Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2782381_0001.png
Til Justitsministeriet
Politikontoret
16. november 2023
J.nr.: 2023-142792
RIGSPOLITIET
Politiområdet
Juridisk Afdeling
Ejby Industrivej 125 - 135
2600 Glostrup
Telefon: 3314 8888
Redegørelse vedrørende myndighedernes håndtering af sager, hvor lovgivningen om
bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan være overtrådt i forbindelse med
den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel
og Gaza.
Justitsministeriet har på baggrund af en henvendelse fra Statsministeriet af 9. november
2023 anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitiet om en redegørelse om myndighedernes hånd-
tering af sager, hvor lovgivningen om bl.a. tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan
være overtrådt i forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i
relation til konflikten i Israel og Gaza.,
I den anledning har Rigsadvokaten og Rigspolitiet udarbejdet denne fælles redegørelse.
Rigspolitiet har til brug for redegørelsen indhentet bidrag fra landets politikredse i forhold
til den politimæssige indsats i forbindelse med demonstrationer og hændelser mv. med til-
knytning til konflikten i Israel og Gaza, ligesom der er inddraget oplysninger fra de politi-
mæssige tiltag og løbende indberetninger, som er iværksat som følge af den aktuelle kon-
flikt i Israel og Gaza, der startede med Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober 2023.
Rigsadvokaten har herudover indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i København om
antallet af verserende sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 og 3,
med tilknytning til den aktuelle konflikt i Israel og Gaza.
Det kan indledningsvis oplyses, at der siden Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober 2023
har været afholdt over 100 demonstrationer i hele landet med tilknytning til konflikten i
Israel og Gaza fortrinsvis med et propalæstinensisk formål. Der har i forbindelse med de
afviklede demonstrationer været konstateret enkelte overtrædelser i form af overtrædelse
af maskeringsforbuddet i straffelovens § 134 b samt overtrædelser af fyrværkeriloven. Her-
udover har Fyns Politi registreret to tilfælde af afbrænding af israelske flag.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0002.png
Der er endvidere i perioden fra den 7. oktober til og med den 15. november 2023 registreret
otte anmeldelser og en sigtelse i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) for overtrædelse
af straffelovens § 266 b, som umiddelbart ses at have tilknytning til konflikten i Israel og
Gaza. Herudover er der pr. 15. november 2023 i alt 13 verserende sager vedrørende over-
trædelse af straffelovens § 136, stk. 1 og 2, i relation til den aktuelle konflikt i Israel og
Gaza, hvor der i to af sagerne er rejst sigtelse.
Det kan desuden oplyses, at politiet følger situationen nøje, og at Rigspolitiet bl.a. har taget
initiativ til at afholde et møde med Det Jødiske Samfund med henblik på at drøfte den
nuværende situation og politiets indsats.
1. Iværksættelse af politimæssige tiltag
Politiet følger udviklingen som følge af konflikten i Israel og Gaza meget nøje og har her-
under skærpet fokus på antisemitiske forbrydelser og andre hadforbrydelser. Rigspolitiet
har bl.a. anmodet politikredsene om at have skærpet opmærksomhed i forhold til sikkerhe-
den omkring israelske, jødiske og palæstinensiske interesser og aktiviteter i Danmark.
Dette omfatter tillige skærpet opmærksomhed på demonstrationer og arrangementer med
relation til konflikten, idet den politimæssige håndtering af de enkelte demonstrationer og
arrangementer ligger i politikredsene. I tillæg hertil har Rigspolitiet anmodet politikredsene
om at have skærpet opmærksomhed på ytringer, som kan være omfattet af straffelovens
bestemmelser vedrørende billigelse af terror, ligesom Rigspolitiet har drøftet politiets ge-
nerelle fokus på forfølgelse af eventuelle sager med politikredsene i relevante ledelsesfora
– både i forhold til anmeldelser og sager, som politiet selv bliver opmærksom på.
Rigspolitiets instruktioner til politikredsene i den aktuelle situation sker i et tæt samarbejde
med PET, der følger udviklingen i trusselsbilledet nøje og anbefaler sikkerhedsforanstalt-
ninger. Det sker desuden i samarbejde med relevante myndigheder i Danmark og udlandet
og i tæt dialog med bl.a. Det Jødiske Samfund.
