REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. november 2023

Internationalt kontor

Aida Sharzad Asr

2023-07119

3063579

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-

handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december

2023

Side:

3-11

Punkt 1

Forordning om overførsel af retsforfølgning i

straffesager

- Generel indstilling

Direktiv om beskyttelse af ofres rettigheder

- Politisk drøftelse

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed

Statusdrøftelse

Evaluering af EPPO

Meningsudveksling

Rådets holdning og resultater vedrørende an-

vendelse af den generelle forordning om data-

beskyttelse (GDPR)

Godkendelse

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention (EMRK)

Statusdrøftelse

E-Justice strategi og handlingsplan

Godkendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

12-15

Punkt 2

16-19

Punkt 3

20-23

Punkt 4

24-29

Punkt 5

30-34

Punkt 6

35-39

Punkt 7

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

40-42

Punkt 8

Konsekvenserne af Ruslands aggression mod

Ukraine

–

indre sikkerhed

Meningsudveksling

Konsekvenserne af situationen i Mellemøsten

for EU’s indre sikkerhed

Meningsudveksling

Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer: Vur-

dering fra Intelligence Advisory Board

Statusdrøftelse

43-45

Punkt 9

46-49

Punkt 10

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 1: Forordning om overførsel af retsforfølg-

ning i straffesager

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 185

1. Resumé

Kommissionens forslag til forordning om overførsel af retsforfølgning i

straffesager er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. december 2023 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Forslaget har overordnet til formål at skabe fælles regler for overførsel af

retsforfølgning i straffesager fra en medlemsstat til en anden. Forslaget er

omfattet af det danske retsforbehold, og forslaget har derfor ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man

foreløbigt overordnet positiv over for forslaget. Fra dansk side vil der være

fokus på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark i lyset af retsfor-

beholdet samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater

på området for overførsel af retsforfølgning i straffesager.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 5. april 2023 et forslag til forordning om over-

førsel af retsforfølgning i straffesager.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra

b og d. I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (for-

beholdet vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i

en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

En aftale mellem EU’s medlemsstater

om overførsel af retsforfølgning i

straffesager blev undertegnet i 1990, men trådte aldrig i kraft på grund af

manglende ratifikationer. I juli 2009 forelagde det daværende svenske for-

mandskab på vegne af 16 medlemsstater et initiativ med henblik på Rådets

rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Medlems-

staterne besluttede imidlertid at indstille forhandlingerne, da Lissabontrak-

taten trådte i kraft den 1. december 2009.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

I en rapport om vejen frem på området for gensidig anerkendelse af straffe-

retlige afgørelser fra maj 2019 foreslog det rumænske formandskab yderli-

gere at undersøge behovet for et lovgivningsforslag om overførsel af rets-

forfølgning i straffesager. I december 2020 opfordrede Rådet i sine konklu-

sioner om den europæiske arrestordre Kommissionen til at overveje, om et

EU-instrument om overførsel af retsforfølgning i straffesager ville være

gennemførligt og tilføre merværdi.

Kommissionen besluttede på den baggrund at foreslå et nyt instrument om

overførsel af retsforfølgning i straffesager. Initiativet indgår i Kommissio-

nens arbejdsprogram for 2022.

Forslaget har overordnet til formål at skabe fælles regler for overførsel af

retsforfølgning i straffesager fra en medlemsstat til en anden for effektivt at

kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og for at sikre, at den

bedst egnede medlemsstat efterforsker eller retsforfølger en strafbar hand-

ling. Dette omfatter også at undgå overlappende straffesager i flere med-

lemsstater med risiko for overtrædelse af princippet om ne bis in idem samt

at undgå straffrihed i tilfælde, hvor der ikke kan ske udlevering af gernings-

personen til retsforfølgning.

Forslaget supplerer de eksisterende regler om retligt samarbejde i straffesa-

ger om anerkendelse af domme og retsafgørelser om i) fuldbyrdelse af

domme, ii) overgivelse af personer i henhold til en europæisk arrestordre,

iii) indsamling af bevismateriale gennem en europæisk efterforskningsken-

delse, samt procedurerne for gensidig retshjælp. Danmark er omfattet af en

række af rådets rammeafgørelser, der anvender princippet om gensidig an-

erkendelse af domme, herunder bl.a. Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA

af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerken-

delse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller friheds-

berøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske

Union og Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om an-

vendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe begge som

ændret ved 2009/299/RIA. Yderligere deltager Danmark i samarbejdet om

den europæiske arrestordre, som blev indført ved Rådets rammeafgørelse

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og er gen-

nemført i en række bestemmelser i udleveringsloven.

Vedtagelsen af fælles

1 Lov nr. 117 af 11/02/2020

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

regler for overførsel af retsforfølgning i straffesager vil supplere EU-lovgiv-

ningen om grænseoverskridende retligt samarbejde, navnlig ved at søge at

undgå straffrihed.

Forordningsforslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 21.

april 2023.

3. Formål og indhold

Formål

Forordningsforslaget har følgende fire overordnede formål:

1. At fastsætte fælles regler om overførsel af retsforfølgning i straffe-

sager fra én medlemsstat til en anden for effektivt at kunne bekæmpe

grænseoverskridende kriminalitet og for at sikre, at den bedst egnede

medlemsstat efterforsker eller retsforfølger en strafbar handling.

2. At forhindre, at der føres unødvendige parallelle straffesager vedrø-

rende de samme faktiske omstændigheder og den samme person i to

eller flere medlemsstater og at undgå straffrihed i tilfælde af afslag

på overgivelse af en person, for hvem der er udstedt en europæisk

arrestordre.

3. At øge respekten for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med

overførsel af retsforfølgning i straffesager.

4. At forbedre effektiviteten og retssikkerheden i forbindelse med over-

førsel af retsforfølgning i straffesager.

Det fremgår af forslaget, at fælles regler for overførsel af retsforfølgning i

straffesager er afgørende for bekæmpelse af grænseoverskridende krimina-

litet. Det er især vigtigt ved forbrydelser begået af organiserede kriminelle

grupper, f.eks. narkotikahandel, smugling af migranter, menneskehandel,

ulovlig handel med skydevåben, miljøkriminalitet, IT-kriminalitet eller

hvidvaskning af penge. Retsforfølgning af organiserede kriminelle grupper,

der er aktive i flere medlemsstater, kan skabe store vanskeligheder for de

involverede myndigheder. Overførsel af retsforfølgning i straffesager er et

vigtigt redskab til at styrke bekæmpelsen af organiserede kriminelle grup-

per, der er aktive i medlemsstaterne i hele EU.

Anvendelsesområde og indhold

Forordningen finder anvendelse på alle anmodninger om overførsel af rets-

forfølgning, der fremsættes i forbindelse med straffesager.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Forslaget indeholder bl.a. kriterier og procedurer for anmodning om over-

førsel af retsforfølgning i straffesager og proceduren for at træffe afgørelse

om overførsel af retsforfølgning i straffesager.

Harmonisering af kriterierne for afgørelser om overførsel af straffesager

Forordningsforslaget vil harmonisere, hvilke kriterier både den anmodende

og den anmodede medlemsstat vil skulle lægge vægt på i forbindelse med

fremsættelse af anmodning om overførsel af retsforfølgningen i straffesager.

Herunder fastsættes regler for, hvilke forhold der kan begrunde afslag på en

anmodning om overførsel til strafforfølgning. Ligeledes fastsættes en tids-

frist for, hvor hurtigt anmodninger om overførsel til strafforfølgning vil

skulle besvares. På denne baggrund vurderer Kommissionen, at forord-

ningsforslaget vil kunne bidrage til at forebygge langvarige overførselspro-

cedurer og parallelle retssager i to eller flere medlemsstater.

Øge respekten for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med overfør-

sel af retsforfølgning i straffesager

Efter forordningsforslaget skal den anmodende myndighed i overensstem-

melse med gældende national ret tage behørigt hensyn til den mistænktes

eller tiltaltes legitime interesser og sikre, at dennes processuelle rettigheder

i henhold til EU-retten og national ret respekteres. Forslaget indeholder så-

ledes en række garantier, der skal sikre overholdelsen af de grundlæggende

rettigheder for de personer, der er involveret i overførselsproceduren (mis-

tænkte, tiltalte og ofre).

