REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Justitsministeriets Forskningskontor

Rigspolitiet • Københavns Universitet • Det Kriminalpræventive Råd

Udsathed for vold og andre

former for kriminalitet

Offerundersøgelserne 2005-2022

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Resumé

Denne rapport omhandler resultaterne af landsdækkende offerundersøgelser af danskernes

udsathed for kriminalitet. De første landsdækkende offerundersøgelser blev gennemført i

begyndelsen af 1970-erne, og siden 2005 er der årligt gennemført tilsigtet repræsentative og

sammenlignelige undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler

om vold. Sidenhen er de årlige offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for

voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’), øvrige seksuelle krænkelser, kriminalitet begået på

internettet og psykisk vold.

Foruden danskernes udsathed for kriminalitet belyser de årlige

offerundersøgelser danskernes anmeldelsestilbøjelighed samt bekymring for kriminalitet.

Foreløbige resultater vedrørende udvalgte hovedtendenser fra offerundersøgelserne i 2005-

2022 er offentliggjort tidligere i år (Pedersen et al. 2023), mens mere omfattende analyser

følger i denne rapport, der også indeholder et separat kapitel om hhv. vold og

seksualforbrydelser begået af en nuværende eller tidligere partner og hadforbrydelser.

Rapportens overordnede resultater kan sammenfattes på følgende måde:

Tyveri

I 2022 oplyste 5,6 pct. af de adspurgte at have været udsat for tyveri (ekskl. indbrudstyveri)

inden for det seneste år. Andelen adskiller sig ikke signifikant fra den tilsvarende andel i

2021, men den er statistisk signifikant mindre end i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet

set og end i 2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden COVID-19 pandemien.

Andelen af udsatte for tyveri svarer til, at 215.000-267.000 personer i befolkningen i alderen

16-74 år årligt oplever at blive udsat for tyveri. Cykeltyveri er den hyppigst forekomne form

for tyveri mod privatpersoner.

Blandt de adspurgte i 2022 oplyste 49 pct. af ofrene for tyveri, at de anmeldte tyveriet til

politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis. Denne andel adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra andelen i 2021 eller fra de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Indbrud i privat hjem

I 2022 oplyste 2,2 pct. af de adspurgte at have været udsat for indbrud i deres private hjem

inden for det seneste år. Denne andel adskiller sig ikke signifikant fra andelen i 2021, men

den er statistisk signifikant mindre end i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Andelen af udsatte for indbrud i privat hjem svarer til, at 76.000-109.000 personer i

befolkningen i alderen 16-74 år – eller i omegnen af 47.000 husstande – årligt udsættes for

indbrud. I 2022 var det gennemsnitlige tab pr. indbrud signifikant større end gennemsnittet i

2021 men mindre end gennemsnittet for de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set. Knap

halvdelen af ofrene for indbrud oplyste, at de anmeldte indbruddet til deres

Røveri indgik tidligere som en del af offerundersøgelsen, men spørgsmålet udgik i 2015, da det viste

sig, at besvarelserne kom til at omfatte mange andre former for kriminalitet end røveri.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

forsikringsselskab, og at de i langt størstedelen af disse tilfælde fik hel eller delvis erstatning

eller genvandt det stjålne.

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrudstyveri er betydeligt højere end ved øvrige tyverier.

Blandt de adspurgte i 2022 oplyste 65 pct. af ofrene for indbrud og indbrudsforsøg, at de

anmeldte det til politiet, eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis. Den samlede

anmeldelsestilbøjelighed for indbrud og indbrudsforsøg i 2022 adskiller sig ikke fra den

tilsvarende andel i 2021, men den er statistisk signifikant mindre end i perioden 2014-2021

samlet set.

Hærværk

I alt 3,6 pct. af de adspurgte i 2022 oplyste at have været udsat for hærværk inden for det

seneste år. Andelen adskiller sig ikke signifikant fra andelen i 2021, men den er statistisk

signifikant mindre end i de forudgående 10 år (2012-2022) samlet set, og fra 2005 til 2022 er

andelen mere end halveret. Andelen af udsatte for hærværk svarer til, at 135.000-178.000

personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for hærværk. I de fleste

tilfælde er hærværket gået ud over offerets bil.

Blandt de adspurgte i 2022 oplyste 36 pct. af ofrene for hærværk, at de anmeldte det til

politiet, eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden

for hærværk varierer uden en entydig udviklingstendens set over hele den undersøgte periode.

Dog ser det ud til, at anmeldelsestilbøjeligheden de seneste fire år er dalet, og niveauet i 2022

er det laveste, der er målt siden slutningen af 1990’erne.

Vold

I 2022 oplyste 1,5 pct. af de adspurgte at have været udsat for vold inden for det seneste år.

Denne andel er statistisk signifikant større end i 2021, men den adskiller sig ikke signifikant

fra de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set og er på niveau med årene op til COVID-19

pandemien. Andelen af udsatte for vold svarer til, at 57.000-76.000 personer i befolkningen

i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for vold.

Set over et længere tidsperspektiv udvikler befolkningens udsathed for vold sig i bølger. Ved

fortolkning af udviklingen skal man være opmærksom på, at der kan være sket ændringer i,

hvad befolkningen oplever og opfatter som vold.

Over årene har mænds voldsrisiko typisk været større end kvinders, men i 2022 var andelen

af voldsudsatte mænd og kvinder stort set ens. Risikoen for at blive udsat for vold er størst i

de unge år frem til midt i 20’erne. I 2022 oplyste 44 pct. af voldsofrene, at volden fandt sted

på et offentligt tilgængeligt sted, f.eks. på gaden. I godt halvdelen af voldstilfældene var enten

gerningspersonen, offeret eller begge parter påvirkede af alkohol og/eller euforiserende

stoffer.

Blandt de adspurgte i 2022 oplyste 45 pct. af ofrene for vold, at de anmeldte det til politiet,

eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis. Denne andel adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra andelen i 2021 eller de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Psykisk vold

Fra og med 2020 er der i offerundersøgelsen spurgt ind til psykisk vold begået af en person

nært knyttet til husstanden. I 2022 oplyste 2,6 pct. af de adspurgte at have været udsat for

psykisk vold inden for det seneste år. Andelen adskiller sig ikke signifikant fra andelen i 2021

og svarer til, at 101.000-126.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at

blive udsat for psykisk vold af en person nært knyttet til husstanden.

Anmeldelsestilbøjeligheden for psykisk vold er markant mindre end for vold generelt. Blandt

de adspurgte i 2022 oplyste 11 pct. af ofrene for psykisk vold, at de enten selv anmeldte det

til politiet, eller at politiet fik kendskab til volden på anden vis. Denne andel adskiller sig

ikke statistisk signifikant fra andelen i 2021.

Voldtægt

Fra og med 2021 er spørgsmålet om voldtægt ændret, så spørgsmålsformuleringen passer

med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. I 2022 oplyste 3,3 pct. af de adspurgte

kvinder at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, hvilket

svarer til 62.000-82.000 kvinder i befolkningen i alderen 16-74 år. Andelen adskiller sig ikke

signifikant fra den tilsvarende andel i 2021, men den er statistisk signifikant større end i de

forudgående 10 år (2011-2020) samlet set.

Den relativt store andel udsatte i 2021 og 2022 hænger sandsynligvis tæt sammen med

ændringen i spørgsmålsformuleringen, og at der ligesom ved vold kan være sket ændringer i,

hvad befolkningen oplever og opfatter som voldtægt. Dette understøttes især af, at en større

andel af de kvindelige voldtægtsofre i dag end tidligere oplyser, at de vurderer hændelsen

som ”en forkert, men ikke kriminel handling”. Tillige oplyser en mindre andel af de

kvindelige voldtægtsofre end tidligere, at de blev udsat for anden fysisk vold i forbindelse

med voldtægten/voldtægtsforsøget, at de vurderer hændelsen som ”meget alvorlig”, at de

følte sig i livsfare, da det skete, og at hændelsen ”i meget høj grad” påvirker, hvordan de har

det med sig selv og deres liv i dag.

Fra og med 2019 er udsatheden for voldtægt også undersøgt for mænd. I 2022 oplyste 0,5

pct. af de adspurgte mænd at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de

seneste 5 år, hvilket svarer til 7.000-15.000 mænd i befolkningen i alderen 16-74 år. Det

estimerede antal ofre er baseret på meget få observationer og derfor forbundet med meget

stor statistisk usikkerhed. Tallene er for små til at kunne vurdere mænds udsathed fra år til

år.

Anmeldelsestilbøjeligheden for voldtægt er lav. Det er kun godt hvert femte voldtægtsoffer i

hele undersøgelsesperioden (2008-2022), der har været udsat inden for de seneste 5 år, som

har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis. På

grund af for få observationer er det ikke muligt at beregne udviklingen i

anmeldelsestilbøjeligheden for voldtægt fra år til år.

Øvrige seksuelle krænkelser

Fra og med 2019 er der i offerundersøgelsen spurgt ind til andre former for seksuelle

krænkelser end voldtægt. I 2022 oplyste 1,3 pct. af de adspurgte at have været udsat for

sådanne seksuelle krænkelser inden for det seneste år. Andelen adskiller sig ikke fra årene

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

forinden og svarer til, at 48.000-66.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt

oplever at blive udsat for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt.

Anmeldelsestilbøjeligeden for øvrige seksuelle krænkelser er endnu lavere end for voldtægt.

I 2019-2022 oplyste 10 pct. af ofrene for sådanne seksuelle krænkelser, at de enten selv

anmeldte det til politiet, eller at politiet fik kendskab til hændelsen på en anden vis. Den lave

anmeldelsestilbøjelig hænger utvivlsomt sammen med, at ofrene typisk ikke anser hændelsen

for at være en kriminel handling, og at de kun sjældent vurderer hændelsen som særlig

alvorlig. Det er som ved anmeldelse af voldtægt ikke muligt at beregne udviklingen i

anmeldelsestilbøjeligheden for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt fra år til år.

Vold og seksuelle overgreb begået af en partner

Samlet set oplyste 1,5 pct. af de adspurgte i 2020-2022 at have været udsat for vold, psykisk

vold, voldtægt og/eller øvrige seksuelle krænkelser begået af en nuværende eller tidligere

partner inden for det seneste år. Dette svarer til, at 59.000-69.000 personer i befolkningen i

alderen 16-74 år årligt udsættes for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende

eller tidligere partner. Den største andel af ofrene er kvinder.

Af det samlede antal voldsofre oplyste 7 pct., at volden blev begået af en nuværende eller

tidligere partner. Det samme gælder godt halvdelen af det samlede antal ofre for psykisk vold,

mens godt en tredjedel af det samlede antal kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå

oplyste, at overgrebet blev begået af en nuværende eller tidligere partner.

Anmeldelsestilbøjeligheden er i alle tilfælde lavere, når gerningspersonen er en nuværende

eller tidligere partner, end når relationen mellem offer og gerningsperson er en anden.

Hadforbrydelser

I 2020-2022 oplyste 0,6 pct. af de adspurgte, at de inden for det seneste år har været udsat

for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes

racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks.

er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller offerets religiøse

overbevisning. Dette svarer til, at 20.000-29.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år

årligt oplever at blive udsat for en hadforbrydelse. Det estimerede antal udsatte er baseret på

få observationer og derfor forbundet med meget stor usikkerhed.

Enkelte af de adspurgte i 2022 angav, at de blev udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde

ytringer på internettet som følge af et handicap hos offeret. Det er for få til at beregne, hvor

mange personer det svarer til i befolkningen.

Af det samlede antal ofre for hærværk oplyste 6 pct., at hærværket ”helt sikkert” skyldes

racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet og/eller offerets religiøse

overbevisning. Det samme gør sig gældende for 17 pct. af ofrene for vold.

Kriminalitet begået på internettet

I 2022 oplyste 3,4 pct. at have været udsat for kriminalitet begået på internettet, herunder

misbrug af betalingskortoplysninger, bedrageri ved samhandel, kontaktbedrageri og misbrug

af personoplysninger, inden for det seneste år. Andelen adskiller sig ikke statistisk signifikant

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

fra 2021, men den er statistisk signifikant mindre end i 2018-2021 samlet set, og svarer til,

at 133.000-162.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat

for en af de nævnte former for kriminalitet begået på internettet. Det drejer sig oftest om

bedrageri ved samhandel og misbrug af betalingskortoplysninger, mens færre oplever at blive

udsat for misbrug af personoplysninger og kontaktbedrageri.

Blandt de adspurgte i 2022 oplyste godt halvdelen af ofrene for misbrug af

betalingskortoplysninger, at de anmeldte det til politiet, eller at politiet fik kendskab til

forholdet på anden vis. Tilsvarende gælder 42 pct. af ofrene for bedrageri ved samhandel på

internettet og godt en tredjedel af ofrene for hhv. kontaktbedrageri og misbrug af

personoplysninger.

Bekymring for kriminalitet

Blandt de adspurgte i 2022 oplyste 9 pct., at de ”næsten hele tiden” eller ”ofte” er bekymret

for personligt at blive udsat for kriminalitet. Dette er – sammen med tallene for 2021 – det

lavest målte niveau i perioden fra de første målinger i 1970’erne frem til i dag. Tilsvarende

oplyste 11 pct. af de adspurgte, at de er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i

samfundet. Dette er også det lavest målte niveau i perioden fra de første målinger (foretaget

i midten af 1980’erne) til i dag.

Kvinder bekymrer sig generelt oftere om personligt at blive udsat for kriminalitet og mere

for kriminalitet i samfundet end mænd. Tilsvarende bekymrer de unge i alderen 16-24 år sig

oftere om personligt at blive udsat for kriminalitet end personer i de ældre aldersgrupper,

mens de unge til gengæld er mindre bekymrede for kriminalitet i samfundet.

Covid-19 og nedlukning af samfundet

Langt de fleste af undersøgelsens spørgsmål omhandler udsathed for kriminalitet inden for

de seneste 12 måneder, og undersøgelserne foretages løbende gennem året. Undersøgelsen i

2022 omfatter således stadig perioder med nedlukning og restriktioner grundet COVID-19,

som kan have præget den kriminalitetsudvikling, der er belyst i undersøgelsen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Opsummerende tal

Tabellen nedenfor viser de vigtigste tal fra offerundersøgelsen i 2022 sammenholdt med

resultater af tidligere års offerundersøgelser.

Tabel

Oversigt over udviklingen i befolkningens udsathed for de nævnte former for kriminalitet, anmeldelsestilbøjelighed og bekymring

for kriminalitet frem til 2022 (afrundet).

Første sammenligne-

lige måling foretaget

år

Andel udsat for tyveri

Anmeldelsestilbøjelighed for tyveri

Andel udsat for indbrud

Anmeldelsestilbøjelighed for indbrud

Andel udsat for hærværk

Anmeldelsestilbøjelighed for hærværk

Andel udsat for vold

Anmeldelsestilbøjelighed for vold

Andel udsat for psykisk vold

Anmeldelsestilbøjelighed for psykisk vold

Andel

kvinder

udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de seneste 5 år

Andel

mænd

udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de seneste 5 år

Anmeldelsestilbøjelighed for voldtægt eller

forsøg herpå blandt kvinder

Andel udsat for øvrige seksuelle krænkelser

Anmeldelsestilbøjelighed for øvrige seksuelle

krænkelser

Andel udsat for kriminalitet begået på

internettet

†††

Bekymring for personligt at blive udsat for vold

og anden kriminalitet

††††

Bekymring for kriminalitet i samfundet

†††††

2012 (10 %)

2012 (58 %)

2012 (4 %)

2014 (83 %)

1972 (7 %)

1972 (32 %)

1987 (3 %)

1971 (19 %)

2020 (3 %)

2020 (10 %)

2008 (0,7 %)

2022

Udvikling fra 2012-

2021 sammenlignet

med 2022

†

49 %

65 %

36 %

45 %

11 %

–

2019 (0,4 %)

0,5 %

2008

2019 (1 %)

2019

21 %

††

10 %

†††

2018 (4 %)

–

1976 (18 %)

2015 (18 %)

11 %

–

† Tegnforklaring: + = statistisk signifikant stigning, 0 = uændret, – = statistisk signifikant fald. Hvis den

første sammenlignelige måling er foretaget senere end i 2012, angår oplysningerne udviklingen fra den

første måling til 2021 sammenlignet med 2022.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

†† Andelen er et gennemsnit for perioden 2008-2022, idet antallet af anmeldelser for voldtægt er meget

lille og derfor forbundet med relativ stor statistisk usikkerhed.

††† Andelen er et gennemsnit for perioden 2019-2022, idet antallet af anmeldelser for øvrige seksuelle

krænkelser er meget lille og derfor forbundet med stor statistisk usikkerhed.

†††† Andelen, der svarer, at de ”næsten hele tiden” eller ”ofte” er bekymret for det nævnte.

††††† Andelen, der svarer, at de er ”meget bekymret” for det nævnte.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Indhold

Resumé

Indledning

1.1

1.2

1.3

Undersøgelsens data og metode

Ændringer i spørgeskemaet

Statistisk usikkerhed og signifikans

Tyveri

2.1

2.2

2.3

2.4

Udsathed for tyveri

Karakteristika ved ofre

Tyveriets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

2.4.1 Økonomisk mørketal for tyveri

Indbrud i private hjem

3.1

3.2

3.3

3.4

Udsathed for indbrud i private hjem

Karakteristika ved indbrud i private hjem

Indbruddets skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

3.4.1 Økonomisk mørketal for indbrud i private hjem

Hærværk

4.1

4.2

4.3

Udsathed for hærværk

Hærværkets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

4.3.1 Økonomisk mørketal for hærværk

Vold

5.1

5.2

5.3

5.4

Udsathed for vold

Karakteristika ved ofre

Voldens grovhed og alvorlighed

Gerningssituationen

5.4.1 Voldens tidsmæssige fordeling

5.4.2 Alkohol og stoffer

5.5

5.6

Årsager til vold

Anmeldelsestilbøjelighed

5.6.1 Årsager til ikke at anmelde vold

Psykisk vold

6.1

6.2

6.3

Udsathed for psykisk vold

Karakteristika ved ofre

Karakteren af psykisk vold

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

6.4

Anmeldelsestilbøjelighed

6.4.1 Årsager til ikke at anmelde psykisk vold

Voldtægt

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Udsathed for voldtægt

Ofre og gerningspersoner

Gerningssituationen

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Anmeldelsestilbøjelighed

7.5.1 Årsager til ikke at anmelde voldtægt

101

103

109

110

Øvrige seksuelle krænkelser

8.1

8.2

8.3

8.4

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser

Karakteristika ved ofre

Karakteren af øvrige seksuelle krænkelser

Anmeldelsestilbøjelighed

8.4.1 Årsager til ikke at anmelde øvrige seksuelle krænkelser

112

113

114

116

Vold og seksuelle overgreb begået af en partner

9.1

Partnervold

9.1.1 Karakteristika ved ofrene og karakteren af partnervold

9.1.2 Alvorlighedsgraden af partnervold

9.1.3 Anmeldelsestilbøjelighed

9.2

Psykisk vold begået af en partner

9.2.1 Karakteristika ved ofrene og karakteren af den psykisk vold

9.2.2 Alvorlighedsgraden af psykisk vold begået af en partner

9.2.3 Anmeldelsestilbøjelighed

9.3

Partnervoldtægt

9.3.1 Karakteristika ved ofrene og karakteren af voldtægten

9.3.2 Alvorlighedsgraden af partnervoldtægt

9.3.3 Anmeldelsestilbøjelighed

118

119

120

124

128

129

130

131

132

134

136

139

Hadforbrydelser

10.1

10.2

10.3

Hærværk som hadforbrydelse

Vold som hadforbrydelse

Hadefulde ytringer på internettet

140

141

143

Kriminalitet begået på internettet

11.1

11.2

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

Misbrug af betalingskortoplysninger

11.2.1 Karakteristika ved ofre

11.2.2 Gerningspersonens metode

11.2.3 Økonomisk tab

11.2.4 Anmeldelsestilbøjelighed

11.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

11.3.1 Karakteristika ved ofre

11.3.2 Transaktionens art

145

147

151

152

154

156

158

159

161

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.3.3 Økonomisk tab

11.3.4 Anmeldelsestilbøjelighed

11.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

11.4.1 Kontaktbedrageri

11.4.2 Misbrug af personoplysninger

162

163

164

165

Bekymring for kriminalitet

12.1

Personlig bekymring for kriminalitet

12.1.1 Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

12.1.2 Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

12.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

12.2.1 Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

12.2.2 Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

168

170

172

177

178

Litteraturliste

Spørgeskema

Bilagstabeller

179

181

200

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Indledning

I 1995 og 1996 blev der i forlængelse af handlingsplanen ”Bekæmpelse af vold” fra 1993

gennemført en voldsofferundersøgelse (Balvig 1995, 1998). Med henblik på fortsat at bidrage

til belysning af voldsudviklingen i Danmark blev der i 2004 taget initiativ til at gentage

voldsofferundersøgelsen. Undersøgelsen blev samtidig udvidet, så den fra og med 2005 også

inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk samt spørgsmål om befolkningens

bekymring for kriminalitet, der tidligere var stillet i separate undersøgelser. Fra og med 2005

er der gennemført offerundersøgelser årligt. De årlige offerundersøgelser er revideret og

udvidet flere gange gennem årene, se afsnit 1.2 for mere herom.

I nærværende rapport belyses befolkningens oplevelser med hensyn til udsathed for tyveri,

indbrud, hærværk, vold, psykisk vold, voldtægt, øvrige seksuelle krænkelser samt

kriminalitet begået på internettet. Rapporten indeholder ydermere et selvstændigt kapitel om

vold og seksualforbrydelser begået af en nuværende eller tidligere partner og et kapitel om

hadforbrydelser. I rapportens sidste kapitel belyses befolkningens bekymring for personligt

at blive udsat for kriminalitet samt den generelle bekymring for kriminalitet i samfundet.

Langt de fleste spørgsmål i undersøgelsen omhandler befolkningens udsathed for kriminalitet

inden for de seneste 12 måneder forud for besvarelsestidspunktet. Spørgeskemabesvarelserne

er indhentet løbende gennem året. Undersøgelserne i 2020, 2021 og 2022 omfatter dermed

perioder med nedlukning af samfundet grundet COVID-19, dog dækker undersøgelsen i 2022

en kortere periode med nedlukning i sammenligning med 2021. Det vides fra andre

undersøgelser, at kriminalitetsbilledet ændrede sig i Danmark i perioder med nedlukning

grundet pandemien (se bl.a. Balvig & Holmberg 2021; Ejrnæs et al. 2021; Kyvsgaard &

Kruize 2021; Mannov et al. 2020).

Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og

Rigspolitiet og gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.

1.1

Undersøgelsens data og metode

En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til

politiet og kommer heller ikke til politiets kendskab på anden vis. Man kalder denne ikke-

politiregistrerede kriminalitet for den skjulte kriminalitet og taler om kriminalitetens

mørketal. Gennemførelse af offerundersøgelser er en af de få muligheder, der er for at skønne

over den faktisk forekommende kriminalitet i samfundet og mørketallets størrelse. I

offerundersøgelser udspørges befolkningen via webbaserede spørgeskemaer eller telefoniske

interviews, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet, og – i bekræftende

fald – om kriminaliteten er anmeldt til politiet, eller om politiet har fået kendskab til

kriminaliteten på anden vis; en oplysning som muliggør estimeringer af mørketallet.

Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af kriminalitet i samfundet

og mørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er således en række problemer

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

forbundet med gennemførelse af offerundersøgelser. Disse problemer betyder, at

oplysningerne bliver befattet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør

tages i betragtning, når tallene fortolkes og forklares. Blandt de vigtigste er:

•

Det er befolkningens

oplevelse,

der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis

i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige

mennesker har givetvis forskellige opfattelser af, hvad eksempelvis vold og

voldtægt er (se f.eks. Balvig 1978), og disse opfattelser kan ændre sig over tid. Et

skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i en anden som

mobning og i en tredje som vold. Denne problemstilling er ikke blevet mindre

aktuel med nye og mere komplekse kriminalitetsformer, såsom psykisk vold,

hadforbrydelser og kriminalitet begået på internettet, der i endnu højere grad end

de mere klassiske kriminalitetsformer er vanskelige at afgrænse. Desuden vil

forskellige måder at spørge og formulere spørgsmålene på udløse forskellige svar

og give forskellige hyppigheder (Balvig 1995; Kyvsgaard 2015). Det er derfor

vigtigt at være særdeles opmærksom på de anvendte spørgsmålsformuleringer og

på, at konstaterede forskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over

tid kan bero på ændrede opfattelser af, hvad vold, voldtægt og andre former for

kriminalitet er.

•

Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre og ofte

en øvre aldersgrænse. I denne undersøgelse er den nedre aldersgrænse 16 år og den

øvre 74 år. Det er desuden næsten altid alene et mindre udsnit af den del af

befolkningen, undersøgelsen omfatter, der forsøges udspurgt. Det betyder, at

tallene er forbundet med statistisk stikprøveusikkerhed. I 2022 udgjorde

nettostikprøven 27.867 personer.

Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er

nogen, det ikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. I 2022 har

11.332 personer af de 27.867 besvaret spørgsmål om udsathed for vold og andre

former for kriminalitet. Der er en betydelig risiko for, at de personer, man ikke får

med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den

anden retning. Dette forsøges der i nogen grad at blive kompenseret for ved

vægtning af besvarelserne, jf. mere herom nedenfor.

Nogle af de former for kriminalitet, der spørges til – såsom f.eks. vold og voldtægt

– er relativt sjældne hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være

meget stort for nærmere at kunne analysere de hændelser, der berettes om. Med

stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også de økonomiske omkostninger og

andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan

være svært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.

Der er forskellige måder at finde frem til de personer, man ønsker skal indgå i

undersøgelsen. Disse måder har hver deres fordele og ulemper. En af mulighederne

er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip) baseret på CPR-registret,

hvilket er tilfældet i de anvendte omnibusundersøgelser, hvor personer til

deltagelse udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register. Da

•

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

udvælgelsen sker via CPR-registret, omfatter de gennemførte undersøgelser ikke

turister, asylansøgere og personer uden lovligt ophold i Danmark.

•

Der er forskellige måder at udspørge befolkningen på. De fire standardmetoder er

det

personlige

interview,

telefoninterviewet,

postspørgeskemaet

internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres fordele og ulemper, f.eks.

med hensyn til svarvillighed (se det følgende punkt). I 2022 svarede hovedparten

af respondenterne i offerundersøgelsen gennem et internetspørgeskema.

•

Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker

at berette i et spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har

været udsat for. Denne svarvillighed kan tænkes at variere med forskellige

omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan der være grund til at tro, at

svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end ved

kortlægning af tasketyverier udført af fremmede på gaden.

•

Der kan også være hukommelsesproblemer. Nogle ofre for kriminalitet har måske

helt glemt hændelsen, mens andre kan have vanskeligt ved at huske

omstændighederne omkring den. Hukommelsesfaktorens indvirkning på

undersøgelsens resultater kan begrænses ved alene at spørge til hændelser, som har

fundet sted inden for en forholdsvis kort periode forud for undersøgelsen. I denne

undersøgelse spørges der typisk ind til udsathed for kriminalitet inden for det

seneste år. Ved at anvende et 1-års perspektiv bliver risikoen for såkaldt

fremadteleskopering desuden mindre, se det følgende punkt.

Ved at spørge til en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten skal have fundet

sted, introduceres det såkaldte teleskoperingsproblem, hvor respondenterne ganske

vist husker selve hændelsen, men fejlhusker tidspunktet. Man taler om

fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperioden, og

bagudteleskopering for de tilfælde, som respondenterne ikke beretter om, fordi de

tidsmæssigt placerer hændelserne uden for tidsperioden, selv om de reelt har fundet

sted i tidsperioden. Problemet er, at fremadteleskopering og bagudteleskopering

ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hen-

syn til type af hændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-

anmeldelse m.v.).

•

Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at

blive udsat for kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges

til. Offerundersøgelser er ikke altid velegnede til at sige noget om alle de episoder,

der har fundet sted, idet det forudsætter, at respondenterne spørges detaljeret om

hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse). I denne undersøgelse

spørges der typisk ind til den seneste hændelse, hvis man har været udsat for den

samme form for kriminalitet flere gange.

Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar,

databehandling m.v.

•

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som led i Danmarks Statistiks omnibusun-

dersøgelse, der samler flere emner i ét spørgeskema. De personer, der er omfattet af

omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register, således at

de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år.

I hvert af årene i perioden 2005-2015 er cirka 18.000 personer anmodet om at deltage i

undersøgelsen, mens nettostikprøven i årene 2016-2022 er større, jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1

Stikprøvestørrelse, antal gennemførte besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2022.

Nettostikprøve

2005

2006

2007

2008

2009

2010*

2011

2012

2013*

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2005-2022

18.238

17.996

17.796

17.947

18.268

18.389

18.185

18.251

18.314

18.910

18.845

20.441

21.169

21.412

22.894

25.122

25.687

27.867

365.731

Antal besvarelser

11.668

11.588

11.653

11.716

11.521

11.635

11.745

11.568

11.415

11.441

11.492

12.162

11.710

11.295

11.385

13.254

12.397

11.332

210.977

Svarprocent

64 %

65 %

63 %

65 %

63 %

62 %

61 %

59 %

55 %

53 %

50 %

53 %

48 %

41 %

58 %

* Tallene for 2010 og 2013 er opdaterede i denne rapport i forhold til de tidligere.

I 2022 udgjorde nettostikprøven 27.867 personer, hvoraf 11.332 personer indgår i

undersøgelsen ved at have besvaret spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 41 pct.,

hvilket er den laveste svarprocent i undersøgelsesperioden. Faldende svarprocenter er en

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

generel udfordring i store befolkningsundersøgelser verden over. Den lave svarprocent i 2022

betyder, at 2022-tallene er forbundet med særlig stor usikkerhed – også i sammenligning med

tidligere år.

På den baggrund har parterne bag offerundersøgelsen truffet beslutning om at flytte

offerundersøgelsen ud af Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse fra og med 2023 for i

stedet at gennemføre offerundersøgelsen som en selvstændig undersøgelse. Dette giver bl.a.

mulighed for bedre at kunne præsentere formålet med undersøgelsen og derved i højere grad

motivere de inviterede til at deltage. Det betyder også, at spørgeskemaet bliver væsentligt

kortere, i og med at det ikke indeholder spørgsmål fra andre kunder som i

omnibusundersøgelsen.

Set over hele perioden udgør nettostikprøven i alt 365.731 personer, hvoraf 210.977 personer

har valgt at deltage i undersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 58 pct.

Danmarks Statistik sender digitalt en invitation til at deltage i deres omnibusundersøgelse. I

denne invitation indgår et link til webbesvarelse. Der sendes efterfølgende, både digitalt og

med papirpost, påmindelser om at deltage i undersøgelsen. Har personen efter disse

påmindelser fortsat ikke udfyldt spørgeskemaet, tager Danmarks Statistik kontakt telefonisk

(typisk op til fem gange) med henblik på at gennemføre undersøgelsen som telefoninterview.

De første årlige offerundersøgelser blev gennemført alene som telefoninterviews. Fra juli

2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Flere og flere har med tiden

anvendt denne mulighed frem for telefoninterviews. I perioden 2010-2022 har godt 6 ud af

10 respondenter besvaret spørgeskemaet via internettet, mens de resterende har besvaret

skemaet via telefoninterviews. Der viser sig at være en skævhed i, hvem der deltager i

internetundersøgelserne frem for de telefoniske interviews, idet ældre respondenter i højere

grad udfylder spørgeskemaet via internettet end de unge. Denne forskel i alder og metode er

statistisk signifikant. Indførelsen af internetbaseret spørgeskemaundersøgelse indebærer

imidlertid ikke en systematisk skævhed i svarprocent og heller ikke i bortfald i relation til

alder. De unge deltager nemlig i højere grad end de ældre i undersøgelsen telefonisk.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Årsagerne til, at ikke alle personerne i nettostikprøven deltog i omnibusundersøgelsen i 2022

fremgår af tabel 1.2. I 64 pct. af tilfældene svarede personerne ikke på henvendelsen til trods

for, at de blev forsøgt kontaktet via flere breve og telefoniske henvendelser. I yderligere 9

pct. af tilfældene blev personerne forsøgt kontaktet via flere breve, men Danmark Statistik

kunne ikke følge op telefonisk, fordi de ikke kunne finde et telefonnummer til personerne

hverken via en mekanisk eller manuel telefonnummersøgning. 17 pct. nægtede at deltage i

undersøgelsen, mens 8 pct. gik i gang men at besvare spørgeskemaet men uden at fuldføre

det. Den resterende del af bortfaldet skyldes andre årsager, herunder sprogvanskeligheder.

Tabel 1.2

Årsager til bortfald, 2022.

Antal

Delvist gennemført

Nægtet at deltage

Ikke svaret

Manglende telefonnummer

Anden årsag

I alt

1.321

2.743

10.555

1.458

458

16.535

Andel

17 %

64 %

100 %

Andel af hele stikprøven

10 %

38 %

59 %

Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver af respondenterne i undersøgelsen

for hermed at forsøge at tage højde for eventuelle skævheder i datamaterialet. Frem til juli

2007 var vægten baseret på oplysninger om personernes køn, alder, husstandstype, region

(tre områder) og boligens art. Denne vægtning blev efterfølgende ændret, bl.a. foranlediget

af indførslen af forskerbeskyttelsesordningen, se mere herom i Pedersen, Kyvsgaard & Balvig

2017. De aktuelle personvægte er baseret på oplysninger om personernes køn, alder,

familietype, indkomst (familiens), socioøkonomisk klassificering, region (fem områder),

herkomst og uddannelse. Variationen i personvægtene er større med de nyeste vægte

sammenlignet med de vægte, der blev anvendt før 2007: Mens de tidligere vægte i to

tredjedele af tilfældene var ganske tæt på tallet 1 (0,75-1,25), drejer det sig om knap halvdelen

af tilfældene (47 pct.) med de nyeste vægte.

Det er tidligere undersøgt, om ændring i vægtningen influerer på sammenligneligheden over

årene. Forskellene viser sig at være meget små og ikke statistisk signifikante, og de peger

ikke i en bestemt retning. Indførelsen af nye vægte synes således ikke at påvirke

mulighederne for at sammenligne resultater med tidligere offerundersøgelser. Det har dog

medført, at der er blevet en større forskel mellem de vægtede og de uvægtede frekvenser.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det fremgår af tabel 1.3, hvor mange af respondenterne i offerundersøgelserne i 2005-2022

der angiver at have været udsat for de forskellige former for kriminalitet afhængig af, om

tallene er vægtede eller ej.

Tabel 1.3

Antal ofre for de nævnte former for kriminalitet, 2005-2022.

Uvægtet

Tyveri (siden 2012)

Indbrud i privat hjem (siden 2012)

Hærværk

Vold

Psykisk vold (siden 2020)

Voldtægt eller forsøg herpå (siden 2008)*

Øvrige seksuelle krænkelser (siden 2019)

Kriminalitet begået på internettet (siden 2018)

5.711

2.347

4.933

2.631

824

1.245

487

6.282

Vægtet

6.224

2.316

5.299

3.215

945

1.655

591

6.301

*Angår fra og med 2019 både mænd og kvinder udsat for voldtægt inden for de seneste 5 år forud for besvarelsestidspunktet.

I perioden 2008-2018 blev udelukkende kvinder spurgt til udsathed for voldtægt.

Som det fremgår af tabellen, er der generelt flere, der har været udsat for de forskellige former

for kriminalitet i det vægtede materiale end i det uvægtede, bortset fra indbrud. Dette

indikerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er vanskeligere at opnå besvarelser

fra personer, der har været udsat for kriminalitet, end fra personer, der ikke har været udsat

for kriminalitet.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

1.2

Ændringer i spørgeskemaet

Fra og med 2005 har spørgeskemaet til offerundersøgelsen indeholdt spørgsmål om udsathed

for vold, tyveri og hærværk samt spørgsmål om bekymring for kriminalitet. I årene derefter

er der tilføjet nye spørgsmål og ændret i de eksisterende.

Tabel 1.4 giver et overblik over de forskellige tilføjelser og ændringer, der er foretaget i

spørgsmålene i offerundersøgelserne gennem tiden.

Tabel 1.4

Årlige tilføjelser/ændringer angående kriminalitetens art i offerundersøgelsen

Tilføjet

år

Kriminalitetens art og bekymring for kriminalitet

Senere ændringer

Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme,

offerets seksuelle orientering tilføjet i 2008.

Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets

2005

Vold

kønsidentitet tilføjet i 2019.

Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets

religion tilføjet i 2020.

Vold som hadforbrydelse på baggrund af et handicap

hos offeret tilføjet i 2022.

2005

Tyveri

Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af racisme,

offerets seksuelle orientering, kønsidentitet samt

2005

Hærværk

religion tilføjet i 2020.

Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af et

handicap hos offeret tilføjet i 2022.

2005

Bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet

Som

2008

Voldtægt (oprindeligt ’tvangssamleje’)

følge

den

samtykkebaserede

voldtægtslovgivning

spørgsmålsformuleringen

vedrørende udsathed for voldtægt ændret i 2021.

2008

Røveri

Udgået i 2015.

Spørgsmål om indbrud tilføjet som underspørgsmål til

2012

Indbrud i private hjem

spørgsmålet om tyveri i 2012.

Spørgsmålene om indbrud separeret fra spørgsmålene

om tyveri i 2021.

2015

Bekymring for kriminalitet i samfundet

Hadefulde ytringer på internettet tilføjet i 2020.

2018

Kriminalitet begået på internettet

Hadefulde ytringer på internettet på baggrund af et

handicap hos offeret tilføjet i 2022.

2019

2020

Øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt

Psykisk vold

Sextortion/sexafpresning tilføjet i 2020.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Den 1. maj 2021 trådte en ændring af straffeloven i kraft, hvor ordet ’handicap’ blev tilføjet

straffelovens § 81 nr. 6, om strafskærpelse i tilfælde, hvor gerningen helt eller delvist har

baggrund i et hadmotiv. På den baggrund blev spørgeskemaet udvidet med et supplerende

spørgsmål til hærværk og vold vedrørende et handicap hos offeret som formodet årsag til

hændelsen. På samme måde blev svarkategorierne til spørgsmålet om hadefulde ytringer

på internettet udvidet i overensstemmelse med ændringen.

1.3

Statistisk usikkerhed og signifikans

For at vurdere, om en forskel i resultater fra forskellige år kan betragtes som et tilfældigt

udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests for statistisk signifikans. Disse

indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle beror på

tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct., før

forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger

naturligvis af, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad

også af antallet af observationer, der ligger til grund for beregningerne. Baseres

beregningerne på et stort antal observationer, skal forskellen mellem resultaterne ikke være

særlig stor for at være statistisk signifikant, mens det forholder sig omvendt, hvis

beregningerne baseres på et lille antal observationer. Relativt få observationer skaber en

større statistisk usikkerhed.

Tidligere blev spørgsmålene om tyveri og indbrud stillet hver måned, og der skulle derfor

kun små ændringer til i andel udsatte, før en ændring var statistisk signifikant. Det gjaldt især

tyveri, da det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. For forbrydelser som vold og

voldtægt, hvor antallet af ofre statistisk set er relativt lille, er det straks vanskeligere at påvise

statistisk signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation, f.eks.

alene dem der har været udsat for partnervold, bliver det – selv ved meget store forskelle

mellem resultater fra forskellige år – næsten umuligt at påvise statistisk signifikans.

Det skal understreges, at graden af statistisk signifikans ikke er identisk med forandringens

størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommende fænomen kan være

statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betragtelig procentvis

ændring af et sjældent forekommende fænomen.

Det angives i rapporten, når resultaterne er statistisk signifikante. Når dette

ikke

er angivet,

er de viste forskelle altså ikke med acceptabel sikkerhed udtryk for reelle forskelle.

Såfremt de årlige målinger tyder på konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten

som en

tendens,

idet der så kan være grund til at antage, at der er tale om reelle forskelle,

som blot er baseret på for få observationer til at blive statistisk signifikante. Betegnelsen

tendens

anvendes dog kun, hvis de statistiske tests viser, at der er under 10 pct. sandsynlighed

for, at forskellen mellem to resultater er en tilfældighed. Hvis ikke dette er tilfældet, anvendes

vagere formuleringer såsom ’der er tegn på’ og lignende.

For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af

statistiske sikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

disse sikkerhedsintervaller

almindeligvis

ikke overlappe, men det

kan

forekomme, hvis

forskellen kun lige netop er statistisk signifikant.

Relativt få observationer betyder, at forholdsvist store variationer mellem årene let kan

forekomme. I rapportens tabeller og figurer opgøres flere år samlet, hvis antallet af

observationer er for lille til at kunne beskrive udviklingen fra år til år.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tyveri

Tyveri er den enkeltstående kriminalitetsform, der fylder mest i kriminalstatistikken i

Danmark. Udviklingen i antallet af politiregistrerede tyverier fremgår af figur 2.1, hvor tyveri

er afgrænset til brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v. og tyverier i kategorien ’andre tyverier’.

Indbrudstyveri behandles i kapitel 3. Med politiregistrerede tyverier menes tyverier, der ved

anmeldelse fra offeret selv eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark.

Som det fremgår af figur 2.1, begyndte antallet af politiregistrerede tyverier, jf. definitionen

ovenfor, at stige i 1960’erne og frem til slutningen af 1980’erne. Fra slutningen af 1980’erne

til omkring 2010 stagnerede antallet af tyverier, hvorefter antallet faldt årligt til og med 2021

til det laveste niveau i mere end et halvt århundrede. I 2022 registrerede politiet i alt knap

126.000 tyverier, hvilket er godt 20.000 flere end året forinden. Antallet er dog fortsat lavere

end i årene op til COVID-19, der påvirkede omfanget af tyverier stærkt i en periode.

Figur 2.1

Antal anmeldelser for tyveri i Danmark, 1960-2022.

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figuren inkluderer brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v. og ’andre tyverier’, jf. Danmarks Statistiks

definition heraf, da det er de typer af tyveri, som bedst kan sammenholdes befolkningens udsathed for

tyveri målt i offerundersøgelsen. I perioden 1960-1978 var butikstyverier inkluderet i kategorien ’andre

tyverier’. Fra 1979 blev det muligt at udskille butikstyveri. Figuren inkluderer således kun butikstyveri i

perioden 1960-1978, hvor antallet af registrerede butikstyverier var relativt begrænset og derfor uden

betydning for den overordnede udvikling i antallet af politiregistrerede tyverier.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2.1

Udsathed for tyveri

Den første offerundersøgelse af befolkningens udsat for tyveri blev foretaget i 1972.

Undersøgelsen viste, at 13 pct. af de adspurgte havde oplevet at være udsat for tyveri inden

for det seneste år, altså et sted mellem hver 7. og 8. borger i Danmark. Antallet af tyveriofre

steg herefter frem til årtusindeskiftet, hvorefter udviklingen generelt tyder på et fald.

Tabel 2.1 viser udviklingen i andelen af respondenter i alderen 16-74 år, der har oplevet at

blive udsat for tyveri inden for det seneste år.

