekvensændringer i andre fagministeriers lovgivning. Til-
svarende er det tilfældet, hvis et udkast til lovforslag rejser spørgsmål af en karakter, som hører
under et andet ministeriums ressort.
8.2. Forelæggelse for de færøske og grønlandske myndigheder
Udkast til lovforslag, som territorialt omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland, skal inden fremsættelsen for Folketinget forelægges for de færøske eller grønland-
ske myndigheder. Der kan fastsættes en frist for afgivelse af udtalelse.
Er der tale om et lovforslag, som skal gælde for Danmark og helt eller delvist også skal gælde
direkte for Færøerne eller Grønland, eller et lovforslag, som indeholder bestemmelser, der ude-
lukkende vedrører Færøerne eller Grønland eller har særlig betydning for Færøerne eller Grøn-
land, afventes de færøske eller grønlandske myndigheders udtalelse som udgangspunkt, inden
lovforslaget fremsættes for Folketinget. Dette kan få væsentlig betydning for den tid, der må
229
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0232.png
8. Forelæggelse for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v.
påregnes til at gennemføre loven. Det skyldes, at det følger af færøsk og grønlandsk lovgiv-
ning, at udkastet vil skulle behandles i Lagtinget eller Inatsisartut som led i de færøske eller
grønlandske myndigheders behandling af sagen.
Lovforslaget kan dog i ekstraordinære situationer, f.eks. i særligt hastende tilfælde, fremsættes
parallelt for Folketinget og Lagtinget eller Inatsisartut, inden de færøske eller grønlandske
myndigheders udtalelse foreligger. Er der tale om et lovforslag, som skal gælde for Danmark
og helt eller delvist også skal gælde direkte for Færøerne eller Grønland, kan lovforslaget om
nødvendigt også vedtages af Folketinget, inden de færøske eller grønlandske myndigheders
udtalelse foreligger.
Fremsættelse og vedtagelse af lovforslag, der indeholder anordningshjemmel, behøver ikke
afvente en eventuel udtalelse fra de færøske eller grønlandske myndigheder. Modtages der en
udtalelse efter fremsættelsen, bør Folketinget orienteres herom, eventuelt i form af et supple-
rende høringsnotat.
Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at Statsministeriet skal inddrages i sager om
Færøerne eller Grønland, som rejser spørgsmål om den færøske hjemmestyreordning eller den
grønlandske selvstyreordning, eller som er af væsentlig økonomisk, principiel eller politisk
betydning. Statsministeriet skal endvidere inddrages i sager om de færøske eller grønlandske
myndigheders overtagelse af sagsområder. Hvor de nævnte sager forelægges for de færøske
eller grønlandske myndigheder, skal Statsministeriet inddrages inden forelæggelsen for de fæ-
røske eller grønlandske myndigheder.
Der henvises om disse spørgsmål nærmere til Statsministeriets vejledning nr. 9000 af 2. januar
2023 om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne og vejledning nr. 9001 af 2.
januar 2023 om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland:
Færøerne:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9000.
Grønland:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9001.
Der henvises om territorialbestemmelser og særlige love for Færøerne og Grønland til pkt. 3.8.
230
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0233.png
8.3. Forelæggelse for Europa-Kommissionen m.v.
8.3. Forelæggelse for Europa-Kommissionen m.v.
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten) og flere direktiver in-
deholder bestemmelser om, at medlemsstaterne på nærmere angivne områder skal høre Eu-
ropa-Kommissionen, før de udsteder nationale regler. Er et lovforslag omfattet af en hørings-
forskrift, skal dette angives i bemærkningerne, og der skal redegøres for den foretagne høring.
Et lovforslag bør i almindelighed ikke fremsættes, før en høring er gennemført i overensstem-
melse med den pågældende høringsforskrift. Hvis det findes nødvendigt at fremsætte et lov-
forslag, inden høringsproceduren er gennemført, bør der redegøres for baggrunden herfor. Det
kan i denne situation være hensigtsmæssigt at fastsætte en administrativ ikrafttræden. En sådan
løsning med administrativ ikrafttræden kan dog ikke anvendes ved udkast til lovforslag, der
skal notificeres efter informationsproceduredirektivet (se herom nedenfor).
Hvis der under folketingsbehandlingen foretages væsentlige ændringer i lovforslaget, skal der
ske fornyet høring af Kommissionen.
Et i praksis vigtigt eksempel på en høringsforskrift findes i EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3,
om statsstøtte. Efter denne bestemmelse har medlemsstaterne som udgangspunkt pligt til at
anmelde nye statsstøtteforanstaltninger og ændringer i gældende statsstøtteforanstaltninger til
Kommissionen, og medlemsstaten må ikke gennemføre en anmeldt støtteforanstaltning, inden
Kommissionen har truffet eventuel beslutning om godkendelse af støtten.
Et andet i praksis vigtigt eksempel på en høringsforskrift findes i det såkaldte informations-
proceduredirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september
2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for in-
formationssamfundets tjenester (kodifikation)). Direktivet fastsætter, at medlemsstaterne skal
sende
udkast
til tekniske forskrifter til Kommissionen og afvente de øvrige medlemsstaters og
Kommissionens reaktion herpå i mindst 3 måneder (stand still-perioden). I stand still-perioden
må lovforslaget ikke vedtages. Visse typer af udkast til tekniske forskrifter er dog undtaget fra
stand still-ordningen, ligesom der findes en særlig hasteprocedure.
Efter EU-Domstolens praksis indebærer en manglende notifikation efter informationsprocedu-
redirektivet, at den pågældende forskrift ikke kan gøres gældende over for en borger eller virk-
somhed af de nationale myndigheder, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 4. februar 2016 i sag C-
336/14, Ince, præmis 67. Der er i øvrigt krav om, at der i den pågældende forskrift henvises til
direktivet. Dette bør ske ved, at der indsættes en note til lovens titel (se nærmere pkt. 7.4.5.3).
231
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0234.png
8. Forelæggelse for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v.
Informationsproceduredirektivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1087 af 8.
juli 2016 om EU’s informationsprocedure for tekniske forskrifter og forskrifter for informati-
onssamfundets tjenester.
Der henvises i øvrigt til Erhvervsstyrelsens vejledning om notifikationsprocedurerne. Vejled-
ningen kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, under »Vejlednin-
ger« eller på:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-eus-informationsprocedure-varer-og-digitale-tjenester.
Hvis en (national) retsforskrift berører Den Europæiske Centralbanks kompetenceområde, skal
centralbanken høres over
udkastet
til retsforskriften, jf. EUF-Traktatens artikel 127, stk. 4, og
artikel 4 i Protokol om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæ-
iske Centralbank og Rådets beslutning 98/415/EF af 29. juni 1998 om de nationale myndighe-
ders høring af Den Europæiske Centralbank om udkast til retsforskrifter. Det fremgår af den
nævnte beslutning, at der navnlig kan være tale om f.eks. valutaforhold, betalingsmidler, fi-
nansielle/statistiske spørgsmål, clearing- og betalingssystemer samt regler for finansielle insti-
tutioner af betydning for de finansielle markeders stabilitet (og for medlemslande uden for
euroområdet også retsforskrifter om pengepolitiske instrumenter).
Høring af Den Europæiske Centralbank foretages af de relevante fagministerier. Der vil nor-
malt skulle påregnes en høringsfrist på mindst 1 måned i forhold til centralbanken. Retsfor-
skrifter skal sendes til [email protected]. Ønsker centralbanken herefter at afgive en vurde-
ring, skal retsforskriften efterfølgende også sendes til
[email protected].
Der er også på mange andre områder fastsat høringsprocedurer.
Som eksempel kan nævnes transportområdet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning
357/2009/EF af 22. april 2009 om en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og for-
handling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne
påtænker at udstede på transportområdet (kodifikation).
Som et andet eksempel kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet), der indeholder
en pligt til at notificere visse krav og tilladelsesordninger. Servicedirektivet stiller modsat in-
formationsproceduredirektivet ikke krav om en stand still-periode i forbindelse med disse no-
232
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0235.png
8.3. Forelæggelse for Europa-Kommissionen m.v.
tifikationer. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1361 af 15. december 2009 om pligt til indrap-
portering af krav til Europa-Kommissionen og til Erhvervsstyrelsens ovennævnte vejledning,
der også omfatter notifikationer efter servicedirektivet.
Som et tredje eksempel kan nævnes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.
juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk han-
del, i det indre marked (e-handelsdirektivet), der i artikel 3, stk. 4, litra b, indeholder en pligt
til at notificere foranstaltninger, som begrænser adgangen til at levere en informationssam-
fundstjeneste, over for en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat. Der henvises
også til § 6 i lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse
aspekter af elektronisk handel. Iagttagelse af notifikationspligten er en gyldighedsbetingelse
for den nationale regulering, uanset at notifikationsproceduren ikke indeholder krav om en
stand still-periode, jf. EU-Domstolens dom af 19. december 2019 i sag C-390/18, X, præmis
96.
233
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0236.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
9.1. Offentlig høring
9.1.1. Om offentlig høring
Det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder, organisationer m.v.,
som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte lovforslag.
Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende fagministeriums vurdering af, om lovforslaget ud
fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan anses for egnet og må forventes at være
muligt at efterleve i praksis, samt for Folketingets bedømmelse af, om lovforslaget kan anses
for rimeligt og hensigtsmæssigt.
Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lov-
givning, som vedrører deres forhold.
Bl.a. på denne baggrund bør der – som altovervejende hovedregel – foretages offentlig høring
over udkast til lovforslag – medmindre lovforslaget f.eks. bygger på en betænkning, der har
været i offentlig høring.
Udkast til lovforslag, som sendes i offentlig høring, bør i almindelighed være »færdige«, bl.a.
således at der er fuldstændige bemærkninger til lovforslaget. Det kan efter omstændighederne
også være relevant at vedlægge andet materiale af betydning for vurderingen af udkastet.
I forbindelse med offentlige høringer udarbejdes der et høringsbrev og en høringsliste, som
vedlægges brevet.
Den offentlige høring bør som altovervejende hovedregel være afsluttet ved fremsættelsen af
lovforslaget for Folketinget. Kun ved en sådan forudgående offentlig høring har det pågæl-
dende fagministerium mulighed for at foretage de ændringer i udkastet, som høringen måtte
medføre, før fremsættelsen for Folketinget. Hvis den offentlige høring først afsluttes efter
fremsættelsen af lovforslaget, vil det endvidere typisk, hvis høringen skal give mening, være
nødvendigt for de hørte myndigheder, organisationer m.v. at udarbejde høringssvaret inden for
en meget kort frist, i almindelighed inden lovforslagets 1. behandling i Folketinget. Desuden
vil det ofte være vanskeligt for fagministeriet på en tilstrækkelig grundig måde at foretage de
234
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0237.png
9.1. Offentlig høring
ændringer i lovforslaget, som efter den offentlige høring må anses for nødvendige eller dog
hensigtsmæssige.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgav den 24. marts 2021 en beretning om haste-
behandling af regeringens lovforslag (Folketingstidende 2020-21, tillæg B, beretning nr. 15).
Det fremgår af beretningen, at regeringens lovforslag, uanset at de ønskes hastebehandlet, som
altovervejende hovedregel bør sendes i høring. I den forbindelse bør de almindelige principper
for høring ifølge beretningen følges så nært, som omstændighederne tillader, idet det naturlig-
vis må anerkendes, at høringsfristerne nødvendigvis må være kortere end det almindeligt an-
erkendte udgangspunkt på mindst 4 uger. Selv i tilfælde, hvor et lovforslag ønskes gennemført
på meget kort tid, f.eks. nogle enkelte dage, bør det ifølge beretningen sendes i høring. Også
en høring, som sker samtidig med fremsættelsen og med en frist på ganske få dage eller endda
en enkelt dag, vil ifølge beretningen være at foretrække frem for, at der slet ikke sker høring.
Eventuelt vil en høring, hvis et egentligt udkast til lovforslag endnu ikke foreligger, ifølge
beretningen kunne ske over et notat eller lignende, der kort beskriver lovgivningsinitiativets
hovedindhold. Er intet andet praktisk muligt, vil selv en mundtlig høring af de mest centrale
interessenter på området, hvorefter disses synspunkter sammenfattes af vedkommende mini-
sterium eller styrelse i et kort notat, ifølge beretningen være bedre end ingen høring. Er det
ganske undtagelsesvis ikke muligt af hensyn til sagens hastende karakter at udarbejde et hø-
ringsnotat, bør dette ifølge beretningen heller ikke afholde vedkommende ministerium eller
styrelse fra at iværksætte høring over lovforslaget. I så fald må høringssvarene blot oversendes
til vedkommende folketingsudvalg uden nærmere kommentarer. I det helt ekstraordinære til-
fælde, at der ikke foretages høring, bør regeringen ifølge beretningen skriftligt, tidligt og tyde-
ligt begrunde dette over for vedkommende folketingsudvalg.
Som nærmere beskrevet i pkt. 6.2 kan f.eks. et hensyn til at hindre spekulation i form af »ham-
string«, der ville kunne modvirke formålet med loven i tidsrummet indtil lovens håndhævel-
sestidspunkt, føre til, at loven gives tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for fremsættelsen af
lovforslaget for Folketinget. I givet fald bør lovforslaget sendes i offentlig høring samtidig med
fremsættelsen.
