Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 333
Offentligt
2912191_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. september 2024
EU-retskontoret
Julie Heidi Sørensen
2024-09928
3387665
Notat om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2024/0182
om manglende notifikation af direktiv 2024/242
Kommissionen har den 24. juli 2024 sendt åbningsskrivelse nr. 2024/0182
(dokument nr. C(2024)5500/6) til Danmark om manglende meddelelse om
foranstaltninger til gennemførelse i national ret af Europa-Parlamentets og
Rådets delegerede direktiv (EU) 2024/242 af 27. september 2023 om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF for så vidt
angår ajourføring af listen over forsvarsrelaterede produkter i
overensstemmelse med Den Europæiske Unions ajourførte fælles liste over
militært udstyr af 20. februar 2023.
Fristen for gennemførelse i dansk ret af Kommissionens delegerede direktiv
2024/242 af 27. september 2023 om ændring af forsvarsdirektivets bilag
med liste over forsvarsrelaterede produkter var den 31. maj 2024.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (forsvarsdirektivet) er
gennemført i dansk ret dels ved to ændringslove (lov nr. 413 af 9. maj 2011
og lov nr. 564 af 18. juni 2012) til våbenloven og lov om krigsmateriel, dels
ved to bekendtgørelser (bekendtgørelse nr. 690 af 27. juni 2012 om ændring
af bekendtgørelse om våben og ammunition m.v. og bekendtgørelse nr. 691
af 27. juni 2012 om certificering af modtagere af krigsmateriel, der indføres
fra andre EU- eller EØS-lande). Bekendtgørelse nr. 690 af 27. juni 2012 er
dog senest erstattet med bekendtgørelsen nr. 2531 af 20. december 2021.
Den produktmæssige afgrænsning af reglerne om udførsel af
forsvarsrelaterede produkter fremgår af bestemmelsen i våbenlovens § 6,
stk. 1.
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 333: Notat om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2024/0182 om manglende notifikation af direktiv 2024/242
Som anført i pkt. 2.1.1.1 og 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget til lov nr. 413 af 9. maj 2011 om ændring af våbenloven og lov
om krigsmateriel er våbenlovens § 6, stk. 1, dækkende for, men ikke
begrænset til, EU's fælles liste over militært udstyr. Kategorierne af våben
mv. i bestemmelsen er så brede, at det ikke har været nødvendigt at ændre
bestemmelsen for at opfylde Kommissionens delegerede direktiv 2024/242
af 27. september 2023 om ændring af forsvarsdirektivets bilag med liste
over forsvarsrelaterede produkter i overensstemmelse med Den Europæiske
Unions ajourførte fælles liste over militært udstyr.
Den danske lovgivning opfylder således bestemmelserne i direktivet.
Kommissionen modtog underretning herom den 23. september 2024.
Det kan hertil oplyses, at regeringen – på baggrund af dialog med
Kommissionen om den danske implementering – aktuelt arbejder på at
kunne udstede en ny bekendtgørelse, der vil fastsætte, at krigsmaterielloven
og våbenlovens § 6, stk. 1, finder anvendelse på de forsvarsrelaterede
produkter, som er anført på EU’s fælles liste over militært udstyr.
Bekendtgørelsen kan forventeligt træde i kraft senest primo 2025.
Regeringen vil orientere Kommissionen, når bekendtgørelsen er trådt i kraft.
Regeringen
har
besvaret
Kommissionens
overensstemmelse med det ovenfor anførte.
åbningsskrivelse
i
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 2/2