Tabel 2.1

Ofre for tyveri (ekskl. indbrudstyveri), 2012-2022.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

(9,8 % - 10,9 %)

(8,9 % - 9,9 %)

(8,1 % - 9,5 %)

(7,4 % - 8,8 %)

(8,2 % - 9,6 %)

(7,4 % - 8,8 %)

(7,2 % - 8,6 %)

(7,5 % - 8,9 %)

(6,5 % - 7,7 %)

(4,3 % - 5,4 %)

(5,0 % - 6,2 %)

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

(403.000 - 449.000)

(368.000 - 413.000)

(335.000 - 395.000)

(311.000 - 370.000)

(346.000 - 407.000)

(314.000 - 374.000)

(307.000 - 368.000)

(320.000 - 381.000)

(278.000 - 331.000)

(184.000 - 230.000)

(215.000 - 267.000)

Uvægtede

antal

1093

982

470

443

479

438

415

426

443

256

266

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

10,3 %

9,4 %

8,8 %

8,1 %

8,9 %

8,1 %

7,9 %

8,2 %

7,1 %

4,8 %

5,6 %

426.000

390.000

365.000

342.000

375.000

344.000

338.000

352.000

306.000

209.000

240.000

I sidste års rapport blev tyveri og indbrudstyveri for første gang forsøgt adskilt for at give et

billede af hhv. tyveri- og indbrudstallene alene. Denne adskillelse er bibeholdt i dette års

rapport, men er kun mulig at foretage fra og med 2012, da der i årene før 2012 blev spurgt til

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der – så vidt du ved – inden for de sidste 12 måneder nogen, der

har stjålet eller forsøgt at stjæle penge eller ting, som tilhørte dig?”

Det uvægtede antal tyveriofre i stikprøven varierer ganske betydeligt. Forskellene i antallet skyldes ikke

kun, at andelen af ofre er faldet i undersøgelsesperioden, men også, at der i tabellens første år er spurgt

til tyveri i flere måneder af undersøgelsen end i andre år.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

tyveri og indbrudstyveri samlet. En samlet oversigt over udviklingen i befolkningens

udsathed for tyveri og indbrudstyveri i perioden 1972-2020 kan findes i Pedersen et al.

(2021). Fra og med offerundersøgelsen i 2021 er der desuden inkluderet nye, separate

spørgsmål om indbrud i private hjem, hvilket har betydning for muligheden for at

sammenligne udviklingen i både tyveri og indbrud med tidligere år, jf. Pedersen et al. (2022),

afsnit 1.2.

I 2022 angiver 5,6 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de har oplevet at blive udsat

for tyveri (ekskl. indbrud i private hjem) inden for det seneste år, hvilket svarer til 215.000-

267.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år. Andelen adskiller sig ikke statistisk

signifikant fra andelen i 2021, men den er statistisk signifikant mindre end i perioden 2012-

2021 samlet set og end i 2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden COVID-

19. Idet der spørges til udsathed for tyveri det seneste år, skal det bemærkes, at dele af

undersøgelsen i 2022 stadig omfatter perioder med nedlukning og restriktioner grundet

COVID-19.

Det er uvist, om – og i hvilken udstrækning – ændringerne af spørgeskemaet i 2021 har

påvirket andelen af respondenter, der i 2021 og 2022 angiver at have været udsat for tyveri,

se Pedersen et al. (2022) for mere herom. Udviklingen i befolkningens udsathed for tyveri er

dog i overensstemmelse med udviklingen i antallet af politiregistrerede tyverier de seneste

år.

Her er det væsentligt at bemærke, at også anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri er faldet

over årene, jf. afsnit 2.4, hvilket kan forklare en del af – men langt fra hele – det fald, der er

sket i antallet af politiregistrerede tyverier over en årrække.

Ved fortolkningen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri kan

have flere ofre. F.eks. vil ét biltyveri ofte opleves af alle ejerne/brugerne af bilen, hvis der er

flere.

Antallet af politiregistrerede tyverier afgrænses her til anmeldelser af brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v.

og tyverier i kategorien ’andre tyverier’, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hovedparten af de personer, der angiver, at de har været udsat for tyveri, har alene været

udsat 1 gang inden for det seneste år, jf. tabel 2.2. Omtrent en fjerdedel af ofrene har været

udsat for tyveri 2-3 gange, mens relativt få – 5-8 pct. af ofrene – har været udsat mere end 3

gange. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for tyveri 1,5-1,9 gange årligt.

Gennemsnittet for 2022 er ikke statistisk signifikant forskelligt fra gennemsnittet for tidligere

år.

Tabel 2.2

Ofre for tyveri fordelt efter antal gange udsat inden for det seneste år, 2012-2022, pct. samt det årlige antal tyveritilfælde i

gennemsnit.

Udsat 1 gang

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

72 %

73 %

69 %

67 %

66 %

70 %

66 %

67 %

69 %

Udsat 2-3 gange

23 %

22 %

25 %

28 %

24 %

28 %

27 %

26 %

Udsat mere end 3

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

1,5

1,6

1,7

1,9

1,8

1,7

1,8

1,7

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2.2

Karakteristika ved ofre

I 2022 er der ikke forskel på andelen af kvinder og mænd, der angiver at have været udsat for

tyveri inden for det seneste år. På dette punkt adskiller resultaterne sig fra året forinden, hvor

en statistik signifikant større andel af mænd end kvinder angav at have været udsat for tyveri.

Figur 2.2

Udsathed for tyveri blandt mænd og kvinder, 2012-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2012

2013

2014

2015

2016

Mænd

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kvinder

Se bilagstabel 2.1 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det fremgår af figur 2.3, at risikoen for at blive udsat for tyveri i de fleste år er størst i den

yngste aldersgruppe, dvs. blandt de 16-24-årige, og at risikoen aftager gradvist med stigende

alder.

I 2022 er der dog ingen statistisk signifikant forskel mellem andelen af 16-24-årige og

25-39-årige, der angiver at have været udsat for tyveri, men for begge grupper er andelen

statistik signifikant større end for de 40-74-årige. Der er ikke sket nogen udvikling fra 2021

til 2022, men for alle de nævnte aldersgrupper er andelen, der i 2022 oplyser at have været

udsat for tyveri, statistisk signifikant mindre end de forudgående 10 år (2012-2021) samlet

set.

Figur 2.3

Udsathed for tyveri blandt personer i de nævnte aldersgrupper, 2012-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2012

2013

2014

2015

2016

16-24 år

2017

25-39 år

2018

40-74 år

2019

2020

2021

2022

Se bilagstabel 2.2 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Udsatheden for tyveri varierer i forhold til, hvor ofte ofrene går ud om aftenen, jf. tabel 2.3.

I 2022 er personer, der oplyser, at de går ud 3-4 aftener om ugen, statistisk signifikant oftere

udsat for tyveri end personer, der går ud færre aftener. En analyse viser, at en lignende

tendens gør sig gældende blandt personer, der går ud for at feste eller more sig med andre

mindst én gang ugentligt. Tilsvarende gjorde sig gældende i 2021 og tidligere år.

Tabel 2.3

Ofre for tyveri fordelt efter hvorvidt personen går ud om aftenen, 2022, pct.

Går ud om aftenen

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

I alt

Andel ofre i kategorien

Fordeling af ofre

21 %

42 %

32 %

100 %

Sammenlignes personerne i den laveste indkomstkategori (første kvartil) med personerne i

de øvrige indkomstkategorier, ses det, at andelen af ofre for tyveri er størst i den laveste

indkomstkategori, jf. tabel 2.4. Forskellen er statistisk signifikant. For de øvrige

indkomstkategorier er der ingen entydige tendenser vedrørende udsathed for tyveri.

Tabel 2.4

Ofre for tyveri fordelt efter indkomst (kvartiler), 2022, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstkategorien

10 %

Fordeling af ofre

39 %

20 %

19 %

22 %

100 %

Ved karakteristika for ofre for tyveri er det væsentligt at bemærke, at ét tyveri kan have flere

ofre, f.eks. hvis et par får stjålet deres fælles bil eller noget fra deres bopæl. Nedenfor ses

nærmere på tyveriets genstand og skadevirkning.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2.3

Tyveriets genstand og skadevirkning

Cykeltyveri er den enkeltstående form for tyveri, der forekommer hyppigst, idet 27 pct. af

ofrene for tyveri angiver denne ejendel, jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5

Ejendel udsat for tyveri af samlet antal tyverier, 2022, pct.

Ejendel udsat for tyveri

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel, båd/skib

Knallert

Cykel

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor (ikke indbrud men person jeg selv havde lukket ind)

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)

Andet

Andel

18 %

27 %

13 %

15 %

18 %

Der er også relativt mange tyverier, der enten er tyveri af noget fra

garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved offerets bopæl (13 pct.) eller tyveri af noget, offeret

havde på sig (15 pct.). Det forekommer relativt sjældent, at nogen får stjålet en knallert,

Denne kategori kan omfatte indbrud i private hjem, hvor gerningspersonen skaffer sig adgang til

hjemmet under urigtig foregivelse af et retmæssigt ærinde, jf. bemærkningerne til L34 om en selvstændig

bestemmelse om indbrudstyveri. Der anlægges i de konkrete sager en helhedsvurdering af, hvorvidt

gerningspersonens adgang til hjemmet må karakteriseres som uberettiget. I offerundersøgelsen er det

ikke muligt at vurdere, om der i sådanne tilfælde er tale om indbrudstyveri eller tyveri.

Denne kategori kan omfatte nogle indbrud i private hjem. Det fremgår af bemærkningerne til L34 om en

selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri, at der med beboelse menes bl.a. huse, lejligheder,

enkeltværelser til beboelse og sommerhuse. Det fremgår også, at der med fremmed hus forstås

bygninger som garager, udhuse og lofts- og kælderrum mv., når der i øvrigt er tale om at skaffe sig

uberettiget adgang. Indbrudsbestemmelsen omfatter ikke tyveri i de tilfælde, hvor en person uberettiget

skaffer sig adgang til en privat have, baggård eller lignende uden samtidig at skaffe sig adgang til et

fremmed hus.

Se fodnote 9.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

motorcykel eller båd/skib, hvilket givetvis også er betinget af, at få har disse ejendele.

’Biltyverier’ omfatter formodentlig også en del tilfælde, hvor der er stjålet ejendele fra en

bil. Knap halvdelen af dem, der har været udsat herfor, angiver således et tab på mindre end

1.000 kr. I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet ’andet’, drejer det sig ofte om

penge, kreditkort, elektronisk udstyr eller tøj og sko. Af øvrige ejendele i kategorien ’andet’

nævnes bl.a. smykker og pakkepost. Det skal bemærkes, at respondenterne har haft mulighed

for at vælge flere ejendele.

I 2022 angiver 18 pct. af tyveriofrene, at de ikke fik stjålet noget, fordi de alene var udsat for

tyveriforsøg. Dette er en statistisk signifikant større andel af tyveriofrene end i 2021, hvor

den tilsvarende andel var 10 pct.

Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med tyveri, er af materiel og

økonomisk karakter. Figur 2.4 viser, at der over årene er sket en udvikling i størrelsen på de

umiddelbare økonomiske skader for tyveri. I 2022 er det f.eks. knap halvdelen af ofrene, der

oplyser, at de fik stjålet for mindre end 500 kr., mens det samme gælder en fjerdedel af ofrene

i undersøgelsen i 2012. Sammenlignet med 2021 er det en statistisk signifikant mindre andel,

der i 2022 angiver at have fået stjålet for mindre end 500 kr. Det bemærkes, at de personer,

der angiver blot at have været udsat for forsøg, indgår i denne kategori. Udregnet i 2012-

priser er det umiddelbare økonomiske tab i 2022 ca. 6.600 kr. pr. tyveritilfælde sammenlignet

med 7.700 kr. i 2012. Biltyverier indgår med bilens fulde værdi i beregningen. Størstedelen

af de stjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller

mindre oprindelig tilstand), og som tidligere nævnt dækker biltyverier formodentlig også

over nogle tilfælde, hvor der er stjålet ejendele

fra

bil. Det gælder også ved tyveri af andre

ejendele, at en del af de umiddelbare økonomiske skader restitueres gennem, at det stjålne

genfindes eller helt eller delvist erstattes.

Figur 2.4

De umiddelbare økonomiske skader for tyveri, 2012-2022.

100

2012

2013

0 - 499 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hvorvidt offeret har fået noget tilbage, hænger sammen med værdien af det stjålne, jf. tabel

2.6. Ved tab af værdier for mindre end 500 kr. er det 22 pct. af ofrene, der har fået noget af

det stjålne tilbage. Ved tab på 10.000 kr. eller mere er andelen 70 pct.

Tabel 2.6 viser desuden, at 58 pct. af ofrene for tyveri ikke har genvundet det stjålne eller

fået erstatning. Dette skal ses i sammenhæng med, at en relativt stor andel af de fuldbyrdede

tyverier har medført ret beskedne økonomiske tab.

Tabel 2.6

Ofre for tyveri (ekskl. forsøg) fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om ofrene genvandt det stjålne/fik

erstatning, 2022, pct.

Tyveriofferet fik noget tilbage

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

22 %

16 %

36 %

86 %

70 %

42 %

Tyveriofferet fik intet tilbage

78 %

84 %

64 %

14 %

30 %

58 %

Det er også undersøgt, om offeret har anmeldt tyveriet til et forsikringsselskab. I 2022 oplyser

45 pct. af ofrene, at de har anmeldt tyveriet til et forsikringsselskab, 15 pct. har ikke anmeldt

tyveriet til et forsikringsselskab, fordi de ikke var tyveriforsikrede, mens 40 pct. ikke har

gjort det, selv om de var forsikrede. For sidstnævnte gruppe er årsagen oftest, at de ikke tror,

at de ville få erstatning, jf. bilagstabel 2.5.

Der er ligeledes en sammenhæng mellem værdien af det stjålne, og om offeret har anmeldt

tyveriet til et forsikringsselskab. Godt en tredjedel af de tyverier, der er anmeldt til et

forsikringsselskab, angår tilfælde, hvor der er stjålet for 10.000 kr. eller mere, jf. bilagstabel

2.6. Omvendt vedrører knap halvdelen af alle tyverier, som ikke er anmeldt til et

forsikringsselskab, økonomiske tab på mindre end 500 kr.

Af de tyveriofre, som hverken genvandt det stjålne eller fik erstatning, har 89 pct. ikke

anmeldt tyveriet til forsikringen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Selv om flere af hovedtendenserne i perioden 1972-2022 synes at pege i samme retning for

antallet af politiregistrerede tyverier og befolkningens rapporterede udsathed for tyveri, jf.

Pedersen et al. 2020, så ses der et større fald i de politiregistrerede tyverier end for

befolkningens rapporterede udsathed fra 2012-2022, som er den periode udsatheden

undersøges for med den nuværende afgrænsning. Noget af forskellen kan antageligvis

forklares med ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden, idet der på trods af fluktuationer er

tegn på et fald i anmeldelsestilbøjeligheden over årene, jf. figur 2.5. Blandt de adspurgte i

2022 er det dog knap halvdelen – 49 pct. – af ofrene for tyveri, der angiver, at de har anmeldt

tyveriet til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis. Der er således

en tendens til en statistisk signifikant højere anmeldelsestilbøjelighed i 2022 end i 2021, men

forskellen er ikke statistisk signifikant – heller ikke når anmeldelsestilbøjeligheden i 2022

sammenholdes med de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Figur 2.5

Pct. af ofre for tyveri der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2012-

2022, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

100

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri hænger nøje sammen med værdien af det stjålne. Det

er således en statistisk signifikant større andel af dem, der har fået stjålet for 5.000 kr. eller

mere, der selv har anmeldt tyveriet til politiet, sammenlignet med dem, der har fået stjålet for

mindre beløb, jf. figur 2.6. Set i det lys er andelen, der selv har anmeldt tyveriet til politiet,

ikke overraskende lavest for tyveriforsøg.

Figur 2.6

Pct. af ofre for tyveri, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte kategorier over værdien af det stjålne, 2022.

100

Forsøg

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

I 2022 er der ikke statistisk signifikant forskel på, hvorvidt mænd og kvinder anmelder tyveri.

Det er der derimod, hvis man ser på hele undersøgelsesperioden fra 2012-2022, idet mandlige

ofre for tyveri i denne periode er mindre tilbøjelige til selv at anmelde tyveri end kvindelige

ofre. Også her er det væsentligt at bemærke, at ét tyveri kan have flere ofre.

I stort set alle offerundersøgelserne ses det, at andelen af ofre for tyveri, der selv anmelder

tyveriet, stiger med alderen, jf. bilagstabel 2.3. Dette er dog ikke tilfældet i 2022, hvor

andelen er stort set den samme blandt de 16-24-årige, 25-39-årige og 40-74-årige ofre.

2.4.1

Økonomisk mørketal for tyveri

Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den

andel af kriminaliteten, som ikke anmeldes og registreres af politiet. Dette er allerede berørt

gennem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt (eller hvor politiet har fået

kendskab til forholdet på anden vis), og hvor mange der ikke har anmeldt. I tillæg til disse

offerorienterede mørketal muliggør opgørelsen af de umiddelbare økonomiske skader, at der

kan beregnes økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del af den samlede mængde

økonomiske skader, som ikke anmeldes og registreres.

Tages der udgangspunkt i de tyverier, som ikke er anmeldt af offeret selv, og som politiet

heller ikke har fået kendskab til på anden vis, angår 88 pct. af disse værdier for mindre end

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

3.000 kr., jf. bilagstabel 2.4. Beregnes de umiddelbare økonomiske skader for samtlige

tyverier udgør det økonomiske mørketal 36 pct., da dette er den økonomiske andel af de

tyverier, der ikke er kendte af politiet. Det økonomiske mørketal for tyveri er væsentligt større

i 2021 og 2022 end det, der er angivet i de tidligere offerundersøgelser. Dette skyldes

hovedsageligt, at indbrud i private hjem ikke længere indgår i beregningen af det økonomiske

mørketal for tyveri, jf. det tidligere, da både anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud i private

hjem og de økonomiske skader er større end for tyveri, jf. kapitel 3.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Indbrud i private hjem

Antallet af politiregistrerede indbrud i private hjem begyndte at stige i 1960’erne og frem til

midten af 1980’erne. Derefter stagnerede antallet frem til midten af 00’erne. Omkring

finanskrisen i slutningen af 00’erne steg antallet af politiregistrerede indbrud i private hjem

igen til et toppunkt i 2009. Siden er antallet faldet frem mod 2021 og 2022, hvor der begge

år blev registreret knap 15.000 indbrud i private hjem. Dette er det laveste antal siden starten

af 1970’erne.

Figur 3.1

Antal anmeldelser om indbrud i beboelse i Danmark, 1960-2022.

60000

50000

40000

30000

20000

10000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

3.1

Udsathed for indbrud i private hjem

Fra og med 2012 er befolkningens udsathed for indbrud i private hjem undersøgt særskilt.

Ved indbrud forstås, at gerningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang

til offerets private hjem med henblik på tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra

eksempelvis garager, parkerede biler, lofts- eller kælderrum, sommerhuse og lignende er ikke

omfattet af denne definition af indbrud. Fra og med offerundersøgelsen i 2021 er spørgsmål

om tyveri og indbrud i private hjem desuden adskilt, jf. afsnit 2.1.

I tolkningen af antallet af ofre for indbrud skal man være opmærksom på, at ét indbrudstyveri

i en bolig ofte opleves af alle beboerne. Man taler om en “husstandseffekt”, som indebærer,

at der vil være færre husstande end individer, der har været udsat for indbrudstyveri. I 2022

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

oplyste 2,2 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de havde været udsat for indbrud

inden for det seneste år, jf. tabel 3.1.

Dette svarer til, at 76.000-109.000 personer i

befolkningen i alderen 16-74 år – eller i omegnen af 47.000 husstande

– årligt udsættes for

indbrud. Andelen af indbrudsofre adskiller sig ikke fra andelen i 2021, men den er statistisk

signifikant mindre end de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Dette er i

overensstemmelse med den registrerede kriminalitet, der ligeledes viser et – om end noget

større – fald i antallet af indbrud i beboelse i perioden.

Tabel 3.1

Ofre for indbrud i private hjem, 2012-2022.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

Uvægtede

antal

423

425

212

182

204

177

158

181

157

119

109

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

3,6 %

3,5 %

3,0 %

3,6 %

2,9 %

2,8 %

3,2 %

2,4 %

1,9 %

2,2 %

(3,3 % - 4,0 %)

(3,2 % - 3,9 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(2,4 % - 3,2 %)

(2,7 % - 3,6 %)

(2,0 % - 2,7 %)

(1,6 % - 2,3 %)

(1,8 % - 2,5 %)

149.000

148.000

147.000

128.000

149.000

125.000

119.000

138.000

102.000

82.000

93.000

(135.000 - 163.000)

(134.000 - 162.000)

(127.000 - 166.000)

(107.000 - 144.000)

(130.000 - 170.000)

(106.000 - 143.000)

(101.000 - 139.000)

(118.000 - 156.000)

(86.000 – 117.000)

(68.000 – 97.000)

(76.000 - 109.000)

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der – så vidt du ved – inden for de sidste 12 måneder nogen, der

har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i dit hjem? Med indbrud menes, at en person uberettiget

har skaffet sig adgang til dit hjem. Her tænkes kun på dine stuer og ikke udhus, garage, loft og kælder.”

Husstandseffekten er her beregnet ved, at det samlede antal indbrudsofre i befolkningen i 2022 er

divideret med det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand, som i 2022 var omtrent to beboere pr.

husstand.

Det uvægtede antal indbrudsofre i stikprøven varierer i undersøgelsesperioden, hvilket ikke kun

skyldes, at andelen af ofre er faldet men også, at der i nogle år er spurgt til indbrud i flere måneder end

andre år. Spørgsmål om udsathed for tyveri og indbrud er stillet hver anden måned i

omnibusundersøgelsen i 2014 og årene derefter, mens de er stillet hver måned i de forudgående år.

Eftersom andelen af personer, der har været udsat for indbrud, begrænser sig til nogle få pct., er der fra

og med 2014 tale om relativt få observationer, hvilket skaber en større statistisk usikkerhed i forhold til

de tidligere år. Det betyder, at der skal større forskelle til mellem årene, for at forskellene er statistisk

signifikante, jf. afsnit 2.3.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2021 blev der som nævnt foretaget ændringer i spørgsmålene om tyveri og indbrud, jf. afsnit

2.1 for mere herom. Det er uvist, om – og i hvilken udstrækning – det nye indbrudsspørgsmål

har påvirket andelen af respondenter, der i 2021 og 2022 angiver at have været udsat for

indbrud. Antallet af anmeldelser for indbrud, som fremgår af figur 3.1, samt resultaterne af

en anden dansk undersøgelse tyder dog også på, at antallet af indbrud er faldet støt efter 2009

(Kruize & Kyvsgaard 2021), og at antallet i 2021-2022 er på det laveste niveau målt i en lang

årrække, jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk).

Andelen, der i 2022 oplyser at have været udsat for indbrud inden for det seneste år, er også

statistisk signifikant mindre end i 2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden

COVID-19. Dog skal der tages forbehold for, at der spørges ind til udsathed det seneste år,

hvorfor dele af undersøgelsen i 2022 stadig omfatter perioder med COVID-19. Under

COVID-19 var udsatheden ikke overraskende på et lavt niveau grundet nedlukninger og

restriktioner i samfundet, som betød, at befolkningen opholdt sig meget hjemme.

3.2

Karakteristika ved indbrud i private hjem

Udsatheden for indbrud varierer mellem familietyper, jf. tabel 3.2.

Familier med børn er

statistisk signifikant oftere udsat for indbrud end andre familietyper. Dette kan skyldes, at

familier med børn oftere end familier uden børn bor i et hus, der i højere grad end lejligheder

udsættes for indbrud.

Tabel 3.2

Ofre for indbrud fordelt efter familietype, 2012-2022, pct.

Familietype

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Anden familietype

I alt

Andel ofre blandt familietype

3,0 %

3,6 %

2,7 %

3,3 %

2,9 %

3,1 %

Fordeling af ofre

16 %

18 %

54 %

100 %

Gruppen af ”enlige” omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og personer i opløste partnerskaber,

dvs. alle personer som ikke lever i et registreret parforhold.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Indbrud sigter nemlig ikke mod bestemte personer, men mod boliger, som så i forskellig grad

kan være attraktive for indbrud. Nogle kan være attraktive, fordi de er lette at trænge ind i,

mens andre er attraktive, fordi de signalerer mulighed for stort udbytte. En undersøgelse af

indbrudsniveauet i Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland, Holland og England/

Wales peger således på, at niveauet af indbrud – i hvert fald tidligere – lå noget højere i

Danmark end i de øvrige lande, og at noget af forklaringen herpå var, at der i Danmark findes

relativt mange enfamilieshuse, særligt parcelhuse, hvor indbrudsrisikoen er større, end

tilfældet er for lejligheder og rækkehuse (Kruize & Sorensen 2017). Offerundersøgelsen

viser, at personer, der i 2022 oplyser, at de bor i et parcelhus, oftere har været udsat for

indbrud (2,6 pct.), end personer, der bor i etageejendom (1,7 pct.). Denne forskel er statistisk

signifikant.

I 2019-2022 er udsatheden for indbrud større blandt personer i den laveste indkomstkategori

(1. kvartil) og blandt personer i den øverste (4. kvartil) end blandt personer i de to midterste

indkomstkategorier, jf. bilagstabel 3.1. En forklaring på overhyppigheden i den laveste

indkomstkategori kan være, at personer, der begår indbrud, ofte gør det i et område nær deres

egen bopæl, hvor der bor mange med lave indkomster (Sorensen 2007), mens der i hjem

tilhørende personer i den øverste indkomstkategori må antages at være ejendele af stor værdi.

I perioden 2012-2022 var personer, der gik ud mindst tre aftener i løbet af ugen, statistisk

signifikant oftere udsat for indbrud end øvrige. Tilsvarende sammenhæng ses for personer,

der gik ud for at feste eller more sig med andre mindst én gang ugentligt.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

3.3

Indbruddets skadevirkning

I tabel 3.3 er de umiddelbare økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet med

husstandseffekt, hvor der tages hensyn til, at der bor flere personer i samme husstand.

Disse

tal er sammenlignet med skaderne fra tyveri. Det estimeres, at de indbrudsofre, der i 2022

oplyser, at de har været udsat for indbrud inden for de seneste år, fik stjålet for 0,64 mia. kr.

Udregnet i 2012-priser er beløbet 0,56 mia. kr. De økonomiske skadevirkninger er knap to

gange højere ved et gennemsnitligt indbrudstyveri end ved øvrige tyverier.

I 2022 er det gennemsnitlige tab pr. indbrud i private hjem statistisk signifikant større end

gennemsnittet i 2021. Omvendt er tabet statistisk signifikant mindre end gennemsnittet for

de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Tabel 3.3

De umiddelbare økonomiske skader i forbindelse med indbrudstyveri og øvrige tyverier, 2012-2022.

Økonomiske skader ved

indbrud, i alt. medregnet

husstandseffekt (mia. kr.)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2,2

1,7

1,4

1,3

1,9

1,2

1,5

1,4

1,0

0,4

0,6

Økonomiske skader

ved øvrige tyverier, i alt

(mia. kr.)

3,2

3,9

2,1

3,4

1,8

2,2

3,2

1,9

1,1

1,8

Gennemsnitligt tab

pr. indbrud (kr.)

Gennemsnitligt tab pr.

øvrige tyverier (kr.)

30.000

24.100

19.300

21.000

26.100

20.200

26.000

21.600

19.700

10.200

13.500

7.700

8.000

11.000

6.400

9.200

5.600

6.700

9.200

6.700

5.700

7.800

Husstandseffekten er beregnet ved, at det samlede tab for indbrud er divideret med det gennemsnitlige

antal beboere pr. husstand, som i 2022 var omtrent to beboere pr. husstand.

Resultaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed, da få respondenter med meget omfattende

økonomiske skadesvirkninger af et indbrudstyveri eller andet tyveri, hæver det samlede gennemsnit for

det pågældende år betragteligt.

Tallene for 2020 er korrigerede i forhold til tidligere års rapporter.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Ud af alle de indbrud i private hjem, der blev rapporteret i offerundersøgelsen i 2022, er knap

halvdelen – 46 pct. – anmeldt til forsikringsselskabet, jf. bilagstabel 3.2.

Som det fremgår af tabel 3.4 fik langt størstedelen af dem, der i 2022 oplyser at have anmeldt

indbruddet til deres forsikringsselskab, hel eller delvis erstatning for indbruddet eller

genvandt det stjålne. 7 pct. fik hverken erstatning eller genvandt det stjålne, hvorimod det

gælder 86 pct. af dem, der ikke anmeldte indbruddet til et forsikringsselskab.

Tabel 3.4

Ofre for indbrud fordelt efter om de fik erstatning/genvandt det stjålne, og om de anmeldte indbruddet til et

forsikringsselskab, 2022, pct.

Anmeldt til forsikring

Ikke anmeldt til

forsikring

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning

I alt

27 %

16 %

49 %

100 %

86 %

100 %

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud i private hjem er betydeligt højere end ved tyveri

generelt. I 2022 oplyser tre fjerdedele af ofrene for fuldbyrdet indbrudstyveri, at de selv har

anmeldt indbruddet til politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis, jf. tabel 3.5.

Denne andel er på niveau med året forinden, men statistisk signifikant mindre end for

perioden 2014-2021 samlet set.

Med hensyn til indbrudsforsøg er der sket et fald i anmeldelsestilbøjeligheden fra 2021 til

2022, hvor hhv. 76 pct. og 52 pct. af ofrene angiver, at forholdet er kendt af politiet. Det skal

i den forbindelse fremhæves, at anmeldelsestilbøjeligheden i 2021 var usædvanlig høj

sammenlignet med tidligere år, samt at faldet i anmeldelsestilbøjeligheden i 2022 er baseret

på relativt få observationer og derfor forbundet med betydelig statistisk usikkerhed.

Samlet set synes anmeldelsestilbøjeligheden for fuldbyrdet indbrud og indbrudsforsøg

mindre i 2022 end i 2021, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Betragtes hele

undersøgelsesperioden er anmeldelsestilbøjeligheden imidlertid statistisk signifikant mindre

i 2022 end i perioden 2014-2021 samlet set. Faldet i anmeldelsestilbøjeligheden kan forklare

en del af faldet i antallet af registrerede indbrud i figur 3.1, men langt fra det hele.

Tabel 3.5

Pct. af ofre for indbrud og indbrudsforsøg der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til

forholdet på anden vis, 2014-2022.

Andel fuldbyrdede indbrud

anmeldt til politiet

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

91 %

90 %

89 %

93 %

90 %

84 %

73 %

75 %

Andel indbrudsforsøg

anmeldt til politiet

65 %

57 %

49 %

57 %

62 %

60 %

58 %

76 %

52 %

Andel indbrud og indbruds-

forsøg anmeldt til politiet

83 %

81 %

78 %

80 %

83 %

79 %

73 %

74 %

65 %

Data for 2012 og 2013 er ikke inkluderet i tabellen, da det ikke er muligt at skelne mellem fuldbyrdede

indbrud og indbrudsforsøg i undersøgelsen disse år.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Figur 3.2 viser forholdet mellem ofre for indbrud, der selv har anmeldt indbruddet til politiet,

og værdien af det stjålne i perioden 2014-2022. Det ses, at anmeldelsestilbøjeligheden blandt

ofrene i alle tilfælde er ganske høj. Trefjerdele af ofrene for fuldbyrdet indbrud med

økonomiske skader på mindre end 500 kr. har selv anmeldt indbruddet til politiet. Det samme

gælder godt 8 ud af 10 ofre for indbrud med økonomiske skader på 500-4.999 kr., knap 9 ud

af 10 ofre for indbrud med økonomiske skader på 5.000-9.999 kr., mens stort set alle ofre for

indbrud med økonomiske skader på 10.000 kr. eller mere har anmeldt indbruddet til politiet.

Figur 3.2

Pct. af ofre for indbrud, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte kategorier over værdien af det stjålne, 2014-2022.

100

Forsøg

0 - 499 kr.

500 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

3.4.1

Økonomisk mørketal for indbrud i private hjem

Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud i private hjem betyder, at det økonomiske

mørketal på dette område er lavt. Beregnes de umiddelbare økonomiske skader for samtlige

indbrud i private hjem udgør det økonomiske mørketal således kun 3,5 pct., da dette er den

økonomiske andel af de indbrud, der ikke er kendt af politiet.

En enkelt respondent indgår ikke i beregningen, da vedkommende har angivet et usædvanligt højt tab,

samt at dette er erstattet via forsikringen, uden at have angivet, at indbruddet er anmeldt til politiet af

offeret selv eller er kommet til politiets kendskab på anden vis.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hærværk

Udviklingen i politiregistreret hærværk har meget til fælles med udviklingen i

politiregistrerede tyverier og indbrud i private hjem: En stigning i antallet af registrerede

tilfælde fra 1960 til midt i 1980’erne, herefter en form for stagnation frem til starten af

00’erne – så en mindre stigning frem til sidste halvdel af 00’erne efterfulgt af et markant fald

siden, jf. figur 4.1. I 2022 registrerede politiet godt 21.000 tilfælde af hærværk, hvilket var

stort set det samme antal som året forinden.

Figur 4.1

Antal anmeldelser om hærværk i Danmark, 1960-2022.

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

4.1

Udsathed for hærværk

Offerundersøgelserne viser, at der sker tæt ved en fordobling af befolkningens risiko for at

blive udsat for hærværk fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 1980’erne, jf. figur 4.2.

Denne stigning er statistisk signifikant. Andre undersøgelser bekræfter, at der fra 1970’erne

og frem til i hvert fald engang i 1980’erne sker en vækst i befolkningens risiko for at blive

udsat for hærværk (Balvig & Høigaard 1988).

Fra midten af 1980’erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i politiregistrerede

hærværkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk, da sidstnævnte viser tegn

på et fald fra 13 pct. til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Derefter er udviklingen mere ens, da

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

niveauet af befolkningens udsathed for hærværk forbliver på 7-9 pct. frem til 2008, mens

niveauet sidenhen er statistisk signifikant lavere (4-6 pct.). I sammenligningen skal man være

opmærksom på, at de politiregistrerede tilfælde af hærværk også omfatter ofre, som ikke er

med i offerundersøgelsen: virksomheder, offentlige institutioner m.v. Det er således en

mulighed, at der fra midt i 1980’erne og i en periode derefter (fortsat) sker en stigning i

hærværk mod disse ofre, mens der allerede fra dette tidspunkt sker et fald i hærværk mod

privatpersoner.

Figur 4.2

Ofre for hærværk, 1960-2022, pct. af befolkningen.

100

7 97

877 9 66

55544444444

2005

2010

2015

2020

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I tabel 4.1 gives mere detaljerede oplysninger om andelen af respondenter i

offerundersøgelserne, der i 2005-2022 oplyser at have været udsat for hærværk inden for det

seneste år.

Tabel 4.1

Ofre for hærværk, 2005-2022.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

Uvægtede

antal

149

186

124

152

188

435

662

513

506

251

243

244

225

207

220

250

201

177

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

8,1 %

7,0 %

6,6 %

8,8 %

5,2 %

5,7 %

6,1 %

4,8 %

4,7 %

4,6 %

4,4 %

4,5 %

4,3 %

3,8 %

4,0 %

4,2 %

3,7 %

3,6 %

(6,9 % - 9,3 %)

(6,1 % - 8,0 %)

(5,5 % - 7,7 %)

(7,6 % - 10,1 %)

(4,5 % - 5,9 %)

(5,2 % - 6,2 %)

(5,6 % - 6,5 %)

(4,4 % - 5,2 %)

(4,3 % - 5,0 %)

(4,1 % - 5,1 %)

(3,9 % - 5,0 %)

(3,8 % - 4,9 %)

(3,3 % - 4,4 %)

(3,5 % - 4,6 %)

(3,7 % - 4,7 %)

(3,2 % - 4,1 %)

318.000

279.000

265.000

355.000

211.000

234.000

249.000

199.000

194.000

191.000

187.000

189.000

186.000

165.000

174.000

180.000

158.000

155.000

(270.000 - 366.000)

(242.000 - 316.000)

(221.000 - 308.000)

(304.000 - 405.000)

(182.000 - 240.000)

(213.000 - 255.000)

(232.000 - 267.000)

(184.000 - 216.000)

(178.000 - 210.000)

(168.000 - 213.000)

(164.000 - 209.000)

(168.000 - 212.000)

(163.000 - 208.000)

(143.000 - 187.000)

(152.000 - 196.000)

(159.000 - 200.000)

(137.000 - 177.000)

(135.000 - 178.000)

I 2022 oplyser 3,6 pct. af respondenterne, at de har været udsat for hærværk inden for det

seneste år, hvilket svarer til 135.000-178.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år.

Den store variation i det uvægtede antal udsatte skyldes i høj grad, at der i nogle år er spurgt til

hærværk i flere måneder af undersøgelsen end i andre år.

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk

er blevet skåret op, eller at andre ting er blevet ødelagt inden for de seneste 12 måneder?”

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bemærk at det estimerede antal ofre for hærværk kan være påvirket af den såkaldte

husstandseffekt, som især er beskrevet i afsnit 3.1 om indbrud i private hjem. Andelen, der i

2022 oplyser at have været udsat for hærværk, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra

andelen i 2021, men den er statistisk signifikant mindre end i de forudgående 10 år (2012-

2021) samlet set. Fra 2005 til 2022 er andelen af ofre for hærværk mere end halveret.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i

løbet af det seneste år, mens et fåtal har været udsat mere end tre gange, jf. tabel 4.2. Andelen,

der i 2022 oplyser at have været udsat for hærværk mere end én gang, er ikke statistisk

signifikant forskellig fra andelen i 2021 eller i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Tilsvarende gælder det gennemsnitlige antal gange, ofrene har været udsat for hærværk.

Tabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år, 2005-2022, pct. samt det årlige antal hærværkstilfælde

i gennemsnit.

Udsat 1 gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

77 %

79 %

76 %

75 %

74 %

66 %

70 %

74 %

75 %

72 %

78 %

74 %

71 %

73 %

74 %

73 %

Udsat 2-3 gange

18 %

17 %

21 %

22 %

20 %

30 %

25 %

23 %

22 %

21 %

24 %

19 %

23 %

24 %

23 %

25 %

23 %

Udsat mere end 3

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

1,5

1,4

1,3

1,5

1,6

1,7

1,5

1,4

1,5

1,4

1,5

1,7

1,4

1,6

Denne andel er korrigeret fra sidste års rapport.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

4.2

Hærværkets genstand og skadevirkning

Tabel 4.3 viser, hvilke ejendele ofrene i offerundersøgelsen i 2022 fik ødelagt eller beskadiget

ved hærværket. Det fremgår, at størstedelen – 60 pct. – af ofrene oplyser, at de fik ødelagt

eller beskadiget deres bil, mens 21 pct. oplyser, at hærværket gik ud over deres cykel.

Desuden vedrørte en del af ødelæggelserne offerets bopæl, idet 8 pct. oplyser, at hærværket

angik ’Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor’, og 9 pct. oplyser, at hærværket angik

’Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl’.

Der er måske ikke så overraskende store forskelle mellem personer i forskellige aldersgrupper

med hensyn til, hvilke ejendele hærværket er gået ud over. Det er således en statistisk

signifikant mindre andel af de 16-24-årige ofre for hærværk end af de ældre hærværksofre,

der oplyser, at hærværket var rettet mod offerets bil (hhv. 33 og 65 pct. i 2022). Omvendt

oplyser en statistisk signifikant større andel af de unge i alderen 16-24 år end af de ældre

alderskategorier, at hærværket var rettet mod offerets cykel (hhv. 53 og 15 pct. i 2022).

Tabel 4.3

Ejendel udsat for hærværk af samlet antal hærværk, 2022, pct.

Ejendel udsat for hærværk

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Andet

Andel

60 %

21 %

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.4. I 2022 var det

gennemsnitlige økonomiske tab pr. hærværkstilfælde ca. 8.100 kr. Udregnet i 2005-priser

svarer det umiddelbare skadesbeløb til ca. 6.000 kr. pr. hærværkstilfælde. Der er ikke sket

nogen større ændringer i det gennemsnitlige økonomiske tab pr. hærværktilfælde over årene.

Tabel 4.4

De umiddelbare økonomiske skader ved hærværk, 2005-2022.

Gennemsnitligt tab pr. hærværkstilfælde (kr.)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

5.800

5.700

7.100

7.900

8.200

6.400

7.800

7.500

5.400

7.900

6.700

6.000

7.200

7.900

7.600

8.200

7.300

8.100

I 2022 oplyser 43 pct. af ofrene for hærværk, at de har anmeldt hærværket til deres

forsikringsselskab, jf. bilagstabel 4.1. Af de øvrige ofre, som var forsikrede gennem et

forsikringsselskab, havde de fleste ikke anmeldt hærværket til forsikringsselskabet, fordi de

vurderede, at skaden næppe ville blive dækket.

Hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab hænger også sammen

med, hvor stort et beløb de har fået ødelagt for, se bilagstabel 4.2. Af dem, der har anmeldt

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

hærværket til et forsikringsselskab, har 67 pct. fået ødelagt for 3.000 kr. eller mere, mens

tilsvarende gælder for 30 pct. af dem, der ikke har anmeldt forholdet.

Hvorvidt ofrene har fået erstatning hænger sammen med værdien af det ødelagte, jf. tabel

4.5.

For skader mindre end 3.000 kr. er det sammenlagt godt en femtedel af ofrene for

hærværk, der har fået erstatning. Denne andel stiger i takt med værdien af det ødelagte. Ved

skader på 10.000 kr. eller mere har knap trefjerdedele af ofrene for hærværk fået erstatning.

Tabel 4.5 viser også, at 59 pct. af ofrene for hærværk ikke har fået erstatning for det ødelagte.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at 8 ud af 10 af de ofre for hærværk, som ikke har fået

erstatning, ikke har anmeldt hærværket til et forsikringsselskab.

Tabel 4.5

Ofre for hærværk (ekskl. forsøg) fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om ofrene fik erstatning, 2022, pct.

Hærværksofferet fik (hel eller delvis) erstatning

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

24 %

21 %

48 %

52 %

73 %

41 %

Hærværksofferet fik ikke erstatning

76 %

79 %

52 %

48 %

27 %

59 %

4.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjeligheden foretaget i 1972 oplyste 32 pct. af

ofrene for hærværk, at de havde anmeldt hærværket til politiet, eller at politiet havde fået

kendskab til det på anden vis, jf. figur 4.6. I årene efter 2005 svinger denne andel mellem ca.

40 og 50 pct. Den reelle forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden i de første undersøgelser

sammenholdt med de senere er reelt lidt større end det, tallene umiddelbart viser. Dette

Andelen af ofre for hærværk, der har fået erstatning for de ødelagte/beskadigede ejendele, tæller både

respondenter, der har fået delvis og fuld erstatning. 27 pct. af ofrene angiver i 2022, at de har fået fuld

erstatning, mens 10 pct. angiver at have fået delvis erstatning.

