Statsminister Mette Frederiksen
Statsministeriet
Prins Jørgens Gård 11
1218 København K
Justitsministeren
Dato:
Dok.:
16. november 2023
3049155
Kære statsminister
Tak for dit brev af 9. november 2023.
Jeg er – ligesom de fleste andre – forfærdet over det brutale terrorangreb i
Israel, ligesom den humanitære situation i Gaza berører mig dybt. Jeg deler
samtidig din bekymring for den foruroligende og respektløse adfærd, som
herboende personer har udvist i den seneste tid i anledning af konflikten i
Israel og Gaza.
I anledning af din anmodning vedlægger jeg en fælles redegørelse fra Rigs-
politiet og Rigsadvokaten af 16. november 2023 om myndighedernes hånd-
tering af sager, hvor lovgivningen om bl.a. tilskyndelse til og billigelse af
terror mv. kan være overtrådt i forbindelse med den seneste tids demonstra-
tioner og offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel og Gaza. Rede-
gørelsen vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår af redegørelsen har politiet og anklagemyndigheden i lyset
af konflikten i Israel og Gaza skærpet opmærksomhed på ytringer, som kan
være omfattet af straffelovens bestemmelser vedrørende bl.a. tilskyndelse
til og billigelse af terror mv. Det er i min optik både vigtigt og naturligt, at
politiet og anklagemyndigheden i en situation som den nuværende priorite-
rer denne type sager, og jeg forventer naturligvis, at politiet griber ind, hvis
politiet måtte blive bekendt med lovovertrædelser.
Som det endvidere fremgår af redegørelsen har politiet og anklagemyndig-
heden en række sager under behandling, og det er mit håb, at alle anmelder
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2