REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 315: Spørgsmål stillet i REU om TV2-dokumentaren Den Sorte Svane, der er besvaret efter samrådet den 21. juni 2024 af justitsministeren, erhvervsministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 315
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1048

Offentligt

27. juni 2024

J.nr. 2024 - 4894

Til Folketinget

–

Retsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1048 af 4. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Jeppe Bruus

/ Magnus Rønning-Andersson

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 315: Spørgsmål stillet i REU om TV2-dokumentaren Den Sorte Svane, der er besvaret efter samrådet den 21. juni 2024 af justitsministeren, erhvervsministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere podcasten ”Tidligere bandekriminel om TV 2-dokumentar:

Den afslører meget, men der foregår mere…” af Borgerlig Tabloid den 30. maj 2024 fra

BT.dk, herunder Yaqoub Alis udtalelser om infiltrering af skattevæsenet og andre offent-

lige myndigheder, og vil ministeren desuden redegøre for, om ministeren har kendskab til,

at skattemedarbejdere ulovligt skulle have slettet personers skattegæld?

Svar

Jeg er ikke bekendt med, at medarbejdere i Skatteforvaltningen skulle have foretaget ulov-

lige sletninger af personers skattegæld.

Derudover kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen og

Skattestyrelsen:

”Gældsstyrelsen oplyser, at det

ikke er muligt for en enkelt medarbejder at ændre eller af-

skrive gæld i Gældsstyrelsens to inddrivelsessystemer, PSRM og DMI, da ændring eller af-

skrivning af gæld skal indstilles af én medarbejder og godkendes af en anden medarbejder.

Samme medarbejder kan ikke både varetage funktionen som indstiller og godkender. Ved

afskrivning af større beløb skal afskrivningen endvidere godkendes af en leder.

I tilfælde af anmeldelse eller ved mistanke om ulovlig sletning af gæld, indleder Gældstyrel-

sen en intern undersøgelse på baggrund af anmeldelsen.

Skattestyrelsen oplyser, at det er muligt at ompostere, tilbageholde og ændre krav i Skatte-

styrelsens opkrævningssystemer, da der i forbindelse med sagsbehandlingen kan være et

arbejdsbetinget behov herfor. En ændring af et krav kan dermed ske, hvis der foreligger

et sagsgrundlag, som nødvendiggør det, men en ændring i et krav vil altid efterlade et

transaktionsspor, som ikke er muligt at slette.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at risikoområderne for svig er identificeret, og der føres

en omfattende kontrol af områderne. Dette indebærer blandt andet rollekoncepter, der

gør, at færrest mulige sagsbehandlere kan udføre det ovenfor beskrevne. Der er endvidere

udbredt brug af funktionsadskillelse, så minimum to medarbejdere skal behandle sådanne

sager samt generelt løbende interne kvalitetssikringer.

Desuden udvider og indfører Skattestyrelsen løbende nye kontroller, når der opstår kend-

skab til risikoområder.”

Side 2 af 2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1062

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2024

Proces-

Insolvensretskontoret

Nanna

Mathilde

Ankerstjerne Andersen

2024-07549

3328867

Besvarelse af spørgsmål nr. 1062 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1062 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

Spørgsmål nr. 1062 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om udgangspunktet for en 3-årig

konkurskarantæne i konkurslovens § 158 kan udvides, således

at udgangspunktet fremover bliver 10 år?”

Svar:

På baggrund af Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023 om revision af

konkurskarantænereglerne er der ved lov nr. 656 af 11. juni 2024 om

ændring af konkursloven, som træder i kraft den 1. juli 2024, foretaget en

revision af konkurskarantænereglerne. I den forbindelse er konkurslovens §

158, der regulerer perioden for en pålagt konkurskarantæne, blevet

nyaffattet.

Med den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158, stk. 1, opretholdes

det klare udgangspunkt om, at konkurskarantæne pålægges for 3 år.

Efter den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158, stk. 3, kan

konkurskarantæne efter omstændighederne pålægges for 5 år, hvis den

forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles

groft uforsvarlig.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsens stk. 3, jf. Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 129 som fremsat, side 56 f, at bestemmelsen har

karakter af en undtagelse til udgangspunktet om, at konkurskarantæne

pålægges for en periode på 3 år. Hvis forretningsførelsen i

erhvervsvirksomheden således kan karakteriseres som særdeles groft

uforsvarlig, vil det pågældende ledelsesmedlem kunne pålægges

konkurskarantæne i 5 år i stedet for 3 år.

Det vil bero på en konkret vurdering, om den af det pågældende

ledelsesmedlem udviste groft uforsvarlige forretningsførelse må anses for at

være særdeles groft uforsvarlig. Selv om det ikke vil være et krav for pålæg

af konkurskarantæne, at der er årsagssammenhæng mellem den groft

uforsvarlige forretningsførelse og kreditorernes tab, vil det kunne tale for,

at en forretningsførelse har været særdeles groft uforsvarlig, hvis konkursen

har medført betydelige tab for kreditorerne.

Det vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt for at anse en groft uforsvarlig

forretningsførelse for særdeles groft uforsvarlig, at det pågældende

Side 2/4

ledelsesmedlem på samme tid pålægges flere konkurskarantæner for sin

deltagelse i ledelsen af flere ikke økonomisk og driftsmæssigt forbundne

erhvervsvirksomheder. Det vil ej heller i sig selv være tilstrækkeligt for at

anse en groft uforsvarlig forretningsførelse for særdeles groft uforsvarlig, at

den pågældende pålægges én samlet konkurskarantæne for sin deltagelse i

ledelsen af flere nærtstående, økonomisk og driftsforbundne

erhvervsvirksomheder mv. Det vil i alle tilfælde skulle bero på en konkret

vurdering af ledelsesmedlemmets groft uforsvarlige forretningsførelse, om

forretningsførelsen må anses for særdeles groft uforsvarlig.

Det vil bl.a. kunne anses som særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse,

hvis en person overtræder en pålagt konkurskarantæne og fortsætter med at

deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte

ubegrænset og personligt for erhvervsvirksomhedens forpligtelser og

udviser ny groft uforsvarlig forretningsførelse. Særligt hvor den, der handler

i strid med en allerede pålagt konkurskarantæne, agerer som bagmand i en

stråmandskonstruktion, vil der kunne være grundlag for at pålægge

konkurskarantæne for en periode på 5 år, idet en person dog maksimalt kan

være pålagt konkurskarantæne i 10 år regnet fra den seneste endelige

afgørelse i sagen.

Hvor der ikke er tale om en overtrædelse af en allerede pålagt

konkurskarantæne, men hvor der er tale om, at en person, der er pålagt en

almindelig

konkurskarantæne,

udviser

groft

uforsvarlig

forretningsførelse i forbindelse med den pågældendes deltagelse i ledelsen

af en erhvervsvirksomhed, hvor personen hæfter personligt og ubegrænset

for virksomhedens forpligtelser, vil det bero på en konkret vurdering, om

der er udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse.

Det fremgår af den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158, stk. 4,

1. pkt., at er den pågældende tidligere pålagt konkurskarantæne, som ikke

er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest

pålagte konkurskarantæne. Bestemmelsen svarer til den gældende

bestemmelse i § 158, stk. 2, 1. pkt.

Endvidere fremgår det af den nyaffattede bestemmelse i § 158, stk. 4, 2.

pkt., at konkurskarantænen dog udløber senest 10 år efter den seneste

endelige afgørelse.

Side 3/4

Ved »endelig afgørelse« forstås den seneste endelige afgørelse, hvor den

pågældende pålægges konkurskarantæne. Bestemmelsen vil indebære, at en

person maksimalt kan være pålagt en konkurskarantæne i 10 år regnet fra

den seneste endelige afgørelse, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L

129 som fremsat, side 57.

Det beror på en politisk beslutning, hvor lang en periode

konkurskarantæne som udgangspunkt skal pålægges for.

