30. oktober 2023
Natascha Rée Mikkelsen
+45 8135 2580
Folketingets retsudvalg
Foreningen Repatriate the Children - Denmark, anmoder hermed om
foretræde for retsudvalget.
Foreningens formål er blandt andet at hjælpe de danske børn med at blive
evakueret fra fangelejrene i det nordøstlige Syrien.
Derudover hjælper foreningen også med opgaver i forbindelse med
reintegrering og rehabilitering af de børn, der er kommet hjem til Danmark.
Der er tale om indsatser vedrørende børnenes rettigheder i forhold til
kriminalforsorgen, hjemmekommunerne og retssystemet bl.a. vedr.
spørgsmål om forældremyndighed, statsborgerskab, opholdstilladelser,
kontakt til forældrene m.v.
Udfordringerne har været mange og det vil også være tilfældet i årene
fremover.
Der er fortsat tre danske børn, der er indespærret med deres to mødre i
fangelejren al-Roj. Et af børnene, en dreng på syv år, er alvorligt syg og har
brug for behandling i Danmark.
De danske børns retsstilling har længe været uafklaret og flere
domstolsprøvelser har ændret børnenes rettigheder siden deres
tilfangetagelse og fængsling i fangelejrene.