Lempeligere kriterier for overførsel med henblik på. at undgå situationer af

straffrihed

Efter forordningsforslaget, vil anmodninger kunne fremsættes for enhver

strafbar handling. Forslaget supplerer dermed reglerne for europæiske ar-

restordrer, hvori der indgår sanktionstærskler. Forslaget sigter således mod

at forebygge, at der kan opstå situationer af straffrihed i de tilfælde, hvor

udstedelsen af en europæisk arrestordre viser sig at være uforholdsmæssig

eller umulig, f.eks. fordi sanktionstærsklen ikke ville være opfyldt. På denne

baggrund vurderer Kommissionen, at forslaget kan medføre, at proceduren

for den europæiske arrestordre vil blive anvendt i mindre grad.

Oprettelsen af et decentralt IT-system

Efter forordningsforslaget skal der udarbejdes et decentralt IT-system til

brug for forordningen. For at sikre hurtig, direkte, interoperabel, pålidelig

og sikker udveksling af sagsrelaterede oplysninger bør kommunikation i

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

henhold til denne forordning mellem de anmodende og de anmodede myn-

digheder og med inddragelse af centrale myndigheder, hvis en medlemsstat

har udpeget en central myndighed, samt med Eurojust som hovedregel fo-

regå via det decentrale IT-system, som er omhandlet i digitaliseringsforord-

ningen.

Systemet skal som hovedregel anvendes til udveksling af en stan-

dardiseret attest, der er oversat til alle EU-sprog, og alle andre relevante op-

lysninger og dokumenter samt al anden kommunikation mellem myndighe-

derne i henhold til forordningen. Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæs-

sigt at anvende IT-systemet, kan der anvendes andre kommunikationsmid-

ler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) har den 10. oktober 2023 afgivet et udkast til betænk-

ning, hvori forordningsforslaget hilses velkommen og behovet for fælles

regler for overførsel af straffesager fremhæves. Udvalget understreger vig-

tigheden af et instrument, der indeholder en klar procedure for overførsel af

retsforfølgning, og som kan forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplys-

ninger mellem medlemsstaterne. Forordningsforslaget er ifølge udvalget et

vigtigt skridt mod at forbedre forvaltningen af retsplejen og for at sikre den

bedst mulige bekæmpelse af kriminalitet. Udvalget støtter således fælles

regler for overførsel af straffesager, men peger samtidig på områder, hvor

forordningsforslaget kan forbedres, herunder tidspunktet for overførsel af

en straffesag, definitionen af ofre, og hvordan ofres rettigheder bliver be-

skyttet, når der sker overførsel af en straffesag fra et land til et andet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at en retlig ramme for overførsel af retsforfølg-

ning i straffesager ikke i tilstrækkelig grad og optimalt kan opnås ved, at

medlemsstaterne handler alene, da det er et grænseoverskridende anlig-

gende. Det fremgår ifølge Kommissionen af den nuværende fragmenterede

retlige ramme, som skaber juridiske og praktiske udfordringer. Det er Kom-

missionens vurdering, at heller ikke bilaterale aftaler mellem medlemssta-

terne vil kunne løse problemerne, da der i sidste ende vil være behov for

aftaler mellem alle medlemsstaterne. Derudover bekræfter svarene på de of-

fentlige og de målrettede høringer, at EU’s indsats

på området vil give bedre

resultater end medlemsstaternes indsats, og både Europa-Parlamentet og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/850 af 30. maj 2022 om et IT-sy-

stem til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og

strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU)

2018/1726

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Rådet har erkendt, at udfordringerne kræver handling ud over det nationale

niveau. Kommissionen er på den baggrund blevet opfordret til at fremsætte

et lovgivningsforslag. Samlet vurderer Kommissionen, at det i betragtning

af det grænseoverskridende aspekt af de nævnte problemer er nødvendigt,

at forslaget vedtages på EU-plan for at nå målene.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Dansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt det er Dan-

mark eller et andet land, der skal indlede retsforfølgning i forhold til en lov-

overtrædelse, som er omfattet af både dansk og udenlandsk straffemyndig-

hed.

Danmark har tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager. Konventionen er bekendtgjort ved bekendtgø-

relse nr. 18 af 17. juli 1963. Det er efter denne konventions artikel 21 muligt

at fremsætte anmodning om overførsel af retsforfølgning. Det fremgår af

den forklarende rapport til konventionen, at bestemmelsen særligt søges an-

vendt i situationer, hvor en mistænkt er flygtet til en anden medlemsstat,

hvorfra der ikke kan ske udlevering.

I februar 1970 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem de nordiske

lande om retsforfølgning i et andet nordisk land end der, hvor den strafbare

handling er begået.

Danmark har endvidere tiltrådt den europæiske konvention af 15. maj 1972

om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Konventionen blev gennem-

ført i dansk ret ved lov nr. 252 af 12. juni 1975 om overførsel til et andet

land af retsforfølgning i straffesager og trådte i kraft den 30. marts 1978.

Rådets rammeafgørelse af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæg-

gelse af konflikter om udøvelse af straffemyndighed i straffesager har til

formål at løse de problemstillinger, der opstår som følge af, at to eller flere

EU-medlemsstater har straffemyndighed (jurisdiktion).

Blandt de nordiske lande har Danmark, Sverige og Norge ratificeret den eu-

ropæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Mellem Danmark, Island og Finland gælder den nordiske samarbejdsaftale

i sin helhed. Mellem Danmark, Sverige og Norge gælder §§ 4, 5, 7 og 8 i

den nordiske samarbejdsaftale udover bestemmelserne i den europæiske

konvention.

I forholdet mellem Danmark og et ikke-nordisk land gælder den europæiske

konvention, såfremt dette land har tilsluttet sig konventionen.

I henhold til artikel 3 i den europæiske konvention kan enhver kontrahe-

rende stat, som efter sin lovgivning er kompetent til at retsforfølge en lov-

overtrædelse, frafalde eller undlade retsforfølgning mod en mistænkt, som

er eller vil blive retsforfulgt for den samme lovovertrædelse af en anden

kontraherende stat.

Når en person mistænkes for at have begået en lovovertrædelse i henhold til

en kontraherende stats lovgivning, kan denne stat anmode en anden kontra-

herende stat om at overtage retsforfølgningen i de tilfælde og under de be-

tingelser, der er fastsat i den europæiske konvention,

Ifølge artikel 7, stk. 1, i den europæiske konvention kan der kun foretages

retsforfølgning i den anmodede stat, såfremt den pågældende lovovertræ-

delse ville have været en lovovertrædelse, hvis den var begået på denne stats

territorium, og lovovertræderen i så fald kunne være pålagt en sanktion også

i henhold til dens egen lovgivning (princippet om dobbelt strafbarhed).

En kontraherende stat kan anmode en anden kontraherende stat om overtage

retsforfølgning i en række nærmere opregnede tilfælde.

I konventionens artikel 10 og 11 er opregnet en række obligatoriske og fa-

kultative grunde til at afslå at imødekomme en anmodning om overførsel af

retsforfølgning.

Den anmodede stat skal bl.a. afslå at imødekomme en anmodning, såfremt

retsforfølgning er i strid med forbuddet mod dobbelt straf (princippet om ne

bis in idem), eller adgangen til strafforfølgning på tidspunktet for anmod-

ningens fremsættelse er forældet i den anmodende stat efter denne stats lov-

givning, jf. nærmere artikel 11.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, da det

er omfattet af retsforbeholdet.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget umiddelbart vil kunne

have en negativ betydning for Danmarks fremtidige samarbejde med øvrige

medlemsstater i forhold til overførsel af straffesager. Det skyldes, at de øv-

rige medlemsstater efter forordningsforslaget vil kunne samarbejde hurti-

gere og mere effektivt, hvorimod Danmark fortsat vil være bundet af de

gældende nationale og internationale regler på området. Danmarks stilling i

relation til forordningsforslaget og de mulige konsekvenser heraf vil blive

afdækket nærmere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde i perioden den 12.-26. maj 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

Der forventes dog at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til

vedtagelse af en generel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget, der

har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes, at Danmark som følge af retsforbeholdet i relation til forord-

ningsforslaget ikke vil kunne deltage i de fordele, forslaget medfører.

