Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 335
Offentligt
2912446_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2024
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Clara Folmer Middelboe
2024-08680
3363992
Notat om Den Europæiske Anklagemyndighed
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at Justitsministeriet i
august 2023 indgik en samarbejdsaftale med Den Europæiske Ankla-
gemyndighed (EPPO), som trådte i kraft den 31. august 2023.
Aftalen skal sikre klare og operationelle rammer for samarbejdet mel-
lem den danske anklagemyndighed og EPPO. Aftalen tager navnlig
sigte på at lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem
den danske anklagemyndighed og EPPO og giver ikke mulighed for
udveksling af personoplysninger, ligesom den ikke har retligt bin-
dende virkninger for EU eller EU’s medlemsstater.
Samarbejdsaftalen regulerer ikke samarbejdet med EPPO i konkrete
sager, idet dette sker i medfør af eksisterende Europaråds- og EU-
retsakter. Samarbejdsaftalen skal blot lette og smidiggøre det samar-
bejde, som allerede finder sted på grundlag af bl.a. disse retsakter.
Retsgrundlaget for samarbejdet med EPPO blev desuden præciseret
ved lov nr. 897 af 21. juni 2022, der bl.a. fastslog, at danske myndig-
heder og domstole kan behandle anmodninger om retshjælp fra og
fremsende anmodninger om retshjælp til EPPO efter almindelige reg-
ler om staters gensidige retshjælp i straffesager.
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 335: Notat om Den Europæiske Anklagemyndighed, fra justitsministeren
2.
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse om EPPO-
samarbejdet fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan oplyse, at der ikke på nuværende tids-
punkt er udsendt en dansk anklager til EPPO’s hovedkvarter i
Luxembourg, og at der heller ikke er aktuelle planer om, at
der skal udsendes en anklager til EPPO.
Rigsadvokaten finder aftalen nyttig, herunder navnlig mulig-
heden for, at der kan etableres Joint Investigation Teams med
EPPO i konkrete efterforskninger (artikel 9). Rigsadvokaten
finder endvidere muligheden for at udsende en forbindelses-
officer til EPPO nyttig (artikel 12), men bemærker, at det
alene vil blive relevant, hvis antallet af efterforskninger med
tilknytning til Danmark inden for EPPO’s materielle kompe-
tenceområde medfører, at nytteværdien står mål med de der-
med forbundne omkostninger. Endelig finder Rigsadvokaten,
at det er nyttigt, at der er mulighed for at afholde møder mel-
lem anklagemyndigheden og EPPO på forskellige niveauer
(artikel 14), men at frekvensen af sådanne møder bør fastsæt-
tes og løbende justeres efter omfanget af relevante efterforsk-
ninger.
Anklagemyndigheden har siden etableringen af EPPO samar-
bejdet med EPPO om retshjælp på basis af de eksisterende Eu-
roparåds- og EU-retsakter. Anklagemyndigheden har imidler-
tid på nuværende tidspunkt endnu ikke haft sager af en sådan
karakter, at der har været et konkret behov for at etablere Joint
Investigation Teams med EPPO i henhold til artikel 9 eller at
afholde møder med EPPO i henhold til artikel 14, ligesom der
ikke har været et konkret behov for at have en dansk forbin-
delsesofficer i EPPO i henhold til artikel 12.”
Side 2/2