Hvis et forslag ikke sendes i offentlig høring eller først sendes i offentlig høring umiddelbart
inden eller samtidig med fremsættelsen, bør ministeren oplyse dette i fremsættelsestalen (se
herom pkt. 9.6). Ministeren bør endvidere redegøre for baggrunden herfor samt for, om mini-
steren ønsker lovforslaget 1. behandlet, inden høringssvar og høringsnotat i givet fald kan fo-
religge. I det obligatoriske punkt om hørte myndigheder og organisationer m.v. i lovforslagets
almindelige bemærkninger (se herom pkt. 4.2.13) bør der endvidere medtages en begrundelse
235
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0238.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
for, at forslaget ikke sendes i offentlig høring eller først sendes i offentlig høring umiddelbart
inden eller samtidig med fremsættelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at en tidlig og mere direkte kontakt til målgruppen for lovgivningen,
f.eks. virksomheder, interesseorganisationer eller offentlige myndigheder, i nogle tilfælde kan
være en fordel, f.eks. i forbindelse med implementering af EU-regulering. Derved kan der ind-
hentes information og konkrete erfaringer, der kan bidrage til, at den nye lovgivning udformes
så hensigtsmæssigt og så lidt administrativt belastende som muligt.
Det bemærkes endvidere, at der i en række tilfælde er krav om forelæggelse af udkast til lov-
forslag for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v. før den offentlige høring. Der hen-
vises nærmere til pkt. 8.
9.1.2. Høringsfrist
Høringsfristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de
hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar. Der bør herved også tages
hensyn til, at bl.a. offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelser
fra underordnede særligt sagkyndige institutioner m.v. Under normale omstændigheder vil en
høringsfrist på 4 uger være passende.
Hvis et udkast til lovforslag ikke har været sendt i almindelig offentlig høring eller har været
sendt i offentlig høring i mindre end 4 uger, bør der medtages en begrundelse herfor i det
obligatoriske punkt om hørte myndigheder og organisationer m.v. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det fremgår desuden af pkt. 7.1 i regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022, at regeringen vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar. Re-
geringen vil derfor have fokus på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hoved-
regel overholdes.
Det bemærkes, at Folketinget den 6. juni 2012 vedtog folketingsvedtagelse V 76 om god rege-
ringsførelse. Det fremgår bl.a. af vedtagelsen, at Folketinget understreger vigtigheden af, at
der bør fastsættes rimelige høringsfrister vedrørende lovforslag, og at Folketinget derfor be-
klager, at lovforslag i visse tilfælde er udsendt med meget korte høringsfrister, selv om Folke-
tinget anerkender, at det politiske arbejde kan nødvendiggøre dette.
236
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0239.png
9.1. Offentlig høring
Det bemærkes herudover, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 24. marts 2021
afgav en beretning om hastebehandling af regeringens lovforslag (Folketingstidende 2020-21,
tillæg B, beretning nr. 15), der også vedrører høringsfristen ved hastelovforslag. Der henvises
herom til pkt. 9.1.1.
Endelig bemærkes det, at Folketingets Præsidium i september 2018 har henstillet til, at hø-
ringsperioden for lovforslag, der sendes i høring i eller over skolernes sommerferie, tidligst
udløber 10 dage efter skoleferiens afslutning.
9.1.3. Høringsparter
Det er ikke muligt generelt at angive, hvem der bør høres over udkast til lovforslag. I alminde-
lighed kan det siges, at alle myndigheder, organisationer m.v., der – praktisk eller mere prin-
cipielt eller ideelt – vil blive berørt af lovforslaget, bør høres. Det bemærkes, at relevante hø-
ringsparter også kan omfatte færøske og grønlandske myndigheder, organisationer m.v., her-
under når der er tale om et lovforslag, der territorielt omfatter Færøerne eller Grønland.
Det bemærkes endvidere, at der i en række tilfælde er krav om forelæggelse af udkast til lov-
forslag for andre ministerier, Europa-Kommissionen m.v. før den offentlige høring. Der hen-
vises nærmere til pkt. 8.
9.1.4. Orientering af Folketingets udvalg
Samtidig med, at et udkast til lovforslag sendes i offentlig høring, sendes udkastet til det eller
de relevante folketingsudvalg til orientering. Det er forudsat, at der ikke fra det pågældende
udvalgs eller de enkelte medlemmers side stilles spørgsmål til ministeren om udkastet til lov-
forslag, før lovforslaget er fremsat.
9.1.5. Høringsportalen
Når udkastet til lovforslag sendes i offentlig høring, offentliggøres det på Høringsportalen, som
findes på
hoeringsportalen.dk.
Foruden udkastet til lovforslag offentliggøres høringsbrevet
samt høringslisten. Indkomne høringssvar og eventuelt høringsnotatet gøres ligeledes tilgæn-
gelige på Høringsportalen.
237
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0240.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
Formålet med Høringsportalen er at give interesserede borgere, virksomheder m.v. en digital
indgang til lovforslag m.v. samt høringssvar, således at der skabes åbenhed i lovgivningspro-
cessen.
Der henvises i øvrigt til
https://hoeringsportalen.dk/.
9.1.6. Høringssvar og høringsnotat
Det pågældende fagministerium sender de indkomne høringssvar og et høringsnotat til det re-
levante folketingsudvalg.
Høringsnotatet indeholder et kortfattet referat af høringssvarene og kommentarer fra ministe-
ren til høringssvarene. Det er grunden til, at høringsnotatet ofte kaldes en kommenteret hø-
ringsoversigt. Af ministerens kommentarer i høringsnotatet fremgår det, på hvilke punkter hø-
ringssvarene er blevet imødekommet, og på hvilke punkter de ikke er blevet imødekommet,
samt begrundelserne herfor.
Da lovforslag, der ikke er private lovforslag, fremsættes for Folketinget af regeringen, skal det
ikke fremgå af høringsnotatet, hvis øvrige fagministerier undervejs i lovforberedelsen har haft
bemærkninger til udkastet til lovforslag, eller at udkastet har været sendt i høring hos øvrige
fagministerier. Hvis øvrige fagministerier anføres på høringslisten, bør høringsnotatet dog også
omfatte de pågældende øvrige fagministerier.
Høringsnotatet bør udformes med udgangspunkt i nedenstående eksempel. I eksemplet er for-
klarende tekst skrevet i kantet parentes. Punkter og tekst, der ikke er relevant for det konkrete
lovforslag, udelades. Eksempel på høringsnotat:
»Høringsnotat om forslag til lov om …
Indholdsfortegnelse
[Indholdsfortegnelsen placeres på første side]
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om … har i perioden fra den [dato] til den [dato] (… dage)
været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
238
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0241.png
9.1. Offentlig høring
Udkastet til lovforslag blev den [dato] endvidere sendt til [relevant folketingsudvalg] til
orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den [dato].
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar,
og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder,
organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til
lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *.
Høringspart
Hørings-
Bemærk-
svar mod- ninger
taget
X
Ingen be- Ønsker
mærknin- ikke
at
ger
afgive hø-
ringssvar
X
…
[Kolonnen med overskriften »Ønsker ikke at afgive høringssvar« medtages kun, hvis der
er modtaget ét eller flere sådanne svar på høringen.]
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet til
lovforslag.
X-ministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer
i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det udkast,
som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund i
modtagne høringssvar, men er foretaget på X-ministeriets egen foranledning.
239
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0242.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
[Høringssvarene behøver ikke at blive gengivet i alfabetisk rækkefølge, men kan placeres
og grupperes på passende vis, herunder placeres under flere punkter, f.eks. så beslægtede
bemærkninger samles og kommenteres samlet. Navnet på høringsparten skrives med fed,
så det er lettere at se, hvor høringspartens svar er omtalt. Høringssvarene gengives ikke
ordret, men der gives et kortfattet referat, hvor de væsentligste punkter fremgår. Det bør
fremgå, hvis der er dele af høringssvar, der ikke gengives, f.eks. hvis bemærkninger, som
ikke angår lovforslaget, er udeladt.]
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
X-organisation
anfører, at …
Y-organisation
giver udtryk for, at …
Efter X-ministeriets opfattelse … . Ministeriet har på den baggrund ændret …
Z-organisation
giver udtryk for, at …
Hertil bemærker X-ministeriet …
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
[Punktet bør underinddeles i underpunkter (2.2.1, 2.2.2 osv.), der så vidt muligt svarer til
strukturen i lovforslagets almindelige bemærkninger. En anden struktur kan dog anven-
des, hvis det i det konkrete tilfælde vurderes hensigtsmæssigt. De væsentligste punkter
fra høringssvarene gengives og kommenteres af ministeriet på samme måde som under
pkt. 2.1 ovenfor.]
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det frem-
satte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
•
§ 9 er udvidet, så den også omfatter …
•
Bemærkningerne til § 12 er ændret, så det fremgår, at …
240
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0243.png
9.1. Offentlig høring
[De indholdsmæssige ændringer, der er foretaget, opsummeres i punktform. Er der ikke
foretaget indholdsmæssige ændringer, anføres dette. Hvis der er foretaget indholdsmæs-
sige ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, oplyses det, at den på-
gældende ændring er foretaget på ministeriets egen foranledning. Sådanne ændringer kan
eventuelt placeres i en særskilt punktopstilling.]
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.«
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.
Der bør udarbejdes en indholdsfortegnelse over høringssvarene med sidetal, og høringssvarene
bør lægges i alfabetisk rækkefølge og påføres sidetal. Endvidere vedlægges høringssvarene i
et søgbart dokument.
Høringsnotatet og høringssvarene oversendes normalt til det relevante udvalg i Folketinget
samtidig med fremsættelsen, medmindre der konkret kan gives en begrundelse for at fravige
denne frist. Udvalgssekretariatet bør i givet fald orienteres om den senere oversendelse og be-
grundelsen herfor.
Hvis høringsnotatet og høringssvarene ikke kan oversendes til Folketinget samtidig med frem-
sættelsen, bør materialet under alle omstændigheder oversendes senest kl. 15 7 dage før 1.
behandlingen i Folketinget.
Hvis materialet til Folketinget ikke kan oversendes 7 dage før 1. behandlingen, må det som
udgangspunkt forventes, at 1. behandlingen udskydes, indtil materialet foreligger. Ministeren
kan dog indgå anden aftale med Folketingets formand.
Det bemærkes, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 24. marts 2021 afgav en
beretning om hastebehandling af regeringens lovforslag (Folketingstidende 2020-21, tillæg B,
beretning nr. 15), der også vedrører spørgsmålet om udarbejdelse af høringsnotatet ved haste-
lovforslag. Der henvises herom til
pkt. 9.1.1
.
241
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0244.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
9.2. Lovteknisk gennemgang
9.2.1. Lovteknisk gennemgang i eget ministerium
Ved cirkulæreskrivelse nr. 9003 af 12. november 1998 blev det anbefalet, at der etableres en
særlig lovteknisk sagkundskab i hvert fagministerium (en lovteknisk enhed).
Når der foreligger et mere færdigt udkast til lovforslag, bør dette gives til den lovtekniske
enhed i det enkelte fagministerium.
Forelæggelsen for den lovtekniske enhed bør ske i så god tid, at den lovtekniske enhed kan nå
at færdigbehandle udkastet til lovforslag, før det sendes til lovteknisk gennemgang i Justitsmi-
nisteriet.
Den lovtekniske enhed foretager en gennemgang af udkastet. Gennemgangen bør omfatte de
elementer, der indgår i Justitsministeriets lovtekniske gennemgang, jf. pkt. 9.2.2. Herudover
bør den lovtekniske enhed kunne se på spørgsmål, som ikke indgår i den lovtekniske gennem-
gang i Justitsministeriet. Det drejer sig om spørgsmål, der særligt er knyttet til det pågældende
fagministeriums eget ressortområde, f.eks. om lovforslaget er i overensstemmelse med de rets-
principper m.v., der særligt gælder på det pågældende retsområde.
Det understreges, at det i første række er fagministeriernes ansvar at sikre, at lovgivningen har
den fornødne kvalitet. Velfungerende og gennemtænkt lovgivning kan kun opnås, hvis der er
den fornødne lovtekniske sagkundskab til stede i de fagministerier, der udarbejder lovforsla-
gene.
9.2.2. Lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet
Udkast til lovforslag skal forelægges for Justitsministeriet med henblik på lovteknisk gennem-
gang. Ordningen gælder dog ikke forslag til finanslove og tillægsbevillingslove.
Udkastet til lovforslag bør sendes til Justitsministeriet til orientering samtidig med, at udkastet
sendes i offentlig høring. Udkastet sendes til
[email protected].
Det bør fremgå, at
der er tale om et udkast til lovforslag, som er sendt i offentlig høring.
Justitsministeriet foretager først lovteknisk gennemgang af et udkast til lovforslag, når det er
fremsendt i endelig udgave, det vil sige, når udkastet har været i offentlig høring, og der er
242
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0245.png
9.2. Lovteknisk gennemgang
foretaget de eventuelle rettelser og justeringer, som høringen måtte give anledning til. Der skal
inden fremsendelsen være foretaget en grundig korrekturlæsning af udkastet.
Udkastet til lovforslag bør som udgangspunkt sendes til lovteknisk gennemgang i Justitsmini-
steriet
senest
14 dage (fratrukket eventuelle helligdage, ferier m.v.) før det tidspunkt, hvor det
pågældende fagministerium ønsker den lovtekniske tilbagemelding.
Hvis udkastet til lovforslag er særligt omfattende (det vil sige omkring 150 sider eller derover)
eller rejser mere principielle eller vanskelige spørgsmål, bør fremsendelsen dog så vidt muligt
ske tidligere. I tilfælde, hvor fagministeriet forventer, at fristen på 14 dage ikke vil kunne over-
holdes, bør der hurtigst muligt rettes henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at aftale
den nærmere procedure.