Jeg mener, at den nyaffattede bestemmelse i konkurslovens § 158 er udtryk

for en hensigtsmæssig afvejning, navnlig da der som noget nyt indføres

mulighed for, at konkurskarantæne kan pålægges for 5 år, hvis den

forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles

groft uforsvarlig. I den forbindelse bemærker jeg også, at forslaget til den

nyaffattede bestemmelse stammer fra Konkursrådets betænkning afgivet i

juli 2023, og at alle Folketingets partier stemte for lov nr. 656 af 11. juni

2024 om revision af konkurskarantænereglerne, hvori nyaffattelsen af

konkursloven § 158 fremgår.

Side 4/4

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1063

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2024

Proces-

Insolvensretskontoret

Nanna

Mathilde

Ankerstjerne Andersen

2024-07557

3328956

Besvarelse af spørgsmål nr. 1063 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1063 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

Spørgsmål nr. 1063 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad strafniveauet efter nyere

praksis er ved overtrædelse af en konkurskarantæne, jf.

straffelovens § 131, og vil ministeren på baggrund heraf

tilkendegive, om ministeren finder strafniveauet passende?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække

oplysninger fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) om

strafniveauet i sager om overtrædelse af konkurskarantæne i

medfør af straffelovens § 131.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller

afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse

(gerningskode). Det vil derimod ikke uden videre være muligt

at trække data af mere detaljeret karakter.

POLSAS indeholder imidlertid ikke en gerningskode, der

specifikt vedrører overtrædelse af konkurskarantæne. Det er

derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at

tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det vil således forudsætte

en manuel gennemgang af samtlige sager om overtrædelse af

straffelovens § 131, såfremt de ønskede oplysninger skal

tilvejebringes.

Det fremgår af Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om

konkurskarantæne, at straffen i et typisk førstegangstilfælde

som udgangspunkt bør udmåles som en kortere fængselsstraf,

der imidlertid efter rådets opfattelse bør kunne gøres betinget

med vilkår om samfundstjeneste, hvis den pågældende skønnes

egnet til samfundstjeneste.

Det er begrænset, hvad der findes af trykt retspraksis på

området. Som eksempel på en afgørelse kan henvises til

TfK2023.13 fra Vestre Landsret, hvor tiltalte blev idømt

fængsel i 70 dage for falsk forklaring for retten i medfør af

straffelovens § 158, stk. 1, og overtrædelse af straffelovens §

131, jf. konkurslovens § 157, stk. 1, og § 159, ved i perioden fra

Side 2/3

januar 2018 til marts 2019, at have deltaget i den faktiske

udøvelse af ledelsesbeføjelserne i et selskab og været den reelle

leder af selskabet, uagtet at tiltalte var pålagt konkurskarantæne

i den omhandlede periode.

Hertil kan oplyses, at straffen for falsk forklaring for retten efter

straffelovens § 158, stk. 1, som udgangspunkt er 60 dages

fængsel. Straffastsættelsen efter straffelovens § 88 sker normalt

på grundlag af et princip om modereret kumulation, hvilket

indebærer, at flere lovovertrædelser til samtidig pådømmelse

udløser en samlet straf, der er mindre end den fuldt kumulerede

sum af de straffe, som gerningspersonen ville være blevet idømt,

hvis hver enkelt overtrædelse var blevet pådømt særskilt.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1062

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor nyaffattelsen af konkurslovens

§ 158, der regulerer, hvor lang en periode en konkurskarantæne kan

pålægges for, er beskrevet. Nyaffattelsen af bestemmelsen træder i kraft den

1. juli 2024.

Side 3/3

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1064

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2024

Proces-

Insolvensretskontoret

Nanna

Mathilde

Ankerstjerne Andersen

2024-07561

3328995

Besvarelse af spørgsmål nr. 1064 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1064 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juni 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Spørgsmål nr. 1064 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre i tabelform ud fra årstal for, hvor

mange gange de seneste 10 år en kurator har politianmeldt

forhold, der skønnes at være strafbare, jf. konkurslovens § 110,

stk. 4, herunder for i hvor mange af disse sager der er rejst

sigtelse og sket endelig domfældelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af konkurslovens § 110, stk. 4, at kurator skal give

politiet meddelelse, hvis kurator finder oplysninger, der giver

grundlag for politimæssig efterforskning. Kurator skal således

ikke foretage en egentlig anmeldelse om forhold, der er begået

før bobehandlingens påbegyndelse. Hvis skyldneren eller andre

i relation til boet foretager strafbare handlinger, eksempelvis

skyldnersvig, efter boet er taget under konkurs, bør kurator

formentlig foretage en politianmeldelse.

POLSAS indeholder ikke en gerningskode, der vedrører

politianmeldelser vedrørende forhold, der af kurator skønnes

omfattet af konkurslovens § 110, stk. 4. Det vil således

forudsætte en omfattende manuel gennemgang af mange sager,

hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk

udtræk i politiets systemer at opgøre, hvor mange gange en

kurator har politianmeldt forhold, der skønnes at være strafbare,

jf. konkurslovens § 110, stk. 4, herunder i hvor mange af disse

sager der er rejst sigtelse. Dette skyldes, at sager, der er omfattet

af konkurslovens § 110, stk. 4, ikke registreres under en særskilt

gerningskode i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). En

identifikation af relevante sager vil således kræve en manuel

gennemgang af alle relevante sager om økonomisk kriminalitet

med henblik på at identificere, om sagen er omfattet af

konkurslovens § 110, stk. 4.”

Side 2/2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1065

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

27. juni 2024

Besvarelse af spørgsmål 1065 alm. del stillet af udvalget den 7. juni

2024 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om der i samarbejde med politiet kan oprettes

en særlig ”bandeenhed” i Erhvervsstyrelsen bestående af sikkerhedsgod-

kendte medarbejdere, som har til fast opgave i samarbejde med politiet og

Politiets Efterretningstjeneste, at kortlægge og finkæmme erhvervs- og sel-

skabsaktivitet i Danmark udøvet af rockere, bandemedlemmer, banderela-

terede og person, som tidligere er dømt for terror, terrorfinansiering, ban-

dekriminalitet, hvidvask, skattesvig eller økonomisk kriminalitet, samt de-

res nære slægtninge, ægtefæller og børn?

Svar:

Først og fremmest vil jeg slå fast, at jeg er dybt forarget over at se, hvordan

kriminelle, herunder rockere og bandemedlemmer, forsøger at svindle os

alle sammen.

Med den nye bandepakke IV sætter vi derfor hårdt mod hårdt, når det kom-

mer til bandernes lyssky forretninger og organiserede økonomiske krimi-

nalitet. Vi etablerer bl.a. en tværfaglig efterforskningsgruppe under Natio-

nal Enhed for Særlig Kriminalitets (NSK) ledelse og med deltagelse af Er-

hvervsstyrelsen samt told- og skatteforvaltningen.

Den tværfaglige efterforskningsgruppe skal have fokus på sager med rela-

tion til bandemiljøet og skal efterforske sager om bl.a. organiseret skatte-

og afgiftssvig. Samtidig etableres et fast operativt samarbejde under ledelse

af NSK og med deltagelse af de relevante myndigheder, herunder Er-

hvervsstyrelsen og Finanstilsynet, som får til opgave løbende at gennemgå

og afdække bandegrupperinger og bandemedlemmers økonomiske forhold

samt de virksomheder, som har tilknytning til dem.

Deltagerne i de tværfaglige efterforskningsgrupper vil skulle sikkerheds-

godkendes.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

2/2

Vi har dermed i regeringen allerede taget initiativ til og forberedt, at også

Erhvervsstyrelsen i samarbejde med andre relevante myndigheder kan ar-

bejde målrettet og fokuseret på bekæmpelse af bandernes økonomiske kri-

minalitet.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1143

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-08388

Besvarelse af spørgsmål nr. 1143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1143 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. juni 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

Spørgsmål nr. 1143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse følgende om retten til beskyttelse for

personer, der bidrager til at afsløre organiseret kriminalitet:

– Hvilken ret til beskyttelse har pressens kilder, der til offentlig

heden dokumenterer kriminalitet?

