Ved at slette en enkelt sætning i Retsplejelovens §351 kan Folketinget fordoble byretternes produktivitet. Den
sætning, der skal slettes, er den anden sætning i §351 stk. 1. som lyder:
§ 351.
Retten pålægger sagsøgte at indlevere et svarskrift til retten inden en frist, der i almindelighed
skal være på mindst 2 uger. Fristen, der regnes fra pålæggets forkyndelse, kan efter anmodning
forlænges.
Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde…
Paragraffen regulerer sagsforberedelse i første instans, så den har ingen betydning for sagsforberedelsen i
landsretterne eller Højesteret. Problemet med den anden sætning i stk. 1. er, at sagsøgte altid anmoder om
udsættelse, hvorved der går tid. Hvis den anden sætning fjernes, kan retten, ifald svarskriftet ikke er indgivet
rettidigt, afsige udeblivelsesdom efter 14 dage, hvilket vil give enorme besparelser.
I gamle dage ville det have været et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis sagsøgte havde så kort tid til at
forfatte sit svarskrift, men i dag er der IT i lange baner, der omhyggeligt er designet og afprøvet, så hvem som
helst kan indgive et formelt korrekt svarskrift på en times tid eller mindre.
Indholdet af svarskriftet har ikke den store praktiske betydning, fordi der bliver holdt efterfølgende retsmøder,
hvor retshandlingen er mundtlig og direkte. Selvom indholdet af et svarskrift er det rene vrøvl, vil retten
alligevel sikre en retfærdig retshandling ved første retsmøde.