Udkast til lovforslag til lovteknisk gennemgang sendes – medmindre andet konkret er aftalt
med en medarbejder i Justitsministeriet – til [email protected] med udtrykkelig an-
givelse af, at der er tale om et udkast til lovforslag til lovteknisk gennemgang. Det bør fremgå
af fagministeriets anmodning, på hvilken dato lovforslaget forventes fremsat, og til hvem
Justitsministeriets lovtekniske tilbagemelding kan ske. Er fagministeriet opmærksomt på, at
der knytter sig særlige problemstillinger til lovforslaget, bør også sådanne problemstillinger
omtales senest ved fremsendelsen af udkastet til Justitsministeriet. Hvis udkastet til lovforslag
eller dele af udkastet har været drøftet med Justitsministeriet forud for den lovtekniske gen-
nemgang, bør dette endvidere oplyses ved fremsendelse af udkastet til lovteknisk gennemgang.
Hvis der undtagelsesvis måtte være behov for, at den lovtekniske tilbagemelding sker med kort
varsel, skal der rettes telefonisk henvendelse til Justitsministeriets Lovkvalitetskontor hurtigst
muligt og senest samtidig med fagministeriets fremsendelse af udkastet til lovforslag.
Efter modtagelsen af udkastet til lovforslag retter Justitsministeriet henvendelse til den sags-
behandler i fagministeriet, som er angivet som kontaktperson, med henblik på at informere om
det videre forløb, herunder med en angivelse af, hvornår Justitsministeriet forventer at kunne
give den lovtekniske tilbagemelding. Den lovtekniske tilbagemelding gives normalt telefonisk
eller på et virtuelt møde.
Formålet med den lovtekniske gennemgang i Justitsministeriet er at vurdere udkastet til lov-
forslag i forhold til regler og principper, der ikke i første række er knyttet til det pågældende
særområde, men som har en mere almindelig og tværgående karakter. I korthed angår gennem-
gangen to forhold:
243
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0246.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
For det første foretages der en teknisk gennemgang af udkastet til lovforslag. Det undersøges
f.eks., om udkastet sprogligt er affattet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer,
herunder om det er tilstrækkeligt klart og forståeligt, om opdelingen i paragraffer og kapitler
m.v. er hensigtsmæssig, og om bemærkningerne til lovforslaget er fyldestgørende.
For det andet foretages der en indholdsmæssig gennemgang af udkastet til lovforslag. Udkastet
bedømmes i forhold til f.eks. grundloven, dennes grundsætninger og almindelige retsprincip-
per, EU-retten og centrale tværgående love, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven,
retsplejeloven, straffeloven og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter. Også forholdet til generelle internationale menneskerettigheds-
konventioner vurderes i relevant omfang.
Der foretages i almindelighed ingen vurdering af, om udkastet til lovforslag er i overensstem-
melse med de retsprincipper m.v., der særligt gælder på det pågældende retsområde. Det un-
dersøges heller ikke, om udkastet stemmer overens med særlige folkeretlige regler og konven-
tioner på området.
Endvidere kan det ikke forventes undersøgt, om den konkrete tekniske udmøntning af navnlig
udkast til forslag til ændringslove er korrekt. Det kan således bl.a. ikke forventes undersøgt,
om der f.eks. er behov for konsekvensændringer i lovens øvrige bestemmelser eller i andre
love som følge af de foreslåede ændringer, eller om den konkrete formulering af udkastet til
ændringslovforslag er korrekt afpasset efter den eller de bestemmelser i den gældende lov, som
forslaget vedrører.
Spørgsmål, der særligt er knyttet til det pågældende fagministeriums egen lovgivning og sags-
område, må fagministeriet således i almindelighed selv stå inde for, idet Justitsministeriet i
almindelighed ikke har et detaljeret kendskab til de retsområder, som fagministeriernes lov-
forslag vedrører.
Det må på den baggrund understreges, at det i første række er fagministeriernes ansvar at sikre,
at lovgivningen har den fornødne kvalitet. Velfungerende og gennemtænkt lovgivning kan kun
opnås, hvis der er den fornødne lovtekniske sagkundskab og opmærksomhed til stede i de fag-
ministerier, der udarbejder lovforslagene. Det er derfor vigtigt, at de lovtekniske enheder, som
er oprettet i disse fagministerier, har de ressourcer og kompetencer, som er nødvendige for at
løse denne opgave.
244
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0247.png
9.3. Forelæggelse for regeringens koordinationsudvalg
9.3. Forelæggelse for regeringens koordinationsudvalg
Inden forelæggelsen af et udkast til lovforslag på ministermøde, forelægges udkastet for rege-
ringens koordinationsudvalg.
Formålet med behandlingen i Koordinationsudvalget er bl.a. at sikre, at der er sket den nød-
vendige politiske koordinering m.v. som led i lovforberedelsen.
Behandlingen i Koordinationsudvalget sker normalt i skriftlig procedure. I særlige tilfælde,
f.eks. i forbindelse med forberedelse af større samlede lovinitiativer, der omfatter flere lov-
forslag, kan forslagene behandles på et egentligt møde i Koordinationsudvalget. I disse tilfælde
deltager den eller de relevante fagministre i drøftelsen af forslagene.
Materialet til behandlingen i Koordinationsudvalget omfatter normalt et resumé af forslaget
udformet som et udkast til ministermøderesuméet samt et udkast til lovforslaget med bemærk-
ninger. Hvis der ikke forud for forelæggelsen for regeringens koordinationsudvalg af et udkast
til lovforslag er foretaget en lovteknisk gennemgang af forslaget i Justitsministeriet, eller hvis
ændringer som følge af den lovtekniske gennemgang af udkastet til lovforslag endnu ikke er
indarbejdet, bør resuméet ledsages af en bemærkning om, at »der tages forbehold for eventuelle
lovtekniske bemærkninger«.
Behandlingen af udkastet til lovforslag i regeringens koordinationsudvalg sker normalt i ugen
inden forelæggelsen på ministermødet. Mødematerialet sendes til Statsministeriet senest tirs-
dag kl. 10, medmindre andet aftales konkret med Statsministeriet. Statsministeriet udsender
mødematerialet til de øvrige medlemmer af Koordinationsudvalget.
Eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag i den skriftlige procedure gives direkte til
fagministeriet. Hvis Statsministeriet modtager bemærkninger, orienteres det pågældende fag-
ministerium. Hvis der ikke er bemærkninger til lovforslaget, sætter Statsministeriet lovforsla-
get på dagsordenen til det følgende ministermøde, medmindre andet aftales konkret.
Nogle lovforslag drøftes også i regeringsudvalg inden den ovennævnte forelæggelse for rege-
ringens koordinationsudvalg. Der kan f.eks. være behov for på et tidligere stadie at forelægge
en sag for Koordinationsudvalget om, hvilken ordning der skal foreslås. Herudover drøftes
bl.a. lovforslag med væsentlige økonomiske konsekvenser typisk i regeringens økonomiud-
valg. Der er i vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger og vejledning om
245
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0248.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering retningslinjer for, i hvilke til-
fælde udkast til erhvervsrettede lovforslag skal forelægges for Økonomiudvalget (se nærmere
pkt. 8.1.2). Endvidere er der i vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og
natur retningslinjer for, i hvilke tilfælde udkast til lovforslag med konsekvenser for klima,
miljø og natur skal forelægges for regeringens udvalg for grøn omstilling (se nærmere pkt.
8.1.3). Spørgsmålet om, hvilke regeringsudvalg der skal inddrages i arbejdet med et lovforslag,
afgøres i øvrigt konkret.
Der kan undtagelsesvis være behov for at fremsætte et lovforslag, uden at det har været be-
handlet i Koordinationsudvalget og på et ordinært ministermøde. I sådanne undtagelsesvise
tilfælde kan forslaget behandles i skriftlig procedure afpasset omstændighederne. Den nærmere
tilrettelæggelse af den skriftlige procedure aftales konkret mellem det pågældende fagministe-
rium og Statsministeriet.
9.4. Forelæggelse på ministermøde
Inden fremsættelsen for Folketinget forelægges udkastet til lovforslag på ministermøde, der
normalt afholdes tirsdag formiddag. Forelæggelsen sker som udgangspunkt i den uge, hvor
forslaget fremsættes.
På ministermødet kan vedkommende minister blive bedt om en kort mundtlig redegørelse for
indholdet af lovforslaget samt eventuelt baggrunden for forslaget, herunder om det er en op-
følgning på regeringsgrundlaget, en politisk aftale eller lignende.
Redegørelsen vil endvidere bl.a. kunne indeholde vurderinger af den »politiske timing« af for-
slaget, præsentationen af forslaget for offentligheden og medierne samt den videre politisk-
parlamentariske behandling.
Til brug for behandlingen af lovforslaget på ministermødet fremsender ministeren udkastet til
lovforslag med bemærkninger. Der bør som hovedregel være tale om det færdigtrykte udkast
til lovforslag.
Ministermødematerialet omfatter også et såkaldt ministermøderesumé. I resuméet, der normalt
bør være på højst én side, beskrives det overordnede politiske formål med udkastet til lov-
forslag. Hvis der er tale om et overvejende teknisk lovforslag, anføres dette. Hovedindholdet
af forslaget beskrives i en let forståelig, ikke-teknisk form, og der gives en kort beskrivelse af
246
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0249.png
9.5. Forelæggelse i Statsrådet før fremsættelsen for Folketinget
forslagets økonomiske, erhvervsmæssige, klimamæssige, miljø- og naturmæssige og EU-ret-
lige konsekvenser. Den foreslåede lovs ikrafttræden anføres.
Ministermødematerialet kan efter behov og efter aftale med Statsministeriet også omfatte et
uddybende notat eller andet materiale, der nærmere belyser lovforslaget eller specielle dele
heraf.
Materiale til brug for ministermødet udsendes, medmindre andet er aftalt med Statsministeriet,
til samtlige ministerier senest fredag kl. 12.00 i ugen inden det pågældende ministermøde.
Udkast til lovforslag, der forelægges på ministermøde, bør være umiddelbart klar til fremsæt-
telse for Folketinget. Hvis der undtagelsesvis er behov for at foretage mere betydelige ind-
holdsmæssige ændringer af et forslag efter behandlingen på ministermøde og inden fremsæt-
telsen i Folketinget, forelægges forslaget som udgangspunkt til fornyet ministermødebehand-
ling.
Der kan undtagelsesvis være behov for at fremsætte et lovforslag, uden at det har været be-
handlet i Koordinationsudvalget og på et ordinært ministermøde. I sådanne undtagelsesvise
tilfælde kan forslaget behandles i skriftlig procedure afpasset omstændighederne. Den nærmere
tilrettelæggelse af den skriftlige procedure aftales konkret mellem det pågældende fagministe-
rium og Statsministeriet.
9.5. Forelæggelse i Statsrådet før fremsættelsen for Folketinget
Efter grundlovens § 17, stk. 2, forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger i Stats-
rådet. Bestemmelsen indebærer bl.a., at regeringens (men ikke private) lovforslag og beslut-
ningsforslag som udgangspunkt skal forelægges i Statsrådet inden fremsættelsen for Folketin-
get.
Den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med forelæggelse af sager i Statsrådet er beskrevet
i Statsministeriets vejledning nr. 9160 af 10. februar 2023 om ekspedition af statsrådssager
(statsrådsvejledningen):
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9160.
247
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0250.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
Møder i Statsrådet afholdes efter behov og da som hovedregel tirsdag eller onsdag formiddag.
Møderne fastlægges i samarbejde mellem Kabinetssekretariatet og Statsministeriet. Kabinets-
sekretariatet indkalder samtlige ministre til Statsrådet.
Der er to typer af statsrådsforelæggelse før fremsættelse af lovforslag:
1)
Forelæggelse til bifaldelse i Statsrådet af fremsættelse af lovforslag.
I sådanne tilfælde
forelægges lovforslaget i Statsrådet inden fremsættelsen for Folketinget.
2)
Forelæggelse til bifaldelse uden for Statsrådet af fremsættelse af lovforslag samt efter-
følgende bekræftelse i Statsråd.
Det er fast praksis, at sager, der ikke kan afvente først-
kommende statsrådsmøde, kan forelægges for Dronningen til bifaldelse uden for Stats-
rådet. Disse såkaldte kabinetsekspeditioner bekræftes i så fald i det førstkommende
Statsråd (såkaldt korroboration).
Statsrådsvejledningen indeholder endvidere udkast til ministerens tale ved forelæggelser i
Statsrådet samt skabeloner til de dokumenter, der skal udarbejdes i forbindelse med forelæg-
gelse af lovforslag i Statsrådet.
9.6. Fremsættelsestale
Den formelle fremsættelse af et lovforslag foregår ved en kortfattet skriftlig sammenfatning af
forslagets hovedpunkter.
Oprindelig var fremsættelsestalen mundtlig, som udtrykket antyder, men siden folketingsåret
1992-93 har den mundtlige fremsættelsesform ikke været anvendt.
Fremsættelsestalen indledes således:
»Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om…«
Fremsættelsestalen indeholder typisk en summarisk gengivelse af lovforslaget med vægt på
den almindelige baggrund for lovforslaget og de principielle og politisk relevante hovedpunk-
ter af dets indhold.
248
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0251.png
9.6. Fremsættelsestale
I de tilfælde, hvor et forslag ikke sendes i offentlig høring eller først sendes i offentlig høring
umiddelbart inden eller samtidig med fremsættelsen, bør ministeren oplyse dette i fremsættel-
sestalen. Ministeren bør endvidere redegøre for baggrunden herfor samt for, om ministeren
ønsker lovforslaget 1. behandlet, inden høringssvar og høringsnotat i givet fald foreligger. Til-
svarende bør det fremgå af fremsættelsestalen, hvis et lovforslag behandles parallelt i Folke-
tinget og Lagtinget eller Inatsisartut, jf. pkt. 8.2.