Fra dansk side har der været fokus på at afdække, hvilken betydning forsla-

get vil have for Danmark i lyset af retsforbeholdet, herunder for danske

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

myndigheder, samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlems-

stater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

udvalget fik den 22. maj 2023 tilsendt et grund- og nærhedsnotat om forsla-

get, og et revideret grund- og nærhedsnotat den 25. september 2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 2: Direktiv om beskyttelse af ofres rettighe-

der

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 424

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på politisk drøftelse af de foreslåede æn-

dringer. Kommissionen fremsatte den 12. juli 2023 forslag til direktiv om

ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for krimi-

nalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (direktivet om ofres

rettigheder). Direktivforslaget indeholder en række målrettede foranstalt-

ninger til forbedring af ofres mulighed for at påberåbe sig deres rettigheder.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt

positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. juli 2023 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstan-

darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-

telse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. august 2023.

Forslaget har hjemmel i EUF-Traktatens artikel 82, stk. 2, litra c, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-Traktatens ar-

tikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til EU-

Traktaten og til EUF-Traktaten, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af æn-

dringsdirektivet, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Dan-

mark, jf. også præambelbetragtning nr. 21 i Kommissionens forslag.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Det gældende direktiv om ofres rettigheder blev vedtaget den 25. oktober

2012 og er ikke blevet ændret eller revideret siden. Danmark er ikke bundet

af direktivet på grund af retsforbeholdet.

Det gældende direktivs overordnede formål er at fastsætte rammerne for

myndighedernes behandling af ofre for kriminalitet. Direktivet skal endvi-

dere sikre, at ofre (forurettede) får information, støtte, beskyttelse og kan

deltage i straffesager. Direktivet indeholder i den forbindelse minimumsreg-

ler om information og støtte til ofre, herunder om ofres rettigheder i forbin-

delse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen, og om

ofres ret til tolkning og oversættelse. Direktivet indeholder desuden regler

om ofres ret til at deltage i straffesager, herunder om ret til at blive hørt

under straffesagen og fremlægge beviser, om rettigheder i forbindelse med

afgørelser om ikke at rejse tiltale og om ret til erstatning. Endelig indeholder

direktivet nærmere regler om beskyttelse af ofre og anerkendelse af ofre

med særlige beskyttelsesbehov.

Som opfølgning på EU’s strategi for

ofres rettigheder (2020-2025) offent-

liggjorde Kommissionen den 28. juni 2022 en evaluering af direktivet om

ofres rettigheder, som har til formål at afklare, i hvilket omfang direktivet

har nået sit mål med hensyn til implementering og praktisk anvendelse i

medlemsstaterne. Evalueringen viser, at selvom direktivet i det store hele

har givet de forventede fordele og påvirket ofres rettigheder positivt, er der

fortsat specifikke problemer i forbindelse med ofres rettigheder i henhold til

direktivet. Evalueringen adresserer også samspillet mellem direktivet om

ofres rettigheder og anden relevant EU-lovgivning på området og fremkom-

mer med forslag til mulige forbedringstiltag i forbindelse med en eventuel

revision.

Det er på den baggrund, at Kommissionen har fremsat nærværende æn-

dringsdirektivforslag.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på politisk drøftelse af de foreslåede æn-

dringer af direktivet om ofres rettigheder.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag har følgende overordnede mål:

1. At sikre en betydelig forbedring af ofrenes adgang til information.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

2. At skabe større overensstemmelse mellem beskyttelsesforanstaltnin-

gerne og ofrenes behov med henblik på at sikre sårbare ofres sikker-

hed.

3. At sikre en forbedret adgang til specialiseret støtte for sårbare ofre.

4. At sikre en mere effektiv deltagelse i straffesager for ofre.

5. At skabe lettere adgang til erstatning fra gerningspersonen i alle sa-

ger, herunder nationale og grænseoverskridende sager.

Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en poli-

tisk drøftelse. Det er forventningen, at navnlig direktivforslagets artikel 1,

nr. 7, hvor det bl.a. foreslås at ændre artikel 16, stk. 2, i direktivet om ofres

rettigheder, så det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at udbetale erstat-

ning til ofret på vegne af gerningspersonen umiddelbart efter dommen for

derefter at inddrive erstatningsbeløbet fra gerningspersonen, vil skulle drøf-

tes, da flere af medlemsstaterne finder bestemmelsen vidtgående.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den

forbindelse bl.a. henvist til, at det anerkendes, at fastsættelse af minimums-

standarder for mistænktes og tiltaltes rettigheder og for ofres rettigheder er

afgørende for at lette den gensidige anerkendelse.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Danmark har i vidt omfang regler svarende til ændringsdirektivforslaget,

herunder regler i straffeloven og retsplejeloven. Danmark har dog ikke til-

svarende regler for så vidt angår bl.a. obligatorisk udbetaling af erstatning

til offeret umiddelbart efter dom, som Kommissionen ønsker at indføre med

den foreslåede ændring af direktivets artikel 16, stk. 2, eller forbud mod vi-

deregivelse af ofrets personoplysninger til gerningspersonen, som Kommis-

sionen ønsker at indføre med den foreslåede artikel 21, stk. 3.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, da det

er omfattet af retsforbeholdet.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Hvis man fra dansk side på et senere tidspunkt frivilligt vælger at indføre

regler svarende til direktivforslaget, vil der skulle tages særskilt stilling her-

til, herunder i forhold til de lovgivningsmæssige, økonomiske og andre kon-

sekvenser heraf.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde i perioden fra den 26. september 2023 til den 28. sep-

tember 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om gode vilkår for ofre for kriminalitet og er derfor

generelt positivt indstillet over for forslaget, uanset at Danmark ikke vil

være bundet af direktivforslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Fol-

ketingets Europaudvalg fik den 29. september 2023 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om forslaget.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 3: Ruslands aggression mod Ukraine: Kam-

pen mod straffrihed

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at der

vil blive gjort status for den hidtidige indsats og drøftet yderligere retlige

modsvar og indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed

for internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggres-

sion mod Ukraine. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man gene-

relt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af inter-

nationale forbrydelser begået i Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,

har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi vedrø-

rende forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i

lyset af situationen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt

begåede internationale forbrydelser.

Dagsordenspunktet har været på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) ad flere omgange. På RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog

EU-medlemsstaterne rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed for

forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.

Retsforfølgelse af internationale forbrydelser var senest på dagsordenen for

RIA-rådsmødet den 19.-20. oktober 2023. Det forventes bl.a., at der på RIA-

rådsmødet den 4.-5. december 2023 vil blive gjort status på trilogforhand-

lingerne for de retsforbeholdsramte EU-direktiver om henholdsvis overtræ-

delse af EU’s restriktive foranstaltninger og konfiskation, ligesom

det for-

ventes, at der vil blive drøftet mulige yderligere retlige modsvar og indsat-

ser.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale

forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører

den såkaldte

”aggressionsforbrydelse”,

der indebærer et strafferetligt ansvar

for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær magtanven-

delse mod en anden stat. ICC har

–

i forhold til situationen i Ukraine

–

kun

jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og

folkedrab begået i Ukraine, men ikke over aggressionsforbrydelsen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod

Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for retsforføl-

gelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden januar

2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der undersøger mu-

lighederne for etablering af et sådant særtribunal.

Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af

et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for

et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Et

springende punkt i arbejdet bliver, om et tribunal skal være internationalt

forankret eller ukrainsk forankret med international støtte. Løsningen skal

være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der opnås bred

støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet også fremadrettet.

Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og bevisindsam-

ling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a. støttet ICC

med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise.

Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold

bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af

ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af

krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover planen at udsende yderligere

to efterforskningshold til Ukraine i regi af ICC.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at der

vil blive gjort status og drøftet yderligere retlige modsvar og indsatser blandt

EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale forbrydel-

ser begået i Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale

Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for

at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsfor-

brydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC kun har

jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning

og retsforfølger de pågældende personer.

Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om ag-

gressionsforbrydelser.

Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed

for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er

begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i Dan-

mark.

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed

strafbart efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,

voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes anven-

delse på handlinger begået i udlandet. Personer, der begår krigsforbrydelser

i udlandet, kan derfor også holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.

Bestemmelserne om dansk straffemyndighed sammenholdt med de materi-

elle straffebestemmelser muliggør således, at personer, der har begået bl.a.

krigsforbrydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.

Regeringen er af den opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om tor-

tur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden vil sende et klart

og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene. Regeringen ønsker

derfor at ændre dansk ret, så der indføres straffebestemmelser, som selv-

stændigt kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod men-

neskeheden. For at give de bedste rammer for udformningen af disse straf-

febestemmelser har justitsministeren nedsat et udvalg, som skal udarbejde

forslag til, hvordan bestemmelserne kan indføres i dansk straffelovgivning

og lave et lovudkast hertil.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen

mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukra-

ine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den

ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen

for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling

og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-

plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i

Ukraine har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre anliggender den 19.-

20. oktober 2023.

Emnet har også tidligere været genstand for drøftelser på rådsmøder for ret-

lige og indre anliggender (bl.a. rådsmødet den 8.-9. december 2022 og råds-

mødet den 9.-10. marts 2023), og det har også i den forbindelse været fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg til orientering.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 4: Evaluering af EPPO

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margenen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på en drøftelse af Kommissionens evalu-

ering af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO).

Det forventes, at evalueringen bl.a. vil omhandle en mulig udvidelse af

EPPO’s mandat

til at omfatte overtrædelse af EU-sanktioner. Det forventes,

at der på rådsmødet orienteres om problemstillingen, og at den fremtidige

proces herfor eventuelt drøftes. Det er forventningen, at der er generel støtte

til, at der udarbejdes en undersøgelse, som nærmere kan belyse en eventuel

udvidelse af EPPO’s mandat. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter

man en evaluering af EPPO-forordningen.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-

ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. oktober 2017. Der er på nuværende tidspunkt 22 med-

lemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt for-

stærket samarbejde.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på rådsmøderne

for retlige og indre anliggender (RIA), hvor spørgsmålet om fremdrift i im-

plementeringen har været et tilbagevendende punkt.

Det følger af EPPO-forordningens artikel 119, at Kommissionen senest 5 år

efter forordningens ikrafttræden, og herefter hvert 5 år, bestiller en evalue-

ring over forordningens gennemførelse og virkning, samt om EPPO’s effek-

tivitet, produktivitet og arbejdsmetoder. Det forventes, at evalueringen af

EPPO-forordningen vil foreligge inden udgangen af 2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Forinden rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 havde den europæiske chef-

anklager sendt et brev til Kommissionen om en mulig udvidelse af EPPO’s

mandat til at omfatte overtrædelse af EU-sanktioner. Der foreligger ikke på

nuværende tidspunkt yderligere oplysninger omkring indholdet af en sådan

eventuel udvidelse af EPPO’s mandat. En udvidelse af EPPO’s mandat vil

kræve enstemmighed i Rådet.

Overvejelser om udvidelse

af EPPO’s mandat skal formentlig ses i lyset af

forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om definitionen af

strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af Unio-

nens restriktive foranstaltninger, som er omfattet af retsforbeholdet. Direk-

tivet har til formål at fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare

handlinger og sanktioner for overtrædelser af Unionens restriktive foran-

staltninger. Forslaget er på nuværende tidspunkt i trilogforhandling. Det

spanske formandskab har oplyst, at de arbejder på, at trilogforhandlingerne

afsluttes under deres formandskab, dvs. inden udgangen af året.

Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev under-

skrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura Codruţa Kövesi,

den 31. august 2023.

Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde mel-

lem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og operatio-

nelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a. fastsat bestem-

melser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne samarbejder på bag-

grund af, og bestemmelser om samarbejde i relation til databeskyttelse efter

de gældende regler. Derudover er der bestemmelser om bl.a. kommunikati-

onsgange og kontaktpunkter samt afholdelse af møder og konferencer mv.

Endelig giver aftalen mulighed for, at Danmark kan udstationere en ankla-

ger til EPPO’s hovedkvarter

i Luxembourg.

Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke udgør

eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne, der fortsat vil

bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv. Samarbejdsaftalen

skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde, som allerede finder sted

på grundlag af bl.a. disse retsakter.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 desuden

indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer retsgrundlaget for

danske myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO (lov nr. 897 af

21. juni 2022).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

EPPO har desuden været på dagsordenen til et møde i Koordinationsudval-

get vedrørende Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager

(CATS), hvor fokus var på samarbejdet mellem nationale retssystemer og

EPPO,

herunder

sikring af de fornødne ressourcer til EPPO, det operationelle

samarbejde med nationale myndigheder samt samarbejdet med ikke-delta-

gende medlemslande.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er en drøftelse af Kommissionens evaluering af

EPPO-forordningens gennemførelse og virkning samt om EPPO’s effekti-

vitet og produktivitet og dens arbejdsmetoder. Det forventes, at evaluerin-

gen bl.a.

vil omhandle en mulig udvidelse af EPPO’s mandat til at omfatte

overtrædelse af EU-sanktioner.

Det forventes, at der på rådsmødet orienteres om evalueringen, og at den

fremtidige proces drøftes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der er generel støtte til Kommissionens undersø-

gelse af

EPPO’s

funktion.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man udarbejdelsen af en undersøgelse vedrørende

EPPO’s funktion.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

EPPO har ad flere omgange været forelagt for Folketingets Europaudvalg,

senest i forbindelse med forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 8-9. juni

2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 5: Rådets holdning og resultater vedrø-

rende anvendelse af den generelle forordning om databeskyt-

telse (GDPR)

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på godkendelse af Rådets holdning og re-

sultater vedrørende anvendelse af den generelle forordning om databeskyt-

telse (GDPR) (herefter Rådets holdning). Europa-Kommissionen skal i

2024 fremlægge en rapport om evaluering og revision af databeskyttelses-

forordningen. Rådets holdning indeholder en række fokusområder, som Rå-

det opfordrer Europa-Kommissionen til at se nærmere på i forbindelse med

den kommende evaluering. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter

man Rådets holdning.

2. Baggrund

I henhold til artikel 97 i databeskyttelsesforordningen

skal Europa-Kom-

missionen hvert fjerde år forelægge en rapport om evaluering og revision af

databeskyttelsesforordningen. Den 24. juni 2020 offentliggjorde Kommis-

sionen den første rapport

”Databeskyttelse som en hjørnesten i borgernes

indflydelse og EU's tilgang til den digitale omstilling

—

to års anvendelse

af den generelle forordning om databeskyttelse”.

Den anden rapport fore-

lægges i 2024.

Det følger af databeskyttelsesforordningen, at Kommissionen i forbindelse

med evalueringen navnlig skal undersøge anvendelsen af databeskyttelses-

forordningens kapitel V om overførsel af personoplysninger til tredjelande

eller internationale organisationer og kapitel VII om samarbejde og sam-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen)

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

menhæng. I forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af evaluerings-

rapporten skal Kommissionen tage hensyn til holdninger og resultater fra

bl.a. Rådet.

3. Formål og indhold

Rådets holdning og resultater vedrørende anvendelse af den generelle for-

ordning om databeskyttelse indeholder en række fokusområder, som Rådet

opfordrer Kommissionen til at evaluere og revidere i sin kommende rapport.

Det fremhæves indledningsvist, at databeskyttelsesforordningen udgør en

passende retlige ramme for beskyttelse af personoplysninger i EU. Rådet

opfordrer samtidig Europa-Kommissionen til at foretage en omfattende eva-

luering af forordningen.

Databeskyttelsesforordningen har efter Rådets opfattelse generelt bidraget

til et øget niveau af beskyttelse af personoplysninger på tværs af EU.