I 2022 angiver 9 pct. af de respondenter, der har oplevet at blive udsat for hærværk eller

forsøg

herpå

inden for det seneste år, at de har været udsat for

forsøg

på hærværk, og at der derfor ikke blev

ødelagt/beskadiget noget ved hændelsen. Disse tilfælde er ikke medregnet i tabel 4.5.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

skyldes, at anmeldelsestilbøjeligheden i 2005-2022 angår de hærværkstilfælde, som ofrene

senest har været udsat for (inden for det seneste år). Til sammenligning er

anmeldelsestilbøjeligheden i 1972 beregnet ud fra, om mindst ét hærværkstilfælde (der har

fundet sted inden for det seneste år) er kommet til politiet kendskab gennem anmeldelse fra

offeret selv eller på anden vis.

I 2022 oplyser 36 pct. af ofrene for hærværk, at de enten selv har anmeldt hærværket til

politiet, eller at politiet har fået kendskab til det på anden vis, jf. figur 4.3.

Anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk varierer uden en entydig udviklingstendens set over

hele undersøgelsesperioden. Der er dog tegn på, at anmeldelsestilbøjeligheden er faldet de

seneste 4 år, og i 2022 er anmeldelsestilbøjeligheden på det laveste niveau, der er målt siden

slutningen af 1990-erne. Anmeldelsestilbøjeligheden i 2022 adskiller sig dog ikke statistisk

signifikant fra 2021 eller fra de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Figur 4.3

Pct. af ofre for hærværk der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 1960-

2022.

100

39 40

51 51

47 46

42 44 4443

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk er størst blandt respondenter i den ældste

aldersgruppe, dvs. blandt de 40-74-årige, jf. bilagstabel 4.3. Dette hænger formentlig sammen

med, at værdien af det ødelagte generelt er større for denne aldersgruppe end for de yngre. I

2022 beløb de gennemsnitlige økonomiske omkostninger pr. hærværkstilfælde sig til ca.

1.600 kr. for de unge i alderen 16-24 år, ca. 3.500 kr. for de 25-39-årige

og ca. 9.500 kr. for

de 40-74-årige.

En enkelt outlier indgår ikke i beregningen, da vedkommende har angivet et usædvanligt højt beløb,

der trækker gennemsnittet markant op for aldersgruppen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

4.3.1

Økonomisk mørketal for hærværk

Som for tyveri og indbrud er det muligt at beregne det økonomiske mørketal for hærværk,

dvs. hvor stor en del af den samlede mængde skader målt i kroner, som ikke anmeldes og

registreres hos politiet. Det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for

indbrud i beboelse men på niveau med tyveri, nemlig 35 pct. i 2022. Forskellen mellem de

økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest på forskelle i, hvad der er forsikret,

samt på størrelsen af de økonomiske skadevirkninger, da skadernes omfang i sig selv, men

også en selvrisiko, kan påvirke incitamentet til at anmelde.

Det er da også først og fremmest de større hærværkssager, som anmeldes til politiet, jf. figur

4.4. I 2012-2022 oplyser 15 pct. af dem, der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500

kr., at de selv har anmeldt forholdet til politiet, og herefter stiger andelen blandt ofrene

nogenlunde proportionalt med værdien af de ødelagte ejendele: Jo mere der er ødelagt for,

desto større er anmeldelsestilbøjeligheden.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at mere end hver tredje, der umiddelbart har fået ødelagt for

10.000 kr. eller mere, ikke har anmeldt det til politiet.

Figur 4.4

Pct. af ofre for hærværk, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte kategorier over værdien af det ødelagte, 2012-2022.

0 - 499 kr

500 - 2.999 kr

3.000 - 4.999 kr

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Vold

Udviklingen i omfanget af politiregistreret vold ligner udviklingen i det samlede antal

registrerede straffelovsovertrædelser fra 1960 og frem til midten af 1980’erne. Fra sidst i

1980’erne og frem til 2007 er udviklingen i antallet af politiregistrerede voldstilfælde unik.

I en kort periode i den sidste halvdel af 1990’erne ser det ud som om, væksten bremses op,

men som helhed er der tale om en stigning i antallet af politiregistrerede voldstilfælde frem

til 2007. Fra 2007 til 2015 falder den politiregistrerede vold med 17 pct., men fra 2015 til

2019 stiger antallet af registrerede voldstilfælde igen ganske markant med 41 pct. for derefter

at falde med 11 pct. fra 2019 til 2021. I 2022 registrerede politiet godt 14.000 voldstilfælde,

hvilket er 17 pct. flere end i 2021 og niveaumæssigt det samme som i 2019 (det sidste hele

år uden nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19 pandemien). Der er ikke nogen

entydig forklaring på udviklingen over årene med hensyn til, hvor meget vold der er reelt, og

hvor meget der beror på ændret lovgivning og ændringer i måden at opgøre det på.

Figur 5.1

Antal anmeldelser for vold i Danmark, 1960-2022.

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Drab er den form for vold, der typisk påkalder sig den største samfundsmæssige interesse.

Da der trods alt finder relativt få drab sted, påvirker antallet af fuldbyrdede drab ikke den

samlede voldsopgørelse i figur 5.1. Som det ses af figur 5.2 har antallet af fuldbyrdede drab

ligget på mellem 20 og 80 drab årligt det sidste mere end halve århundrede med store årlige

Den politiregistrerede vold vedrører her straffelovens § 237 og §§ 244-246.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

udsving.

De store udsving gør det vanskeligt at udlede noget sikkert om mere generelle

tendenser over tid. Der synes dog utvivlsomt at have været tale om en stigning fra 1960 til

slutningen af 1970-erne. Herefter synes der at være tale om stabilitet frem til slutningen af

1990-erne, mens der i indeværende århundrede synes at have været et fald i antallet af drab.

I hovedtræk svarer dette omvendte U i udviklingen til udviklingen i alle registrerede

straffelovsovertrædelser under ét. Det skal bemærkes, at der i perioden har været en markant

stigning i befolkningstallet fra 4,6 mio. i 1960, 5,2 mio. i 1995 og til 5,9 mio. i 2022.

Figur 5.2

Antal anmeldelser for forsætlige drab i Danmark, 1960-2022.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

5.1

Udsathed for vold

Muligheden for at følge udviklingen via voldsofferundersøgelser forudsætter, at

undersøgelsernes population, spørgsmålsformulering m.v. er ensartet, således at deres

resultater er sammenlignelige, jf. afsnit 1.1. Den første voldsofferundersøgelse blev foretaget

allerede i 1971, men der foreligger først direkte sammenlignelige tal fra og med en

offerundersøgelse gennemført i 1987.

En gennemgang af politiregistrerede drab 2008-2011 viser, at det reelle antal drab antagelig er lidt

mindre end det registrerede antal (Justitsministeriets Justitsministeriets Forskningskontor 2014). Dette

har også vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af en senere undersøgelse af politiregistrerede drab i

Danmark i perioden 2017-2021 (Hansen & Okholm 2024, under udarbejdelse).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I alt er der i perioden 1987-2022 foretaget 27 sammenlignelige voldsofferundersøgelser i

Danmark. Alle viser de, at 1-3 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever sig udsat

for vold. Vold er således et relativt sjældent fænomen.

Fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986-87 er der

sandsynligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som det er konstateret

en stigning i tyveri og hærværk. Tidligere undersøgelser, der ikke er indbyrdes

sammenlignelige, og heller ikke kan sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget

efter 1986, viser alle tegn på en stigning i udsatheden for vold i perioden 1971-1986/87 (jf.

bl.a. Balvig & Høigaard 1988). Visse af undersøgelserne viser ligeledes, at det ikke kun er

trusler og mildere voldsformer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986, men også

mere alvorlige former for vold, eksempelvis vold der har krævet lægebehandling (Andersen

1985a, 1987).

Det kunne se ud som om, at volden siden 1987 har udviklet sig i bølger: Først et fald i

udsatheden fra 1987-1991 til 1995-1996, så en stigning frem til årtusindeskiftet efterfulgt af

et fald i årene umiddelbart derefter. De seneste knap 20 år – fra 2005 og frem – ses kun

mindre udsving i befolkningens udsathed for vold., jf. figur 5.3.

Figur 5.3

Ofre for vold, 1987-2022, pct. af befolkningen med angivelse af 95 pct. sikkerhedsinterval.

2.7

2.6

1.7

2,0

3.2

2.9

2.3

2.7

1987

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

1.7

1,8 1,6 1,8

2,0

1,4 1,4

1,6 1,5

1,4

1.7

1,3 1,3

1.5

1.3

1.5

1.1

Værdierne af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold er anført i bilagstabel 5.1,

som også danner basis for figur 5.3.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I betragtning af, at undersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med

forskellige udvælgelsesmetoder og afgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste,

der kan siges, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i befolkningens udsathed for vold i

perioden 1987-2022, men at der muligvis er sket et fald.

I det følgende ses der nærmere på de direkte sammenlignelige offerundersøgelser fra hhv.

1995-1996 og 2005-2022 med henblik på at belyse mulige ændringer i bl.a. voldens karakter.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tabel 5.1 viser andel udsatte for vold i de to måleperioder samt hhv. det estimerede antal

ofre, beregningernes sikkerhedsintervaller og det uvægtede antal respondenter fra de årlige

undersøgelser. Som det fremgår af tabellen, oplyser 1,5 pct. af respondenterne i 2022 at have

været udsat for vold inden for det seneste år. Dette svarer til, at 57.000-76.000 personer i

alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for vold. Andelen af udsatte er statistisk

signifikant større i 2022 end i 2021, men den adskiller sig ikke fra de forudgående 10 år

(2012-2021) samlet set og er på niveau med årene op til COVID-19.

Tabel 5.1

Ofre for vold, 1995-1996 og 2005-2022.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

Uvægtede

antal

223

182

177

166

174

191

129

152

157

145

142

117

133

166

139

141

134

135

103

130

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

1,1 %

1,5 %

(1,5 % - 1,9 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,5 % - 2,0 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,6 % - 2,1 %)

(1,8 % - 2,3 %)

(1,2 % - 1,6 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,3 % - 1,8 %)

(1,2 % - 1,6 %)

(1,1 % - 1,5 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,3 % - 1,8 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(1,1 % - 1,5 %)

(1,0 % - 1,3 %)

(1,3 % - 1,8 %)

66.000

60.000

69.000

65.000

73.000

82.000

55.000

58.000

67.000

64.000

59.000

55.000

56.000

71.000

66.000

65.000

56.000

49.000

67.000

(57.000 - 74.000)

(52.000 - 69.000)

(60.000 - 79.000)

(56.000 - 74.000)

(64.000 - 83.000)

(71.000 - 92.000)

(46.000 - 64.000)

(50.000 - 67.000)

(58.000 - 76.000)

(55.000 - 73.000)

(50.000 - 68.000)

(46.000 - 63.000)

(47.000 - 65.000)

(60.000 - 79.000)

(57.000 - 76.000)

(55.000 - 75.000)

(55.000 - 74.000)

(47.000 - 64.000)

(41.000 - 57.000)

(57.000 - 76.000)

For så vidt angår antallet af voldshandlinger adskiller dette sig fra antallet af voldsofre ved

at være afhængigt af, hvor stor en del af ofrene der udsættes for vold mere end én gang.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

”Voldsofferrecidivet”, der angiver den andel af befolkningen, der udsættes for vold mere end

én gang i løbet af et år, varierer årene imellem, jf. figur 5.4.

Figur 5.4

Ofre for vold fordelt efter antal gange udsat inden for det seneste år, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

1 gang

2 gange

3+ gange

Over årene og særligt i 2018-2021 ses der tegn på, at andelen, der har været udsat for vold

flere gange i løbet af det seneste år, er større end i de forudgående år. I 1995 og 1996 var det

hhv. 26 og 31 pct. af voldsofrene, der angav at have været udsat for vold mere end én gang

inden for det seneste år. I 2005-2009 var denne andel 25-35 pct., i 2010-2017 var andelen 36-

45 pct., i 2018-2021 var den 46-51 pct., og i 2022 var den 41 pct., dvs. igen på niveau med

andelen i perioden 2010-2017. I forhold til den generelle udvikling over årene er det

væsentligt at bemærke, at ændringen i forholdet mellem ofre udsat én gang og ofre udsat flere

gange først og fremmest beror på et fald i den andel af befolkningen, som har været udsat for

vold én gang, frem for på en vækst i den andel af befolkningen, der har været udsat for det

mere end én gang. Udviklingen afspejler sig også i det gennemsnitlige antal voldshandlinger

pr. voldsoffer, som i årene 1995 og 1996 var hhv. 1,8 og 2,0. I 2005-2009 var det

gennemsnitlige antal voldshandlinger pr. voldsoffer 1,9, mens antallet i 2010-2017 og 2018-

Se bilagstabel 5.2 for procentdele samt det gennemsnitlige antal gange udsat pr. voldsoffer.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2021 var steget til hhv. 2,5 og 2,8 voldshandlinger.

I 2022 er det gennemsnitlige antal

voldshandlinger pr. voldsoffer 2,3. Set over hele perioden – måske med undtagelse af årene

med COVID-19 – kunne det tyde på, at der er sket en stigning i det gennemsnitlige antal

voldshandlinger pr. voldsoffer. Det er dog vanskeligt at beregne et præcist antal

voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, dels fordi gruppen, der udsættes

mange gange, er endnu mindre. For nogen kan det endvidere være vanskeligt at angive et

præcist antal gange.

Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man

skulle forvente ud fra tilfældighedens love. Der findes således forhold – f.eks. arbejde,

livsstil, familiesituation – som i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for

vold. Der er tale om en ganske lille gruppe, der udsættes mange gange, men denne gruppe er

af stor betydning for det samlede voldsbillede: Set over hele måleperioden har 0,2-0,4 pct. af

befolkningen været udsat for vold 3 eller flere gange i en 12 måneders periode, jf. bilagstabel

5.3. I 1995-1996 og 2005-2009 var det 9-16 pct. af voldsofrene, men denne lille gruppe var

belastet med 46 pct. af voldsepisoderne. I 2010-2017 udgjorde denne mest belastede gruppe

19-25 pct. af voldsofrene, og gruppen var udsat for 62 pct. af voldsepisoderne. I 2018-2021

udgjorde gruppen 25-28 pct. af voldsofrene og var udsat for 66 pct. af voldsepisoderne.

Som tidligere nævnt er andelen i 2022, der har oplevet at blive udsat for vold flere gange,

igen på niveau med andelen i perioden 2010-2017, og den mest voldsbelastede gruppe udgør

23 pct. af voldsofrene, som har været udsat for 59 pct. af voldsepisoderne.

Forebyggelsesmæssigt er det vigtigt at være opmærksom på, at den strategi, der tilsigter at

mindske befolkningens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der

tilsigter at mindske antallet af voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest

rationelt at sætte engangsofrene i fokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den

anden strategi er det derimod mest rationelt at sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse

udsættes for de fleste voldsepisoder.

Ovenstående er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse,

der primært er offerorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de

voldsepisoder, som ofrene har været udsat for inden for det seneste år. Hvis ofrene har været

udsat for vold flere gange i perioden, drejer beskrivelsen sig om det sidst oplevede tilfælde.

Hvis en person har svaret, at vedkommende har været udsat for vold mere end 20 gange inden for det

seneste år, er antallet kodet til 20.

En tilsvarende tendens til at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko

for hurtigt igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersøgelser i

Danmark (Wolf, 1972), og lignende resultater er fundet i andre lande.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

5.2

Karakteristika ved ofre

Over årene er der sket ændringer i, hvem der udsættes for vold, og hvem der ifølge ofrene

begår den. Mænds voldsrisiko er i hele undersøgelsesperioden større end kvinders, omend

andelen af udsatte i den seneste måling er stort set ens jf. figur 5.5. Ses der bort fra 2022

varierer overhyppigheden blandt mændene fra at være 17 pct. mere udsatte end kvinder til at

være dobbelt så stor. I 2022 er andelen af kvinder, der oplyser at have været udsat for vold

inden for det seneste år, statistisk signifikant større end i 2021 og de forudgående 10 år (2012-

2021) samlet set. Dette er ikke tilfældet for mænd. Stigningen i befolkningens udsathed for

vold fra 2021 til 2022, jf. tabel 5.1, ser med andre ord ud til at være drevet af en stigning i

kvinders udsathed. Yderligere analyser indikerer, at udviklingen kan skyldes en stigning i

andelen af kvinder, der har et risikobetonet arbejde, og som har været udsat for vold under

udførelsen af arbejdet. Der er dog tale om relativt små tal, så resultatet skal tolkes varsomt.

Figur 5.5

Udsathed for vold blandt mænd og kvinder, 1995-1996 og 2005-2022, pct. af befolkningsgruppen.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Mænd

Kvinder

Med hensyn til

gerningspersonens

køn er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. bilagstabel

5.5. Det er i overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner. I 2022 er 16 pct.

af gerningspersonerne kvinder, hvilket er stort set det samme som i 2021, hvor andelen var

17 pct. Mandlige gerningspersoner har generelt flere mandlige end kvindelige ofre. I 2022

ses det dog, at andelen af kvindelige ofre for mandlige gerningspersoner er statistisk

signifikant større end året forinden og de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set. Blandt

Se bilagstabel 5.4 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

de kvindelige gerningspersoner findes i de fleste år en relativt større andel af kvindelige ofre

end mandlige ofre.

Figur 5.6 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for

vold er størst i de unge år frem til midt i 20’erne, hvorefter den falder med stigende alder.

Forskellene mellem aldersgrupperne er statistisk signifikante. I 2022 oplyser 4 pct. af de 16-

24-årige, 1,5 pct. af de 25-39-årige og 0,9 pct. af de 40-74-årige, at de har været udsat for

vold inden for det seneste år. Andelen af 16-24-årige ofre for vold er statistisk signifikant

større i 2022 end den tilsvarende andel i 2021, men den adskiller sig ikke fra de forudgående

10 år (2012-2021) samlet set. Andelen af hhv. 25-39-årige og 40-74-årige ofre for vold er på

niveau med andelen i 2021 og de forudgående 10 år. Dette indikerer, at stigningen i den

samlede udsathed for vold fra 2021 til 2022 – ud over den førnævnte årsag – også skyldes en

stigning i udsatheden blandt de unge i alderen 16-24 år, herunder særligt blandt de unge

kvinder.

Figur 5.6

Udsathed for vold i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996 og 2005-2022, pct. af befolkningsgruppen.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

16-24 år

25-39 år

40-74 år

Forskellen mellem mænds og kvinders udsathed for vold er i de fleste år størst blandt den

yngste aldersgruppe, jf. bilagstabel 5.7. I 2022 er forskellen mellem kønnene dog størst blandt

personer i de to ældre aldersgrupper.

Se bilagstabel 5.6 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Der er overordnet set en sammenhæng mellem voldsofrenes og gerningspersonernes alder,

idet de yngre gerningspersoner primært udsætter yngre personer for vold, mens det for ældre

gerningspersoner typisk drejer sig om ofre i de ældre aldersgrupper, jf. bilagstabel 5.8.

Tallene for 2022 viser, at den selvrapporterede udsathed for vold falder med stigende

indkomst. Det er således blandt respondenterne i den laveste indkomstkategori, første kvartil,

at udsatheden er størst, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2

Ofre for vold fordelt efter indkomst (kvartiler), 2022, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstkategorien

3,1 %

2,0 %

0,8 %

0,6 %

1,6 %

Fordeling af ofre

44 %

31 %

14 %

11 %

100 %

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tabel 5.3 viser, at den største andel ofre for vold findes i beskæftigelsesgruppen

’studerende/skoleelever’, hvor knap 4 pct. oplyser at have været udsat for vold inden for det

seneste år. Den næststørste andel findes blandt arbejdsløse og personer ude af erhverv i

øvrigt, hvor hhv. 2,7 og 2,9 pct. oplyser at have været udsat for vold inden for det seneste år.

Tabel 5.3

Ofre for vold fordelt efter beskæftigelse, 2022, pct.

Beskæftigelse

Funktionærer/tjenestemænd

Faglærte arbejdere

Ufaglærte arbejdere

Selvstændige/medarbejdende ægtefæller

Lærlinge/elever

Studerende/skoleelever

Arbejdsløse (inkl.

kontanthjælpsmodtagere og

førtidspensionister)

Pensionister/efterlønsmodtagere

Personer ude af erhverv i øvrigt (f.eks.

værnepligtige, hjemmegående m.v.)

I alt

Andel ofre i beskæftigelsesgruppe

0,5 %

1,5 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

3,9 %

2,7 %

Fordeling af ofre

11 %

15 %

11 %

33 %

15 %

0,6 %

2,9 %

1,6 %

100 %

Ses der alene på personer uden for arbejdsmarkedet, er der også forskelle i udsatheden. Det

er således særligt studerende/skoleelever, arbejdsløse (inkl. kontanthjælpsmodtagere og

førtidspensionister samt personer ude af erhverv i øvrigt (værnepligtige, hjemmegående

m.v.), som oplever at blive udsat for vold, idet andelene i disse tre grupper ikke så

overraskende er statistisk signifikant større end blandt pensionister/efterlønsmodtagere. Ses

der alene på personer på arbejdsmarkedet, er funktionærer/tjenestemænd mindre udsatte end

personer i de øvrige beskæftigelsesgrupper.

For så vidt angår personers herkomst er der i 2022 statistisk signifikant forskel i udsatheden

for vold blandt personer med dansk oprindelse (1,3 pct.) og blandt indvandrere/efterkommere

(2,8 pct.). Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at efterkommere er en relativt ung

befolkningsgruppe, og at unge er mere udsatte for vold end ældre, jf. figur 5.6.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

5.3

Voldens grovhed og alvorlighed

Spørgsmålet om voldens alvorlighed er en kompleks problemstilling, fordi

alvorlighedsgraden kan måles og vurderes i forhold til en række forskellige indikatorer. I

offerundersøgelserne er der fokus på forekomsten af fysiske skader, anvendelse af

våben/redskab, antal gerningspersoner samt offerets oplevelse af alvorlighedsgraden.

Andelen af voldsepisoder, der har ført til synlige mærker eller skader på kroppen, varierer

over årene, jf. figur 5.7. I 2022 er andelen af ofre for vold, der har fået synlige mærker eller

skader på kroppen, større end i 2021, men forskellen er ikke statistisk signifikant – heller

ikke sammenlignet med andelen de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set – og kan

dermed blot være en tilfældighed. Betragtes hele undersøgelsesperioden ses det, at andelen,

der rapporterer at have fået synlige mærker eller skader på kroppen som følge af vold, har

været svingende men generelt på et lavere niveau de seneste 8 år. Således er andelen, der

angiver at have fået synlige mærker eller skader på kroppen som følge af vold, statistisk

signifikant mindre i perioden 2015-2022 samlet set end i perioden 2005-2014 samlet set.

Figur 5.7

Andel ofre for vold hvor volden medførte synlige mærker eller skader på kroppen, 1995-1996 og 2005-2022.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

En undersøgelse af skadestueregistreret vold i perioden 1995-2022 viser, at antallet af registrerede

voldsskader er faldet, og at faldet startede i 2007 (Rambøll & Det Kriminalpræventive Råd 2023)

Se også bilagstabel 5.9, der viser andelen af befolkningen, som har været udsat for vold, der har

medført synlige mærker eller skader på kroppen, og som inkluderer sikkerhedsintervaller.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

De oplevede fysiske skader er opdelt efter, om de er mindre eller mere alvorlige, jf. figur 5.8.

Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter og lignende, mens

mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og hoved

m.v. Der er en vis variation mellem årene med hensyn til andel skader af mere alvorlig

karakter, hvilket bl.a. kan skyldes, at der i 2013 blev foretaget en teknisk ændring af

svarkategorierne til spørgsmålet om skadens alvor.

I 2022 oplyser 54 pct. af ofrene for vold,

at de ikke fik synlige mærker eller skader på kroppen i forbindelse med volden, mens 34 pct.

oplyser, at de fik mindre alvorlige skader, og 12 pct. at de fik mere alvorlige skader. Andelene

adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelene året forinden.

Figur 5.8

Alvoren af de skader offeret er blevet påført i forbindelse med voldsepisoden, 2005-2022, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Ingen skader

Mindre alvorlige skader

Mere alvorlige skader

I 2022 oplyser 45 pct. af de tilskadekomne ofre – svarende til godt hvert femte af alle

voldsofre – at de havde fået skader, der krævede besøg hos lægen. Godt 7 ud af 10 ofre, der

Tidligere var svarkategorien til dette spørgsmål helt åbent, og svarene blev under analysearbejdet samlet i

ni kategorier. Et par eksempler på kategorier er ’mærker eller hævelser, såsom blåt øje, buler eller lignende’,

’høre-, syns- eller tandskader’ og ’brækkede legemsdele eller brud på kraniet.’ Siden 2013 har intervieweren

eller respondenten selv skullet inddele svaret i de ni kategorier under interviewet/besvarelsen.

Se bilagstabel 5.10 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

besøgte lægen som følge af skaderne, modtog også lægelig behandling, mens lægen i de

resterende tilfælde ikke foretog sig yderligere end at konstatere, hvad der var sket.

Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber.

Udviklingen i andel voldssager med brug af våben/redskab går i lidt skiftende retning i den

undersøgte periode. I 1995-1996 var det hhv. 11 pct. og 14 pct. af voldstilfældene, hvor der

blev anvendt våben/redskab, mens der samlet set i perioden 2005-2022 er tale om en statistisk

signifikant større andel (17 pct.). Variationen de enkelte år imellem er dog stor – 8-25 pct. –

hvilket formentlig især skyldes ”de små tals lov”. Datagrundlagets størrelse er meget

begrænset og følgelig behæftet med mange og store talmæssige udsving. Knap hvert sjette af

alle voldstilfælde rapporteret i 2022 blev begået med våben/redskab, hvilket ikke afviger

statistisk signifikant fra året forinden eller de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set. Ses

der på de typer af våben eller redskaber, der i perioderne 1995-1996 og 2005-2022 er anvendt

i de enkelte voldstilfælde, er skydevåben det mindst anvendte, mens kniv og slagvåben

forekommer i lidt flere tilfælde. Mest anvendt er dog andre våben eller redskaber end de

nævnte, såsom flasker eller sten. Generelt er der ikke store forskelle mellem årene i typen af

våben eller redskaber, der er anvendt, og de variationer, der er, angår meget små tal, som let

kan ændre sig fra år til år. Der ses da heller ingen udviklingstendenser, som kan fastslås med

statistisk sikkerhed.

En enkelt respondent har svaret ’ved ikke’.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antallet af gerningspersoner. Samlet set har

godt en tredjedel af voldsofrene i den undersøgte periode været konfronteret med flere

gerningspersoner. Som det fremgår af figur 5.9, har andelen varieret fra år til år. I 2022

oplyser godt to tredjedele af ofrene for vold, at volden blev begået af én gerningsperson, mens

de resterende – knap en tredjedel – oplyser, at volden blev begået af mere end en enkelt

gerningsperson. Andelen i 2022, der blev konfronteret med mere end én gerningsperson, er

statistisk signifikant mindre end i 2021, men den adskiller sig ikke fra de forudgående 10 år

(2012-2021) samlet set.

Figur 5.9

Antal aktive gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

1 person

2 personer

3 personer eller flere

Se bilagstabel 5.11 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Den fjerde anvendte indikator på voldens alvorlighedsgrad er, hvor alvorligt offeret har

oplevet

voldsepisoden. Dette spørgsmål og et beslægtet spørgsmål om opfattelsen af

voldshandlingen som kriminel eller ej er ikke med i undersøgelserne fra 1995-1996. Figur

5.10 viser, at der – på trods af udsving – er sket en svag udvikling i nedadgående retning i

andelen af ofre for vold, der angiver at have oplevet volden som ”meget alvorlig”. Dette kan

skyldes den tidligere nævnte ”voldeliggørelse”, hvor flere og flere handlinger over tid opleves

og opfattes som vold. I 2005-2012 er det ca. 3 ud af 10 voldsofre, der angiver at have oplevet

volden som ”meget alvorlig”, mens det i 2013-2022 er ca. 2 ud af 10 voldsofre. Forskellen

mellem de to perioder er statistisk signifikant.

Figur 5.10

Offerets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2022, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Ikke særlig alvorlig

Ret alvorlig

Meget alvorlig

Se bilagstabel 5.12 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Andelen af ofre, der ikke er i tvivl om, at der var tale om ”en kriminel handling”, varierer i

perioden, men i de fleste år er det mere end halvdelen af ofrene, der vurderer voldsepisoden

som ”en kriminel handling”, jf. figur 5.11. Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem

andelen, der vurderede voldsepisoden som ”en kriminel handling” i hhv. 2022 og 2021, men

andelen i 2022 er statistisk signifikant mindre end i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet

set. Set over hele undersøgelsesperioden angiver omtrent en fjerdedel af ofrene for vold, at

de anser det, de har været udsat for, som en ”forkert, men ikke kriminel” handling. Denne

vurdering forekommer særlig hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen er nært knyttet til

offeret, f.eks. offerets nuværende partner eller barn/barnebarn/stedbarn. Omtrent en femtedel

af ofrene anser voldsepisoden for ”bare noget der sker”, og denne vurdering er særlig udbredt

i de tilfælde, hvor gerningspersonen har indgået i et afhængighedsforhold til offeret, f.eks. en

patient eller klient.

Figur 5.11

Offerets vurdering af om voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2022, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Bare noget der sker

En forkert, men ikke kriminel handling

En kriminel handling

5.4

Gerningssituationen

Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold,

værtshusvold, partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over

forskellige karakteristika, der beskriver gerningssituationen omkring voldsepisoden, samt om

der er sket ændringer gennem årene. Karakteristikaene drejer sig om offerets kendskab og

Se bilagstabel 5.13 for procentdele.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

relation til gerningspersonen, gerningsstedet, voldens tidsmæssige fordeling samt

sammenhængen mellem voldsudøvelse og indtagelse af alkohol og andre rusmidler.

En majoritet af ofrene for vold kendte

ikke

på forhånd gerningspersonen, jf. figur 5.12. I 2022

var det knap tre fjerdedele af voldsofrene i offerundersøgelsen, mens 28 pct. af ofrene

omvendt angav, at de kendte gerningspersonen på forhånd. Andelen af voldsofre, der kendte

gerningspersonen, er den laveste i undersøgelsesperioden, men den er ikke statistisk

signifikant forskellig fra andelen i 2021 eller i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Det er oftest de mandlige voldsofre, der ikke kendte gerningspersonen på forhånd, nemlig 76

pct.

i perioden 2005-2022 mod 47 pct. af de kvindelige voldsofre.

Figur 5.12

Andel ofre for vold der kendte gerningspersonen, 1996-1996 og 2005-2022.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

I 2022 oplyser 7 pct. af ofrene for vold, at den seneste voldsepisode blev begået af en

nuværende eller tidligere partner (ægtefælle/samlever/kæreste), mens 3 pct. oplyser, at

volden blev begået af et (andet) familiemedlem, se bilagstabel 5.14 for yderligere oplysninger

om relationen mellem offer og gerningsperson. Andelen af voldstilfælde, hvor volden blev

begået af en nuværende/tidligere partner eller et (andet) familiemedlem, adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra andelen i 2021 eller i de forudgående 10 år (2012-2021).

Det fremgår af sidste års rapport, at andelen var 67 pct. for mænd i perioden 2005-2021, men den var

76 pct. som i perioden 2005-2022.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Samlet for perioden 2005-2022 er det 30 pct. af de kvindelige voldsofre, der oplyser, at

volden blev begået af en nuværende eller tidligere partner, mens den tilsvarende andel er 6

pct. for mænd. Der henvises til kapitel 9 for yderligere oplysninger om partnervold.

Med hensyn til gerningssted udsættes den største andel voldsofre for vold på et offentligt

tilgængeligt sted, typisk gader, transportmidler, parker, pladser m.v., idet det i de fleste år

drejer sig om ca. 40-50 pct. af ofrene. Denne andel har udviklet sig i bølger i

undersøgelsesperioden. I 2022 er andelen 44 pct., hvilket ikke er statistisk signifikant

forskelligt fra andelen i 2021 eller de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Tabel 5.4

Gerningsstedet for volden, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

Privat bolig

Arbejde /

uddannelse

Værtshus,

bodega m.v.

23 %

26 %

15 %

16 %

12 %

14 %

10 %

11 %

19 %

15 %

11 %

10 %

11 %

13 %

12 %

Offentligt sted

Andet sted

I alt

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

14 %

17 %

19 %

13 %

19 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

15 %

20 %

14 %

25 %

23 %

18 %

12 %

19 %

25 %

26 %

18 %

20 %

15 %

23 %

11 %

25 %

21 %

18 %

20 %

16 %

20 %

19 %

18 %

42 %

36 %

42 %

47 %

46 %

50 %

48 %

49 %

43 %

44 %

48 %

50 %

54 %

46 %

44 %

37 %

45 %

44 %

14 %

11 %

10 %

100 %

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Værtshusvolden er blevet såvel absolut som relativt betydeligt sjældnere i den undersøgte

periode i forhold til midten af 1990’erne: I 1995-1996 var det samlet set 24 pct. af volden,

der foregik på et værtshus m.v., mens niveauet i 2005-2022 er markant lavere og med

undtagelse af få år typisk 10-15 pct. I 2022 er det 12 pct. af ofrene for vold, der oplyser, at

volden foregik på et værtshus eller et lignende sted, hvilket er en statistisk signifikant større

andel end i 2021, hvor andelen var historisk lav på grund af nedlukninger og restriktioner i

forbindelse med COVID-19. Der er ikke statistisk signifikant forskel, når andelen i 2022

sammenlignes med andelen de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

I alle årene fra 1995-1996 og 2005-2019 var det maksimalt hvert femte voldsoffer, der angav

at have været udsat for vold i en privat bolig. Det samme gør sig gældende i 2022, hvor

andelen er 18 pct., mens det i 2020 og 2021 var ca. hvert fjerde voldsoffer, der angav at have

været udsat for vold i en privat bolig. Sidstnævnte er utvivlsomt en konsekvens af COVID-

19, hvor flere holdt sig hjemme og mødtes med andre hjemme privat.

I voldsofferundersøgelsen i 1995 og 1996 blev det understreget, at vold, der sker i tilknytning

til arbejde, udgør en væsentlig del af den vold, der finder sted (Balvig 1998). Denne form for

vold blev betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligere

voldsofferundersøgelser (Andersen 1985b, 1987; Christensen & Koch-Nielsen 1992; Wolf

1972) havde tildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede

voldsbillede. Fra 1995-1996 til 2005-2006 voksede andelen af vold, der var begået i

tilknytning til arbejds- eller uddannelsessted, yderligere, jf. tabel 5.4. Efter 2006 er andelen

mindre stort set alle år, men der ses ret store årlige variationer. I 2022 er det 18 pct. af ofrene

for vold, der oplyser, at de blev udsat for volden på deres arbejds- eller uddannelsessted, og

denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i perioden 2007-2021.

Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat

for vold under udførelsen af deres arbejde, idet de bliver spurgt om, hvilken type arbejde de

havde, da de blev udsat for volden. I perioden fra 2009-2022 oplyser 6 ud af 10 af de ofre,

der har været udsat for vold under udførelsen af deres arbejde, at de arbejdede med særligt

vanskelige klienter såsom demente, psykisk syge, udsatte unge m.v. 7 pct. af ofrene oplyser,

at de havde myndighedsbeføjelser eller sikkerhedsarbejde, eksempelvis som politibetjent

eller dørmand, mens 5 pct. arbejdede inden for persontransport. 12 pct. oplyser, at de havde

andre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt ser mere end 8 ud af 10 af ofrene for

vold under udførelsen af deres arbejde ud til at have et arbejde, der indebærer en særlig risiko.

Vold på arbejdet rammer således ikke befolkningen i flæng eller tilfældigt. Det er stærkt

afhængigt af, hvilken slags arbejde man har.

Mens kvinder typisk udsættes for vold i eget eller andres hjem eller på deres arbejde- eller

uddannelsessted, er det typiske gerningssted for mandlige voldsofre offentligt tilgængelige

steder. Dette har ikke ændret sig over årene.

Gerningsstedet for den vold, de unge på 16-24 år er udsat for, adskiller sig derimod på flere

måder fra det generelle billede, der er beskrevet ovenfor. Tydeligst er det, at de 16-24-årige

i langt mindre grad end de ældre aldersgrupper er udsat for vold på deres arbejds- eller

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

uddannelsessted.

I 2022 er det således 1 ud af 10 af de 16-24-årige voldsofre, der oplyser,

at volden fandt sted på deres arbejds- eller uddannelsessted mod 23 pct. af de øvrige ofre for

vold. Modsat er de yngre aldersgrupper i højere grad end den ældste udsat for værtshusvold

og vold på offentlige steder, da det i 2022 er hhv. 14 og 35 pct. blandt de 16-24-årige, 16 og

32 pct. blandt de 25-39-årige og 5 og 27 pct. blandt de 40-74-årige.

Kategorien arbejde/uddannelse er en samlet kategori.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

5.4.1

Voldens tidsmæssige fordeling

Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, er den især koncentreret

omkring de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fra arbejde, hvor flest går i byen, og

hvor der drikkes mest alkohol. Der er i modsætning hertil ingen måneder, der markerer sig

som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere undersøgelser viser en vis ophobning af

vold i december, dvs. i jule(frokost)måneden (Balvig 1985, 1997; Døllner 1991), men sådan

forholder det sig altså ikke længere.

Set over et

ugeforløb

viser undersøgelsen i 2022, at godt halvdelen af voldsepisoderne har

fundet sted enten fredag eller lørdag, jf. figur 5.13. Med undtagelse af undersøgelsen i 2021,

hvor godt halvdelen af voldsepisoderne havde fundet sted torsdag og lørdag, er det fredag og

lørdag, der tegner sig for størstedelen af volden i samtlige af offerundersøgelserne i perioden

2005-2022. Undtagelsen i 2021 kan hænge sammen med, at en langt mindre andel af den

vold, der blev rapporteret i 2021, foregik på barer, værtshuse m.v. grundet de tidligere omtalte

nedlukninger og restriktioner i forbindelse med COVID-19.

Figur 5.13

Vold fordelt efter ugedag, 2022, pct.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

I en fjerdedel af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller

weekenden. Disse besvarelser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere (dvs. før

2012) blev disse besvarelser fordelt ligeligt inden for hverdagens og weekendens ugedage, mens de nu

fordeles, så det afspejler den eksisterende fordeling mellem dagene, hvilket forklarer mindre variationer

i forhold til tidligere resultater. Derudover husker 3 pct. slet ikke, hvilken ugedag der var tale om. Disse

respondenters besvarelser er ikke medregnet i figur 5.13.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Set over døgnets 24 timer er skævdelingen også markant, jf. figur 5.14. Generelt for hele pe-

rioden (1995-1996, 2005-2022) er den mest ufredelige fjerdedel af døgnet mellem midnat og

klokken 6 om morgenen, hvor 37 pct. af den samlede vold har fundet sted. Siden 2015 er der

dog en signifikant mindre andel af volden, der foregår i dette tidsrum, mens andelen, der

foregår om aftenen frem til midnat, modsat er større end i de forudgående år. Den relativt

fredeligste fjerdedel af døgnet er fra kl. 6 om morgenen og frem til kl. 12, hvor 12 pct. af den

samlede vold foregår set over hele perioden.

Figur 5.14

Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

kl 0:00 indtil 6:00

kl 6:00 indtil kl 12:00

kl 12:00 indtil kl 18:00

kl 18:00 indtil kl 24:00

Voldens tidsmæssige fordeling varierer noget aldersgrupperne imellem, hvilket givetvis er

sammenhængende med, at også voldens art gør det, jf. det tidligere. I 2022 foregår cirka en

tredjedel af de voldsepisoder, som hhv. de 16-24-årige og 25-39-årige har været udsat for,

mellem midnat og kl. 6 om morgenen. Den tilsvarende andel for de 40-74-årige er 13 pct.

Forskellen mellem aldersgrupperne er statistisk signifikant. Udsatheden for vold varierer

ligeledes noget mellem, hvor ofte ofrene går ud om aftenen. I 2022 er personer, der går ud

3-4 aftener eller flere i løbet af ugen, statistisk signifikant oftere udsat for vold end personer,

der går ud 1-2 aftener om ugen eller sjældnere. Lignende tendens gør sig gældende hos

personer, der mødes med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more sig:

Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste eller more sig, er der således signifikant

større risiko for at blive udsat for vold. Udsathed for vold er med andre ord livsstilsafhængig.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

5.4.2

Alkohol og stoffer

Der er i almindelighed en stærk sammenhæng mellem visse former for voldsudøvelse og

alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale om en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i

hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som det ligger uden for offerundersøgelsernes

rammer at gå ind i.

Umiddelbart bekræfter offerundersøgelserne alkoholens fremtrædende rolle i

voldssammenhæng. I 2022 angiver 31 pct. af ofrene for vold, at gerningspersonen – efter

offerets opfattelse – var påvirket af alkohol på gerningstidspunktet, jf. bilagstabel 5.15. I 15

pct. af tilfældene mener ofrene, at gerningspersonen var stærkt påvirket af alkohol. Selv om

det er uvist, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er (meget) påvirket af alkohol,

repræsenterer disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed.

Set over hele undersøgelsesperioden er der sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn

til gerningspersonernes påvirkning af euforiserende stoffer, dvs. narkotika, medicin eller

lignende. I 1995-1996 var 8 pct. af gerningspersonerne – efter offerets opfattelse – påvirket

af andet end alkohol. I 2005-2016 var andelen 14 pct., og i 2017-2022 er andelen vokset til

24 pct. Forskellene mellem perioderne er statistisk signifikante.

Offerundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold langt fra udelukkende er et

spørgsmål om alkohol og euforiserende stoffer. I 2022 er det knap halvdelen af ofrene for

vold (48 pct.), der oplyser, at gerningspersonen – efter offerets opfattelse – hverken var

påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.

Med hensyn til ofrene for vold angiver hovedparten (68 pct.) i 2022, at de ikke selv var

påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, da volden fandt sted. En mindre andel (8 pct.)

angiver, at de var påvirkede af stoffer. Andelen af ofre, der angiver, at de selv var påvirket af

alkohol eller stoffer (32 pct.), er statistisk signifikant mindre end andelen af

gerningspersoner, der ifølge ofrene var påvirkede af alkohol/stoffer (52 pct.).

Set i forhold til de nævnte aldersrelaterede forskelle i voldens art er det ikke uventet, at der

særligt for de unge i alderen 16-24 år er en stærk sammenhæng mellem indtagelse af alkohol/

euforiserende stoffer og voldsudsathed. I 2022 angiver knap halvdelen (47 pct.) af de 16-24-

årige voldsofre, at de selv var påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer, da volden fandt

sted. Det samme gælder for godt en tredjedel (34 pct.) af de 25-39-årige og 13 pct. af de 40-

74-årige. Andelen af 40-74-årige, der angiver at have været påvirket af alkohol eller

euforiserende stoffer, er statistisk signifikant mindre end for de to yngre aldersgrupper.

Samtidigt vurderer 62 pct. af de 16-24-årige ofre for vold, at gerningspersonen var påvirket

af alkohol eller euforiserende stoffer, mens tilsvarende gælder hhv. 49 pct. og 43 pct. af de

25-39-årige og 40-74-årige ofre. Forskellen mellem den yngste aldersgruppe og de to ældre

aldersgrupper samlet set er statistisk signifikant.