I de tilfælde, hvor der er tale om et erhvervsrettet lovforslag, der ønskes vedtaget senest 4 uger
før den 1. januar, bør dette ligeledes fremgå af fremsættelsestalen (der henvises om ikrafttræ-
delsestidspunktet for erhvervsrettet lovgivning til pkt. 3.5.2).
Det følger af § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli
2023), at 3. behandling af et lovforslag ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen. I
medfør af § 42 kan der i særdeles påtrængende tilfælde på forslag af formanden eller efter et
skriftligt indgivet forslag af 17 medlemmer afviges fra forretningsordenens regler, for så vidt
de ikke beror på grundlovsbestemmelser eller andre lovbestemmelser, når trefjerdedele af de
stemmende tilslutter sig forslaget, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt. I de tilfælde, hvor der ønskes dispen-
sation i medfør af § 42, så et lovforslag kan blive behandlet på mindre end 30 dage, bør mini-
steren oplyse og begrunde dette i fremsættelsestalen. Se f.eks. fremsættelsestalen i forbindelse
med fremsættelse af forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere fo-
revisning af coronapas, test for covid-19 m.v., jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 94
som fremsat. Der henvises om behandlingen af hastelovforslag i Folketinget i øvrigt til pkt.
10.11.
Hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættelsestalen være en begrun-
delse for den sene fremsættelse. Desuden bør det oplyses, om ministeren ønsker, at forslaget
gennemføres i det pågældende folketingsår.
Fremsættelsestalen afsluttes således:
»Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg her-
med anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.«
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i Håndbog i folketingsarbejdet, som kan findes på Folketin-
gets hjemmeside, ft.dk, under »Håndbog i folketingsarbejdet« eller på:
https://www.ft.dk/da/haandbog-i-folketingsarbejdet
.
249
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0252.png
9. Fra offentlig høring til fremsættelse
9.7. Lovforslaget sendes til Folketingets Lovsekretariat
Forud for fremsættelsen af lovforslaget sender det pågældende fagministerium følgende til
Folketingets Lovsekretariat:
•
Lovforslaget uden bemærkninger.
•
Fremsættelsestalen.
•
En anmodning om fremsættelse, som ministeren har underskrevet.
Fagministeriet stiler anmodningen til Folketingets formand, men sender den altid til Lovsekre-
tariatet. Ministeriet bør altid skrive »haster/bringes« på kuverten og aflevere den direkte i Lov-
sekretariatet.
Fristerne for, hvornår Lovsekretariatet skal have det nævnte materiale, er beskrevet i afsnit
2.3.1 i Håndbog i folketingsarbejdet. Her findes ligeledes en huskeseddel for fremsættelse af
regeringsforslag. Håndbog i folketingsarbejdet kan findes på Folketingets hjemmeside, ft.dk,
under »Håndbog i folketingsarbejdet« eller på:
https://www.ft.dk/da/haandbog-i-folketingsarbejdet.
9.8. Fremsættelsen
Lovforslag kan – bortset fra forslag til finanslov og de i budgetloven forudsatte forslag til love
om fastsættelse af udgiftslofter – kun fremsættes på dage, hvor der er møde i Folketingssalen.
Folketingets formand anmelder normalt forslaget ved begyndelsen af et møde.
Lovforslaget og den skriftlige fremsættelsestale skal være klar til offentliggørelse på folke-
tingstidende.dk, når formanden anmelder forslaget. Disse dokumenter skal være frigivet i Lex
Dania senest 1 time før anmeldelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i Håndbog i folketingsarbejdet, som kan findes på Folketin-
gets hjemmeside, ft.dk, under »Håndbog i folketingsarbejdet« eller på:
https://www.ft.dk/da/haandbog-i-folketingsarbejdet.
250
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0253.png
10.1. Folketingets Lovsekretariat
10. Folketingsbehandlingen
De centrale regler for behandling af lovforslag i Folketinget findes dels i grundloven, navnlig
grundlovens § 41, stk. 2, hvorefter et lovforslag ikke kan endeligt vedtages, forinden det tre
gange har været behandlet i Folketinget, dels i den forretningsorden (bekendtgørelse nr. 9578
af 4. juli 2023), som Folketinget har fastsat i medfør af grundlovens § 48.
Der henvises i øvrigt til Håndbog i folketingsarbejdet, som kan findes på Folketingets hjem-
meside, ft.dk, under »Håndbog i folketingsarbejdet« eller på:
https://www.ft.dk/da/haandbog-i-folketingsarbejdet.
10.1. Folketingets Lovsekretariat
Folketingets Lovsekretariat har bl.a. ansvar for at udarbejde lovforslaget som vedtaget af Fol-
ketinget og i den forbindelse indarbejde de ændringsforslag, der er vedtaget ved henholdsvis
2. og 3. behandlingen.
Bl.a. af den årsag foretager Lovsekretariatet en gennemgang af lovforslaget umiddelbart efter,
at det er blevet fremsat. Denne gennemgang, der ikke omfatter bemærkningerne, tager navnlig
sigte på følgende, jf. afsnit 6.1 i Håndbog i folketingsarbejdet:
•
Rettelse af stave- og trykfejl.
•
Rettelse af staveformer, hvor der efter dansk retskrivning er valgfrihed, men hvor den
valgte staveform ikke er i overensstemmelse med det valg, der er truffet af Folketinget.
•
Rettelse af forkert tegnsætning eller tegnsætning, der afviger fra det valg, der er truffet
af Folketinget.
•
Rettelse af åbenbare sproglige mangler.
•
Rettelse af formelle fejl i henseende til opstilling m.v.
•
Formel gennemgang med henblik på senere at kunne indarbejde eventuelle ændrings-
forslag i et lovforslag. Under denne gennemgang lægges navnlig vægt på henvisninger
til andre bestemmelser, der er omtalt i det fremsatte forslag.
•
En overordnet indholdsmæssig gennemgang af forslag til ændringslove med henblik
på at finde sproglige uklarheder m.v. og fejl, der har konsekvenser for andre bestem-
melser end de umiddelbart omfattede i den eller de love, som lovforslaget har til hensigt
at ændre (og i ganske enkelte tilfælde for bestemmelser i anden lovgivning).
251
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0254.png
10. Folketingsbehandlingen
De ovennævnte valg, som Folketinget har truffet for så vidt angår staveformer og tegnsætning,
fremgår af Folketingets Administrations elektroniske opslagsværk, Sprogbasen, som kan fin-
des på Folketingets hjemmeside, ft.dk, under »Organisation«/»Folketingets Administra-
tion«/»Sprogbasen« eller på:
https://sprogbasen.ft.dk/.
I afsnit 6.2 i Håndbog i folketingsarbejdet er beskrevet en række fejl, der ofte bliver konstateret.
Det drejer sig bl.a. om fejl i relation til lovforslagets titel, indledninger til ændringslovforslag
og manglende konsekvensændringer i hovedloven.
Resultatet af den lovtekniske gennemgang i Folketinget videregives almindeligvis gennem den
pågældende udvalgssekretær til det pågældende fagministerium med henblik på, at der even-
tuelt kan stilles ændringsforslag.
10.2. 1. behandling
Efter § 11, stk. 1, i Folketingets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023) må
en 1. behandling tidligst finde sted 2 dage efter og bør ikke finde sted før 5 dage efter, at
lovforslaget er fremsat. I praksis følger Folketinget den hovedregel, at et lovforslag først kom-
mer til 1. behandling i den første eller anden uge efter, at det er blevet fremsat.
Ved 1. behandlingen drøftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter.
Før 1. behandlingen vil lovforslaget have været drøftet i folketingsgrupperne, der hver vil have
udpeget en ordfører, som udtaler sig på partiets vegne i Folketinget om forslaget. I Folketings-
salen taler ordførerne som udgangspunkt i en rækkefølge, der afgøres af folketingsgruppens
størrelse. Efter ordførerne får forslagsstilleren (ministeren) ordet.
En 1. behandling er således tilrettelagt med henblik på at give forslagsstilleren (ministeren)
mulighed for at høre partiernes opfattelse for derefter at kommentere indlæggene.
Værdien af en 1. behandling i den form, forretningsordenen bestemmer, består i, at partierne
her markerer de grundsynspunkter, som bliver udgangspunkt for det følgende arbejde, navnlig
udvalgsarbejdet. Der kan ikke stilles ændringsforslag i forbindelse med 1. behandlingen.
252
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0255.png
10.3. Udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandling
Efter forhandlingens afslutning overgår lovforslaget til 2. behandling, og Folketinget beslutter,
om lovforslaget skal henvises til behandling i et udvalg, jf. forretningsordenens § 11, stk. 2.
Folketinget henviser normalt lovforslaget til behandling i et af de stående udvalg. En oversigt
over de stående udvalg findes i forretningsordenens § 7, og de enkelte udvalgs sagsområder
fremgår af et bilag til forretningsordenen.
Det enkelte fagministerium sørger for, at den ansvarlige minister er forberedt inden 1. behand-
ling af et lovforslag i Folketinget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i Håndbog i folketingsarbejdet.
10.3. Udvalgsbehandling mellem 1. og 2. behandling
Efter § 9 i Folketingets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023) kan en sag
på ethvert trin af dens behandling henvises til et udvalg. Efter 1. behandlingen henvises lov-
forslaget normalt til et af de stående udvalg. En oversigt over de stående udvalg findes i for-
retningsordenens § 7, og de enkelte udvalgs sagsområder fremgår af et bilag til forretningsor-
denen.
Det påhviler formanden for udvalget at søge udvalgsarbejdet fremmet mest muligt. De fleste
udvalg fastlægger i praksis en tidsplan for udvalgsbehandlingen på det første møde efter et
forslags 1. behandling. Om det nærmere indhold af tidsplanen henvises til afsnit 5.8 i Håndbog
i folketingsarbejdet.
I forbindelse med gennemgangen af lovforslaget stiller medlemmerne typisk en række skrift-
lige spørgsmål vedrørende lovforslaget til ministeren. Der kan ligeledes ofte komme henven-
delser om lovforslag fra borgere, organisationer m.v., som udvalget beder ministeren kommen-
tere. Udvalget kan endvidere beslutte at modtage deputationer fra organisationer m.v., ligesom
udvalget kan vælge at arrangere en teknisk gennemgang af forslaget eller afholde en høring
eller et ekspertmøde om forslaget.
Når udvalget er færdigt med at behandle et lovforslag, afgiver det en betænkning over forsla-
get. Der henvises herom til pkt. 10.5.
Der henvises i øvrigt til kapitel 5 i Håndbog i folketingsarbejdet
.
253
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0256.png
10. Folketingsbehandlingen
10.4. Spørgsmål til ministeren
I forbindelse med gennemgangen af lovforslaget kan medlemmerne stille skriftlige spørgsmål
til ministeren vedrørende lovforslaget.
Spørgsmålene kan f.eks. angå forståelsen af en bestemmelse, bestemmelsens nærmere begrun-
delse eller dens forhold til andre regler i loven eller i andre love. Spørgsmålene kan også handle
om, hvordan bestemmelsen agtes praktiseret, eller om bestemmelsens økonomiske eller andre
konsekvenser. Spørgsmålene besvares skriftligt og skal normalt besvares inden for en frist, der
fastsættes af udvalget.
Undertiden ønsker udvalget, at ét eller flere spørgsmål besvares mundtligt af ministeren i et
samråd i udvalget – såkaldte samrådsspørgsmål – som finder sted efter aftale mellem ministe-
ren og udvalgsformanden.
De enkelte udvalg modtager ligeledes ofte talrige henvendelser om lovforslag fra borgere, or-
ganisationer m.v. Normalt beder udvalget ministeren kommentere disse henvendelser.
10.5. Betænkning
Når udvalget er færdigt med at behandle et lovforslag, afgiver det en betænkning.
Udvalgenes betænkninger følger en skabelon og er derfor meget standardiserede. Det er ud-
valgssekretæren, som er ansvarlig for, at formalia i betænkningerne er i orden. Betænknings-
skabelonen er bygget op på den måde, at nogle af elementerne er obligatoriske, mens andre
elementer er frivillige. I afsnit 5.13 i Håndbog i folketingsarbejdet findes en detaljeret oversigt
over, hvad der skal med, og hvad der kan komme med i udvalgsbetænkningerne.
Overordnet er betænkningerne opdelt således:
•
•
•
•
•
Orientering om ændringsforslag (hvis der er stillet ændringsforslag).
Indstillinger.
Politiske bemærkninger.
Ændringsforslag med bemærkninger.
Kort omtale af udvalgsarbejdet i øvrigt, herunder om forudgående høring.
254
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0257.png
10.6. Ændringsforslag til fremsatte lovforslag
Udvalgene afgiver betænkning på et udvalgsmøde, og det er som udgangspunkt en forudsæt-
ning for betænkningsafgivelsen, at der foreligger et omdelt betænkningsudkast, og at alle æn-
dringsforslag, der ønskes stillet, er indarbejdet i betænkningsudkastet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.11-5.13 i Håndbog i folketingsarbejdet
.
10.6. Ændringsforslag til fremsatte lovforslag
Der opstår ofte behov for at stille ændringsforslag til fremsatte lovforslag. Sådanne forslag kan
stilles mellem 1. og 2. behandling og mellem 2. og 3. behandling. De fleste ændringsforslag
bliver stillet i den betænkning, som det relevante udvalg afgiver over lovforslaget, før forslaget
kommer til 2. behandling i Folketingssalen.
