Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 328
Offentligt
2911591_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. september 2024
Internationalt Kontor
Maria F. Axelsen
2024-10288
3427435
Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes
behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11.
oktober 2024
Side:
2-13
Punkt 1
Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn
-
Delvis generel indstilling
Konsekvenserne af eksterne konflikter og deres
implikationer for EU
-
Meningsudveksling
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (indenrigsdagen)
-
Status
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (justitsdagen)
-
Status
Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen
mod straffrihed
-
Status
Fremme adgangen til retssystemet som en del af
retsstatsprincippet og konkurrenceevne
-
Meningsudveksling
Kampen mod racisme: Implementeringsrapport
om EU’s handlingsplan mod racisme 2020-2025
-
Meningsudveksling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
14-18
Punkt 2
19-21
Punkt 3
22-24
Punkt 4
25-28
Punkt 5
29-31
Punkt 6
32-35
Punkt 7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Forordning om forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 209
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre anliggender den
10.-11. oktober 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel
indstilling, idet indstillingen ikke omfatter placeringen af et europæisk
center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Kommissionens forslag til en forordning om forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn har til formål at etablere en klar og harmoniseret
retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
online samt at skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres
ansvar for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette
og fjerne, spærre for og ’deliste’ seksuelt misbrug af børn online. Herudover
indebærer forordningsforslaget oprettelse et af europæisk center til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Forslaget
vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og forventes
at indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme
digitale krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for
intentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.
Fra dansk side har fokus under forhandlingerne navnlig været at sikre, at
forordningsforslaget rammer en rimelig balance mellem på den ene side
hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den
anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig
fokus på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det uskrevne
grundlovsforbud.
Det ungarske formandskab har fremlagt et samlet kompromisforslag med
henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling. Regeringen forventer
at kunne støtte vedtagelsen af en delvis generel indstilling.
2. Baggrund
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn.
Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen
med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være
effektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at
indføre national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug
af børn, og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har
overvejelser herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked.
Desuden har udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være
utilstrækkelige.
Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:
a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at
vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,
spærre for og ’deliste’ seksuelt misbrug af børn online.
c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn online.
Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den 18.
juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen
sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af
relevante onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rådets
retshåndhævelsesgruppe (LEWP).
Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-
Parlamentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommissionens
forslag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver
udbydere mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til
den 20. april 2026. Forhåbningen er, at forslaget på dette tidspunkt vil være
vedtaget og trådt i kraft.
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0004.png
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre anliggender den
10.-11. oktober 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel
indstilling, idet indstillingen ikke omfatter placeringen af et europæisk
center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner
forventes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel
indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne. Et mindretal af
medlemsstaterne forventes ikke at kunne tilslutte sig en delvis generel
indstilling. Det bemærkes dog, at enkelte medlemsstater har givet udtryk
for, at de endnu ikke har fastlagt deres position.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF-artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er
Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)
udpeget som rådgivende udvalg.
LIBE-udvalget vedtog den 14. november 2023 udkastet til betænkning, og
udvalgets beslutning om at indlede interinstitutionelle forhandlinger om
forordningsforslaget blev godkendt under Europa-Parlamentets
plenarforsamling den 22. november 2023. Det bemærkes, at Europa-
Parlamentets forhandlingsmandat adskiller sig væsentligt fra
Kommissionens oprindelige forslag, herunder særligt derved, at det
foreslåede opsporingspåbud alene vil kunne komme på tale efter en
forudgående mistanke ligesom ”end-to-end”-kryptering udelukkes fra
forslagets anvendelsesområde.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,
hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses.
Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er
begyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt
misbrug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført
sådanne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0005.png
onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en
fragmentering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører
betydelige omkostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om
forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig
effektiv.
Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede
retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af
relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,
udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn
online.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter
udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne
eller deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem
straffeprocessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til
hjemmesider aktuelt i Danmark, på Færøerne og i Grønland på aftalebaseret
basis i form af Netfilterordningen. Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet
med Red Barnet og størstedelen af internetudbyderne i Danmark, på
Færøerne og i Grønland i bestræbelserne på at forhindre adgang via
internettet til seksuelt materiale af børn. Ordningen administreres af
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i National enhed for Særlig
Kriminalitet. Som led i samarbejdet med internetudbyderne videregiver
NC3 løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger til
internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vurderer indeholder
ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderne iværksætter
herefter en DNS-blokering af internetadgangen til hjemmesiden.
