Statsrevisorerne 2023-24
Beretning Nr. 21 Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet
Offentligt
Kort fortalt
Indsatsen over for børn og unge, som
har begået alvorlig kriminalitet
Konklusion
Den samlede indsats med at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået al-
vorlig kriminalitet, har været utilfredsstillende. Ingen af myndighederne på Justitsministeriets område ef-
terlever målsætningerne for sagsbehandlingstid. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kommunerne ofte
bruger for lang tid på at igangsætte en indsats for at få børn og unge ud af kriminalitet. Det bør Social-, Bo-
lig- og Ældreministeriet følge op på. Ca. hvert 3. barn eller ung mistænkes eller sigtes for nye kriminelle
forhold, mens de venter på, at der træffes afgørelse om en indsats.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at ingen af myndighe-
derne på Justitsministeriets område efterlever målsætninger-
ne for sagsbehandlingstid over for børn og unge, som har be-
gået alvorlig kriminalitet. Konsekvensen er, at perioden, fra
politiet modtager en anmeldelse, til barnet eller den unge op-
lever en konsekvens af kriminaliteten, er væsentligt længere,
end det var tilsigtet med reformen. Statsrevisorerne kritise-
rer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets viden om og opfølg-
ning på kommunernes udmøntning af Ungdomskriminalitets-
nævnets afgørelser har været utilstrækkelig og mangelfuld”.
Baggrund og formål med undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsmi-
nisteriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sikret
en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der
har begået alvorlig kriminalitet.
Undersøgelsen baserer sig på analyser af data fra Rigspoli-
tiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Ungdomskriminali-
tetsnævnet, ungekriminalforsorgen og Danmarks Statistik.
Folketinget vedtog i 2018 en reform af indsatsen mod ung-
domskriminalitet. Lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet trådte i kraft den 1. januar 2019, og der blev afsat
ca. 160 mio. kr. årligt til at gennemføre reformen.
Et centralt element i reformen var at sikre en hurtig og
konsekvent indsats over for børn og unge i alderen 10-17 år,
der begår alvorlig kriminalitet.
Figuren viser, at forløbet, fra politiet modtager en anmel-
delse om kriminalitet, til barnet eller den unge oplever en
konsekvens af kriminaliteten, er væsentligt længere, end
det var forventet med reformen.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Myndighederne lever ikke op til de målsætninger for
sagsbehandlingstid, der er angivet i lovens bemærk-
ninger.
• Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at Ungdoms-
kriminalitetsnævnets afgørelser efterleves, men unge-
kriminalforsorgen reagerer ikke i overensstemmelse
med reglerne, når det ikke sker.
Samlet gennemsnitligt forløb fra anmeldt kriminalitet til igangsat forbedringsforløb for børn og unge i perioden 2019-2023
Politiets efterforskning fra
anmeldelse til mistanke/sigtelse
INGEN FRIST
10-14-ÅRIGE
15-17-ÅRIGE
41 dage
36 dage
Forløb fra mistanke/sigtelse
til igangsat indsats
FASTSAT FRIST
59 dage
116 dage
OVERSKRIDELSE AF FRIST
42 dage
/ 71 % overskridelse
117 dage
/ 101 % overskridelse
Samlet forløb 142 dage
Samlet forløb 269 dage
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Michala Krakauer på tlf. 33 37