Der henvises om ændringsforslag til afsnit 2.5, 3.9 og 5.15 samt bilag 2 i Håndbog i folke-
tingsarbejdet.
10.6.1. Den tekniske fremgangsmåde m.v.
De tekniske retningslinjer, der følges ved udarbejdelsen af ændringsforslag, adskiller sig på en
række punkter fra dem, der gælder ved udarbejdelsen af forslag til ændringslove.
Ændringsforslag behandles normalt ikke på ministermøde og forelægges ikke i Statsrådet.
For en nærmere gennemgang af de tekniske retningslinjer for opstilling af ændringsforslag
henvises til Folketingets Lovsekretariats vejledning om opstilling af ændringsforslag til frem-
satte lov- og beslutningsforslag, som er optrykt som bilag 2 til Håndbog i folketingsarbejdet.
10.6.2. Identitetsprincippet
Et lovforslag kan kun vedtages efter tre behandlinger i Folketinget, jf. grundlovens § 41, stk.
2. Denne bestemmelse sætter grænser for, hvilke ændringsforslag der kan tages under behand-
ling. Hovedsynspunktet er, at der ikke kan stilles ændringsforslag, som indebærer en ændring
af det oprindelige lovforslags identitet.
Hvis et ændringsforslag medfører så store ændringer i et lovforslag, at grundlovens § 41, stk.
2, ikke er overholdt, skal ændringsforslaget afvises, jf. § 16, stk. 3, i Folketingets forretnings-
orden (bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023). Afgørelsen om at afvise ændringsforslaget
255
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0258.png
10. Folketingsbehandlingen
træffes af Folketinget ved afstemning, men der finder ikke en forhandling sted i Folketingssa-
len, inden Folketinget stemmer om sagen. Inden afgørelsen træffes, forhandler Folketingets
formand med Udvalget for Forretningsordenen om spørgsmålet, og på baggrund af den for-
handling afgiver formanden en indstilling til Folketinget om, hvorvidt ændringsforslaget skal
afvises. Folketinget træffer sin afgørelse på baggrund af denne indstilling. Denne procedure
bliver dog kun anvendt, hvis det er ganske klart, at identitetskravet ikke er opfyldt. Udvalget
for Forretningsordenen har besluttet, at hvis der i andre tilfælde bliver rejst tvivl om, hvorvidt
et ændringsforslag opfylder identitetskravet, skal det i første omgang overlades til det udvalg,
som behandler lovforslaget, at afgøre, hvad der videre skal ske, eventuelt på baggrund af et
notat fra administrationen i Folketinget.
Det er ikke muligt at opstille faste regler for, hvornår et ændringsforslag er i strid med identi-
tetsprincippet.
Der må anlægges en konkret vurdering af, om ændringsforslaget under hensyn til sit indhold
og formål er så forskelligt fra det oprindeligt fremsatte forslag, at det ikke er forsvarligt at
unddrage det tre selvstændige behandlinger i Folketinget. For så vidt angår forslag til æn-
dringslove må det i den forbindelse særligt fremhæves, at det senere ændringsforslag skal be-
dømmes i forhold til det oprindeligt fremsatte forslag til ændringslov og ikke i forhold til den
lov, som foreslås ændret ved dette lovforslag. Det senere ændringsforslag skal altså bedømmes
i forhold til »forslag til lov om ændring af x-lov« og ikke i forhold til »x-lov«.
Kan et ændringsforslag som følge af kravet om identitet ikke stilles, må forslaget enten opgives
eller efterfølgende fremsættes som et selvstændigt lovforslag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9 i Håndbog i folketingsarbejdet.
10.6.3. Bemærkninger til ændringsforslag
Ændringsforslag bør ledsages af bemærkninger. I praksis er bemærkningerne – bl.a. som følge
af de ofte meget korte tidsfrister – jævnligt mere kortfattede end bemærkningerne til det oprin-
delige lovforslag.
Der kan være grund til at fremhæve, at der i forhold til Folketinget, offentligheden og de rets-
anvendende myndigheder m.v. principielt er det samme behov for grundige og fyldige be-
mærkninger. Det bør derfor i videst muligt omfang tilstræbes, at bemærkningerne lever op til
de almindelige retningslinjer for lovforslags bemærkninger (se pkt. 4), herunder at der gives
256
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0259.png
10.7. 2. behandling
sådanne oplysninger, som efter de almindelige retningslinjer bør fremgå af de obligatoriske
punkter i lovforslagets almindelige bemærkninger.
10.6.4. Høring m.v. over ændringsforslag
Ændringsforslag skal ikke forelægges for Justitsministeriet, og i praksis sker forelæggelse kun,
hvor der – f.eks. fordi ændringsforslaget rejser spørgsmål i forhold til grundloven – er særlig
anledning til det. Justitsministeriet kan i almindelighed heller ikke efter anmodning påtage sig
at foretage en teknisk gennemgang af ændringsforslag.
Derimod bør ændringsforslag af større betydning senest samtidig med oversendelsen til Fol-
ketinget sendes til Finansministeriet. Hvis ændringsforslaget vil medføre væsentlige økonomi-
ske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for stat, kommuner eller regioner,
bør den påtænkte løsning tages op med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt.
Med hensyn til høring af andre myndigheder og organisationer m.v. bemærkes det, at æn-
dringsforslag sjældent vil være af vidtrækkende betydning. Der vil bl.a. som følge heraf næppe
i almindelighed være behov for at gennemføre en selvstændig høring over ændringsforslag. De
tidsrammer, der gælder for lovforslagets behandling, vil også ofte være til hinder for en sådan
høring. Samtidig må spørgsmålet om høring selvsagt overvejes, hvor der er særlig anledning
til det. Det må herunder overvejes, om der – selv om der ikke kan blive tale om en så omfat-
tende høring som før fremsættelsen af lovforslaget – dog er praktisk mulighed for at inddrage
særligt berørte myndigheder m.v. før oversendelse af ændringsforslaget til Folketinget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.5 i Håndbog i folketingsarbejdet.
10.7. 2. behandling
Efter § 12, stk. 1, i Folketingets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023) må
2. behandlingen af et lovforslag normalt tidligst finde sted 2 dage efter afslutningen af 1. be-
handlingen. Hvis forslaget har været henvist til behandling i et udvalg, må 2. behandlingen dog
tidligst finde sted 2 dage efter udvalgsbetænkningens offentliggørelse. I praksis bestræber Fol-
ketinget sig imidlertid på, at der er et tidsrum på 5-6 dage mellem offentliggørelsen af betænk-
ningen og 2. behandlingen.
257
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0260.png
10. Folketingsbehandlingen
I 2. behandlingen indgår såvel det fremsatte forslag som udvalgsbetænkningen og eventuelle
ændringsforslag uden for betænkningen, og der kan fremsættes udtalelser såvel om lovforsla-
get i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag. Ofte
er der ingen, der tager ordet ved 2. behandlingen, da partierne i betænkningen har redegjort for
deres indstilling til forslaget og eventuelle ændringsforslag.
Hvis der er debat ved 2. behandlingen, former den sig oftest som ordførernes uddybende kom-
mentarer til betænkningen og ændringsforslagene og ministerens bemærkninger hertil.
Når forhandlingen er afsluttet, stemmer folketingsmedlemmerne om de stillede ændringsfor-
slag.
Hvis der vedtages ændringsforslag, offentliggøres der kort tid efter afstemningen en version af
lovforslaget, hvor de vedtagne ændringsforslag med tilhørende konsekvensændringer er ind-
arbejdet (den såkaldte indredaktion). Det ansvarlige fagministerium bør hurtigst muligt fore-
tage en kontrol af, om indredaktionen svarer til intentionerne med de vedtagne ændringsfor-
slag.
Lovforslaget overgår derefter i den herved fremkomne affattelse til 3. behandling, og Folke-
tinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til fornyet behandling i udvalg mellem 2. og 3.
behandlingen.
Det enkelte fagministerium sørger for, at den ansvarlige minister er forberedt inden 2. behand-
lingen af et lovforslag i Folketinget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3 og 6.6 i Håndbog i folketingsarbejdet.
10.8. Udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling
Et lovforslag henvises som udgangspunkt kun til fornyet udvalgsbehandling, hvis en ordfører
anmoder om det under 2. behandlingen, eller hvis det står i udvalgets betænkning.
Udvalgets arbejde afsluttes i så fald i almindelighed med afgivelse af en tillægsbetænkning
over forslaget, der indeholder en beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget under den for-
nyede udvalgsbehandling, partiernes indstilling til forslaget og eventuelle ændringsforslag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3 og 5.16 i Håndbog i folketingsarbejdet.
258
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0261.png
10.9. Tillægsbetænkning
10.9. Tillægsbetænkning
Tillægsbetænkning er betegnelsen for udvalgets indstilling til en sag, som udvalget tidligere
har afgivet betænkning over.
Da udvalget har afgivet en betænkning i forbindelse med udvalgets behandling af et lovforslag
mellem 1. og 2. behandlingen, vil udvalgets arbejde med lovforslaget mellem 2. og 3. behand-
lingen typisk blive afsluttet ved afgivelse af en tillægsbetænkning.
Tillægsbetænkningen indeholder kun oplysninger om, hvad der er sket under udvalgsbehand-
lingen efter 2. behandlingen. Procedurerne og indholdet af en tillægsbetænkning er i det væ-
sentlige som ved en betænkning.
Et udvalg kan vælge at afgive en mundtlig indstilling til et lovforslag ved 3. behandlingen i
stedet for at afgive en tillægsbetænkning. En mundtlig indstilling kan kun anvendes, hvis der
ikke er stillet ændringsforslag under det fornyede udvalgsarbejde, og hvis ingen af udvalgets
medlemmer kræver, at udvalget afgiver en tillægsbetænkning.
En mundtlig indstilling afgives fra Folketingets talerstol ved udvalgets formand, medmindre
udvalget vælger en anden ordfører.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.16 i Håndbog i folketingsarbejdet.
10.10. 3. behandling
Det følger af § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli
2023), at 3. behandlingen normalt ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen og før 2
dage efter, at 2. behandlingen er afsluttet. Hvis tillægsbetænkning er afgivet, må 3. behandlin-
gen tidligst finde sted 2 dage efter, at denne betænkning er offentliggjort på Folketingets hjem-
meside.
Endvidere kan 2/5 af Folketingets medlemmer over for formanden begære, at 3. behandlingen
tidligst finder sted 12 søgnedage efter afslutningen af 2. behandlingen, jf. grundlovens § 41,
stk. 3, 1. pkt. Dette gælder dog ikke for visse love, bl.a. bevillingslove, jf. grundlovens § 41,
stk. 3, 3. pkt.
259
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0262.png
10. Folketingsbehandlingen
Behandlingen er delt, så der først forhandles og stemmes om eventuelle ændringsforslag, hvor-
efter der forhandles og stemmes om forslaget som helhed.
Når lovforslaget er vedtaget, sørger Folketingets Lovsekretariat for, at det vedtagne lovforslag
offentliggøres umiddelbart efter, at 3. behandlingen er foretaget. Til brug for statsrådsbehand-
lingen udskrives et print af det vedtagne lovforslag, der underskrives af Folketingets formand
og en tingssekretær og kan afhentes af det pågældende fagministerium i Lovsekretariatet.
Det enkelte fagministerium sørger for, at den ansvarlige minister er forberedt inden 3. behand-
lingen af et lovforslag i Folketinget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6.6 i Håndbog i folketingsarbejdet.
10.11. Hastebehandling
Som beskrevet under pkt. 10.2, 10.7 og 10.10 indeholder Folketingets forretningsorden (be-
kendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023) en række regler om, hvornår behandlingerne af et lov-
forslag tidligst må finde sted, herunder et krav om, at 3. behandling af lovforslaget normalt
ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen for Folketinget.
Fravigelser fra disse regler kan ske i henhold til den almindelige bestemmelse om afvigelser
fra forretningsordenen, jf. § 42, det vil sige, hvis 3/4 af de stemmende folketingsmedlemmer
tilslutter sig forslaget.
Sådanne fravigelser kan være relevante, hvis der er tale om et lovforslag, som haster. Reglerne,
om hvornår behandlingerne af et lovforslag tidligst må finde sted, har imidlertid til formål at
sikre en ordentlig behandling af lovforslaget i Folketinget, og fravigelse af reglerne bør derfor
som klar hovedregel undgås.
Det er praksis, at meddelelse om en ønsket hastebehandling og den ønskede tidsplan herfor
gives i et brev til Folketingets formand, og at der i den forbindelse fremsendes en kort notits,
som beskriver lovforslagets indhold, forslag til proces samt planlagt offentlig høring.
Den ansvarlige fagminister vil typisk drøfte regeringens ønske om hastebehandling med ord-
førerne på området for at sikre den nødvendige opbakning til hastebehandlingen på ordfører-
niveau, før Folketingets formand anmodes om hastebehandlingen.
260
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0263.png
10.11. Hastebehandling
Når der er planlagt møder i Folketingssalen, er der ved enkeltstående lovforslag tradition for,
at det er fagministeren, der efter koordination med Statsministeriet anmoder Folketingets for-
mand om hastebehandlingen, mens der ved større lovpakker eller særlige lovforslag er tradition
for, at det er statsministeren, der står som afsender af anmodningen.
Uden for Folketingets mødeperiode kan lovforslag kun fremsættes ved, at statsministeren
skriftligt fremsætter begæring herom over for Folketingets formand med angivelse af dagsor-
den, jf. Folketingets forretningsorden § 32, stk. 4.
