REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 327: Oversigt over beretninger på Retsudvalgets område i perioden 2019

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 327
Offentligt

Oversigt over beretninger på Retsudvalgets område

i perioden 2019 - 2024

Titel på beretning og

ministerområde

Statens brug af fællesstatslige

indkøbsaftaler

Justitsministeriet,

Erhvervsministe-

riet, Finansministeriet, Kulturministe-

riet, Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Juni 2024

Åben

Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca.

95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige

indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Kulturministeriet

har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor mini-

steriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Erhvervs-

ministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 %

af ministeriernes indkøb.

Alle undersøgte ministerier

–

med undtagelse af Justitsmi-

nisteriet

–

har fælles retningslinjer, som informerer depar-

tementet og de underliggende institutioner om aftalerne og

reglerne for indkøb.

Finansministeriet har ikke

–

som de øvrige ministerier

–

fast procedure for opfølgning på brugen af leverandørerne

på aftalerne, men har fulgt op på ad hoc-basis.

Digital tilgængelighed i staten og

regionerne

Alle ministerier

April 2024

Åben

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at de-

res websteder er tilgængelige for borgere med handicap

eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliserings-

styrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængeligheds-

loven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved

Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelig-

hedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet

tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes web-

steder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til

webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangel-

fuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes

websteder ikke indgår i den population af websteder, hvor-

fra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Sagsforløb i det familieretlige sy-

stem

Justitsministeriet

og Social-, Bolig-

og Ældreministeriet

Februar 2024

Åben

Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene under

Justitsministeriet har trods flere ekstrabevillinger ikke sik-

ret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktivite-

ten i sagsbehandlingen i det familieretlige system.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb, der

starter i Familieretshuset og afgøres i familieretten, var

mere end 1 år i 2023 og dermed 4 uger længere end i

2020.

Porteføljestyring af statens kritiske

it-systemer

Tværgående

–

5 ministerier (11 myn-

digheder)

Oktober 2023

Åben

Myndighederne har selv vurderet, at ca. en fjerdedel af de-

res kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk til-

stand.

Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen,

Geodatastyrel-

sen og Danmarks Meteorologiske Institut blev udvalgt fra

Side 1 | 5

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 327: Oversigt over beretninger på Retsudvalgets område i perioden 2019 - 2024, fra statrevisorene

de 2 ministerier med flest kritiske systemer i utilfredsstil-

lende tilstand

- De 4 myndigheder har ikke i deres handlingsplaner afsat

resurser til gennemførelsen af planlagte initiativer til for-

bedring af it-systemer eller opsat målbare succeskriterier.

- De 4 udvalgte myndigheder har alle rapporteret til Sta-

tens It-råd om fremdriften på initiativerne, men der er ikke

rapporteret om alle initiativer.

Politiets efterforskning af digitale

seksualforbrydelser og økonomisk

it-kriminalitet

Juni 2023

Åben

Andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende

efterforskning, er i 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydel-

ser faldet markant i perioden. I 2019 gennemførte NC3 en

indledende efterforskning i stort set alle sager om groo-

ming og sextortion, som NC3 sendte til politikredsene,

mens dette kun skete i 15 % af sagerne i 2022. Den

samme tendens gælder sager om digitale sexkrænkelser.

NCIK gennemførte i 2019 indledende efterforskning i ca.

2/3 af sagerne om økonomisk kriminalitet. I 2022 blev un-

der halvdelen af sagerne efterforsket af NCIK.

Ved udgangen af 2022 havde 25.181 sager om økonomisk

it-kriminalitet hobet sig op i NCIK. Sager som afventer vi-

deresendelse til en politikreds eller henlæggelse.

Beretning om ministeriernes admi-

nistration af betalingskort i perio-

den 2015-2022

Alle ministerier

April 2023

Åben

Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt

ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet

har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har ad-

ministreret betalingskort for ministre og ansatte i overens-

stemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.

Beretning om skifteretternes tilsyn

med konkursboer

Marts 2023

Åben

Rigsrevisionen vurderer, at nogle skifteretter ikke i tilstræk-

keligt omfang har ført et stikprøvebaseret tilsyn med kura-

tors forvaltning af beholdninger og værdipapirer i konkurs-

boer. I gennemsnit giver hvert tredje af de stikprøvebase-

rede tilsyn anledning til bemærkninger til kurator

–

for

nogle skifteretter er andelen endnu højere. Til trods for

denne relativt høje andel af bemærkninger er omfanget af

tilsynet i nogle skifteretter begrænset, og én skifteret har

slet ikke ført tilsyn.