Der er, ikke overraskende, en signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor offeret er

påvirket af alkohol, som foregår på barer og værtshuse, i forhold til andelen af tilfælde, hvor

offeret ikke er påvirket af alkohol. Omvendt er en relativ lille andel af dem, der udsættes for

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

vold i eget hjem eller anden privat bolig, på arbejdspladsen eller i offentlige transportmidler,

påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer.

Samlet set er der i godt halvdelen af alle voldstilfælde rapporteret i offerundersøgelsen i 2022

tale om, at enten gerningspersonen – efter offerets opfattelse – offeret eller begge parter var

påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer, jf. bilagstabel 5.16. Denne andel adskiller

sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2021 eller de forudgående 10 år (2012-2021)

samlet set, men over årene ses en udvikling i retning af færre tilfælde, hvor begge parter var

påvirkede af alkohol/stoffer, og flere tilfælde, hvor alene gerningspersonen var påvirket.

5.5

Årsager til vold

Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet et spørgsmål, som angår

offerets opfattelse

hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold.

Tabel 5.5

Offerets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har været udsat for, 2008-2022, pct.

Andel

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri (ville have noget jeg havde)

Seksuelt motiveret

Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig, der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende

Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol

Andet

Ved ikke

I alt

16 %

23 %

14 %

100 %

I hele undersøgelsesperioden fra 2008-2022 giver knap hvert fjerde offer udtryk for, at den

relativt hyppigste årsag til volden var, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af

kontrol, jf. tabel 5.5. En væsentlig del – 43 pct. – af dem, der angiver denne årsag, angiver

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

samtidig, at volden fandt sted på deres arbejds- eller uddannelsessted. En anden forholdsvis

hyppig angiven årsag er uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 16 pct. af

ofrene oplyser, at dette var den væsentligste årsag. Der er ikke markante forskelle mellem

årene i respondenternes angivelse af hovedårsagen til den vold, de har været udsat for.

Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til at være blevet udsat for vold.

Kvindelige ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden var

seksuelt motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af

kontrol. Mænd derimod er væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldtes hævn

eller vrede, misundelse, at gerningspersonen nok følte, at respondenten havde været

provokerende, at gerningspersonen nok følte, at det var respondenten, der startede, at

gerningspersonen skulle vise sig, at gerningspersonen ville have noget, offeret havde (røveri),

eller at der var tale om et regulært overfald, som ikke havde noget med offeret at gøre. Disse

afvigelser er alle statistisk signifikante. Mænd og kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at

mene, at volden mod dem skyldtes uenigheder eller skænderier, der udviklede sig, eller andet.

5.6

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden har ligesom for andre kriminalitetsformer stor betydning for

omfanget af den

politiregistrerede

vold. Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres i

undersøgelserne almindeligvis ved at se på, hvor stor en andel af dem, der har været udsat

for i dette tilfælde vold, som anmeldte hændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for den.

Metodens begrænsning er naturligvis, at den ikke giver oplysninger om, hvorvidt dem, der

har været udsat for vold flere gange, er lige tilbøjelige til at anmelde alle voldsepisoder til

politiet. Da der til og med 2008 foreligger oplysninger om de tre seneste voldstilfælde i

undersøgelsen, er det tidligere undersøgt, hvad dette betyder. Der viser sig at være en lidt

mindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde.

Samtidig viser der sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for de to

målingsmetoder. Eftersom det først og fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her,

er det besluttet alene at inkludere oplysninger om anmeldelsestilbøjeligheden ved den seneste

voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelse også inkluderer forhold, som offeret ikke selv

har anmeldt til politiet, men hvor offeret har tilkendegivet, at politiet har fået kendskab til

forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end offeret har anmeldt forholdet til politiet, eller

at politiet selv har opdaget det).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Af figur 5.15 fremgår det, at der har været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold

fra ca. hvert femte offer i 1971 til op mod halvdelen de senere år. Denne forskel er statistisk

signifikant.

I 2022 var det 45 pct. af ofrene for vold, der angav, at de selv anmeldte den

seneste voldsepisode til politiet, eller at politiet fik kendskab til episoden på anden vis.

I nyere tid ses der nogen variation i anmeldelsestilbøjeligheden for vold over årene, men

sammenlignes andelen af anmeldte voldsepisoder i 2022 med andelen i hhv. 2021 og de

forudgående 10 år (2012-2021) samlet set, er der ingen statistisk signifikante forskelle.

Figur 5.15

Pct. af ofre for vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 1970-

2022.

100

48 45 49

47 4746

42 42

39 39

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Set over årene er der ingen statistisk signifikant forskel på mandlige og kvindelige ofres

anmeldelsestilbøjelighed for vold – heller ikke hvis man alene ser på de seneste 5 år (2018-

2022) samlet set.

Beregningen er foretaget for perioden 1995-2022, hvor der total set er sket en statistisk signifikant

stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra midt i 1990’erne til perioden fra 2005-2022 samlet set.

I perioden fra 2005-2022 ses fluktuationer i andelen, der selv har politianmeldt den vold, de har været

udsat for, og i andelen af sager, som politiet har fået kendskab til på anden vis. Der er ingen entydige

tendenser til hverken fald eller stigning i disse andele. Som ved tyveri og hærværk forholder det sig tillige

således, at udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden for vold på grund af forskelle i opgørelsesmetoden

snarere underdriver end overdriver den reelle stigning, der er sket i befolkningens anmeldelses-

tilbøjelighed siden 1970’erne. For en nærmere analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for

vold i perioderne 1995-1996 og 2005-2008 henvises til rapporten “Man anmelder da vold” (Balvig &

Kyvsgaard 2009).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

De 16-24-åriges anmeldelsestilbøjelighed for vold er statistisk signifikant lavere end blandt

de 25-39-årige og de 40-74-årige i perioden 1995-2022. Dette gælder også, hvis man alene

ser på de seneste 5 år (2018-2022) samlet set.

Anmeldelsestilbøjeligheden er højere for voldsepisoder, der har medført synlige mærker eller

skader på kroppen. De seneste 5 år (2018-2022) er det 42 pct. af ofrene, der selv har anmeldt

volden til politiet, sammenlignet med 23 pct. af de øvrige ofre for vold. Denne forskel er

statistisk signifikant.

Tabel 5.6

Ofre for vold, der selv har anmeldt det til politiet, fordelt efter om volden medførte synlige mærker eller skader på kroppen,

2018-2022, pct.

Skader

2018-2022

42 %

Ikke skader

23 %

Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed har også betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.

Dette ses bl.a. af tabel 5.7, der viser, at det i perioden 2018-2022 er 59 pct. af de ofre, der

fandt episoden ”meget alvorlig”, der selv anmeldte den til politiet, mod 37 pct. af dem, der

fandt episoden ”ret alvorlig”, og 15 pct. af dem, der fandt episoden ”ikke særlig alvorlig”.

Forskellene er også her statistisk signifikante.

Tabel 5.7

Ofre for vold, der selv har anmeldt det til politiet, fordelt efter offerets oplevelse af alvoren af volden, 2018-2022, pct.

Meget alvorlig

2018-2022

59 %

Ret alvorlig

37 %

Ikke særlig alvorlig

15 %

Som man kunne forvente, er der også en nær sammenhæng mellem offerets vurdering af, om

en handling opleves som en kriminel handling, og om offeret anmelder den til politiet, jf.

Det bemærkes, at tabel 5.6 er afgrænset til at dække en 5-årsperiode. Dette er gjort for at kunne

foretage analyser på baggrund af et tilstrækkeligt stort datagrundlag. For at kunne sammenligne

anvendes denne afgrænsning også i tabel 5.7-5-8.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

tabel 5.8. I perioden 2018-2022 er det godt halvdelen. af de ofre, der betragter voldsepisoden

som ”en kriminel handling”, der anmeldte den til politiet, mod 14 pct. af dem, der betragter

episoden som ”en forkert, men ikke kriminel handling”, og 13 pct. af dem, der betragter

episoden som ”bare noget, der sker”. Der er en del variation i anmeldelsesprocenten i

perioden, hvilket især gælder for de ofre, der vurderer, at voldsepisoden var en forkert, men

ikke kriminel handling, eller bare noget, der sker, men der er ikke nogen tydelig

udviklingstendens i den ene eller den anden retning.

Tabel 5.8

Ofre for vold, der selv har anmeldt det til politiet, fordelt efter om offeret anser volden for at være en kriminel handling eller ej,

2018-2022, pct.

En kriminel handling

2018-2022

53 %

En forkert, men ikke

kriminel handling

14 %

Bare noget der sker

13 %

5.6.1

Årsager til ikke at anmelde vold

De ofre for vold, der angiver, at de ikke har anmeldt volden til politiet, er blevet spurgt,

hvorfor de ikke har gjort det.

Besvarelserne fremgår af tabel 5.9. Det bemærkes, at hver

besvarelse kan være kategoriseret under flere årsager.

Der henvises til (Hansen & Pedersen 2022) for uddybende oplysninger om kodningen af besvarelser

og årsager til ikke at anmelde.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tabel 5.9 viser, udover at der er relativt mange mangelfulde besvarelser, at 15 pct. af

besvarelserne falder under kategorien ”anmeldelse fører ikke til noget – det nytter ikke”. Den

mest udbredte begrundelse inden for denne kategori relaterer sig til, at politiet ikke kan/vil

gøre noget, eller at offeret ikke tror, at politiet kan/vil gøre noget. 14 pct. af besvarelserne

falder under kategorien ”ikke alvorligt nok” til at anmelde. Herudover er de årsager, der ofte

beskrives som grund til ikke at politianmelde vold, at det ikke var vigtigt/at der ikke var

grund til det, og at offeret håndterede hændelsen på anden måde.

Tabel 5.9

Årsager til ikke at anmelde vold, 2019-2022.

Andel ofre/

besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget – det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Mangelfuld besvarelse

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

14 %

15 %

16 %

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Psykisk vold

Den 1. april 2019 trådte en ny straffelovsbestemmelse i kraft, der kriminaliserer psykisk vold,

dvs. tilfælde hvor en person, som tilhører eller er nært knyttet til ens husstand eller tidligere

har haft en sådan tilknytning til husstanden, gentagne gange over en periode udsætter den

anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, som har til formål at

styre den anden, jf. straffeloven § 243.

Figur 6.1 viser antallet af anmeldelser for psykisk vold i perioden fra april 2019 til 2022. I

2022 registrerede politiet godt 500 anmeldelser om psykisk vold, hvilket er en stigning fra

året før. 2022 udgør dermed året med det højeste antal politiregistrerede anmeldelser for

psykisk vold siden bestemmelsens ikrafttræden.

Figur 6.1

Antal anmeldelser for psykisk vold i Danmark, april 2019-2022.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2019

2020

2021

2022

182

389

409

501

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

6.1

Udsathed for psykisk vold

Fra og med 2020 er der i offerundersøgelsen spurgt til udsathed for psykisk vold.

I 2022

oplyser 7,7 pct. af respondenterne at have været udsat for psykisk vold

inden for de seneste

5 år,

og 2,6 pct. oplyser at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Dette

svarer til, at 101.000-126.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for

psykisk vold. Andelen af udsatte inden for det seneste år adskiller sig ikke statistisk

signifikant fra den tilsvarende andel i 2021 og 2020.

Tabel 6.1

Ofre for psykisk vold, 2020-2022.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

Uvægtede

antal

294

264

266

2020

2021

2022

2,5 %

2,6 %

(2,3 % - 2,8 %)

(2,2 % - 2,8 %)

(2,3 % - 2,9 %)

109.000

108.000

113.000

(97.000 - 120.000)

(95.000 - 119.000)

(101.000-126.000)

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk vold? Det

vil sige, at en person nært knyttet til din husstand gentagne gange over en periode har udsat dig for groft

nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at styre dig.”

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

6.2

Karakteristika ved ofre

Figur 6.2 viser befolkningens udsathed for psykisk vold blandt mænd og kvinder. I 2022

oplyser 2 pct. af de adspurgte mænd og 3 pct. af de adspurgte kvinder, at de har oplevet at

blive udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Det samme gjorde sig gældende i 2021

og 2020. Andelen af kvinder, der angiver at have oplevet at blive udsat for psykisk vold, er

statistisk signifikant større end den tilsvarende andel for mænd.

Kvinder udgør således den største andel – 57 pct. – af de personer, der i 2022 oplyser at have

været udsat for psykisk vold inden for det seneste år.

Figur 6.2

Udsathed for psykisk vold blandt mænd og kvinder, 2020-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2020

Mænd

2021

Kvinder

2022

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Figur 6.3 viser befolkningens udsathed for psykisk vold blandt personer i de nævnte

aldersgrupper. I 2022 oplyser 4 pct. af de 16-24-årige, 3 pct. af de 25-39-årige og 2 pct. af de

40-74-årige at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Også her er der

lighed med de tidligere år. I 2022 var udsatheden blandt de 16-24-årige statistisk signifikant

større end blandt de 25-39-årige og de 40-74-årige.

Figur 6.3

Udsathed for psykisk vold i de nævnte aldersgrupper, 2020-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2020

16-24-årige

2021

25-39-årige

40-74-årige

2022

Med hensyn til familietype har enlige statistisk signifikant større risiko for at have været

udsat for psykisk vold inden for de seneste år end personer i et registreret parforhold.

Enlige

med børn har samtidig statistisk signifikant større risiko for at have været udsat for psykisk

vold end enlige uden børn.

6.3

Karakteren af psykisk vold

I 2022 oplyser godt halvdelen af de personer, der har oplevet at blive udsat for psykisk vold

inden for det seneste år, at gerningspersonen var en nuværende eller tidligere partner – i 22

pct. af tilfældene en nuværende partner, i 20 pct. en

forhenværende partner og i 9 pct. en

forhenværende partner. Dette kunne tyde på, at en ikke ubetydelig del af dem, der har været

Kategorierne er dannet af Danmarks Statistisk på baggrund af registerdata. Det vil sige, at gruppen af

”enlige” omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og opløste partnerskaber.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

udsat for psykisk vold af deres partner – ligesom ved øvrig vold – efterfølgende har forladt

partneren. Knap en fjerdedel (24 pct.) oplyser, at gerningspersonen var et

barn/barnebarn/stedbarn, en forælder/bedsteforælder eller et andet familiemedlem. Knap en

femtedel (18 pct.) oplyser, at gerningspersonen var en (tidligere) ven/kammerat. De

resterende oplyser, at de ikke ved, hvem personen er (3 pct.), eller at de ikke ønsker at besvare

spørgsmålet (4 pct.). Det er tvivlsomt, hvorvidt tilfælde, hvor offeret ikke ved, hvem

gerningspersonen er, kan høre under den juridiske afgrænsning af psykisk vold.

Figur 6.4 viser fordelingen af ofrenes egen vurdering af alvorlighedsgraden af den psykiske

vold, de oplyser at have været udsat for inden for det seneste år. I 2022 oplyser 18 pct. af

ofrene for psykisk vold, at de opfatter volden som ”meget alvorlig”, 45 pct. opfatter den som

”ret alvorlig”, mens 37 pct. opfatter volden som ”ikke særlig alvorlig”. Fordelingen i 2022

adskiller sig ikke statistisk signifikant fra året før.

Figur 6.4

Ofrenes egen vurdering af alvoren af den psykiske vold, 2020-2022, pct.

100

2020

Ikke særlig alvorlig

2021

Ret alvorligt

Meget alvorlig

2022

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Figur 6.5 viser, at 16 pct. af de personer, der i 2022 oplyser at have være udsat for psykisk

vold inden for de seneste år, opfatter den psykiske vold som ”en kriminel handling”. Dette er

en statistisk signifikant mindre andel end den tilsvarende andel for vold generelt, jf. kapitel

5. De fleste personer, der har oplevet at blive udsat for psykisk vold – 66 pct. – opfatter

volden som ”en forkert, men ikke kriminel handling”, mens 18 pct. angiver, at den psykiske

vold ”bare [er] noget der sker”. Efterhånden som det bliver mere kendt, at psykisk vold er

blevet kriminaliseret, kunne man tro, at andelen, der anser det for en kriminel handling, vil

stige. Dette lader imidlertid ikke, i hvert fald indtil videre, til at være tilfældet, da andelen,

der anser den psykiske vold som en kriminel handling, er statistisk signifikant mindre i 2022

end i 2021, men dette kan også skyldes andre årsager.

Figur 6.5

Ofrenes vurdering af hvorvidt den psykiske vold var en kriminel handling eller ej, 2020-2022, pct.

100

2020

Bare noget der sker

2021

En forkert, men ikke kriminel handling

2022

En kriminel handling

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

De personer, der oplyser at have været udsat for psykisk vold, bliver spurgt, hvorvidt volden

påvirker, hvordan de har det med sig selv og deres liv i dag.

Hertil svarer knap halvdelen,

at den psykiske vold ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” påvirker, hvordan de har det med

sig selv og deres liv i dag, jf. figur 6.6. Andelene i 2022 adskiller sig ikke væsentligt fra de

tilsvarende andele i 2021.

Figur 6.6

Ofrenes vurdering af i hvilken grad den psykiske vold påvirker deres liv i dag, 2020-2022, pct.

100

2020

Slet ikke

I mindre grad

2021

I nogen grad

I høj grad

2022

I meget høj grad

Af dem, der i 2022 oplyser at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år,

oplyser 7 pct. også at have været udsat for øvrig vold. Udsatheden for øvrig vold inden for

det seneste år er, som tidligere bemærket, 1,5 pct. for befolkningen som helhed, jf. kapitel 5.

Ofre for psykisk vold har således en øget risiko for også at have været udsat for anden vold

– men ikke større end at langt hovedparten ikke har været udsat for det.

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har det med dig

selv og dit liv i dag?”

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

6.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Det er kun 5 pct. af de respondenter, der i 2022 oplyser at have været udsat for psykisk vold

inden for det seneste år, der selv har anmeldt volden til politiet, mens politiet har fået

kendskab til den volden på anden vis i yderligere 5 pct. af tilfældene. Dette giver sammenlagt

en afrundet anmeldelsesprocent på 11 pct. Anmeldelsestilbøjeligheden for psykisk vold er

dermed markant mindre end for vold generelt, jf. kapitel 5. Anmeldelsestilbøjeligheden for

psykisk vold ser desuden ud til at være lavere i 2022 end i 2021, jf. figur 6.7, men forskellen

er ikke statistisk signifikant og kan dermed blot være udtryk for en tilfældighed.

Figur 6.7

Pct. af ofre for psykisk vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis,

2020-2022, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

2020

2021

2022

På trods af den lave anmeldelsestilbøjelighed for psykisk vold skulle der ifølge oplysningerne

i offerundersøgelsen være registreret langt flere anmeldelser af psykisk vold, end det er

tilfældet i den registrerede kriminalitet, jf. figur 6.1. Forskellen mellem tallene kan bl.a.

skyldes, at psykisk vold ofte rapporteres/anmeldes til politiet sammen med andre

forbrydelser. Nogle anmeldelser kan derfor vise sig også at handle om noget andet og kan

derfor være registreret som eksempelvis vold, trusler om vold, ulovlig tvang, stalking eller

seksuelle overgreb. Forskellen kan også skyldes, at der i mange tilfælde er forskel på offerets

forståelse af psykisk vold og den juridiske afgrænsning af fænomenet, hvorfor personer i en

usund relation til en person nært tilknyttet deres husstand alene ved at tale med politiet om

deres situation kan have fået det indtryk, at de har indgivet en politianmeldelse. Dette

understøttes af en undersøgelse af alle anmeldelser af psykisk vold i perioden fra 1. april

2019 til 4. februar 2021 (Mølbak & Jørgensen 2022) og af datamaterialet til en undersøgelse

gennemført af Justitsministeriet af borgernes anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og

seksualforbrydelser (Hansen & Pedersen 2022).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I offerundersøgelsen ses det, at ofrenes tilbøjelighed til selv at politianmelde psykisk vold er

størst i tilfælde, hvor offeret opfatter volden som ”en kriminel handling” frem for ”en forkert,

men ikke kriminel handling”, og der ses en tendens til øget anmeldelse i tilfælde, hvor offeret

opfatter volden som ”en kriminel handling” frem for ”bare noget der sker”. Ofrenes

tilbøjelighed til selv at anmelde psykisk vold ser derimod ikke ud til at hænge entydigt

sammen med offerets opfattelse af voldens alvorlighed, eller i hvilken grad offeret selv

vurderer, at volden påvirker, hvordan de har det med sig selv og deres liv i dag.

Ofrenes tilbøjelighed til selv at politianmelde psykisk vold er statistisk signifikant lavere i

tilfælde, hvor volden er begået af en nuværende eller tidligere partner end i de øvrige tilfælde.

Der henvises til kapitel 10, afsnit 10.3.3, for yderligere oplysninger om

anmeldelsestilbøjeligheden blandt ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere

partner.

6.4.1

Årsager til ikke at anmelde psykisk vold

De ofre for psykisk vold, der angiver, at de ikke har anmeldt volden til politiet, er blevet

spurgt, hvorfor de ikke har gjort det.

Besvarelserne fremgår af tabel 6.2. Det bemærkes, at

hver besvarelse kan være kategoriseret under flere årsager til ikke at anmelde.

Der henvises til (Hansen & Pedersen 2022) for uddybende oplysninger om kodningen af besvarelser

og årsager til ikke at anmelde.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tabel 6.2 viser, at der relativt set er flest ofre – knap en femtedel – der som begrundelse for

ikke at anmelde psykisk vold nævner årsager relateret til kategorien ”anmeldelse fører ikke

til noget – det nytter ikke”. Kategorien dækker bl.a. over årsagen, at politiet ikke kan/vil gøre

noget, eller at offeret ikke tror, at politiet kan/vil gøre noget. Andre udbredte begrundelser

for ikke at anmelde psykisk vold er, at offeret håndterede volden på en anden måde, og at

offeret ikke er sikker på, at hændelsesforløbet er ulovligt. 13 pct. af ofrene for psykisk vold

har ikke ønsket at besvare spørgsmålet.

Tabel 6.2

Årsager til ikke at anmelde psykisk vold, 1. april 2020 til 31. december 2022.

Andel ofre/

besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget – det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Mangelfuld besvarelse

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

18 %

12 %

10 %

13 %

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Voldtægt

Figur 7.1 viser udviklingen i antallet af politiregistrerede voldtægter, dvs. voldtægter der ved

anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab.

Figur 7.1

Antal anmeldelser for voldtægt i Danmark, 1960-2022.

2500

2000

1500

1000

500

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figuren viser, at fra midten af 1980’erne og indtil 2015 varierede antallet af politiregistrerede

voldtægter fra knap 400 til 600 tilfælde årligt.

Sidenhen er der sket en markant stigning i

antallet fra 480 politiregistrerede voldtægter i 2015 til 2.147 i 2021 og 1.925 i 2022. Den

meget markante stigning skal bl.a. ses i lyset af, at Rigsrevisionen i 2015 udgav en beretning

om politiets henlæggelse af straffesager, herunder brugen af ’undersøgelsessager’ på

sædelighedsområdet. Det foranledigede, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten iværksatte

initiativer med henblik på at sikre klare retningslinjer for politiets brug af undersøgelsessager,

hvilket er sager, der ikke indgår i anmeldelsesstatistikken. Dette har medført, at der siden

I 2013 blev definitionen af voldtægt ændret, så den i dag også omfatter samleje med børn under 12 år.

Her er dog – i lighed med Danmarks Statistiks afgrænsning – anvendt den definition, der – ud over

voldtægt, som svarer til straffelovens § 216, stk. 1, og straffelovens § 225, jf. § 216 – også omfatter

tilsnigelse til samleje (straffelovens § 221). De nævnte bestemmelser vedrørende voldtægt i straffeloven

gjorde sig gældende til og med 2020, hvorefter en samtykkebaseret voldtægtslovgivning trådte i kraft.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

slutningen af 2015 stort set ikke er sager, der registreres som undersøgelsessager. Næsten

alle sager registreres nu som en anmeldelse og tælles derfor med i anmeldelsesstatistikken.

Desuden iværksatte politiet i 2017 en kampagne med henblik på at få flere ofre for voldtægt

m.v. til at anmelde det til politiet. Fra 2020 til 2021 skete der næsten en fordobling i antallet

af politiregistrerede voldtægter. Denne stigning skal nok primært ses i lyset af den

samtykkebaserede voldtægtslovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2021, da lovgivningen

medfører, at flere hændelser kan betegnes som voldtægt.

7.1

Udsathed for voldtægt

I offerundersøgelsen er der fra og med 2008 spurgt ind til tvangssamleje/voldtægt.

I 2019

blev spørgsmålsformuleringen ændret, således at spørgsmålet, der tidligere blev formuleret

som udsathed for ’tvangssamleje’, nu formuleres som udsathed for ’voldtægt’. Denne

ændring i spørgsmålsformuleringen synes ikke at have haft betydning for besvarelserne. På

den baggrund og for at øge læsevenligheden anvendes betegnelsen voldtægt i indeværende

rapport om hele undersøgelsesperioden. Fra og med 2019 er spørgsmålet om voldtægt også

stillet til mænd, mens det førhen alene blev stillet til kvinder.

Fra og med 2021 er spørgsmålet om voldtægt igen ændret, så spørgsmålsformuleringen passer

med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Det nye spørgsmål lyder: ”Har du inden

for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, dvs. at en person har haft eller

har forsøgt at have samleje med dig, uden at du samtykkede heri?” Tidligere lød

spørgsmålsformuleringen: “Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå, altså at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge

dig til eller rent faktisk har tvunget dig til samleje?”

Som det ses af tabel 7.1, varierer andelen, der oplyser at have været udsat for voldtægt, noget

over årene. I 2022 svarer 3,3 pct. af de kvindelige respondenter bekræftende på spørgsmålet

om udsathed for voldtægt eller forsøg herpå

inden for de seneste 5 år.

Dette svarer til, at

62.000-82.000

kvinder i befolkningen i alderen 16-74 år udsættes for voldtægt eller forsøg

herpå i en periode på 5 år. Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i

2021, men andelen i 2021-2022 er statistisk signifikant større end i perioden 2012-2020. Den

relativt store andel i 2021-2022 kan hænge sammen med ændringen i

spørgsmålsformuleringen, som følger af den samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Der er

dog også indikationer af en stigning i andelen af udsatte kvinder i årene op til ændringen,

men idet spørgsmålet dækker en periode på 5 år, er det ikke muligt at komme tidspunktet for

Et spørgsmål om voldtægt er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men da spørgsmålene

i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sammenlignelige, vil der kun i

begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser. Der henvises til omtalen heraf i

rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard 2006).

Det estimerede antal kvindelige ofre i et 5-årsperspektiv er 72.000.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

stigningen nærmere. Det skal i den forbindelse understreges, at udregningerne er baseret på

et særdeles spinkelt talmateriale, og at tilfældige udsving derfor let kan forekomme.

I alt 70 mandlige respondenter i stikprøven i 2019-2022 angiver, at de har været udsat for

voldtægt eller forsøg herpå

inden for de seneste 5 år.

Udregningerne for mændene er således

baseret på endnu færre observationer end for kvinderne. I 2022 er det 0,5 pct. af de mandlige

respondenter, der svarer bekræftende på spørgsmålet om udsathed for voldtægt

inden for de

seneste 5 år.

Dette svarer til 7.000-15.000

mænd i alderen 16-74 år, men udregningen er

som nævnt baseret på meget få observationer og er derfor behæftet med meget betydelig

usikkerhed.

Tabel 7.1

Ofre for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2022, pct.

Andel ofre

(kvinder)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

I alt

Uvægtede antal

0,7 %

1,0 %

0,9 %

1,3 %

0,9 %

1,2 %

1,4 %

1,9 %

2,0 %

1,8 %

2,2 %

2,4 %

3,4 %

3,3 %

1,8 %

1.175

Andel ofre

(mænd)

0,4 %

0,5 %

0,4 %

Andel ofre (mænd

og kvinder)

1,3 %

1,4 %

1,9 %

1,6 %

580

Det estimerede antal mandlige ofre i et 5-årsperspektiv er 11.000.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste

5 år være misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå

inden for det seneste år.

Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års perspektiv

er risikoen for fremadteleskopering mindre.

I 2008-2020 angiver 0,3 pct. af de kvindelige respondenter at have været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå

inden for det seneste år.

Den tilsvarende andel i perioden 2021-2022 er 0,6

pct., hvilket som fremhævet kan hænge sammen med ændringen af spørgsmålsformuleringen.

Andelen i 2021-2022 svarer til, at i gennemsnit 11.000-17.000

kvinder i alderen 16-74 år

årligt oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Det estimerede antal ofre er

baseret på få observationer og derfor forbundet med stor usikkerhed, hvilket også betyder, at

det ikke er muligt at beregne ændringer fra år til år, når det angår udsathed for voldtægt eller

forsøg herpå inden for det seneste år.

I 2019-2020 angiver 0,1 pct. af de mandlige respondenter at have været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå

inden for det seneste år.

I 2021-2022 er andelen præcis den samme. På

grund af de meget få observationer er det ikke meningsfuldt at estimere, hvor mange mandlige

ofre for voldtægt dette svarer til i befolkningen.

Hvordan udviklingen i kvinders udsathed for voldtægt og forsøg herpå ”reelt” har været, er

det efter vores vurdering ikke muligt at sige noget tilnærmelsesvist sikkert om. Det er muligt,

at det store fokus, der har været på voldtægt gennem de senere år, har fået flere til at erkende

og oplyse om sådanne forhold i offerundersøgelserne. Det er også muligt, at der er sket en

udvidelse af, hvilke handlinger og situationer der opleves som voldtægt, ligesom det er

tilfældet for vold, se nærmere herom i det følgende.

De følgende analyser vedrører ofrenes og gerningspersonernes karakteristika samt forhold

vedrørende voldtægterne. Besvarelser fra 2021-2022 – dvs. årene efter indførelsen af den

samtykkebaserede voldtægtslovgivning og ændringen af spørgsmålsformuleringen –

sammenholdes med tidligere år inddelt i perioder i et forsøg på at reducere resultaternes

usikkerhed og samtidig give mulighed for at belyse en eventuel udvikling over årene.

Ved fortolkning af en eventuel udvikling skal man foruden ændringen af lovgivningen og

spørgsmålsformuleringen være særlig opmærksom på, at der kan være – og givetvis også er

– sket ændringer i den generelle samfundsmæssige opfattelse af voldtægt, herunder hvad de

personer, der indgår i undersøgelserne, oplever og opfatter som voldtægt. I 1969 blev et

udsnit af befolkningen stillet følgende spørgsmål: ”En kvinde og en mand mødes på en

restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han venter nogle gæster til

fest. I lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da manden prøver

at trække kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og

gennemfører samlejet. Kan dette efter Deres mening betegnes som voldtægt?” I 1969 var det

Det estimerede antal kvindelige ofre i et 1-årsperspektiv er 14.000.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

13 pct., der svarede bekræftende på spørgsmålet (9 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne).

I en tilsvarende undersøgelse i 1978 var andelen, der svarede bekræftende på spørgsmålet,

vokset til 53 pct. (46 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne), og i den seneste undersøgelse,

som er foretaget i 2013, var andelen vokset til 95 pct. (96 pct. af mændene og 94 pct. af

kvinderne) (Balvig 2015). Det er således grund til at antage, at flere og flere af de seksuelle

overgreb med tiden opleves og opfattes som voldtægt.

De resultater, der præsenteres i det følgende, omfatter alle

kvindelige

respondenter, der i

2008-2022 oplyser at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5

år fra besvarelsestidspunktet. De mandlige ofre er ikke inkluderet, da spørgsmålet om

udsathed for voldtægt som nævnt først er stillet til mænd fra og med 2019. Der vil dog, i det

omfang det er muligt, blive kommenteret på, hvordan resultaterne ser ud for mænd.

I 2021-2022 er det 41 pct. af de kvindelige voldtægtsofre, der oplyser at have været udsat for

fuldbyrdet voldtægt i en 5-årig periode, mens de øvrige oplyser at have været udsat for

voldtægtsforsøg, jf. figur 7.2. Det ser umiddelbart ud til, at noget tilsvarende gør sig gældende

for mænd, altså at andelen af ofre, der har været udsat for voldtægtsforsøg, er større end

andelen, der har været udsat for fuldbyrdet voldtægt.

Andelen af kvindelige voldtægtsofre, der har været udsat for fuldbyrdet voldtægt, fluktuerer

over årene men uden en entydig udviklingstendens.

Figur 7.2

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, om voldtægten var fuldbyrdet eller et forsøg, 2008-2022, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2022

Forsøg på voldtægt

Fuldbyrdet voldtægt

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I den undersøgte periode (2008-2022) er det godt halvdelen – 56 pct. – af de kvindelige

voldtægtsofre, der oplyser, at de har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå en enkelt

gang i en 5-årig periode, mens 28 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 16 pct. 4 gange eller flere.

7.2

Ofre og gerningspersoner

Ofrene for voldtægt er relativt unge. Beregninger baseret på besvarelser fra hele

undersøgelsesperioden (2008-2022) viser, at 29 pct. af de kvindelige ofre for voldtægt eller

forsøg herpå var 18 år eller yngre på gerningstidspunktet, 62 pct. var 24 år eller yngre, og 81

pct. var højst 35 år. Det bemærkes, at der i offerundersøgelsen er en nedre aldersgrænse på

16 år blandt respondenterne, og at der spørges til udsathed for voldtægt eller forsøg herpå

inden for de seneste 5 år fra besvarelsestidspunktet. Af besvarelserne ses det, at det yngste

offer blandt kvinderne var 11 år på gerningstidspunktet, mens det ældste var 68 år.

I 2021-

2022 er gennemsnitsalderen for kvindelige voldtægtsofre 24 år, hvilket ikke er statistisk

signifikant forskelligt fra de forudgående 3 år (2018-2020) eller for perioden 2008-2020

samlet set, jf. figur 7.3. I 2021-2022 er gennemsnitsalderen for mandlige voldtægtsofre 27 år.

Figur 7.3

Gennemsnitsalder for kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, 2008-2022.

Gennemsnitsalder

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2022

De nævnte oplysninger om alder afviger en smule fra sidst års rapport, hvilket skyldes, at sidste års

beregninger inkluderede kvinder og mænd, mens beregningerne i dette års rapport alene angår kvinder.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Der er en tydelig sammenhæng mellem de kvindelige voldtægtsofres og gerningspersonernes

alder, idet de yngre gerningspersoner primært udsætter yngre kvinder for voldtægt eller

forsøg herpå, mens det for ældre gerningspersoner typisk drejer sig om kvinder i den lidt

ældre aldersgruppe, jf. bilagstabel 7.1.

I 2021-2022 oplyser godt en fjerdedel af de kvindelige voldtægtsofre, at de ikke kendte

gerningspersonen, jf. figur 7.4. En tilsvarende andel oplyser, at gerningspersonen var en

nuværende eller tidligere partner, og langt de fleste af disse voldtægter er begået under

samlivet, jf. kapitel 10, afsnit 10.4. Der synes at være en udvikling i retning af, at andelen af

kvinder, der oplyser, at de enten ikke kendte gerningspersonen, eller at gerningspersonen var

en nuværende eller tidligere partner, er mindsket, mens andelen af ofre med en anden relation

til gerningspersonen

er øget, herunder andelen hvor gerningspersonen var en (tidligere) ven

eller kammeret, som i 2021-2022 var tilfældet i godt en femtedel af voldtægterne.

Figur 7.4

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets kendskab og relation til gerningspersonen, 2008-2022, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2018-2020

2015-2017

Nuværende/tidligere partner

2021-2022

Kendte ikke gerningspersonen

Anden relation til gerningspersonen

Øvrige relationer dækker familiemedlemmer, en bekendt, som offeret har kendt i mere end 24 timer,

en, som offeret netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign., en, som offeret netop har mødt på

internettet, en, som offeret har kendt i under 24 timer samt personer i et afhængighedsforhold til offeret,

eller som offeret har et afhængighedsforhold til.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Blandt mandlige voldtægtsofre er det cirka halvdelen, der i perioden 2021-2022 angiver, at

de ikke kendte gerningspersonen.

Det er en bemærkelsesværdig lille del af voldtægterne i offerundersøgelsen, der har karakter

af at være kontaktvoldtægter, idet kun ganske få procent af de kvindelige ofre angiver, at

gerningspersonen var én, de lige havde mødt eller havde kendt under 24 timer.

Dette kan

dog skyldes, at nogle af de ofre, der har været udsat for denne form for voldtægt, har svaret

nej til et indledende spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte gerningspersonen.

Kontaktvoldtægt er et begreb, der dækker over voldtægter begået i forbindelse med en kortvarig social

relation, f.eks. hvor offer og gerningsperson har mødt hinanden i byen, været på date og lignende. Det

engelske udtryk for fænomenet er ’date rape’.

100

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

7.3

Gerningssituationen

I 2021-2022 er det knap tre fjerdedele af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå,

der oplyser, at hændelsen fandt sted i en privat bolig, dvs. i offerets egen bolig (evt. i fælles

bolig), i gerningspersonens bolig eller i en anden privat bolig, jf. figur 7.5. Dette er en

statistisk signifikant større andel end i de forudgående 3 år (2018-2020) og for perioden 2008-

2020 samlet set. Der kan være flere årsager til denne udvikling, herunder at definitionen og

opfattelsen af, hvad en voldtægt er, har ændret sig over årene, samt at der blev holdt flere

fester privat, og at der generelt blev brugt mere tid i private hjem under nedlukningerne af

samfundet under COVID-19. Betragtes kategorien ”Andet sted”, oplyser flest kvindelige ofre

for voldtægt eller forsøg herpå, at hændelsen fandt sted et offentligt tilgængeligt sted såsom

på en gade, i en park eller lignende. Dette gælder i såvel 2021-2022 som i perioden 2008-

2020 samlet set, omend andelen i 2021-2022 er statistisk signifikant mindre.

Blandt mandlige ofre for voldtægt eller forsøg herpå angiver godt halvdelen i 2021-2022, at

hændelsen fandt sted i en privat bolig.

Figur 7.5

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, om hændelsen fandt sted i en privat bolig eller et andet sted, 2008-

2022, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

Privat bolig

Andet sted

2018-2020

2021-2022

101

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Med hensyn til ugedag og klokkeslæt oplyser 75 pct. af de kvindelige voldtægtsofre i 2021-

2022, at hændelsen fandt sted torsdag-lørdag, og 58 pct. oplyser, at hændelsen foregik om

aftenen i tidsrummet kl. 18-24.

Ofrene er spurgt, om de selv og/eller gerningspersonen var påvirket af alkohol eller

euforiserende stoffer, såsom narkotika, medicin eller lignende, da hændelsen fandt sted. I

2021-2022 er det godt halvdelen af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der

oplyser, at de selv var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, mens 6 ud af 10 oplyser,

at gerningspersonen – ifølge offerets opfattelse – var påvirket, jf. figur 7.6. Set over hele

undersøgelsesperioden (2008-2022) er andelen af kvindelige ofre, der oplyser, at de selv var

påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, øget. Det samme gælder andelen af kvindelige

ofre, der oplyser, at gerningspersonen var påvirket – på dette punkt adskiller andelen i 2021-

2022 sig dog ikke fra de forudgående tre år (2018-2020).

Figur 7.6

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, om offeret og gerningspersonen var påvirket af alkohol og/eller

euforiserende stoffer, 2008-2022, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

Offer påvirket

2021-2022

Gerningsperson påvirket

I 2021-2022 angiver godt 3 ud af 10 kvindelige voldtægtsofre, at hverken offeret eller

gerningspersonen var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet.

I 2008-2020 var det godt 4 ud af 10 kvindelige voldtægtsofre. Det betyder omvendt, at der i

knap 7 ud af 10 og 6 ud af 10 tilfælde var alkohol eller stoffer indblandet. Blandt mandlige

De 8 pct. af ofrene, der har svaret ’ved ikke’ eller nægtet at svare, indgår ikke i beregningen.

102

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

ofre for voldtægt eller forsøg herpå gælder ligeledes, at der i de fleste tilfælde var alkohol

eller stoffer indblandet.

7.4

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Spørgsmålet om voldtægtens alvorlighed er belyst ved at se på, om der under voldtægten/

voldtægtsforsøget blev anvendt anden form for fysisk vold, om offeret fik synlige mærker

eller skader på kroppen, om der blev anvendt våben/redskab, bedøvende middel, sovemiddel

eller lignende, antal gerningspersoner samt offerets oplevelse af alvorlighedsgraden.

I 2021-2022 oplyser knap en fjerdedel af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå,

at de blev slået, sparket eller udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med

voldtægten/voldtægtsforsøget, jf. figur 7.7. Dette er en statistisk signifikant mindre andel end

i de forudgående 3 år (2018-2020) og perioden 2009-2020

samlet set.

Blandt mandlige ofre for voldtægt eller forsøg herpå er det godt hver tiende, der i 2021-2022

oplyser, at de blev slået, sparket eller udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med

voldtægten/voldtægtsforsøget.

Figur 7.7

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der blev udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med voldtægten, 2009-

2022, pct.

100

2009-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2022

Det er ikke muligt at lave opgørelsen fra år 2008, da oplysningen om brugen af anden fysisk vold i

forbindelsen med voldtægten først findes i datamaterialet fra 2009.

103

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Få kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå oplyser desuden, at der blev anvendt et

våben eller et redskab mod dem i forbindelse med voldtægten/voldtægtsforsøget. I hele den

undersøgte periode drejer det sig om i alt 2 pct.

Godt halvdelen af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der i 2021-2022 oplyser,

at de blev udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med

voldtægten/voldtægtsforsøget, og/eller at der blev anvendt et våben/redskab mod dem,

oplyser yderligere, at de fik synlige mærker eller skader på kroppen.

Dette svarer til 13 pct.

af samtlige kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå. Der er oftest tale om blå mærker

og hudafskrabninger, men der er også tilfælde af brækkede ribben, en brækket arm eller

øjenskader. I en fjerdedel af tilfældene krævede skaderne lægebehandling. Det ser ikke ud

til, at der er sket en udvikling over årene hverken med hensyn til forekomsten af synlige

mærker eller skader på kroppen eller skader, der krævede lægebehandling.

Ofrene er spurgt, om de mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet,

som gjorde, at det ikke vidste, hvad der foregik. Der er for få respondenter til at se på 2021-

2022 separat, men i perioden 2008-2022 er det samlet set 4 pct. af de kvindelige ofre for

voldtægt eller forsøg herpå, der er helt sikre på, at der er anvendt bedøvende middel,

sovemiddel eller lignende, mens yderligere 6 pct. svarer, at det måske var tilfældet. På dette

punkt er der ikke forskel på fuldbyrdet voldtægt og voldtægtsforsøg.

Det fremgår af sidste års rapport, at det er cirka halvdelen af samtlige kvindelige ofre for voldtægt eller

forsøg herpå, der har fået synlige mærker eller skader på kroppen, men det er halvdelen af de kvinder,

som oplyser at have været udsat for vold eller trusler om vold med våben og/eller anden form for fysisk

vold i forbindelse med voldtægten/voldtægtsforsøget, hvilket i 2021 svarer til 14 pct. af samtlige kvindelige

voldtægtsofre og 20 pct. i perioden 2008-2020 samlet set.

104

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Langt de fleste voldtægter bliver begået af én gerningsperson, jf. figur 7.8. I 2021-2022 er

det 6 pct. af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der oplyser, at hændelsen

involverede flere gerningspersoner. Her synes der ikke at være sket ændringer over årene.