Rådet anser det nationale råderum, hvorefter der er hjemmel til nationalt at

fastsætte mere specifikke bestemmelser i forhold til visse typer af behand-

linger af personoplysninger, som værende gavnligt og relevant.

Rådet peger på, at Kommissionen bør tage højde for de tilbageværende im-

plementeringsudfordringer, som både offentlige myndigheder og private or-

ganisationer står over for, og fremhæver vigtigheden af relevant vejledning

og praktiske værktøjer.

Rådet fremhæver desuden, at overførsler af personoplysninger til tredje-

lande og den internationale dimension af databeskyttelsesforordningen har

central betydning. Rådet opfordrer Kommissionen til at gennemføre sin gen-

nemgang af eksisterende tilstrækkelighedsafgørelser samt udarbejde en stra-

tegi for vedtagelsen af fremtidige tilstrækkelighedsafgørelser. Udviklingen

af andre overførselsværktøjer skal desuden være en prioritet.

Endelig peger Rådet på, at den effektive anvendelse af databeskyttelsesfor-

ordningen skal evalueres i sammenhæng med nye teknologier og nye rets-

akter i EU. Det er således vigtigt at sikre sammenhæng, retssikkerhed og

effektiv beskyttelse af enkeltpersoners grundlæggende ret til beskyttelse af

deres personoplysninger.

Rådets holdning er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 4.-5. december 2023 med henblik på godkendelse.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har været foretaget en offentlig høring fra den 22. september 2023 til

den 9. oktober 2023. Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra ATP,

Danske Regioner, Dataetisk Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

F&P, KL og Aarhus Universitet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,

som er overvejende positivt indstillet over for den kommende evaluering af

databeskyttelsesforordningen.

Overførsel af personoplysninger til tredjelande

ATP og F&P finder, at der bør indføres en mere risikobaseret tilgang til

reglerne om overførsler af personoplysninger til tredjelande og internatio-

nale organisationer, herunder hensyntagen til om der indgår følsomme per-

sonoplysninger for at skabe en mere proportional beskyttelse af oplysnin-

gerne. Det anføres i den forbindelse, at ressourceforbruget hos virksomhe-

der bør være proportionalt med risikoen, uden at der derved gås på kompro-

mis med persondatabeskyttelsen.

F&P anfører, at Kommissionen bør tage initiativ til flere tilstrækkeligheds-

afgørelser, som vurderes at være det bedste grundlag for overførsel af data

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

til tredjelande. Kommissionen bør i forbindelse med brugen af standardkon-

trakter for overførsler vurdere, hvorvidt det givne lands lovgivning og prak-

sis udgør en hindring for overførsel af data til det pågældende land.

KL finder, at der bør være fokus på at gøre det overskueligt for myndigheder

og kunder at leve op til deres forpligtelser i forhold til tredjelandsoverførel-

ser, bl.a. til store tech-virksomheder samt deres underleverandører og ho-

vedsæder. Det øgede brug af cloud-løsninger har de seneste år været et stort

og grundlæggende positivt skridt for mange myndigheder og organisationer,

men der er også kommet udfordringer i forhold til, hvordan bl.a. kommu-

nerne forventes at kunne give instrukser til store aktører med globale mar-

keder. Der bør arbejdes for, at der skabes en bedre mulighed for på tværs og

fra centralt hold at adressere bl.a. store globale virksomheder, hvis forret-

ningsmodel i forhold til transparens, standardvilkår, løbende ændringer, un-

derleverandører, dataadgang fra flere lande mv. giver kommunerne store ud-

fordringer i forhold til at sikre compliance.

Øget vejledning

Danske Regioner og Aarhus Universitet bemærker, at pseudonymisering og

anonymisering bør være et fokusområde. Der savnes vejledning om, hvilke

momenter der er afgørende for, om et datasæt er tilstrækkelig anonymiseret.

F&P anfører, at der er behov for større gennemsigtighed i forhold til Det

Europæiske Databeskyttelsesråds udarbejdelse af retningslinjer, herunder

bredere og tidligere inddragelse af interessenter i processen.

Dataetisk Råd finder, at der bør fokuseres på, hvordan databeskyttelsesfor-

ordningen kan understøtte bredere compliance i virksomheder. Herunder er

der særlig behov for en øget støtte til SMV’er,

som ikke nødvendigvis har

tilstrækkelige ressourcer. Offentlige myndigheder bør endvidere have rette

ressourcer til at være ”compliant” med databeskyttelsesreglerne.

Samspil med nye teknologier og øvrig EU-lovgivning

Danske Regioner, Dataetisk Råd, KL og F&P bemærker, at det er vigtigt at

sikre samspil mellem overlappende EU-regulering. Derudover er det vigtigt

at sikre, at nye teknologier adresseres.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Det nationale råderum

Aarhus Universitet bemærker, at det nationale råderum i databeskyttelses-

forordningen har medført en række betydelige udfordringer for gennemfø-

relsen af forskningsprojekter og forskningssamarbejder på tværs af med-

lemsstaterne og internationalt.

Øvrige bemærkninger

ATP efterlyser klarere retningslinjer, som bl.a. kan hæve barren for, hvad

der udgør et brud på persondatasikkerheden.

ATP finder desuden, at der bør indføres en mere kontraktbaseret tilgang til

dokumentationskravene til databehandlere.

Dataetisk Råd bemærker, at de nuværende databeskyttelsesregler ikke hånd-

hæves til reglernes fulde potentiale. Eksempelvis ses forordningens princip

om dataminimering jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra

c, ikke anvendt i forhold til at begrænse automatisk datahøst. Der bør end-

videre arbejdes for, at sagsbehandlingstiderne i grænseoverskridende klage-

sager nedbringes.

Dataetisk Råd og Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til, at der

kigges nærmere på databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c,

hvorefter personlige og familiemæssige aktiviteter er undtaget forordnin-

gens anvendelsesområde, for at skabe mere klarhed og ensrettet praksis på

tværs af medlemslande om fortolkning af afgrænsningen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dataetisk Råd peger på, at det bør

være et fokusområde at undersøge, om databeskyttelsesforordningen yder

tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagere ved brug af algoritmeledelse, her-

under AI-modeller, samt ved udnyttelse af deres rettigheder efter forordnin-

gen.

Dataetisk Råd anfører, at databeskyttelsesforordningens artikel 82 om ret til

erstatning med fordel kan evalueres med fokus på, om personer, som lider

tort, bliver tilstrækkeligt kompenseret.

Dataetisk Råd peger på anvendelsen af artikel 22 som et fokusområde. Der

bør i den forbindelse ses nærmere på, hvorvidt den registrerede gives til-

strækkelig beskyttelse mod profilering i praksis.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dataetisk Råd bemærker generelt, at der fortsat er plads til, at databeskyt-

telsesforordningens regler kan få større gennemslagskraft og beskytte euro-

pæiske borgeres data bedre. Der bør i den forbindelse arbejdes på at sikre

øget gennemsigtighed omkring og indsigt i brugen af data, så brugere har en

reel kontrol med deres data.

Dataetisk Råd har en generel bekymring for, om nogle af bestemmelserne i

databeskyttelsesforordningen er uklare, hvilket kan indebære risiko for for-

skellige fortolkninger. Specielt i den offentlige sektor kan det efter rådets

opfattelse føre til, at der anvendes et forsigtighedsprincip i forhold til brug

af data, som betyder, at data ikke udnyttes i den grad, som de kunne i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Aarhus Universitet bemærker, at fokus ofte er rettet mod sundhedsforsknin-

gen, men det bør ikke være eneste udgangspunkt for vurderingen af de

spørgsmål, der knytter sig til brugen af personoplysninger i forskning.

