Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2765349_0001.png
Juni 2023
— 20/2022
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Politiets efterforskning af
digitale seksualforbrydelser
og økonomisk it-kriminalitet
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
20/2022
Beretning om
politiets efterforskning af
digitale seksualforbrydelser
og økonomisk it-kriminalitet
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2023
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-
mende minister.
Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2023.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -
ned
i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0003.png
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik
finder det meget/særdeles positivt
finder det positivt
finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
finder det ikke helt tilfredsstillende
finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
påpeger/understreger/henstiller/forventer
beklager/finder det bekymrende/foruroligende
kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
påtaler/påtaler skarpt
påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Kritik under middel
Middel kritik
Skarp kritik
Skarpeste kritik
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
[email protected]
www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Stibo Complete lager og logistik
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Tlf.: 4322 7300
[email protected]
http://www.stibocomplete.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-815-3
ISBN online 978-87-7434-816-0
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0004.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
Beretning om politiets efterforskning af digitale
seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
Det fremgår af flerårsaftalerne for politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi, der blev indgået i perioden 2016-2023, at der er behov for en mål-
rettet og prioriteret indsats mod cyberkriminalitet, herunder digitale sek-
sualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet.
Som led i indsatsen mod den stigende it-kriminalitet oprettede politiet i
2014 specialenheden National Cyber Crime Center (NC3), og i 2018 blev
specialenheden Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk krimi-
nalitet (NCIK) oprettet.
Hensigten med de 2 specialenheder var bl.a. at styrke efterforskningen
ved centralt at foretage en indledende visitation og efterforskning i sager-
ne, inden sagerne sendes videre til den relevante politikreds, der foreta-
ger den videre efterforskning med henblik på at rejse sigtelse.
Statsrevisorerne finder, at Justitsministeriets indsats for at understøt-
te politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økono-
misk it-kriminalitet har været utilfredsstillende i perioden 2019-2022.
Andelen af sager, hvor Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK har
gennemført indledende efterforskning, er faldet i perioden. Special-
enhederne har således ikke i tilstrækkelig grad levet op til hensigten
om på tværs af landet at bistå politikredsene med efterforskningen.
Statsrevisorerne
finder det meget utilfredsstillende, at NCIK’s lange
sagsbehandlingstider i mange tilfælde har påvirket efterforskningen
af sager om økonomisk it-kriminalitet
negativt, og at NC3’s gennem-
førelse af en indledende efterforskning i 3 ud af 4 typer digitale sek-
sualforbrydelser er faldet markant.
26. juni 2023
Mette Abildgaard
Leif Lahn Jensen
Mikkel Irminger Sarbo
Serdal Benli
Lars Christian Lilleholt
Monika Rubin
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0005.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne finder det bekymrende, at efterforskningspotentialet
herved kan gå tabt, og at de forurettede kan lide svie, smerte og tab.
Det kan krænke borgernes retsfølelse.
Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:
I 2019 gennemførte NC3 indledende efterforskning i stort set alle sager
om digitale seksualforbrydelser, mens der i 2022 kun blev gennemført
indledende efterforskning i 15 % af sagerne om grooming og sextortion
og i 6 % af sagerne om digitale sexkrænkelser. NC3 har dog gennem-
ført indledende efterforskning i stort set alle sager om seksuelt misbrug
af børn på nettet i hele perioden.
NC3’s sagsbehandlingstider er faldet markant fra 44,2 dage i 2019 til
2,7 dage i 2022. Det indikerer, at NC3 prioriterer at sende sagerne hur-
tigt ud i politikredsene frem for at foretage den indledende efterforsk-
ning, som tiltænkt.
Rigspolitiet har ikke givet NC3 kompetence til at henlægge sager. Det
bidrager ikke til en effektiv brug af resurser, fordi NC3 dermed skal vi-
deresende alle sager til politikredsene, uanset om de har et efterforsk-
ningspotentiale.
I 2022 henlagde politikredsene mere end 50 % af de sager om digitale
seksualforbrydelser, som de modtog fra NC3.
NCIK’s
gennemførelse af en indledende efterforskning i sager om øko-
nomisk it-kriminalitet er faldet
fra ca. ⅔ af
sagerne i 2019 til under halv-
delen af sagerne i 2022.
NCIK’s sagsbehandlingstider er mere end fordoblet fra i gennemsnit
77,1 dage i 2019 til i gennemsnit 157,3 dage i 2022.
Selv om NCIK hvert år har øget færdigbehandlingen af sager om øko-
nomisk it-kriminalitet, var der ved udgangen af 2022 en ophobning af
25.181 sager med en gennemsnitsalder på 604,3 dage. Det medfører ri-
siko for, at sagerne forældes.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion
.......................................................................................................
1
1.1. Formål og konklusion
.......................................................................................................................
1
1.2. Baggrund
...............................................................................................................................................
4
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
...........................................................................
8
2. NC3’s understøttelse af efterforskning af sager
om digitale seksualforbrydelser
..........................................................................................
11
2.1. NC3’s indledende efterforskning af sager om digitale
seksualforbrydelser
.......................................................................................................................
12
2.2. NC3’s sagsbehandlingstid for sager om digitale seksualforbrydelser................... 16
3. NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager
om økonomisk it-kriminalitet
................................................................................................
17
3.1. NCIK’s indledende efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
............
19
3.2. Sagsbehandlingstiden i NCIK
....................................................................................................
23
3.3. NCIK’s påvirkning af politikredsenes efterforskningsmuligheder
............................
24
Bilag 1. Metodisk tilgang
.................................................................................................................................
26
Bilag 2. Ordliste
...................................................................................................................................................
37
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af
§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.
I undersøgelsesperioden januar 2019 - december 2022 har der væ-
ret følgende ministre:
Søren Pape Poulsen: 28. november 2016 - 27. juni 2019
Nick Hækkerup: 27. juni 2019 - 2. maj 2022
Mattias Tesfaye: 2. maj 2022 - 15. december 2022
Peter Hummelgaard: 15. december 2022 -
Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis
bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2
|
Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion
|
1.
Introduktion og konklusion |
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
Formål og konklusion
Digitale
seksualforbrydelser
1. Denne beretning handler om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser
og økonomisk it-kriminalitet.
Den øgede digitalisering af samfundet betyder, at it spiller en stigende rolle i kriminel-
le handlinger. Når it bliver et middel til at begå kriminalitet, og gerningsstedet bliver
digitalt, stiller det andre krav til politiets efterforskning og dermed til politiets kompe-
tencer og arbejdsredskaber. Især økonomisk kriminalitet, hvor pengesporet stort set
altid er digitalt, foretages i udbredt grad ved hjælp af it, men digitale seksualforbrydel-
ser er også blevet mere udbredte i takt med borgernes øgede kontakt via sociale me-
dier og adgangen til at dele billedmateriale digitalt.
Ifølge Justitsministeriet udfordrer den digitale udvikling politiets efterforskningsmæs-
sige resurser på en række fronter. Det skyldes bl.a., at it-relateret kriminalitet kan be-
gås i et hidtil uset omfang, med stor hastighed og på tværs af politikredse. Det er der-
for vigtigt, at politiet hurtigt tager initiativ til at sikre digitale beviser, da der ellers er
risiko for, at de går tabt. Som led i Rigspolitiets indsats mod den it-relaterede krimina-
litet har Rigspolitiet oprettet specialiserede enheder, der skal understøtte efterforsk-
ningen ved at foretage en indledende visitation og efterforskning i sagerne på tværs
af politikredse. Specialenhederne skal efterfølgende fordele sagerne til den rette po-
litikreds, der skal overtage den videre efterforskning med henblik på at rejse sigtelse
og bringe kriminaliteten til ophør.
Rigspolitiet oprettede i 2014 specialenheden National Cyber Crime Center (NC3) for
at skabe et samlet kompetence- og teknologiløft af politiet inden for efterforskning af
it-relateret kriminalitet. NC3 bidrager bl.a. med at visitere anmeldelser og sikre spor i
sager om digitale seksualforbrydelser. NC3 yder også teknisk bistand i andre typer kri-
minalitet, hvor der anvendes it, fx ved at frembringe data fra telefoner og computere.
I november 2018 etablerede Rigspolitiet derudover specialenheden Landsdækkende
Center for It-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK, fra den 1. januar 2022 omdøbt til
NCIK) med henblik på at styrke indsatsen mod økonomisk it-kriminalitet. Rigspolitiets
hensigt med at centralisere visitationen af sagerne i én indgang hos NCIK var bl.a. at
skabe bedre muligheder for at efterforske økonomisk it-kriminalitet.
Digitale seksualforbrydelser
omfatter bl.a. deling af billeder
af seksuel karakter uden sam-
tykke, sextortion (afpresning,
hvor gerningspersonen truer
med at offentliggøre billeder
af seksuel karakter), grooming
(voksne, der opbygger tillid til
børn på nettet med henblik på
seksuelt overgreb) m.m.
Økonomisk
it-kriminalitet
Økonomisk it-kriminalitet om-
fatter bl.a. samhandel mellem
borgere (fx snyd ved handel på
DBA), misbrug af betalings-
kort på webshops, misbrug af
adgang til streamingkonti
m.m. Vores afgrænsning ad-
skiller sig fra Rigspolitiets af-
grænsning af området it-rela-
teret økonomisk kriminalitet,
der også omfatter sager om
ransomware.
Navneændringen fra LCIK til
NCIK havde ikke betydning
for opgavevaretagelsen. Af
formidlingsmæssige hensyn
refererer vi udelukkende til
NCIK i denne beretning.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2
| Introduktion og konklusion
2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende
grad har understøttet efterforskningen af digitale seksualforbrydelser og økonomisk
it-kriminalitet i perioden 2019-2022. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Har Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning
af sager om digitale seksualforbrydelser?
Har Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning
af sager om økonomisk it-kriminalitet?
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2022.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0010.png
Introduktion og konklusion |
3
Hovedkonklusion
Justitsministeriet har ikke i tilfredsstillende grad understøttet efterforsk-
ningen af sager om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminali-
tet i perioden 2019-2022. Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK lever i
undersøgelsesperioden ikke i tilstrækkelig grad op til hensigten om at bistå
politikredsene med indledende efterforskning, og sager om økonomisk it-
kriminalitet ligger for længe, inden de sendes til videre efterforskning i po-
litikredsene. Konsekvensen er, at der er risiko for, at efterforskningspoten-
tialet går tabt
især i sager om økonomisk it-kriminalitet.
Rigspolitiet har via NC3 ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets efter-
forskning af 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydelser, men sagsbehandlingsti-
den er reduceret væsentligt i undersøgelsesperioden
Andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efterforskning, er i 3 ud af 4 ty-
per digitale seksualforbrydelser faldet markant i perioden. I 2019 gennemførte NC3 en
indledende efterforskning i stort set alle sager om
grooming
og
sextortion,
som NC3
sendte til politikredsene, mens dette kun skete i 15 % af sagerne i 2022. Den samme ten-
dens gælder sager om
digitale sexkrænkelser.
NC3 har gennem hele undersøgelsesperio-
den gennemført indledende efterforskning i stort set alle sager om
seksuelt misbrug af
børn på nettet,
der udgør den 4. sagstype. Samtidig med at NC3 sender markant flere sa-
ger til politikredsene uden at have gennemført indledende efterforskning, har NC3 re-
duceret sin sagsbehandlingstid betydeligt for alle 4 typer af digitale seksualforbrydel-
ser. I undersøgelsesperioden er sagsbehandlingstiden reduceret fra i gennemsnit 44,2
dage i 2019 til i gennemsnit 2,7 dage i 2022.
Rigspolitiet har via NCIK ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets efter-
forskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
Andelen af sager om økonomisk it-kriminalitet, hvor NCIK gennemfører en indledende
efterforskning, er faldet i perioden. I 2019 gennemførte NCIK en indledende efterforsk-
ning i ca.
af sagerne, som NCIK videresendte til politikredsene, mens NCIK i 2022
gjorde det i mindre end halvdelen af sagerne. Selv om NCIK gennemfører indledende
efterforskning i en mindre andel af sager, tog det i gennemsnit NCIK 157,3 dage at vi-
deresende sagerne
i 2022. NCIK’s lange sagsbehandlingstid og
faldet i andelen af sager
med indledende efterforskning kan begrænse politikredsenes muligheder for at rejse
sigtelse mod formodede gerningspersoner.
NCIK har hvert år færdigbehandlet en stadigt større andel af de sager om økonomisk
it-kriminalitet, NCIK modtager. NCIK definerer en færdigbehandlet sag som en sag, der
er henlagt eller videresendt til efterforskning i en politikreds. Alligevel var der ved ud-
gangen af 2022 en ophobning af 25.181 sager om økonomisk it-kriminalitet i NCIK, som
afventer at blive sendt videre til en politikreds eller henlagt. Sagerne i sagsbeholdningen
havde ultimo 2022 en gennemsnitlig alder på 604,3 dage. Den høje gennemsnitlige al-
der på sagerne i NCIK øger risikoen for, at sagerne forældes, inden de overgår til efter-
forskning i en politikreds.
Henlæggelse af sager
Det fremgår af retsplejelovens
§ 749, stk. 1, at politiet kan af-
vise en indgivet anmeldelse,
hvis ikke der er grundlag for at
indlede en efterforskning. Po-
litiet kan alene henlægge straf-
fesager, hvor der ikke har væ-
ret rejst sigtelse.
Sagsbeholdning
Sagsbeholdning betegner i
denne beretning antallet af
verserende anmeldelser, som
NCIK ikke har færdigbehand-
let.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2
|
Introduktion og konklusion.. NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
|
1.
4
| Introduktion og konklusion
1.2. Baggrund
Registrering i POLSAS
Politiets registreringer og mu-
ligheder for at kategorisere
sager er defineret af straffelo-
ven, som ikke skelner mellem,
om kriminaliteten er begået
med eller uden it.
3. Rigspolitiet har ikke en entydig registrering af, om anmeldelser er begået med eller
uden hjælp af it. Ud fra de tilgængelige registreringer i politiets sagsbehandlingssy-
stem, POLSAS, har vi opgjort, at politiet i 2022 modtog ca. 5.500 anmeldelser om di-
gitale seksualforbrydelser, hvilket er en stigning på ca. 73 % i forhold til 2019. I 2022
modtog politiet knap 33.700 anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, hvilket er en
stigning på ca. 22 % i forhold til 2019.