En DNS-blokering iværksat i forbindelse med Netfilterordningen medfører,
at man i forbindelse med forsøg på at tilgå hjemmesiden vil blive mødt med
en besked om, at internetadgangen til hjemmesiden er blokeret, fordi
hjemmesiden indeholder materiale, som er omfattet af straffelovens § 235
(om besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år).
Det er dog muligt at omgå en sådan blokering for en person med en vis
teknisk indsigt.
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0006.png
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse
bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af
teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages
af
udbydere
af
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af
børn online. Forordningen giver på visse betingelser udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester mulighed for
at anvende specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og
andre data, i det omfang det er strengt nødvendigt for at opdage seksuelt
misbrug af børn online på deres tjenester og indberette det og for at fjerne
online materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, fra deres tjenester.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af
dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov
for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national
koordinerende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter
forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente
myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om sanktioner for
overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
herunder for det danske EU-bidrag.
Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-
bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive
finansieres inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern
Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende finansielle
overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-
budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af
EU’s budget. Forslaget skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i
samme periode ca. 6,9 mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne
have modtaget en refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder
for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af
indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af
initiativerne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende
tidspunkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den
myndighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere
af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester
eller interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af
internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse
økonomiske konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv.
Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af
hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester,
der
skal
leve
op
til
risikovurderingsforpligtelserne for at minimere risikoen for, at deres
tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af børn online.
Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre
foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og
karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de
pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af
udbyderens
indholdsmoderations-
eller
anbefalingssystemer,
beslutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller
håndhævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske og
operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af udbyderens interne
processer eller det interne tilsyn med tjenestens funktion.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for
udbyderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0008.png
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.
Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.
december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar
fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre,
IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og
Unge og Red Barnet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,
som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,
om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af
privatlivets fred og teknologiske udfordringer.
Proportionalitet og retssikkerhed
Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om
uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger
behovet for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder
nogle af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter
Advokatsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse af
væsentlige retssikkerhedshensyn.
Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,
mens IT-politisk forening advarer mod statslig ’spyware’.
Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form
af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed
og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om
løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-
centeret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer
og klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede
beskyttelse af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det
understreges dog, at børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns
rettigheder bør komme i første række.
Lovlig kontakt og lovligt materiale
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0009.png
Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold
og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-
Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig
seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening
finder det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem
to jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles
seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.
Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som
ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede
beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være
udfordrende at få fjernet fra platformene.
”End-to-end”-kryptering
Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at ”end-
to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil
skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig
rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt
IT-Politisk Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret
kommunikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-
kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet
påpeger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af
børns data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede
samtaler.
Risikovurdering og afbødningsforpligtelser
Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner
værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere
på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk
Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle
kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en
risiko. For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk
Forening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete
risikovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle
resterende risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel
4. IT-Politisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i
risikovurderingen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som
ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for
anonym brug af kommunikationstjenester og sociale medier.
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0010.png
Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse
af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen
skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte
”features”.
Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste
indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger
organisationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal
opgive for at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har
i forhold til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en
række tiltag, der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange
onlinetjenester allerede har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere
aldersgrænse for brug af relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer
desuden til, at der føres tilsyn med den måde, hvorpå platformene forvalter
risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i
vurderingen. Flere organisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd
og Red Barnet, fremhæver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i
risikovurderingerne.
Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forholdet
mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i forhold
til risikovurdering.
Opsporing og grooming
IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt
materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende
sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den brede
term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan medføre, at et stort
antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør
overvejes at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af
børn, der groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at
opsporingspraksis hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i
øvrigt, at det bør overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos
en uafhængig, national myndighed, fremfor hos udbyderne.
Teknologi
Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,
da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette
gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk
Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske
løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at
10
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0011.png
tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens
definitioner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former
for seksuelt misbrug af børn ikke overses.
Ressourcer og implementering
Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen
af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for
mindre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske
ressourcer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet på adskillige møder i LEWP fra juni 2022 til
september 2024.
Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen
er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online skal være effektiv.
Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten
af de forskellige påbud – særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan
udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og
kommunikation.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner
forventes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel
indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne. Et mindretal af
medlemsstaterne forventes ikke at kunne tilslutte sig en delvis generel
indstilling. Det bemærkes dog, at enkelte medlemsstater har givet udtryk
for, at de endnu ikke har fastlagt deres position. Disse medlemsstaters
endelige stillingtagen til forslaget kan få betydning for muligheden for at
opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale
krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at
forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske
udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i
stigende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0012.png
onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes
trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af
seksuelt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes
brug til grooming af børn mest muligt.
I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale
spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en
fælles europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set
positivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,
koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn
online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og
retsforfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn
online. Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med
henblik på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs
af medlemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og
ekspertise på området.
Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,
herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske
myndigheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser
inden for det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets
seneste kompromistekst tager højde for dette.
Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder.
Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)
har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i
beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en
konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en
fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og
bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for,
at borgerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.
Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt
regelsæt, og at tjenester, som benytter ”end-to-end”-kryptering ikke skal
udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i
lyset af, at materiale, der omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring
oftest deles gennem krypterede tjenester, og en udelukkelse af krypterede
tjenester efter regeringens opfattelse kan medføre en udhuling af
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0013.png
forordningens formål. Det bemærkes, at formandskabets seneste
kompromisforslag ikke udelukker tjenester, som benytter ”end-to-end”-
kryptering, fra forordningens anvendelsesområde.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af en delvis generel indstilling i Rådet på
grundlag af formandskabets seneste kompromisforslag. Forslaget vurderes
at ligge inden for rammerne af regeringens forhandlingsmandat, som blev
indhentet i Folketingets Europaudvalg den 15. september 2023.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets
Europaudvalg den 15. september 2023. Folketingets Europaudvalg er
løbende blevet orienteret om sagen, senest i forbindelse med forelæggelse
af dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni
2024.
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Dagsordenspunkt 2: Konsekvenserne af eksterne konflikter
og deres implikationer for EU
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Der er ikke på
nuværende tidspunkt kendskab til det nærmere indhold af drøftelsen. Det
forventes dog – bl.a. i lyset af tidligere drøftelser samt det generelle fokus i
EU-regi – at fokus for drøftelsen vil være Ruslands aggression mod Ukraine
og konflikten i Mellemøsten. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter
man op om en drøftelse af konsekvenserne af eksterne konflikter og deres
implikationer for EU.
2. Baggrund
2.1.
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 besluttede EU’s
justits- og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en
kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de ukrainske
myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske myndigheders
konkrete operationelle behov for at tackle centrale udfordringer for den
indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er baseret på følgende fire
områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med skydevåben, 3)
voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.
Det andet og seneste møde i den strukturerede dialog med Ukraine blev
afholdt virtuelt den 16. november 2023.
EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine
(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a. til formål at fremme
stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i skrøbelige miljøer i
tredjelande.
EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af
Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine er
14
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har bl.a. fået
tillagt nye ansvarsområder, herunder efterforskning og retsforfølgning af
internationale forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange mellem
Ukraine og EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede dialog om indre
sikkerhed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk rådgivning suppleret
med forskellige træningsaktiviteter.
Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at der er en markant,
bredspektret
og
vedvarende
trussel
fra
fremmede
staters
efterretningsvirksomhed mod Danmark. PET har i de seneste år afdækket
flere sager, der vidner om, at en række fremmede stater aktivt udfører
efterretningsvirksomhed mod Danmark, ligesom PET har kendskab til en
række sager i udlandet.
PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år har
udgjort og fortsat udgør den største spionagetrussel mod Danmark. Den
trussel er blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske
efterretningstjenester har en vedvarende interesse for især danske udenrigs-
og sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik, politik om Arktis,
kritisk infrastruktur, Forsvarets kapaciteter og konkrete sager med stor
betydning for Rusland.
Der har henover de seneste par måneder været en række eksempler på, at
personer med mulig forbindelse til de russiske efterretningstjenester har
stået bag forskellige former for fysisk sabotage – eksempelvis ildspåsættelse
og groft hærværk – i en række europæiske lande.
Sagerne viser efter PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere
risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler mod
og i Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe frygt og
usikkerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa til den fortsatte
støtte til Ukraine.
Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund PET's
vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra Rusland mod
både militære og civile mål i Danmark, der har tilknytning til støtten til
Ukraine.