Blandt mænd er andelen umiddelbart større, men tallene er endnu for små til at sige noget

sikkert om en eventuel forskel mellem kønnene på dette punkt.

Figur 7.8

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der blev udsat for voldtægt af mere end én gerningsperson, 2008-2022, pct.

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2022

Fra og med 2017 er ofrene for voldtægt blevet spurgt, om de blev undersøgt på et center for

voldtægtsofre eller tilsvarende center umiddelbart efter voldtægten. I perioden 2017-2022

svarer 15 pct. af de kvindelige ofre for fuldbyrdet voldtægt bekræftende på spørgsmålet.

Noget kunne tyde på, at andelen er blevet mindre efter indførelsen af den samtykkebaserede

voldtægtslovgivning, men tallene er endnu for små til at sige noget sikkert herom.

Det er kun ganske få mandlige voldtægtsofre, der i perioden 2019-2022 angiver, at de blev

undersøgt på et center for voldtægtsofre eller tilsvarende center.

105

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2021-2022 vurderer en fjerdedel af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå

hændelsen som ”meget alvorlig”, hvilket er en mindre andel end i tidligere år, jf. figur 7.9.

Samtidig vurderer en større andel hændelsen som ”ikke særlig alvorlig”. Forskellene er

statistisk signifikante. Dette kan ses som endnu en indikation på, at lovgivningen og

befolkningens opfattelse af voldtægt har ændret sig, så mindre alvorlige hændelser i dag

defineres og opfattes som voldtægt.

Figur 7.9

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets vurdering af hændelsen alvorlighed, 2008-2022, pct.

100

2008-2011

2012-2014

Ikke særlig alvorlig

2018-2020

Meget alvorlig

2021-2022

2015-2017

Ret alvolig

106

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2021-2022 er andelen af kvindelige voldtægtsofre, der opfatter hændelsen som ”en forkert, men

ikke kriminel handling” statistisk signifikant større end tidligere år, jf. figur 7.10. Noget

tilsvarende ser ud til at gælde for mænd. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der spørges

til voldtægt defineret som i den samtykkebaserede voldtægtslovgivning inden for de seneste 5 år

fra besvarelsestidspunktet, selv om loven som nævnt først trådte i kraft i 2021. Set over hele den

målte periode (2008-2022) er det knap halvdelen af de kvindelige voldtægtsofre, der opfatter

hændelsen som ”en kriminel handling”. Blandt dem, der oplyser, at de kender

gerningspersonen, er det 47 pct., der opfatter hændelsen som ”en kriminel handling”, mens

det blandt dem, der ikke kender gerningspersonen, er 59 pct. Forskellen er statistisk

signifikant og indikerer, at offerets relation til gerningspersonen på dette punkt har betydning.

Dette gælder imidlertid ikke offerets vurdering af hændelsens alvorlighed.

Figur 7.10

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets vurdering af, om hændelsen var en kriminel handling, 2008-

2022, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2022

Bare noget der sker

En forkert, men ikke kriminel handling

En kriminel handling

107

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det er 15 pct. af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der i 2021-2022 angiver,

at de følte sig i livsfare, da voldtægten/voldtægtsforsøget fandt sted, jf. figur 7.11. Dette er

en statistisk signifikant mindre andel end i de forudgående 3 år (2018-2020) og perioden

2008-2020 samlet set, hvilket også kan ses som en indikation på, at det, der i dag defineres

og opfattes som voldtægt, angår mindre alvorlige hændelser.

Figur 7.11

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der følte sig i livsfare under voldtægten, 2008-2022, pct.

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2022

108

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2021-2022 angiver en tredjedel af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, at

deres liv ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er påvirket af hændelsen, mens godt en tredjedel

angiver, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er påvirket af den, jf. figur 7.12. Andelen, der

”i meget høj grad” er påvirket af hændelsen i dag, er statistisk signifikant mindre end i de

forudgående tre år (2018-2020) og i perioden 2008-2020 samlet set.

Figur 7.12

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, i hvilken grad deres liv er påvirket af hændelsen i dag, 2008-2022,

pct.

100

2012-2014

Slet ikke

I mindre grad

2015-2017

I nogen grad

I høj grad

2018-2020

I meget høj grad

2021-2022

2008-2011

Set over hele undersøgelsesperioden (2008-2022) angiver 59 pct. af de kvindelige ofre for

voldtægt eller forsøg herpå, som følte sig i livsfare, da overgrebet fandt sted, at deres liv i

dag ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er påvirket deraf.

7.5

Anmeldelsestilbøjelighed

Personer, der oplever at blive udsat for voldtægt, anmelder det relativt sjældent til politiet.

Det er således kun omtrent hvert femte voldtægtsoffer i hele perioden 2008-2022, der har

været udsat for voldtægt eller forsøg herpå

inden for de seneste 5 år,

som har anmeldt det til

politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis. Dette gælder for både

mænd og kvinder. Grundet få observationer er det ikke muligt at undersøge den årlige

udvikling i anmeldelsestilbøjeligheden for voldtægt.

Betragtes hele den målte periode for kvinder (2008-2022) og mænd (2019-2022) er ofrenes

anmeldelsestilbøjelighed størst i tilfælde, hvor offeret opfatter hændelsen som ”en kriminel

handling”. Knap en tredjedel af disse ofre oplyser, at de selv har indgivet politianmeldelse,

hvilket er en statistisk signifikant større andel end blandt ofre, der opfatter hændelsen som

”en forkert, men ikke kriminel handling”, eller som ”bare noget, der sker”. Det er også oftest

109

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

de tilfælde af voldtægt eller forsøg herpå, der opleves som mest alvorlige, som ofrene selv

anmelder til politiet. I hvor høj grad hændelsen har påvirket offerets liv efterfølgende, er

ligeledes relateret til anmeldelsestilbøjeligheden, således at ofre, der har været meget

påvirkede af hændelsen, også i højere grad end andre ofre anmelder hændelsen til politiet.

Der er en klar statistisk signifikant sammenhæng mellem, om ofre for voldtægt eller forsøg

herpå kendte gerningspersonen eller ej, og om offeret har anmeldt hændelsen til politiet.

Anmeldelsestilbøjeligheden er størst i tilfælde, hvor offeret ikke kendte gerningspersonen –

29 pct. af disse ofre anmeldte selv hændelsen til politiet, mens dette kun gjaldt i 14 pct. af de

tilfælde, hvor offeret kendte gerningspersonen.

Af de voldtægtsofre, der ikke har anmeldt hændelsen til politiet, og hvor hændelsen heller

ikke er kommet til politiets kendskab på anden vis, har 77 pct. fortalt en ven/bekendt, et

familiemedlem og/eller en kollega om hændelsen. 28 pct. har talt med en læge, behandler,

psykolog eller lignende, og 7 pct. har talt med hhv. et krisecenter og/eller

myndigheder/autoriteter uden for politiet, f.eks. en skolelærer eller socialrådgiver. Omvendt

har 13 pct. af voldtægtsofrene ikke fortalt nogen om hændelsen.

7.5.1

Årsager til ikke at anmelde voldtægt

De ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der angiver, at de ikke har anmeldt hændelsen til

politiet, er blevet spurgt, hvorfor de ikke har gjort det.

Besvarelserne fremgår af tabel 7.2.

Det bemærkes, at hver besvarelse kan være kategoriseret under flere årsager.

Der henvises til (Hansen & Pedersen 2022) for uddybende oplysninger om kodningen af besvarelser

og årsager til ikke at anmelde.

110

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det fremgår af tabel 7.2, at der relativt set er flest ofre – knap en fjerdedel – der som

begrundelse for ikke at anmelde voldtægt eller forsøg herpå nævner årsager relateret til

kategorien ”anmeldelse fører ikke til noget – det nytter ikke”. Kategorien dækker bl.a. over,

at der ifølge offeret mangler beviser på, at hændelsen har fundet sted. Derudover giver 9 pct.

udtryk for, at de ikke har anmeldt det, de har været udsat for, fordi de ikke er sikre på, at det

er ulovligt. 8 pct. nævner årsager relateret til skyld og/eller skam, og 7 pct. nævner årsager

relateret til, at de er nervøse for konsekvenserne ved at anmelde. Sidstnævnte dækker svar

som ”bange

for, det ville skabe for store problemer”,

og ”jeg

turde ikke – han var ældre end

mig, og det var pinligt”.

Tabel 7.2

Årsager til ikke at anmelde voldtægt eller forsøg herpå, 2019-2022.

Andel ofre/

besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt//ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget – det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Mangelfuld besvarelse

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

24 %

13 %

111

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Øvrige seksuelle krænkelser

Øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt dækker forskellige bestemmelser i straffeloven.

Det er ikke muligt at lave en oversigt over udviklingen i politiregistrerede tilfælde, som er

sammenlignelig med afgrænsningen i offerundersøgelsen.

8.1

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser

Tabel 8.1 viser, hvor stor en andel af respondenterne i offerundersøgelserne der angiver at

have været udsat for en anden seksuel krænkelse end voldtægt inden for det seneste år. Dette

spørgsmål indgik for første gang i offerundersøgelsen i 2019, hvorfor alene resultater for

2019-2022 er præsenteret i tabellen.

I 2022 angiver 1,3 pct. af respondenterne at have været udsat for andre former for seksuelle

krænkelser end voldtægt inden for det seneste år. Andelen adskiller sig ikke signifikant fra

årene forinden og svarer til, at 48.000-66.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at

blive udsat for andre seksuelle krænkelser end voldtægt. Det bemærkes, at beregningerne er

baseret på et relativt spinkelt talmateriale og derfor behæftet med stor usikkerhed.

Tabel 8.1

Ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, 2019-2022.

Andel ofre

95 % - sikkerheds-

intervaller

Antal ofre

95 % - sikkerheds-

intervaller

Uvægtede

antal

117

135

119

116

2019

2020

2021

2022

1,2 %

1,1 %

1,3 %

(1,0 % - 1,4 %)

(0,9 % - 1,3 %)

(1,1 % - 1,5 %)

54.000

52.000

47.000

57.000

(44.000 – 62.000)

(44.000 – 60.000)

(39.000 – 55.000)

(48.000 – 66.000)

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre former

for seksuelle krænkelser end voldtægt? Dette kan f.eks. være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring

intime steder på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet meddelelser, videoer eller

billeder af seksuel karakter, eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod din vilje.” Det bemærkes,

at den del af spørgsmålet, der angår videregivelse af meddelelser, videoer eller billeder af seksuel

karakter, også indgik i undersøgelsen i 2018, men som en del af spørgsmål vedrørende kriminalitet

begået på internettet.

112

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I hele undersøgelsesperioden fra 2019-2022 oplyser knap halvdelen af ofrene, at de er blevet

udsat for andre seksuelle krænkelser end voldtægt én gang inden for det seneste år. Godt en

femtedel oplyser, at de er blevet udsat herfor to gange, mens knap en tredjedel oplyser, at de

er blevet udsat tre gange eller flere.

8.2

Karakteristika ved ofre

Seksuelle krænkelser begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I perioden 2019-2022 er

knap 8 ud af 10 af ofrene kvinder. Dette svarer til, at 1,9 pct. af den kvindelige befolkning i

alderen 16-74 år har oplevet at blive udsat for andre seksuelle krænkelser end voldtægt inden

for det seneste år, mens den tilsvarende andel er 0,5 pct. for mænd. På dette punkt er der ikke

tegn på, at der er sket ændringer i perioden, jf. figur 8.1.

Figur 8.1

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt blandt mænd og kvinder, 2019-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2019

2020

Mænd

Kvinder

2021

2022

113

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I perioden 2019-2022 er godt halvdelen af ofrene 16-24 år, mens de 25-39-årige udgør 28

pct. af ofrene, og de 40-74-årige udgør 21 pct. Dette svarer til, at hhv. 4,1 pct., 1,3 pct. og

0,4 pct. af befolkningen i de nævnte aldersgrupper årligt oplever at have været udsat for andre

seksuelle krænkelser end voldtægt. Forskellene mellem aldersgrupperne er statistisk

signifikante. Figur 8.2 viser udsatheden i aldersgrupperne pr. år. I 2022 er der en tendens til

en øget udsathed blandt unge i alderen 16-24 år sammenlignet med tidligere år.

Figur 8.2

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser i de nævnte aldersgrupper, 2019-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2019

2020

16-24-årige

25-39-årige

2021

40-74-årige

2022

8.3

Karakteren af øvrige seksuelle krænkelser

I perioden 2020-2022

gør følgende sig gældende: 54 pct. af de seksuelle krænkelser drejer

sig om berøring intime steder på kroppen, 21 pct. vedrører uberettiget videredeling af

billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, 18 pct. vedrører blottelse, 9 pct. angår

tvungen oralsex, og 7 pct. angår tvang til at sende billeder, videoer eller meddelelser af

seksuel karakter under trussel om videredeling af andre private oplysninger/informationer.

Det bemærkes, at respondenterne har kunnet vælge flere typer af seksuelle krænkelser som

svar på spørgsmålet om karakteren af den seksuelle krænkelse, de oplever at have været udsat

for.

Andelene, der angiver at have været udsat for de forskellige typer af seksuelle krænkelser, kan ikke

sammenlignes med tallene fra offerundersøgelsen i 2019, da der var fejl i dataleverancen det år.

114

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Fra og med august 2020 er der stillet spørgsmål om sextortion. Sextortion dækker over de

tilfælde – af uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter,

samt tvang til at sende billeder, videoer eller meddelsler af seksuel karakter under trussel om

videredeling af andre private oplysninger/informationer – hvor gerningspersonens motiv har

været at afpresse offeret. Gerningspersonen kan f.eks. afpresse offeret til at overføre penge,

sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, optræde i grænseoverskridende

og ydmygende situationer eller mødes for at have seksuel omgang. 20 personer har svaret

bekræftende på disse spørgsmål i perioden fra og med august 2020 til og med 2022, og det er

derfor ikke muligt at foretage analyser af denne type af kriminalitet i rapporten.

Som det fremgår af tabel 8.2, oplyser godt halvdelen af ofrene for andre former for seksuelle

krænkelser end voldtægt, at de ikke kendte gerningspersonen. 12 pct. oplyser, at

gerningspersonen var en (tidligere) ven/kammerat, mens 8 pct. oplyser, at gerningspersonen

var hhv. en nuværende/tidligere partner og en bekendt, som offeret havde kendt i mere end

24 timer. Andre relationer mellem offer og gerningsperson forekommer mindre hyppigt.

Tabel 8.2

Ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt fordelt efter offerets kendskab og relation til gerningspersonen,

2019-2022, pct.

Andel

Ukendt

Nuværende/tidligere ægtefælle/samlever/kæreste

En (tidligere) ven/kammerat

Bekendt man har kendt i mere 24 timer

En man lige havde mødt gennem Internettet

Bekendt man har kendt i mindre end 24 timer

En offeret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)

Anden person

I alt

51 %

12 %

100 %

Knap 4 ud af 10 ofre oplyser, at gerningspersonen – ifølge offerets opfattelse – var påvirket

af alkohol på gerningstidspunktet, og yderligere 6 pct. oplyser, at gerningspersonen var

påvirket af euforiserende stoffer.

115

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

8.4

Anmeldelsestilbøjelighed

I 2019-2022 angiver 1 ud af 10 ofre for andre seksuelle krænkelser end voldtægt, at de enten

selv har anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis.

På grund af få observationer er det ikke muligt at undersøge udviklingen i

anmeldelsestilbøjeligheden for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt.

Den lave anmeldelsestilbøjelighed skal ses i lyset af, at størstedelen af ofrene ikke anser

hændelsen for at være en kriminel handling (76 pct. i 2019-2022), ligesom de ikke vurderer

hændelsen som særlig alvorlig (64 pct. i 2019-2022).

8.4.1

Årsager til ikke at anmelde øvrige seksuelle krænkelser

De ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, der angiver, at de ikke har

anmeldt hændelsen til politiet, er blevet spurgt, hvorfor de ikke har gjort det.

Besvarelserne

fremgår af tabel 8.3. Det bemærkes, at hver besvarelse kan være kategoriseret under flere

årsager til ikke at anmelde.

Der henvises til (Hansen & Pedersen 2022) for uddybende oplysninger om kodningen af besvarelser

og årsager til ikke at anmelde.

116

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det fremgår af tabel 8.3, at årsager relateret til ”anmeldelse fører ikke til noget – det nytter

ikke” nævnes af en femtedel af ofrene for øvrige seksuelle krænkelser. Kategorien dækker

bl.a. over den oplevelse, at politiet ikke kan/vil gøre noget, eller at offeret ikke tror, at politiet

kan/vil gøre noget. 19 pct. angiver, at de ikke har anmeldt hændelsen, fordi den ikke var

alvorlig nok. De øvrige årsager kommer i langt mindre grad til udtryk i besvarelserne.

Tabel 8.3

Årsager til ikke at anmelde øvrige seksuelle krænkelser, 2019-2022.

Andel ofre/

besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget – det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Mangelfuld besvarelse

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

19 %

20 %

11 %

117

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Vold og seksuelle overgreb begået af

en partner

Samlet set oplyser 1,5 pct. af de adspurgte i offerundersøgelserne i 2020-2022, at de inden

for det seneste år har været udsat for vold, psykisk vold, voldtægt og/eller øvrige seksuelle

krænkelser (herefter: vold og/eller seksuelle overgreb) begået af en nuværende eller tidligere

partner. I befolkningen svarer det til, at 59.000-69.000 personer i alderen 16-74 år årligt

udsættes for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende/tidligere partner.

Den største andel af ofrene er kvinder, idet de udgør 63 pct. af de ofre, der i 2020-2022

oplyser at have været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller

tidligere partner inden for det seneste år. Dette svarer til 1,9 pct. af den kvindelige befolkning

i alderen 16-74 år, mens andelen for mænd er 1,1 pct. Denne forskel er statistisk signifikant.

Med hensyn til alder er 19 pct. af ofrene 16-24 år, 31 pct. er 25-39 år, og 50 pct. er 40-74 år.

Dette svarer til, at hhv. 1,8 pct., 1,9 pct. og 1,2 pct. af befolkningen i de nævnte aldersgrupper

har oplevet at blive udsat for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller

tidligere partner inden for det seneste år. Andelen af 40-74-årige, der har oplevet at blive

udsat for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende/tidligere partner, er

statistisk signifikant mindre end andelen i de to yngre aldersgrupper.

I alt 46 pct. af ofrene for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller

tidligere partner befinder sig i den laveste indkomstkvartil (1. kvartil) målt som familiens

ækvivalerede disponible indkomst,

mens 26 pct. er i 2. kvartil, 15 pct. er i 3. kvartil, og 13

pct. er i 4. kvartil, som er den højeste indkomstkvartil. Disse andele svarer til, at hhv. 2,8

pct., 1,6 pct., 0,9 pct. og 0,8 pct. af befolkningen i de fire indkomstkvartiler årligt udsættes

for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner. Med

undtagelse af udsatheden blandt personer i 3. og 4. indkomstkvartil er forskellene statistisk

signifikante. Dette gælder også, når der tages højde for forskelle i alder.

I andre undersøgelser er vold og seksuelle overgreb ofte bredere defineret end i

offerundersøgelserne. Eksempelvis omfatter en anden dansk undersøgelse af partnervold

både fysisk vold, psykisk vold, økonomisk vold og seksuel vold (Ottosen & Østergaard

2022). Derudover er begreberne ofte defineret ved, at der spørges ind til forekomsten af

bestemte typer af handlinger (Deen et al. 2018; Helweg-Larsen 2012; Ottosen & Østergaard

2022). Definitionsforhold er givetvis med til at skabe en forskel i det målte omfang af vold

Ækvivaleret disponibel indkomst gør det muligt at sammenligne familiers indkomst uafhængigt af

familiers størrelse og alderssammensætningen, da det er en beregningsmetode, som tager højde for at

f.eks. en familie på to voksne ikke har brug for en dobbelt så stor indkomst som en familie med kun én

voksen, jf. Danmarks Statistik.

118

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

og seksuelle overgreb (se også diskussion i Kyvsgaard 2015). I offerundersøgelserne findes

den laveste forekomst af partnervold blandt de gennemførte undersøgelser. Dette kan der

være flere grunde til, men givetvis især at definitionen af vold i offerundersøgelserne er

sprogligt mere kortfattet afgrænset, mindre specificerende og implicit mere fokuseret på den

relativt alvorligere del af volden (dvs. tættere på den juridiske afgrænsning af vold) (Brå

2009; Deen et al. 2018; Ottosen & Østergaard 2022). I en nyere dansk undersøgelse af

danskernes kendskab til partnervold anvendes samme spørgsmålsformulering om voldens

alvorlighedsgrad som i offerundersøgelserne (Ottosen et al. 2022). Undersøgelsen finder, at

16 pct. af ofrene for partnervold opfatter hændelsen som meget alvorlig, hvor andelen i

offerundersøgelsen i 2022 er 42 pct.

Af de ofre, der i offerundersøgelserne i 2020-2022 oplyser, at de inden for det seneste år har

været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere

partner, angiver langt den største andel – 87 pct. – at de har været udsat for psykisk vold (se

også Ottosen & Østergaard 2022). Dernæst angiver 8 pct. at have været udsat for vold generelt

og 6 pct. at have været udsat for hhv. voldtægt eller forsøg herpå og øvrige seksuelle

krænkelser. Langt størstedelen – 95 pct. – af ofrene for vold og/eller seksuelle overgreb

begået af en nuværende eller tidligere partner oplyser, at de har været udsat for én af de

nævnte typer af overgreb, mens de resterende oftest har oplevet at blive udsat for to og i

ganske få tilfælde tre typer. I den førnævnte undersøgelse er andel af personer – særligt

kvinder – som har været udsat for mere end én form for partnervold relativt større (Ottosen

& Østergaard 2022). Dette skal ses i lyset af definitionsforskellene i undersøgelserne, jf.

forrige afsnit. Af de ofre, der i offerundersøgelserne i 2020-2022 angiver at have været udsat

for psykisk vold af en nuværende/tidligere partner inden for det seneste år, oplyser 3 pct., at

de i samme periode har været udsat for vold generelt af en nuværende/tidligere partner, 2 pct.

at de har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå af en nuværende/tidligere partner, og 1

pct. at de har været udsat for øvrige seksuelle krænkelser af en nuværende/tidligere partner.

I det følgende ses nærmere på de enkelte kriminalitetstyper. Det er dog ikke muligt at foretage

separate analyser af øvrige seksuelle krænkelser, da det er 33 respondenter, som i 2020-2022

oplyser, at en nuværende eller tidligere partner har udsat dem herfor inden for det seneste år.

Dette er for få til at kunne foretage statistiske analyser.

9.1

Partnervold

I dette afsnit belyses omfanget af og karakteristika ved partnervold ud fra oplysninger i

offerundersøgelserne i 2005-2022. I offerundersøgelserne bliver respondenterne spurgt, om

de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for vold eller trusler, som var så alvorlige,

at de blev bange. De personer, der svarer bekræftende på, at de har været udsat for vold, får

stillet en række supplerende spørgsmål, herunder om de kendte gerningspersonen, og i så fald

hvem det var.

Det vil sige, at partnervold i denne undersøgelse dækker over vold udøvet af

Personer, der alene svarer bekræftende på spørgsmålet om trusler, indgår ikke.

119

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

en nuværende eller tidligere partner uanset køn og gerningssted. Definitionen af vold er –

ligesom tilfældet er i resten af rapporten – overladt til respondenten selv, og volden skal være

begået inden for det seneste år fra det tidspunkt, hvor respondenten besvarer spørgeskemaet.

Voldsofrene bliver kun bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste voldsepisode.

Det vides derfor ikke, om de ofre for partnervold, der er blevet udsat for vold flere gange, i

alle tilfælde er blevet det af en nuværende/tidligere partner, ligesom noget af den vold, de

øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste tilfælde, kan være begået af en partner.

Tabel 9.1 viser, hvor stor en andel af ofrene for vold der oplyser at have været udsat for

partnervold ved det seneste voldstilfælde inden for det seneste år, jf. definitionen ovenfor. I

2005-2022 er det 7 pct. af ofrene for vold, der oplyser dette, hvilket svarer til 0,1 pct. af

befolkningen eller 4.000-5000 personer i alderen 16-74.

Tabel 9.1

Ofre for partnervold, 2005-2022.

95 % sikkerheds-

intervaller

Andel voldsofre udsat for partnervold

Andel af befolkningen udsat for partnervold

Antal udsatte årligt (afrundet til nærmeste tusinde)

0,1 %

4.000

(6 % - 8 %)

(0 % - 0,2 %)

(4.000 – 5.000)

Fokuseres der alene på 2022, angiver 7 pct. af voldsofrene ligeledes, at de har været udsat for

partnervold ved det seneste voldstilfælde inden for det seneste år, men som følge af at

datagrundlaget er meget lille, er resultaterne yderst usikre. Det er derfor heller ikke muligt at

foretage en udviklingsanalyse af udsatheden for partnervold år for år.

I hele undersøgelsesmaterialet fra 2005-2022 er det 161 respondenter, der angiver at have

været udsat for partnervold. Konklusionerne i det følgende er derfor baseret på et yderst

spinkelt talmateriale og behæftet med stor usikkerhed. Da ofre for partnervold oftere end

andre voldsofre er udsat for vold mere end én gang i løbet af et år, jf. det senere, udgør

partnervold en relativt større andel af det samlede antal

voldstilfælde.

9.1.1

Karakteristika ved ofrene og karakteren af partnervold

Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I 2005-2022 er offeret i 86 pct. af

de rapporterede tilfælde en kvinde. Dette svarer til, at 0,2 pct. af kvinderne i befolkningen og

0,05 pct. af mændene angiver at have været udsat for partnervold ved det seneste

voldstilfælde inden for det seneste år. På grund af det spinkle datamateriale er der stor

usikkerhed knyttet til disse estimater.

120

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Andre nordiske undersøgelser viser, at kønsfordelingen blandt ofre for partnervold varierer

meget alt efter undersøgelsens kontekst, samt hvilke spørgsmål der stilles. Kvinder og mænd

synes at være omtrent lige udsatte i undersøgelser, hvor der fokuseres på vold i en meget bred

forstand i forbindelse med konflikter i parforholdet, mens udsatheden er størst blandt kvinder

i undersøgelser, der angår alvorligere vold – kvinder udsættes oftere for gentagen vold og

vold, som kræver behandling efterfølgende (Brå 2009, 2014; Deen et al. 2018; Ottosen &

Østergaard 2022). Dette er ikke muligt at undersøge nærmere i nærværende undersøgelse, da

datamaterialet på dette område er for småt til uddybende analyser.

I tabel 9.2 ses aldersfordelingen blandt ofre for partnervold og øvrig vold. Mens de 16-24-

årige udgør den største andel af ofrene for øvrig vold, så udgør de 25-39-årige den største

andel af ofrene for partnervold. Forskellene er statistisk signifikante.

Tabel 9.2

Ofre for partnervold og øvrige voldsofre fordelt efter alder, 2005-2022, pct.

Ofre for partnervold

16-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

31 %

40 %

30 %

100 %

Øvrige voldsofre

39 %

28 %

32 %

100 %

I bl.a. en finsk undersøgelse, der også er baseret på offerdata, findes der forskelle i udsathed

blandt personer i forskellige socioøkonomiske grupper, idet de økonomisk mest trængte er

overrepræsenteret i forhold til udsathed for partnervold, herunder særligt alvorlig vold (Salmi

& Danielsson 2014). Der findes ikke et lignende mønster i den danske offerundersøgelse for

perioden 2005-2018, idet der ikke er statistisk signifikante forskelle i andelen af udsatte for

partnervold i de forskellige indkomstkategorier beregnet ud fra respondentens

egen angivelse

af bruttoindkomst.

I perioden 2019-2022 – hvor der i stedet for respondentens egen angivelse

af bruttoindkomst anvendes

registerdata om familiens ækvivalerede disponible indkomst

– er

det imidlertid i lighed med resultaterne fra den finske undersøgelse tegn på, at andelen, der

udsættes for partnervold, falder med stigende indkomst, således at udsatheden er størst blandt

personer i den laveste indkomstkategori (1. kvartil) og mindst blandt personer i den øverste

indkomstkategori (4. kvartil), jf. også de mere overordnede resultater vedrørende indkomst

og udsathed for vold og seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner i

indledningen til kapitlet. Det bemærkes, at analysen er baseret på relativt få observationer,

og resultatet er derfor forbundet med usikkerhed.

121

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det ses af tabel 9.3, at en tredjedel af ofrene for partnervold oplyser, at volden blev begået af

deres nuværende partner. 43 pct. oplyser, at volden blev begået af en nu forhenværende

partner, dvs. en person, der på gerningstidspunktet var offerets partner, men som ikke er det

længere, mens knap en fjerdedel oplyser, af volden blev begået af en på gerningstidspunktet

forhenværende partner. Det synes således at være en relativt stor del af ofrene for partnervold,

der forlader et voldeligt forhold, men det vides ikke, i hvilken udstrækning dette er på grund

af volden.

Tabel 9.3

Ofre for partnervold fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2005-2022, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

33 %

43 %

23 %

100 %

Langt størstedelen af ofrene for partnervold angiver, at volden fandt sted i et privat hjem og

oftest i offerets egen bolig, jf. tabel 9.4. Dette er markant anderledes end ved øvrig vold, der

i langt de fleste tilfælde finder sted på offentligt tilgængelige steder, såsom på gaden, i parker

m.m., og andre steder, der ikke er private hjem.

Tabel 9.4

Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter gerningssted, 2005-2022, pct.

Ofre for partnervold

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

Offentligt tilgængeligt sted som gade, park, vej.

Øvrige steder

I alt

67 %

10 %

100 %

Øvrige voldsofre

39 %

49 %

100 %

122

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2005-2022 er det en statistisk signifikant større andel af ofrene for partnervold (49 pct.) end

af de øvrige voldsofre (35 pct.), der oplyser, at voldsepisoden fandt sted på hverdage, dvs.

fra mandag til torsdag. Samtidig er det en statistisk signifikant mindre andel af ofrene for

partnervold end af de øvrige, der oplyser, at volden fandt sted i de sene nattetimer fra kl.

24.00 til kl. 06.00, idet det gælder hhv. 19 pct. og 37 pct.

Sammenlignes partnervold med øvrig vold er der ikke væsentlig forskel på andelen af ofre,

der oplyser, at gerningspersonen var påvirket af alkohol, idet det gælder hhv. 40 pct. og 42

pct., jf. tabel 9.5. Det er imidlertid en større andel af ofrene for øvrig vold, der oplyser, at

gerningspersonen – efter offerets opfattelse – var påvirket af euforiserende stoffer, mens en

større andel af ofrene for partnervold oplyser, at gerningspersonen hverken var påvirket af

alkohol eller stoffer. Disse forskelle er statistisk signifikante.

Modsat gerningspersonerne er der for ofrenes vedkommende betydelig forskel i andelen, der

oplyser at have været påvirket af alkohol, da volden fandt sted. Mens godt en femtedel af

ofrene for partnervold oplyser, at de var påvirkede af alkohol, så var det 37 pct. af de øvrige

voldsofre – en forskel der er statistisk signifikant. Kun få ofre for partnervold og øvrig vold

angiver at have været påvirket af euforiserende stoffer på gerningstidspunktet.

Tabel 9.5

Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter om gerningspersonen og/eller offeret var påvirket af alkohol eller euforiserende

stoffer, 2005-2022, pct.

Partnervold

Gerningsperson

Påvirket af alkohol

Påvirket af stoffer

Ikke påvirket

I alt

40 %

11 %

49 %

100 %

Offer

21 %

77 %

100 %

Øvrig vold

Gerningsperson

42 %

17 %

40 %

100 %

Offer

37 %

61 %

100 %

123

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.1.2

Alvorlighedsgraden af partnervold

Nedenfor undersøges det, om alvorlighedsgraden af partnervold adskiller sig fra de øvrige

voldstilfælde via spørgsmål om forekomsten af synlige mærker eller skader på kroppen,

forekomsten af våben/redskaber, antallet af gerningspersoner samt offerets vurdering af

hændelsen. Herudover undersøges det, om ofrene i de to kategorier af voldsofre har været

udsat for vold mere end én gang inden for det seneste år.

Det fremgår af tabel 9.6, at en markant og statistisk signifikant større andel af ofrene for

partnervold (70 pct.) fik synlige mærker eller skader på kroppen som følge af volden, end det

er tilfældet blandt de øvrige voldsofre (48 pct.). Dette understøtter, at den partnervold, der

rapporteres i offerundersøgelsen, er relativt alvorlig, jf. det tidligere. Blandt de personer, der

fik synlige mærker eller skader på kroppen, er det en næsten lige stor andel i de to kategorier

af voldsofre, der efterfølgende måtte behandles af en læge, hhv. 41 pct. og 44 pct.

Tabel 9.6

Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter om offeret fik synlige mærker eller skader på kroppen, 2005-2022, pct.

Ofre for partnervold

Synlige mærker eller skader

Ikke synlige mærker eller skader

I alt

70 %

30 %

100 %

Øvrige voldsofre

48 %

52 %

100 %

21 pct. af ofrene for partnervold og 17 pct. af de øvrige voldsofre angiver, at der blev anvendt

et våben eller redskab ved overfaldet. Denne forskel er ikke statistik signifikant, men en

signifikant større andel af ofrene for partnervold end af de øvrige oplyser, at der blev anvendt

andre våben (flasker, sten m.m.) end skydevåben, kniv og slagvåben.

124

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

De fleste voldsofre angiver, at volden blev begået af en enkelt gerningsperson. Andelen er

dog som ventet størst blandt ofrene for partnervold, da det gælder 92 pct. sammenlignet med

59 pct. af de øvrige voldsofre, jf. tabel 9.7. Knap en fjerdedel af de øvrige voldsofre oplyser,

at volden blev udøvet af mindst tre personer, mens tilsvarende gælder for 2 pct. af ofrene for

partnervold.

Tabel 9.7

Ofre for vold fordelt efter om volden blev begået af en nuværende eller tidligere partner samt antallet af gerningspersoner,

2005-2022, pct.

Ofre for partnervold

1 gerningsperson

2 gerningspersoner

3 eller flere gerningspersoner

I alt

92 %

100 %

Øvrige voldsofre

59 %

16 %

24 %

100 %

Der er tydelige forskelle, når det kommer til offerets vurdering af hændelsens alvorlighed, jf.

tabel 9.8. I alt 42 pct. af ofrene for partnervold vurderer hændelsen som meget alvorlig

sammenlignet med knap en fjerdedel af de øvrige voldsofre. Derudover vurderer 16 pct. af

ofrene for partnervold, at hændelsen ikke var særlig alvorlig, mod 43 pct. af de øvrige

voldsofre. Disse forskelle er statistisk signifikante.

Tabel 9.8

Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter offerets vurdering af hændelsens alvorlighed, 2005-2022, pct.

Ofre for partnervold

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

42 %

41 %

16 %

100 %

Øvrige voldsofre

23 %

34 %

43 %

100 %

125

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

En lignende, men mindre tydelig, tendens fremgår af tabel 9.9. Her er der statistisk signifikant

forskel på andelen, der opfatter hændelsen som ”bare noget der sker”, da det er tilfældet for

11 pct. af ofrene for partnervold over for 20 pct. af de øvrige voldsofre. Samtidig er en

statistisk signifikant større andel af ofrene for partnervold end af de øvrige af den

overbevisning, at voldsepisoden var ”en forkert, men ikke kriminel handling”.

Tabel 9.9

Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter offerets vurdering af, om hændelsen var en kriminel handling, 2005-2022, pct.

Ofre for partnervold

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

53 %

36 %

11 %

100 %

Øvrige voldsofre

53 %

27 %

20 %

100 %

Det er endvidere undersøgt, hvor mange gange ofrene for partnervold og de øvrige voldsofre

har været udsat for vold inden for det seneste år. Som nævnt indledningsvis er de kun blevet

bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvilket betyder, at

det ikke kan vides med sikkerhed, at de ofre for partnervold, der er blevet udsat for vold flere

gange, i alle tilfælde er blevet det af en nuværende eller tidligere partner.

126

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tabel 9.10 viser, at ofre for partnervold langt oftere end de øvrige voldsofre allerede tidligere

har været udsat for vold. Godt en tredjedel af ofrene for partnervold har været udsat for vold

én gang inden for det seneste år, mens dette gør sig gældende for knap to tredjedele af de

øvrige voldsofre. 44 pct. af ofrene for partnervold har været udsat for vold mindst tre gange

inden for det seneste år. Den tilsvarende andel for de øvrige voldsofre er 18 pct. De nævnte

forskelle mellem de to grupper er statistisk signifikante.

Som fremhævet er der en vis usikkerhed forbundet med resultatet, men også andre

undersøgelser har vist, at reviktimiseringsrisikoen er særlig høj for partnervold (Balvig

1998).

Tabel 9.10

Antal gange ofre for partnervold og øvrig vold har været udsat for vold inden for det seneste år, 2005-2022, pct.

Ofre for partnervold

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

35 %

21 %

44 %

100 %

Øvrige voldsofre

64 %

18 %

100 %

På flere parametre synes partnervold således at være mere alvorlig end øvrig vold – en større

andel af ofrene for partnervold angiver, at volden medførte synlige mærker eller skader på

kroppen, flere vurderer volden som alvorlig og som noget, der ikke bare sker, og en større

andel udsættes for vold mere end én gang. Andelen af hændelser med flere gerningspersoner

er forudsigeligt nok relativ lille ved partnervold.

Det er sandsynligt, at de nævnte forskelle ikke kun skyldes, at partnervold generelt er grovere,

men også at der er bias i rapportering af partnervold, da mindre grov vold inden for

parforholdet ofte ikke betragtes som vold eller kriminalitet, jf. ovenfor.

127

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.1.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Selv om den i offerundersøgelserne rapporterede partnervold på flere parametre er mere

alvorlig end den øvrige vold, jf. afsnittet ovenfor, er ofrene for partnervold generelt mindre

tilbøjelige end andre voldsofre til at anmelde det, de har været udsat for: 29 pct. af ofrene for

partnervold oplyser, at de selv har anmeldt hændelsen til politiet, mens tilsvarende gør sig

gældende for 37 pct. af de øvrige voldsofre, jf. tabel 9.11. Denne forskel er statistik

signifikant.

Tabel 9.11

Pct. af ofre for partnervold og øvrig vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på

anden vis, 2005-2022.

Ofre for partnervold

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

29 %

10 %

61 %

100 %

Øvrige voldsofre

37 %

55 %

100 %

Personer, der har været udsat for partnervold af en forhenværende partner, er mere tilbøjelige

til at anmelde volden til politiet end ofre, hvis nuværende partner har begået volden, jf. tabel

9.12. Denne forskel er også statistisk signifikant.

Tabel 9.12

Pct. af ofre for partnervold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, fordelt

efter offerets relation til gerningspersonen, 2005-2022, pct.

Nuværende

partner

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

16 %

76 %

100 %

forhenværende

partner

29 %

61 %

100 %

Forhenværende

partner

43 %

10 %

47 %

100 %

128

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.2

Psykisk vold begået af en partner

Godt halvdelen af de personer, der i 2020-2022 oplyser at have været udsat for psykisk vold

inden for det seneste år, oplyser også, at volden blev begået af en nuværende eller tidligere

partner, jf. tabel 9.13. Dette svarer til, at 1,3 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år eller

52.000-59.000 personer årligt udsættes for psykisk vold af en nuværende eller tidligere

partner.

Tabel 9.13

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner, 2020-2022.

95 % - sikkerheds-

intervaller

Andel ofre for psykisk vold udsat for psykisk vold af en partner

Andel af befolkningen udsat for psykisk vold af en partner

Antal udsatte årligt

51 %

1,3 %

56.000

(48 % - 54 %)

(1,2 % - 1,4 %)

(52.000 - 59.000)

Andelen i 2022 adskiller sig hverken fra andelen i 2021 eller 2020-2021 samlet set. Da

spørgsmålet om psykisk vold først blev tilføjet offerundersøgelsen i 2020, er det ikke muligt

at undersøge udviklingen i udsathed for psykisk vold over flere år.

129

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.2.1

Karakteristika ved ofrene og karakteren af den psykisk vold

Blandt såvel mandlige som kvindelige ofre for psykisk vold er det ca. halvdelen, der angiver,

at volden blev begået af en nuværende eller tidligere partner, mens langt størstedelen af de

øvrige ofre for psykisk vold oplyser, at volden blev begået af et barn/barnebarn/stedbarn, en

forælder/bedsteforælder eller et andet familiemedlem, jf. afsnit 6.3.

Godt halvdelen af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner er i

den ældste aldersgruppe, dvs. at de er 40-74 år, mens knap en tredjedel er 25-39 år, og de

resterende 15 pct. er 16-24 år, jf. tabel 9.14. Ofrenes alder adskiller sig statistisk signifikant

fra de øvrige ofre for psykisk vold, hvor en større andel er 16-24 år, og en mindre andel er

hhv. 25-39 år og 40-74 år.

Tabel 9.14

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner og øvrige ofre for psykisk vold fordelt efter alder, 2020-

2022, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

16-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

15 %

30 %

54 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

31 %

22 %

46 %

100 %

Tabel 9.15 viser, at knap halvdelen af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller

tidligere partner fortsat var i et parforhold med gerningspersonen på det tidspunkt, hvor de

udfyldte spørgeskemaet til undersøgelsen. Godt en tredjedel angiver, at de var i et parforhold

med gerningspersonen på gerningstidspunktet, men at de ikke længere er det, og 17 pct. at

gerningspersonen også på gerningstidspunktet var en forhenværende partner.

Tabel 9.15

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2020-

2022, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

46 %

37 %

17 %

100 %

130

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

En statistisk signifikant større andel af personer i den laveste indkomstkategori (1. kvartil)

oplever at blive udsat for psykisk vold af en partner, sammenlignet med personer i den højeste

indkomstkategori (4. kvartil). Der er ingen forskel på de øvrige indkomstkategorier. Der er

heller ikke tydelige forskelle mellem personer i forskellige familietyper.

9.2.2

Alvorlighedsgraden af psykisk vold begået af en partner

Ofrenes vurdering af alvorlighedsgraden viser ikke tydelige forskelle mellem dem, der har

været udsat for psykisk vold af en nuværende eller tidligere partner, og de øvrige ofre for

psykisk vold, jf. tabel 9.16. Sammenlagt vurderer knap to tredjedele af ofrene for psykisk

vold begået af en nuværende eller tidligere partner, at volden var enten ”meget alvorlig” eller

”ret alvorlig”, mens de resterende – 37 pct. – vurderer volden som ”ikke særlig alvorlig”.

Tabel 9.16

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner og øvrige ofre for psykisk vold fordelt efter offerets vurdering

af alvorligheden, 2020-2022, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

22 %

41 %

37 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

20 %

42 %

39 %

100 %

Det er en signifikant mindre andel af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller

tidligere partner, der anser den psykiske vold som ”en kriminel handling”, sammenlignet med

de øvrige ofre (hhv. 19 pct. og 24 pct.). Samtidig er det en statistisk signifikant større andel

af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner, der vurderer, at

volden var ”en forkert, men ikke kriminel handling”, da det er tilfældet for to tredjedele

sammenlignet med 57 pct. af de øvrige ofre, jf. bilagstabel 9.1.