– Vil advokater, jurister og andre, der bistår i at afsløre

organiseret kriminalitet, have ret til politibeskyttelse?

– Vil personer som Den Sorte Svane have ret til

politibeskyttelse?

– Vil personer, der ligesom Den Sorte Svane har været i tæt

samarbejde med kriminelle miljøer have ret til et bande-

exitforløb?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan vedrørende pkt. 1, 2 og 3 oplyse, at politiet i

medfør af politiloven skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og

orden i samfundet. Det følger af politilovens § 2, nr. 1, at politiet

har til opgave at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den

offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den

offentlige sikkerhed.

Politiets indsats i forhold til beskyttelse af såvel enkeltpersoner

som den offentlige sikkerhed i forbindelse med arrangementer

mv. tager udgangspunkt i en risikovurdering. Hvis det i den

forbindelse vurderes, at der er en konkret og nærliggende fare

for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, vil der efter

en konkret vurdering kunne iværksættes politimæssige tiltag.

For så vidt angår beskyttelse af enkeltpersoner har politiet efter

omstændighederne mulighed for at iværksætte forskellige

hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. teknisk og

taktisk sikring af en bopæl eller udlevering af en overfaldsalarm.

For så vidt angår spørgsmålets pkt. 4 kan Rigspolitiet oplyse, at

målgruppen for exitforløb er personer med tilknytning til

rocker- eller bandegrupperinger i Danmark. Exitforløbet retter

sig til personer, der ønsker at forlade miljøet og søge et andet liv

uden kriminalitet.

Der er etableret lokale exitenheder i landets politikredse, som er

sammensat af repræsentanter fra politiet, kriminalforsorgen og

kommunerne. De lokale exitenheder foretager en vurdering af,

om personer omfattet af målgruppen er egnede og motiverede

Side 2/3

til at indgå i et exitforløb. Det er i den forbindelse helt

afgørende, at de personer, der indgår i et exitforløb, reelt ønsker

at forlade miljøet og søge et andet liv uden kriminalitet.”

Justitsministeriet har herudover indhentet en udtalelse fra Politiets

Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan oplyse, at PET bl.a.

har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13,

ligesom tjenesten skal beskytte personer, organisationer og

myndigheder.

PET’s livvagtsstyrke har ansvaret for alle offentlige

livvagtsopgaver og varetager personsikkerheden for

Kongehuset, regeringen, det diplomatiske korps, udenlandske

stats- og regeringsledere på besøg i Danmark samt andre

personer med særligt behov for personbeskyttelse.

PET kan herudover i helt ekstraordinære tilfælde tildele en truet

person vidnebeskyttelse efter en konkret vurdering af bl.a. den

pågældendes

egnethed

til

indgå

vidnebeskyttelsesprogram.

PET kan ikke i øvrigt inden for rammerne af en

folketingsbesvarelse

redegøre

nærmere

for

efterretningstjenestens konkrete arbejde med beskyttelse af

personer.”

Side 3/3

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1148

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-08418

3351390

Besvarelse af spørgsmål nr. 1148 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1148 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juni 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Spørgsmål nr. 1148 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forud for det fortsatte samråd om Den Sorte

Svane kommentere artiklen og redegøre for, om der er nok

ressourcer til bekæmpelsen af den økonomiske og organiserede

kriminalitet, jf. ”Sager om hvidvask vælter frem. Men politiet

har opgivet at straffe alle svindlerne”, berlingske.dk, den 22.

juni 2024?”

Svar:

Der er sket en markant styrkelse af indsatsen mod organiseret økonomisk

kriminalitet under denne og den seneste regering. Der er med den seneste

flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden bl.a. besluttet en meget stor

udvidelse af politistyrken. Derudover er National enhed for Særlig

Kriminalitet (NSK) etableret fra 1. januar 2022 for at styrke indsatsen mod

de mest alvorlige sager om økonomisk og organiseret kriminalitet.

Herudover er Hvidvasksekretariatet blevet styrket med bl.a. flere

analytikere til at identificere relevante hvidvaskunderretninger og

videreformidle dem til politiet og andre myndigheder, ligesom

sporingsgruppen hos NSK er blevet styrket med henblik på at styrke

indsatsen med at spore udbytte fra kriminalitet. Samtidig er skattekontrollen

siden 2020 styrket med 1.000 kontrolmedarbejdere, der bl.a. har

bekæmpelse af hvidvask som et indsatsområde.

Med den nye bandepakke sætter vi også hårdt mod hårdt, når det kommer

til bandernes lyssky forretninger og organiserede økonomiske kriminalitet.

Vi etablerer bl.a. en ny national, tværfaglig efterforskningsgruppe under

NSK, som målrettet skal gå efter bandernes organiserede økonomiske

kriminalitet. Til det arbejde følger der også ekstra ressourcer.

Det er ikke nyt, at politiet må prioritere. Det kan således eksempelvis være

meningsfuldt i en omfattende sag at fokusere indsatsen mod en kernegruppe

af kriminelle, som står bag eksempelvis langvarig og organiseret økonomisk

kriminalitet, så der kan sættes hurtigere og mere effektivt ind.

Som justitsminister er jeg optaget af, at vores myndigheder har de bedste

rammer for at udføre deres arbejde, herunder de nødvendige ressourcer. Jeg

lytter derfor altid gerne til forslag om, hvordan vi bedst sikrer, at

ressourcerne anvendes bedst muligt.

Side 2/2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1204

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1204 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren med henvisning til svar på ERU alm. del

–

spørgsmål 294

og REU alm. del

–

spørgsmål 1072 oversætte og fremsende siderne 33-36

i COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Accompanying the

document REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN

PARLIAMENT AND THE COUNCIL on the assessment of the risk of

money laundering and terrorist financing affecting the internal market and

relating to cross-border activities {COM(2022) 554 final}, der henvises til

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022SC0344?

Svar:

Jeg har bedt Finanstilsynet om at oversætte de ønskede sider.

Finanstilsynet har til brug for oversættelsen af de ønskede sider i EU-Kom-

missionens anneks til den supranationale risikovurdering fra 2022 anvendt

EU-Kommissionens oversættelsesværktøj og korrigeret, hvor oversættel-

sen har været meningsforstyrrende. Der er ikke tale om en officiel oversæt-

telse af de ønskede sider.

De oversatte sider er vedlagt.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1204

Offentligt

5. Privatejede pengeautomater

Produkt

Privatejede pengeautomater

Sektoren

Der er en stigende anvendelse af privatejede pengeautomater i hele Unionen, og de retshåndhævende

myndigheder er blevet gjort opmærksom på det mulige misbrug heraf til hvidvask af penge. Ifølge de

modtagne oplysninger skaber private parters mulighed for at købe og leje pengeautomater hos

engrosleverandører et smuthul, som kriminelle drager fordel af.

For mange ejere af diskoteker, barer og restauranter, der installerer en af disse pengeautomater, har det

vist sig at være en forretningsorienteret beslutning

—

kunden tilbydes den bekvemmelighed at kunne

hæve kontanter, og den forretningsdrivende maksimerer sandsynligheden for, at nogle af disse kontanter

vil blive brugt i vedkommendes forretning.

Private pengeautomater er ofte placeret i kontantintensive virksomheder. Desuden kan privatejede

pengeautomater også findes i pengeoverførselsvirksomheder (MSB). I betragtning af at tilstedeværelsen

af en pengeautomat i en MSB er ulogisk på grund af en MSB-tjenestes karakter og det forhold, at mange

hawaladarer driver en MSB som en lovlig sidebeskæftigelse (38) eller en valutaomvekslingstjeneste, kan

risikoen for misbrug klart identificeres. Desuden kan privatejede pengeautomater anvendes til at købe

virtuelle valutaer (39).