Inden fremsættelsen af lovforslaget finder der som ved alle lovforslag en regeringsbehandling
sted afpasset de nærmere omstændigheder. Der henvises for nærmere herom til pkt. 9.3 og 9.4.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgav den 24. marts 2021 en beretning om haste-
behandling af regeringens lovforslag (Folketingstidende 2020-21, tillæg B, beretning nr. 15).
Det fremgår bl.a. af beretningen, hvordan Folketingets beslutning om fravigelse af forretnings-
ordenen bør træffes, fordelt på tre kategorier af hasteforslag:
•
Mildt hastende lovforslag er forslag, som ønskes færdigbehandlet inden for et tidsrum
i størrelsesordenen 15-30 dage. Disse forslag kan behandles med dispensationer fra
forretningsordenen uden afstemning, hvis formanden finder, at det er givet på forhånd,
at der er det fornødne kvalificerede flertal herfor. Konkret vil denne vurdering normalt
ske på baggrund af en høring i Udvalget for Forretningsordenen.
•
Moderat hastende lovforslag er forslag, der ønskes færdigbehandlet inden for et tidsrum
i størrelsesordenen 8-14 dage. For disse lovforslag vil der ud over opbakning i Udvalget
for Forretningsordenen normalt skulle holdes afstemning om dispensation fra 30-da-
gesreglen, inden lovforslaget kan 3. behandles.
•
Stærkt hastende lovforslag er forslag, der ønskes færdigbehandlet inden for en uge eller
kortere tid. For disse lovforslag vil der normalt ud over opbakning i Udvalget for For-
retningsordenen skulle ske afstemning om alle dispensationer fra forretningsordenens
tidsregler.
Beretningen behandler også spørgsmålet om offentlig høring over udkast til hastelovforslag.
Der henvises herom nærmere til pkt. 9.1.1.
Derudover fremgår det af pkt. 7.1 i regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022, at regeringen vil give hastebehandlede lovforslag en solnedgangsklausul (udløbsbestem-
melse) på 6 måneder, hvis det tjener saglige formål. Spørgsmålet om solnedgangsklausuler i
261
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0264.png
10. Folketingsbehandlingen
hastelovforslag omtales desuden i ovennævnte beretning om hastebehandling af regeringens
lovforslag. Der henvises herom nærmere til pkt. 7.10.3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 1.4 i Håndbog i folketingsarbejdet.
262
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0265.png
11.1. Orientering af ministerier, organisationer m.v.
11. Efter vedtagelsen
11.1. Orientering af ministerier, organisationer m.v.
Efter vedtagelsen af et lovforslag bør det ansvarlige fagministerium informere relevante myn-
digheder, organisationer m.v. om, at lovforslaget nu er vedtaget. Der bør desuden kort infor-
meres om lovens indhold, lovens ikrafttræden og om ikrafttræden af eventuelle bekendtgørel-
ser, der forventes udstedt i medfør af loven.
De fleste fagministerier udsender en pressemeddelelse indeholdende de nævnte oplysninger,
når et lovforslag er vedtaget af Folketinget.
11.2. Stadfæstelse
Når et lovforslag er endeligt vedtaget af Folketinget, skal det stadfæstes, jf. grundlovens § 22,
1. pkt.
Stadfæstelse skal efter grundloven ske inden 30 dage efter vedtagelsen. Overholdes denne frist
ikke, kan stadfæstelse ikke ske. Lovforslaget er i så fald bortfaldet og må i givet fald fremsættes
på ny.
Omvendt kan stadfæstelse normalt ikke ske inden for de første 3 søgnedage (herunder lørdage)
efter lovforslagets vedtagelse. Det skyldes, at et mindretal i Folketinget inden for denne frist
som udgangspunkt kan begære folkeafstemning om lovforslaget. Vedtages lovforslaget således
torsdag, kan stadfæstelse normalt først ske tirsdag i ugen efter. Det nævnte gælder dog ikke
lovforslag, som efter grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning.
Foreligger der et særdeles påtrængende tilfælde, og indeholder lovforslaget en særlig bestem-
melse herom, kan forslaget imidlertid stadfæstes straks efter vedtagelsen, jf. grundlovens § 42,
stk. 7. Det bemærkes, at der for lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom gælder en
særlig regel i grundlovens § 73, stk. 2, som indebærer, at sådanne lovforslag – selv om de
ifølge grundlovens § 42, stk. 6, ikke kan undergives folkeafstemning – ikke kan stadfæstes før
udløbet af fristen på 3 søgnedage. Der henvises om straksstadfæstelse nærmere til pkt. 7.9.
Stadfæstelse sker som udgangspunkt i Statsrådet. Det gælder, uanset om det lovforslag, der er
vedtaget, er fremsat af regeringen eller af oppositionen. I de tilfælde, hvor stadfæstelse ikke
263
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0266.png
11. Efter vedtagelsen
kan afvente førstkommende møde i Statsrådet, kan stadfæstelse dog ske uden for Statsrådet
med henblik på bekræftelse på det førstkommende statsrådsmøde.
Den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med forelæggelse af sager i Statsrådet er beskrevet
i Statsministeriets vejledning nr. 9160 af 10. februar 2023 om ekspedition af statsrådssager
(statsrådsvejledningen):
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9160.
Møder i Statsrådet afholdes efter behov og da som hovedregel tirsdag eller onsdag formiddag.
Møderne fastlægges i samarbejde mellem Kabinetssekretariatet og Statsministeriet. Kabinets-
sekretariatet indkalder samtlige ministre til Statsrådet.
Der er tre typer af statsrådsbehandling i forbindelse med stadfæstelse:
1.
Stadfæstelse i Statsrådet af lovforslag.
Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, fo-
relægges det til stadfæstelse i førstkommende møde i Statsrådet.
2.
Stadfæstelse uden for Statsrådet af lovforslag samt efterfølgende bekræftelse i Statsrå-
det af stadfæstelsen.
Hvis en stadfæstelse ikke kan afvente førstkommende statsråds-
møde, kan forslaget forelægges til stadfæstelse gennem Kabinetssekretariatet. Stadfæ-
stelsen bekræftes herefter i førstkommende statsrådsmøde.
3.
Godkendelse i Statsrådet af efterfølgende stadfæstelse uden for Statsrådet.
Hvis mødet
i Statsrådet afholdes inden udløbet af den ovenfor nævnte frist på 3 søgnedage, og lov-
forslaget kan undergives folkeafstemning, kan sagen refereres i et statsrådsmøde med
henblik på stadfæstelse uden for Statsråd. Stadfæstelsen kræver i denne situation ikke
bekræftelse i et efterfølgende Statsråd.
Statsrådsvejledningen indeholder endvidere udkast til ministerens tale ved forelæggelser i
Statsrådet samt skabeloner til de dokumenter, der skal udarbejdes i forbindelse med forelæg-
gelse af lovforslag i Statsrådet.
Det er det enkelte fagministeriums ansvar at forelægge sager i Statsrådet, både før fremsættel-
sen af lovforslag og i forbindelse med stadfæstelsen af vedtagne forslag.
Den sidste sætning i love affattes således:
»Under Vor Kongelige Hånd og Segl«.
264
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0267.png
11.3. Kundgørelse og offentliggørelse
Som eksempler på, hvordan stedet for underskrivelsen betegnes, kan nævnes: »på Amalien-
borg«, »på Christiansborg Slot«, »på Marselisborg Slot«, »på Gråsten Slot«, »på Fredensborg
Slot«, »i Jagthuset, Trend Skov«, »på Kongeskibet Dannebrog, Kattegat« eller »på Kongeski-
bet Dannebrog, Aarhus«.
11.3. Kundgørelse og offentliggørelse
11.3.1. Kundgørelse i Lovtidende
Når lovforslaget er stadfæstet, skal loven kundgøres i Lovtidende (lovtidende.dk). Reglerne
om kundgørelse findes i lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016,
og bekendtgørelse nr. 1395 af 12. december 2007 om Lovtidende i elektronisk form.
Kundgørelsen sker gennem Civilstyrelsen. Kundgørelse kan bestilles hos Civilstyrelsen på alle
hverdage til det følgende døgn. Ved love skal anmodning om optagelse ske inden kl. 14 på
hverdage for kundgørelse det følgende døgn.
Før anmodning om optagelse i Lovtidende skal det relevante fagministerium sikre, at loven er
fejlfri. I tilfælde af, at fagministeriet eller Civilstyrelsen efter udløbet af optagelsesfristen kon-
staterer fejl i loven, vil denne ikke blive optaget i Lovtidende til kundgørelse det følgende
døgn. Den rettede lov kan anmodes optaget på ny i overensstemmelse med ovennævnte frister.
Fagministeriet skal inden anmodningen om optagelse sikre, at loven i Lex Dania klient er på-
ført korrekte redaktionelle oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at ansvaret for ind-
holdet af kundgjorte love samt de påførte redaktionelle oplysninger påhviler det pågældende
fagministerium.
Et fagministerium, som mener at have fundet fejl i et vedtaget (og eventuelt stadfæstet) lov-
forslag, bør rette henvendelse til Folketingets Lovsekretariat med henblik på, at der kan tages
stilling til, om og i givet fald hvordan en eventuel fejl skal rettes.
Af hensyn til planlægning af arbejdet i Civilstyrelsen anmoder det relevante fagministerium
Civilstyrelsen om forhåndsoptagelse hurtigst muligt efter lovforslagets vedtagelse og senest
dagen inden dets stadfæstelse. Dette bør ske ved mail til [email protected] og ved brug af
»Advisér Civilstyrelsen«-funktionen i Lex Dania klient. Det er særligt vigtigt at anmode om
forhåndsoptagelse i god tid for love, der ikke skal afvente 3 dages-fristen i forbindelse med
stadfæstelse (se herom pkt. 7.9). Når stadfæstelsen har fundet sted, afgives straks en egentlig
265
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0268.png
11. Efter vedtagelsen
optagelsesanmodning til Civilstyrelsen. Ansvaret for optagelsesanmodningen påhviler det en-
kelte fagministerium.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kundgørelsen af loven i Lovtidende ofte ikke fuldt ud
vil tilgodese behovet for information om loven til offentligheden. Det gælder navnlig i forhold
til de borgere, virksomheder m.v., som umiddelbart berøres af den pågældende lovregulering.
Det enkelte ministerium bør derfor i fornødent omfang sikre en systematiseret og målrettet
opfølgning på loven i form af relevant information til offentligheden m.v. om loven og dens
nærmere indhold.
For en uddybning af ovenstående om kundgørelse i Lovtidende henvises til Civilstyrelsens
vejledning nr. 9115 af 27. april 2011 om afleveringsfrister (Lovtidende i elektronisk form):
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2011/9115.
11.3.2. Særligt om kundgørelse på Færøerne og i Grønland
Love, der skal gælde for Grønland, får retsvirkning for Grønland, når der er sket kundgørelse
af loven i Lovtidende.
Love, der gælder på Færøerne, skal derimod både kundgøres i Lovtidende og i landsstyrets
kundgørelsestidende for Færøerne, Kunngerðablaðið, for at få retsvirkning for Færøerne, jf. §
1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1097 af 10. august 2016 om kundgørelse af love, anordninger
og bekendtgørelser på Færøerne (kundgørelsesloven for Færøerne). Kundgørelse i Lovtidende
suppleres derfor med kundgørelse på Færøerne i Kunngerðablaðið.
Loven skal kundgøres med sin fulde ordlyd i Kunngerðablaðið. Den tidligere gældende adgang
for vedkommende minister til alene at lade en retsforskrifts titel og underskriftsdato kundgøre
i Kunngerðablaðið blev afskaffet ved en ændring af kundgørelsesloven for Færøerne i 2013.
Hvis der er tale om en samlelov, hvor der kun er enkelte lovændringer, der skal gælde for
Færøerne, kan vedkommende minister dog vælge alene at kundgøre de ændringer, som skal
gælde for Færøerne, i Kunngerðablaðið.
Når en lov, der skal gælde for Færøerne, er optaget i Lovtidende, skal fagministeriet sende den
udgave, der er optaget i Lovtidende, til Rigsombudsmanden på Færøerne med henblik på kund-
gørelse i Kunngerðablaðið. Loven skal sendes elektronisk til Rigsombudsmanden på Færøerne
266
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0269.png
11.3. Kundgørelse og offentliggørelse
i form af en særlig fil, som er forberedt til elektronisk kundgørelse i Kunngerðablaðið. Filen
bestilles hos Retsinformation samtidig med anmodningen om optagelse i Lovtidende.
Kunngerðablaðið udgives som udgangspunkt kun på fredage. Ønskes retsforskriften kundgjort
en bestemt fredag, skal retsforskriften sendes til Rigsombudsmanden, således at Rigsombuds-
manden senest onsdag kl. 12.00 (dansk tid) kan videresende retsforskriften til kundgørelse.
I hastende tilfælde kan der efter konkret aftale med Løgmálaráðið (det færøske justitsministe-
rium) ske kundgørelse på andre dage. Der skal rettes telefonisk kontakt herom til Rigsombuds-
manden, som afklarer spørgsmålet med Løgmálaráðið.
Ved valg af ikrafttrædelsestidspunktet for love, der skal gælde for Færøerne, bør der tages
hensyn til den særlige ikrafttrædelsesprocedure for Færøerne, så kundgørelse på Færøerne kan
ske inden ikrafttrædelsestidspunktet. Af samme grund bør sådanne love ikke anvende formu-
leringerne »træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende« eller »træder i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende«.