Der er ikke væsentlige forskelle mellem ofrene i de to kategorier på spørgsmålet om, i hvilken

grad den psykiske vold påvirker deres liv i dag, jf. bilagstabel 9.2.

Familietyperne er ”Enlige uden børn”, ”Enlige med børn”, ”Par uden børn”, ”Par med børn” og ”Anden

familietype”. Enlige omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og personer i opløste partnerskaber, dvs.

alle personer som ikke lever i et registreret parforhold.

131

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.2.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Samlet set er det kun 8 pct. af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere

partner, der angiver at have anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til volden

på anden vis, jf. tabel 9.17. Den tilsvarende andel er 16 pct. for de øvrige ofre for psykisk

vold. Denne forskel mellem ofrene er statistisk signifikant.

Tabel 9.17

Pct. af ofre for psykisk vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden

vis, 2020-2022, pct.

Ofre for psykisk vold

begået af en partner

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

92 %

100 %

Øvrige ofre for

psykisk vold

10 %

84 %

100 %

Der er for få respondenter til at se anmeldelsestilbøjeligheden i forhold til, om

gerningspersonen er en nuværende, nu forhenværende eller forhenværende partner.

9.3

Partnervoldtægt

Det følgende afsnit er baseret på oplysninger om de kvinder, der i offerundersøgelsen 2008-

2022 oplyser, at de

inden for de seneste 5 år

har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå

af en nuværende eller tidligere partner.

Udsathed for voldtægt eller forsøg herpå undersøges

i et 5-års perspektiv, da der ellers er for få respondenter til at foretage uddybende analyser.

Mænds udsathed for voldtægt eller forsøg herpå behandles ikke i afsnittet, da de først er

spurgt hertil fra og med 2019, og antallet af respondenter, der har svaret bekræftende på

spørgsmålet, endnu er for småt statistisk set til at kunne foretage analyser, jf. kapitel 7. I de

følgende analyser skelnes der ikke mellem fuldbyrdet voldtægt og voldtægtsforsøg.

Ligesom for partnervold er voldtægtsofrene kun blevet bedt om at identificere

gerningspersonen til den seneste voldtægt. Dette betyder, at det ikke kan vides med sikkerhed,

at de kvinder, der angiver at have været udsat for partnervoldtægt, og som er blevet udsat for

voldtægt flere gange, i alle tilfælde er blevet det af en nuværende eller tidligere partner,

Som nævnt i kapitlet om voldtægt blev spørgsmålsformuleringen ændret i 2021 som følge af den

samtykkebaserede voldtægtslovgivning, jf. kapitel 7, afsnit 7.1.

132

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

ligesom nogle af de voldtægter, som de øvrige ofre har oplevet ud over det seneste tilfælde,

kan være begået af en nuværende eller tidligere partner.

Det ses af tabel 9.18, at andelen, der i 2008-2022 oplyser at have været udsat for

partnervoldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, udgør godt en tredjedel af

voldtægtsofrene. Dette svarer til, at 0,6 pct. af den kvindelige befolkning i alderen 16-74 år

eller 12.000-14.000 kvinder oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå af en

nuværende eller tidligere partner i en 5-årig periode.

Tabel 9.18

Ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2022.

95 % - sikkerheds-

Intervaller

Andel kvindelige voldtægtsofre udsat for voldtægt af en

nuværende eller tidligere partner

Andel af den kvindelige befolkning udsat for voldtægt af en

nuværende eller tidligere partner

Antal ofre

13.000

(12.000 – 14.000)

0,6 %

(0,2 % - 1,0 %)

34 %

(32 % - 36 %)

Det er desuden undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen af

den kvindelige befolkning i alderen 16-74 år, der oplyser at have været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå af en nuværende eller tidligere partner inden for de seneste 5 år. I 2022 er

det 0,8 pct. af kvinderne, der oplyser at have være udsat for voldtægt eller forsøg herpå af en

nuværende eller tidligere partner inden for de seneste 5 år. Andelen adskiller sig ikke fra den

tilsvarende andel i 2021 eller i perioden 2008-2021 samlet set.

133

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.3.1

Karakteristika ved ofrene og karakteren af voldtægten

I tabel 9.19 ses aldersfordelingen blandt de kvinder, der i 2008-2022 oplyser, at de inden for

de seneste 5 år fra besvarelsestidspunktet har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå af

en nuværende eller tidligere partner, og for de øvrige kvindelige voldtægtsofre. Mens det

oftest er de unge i alderen 16-24 år, der udsættes for voldtægt i de tilfælde, hvor

gerningspersonen

ikke

er en partner, så er ofrene for partnervoldtægt relativt ældre.

Forskellen i aldersfordelingen blandt voldtægtsofrene i de to grupper er statistisk signifikant.

Tabel 9.19

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter alder, 2008-2022, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

16-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

31 %

38 %

31 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

59 %

28 %

13 %

100 %

Det er undersøgt, om der er forskel på kvinders udsathed for partnervoldtægt i forskellige

indkomstkategorier, men på dette punkt er der ikke tydelige forskelle.

En femtedel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå oplyser, at de fortsat

danner par med gerningspersonen, jf. tabel 9.20. Knap to tredjedele oplyser, at de var i et

parforhold med gerningspersonen på gerningstidspunktet, men ikke længere er det, mens 15

pct. oplyser, at voldtægten blev begået af en på gerningstidspunktet forhenværende partner.

Ligesom for partnervold synes det således at være en ganske stor del af ofrene for

partnervoldtægt, der forlader personen, der udsætter dem for overgreb.

Tabel 9.20

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2008-2022, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

20 %

65 %

15 %

100 %

134

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Langt størstedelen af de kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå oplyser, at

hændelsen fandt sted i et privat hjem, jf. tabel 9.21. Knap to tredjedele oplyser, at hændelsen

fandt sted i offerets egen bolig, hvilket er en større andel end blandt de øvrige kvindelige

voldtægtsofre, hvor andelen udgør en femtedel. Omvendt oplyser en langt større andel (44

pct.) af de øvrige kvindelige voldtægtsofre, at hændelsen foregik på et offentligt tilgængeligt

sted, f.eks. på gaden eller i en park, eller et andet sted, der ikke er en privat bolig, mens

tilsvarende gælder hver 20. kvinde udsat for partnervoldtægt. Forskellene er statistisk

signifikante.

Tabel 9.21

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter gerningssted, 2008-2022,

pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

Egen bolig

Gerningspersonens bolig

Anden privat bolig

Offentligt tilgængeligt sted som gade, park, vej.

Øvrige steder

I alt

62 %

27 %

100 %

Øvrige kvindelige

voldtægtsofre

20 %

23 %

13 %

19 %

25 %

100 %

135

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.3.2

Alvorlighedsgraden af partnervoldtægt

I det følgende undersøges det, om alvorlighedsgraden af voldtægt begået af en nuværende

eller tidligere partner adskiller sig fra andre voldtægtstilfælde. Dette undersøges ved at se på,

om offeret blev udsat for fysisk vold i forbindelse med voldtægten, om offeret følte sig i

livsfare, antal gerningspersoner samt offerets oplevelse af hændelsen. Herudover undersøges

det, hvor mange gange hhv. de kvindelige ofre for partnervoldtægt og de øvrige kvindelige

voldtægtsofre har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå i en 5-årig periode.

Som det fremgår af tabel 9.22, er det en større andel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt

end af de øvrige kvindelige voldtægtsofre, der oplyser, at de blev udsat for fysisk vold i

forbindelse med voldtægten, f.eks. at de blev slået eller sparket, da det gælder hhv. 41 pct.

og 30 pct. Denne forskel er statistisk signifikant.

I begge kategorier af voldtægtsofre er det godt 4 ud af 10 af de kvindelige voldtægtsofre, der

blev udsat for fysisk vold i forbindelse med voldtægten, som følte sig i livsfare.

Tabel 9.22

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter, om gerningspersonen

anvendte fysisk vold, 2008-2022, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af en

nuværende eller tidligere partner

Udsat for fysisk vold

Ikke udsat for fysisk vold

I alt

41 %

59 %

100 %

Øvrige kvindelige

voldtægtsofre

30 %

70 %

100 %

Med hensyn til antallet af gerningspersoner begås voldtægt i langt de fleste tilfælde af en

enkelt gerningsperson. Dette gælder uanset, om voldtægten er begået af en nuværende eller

tidligere partner eller ej, da det drejer sig om hhv. 98 pct. og 92 pct. af voldtægtstilfældene.

Forskellen mellem andelen i de to offergrupper er statistisk signifikant.

136

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed viser små forskelle mellem de kvinder, der har

været udsat for partnervoldtægt eller forsøg herpå, og de øvrige kvindelige voldtægtsofre, jf.

tabel 9.23. Det er dog en statistisk signifikant mindre andel af de kvindelige ofre for

partnervoldtægt, der vurderer hændelsen som ”meget alvorlig”.

Tabel 9.23

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter offeret vurdering af

hændelsens alvorlighed, 2008-2022, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

29 %

45 %

26 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

35 %

41 %

24 %

100 %

Det er også en mindre andel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå end

af de øvrige kvindelige voldtægtsofre, som opfatter hændelsen som ”en kriminel handling”,

mens en større andel af ofrene for partnervoldtægt opfatter hændelsen som ”en forkert, men

ikke kriminel handling”, jf. tabel 9.24. Forskellene er statistisk signifikante.

Tabel 9.24

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter offerets vurdering af, om

hændelsen var en kriminel handling, 2008-2022, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

43 %

48 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

54 %

40 %

100 %

Det er omvendt en statistisk signifikant større andel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt

(38 pct.) end af de øvrige kvindelige voldtægtsofre (33 pct.), der angiver, at hændelsen ”i høj

grad” eller ”i meget høj grad” påvirker, hvordan de har det med sig selv og deres liv i dag.

137

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Ser man på antallet af voldtægter er det som nævnt vigtigt at være opmærksom på, at

voldtægtsofrene kun er blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste

voldtægt, hvilket betyder, at man ikke kan være sikker på, at de ofre for partnervoldtægt, der

er blevet udsat for voldtægt flere gange, i alle tilfælde er blevet det af en nuværende/tidligere

partner.

Tabel 9.25 viser, at en større andel blandt de kvindelige ofre for partnervoldtægt end de øvrige

kvindelige voldtægtsofre også tidligere har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Det

er således 38 pct. af de kvindelige ofre for partnervoldtægt, der har været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå en enkelt gang inden for de seneste 5 år, mens det samme gælder 64 pct.

af de øvrige kvindelige voldtægtsofre. Denne forskel er statistisk signifikant. Knap en

tredjedel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt har været udsat for voldtægt eller forsøg

herpå mindst fire gange. Den tilsvarende andel er 8 pct. blandt de øvrige kvindelige

voldtægtsofre. Denne forskel mellem de to offergrupper er også statistisk signifikant.

Tabel 9.25

Antal gange kvindelige ofre for partnervoldtægt og øvrige kvindelige voldtægtsofre har været udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2022, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

1 gang

2 gange

3 gange

4 eller flere gange

I alt

38 %

20 %

10 %

32 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

64 %

19 %

100 %

138

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

9.3.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden er mindre blandt kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg

herpå end blandt øvrige kvindelige voldtægtsofre, idet hhv. 13 og 21 pct. selv har anmeldt

hændelsen til politiet, jf. tabel 9.26. Forskellen er statistik signifikant.

Tabel 9.26

Pct. af kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre der selv har anmeldt det til

politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis, 2008-2022.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik viden om det på anden måde

Nej

I alt

13 %

84 %

100 %

Øvrige kvindelige

voldtægtsofre

21 %

76 %

100 %

Kvinder, der inden for de seneste 5 år har været udsat for partnervoldtægt eller forsøg herpå

af en på gerningstidspunktet forhenværende partner, er mere tilbøjelige til at anmelde det til

politiet end kvinder i et parforhold med gerningspersonen på gerningstidspunktet, jf. tabel

9.27. Forskellen i anmeldelsestilbøjeligheden er statistisk signifikant.

Tabel 9.27

Anmeldelsestilbøjelighed blandt kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets relation til

gerningspersonen, 2008-2022, pct..

Nuværende partner

forhenværende

partner

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik viden om det på anden måde

Nej

I alt

91 %

100 %

13 %

84 %

100 %

Forhenværende

partner

19 %

78 %

100 %

139

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hadforbrydelser

Dette kapitel omhandler hadforbrydelser, dvs. forbrydelser motiveret af had over for en

gruppe af personer, som offeret tilhører eller antages at tilhøre.

I perioden 2020-2022 har 0,6 pct. af respondenterne svaret, at de inden for det seneste år har

været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret

skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man

f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller religiøse

overbevisning. Dette svarer til, at 20.000-29.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at

blive udsat for de nævnte hadforbrydelser. Det skal understreges, at udregningen er baseret

på besvarelser fra 74 respondenter, og at estimatet derfor er behæftet med meget stor

usikkerhed.

Fra og med 2022 er det muligt at angive et handicap hos offeret som formodet årsag til vold,

hærværk og hadefulde ytringer på internettet. Eftersom det kun er ganske få respondenter,

der indtil videre har angivet denne årsag, kan der ikke på nuværende tidspunkt beregnes et

estimat for, hvor mange personer dette svarer til i befolkningen.

Langt de fleste af ofrene for hadforbrydelser har kun være udsat for én af de nævnte typer.

Det er oftest hærværk, dernæst vold og hadefulde ytringer. I det følgende gives så vidt muligt

en beskrivelse af de enkelte typer af hadforbrydelser. I afsnittet om hadefulde ytringer på

internettet indgår oplysninger om tilfælde, hvor respondenterne har svaret, at de har været

udsat for hadefulde ytringer, der skyldes andet end racisme, offerets seksuelle orientering

eller kønsidentitet, religiøse overbevisning eller handicap. Det kan dreje sig om offerets

politiske overbevisning, offerets beskæftigelse eller en specifik hændelse m.m. Det bemærkes

i den forbindelse, at mange af disse oplevelser falder uden for den strafferetlige forståelse af

hadforbrydelser.

10.1

Hærværk som hadforbrydelse

Fra og med 2020 er ofrene for hærværk blevet spurgt, i hvilket omfang hærværket – efter

offerets opfattelse – skyldes racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet og/eller

religiøse overbevisning. I 2022 blev spørgsmålet som nævnt udvidet til også at omfatte

hærværk motiveret af et handicap hos offeret. Det kan ikke udelukkes, at der kan være andre

Det lave antal respondenter skyldes, at spørgsmålene om hærværk kun er stillet hver anden måned.

For at lave et samlet tal for hadmotiveret kriminalitet af de nævnte typer anvendes der således alene

besvarelser for respondenter i disse måneder. I de følgende afsnit om hhv. hadmotiveret vold og

hadefulde ytringer på internettet indgår respondenter fra alle måneder, dvs. at datagrundlaget til disse

analyser er større.

140

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

former for hadforbrydelser, som vil være omfattet af den strafferetlige forståelse af

hadforbrydelser, men som ikke indfanges af det, der bliver spurgt til i offerundersøgelserne.

Af de personer, der i 2020-2022 oplyser at have været udsat for hærværk, angiver 6 pct., at

hærværket – efter offerets opfattelse –

helt sikkert

skyldes racisme, offerets seksuelle

orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Yderligere 10 pct. af ofrene angiver,

at hærværket

måske

skyldes noget af det nævnte. Af de nævnte motiver er racisme den

hyppigst forekomne til hærværk som hadforbrydelse.

Af de personer, der i 2022 oplyser at have været udsat for hærværk, angiver 1,4 pct., at

hærværket – efter offerets opfattelse –

helt sikkert

skyldes et handicap hos offeret, og

yderligere 1,8 pct. angiver, at hærværket

måske

skyldes dette.

Da analyserne er baseret på et meget spinkelt datagrundlag, er resultaterne behæftet med stor

usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere analyser.

10.2

Vold som hadforbrydelse

Fra og med 2008 er ofrene for vold blevet spurgt, i hvilket omfang volden – efter offerets

opfattelse – var motiveret af racisme eller offerets seksuelle orientering. I 2019 blev

spørgsmålet udvidet til også at omfatte vold motiveret af offerets kønsidentitet (at man

udsættes fordi man f.eks. er transperson, interkønnet eller nonbinær). I 2020 blev spørgsmålet

igen udvidet til at omfatte vold motiveret af offerets religiøse overbevisning, og senest i 2022

blev spørgsmålet udvidet til at omfatte vold motiveret af et handicap hos offeret. Det kan ikke

udelukkes, at der kan være andre former for hadmotiveret vold, som vil være omfattet af den

strafferetlige forståelse af hadforbrydelser, men som ikke indfanges af det, der bliver spurgt

til i offerundersøgelserne.

I perioden 2020-2022 oplyser 17 pct. af ofrene for vold, at voldsepisoden – efter offerets

opfattelse –

helt sikkert

skyldes racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet eller

religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 8.000-12.000 personer i befolkningen i alderen

16-74 år årligt oplever at blive udsat for hadmotiveret vold af en af de nævnte årsager.

Herudover oplyser yderligere 19 pct. af ofrene for vold, at volden

måske

var motiveret deraf,

hvilket svarer til 10.000-13.000 personer i alderen 16-74 år. Det bemærkes, at beregningerne

er baseret på et spinkelt datagrundlag, og at estimaterne derfor er forbundet med betydelig

usikkerhed. Det samme gælder resultaterne af de følgende analyser.

Af de undersøgte motiver for hadmotiveret vold er racisme den hyppigst forekomne.

I 2008-

2022 angiver 9 pct. af voldsofrene, at volden efter deres opfattelse

helt sikkert

var motiveret

af racisme. Dette svarer til, at 5.000-6.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at blive

En kortlægning fra Rigspolitiet samt undersøgelser fra Sverige og Norge peger ligeledes på, at

forbrydelser motiveret af racisme/fremmedfjendskhed er det mest udbredte hadmotiv (Frenzel 2020;

Politidirektoratet & Oslo Politidistrikt 2023; Rigspolitiet 2023; Stendahl & Axell 2021).

141

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

udsat for racistisk motiveret vold. Samme andel angiver, at volden

måske

var motiveret af

racisme. En statistisk signifikant større andel mandlige end kvindelige voldsofre angiver, at

volden helt sikkert var motiveret af racisme. Ydermere angiver en statistisk signifikant

mindre andel af de 16-24-årige voldsofre end af de ældre, at volden helt sikkert var motiveret

af racisme.

Den næsthyppigste årsag til hadmotiveret vold er offerets religiøse overbevisning. I 2020-

2022 angiver 7 pct. af voldsofrene, at volden efter deres opfattelse

helt sikkert

var motiveret

deraf. Samme andel angiver, at volden

måske

var motiveret af denne. Datagrundlaget er for

spinkelt til at beregne, hvor mange personer dette svarer til i befolkningen.

Voldsforbrydelser, der efter offerets opfattelser er motiveret af offerets seksuelle orientering

eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller

LGBTI-person i øvrigt), forekommer mindre hyppigt end dem, der efter offerets opfattelse

skyldes racisme eller offerets religiøse overbevisning. I perioden 2008-2022 angiver 4 pct. af

voldsofrene, at volden

helt sikkert

var motiveret af offerets seksuelle orientering eller

kønsidentitet. Dette svarer til, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at

blive udsat for vold grundet seksuel orientering eller kønsidentitet.

Nogenlunde samme

andel angiver, at volden

måske

var motiveret af deraf. Der er ikke statistisk signifikant forskel

på andelen af mænd og kvinder, der oplyser, at volden helt sikkert skyldes deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet. Her skal der tages forbehold for, at opgørelsen af køn er lavet

på baggrund af oplysninger fra CPR-registret. Der kan således være voldsofre, der har svaret

bekræftende på kønsidentitet som motiv, som ikke nødvendigvis identificerer sig med kønnet

efter det tildelte CPR-nummer.

I 2022 angiver 3 pct. af voldsofrene, at volden

helt sikkert

var motiveret af et handicap hos

dem. Yderligere 8 pct. angiver, at det

måske

var tilfældet. Da beregningerne alene er baseret

på dette års undersøgelse, er datagrundlaget for spinkelt til at udføre yderligere analyser.

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadmotiveret vold adskiller sig ikke statistisk

signifikant fra den tilsvarende andel for øvrige voldsofre.

I 2020-2022 er det 29 pct. af

ofrene for vold motiveret af racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet, religiøse

overbevisning og/eller et handicap hos offeret (først fra 2022), der angiver, at de selv har

anmeldt volden til politiet, mens yderligere 24 pct. angiver, at politiet fik kendskab til

hændelsen på anden vis, jf. tabel 10.1. Det er dog værd at bemærke, at hadmotiveret vold

sjældnere anmeldes af offeret selv og hyppigere af andre personer end tilfældet er for anden

En undersøgelse fra VIVE viser, at homo- og biseksuelle oftere er udsat for fysisk, psykisk og/eller

seksuel vold end heteroseksuelle, og at transpersoner oftere er udsat for vold end ciskønnede personer.

Undersøgelsen indeholder ikke information om motivet bag volden, så det er ikke muligt at sige, om der

er tale om hadforbrydelser (Greve et al. 2022).

Beregningen inkluderer alene personer, der har svaret ’ja, helt sikkert’ til spørgsmålet om, hvorvidt de

oplevede, at volden var motiveret af racisme, deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, religiøse

overbevisning eller handicap.

142

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

vold, da sidstnævnte gælder hhv. 24 pct. og 14 pct. af ofrene. Forskellen er statistisk

signifikant.

Tabel 10.1

Pct. af ofre for vold som hadforbrydelse og øvrig vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til

forholdet på anden vis, 2020-2022.

Ofre for vold som hadforbrydelse

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

29 %

24 %

47 %

100 %

Øvrige voldsofre

31 %

14 %

55 %

100 %

10.3

Hadefulde ytringer på internettet

Fra og med 2020 er respondenterne i offerundersøgelsen blevet spurgt, om de inden for det

seneste år har været udsat for hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var

nedværdigende, og i bekræftende fald om motivet var racisme, offerets seksuelle orientering

eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller

LGBTI-person i øvrigt), religiøs overbevisning og/eller ’andet’. I 2022 er svarmulighederne

til spørgsmålet udvidet til også at omfatte et handicap hos offeret.

I 2020-2022 oplyser 0,5 pct. af respondenterne, at de har oplevet at blive udsat for hadefulde

ytringer på internettet inden for det seneste år. Dette svarer til, at 18.000-24.000 personer i

befolkningen i alderen 16-74 år årligt udsættes for hadefulde ytringer på internettet. Langt

størstedelen angiver, at de har været udsat for hadefulde ytringer på internettet mere end en

gang, og godt to tredjedele angiver, at de har været udsat herfor tre gange eller flere.

7 ud af 10 af ofrene nævner, at motivet var et andet end racisme, offerets seksuelle

orientering, kønsidentitet, religiøse overbevisning eller et handicap hos offeret. Af ’andre’

motiver nævnes køn, politisk overbevisning, beskæftigelse samt specifikke hændelser og

lignende. Sådanne motiver regnes dog ikke normalt for at falde inden for kategorien

hadforbrydelser, jf. straffelovens § 266 b, eller definitionen af hadmotiveret kriminalitet, jf.

straffelovens § 81, nr. 6. Af de motiver, der er listet i undersøgelsen, er racisme også her det

hyppigst forekomne motiv efterfulgt af seksuel orientering eller kønsidentitet og derefter

religiøs overbevisning. Handicap er som nævnt først tilføjet til svarmulighederne i 2022 og

nævnes kun i meget få tilfælde som motiv til hadefulde ytringer på internettet.

143

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Der er overordnet set en ligelig kønsfordeling blandt ofre for hadefulde ytringer på

internettet.

Dette er ikke nødvendigvis tilfældet inden for de enkelte motivkategorier, men

her er datamaterialet endnu for spinkelt til at kunne undersøge eventuelle forskelle.

Med hensyn til alder er andelen af udsatte blandt de 40-74-årige signifikant mindre end blandt

personer i de yngre aldersgrupper.

Der skal også her tages forbehold for, at opgørelsen af køn er lavet på baggrund af oplysninger fra

CPR-registret. Der kan være ofre for hadefulde ytringer på nettet, der har angivet kønsidentitet som motiv,

som ikke nødvendigvis identificerer sig med kønnet efter det tildelte CPR-nummer.

144

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Kriminalitet begået på internettet

Offerundersøgelsen har siden 2018 omfattet spørgsmål vedrørende udsathed for kriminalitet

begået på internettet. Internettet skaber muligheder for kriminalitet, som på nogle måder har

andre karakteristika end mange andre typer af kriminalitet. Det er eksempelvis muligt at begå

kriminalitet uden egentlig fysisk kontakt mellem gerningsperson og offer. Derudover kan de

kriminelles rækkevidde siges at være større; geografisk ved at kriminaliteten i mindre

udstrækning er lokalt forankret, men også forstået ved, at det er muligt for

gerningspersonerne at udsætte flere ofre på samme tid for kriminalitet via internettet.

Kriminalitet begået på internettet dækker over en række forskellige former for kriminalitet,

f.eks. hacking, bedrageri og uberettiget videredeling af personlige billeder, meddelelser eller

videoer.

Politiet opererer med følgende tredelte definition af kriminalitet begået på internettet:

IT-afhængig kriminalitet

er kriminalitet, som udelukkende har kunnet finde sted ved

brug

computer,

computernetværk

eller

andre

former

informationskommunikationsteknologier (IKT). Dette kunne eksempelvis være

hacking (hvor gerningspersonen skaffer sig ulovlig adgang til offerets computer) eller

distribuering af malware (computervira, trojanske heste, etc.).

IT-faciliteret kriminalitet,

hvor traditionelle former for kriminalitet nu begås med hjælp

fra og via internettet. Dette angår f.eks. bedrageri gennem forskellige onlineplatforme,

som i særdeleshed inkluderer penge og varer.

IT-facilitering af kriminelt indhold

minder på flere måder om IT-faciliteret kriminalitet,

men fokus er i højere grad på indholdet af det, der videresendes, downloades eller

lægges op. Dette gælder eksempelvis uberettiget videredeling af billeder (Rigspolitiet

2017a).

I nærværende undersøgelse belyses 1) misbrug af kortoplysninger, 2) bedrageri ved køb af

varer/ydelser på internettet, 3) kontaktbedrageri og 4) misbrug af personoplysninger. Disse

kriminalitetstyper kan overordnet karakteriseres

IT-faciliteret kriminalitet.

Siden 2020 er

der også spurgt til 5) udsathed for hadefulde ytringer på internettet. Dette emne er behandlet

mere indgående tidligere i rapporten i kapitlet om hadforbrydelser.

Det er Nationalt Center for IT-Kriminalitet (NCIK), der hører under National enhed for

Særlig Kriminalitet (NSK), der modtager anmeldelser om IT-relateret økonomisk

kriminalitet, dvs. økonomisk kriminalitet med gerningssted på internettet, hvor it-systemer

og telefoner bruges til at opnå berigelse (NCIK 2023). I 2022 modtog NCIK 27.066

Det skal bemærkes, at uberettiget videredeling af billeder, meddelelser eller videoer – der kan

karakteriseres som

IT-facilitering af kriminelt indhold

– tidligere indgik i offerundersøgelsen som en del

af spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet. Denne kriminalitetstype indgår nu som en del

af spørgsmålet om udsathed for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt.

145

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

anmeldelser om IT-relateret økonomisk kriminalitet. Dette er en stigning i forhold til 2021,

hvor centeret modtog 26.427 anmeldelser (NCIK 2022). Anmeldelserne matcher ikke 1:1 den

afgrænsning af kriminalitet begået på internettet, som anvendes i offerundersøgelserne, da

opgørelsen fra NCIK f.eks. ikke omfatter identitetstyveri.

39 pct. af anmeldelserne til NCIK i 2022 om IT-relateret økonomisk kriminalitet angår

bedrageri ved samhandel på internettet (NCIK 2022), hvilket gør disse sager til NCIK’s

største sagsområde. Det næststørste sagsområde er misbrug af kortoplysninger, der udgør 16

pct. af anmeldelserne.

NCIK’s opgørelse af IT-relateret økonomisk kriminalitet omfatter sagsområderne bedrageri ved

samhandel på internettet, misbrug af kortoplysninger, kreditbedrageri, kontaktbedrageri mod hhv. private

og virksomheder, misbrug af adgang til tjenester samt afpresning, f.eks. i form af ransomware eller

masseafpresning, hvor et stort antal borgere modtager en mail om, at de har kompromitterende materiale

på deres computer, og at der hurtigt skal betales et beløb til afsender, hvis materialet ikke skal

videresendes til alle deres kontakter (NCIK 2023).

146

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.1

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

I 2022 oplyser 3,4 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de inden for det seneste år

har været udsat for kriminalitet begået på internettet, herunder misbrug af kortoplysninger,

bedrageri ved samhandel på internettet, kontaktbedrageri (dvs. at have overført penge til en

person, som viste sig at være en bedrager) samt misbrug af personoplysninger, jf. tabel 11.1.

Dette svarer til, at 133.000-162.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat

for kriminalitet begået på internettet. Andelen i 2022 adskiller sig ikke fra den tilsvarende

andel i 2021, men den er statistisk signifikant mindre end i perioden 2018-2021 samlet set.

Tabel 11.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg og hadefulde ytringer på internettet), 2018-2022.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

Uvægtede

antal

392

502

544

409

363

2018

2019

2020

2021

2022

3,5 %

4,5 %

4,3 %

3,5 %

3,4 %

(3,1 % - 3,8 %)

(4,2 % - 4,9 %)

(3,9 % - 4,6 %)

(3,1 % - 3,8 %)

150.000

195.000

185.000

148.000

147.000

(135.000 – 164.000)

(178.000 – 211.000)

(169.000 – 199.000)

(134.000 – 162.000)

(133.000 – 162.000)

I 2022 oplyser 11 pct. af respondenterne at have været udsat for kriminalitet begået på

internettet, når

forsøg

inkluderes i opgørelsen. Dette svarer til, at 445.000-494.000 personer

i alderen 16-74 år årligt udsættes for kriminalitet på internettet eller forsøg herpå. Hertil skal

tillægges, at flere af de adspurgte kan have været udsat for forsøg på kriminalitet begået på

internettet uden, at de har været opmærksomme herpå, eller uden at have vurderet forsøget

som en kriminel handling og derfor ikke har svaret bekræftende på spørgsmålet. Det kan

eksempelvis være, hvis de har modtaget en mail med forsøg på kontaktbedrageri, jf.

Digitaliseringsstyrelsen (2022) for mere herom. Andelen af befolkningen, der har oplevet at

blive udsat for forsøg på kriminalitet begået på internettet, er således en meget usikker

størrelse, som derfor ikke inkluderes i det følgende.

I 2018 indeholdt spørgsmålet vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet også udsathed

for uberettiget videredeling af private billeder, videoer eller meddelelser. Fra og med 2019 er denne type

af kriminalitet ikke længere inkluderet i afgrænsningen af kriminalitet begået på internettet, men indgår

derimod i afsnittet om seksuelle krænkelser. Andelen af udsatte for uberettiget videredeling af private

billeder, videoer eller meddelelser er relativt set så lille, at den ikke har nævneværdig betydning for den

samlede andel udsatte for kriminalitet begået på internettet. Endvidere skal det bemærkes, at uberettiget

videredeling ikke nødvendigvis foregår digitalt eller over internettet.

147

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2022 er det en lidt større andel af mænd (4,0 pct.) end kvinder (2,9 pct.), der angiver at have

været udsat for kriminalitet begået på internettet. Denne forskel mellem kønnene er statistisk

signifikant. Hvad angår udsatheden i forskellige aldersgrupper, er der derimod ikke statistisk

signifikante forskelle, jf. bilagstabel 11.1.

Blandt ofrene for kriminalitet begået på internettet har størstedelen været udsat for bedrageri

ved samhandel på internettet – svarende til, at 1,5 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år eller

54.000-74.000 personer i 2022 har været udsat for dette inden for det seneste år, jf. tabel 11.2.

Samtidig har 1,3 pct. eller 48.000-66.000 personer været udsat for misbrug af

betalingskortoplysninger. De øvrige typer af kriminalitet begået på internettet, der spørges til

i offerundersøgelserne, forekommer langt mindre hyppigt. Dét forhold, at flest oplyser at

have været udsat for bedrageri ved samhandel på internettet og misbrug af

betalingskortoplysninger, er i overensstemmelse med NCIK’s opgørelse af anmeldelser om

IT-relateret økonomisk kriminalitet, jf. afsnittet ovenfor.

Tabel 11.2

Ofre for kriminalitet begået på internettet, ekskl. forsøg, fordelt efter type af kriminalitet, 2022.

Andel

95 %

sikkerhedsinterv

Antal ofre

95 %

sikkerhedsinterv

Misbrug af betalingskortoplysninger

Bedrageri ved samhandel på internettet

Kontaktbedrageri (dvs. overført penge til en

person, som viste sig at være en bedrager)

Misbrug af personoplysninger

1,3 %

1,5 %

0,3 %

0,4 %

(1,1 % - 1,5 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(0,2 % - 0,4 %)

(0,3 % - 0,5 %)

57.000

64.000

13.000

17.000

(48.000 – 66.000)

(54.000 – 74.000)

(9.000 – 17.000)

(12.000 – 22.000)

148

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Ofrene er blevet spurgt, hvor mange gange de har været udsat for de forskellige typer af

kriminalitet begået på internettet, der spørges ind til i offerundersøgelsen. Tabel 11.3 viser,

at 57 pct. af ofrene har været udsat én gang inden for det seneste år. 17 pct. har været udsat

2 gange, mens 26 pct. har været udsat 3 gange eller flere. En fjerdedel af de ofre, der har

været udsat 3 gange eller flere, angiver at have været udsat mindst 10 gange.

Tabel 11.3

Antal gange det enkelte offer har oplevet at blive udsat for kriminalitet begået på internettet, ekskl. forsøg, 2022, pct.

Andel

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

57 %

17 %

26 %

100 %

Nogle respondenter har svaret ’Ved ikke’ til, hvor mange gange de har været udsat for kriminalitet

begået på internettet. Disse er medregnet som værende udsat én gang.

149

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2018-2022 oplyser 67 pct. og 71 pct. af hhv. de mandlige og kvindelige ofre for kriminalitet

begået på internettet, at de har mistet mindre end 3.000 kr. Denne forskel mellem kønnene er

statistisk signifikant. For både mænd og kvinder gælder det, at ca. hvert 10. offer angiver at

have mistet hhv. 3.000-4.999 kr., 5.000-9.999 kr. og 10.000 kr. eller mere, jf. figur 11.1. Med

hensyn til alder er det en statistisk signifikant større andel af de 40-74-årige ofre for

kriminalitet begået på internettet end blandt ofrene i de yngre aldersgrupper, der i perioden

2018-2022 oplyser at have mistet 10.000 kr. eller mere.

Figur 11.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet, fordelt efter det samlede økonomiske tab, 2018-2022, pct.

100

2019

500 - 2.999 kr.

2018

0 - 499 kr.

2020

3.000 - 4.999 kr.

2021

5.000 - 9.999 kr.

2022

10.000 eller mere

Det er undersøgt, i hvilket omfang personer, der har været udsat for kriminalitet begået på

internettet inden for det seneste år, også har været udsat for andre typer af kriminalitet i

perioden. God en fjerdedel – 27 pct. – af de ofre, der i 2022 oplyser at have været udsat for

kriminalitet begået på internettet, oplyser også, at de har været udsat for en eller flere af de

andre typer af kriminalitet, der spørges til i offerundersøgelsen. Dette er næsten dobbelt så

mange som generelt set, hvor andelen er 14 pct. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at

der kan være et overlap mellem udsatte for tyveri og udsatte for kriminalitet begået på

internettet, idet personer, der f.eks. har fået stjålet et dankort, som efterfølgende er misbrugt

på internettet, kan vælge at svare bekræftende på begge spørgsmål om samme hændelse.

Umiddelbart tyder analyser dog på, at dette overlap er af begrænset omfang.

I de følgende afsnit er der foretaget enkelte mere dybdegående analyser af de forskellige typer

af kriminalitet begået på internettet, som ofrene har været udsat for. Disse analyser vedrører

den seneste gang, ofrene har været udsat for kriminalitet begået på internettet.

150

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.2

Misbrug af betalingskortoplysninger

Ved misbrug af betalingskortoplysninger forstås, at offerets kortoplysninger er blevet

misbrugt til at købe varer eller ydelser på internettet.

I 2022 oplyser 37 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, at de har været udsat

for misbrug af betalingskortoplysninger. Som nævnt i afsnittet ovenfor svarer det til, at 1,3

pct. af befolkningen i alderen 16-74 år – eller 48.000-66.000 personer – årligt udsættes for

misbrug af betalingskortoplysninger, jf. også tabel 11.4. Denne andel adskiller sig ikke fra

den tilsvarende andel i 2021, men den er statistisk signifikant mindre end for perioden 2018-

2021 samlet set. Dette kan skyldes, at det siden 11. januar 2021 har været et krav, at betalinger

på nettet skal ske ved anvendelse af tofaktor-godkendelse, der fungerer som en stærk

kundeautentifikation. Indførelsen af denne autentifikationsform har sandsynligvis gjort det

sværere at misbruge betalingskort til nethandel (Digitaliseringsstyrelsen 2022).

Der findes flere forskellige metoder, som gerningspersoner kan anvende for at tilegne sig

ofrenes betalingskortoplysninger. F.eks. kan gerningspersonen sende en e-mail eller SMS,

hvor afsenderen ved første øjekast fremtræder som en virksomhed eller organisation, som

offeret har tillid til, og heri opfordres modtageren til at oplyse dennes

betalingskortoplysninger. Denne metode kaldes

phishing/smishing. Pharming

er en anden

metode, hvorved gerningspersonen opretter en falsk hjemmeside, der kan forveksles med en

ægte, og brugeren anvender sine kortoplysninger til at købe varer/ydelser på denne

hjemmeside. Yderligere kan der være tale om hacking eller afluring af PIN-kode.

Tabel 11.4

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger, 2018-2022.

Andel

2018

2019

2020

2021

2022

2,0 %

2,6 %

2,3 %

1,6 %

1,3 %

95 % sikkerhedsinterval

(1,8 % - 2,3 %)

(2,3 % - 2,9 %)

(2,1 % - 2,6 %)

(1,4 % - 1,8 %)

(1,1 % - 1,5 %)

Antal ofre

87.000

111.000

100.000

67.000

57.000

95 % sikkerhedsinterval

(75.000 - 98.000)

(98.000 - 123.000)

(89.000 - 111.000)

(58.000 - 77.000)

(48.000 – 66.000)

151

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.2.1

Karakteristika ved ofre

Der er ikke forskel på mænds og kvinders udsathed for misbrug af betalingskortoplysninger

på internettet. I 2022 oplyser 1,3 pct. af både mandlige og kvindelige respondenter at have

været udsat herfor inden for det seneste år. Andelene adskiller sig ikke fra året forinden

(2021), men de er statistisk signifikant mindre end for perioden 2018-2021 samlet set, jf.

figur 11.2. Dette gælder for mænd og kvinder.

Figur 11.2

Udsathed for misbrug af betalingskortoplysninger blandt mænd og kvinder, 2018-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

Mænd

2020

Kvinder

2021

2022

152

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2022 er der ikke statistisk signifikante forskelle mellem forskellige aldersgruppers udsathed

for misbrug af betalingskortoplysninger på internettet, jf. figur 11.3. Betragtes udviklingen

inden for aldersgrupperne er der ikke sket mærkbare ændringer fra 2021 til 2022, men

sammenlignes perioden 2021-2022 med 2018-2020 (dvs. årene før indførelsen af

tofaktorgodkendelse) er andelene inden for grupperne, der oplyser at have været udsat for

misbrug af betalingskortoplysninger, faldet. Det er dog kun blandt de 25-39-årige og 40-74-

årige, at forskellen er statistisk signifikant.

Figur 11.3

Udsathed for misbrug af betalingskortoplysninger blandt de nævnte aldersgrupper, 2018-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

16-24 år

2020

25-39 år

40-74 år

2021

2022

153

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.2.2

Gerningspersonens metode

Som beskrevet kan gerningspersoner anvende en række forskellige metoder til at tilegne sig

ofrenes betalingskortoplysninger. I 2022 har 55 pct. af ofrene ingen idé om, hvordan

gerningspersonen har fået fat i oplysningerne, 25 pct. har en formodning om det, mens 19

pct. oplyser, at de ved, hvordan gerningspersonen har fået fat i deres

betalingskortoplysninger.

Blandt de ofre, der ved, hvordan gerningspersonen har fået fat i deres

betalingskortoplysninger, angiver 28 pct., at det er sket gennem en hjemmeside eller

forretning, hvor offeret har anvendt betalingskortet, og hvorfra oplysningerne er blevet

stjålet, jf. tabel 11.6. Yderligere 28 pct. angiver at have oplyst deres betalingskortoplysninger

på en falsk hjemmeside (pharming), 15 pct. at have oplyst disse ved at svare på en e-mail

eller SMS, der viste sig at være falsk (phishing/smishing), og 10 pct. at gerningspersonen har

tilegnet sig offerets betalingskortoplysninger ved at aflure/kopiere kortoplysningerne

(skimming). De øvrige ofre oplyser andre mindre hyppigt forkomne fremgangsmåder,

herunder at kortet blev stjålet, eller at gerningspersonen brød ind i offerets computer via

hacking/spyware.

Tabel 11.6

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger fordelt efter gerningspersonens metode til at tilegne sig oplysningerne, 2022, pct.

Andel

Oplyst gennem svar på e-mail eller SMS, der viste sig at være falsk (phishing/smishing)

Oplyst gennem en falsk hjemmeside (pharming)

Oplyst gennem en hjemmeside eller forretning m.v., hvorfra oplysningerne blev stjålet

Ved at aflure/kopiere kortoplysninger, f.eks ved en hæveautomat (skimming)

Andet

I alt

15 %

28 %

10 %

19 %

100 %

11.2.3

Økonomisk tab

58 pct. af ofrene for misbrug af betalingskortoplysninger har oplevet, at der blev trukket

penge fra deres konto ved, at gerningspersonen lejede eller købte varer/ydelser på internettet.

I 23 pct. af tilfældene blev der overført penge fra offerets bankkonto til en anden konto, mens

5 pct. af ofrene har oplevet, at der er blevet hævet penge rent fysisk. Den resterende andel

(13 pct.) ved ikke, hvordan de penge, de har mistet, er blevet taget fra deres konto.

154

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tabel 11.7 viser, at en femtedel af ofrene har lidt et økonomisk tab på mindre end 500 kr.,

mens knap halvdelen har lidt et økonomisk tab på 500-2.999 kr., og de resterende – godt en

tredjedel – har fået misbrugt deres betalingskort for 3.000 kr. eller mere. Det gennemsnitlige

økonomiske tab ved misbrug af betalingskortoplysninger er 4.500 kr.

Tabel 11.7

Ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2022, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

20 %

45 %

15 %

12 %

100 %

I mere end halvdelen af de rapporterede tilfælde i 2022 hæfter ofrene for misbrug af

betalingskortoplysninger ikke for det økonomiske tab. 48 pct. af ofrene oplyser, at de selv

helt eller delvist har dækket det økonomiske tab, svarende til 36 pct. af det samlede

økonomiske tab, mens det resterende blev dækket af f.eks. en bank eller et kreditkortselskab.