Rigspolitiet definerer digitale seksualforbrydelser som:
”Digitale
seksualforbrydelser omfatter ulovlig deling eller offentliggørelse af seksuelt
materiale, grooming, sextortion og seksuelt misbrug af børn på nettet”.
Sagerne spænder fra deling af seksuelt materiale uden samtykke, fx via Snapchat, til
fremstilling og onlinedistribution af materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gen-
givelser e.l. af seksuelle overgreb på børn.
Rigspolitiet definerer økonomisk it-kriminalitet som:
”It-relateret
økonomisk kriminalitet er økonomisk kriminalitet med gerningssted på
internettet, hvor it-systemer bruges til at opnå berigelse”.
Sagerne spænder fra forsøg på svindel, hvor borgere anmelder, at de har modtaget
mails/sms’er
med falske pengekrav, til investeringssvindel med kryptovaluta, hvor bor-
gere franarres store pengebeløb.
Justitsministeren har til Folketingets Retsudvalg oplyst, at ca. 40 % af sagerne om
økonomisk it-kriminalitet vedrører samhandel mellem borgere, fx på DBA, Gul og Gra-
tis og Facebook. Justitsministeren har endvidere oplyst, at Rigspolitiet anslår, at stør-
stedelen af
NCIK’s
sager om samhandel vedrører beløb på mindre end 1.500 kr. Rigs-
politiet har ikke opgjort, hvilke beløb der er blevet svindlet for i andre typer af økono-
misk it-kriminalitet. Det skyldes ifølge Rigspolitiet, at det vil kræve en manuel gennem-
gang af op til flere tusinde sager, hvis der skal skabes valide data.
Ansvarsfordelingen mellem Rigspolitiet og politikredsene
4. Rigspolitiet har det overordnede styringsmæssige ansvar for det danske politi og
skal bl.a. fordele den økonomiske ramme til politikredsene og sætte den politifaglige
retning. Rigspolitiet har endvidere ansvaret for at følge med i udviklingen i det samle-
de kriminalitetsbillede og sikre, at politiet er bedst muligt rustet til at håndtere sine op-
gaver, herunder nye kriminalitetsformer. Ifølge Rigspolitiet er det derimod politikred-
senes ansvar at tilrettelægge opgaverne, herunder at efterforske sager med henblik
på at identificere en gerningsperson og bringe kriminalitet til ophør.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0012.png
Introduktion og konklusion |
5
Organiseringen af politiets efterforskning af it-relateret kriminalitet
5. Forud for oprettelsen af NCIK ultimo 2018 varetog politikredsene selv visitationen
og den indledende efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet. Ved opret-
telsen af NCIK var det Rigspolitiets forventning, at NCIK skulle bemandes af 58 års-
værk, hvoraf 49 skulle varetage visitationen og den indledende efterforskning, mens
resten bl.a. skulle varetage analytisk overvågning og forebyggelse. De 49 årsværk til
visitation og indledende efterforskning blev overdraget fra politikredsene. Tabel 1 vi-
ser udviklingen i antal årsværk i NCIK.
Tabel 1
Antal årsværk i NCIK i perioden 2019-2022
2019
Antal civilt uddannede årsværk
Antal politiuddannede årsværk
Antal årsværk i alt i NCIK
Note: Som følge af afrunding summerer tallene ikke alle år.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.
2020
23
46
69
2021
24
47
70
2022
35
40
75
28
37
66
Det fremgår af tabel 1, at Rigspolitiet har øget antallet af årsværk i NCIK i undersøgel-
sesperioden, og at der i 2022 var ansat 75 årsværk.
Sager om digitale seksualforbrydelser kan anmeldes både direkte til politikredsene
og via politi.dk til NC3. NC3 udfører en række opgaver inden for efterforskning, ana-
lyse og overvågning af it-kriminalitet, der ikke kun er relateret til digitale seksualfor-
brydelser. Rigspolitiet kan ikke opgøre, hvor mange årsværk der har arbejdet med vi-
sitation og indledende efterforskning i NC3 i perioden 2019-2022.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0013.png
6
| Introduktion og konklusion
Sagsflow i politiets efterforskning af it-relateret kriminalitet
6. Sager om it-relateret kriminalitet kan enten anmeldes direkte til et modtagecenter
i en politikreds eller online på politiets anmeldelsesportal på politi.dk. Figur 1 viser flo-
wet af sager om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet, der er an-
meldt til politiet siden 2019.
Figur 1
Flowet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
NCMEC-
efterretninger
Indledende
efterforskning i
specialenhed
NC3:
Digitale
seksual-
forbrydelser
Onlineanmeldelse
på politi.dk
Anmeld elsesportal
på politi.dk
NCIK:
Økonomisk
it-kriminalitet
Henlæggelse
Anmeldelse til politikredsen,
fx ved telefonisk eller
personlig henvendelse
Modtagecenter
i politikreds
Efterforskning i
politikreds
Eventuel sigtelse af
gerningsperson og
videre retsforfølgelse
Kilde:
Rigsrevisionen.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Introduktion og konklusion |
7
Det fremgår af figur 1, at sager om digitale seksualforbrydelser, der anmeldes via poli-
ti.dk, modtages af NC3. Ud over de anmeldelser, NC3 modtager via politi.dk, modtager
NC3 også indberetninger om seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuel-
le gengivelser e.l. af børn på internettet fra den internationale organisation NCMEC, der
arbejder for at forhindre misbrug af børn.
Sager om økonomisk it-kriminalitet, der anmeldes via politi.dk, modtages af NCIK. Sa-
ger om økonomisk it-kriminalitet, der forsøges anmeldt direkte til en politikreds, hen-
vises til anmeldelse på politi.dk, så alle sager om økonomisk it-kriminalitet som ud-
gangspunkt modtages af NCIK.
Ifølge Rigspolitiets vejledninger skal de 2 specialenheder, NCIK og NC3, foretage en
indledende visitering og efterforskning af de sager, enhederne modtager, inden sager-
ne sendes til én af de 12 politikredse til videre efterforskning.
Flerårsaftaler og mål i undersøgelsesperioden
NCMEC (National Center
for Missing & Exploited
Children)
NCMEC’s formål er at forebyg-
ge, at børn bliver ofre for for-
brydelser. NCMEC modtager
bl.a. indberetninger fra ameri-
kanske internetplatforme som
fx Facebook og Google, som
har pligt til at indberette til
NCMEC, hvis de opdager eller
får anmeldt formodet ulovligt
materiale i form af seksuelle
krænkelser af børn. NCMEC
tipper efterfølgende de re-
spektive lande, hvor bruge-
rens profil er lokaliseret til.
7. Den samlede bevilling på finansloven til politiet og de lokale anklagemyndigheder,
der hører under de lokale politidirektørers ansvar, har årligt udgjort ca. 10 mia. kr. i un-
dersøgelsesperioden. Bevillingen til politi og anklagemyndighed indgår i de politiske
flerårsaftaler. Flerårsaftalerne sætter de økonomiske rammer for politiet i en årræk-
ke, og aftalerne identificerer overordnede indsatsområder, omstruktureringer eller
andet, som de politiske partier bag aftalen ønsker, at politiet skal arbejde for i aftale-
perioden. I de flerårsaftaler, der har været gældende i undersøgelsesperioden, tilken-
degiver aftaleparterne, at der er behov for en målrettet og prioriteret indsats mod cy-
berkriminalitet, herunder digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet.
Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at der ikke blev tilført tilstrækkelige midler til at hånd-
tere sagsmængden på området for økonomisk it-kriminalitet i flerårsaftalen for 2016-
2019. I flerårsaftalen for 2021-2023 fremgår det af aftaleteksten, at arbejdet med at
reducere sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne på området bl.a. er et spørgsmål
om at prioritere resurserne og om at se på mulighederne for at begrænse tilvæksten
af sager. Det fremgår også af aftaleteksten, at aftaleparterne derudover vil give politi-
et og anklagemyndigheden mulighed for i øget omfang at inddrage relevante hensyn
ved beslutningen af, om en sag efterforskes, herunder om anmelder har været udsat
for tab. Endvidere fremgår det, at politiet og anklagemyndigheden skal have mulig-
hed for at fastsætte retningslinjer for, hvilke typer af it-relateret økonomisk kriminali-
tet der prioriteres efterforskningsmæssigt. Det fremgår endvidere af flerårsaftalen
for 2021-2023, at sager om it-relateret økonomisk kriminalitet bliver undtaget for de
målsætninger, der skal bidrage til at reducere sagsbehandlingstiden i straffesager.
Ifølge flerårsaftalen for 2021-2023 er digitale seksualforbrydelser et område, der skal
opprioriteres. På den baggrund fik politiet i 2021 tilført 10 årsværk til at styrke indsat-
sen på området. De tilførte årsværk er ifølge Rigspolitiet ikke kun målrettet den indle-
dende efterforskning, men anvendes også til andre formål.
Flerårsaftaler i perioden
I undersøgelsesperioden er
der indgået følgende 2 flerårs-
aftaler for politiets og anklage-
myndighedens økonomi:
Flerårsaftalen for 2016-
2019 (forlænget til 2020)
Flerårsaftalen for 2021-
2023.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
8
| Introduktion og konklusion
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
8. Formålet med beretningen er at undersøge, om Justitsministeriet i tilfredsstillende
grad har understøttet efterforskningen af digitale seksualforbrydelser og økonomisk
it-kriminalitet i perioden 2019-2022. Politiets opgave med at yde en indsats på disse
områder følger af politiloven, som foreskriver, at politiet har til opgave at efterforske
og forfølge strafbare forhold. Det følger endvidere af vejledningerne for specialenhe-
derne NC3 og NCIK, at de har til opgave at gennemføre en indledende efterforskning
af de anmeldelser om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet, de
modtager. Den indledende efterforskning danner grundlag for politikredsenes videre
efterforskning af sagerne.
I kapitel 2 undersøger vi, om Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad har understøt-
tet politiets efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser.
I kapitel 3 undersøger vi, om Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad har understøt-
tet politiets efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.
Metode
9. Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter, stikprøvegennemgange af
sager i politiets sagsbehandlingssystem, POLSAS, og analyser af registerdata. Vi har
brugt registerdata til at beregne udviklingen i sagsbehandlingstider, omfanget af hen-
læggelser samt sagsbeholdninger. Vi har foretaget stikprøvegennemgange for at un-
dersøge omfanget af NC3’s indledende efterforskning i sager om digitale seksualfor-
brydelser og NCIK’s indledende efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.
Vi har desuden foretaget en regressionsanalyse af, hvordan NCIK’s sagsbehandling
påvirker sandsynligheden for, at politikredsene kan rejse sigtelse i sager om økono-
misk it-kriminalitet. Det har ikke været muligt at udregne,
hvordan NC3’s sagsbehand-
ling påvirker sandsynligheden for at rejse sigtelse i sager om digitale seksualforbry-
delser. Det skyldes, at NC3 ikke kan henlægge sager og derfor skal sende alle sager
videre til politikredsene
uanset om der er grundlag for at indlede en efterforskning.
Det er derfor ikke muligt for os at koble
NC3’s gennemførelse af indledende efterforsk-
ning til politikredsenes muligheder for at rejse sigtelse.
10. Rigspolitiet kan ikke opgøre antallet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser
og økonomisk it-kriminalitet fyldestgørende. Det skyldes, at registreringerne i POLSAS
ikke gør det muligt at skelne mellem, om en sag er begået uden eller ved hjælp af it.
Rigspolitiet opgør i stedet antallet af sager om økonomisk it-kriminalitet som de sager,
hvor anmeldelsen modtages og visiteres af specialenheden NCIK. Det betyder, at Rigs-
politiets opgørelse af sager om økonomisk it-kriminalitet ikke omfatter sager, der an-
meldes direkte i politikredsene. Det betyder også, at det ikke er muligt at foretage en
direkte sammenligning til antallet af sager om økonomisk it-kriminalitet før 2019, da
NCIK først blev oprettet ultimo 2018.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Introduktion og konklusion |
9
Rigspolitiet opgør antallet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser ved hjælp af
søgenøgler. Søgenøgler er emneord, som politiets sagsbehandlere kan knytte til en an-
meldelse, og som kan indikere, om forbrydelsen er begået ved hjælp af it. Det er dog
ikke obligatorisk at anvende søgenøglerne, og de sager om digitale seksualforbrydel-
ser, der ikke har fået tilknyttet en søgenøgle, medtages derfor ikke i Rigspolitiets op-
gørelser over sagsområdet. Ifølge Rigspolitiet er opgørelser på baggrund af søgenøg-
ler behæftet med usikkerhed, da opgørelsen ikke er fuldstændig. Derudover inklude-
rer Rigspolitiet både sager anmeldt via NC3 og sager anmeldt direkte til politikredse-
ne i sin opgørelse af digitale seksualforbrydelser, hvis sagerne har den rette søgenøgle.
Hverken Rigspolitiet eller NC3 har opgørelser over, hvilke eller hvor mange sager NC3
modtager og visiterer videre til politikredsene.
I de opgørelser over antallet af sager på de 2 områder, som indgår i beretningen, har
vi fulgt Rigspolitiets fremgangsmåde. Det betyder, at vi for området økonomisk it-kri-
minalitet inkluderer de sager, som indgår i NCIK’s visitering og indledende efterforsk-
ning. For området digitale seksualforbrydelser har vi identificeret sagerne ved hjælp
af søgenøgler. Derudover fokuserer vi alene på de sager, der er visiteret via NC3, da
vores fokus i undersøgelsen er på specialenhedernes bidrag til at understøtte efter-
forskningen af de 2 kriminalitetsområder. Det antal sager om digitale seksualforbry-
delser, vi bruger i beretningen, afviger således fra Rigspolitiets opgørelser af digitale
seksualforbrydelser, idet Rigspolitiet ikke skelner mellem, om sagerne er anmeldt via
politi.dk til NC3 eller direkte til politikredsene.
Vi har holdt flere møder med Justitsministeriet og Rigspolitiet samt med NCIK, NC3
og Københavns Politi for at få indsigt i området.
11. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 1, hvor undersøgelsen metodiske tilgang er uddybet.
Afgrænsning
Søgenøgler
Politiet har udviklet såkaldte
søgenøgler, der er foruddefi-
nerede emneord, som kan til-
føjes i en anmeldelse, når den
oprettes i POLSAS. En søge-
nøgle angiver, hvilken type kri-
minalitet politiet har vurderet,
at en sag skal kategoriseres
som.
12. Undersøgelsen omhandler sager om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-
kriminalitet, der er anmeldt til politiet via NC3 eller NCIK i perioden 2019-2022. Under-
søgelsesperioden er valgt, fordi politiets organisering og håndtering af økonomisk it-
kriminalitet ændrer sig betydeligt med etableringen af NCIK ultimo 2018, der fra dette
tidspunkt fik det primære ansvar for den indledende visitation og efterforskning af sa-
ger om økonomisk it-kriminalitet. Fra 2019 kan borgere og virksomheder også benyt-
te politiets anmeldelsesportal på politi.dk til at anmelde bl.a. digitale seksualforbry-
delser og økonomisk it-kriminalitet, hvorefter begge sagstyper sendes til enten NC3
eller NCIK med henblik på sagsbehandling.
Rigspolitiet bruger terminologien
it-relateret økonomisk kriminalitet
om økonomisk kri-
minalitet, der begås med og mod it. Vi har dog afgrænset os fra sager, der begås mod
it, fx ransomware, fordi Rigspolitiet har oplyst, at efterforskningen i ransomware-sa-
ger adskiller sig betydeligt fra de øvrige sagstyper. Vi har derfor valgt at bruge termi-
nologien
økonomisk it-kriminalitet
i beretningen, der alene omfatter økonomisk krimi-
nalitet, som begås med it.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
10
| Introduktion og konklusion
13. Vi undersøger omfanget af den indledende efterforskning af sager i NC3 og NCIK
ved at se på, om enhederne udarbejder rapporter og efterforskningsoplæg, der do-
kumenterer deres indledende efterforskning. Vi undersøger ikke, i hvilken grad NC3
udfører sine øvrige opgaver, fx med at rette henvendelse til digitale platforme, sikre
bevismateriale og fjerne krænkende materiale fra internettet. Vi undersøger heller
ikke, om politikredsene efterforsker sagerne tilstrækkeligt og korrekt, herunder om
de fx overholder deres forpligtelse til at vejlede den forurettede i sager om digitale
seksualforbrydelser. Vi undersøger endvidere ikke, om specialenhedernes indsats
har betydning for anklagemyndighedens muligheder for at rejse tiltale eller påvirker
muligheden for at få en eventuelt tiltalt gerningsperson dømt ved domstolene. Ende-
lig undersøger vi ikke, om politikredsene selv gennemfører en indledende efterforsk-
ning, efter de har modtaget sagerne fra en specialenhed.
Politiet har også en række opgaver med at forebygge og forhindre fremtidige sager
om digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet, men denne indsats ind-
går ikke i vores undersøgelse. Vi undersøger heller ikke politiets opgaver med at fore-
tage tværgående informationsanalyser, herunder NCIK’s opgave med at overvåge kri-
minalitetsudviklingen og tilvejebringe data inden for økonomisk it-kriminalitet.
14. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-
liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0018.png
NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser
|
11
2. NC3’s understøttelse af
efterforskning af sager om
digitale seksualforbrydelser
Delkonklusion
Rigspolitiet har via NC3 ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets
efterforskning af 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydelser, men sagsbe-
handlingstiden er reduceret væsentligt i undersøgelsesperioden.
Andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efterforskning, inden NC3 sen-
der sagerne til politikredsene, er faldet i perioden. I 2019 gennemførte NC3 en indle-
dende efterforskning i stort set alle sager om digitale seksualforbrydelser. I 2022 skete
dette kun i 15 % af sagerne om
grooming
og
sextortion
og i ca. 6 % af sagerne om
digi-
tale sexkrænkelser.
NC3 har gennemført en indledende efterforskning i stort set alle sa-
ger om
seksuelt misbrug af børn på nettet
i hele undersøgelsesperioden.
NC3 har reduceret sagsbehandlingstiden for sin indledende sagsbehandling markant
fra 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage 2022.
Rigspolitiet har ikke givet NC3 kompetence til at henlægge sager. Derfor skal NC3 sen-
de alle sager
uanset om sagerne har efterforskningspotentiale
videre til politikred-
sene, der derefter kan henlægge dem. Denne praksis bidrager efter Rigsrevisionens op-
fattelse ikke til en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets resurser.
Grooming
Voksen, der opbygger et til-
lidsforhold til et barn på nettet
med henblik på at begå seksu-
elt overgreb.
Sextortion
Afpresning, hvor gerningsman-
den truer med at offentliggøre
billeder af seksuel karakter,
hvis ikke den forurettede fx
sender mere seksuelt materia-
le.
15. Dette kapitel handler om, hvorvidt Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad har un-
derstøttet politiets efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
12
|
NC3’s understøttelse af efterforskning af
sager om digitale seksualforbrydelser
Rigspolitiets vejledning for NC3’s håndtering af efterretninger og anmeldelser om bl.a.
digitale seksualforbrydelser beskriver, hvilke sagsskridt NC3 skal foretage i sagerne,
inden sagerne overdrages til videre efterforskning i en politikreds. NC3 skal bl.a. sikre,
at anmeldelserne hurtigst muligt forankres i en politikreds. NC3 skal også foretage en
indledende efterforskning i 3 ud af de 4 typer digitale seksualforbrydelser, inden sagen
sendes til politikredsene. Det fremgår af flerårsaftalen for 2021-2023, at digitale sek-
sualforbrydelser er et område, der skal opprioriteres, og som derfor er blevet tildelt
10 ekstra årsværk. Vi lægger således til grund, at NC3 i hvert fald siden 2021 skal bi-
drage til at understøtte efterforskningen af alle 4 typer digitale seksualforbrydelser.
Vi har derfor undersøgt:
om NC3 gennemfører en indledende efterforskning
om NC3 sikrer, at sagerne hurtigst muligt sendes til politikredsene med henblik på
videre efterforskning.
2.1. NC3’s indledende efterforskning af sager om digitale
seksualforbrydelser
16. Vi har undersøgt, om NC3 foretager en indledende efterforskning i sager om digi-
tale seksualforbrydelser. Vi undersøger derudover udviklingen i antallet af sager, poli-
tikredsene henlægger, efter de har modtaget dem fra NC3, fordi der ikke er grundlag
for at indlede en efterforskning.
Undersøgelsen viser, at andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efter-
forskning, er faldet i undersøgelsesperioden. I 2019 gennemførte NC3 indledende ef-
terforskning i stort set alle sine sager, men i 2022 skete det kun i 15 % af sagerne om
sextortion og grooming og i ca. 6 % af sagerne om digitale sexkrænkelser. Ifølge Rigs-
politiets vejledning er det dog ikke et krav, at NC3 skal gennemføre en indledende ef-
terforskning i sager om digitale sexkrænkelser. Digitale sexkrænkelser skal dog ifølge
flerårsaftalen 2021-2023 opprioriteres ligesom de øvrige digitale seksualforbrydel-
ser. NC3 har i hele perioden gennemført indledende efterforskning i stort set alle sa-
ger om seksuelt misbrug af børn på nettet. Omfanget af henlæggelser af digitale sek-
sualforbrydelser er steget i perioden, og alene i 2022 henlagde politikredsene over
halvdelen af de godt 4.000 sager, som de fik videresendt fra NC3. Da Rigspolitiet ik-
ke har givet NC3 kompetence til at henlægge sager, skal NC3 sende alle sager
uan-
set om sagerne har efterforskningspotentiale
videre til politikredsene, der derefter
kan henlægge sagerne.
17. En stigende andel af sagerne om digitale seksualforbrydelser anmeldes via po-
liti.dk til NC3. Resten anmeldes direkte til politikredsene, som i undersøgelsesperioden
har modtaget en faldende andel af anmeldelserne. NC3 modtog 730 anmeldelser om
digitale seksualforbrydelser i 2019, mens NC3 i 2022 modtog 4.067 anmeldelser, sva-
rende til næsten en seksdobling. Det svarer til ca. 25 % af anmeldelserne om digitale
seksualforbrydelser i 2019, hvilket frem mod 2022 er steget til ca. 75 % af anmeldel-
serne om digitale seksualforbrydelser. Anmeldelserne fordeler sig på 4 sagstyper. Fi-
gur 2 viser de 4 sagstyper, og hvor stor en andel de udgør af det samlede antal anmel-
delser om digitale seksualforbrydelser til NC3 i perioden 2019-2022.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0020.png
NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser
|
13
Figur 2
De 4 typer digitale seksualforbrydelser, og hvor stor en andel de udgør
af det samlede antal anmeldelser om digitale seksualforbrydelser til
NC3 i perioden 2019-2022
25 %
Digitale sexkrænkelser
Blufærdighedskrænkelse via
medier eller videregivelse af
krænkende meddelelser
eller billeder.
Ifølge Rigspolitiets vejledning er
det ikke et krav, at NC3 skal
gennemføre indledende
efterforskning.
57 %
Seksuelt misbrug af børn på nettet,
herunder NCMEC-efterretninger
Ifølge Rigspolitiets vejledning skal
NC3 gennemføre indledende
efterforskning, dog ikke i
efterretninger fra NCMEC.
5%
Grooming
Voksen, der opbygger et
tillidsforhold til et barn på nettet
med henblik på at begå seksuelt
overgreb.
Ifølge Rigspolitiets vejledning skal
NC3 gennemføre indledende
efterforskning.
13 %
Sextortion
Afpresning, hvor gerningspersonen truer
med at offentliggøre nøgenbilleder eller
billeder af seksuel karakter, hvis ikke den
forurettede sender mere materiale eller
indbetaler penge til gerningspersonen.
Ifølge Rigspolitiets vejledning skal
NC3 gennemføre indledende
efterforskning.
Note: Typen af seksualforbrydelse, som er vist i figuren, er opgjort ud fra anmeldelser, der er registreret med
én af de 4 søgenøgler i POLSAS på det tidspunkt, hvor NC3 afsluttede sin sagsbehandling og sendte
sagen til en politikreds. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, da det ikke er obligatorisk at tilknytte
søgenøgler til sagerne.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS med anmeldelser pr. 3 januar 2023.
Det fremgår af figur 2, at NC3 altid skal gennemføre en indledende efterforskning og
udarbejde et efterforskningsoplæg til brug i den videre efterforskning i sager om sex-
tortion og grooming
og i de fleste sager om seksuelt misbrug af børn på nettet. I sa-
ger om digitale sexkrænkelser har Rigspolitiet dog ikke stillet krav om, at NC3 skal
gennemføre en indledende efterforskning.
Det fremgår af figuren, at seksuelt misbrug af børn på nettet udgør en stor andel af de
sager om digitale seksualforbrydelser, som NC3 modtager. Rigspolitiet har oplyst, at
en del af disse sager er efterretninger om muligt misbrug af børn på nettet, som NC3
modtager fra den internationale organisation NCMEC. NC3 har modtaget et stigende
antal efterretninger fra NCMEC mellem 2019 og 2022. NC3 registrerer efterretninger
i en intern database. En del af efterretningerne omhandler billedmateriale af børn i en
åbenlys ikke-seksuel kontekst, der ikke skal registreres som anmeldelser i POLSAS.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0021.png
14
|
NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser
Hvis efterretningen vedrører seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuel-
le gengivelser e.l. af børn, opretter NC3 sagen i POLSAS og overdrager sagen til den
politikreds, hvor sagen vurderes at høre hjemme. Alle NCMEC-efterretninger bliver
således ikke til egentlige anmeldelser, der skal efterforskes. Derudover kan forskelli-
ge efterretninger pege mod samme gerningsperson. Politiet kan derfor ikke entydigt
opgøre, hvor mange af de enkelte NCMEC-efterretninger der bliver oprettet som an-
meldelser i POLSAS. Ifølge vejledningen er det ikke et krav, at NC3 skal udarbejde ef-
terforskningsoplæg i sagerne fra NCMEC.
18. Vi har gennemgået en stikprøve af sager om sextortion og grooming samt af sager
om seksuelt misbrug af børn på nettet for at undersøge, i hvilket omfang NC3 udarbej-
der et efterforskningsoplæg om den indledende efterforskning. Tabel 2 viser, i hvor
stor en andel af de årlige anmeldelser NC3 har gennemført en indledende efterforsk-
ning.
Tabel 2
Andelen af sager oversendt til politikredsene om grooming og sextortion samt om seksuelt mis-
brug af børn på nettet, hvor NC3 har udarbejdet efterforskningsoplæg
2019
Andel sager om grooming og sextortion,
hvor NC3 har udarbejdet efterforskningsoplæg
Andel sager om seksuelt misbrug af børn på nettet,
hvor NC3 har udarbejdet efterforskningsoplæg
(67 sager)
(227 sager)
2020
92,3 %
(
209 sager)
99,3 %
(
304 sager)
2021
(241 sager)
(318 sager)
2022
(260 sager)
(342 sager)
98,5 %
98,2 %
24,1 %
96,5 %
15,0 %
97,7 %
Note: Parentesen angiver antal sager i vores stikprøve det pågældende år. Stikprøven er udtaget repræsentativt for populationen. Hvis sagen ikke
indeholder et efterforskningsoplæg, vurderer vi, at NC3 ikke har gennemført en indledende efterforskning i henhold til Rigspolitiets vejledning,
idet det ikke er dokumenteret på sagen og dermed ikke kan bruges af kredsene. På grund af den stigende sagstilgang til NC3 i perioden er stik-
prøven ligeledes vokset.
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS.
Det fremgår af tabel 2, at NC3 har udarbejdet et efterforskningsoplæg på baggrund af
sin indledende efterforskning i stort set alle sager i 2019, men at det kun er sket i 15 %
af sagerne om grooming og sextortion i 2022. NC3 har udarbejdet efterforskningsop-
læg om den indledende efterforskning i stort set alle sager om seksuelt misbrug af børn
på nettet gennem hele perioden.