Beskrivelse af risikoscenariet

a) ATM-indlæsningsmuligheder

For at fylde maskinen med kontanter er én mulighed at benytte kontanthåndterings-

/kontantleveringsvirksomheders tjenester.

En anden mulighed for den forretningsdrivende er at fylde op med kontanter fra sit kasseapparat. Dette

giver erhvervsdrivende yderligere muligheder for at begå skatteunddragelse ved at sælge varer til

gengæld for kontanter uden at udstede kvitteringer. Derefter placerer de blot deres sorte kontanter i deres

pengeautomat og venter på, at de tages af almindelige kunder. Ved årets udgang anmeldes sådanne salg

aldrig til skattemyndighederne.

Den tredje og mest bekymrende mulighed er blot at fylde pengeautomater op med kriminelle midler (40).

Indsamlede efterretninger viser, at i sager, hvor der anvendes kriminelle kontanter, er modus operandi

følgende: en kurer leverer kriminelle kontanter til automatejeren/den forretningsdrivende. Kontanterne

kan stamme fra forskellige kontantgenererende aktiviteter såsom narkotikahandel, illegal migration,

menneskehandel, arbejdskraft og seksuel udnyttelse, salg af forfalskede varer, tyveri, røveri osv. De

kriminelle kontanter fyldes derefter i maskinen. Når intetanende kunder eller forbipasserende, der har

brug for kontanter, anvender deres kort til at hæve kontanter, debiteres det samme beløb på deres

bankkonti og krediteres kontoen tilhørende ejeren af pengeautomaten/den handlende. Derefter kan han

blot overføre pengene til en given konto, der kontrolleres af den kriminelle, med fradrag af den aftalte

provision.

38 Se afsnittet "Illegal transfer of funds

—

Hawala".

https://www.justice.gov/usao-cdca/pr/oc-man-admits-operating-unlicensed-atm-network-laundered-millions-dollars-

bitcoin og

40 Enten er en kriminel organisation tjenesteudbyderen, og pengeautomaterne lastes udelukkende med udbytte fra

kriminalitet, eller der er et samarbejde mellem tjenesteudbyderen og den kriminelle organisation, eller der er tale om

infiltration.

b) Afkobling af bankkonti og internationaliseringsrisici

Der opstår et internationaliseret, potentielt langt farligere risikoscenarie, når nationale regelsæt kræver,

at en privat enhed, der køber en pengeautomat, ved købet skal angive et nationalt bankkontonummer,

som er knyttet til pengeautomaten og dens aktiviteter, men der er ikke noget krav om, at den

forretningsdrivende skal anmode om kontanter til pengeautomaten fra den samme bankkonto, som denne

har knyttet til sin pengeautomat eller endda fra den samme bank. Dette hæmmer bankers korrekte

overvågning.

En gennemgang af de virksomheder, der tilbyder private ATM-tjenester, viser, at der er flere store

britiske og amerikanske (41) leverandører, som har formået at gøre deres forretninger internationale (42).

Der opstår vigtige spørgsmål vedrørende de konti, som disse pengeautomater (som sælges af

virksomheder i EU og USA og er til stede i EU-lande) er knyttet til. Hvis de er knyttet til en bankkonto

i EU, men fysisk befinder sig i et andet land, er det praktisk talt umuligt at fastslå oprindelsen af de

kontanter, der indsættes i dem.

c) Skatteunddragelse og skattesvig

Private pengeautomater anvendes også til skatteunddragelse og skattesvig, især da nogle

kontantintensive forretningsdrivende tilskynder deres kunder til at hævekontanter for tjenester, der ikke

er faktureret eller registreret. Det beløb, der går tabt i skatteindtægter fra skatteunddragelse og skattesvig

gennem private pengeautomater, er større end den mængde, der hvidvaskes.

d) Mikrostrukturering efter organiseret kriminalitet

Med hensyn til hvidvask af penge anvendes private pengeautomater ofte til "mikrostruktur"

—

deponering og hævning af små pengebeløb, der er i overensstemmelse med normale beløb for hævning

i pengeautomater, og som ikke opdages af bankkontroller. Organiserede kriminelle vil foretage

omfattende små daglige kontante indskud på 100 eller flere bankkonti ved hjælp af private

pengeautomater for at undgå at udløse indberetningskrav i forhold til bekæmpelse af hvidvask af penge.

Trussel

Finansiering af terrorisme

Der findes i øjeblikket kun få specifikke vurderinger af terrorfinansieringstruslen i forbindelse med

privatejede pengeautomater. Ikke desto mindre viser den kombinerede vurdering af kontantbetalinger og

analysen af pengekurerer, at denne modus operandi er bredt tilgængelig og billig. Der kan også være en

trussel om transport af kontanter til EU fra et tredjeland, navnlig fra lande, der er eksponerede over for

terrorfinansieringsrisici eller fra konfliktområder. Der er konstateret tilfælde af lave beløb, som

involverer integration af kontanter, der transporteres fra tredjelande ind i det finansielle system/den

lovlige økonomi i EU (analyseret i et særskilt afsnit i denne rapport).

Konklusioner: på grundlag af feedback fra de retshåndhævende myndigheder og FIU'erne anses

terrorfinansierings-trusselsniveauet for at være meget betydeligt (niveau 4).

Hvidvask af penge

41 Som eksempel kan nævnes: YourCash Europe

—

en virksomhed, der kontrollerer 32 % af det frit tilgængelige ATM-marked

i Det Forenede Kongerige

—

har filialer i Nederlandene, Belgien og Irland samt pengeautomater i andre jurisdiktioner.

Derudover opererer Cardtronics (nogle filialer, der opererer under varemærket DC Payments) i 11 lande. Ud over de nævnte

filialer ud af Europa (Sydamerika og Nordamerika, New Zealand og Australien, Sydafrika) og den britiske filial opererer de i

Irland, Tyskland, Polen og Spanien.

42 Som et yderligere eksempel er afsnittet ATM-lokalisator på LINK's websted: (https://www.link.co.uk/consumers/locator/)

viser, at der findes privatejede britiske pengeautomater, der er fysisk til stede i Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Gibraltar,

Italien, Nederlandene, Irland og Schweiz samt Guernsey, Isle of Man og Jersey.

Vurderingen af hvidvasktruslen i forbindelse med privatejede pengeautomater viser, at denne modus

operandi udnyttes af kriminelle, da den udgør en realistisk mulighed, som er ganske attraktiv og sikker.

Den udgør en let måde, hvorpå man kan undgå at betale skat og skjule ulovligt udbytte fra strafbare

forhold. For så vidt angår terrorfinansiering, kræver det imidlertid et moderat ekspertiseniveau for at

kunne drive virksomheden og undgå at blive opdaget. Denne modus operandi anvendes også til at købe

virtuel valuta som rapporteret af FIU'er og bekræftet af Europol: Da der ikke findes nogen harmonisering

af eller kontrol med krypto-pengeautomater, er det let at deponere kontanter i disse krypto-

pengeautomater for at omdanne kontanter til kryptoaktiver (43).

Konklusioner: på grundlag af feedback fra de retshåndhævende myndigheder og FIU'erne anses

hvidvask-trusselsniveauet for at være meget betydeligt (niveau 4).