PET tager situationen meget alvorligt og har som følge af den aktuelle
situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine ikke i
sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på terrortruslen mod
Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte effekter, som på sigt kan
påvirke terrortruslen, herunder via spredning af visse af de våben, som i dag
finder anvendelse i krigen.
Det
fremgår
af
EU’s
seneste
trusselsvurdering
på
terrorbekæmpelsesområdet (for 2. halvår af 2023), at trusselsniveauet i EU
fortsat er højt. Det fremgår endvidere, at Ruslands uprovokerede og
uberettigede militære aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede
konsekvenser for terrortruslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede
konsekvenser kan være betydelige.
2.2.
Den palæstinensiske organisation Hamas, der står på EU’s terrorliste,
gennemførte den 7. oktober 2023 et terrorangreb på Israel. Siden har Israel
indledt en militæroperation i Gaza.
På Vestbredden fortsætter de omfattende israelske militære operationer,
som af Israel betegnes som anti-terroroperationer rettet mod Hamas og
Islamisk Jihad (PIJ). Der pågår desuden kampe mellem Hizbollah og de
israelske styrker ved grænsen mellem Israel og Libanon. Hertil kommer en
række angreb fra iransk-støttede militser, herunder Houthierne, på israelske
og amerikanske interesser i Mellemøsten.
Den humanitære situation i Gaza forværres. Ifølge sundhedsmyndighederne
i Gaza er over 41.000 palæstinensere blevet dræbt og mere end 95.000 såret
siden den 7. oktober 2023.
Det fremgår af CTA’s Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra
marts 2024, at truslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau
fire ud af fem). En række forhold i 2023, herunder reaktioner på opfattede
krænkelser af islam og konflikten mellem Israel og Palæstina, har medvirket
til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden for det i forvejen høje niveau,
og CTA vurderer, at disse dynamikker fortsat har afgørende betydning for
trusselsbilledet i 2024.
Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina, som eskalerede
med Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, har også fået afledt
betydning for trusselsbilledet i Danmark. Overordnet rummer konflikten et
væsentligt radikaliserings- og mobiliseringspotentiale, som kan aktivere en
række trusselsaktører til spontane eller planlagte reaktioner, herunder
16
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0017.png
terrorangreb. PET følger udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter de
nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trusler fra
indrejste personer, sker på grundlag af en række redskaber og tiltag. I den
forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a. Forsvarets
Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder og udenlandske
samarbejdspartnere.
Som nævnt under pkt. 2.1. fremgår det af EU’s seneste trusselsvurdering på
terrorbekæmpelsesområdet (for 2. halvår af 2023), at trusselsniveauet fortsat
er højt, og at jihadistisk terrorisme fortsat udgør den mest prominente trussel
mod EU. I løbet af 2. halvår af 2023 har truslen fra islamistisk/jihadistisk
terror været stigende, men inddæmmet. Det fremgår også, at konflikten i
Mellemøsten har skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed, og at der er
særlig bekymring i lande med store jødiske og palæstinensiske samfund.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Der er ikke på
nuværende tidspunkt kendskab til det nærmere indhold af drøftelsen. Det
forventes dog – bl.a. i lyset af tidligere drøftelser samt det generelle fokus i
EU-regi – at fokus for drøftelsen vil være Ruslands aggression mod Ukraine
og konflikten i Mellemøsten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0018.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-
medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man op om en drøftelse af konsekvenserne af eksterne
konflikter og deres implikationer for EU.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om henholdsvis
konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine og konflikten i
Mellemøsten for EU. Folketingets Europaudvalg er senest orienteret herom
bl.a. i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet (retlige
og indre anliggender) henholdsvis den 13.-14. juni 2024 samt den 4.-5.
marts 2024.
18
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Dagsordenspunkt 3: Kampen mod narkotikahandel og
organiseret kriminalitet (indenrigsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en status vedrørende tiltag vedrørende
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. I lyset af
arbejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes det, at
statussen vil vedrøre initiativerne i EU-køreplanen for bekæmpelse af
narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder Europols
kortlægning af højrisiko kriminelle netværk samt anbefalingerne fra
højniveauekspertgruppen for retshåndhævende myndigheders adgang til
data (HLG). Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler man formandskabets
ønske om en styrket indsats på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Køreplanen
indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder: 1) Den
Europæiske Havnealliance, herunder styrkelse af logistiske knudepunkters
modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3)
forebyggelse og 4) internationalt samarbejde.