19. I vejledningen for NC3’s håndtering af efterretninger og anmeldelser er der ikke krav
om, at NC3 skal udarbejde et efterforskningsoplæg om den indledende efterforskning
i sager om digitale sexkrænkelser. Rigspolitiet skal imidlertid ifølge flerårsaftalen for
2021-2023 generelt styrke indsatsen over for digitale seksualforbrydelser. Vi har der-
for gennemgået en stikprøve af sager om digitale sexkrænkelser for at undersøge, om
NC3 har understøttet efterforskningen af sagerne ved hjælp af efterforskningsoplæg.
Stikprøven viser, at der på dette område har været samme tendens for sager om groo-
ming og sextortion. I 2019 udarbejdede NC3 et efterforskningsoplæg i stort set alle
sager om digitale sexkrænkelser, men omfanget er faldet over perioden til at udgøre
ca. 6 % af sagerne i 2022.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0022.png
NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser
|
15
Henlæggelse af sager om digitale seksualforbrydelser
20. Rigspolitiet har ikke givet NC3 kompetence til at henlægge sager. NC3 skal derfor
videresende alle sager til politikredsenes videre behandling, hvorefter kredsene skal
vurdere, om der er grundlag for at indlede en efterforskning. Det gælder også sager,
hvor NC3 kan konstatere, at der åbenlyst ikke er grundlag for at indlede en efterforsk-
ning. Tabel 3 viser udviklingen i antallet af sager om digitale seksualforbrydelser, som
politikredsene henlægger, efter de har modtaget sagen fra NC3.
Tabel 3
Henlæggelsesprocenten for sager om digitale seksualforbrydelser, der er anmeldt via politi.dk
2019
Henlæggelsesprocent for sager om digitale seksual-
forbrydelser, der er anmeldt via politi.dk
(56 sager)
2020
(922 sager)
2021
(924 sager)
2022
(2.554 sager)
7,7 %
37,8 %
31,7 %
62,8 %
Note: Parentesen angiver antallet af sager, der er henlagt det pågældende år. Det relativt lave antal sager i 2019 skal ses i sammenhæng med, at det
først blev muligt at anmelde sager på politi.dk i 2019. Det var derfor en relativt lille andel af sagerne om digitale seksualforbrydelser, der blev
visiteret via NC3 i 2019, hvor størstedelen blev anmeldt direkte til politikredsene.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS med alle anmeldelser pr. 8. februar 2023 og henlæggelser pr. 6. februar 2023.
Det fremgår af tabel 3, at politikredsene i stigende grad henlægger anmeldelser om
digitale seksualforbrydelser, de modtager via NC3. I 2022 henlagde politikredsene
2.554 sager. Det svarer til 62,8 % af de anmeldelser om digitale seksualforbrydelser,
der blev anmeldt via NC3 samme år.
Når NC3 skal oversende alle sager til videre foranstaltning i en politikreds
uanset om
sagen har et efterforskningspotentiale
bidrager det efter Rigsrevisionens opfattelse
ikke til en effektiv brug af resurser. Det skyldes, at der i sager, hvor der ikke er grund-
lag for at indlede en efterforskning, både vil være en medarbejder i NC3 og herefter en
medarbejder i en politikreds, der skal gennemgå sagen for at konstatere, at den skal
henlægges.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0023.png
16
|
NC3’s understøttelse af efterforskning af sager om digitale seksualforbrydelser
2.2. NC3’s sagsbehandlingstid for sager om digitale sek-
sualforbrydelser
21. Vi har undersøgt, om NC3 sikrer, at sagerne hurtigst muligt sendes til politikredse-
ne med henblik på videre efterforskning.
Undersøgelsen viser, at NC3 har reduceret sagsbehandlingstiden for sin indledende
sagsbehandling fra gennemsnitligt 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage i 2022.
22. Det fremgår af vejledningen for NC3, at NC3 hurtigst muligt skal sende sagerne til
videre efterforskning i politikredsene, bl.a. fordi politikredsene skal vejlede den foruret-
tede om fx offerrådgivning og bistandsadvokat. Tabel 4 viser den gennemsnitlige sags-
behandlingstid, fra NC3 modtager en anmeldelse om en digital seksualforbrydelse via
politi.dk, til sagen sendes til en politikreds.
Tabel 4
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid, fra NC3 modtager en anmeldelse, til sagen sendes til en politi-
kreds
2019
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
44,2 dage
(698 sager)
2020
(2.431 sager)
2021
(2.931 sager)
2022
(4.063 sager)
6,4 dage
8,1 dage
2,7 dage
Note: Parentesen angiver antallet af sager, der er oversendt fra NC3 det pågældende år, og som er brugt til at beregne den gennemsnitlige sags be-
handlingstid.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS med alle anmeldelser pr. 8. februar 2023.
Det fremgår af tabel 4, at sagsbehandlingstiden i NC3, fra en anmeldelse modtages,
til sagen videresendes til en politikreds, er reduceret markant gennem undersøgelses-
perioden. I 2019 gik der i gennemsnit 44,2 dage, fra NC3 modtog sagen, til NC3 havde
sendt sagen til en politikreds, hvilket i 2022 var reduceret til i gennemsnit 2,7 dage. Vi
har endvidere beregnet, at NC3 i stigende grad har sendt sagerne videre inden for 1
døgn, idet NC3 i 2019 videresendte 8,9 % af sagerne om digitale seksualforbrydelser
til en politikreds inden for 1 døgn og i 2022 videresendte 79,4 % af sagerne inden for 1
døgn. Sammenholdt med, at NC3 over samme periode har udarbejdet efterforsknings-
oplæg i stadigt færre sager, indikerer det, at NC3 i højere grad prioriterer at få sager-
ne hurtigt ud i politikredsene til videre foranstaltning fremfor at bistå kredsene med
indledende efterforskning.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0024.png
NCIK’s understøttelse
af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet |
17
3. NCIK’s understøttelse af
efterforskning af sager om
økonomisk it-kriminalitet
Delkonklusion
Rigspolitiet har via NCIK ikke i tilfredsstillende grad understøttet politiets
efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.
Andelen af sager, hvor NCIK gennemfører en indledende efterforskning, inden NCIK
sender sagerne til politikredsene, er faldet i perioden. I de sager om økonomisk it-krimi-
nalitet, som NCIK sendte til politikredsene i 2019, havde NCIK gennemført en indleden-
de efterforskning i ca.
af sagerne. I 2022 gjaldt dette for mindre end halvdelen af sa-
gerne, NCIK sendte videre til politikredsene.
NCIK’s sagsbehandlingstid har været stigende. I 2022 tog det i gennemsnit NCIK 157,3
dage at videresende sagerne til politikredsene. Det er mere end en fordobling i forhold
til 2019, hvor det i gennemsnit tog 77,1 dage, og en lille stigning i forhold til de 149,1
dage, det i gennemsnit tog i 2020, hvor NCIK udarbejdede indledende efterforskning i
næsten 3 ud af 4 sager (74,7%).
NCIK har øget andelen af sager, som NCIK hvert år færdigbehandler ved enten at hen-
lægge eller sende videre til politikredsene (med eller uden indledende efterforskning).
Alligevel var der ved udgangen af 2022 en ophobning af 25.181 sager om økonomisk it-
kriminalitet i NCIK. Disse sager, som ventede på at blive sendt videre til en politikreds
eller henlagt, havde ultimo 2022 en gennemsnitlig alder på 604,3 dage. Den høje gen-
nemsnitsalder på sagsbeholdningen øger risikoen for, at sagerne forældes.
NCIK’s lange sagsbehandlingstid og begrænsede indledende efterforskning påvirker
politikredsenes muligheder for at efterforske sager om økonomisk it-kriminalitet. Når
NCIK ikke gennemfører indledende efterforskning i en stor andel af sagerne og over
flere år har haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 150 dage og derover, på-
virker NCIK’s sagsbehandling efter Rigsrevisionens opfattelse i mange tilfælde ikke po-
litikredsenes muligheder for at efterforske sagerne positivt.
Færdigbehandlet sag
NCIK skal henlægge en sag
uden efterforskningspotentia-
le eller gennemføre en indle-
dende efterforskning, inden
NCIK oversender sagen til en
politikreds med henblik på vi-
dere efterforskning. Når NCIK
enten har henlagt en sag eller
sendt den til videre efterforsk-
ning i en politikreds, betegnes
sagen som færdigbehandlet i
NCIK, uanset om der er gen-
nemført en indledende efter-
forskning eller ej.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0025.png
18
|
NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
23. Dette kapitel handler om, hvorvidt Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad har
understøttet politiets efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.
Siden ultimo 2018 er sager om økonomisk it-kriminalitet, der anmeldes via politi.dk, ble-
vet modtaget af specialenheden NCIK. Hensigten med at etablere NCIK var at styrke
indsatsen mod den it-relaterede økonomiske kriminalitet ved at centralisere anmeldel-
ser, visitation og indledende efterforskning. Politikredsene skal af samme årsag hen-
vise anmeldere af økonomisk it-kriminalitet til at anmelde sagen på politi.dk, så NCIK
kan registrere og visitere de fleste anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet.
Den strategiske hensigt med at oprette NCIK er uddybet i boks 1.
Boks 1
Den strategiske hensigt med NCIK
NCIK blev etableret med virkning fra den 1. november 2018 med den strategiske hensigt, at politiet gennem en centra lise-
ring af anmeldelser, visitation og indledende efterforskning skulle skabe bedre muligheder for at efterforske it-relateret
økonomisk kriminalitet. Etableringen af NCIK medførte en ny samarbejds- og styringsstruktur, der skal bidrage til en ens-
artet, effektiv og professionel efterforskning på området for it-relateret økonomisk kriminalitet.
NCIK varetager i henhold til det gældende cirkulære (LCIK-cirkulæret) den indledende efterforskning, hvorefter sager, der
ikke skal henlægges i NCIK, sendes til fortsat strafferetlig behandling i den relevante politikreds.
Kilde:
LCIK styregruppemøde den 12. september 2018 og cirkulæret om retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring af og tilsyn med
straffesagsbehandlingen i Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) af 19. december 2018.
24. I forbindelse med vores undersøgelse har Rigspolitiet oplyst, at formålet med NCIK
løbende er blevet tilpasset udviklingen i kriminalitetsbilledet. Ifølge Rigspolitiet er NCIK’s
primære formål ikke længere at gennemføre indledende efterforskning, men derimod
at afgøre, hvilken politikreds der skal efterforske en sag. Rigspolitiet har endvidere op-
lyst, at NCIK
kan
udarbejde en indledende efterforskning, hvis de tidsmæssige og øko-
nomiske rammer tillader det.
Det fremgår af det gældende cirkulære for NCIK, at NCIK skal visitere anmeldelser om
økonomisk it-kriminalitet, der indgives via politi.dk, og henlægge sager, hvor der ikke
er grundlag for at efterforske. Det fremgår også både af cirkulæret og af en nyere be-
skrivelse fra Rigspolitiet fra 2022 om NCIK’s opgaver, at NCIK skal gennemføre en ind-
ledende efterforskning i de sager, NCIK sender videre til politikredsene. Vi lægger der-
for til grund, at NCIK skal gennemføre en indledende efterforskning i sager, NCIK sen-
der videre til politikredsene.
Vi har undersøgt:
om NCIK gennemfører en indledende efterforskning
udviklingen i sagsbehandlingstiden hos NCIK
hvordan NCIK’s sagsbehandling påvirker politikredsene muligheder for at rejse
sigtelse i sager om økonomisk it-kriminalitet.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0026.png
NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
|
19
3.1. NCIK’s indledende efterforskning af sager om øko-
nomisk it-kriminalitet
25. Vi har undersøgt, om NCIK gennemfører en indledende efterforskning i overens-
stemmelse med den strategiske hensigt i sager om økonomisk it-kriminalitet. Vi har
også undersøgt udviklingen i antallet af sager, som NCIK årligt henlægger, og hvor
mange sager NCIK hvert år færdigbehandler.
Undersøgelsen viser, at NCIK foretog en indledende efterforskning i godt
af de sa-
ger, NCIK sendte til politikredsene i 2019, og at denne andel i 2022 var faldet til min-
dre end halvdelen af sagerne. I samme periode er det årlige antal henlæggelser i NCIK
steget med 500 %. Selv om NCIK hvert år færdigbehandler en stigende andel af de
indkomne sager, var der ved udgangen af 2022 alligevel en ophobning af 25.181 sager
om økonomisk it-kriminalitet i NCIK. Den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen
af sager i NCIK er steget i undersøgelsesperioden, og sagerne havde ultimo 2022 en
gennemsnitlig alder på 604,3 dage. Den stigende gennemsnitsalder på sagsbeholdnin-
gen indikerer, at der fortsat sker en ophobning af ældre sager om økonomisk it-krimi-
nalitet, som dermed er i risiko for at forælde. Det bidrager efter Rigsrevisionens op-
fattelse ikke til at skabe bedre efterforskningsmuligheder, hvilket var hensigten med
at centralisere sagsbehandlingen i NCIK.
26. I 2019 modtog NCIK 27.603 anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet. Antallet af
anmeldelser steg i 2020 med ca. 20 % til 33.162 og har efterfølgende ligget nogenlunde
stabilt frem mod 2022, hvor NCIK modtog ca. 33.700 anmeldelser.
Udviklingen i omfanget af NCIK’s indledende efterforskning
27. Vi har gennemgået en stikprøve af sager, der er oversendt fra NCIK til politikredse-
ne. Med stikprøven har vi undersøgt andelen af sager, hvor NCIK har gennemført en
indledende efterforskning, inden NCIK sender sagen videre til en politikreds. Tabel 5
viser andelen af sager om økonomisk it-kriminalitet, hvor NCIK har gennemført en ind-
ledende efterforskning.
Tabel 5
Andelen af sager, hvor NCIK har udarbejdet en rapport om sin indledende efterforskning
2019
Andel sager, hvor NCIK har udarbejdet en rapport om
indledende efterforskning
(101 sager)
2020
74,7 %
(
190 sager)
2021
(650 sager)
2022
(467 sager)
68,3 %
36,8 %
44,5 %
Note: Parentesen angiver antal sager i vores stikprøve det pågældende år. Stikprøven er udtaget repræsentativt for populationen. Årene angiver,
hvornår sagerne er færdigbehandlet i NCIK og sendt til videre efterforskning i en politikreds. Hvis der ikke fremgår en rapport om indledende
efterforskning fra NCIK på sagen i POLSAS, vurderer vi, at NCIK ikke har gennemført en indledende efterforskning i henhold til vejledningen.
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS.
Det fremgår af tabel 5, at andelen af sager, hvor NCIK gennemfører en indledende ef-
terforskning er faldet i undersøgelsesperioden. I 2019 gennemførte NCIK en indleden-
de efterforskning i 68,3 % af de sager, NCIK sendte til politikredsene, mens NCIK gen-
nemførte en indledende efterforskning i 44,5 % af sagerne i 2022.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0027.png
20
|
NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
Statsadvokatens tilsyn
Statsadvokaten skal føre til-
syn med bl.a. baggrunden for
politikredsenes henlæggelser.
Tilsynene skal gennemføres
hvert halve år.
28. Rigspolitiet besluttede i 2. halvår 2021, at NCIK skulle iværksætte et oversendelses-
projekt, hvor ca. 25.000 sager blev sendt til politikredsene, uden at der var gennem-
ført en indledende efterforskning af sagerne, og uden at der nødvendigvis var med-
sendt dokumentation relateret til de enkelte sager. Det skyldes, at der i perioden 2019-
2021 var sket en ophobning af ældre sager i NCIK. Rigspolitiet vurderede, at NCIK på
daværende tidspunkt ikke havde kapacitet til at løfte den fulde indledende efterforsk-
ning af sagerne. Ophobningen af sager skete, på trods af at Statsadvokaten i Køben-
havn allerede i 2019 i forbindelse med sit tematilsyn om henlæggelser i NCIK adva-
rede om, at sagerne begyndte at hobe sig op i NCIK. Oversendelsesprojektet inklude-
rede også sager anmeldt i 2019 og 2020.
Oversendelsesprojektet skete, selv om Rigspolitiet samtidig konstaterede, at politi-
kredsene ikke kunne tilføre øget kapacitet til sagsbehandlingen, og kredsene forven-
tede derfor ikke at kunne øge sigtelsesproduktionen generelt. Efter oversendelsen
var der ultimo 2021 ca. 25.000 sager tilbage i NCIK, der afventede
NCIK’s sagsbehand-
ling.
29. Rigspolitiet har oplyst, at NCIK skal screene alle sager inden for de første døgn ef-
ter anmeldelse, ved at en sagsbehandler vurderer, om der er brug for at foretage has-
tende efterforskningskridt. Hvis det er tilfældet, skal NCIK med det samme oversen-
de sagen til en politikreds, så kredsen fx kan sende anmodninger om hastesikring af
bevismateriale og eventuelle retsanmodninger til de relevante aktører.
Vi har i vores sagsgennemgang fundet flere eksempler på sager med store tab for de
forurettede, hvor NCIK ikke har gennemført en indledende efterforskning, og hvor
NCIK heller ikke med det samme har oversendt sagen til en politikreds. Boks 2 viser
eksempler på sådanne sager.
Boks 2
Sager om økonomisk it-kriminalitet, hvor NCIK ikke har gennemført en indledende
efterforskning
Eksempel 1. Den forurettede anmelder den 5. oktober 2019, at vedkommende er blevet overtalt til at overføre 500.000 kr.
til udenlandske gerningsmænd, der foregav at ville sælge aktier til forurettede. På NCIK’s anmodning fremsender den foru-
rettede yderligere dokumentation til NCIK den 8. oktober 2019 og den 13. december 2019, og NCIK sender samtidig en an-
modning via Interpol til en udenlandsk bank. Den forurettede kontakter NCIK den 17. juli 2020 for at få en status, hvortil NCIK
svarer, at der ikke er noget nyt i sagen. NCIK foretager ikke yderligere sagsbehandling af sagen før den 13. august 2021, hvor
sagen i forbindelse med oversendelsesprojektet bliver oversendt til en politikreds uden dokumentation for den indledende
efterforskning. Politikredsen henlægger sagen den 21. september 2021, fordi kredsen ikke finder grundlag for at fortsætte
efterforskningen.
Eksempel 2. Forurettede anmelder den 13. maj 2022, at vedkommende er blevet svindlet for ca. 400.000 kr. i et formodet
bitcoin-bedrageri. NCIK kontakter den 1. juni 2022 den forurettede for at yde vejledning og efterspørger i den forbindelse
yderligere dokumentation, som den forurettede fremsender til NCIK den 2. juni 2022. Den 9. juni 2022 bliver den forurette-
de igen kontaktet af de formodede gerningspersoner og retter derfor på ny henvendelse til NCIK med yderligere informa-
tioner fra det nye kontaktforsøg. Forurettede spørger i den forbindelse, om det af hensyn til efterforskningen vil give mening
at spille med og lokke yderligere informationer ud af gerningspersonerne, der eventuelt vil kunne bruges til at identificere
dem. NCIK svarer aldrig den forurettede. Den 5. juli 2022 oversender NCIK sagen til en politikreds uden at have gennemført
en indledende efterforskning.
Kilde:
Rigsrevisionens sagsgennemgang i POLSAS.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0028.png
NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
|
21
NCIK’s henlæggelse af sager om økonomisk it-kriminalitet
30. NCIK skal ifølge Rigspolitiet henlægge alle relevante sager efter retsplejelovens
§ 749, stk. 1 eller 2, hvis NCIK vurderer, at der ikke er grundlag for at efterforske sager-
ne. Sager kan henlægges efter stk. 1, hvis ikke der findes grundlag for at indlede en ef-
terforskning. I sager, hvor der er påbegyndt efterforskning, kan en sag henlægges ef-
ter stk. 2, hvis det viser sig, at der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen.
Boks 3 viser retsplejelovens bestemmelser vedrørende politiets grundlag for at hen-
lægge straffesager.
Boks 3
Politiets grundlag for at henlægge straffesager
§ 749 Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede
efterforskning.
Stk. 2.
Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutnin-
gen om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst
sigtelse. Er sigtelse rejst, finder bestemmelserne i § 721 og § 722 anvendelse.
Note: Understregningerne er foretaget af Rigsrevisionen. § 721 og § 722 omhandler anklagemyn-
dighedens opgivelse af påtale henholdsvis anklagemyndighedens tiltalefrafald i sager.
Kilde:
Retsplejeloven, lovbek. nr 1655 af 25. december 2022.
Politiet kan godt genoptage en sag, selv om den er henlagt, hvis der fx kommer nye
spor i sagen. Politiet kan dog ikke genoptage en sag, hvis den er forældet. Straffelo-
vens § 92-94 indeholder bestemmelser om forældelsesfrister for strafbare forhold.
NCIK arbejder ifølge sine interne vejledninger ud fra, at forældelsesfristen er 2 år for
mindre sager om samhandel og bedrageri og 5 år for de øvrige sager om økonomisk
it-kriminalitet.
31. Vores undersøgelse viser, at NCIK henlagde 1.679 sager om økonomisk it-krimina-
litet i 2019, og at dette antal er øget markant i 2022, hvor NCIK henlagde 10.222 sager.
Det svarer til 30,3 % af de anmeldelser, NCIK modtog samme år. Samlet set har NCIK
henlagt godt hver 5. (21 %) af de anmeldelser, der er modtaget i perioden 2019-2022.
Rigspolitiet har oplyst, at størstedelen af de sager, som NCIK henlægger, er enkeltstå-
ende forhold, som det ikke har været muligt at sammenkæde til andre forhold, og hvor
politiet derfor vurderer, at det ikke er muligt at løfte bevisbyrden for bedrageri.
Vores undersøgelse viser også, at ca. 6.400 af de 25.000 sager (omtrent 25 %), som
NCIK oversendte med oversendelsesprojektet i 2021, efterfølgende blev henlagt i po-
litikredsene, fordi kredsene vurderede, at der ikke var grundlag for at indlede en efter-
forskning. Dette indikerer, at NCIK i forbindelse med oversendelsesprojektet sendte
et stort antal sager uden efterforskningspotentiale til politikredsene i stedet for at hen-
lægge dem. Når NCIK ikke gør sagen færdig ved første behandling, giver det et unød-
vendigt resursetræk i kredsene, fordi en medarbejder i en politikreds også skal gen-
nemgå sagen for at konstatere, at den skal henlægges.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0029.png
22
|
NCIK’s understøttelse
af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
32. Spørgsmålet om politiets henlæggelse af sager om økonomisk it-kriminalitet ind-
går i flerårsaftalen for 2021-2023. Justitsministeriet konkluderede i 2020, at NCIK’s
muligheder for at se på tværs af sager og forfølge digitale spor havde ledt til flere ef-
terforskningsmuligheder i den indledende efterforskning. NCIK havde derfor henlagt
markant færre sager om økonomisk it-kriminalitet i 2019, end politikredsene henlag-
de i perioden 2017-2018 forud for oprettelsen af NCIK. De færre henlæggelser i NCIK
betød, at sagsbeholdningen i NCIK voksede. I flerårsaftalen for 2021-2023 fremgår
det derfor, at udviklingen i sagsbeholdningen på området bl.a. skal begrænses ved
hjælp af nye prioriteringsværktøjer til politiet, fx ændrede muligheder for at henlægge
sager.
I september 2022 vurderede Justitsministeriet i en notits til forligskredsen bag fler-
årsaftalen for 2021-2023, at politiet inden for rammerne af gældende ret allerede har
ganske vide rammer for at prioritere sine resurser, herunder ved at henlægge sager.
Justitsministeriet har supplerende oplyst, at ministeriets beskrivelse af gældende ret
i notitsen kan have betydning for,
hvornår
sager henlægges, idet nogle kan blive hen-
lagt tidligere. Justitsministeriet forventer dog ikke, at notitsen i væsentligt omfang vil
føre til, at flere sager henlægges.
Udviklingen i andelen af sager, NCIK årligt færdigbehandler
33. Tabel 6 viser antallet af sager, NCIK har modtaget, andelen NCIK har færdigbe-
handlet
samt den gennemsnitlige alder på sager i NCIK’s sagsbeholdning
i undersø-
gelsesperioden.
Tabel 6
Antal sager, som NCIK har modtaget, andel sager, som NCIK har færdigbehandlet inden for
samme år, og gennemsnitlig alder på NCIK’s sagsbeholdning ultimo årene i perioden 2019
-2022
2019
Antal sager, som NCIK har modtaget
Andel sager, som NCIK færdigbehandler
Gennemsnitlig alder på sager i NCIK’s sagsbeholdning
27.603
22,6 %
157,4 dage
2020
33.162
29,0 %
305,2 dage
2021
31.382
62,3 %
442,3 dage
2022
33.748
73,6 %
604,3 dage
Note: Færdigbehandlede sager beregnes som forholdet mellem antallet af modtagne sager et givent år og antallet af sager, NCIK enten har henlagt
eller videresendt samme år. Sager oversendt i 2019 kan maksimalt have en alder på 365 dage ved udgangen af 2019, da det er fø rste hele år,
NCIK har eksisteret.
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS samt beregninger på baggrund af Rigspolitiets datatræk fra POLSAS af sager registreret med
kreds-id 01LC pr. 6. februar 2023 og datatræk fra POLSAS med henlæggelser pr. 6. februar 2023.
Det fremgår af tabel 6, at NCIK i undersøgelsesperioden på årlig basis færdigbehand-
ler en stadigt større andel af de anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, NCIK mod-
tager. Dvs. at NCIK enten henlægger, fordi der ikke er grundlag for at efterforske sa-
gen, eller visiterer sagen til en politikreds med henblik på videre efterforskning. I 2019
færdigbehandlede NCIK 22,6 % af de indkomne anmeldelser, mens det i 2022 var
73,6 % af de modtagne anmeldelser, NCIK færdigbehandlede. Resultatet skal ses i
sammenhæng med, at NCIK i samme periode har henlagt markant flere sager, og at
andelen af sager, hvor NCIK gennemfører en indledende efterforskning, er faldet.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0030.png
NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
|
23
Selv om NCIK årligt færdigbehandler en større andel af de indkomne anmeldelser, er
NCIK’s samlede sagsbeholdning vokset i perioden. Ved udgangen af 2022 var der så-
ledes 25.181 sager om økonomisk it-kriminalitet, som afventede NCIK’s sagsbehand-
ling. Vores undersøgelse viser også, at den gennemsnitlige alder på NCIK’s sagsbe-
holdning er steget støt i undersøgelsesperioden fra 157,4 dage ved udgangen af 2019
til 604,3 dage ved udgangen af 2022. Sammenholdt med stigningen i andelen af sager,
NCIK årligt færdigbehandler, indikerer det, at det særligt er ældre sager, der ophobes
i NCIK.
3.2. Sagsbehandlingstiden i NCIK
34. Vi har undersøgt NCIK’s sagsbehandlingstid for de sager, NCIK sender videre til ef-
terforskning i politikredsene. Hvis den indledende sagsbehandlingstid er lang, er der
risiko for, at sporene ikke bliver sikret i tide, eller at politikredsene ikke tids nok får gre-
bet ind over for en potentiel gerningsperson. Fx har Rigspolitiet oplyst, at oplysninger,
der kan bruges til at identificere ejeren af en IP-adresse, slettes efter 1 år.
Undersøgelsen viser, at sagsbehandlingstiden, fra NCIK modtager en anmeldelse, til
sagen videresendes til en politikreds, er steget fra 77,1 dage i 2019 til 157,3 dage i 2022,
hvilket er lidt højere end gennemsnittet på 149,1 dage i 2020.
35. Tabel 7 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra NCIK modtager en anmel-
delse, til NCIK videresender en sag til politikredsene.
Tabel 7
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra anmeldelse, til NCIK videresender en sag til politikred-
sene
2019
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
(4.567 sager)
2020
(9.202 sager)
2021
(36.265 sager)
2022
(23.870 sager)
77,1 dage
149,1 dage
356,0 dage
157,3 dage
Note: Parentesen angiver antallet af oversendte sager det respektive år. Sager kan maksimalt have en alder på 365 dage ved udgangen af 2019, da
det er første hele år, NCIK har eksisteret. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2019 kan derfor være lavere end i de øvrige år i undersøgel-
sesperioden, der inkluderer sager, der har været hobet op fra foregående år og derfor kan have en sagsbehandlingstid på mere end 365 dage.