Love, der ikke indeholder bestemmelser om ikrafttræden, træder i kraft på Færøerne ved be-
gyndelsen af det døgn, der følger efter det døgn, hvori loven er indført i Kunngerðablaðið, jf.
§ 2 i kundgørelsesloven for Færøerne.
Der henvises i øvrigt til Statsministeriets vejledning nr. 9000 af 2. januar 2023 om ministeriers
behandling af sager vedrørende Færøerne og vejledning nr. 9001 af 2. januar 2023 om mini-
steriers behandling af sager vedrørende Grønland:
Færøerne:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9000.
Grønland:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9001.
11.3.3. Retsinformation
Retsinformation er statens juridiske informationssystem, som giver brugerne adgang til love,
bekendtgørelser og cirkulærer m.v. og til Folketingets dokumenter.
Retsinformation er online og opdateres mindst en gang i døgnet med de dokumenter, Folketin-
get og fagministerierne har indlagt eller ajourført siden den seneste opdatering af databaserne.
267
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0270.png
11. Efter vedtagelsen
I forbindelse med optagelse af love i Lovtidende vil dokumenterne samtidig automatisk blive
indlagt i Retsinformation, dog med undtagelse af de dokumenter, der alene vedrører Færøerne
eller Grønland, idet disse ikke skal indlægges i Retsinformation.
Færøsk lovgivning og dansk lovgivning for Færøerne kan findes på hjemmesiden logir.fo. I
Lovregister for Færøerne, som udgives af Rigsombudsmanden på Færøerne, findes en forteg-
nelse over lovgivning gældende for Færøerne. Seneste udgave af lovregisteret kan findes på
Rigsombudsmanden på Færøernes hjemmeside, rigsombudsmanden.fo, under »Publika-
tion«/»Lovregister« eller på:
https://www.rigsombudsmanden.fo/publikationer/lovregister/.
Grønlandsk lovgivning kan findes på hjemmesiden nalunaarutit.gl. I Grønlandsk Lovregister,
som udgives af Statsministeriet, findes en fortegnelse over lovgivning gældende for Grønland.
Seneste udgave af lovregisteret kan findes på Statsministeriets hjemmeside, stm.dk, under
»Publikationer« eller på:
https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/.
11.3.4. Offentlighedsportalen
Det følger af § 18 i lov om offentlighed i forvaltningen, at der på internettet skal føres en portal
(en hjemmeside), der indeholder love, administrative forskrifter og lovforslag og Folketingets
Ombudsmands udtalelser om aktindsigt.
Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at hjemmesiden skal indeholde bl.a. love og
administrative forskrifter om adgangen til aktindsigt hos forvaltningsmyndighederne. Det om-
fatter de almindelige forvaltningsretlige regler om adgangen til aktindsigt i bl.a. offentligheds-
loven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven samt de tilknyttede administrative forskrif-
ter. Det omfatter også regler i særlovgivningen, der indeholder undtagelser fra adgangen til
aktindsigt, samt bestemmelser, der har karakter af særlige tavshedspligtbestemmelser. Derud-
over omfatter det fremsatte lovforslag om adgangen til aktindsigt og om bestemmelser, der har
karakter af særlige tavshedspligtbestemmelser. Det omfatter både forslag til ændringer af gæl-
dende bestemmelser og forslag til nye bestemmelser.
Bestemmelsen er gennemført ved etableringen af hjemmesiden offentlighedsportalen.dk.
268
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0271.png
11.3. Kundgørelse og offentliggørelse
Fagministerierne har pligt til at publicere love, administrative forskrifter og lovforslag inden
for fagministeriernes ressortområder på Offentlighedsportalen, hvis disse er relevante i forhold
til spørgsmål om aktindsigt.
Fagministerierne skal i forbindelse med indlæggelsen af ovennævnte dokumenter i Retsinfor-
mation derfor samtidig tage stilling til, om det pågældende dokument også skal publiceres på
Offentlighedsportalen.
Fagministerierne skal publicere det pågældende dokument i sin helhed på Offentlighedsporta-
len. Hvis det pågældende dokument indebærer en undtagelse m.v. til de almindelige regler om
adgangen til aktindsigt, skal fagministerierne i forbindelse med publiceringen angive en hen-
visning til den eller de regler i bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysnings-
loven, som undtagelsen m.v. vedrører.
Spørgsmål vedrørende fremgangsmåden ved publicering af dokumenter på Offentlighedspor-
talen kan rettes til Retsinformation på
[email protected]
eller på telefon 33 92 33 34.
11.3.5. Offentliggørelse af erhvervsrettede love på Virk.dk
Som nærmere beskrevet under pkt. 3.5.2 gælder der særlige retningslinjer for ikrafttræden af
regulering, som har direkte konsekvenser for erhvervslivet, det vil sige love og bekendtgørel-
ser, der har direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser som defineret i Erhvervsministeriets
vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Sådanne love og bekendtgørelser
skal som hovedregel træde i kraft på de fælles ikrafttrædelsesdatoer, det vil sige enten den 1.
januar eller den 1. juli, og forslag til sådanne love skal være vedtaget og bekendtgørelser ud-
stedt mindst 4 uger før ikrafttrædelsestidspunktet (4-ugers kravet).
Der gælder herudover særlige retningslinjer for offentliggørelse af sådanne love, bekendtgø-
relser m.v. på Virk.dk.
Senest 4 uger før en fælles ikrafttrædelsesdato skal det enkelte ministerium således have lagt
følgende information på Virk.dk:
1) Love og bekendtgørelser, der træder i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato, med
kort forklarende tekst om centrale ændringer/indholdet af reglerne.
2) Information om regulering, der forventes at træde i kraft på den efterfølgende ikraft-
trædelsesdato.
269
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0272.png
11. Efter vedtagelsen
3) Information om regulering, der i det kommende halvår forventes undtaget fra ikraft-
træden på de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Offentliggørelse på Virk.dk af love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervs-
livet finder sted via Virk Myndighedsnet.
Der henvises nærmere til Erhvervsministeriets vejledning til ministerierne om de fælles ikraft-
trædelsesdatoer. Vejledningen kan findes på myndighedsnet.virk.dk eller på:
https://myndighedsnet.virk.dk/faelleskomponenter/offentliggoerelse-af-erhvervsrettede-love-
og-bekendtgoerelser-paa-virk.
11.4. Håndhævelse
En lov kan i overensstemmelse med grundlovens § 22 først håndhæves, når lovforslaget er
vedtaget af Folketinget og stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Det gælder, uanset
om der er tale om en lov, der er bebyrdende eller begunstigende, og uanset om loven er tillagt
tilbagevirkende kraft – det vil sige, at loven har virkning for forhold, der ligger før lovens
kundgørelse (se herom pkt. 6.2).
Den hidtil gældende lov vil således skulle overholdes, indtil et lovforslag er vedtaget og stad-
fæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Dette gælder – som anført – uanset om lovæn-
dringen måtte ske med virkning fra fremsættelsestidspunktet (tilbagevirkende kraft).
En myndighed vil således ikke lovligt kunne meddele personer, at de kan undlade at overholde
gældende lovgivning, før en lovændring er trådt i kraft. En myndighed kan dog efter omstæn-
dighederne – efter de regler, der allerede gælder for myndighedens virke – have mulighed for
at foretage visse handlinger med henblik på at undlade at håndhæve den gældende lovgivning.
Sådanne handlinger vil dog skulle overvejes nøje.
Selv om der i gældende lovgivning f.eks. måtte være mulighed for at sætte sager om lovover-
trædelser i bero, vil en beslutning herom dog ikke fritage personer omfattet af loven for at
overholde denne frem til det tidspunkt, hvor et lovforslag om ændring af loven er vedtaget og
stadfæstet, og loven er kundgjort og trådt i kraft. Personer, der i perioden overtræder loven, vil
således pådrage sig et eventuelt strafansvar, der vil skulle håndhæves, hvis lovforslaget ikke
bliver vedtaget.
270
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0273.png
11.5. Efterfølgende notifikation af Europa-Kommissionen
At en lov ikke kan håndhæves, før lovforslaget er vedtaget og stadfæstet, og loven er kundgjort
og trådt i kraft, er ikke til hinder for, at offentlige myndigheder kan foretage visse forberedel-
seshandlinger, som er nødvendige af hensyn til at forberede anvendelsen af ny lovgivning. Der
kan eksempelvis være tale om information af offentligheden, udarbejdelse af udkast til be-
kendtgørelser eller andre administrative forskrifter, der skal træde i kraft samtidig med den nye
lov, og gennemførelse af praktiske foranstaltninger som eksempelvis at tilvejebringe eller til-
passe it-understøttelse.
Selv om forslaget til hjemmelsloven ikke er vedtaget og stadfæstet, og loven ikke er kundgjort
og trådt i kraft, er der således i almindelighed ikke noget til hinder for, at et udkast til en be-
kendtgørelse sendes i offentlig høring. I så fald bør det fremgå af høringsmaterialet, at udste-
delse af bekendtgørelsen afhænger af, at hjemmelsloven træder i kraft. En bekendtgørelse kan
desuden kundgøres samtidig med, at hjemmelsloven kundgøres, blot bekendtgørelsen tidligst
underskrives på datoen for stadfæstelsen af forslaget til hjemmelsloven, kundgøres i Lovti-
dende med et højere nummer end hjemmelsloven og ikke træder i kraft før hjemmelsloven. I
sådanne tilfælde kan Civilstyrelsen kontaktes på dagen for optagelsesanmodningen i Lex Da-
nia klient med henblik på at sikre, at bekendtgørelsen kundgøres med et højere nummer end
hjemmelsloven.
11.5. Efterfølgende notifikation af Europa-Kommissionen
Et direktiv vil altid indeholde en afsluttende bestemmelse om, at medlemsstaterne skal meddele
Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af direktivet. Kommissionen skal derfor notificeres, når et direktiv er gennemført i
dansk ret. Dette gælder også i de få tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at gennemføre direk-
tivet, fordi dansk ret allerede er i overensstemmelse med direktivet (gennemførelse ved kon-
statering af normharmoni).
Kommissionen vil ligeledes skulle notificeres ved en ændring af danske regler, der gennemfø-
rer EU-retten. Ministerierne er således forpligtede til at foretage en fornyet notifikation, hvis
der foretages en ændring i implementerede og allerede notificerede regler. Dette gælder også,
hvis ændringen ikke berører den del af den nationale retsakt, som gennemfører EU-regulerin-
gen. I så fald bør dette dog angives klart og tydeligt.
Ifølge EU-Domstolens praksis skal notifikationerne være rettidige, klare og fuldstændige, og
det skal være muligt for Kommissionen for hver enkelt bestemmelse i direktivet at identificere,
hvilken national regel der implementerer denne. Det er således afgørende, at Kommissionen
271
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0274.png
11. Efter vedtagelsen
let kan identificere de bestemmelser i national lovgivning, som er relevante for gennemførelsen
af bestemmelserne i det pågældende direktiv. Der stilles derfor som udgangspunkt krav om, at
der i forbindelse med notifikationen udarbejdes et »explanatory document«, som vedlægges
den relevante lovgivning. Der kan med fordel anvendes sammenligningstabeller til dette.
Eksempel på sammenligningstabel:
Bestemmelse i direktiv
Bestemmelse i national Bemærkninger
lovgivning
Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 2
Artikel 2
N/A
Bestemmelsen skal ikke
gennemføres.
Artikel 3
§ … i lov nr. … af …
om …
N/A
Bestemmelsen er udtryk
for juridiske grundsæt-
ninger i dansk ret, og det
er derfor ikke nødven-
digt at gennemføre den.
§ … og § … i lov nr. …
af … om …
§ … i bekendtgørelse
nr. … af … om …
Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen ligeledes indeholder bestemmelser om, at der
ved vedtagelse af nationale særregler inden for enkelte områder skal ske efterfølgende notifi-
kation af Kommissionen.
Notifikationen sker elektronisk gennem databasen MNE (National Execution Measures). Der
henvises herom nærmere til Udenrigsministeriets retningslinjer for den danske EU-beslut-
ningsprocedure.
Det bemærkes, at hvis Kommissionen ikke notificeres om gennemførelsen af direktivet i dansk
ret, vil Kommissionen tro, at direktivet ikke er blevet gennemført. I denne situation vil Kom-
missionen sende en åbningsskrivelse til Danmark og dermed administrativt indlede en traktat-
krænkelsessag.
272
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0275.png
11.6. Forelæggelse af loven for de færøske og grønlandske myndigheder
Kommissionen har endvidere skærpet sin praksis i forhold til gennemførelsen af EU-retten i
medlemsstaterne ved at anvende tilskyndelses- og sanktionsmekanismen i EUF-Traktatens ar-
tikel 260, stk. 3, i traktatkrænkelsessager, der omhandler gennemførelse af direktiver i national
ret. Efter EU-Domstolens seneste praksis kan det resultere i økonomiske sanktioner, hvis di-
rektivet ikke er gennemført rettidigt eller kun delvist er gennemført rettidigt. Det er derfor
vigtigt, at direktivets gennemførelse notificeres korrekt og rettidigt til Kommissionen.
11.6. Forelæggelse af loven for de færøske og grønlandske myndighe-
der
Kan en lov sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning, skal vedkom-
mende fagministerium snarest efter lovens kundgørelse i Lovtidende afklare spørgsmålet om
lovens ikrafttræden for Færøerne og Grønland med det pågældende færøske og grønlandske
departement.
11.7. Opfølgning på loven
Det er en central opgave for et fagministerium at føre tilsyn med den virkning, som fagmini-
steriets lovgivning har i praksis.