Sårbarhed

Finansiering af terrorisme

a) risikoeksponering

Sårbarhedsvurderingen af terrorfinansiering i forbindelse med privatejede pengeautomater er uløseligt

forbundet med vurderingen vedrørende anvendelsen af/betalinger i kontanter generelt og kan følge

samme rationale. Privatejede pengeautomater gør det muligt at behandle et stort antal anonyme

transaktioner, som kun kræver en indledende investering. Det har derfor en høj iboende

risikoeksponering.

b) risikobevidsthed

Risikobevidstheden synes at være temmelig lav.

c) retlige rammer og kontroller

I henhold til EU's retlige ramme kan tjenester i form af hævning af kontanter tilbydes af uregulerede

enheder (dvs. ikke underlagt AML/CFT-krav). De gældende retlige rammer varierer fra den ene

medlemsstat til den anden, og der kan derfor potentielt mangle kontrol.

Konklusioner: privatejede pengeautomaters sårbarhed er uløseligt forbundet med sårbarhederne

i forbindelse med brugen af kontanter generelt. Den udbredte brug af kontanter i EU's økonomier,

og det faktum at sektoren tilsyneladende ikke er klar over denne risiko, gør, at terrorfinansierings-

sårbarheden anses for at være meget betydelig (niveau 4).

Hvidvask af penge

a) risikoeksponering

Sårbarhedsvurderingen af hvidvask af penge i forbindelse med privatejede pengeautomater er uløseligt

forbundet med vurderingen vedrørende brugen af/betalinger i kontanter generelt og kan følge samme

rationale. Privatejede pengeautomater gør det muligt at behandle et stort antal anonyme transaktioner,

som kun kræver en indledende investering. Det har derfor en høj iboende risikoeksponering.

b) risikobevidsthed

Risikobevidstheden synes at være temmelig lav.

43 De såkaldte "krypto-ATM’s" er dramatisk blomstrende i hele verden:

https://coinatmradar.com/

c) retlige rammer og kontroller

I henhold til EU's retlige ramme kan tjenester i form af hævning af kontanter tilbydes af uregulerede

enheder (dvs. ikke underlagt AML/CFT-krav). De gældende retlige rammer varierer fra den ene

medlemsstat til den anden, og der kan derfor potentielt ikke være kontrol.

Konklusioner: privatejede pengeautomaters sårbarhed er uløseligt forbundet med sårbarhederne

i forbindelse med brugen af kontanter generelt. Den udbredte brug af kontanter i EU's økonomier

og den kendsgerning, at sektoren tilsyneladende ikke er klar over denne risiko, gør at sårbarheden

for hvidvask af penge anses for at være meget betydelig (niveau 4i).

Risikoniveau

Med hensyn til

finansiering af terrorisme

trusselsniveauet blevet vurderet til at være meget

betydeligt (4), mens sårbarhedsgraden er blevet

vurderet som meget betydelig (4).

RISIKO

1-1,5

1,6-2,5

2,6-3,5

3,6-4

Mindre signifikant LAV

Moderat signifikant

MEDIUM

Signifikant HØJ

Meget signifikant

MEGET HØJT

MEGET HØJE

1-1,5

1,6-2,5

2,6-3,5

3,6-4

Med hensyn til

hvidvask af penge

trusselsniveauet blevet vurderet til at være meget

betydeligt (4), mens sårbarhedsgraden er blevet

vurderet som betydelig/meget betydelig (niveau

4).

RISIKO

Mindre signifikant LAV

Moderat signifikant

MEDIUM

Signifikant HØJ

Meget signifikant MEGET

HØJT

MEGET HØJE

Konklusioner: det anslåede risikoniveau for både finansiering af terrorisme og hvidvask af penge

er MEGET HØJT.

Risikobegrænsende foranstaltninger

Private pengeautomatvirksomheder udgør en øget risiko for banker og bør behandles som

højrisikovirksomheder i forbindelse med bankers risikovurderinger. Risiciene for banker er ikke kun

finansielle, men omdømmemæssige.

•

For det første bør kunder, der ejer eller driver private pengeautomater, identificeres behørigt.

Når banken har identificeret en ATM-ejer eller -operatør, bør den indhente yderligere oplysninger

for at få en forståelse af ATM-ejeren/-operatøren samt en forståelse af ATM-ejerens procedurer.

Når der er indhentet tilstrækkelige oplysninger, bør den tilknyttede bank implementere en procedure

for overvågning af pengeautomatejernes konti. De oplysninger, der indhentes under due diligence-

processen, bør sætte banken i stand til at bestemme omfanget og hyppigheden af den nødvendige

overvågning.

Medlemsstaterne bør garantere forpligtelsen til at registrere, begrænse ejerskabet, overvåge eller

undersøge privatejede pengeautomater

—

til og med forpligtelsen til at knytte pengeautomater til en

bankkonto i den medlemsstat, som de fysisk befinder sig i.

Et styrket samarbejde med toldmyndighederne vil bidrage til at indhente yderligere oplysninger om

import af AML-maskiner.

I betragtning af den grænseoverskridende karakter af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

bør medlemsstaterne tilstræbe internationalt samarbejde og tilskynde de relevante myndigheder med

ansvar for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til at

anmode om støtte fra agenturer såsom Europol.

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1205

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1205 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren, idet EU-kommissionens supranationale risikovurdering på

hvidvaskområdet i 2022 blev modtaget i Europaudvalget, redegøre for EU-

kommissionens anbefalinger i forhold til uafhængige, privatejede hæveau-

tomater, der henvises til:

https://www.eu.dk/samling/20221/kommissions-

forslag/kom(2022)0554/forslag/1915346/2635972/index.htm

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 1204 alm. del stillet af udvalget den

5. juli 2024.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1206

Offentligt

Folketingets Retsudvalget

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1206 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren, idet EU-kommissionens supranationale risikovurdering på

hvidvaskområdet i 2022 blev modtaget i Europaudvalget, redegøre for EU-

kommissionens vurdering af risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i

forhold til uafhængige, privatejede hæveautomater, der henvises til:

https://www.eu.dk/samling/20221/kommissionsfor-

slag/kom(2022)0554/forslag/1915346/2635972/index.htm

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 1204 alm. del stillet af udvalget den

5. juli 2024.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1209

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1209 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Er ministeren enig i, at der i EU-Kommissionens seneste supranationale

risikovurdering på hvidvaskområdet fra 2022 anbefales, at ”Member States

should guarantee the obligation to register, limit ownership, monitor, or

examine privately owned ATMs

–

up to and including the obligation to link

ATMs to a bank account of the Member State they are physically located

in.”?

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 1204 alm. del stillet af udvalget den

5. juli 2024.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1211

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1211 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at den uafhængige, privatejede hæveautomat in-

denfor det bandekontrollerede område ved Pusher Street på Christiania

ikke var omfattet af hvidvaskkontrol?

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 1350 alm. del stillet af Retsudvalget

den 21. september 2023.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1211

Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1350

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

24. november 2023

Endelig besvarelse af spørgsmål 1350 alm. del stillet af udvalget den

21. september 2023 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere på artiklen ”Hæveautomat på

Christiania kan

bruges til hvidvask af pushernes penge” fra Information den 21. september

2023, herunder redegøre for:

- Hvorfor det ikke kræver en tilladelse eller certificeringsordning at oprette

en hæveautomat?

- Hvorfor det er overladt til automatindehaveren at føre egenkontrol med

hvidvask?

- Hvorfor Finanstilsynet ikke fører tilsyn med hæveautomater?

- Hvilke initiativer det giver anledning til?

Svar:

Som jeg er blevet oplyst af Justitsministeriet, har København Politi ikke

set den konkrete hæveautomat på Christiania siden den 1. oktober 2023.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Opstilling

af uafhængige pengeautomater er ikke omfattet af tilladelses-

krav efter lov om betalinger.

Lov om betalinger implementerer EU's betalingstjenestedirektiv, der er et

totalharmoniseringsdirektiv, hvori det fremgår, at uafhængige pengeauto-

mater ikke er omfattet af et tilladelseskrav. Baggrunden herfor er bl.a. et

ønske om, at fremme væksten af uafhængige pengeautomater, navnlig til

gavn for mindre befolkede egne, og at minimere de administrative byrder,

når automater bliver opstillet for at bidrage til distribution af kontanter i

takt med, at der bliver færre bankfilialer.