Kilde:
Rigsrevisionens på baggrund Rigspolitiets datatræk fra POLSAS og sager registreret med kreds-id 01LC pr. 6. februar 2023.
Det fremgår af tabel 7, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i NCIK steg fra 77,1
dage i 2019 til 356,0 dage i 2021, svarende til en stigning på mere end 350 %. Sagsbe-
handlingstiden for 2019 skal dog ses i lyset af, at NCIK blev etableret ultimo 2018, hvil-
ket begrænser den sagsbehandlingstid, der er maksimalt mulig for sager oversendt i
2019. I 2022 har NCIK reduceret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til 157,3 da-
ge, hvilket dog stadig er højere end i både 2019 og 2020.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
24
|
NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
36. For at undgå fremtidige sagsophobninger i NCIK og for at sikre, at fordelen ved
central behandling i NCIK ikke mistes på grund af for lang sagsbehandlingstid og risi-
ko for forældelse, indførte Rigspolitiet fra den 1. januar 2022 en såkaldt ventilordning.
Ventilordningen indebærer, at sager automatisk oversendes til politikredsene inden
for 8 uger (svarende til 56 dage) efter anmeldelsen, dog 4 uger (svarende til 28 dage)
for samhandelssager, medmindre NCIK vælger at fastholde sagerne i NCIK, fx hvis sa-
gerne er i gang med at blive kædet sammen med øvrige sager. Tidsfristerne på hen-
holdsvis 8 og 4 uger er fastlagt ud fra efterforskningsmæssige hensyn, da Rigspolitiet
formoder, at nyere sager har et større potentiale for efterforskning.
Ligesom oversendelsesprojektet i 2021 betyder ventilordningen, at sager videresendes
til politikredsene, uden at NCIK gennemfører en indledende efterforskning. Vi har på
baggrund af vores stikprøve beregnet, at NCIK i 2022 systematisk har sendt en større
andel af sagerne videre uden indledende efterforskning via ventilordningen, end NCIK
gjorde ved oversendelsesprojektet, der ellers var tiltænkt som en enkeltstående hand-
ling for at komme sagsbunker til livs. Når en stor andel af sager oversendes systema-
tisk uden indledende efterforskning, bidrager NCIK efter Rigsrevisionens opfattelse
ikke til en ensartet, effektiv og professionel efterforskning, som det ellers var hensig-
ten.
Sammen med ventilordningen indførte Rigspolitiet også en såkaldt overløbsventil,
der også skulle bidrage til at holde sagsbeholdningen i NCIK nede. Overløbsventilen
indebærer, at NCIK igen kan oversende bunker af sager på én gang til politikredsene
uden at gennemføre en indledende efterforskning, hvis der igen sker en sagsophob-
ning i NCIK. Rigspolitiet har oplyst, at NCIK endnu ikke har brugt overløbsventilen.
3.3. NCIK’s påvirkning af politikredsenes efterforsk-
ningsmuligheder
37. Vi har undersøgt, hvordan NCIK’s sagsbehandling påvirker politikredsenes mulig-
heder for at rejse sigtelse i sager om økonomisk it-kriminalitet.
Ifølge cirkulæret for NCIK var hensigten med etableringen af NCIK at skabe bedre mu-
ligheder for politiets efterforskning af økonomisk it-kriminalitet ved at centralisere an-
meldelser, visitation og indledende efterforskning. Vi lægger derfor til grund, at NCIK’s
sagsbehandling skal påvirke politikredsenes muligheder for rejse sigtelse i sager om
økonomisk it-kriminalitet positivt. Vi lægger endvidere til grund, at NCIK også kan på-
virke politikredsenes muligheder for at efterforske sagerne ved at videresende sager-
ne hurtigst muligt, da der ifølge Rigspolitiet er et større efterforskningspotentiale i ny-
ere sager om økonomisk it-kriminalitet.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2
|
Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang
|
1.
NCIK’s understøttelse af efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet
|
25
Undersøgelsen viser, at der er en signifikant større sandsynlighed for, at politikredsene
kan rejse sigtelse mod en formodet gerningsperson i de sager, hvor NCIK har gennem-
ført en indledende efterforskning, end i de sager, hvor NCIK ikke har gennemført en
indledende efterforskning. Rigspolitiet har oplyst, at effekten også kan være et udtryk
for, at NCIK i højere grad gennemfører indledende efterforskning i sager, hvor NCIK
vurderer, at der er mulighed for at rejse sigtelse, og undlader det i tilfælde, hvor sand-
synligheden er lavere. Da hensigten med NCIK er at øge efterforskningsmulighederne
og effektiviteten i straffesagsbehandlingen, finder Rigsrevisionen det uhensigtsmæs-
sigt, hvis NCIK videresender sager uden indledende efterforskning, selv om NCIK sam-
tidig vurderer, at sandsynligheden for sigtelse er lav. Disse sager burde efter Rigsrevi-
sionens forståelse enten være henlagt i den indledende visitation eller være kvalifice-
ret med en indledende efterforskning i overensstemmelse med den strategiske hen-
sigt for NCIK.
Vores undersøgelse viser også, at der er en signifikant sammenhæng mellem NCIK’s
sagsbehandlingstid og politikredsenes muligheder for at rejse sigtelse. Jo højere sags-
behandlingstiden i NCIK er, desto lavere er sandsynligheden ifølge vores beregninger
for, at politikredsen kan rejse sigtelse i den pågældende sag.
38. Når NCIK siden 2021 har gennemført en indledende efterforskning i mindre end
halvdelen af de sager, NCIK videresender til politikredsene, styrker NCIK’s sagsbe-
handling i mange tilfælde ikke politikredsenes muligheder for at efterforske sagerne.
Sammenholdt med sagsbehandlingstiden i NCIK, der i 2022 var 157,3 dage, er det Rigs-
revisionens opfattelse, at NCIK’s sagsbehandlingstid i mange sager kan blive så lang,
at det kan begrænse politikredsenes muligheder for at rejse sigtelse i sagerne.
Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet er enig i, at den samlede sagsbehandlingstid ge-
nerelt bør være så lav som muligt af hensyn til efterforskningspotentialet, men har vi-
dere bemærket, at en kort sagsbehandlingstid ikke alene fører til, at der kan rejse sig-
telse mod en gerningsperson. Rigsrevisionen er enig i, at sagsbehandlingstiden i sig
selv ikke afgør, om der kan rejses sigtelse. Vi finder dog, at lange sagsbehandlingsti-
der samlet set bidrager til at mindske efterforskningspotentialet i sagerne og dermed
sandsynligheden for, at der kan rejses sigtelse.
Rigsrevisionen, den 13. juni 2023
Birgitte Hansen
/Niels Kjøller Petersen
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
26
| Metodisk tilgang
Bilag 1. Metodisk tilgang
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende
grad har understøttet efterforskningen af digitale seksualforbrydelser og økonomisk
it-kriminalitet i perioden 2019-2022. Derfor har vi undersøgt følgende:
Har Rigspolitiet via NC3 i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning
af sager om digitale seksualforbrydelser?
Har Rigspolitiet via NCIK i tilfredsstillende grad understøttet politiets efterforskning
af sager om økonomisk it-kriminalitet?
I undersøgelsen indgår Justitsministeriet, herunder Rigspolitiet.
Undersøgelsen omhandler perioden 2019-2022. Perioden er valgt, fordi politiets orga-
nisering i relation til håndteringen af økonomisk it-kriminalitet ændrer sig betydeligt
med etableringen af NCIK ultimo 2018, der fra dette tidspunkt får det primære ansvar
for den indledende visitation og efterforskning af sager om økonomisk it-kriminalitet.
Siden 2019 har borgere og virksomheder også kunnet benytte politiets anmeldelses-
portal på politi.dk til at anmelde bl.a. digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kri-
minalitet, hvorefter disse sagstyper sendes til enten NC3 eller NCIK med henblik på
sagsbehandling. Det er ikke muligt at sammenligne med sager fra før 2019, bl.a. fordi
begge specialenheder ikke var i drift på dette tidspunkt. Indsatsen på hvert af de 2
sagsområder kan sammenlignes på tværs af perioden, da undersøgelsen fokuserer
på indsatsen for at understøtte efterforskningen via specialenhedernes indledende
visitation og efterforskning, og begge enheder har haft denne opgave i hele perioden.
Rigspolitiet etablerede politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) pr. 1.
januar 2022, der organisatorisk samler Rigspolitiets specialenheder i én selvstændig
enhed. Omorganiseringen har ikke betydning for NC3’s og NCIK’s opgavevaretagelse.
Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter, stikprøvegennemgange, ana-
lyser af registerdata og en regressionsanalyse.
Vi har i løbet af undersøgelsen holdt flere møder med Justitsministeriet og Rigspoliti-
et samt med NCIK, NC3 og Københavns Politi for at få indsigt i området.
Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode nærmere.
Kvalitetssikring
Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,
som omfatter høring hos myndighederne samt ledelsesbehandling og sparring på for-
skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-
sionen med relevante kompetencer. Vi har endvidere sendt vores metode og resulta-
terne af vores stikprøvegennemgang i høring hos Justitsministeriet og Rigspolitiet.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Metodisk tilgang |
27
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter af relevans for politiets efterforskning af it-
relateret kriminalitet, herunder:
Rigspolitikundgørelse B, nr. 31, om it-kriminalitet, der er Rigspolitiets retningslinjer
for håndteringen af it-kriminalitet, herunder bilag til kundgørelsen vedrørende
NC3’s rolle
cirkulære om retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring af og tilsyn med straf-
fesagsbehandlingen i Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk krimina-
litet (LCIK) (2018)
vejledning om Nationalt Cyber Crime Centers håndtering af efterretninger og an-
meldelser
vejledninger for den indledende sagsbehandling og visitation af sager i specialen-
hederne NCIK og NC3
samarbejdsmodel for NSK (2022)
mål- og resultatplaner for politiet (2019-2022) samt gældende flerårsaftaler for
perioden 2016-2023
rapport om Statsadvokaten i Københavns tematilsyn om internetbedrageri og
henlæggelser i LCIK (2019)
interne dokumenter til Rigspolitiets koncernledelse om initiativer til styrkelse af
sagsbehandlingen af it-relateret økonomisk kriminalitet (2021)
afrapportering fra LCIK styregruppemøde (2018)
notits om politiets eksisterende muligheder for at prioritere sager, Justitsministe-
riet (2022).
Registerdata
Analyser og de udtagne stikprøver er foretaget på baggrund af data, som Rigsrevisio-
nen har modtaget fra Rigspolitiet. Data består af anmeldelser om digitale seksualfor-
brydelser og anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, der er blevet registreret i POL-
SAS. For økonomisk it-kriminalitet har vi endvidere modtaget et særskilt datatræk,
der alene indeholder anmeldelser, der er visiteret via NCIK, og som har fået tilknyttet
NCIK’s kreds-ID (01LC). I datasættene fremgår de enkelte anmeldelser med registre-
ringer af en række variable, fx anmeldelsestidspunkt, tidspunkt for sigtelse og hen-
læggelse, aktuelle og historiske sagsplaceringer (hvilken politikreds eller enhed de
enkelte sagsbehandlingsskridt er registreret i) og registrerede søgenøgler. Datasæt-
tene
bortset fra det datasæt, som indeholder alle sager med kreds-id 01LC
er be-
grænset til følgende gerningskodeintervaller: 61600-61610, 62950-62959, 70000-
74999, 75400-78999, 83180-85999, 91000-94990 og 99110-99997.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
28
| Metodisk tilgang
Vi har modtaget følgende datasæt:
alle anmeldelser mellem 2016 og 2022 (modtaget den 3. januar 2023 og suppleret
med sidste kvartal af 2022 den 8. februar 2023)
alle sager anmeldt mellem 2019 og 2022, som har kreds-id 01LC i journalnumme-
ret
dvs. sager, som er anmeldt gennem politi.dk, og som har været behandlet af
NCIK (modtaget den 3. januar 2023 og suppleret med sidste kvartal af 2022 den
8. februar 2023)
alle sager, der er henlagt mellem 2019 og 2022, og som pr. 6. februar 2023 fortsat
var henlagte (modtaget den 20. oktober 2022 og suppleret med sidste kvartal af
2022 den 8. februar 2023)
alle sager, hvor der er rejst sigtelse mellem 2019 og 2022 (modtaget den 20. okto-
ber 2022, og hvor der er suppleret med sidste kvartal af 2022 den 8. februar 2023).
På baggrund af de modtagne data har vi defineret følgende 2 populationer, som vi har
foretaget beregninger på:
NCIK-populationen
(økonomisk it-kriminalitet) udgøres af sager, som er anmeldt til
og visiteret af NCIK. Populationen bygger på datasættet med alle anmeldelser mel-
lem 2019 og 2022, som har tilknyttet 01LC i journalnummeret. Datasættet er renset
for åbenlyse fejlregistreringer (fx hvis en sagsplacering tidsmæssigt er registreret før
anmeldelsesdatoen). Det har ført til, at 260 anmeldelser er sorteret fra inden vores
beregninger. Vi har endvidere afgrænset os fra sager, som vedrører ransomware.
NC3-populationen
(digitale seksualforbrydelser) bygger på datasættet over alle an-
meldelser mellem 2016 og 2022. Populationen er afgrænset til kun at inkludere sager,
som er modtaget via politi.dk og visiteret til en politikreds af NC3. Endvidere skal NC3
på tidspunktet for oversendelsen til politikredsen have tilknyttet søgenøglen
IT sek-
sualrelateret kriminalitet
til anmeldelsen, da denne bruges til at afgrænse anmeldel-
serne fra sager, der ikke er it-relaterede. Datasættet er renset for åbenlyse registre-
ringsfejl, hvilket har ført til, at 10 anmeldelser er sorteret fra inden vores beregninger.
POLSAS-data er dynamiske. Det betyder, at vores datasæt viser sagernes registre-
ringer mv. på den dato, hvor data er trukket fra sagsbehandlingssystemet. Sager, der
var henlagt på tidspunktet for datatrækket, kan derfor været genoptaget.