Fagministeriet skal således bl.a. påse, at dets love lever op til deres formål, at de forudsætnin-
ger, som lovene hviler på, holder, og at lovenes målsætninger og virkemidler fortsat er aktuelle
og relevante i forhold til samfundsudviklingen. Fagministeriet bør også løbende være opmærk-
som på, om lovene giver anledning til spørgsmål i relation til lovkvalitet, herunder om de –
f.eks. som følge af uklarheder i lovtekst eller bemærkninger – i praksis giver anledning til
væsentlige tvivlsspørgsmål.
Fagministeriernes viden om lovgivningens virkninger vil bl.a. stamme fra retspraksis, oplys-
ninger fra underordnede myndigheder, faglige artikler, afhandlinger m.v. eller henvendelser
fra borgere, organisationer m.v. eller fra den offentlige debat i forbindelse med konkrete sager.
Der udarbejdes også jævnligt tværgående analyser, udredninger og statistikker om udviklingen
på større lovområder. Endelig udarbejdes der ofte væsentligt materiale i forbindelse med den
parlamentariske kontrol af loves virkning og administration, bl.a. i forbindelse med spørgsmål
til den pågældende minister og ved fremsættelse af private lovforslag eller forslag til folke-
tingsbeslutninger.
273
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0276.png
11. Efter vedtagelsen
I en række tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at fagministerierne supplerer de ovenfor
nævnte – ofte mere »ad hoc-prægede« – vurderinger m.v. med systematiske og løbende vur-
deringer af lovgivningens virkninger.
Det nærmere indhold og tilrettelæggelsen af sådanne vurderinger afhænger bl.a. af lovgivnin-
gens karakter. Det vil ofte være hensigtsmæssigt allerede i forbindelse med forberedelsen af et
lovforslag at overveje behovet og i givet fald rammerne for sådanne særlige vurderinger.
Hvis der iværksættes særlige vurderingsprocedurer, bør det fremgå af lovforslagets bemærk-
ninger (se i den forbindelse pkt. 7.10.1 om lovovervågning). Det er imidlertid væsentligt at
fremhæve, at den almindelige pligt til løbende opfølgning på love gælder, uanset om der iværk-
sættes særlige vurderingsprocedurer eller ej.
11.8. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser
11.8.1. Om lovbekendtgørelser
Ændringslove medfører ofte, at lovstoffet på det pågældende retsområde bliver uoverskueligt.
Det skyldes, at brugerne for at finde ud af, hvad der er gældende lovgivning, ikke kan nøjes
med at slå op i én lov, men skal sammenholde den oprindelige hovedlov med senere ændrings-
love.
Dette gør sig naturligvis navnlig gældende, hvor der er gennemført et større antal – eller i øvrigt
omfattende – ændringslove.
For at afhjælpe disse ulemper udstedes de såkaldte lovbekendtgørelser, det vil sige sammen-
skrivninger af den oprindelige hovedlov med senere ændringslove.
Det er vigtigt, at der så ofte som muligt i forbindelse med lovændringer udstedes lovbekendt-
gørelser. Det gælder særligt, hvor der er tale om lovgivning, som har praktisk betydning for
private.
Lovbekendtgørelser er uden selvstændig retlig betydning. Der er alene tale om en praktisk
sammenskrivning af flere lovtekster. Er der fejl i lovbekendtgørelsen, er det således ikke denne,
men de love, som den er udarbejdet på grundlag af, der gælder. Lovbekendtgørelser kan ud-
stedes uden særlig lovhjemmel.
274
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0277.png
11.8. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser
Ved afgørelsen af, om der bør udstedes en lovbekendtgørelse, skal der bl.a. lægges vægt på,
om der er tale om en lov, som hyppigt anvendes af en større del af myndighederne eller bor-
gerne, virksomhederne m.v., og om der er gennemført flere eller særligt omfattende ændringer
af loven. Endvidere bør der udstedes en lovbekendtgørelse, hvis der ved flere forskellige æn-
dringslove er gennemført mindre omfattende ændringer af loven. Kun hvis ændringerne samlet
set er af meget begrænset omfang, og loven samtidig vurderes kun at blive anvendt af en be-
grænset kreds, vil det kunne undlades at udstede en lovbekendtgørelse, efter at loven er ændret
ved flere ændringslove.
11.8.2. Hvilke ændringer kan der foretages?
Indarbejdelse af ændringslove i hovedloven bør kunne foretages alene ved at indsætte eller
fjerne ord, sætninger m.v. Dette forudsætter, at ændringslovene består i præcist formulerede
ændringer af den gældende lovtekst.
Lovbekendtgørelsen skal således have det indhold, som er tilsigtet ved ændringsloven eller
ændringslovene.
Er der tale om en ældre lov, der anvender en anden retskrivning end den gældende, kan ret-
skrivningen i de ældre bestemmelser ændres. Også rene stave- eller slåfejl kan ændres, hvis de
ikke i sig selv ændrer tekstens mening.
Andre typer af fejlskrivninger, der kræver en fortolkning af teksten, kan derimod ikke ændres.
Er der f.eks. ved en fejl kommet til at stå et »ikke« for meget i en bestemmelse, bør dette
ændres ved en ændringslov. Opdages sådanne fejl i forbindelse med udarbejdelsen af en lov-
bekendtgørelse, bør det angives i en redaktionel note til lovbekendtgørelsen. Noten kan f.eks.
udformes således:
»Ordet »…« i § … blev ved en fejl ikke ændret til »…« ved lov nr. … af … om … .«
»Ved § … i lov nr. … af … om … blev »…« overalt i loven ændret til »…«. Ved en fejl
blev »…« i § … [ikke ændret]/[ændret] til »…«.«
Det kan endvidere angives i en redaktionel note, at en lov, hvortil der henvises, i mellemtiden
er ændret, ophævet eller afløst af en ny lov.
275
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0278.png
11. Efter vedtagelsen
Er et særskilt nummereret stykke af en paragraf ophævet, eller er der indsat et yderligere
stykke, uden at det udtrykkeligt fremgår af ændringsloven, at de efterfølgende stykkers num-
merangivelser ændres (rykningsklausul), kan en sådan ændring foretages i lovbekendtgørelsen.
Det samme gælder numre og litraer.
Er der tale om en ældre lov, hvor de enkelte stykker i en paragraf ikke er forsynet med stykke-
betegnelse, kan sådanne betegnelser indsættes i lovbekendtgørelsen.
Ressortændringer, som følger af en kongelig resolution om overførsel af sagsområder mellem
ministerier, skal som udgangspunkt ikke medtages i et lovforslag, da dette må anses som over-
flødigt, fordi ændringen allerede følger af den kongelige resolution. Sådanne ændringer bør
derimod medtages i en lovbekendtgørelse. Dette forudsætter, at det er klart, hvem der nu har
kompetencen, og at ændringen kan foretages alene ved at ændre navnet. Desuden kan og bør
rene navneændringer (f.eks. hvis en styrelse får et nyt navn) medtages i en lovbekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.5.13 om ressortændringer, overførsel af opgaver mellem myn-
digheder m.v.
Hvis et lovforslag ved en fejl er vedtaget uden en note med reference til EU-Tidende om, at
loven gennemfører et EU-direktiv (se om EU-notehenvisninger pkt. 7.4.5), kan der ved udar-
bejdelsen af en lovbekendtgørelse indsættes en redaktionel note til lovbekendtgørelsen, hvis
det klart fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at loven havde til formål at gennemføre
en EU-retlig forpligtelse. Den redaktionelle note bør i givet fald formuleres således:
»Det fremgår af forslaget til lov nr. … af … om …, at det [indeholder bestemmelser, der]
gennemfører [dele af] [direktivets fulde titel skrevet på samme måde som i direktivet,
herunder udstedende institution(er) (dog ikke skrevet fuldt ud med store bogstaver), num-
mer og dato], EU-Tidende [årstal], nr. L …, side … . Ved en fejl blev der imidlertid ikke
indsat en note i lovforslaget.«
Fra den 1. oktober 2023 udgives EU-Tidende ikke længere som en samling af retsakter. I stedet
offentliggøres hver enkelt retsakt individuelt. Ved EU-retsakter udstedt den 1. oktober 2023
eller senere bør henvisningen til EU-Tidende skrives efter følgende eksempel:
»…, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.«
276
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0279.png
11.8. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser
11.8.3. Den praktiske fremgangsmåde
I titlen på lovbekendtgørelsen angives lovens titel, men ikke dens nummer og dato:
»Bekendtgørelse af lov om … .«
Er der ikke tidligere udstedt en lovbekendtgørelse, udformes lovbekendtgørelsens indledning
således:
»Herved bekendtgøres lov nr. … af … om … med de ændringer, der følger af lov nr. …
af … og § … i lov nr. … af … .«
Er der tidligere udstedt en lovbekendtgørelse, nævnes denne (hvis der er flere, nævnes den
seneste) og de senere ændringslove, der ikke er indarbejdet heri, men ikke øvrige ændrings-
love:
»Herved bekendtgøres lov om …, jf. lovbekendtgørelse nr. … af …, med de ændringer,
der følger af lov nr. … af … .«
Hvis de nævnte ændringslove ændrer i flere love, skal paragrafnummeret, der vedrører ændrin-
gen til den lov, der bekendtgøres, angives i indledningen til lovbekendtgørelsen. Hvis æn-
dringsloven alene ændrer i en enkelt lov, skal paragrafnummeret ikke angives, jf. eksemplerne
ovenfor.
Lovbekendtgørelser kan udarbejdes efter et formelt eller et materielt kriterium. Det formelle
kriterium betyder, at alle kundgjorte ændringslove indarbejdes i lovbekendtgørelsen, hvorimod
det materielle kriterium indebærer, at man alene indarbejder de ændringslove, der er trådt i
kraft eller træder i kraft i umiddelbar forlængelse af lovbekendtgørelsens udstedelse. Ved at
anvende den materielle tilgang får man et bedre »øjebliksbillede« af, hvad gældende ret er, i
modsætning til en udarbejdelse efter det formelle kriterium, hvor man må bruge indledning og
noter som hjælp til at forstå, hvad der er gældende ret.
Udarbejdes lovbekendtgørelsen efter det formelle kriterium, bør der gøres opmærksom herpå
allerede i indledningen efter følgende eksempler:
»Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § … træder i kraft på det tidspunkt, x-ministeren
fastsætter, jf. § … i lov nr. … af … om … .«
277
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0280.png
11. Efter vedtagelsen
»Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § … træder i kraft den …, jf. § … i lov nr. … af
… om … .«
Det er formuleringen i ikrafttrædelsesbestemmelserne i selve ændringsloven, der er bestem-
mende for ordlyden af det, der skal fremgå af indledningen til lovbekendtgørelsen.
Udarbejdes lovbekendtgørelsen efter det materielle kriterium, bør det på samme måde nævnes
i indledningen, hvis der er ændringslove, der ikke er indarbejdet, idet de endnu ikke er trådt i
kraft. Dette kan gøres efter følgende eksempler:
»De ændringer, der følger af § … i lov nr. … af … om …, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af x-mi-
nisteren, jf. § … i lov nr. … af … .«
»De ændringer, der følger af § … i lov nr. … af … om …, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den …, jf. § … i lov nr. … af … .«
Ved udarbejdelse af en lovbekendtgørelse skal en ændringslov, der aldrig er trådt i kraft og
efterfølgende er blevet ophævet, ikke medtages i indledningen til lovbekendtgørelsen. Begrun-
delsen herfor er, at den pågældende ændringslov aldrig har været en del af hovedloven og
derfor ikke indarbejdes ved lovbekendtgørelsen. Af ordenshensyn bør der dog laves et under-
afsnit til indledningen, som affattes således:
»De ændringer, der følger af § … i lov nr. … af … om …, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § … i lov nr. … af …
om … .«
Den ophævede ændringslov skal herefter ikke nævnes ved senere lovbekendtgørelser.
Ophævede paragraffer anføres i lovbekendtgørelsen med deres oprindelige paragrafnummer,
men alene med teksten: »(Ophævet)«.
Har overgangsbestemmelser i den oprindelige lov ikke længere praktisk interesse, udelades de,
men der bør da optages en bemærkning herom, f.eks. således:
»§§ …-…
(Udelades)«.
Bestemmelser om ikrafttræden i den oprindelige lov medtages.
278
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0281.png
11.8. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser
I det omfang ikrafttrædelses-, virknings- og overgangsbestemmelser i ændringslove til hoved-
loven fortsat må antages at have betydning, kan de gengives samlet sidst i lovbekendtgørelsen,
se f.eks. bekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022 af straffeloven.
Eksempel på gengivelse af en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse fra en ændringslov:
»Lov nr. … af … om … indeholder følgende ikrafttrædelses[- og overgangs]bestem-
melse[r]:
§…
(Gengivelse af bestemmelsens ordlyd)«
Ved gengivelse af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser fra ændringslove angives hele
ændringslovens titel, inkl. undertitel.
Eksempel på gengivelse af en ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse fra en hovedlov med
ændringer i andre love:
»Lov nr. … af … om … indeholder følgende ikrafttrædelses[- og overgangs]bestem-
melse[r]:
§ …
(Gengivelse af bestemmelsens ordlyd)«
Hvis det har betydning for læseren at vide, hvilket indhold de ændrede bestemmelser havde
inden ændringslovens ikrafttræden, kan det i en note angives, hvad ændringerne går ud på.
Justitsministeriet, den 23. november 2023
Peter Hummelgaard
/ Morten Holland Heide
279
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 59: Ny og revideret vejledning om lovkvalitet
2787337_0282.png