Der har siden terrorangrebet ved synagogen i København i februar 2015 været en styrket
sikkerhed omkring en række jødiske og israelske interesser i Danmark.
Udviklingen i konflikten i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus herpå, hvilket har ført til,
at PET har udarbejdet en række operative anbefalinger til politiet om bl.a. skærpet opmærk-
somhed vedrørende sikkerheden omkring israelske, jødiske og palæstinensiske interesser
og aktiviteter i Danmark.
Rigspolitiet orienterer i et tæt samarbejde med PET løbende politikredsene om udviklingen
på baggrund af konflikten i Israel og Gaza samt om iværksættelse af sikkerhedsmæssige
Side 2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0003.png
og operative tiltag i politikredsene. Formålet med denne orientering er at give en vurdering
af udviklingen i trusselsbilledet i Danmark i forbindelse med den aktuelle konflikt i Israel
og Gaza med henblik på at kunne formidle og udbrede viden og opmærksomhed i forhold
til politikredsenes forskellige operative afdelinger. Hertil kommer anbefalinger fra PET om
iværksættelse af en række sikkerhedsmæssige og operative tiltag.
Det kan endvidere oplyses, at der generelt er en tæt dialog mellem politiet, PET og Det
Jødiske Samfund. Rigspolitiet har i den forbindelse bl.a. taget initiativ til at afholde et møde
med Det Jødiske Samfund, hvor også PET og Københavns Politi vil deltage, med henblik
på at drøfte Det Jødiske Samfunds oplevelse af den nuværende situation og politiets indsats.
2. Politiets håndtering af demonstrationer med tilknytning til konflikten i Israel og
Gaza
2.1. Forud for demonstrationens afvikling
Politiet har i medfør af politilovens § 7 til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle
sig. Politiet har i medfør af samme bestemmelse ret til at overvære offentlige forsamlinger,
og forsamlinger skal i medfør af politiloven og ordensbekendtgørelsen anmeldes til politiet.
Formålet med denne anmeldelsespligt er at give politiet mulighed for at foretage nødven-
dige færdselsmæssige foranstaltninger, opstille eventuelle vilkår for afholdelsen af demon-
strationen samt at opstille en eventuel politimæssig tilstedeværelse for at beskytte borger-
nes ret til at forsamle sig. At en demonstration ikke er anmeldt til politiet, betyder imidler-
tid ikke, at demonstrationen er ulovlig.
Politiet skal ikke meddele tilladelse til afholdelse af demonstrationer, men kan i medfør af
politilovens § 7 forud for demonstrationen meddele påbud i relation til demonstrationens
afholdelse, ligesom der i yderste konsekvens, hvis der befrygtes en fare for den offentlige
fred, kan nedlægges forbud mod demonstrationens afholdelse.
Ifølge Rigspolitiets oplysninger har der siden Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober
2023 været afholdt over 100 demonstrationer med tilknytning til konflikten i Israel og
Gaza. Langt størstedelen af disse demonstrationer er afholdt i København og i Aarhus, og
det vurderes, at de fortrinsvis har været med et propalæstinensisk formål. Langt de fleste af
demonstrationerne har været anmeldt til politiet på forhånd – nogle dog med meget kort
varsel, men der har også været uanmeldte demonstrationer.
Politikredsene har generelt oplyst, at der forud for demonstrationerne har været en god
dialog med lederne eller arrangørerne af demonstrationerne, og at der i den forbindelse har
været drøftet forhold vedrørende det forventede deltagerantal, ønsket demonstrationsrute,
eventuelt medbragte genstande mv.
Side 3
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0004.png
Ingen af politikredsene har oplyst om, at der har været behov for at udstede påbud efter
politilovens § 7 forud for demonstrationernes afholdelse.
I forhold til de anmeldte demonstrationer er der i politikredsene udarbejdet en lokal trus-
selsvurdering og en operationsbefaling for politiets indsats i forbindelse med demonstra-
tionerne med henblik på at sikre en afpasset dialog- og tryghedsskabende indsats, der sikrer
demonstrationsdeltagernes grundlovssikrede ytring- og forsamlingsfrihed.