Udtagelse af stikprøver
Formålet med stikprøverne er at undersøge, om NCIK gennemfører en indledende ef-
terforskning i anmeldelser om økonomisk it-kriminalitet, og om NC3 gennemfører en
indledende efterforskning efter hensigten i sager om sextortion, grooming og seksuelt
misbrug af børn på nettet samt i sager om digitale sexkrænkelser. Vores stikprøver
omfatter således kun sager, hvor NCIK og NC3 har afsluttet den indledende sagsbe-
handling.
NCIK oversender sager til politikredsene via en såkaldt oversendelsesrobot, hvormed
der registreres en selvstændig kode på sagerne i POLSAS. Når vi på en sag kan se, at
den har været forbi oversendelsesrobotten og efterfølgende er registreret i en politi-
kreds, har vi vurderet, at sagen er oversendt fra NCIK til en politikreds. Vi har brugt sam-
me metode til at vurdere, om en sag er oversendt fra NC3 til en politikreds.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Metodisk tilgang |
29
Vi har gennemført 4 stikprøver af sager. 3 af stikprøverne vedrører digitale seksual-
forbrydelser, mens den sidste vedrører økonomisk it-kriminalitet. Stikprøverne er fo-
retaget på baggrund af datasættene fra POLSAS, som vi modtog den 3. januar 2023,
og det supplerende datasæt med sager fra sidste kvartal af 2022, som vi modtog den
8. februar 2023. De 3 stikprøver for NC3-sager er opdelt på sagstyper ved at sortere
efter, om sagerne på tidspunktet for oversendelsen fra NC3 til politikredsen var tildelt
en af følgende søgenøgler:
grooming
eller
sextortion, digital sexkrænkelse
eller
seksu-
elle overgreb på børn.
For økonomisk it-kriminalitet har vi taget en stikprøve ud fra et datasæt, der er afgræn-
set til sager, der er anmeldt til NCIK og derfor oprettet med NCIK’s kreds-id (01LC),
og som efterfølgende er oversendt fra NCIK til videre efterforskning i en politikreds.
For alle stikprøver har vi efterfølgende trukket et antal sager for hvert anmeldelsesår
i perioden 2019-2022. Sagerne er trukket blandt den årlige pulje af anmeldte sager in-
den for hver sagskategori, og stikprøven er repræsentativ for det pågældende år med
et konfidensinterval på 95 % og en usikkerhed på ca. 5 %.
I beretningen er stikprøverne og andelen af sager, hvor der gennemføres indledende
efterforskning, opgjort på det år, hvor NCIK har oversendt sagen til en politikreds. Den-
ne opgørelsesmetode betyder, at de statistiske usikkerheder varierer fra ± 2,5 % til
± 10 % for de forskellige år. Det er Rigsrevisionens vurdering, at denne statistiske usik-
kerhed er acceptabel og inden for de gængse grænser for usikkerheder.
Opgørelsen af stikprøven på oversendelsesår betyder, at der ændres ved den enkel-
te anmeldelses sandsynlighed for at blive udtaget i stikprøven. I 2021 var sandsynlig-
heden fx 1,23 % for, at en sag om økonomisk it-kriminalitet, der blev anmeldt i 2021,
blev tilfældigt udtaget til stikprøven. Samme år var sandsynligheden for, at en sag blev
udtaget tilfældigt blandt oversendte sager 1,80 %. Derfor er sandsynligheden for, at
en sag bliver udtaget til stikprøven i 2021 ca. 0,56 procentpoint højere i populationen
af oversendte sager. Vi har beregnet, at sandsynligheden for, at en sag var blevet ud-
valgt, hvis stikprøverne var udtaget på oversendelsesår frem for anmeldesesår, varie-
rer med mellem 0,08 og 0,82 procentpoint for alle stikprøver og alle år. Variationen
er meget mindre i stikprøverne af digitale seksualforbrydelser. Det skyldes, at NC3
oversender sager relativt hurtigt, og at en sags oversendelsesår derfor ofte er det
samme som anmeldelsesåret. Det er vores vurdering, at denne forskel er relativt lav
og derfor acceptabel. Stikprøvernes størrelse, populationernes størrelse og de stati-
stiske usikkerheder forbundet med hvert oversendelsesår er vist i tabel A.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0037.png
30
| Metodisk tilgang
Tabel A
Populations- og stikprøvestørrelse samt usikkerhedsmål for beretningens stikprøver
2019
Sager vedrørende økonomisk it-kriminalitet med kreds-id 01LC
Population
Stikprøve
Statistisk usikkerhed (±)
Sager med søgenøglerne grooming eller sextortion
Population
Stikprøve
Statistisk usikkerhed (±)
Sager med søgenøglen digitale sexkrænkelser
Population
Stikprøve
Statistisk usikkerhed (±)
Sager med søgenøglen seksuelle overgreb på børn
Population
Stikprøve
Statistisk usikkerhed (±)
529
227
4,9 %
1.331
304
4,9 %
1.495
318
4,9 %
2.656
342
5,0 %
114
80
6,0 %
679
251
4,9 %
867
286
4,8 %
690
224
5,4 %
70
67
2,5 %
442
209
4,9 %
604
241
4,9 %
736
260
4,9 %
4.567
101
9,6 %
9.210
190
7,0 %
36.284
650
3,8 %
23.874
467
4,5 %
2020
2021
2022
Kilde:
Antallet af sager, der er oversendt til en politikreds i hvert oversendelsesår, er beregnet af Rigsrevisionen på baggrund af anmeldelsesdata fra
Rigspolitiet.
Stikprøverne og resultaterne fra sagsgennemgangen har vi sammenkørt med de mod-
tagne datasæt over anmeldelser, henlæggelser og sigtelser. På den baggrund har vi
foretaget statistiske tests i form af en binomisk logistisk regression og deskriptiv sta-
tistik vedrørende specialenhederne.
Regressionen bruges til at vurdere, om der er sammenhæng mellem NCIK’s sagsbe-
handlingstid og gennemførelse af indledende efterforskning og politikredsenes mulig-
heder for at rejse sigtelse i sager om økonomisk it-kriminalitet. Dette er uddybet ne-
denfor. Vi har også forsøgt at foretage en lignende regression på vores stikprøve af
sager om grooming og sextortion. Det har dog ikke været muligt, fordi NC3 ikke kan
henlægge sager. NC3 skal derfor sende alle sager videre til politikredsene, uanset om
der er grundlag for at indlede en efterforskning. Det er dermed ikke muligt at koble
NC3’s gennemførelse af indledende efterforskning til politikredsenes muligheder for
at rejse sigtelse.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Metodisk tilgang |
31
Sagsgennemgang på baggrund af stikprøven og definition af indleden-
de efterforskning
Vi har gennemgået sagerne i stikprøven ved opslag i POLSAS hos Rigspolitiet. For
hver sag om økonomisk it-kriminalitet har vi registreret, om anmeldelsen og politiets
noteringer på sagen underbygger, at der er tale om økonomisk it-kriminalitet, og om
sagen dermed er inden for NCIK’s område. Hvis en sag ikke falder inden for NCIK’s om-
råde, indgår den ikke i opgørelserne.
Rigspolitiet har oplyst, at NCIK altid skal fremsende en følgeseddel med informatio-
ner om sagen og valg af værneting. NCIK skal endvidere dokumentere den indleden-
de efterforskning med en særskilt rapport. For alle sager i vores stikprøve, har vi der-
for registreret, om der er vedlagt en følgeseddel, en efterforskningsrapport for den
indledende efterforskning, eller om der ikke er nogen dokumentation fra NCIK. Hvis
NCIK har vedlagt en rapport for den indledende efterforskning, har vi vurderet, at
NCIK har gennemført en indledende efterforskning. Hvis en sag ikke har haft en rap-
port om indledende efterforskning, har vi dernæst undersøgt, om sagen har været kæ-
det sammen med andre sager i POLSAS (fx ved, at der har været anført et ad-jour-
nalnummer eller vedlagt følgesedler, der angiver et hovedforhold i et sagskompleks).
Hvis sagerne har været kædet sammen til andre sager, har vi slået de relaterede sa-
ger op og undersøgt, om NCIK på disse sager har vedlagt rapporter for den indleden-
de efterforskning. Hvis der enten på det udtrukne journalnummer i stikprøven eller på
et relateret journalnummer er registreret en rapport for indledende efterforskning fra
NCIK, har vi registreret, at NCIK har foretaget indledende efterforskning på den ud-
trukne sag. Det skyldes, at vi har lagt til grund, at sagerne ofte kan være en del af stør-
re sagskomplekser og dermed indgå som supplerende forhold til allerede anmeldte
sager.
I nogle sager er der ikke foretaget indledende efterforskning efter konkret anmodning
fra den kreds, der skal overtage sagen fra NCIK. Dette har vi også registreret, men har
her lagt til grund, at der
ikke
er foretaget en indledende efterforskning. Endelig har vi
på nogle sager set, at den modtagende politikreds efter modtagelsen af sagen fra
NCIK selv har foretaget indledende efterforskning. I disse tilfælde har vi registreret, at
NCIK
ikke
har foretaget indledende efterforskning.
For NC3-stikprøven vedrørende grooming, sextortion og digitale sexkrænkelser har
vi undersøgt, om der er udarbejdet efterforskningsoplæg, der dokumenterer NC3’s
indledende efterforskning. Hvis NC3 har vedlagt et efterforskningsoplæg, har vi vur-
deret, at NC3 har gennemført en indledende efterforskning.
I sager vedrørende seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivel-
ser e.l. af børn er stort set alt materiale meget følsomt. Materialet opbevares derfor
ikke i POLSAS. I stedet har NC3 samlet materialet på servere, som kun kan tilgås af
udvalgte sagsbehandlere. Informationen herom fremgår af en krypteret skrivelse fra
NC3 og vil være dokumenteret på sagen i POLSAS. Hvis der har ligget sådan en skri-
velse på sagen, har vi vurderet, at NC3 har gennemført en indledende efterforskning.
Rigsrevisionen har hverken læst eller gennemgået skrivelserne eller det krypterede
indhold.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0039.png
32
| Metodisk tilgang
Når professionelle aktører, fx banker, anmelder misbrug af kreditkort, sker det via en
automatisk anmeldelsesløsning hos NCIK. Ved denne type anmeldelse registreres
hver enkelt transaktion med kreditkortet som én anmeldelse. Når borgere anmelder
misbrug af kreditkort, indgiver de typisk en samlet anmeldelse for alle transaktioner.
Misbrug af kreditkort kan ifølge Rigspolitiet have få efterforskningsmuligheder. Rigs-
politiet har i den forbindelse bemærket, at det kan påvirke vores opgørelse af, om der
er gennemført indledende efterforskning, hvis vores stikprøve af anmeldelser om øko-
nomisk it-kriminalitet indeholder en overvægt af sager om misbrug af kreditkort, der
er anmeldt af bankerne via den automatiske anmeldelsesløsning.
Vores opgørelse baserer sig kun på sager, der er videresendt til politikredsene og der-
med på sager, hvor der ifølge NCIK’s vurdering bør være et tilstrækkeligt efterforsk-
ningspotentiale til, at politikredsene kan indlede en efterforskning. I stikprøvegennem-
gangen har vi samtidig kontrolleret, om flere forhold er kædet sammen, hvilket efter
vores forståelse vil gøre sig gældende i de nævnte sager om kreditkortmisbrug. Hvis
der er gennemført indledende efterforskning i én af de tilknyttede sager, vil det tælle
med i vores opgørelser. Der vil derfor kun være risiko for bias i vores opgørelser, hvis
NCIK ikke kæder sagerne fra professionelle anmeldere sammen og derudover syste-
matisk undlader at gennemføre indledende efterforskning i sagerne, selv om NCIK sen-
der dem videre til efterforskning i politikredsene.
Databehandling og kode
Beregningerne er foretaget i databehandlingsprogrammet R. Ved hver tabel i beretnin-
gen er datagrundlaget for beregningerne angivet med henvisning til de dataudtræk
fra POLSAS, vi har modtaget fra Rigspolitiet.
Beregninger vedrørende NC3 (kapitel 2)
Beregningerne vedrørende NC3 foretages på populationen af sager, som er modta-
get via politi.dk og visiteret til en politikreds af NC3.
Henlæggelsesprocent i NC3 (tabel 3)
Henlæggelsesprocenten opgøres som antallet af henlæggelser i et givent år divideret
med antallet af anmeldelser i samme år. Sagerne, der henlægges, kan være anmeldt
tilbage til 2016. Den længere anmeldelsesperiode er valgt for at tage højde for, at an-
meldelser kan henlægges et andet år, end sagen er anmeldt, fordi sager fx undergår
efterforskning over længere tid. Henlæggelsesprocenten i 2022 er fx udregnet som
antallet af sager anmeldt til NC3 mellem 2016 og 2022 og henlagt i 2022, relativt til sa-
ger anmeldt til NC3 i 2022, multipliceret med 100:
sager henlagt i 2022, som er anmeldt til NC3 i perioden 2016-2022
sager anmeldt til NC3 i 2022
x 100
Sagsbehandlingstiden i NC3 (tabel 4)
Sagsbehandlingstiden i NC3 opgøres som forskellen mellem en sags anmeldelsesda-
to og den dag, NC3 oversender sagen til en politikreds (angivet ved, at sagen elektro-
nisk placeres til en kreds via en af sagsplaceringskoderne RPNC31-RPNC312). Efter-
følgende udregnes gennemsnittet af sagernes sagsbehandlingstid opdelt på det år,
NC3 sender sagerne til en kreds.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Metodisk tilgang |
33
Beregninger vedrørende NCIK
Beregningerne på NCIK-sager er foretaget på populationen af sager med kreds-id
01LC i journalnummeret.
Sager i oversendelsesprojektet for hele perioden (pkt. 28)
NCIK har markeret de sager, der er oversendt via oversendelsesprojektet med unik-
ke sagsbehandlerkoder. Vi har opgjort omfanget på baggrund af disse registreringer.
Sager sendt i oversendelsesprojektet uden indledende efterforskning relativt til
ventilsager (pkt. 36)
Beregningen er baseret på stikprøven af sager om økonomisk it-kriminalitet. Udreg-
ningen er opgjort på anmeldelsesår for at kunne sammenligne oversendelsesprojek-
tet og ventilordningen. Beregningen viser andelen af sager, der er anmeldt et givent
år, og som blev oversendt som enten en del af oversendelsesprojektet eller som en
ventilsag, uden at NCIK havde foretaget indledende efterforskning.