155

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.2.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger opdager typisk misbruget, ved at betalingskortet

bliver spærret, og offeret bliver kontaktet af Nets eller vedkommendes bank eller gennem

kontoudskrifter på papir eller netbank. Det er ikke alle ofre, der anmelder kortmisbruget til

politiet. I 2022 oplyser 23 pct. af ofrene for misbrug af betalingskortoplysninger, at de selv

har anmeldt kortmisbruget til politiet, og yderligere 28 pct. oplyser, at politiet fik kendskab

til det på anden vis, f.eks. via banken eller et kreditkortselskab, jf. tabel 11.8. Andelen, der

selv har indgivet anmeldelse, adskiller sig ikke fra året forinden, men sammenlignes andelen

i 2022 med den samlede andel i perioden 2018-2021 ses en tendens til øget anmeldelse.

Tabel 11.8

Pct. af ofre for misbrug af betalingskortoplysninger der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til

forholdet på anden vis, 2022.

Andel

Offeret har selv anmeldt

Politiet fik kendskab til forholdet på anden vis, f.eks. gennem bank/kreditkortselskab

Ingen af delene

I alt

23 %

28 %

50 %

100 %

156

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2022 er der ingen statistisk signifikant forskel mellem mænds og kvinders tilbøjelighed til

selv at anmelde misbrug af betalingskortoplysninger, jf. bilagstabel 11.2. Der er derimod

forskel inden for de forskellige aldersgrupper, hvor de ældste – i dette tilfælde de 50-74-årige

– er mindre tilbøjelige til selv at anmelde kortmisbrug end de øvrige, jf. tabel 11.9. Forskellen

mellem den ældste aldersgruppe og de to yngre aldersgrupper er statistisk signifikant.

Tabel 11.9

Andel ofre for misbrug af betalingskortoplysninger for de nævnte aldersgrupper, der selv har anmeldt det til politiet, 2022.

Andel

16 - 24 år

25 - 49 år

50 - 74 år

32 %

28 %

13 %

Der findes en sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjeligheden ved misbrug af

betalingskortoplysninger og størrelsen på det økonomiske tab, jf. bilagstabel 11.3. I 2022

oplyser 35 pct. af ofrene for kortmisbrug, der er anmeldt til politiet, at de har lidt et

økonomisk tab på mere end 5.000 kr. I de tilfælde, hvor kortmisbruget ikke er anmeldt til

politiet af offeret eller er nået til politiets kendskab på anden vis, er den tilsvarende andel 18

pct. Forskellen er statistisk signifikant.

157

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

Der handles i langt højere grad end tidligere med varer og ydelser på internettet. Samhandel

på internettet foregår via webbutikker, men også ved at privatpersoner sælger eller køber

varer/ejendele gennem annoncer på websider som Den Blå Avis, Facebook og Gul & Gratis.

Med bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet menes, at offeret ikke har modtaget den

vare, som vedkommende har betalt for, eller at den leverede vare viste sig at være en

kopivare. Der menes ikke varer, der er blevet væk i posten, og som derefter er blevet gensendt

eller erstattet.

I 2022 oplyser godt 4 ud af 10 af ofrene for kriminalitet begået på internettet, at de inden for

det seneste år har været udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet. Dette

svarer til, at 1,5 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år eller 54.000-74.000 personer årligt

udsættes for bedrageri af denne type, jf. tabel 11.10. Andelen adskiller sig ikke fra tidligere

år.

Tabel 11.10

Ofre for bedrageri ved samhandel på internettet, 2018-2022.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

2018

2019

2020

2021

2022

1,0 %

1,5 %

1,4 %

1,5 %

(0,8 % - 1,1 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(1,2 % - 1,6 %)

(1,3 % - 1,7 %)

41.000

65.000

61.000

63.000

64.000

(33.000 - 48.000)

(55.000 - 74.000)

(52.000 - 69.000)

(54.000 - 72.000)

(54.000 – 74.000)

158

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.3.1

Karakteristika ved ofre

Der er ikke statistisk signifikant forskel på mænds og kvinders udsathed for bedrageri ved

samhandel på internettet i 2022, jf. figur 11.4, og der er hverken for kvinder eller mænd sket

en statistisk signifikant ændring i udsatheden over årene.

Figur 11.4

Udsathed for bedrageri ved samhandel blandt mænd og kvinder, 2018-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

Mænd

2020

Kvinder

2021

2022

159

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2022 angiver 1,6 pct. af de 16-24-årige, at de har været udsat for bedrageri ved samhandel

på internettet, jf. figur 11.5. Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den

tilsvarende andel for de to øvrige aldersgrupper. Andelen af udsatte blandt de 16-24-årige er

derimod statistisk signifikant større i 2022 end i 2021, men andelen adskiller sig ikke fra

perioden 2018-2021 samlet set. For de to øvrige aldersgrupper er der ikke sket nogen

statistisk signifikant ændring over tid i udsatheden for bedrageri ved samhandel på internettet.

Figur 11.5

Udsathed for bedrageri ved samhandel blandt de nævnte aldersgrupper, 2018-2022, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

16-24 år

2020

25-39 år

40-74 år

2021

2022

160

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.3.2

Transaktionens art

Som det ses af tabel 11.12, består bedrageriet i tre fjerdedele af tilfældene i, at offeret ikke

har modtaget den betalte vare eller ydelse. I 8 pct. af tilfældene har offeret modtaget en

kopivare, en defekt vare eller en vare, der på anden måde ikke er i overensstemmelse med

sælgers beskrivelse af varen.

Tabel 11.12

Ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter bedrageriets karakter, 2022, pct.

Andel

Varen/ydelsen blev ikke leveret/ankom aldrig

Varen var en kopivare, var defekt eller på anden måde ikke som beskrevet

Andet

I alt

75 %

17 %

100 %

Knap 6 ud af 10 af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet har foretaget

deres køb gennem en internetbutik: 32 pct. oplyser, at de er blevet udsat for bedrageri ved

køb af varer/ydelser gennem en udenlandsk internetbutik. 15 pct. oplyser, at købet er

foretaget via en dansk internetbutik, mens 12 pct. oplyser, at de ikke ved, om købet er

foretaget via en dansk eller en udenlandsk internetbutik.

De øvrige – 41 pct. – af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet er blevet

udsat for bedrageriet af en privatperson. En stor del af disse ofre er kommet i kontakt med

sælger via Facebook eller Den Blå Avis. Det drejer sig i begge tilfælde om 45 pct. af ofrene.

161

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.3.3

Økonomisk tab

De økonomiske tab ved bedrageri ved samhandel på internettet er mindre end ved misbrug af

betalingskortoplysninger. I langt de fleste tilfælde er det økonomiske tab på mindre end 3.000

kr., jf. tabel 11.13. I gennemsnit er det økonomiske tab 2.000 kr. pr. bedrageritilfælde.

Tabel 11.13

Ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2022, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

31 %

54 %

100 %

Af de ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet, der har lidt et økonomisk tab,

har 87 pct. selv helt eller delvist dækket tabet. Dette svarer til, at ofrene selv har dækket 83

pct. af det samlede økonomiske tab, hvilket er en betydeligt større andel end den, der er

beregnet for misbrug af betalingskortoplysninger.

162

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

I 2022 oplyser godt en tredjedel af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet,

at de selv har anmeldt bedrageriet til politiet, mens yderligere 7 pct. oplyser, at politiet fik

kendskab til det på anden vis, jf. tabel 11.14. Andelen af ofre, der i 2022 oplyser, at de selv

har anmeldt bedrageriet til politiet, er statistisk signifikant større end i perioden 2018-2021,

hvor det samlet set var knap en fjerdedel (23 pct.).

Tabel 11.14

Pct. af ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået

kendskab til forholdet på anden vis, 2022.

Andel

Offeret har selv anmeldt

Politiet fik kendskab til forholdet på anden vis

Ingen af delene

I alt

35 %

58 %

100 %

Der er ikke statistisk signifikant forskel på mænds og kvinders tilbøjelighed til selv at

anmelde bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet, jf. bilagstabel 11.4, men 25-39-

årige ofre anmelder oftere selv bedrageri af denne type end ofre i aldersgrupperne 16-24 år

og 40-74 år, jf. bilagstabel 11.5.

Når bedrageriet ikke er anmeldt til politiet, beror det nok især på, at det økonomiske tab ved

bedrageriet er relativt beskedent. I 42 pct. af de tilfælde, hvor bedrageriet ikke er anmeldt,

oplyser offeret, at det økonomiske tab er mindre end 500 kr., og i 93 pct. af tilfældene oplyser

offeret, at det økonomiske tab er mindre end 3.000 kr., jf. bilagstabel 11.6.

11.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

I 2022 oplyser 8 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, at de har været udsat for

kontaktbedrageri, og 11 pct. oplyser at have været udsat for misbrug af personoplysninger.

Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt stort til at kunne foretage de samme statistiske analyser

af befolkningens udsathed for disse to typer af kriminalitet begået på internettet, som det er

gjort for misbrug af betalingskortoplysninger og bedrageri ved samhandel.

Det understreges, at de følgende analyser baserer sig på et yderst spinkelt datagrundlag, og

at resultaterne derfor skal tolkes varsomt.

163

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

11.4.1

Kontaktbedrageri

Kontaktbedrageri skal her forstås som tilfælde, hvor offeret har overført penge til en person,

som offeret fik kontakt til via internettet, og som senere viste sig at være en bedrager. Dette

kan f.eks. være rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større pengebeløb,

f.eks. en arv fra et ukendt familiemedlem, en lotterigevinst eller penge på en glemt konto.

Bedrageren kan være en person, offeret ikke kender, en person, der udgiver sig for at være

én, offeret kender, eller en person, offeret har mødt online, f.eks. på en datingside.

De 8 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, der i 2022 oplyser at have været

udsat for kontaktbedrageri, svarer til, at 0,3 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år eller 9.000-

18.000 personer årligt udsættes for kontaktbedrageri på internettet.

I 2018-2022 er der en statistisk signifikant større andel af mænd (0,4 pct.) end af kvinder (0,2

pct.), der angiver, at have været udsat for kontaktbedrageri inden for det seneste år. Der er

derimod ikke signifikante forskelle i udsatheden i forskellige aldersgrupper.

39 pct. af ofrene for kontaktbedrageri angiver, at de blev kontaktet på de sociale medier, mens

knap en fjerdedel blev kontaktet via e-mail og en tiendedel via en datingside, jf. tabel 11.15.

De resterende blev kontaktet på andre måder.

Tabel 11.15

Ofre for kontaktbedrageri på internettet fordelt efter kontaktform, 2018-2022, pct.

Andel

Via e-mail

Sociale medier

Via datingside

Andet

I alt

24 %

39 %

10 %

26 %

100 %

I perioden 2018-2022 er det godt tre fjerdele af ofrene for kontaktbedrageri på internettet, der

angiver, at det økonomiske tab ved bedrageriet var på mindre end 3.000 kr., mens en femtedel

angiver at have mistet mere end 10.000 kr. Det gennemsnitlige økonomiske tab er 9.100 kr.

pr. bedrageritilfælde, hvilket er markant højere end ved misbrug af betalingskortoplysninger

og bedrageri ved samhandel på internettet, jf. de tidligere afsnit.

Knap to tredjedele af ofrene for kontaktbedrageri på internettet angiver, at de kun var udsat

én gang, før de opdagede bedrageriet, 15 pct. angiver, at de var udsat 2 gange, mens godt en

femtedel var udsat 3 gange eller flere.

164

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Anmeldelsestilbøjelighed: I 2018-2022 er det 28 pct. af ofrene for kontaktbedrageri på

internettet, der oplyser, at de selv har anmeldt det til politiet, mens yderligere 7 pct. oplyser,

at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis.

11.4.2

Misbrug af personoplysninger

Ved misbrug af personoplysninger menes, at en person har anvendt offerets

personoplysninger, f.eks. navn, cpr-nummer eller mailkonto, eller identitetsbeviser, f.eks.

kørekort eller sygesikringsbevis, med henblik på at opnå en økonomisk gevinst. Dette kan

eksempelvis ske ved at bestille varer eller ydelser på nettet eller ved at oprette abonnementer

eller konti i offerets navn. Misbrug af personoplysninger på internettet omfatter ikke misbrug

af betalingskortoplysninger, som behandles særskilt ovenfor.

I 2022 er det som nævnt 11 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, der oplyser at

have været udsat for misbrug af personoplysninger inden for det seneste år. Dette svarer til,

at 0,4 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år eller 12.000-23.000 personer årligt udsættes for

misbrug af personoplysninger på internettet.

I perioden 2018-2022 er det en statistisk signifikant større andel af mænd (0,4 pct.) end af

kvinder (0,3 pct.), der udsættes for misbrug af personoplysninger. Samtidig er det en statistisk

signifikant større andel af de 16-24-årige (0,6 pct.) end af de ældre aldersgrupper (0,3 pct.

for begge), der oplyser at have været udsat herfor.

En gerningsperson kan tilegne sig adgang til andres personoplysninger på flere forskellige

måder, f.eks. gennem hacking, pharming, ved at offeret handler på internettet eller ved

indbrud/tyveri. I 2018-2022 oplyser godt en tredjedel af ofrene for misbrug af

personoplysninger på internettet, at de er uvidende om, hvordan gerningspersonen har fået

adgang til oplysningerne. Størstedelen af de ofre, der ved det, angiver, at gerningspersonen

brød ind i deres private computer, f.eks. via hacking eller malware, eller at gerningspersonen

fik adgang til offerets personoplysninger gennem handel på internettet.

Anmeldelsestilbøjelighed: I 2018-2022 er det 27 pct. af ofrene for misbrug af

personoplysninger på internettet, der oplyser, at de selv har anmeldt det til politiet, mens

yderligere 7 pct. oplyser, at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis.

165

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

To tredjedele af ofrene for misbrug af personoplysninger oplyser at have mistet mindre end

500 kr., mens 12 pct. har mistet mere end 10.000, jf. tabel 11.16. Det gennemsnitlige

økonomiske tab ved misbrug af personoplysninger er 3.800 kr. Ofrene har selv dækket knap

en fjerdedel af tabet, mens bl.a. deres bank eller forsikringsselskab har dækket resten.

Tabel 11.16

Ofre for misbrug af personoplysninger fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2018-2022, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

66 %

12 %

100 %

To outliers (respondenter) indgår ikke i beregningen, da de begge har angivet et usædvanligt højt tab.

166

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Tabel 11.17 viser, at 29 pct. af ofrene for misbrug af personoplysninger på internettet ikke

selv har opdaget, at deres oplysninger blev misbrugt. De er blevet gjort opmærksomme på

det af f.eks. venner, familie eller deres bank. En noget mindre andel af ofrene har opdaget det

via et kontoudskrift (16 pct.) eller ved at modtage en regning/opkrævning fra en virksomhed

for en vare eller ydelse (18 pct.), mens 37 pct. er blevet gjort opmærksomme på misbruget på

anden vis. Sidstnævnte kategori dækker hovedsageligt personer, der selv har opdaget

misbruget, f.eks. fordi de pludselig ikke længere har adgang til deres egne brugerprofiler.

Tabel 11.17

Ofre for misbrug af personoplysninger fordelt efter hvordan de opdagede misbruget, 2018-2022, pct.

Andel

Gennem kontoudskrifter (på papir eller netbank)

Regning/opkrævning fra en virksomhed for en vare/ydelse

Blev kontaktet af en tredjeperson (f.eks. venner, familie, bank)

Andet

I alt

16 %

18 %

29 %

37 %

100 %

Anmeldelsestilbøjelighed: I 2018-2022 angiver godt en fjerdedel af ofrene for misbrug af

personoplysninger på internettet, at de selv har anmeldt det til politiet, mens yderligere 7 pct.

angiver, at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis.

167

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bekymring for kriminalitet

I de tidligere kapitler er befolkningens udsathed for kriminalitet undersøgt og belyst. I det

følgende belyses, hvor stor en del af befolkningen der er bekymret for kriminalitet, uanset

om de har været udsat herfor eller ej, og hvordan bekymringen udvikler sig.

12.1

Personlig bekymring for kriminalitet

Figur 12.1 viser udviklingen i befolkningens bekymring for

personligt

at blive udsat for

kriminalitet. Dette er i undersøgelsen belyst ved, at respondenterne er blevet spurgt, om deres

personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, de tænker på.

Dem, der svarer,

at de ”næsten hele tiden” eller ”ofte” tænker på denne risiko, er dem, der i det følgende anses

for at være bekymrede for kriminalitet.

Figur 12.1

Andel, der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1975-2022.

100

10 10

13 12 12

12 11 10 10 13 12 11 14

12 12 10

9 9

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

De tre første målinger, der er foretaget i Danmark, i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne,

viser, at det dengang var 15-19 pct. af borgerne, der personligt var bekymrede for at blive

udsat for kriminalitet.

Spørgsmålsformuleringen lyder: ” Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive offer for kriminalitet, det

vil sige at blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk eller lignede?”

168

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I perioden 1987-2022 ligger denne andel på et signifikant lavere niveau, da det i langt de

fleste målinger er 10-13 pct., der er bekymrede herfor.

Tabel 12.1

Svarpersoner fordelt efter bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2005-2022, pct.

Næsten

hele tiden

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Ofte

11 %

10 %

16 %

10 %

11 %

10 %

11 %

12 %

10 %

Af og til

26 %

21 %

20 %

24 %

18 %

17 %

18 %

24 %

25 %

29 %

28 %

26 %

24 %

23 %

Sjældent

40 %

39 %

35 %

34 %

35 %

39 %

40 %

42 %

40 %

41 %

42 %

46 %

47 %

Aldrig

22 %

27 %

29 %

22 %

36 %

37 %

25 %

24 %

22 %

17 %

16 %

19 %

17 %

18 %

19 %

22 %

Alle

100 %

Uvægtede

antal

1.943

2.842

1.990

1.940

7.554

11.614

11.735

11.554

11.397

11.417

11.471

12.147

11.680

11.254

11.334

13.212

12.377

11.311

Blandt de adspurgte i 2022 er det sammenlagt 9 pct., der svarer, at de ”næsten hele tiden”

eller ”ofte” tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 12.1.

Denne andel adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2021, men den er statistisk

Stigningen i 2008 er antagelig relateret til dels nogle sociale uroligheder og dels den ’rockerkrig’, der

startede det år. I 2008 blev respondenterne kun spurgt om bekymring for kriminalitet to gange årligt –

netop på tidspunkter i forlængelse af de nævnte hændelser. Fra og med maj 2009 har spørgsmålet om

befolkningens bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet indgået i alle måneder.

169

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

signifikant mindre end i de forudgående 10 år (2012-2021) samlet set. Omvendt angiver 68

pct. af respondenterne i 2022, at de ”sjældent” eller ”aldrig” tænker på risikoen for personligt

at blive udsat for kriminalitet. Denne andel er statistisk signifikant større end i 2021 og de

forudgående 10 år (2012-2021) samlet set.

Der ses tegn på mindre bekymring for at blive udsat for kriminalitet fra og med 2017 og frem.

12.1.1

Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

Det er oftest kvinder, der er bekymret for at blive udsat for kriminalitet, da andelen, der

”næsten hele tiden” eller ”ofte” tænker på risikoen herfor, er dobbelt så stor (12 pct.

) som

for mænd (6 pct.), jf. tabel 12.2. Samtidig giver en mindre andel af kvinderne – 14 pct. –

udtryk for, at de ”aldrig” tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, mens dette gør

sig gældende for mere end dobbelt så stor en andel af mændene, nemlig 29 pct. Forskellene

er statistisk signifikante.

Tabel 12.2

Svarpersoner fordelt efter køn og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2022, pct.

Mand

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

17 %

48 %

29 %

100 %

Kvinde

11 %

28 %

46 %

14 %

100 %

I alt

23 %

47 %

22 %

100 %

Andelen afviger fra summen af de to andele i tabellen grundet afrunding af decimaler.

170

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Forskellene mellem forskellige aldersgrupper er relativt store med hensyn til bekymringen

for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 12.3. De 16-24-årige er generelt mere bekymret

for at blive udsat for kriminalitet end de ældre aldersgrupper. Dette ses bl.a. ved, at en

statistisk signifikant større andel af de 16-24-årige (15 pct.) ”næsten hele tiden” eller ”ofte”

tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet sammenlignet med den tilsvarende andel

for de 25-39-årige og 40-74-årige (hhv. 10 pct. og 7 pct.), og ved at en signifikant mindre

andel af de 16-24-årige ”sjældent” eller ”aldrig” er bekymret herfor. Sådan var det ikke i de

første undersøgelser fra 1970’erne og 1980’erne. Dengang var det omvendt. De ældste var de

mest bekymrede. Bekymringen i vore dage afspejler således bedre den faktiske risiko for at

blive udsat for personfarlig kriminalitet m.v.

Tabel 12.3

Svarpersoner fordelt efter alder og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2022, pct.

16-24 år

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

13 %

27 %

37 %

21 %

100 %

25-39 år

22 %

44 %

24 %

100 %

40-74 år

22 %

50 %

21 %

100 %

I alt

23 %

47 %

22 %

100 %

171

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

12.1.2

Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

De personer, der har været udsat for mindst en af de former for kriminalitet, der spørges til i

undersøgelsen, tænker generelt mere på risikoen for (på ny) at blive udsat for kriminalitet

end andre, jf. tabel 12.4. Sådan var det heller ikke tidligere, hvor det i nogle undersøgelser

var direkte omvendt. Mens 7 pct. af dem, der

ikke

har været udsat for kriminalitet inden for

det seneste år i undersøgelsen i 2022, ”næsten hele tiden” eller ”ofte” tænker på risikoen for

at blive udsat for kriminalitet, er det 15 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet i

perioden, hvilket er en statistisk signifikant større andel. Det skal dog understreges, at det på

det foreliggende grundlag ikke kan vides, i hvilken udstrækning sammenhængen eventuelt

(også) går den anden vej: At det især er de mennesker, der med mere eller mindre god grund

er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes. En dansk undersøgelse

med fokus på utryghed og kriminalitet finder, at begge forklaringer synes at have noget på

sig: Personer, der udsættes for kriminalitet, er mere utrygge, inden de udsættes for

kriminalitet, men udsathed for kriminalitet øger ligeledes utrygheden (Scherg & Ejrnæs

2020).

Tabel 12.4

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet,

2022, pct.

Ikke udsat

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

22 %

48 %

24 %

100 %

Udsat

12 %

26 %

43 %

16 %

100 %

I nærværende undersøgelse er det desuden undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og

de ikke udsattes grad af bekymring for kriminalitet varierer alt efter, hvilken type af

kriminalitet de udsatte har været udsat for. Med undtagelse af kriminalitet begået på

internettet gælder det for alle de forskellige former for kriminalitet, der spørges til i

undersøgelsen, at en statistisk signifikant større andel af de udsatte end af de ikke udsatte er

bekymret for at blive udsat for kriminalitet. Forskellen i andelen af bekymrede er særligt stor

for vold, voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser, dvs. hovedsageligt personfarlig

kriminalitet.

12.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

I 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af befolkningens bekymringer

og inkluderede et spørgsmål, der lyder: ”Hvor meget bekymrer du dig for vold og kriminalitet

172

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

i samfundet?” (Thulstrup & et. al. 2005). Målingen, der blev foretaget fire gange årligt, er

senere overtaget af andre analyseinstitutter.

Frem til midten af år 2000 omfattede hver

måling 600 respondenter, men siden da ca. 1.100 respondenter pr. måling, dvs. ca. 4.400

respondenter på årsbasis.

Da disse målinger af befolkningens bekymringer ikke længere gennemføres af

analyseinstitutter på en måde, der er sammenlignelig med de tidligere, blev det i 2015

besluttet at lade spørgsmålet indgå i offerundersøgelsen. Det indgik første gang i oktober

2015 og er siden indgået i hver af de månedlige undersøgelser. Spørgsmålet er altså stillet i

samtlige måneder i 2022, hvilket betyder, at godt 11.000 personer i 2022 har besvaret

spørgsmålet om bekymring for vold og anden kriminalitet i samfundet.

Det er vigtigt at påpege, at resultaterne fra år 2015-2022 næppe er helt sammenlignelige med

tidligere års resultater, da udvælgelsen af respondenter, vægtning af bortfald samt konteksten

for spørgsmålet er anderledes end i de tidligere undersøgelser.

Det er dog sikret, at

spørgsmålet stilles adskilt fra spørgsmålet om de adspurgtes personlige risiko for at blive

udsat kriminalitet, jf. afsnittet ovenfor, samt adskilt fra spørgsmål om udsathed for

kriminalitet. Spørgsmålets formulering og konstruktionen er den samme som i tidligere år.

I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010

overtog Voxmeter denne analysevirksomhed.

I de tidligere undersøgelser blev respondenterne stillet en lang række spørgsmål om bekymring for

forskellige samfundsmæssige forhold, såsom forurening og arbejdsløshed.

173

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Figur 12.2 viser de samlede resultater inklusive sikkerhedsintervaller fra de enkelte år. I 2022

ses den hidtil mindste andel, der er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i

samfundet, nemlig 11 pct. Andelen er statistisk signifikant mindre end i 2021 og i perioden

2015-2021 samlet set.

Figur 12.2

Andel, der er meget bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet, 1985-2022, med angivelse af statistiske

sikkerhedsintervaller.

100

64 65

63 63

63 62

57 56

55 54

43 44

37 37

39 38

32 31

21 20

18 18

14 13

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Værdierne er fra og med 2015 markeret med gul for at indikere usammenligneligheden med tidligere

år, jf. den omtalte problematik omkring dataindsamlingen.

174

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det er også værd at fokusere på andelen, der ”slet ikke” er bekymret for vold og anden

kriminalitet i samfundet. Denne svarkategori var ikke inkluderet i analyseinstitutternes

undersøgelser de første år. I 1990 kom svarmuligheden med, og det viste sig da også i starten,

at det kun var ganske få, som gav udtryk for, at de ”slet ikke” var bekymret for vold og anden

kriminalitet i samfundet, jf. figur 12.3. I slutningen af 1990’erne kom denne andel op på 5-6

pct. og voksede derefter til mere end 10 pct. i 2003. I 2014 var andelen vokset til hele 21 pct.

Med de nye målinger i 2015-2022 er andelen af personer, der ”slet ikke” er bekymret for vold

og anden kriminalitet i samfundet, faldet. I 2022 er det dog hele 18 pct. af respondenterne,

der siger, at de ”slet ikke” er bekymrede for vold og anden kriminalitet i samfundet. Denne

andel er statistisk signifikant større end i 2021 og i perioden 2015-2021 samlet set.

Figur 12.3

Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet i samfundet, 1990-2022, med angivelse af statistiske

sikkerhedsintervaller.

19 0

19 1

19 2

19 3

19 4

19 5

19 6

19 7

19 8

20 9

20 0

20 1

20 2

20 3

20 4

20 5

20 6

20 7

20 8

20 9

20 0

20 1

20 2

20 3

20 4

20 5

20 6

20 7

20 8

20 9

20 0

20 1

175

12 11 12

11 11

15 16

12 11 13 12

16 15

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

I 2022 er mere end halvdelen af de personer, der ”slet ikke” er bekymret for vold og anden

kriminalitet i samfundet, heller ”aldrig” bekymret for personligt at blive udsat for

kriminalitet, jf. tabel 12.5. Omvendt er godt en tredjedel af dem, der er ”meget bekymret” for

vold og anden kriminalitet i samfundet, også ”næsten hele tiden” eller ”ofte” bekymret for

personligt at blive udsat for kriminalitet. Selv om der er en sammenhæng ved, at de personer,

der er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet, oftere også er bekymret

for personligt at blive udsat for kriminalitet, er det fortsat hver tredje blandt disse, der

”sjældent” eller ”aldrig” har denne bekymring.

Tabel 12.5

Svarpersoner fordelt efter bekymring for kriminalitet i samfundet og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat

for kriminalitet, 2022, pct.

Bekymring for

kriminalitet i

samfundet

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

Bekymrer sig personligt for at blive udsat for kriminalitet

Næsten hele

tiden

0,8 %

0,4 %

0,5 %

1,4 %

Ofte

26 %

13 %

0,9 %

Af og til

33 %

39 %

20 %

23 %

Sjældent

25 %

41 %

58 %

38 %

47 %

Aldrig

19 %

57 %

22 %

I alt

100 %

176

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

12.2.1

Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

I lighed med den kønsmæssige fordeling af bekymringen for personligt at blive udsat for

kriminalitet er det en statistisk signifikant større andel af kvinder (14 pct.) end af mænd (9

pct.), der er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet, jf. tabel 12.6. Mens

en fjerdedel af mændene ”slet ikke” er bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet,

gælder det samme 12 pct. af kvinderne. Denne forskel er også statistisk signifikant.

Tabel 12.6

Svarpersoner fordelt efter køn og hvor bekymrede de er for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2022, pct.

Mand

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

20 %

46 %

25 %

100 %

Kvinde

14 %

28 %

47 %

12 %

100 %

I alt

11 %

24 %

46 %

18 %

100 %

Der er også statistisk signifikante forskelle med hensyn til alder, idet de 16-24-årige er mindre

bekymrede for vold og anden kriminalitet i samfundet end de ældre aldersgrupper, jf. tabel

12.7. Dette er modsat af, hvad der gør sig gældende med hensyn til bekymringen for

personligt at blive udsat for kriminalitet, jf. det tidligere.

Tabel 12.7

Svarpersoner fordelt efter alder og hvor bekymrede de er for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2022, pct.

16-24 år

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

19 %

51 %

24 %

100 %

25-39 år

19 %

48 %

25 %

100 %

40-74 år

14 %

27 %

45 %

14 %

100 %

I alt

11 %

24 %

46 %

18 %

100 %

177

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

12.2.2

Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

I tabel 12.8 er bekymringen for vold og anden kriminalitet i samfundet set i forhold til, om

respondenterne oplyser at have været udsat for mindst én af de forskellige former for

kriminalitet, der spørges til i undersøgelsen, inden for det seneste år. Mens 10 pct. af dem,

der

ikke

har været udsat for kriminalitet i perioden, er ”meget bekymret” for vold og anden

kriminalitet i samfundet, så er det lidt flere, 13 pct., af dem, der har været udsat for

kriminalitet. Forskellen er ikke nær så stor som ved den personlige bekymring for at blive

udsat for kriminalitet, men den er dog statistisk signifikant.

Tabel 12.8

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og hvor bekymrede de er for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2022,

pct.

Ikke udsat

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

10 %

23 %

48 %

19 %

100 %

Udsat

13 %

26 %

43 %

18 %

100 %

Betragtes de forskellige kriminalitetsformer er det alene ved indbrud, hærværk, vold og

øvrige seksuelle krænkelser, at en statistisk signifikant større andel af de udsatte end af de

ikke udsatte er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet.

178

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Litteraturliste

Andersen, Ole Ejnar. (1985a).

Ofre for vold og overfald i Danmark, 1971-1984

(Forskningsrapport

nr.

27,

Issue.

Justitsministeriet:

Kriminalpolitisk

Forskningsgruppe.

Andersen, Ole Ejnar. (1985b).

Ofre for vold og overfald. 2. halvår 1980, 1982 og 1984.

AIM

Media- og Sociale Undersøgelser.

Andersen, Ole Ejnar. (1987).

Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1986.

AIM Media- og

Sociale Undersøgelser.

Balvig, Flemming. (1978).

Angst for kriminalitet: lov-og-orden tendenser i en dansk

provinsby.

Gyldendal.

Balvig,

Flemming.

(1985).

Befolkningssammensætning

den

fremtidige

kriminalitetsudvikling

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, Ljusterö, Sverige.

Balvig, Flemming. (1995).

Ungdom oplever mere vold: en oversigt over danske

voldsofferundersøgelser, 1970-94.

Jurist-og Økonomforbundets Forlag.

Balvig, Flemming. (1997).

En rundrejse i voldens nutidshistorie.

Det Kriminalpræventive

Råd.

Balvig, Flemming. (1998). Kriminalpolitik.

Social Kritik, 54.

Balvig, Flemming. (2015).

Kriminalitetsudviklingen.

Det Kriminalpræventive Råd.

Balvig, Flemming, & Høigaard, Cecilie. (1988).

Kriminalitet og straf i tal og tekst.

Borgen.

Balvig, Flemming, & Kyvsgaard, Britta. (2009).

Man anmelder da vold.

Brå. (2009).

Våld mor kvinnor och män i näre relationer.

Brå. (2014).

Brott i nära relationer. En nationell kartläggning.

Christensen, Else, & Koch-Nielsen, Inger. (1992).

Vold ude og hjemme: En undersøgelse af

fysisk vold mod kvinder og mænd.

Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4.

Deen, Laura, Johansen, Katrine Bindesbøl Holm, Møller, Sanne Pagh, & Laursen, Bjarne.

(2018).

Vold og seksuelle krænkelser.

Syddansk Universitet.

Digitaliseringsstyrelsen. (2022).

Omfang af identitetstyveri af NemID og svindel med

NemKonto afledt heraf.

Døllner, Leise. (1991).

Gadevold - overfald eller sammenfald?

(Vol. 3). Kriminalistisk

Institut.

Frenzel, Anna. (2020).

Självrapporterad utsatthet för hatbrott. Analys utifrån Nationella

trygghetsundersökningen,

Politikernas

trygghetsundersökning

och

Skolundersökningen om brott.

Brottsförebyggande Rådet.

Greve, Jane, Østergaard, Stine Verstrøm, Andersen, Matvei, & Thomsen, Morten Kjær.

(2022).

Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og

samfundsdeltagelse.

Hansen, Signe Bechmann, & Okholm, Mikkel Møller. (2024).

Typer af drab i Danmark 2017-

2021.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Hansen, Signe Bechmann, & Pedersen, Maria Libak. (2022).

Anmeldelsestilbøjelighed i

sager om vold og seksualforbrydelser. En undersøgelse af omfanget af og årsager

til at borgere undlader at anmelde kriminalitet.

J. Forskningskontor.

Helweg-Larsen, Karin. (2012).

Vold i Nære Relationer: omfanget, karakteren og udviklingen

samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd-2010.

Syddansk

Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.

Justitsministeriets Forskningskontor. (2014).

Drab i Danmark 2008-2011.

Justitsministeriet.

Kruize, Peter, & Kyvsgaard, Britta. (2021).

Effekten af COVID-19 pandemien på indbrud i

privat beboelse.

Center for Kriminalitetsanalyse.

Kruize, Peter, & Sorensen, David W. M. (2017).

Det danske indbrudsniveau set fra et

internationalt perspektiv.

179

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Kyvsgaard, Britta. (2015). Jo større jo bedre? In

Kriminalistiske pejlinger: Festskrift til

Flemming Balvig.

Jurist- og økonomforbundets forlag.

Mølbak, Mie, & Jørgensen, Caroline Skovgård. (2022). Psykisk vold inden for lovens

rammer. Muligheder og begrænsinger i religgørelsen af psykisik vold.

Nordisk

Tidsskrift for Kriminalvidenskab(2),

238-347.

NCIK, Politiets Nationale Center for It-Kriminalitet. (2022).

NCIK årsrapport 2021. En

rapport om it-relateret økonomisk kriminalitet anmeldt i 2021.

National enhed for

Særlig Kriminalitet.

NCIK, Politiets Nationale Center for It-Kriminalitet. (2023).

NCIK årsrapport 2022. En

rapport om it-relateret økonomisk kriminalitet anmeldt i 2022.

National enhed for

Særlig Kriminalitet.

Ottosen, Mai Heide, & Østergaard, Stine Vernstrøm. (2022).

Partnervold i Danmark 2020.

VIVE.

Ottosen, Mai Heide, Østergaard, Stine Vernstrøm, Bom, Louise Høyer, & Poulsen, Juliane

Birkedal. (2022).

Danskernes kendskab til partnervold.

VIVE.

Pedersen, Anne-Julie Boesen, Okholm, Mikkel Møller, & Balvig, Flemming. (2021).

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-

2020.

Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd, &

Rigspolitiet.

Pedersen, Maria Libak, Hjarsen, Cecilie Fjeldberg, & Balvig, Flemming. (2023).

Udsathed

for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022.

Hovedtal.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, Maria Libak, Okholm, Mikkel Møller, & Balvig, Flemming. (2022).

Udsathed for

vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2021.

Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd, &

Rigspolitiet.

Politidirektoratet, & Oslo Politidistrikt. (2023).

Hatkriminalitet i Norge 2022.

Rambøll, & Det Kriminalpræventive Råd. (2023).

Vold i Danmark 2022 - Belyst ved tal fra

skadestuerne.

Det Kriminalpræventive Råd.

Rigspolitiet. (2023).

Hadforbrydelser i 2021. Rigspolitiets årsrapport vedrørende

hadforbrydelser.

Scherg, Rune H, & Ejrnæs, Anders. (2020). De utryghedsmæssige konsekvenser af udsathed

for kriminalitet i Danmark.

Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 107(1),

41-66.

Sorensen, David W. M. (2007). Kriminalitetsrejsen. Om indbrudstyves mobilitet.

Nordisk

Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 94,

143-159.

Stendahl, Ludvig, & Axell, Sofia. (2021).

Polisanmälda hatbrott 2020. En sammanställning

av de ärenden som hatbrottsmarkerats av polisen.

Brottsförebyggande Rådet.

Thulstrup, Jørn, & et. al. (2005).

Danskerne 2006: derfor holder opsvinget: en analyse af

nationale og globale samfundsforhold.

Institut for Konjuktur-Analyse.

Wolf, Preben. (1972). Vold i Danmark og Finland 1970/71. En sammenligning af voldsofre.

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.

180

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Spørgsmål

Spørgeskema

Svarkategori

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

Typisk flere gange om ugen

Typisk én gang om ugen

1-3 gange om måneden

Nogle gange i løbet af et halvt år

Sjældnere

Stort set aldrig

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I hvilken grad er du bekymret for vold og kriminalitet i

samfundet?

Hvor ofte er du ikke hjemme om aftenen, fordi du f.eks. er til

idræt, på besøg hos andre, i biografen eller lignede?

Hvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller

bekendte for at feste eller more dig? Her tænkes både på

samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte

eller hos dig selv?

Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive offer for kriminalitet,

det vil sige at blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk eller

lignede?

Vold

Forekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du inden for

de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler, som var

så alvorlige, at du blev bange?

Hvor mange gange har du været udsat for vold i de seneste 12

måneder?

Sidste gange du var udsat for vold, førte det da til synlige

mærker eller skader på kroppen?

Hvilke skader eller mærke medførte volden?

Hvis volden medførte flere skader, bedes du angive den, som

var mest alvorlig.

Hvilket andet?

Har du været hos lægen eller på skadestuen som følge af

volden?

Blev du behandlet for dine skader eller konstaterede lægen

alene, hvad der var sket?

Nej

Ja, blev behandlet for mine skader

Nej, lægen konstaterede alene hvad der var

sket

Nej

Mærker eller hævelser såsom blåt øje, buler og

lignede

Rifter eller flænger i huden, blodudtrækninger

eller skrammer

Sår, snitsår, ar, ydre blødninger eller

brændemærker

Indre blødninger

Forstuvning, fibersprængning, hjernerystelse

eller trykkede ribben

Brækkede legemsdele eller brud på kraniet

Høre-, syns- eller tandskader

Andre skader på hoved, nakke eller hals

Andet

Ja, både vold og trusler

Ja, vold

Ja, trusler

Nej

181

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hvor foregik volden

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads,

torv, park, skov

Offentligt transportmiddel

Anden offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord.

Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?

Var det under udførelse af dit arbejde?

Hvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold

eller trusler om vold under udførelsen af dit arbejde?

1 person

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Nej

Arbejder med særligt belastede klienter (f.eks.

demente, udadreagerende unge, psykisk syge)

Har myndighedsbeføjelser eller sikkerheds-

eller kontrolarbejde (f.eks. politibetjent, dørvagt,

p-vagt, billetkontrollør)

Arbejder med transport af mennesker (f.eks.

buschauffør, taxachauffør)

Har anden form for risikobetonet arbejde

Har ikke et særligt risikobetonet arbejde

Hvilket arbejde?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Hvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller

ikke ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri (ville have noget jeg havde)

Seksuelt motiveret

Regulært ’overfald’ der ikke havde noget med

mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig, der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været

provokerende

Personen var psykisk syg eller ude af kontrol

(f.eks. pga. alkohol, piller el.lign.)

Andet

182

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hvornår skete det?

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

Kl. 06 – Morgen

Kl. 07 – Morgen

Kl. 08 – Morgen

Kl. 09 – Morgen

Kl. 10 – Formiddag

Kl. 11 – Formiddag

Kl. 12 - Midt på dagen

Kl. 13 – Eftermiddag

Kl. 14 – Eftermiddag

Kl. 15 – Eftermiddag

Kl. 16 – Eftermiddag

Kl. 17 – Eftermiddag

Kl. 18 – Aften

Kl. 19 – Aften

Kl. 20 – Aften

Kl. 21 – Aften

Kl. 22 – Aften

Kl. 23 – Aften

Kl. 24 – Midnat

Kl. 01 – Nat

Kl. 02 – Nat

Kl. 03 – Nat

Kl. 04 – Nat

Kl. 05 – Nat

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Mand

Kvinde

Hvilken ugedag skete det på?

På cirka hvilket tidspunkt af døgnet skete det?

Var du påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, såsom

narkotika, medicin eller lignende?

Kan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest

aktive i volden – var det en mand eller en kvinde?

183

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hvor gammel var denne person?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år eller derover

Nej, overhovedet ikke

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden

inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere end

24 timer

En bekendt, som man havde kendt under 24

timer

Person i afhængighedsforhold

Anden person

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Brugt mod mig

Alene truet med det

Begge dele (både truet og brugt)

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Kendte du denne person?

Hvem var det?

Var personen påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer,

såsom narkotika, medicin eller lignede?

Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?

Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til

at true med?

Blev der anvendt skydevåben?

Blev der anvendt kniv?

Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)

Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig,

da du blev udsat for den? Var den…?

Synes du hændelsen var…

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?

Med racisme menes, at man udsættes fordi man har en bestemt

etnisk baggrund

184

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din seksuelle

orientering eller kønsidentitet?

Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er

homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi

gerningsmanden tror, at man er det.

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din religion?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens religiøse

tilhørsforhold eller tro.

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes et handicap, du

har?

Herned menes, at man udsættes på grund af ens handicap eller

funktionsnedsættelse.

Har du anmeldt volden til politiet?

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Fik politiet fat i voldsudøveren?

Psykisk vold

Har du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk vold?

Det vil sige, at en person nært knyttet til din husstand

gentagende gange over er periode har udsat dig for groft

nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med

henblik på at styre dig.

Hvornår skete det

Hvem var det?

Inden for de seneste 12 måneder

Mellem 1 år og 2 år siden

Mellem 2 år og 3 år siden

Mere end 3 år siden

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden

inden forholdet ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Nej

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var den psykiske vold for dig,

da du blev udsat for den? Var den…?

Synes du, at den psykiske vold var…

Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har det med

dig selv og dit liv i dag?

185

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Har du anmeldt den psykiske vold til politiet?

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Hvorfor har du ikke anmeldt den psykiske vold til politiet?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Indbrud

De næste spørgsmål handler om tyveri og indbrud. Først

spørges til indbrud i private hjem og dernæst til tyveri.