Det er demonstrationsdeltagernes meningstilkendegivelse, der er beskyttet, og denne be-
skyttelse hindrer ikke politiet i at gribe ind over for strafbare overtrædelser, der begås i
forbindelse med en demonstration. Der har derfor fra politikredsenes side tillige været fo-
kus på at kunne forfølge strafbare overtrædelser, der måtte blive begået i forbindelse med
demonstrationer.
Dette er ved en række demonstrationer sket ved iværksættelse af en særskilt dokumenta-
tionsindsats med anvendelse af video- og billeddokumentation, ligesom der i nogle tilfælde
er anvendt droner. Selve dokumentationsindsatsen under demonstrationerne understøttes i
vidt omfang og efter en konkret vurdering af monitering af medier, herunder sociale me-
dier, med henblik på at kunne identificere og sikre dokumentation af strafbare overtrædel-
ser, således at overtrædelser efterfølgende vil kunne efterforskes og – såfremt der er grund-
lag herfor – strafforfølges. Der har i den forbindelse været særlig fokus på overtrædelse af
straffelovens § 136, stk. 2, om billigelse af terror.
2.2. Under demonstrationens afvikling
I forhold til strafbare handlinger, der begås under afviklingen af en demonstration, foretager
politikredsene en konkret vurdering af, hvordan situationen skal håndteres. Ved denne vur-
dering lægges der vægt på overtrædelsens karakter, situationsbilledet i øvrigt samt de til-
stedeværende politimæssige ressourcer. Der kan således være situationer, hvor politiet ikke
griber ind over for strafbare overtrædelser under selve demonstrationen, men i stedet sikrer
dokumentation mv. med henblik på efterfølgende at kunne rejse sigtelse over for de pågæl-
dende. Politiet vil endvidere i sådanne tilfælde vurdere, om der skal iværksættes en dialog
med demonstrationsledelsen eller arrangøren med henblik på at undgå yderligere overtræ-
delser.
Politikredsene har generelt oplyst, at demonstrationerne med tilknytning til konflikten i
Israel og Gaza er blevet afviklet uden betydelige forstyrrelser af den offentlig orden eller
fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, og der har ikke under demonstratio-
nernes afvikling været meddelt påbud eller opløst demonstrationer med hjemmel i politi-
lovens §§ 8 og 9. Det er endvidere oplyst, at der generelt har været en god dialog med
Side 4
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0005.png
demonstrationsledelsen eller arrangørerne også under demonstrationerne, og at anvisninger
fra politiet er blevet fulgt.
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i et enkelt tilfælde har foretaget indgreb
ved en demonstration vedrørende konflikten i Israel og Gaza. Dette indgreb skete i forbin-
delse med en demonstration i Kolding, hvor politiet blev opmærksom på, at en gruppe unge
demonstranter ville maskere sig, hvilket de blev anmodet om ikke at gøre. Anmodningen
fra politiet blev efterkommet. Efterfølgende blev der ved samme demonstration smidt to
kanonslag, hvor gerningsmanden blev udfundet og sigtet.
Fyns Politi har bl.a. oplyst, at der under en ikke-anmeldt demonstration den 18. oktober
2023 blev affyret pyroteknik, ligesom der i to tilfælde blev brændt israelske flag af. De-
monstrationen med godt 1000 deltagere var ikke på forhånd anmeldt til politiet, og det blev
på grund af demonstrationens udvikling overvejet, om der skulle udstedes et påbud i medfør
af politilovens § 7, stk. 5, men ud fra en samlet vurdering blev det besluttet ikke at opløse
demonstrationen. I denne vurdering indgik spørgsmålet om, hvorvidt politiets indgriben
ville kunne foregå sikkert og forsvarligt i forhold til det store antal deltagere i demonstra-
tionen, det omkringliggende samfund og politipersonalets sikkerhed. Patruljerne på stedet
blev derfor instrueret i at sikre dokumentation for strafbare forhold med henblik på efter-
følgende retsforfølgning.
3. Særligt vedrørende straffelovens § 136
3.1. Håndtering af konkrete sager
I alle sager, hvor en politikreds overvejer at indlede en efterforskning mod en person, der
mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 136 med hensyn til forbrydelser omfattet af
straffelovens kapitel 12 eller 13, skal PET orienteres. Det følger af retningslinjerne i Rigs-
advokatmeddelelsen, afsnittet om forelæggelse og indberetning mv.