F&P anfører, at der bør anlægges en bredere fortolkning af hjemmelsgrund-

laget i forhold til samtykke, kontrakt og legitime interesser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til ved-

tagelse af Rådets holdning på det kommende rådsmøde for retlige og indre

anliggender den 4.-5. december 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at databeskyttelsesforordningen har bidraget

til en øget opmærksomhed og fokus på beskyttelse af personoplysninger

både hos offentlige myndigheder og virksomheder. Regeringen hilser Kom-

missionens kommende evaluering af databeskyttelsesforordningen velkom-

men. I den forbindelse er man fra dansk side generelt positivt indstillet over

for de fokusområder, der peges på i forslaget til Rådets holdning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 6:

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Sagen er ikke om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side er man generelt positivt stillet over for til sin tid at rati-

ficere en traktat om EU’s tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK). Danmark har allerede tiltrådt og ratificeret

EMRK.

2. Baggrund

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse.

Med Lissabontraktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle tiltræde

EMRK, jf. artikel 6, stk. 2, i Traktaten om den Europæiske Union (TEU).

Tiltrædelsen af EMRK er dermed en del af implementeringen af Lissabon-

traktaten. Med tiltrædelsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

- i modsætning til i dag - kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltræ-

delsen af EMRK ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i

TEU og Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Alle

Europarådets 46 medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er

medlem af EU, bl.a. Tyrkiet og Storbritannien, skal ratificere tiltrædelses-

traktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Sagen blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg for så

vidt angår vedtagelsen af mandat til Kommissionen til at indlede forhand-

linger med Europarådets medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse

af EMRK.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene

for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det Kommissionen og

Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltrædel-

sestraktat. Kommissionen anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en

udtalelse om, hvorvidt udkastet var foreneligt med TEU og TEUF. I EU-

Domstolens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegav Domstolen, at det

foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken var foreneligt med TEU

artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen pegede i den for-

bindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt om-

fang fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK.

Den 4. oktober 2019 gav Folketingets Europaudvalg et nyt mandat, der sup-

plerede udvalgets mandat fra den 28. maj 2010, til at støtte, at Kommissio-

nen blev givet supplerende forhandlingsdirektiver med det formål at løse de

udfordringer, som EU-Domstolen pegede på i sin udtalelse. De supplerende

forhandlingsdirektiver blev vedtaget på rådsmødet for retlige og indre an-

liggender den 7.-8. oktober 2019, hvorefter forhandlingerne med Europarå-

dets medlemsstater om tiltrædelsestraktaten blev genoptaget i januar 2020.

Der blev nedsat en ad hoc forhandlingsgruppe bestående af alle medlems-

stater af Europarådet og en repræsentant fra Kommissionen (omtalt som

46+1-gruppen), som på baggrund af det allerede udførte arbejde skal ud-

forme et juridisk instrument, der sætter linjen for de nærmere omstændighe-

der for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder EU's deltagelse i konventions-

systemet, og i den sammenhæng undersøge eventuelle relaterede problem-

stillinger.

46+1-gruppen afholdt et indledende møde den 22. juni 2020 og har herefter

ca. kvartalsvist afholdt møder. På det sidste møde i 46+1 gruppen den 14.-

17. marts 2023, lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemssta-

ter at opnå foreløbig enighed om et nyt udkast til tiltrædelsestraktat, idet det

dog er aftalt, at forhandlingernes fjerde del vedrørende EU’s handlinger på

området for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som falder uden

for EU-Domstolens jurisdiktion, jf. nedenfor, skal håndteres internt i EU.

Der afholdes derfor for nuværende ikke yderligere møder i 46+1-gruppen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Sideløbende med forhandlingerne om en tiltrædelsestraktat har der pågået

et arbejde med udfærdigelse af EU-interne regler af betydning for tiltrædel-

sen, som skal være på plads inden undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten.

Dette arbejde er stadig i gang.

3. Formål og indhold

De nu afsluttede forhandlinger i 46+1-gruppen var inddelt i fire overordnede

dele, hvoraf der blev opnået enighed om alle

–

på nær fjerde del vedrørende

EU’s handlinger på FUSP-området,

som falder uden for EU-Domstolens ju-

risdiktion.

Kommissionen præsenterede ved et tidligere møde i 46+1-gruppen konkrete

forslag til bestemmelser, der vil kunne indgå i en tiltrædelsestraktat og den

tilhørende forklarende rapport, vedrørende muligheden for at tillægge EU-

medlemsstaterne jurisdiktion, hvor EU-Domstolen ikke har domsmyndig-

hed (en såkaldt re-attributionsmekanisme). Kommissionens forslag blev

mødt med en lang række uddybende spørgsmål og skepsis særligt fra ikke-

EU-medlemsstaterne. Der har derfor pågået drøftelser mellem EU-med-

lemsstaterne om alternativer til den foreslåede ”re-attributionsmekanisme”,

herunder en mellemstatslig fortolkende deklaration. Formålet med deklara-

tionen er at sikre EU-Domstolens jurisdiktion ift. klager over krænkelser af

EMRK på FUSP-området, hvor EU-Domstolen ikke har jurisdiktion. Her-

udover er der i regi af FREMP blevet fremlagt to alternative forslag vedrø-

rende dels en

mekanisme indenfor EU’s institutionelle og juridiske ramme-

værk, hvorefter enten en national domstol (rotationsordning) eller en fælles

domstol i EU skal sikre en retlig prøvelse af klager over krænkelser af

EMRK på FUSP-området, og dels en mekanisme, hvor Rådet i første om-

gang behandler klagen, og EU-Domstolen på dette grundlag herefter vil

have jurisdiktion over klagen.

Der er i 46+1-gruppen enighed om, at denne del af forhandlingerne ikke skal

håndteres i tiltrædelsestraktaten, men i stedet skal løses internt i EU. Der er

dog ikke enighed i EU om, hvordan dette skal løses, og der pågår derfor

fortsat drøftelser herom i regi af arbejdsgruppen FREMP.

Det er forventningen, at sagen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. december 2023 vil

være en statusdrøftelse for EU’s arbejde med

tiltrædelse af EMRK. For så vidt angår den nuværende status for forhand-

lingerne om en tiltrædelsestraktat udestår pt. en håndtering af forhandlin-

gernes fjerde del, en senere vedtagelse af de interne EU-regler til gennem-

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

førelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse af den rådsafgørelse, der skal be-

myndige EU til at tiltræde traktaten samt efterfølgende ratifikation af tiltræ-

delsestraktaten i samtlige af Europarådets medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Efter TEUF artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Unionens tiltræ-

delse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse. Der foreligger endnu

ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men EU’s

tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Efter det foreliggende traktatudkast skal EU

–

ligesom Europarådets med-

lemsstater

–

bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være

forbundet med

visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget. Danmark finansierer ca.

2 pct. af EU’s budget.

Sagen har hverken samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det følger af Lissabontraktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. TEU artikel 6, stk. 2.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Den generelle forventning er herudover, at alle EU-medlemsstater vil være

positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere trak-

taten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets medlemsstater.

Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

vedtagelse af supplerende forhandlingsmandat den 4. oktober 2019 forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019.

Sagen har herudover flere gange været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering, senest forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. juni 2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 7: E-Justice strategi og handlingsplan

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

I forbindelse med udløbet af den nuværende flerårige strategi- og hand-

lingsplan for 2019-2023 for arbejdet med e-Justice forventes en ny flerårig

strategiplan for 2024-2028 vedtaget på rådsmødet for retlige og indre an-

liggender den 4.-5. december 2023. Sagen er ikke omfattet af retsforbehol-

det. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man

positivt indstillet over for indholdet af planen, og vil tage denne til efterret-

ning. Fra dansk side støttes de prioriteter for det videre arbejde, som er

angivet i planen.

2. Baggrund

I 2007 besluttede Rådet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Justice), der

skulle arbejde med at fremme anvendelse af informations- og kommunika-

tionsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen har arbejdet med e-

Justice på baggrund af flerårige strategier og handlingsplaner

–

senest for

perioden 2019-2023. Strategi- og handlingsplanerne fastsætter de overord-

nede mål og generelle principper for arbejdet med e-Justice samt en liste

over projekter, der ønskes gennemført i perioden. Arbejdsgruppen har på

baggrund heraf bl.a. forhandlet om e-CODEX-forordningen

samt e-Justice-

pakken

bestående af e-Justice-forordningen og e-Justice-direktivet, der

begge er omfattet af retsforbeholdet.