Det bemærkes, at Europol den 5. april 2024 offentliggjorde en rapport
baseret på 821 kriminelle højrisikonetværk (HRCN) med det formål at
sammenligne og beskrive de vigtigste kendetegn ved netværkene.
Hovedpointerne i rapporten er bl.a., at HRCN er særdeles modstands- og
tilpasningsdygtige, at de ofte er hierarkisk organiseret om et stærkt
lederskab, og at de generelt arbejder på tværs af landegrænser men ofte med
et regionalt fokus. Dertil fremgår det, at narkotikasmugling er den mest
udbredte kriminalitetsform, og at en stor andel af netværkene gør brug af
legale virksomhedsstrukturer samt vold og korruption som led i deres
kriminelle aktiviteter.
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0020.png
Det bemærkes desuden, at der i juni 2023, under svensk EU-formandskab,
blev nedsat en højniveaugruppe (HLG) om adgang til data for effektiv
retshåndhævelse. Gruppen består af eksperter fra medlemsstaterne,
Kommissionen og relevante EU-agenturer og har til formål at identificere
eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører
i EU samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede
udfordringer. Gruppen har i maj 2024 offentliggjort 42 anbefalinger, der
ikke udgør et færdigt produkt, men et udgangspunkt for deres videre arbejde,
der forventes at resultere i en samlet rapport inden udgangen af 2024.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på rådsmødet for retlige og
indre anliggender (RIA) den 10.-11. oktober 2024 med henblik på en status.
I lyset af arbejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes det, at
statussen vil vedrøre initiativerne i EU-køreplanen for bekæmpelse af
narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder Europols kortlægning
af
højrisiko
kriminelle
netværk
samt
anbefalingerne
fra
højniveauekspertgruppen for retshåndhævende myndigheders adgang til
data (HLG).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
20
samfundsøkonomiske
eller
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske
formandskabs ønske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for
retlige og indre anliggender den 13.-14. juni 2024.
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Dagsordenspunkt 4: Kampen mod narkotikahandel og
organiseret kriminalitet (justitsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en status vedrørende tiltag om
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. I lyset tidligere
drøftelser om emnet forventes det, at nærværende drøftelse blandt andet vil
fokusere på det nyligt oprettede retlige netværk vedrørende organiseret
kriminalitet samt styrket samarbejde med tredjelande. Sagen er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side deler man formandskabets ønske om en
styrket indsats på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Køreplanen
indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder: 1) Den
Europæiske Havnealliance, herunder styrkelse af logistiske knudepunkters
modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3)
forebyggelse og 4) internationalt samarbejde.
Som en del af udmøntningen af de retlige aspekter af EU-køreplanen,
herunder særligt tiltag 9 om styrkelse af de retlige rammer for bekæmpelse
af organiseret kriminalitet, vedtog Rådet på rådsmødet den 13.-14. juni
rådskonklusioner om oprettelse af et EU-netværk for bekæmpelse af
organiseret kriminalitet. Formålet med EU-netværket er at lette den
grænseoverskridende efterforskning i sager om organiseret kriminalitet ved
blandt andet at udarbejde strategiske retningslinjer for det
grænseoverskridende samarbejde og identificere muligheder for at lette det
operationelle arbejde i konkrete sager.
Derudover har EU på operationelt plan udvidet sine partnerskaber med
tredjelande, navnlig i Latinamerika, Caribien, Vestafrika, Mellemøsten og
22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0023.png
Vestbalkan. Det styrkede samarbejde skal blandt andet ses i relation til
initiativ nr. 14, 15 og 17 i EU-køreplanen, der relaterer sig til det retlige
samarbejde med såkaldte ”usamarbejdsvillige jurisdiktioner” med henblik
på at opfordre dem til at blive parter i Europarådets konventioner og
derigennem bekæmpe organiseret kriminalitet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på justitsdagen på rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 10.-11. oktober 2024 med henblik på en status. Der
forventes en status vedrørende tiltag om bekæmpelse af narkotikahandel og
organiseret kriminalitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
23
samfundsøkonomiske
eller
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske
formandskabs ønske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for
retlige og indre anliggender den 13.-14. juni 2024.