Politikredsene skal endvidere forelægge tiltalespørgsmålet for de regionale statsadvokater
i sager om overtrædelse af bl.a. straffelovens § 136, stk. 2 og 3.
Rigsadvokaten har den 7. november 2023 besluttet, at Statsadvokaten i København (SAK)
overtager behandlingen af alle sager hos de regionale statsadvokater om overtrædelse af
straffelovens § 136, stk. 2 og 3, i relation til konflikten i Israel og Gaza som følge af Hamas’
angreb mod Israel den 7. oktober 2023. Konkret betyder det, at alle anmeldelser mv. fra
politikredsene forelægges ét sted i landet, og at SAK dermed overtager både behandlingen
af og tilsynet med sagerne, uanset hvor i landet overtrædelserne er begået. Det skal bl.a.
sikre, at sagerne behandles samlet, og at der samlet kan tages stilling til spørgsmålet om
tiltalerejsning, påtaleopgivelse mv.
Side 5
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0006.png
SAK har af samme grund efter aftale med Rigsadvokaten besluttet, at SAK også skal fore-
lægges spørgsmål om henlæggelse af sager i tilknytning til den aktuelle konflikt i Israel og
Gaza. Det gælder således både i situationer, hvor politiet afviser en indgivet anmeldelse,
fordi der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning, og hvor politiet vurderer, at der
ikke er grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning.
Endvidere har SAK anmodet PET om at foranledige, at der udarbejdes en erklæring fra
Center for Terroranalyse (CTA) om Hamas og karakteren af angrebet den 7. oktober 2023.
Dette kan bl.a. have betydning ved vurderingen af ytringer i relation til straffelovens § 136.
Rigsadvokaten har derudover indhentet en udtalelse fra SAK om antal verserende sager i
politikredsene vedrørende overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 og 3, i relation til den
aktuelle konflikt i Israel og Gaza. SAK har i den forbindelse bl.a. oplyst, at der pr. 9.
november 2023 er 10 verserende sager, hvor der i seks af sagerne er identificeret en
mistænkt, og at der i én af sagerne er sket sigtelse. Samtlige sager vedrører straffelovens §
136, stk. 2. Når en sag er færdigefterforsket, vil tiltalespørgsmålet blive forelagt SAK.
Det bemærkes, at oplysningerne om antallet af verserende sager er tilvejebragt dels på bag-
grund af et elektronisk datatræk fra POLSAS, dels på baggrund af en manuel gennemgang
i politikredsene. Der er tale om et øjebliksbillede på opgørelsestidspunktet (15. november
2023) baseret på dynamiske data, ligesom POLSAS er et journaliserings- og sagsstyrings-
system og ikke et egentligt statistiksystem. Oplysningerne kan derfor være behæftet med
en vis usikkerhed.
Rigsadvokaten kan mere generelt oplyse, at det følger af straffelovens § 136, stk. 1, at
offentlig tilskyndelse til en forbrydelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. Det føl-
ger videre af bestemmelsens stk. 2, at den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de for-
brydelser, som fremgår af straffelovens kapitel 12 eller 13 (landsforræderi mv. og terror
mv.), straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Endelig følger det af bestemmelsens stk.
3, at den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet
af en række bestemmelser i straffeloven, herunder terrorbestemmelserne i straffelovens §§
114-114 j, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 136 vil bero på domstolenes konkrete vurdering
af de i sagen specifikke omstændigheder. I forhold til billigelse af en begået terrorhandling,
jf. straffelovens § 136, stk. 2, vil en række omstændigheder kunne indgå i vurderingen,
herunder eksempelvis ytringernes karakter, deres tidsmæssige sammenhæng med de begå-
ede terrorforbrydelser, der billiges, antallet af ytringer, og om ytringen er en selvstændig
ytring eller står som en kommentar til andre personers ytringer.
Side 6
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0007.png
3.2. Retspraksis vedrørende straffelovens § 136
3.2.1. Der findes en række domme om overtrædelse af straffelovens § 136, som nærmere
illustrerer hvilke situationer, der i praksis vil være omfattet af bestemmelsen.
