REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Lovudkast - om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer m.v.).

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 281
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. juli 2024

Proces-

Insolvensretskontoret

Astrid Knigge

2024-07872

3335411

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven

(Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om

Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for

landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager

om skifte af dødsboer m.v.)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, som ændret

ved § 15 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og § i lov nr. 661 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 12, 1. pkt.,

ændres »37« til: »[44]«.

§ 127 a, stk. 1,

indsættes efter »gælder også for«: »fællesskaber af

advokater og«.

§ 133, stk. 4, 1.pkt.,

indsættes efter », der er omhandlet i § 119, stk. 2,

nr. 5«: », eller sag for Arbejdsretten«.

§ 133, stk. 4, 2.pkt.,

ændres »I så fald skal dette være« til: »Byretssagen,

herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 1, nr. 5, skal

være«.

Afventer Domstolsstyrelsen.

Side 1/177

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Lovudkast - om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer m.v.).

§ 133, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Sagen for arbejdsretten skal udgøre en hovedforhandling.«

§ 142

affattes således:

§ 142.

De regler, der er fastsat i medfør af 127 om behandlingen af

betroede midler, gælder for personer

1) hvis ret til at udøve advokatvirksomhed er ophørt i medfør af §§

137-139,

2) der har deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet i medfør af

§ 141, eller

3) der er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af

§ 147 c, stk. 5 eller 8.

Stk. 2.

For de personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, fører

Advokatrådet tilsyn med overholdelse af reglerne, som er fastsat i medfør

af § 127. Reglerne gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at de skal

ophøre hermed, dog højst i 12 måneder fra tidspunktet, hvor

Advokatrådet er blevet bekendt med det forhold, som begrunder tilsynet

efter stk. 1. Advokatrådet kan underrette den pågældendes klienter om

det forhold, som begrunder tilsynet efter stk. 1 og om betydningen heraf.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for et advokatselskab,

jf. § 124, eller et fællesskab af advokater, der omdannes eller ændrer

formål.

Stk. 4.

Overtrædelse af stk. 1-3 kan indklages til Advokatnævnet. For

sagens behandling i Advokatnævnet gælder reglerne i kapitel 15 b

tilsvarende.

§ 143, stk. 2 og 3,

indsættes efter »for så vidt angår advokatselskaber,

jf. § 124«: », og fællesskaber af advokater«.

To steder i

§ 143, 7,

indsættes efter »en advokats autoriserede

fuldmægtige«: », et fællesskab af advokater«.

§ 143, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »skal indkaldes til en samtale med

kredsbestyrelsen i en anden kreds end den,« til: »skal indkaldes til en

kollegial samtale med mindst to af Advokatrådets kontaktpersoner fra en

anden retskreds end den,«.

10.

§ 143, stk. 8, 2. pkt.,

affattes således:

»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kontaktpersonernes

afholdelse af kollegiale samtaler.«

Side 2/177

11.

§ 143, stk. 9, 2. pkt.,

affattes således:

»Advokatrådet udpeger et antal

Advokatrådet.«

kontaktpersoner,

som

bistår

12.

§ 143 a, stk. 4,

indsættes efter »oplysninger om autoriserede

fuldmægtige«: », fællesskaber af advokater,«.

13.

§ 143 b, stk. 1-3,

ændres »kredsbestyrelsernes medlemmer« til:

»Advokatrådets kontaktpersoner«.

14.

§ 144, stk. 1, 6. pkt.,

ændres »for en periode af 6 år« til: »for en periode

af 4 år og har ret til at blive genudpeget for en periode på yderligere 2 år«,

og i

7. pkt.,

indsættes efter »Der er«: »herefter«.

15.

§ 144, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

16.

§ 145

ophæves.

17.

§ 145 a, 2. pkt.,

udgår »trykkes og «.

18.

§§ 146, stk. 1, 1.pkt., 147 b, stk. 1, og § 147 c, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2,

1. pkt.,

indsættes efter » en advokat,«: » et fællesskab af advokater,«.

19.

I § 146 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Advokatnævnet kan af egen drift eller på begæring beslutte at

genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige grunde taler herfor,

herunder særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, der

forventes at kunne føre til et andet resultat.

Stk. 4.

En begæring om genoptagelse af en klage skal indgives inden

1 år efter, at parten er blevet meddelt nævnets afgørelse. Nævnet kan

behandle en begæring om genoptagelse, der er indgivet senere, når

fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

20.