Det næste spørgsmål handler specifikt om indbrud i private

hjem:

Er der – så vidt du ved – inden for de sidste 12 måneder nogen,

der har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i dit hjem?

Med indbrud menes, at en person uberettiget har skaffet sig

adgang til dit hjem.

Her tænkes kun på dine stuer og ikke udhus, garage, loft og

kælder.

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for de

seneste 12 måneder?

Omtrent hvor meget blev der stjålet for?

Hvis flere indbrud tag udgangspunkt i det sidste forekomne.

(Tast 0 for ’Ingenting – kun

et forsøg på indbrud’.

Tast 1 for

’Ingenting – det var et indbrud men ingenting blev stjålet’. Tast 2

for ’Det stjålne uden værdi’).

Anmeldte du indbruddet eller forsøget på indbrud til politiet?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidste forekomne.

Anmeldte du det til forsikringsselskabet?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidste forekomne.

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidst forekomne.

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidst forekomne.

Tyveri

Nej, men politiet fik det at vide på en anden

måde

Nej

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have

fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke

jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring, der dækker

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller

delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller

delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning

Jeg fik det hele beskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage

Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning

Nej

186

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Er der – så vidt du ved – inden for de seneste 12 måneder

nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle penge eller ting, som

tilhørte dig?

Dette spørgsmål omfatter

ikke

indbrud i private hjem.

Dette spørgsmål omfatter heller

ikke

internetrelateret kriminalitet

som f.eks. misbrug af betalingskortoplysninger på internettet,

bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet og

kontaktbedrageri over internettet (dvs. overført penge til en

person, som senere viste sig at være en bedrager). Der spørges

ind til internetrelateret kriminalitet senere.

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for de

seneste 12 måneder?

Omtrent hvor meget blev der stjålet for?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne.

(Tast 0 for ’Ingenting’ – kun

et forsøg

på tyveri. Tast 1 for ’Det

stjålne uden værdi’)

Hvilket af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri

(sidste gang)?

(Gerne flere svar)

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne

Nej

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

(ikke indbrud, men person jeg selv havde

lukket ind)

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have

ved min bopæl

Noget fra/på min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Noget jeg havde på mig

(tasketyveri/lommetyveri)

Andet

Hvilket andet?

Anmeldte du tyveriet til politiet?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne

Anmeldte du det til dit forsikringsselskab?

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Hærværk

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have

fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke

jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller

delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller

delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage

Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning

187

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine

bildæk er blevet skåret op eller at andre ting er blevet ødelagt

inden for de seneste 12 måneder?

Hvor mange gange har du været udsat for det?

Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?

Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?

Med racisme menes, at man udsættes fordi man har en bestemt

etnisk baggrund

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din seksuelle

orientering eller kønsidentitet?

Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er

homoseksuel, transperson eller LGTBI-person i øvrigt, eller fordi

gerningsmanden tror, at man er det

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din religion?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens religiøse

tilhørsforhold eller tro

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes et handicap, du

har?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens handicap eller

funktionsnedsættelse

Anmeldte du skaderne til politiet?

Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne

Hvilken af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?

(Gerne flere svar)

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min

bopæl

Min arbejdsplads

Mit sommerhus/fritidshus

Andet

Hvilket andet?

Anmeldte du det til dit forsikringsselskab?

Fik du det ødelagte erstattet?

Voldtægt

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have

fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke

jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring, der dækker

hærværk

Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg

Jeg fik fuld erstatning

Jeg fik delvis erstatning

Jeg fik ingen erstatning

188

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Det næste spørgsmål handler om nogle andre ubehagelige

oplevelser, du måske har haft.

Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå, dvs. at en person har haft eller har forsøgt at have

samleje med dig, uden at du samtykkede heri?

Et samtykke behøver ikke at være kommet til udtryk ved ord,

men kan også komme til udtryk ved handlinger, som f.eks. kys,

berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, f.eks. at

man vender sig mod den anden person, selv hjælper til med at

tage sit undertøj af, udfører samlejebevægelser eller lignende.

Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og

andre seksuelle partnere tæller også med

Hvor mange gange inden for de seneste 5 år har du været udsat

for voldtægt eller forsøg herpå?

De følgende spørgsmål drejer sig om sidste gang

Hvornår skete det?

Nej

Inden for de seneste 12 måneder

Mellem 1 år og 2 år siden

Mellem 2 år og 3 år siden

Mere end 3 år siden

Forsøg på voldtægt

Fuldbyrdet voldtægt

Egen bolig

I personens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads,

torv, park, skov

Offentligt transportmiddel

Andet offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

Var det fuldbyrdet voldtægt eller forsøg på voldtægt?

Hvor foregik det?

Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Var der flere end én, der tvang dig?

Hvor mange personer tvang dig?

Hvilken ugedag skete det på?

Nej

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

189

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

På cirka hvilket tidspunkt af døgnet skete det?

Kl. 06 – Morgen

Kl. 07 – Morgen

Kl. 08 – Morgen

Kl. 09 – Morgen

Kl. 10 – Formiddag

Kl. 11 – Formiddag

Kl. 12 – Midt på dagen

Kl. 13 – Eftermiddag

Kl. 14 – Eftermiddag

Kl. 15 – Eftermiddag

Kl. 16 – Eftermiddag

Kl. 17 – Eftermiddag

Kl. 18 – Aften

Kl. 19 – Aften

Kl. 20 – Aften

Kl. 21 – Aften

Kl. 22 – Aften

Kl. 23 – Aften

Kl. 24 – Midnat

Kl. 01 – Nat

Kl. 02 – Nat

Kl. 03 – Nat

Kl. 04 – Nat

Kl. 05 – Nat

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Var du påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, såsom

narkotika, medicin eller lignende?

Var personen påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer,

såsom narkotika, medicin eller lignende?

Kan du give en nærmere beskrivelse af personen der gjorde det

(den mest aktive)

Hvor gammel var denne person?

Omtrent hvor gammel var du selv, da det skete?

Kendte du denne person?

Du svarede, at du ikke kendte personen.

Betyder det, at I slet ikke har haft kontakt eller samvær forud for

selve overgrebet?

Hvor længe varede jeres kontakt eller samvær forud for selve

overgrebet?

Skriv antal timer:

Nej, overhovedet ikke

Ja, vi har ikke haft kontakt

Nej, vi har haft kontakt

190

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hvordan mødte I hinanden?

På et værtshus, til en fest eller lignende

Gennem internettet/dating app

Et offentligt tilgængeligt sted (gade, vej, plads,

torv, park eller lignede)

Andet sted

Hvilket andet sted?

Hvem var det?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik

voldtægten inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik voldtægten efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere end

24 timer

En, som man netop har mødt på et værtshus til

en fest el.lign.

En, som man netop har mødt gennem

internettet

En bekendt, som man havde kendt under 24

timer

Person i afhængighedsforhold (f.eks. plejebarn,

patient eller lignede)

Person man selv var i et afhængighedsforhold

til (f.eks. chef, læge, politimand, taxachauffør

eller lignede)

Anden person

Nej

Ja, jeg blev truet med våben/redskab – med

det blev ved truslen

Våben/redskab blev direkte brugt imod mig

Nej

Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for

fysisk vold mod dig?

Blev du truet med våben/redskaber ved overfaldet?

Var det skydevåben, der blev anvendt?

Var det kniv?

Var det slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)

Var det andre våben eller redskaber såsom flasker, sten, møbler

el.lign.?

Førte den vold, du har været ude for, til synlige mærker eller

skader på kroppen?

Hvilke skader eller mærker medførte det?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?

Følte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?

Nej

191

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Blev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet

som gjorde, at du ikke vidste, hvad der foregik, eller ikke kunne

forsvare dig?

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig,

da du blev udsat for den? Var den…?

Synes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med

dig selv og dit liv i dag?

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Synes du at hændelsen var …

Har du anmeldt det til politiet?

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?

Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet

Fik politiet fat i personen der gjorde det?

Har du været til undersøgelse på et center for voldtægtsofre

eller tilsvarende center?

Har du fortalt om det skete til andre:

Til familie?

Til venner/bekendte?

Til nogen på din arbejdsplads/studie?

Til krisecentre el.lign.?

Til læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?

Til myndigheder/autoriteter uden for politiet, f.eks. skolelærer,

socialrådgiver el.lign.?

Har ud fortalt det til nogen andre i det hele taget?

Hvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?

Hvilken anden grund?

Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen

umiddelbart efter, at det var sket?

Ja, nogen opdagede det/fortalte det

umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen

Nej, fortalte det først senere eller det blev først

opdaget af andre senere (mere end 24 timer

efter).

Nej

Nej, ingen

Ja, men ingen af de nævnte

Det var ikke så alvorligt

Følte skyld/skam/flov/pinligt

Bange for hævn/angst

For at beskytte personen der gjorde det

Ingen ville tro mig

Andet

Øvrige seksuelle krænkelser

192

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre

former for seksuelle krænkelser end voldtægt? Dette kan f.eks.

være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring intime steder

på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet

eller truet med at videregive meddelelser, videoer eller billeder

af seksuel karakter, at du selv har oplevet dig tvunget til at dele

sådanne billeder m.v., eller lignende seksuel krænkelse, hvor

det var imod din vilje?

Hvor mange gange har du været udsat for andre former for

seksuelle krænkelser inden for de sidste 12 måneder?

De følgende spørgsmål drejer sig om sidste gang, det vil sige

den seneste hændelse.

Hvilken seksuel krænkelse blev du udsat for?

Nej

Blottelse

Berøring intime steder på kroppen (egen krop

eller en andens)

Oralsex

Videregivelse af billeder, videoer eller

meddelelser af seksuel karakter eller trussel

herom

Tvunget til at sende billeder, videoer eller

meddelelser af seksuel karakter under trussel

om videredeling af andre private

oplysninger/informationer

Andet

Hvilken anden type?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Var der efter din opfattelse knyttet et motiv til denne videredeling

eller trussel herom?

Hvilken form for afpresning blev du udsat for?

Ja, hævnmotiv

Ja, mobning

Ja, afpresning

Ja, andet motiv end hævn, mobning eller

afpresning.

Ved ikke (kender ikke personens motiv)

Ved ikke (kender ikke personen)

Personen krævede, at jeg overførte penge

Personen krævede, at jeg sendte billeder,

videoer eller meddelelser af seksuel karakter

Personen bad mig optræde i

grænseoverskridende og ydmygende

situationer

Personen ville mødes for at have seksuel

omgang

Andet

Hvilken anden form?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Hvordan kom du i kontakt med denne person?

Hvilken anden måde?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke stikord

Facebook/Messenger

Chatroulette

Skype

E-mail

Tiktok

Andre sociale medier

Andet

193

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Kan du give en nærmere beskrivelse af personen der gjorde det

(hvis flere, den mest aktive)

Hvor gammel var denne person?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år eller derover

Nej, overhovedet ikke

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende

ægtefælle/samlever/kæreste, som begik den

seksuelle krænkelse inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik den seksuelle krænkelse efter

forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere end

24 timer

En, som man netop har mødt på et værtshus til

en fest el.lign.

En, som man netop har mødt gennem

internettet

En bekendt, som man havde kendt under 24

timer

Person i afhængighedsforhold (f.eks. plejebarn,

patient eller lignede)

Person man selv var i et afhængighedsforhold

til (f.eks. chef, læge, politimand, taxachauffør

eller lignede)

Anden person

Nej

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Nej, men politiet fik at vide om det på anden

måde

Nej

Kendte du denne person?

Hvem var det?

Udgav denne person sig for at være en anden?

Var personen påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, som

narkotika, medicin eller lignende?

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig,

da du blev udsat for den? Var den …?

Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har det med

dig selv og dit liv i dag?

Synes du hændelsen var…

Har du anmeldt det til politiet?

Hvorfor har du ikke anmeldt krænkelsen til politiet?

Kriminalitet begået på internettet

194

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Har du inden for de seneste 12 måneder personligt, som

privatperson, været udsat for internet relateret kriminalitet eller

forsøg herpå:

Misbrug af betalingskortoplysninger på internettet

Bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet

Kontaktbedrageri over internettet (dvs. overført penge til en

person, som senere viste sig at være en bedrager)

Identitetstyveri på internettet?

Hadefulde ytringer

Nej

Ved

misbrug af betalingskortoplysninger

forstås, at dine

betalingskortoplysninger er blevet misbrugt til at købe

varer/ydelser på internettet.

Ved

kontaktbedrageri

over internettet forstås overførsel af

penge til en person, du fik kontakt til over internettet, som

senere viste sig at være en bedrager. Det kan fx være

rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større

beløb (fx arv fra et ukendt familiemedlem, lotterigevinst eller

glemte konti). Bedrageren kan både være en person, du ikke

kendte, en person der udgav sig for at være én du kender, eller

være en person, du havde mødt online, fx på et datingsite.

Ved

identitetstyveri

forstås, at en anden person har anvendt

dine personoplysninger (fx navn, cpr-nummer eller mailkonto)

eller identitetsbeviser (fx kørekort eller sygesikringsbevis) uden

din tilladelse for at opnå en økonomisk gevinst. Fx ved at bestille

varer/ydelser på nettet eller ved at oprette abonnementer i dit

navn.

Var du offer for internetrelateret kriminalitet, eller var du udsat

for forsøg på internetrelateret kriminalitet, der ikke lykkedes?

De følgende spørgsmål handler om forskellige typer af

internetrelateret kriminalitet. Du bedes udelukkende besvare

spørgsmålene ud fra de tilfælde, hvor du var offer for typen af

kriminalitet, og ikke de tilfælde, hvor der alene var tale om

forsøg, der ikke lykkedes.

Har du de seneste 12 måneder været udsat for:

Misbrug af dine betalingskortoplysninger på internettet?

Det vil sige, at en anden person har anvendt dit Dankort eller

andet betalingskort, uden din tilladelse, til at købe en

vare/ydelse på internettet, herunder også mobilepay

Hvor mange gange har du være udsat for det inden for de

seneste 12 måneder?

Hvis du har oplevet det det flere gange inden for de seneste 12

måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i forbindelse

med den seneste begivenhed.

Hvordan opdagede du, at dit betalingskort, herunder også

betalingsservices som mobilepay, blev misbrugt?

Jeg blev kontaktet af Nets/banken eller

betalingskort blev spærret af Nets/banken

Gennem udskrifter (på papir eller netbank)

Andet

Nej

Jeg var alene udsat for

forsøg

på

internetrelateret kriminalitet, som

ikke

lykkedes

Jeg har

både

været offer

udsat for forsøg på

internetrelateret kriminalitet

Jeg var alene offer for internetrelateret

kriminalitet

195

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Andet – angiv venligst.

Har du en idé om, hvordan gerningspersonen har fået fat i dine

betalingskortoplysninger?

Hvordan tror du, at gerningspersonen har fået fat i dine

betalingskortoplysninger?

Ja, jeg ved det

Ja, jeg har en formodning

Nej, ingen idé om det

Jeg har oplyst dem gennem svar på en e-mail

eller sms, der viste sig at være falsk/fup

(phishing, smishing)

Jeg har oplyst dem gennem en falsk

hjemmeside (pharming)

Jeg har oplyst dem gennem en hjemmeside

eller en forretning m.v., hvorfra de er blevet

stjålet

Nogen brød ind i min computer via

hacking/spyware

Ved afluring/kopiering af kortoplysninger f.eks.

ved en hæveautomat (skimming)

Kortet er blevet stjålet (indbrud, tricktyveri,

røveri, lommetyveri osv.)

Andet

Andet – angiv venligst

Hvordan blev der trukket penge?

Hvilket beløb blev der trukket fra dit kort, før det blev spærret?

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? (f.eks. hvis

din bank eller kreditkortselskab kun har dækket noget af

beløbet?)

Har du anmeldt kortmisbruget til politiet eller har politiet fået det

at vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Bedrageri ved køb af varer/ydelser over internettet,

det vil

sige, at du ikke har modtaget det, du har betalt for (hermed

menes ikke varer eller ydelser, der er blevet væk i posten og

derefter gensendt eller erstattet), eller at den leverede vare viste

sig at være en kopivare.

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for de

seneste 12 måneder?

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste 12

måneder, bedes du besvare følgende spørgsmål i forbindelse

med den seneste begivenhed

Bestod bedrageriet i, at:

Andet- angiv venligst

Der blev lejet eller købt varer/ydelser på nettet

Der blev overført penge fra min konto til en

anden konto

Der blev hævet penge rent fysisk

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

vis bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Nej

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Varen/ydelsen aldrig ankom/ikke blev leveret

Varen/ydelsen var en kopivare, var defekt eller

på anden måde ikke som beskrevet

Sælger ikke returnerede penge i forbindelse

med bytning

Andet

196

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Har du købt denne vare/ydelse ved en dansk eller udenlandsk

internetbutik eller fra en privatperson?

Internetbutik: Dansk

Internetbutik: Udenlandsk

Internetbutik: Ukendt om det er dansk eller

udenlandsk

Privatperson

Den Blå Avis (dba.dk)

Gul og Gratis

Trendsales

eBay-sælgere eller andre sider, der er målrettet

”privat gensalg”

Facebook

Andre sociale medier

Spilleportal/-netværk

Andet

Hvordan kom du i kontakt med denne person?

For hvilket beløb blev du bedraget?

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? (f.eks. hvis

din bank eller kreditkortselskab kun har dækket noget af

beløbet?)

Har du anmeldt bedrageriet til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Kontaktbedrageri på internettet,

det vil sige, at du har overført

et pengebeløb til en person, du fik kontakt til over internettet,

som senere viste sig at være en bedrager. Det kan fx være

rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større

beløb (fx arv fra et ukendt familiemedlem, lotterigevinst eller

glemte konti). Bedrageren kan både være en person, du ikke

kendte, en person der udgav sig for at være én du kender, eller

være en person, du havde mødt online, fx på et datingsite.

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste 12

måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i forbindelse

med den seneste begivenhed.

Hvilken slags kontaktbedrageri er du blevet udsat for?

Jeg troede, at jeg have vundet et lotteri

Jeg troede, at jeg var arving til et ukendt

familiemedlem eller lignede

Ved at betale udgifter for et online-bekendtskab

(f.eks. rejseudgifter)

Jeg modtog mail om, at familie, ven eller

bekendt var i nød, f.eks. fordi vedkommende

var strandet i udlandet og manglede penge

Andet

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

via bank/kreditkortselskab

Nej, inden af delene

Nej

Andet – angiv venligst

Hvordan blev du kontaktet af bedrageren?

Andet – angiv venligst

Via e-mail

Sociale medier

Via datingsite

Andet

197

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hvor mange gange overførte du penge, før du opdagede, at der

var tale om bedrageri?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

For hvilket beløb blev du bedraget?

Har du anmeldt bedrageriet til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Misbrug af dine personoplysninger/identitetsbeviser

(herunder hører ikke misbrug af betalingskortoplysninger) på

internettet

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for de

seneste 12 måneder?

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste 12

måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i forbindelse

med den seneste begivenhed

Til hvilket formål misbrugte gerningspersonen dine

personoplysninger eller identitetsbeviser

Angiv gerne flere svar

Andet – angiv venligst

Hvordan opdagede du, at dine oplysninger blev misbrugt?

Andet – angiv venligst

Gennem kontoudskrifter (på papir eller

netbank)

Regning/opkrævning fra en virksomhed for en

vare/ydelse

Blev kontaktet af en tredjeperson (f.eks.

venner, familie, bank)

Andet

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

At leje eller købe varer/ydelser på internettet på

kredit

At overføre penge fra min konto til en anden

konto

At lokke andre til at overføre penge (f.eks.

’strandet i udlandet’ e-mails)

Andet

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Nej

198

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Hvordan tror du at gerningspersonen har fået fat i dine

identitetsoplysninger?

En/flere af mine identitetsbeviser er blevet

stjålet (indbrud, tricktyveri, røveri, lommetyveri

mm)

Jeg har modtaget en sms eller en mail med link

til en side, hvor jeg har indtastet fortrolige

oplysninger, eller har ringer til et

telefonnummer og oplyst mine fortrolige

oplysninger (oplysninger om f.eks. cpr-

nummer, bruger-id, adgangskode og NemID

nøglekort) (smishing og phishing)

Jeg har oplyst identitetsoplysninger gennem en

falsk hjemmeside (pharming)

Nogen brød ind i min computer via

hacking/spyware

Ved at handle på internettet (internetbutik

m.m.)

Andet

Andet – angiv venligst

Hvor stort et beløb er der blevet trukket fra din eller andres konto

eller opkrævet pga. misbrug af dine personoplysninger/

identitetsbeviser?

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? (Fx hvis

banken eller dit forsikringsselskab kun har dækket noget af

beløbet?)

Har du anmeldt misbruget til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Hadefulde ytringer på internettet som indeholdt trusler eller var

nedværdigende?

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Nej

Ja, og det skyldtes racisme (at man udsættes

fordi man har en bestemt etnisk baggrund)

Ja, og det skyldtes seksuel orientering eller

kønsidentitet (at man udsættes, fordi man

f.eks. er homoseksuel, transperson eller

LGBTI-person i øvrigt)

Ja, og det skyldtes religion (at man udsættes

på grund af ens religiøse tilhørsforhold eller tro)

Ja, og det skyldtes handicap (at man udsættes

på grund af ens handicap eller

funktionsnedsættelse)

Ja, og det skyldtes andet

Andet – angiv venligst

Hvor mange har du været udsat for det inden for de seneste 12

måneder?

Har du anmeldt hændelsen til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde

Nej, ingen af delene

199

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabeller

Bilagstabel 2.1

Udsathed for tyveri blandt mænd og kvinder, 2012-2022, pct. af befolkningsgruppen.

Mænd

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

11 %

10 %

Kvinder

Alle

10 %

200

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 2.2

Udsathed for tyveri i de nævnte aldersgrupper, 2012-2022, pct. af befolkningsgruppen.

16-24 år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

16 %

15 %

14 %

11 %

10 %

25-39 år

12 %

10 %

12 %

10 %

40-74 år

Alle

10 %

201

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 2.3

Pct. af ofre for tyveri, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte aldersgrupper, 2012-2022.

16-24 år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

44 %

43 %

36 %

43 %

31 %

36 %

30 %

37 %

26 %

42 %

25-39 år

56 %

50 %

51 %

57 %

47 %

43 %

49 %

41 %

44 %

46 %

40-74 år

61 %

55 %

48 %

50 %

48 %

49 %

50 %

37 %

46 %

Alle

55 %

51 %

49 %

52 %

47 %

44 %

46 %

43 %

45 %

38 %

45 %

Bilagstabel 2.4

Ofre for tyveri fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om offeret har anmeldt tyveriet til politiet eller ej, 2022, pct.

Anmeldt af offeret selv

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

23 %

16 %

24 %

28 %

100 %

Ikke anmeldt

64 %

24 %

100 %

Alle

45 %

20 %

11 %

15 %

100 %

202

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 2.5

Tyveriofre fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2022, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

45 %

33 %

15 %

100 %

Bilagstabel 2.6

Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om tyveriet er anmeldt til forsikringsselskab, 2022, pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

11 %

31 %

38 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

38 %

41 %

11 %

100 %

Alle

26 %

27 %

10 %

16 %

21 %

100 %

Bilagstabel 3.1

Ofre for indbrud fordelt efter indkomst (kvartiler) samt andel i befolkningen, 2019-2022, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstkategorien

3,0 %

1,8 %

2,0 %

2,8 %

2,4 %

Fordeling af ofre

31 %

18 %

22 %

29 %

100 %

203

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 3.2

Ofre for indbrud fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2022, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

46 %

15 %

20 %

19 %

100 %

Bilagstabel 4.1

Ofre for hærværk fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2022, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

43 %

15 %

34 %

100 %

204

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om hærværket er anmeldt til et forsikringsselskab, 2022,

pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

10 %

23 %

15 %

18 %

33 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

37 %

32 %

14 %

10 %

100 %

Alle

26 %

28 %

14 %

12 %

20 %

100 %

205

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 4.3

Pct. af ofre for hærværk der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, i

de nævnte aldersgrupper.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

30 %

54 %

52 %

24 %

31 %

29 %

36 %

29 %

24 %

39 %

32 %

24 %

28 %

26 %

25 %

33 %

15 %

17 %

25-39 år

48 %

34 %

38 %

52 %

35 %

43 %

40 %

36 %

31 %

35 %

34 %

32 %

26 %

41 %

47 %

40 %

34 %

28 %

40-74 år

53 %

55 %

54 %

50 %

48 %

51 %

46 %

44 %

43 %

49 %

43 %

40 %

49 %

43 %

39 %

40 %

33 %

42 %

Alle

47 %

49 %

45 %

42 %

44 %

42 %

39 %

35 %

42 %

38 %

35 %

38 %

40 %

39 %

30 %

34 %

206

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.1

Ofre for vold, 1987-2022, pct. af befolkningen med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller.

År

1987

1991

1995

1996

1998

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Andel

2,7 %

2,6 %

1,7 %

2,0 %

3,2 %

2,9 %

2,3 %

2,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

1,1 %

1,5 %

Øvre grænse

3,3 %

3,2 %

1,9 %

2,9 %

4,3 %

3,9 %

3,1 %

3,5 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

2,3 %

1,6 %

1,9 %

1,8 %

1,6 %

1,5 %

1,9 %

1,8 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

1,8 %

Nedre grænse

2,1 %

2,0 %

1,5 %

1,4 %

1,1 %

2,1 %

1,9 %

1,5 %

1,9 %

1,5 %

1,4 %

1,6 %

1,8 %

1,2 %

1,4 %

1,3 %

1,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

1,1 %

1,0 %

1,3 %

207

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.2

Antal gange udsat for vold inden for det seneste år, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

Antal gange

udsat

1 gang

2 gange

3 gange eller

flere

Alle

Gns. antal

gange udsat pr.

voldsoffer

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1995-2022

74 %

69 %

66 %

65 %

75 %

72 %

71 %

61 %

62 %

60 %

64 %

55 %

62 %

59 %

63 %

50 %

53 %

54 %

49 %

59 %

63 %

15 %

16 %

20 %

21 %

12 %

19 %

13 %

20 %

19 %

18 %

15 %

21 %

14 %

18 %

12 %

26 %

22 %

18 %

26 %

17 %

18 %

11 %

15 %

14 %

13 %

16 %

19 %

21 %

20 %

23 %

22 %

25 %

28 %

25 %

23 %

19 %

100 %

1,8

2,0

2,2

1,7

1,8

1,9

2,5

2,4

2,6

2,3

2,4

2,9

2,5

2,7

3,2

3,1

2,5

2,3

Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer,

at personer, der har svaret ”mange gange” og lignende, ligeledes registreres med 20 voldstilfælde.

208

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.3

Andel, der har oplevet at blive udsat for vold en eller flere gange inden for det seneste år, 2005-2022.

1 gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1,1 %

1,0 %

1,4 %

1,5 %

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,5 %

0,9 %

2 gange

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,4 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

3 gange eller flere

0,2 %

0,3 %

0,4 %

0,3 %

0,4 %

209

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.4

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder, 1995-1996, 2005-2022, pct. af befolkningsgruppen.

Mand

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2,2 %

2,1 %

2,4 %

1,5 %

1,7 %

2,1 %

2,0 %

1,7 %

1,4 %

1,7 %

2,1 %

1,8 %

1,9 %

1,6 %

1,4 %

1,6 %

Kvinde

1,2 %

1,4 %

1,2 %

1,6 %

1,2 %

1,1 %

1,2 %

1,0 %

1,3 %

1,1 %

1,0 %

0,8 %

1,5 %

210

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.5

Kønsfordeling for voldsofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

Gerningsperson

Offer

Mand

1995

Mand

Kvinde

1996

Mand

Kvinde

2005

Mand

Kvinde

2006

Mand

Kvinde

2007

Mand

Kvinde

2008

Mand

Kvinde

2009

Mand

Kvinde

2010

Mand

Kvinde

2011

Mand

Kvinde

2012

Mand

Kvinde

2013

Mand

Kvinde

2014

Mand

Kvinde

2015

Mand

Kvinde

2016

Mand

Kvinde

2017

Mand

Kvinde

2018

Mand

Kvinde

64 %

60 %

63 %

66 %

59 %

54 %

57 %

59 %

61 %

57 %

47 %

57 %

54 %

57 %

Kvinde

30 %

29 %

30 %

28 %

32 %

38 %

29 %

12 %

31 %

29 %

32 %

39 %

29 %

23 %

14 %

34 %

211

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2019

Mand

Kvinde

25-39 år

58 %

55 %

56 %

43 %

27 %

34 %

27 %

10 %

41 %

2020

Mand

Over 39 år

Kvinde

2021

Mand

Kvinde

2022

Mands

Kvinde

212

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.6

Andel ofre for vold i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2022, pct. af befolkningsgruppen.

16-24 år

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

4,6 %

4,9 %

5,2 %

4,8 %

6,3 %

6,1 %

3,4 %

4,1 %

4,0 %

4,2 %

3,9 %

3,2 %

3,0 %

3,2 %

3,5 %

3,7 %

2,6 %

4,0 %

25-39 år

1,7 %

1,8 %

2,0 %

1,9 %

2,4 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,5 %

2,1 %

2,3 %

1,7 %

2,4 %

1,3 %

1,5 %

40-74 år

0,8 %

0,7 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

0,9 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

1,1 %

0,9 %

1,0 %

0,6 %

0,7 %

0,9 %

213

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.7

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2022.

16-24 år

Mand

1995

Kvinde

Mand

1996

Kvinde

Mand

2005

Kvinde

Mand

2006

Kvinde

Mand

2007

Kvinde

Mand

2008

Kvinde

Mand

2009

Kvinde

Mand

2010

Kvinde

Mand

2011

Kvinde

Mand

2012

Kvinde

Mand

2013

Kvinde

Mand

2014

Kvinde

Mand

2015

Kvinde

Mand

2016

Kvinde

Mand

2017

Kvinde

Mand

2018

Kvinde

Mand

2,2 %

4,3 %

1,2 %

3,1 %

0,8 %

2,3 %

4,3 %

1,9 %

2,2 %

0,8 %

1,1 %

2,5 %

3,7 %

1,8 %

2,7 %

0,8 %

1,0 %

2,5 %

3,4 %

1,8 %

2,6 %

0,8 %

1,5 %

3,1 %

4,0 %

1,1 %

2,0 %

0,8 %

0,9 %

2,9 %

3,3 %

1,0 %

1,8 %

0,7 %

0,8 %

2,8 %

4,8 %

1,3 %

2,0 %

0,6 %

0,8 %

1,9 %

5,4 %

1,9 %

2,0 %

0,8 %

1,0 %

2,5 %

6,0 %

1,0 %

2,1 %

0,9 %

2,6 %

5,7 %

1,7 %

1,1 %

0,7 %

0,9 %

3,6 %

4,3 %

2,0 %

1,9 %

1,0 %

0,6 %

3,8 %

8,4 %

1,3 %

2,8 %

0,6 %

0,8 %

2,5 %

8,7 %

1,6 %

2,5 %

0,7 %

1,0 %

3,9 %

7,1 %

1,4 %

2,4 %

0,8 %

0,7 %

2,5 %

6,5 %

1,5 %

2,2 %

0,7 %

1,1 %

2,6 %

7,1 %

1,4 %

1,9 %

0,7 %

6,7 %

25-39 år

1,9 %

40-74 år

0,9 %

214

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2019

Kvinde

Mand

2,8 %

4,7 %

2,6 %

3,8 %

1,3 %

3,9 %

4,1 %

1,8 %

1,0 %

1,6 %

1,0 %

1,3 %

1,7 %

0,4 %

0,9 %

0,4 %

0,7 %

1,1 %

0,7 %

2020

Kvinde

Mand

2021

Kvinde

Mand

2022

Kvinde

215

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.8

Aldersfordeling blandt voldsofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

Offer

Under 24 år

1995

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

1996

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2005

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2006

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2007

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2008

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2009

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2010

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2011

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

34 %

29 %

12 %

31 %

29 %

12 %

32 %

10 %

31 %

10 %

22 %

15 %

33 %

18 %

27 %

11 %

14 %

Gerningsperson

25-39 år

12 %

20 %

14 %

18 %

14 %

13 %

15 %

11 %

12 %

13 %

17 %

10 %

16 %

11 %

10 %

11 %

12 %

Over 39 år

I 1995-96 er gerningspersonens alder inddelt i to kategorier og kun op til 64 år.

216

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2012

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

30 %

10 %

24 %

11 %

21 %

10 %

28 %

19 %

12 %

18 %

13 %

25 %

13 %

12 %

25 %

11 %

32 %

10 %

22 %

14 %

27 %

12 %

14 %

10 %

13 %

12 %

17 %

13 %

16 %

14 %

15 %

14 %

11 %

25 %

14 %

13 %

10 %

13 %

14 %

15 %

10 %

11 %

13 %

15 %

11 %

15 %

12 %

15 %

2013

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2014

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2015

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2016

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2017

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2018

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2019

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2020

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2021

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2022

25-39 år

Over 39 år

217

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.9

Ofre for vold der har medført synlige mærker eller skader på kroppen, 1995-1996 og 2005-2022, pct. af befolkningen og

estimeret antal.

År

Andel

95%

sikkerhedsinterv

aller

Antal ofre

95%

sikkerhedsinterv

aller

Uvægtet antal

ofre i stikprøven

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,6 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,6 %

0,5 %

0,8 %

(0,8 % -1,1 %)

(0,7 % -1,1 %)

(0,9 % -1,2 %)

(0,8 % -1,2 %)

(0,5 % -0,8 %)

(0,7 % -1,0 %)

(0,6 % -0,9 %)

(0,4 % -0,7 %)

(0,6 % -0,9 %)

(0,5 % -0,7 %)

(0,3 % - 0,6 %)

(0,6 % - 0,7 %)

38.000

32.000

35.000

34.000

41.000

40.000

27.000

28.000

34.000

32.000

30.000

24.000

33.000

30.000

33.000

31.000

26.000

20.000

33.000

(32.000-44.000)

(26.000-38.000)

(28.000-42.000)

(28.000-41.000)

(34.000-49.000)

(33.000-47.000)

(21.000-33.000)

(22.000-34.000)

(27.000-41.000)

(25.000-38.000)

(23.000-36.000)

(18.000-30.000)

(26.000-39.000)

(23.000-36.000)

(26.000-40.000)

(24.000-38.000)

(20.000-32.000)

(15.000-25.000)

(26.000-40.000)

128

218

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.10

Alvoren af de skader offeret er blevet påført i forbindelse med voldsepisoden, 2005-2022, pct.

Ingen skader

Mindre alvorlige

skader

Mere alvorlige

skader

17 %

19 %

21 %

20 %

25 %

13 %

19 %

28 %

11 %

13 %

12 %

10 %

12 %

14 %

12 %

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

49 %

45 %

44 %

51 %

53 %

51 %

47 %

49 %

57 %

55 %

57 %

49 %

53 %

56 %

60 %

54 %

34 %

36 %

35 %

29 %

23 %

35 %

30 %

26 %

42 %

43 %

29 %

33 %

31 %

41 %

36 %

37 %

26 %

34 %

100 %

219

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.11

Antal aktive gerningspersoner ved vold, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

1 person

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

64 %

70 %

68 %

60 %

57 %

56 %

65 %

62 %

55 %

56 %

64 %

69 %

64 %

66 %

63 %

65 %

60 %

61 %

53 %

68 %

2 personer

16 %

12 %

10 %

17 %

14 %

12 %

15 %

16 %

19 %

17 %

15 %

14 %

11 %

15 %

22 %

18 %

22 %

15 %

3 personer eller flere

20 %

18 %

21 %

23 %

26 %

30 %

24 %

22 %

29 %

26 %

19 %

16 %

22 %

23 %

22 %

26 %

18 %

20 %

25 %

17 %

I alt

100 %

220

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.12

Offerets oplevelse af alvorlighedsgraden af voldsepisoden, 2005-2022, pct.

Meget alvorlig

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

30 %

27 %

25 %

27 %

42 %

23 %

30 %

24 %

19 %

21 %

19 %

23 %

24 %

20 %

15 %

17 %

24 %

23 %

Ret alvorlig

27 %

30 %

33 %

40 %

23 %

34 %

36 %

34 %

36 %

33 %

38 %

33 %

36 %

40 %

42 %

37 %

Ikke særlig alvorlig

44 %

43 %

42 %

33 %

35 %

43 %

36 %

40 %

47 %

43 %

48 %

39 %

43 %

44 %

45 %

43 %

35 %

40 %

I alt

100 %

221

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.13

Offerets vurdering af hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2022, pct.

En kriminel handling

En forkert, men ikke

kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

55 %

59 %

63 %

58 %

56 %

55 %

58 %

56 %

44 %

47 %

50 %

55 %

53 %

50 %

52 %

45 %

50 %

42 %

23 %

24 %

18 %

26 %

28 %

26 %

17 %

28 %

34 %

33 %

27 %

29 %

34 %

28 %

36 %

26 %

35 %

22 %

17 %

19 %

15 %

17 %

19 %

25 %

16 %

22 %

20 %

17 %

18 %

17 %

16 %

20 %

19 %

24 %

22 %

100 %

222

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.14

Ofre for vold fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2005-2022, pct.

Helt ukendt

Nuv.

ægtefælle/sa

mlever/kære

ste

Tidl.

ægtefælle/sa

mlever/kære

ste

Barn/

barnebarn

Anden

familie

Tidl./nuv.

ven/kamme

rat

Bekendt,

kendt > 24

timer

Bekendt,

kendt < 24

timer

Pers. i

afhængigheds

forhold

Anden ”kendt”

I alt

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

64 %

60 %

63 %

65 %

67 %

65 %

66 %

63 %

65 %

66 %

60 %

65 %

71 %

66 %

61 %

66 %

63 %

65 %

10 %

12 %

11 %

14 %

12 %

16 %

13 %

12 %

18 %

11 %

14 %

15 %

13 %

10 %

11 %

100 %

223

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2022

72 %

11 %

100 %

224

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.15

Fordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-1996 og 2005-2022, pct.

1995

Offer

Gerningsperson

Meget

påvirket af

alkohol

10 %

33 %

14 %

41 %

16 %

26 %

10 %

28 %

15 %

31 %

10 %

24 %

12 %

33 %

10 %

32 %

12 %

24 %

11 %

24 %

14 %

28 %

15 %

25 %

16 %

21 %

13 %

Påvirket af

alkohol

33 %

23 %

30 %

21 %

25 %

19 %

23 %

16 %

28 %

20 %

30 %

27 %

26 %

17 %

30 %

15 %

28 %

24 %

27 %

19 %

30 %

19 %

20 %

22 %

24 %

33 %

18 %

27 %

19 %

Påvirket af

stoffer

22 %

11 %

13 %

16 %

12 %

15 %

12 %

13 %

14 %

20 %

Ikke påvirket

56 %

36 %

55 %

30 %

59 %

34 %

65 %

45 %

56 %

37 %

59 %

33 %

59 %

38 %

61 %

47 %

59 %

40 %

61 %

42 %

54 %

40 %

62 %

39 %

65 %

47 %

60 %

47 %

64 %

48 %

1996

Offer

Gerningsperson

2005

Offer

Gerningsperson

2006

Offer

Gerningsperson

2007

Offer

Gerningsperson

2008

Offer

Gerningsperson

2009

Offer

Gerningsperson

2010

Offer

Gerningsperson

2011

Offer

Gerningsperson

2012

Offer

Gerningsperson

2013

Offer

Gerningsperson

2014

Offer

Gerningsperson

2015

Offer

Gerningsperson

2016

Offer

Gerningsperson

2017

Offer

Gerningsperson

225

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

2018

Offer

Gerningsperson

19 %

15 %

29 %

15 %

27 %

20 %

24 %

22 %

21 %

17 %

19 %

13 %

17 %

16 %

25 %

32 %

19 %

21 %

66 %

46 %

66 %

35 %

70 %

36 %

71 %

39 %

68 %

48 %

2019

Offer

Gerningsperson

2020

Offer

Gerningsperson

2021

Offer

Gerningsperson

2022

Offer

Gerningsperson

226

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 5.16

Andel voldsofre og gerningspersoner der ifølge offeret var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet,

1995-1996 og 2005-2022, pct.

Offer

Påvirket

Ikke påvirket

I alt

Gerningsperson

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Påvirket

34 %

43 %

36 %

27 %

38 %

33 %

35 %

33 %

37 %

43 %

32 %

31 %

25 %

28 %

31 %

27 %

24 %

26 %

Ikke påvirket

Påvirket

30 %

27 %

31 %

28 %

25 %

29 %

23 %

20 %

25 %

23 %

18 %

22 %

21 %

26 %

34 %

37 %

26 %

Ikke påvirket

28 %

26 %

29 %

39 %

33 %

29 %

35 %

41 %

34 %

35 %

34 %

31 %

44 %

39 %

42 %

39 %

30 %

36 %

43 %

100 %

227

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 7.1

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets og gerningspersonens alder på gerningstidspunktet, 2021-

2022, pct.

Gerningspersonens alder

Offerets alder

11-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

15-24 år

37 %

39 %

25-39 år

21 %

16 %

40 %

40 år eller derover

12 %

21 %

I alt

62 %

23 %

15 %

100 %

Bilagstabel 9.1

Ofre for psykisk vold fordelt efter offerets vurdering af om hændelsen var en kriminel handling og offerets relation til

gerningspersonen, 2020-2022, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

19 %

66 %

14 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

25 %

57 %

18 %

100 %

228

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 9.2

Ofre for psykisk vold fordelt efter i hvilken grad volden påvirker deres liv i dag og offerets relation til gerningspersonen, 2020-

2022, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

23 %

24 %

30 %

17 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

20 %

24 %

30 %

15 %

11 %

100 %

Bilagstabel 11.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet i de nævnte aldersgrupper, 2022, pct.

Andel

16 - 24 år

25 - 39 år

40 - 74 år

I alt

4,0 %

3,4 %

3,3 %

3,4 %

Bilagstabel 11.2

Mandlige og kvindelige ofre for misbrug af betalingskortoplysninger, der selv har anmeldt misbruget til politiet, 2022, pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

25 %

21 %

23 %

229

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 11.3

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger fordelt efter hvor meget der er stjålet for, og om forholdet er anmeldt til politiet,

2022, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

13 %

41 %

11 %

24 %

11 %

100 %

Ikke anmeldt

29 %

50 %

12 %

100 %

Bilagstabel 11.4

Mandlige og kvindelige ofre for bedrageri ved samhandel på internettet, der selv har anmeldt forholdet politiet, 2022, pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

33 %

38 %

35 %

Bilagstabel 11.5

Ofre for bedrageri ved samhandel på internettet for de nævnte aldersgrupper, der selv har anmeldt forholdet til politiet, 2022,

pct.

Andel

16 - 24 år

25 - 39 år

40 - 74 år

20 %

53 %

30 %

230

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Bilagstabel 11.6

Ofre for bedrageri ved samhandel på internettet fordelt efter værdien af det stjålne, og om forholdet er anmeldt til politiet, 2022,

pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

15 %

59 %

10 %

15 %

Ikke anmeldt

42 %

51 %

42 %

231

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 52: Rapport om udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2022.

Forfatter

Maria Libak Pedersen

Flemming Balvig

Dato

November 2023

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-15-5

ISSN

2245-8425

232