For så vidt angår straffelovens § 136, stk. 1, kan Rigsadvokaten fra trykt praksis eksempel-
vis henvise til sagen gengivet i UfR 2017.348 V, hvor en person blev idømt 60 dages be-
tinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 1, ved på en Facebook-side of-
fentligt at have tilskyndet til forbrydelse ved at have skrevet: ”Håber også moskeerne bliver
bombet her i Danmark, så vil jeg gerne hjælpe med det”.
Retten fandt, at tiltalte havde tilskyndet til en ikke bagatelagtig lovovertrædelse, der ikke
var nærmere konkretiseret, og efter den sammenhæng, hvori det blev skrevet, fandt retten
det bevist, at tiltalte ved sin handling måtte have indset, at tiltalte ved at skrive som anført
havde tilskyndet til en forbrydelse.
3.2.2. For så vidt angår straffelovens § 136, stk. 2, kan Rigsadvokaten fra trykt praksis
eksempelvis henvise til sagen gengivet i TfK 2022.458 Ø, hvor en person blev idømt 9
måneders fængsel for overtrædelse af § 136, stk. 2, om billigelse af terror ved kort efter to
franske terrorangreb i 2020, hvor en fransk skolelærer, der havde vist karikaturtegninger af
profeten Muhammed i sin undervisning, blev dræbt ved halsoverskæring, og tre personer
blev dræbt i Notre Dame-kirken i Nice. Den pågældende havde på Twitter fremsat en række
grove trusler af islamisk fundamentalistisk karakter, herunder ”not boycott France but be-
head France” og ”Behead France, It’s about time to walk out in the streets with something
heavy and look for every evil kuffarbillah (fornægter af Allah)”.
Landsretten fandt, at der var tale om trusler, der var egnet til at virke skræmmende, og at
tiltalte havde forsæt til at skræmme. Ytringerne fremstod som skrevet med henblik på at
provokere eller diskutere med anderledes troende og var skrevet i en hadsk tone. Uanset at
de havde en grovhed, som gik langt ud over det, der burde forekomme i den offentlige
debat, herunder de sociale medier, fandt landsretten dog ikke, at ytringerne var af en sådan
karakter, at de var omfattet af terrorbegrebet i straffelovens § 114, idet det bemærkedes, at
de under hensyn til konteksten og de anvendte mere generaliserende formuleringer ikke var
egnet til at skræmme i alvorlig grad. Henset til ytringernes karakter og den tidsmæssige
sammenhæng med terrorhandlingerne i Frankrig blev den tiltalte fundet skyldig i overtræ-
delse af straffelovens § 136, stk. 2.
I sagen gengivet i UfR 2020.1003 H blev en tiltalt fundet skyldig i overtrædelse af straffe-
lovens § 136, stk. 2, ved i juni 2017 offentligt at have billiget et terrorangreb ved en moske
i London dagen før, idet han i et offentligt tilgængeligt opslag på en anden persons Face-
bookprofil skrev: ”Ja ham der har gjort det burde have en medalje”. Ved angrebet, som
Side 7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0008.png
efter dansk ret er omfattet af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, blev én dræbt og flere såret.
For Højesteret angik sagen, om tiltaltes billigelse af angrebet skete ”offentligt” samt stra-
fudmålingen.
Højesteret udtalte, at der ved afgørelsen af, om en billigelse er sket offentligt, kan lægges
vægt på, om billigelsen er gjort tilgængelig for en større eller ubestemt kreds af personer.
Dette var tilfældet for et offentligt opslag på en Facebookprofil, og Højesteret tiltrådte, at
tiltalte var fundet skyldig. Om straffen udtalte Højesteret, at sager om straffelovens § 136,
stk. 2, omfatter forhold af meget forskellig karakter og grovhed, og at nogle sager derfor
ville skulle afgøres med ubetinget straf, andre med helt eller delvis betinget straf eller bø-
destraf. Da tiltalte, da han skrev sin billigelse som en kommentar til en andens Facebook-
opslag, lod sig rive med af en stemning og meget havde fortrudt sin kommentar, fastsatte
Højesteret straffen til 30 dages fængsel betinget, idet der endvidere blev lagt vægt på tiltal-
tes personlige forhold, og at han var ustraffet.
I sagen gengivet i UfR 2018.393 Ø blev den tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straf-
felovens § 136, stk. 2, ved den 16. februar 2015 i København under et interview med en
fransk tv-kanal at have udtalt: ”Den her mand har et hjerte af guld. Vi muslimer tager ikke
afstand fra denne mand. Men den største terrorist gennem historien er de her tegnere, der
har udsat os i Danmark og den danske befolkning for terror. Det er dem, der er terrorister.
Ham der derovre, han er ikke terrorist, han er en helt” eller lignende, hvorved tiltalte hen-
viste til gerningsmanden til terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 2015. Til-
talte havde således offentligt udtrykkeligt billiget en af de i straffelovens § 12 eller 13 om-
handlede forbrydelser.
Byretten, der tillige fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1,
fastsatte straffen til en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder, som der ikke var grundlag for at
gøre betinget. Landsretten fandt straffen passende udmålt. Det fremgik af dommen, at
landsretten i skærpende retning havde lagt vægt på, at billigelsen angik terrorangrebet ved
henholdsvis Krudttønden og synagogen i København og dermed udgjorde en generel trus-
sel mod både ytringsfriheden og religionsfriheden i Danmark.
3.2.3. For så vidt angår straffelovens § 136, stk. 3, kan Rigsadvokaten fra trykt praksis
eksempelvis henvise til sagen gengivet i UfR 2020.1319 Ø, hvor en imam blev idømt 6
måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3, ved under en
prædiken i en moske at have billiget drab efter straffelovens § 237. Tiltalte blev endvidere
fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, idet tiltaltes udtalelser fandtes tru-
ende over for den jødiske befolkningsgruppe og ikke kunne legitimeres under påberåbelse
af et politisk budskab.
Side 8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 16. november 2023
2782381_0009.png
4. Særligt vedrørende øvrige strafbare overtrædelser med tilknytning til konflikten i
Israel og Gaza
4.1. Hadforbrydelser efter straffelovens § 266 b
Efter straffelovens § 266 b straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter udtalelse mv., ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes
eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro
eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsi-
dentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
I den aktuelle situation er politiet generelt opmærksom på, om anmeldelser af strafbare
forhold, f.eks. hadtale, chikane, vold, hærværk og lignende, der vurderes at være relateret
til den nuværende situation i Mellemøsten, kan indeholde et hadmotiv, som skal efterfor-
skes og henføres under straffelovens § 266 b. Det gælder også hændelser på sociale medier,
i det omfang politiet bliver opmærksom herpå, f.eks. via anmeldelser, tips, mediedækning
mv.
Der er siden den 7. oktober 2023 registreret syv anmeldelser og en sigtelse i POLSAS for
overtrædelse af straffelovens § 266 b, som ses at have tilknytning til situationen i Melle-
møsten. Også her skal der tages forbehold for, at POLSAS er et sagsstyringssystem og ikke
et statistiksystem, ligesom der er tale om dynamiske tal, og der vil således kunne ske efter-
registreringer i såvel opadgående som nedadgående retning.
Den sag, hvori der er rejst sigtelse, hidrører fra Aarhus, hvor en person er sigtet for på
Facebook at have fremsat hadefulde ytringer om jøder.
4.2. Øvrige overtrædelser
Der har i forbindelse med de afviklede demonstrationer været konstateret overtrædelser i
form af overtrædelse af maskeringsforbuddet i straffelovens § 134 b samt overtrædelser af
fyrværkeriloven. Gerningspersoner til disse overtrædelser søges primært identificeret på
baggrund af politiets dokumentationsindsats og digital sporsikring via bl.a. sociale medier.
Endelig er der uafhængigt af de afholdte demonstrationer registreret en række sager af hær-
værkslignende karakter, som ses at have tilknytning til konflikten i Israel og Gaza. Senest
har der været en række sager, hvor personer har kastet levende rotter og mus på gulvet i
McDonald’s restauranter – angiveligt fordi McDonald’s har udleveret mad til israelske sol-
dater. Disse sager er fortsat under efterforskning.
Side 9