Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 322
Offentligt
Omkostninger, Fogedret
Hvis en person skylder dig penge, og du derfor tager vedkommende i Fogedretten, så skal du betale 750 kr.
til staten for behandling af sagen.
Formentligt vil du også have udgifter til en advokat.
Når personen i Fogedretten bliver ”dømt” til at skylde de omtalte penge, så får vedkommende samtidigt
forpligtelsen til at betale de 750 kr. + et af Fogedretten fastsat beløb til omkostninger, som den
”forudrettede” har haft ved at føre sagen (ex. advokatomkostninger).
Men forpligtelsen til at betale disse beløb, bliver blot lagt oven i det beløb, som allerede skyldes.
Hvis der er tale om en garvet ”svindler”, som er vant til at møde i Fogedretten, så har vedkommende som
regel fuldstændigt styr på ikke at eje noget på papiret, men at lade f.eks. bil, hest, telefon osv. stå i andres
navne. Det betyder også, at man som privatperson eller virksomhed ikke har nogen mulighed for at få hjælp
til at få sine penge igen. Heller ikke de udgifter man har haft ved at føre sagen i Fogedretten.
Det er heller ikke sådan, at ens udestående ligesom bliver lagt i kø, så hvis der på et tidspunkt sker det, at
skyldner får aktiver, så vil man automatisk få pant i dem. Nej, man kan med jævne mellemrum tage
skyldneren i Fogedretten igen for at få Fogedretten til at undersøge, om der er sket ændringer i
vedkommendes økonomi – men det koster så 750 kr. (+ eventuelle advokatudgifter) hver gang, som blot
bliver lagt oveni det skyldige beløb.
I sig selv virker det mærkeligt, at man med domstolens ord på, at en person skylder én penge, ikke kan få
nogen hjælp til at inddrive disse penge.
MEN – det offentlige kan jo godt gældsinddrive ved at trække i løn, overførselsindkomster osv., så hvorfor er
det, at når domstolen har besluttet, at en retsudgift ikke er den ”forudrettedes”, men derimod skyldnerens,
at man så ikke får som minimum de 750 kr. tilbage, som man jo faktisk uretmæssigt har betalt til staten (og
derudover også gerne de øvrige retsudgifter, som domstolen har fastsat), hvorefter det bliver et beløb, som
skyldner skylder til det offentlige, og som derfor kan inddrives gennem gældstyrelsen således, at en person
eller virksomhed, som allerede mangler en masse penge, ikke skal lide yderligere tab ved at få sagen
behandlet i retssystemet?