Det spanske formandskab har i løbet af efteråret 2023 præsenteret et udkast

til en ny strategiplan for 2024-2028, der er blevet drøftet i e-Justice-arbejds-

gruppen. Det er af medlemslandene blevet besluttet, at strategi- og hand-

Europa-Parlamentets og Rådets forordningen (EU) 2022/850 af 30. maj 2022 om et IT-

system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området for civil-

og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU)

2018/1726.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning og direktiv om digitalisering af retligt samar-

bejde og adgang til domstolsprøvelse i grænseoverskridende civil-, handels- og strafferet-

lige sager.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

lingsplanen skal udgøre ét dokument, der omfatter både de strategiske over-

vejelser samt de konkrete områder, som medlemslandene ønsker at fokusere

arbejdet på i perioden.

3. Formål og indhold

Strategien for 2024-2028 fastlægger de overordnede mål og principper for

arbejdet med e-Justice for perioden. Strategien sigter overordnet mod at

skulle guide den igangværende digitale udvikling inden for retsområdet i

EU.

Strategien er fastlagt ud fra princippet om, at retssystemet

–

med dets cen-

trale rolle i samfundet

–

bør være på forkant med digitaliseringen og de ud-

fordringer, som kan høre med. Digitaliseringen af retssystemet sigter mod

at forbedre adgangen til retssystemet for borgere samt gøre det nemmere og

mere effektivt at anvende, både som borger og professionel.

Strategien fastsætter på den baggrund nogle overordnede rammer for, hvor-

dan der kan identificeres strategiske og operationelle målsætninger, der kan

sikre udviklingen i digitalisering samt mekanismer til at facilitere og følge

op på initiativer inden for e-Justice.

Arbejdet med målsætningerne skal sikre, at målsætningerne lever op til en

række principper, herunder grundlæggende rettigheder såsom ret til retfær-

dig rettergang, styrkelse af borgeres muligheder for at anvende digitale mid-

ler, interoperabilitet (dvs. de digitale systemers evne til at arbejde sammen)

blandt retssystemer, anvendelse af dataanalyse i forbindelse med afgørelser

og bæredygtighed.

Ud fra det overordnede mål er der fastlagt en strategi- og handleplan, som

viderefører arbejdet fra strategien fra 2019-2023. I denne periode blev både

e-CODEX-forordningen og e-Justice-pakken vedtaget. Vedtagelsen af rets-

akterne har medført, at en række implementeringsopgaver er blevet iværk-

sat. Disse opgaver er førsteprioritet i e-Justice-strategien for 2024-2028. For

så vidt angår e-Justice-forordningen udestår få tekniske drøftelser, før for-

slaget kan vedtages og offentliggøres, men det fremadrettede arbejde med

forordningen er medtaget i strategien, da vedtagelsen forventes inden års-

skiftet.

E-Justice-pakken omfatter digitalisering af 24 retsakter inden for det civil-,

handels- og strafferetlige område, der kræver vedtagelse af implemente-

ringsretsakter og udvikling af decentraliserede it-systemer og oprettelse af

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

såkaldte Europæiske Elektroniske Adgangspunkter (EEAP). Implemente-

ringsretsakterne vil blive vedtaget i fire ”pakker” frem mod slutningen af

perioden for strategiplanen i 2028. Derfor omfatter strategien også et stort

fokus på medlemslandenes, Kommissionens og eu-LISA’s

(der skal vare-

tage it-systemerne og EEAP) rolle samt opfølgning på implementeringen af

pakkerne.

Derudover forventes fokus for 2024-2028 at tage sigte på at forbedre ser-

viceringen af offentligheden centreret omkring retten til en effektiv beskyt-

telse og en retfærdig rettergang. De fire konkrete delmål er derfor:

Forbedring af adgangen til et digitalt retssystem

Forstærkelse af det digitale samarbejde

Effektivisering af det digitale retssystem

Udvikling af det digitale retssystem

Arbejdet med de strategiske delmål bør have borgerne i fokus, hvilket bl.a.

skal ske på baggrund af en videreudvikling af den europæiske e-Justice-por-

tal, hvor borgere og professionelle kan søge information omkring de enkelte

medlemslandes lovgivning og retsvæsen. Portalen er endvidere hjemsted for

en række online systemer, herunder direkte adgang til diverse formularer,

hvor formularerne er fastsat i en forordning eller direktiv.

Derudover er fastsat følgende yderligere konkrete arbejdsområder:

Real Time Applications

Data

Andet

Disse områder er medtaget, fordi udviklingen og undersøgelser heraf facili-

terer målsætningerne i strategien. Relevante arbejdsgrupper bør derfor un-

dersøge og dele erfaringer inden for blandt andet brugen af videokonference

under retssager, samtidig maskintransskribering, maskinoversættelse og

maskintolkning, anvendelse af AI til brug herfor samt udviklingen og brug

af dataanalyser for at strømline afgørelser og sikre højere retssikkerhed for

EU-borgere.

Strategi- og handleplanen for 2024-2028 skal endvidere sikre en højere grad

af fleksibilitet end tidligere for at understøtte målsætningerne og arbejdsom-

råderne i planen. Der er derfor blandt andet indsat en midtvejsevaluering i

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

andet halvår af 2026, og de skiftende formandskaber opfordres til at tage

planen op på arbejdsgruppemøder for at se, om nye initiativer eller teknolo-

gier giver anledning til at revidere strategiplanen.

Endeligt introducerer strategien en grundbase for en opfølgningsmeka-

nisme, der skal give mulighed for at skabe et overblik over projekter og ini-

tiativer inden for digitalisering af det retlige område. Medlemslandene og

EU-institutionerne bør i den forbindelse aktivt bidrage med information om

implementeringen heraf. Det er dog vigtigt, at opfølgningsmekanismen ikke

pålægger medlemslandene unødige administrative byrder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning blandt et flertal af medlemsstaterne til god-

kendelse af e-Justice strategien for 2024-2028 på det kommende rådsmøde

for retlige og indre anliggender den 4.-5. december 2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for arbejdet med at fremme

digitalisering af det retlige samarbejde og sikre bedre adgang til retssyste-

met. Det er dog vigtigt, at arbejdet sker inden for betryggende rammer, der

lever op til gældende lovgivning, herunder databeskyttelse og grundlæg-

gende rettigheder. Arbejdet må endvidere ikke pålægge medlemslandene

unødige administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 8: Konsekvenserne af Ruslands aggression

mod Ukraine

–

indre sikkerhed

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes,

at meningsudvekslingen vil være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-

regi på RIA-området af konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukra-

ine for EU’s indre sikkerhed. Sagen er ikke omfattet

af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man po-

sitiv over for en meningsudveksling af konsekvenserne af Ruslands aggres-

sion mod Ukraine for

EU’s indre sikkerhed.

2. Baggrund

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 besluttede

EU’s justits-

og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en

kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de ukrainske

myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske myndigheders

konkrete operationelle behov for at tackle centrale udfordringer for den in-

dre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er baseret på følgende områ-

der: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med skydevåben, 3) voldelige

ekstremistiske udenlandske frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering for 1. halvår af 2023

på ter-

rorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet er uforandret i forhold til 2.

halvår af 2022. Trusselsniveauet er fortsat højt og skyldes særligt krigen i

Ukraine og konflikten i Mellemøsten.

Det fremgår endvidere, at Ruslands uprovokerede og uberettigede militære

aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for terror-

truslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan være

betydelige.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET) vur-

derer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har direkte indfly-

delse på terrortruslen i Danmark, men krigen udgør aktuelt en destabilise-

rende faktor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i

Europa via f.eks. økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematik-

ker, misinformation samt fremmedkrigerproblematik.

På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket

via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag anvendes i krigen

i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 4.-5. december 2023 med henblik på en meningsud-

veksling. Det forventes, at meningsudvekslingen vil være en fortsættelse af

tidligere drøftelser i EU-regi på RIA-området af konsekvenserne af Rus-

lands aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed.