De nuværende regler om pengeautomater bunder således i, at det skal være

nemt i fx et landdistrikt at sætte en automat op, så folk i området har adgang

til kontanter. Pengeautomater anvendes også bl.a. i lufthavne og på festi-

valer, og de tjener oftest helt legitime formål om at sikre folk adgang til

kontanter.

Som følge af, at udbydere af uafhængig pengeautomater ikke er omfattet

af lov om betalinger, er de heller ikke omfattet af hvidvaskloven, og opstil-

ling og drift af uafhængige pengeautomater er derfor ikke underlagt hvid-

vasktilsyn.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Når der bliver foretaget hævninger med kort i en pengeautomat, bliver der

imidlertid foretaget en indløsning af disse korttransaktioner. De hævede

kontanter bliver dermed

”flyttet” fra kortindehaverens konto over til auto-

matindehaverens konto. Denne indløsning kan leveres af kreditinstitutter,

betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter i Danmark eller i et andet land i

EU/EØS.

En finansiel virksomhed etableret i Danmark, der udbyder indløsning af

korttransaktioner, som f.eks. er foretaget i en pengeautomat, er omfattet af

de danske hvidvaskregler og af Finanstilsynets hvidvasktilsyn.

Er virksomheden ikke fysisk etableret i Danmark, men hjemmehørende i

et andet EU/EØS-land, foregår hvidvasktilsynet i hjemlandet. Hvis en så-

dan virksomhed måtte have tilknytning til f.eks. en pengeautomat, der gi-

ver anledning til mistanke, vil Finanstilsynet tage kontakt til tilsynsmyn-

digheden i det pågældende EU/EØS-land, hvis dette i det konkrete tilfælde

vurderes relevant, med henblik på at orientere denne tilsynsmyndighed om

disse forhold. Den udenlandske tilsynsmyndighed vil således have mulig-

hed for at reagere på oplysningerne, hvis den vurderer, at der er anledning

hertil.”

Eventuelle kriminelle aktiviteter omkring en pengeautomat fx hvidvask af

penge indebærer en overtrædelse af straffeloven. Efterforskning heraf hen-

hører under politiet. Jeg henviser til Justitsministeriets besvarelse af

spørgsmål nr. 1348 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

På den baggrund vurderes det på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt

med initiativer på Erhvervsministeriets ressort.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1217

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1217 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren

–

på baggrund af at Nationalbanken siden 2023 har anbefa-

let, at man ikke medbringer danske kontanter til udlandet, da de ikke kan

veksles i de fleste lande, da danske kommercielle banker på grund af deres

forpligtelser efter hvidvaskreglerne er blevet tilbageholdende med at mod-

tage danske kontanter fra udenlandske banker, og på baggrund af at Infor-

mation i artiklen ”På sporet af den hvide varevogn” fra 31. maj 2024 har

beskrevet, hvordan den hollandske ejer af den uafhængige, privatejede hæ-

veautomat ved Pusher Street på Christiania købte danske kontanter fra det

belgiske firma Gold Commodities Forex, der blev leveret til den hollandske

ejers hovedkvarter i Amsterdam, hvorefter kontanterne blev fragtet til det

hollandske firmas danske samarbejdspartner og herfra indlæst i firmaets

uafhængige, privatejede hæveautomater i Danmark

–

vurdere, hvorvidt

denne import af kontanter til Danmark er i overensstemmelse med de for-

pligtelser efter hvidvaskreglerne, som danske banker er underlagt?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Finanstilsynet forstår spørgsmålet således,

at det ønskes oplyst, om der i

en situation som den beskrevne vil være finansielle virksomheder underlagt

hvidvaskloven, der undersøger, hvor de kontanter, der fyldes i en pengeau-

tomat, stammer fra.

Hvis en virksomhed eller person modtager kontanter fra et dansk eller

udenlandsk værditransportfirma og fylder disse kontanter i en pengeauto-

mat, vil den finansielle virksomhed, der forestår de efterfølgende kortind-

løsninger tilknyttet automaten (kortindløseren), være underlagt hvidvask-

lovgivningen og tilsyn af tilsynsmyndigheden i det land, hvor den finan-

sielle virksomhed er etableret. Den finansielle virksomhed er forpligtet til

at gennemføre kundekendskabsprocedure i relation til ejeren af pengeauto-

maten.”

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

2/2

Jeg henviser desuden til svar på spørgsmål nr. 1226 alm. del stillet af Rets-

udvalget den 5. juli 2024.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1218

Offentligt

3. september 2024

J.nr. 2024 - 5477

Til Folketinget

–

Retsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1218 af 5. juli 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Rasmus Stoklund

/ Katrine Baadsgaard Görtz

Spørgsmål

Vil ministeren fremsende en redegørelse for, hvor mange kontanter i danske kroner der

er tolddeklareret til import til Danmark de seneste to år af firmaer med dansk CVR-num-

mer, idet oversigten bedes vedrøre firmaer, som både er under tilsyn af Finanstilsynet,

som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet?

Svar

Jeg henholder mig til følgende, som jeg har modtaget fra Toldstyrelsen:

”Alle

kontanter, der transiterer, ind-

eller udføres af det danske eller EU’s toldområde,

svarende til en værdi af 10.000 euro (ca. 75.000 kr.) eller derover, skal angives til Skatte-

forvaltningen med henblik på kontrol, jf. § 10 c i toldloven nr. 29 af 4. januar 2022 og ar-

tikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2018/1672 af 23. oktober 2018.

Toldstyrelsen har opgjort, hvor mange kontanter i danske kroner der er angivet med

Danmark som modtagerland. I opgørelsen er det ikke oplyst, hvor mange virksomheder

der er under Finanstilsynets tilsyn, da denne information ikke fremgår af de pengeangivel-

ser, som Toldstyrelsen modtager. Opgørelsen omfatter indførsler foretaget af pengetrans-

portvirksomheder og vekselbureauer med dansk CVR-nummer,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Kontanter indført til Danmark af virksomheder i 2022-2023 (mia. kr.)

2022

Kontanter deklareret

8,9

2023

13,9

Kilde: Toldstyrelsen

Anm. Opgørelsen kan være forbundet med usikkerhed, da der er tale om en manuel registrering.

Jeg skal henvise til min besvarelse af REU alm. del

–

spørgsmål 1054 (23/24), hvori det

oplyses, at oplysningerne fra pengeangivelserne i alle tilfælde videregives af Toldstyrelsen

til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet.’’

Side 2 af 2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1218

Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1054

Offentligt

17. juni 2024

J.nr. 2024 - 4684

Til Folketinget

–

Retsudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1054 af 7. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Jeppe Bruus

/ Magnus Rønning-Andersson

Spørgsmål

Af TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' (afsnit 5, 9:13) fremgår det, at en direktør i

et firma, der ifølge TV2 løser opgaver for bl.a. PET og Udenrigsministeriet, hævdes at

kunne få penge ud af landet, fordi ”han har tilladelse til det”. Kan ministeren oplyse om,

hvilke(n) type(r) tilladelse(r), der vil kunne give aktører mulighed for det i udsendelsen

beskrevne, og hvem sådanne tilladelser udstedes af og til? Vil ministeren endvidere op-

lyse, om sådanne tilladelse(r) også kræver koordinering med udenlandske myndigheder?

Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af REU alm. del - samråds-

spørgsmål AU og AV.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende jeg har modtaget fra Toldstyrelsen:

”Toldstyrelsen

kan oplyse, at Toldstyrelsen ikke behandler eller udsteder tilladelser til at

føre penge ud af landet, og at styrelsen ikke har konkret viden om sådanne tilladelser.