24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0025.png
Dagsordenspunkt 5: Ruslands aggression mod Ukraine:
Kampen mod straffrihed
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.- 11. oktober 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil
blive orienteret om den hidtidige indsats vedrørende retlige modsvar og
indsatser i kampen mod straffrihed for internationale forbrydelser begået i
forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at
styrke indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,
har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi
vedrørende
forskellige
koordinationstiltag
samt
relevante
lovgivningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af
beviser for potentielt begåede internationale forbrydelser.
Dagsordenspunktet har været på rådsmødet for retlige og indre anliggender
(RIA) ad flere omgange. På rådsmødet for retlige og indre anliggender den
8.-9. december 2022 vedtog man rådskonklusioner om bekæmpelse af
straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression
mod Ukraine. Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet for retlige og
indre anliggender den 13.-14. juni 2024.
Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører
den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer et strafferetligt ansvar
for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær
magtanvendelse mod en anden stat. Den Internationale Straffedomstol, ICC,
har – i forhold til situationen i Ukraine – kun jurisdiktion over
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0026.png
krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab begået i
Ukraine, men ikke over aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod
Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for
retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden
januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der
undersøger mulighederne for etablering af et sådant særtribunal.
Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af
et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for
et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model.
Løsningen skal være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der
opnås bred støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet – også
fremadrettet. Diskussionen i kernegruppen omhandler i øjeblikket
mulighederne for at oprette tribunalet via en bilateral aftale mellem
Europarådet og Ukraine.
Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og
bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a.
støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise. Det
bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforskning af
situationen i Ukraine.
Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold
bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af
ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af
krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover planen, at Danmark også i
løbet af anden halvdel af 2024 sender et efterforskningshold til Ukraine i
regi af ICC. Belgien, Frankrig, Nederlandene, Tjekkiet og Schweiz har
ligeledes haft udsendt efterforskningshold til Ukraine under ICC’s
kriminaltekniske rotationsmodel.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
10.-11. oktober med henblik på en status. Det forventes, at der vil blive
orienteret om eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser blandt EU-
medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale forbrydelser
begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
26
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0027.png
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj om Den Internationale
Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for
at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt
krigsforbrydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC
kun har jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv
efterforskning og retsforfølger de pågældende personer.
Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om
aggressionsforbrydelser.
Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed
for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er
begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i
Danmark.
Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed
strafbare efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,
voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes
anvendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om dansk
straffemyndighed sammenholdt med de materielle straffebestemmelser
muliggør således, at personer, der har begået bl.a. krigsforbrydelser, kan
holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.
Regeringen er af den opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur vil sende et
klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene for sådanne
forbrydelser. For at give de bedste rammer for udformningen af sådanne
straffebestemmelser nedsatte justitsministeren i juni 2023 et udvalg, der fik
til opgave at udarbejde forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering
af forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur bedst
gennemføres, samt et beslutningsgrundlag for regeringens stillingtagen til,
om Danmark skal ratificere ændringen af ICC-statutten om
aggressionsforbrydelsen. Udvalget afgav en betænkning i juni 2024
(betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser). På
baggrund af udvalgets beslutningsgrundlag agter regeringen at ratificere
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0028.png
aggressionsforbrydelsen. Betænkningen har været i offentlig høring i
perioden fra den 28. juni 2024 til den 20. august 2024, og et lovforslag, der
bygger på lovudkastet i betænkningen, forventes fremsat i løbet af efteråret
2024.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen
mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod
Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og
den ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling
og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-
plan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for
retlige og indre anliggender den 13.-14. juni 2024.
28
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Dagsordenspunkt 6: Fremme adgangen til retssystemet som
en del af retsstatsprincippet og konkurrenceevne
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Der foreligger
ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger fra formandskabet om
drøftelsens indhold. Det er dog forventningen, at meningsudvekslingen bl.a.
vil være centreret om den årlige rapport om udviklingen af
retsstatsprincippet i medlemslandene, som udarbejdes af Kommissionen.