Drøftelsen finder sted efter det næste højniveaumøde med Ukraine medio

november 2023 som led i den strukturerede dialog om indre sikkerhed for

både EU og Ukraine. Punktet blev senest drøftet på RIA-rådsmødet den 28.

september 2023 i Bruxelles, hvor ministrene blev orienteret om den seneste

udvikling i den strukturerede dialog med Ukraine om indre sikkerhed for

både EU og Ukraine samt overvejelser omkring det fremadrettede fokus for

dialogen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke i sig selv andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-med-

lemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling af konsekven-

serne af Ruslands aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september

2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 9: Konsekvenserne af situationen i Mellem-

østen for EU’s indre sikkerhed

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på en meningsudveksling. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling om kon-

sekvenserne

af situationen i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.

2. Baggrund

Den palæstinensiske organisation Hamas, der står på EU’s terrorliste, gen-

nemførte den 7. oktober 2023 et angreb på Israel. Siden har det israelske

forsvar (IDF) igangsat en koordineret land-, luft- og søoperation i Gaza. IDF

er desuden til stede i bl.a. det nordlige Israel mod grænsen til Libanon.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering for 1. halvår af 2023 på ter-

rorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet er uforandret i forhold til 2.

halvår af 2022. Trusselsniveauet er fortsat højt og skyldes særligt krigen i

Ukraine og konflikten i Mellemøsten. Trusselsniveauet kan bl.a. blive på-

virket af destabiliserende eksterne hændelser, som f.eks. den potentielle

spill-over-effekt af konflikten i Mellemøsten.

Det fremgår endvidere, at truslen fra islamistisk/jihadistisk terrorisme fort-

sat er høj, selv om antallet af bekræftede angreb forbliver lav. Nogle med-

lemsstater har et højere trusselsniveau end andre, særligt i Vest- og Nordeu-

ropa, hvilket bl.a. skyldes opfattede blasfemihandlinger.

Det fremgår ydermere, at angreb fra enlige aktører fortsat er dominerende i

bl.a. islamistisk terrorisme, og at angriberne for det meste er inspireret af

ekstremistisk indhold online, selv om de ikke har eller kun har marginale

forbindelser til andre terrorister eller voldelig ekstremistiske organisationer.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Det fremgår herudover, at de seneste terrorangreb i Frankrig og Belgien hen-

holdsvis den 13. og 16. oktober 2023 kræver en samordnet indsats på natio-

nalt og EU-plan

for at øge den indre sikkerhed. Hamas’ angreb den 7. okto-

ber 2023 og Israels reaktion herpå kan inspirere og trigge enkeltpersoner i

Europa til at bruge vold og dermed øge den nuværende trussel mod EU’s

sikkerhed.

Det fremgår af Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra marts

2023, at truslen mod Danmark fra militante islamister er i niveauet alvorlig

(niveau fire ud af fem). Siden offentliggørelsen af VTD’en har en række

forhold imidlertid bidraget til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden

for det i forvejen høje niveau, og Center for Terroranalyse (CTA) vurderer,

at den aktuelle situation er præget af en høj grad af kompleksitet og markant

usikkerhed i trusselsbilledet.

Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på konflikten mellem

Israel og Palæstina. Politiets Efterretningstjeneste (PET) følger udviklingen

i trusselsbilledet og iværksætter de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

PET’s håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trusler fra indrejste,

sker på grundlag af en række redskaber og tiltag. I den forbindelse har PET

et tæt samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste, de danske ud-

lændingemyndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 4.-5. december 2023 med henblik på en meningsud-

veksling. Der er forventeligt tale om en fortsættelse af tidligere drøftelser i

EU-regi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling af konsekven-

serne af situationen i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 10: Imødegåelse af sikkerhedsudfordrin-

ger: Vurdering fra Intelligence Advisory Board

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøftelse. Der forventes at

være en præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af

formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den spanske efter-

retningstjeneste CNI). Præsentationen forventes at indeholde en orientering

om de aktuelle sikkerhedsudfordringer inden for EU, herunder truslen fra

militant islamisme, samt om samarbejdet i regi af CTG for at imødegå trus-

len. Det er forventningen, at repræsentanten for IAB også vil berøre situa-

tionen i Mellemøsten. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmå-

let om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over

for en statusdrøftelse om sikkerhedsudfordringer i Unionen på baggrund af

en præsentation fra Intelligence Advisory Board.

2. Baggrund

Intelligence Advisory Board (IAB) er et samarbejde mellem sikkerheds- og

indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt Norge,

Schweiz og Storbritannien. IAB briefede senest medlemsstaterne om sik-

kerhedsudfordringerne inden for Unionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 8.-9. juni 2023. Fokus var på implikationerne af krigen i

Ukraine, truslen fra voldelig islamisme samt vigtigheden af tjenesternes ad-

gang til elektronisk kommunikationsdata for at kunne imødegå trusler mod

Europas sikkerhed.

IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men blev oprettet i 2020

og har en rådgivende funktion i EU-regi. IAB kommunikerer således tjene-

sternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv. vedrørende en række bre-

dere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også terrorbe-

kæmpelse, som dog primært henhører under forummet Counter Terrorism

Group (CTG).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering for

1. halvår af 2023 på ter-

rorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet er uforandret i forhold til 2.

halvår af 2022. Trusselsniveauet er fortsat højt og skyldes særligt krigen i

Ukraine og konflikten i Mellemøsten. Trusselsniveauet kan bl.a. blive på-

virket af destabiliserende eksterne hændelser, som f.eks. den potentielle

spill-over-effekt af konflikten i Mellemøsten.

Det fremgår endvidere, at truslen fra islamistisk/jihadistisk terrorisme fort-

sat er høj, selv om antallet af bekræftede angreb forbliver lav. Nogle med-

lemsstater har et højere trusselsniveau end andre, særligt i Vest- og Nordeu-

ropa, hvilket bl.a. skyldes opfattede blasfemihandlinger.

Det fremgår ydermere, at angreb fra enlige aktører fortsat er dominerende i

både islamistisk terrorisme, at angriberne for det meste er inspireret af eks-

tremistisk indhold online, selv om de ikke har eller kun har marginale for-

bindelser til andre terrorister eller voldelig ekstremistiske organisationer.

Det fremgår endelig, at de seneste terrorangreb i Frankrig og Belgien hen-

holdsvis den 13. og 16. oktober 2023 kræver en samordnet indsats på natio-

nalt og EU-plan

for at øge den indre sikkerhed. Hamas’ angreb den 7. okto-

ber 2023 og Israels reaktion herpå kan inspirere og trigge enkeltpersoner i

Europa til at bruge vold, og dermed øge den nuværende trussel mod EU’s

sikkerhed.

Det fremgår af Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra marts

2023, at truslen mod Danmark fra militante islamister er i niveauet alvorlig

(niveau fire ud af fem). Siden offentliggørelsen af VTD’en har en række

forhold imidlertid bidraget til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden

for det i forvejen høje niveau, og Center for Terroranalyse (CTA) vurderer,

at den aktuelle situation er præget af en høj grad af kompleksitet og markant

usikkerhed i trusselsbilledet.

Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på konflikten mellem

Israel og Palæstina. PET følger udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter

de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. PET’s håndtering af sikkerheds-

trusler, herunder mulige trusler fra indrejste, sker på grundlag af en række

redskaber og tiltag. I den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a.

Forsvarets Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder og

udenlandske samarbejdspartnere.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 4.-5. december 2023 med henblik på en statusdrøf-

telse. Der forventes en præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB),

der leveres af formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den

spanske efterretningstjeneste CNI). Præsentationen forventes at indeholde

en orientering om de aktuelle sikkerhedsudfordringer inden for EU, herun-

der truslen fra militant islamisme, samt samarbejdet i regi af CTG for at

imødegå truslen. Det er forventningen, at repræsentanten for IAB også vil

berøre situationen i Mellemøsten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en statusdrøftelse om sikkerhedsud-

fordringer i Unionen på baggrund af en præsentation fra Intelligence Advi-

sory Board.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 4. og 5. december 2023), fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023.