Personer, som rejser ind i eller ud af Danmark med kontanter eller andre likvide midler,

der svarer til en værdi af 10.000 EUR (ca. 75.000 kr.) eller derover, skal angive disse li-

kvide midler til Toldstyrelsen. Dette sker ved at udfylde en angivelsesblanket og aflevere

den til Toldstyrelsen.

Angivelsespligten for ind- og udførsel af likvide midler på over 10.000 EUR kan ikke be-

tragtes som en legitimering af de likvide midlers oprindelse. Derfor indberetter Toldsty-

relsen samtlige angivelser over 10.000 EUR til Hvidvasksekretariatet.

Forpligtelsen gælder uanset typen af valuta, og uanset om det er privatpersoner eller en

person, som transporterer penge på vegne af en virksomhed, der transporterer de likvide

midler.

Forpligtelsen til at angive likvide midler gælder også, hvis personen kun er på gennem-

rejse, fx i bil eller tog, eller går i land fra et skib og rejser videre til et andet land med det

samme.

Oplysningerne fra angivelserne videregives i alle tilfælde af Toldstyrelsen til Hvidvaskse-

kretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Dette følger af EU-regler om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unio-

nen (Pengeforordningen), Toldloven samt lovgivning om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(Hvidvaskloven).”

Side 2 af 2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1223

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-09064

3368908

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1223 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1223 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Spørgsmål nr. 1223 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvornår danske myndigheder blev

bekendt med identiteten på ejeren af den uafhængige,

privatejede hæveautomat, der blev opstillet indenfor det

bandekontrollerede område ved Pusher Street på Christiania?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Københavns Politi.

Københavns Politi har oplyst, at Københavns Politi blev

bekendt med identiteten på ejeren af hæveautomaten den 19.

september 2023.”

Side 2/2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1224

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1224 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

I artiklen ”På sporet af den hvide varevogn” fra Information den 31. maj

2024 beskrives det, hvordan det hollandske hæveautomatfirmas danske re-

præsentant, der er ansat som direktør i et firma, der er »white label-partner,

en slags franchise,« har fået afslag på gældssanering i forbindelse med en

større gæld, og derfor ikke kan eje større værdier som privat bolig eller

firma. En af kreditorerne protesterede mod en gældssanering på grund af

den vurdering, at det er rent proforma, at direktøren ikke selv ejer det firma,

han arbejder for, og som nu importerer kontanter fra Holland, der indlæses

i uafhængige, privatejede hæveautomater, der ikke er underlagt tilsyn fra

myndighedernes side

–

Hvad mener ministerens om dette?

Svar:

Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag vedrørende en enkeltpersons

forhold.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det angår, hvilke krav der stilles til perso-

ner, der deltager i driften af en virksomhed, som importerer kontanter. Jeg

har forelagt dette spørgsmål for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Virksomheder, der udøver fysisk pengetransport, er ikke omfattet af EU’s

betalingstjenestedirektiv, der er implementeret ved lov om betalinger. Det

fremgår af lov om betalinger, at loven ikke finder anvendelse på værdi-

transportfirmaer (transport af penge og sedler). De er hverken omfattet af

tilladelseskrav efter regler på EU-niveau eller reglerne i Danmark.

Som følge af, at danske værditransportfirmaer ikke er omfattet af lov om

betalinger, er de heller ikke omfattet af hvidvaskloven, og den fysiske

transport af penge er derfor ikke underlagt hvidvasktilsyn.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

2/2

Eftersom fysisk pengetransport isoleret set ikke er omfattet af den finan-

sielle regulering, herunder lov om betalinger, er sådanne virksomheder hel-

ler ikke underlagt krav til ledelsen, fx. krav om fit & proper.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1226

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1226 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

I den endelige besvarelse af REU alm. del

–

spørgsmål 1350 (folketingsåret

2022-23, 2. samling) forklarer Finanstilsynet, som fremlagt af ministeren,

at ”Når der bliver foretaget hævninger med kort i en pengeautomat, bliver

der imidlertid foretaget en indløsning af disse korttransaktioner. De hævede

kontanter bliver dermed ”flyttet” fra kortindehaverens konto over til auto-

matindehaverens konto. Denne indløsning kan leveres af kreditinstitutter,

betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter i Danmark eller i et andet land i

EU/EØS.”

–

Vil ministeren redegøre for transaktioner til automatindehave-

rens konto fra kortindehavere i forbindelse med kontanthævninger i den

uafhængige, privatejede hæveautomat, der var opstillet indenfor det bande-

kontrollerede område ved Pusher Street på Christiania?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Finanstilsynet

har ikke adgang til information om de konkrete forhold

vedrørende transaktioner på den specifikke omtalte hæveautomat.

Finanstilsynet kan generelt oplyse følgende om transaktionsspor og finan-

sielle virksomheders forpligtelser i forhold til uafhængige, privatejede hæ-

veautomater:

Når en kortindehaver hæver kontanter på en uafhængig pengeautomat, sør-

ger kortindløseren (en finansiel virksomhed) for, at beløbet, der er hævet,

trækkes fra kortindehaverens konto og indsættes på den konto, der er til-

knyttet den uafhængige pengeautomat, typisk automatindehaverens konto.

Kortindløseren vil efter hvidvaskreglerne være forpligtet til at gennemføre

kundekendskabsprocedurer på sin kunde, dvs. automatindehaveren. Det vil

bl.a. indebære, at virksomheden skal forstå automatindehaverens forret-

ningsmodel og vurdere formål og tilsigtet beskaffenhed af kundeforholdet.

Heri kan bl.a. indgå en undersøgelse af, hvor kontanter til påfyldning i au-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

2/2

tomaterne stammer fra, og hvor midler skal flyttes til. Herudover skal kort-

indløseren overvåge transaktionerne forbundet med automaten og under-

søge eventuelle mistænkelige forhold.

Desuden vil den bank, hvor automatindehaveren har sin bankkonto, og hvor

kortindløseren elektronisk ”flytter” de hævede kontanter til,

også være for-

pligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer på sin kunde (auto-

matindehaveren). Det vil indebære en vurdering af formål og tilsigtede be-

skaffenhed og overvågning af transaktioner forbundet med automatindeha-

verens konto, herunder transaktioner fra kortindehavere som følge af kon-

tanthævninger på automatindehaverens automater.

Herudover vil de transaktioner, som en enkeltperson foretager med et be-

talingskort ved hjælp af en hæveautomat, blive overvåget af den finansielle

virksomhed, hvor denne

kortindehaver er kunde.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1271

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-09292

3375168

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1271 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1271 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Spørgsmål nr. 1271 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen: ”Hidtil ikke offentliggjort

optagelse med Amira Smajic ryster familie”, TV2.dk, den 17.

juli 2024, og desuden redegøre for, hvor udbredt brugen af

stråmænd er i Danmark, og hvad ministeren vil gøre for at sætte

hårdere ind over for kriminelles brug af uskyldige stråmænd til

at dække over deres økonomiske kriminalitet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:

”En stråmand er en person, der indsættes som direktør eller som

ejer i et selskab, uden faktisk at deltage i selskabets drift eller

påtage sig ledelsesopgaverne i selskabet. Stråmænd benyttes til

at sløre kriminelle bagmænd ved at registrere personer ind i

selskaberne, som i realiteten ikke har nogen relation til

virksomheden. Derved kan bagmanden skjule sig for kreditorer

og myndigheder og undgå at stå til ansvar for handlinger udført

som led i selskabsdriften.

Det er Erhvervsstyrelsen vurdering, at stråmænd i stor grad

benyttes i danske selskaber til at sløre økonomisk kriminalitet,

hvidvask,

omgåelse

konkurskarantæner

mv.

Erhvervsstyrelsen afviste i 2023 mere end 1.000 mulige

stråmænd i styrelsens stråmandskontrol. Det er dog styrelsens

vurdering, at der findes endnu flere stråmænd indsat i danske

selskaber.