Den femte retsstatsrapport blev offentliggjort den 24. juli 2024, og
indeholder en redegørelse for udviklingen på tværs af medlemslandene
inden
for
fire
kerneområder:
Retssystemet,
anti-korruption,
mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål. Drøftelsen
forventes endvidere at samle op på den årlige horisontale drøftelse i Rådet
for Almindelige Anliggender (GAC) om retsstatssituationen i EU samt
landespecifikke drøftelser, der fandt sted den 24. september 2024.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side kan der
generelt støttes op om Kommissionens indsats for at styrke og sætte fokus
på retsstatsprincippet i EU.
2. Baggrund
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemsstater
lagde EU-Kommissionen i en meddelelse fra juni 2019 op til, at
Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstatsrapport. Formålet
med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs
af EU’s
medlemsstater for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske
tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer.
Forslaget fik bred opbakning blandt medlemsstaterne.
Den femte retsstatsrapport blev offentliggjort den 24. juli 2024.
Retsstatsrapporten indeholder en redegørelse for retsstatsforholdene på
tværs af EU samt et landekapitel om hver enkelte medlemsstat. Rapporten
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
baserer sig på bidrag fra samtlige medlemslande samt på anerkendte kilder,
herunder Venedig-Kommissionen og Europarådets sammenslutning af
stater mod korruption (Group of States against Corruption (GRECO)).
Retsstatsrapporten dækker fire områder, herunder retssystemet, anti-
korruption, mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle
spørgsmål.
Retsstatsrapporten har siden 2022 indeholdt landespecifikke anbefalinger
adresseret til hver enkelt medlemsstat. Rapporten for 2024 indeholder tre
overordnede anbefalinger adresseret til Danmark. Kommissionen
anbefalede,
at
Danmark færdiggør revisionen af ordningen for fri proces,
at
der indføres regler om såkaldte ”svingdørssituationer” for ministre og regler
om lobbyvirksomhed, at der indføres kontrol med formueerklæringer
afgivet af personer, der er betroet ledende funktioner i den udøvende magt,
og
at
Danmark fremskynder processen med at reformere offentlighedsloven
med henblik på at styrke retten til aktindsigt.
Der er afholdes i regi af Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) løbende
drøftelser om retsstatsprincippet, herunder en årligt horisontal drøftelse af
retsstatssituationen på tværs af EU samt landespecifikke drøftelser af en
gruppe medlemsstater med afsæt i retsstatsrapportens landekapitler. Dette
års horisontale drøftelse fandt sted den 24. september 2024.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere
oplysninger fra formandskabet om drøftelsens indhold. Det er dog
forventningen, at meningsudvekslingen bl.a. vil være centreret om den
årlige rapport om udviklingen af retsstatsprincippet i medlemslandene, som
udarbejdes af Kommissionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
30
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0031.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hovedparten af EU-medlemsstaterne, herunder Danmark, har løbende ud-
trykt støtte til Kommissionens øgede fokus på retsstatsprincippet og
monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte
medlemsstater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op til EU’s
grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet.
Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og
effektiviteten af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater.
Regeringen støtter derfor op om hensigten om at sætte fokus på styrkelse af
retssikkerhedsprincippet som en del af retsstatsprincippet samt
Kommissionens løbende monitorering af retsstatsprincippet på tværs af EU.
Retsstatsrapporten anses for et nyttigt redskab til på tværs af EU-
medlemsstaterne at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at
forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende
kan være vanskeligt at rette op på. Regeringen finder samtidig, at
retsstatsrapporten er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-
domstolens virke og retsstatsmekanismen, der muliggør tilbageholdelsen af
EU-midler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg blev dog den 24. juli 2024 orienteret om
offentliggørelsen af retsstatsrapporten for 2024.
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Dagsordenspunkt
7:
Kampen
mod
racisme:
Implementeringsrapport om EU’s handlingsplan mod
racisme 2020-2025
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Kommissionen
forventes at præsentere sin implementeringsrapport for EU’s handlingsplan
mod racisme for 2020-2025, der blev offentliggjort den 25. september 2024,
hvorefter der vil være lagt op til en kort meningsudveksling. EU’s
racismehandlingsplan har til formål at styrke indsatsen mod racisme på
tværs af EU og indeholder en omfattende ramme for fremme af
antidiskrimination, ligestilling, mangfoldighed og pluralisme i EU’s
medlemslande. Kommissionens implementeringsrapport indeholder et
overblik over de fremskridt, der er gjort i forhold til implementeringen af
tiltagene i handlingsplanen, samt vejledning til medlemslandene om
udarbejdelse af effektive nationale handlingsplaner mod racisme. Sagen er
ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side kan der generelt støttes op om tiltag, der har
til formål at sætte fokus på og bekæmpe racisme, og Kommissionens
implementeringsrapport kan derfor tages til efterretning.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 18. september 2020 EU’s handlingsplan
mod racisme for 2020-2025, som udgør en hjørnesten i Kommissionens
indsats på området for bekæmpelse af racisme på tværs af EU.
