Til Folketingets Retsudvalg
Emne: Forslag om indførelse af rehabiliteringshuse som alternativ til fængselsstraffe
Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg,
Jeg skriver til jer med et forslag, som jeg håber, I vil overveje som en del af den videre udvikling af
Danmarks straffesystem. Mit forslag omhandler indførelsen af rehabiliteringshuse som et alternativ
eller supplement til fængselsstraffe for visse grupper af kriminelle.
Problemstilling
Danmarks straffesystem har længe været baseret på ideen om straf som et middel til at forhindre
fremtidig kriminalitet. Desværre viser statistikker, at en betydelig del af de personer, der løslades fra
fængsler, vender tilbage til kriminalitet. Ifølge tidligere tal fra Danmarks Statistik ligger recidiv-
raten for løsladte indsatte på omkring 25-30%, hvilket indikerer, at fængsler ikke i tilstrækkelig
grad formår at resocialisere de dømte og forhindre dem i at begå nye lovovertrædelser, ofte på
grund af manglende adgang til behandling, uddannelse eller støtte under fængslingen.
Det er her, jeg mener, at vi bør overveje nye løsninger, der bedre kan håndtere årsagerne til
kriminalitet og hjælpe indsatte med at blive positive medlemmer af samfundet igen.
Forslaget
Rehabiliteringshuse kunne fungere som en alternativ straf til fængsel, særligt for ikke-voldelige
eller førstegangsforbrydere. I stedet for at blive indsat i et miljø, hvor de risikerer at blive forstærket
i en kriminel livsstil, vil de i rehabiliteringshusene modtage målrettet hjælp til at adressere de
bagvedliggende årsager til deres kriminalitet, såsom afhængighed, psykiske lidelser eller sociale
problemer.
I rehabiliteringshuse vil indsatte få adgang til behandling, uddannelse og praktisk støtte til at
genopbygge deres liv. Det handler ikke om at undgå straf, men om at give de indsatte en reel chance
for at bryde den kriminelle cyklus uden uheldig påvirkning fra andre og mere hærdede kriminelle.
På nuværende tidspunkt foregår der i et vist omfang rehabilitering i danske fængsler udført af
Kriminalforsorgen. Det er ganske udmærket, dog vil de indsatte i størstedelen af deres tid være
eksponeret for andre kriminelle, hvorfor rehabiliteringshuse bør have et større præg af et
behandlingsophold med større grad af bevægelsesfrihed i modsætning til de aflukkede forhold i et
fængsel.
I Norge har rehabiliteringsprogrammer, hvor de indsatte har mere bevægelsesfrihed og adgang til
uddannelse og støtte, vist en positiv effekt på både reintegration og tilbagefald.
Fordele ved rehabiliteringshuse
Rehabiliteringshuse har flere klare fordele sammenlignet med traditionelle fængselsstraffe: