Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2768802_0001.png
•
Det kan være svært for individet, at få adgang til
journaloplysningerne, da disse ofte enten ”bortkommet”
eller registreret i moderens journal, så individet selv ikke
har adgang til disse.
Den nuværende klagegang er problematisk af
flere årsager:
•
Mange af disse procedurer påbegyndes eller
gennemføres så tidligt i barnets liv (0
–
18 mdrs.
alderen), så klagefristen er overskredet, inden
individet, når en alder, hvor individet forstår
skadernes/komplikationernes fulde omfang, og har en
modenhed til, at kunne sætte ord på disse og dermed
reelt kan klage.
Visse former for komplikationer, opstår, eller bliver
først opfattet som problematiske, længe efter, at
operationen eller behandlingen er foretaget, f.eks. vil
manglende/begrænset følesans i kønsorganerne, ofte
først blive oplevet som et reelt problem, i forbindelse
med seksuel aktivitet, og børn der er blevet steriliseret,
vil ofte først opleve det som et problem, når de selv
begynder at tænke på at stifte familie.
Nogle interkønnede er så dybt traumatiserede af
operationer og/eller efterbehandling herunder dilation,
at de på grund af den re-traumatisering, udskyder at
klage og derved implicit mister muligheden
Mange operationer og behandlinger der er blevet
foretaget på interkønnede børn, har været
hemmeligholdt, også for den interkønnede selv.
Vi arbejder for:
At klagefristerne ophæves, som det blev gjort i Lov nr.
140 af 28/02/2018, samt at Specialistreglen og
rimelighedsreglen fjernes, med den begrundelse at det
ofte drejer sig om unødvendige irreversible behandlinger
og operationer, der er foretaget uden individets
samtykke.
At man letter klagegangen, og adgangen til at søge
erstatning, for interkønnede ofre for kønsnormaliserende
behandling og kirurgi
•
Kontakt os
Mail:
[email protected]
Web:
https://intersexdanmark.wixsite.com/intersexdanmark
Intersex
Danmark
•
•
Intersex Danmark
Gl Kirkevej 2B
8550 Ryomgård
Hvorfor interkønnede ikke reelt
har mulighed for at klage og søge
erstatning.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 35: Henvendelse af 21/10 fra Intersex Danmark om unødvendig kønskirurgi på interkønnede børn
2768802_0002.png
Gældende Klagefrister på området er som
følger:
•
Klagefrister som anført i § 3a i LBK nr 995 af 14/06/2018,
Lov om klage og erstatningsgang inden for
sundhedsvæsenet:
A) En klage skal være indgivet inden 2 år efter det
tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt
med det forhold, der klages over.
Hvad siger menneskerettighederne?
FNs Højkommisær for Menneskerettigheder, slog i 2015 i
dokument A/HRC/29/23, i paragraf 13 fast, at stater har
en forpligtigelse til at forbyde, forebygge, foretage
undersøgelser af og tilbyde erstatning for, tortur og
mishandling foretaget i offentligt regi, herunder ved at
sikre at sådanne handlinger er lovovertrædelser i
henhold til den nationale straffelov. Mens man i
paragraf 14 specificerer, at de medicinske praksis der
fordømmes af FN, bla. omfatter tvungen og øvrig
ufrivillig sterilisation og medicinsk unødvendig kirurgi og
behandling udført på interkønnede børn.
FN er således meget klare, i deres fordømmelse af
ufrivillig og medicinsk unødvendig kirurgi og behandling
af interkønnede børn, ligesom man tydeligt slår fast, at
stater, herunder Danmark har en forpligtelse til, at sikre
ofrene for disse overgreb adgang til erstatning.
Men den gældende lovgivning på området i Danmark,
står aktivt i vejen for interkønnedes adgang til at søge og
opnå erstatning.
B) En klage skal være indgivet senest 5 år efter den dag,
hvor forholdet der klages over, har fundet sted.
C) Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet)
•
Frister for at kunne søge erstatning jvf. Patient-
erstatningens hjemmeside
:
A)
3 år,
fra det øjeblik du bliver vidende om, at der er sket
en skade, til den skal være anmeldt.
B) Den absolutte forældelsesfrist er på
10 år.
Kilde: Patienterstatningens hjemmeside.
•
Rimelighedsreglen:
Patienterstatningen vurderer bl.a. alvoren af den
sygdom, der er blevet behandlet for. Jo mere syg
patienten var, jo flere komplikationer skal patienten
kunne tåle, når patienten behandles for sin sygdom,
uden at det giver patienten ret til erstatning.
Begge disse regler står i vejen for interkønnede
personers adgang til erstatning, idet man i medicinsk
regi i Danmark, har et stærkt sygeliggørende perspektiv
på interkøn og som følge heraf, i nogle tilfælde vælger
at operere eller behandle, hvor behandlingen er
unødvendig, og/eller kunne have været udskudt, til
individet selv kunne give sit fulde frie og informerede
samtykke til behandlingen.
Desuden gør man i behandlingen brug af:
•
Specialistreglen:
Hvis Patienterstatningen vurderer, at en anden erfaren
specialist på området, ville have gjort noget andet i
forbindelse med behandlingen, og skaden derved kunne
være undgået, vil man have ret til erstatning efter denne
regel.
Påtaler fra FN:
Danmark har flere gange modtaget anbefalinger fra FN
i forhold til netop denne problematik, hvor man
opfordrer Danmark til, at sikre adgangen til at klage og
søge erstatning for interkønnede personer, herunder i:
FN’s Komité imod Tortur (CAT/C/DNK/6-7)
punkt 43,d
og
FN’s Komité for Barnets Rettigheder
i
(CRC/C/DNK/5) punkt 24,c