Handlingsplanen indeholder en omfattende ramme for fremme af
antidiskrimination, ligestilling, mangfoldighed og pluralisme i EU’s
medlemslande og skitserer en række tiltag, der har til formål at imødegå
racisme på forskellige områder, herunder områderne for retshåndhævelse,
uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhed. Handlingsplanen understreger
behovet for at styrke EU’s retlige rammer for ligestilling, antidiskrimination
og hadefulde ytringer, herunder effektive håndhævelsesmekanismer, og
32
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
fremhæver vigtigheden af at øge bevidstheden samt bekæmpe stereotyper
og intolerance i samarbejde med sociale og traditionelle medier. Det fremgår
af handlingsplanen, at Kommissionen vil monitorere implementeringen af
tiltagene i handlingsplanen og de fremskridt, der bliver gjort i den
forbindelse.
Kommissionens offentliggjorde den 25. september 2024 en
implementeringsrapport for EU’s handlingsplan mod racisme for 2020-
2025. Rapporten skal drøftes på et møde i Rådets arbejdsgruppe for
grundlæggende rettigheder, borgerlige rettigheder og fri bevægelighed for
personer (FREMP) den 27. september 2024.
Det er forventningen, at Kommissionen under rådsmødet (retlige og indre
anliggender)
den
10.-11.
oktober
2024
vil
præsentere
implementeringsrapporten af 25. september 2024. Der vil herefter være lagt
op til en kort meningsudveksling med deltagelse af direktøren for EU’s
Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes at præsentere implementeringsrapporten af 25.
september 2024 for EU’s handlingsplan mod racisme for 2020-2025 på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
Rapporten indeholder et overblik over fremskridt i implementeringen af
EU’s racismehandlingsplan, bl.a. i forhold til at sikre fuld implementering
af retsakter på området og indsatser mod racisme på områderne for
retshåndhævelse, uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhed. Derudover
følger rapporten bl.a. op på medlemsstaternes arbejde med udvikling og
implementering af nationale handlingsplaner mod racisme.
Det konkluderes i rapporten bl.a., at der siden vedtagelsen af
handlingsplanen har været en række krisesituationer, som har ført til øget
racisme, xenofobi og had mod forskellige grupper, og at den tilgængelige
data viser, at individuel og strukturel racisme stadig i dag er udbredt. Der
henvises i den forbindelse bl.a. til, at terrorangrebene i Israel den 7. oktober
2023 og den efterfølgende katastrofale humanitære situation i Gaza har
forværret situationen i forhold til racisme og hadefuld tale, ligesom det har
ført til en markant stigning i antisemitisme og had mod muslimer verden
over, herunder i EU.
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
2911591_0034.png
Det konkluderes endvidere, at dataindsamling er en væsentlig faktor for at
kunne kaste lys over racistiske og diskriminerende mønstre og strukturer,
og medlemslandene opfordres derfor til at styrke dataindsamlingen på
området.
Det konkluderes derudover, at Kommissionen i samarbejde med
medlemsstaterne og andre relevante interessenter vil øge indsatsen for at
imødegå alle former for racisme. Kommissionen henviser i den forbindelse
til, at Kommissionen i mandatperioden for 2024-2029 har forpligtet sig til
at fremme et samfund fri fra racisme, diskrimination og ulighed og til at
bistå nationale bestræbelser på at opnå en ligestillingsunion, hvor alle har
lige muligheder gennem udvikling af en antiracismestrategi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning til Kommissionens indsats for at
bekæmpe racisme.
10. Regeringens generelle holdning
34
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 328: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
Fra dansk side kan der generelt støttes op om initiativer, der har til formål
at sætte fokus på og bekæmpe racisme, og Kommissionens
implementeringsrapport kan derfor tages til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg blev dog bl.a. den 22. februar 2023 orienteret
om EU’s handlingsplanen mod racisme for 2020-2025.
35