Formålet med Erhvervsstyrelsens stråmandskontrol er at hindre,

at danske selskaber bliver benyttet til at begå økonomisk

kriminalitet, og at bagmænd via stråmænd kan skjule sig for at

undgå retsforfølgelse. Det sker ved at stoppe stråmænd i at blive

indsat i selskaberne og ved at afregistrere stråmænd, som

allerede er indsat i selskaberne.

Vi har allerede i dag en stærk stråmandskontrol. Men vi skal

gøre kontrollen endnu stærkere, så det bliver mere besværligt og

ufordelagtigt at anvende stråmænd. Vi er derfor i gang med at

se på konkrete muligheder for at anvende nye værktøjer til at

hindre brugen af stråmænd, muligheder for at skærpe straffen

for bagmændene, som står bag den økonomiske kriminalitet,

samt sanktioner over for de rådgivere, som medvirker til

økonomisk kriminalitet.”

Side 2/2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1358

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-10312

3398315

Besvarelse af spørgsmål nr. 1358 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1358 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Spørgsmål nr. 1358 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor den yderst farlige rocker,

der i TV2's dokumentar ’Den Sorte Svane’ har indrømmet at

have begået meget alvorlig kriminalitet, uden videre kan rejse

ud af Danmark, hvorefter myndighederne ikke har nogen

mulighed for at vide, hvor han nu opholder sig? Vil ministeren

desuden redegøre for, hvorfor man endnu ikke har

varetægtsfængslet den pågældende, så han ikke kan flygte fra

retsforfølgelse i Danmark? Der henvises til artiklen

”Torturrocker rejst ud af Danmark: - Folk i køen var i chok”,

EB.dk den 14. august 2024.”

Svar:

Justitsministeriet kan henvise til ministeriets samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 2/2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1359

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-10312

3398315

Besvarelse af spørgsmål nr. 1359 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1359 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Spørgsmål nr. 1359 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor den danske grænsekontrol

i Københavns Lufthavn ikke har stoppet en dybt kriminel og

farlig rocker, der rejser ud af Danmark? Der henvises til artiklen

”Tortur-rocker rejst ud af Danmark: - Folk i køen var i chok”,

EB.dk den 14. august 2024”

Svar:

Justitsministeriet kan henvise til ministeriets samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 2/2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1361

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-10290

3397855

Besvarelse af spørgsmål nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1361 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mette

Thiesen (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

Spørgsmål nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren bekræfte, at det bandemedlem, der er kendt fra

dokumentaren ”Den sorte svane”, er udrejst af Danmark? Der

henvises til artiklen: ”Tortur-rocker rejst ud af Danmark: - Folk

i køen var i chok”, eb.dk, den 15. august 2024. Vil ministeren i

bekræftende fald oplyse, om det er lovligt for vedkommende at

forlade Danmark? I så fald det er ulovligt, hvad agter ministeren

at gøre, nu han er udrejst?”

Svar:

Jeg vil ikke kommentere på, hvad der har gjort sig gældende i den konkrete

sag, men jeg vil gerne sige, at jeg til fulde forstår de pågældende passagerer

ombord på flyet. Regeringen ser med stor alvor på de forhold, som bringes

frem i dokumentaren ”Den sorte svane”, og regeringen har også på den

baggrund taget en række tiltag, der skal styrke indsatsen mod den type

kriminalitet, som dokumentaren beskæftiger sig med.

Justitsministeriet endvidere har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har lagt til grund, at der spørges til, hvorvidt den i

artiklen omtalte person kan forlade Danmark, hvis han er sigtet

i en straffesag som følge af de forhold, der er oplyst om i

dokumentaren ’Den Sorte Svane’. Rigspolitiet kan i den

forbindelse generelt oplyse, at danske statsborgere, der er sigtet

i en straffesag, frit kan udrejse af Danmark, medmindre

pågældende er omfattet af regler, som regulerer nægtelse af

udstedelse af pas eller inddragelse eller deponering af pas med

henblik på at forhindre udrejse.

Sådanne regler fremgår af paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter

politiet kan inddrage et allerede udstedt pas eller nægte

udstedelse af pas til en dansk statsborger, når der er rejst sigtelse

mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan antages

at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens beskaffenhed

eller den sigtedes forhold er grund til at antage, at

vedkommende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet

eller forbliven i udlandet.

Endvidere følger det af retsplejelovens § 765, stk. 1, at såfremt

betingelserne for varetægtsfængsling er til stede, men

varetægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre

indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede

samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestemmelse

Side 2/3

herom. Retten kan bl.a. bestemme, at sigtede skal deponere pas

eller andre legitimationspapirer hos politiet, jf. § 765, stk. 2, nr.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har

oplyst, at det af efterforskningsmæssige hensyn ikke kan

oplyses, om der er rejst sigtelse eller foretaget andre

efterforskningsskridt mod personer, der medvirkede i TV2’s

dokumentar ’Den Sorte Svane’. Det er således NSK’s opfattelse,

at udlevering af sådanne oplysninger vil medføre en væsentlig

risiko for skade af politiets efterforskning.”

Side 3/3

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1362

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. september 2024

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christina Husted Lundø

2024-10293

3397870

Besvarelse af spørgsmål nr. 1362 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1362 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mette

Thiesen (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

Spørgsmål nr. 1362 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer politi og/eller

anklagemyndighed har taget overfor den pågældende rocker og

de erkendelser, der kom fra vedkommende om socialt bedrageri

og meget alvorlig kriminalitet, på baggrund af dokumentaren

”Den sorte Svane”?”

Svar:

Justitsministeriet kan henvise til ministeriets samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 2/2

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1457

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1457 alm. del stillet af udvalget den 4. septem-

ber 2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgsmål 1218 for-

klare årsagerne til stigningen i indførslerne af kontanter til Danmark samt

forklare, hvordan det harmonerer med, at kontanter i samfundet skal be-

grænses?

Svar:

Regeringen har ikke et mål om, at anvendelsen af kontanter skal begrænses

mest muligt, men vi kan konstatere, at danskerne i stadig mindre omfang

bruger kontanter. Det er afgørende, at det fortsat er muligt at anvende kon-

tanter, da der er grupper af borgere, herunder socialt udsatte, som er af-

hængige heraf for at få en hverdag til at hænge sammen.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Finanstilsynet

har ikke data i forhold til indførsel af kontanter til Danmark

og kan derfor ikke udtale sig nærmere om eventuelle stigninger og årsa-

gerne hertil.”

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1459

Offentligt

Folketingets Retsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

9. september 2024

Besvarelse af spørgsmål 1459 alm. del stillet af udvalget den 4. septem-

ber 2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren i sager om pengeoverførsler redegøre for, hvad der er er-

hvervs-, skatte- og justitsmyndighedernes m.fl. forskellige roller, opgaver

og samarbejde om kontante pengeoverførsler?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”En

finansiel virksomhed er efter hvidvaskloven forpligtet til at overvåge

kunders transaktioner, herunder også kontante pengeoverførsler, og hvis

virksomheden har mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvid-

vask eller terrorfinansiering, skal virksomheden omgående underrette

Hvidvasksekretariatet og i visse tilfælde også undlade at gennemføre trans-

aktionen.

Finanstilsynet fører tilsyn med, at finansielle virksomheder underlagt hvid-

vaskloven opfylder lovens forpligtelser om bl.a. overvågning, undersøgelse

og underretning til Hvidvasksekretariatet. Finanstilsynet overvåger ikke

selv konkrete transaktioner eller virksomhedernes kunder, der foretager så-

danne transaktioner. Hvis Finanstilsynet får kendskab til forhold, der giver

grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering

af terrorisme, har Finanstilsynet en selvstændig pligt til at underrette Hvid-

vasksekretariatet herom”

Med hensyn til skatte- og justitsmyndighedernes roller henviser jeg til skat-

teministeren og justitsministeren.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]