Sager modtaget og henlagt i NCIK og henlæggelsesprocenten i NCIK (pkt. 31)
Vi har opgjort en sag som henlagt i NCIK, hvis sagen er henlagt af NCIK (opgjort på
baggrund af sagsplaceringer), og henlæggelsen er sket, inden sagen er sendt til en
politikreds.
Henlæggelsesprocenten i NCIK opgøres som antallet af sager, NCIK har henlagt et
givent år, divideret med antallet af anmeldelser samme år.
Sager fra oversendelsesprojektet henlagt i politikredsene (pkt. 31)
Først har vi opgjort, i hvilket omfang politikredsene henlægger sager efter retsplejelo-
vens § 749, stk. 1, dvs. at kredsene har vurderet, at der ikke er grundlag for at indlede
en efterforskning. Opgørelsen er foretaget på alle sager i populationen, som har for-
ladt NCIK og er henlagt i en kreds. På baggrund heraf har vi ud fra sagsbehandlerko-
der for NCIK’s oversendelsesrobotter opgjort, om sagen er oversendt som en del af
oversendelsesprojektet.
Færdigbehandlede sager i NCIK ved udgangen af det år, de anmeldes (tabel 6)
Beregningen omfatter sager, der pr. 31. december i sagens anmeldelsesår enten er
oversendt til en kreds fra NCIK eller henlagt af NCIK. Det betyder, at hvis en sag fx er
anmeldt den 1. januar 2019 og oversendt fra NCIK til en politikreds den 30. oktober
2019, så indgår sagen i opgørelsen som færdigbehandlet af NCIK i 2019. Sager tælles
kun med for det år, de er anmeldt.
Sagsbeholdning og den gennemsnitlige alder på sagsbeholdningen i NCIK (pkt.
25, 33 og tabel 6)
Sagsbeholdningen af sager i NCIK opgøres som alle de sager, der ved udgangen af et
år fortsat hverken er henlagt eller oversendt fra NCIK, uanset hvilket år sagen er an-
meldt. Opgørelsen er dynamisk, dvs. at sager kan
”overføres”
fra ét år til det næste,
hvis ikke sagen er færdigbehandlet. Sagsbeholdningen beskriver således alle de sa-
ger, NCIK endnu ikke har færdigbehandlet den 31. december for hvert år i perioden.
Alderen på en sag i NCIK’s sagsbeholdning udregnes som antallet af dage mellem sa-
gens anmeldelse og den 31. december i det år, hvor sagen endnu ikke er enten over-
sendt eller henlagt af NCIK.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
34
| Metodisk tilgang
Hvis en sag fx er anmeldt den 1. januar 2019 og oversendes fra NCIK til en kreds den
31. marts 2021, er sagen således medregnet i sagsbeholdningen for 2019, og alderen
på sagen ultimo 2019 er 365 dage. Samme sag er medregnet i sagsbeholdningen for
2020, da sagen stadig er under behandling i NCIK ultimo 2020 og i 2020 vil have en
alder på 730 dage. Sagen vil ikke indgå i opgørelsen over sagsbeholdningen ultimo
2021, da sagen er færdigbehandlet af NCIK i 2021.
Sagsbehandlingstiden i NCIK (tabel 7)
Sagsbehandlingstiden i NCIK udregnes som forskellen mellem den dato, en sag anmel-
des, og den dag, den oversendes til en politikreds fra NCIK. Datoen for en sags over-
sendelse beregnes ved at isolere den sagsplacering i alle oversendte sager, hvor de
særlige sagsbehandlerkoder for oversendelsesrobotterne hos NCIK er registreret.
Samme række i datasættet, som har angivet sagsbehandlerkoden, indeholder en da-
to for sagens oversendelse. Sagsbehandlingstiden er derfor forskellen mellem sagens
anmeldelses- og oversendelsesdato. Efter at have beregnet sagsbehandlingstiden for
hver sag, opgøres gennemsnittet af disse og fordeles på det år, sagen er oversendt til
en politikreds.
Analysemodel
binomisk logistisk regression (pkt. 40 ff.)
En binomisk logistisk regression gør det muligt at beregne statistiske sammenhænge
mellem en række uafhængige variable, kontrolvariable og en afhængig variabel, som
har 2 mulige udfald. I vores beregninger beskriver den afhængige variabel, om der er
rejst sigtelse eller ej i en sag. Regressionen er foretaget på stikprøven af sager om øko-
nomisk it-kriminalitet, og den baserer sig derfor kun på sager, som er oversendt til en
kreds, og hvor NCIK derfor har afsluttet sin sagsbehandling. Regressionen anvendes
til at vurdere, om der er en signifikant sammenhæng mellem, at NCIK har gennemført
indledende efterforskning, og der rejses sigtelse i en sag. I den logistiske regression ind-
går i alt 6 variable:
1) Den afhængige variabel
Har politiet rejst sigtelse i en sag eller ej?
2) Den uafhængige variabel
Har NCIK gennemført indledende efterforskning i sagen?
3) Kontrol A
Antallet af dage til den 31. december 2022. Denne variabel er inddraget for at tage
højde for, at der i ældre sager har været længere tid til at sigte en gerningsperson.
4) Kontrol B
Har sagen kun været placeret i Københavns Politi? Eftersom sager, hvor der ikke
kan fastslås et værneting, bliver placeret i Københavns Politi af NCIK, er det vores
forventning, at Københavns Politi får en større andel af sager, som er dårligt oplyst
fra anmelders side. Det forventer vi vil give en lavere sandsynlighed for sigtelse.
5) Kontrol C
Sagsbehandlingstid i NCIK. Den tid, NCIK har brugt på at behandle en sag, før den
bliver videresendt til en kreds.
6) Kontrol D
En sags forbindelse til andre sager. Denne variabel beskriver, om et journalnummer
er knyttet til andre journalnumre, enten ved et adjournalnummer eller ved at være
oversendt som et supplerende forhold.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0042.png
Metodisk tilgang |
35
Regressionen viser, at den uafhængige variabel er signifikant med en p-værdi på un-
der 0,05, og alle de øvrige variable (kontrol A-D) er signifikante og har en p-værdi på
under 0,01. Estimaterne er vist i odds i tabel B, og den procentvise ændring i sandsyn-
ligheden for sigtelse, når en variabel forøges med 1, er vist i parentes.
Tabel B
Ændringen i sandsynligheden for sigtelse ved tilstedeværelse eller forøgelse med én enhed for
hver variabel i modellen
Odds (ændring i sandsynlighed for sigtelse)
Indledende efterforskning
Kontrol A: Dage til den 31. december 2022
Kontrol B: Placeret i Københavns Politi
Kontrol C: Sagsbehandlingstiden i NCIK
Kontrol D: Sagens forbindelse til andre sager
Kilde:
Rigsrevisionens stikprøvegennemgang i POLSAS samt regression.
1,355
(35,49 %, hvis der er foretaget indledende efterforskning)
1,003
(0,30 % pr. dag til nytår 2022)
0,470
(÷53,00 %, hvis sagen er placeret i Københavns Politi)
0,996
(÷0,41 % pr. dag, sagen behandles i NCIK)
1,974
(97,35 %, hvis sagen er forbundet til andre sager)
Det fremgår af tabel B, at sandsynligheden for sigtelse i en sag stiger med 35,49 %, hvis
der er gennemført indledende efterforskning. I forbindelse med dette estimat findes
der dog en usikkerhed i og med, at det ikke er muligt at vurdere sagernes kompleksi-
tet på baggrund af data.
Det fremgår også af tabellen, at hvis en sag er forbundet til andre sager (kontrol D), er
der dobbelt så stor sandsynlighed for, at politiet kan rejse sigtelse i sagen, end hvis en
sag ikke er forbundet. Denne effekt kan dog skyldes, at NCIK i meget høj grad kun vi-
deresender sager til politikredsene, som NCIK kan forbinde til andre sager, hvilket kan
forklare styrken af variablens effekt på sandsynligheden for sigtelse.
Det fremgår videre af tabellen, at sagsbehandlingstid (kontrol C) har en relativt stor ef-
fekt på sandsynligheden for sigtelse i en sag, når man tager højde for variablens ska-
la. Sandsynligheden for sigtelse falder med 0,41 % for hver dag, sagen ikke er oversendt
til en politikreds fra NCIK.
Vores beregninger forudsætter ikke, at sager alene opklares som følge af lavere sags-
behandlingstid, men at sagsbehandlingstiden i NCIK alt andet lige påvirker politikred-
senes efterforskningsmuligheder. Derfor kontrollerer vi for andre forhold i modellen
for at få det mest præcise resultat. Der vil dog være forhold, vi ikke kan tage højde for.
Sagernes karakter kan fx have betydning for sagsbehandlingstiden og dermed påvir-
ke sandsynligheden for sigtelse. Det kan fx være tilfældet i de sager, der sendes direk-
te til kredsene med henblik på hastesikring. Alene det, at der er spor at hastesikre, be-
tyder, at sagerne som udgangspunkt har et større efterforskningspotentiale og der-
med større sandsynlighed for sigtelse. Dette kan vi ikke kan tage højde for i vores mo-
del. Det er vores vurdering, at disse sager kan påvirke styrken af effekten af sagsbe-
handlingstiden, men de påvirker ikke, om sammenhængen er signifikant, og de påvir-
ker ikke resultatet om, at lange sagsbehandlingstider har negativ effekt på sandsyn-
ligheden for sigtelse.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
Ordliste
|
1.
36
| Metodisk tilgang
Endelig fremgår det også af tabel B, at det har en betydeligt negativ effekt, hvis en sag
kun har været placeret i Københavns Politi (kontrol B). Sandsynligheden for sigtelse fal-
der således med 53,00 %, hvis sagen er blevet sendt fra NCIK til Københavns Politi og
aldrig har forladt kredsen. Denne effekt kan dog ikke fortolkes sådan, at Københavns
Politi nødvendigvis er dårligere til at efterforske og rejse sigtelse i sager om økonomisk
it-kriminalitet i forhold til landets øvrige kredse. Den stærke negative effekt skyldes
snarere, at sager, der ikke kan tildeles et værneting af NCIK og derfor formentlig er
dårligt oplyst fra anmelders side, konsekvent bliver visiteret til Københavns Politi.
Den binomiske logistiske regression er testet for indbyrdes korrelation mellem de for-
klarende variable, forekomsten af ekstreme outliers i data og non-linearitet mellem
modellens intervalskalerede variable og log-odds. Testene viser, at intet af det nævn-
te er til stede i modellen.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-
under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad
brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-
lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-
visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Statsrevisorernes beretning om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet (20/2022)
2765349_0044.png
Ordliste |
37
Bilag 2. Ordliste
Cyberkriminalitet
Politiet brugte tidligere begrebet cyberkriminalitet som en samlet betegnelse for it-relateret krimi-
nalitet såsom økonomisk it-kriminalitet og digitale seksualforbrydelser, men også for kriminalitet,
der retter sig mod it-systemer, fx hacking eller overbelastningsangreb.
Omfatter bl.a. deling af billeder af seksuel karakter uden samtykke, sextortion (afpresning, hvor ger-
ningsperson truer med at offentliggøre billeder af seksuel karakter) og grooming (voksne, der op-
bygger tillid til børn på nettet med henblik på seksuelt overgreb).
Voksen, der opbygger et tillidsforhold til et barn på nettet med henblik på seksuelt overgreb.
Hver anmeldelse eller sag hos politiet tildeles et unikt journalnummer på 16 cifre, hvor de første 4
cifre er et unikt id for den kreds, der har oprettet sagen. De næste 5 cifre angiver en kode for den
lovovertrædelse, anmeldelsen vedrører (gerningskoden). De følgende 5 cifre er et løbenummer,
der tæller antal sager inden for den respektive kategori det respektive år. De sidste 2 cifre angiver
det årstal, anmeldelsen er oprettet.
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) har det overordnede politifaglige ansvar for håndteringen af
kompleks it-relateret kriminalitet. NC3 varetager bl.a. modtagelse og indledende efterforskning i
sager om digitale seksualforbrydelser, der anmeldes på politi.dk. Enheden yder derudover assistan-
ce til politikredsene i forhold til it-kriminalteknik.
National Center for it-relateret kriminalitet (NCIK) varetager bl.a. den centrale visitation og indle-
dende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet.
Politiets sagsbehandlingssystem, hvor alle anmeldelser registreres og tildeles et unikt journalnummer.
Økonomisk it-kriminalitet, hvor kriminelle låser eller blokerer offerets computer, typisk med formål
om at indkræve en løsesum for at ophæve blokeringen.
Når NCIK og NC3 gennemfører indledende efterforskninger, skal de dokumentere resultaterne i en
rapport, som specialenhederne uploader på sagen i POLSAS, og som derfor er tilgængelige på sa-
gerne, når politikredsene modtager dem.
Sager med seksuelt materiale med børn såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser e.l. Sags-
typen har tidligere været benævnt børneporno, men pr. 1. juli 2023 ændres ordlyden i straffeloven,
så materialet ikke længere betegnes som pornografisk.
Afpresning, hvor gerningsmanden truer med at offentliggøre billeder af seksuel karakter.
Politiets foruddefinerede emneord, som kan tilføjes anmeldelserne, når de oprettes i POLSAS.
Afgørelse om, hvor en sag skal efterforskes og retsforfølges. Traditionelt er stedet, hvor gerningen
er udført, afgørende for, hvor en sag skal efterforskes. I sager om it-kriminalitet kan gerningsstedet
være vanskeligt af afgøre, og derfor henvises sagen som oftest til den politikreds, hvor den foruret-
tede har adresse.
Omfatter bl.a. samhandel mellem borgere (fx snyd ved handel på DBA, Facebook mfl.), misbrug af
betalingskort på webshops, misbrug af adgang til streamingkonti m.m.
Digital seksualforbrydelse
Grooming
Journalnummer
NC3
NCIK
POLSAS
Ransomware
Rapport for indledende
efterforskning
Seksuelt misbrug af børn
på nettet
Sextortion
Søgenøgle
Værneting
Økonomisk it-kriminalitet