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er

typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses

af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af

de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til,

om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsu-

lenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strate-

gisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på bag-

grund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter,

at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af

eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har

retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Byretternes sagsbehandlingstider

Maj 2022

Åben

Domstolene har til en vis grad opfyldt sine egne mål for

korte sagsbehandlingstider i byretterne, samtidig med at

sagsbehandlingstiderne for straffesager er steget. Justits-

ministeriet og domstolene har ikke i tilstrækkelig grad un-

dersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, og

Domstolsstyrelsen har kun i begrænset omfang iværksat

de initiativer, der var besluttet for at nedbringe sagsbe-

handlingstiderne.

Statens brug af interne kompeten-

cer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kir-

keministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Åben

Side 2 | 5

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 327: Oversigt over beretninger på Retsudvalgets område i perioden 2019 - 2024, fra statrevisorene

Politiets patruljering og overvåg-

ningskameraer

Maj 2022

Lukket

Politiet har ikke gennemført en tilfredsstillende indsats for

at opnå målrettet patruljering.

Politiet har ikke udvalgt lokationer til opsætning af over-

vågningskameraer, som har ført til størst mulig effekt på

bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet.

Rigsrevisionens analyse viser, at politiet kunne have ud-

valgt lokationer, som dækkede godt 140 % flere anmeldel-

ser. Det svarer til knap 10.000 flere anmeldelser på 1�½ år.

5 statslige myndigheders efterle-

velse af 20 tekniske minimumskrav

til it-sikkerheden

Finansministeriet,

Justitsministeriet,

Sundhedsministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og

Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet.

Retspsykiatriske patienters forløb

Justitsministeriet

og Sundheds-

ministeriet

Januar 2022

Åben

Ingen af de 5 udvalgte myndigheder efterlevede alle 20

tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i 2021, hvilket be-

tyder, at myndighederne har haft sårbarheder i deres it-sy-

stemer og på deres mobiltelefoner og tablets og dermed

har været udsat for en øget risiko for cyberangreb og mis-

brug. De fleste af kravene skulle have været implemente-

ret den 1. januar 2020.

April 2021

Åben

Undersøgelsen omfatter bl.a. Retspsykiatrisk Klinik under

Justitsministeriet. Justitsministeriet og regionerne har ikke

i tilstrækkelig grad sikret, at retspsykiatriske patienter får et

sammenhængende forløb. Myndighederne har for største-

delen af patienterne ikke overholdt alle krav til det retspsy-

kiatriske behandlingsforløb.

Der er stor variation mellem, hvor hyppigt de enkelte skif-

teretter har gennemført stikprøvebaserede tilsyn. Én skif-

teret har gennemført tilsynet i alle 5 år i perioden 2016-

2020, og yderligere 3 skifteretter har gennemført tilsynet i

4 af årene. 4 skifteretter har ikke udtaget en stikprøve in-

den for en 4-årig periode.

Politiet har delvist forbedret resultaterne på indbrudsområ-

det. Politiet har ikke forbedret produktiviteten i forhold til at

rejse sigtelser for indbrud. Politiet har forbedret udvalgte

dele af efterforskningen af indbrud, men de tilgængelige

data indikerer, at politiet ikke har nået sine mål.

13 ud af de 15 ministerier, der hovedsageligt anvendte de

fællesstatslige it-systemer i 2019, har i nogle tilfælde ikke

haft tilstrækkelig funktionsadskillelse i RejsUd og/eller Ind-

Fak, og at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad har ført til-

syn med og overvåget kontroller. Samlet set viser under-

søgelsen, at de fællesstatslige it-systemer IndFak og

RejsUd ofte anvendes uden tilstrækkelig styring af bruger-

nes rettigheder i systemerne, og at ministerierne ikke ud-

fører kompenserende kontroller. Undersøgelsen viser des-

uden konkrete eksempler på, at medarbejdere har brugt

statslige betalingskort i Forsvarsministeriet, Justitsministe-

riet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt tank-

kort i Forsvarsministeriet i strid med gældende regler.

De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er

ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i

mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne

bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx

vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bru-

ger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.

Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9.8 mio. kr. og 17

måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de under-

søgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen

er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set.

Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a.

til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt

Skifteretternes behandling af

dødsboer med bobestyrer

Marts 2021

Åben

Politiets indsats i forhold til at

rejse sigtelser for indbrud

December 2020

Åben

Indsatsen for at undgå statsansat-

tes besvigelser

Alle ministerier

December 2020

Lukket

Beslutningsfasen i statslige it-pro-

jekter

Udenrigsministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet,

Justitsministeriet,

Forsvarsministe-

riet, Udlændinge-og Integrationsmini-

steriet, Sundheds- og Ældreministe-

riet, Beskæftigelsesministeriet, Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet,

Børne- og Undervisningsministeriet,

Kulturministeriet, Miljø- og Fødevare-

ministeriet, Transport- og

December 2020

Lukket

Side 3 | 5

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 327: Oversigt over beretninger på Retsudvalgets område i perioden 2019 - 2024, fra statrevisorene

Boligministeriet, Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet.

Ministeriernes

arbejde med FN’s

verdensmål i Danmark

Alle ministerier

(Forsvarsministeren, Kirkeministeren

og statsministeren afgiver ikke rede-

gørelse til beretningen)

Oktober 2020

Lukket

udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrette-

lægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.

Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget ud-

gangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes gene-

relle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bi-

drag til realisering af verdensmålene på deres områder.

Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange til-

fælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med

verdensmålene og rapporteringen skaber ikke klarhed om,

hvor vidt der har været fremdrift i realisering af målene i

Danmark.

Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kon-

trakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for

brud på arbejdsklausuler, og fører ikke den nødvendige

kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausu-

lerne i kontrakterne.

12 departementer/styrelser (19 %), har ført kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausuler. 5 departementer (Er-

hvervsministeriets, Finansministeriets, Miljø-og Fødevare-

ministeriets,

Justitsministeriets

og Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets departementer) har udført en fælles

kontrol på kantineområdet.

Statens brug af og kontrol med ar-

bejdsklausuler

Alle ministerier

Juni 2020

Lukket

Statens indsats mod hvidvask

og finansiering af terrorisme

Justitsministeriet,

Erhvervsministe-

riet, og Skatteministeriet

Gevinstrealisering i statslige it-pro-

jekter

Udenrigsministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet,

Justitsministeriet,

Forsvarsministe-

riet, Sundheds- og Ældreministeriet,

Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, Børne- og Undervisningsministe-

riet, Miljø- og Fødevareministeriet

Outsourcede persondata

Alle ministerier

–

med undtagelse af

Udenrigsministeriet

Januar 2020

Åben

De 3 ministerier har ikke i tilstrækkelig grad understøttet

de forpligtede virksomheder i at opdage og underrette om

hvidvask og finansiering af terrorisme. Hvidvasksekretaria-

tet (under Justitsministeriet) har i utilstrækkelig grad udnyt-

tet underretningerne fra virksomhederne.

Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender

ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser

ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at It-rådet

på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvor-

dan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster

kan forbedres.

September 2020

Lukket

Maj 2020

Lukket

Myndighedernes styring af databehandlere, som opbeva-

rer følsomme eller fortrolige persondata har været meget

utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udar-

bejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre

tilsyn med databehandlere har været gældende siden

2000.

Justitsministeriet, herunder Datatilsynet, og Finansministe-

riet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet de øvrige

myndigheders styring af databehandlere.

Indsatsen for at opkræve og

inddrive politibøder og -krav

Justitsministeriet

og Skatteministe-

riet

Kriminalforsorgens indsats over

for dømte i og uden for fængslerne

August 2019

Lukket

Justitsministeriets indsats for at opkræve politibøder og

-krav og oversende disse til inddrivelse hos Skatteministe-

riet er ikke tilfredsstillende.

Marts 2019

Åben

Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte og fodlæn-

keafsonere er ikke tilfredsstillende, og der er risiko for, at

personer, der afsoner i fodlænke eller er prøveløsladt, be-

handles forskelligt i forskellige afdelinger.

Beretning med fokus på læring/god prakis og dermed in-

gen kritik. Rigsrevisionens anbefalinger:

Åbne data

Alle ministerier

Marts 2019

Lukket

Side 4 | 5

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 327: Oversigt over beretninger på Retsudvalgets område i perioden 2019 - 2024, fra statrevisorene

1. At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministe-

rielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige

barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et

”open by default”-princip

for statens data.

Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres

data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke

forventes at føre til merværdi.

2. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisio-

nens kortlægning i samarbejde med relevante parter over-

vejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en

fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af

staten.

3. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndi-

gelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at

de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om

egne datasæt i Datasætkataloget.

Side 5 | 5