Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 29
Offentligt
2765285_0001.png
Retsudvalget (REU), Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att. Udvalgets medlemmer
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325771
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/00941-2
11. OKTOBER 2023
REGERINGENS FORSLAG TIL AT REDUCERE
DOMSTOLENES SAGSBEHANDLINGSTIDER
Jeg fremsender til udvalgets orientering mit brev til Justitsministeriet af
d.d.
I brevet fremhæver jeg bl.a., at vi fra instituttets side har fulgt Rørdam-
udvalgets arbejde med stor interesse, og at vi har læst de foreslåede
initiativer grundigt igennem.
Som det fremgår af mit brev, vurderer instituttet, at nogle af de forslag,
der har været forelagt udvalget, er retssikkerhedsmæssig betænkelige.
Det drejer sig om forslaget om, at visse straffesager skal gennemføres
uden brug af lægdommere, forslaget om at udvide brugen af
udeblivelsesdomme, og forslaget om at udvide den eksisterende
ankebegrænsning i civile sager.
For at kvalificere Retsudvalgets politiske drøftelser, stiller instituttet sig
til rådighed for udvalgets medlemmer, og uddyber gerne baggrunden
for instituttets vurdering af de enkelte forslag.
Hvis det har interesse, er udvalgets medlemmer meget velkomne til at
kontakte juridisk chef Marya Akhtar ([email protected]), så vi
eventuelt kan aftale et bilateralt møde.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIREKTØR