Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2773759_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. november 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Astrid Hjorth Jensen
Sagsnr.: 2023-04552
Dok.:
3029703
Dato:
Kontor:
Det fremgår af Aftale om Danmarks tilknytning til Europol efter 1. maj 2017
af 12. december 2016 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti, at partierne nøje vil følge udviklingen i dansk politis situation i for-
hold til Europol og årligt gøre status herpå. Det fremgår i den forbindelse,
at det konkret skal ske med en årlig rapport efterfulgt af et møde i aftale-
kredsen samt en redegørelsesdebat i Folketinget primo november.
Siden 2017 har redegørelse over dansk politis situation i forhold til Europol
derfor hvert år været på lovprogrammet med efterfølgende debat i Folketin-
get. Redegørelsen fremgår også af lovprogrammet for folketingsåret 2023-
24.
Aftalepartierne bag den politiske aftale om Europol er imidlertid blevet
enige om et tillæg til aftalen, der indebærer, at der fremover i stedet for en
redegørelse vil blive udarbejdet en årlig rapport. Rapporten vil blive sendt
til Folketinget i første kvartal hvert år og vil blive efterfulgt af et møde i
aftalekredsen, men ikke af en redegørelsesdebat i Folketinget.
Der vil således ikke, som det fremgår af lovprogrammet, blive anmeldt en
redegørelse til Folketinget med henblik på debat primo november i år. Fol-
ketinget vil i stedet få oversendt en rapport i første kvartal 2024, som vil
blive efterfulgt af et møde i aftalekredsen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Brev vedrørende ny proces for Europol-redegørelsen
Aftale om Danmarks tilknytning til Europol efter 1.maj 2017 samt Tillæg til
Aftale om Danmarks tilknytning til Europol efter 1. maj 2017 vedlægges til
orientering.
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Side 2/2