I 147 b indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Advokatnævnet kan af egen drift eller på begæring beslutte at

genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige grunde taler herfor,

Side 3/177

herunder særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, der

forventes at kunne føre til et andet resultat.

Stk. 5.

En begæring om genoptagelse af en klage skal indgives inden

1 år efter, at parten er blevet meddelt nævnets afgørelse. Nævnet kan

behandle en begæring om genoptagelse, der er indgivet senere, når

fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

21.

§ 147 c, stk. 1, 1. pkt.

indsættes efter »kan nævnet tildele advokaten,«:

»fællesskabet af advokater,« og efter »pålægge vedkommende« indsættes:»,

fællesskabet«.

22.

§ 147 c, stk. 8, 3. pkt.,

ophæves.

23.

§ 147 c, stk. 11,

indsættes efter »klageren, advokaten,«: »fællesskabet

af advokater,«.

24.

§ 147 d, stk. 1, 1 pkt., stk. 3, 1.,

indsættes efter » advokaten,«:

»fællesskabet af advokater,« og i

stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »advokaten,«:

», fællesskabet af advokater«.

25.

Efter kapitel 15 c indsættes i

første bog, syvende afsnit:

»Kapitel 15 c

Sager om valgbarhed

»§ 147 h.

Sager om en advokats valgbarhed til Advokatrådet og

Advokatnævnet kan af Advokatrådet indbringes for Advokatnævnet.

Stk. 2.

Er en advokat ved kendelse inden for de seneste 5 år blevet pålagt

en bøde på over 20.000 kr., men under 60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147

c, stk. 1, kan Advokatnævnet fratage advokaten valgbarheden, hvis de

udviste forhold i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at

være medlem af Advokatrådet eller Advokatnævnet.

Stk. 3.

Frakendelse af valgbarheden gælder for den aktuelle valgperiode

for henholdsvis Advokatrådet og Advokatnævnet.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

Advokatnævnets behandling af sager om valgbarhed.

§ 147 i.

Advokatnævnets afgørelse efter § 147 h, stk. 2, kan indbringes

for retten af advokaten. Retten kan stadfæste eller ophæve afgørelsen.

Side 4/177

Stk. 2.

Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende.

Stk. 3.

Afgørelsen indbringes ved, at advokaten anlægger sag mod

Advokatnævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen anlægges ved den

ret, i hvis kreds advokaten har kontor.

Stk. 4.

Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning,

medmindre retten undtagelsesvis beslutter dette. Anke har ikke opsættende

virkning.«

26.

Efter § 319 indsættes:

»§

319 a.

Retten kan beslutte, at den, der som værge for en mindreårig

part har anlagt eller appelleret en sag, helt eller delvis skal betale de

sagsomkostninger, som det ellers ville påhvile den mindreårige part at

betale.«

27.

§ 353 a

indsættes efter »heri,«: »eller hvis«.

28.

§ 380, stk. 1, 1.

2. pkt.,

ændres »2 uger« til: »8 uger«.

29.

Efter § 430 indsættes:

»§

431.

Retten kan med parternes samtykke bestemme, at sagen afgøres

uden mundtligt retsmøde, når særlige grunde taler derfor. Retten træffer i så

fald bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.

Stk. 2. Indleverer en part ikke rettidigt sit første procedureindlæg, finder

§ 418, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Indleverer en part ikke rettidigt

et senere procedureindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og optager

sagen til afgørelse.«

§2

I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3. september

2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af

3. juni 2023 og § 4 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende

ændringer:

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Digital behandling

Side 5/177

§ 3 a.

Sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende

ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den

længstlevende ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes

skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om

dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.

Stk. 2.

En digital meddelelse efter stk. 1 anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for skifteretten på domstolenes skifteportal.

Stk. 3.

Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende

domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at

vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Skifteretten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal

gives.

Stk. 4.

Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en

meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse

af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,

personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for

det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter

skal gives.

Stk. 5.

Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder

navnlig hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund

af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse

af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på

skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og

dokumenter skal gives.

Stk. 6.

Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der

gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte,

hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten. Skifteretten

kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde,

jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end

på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til

skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende

skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor

brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe

beslutning efter 1. pkt.

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på

sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Stk. 8.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af

domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Stk. 9.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse

eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller

Side 6/177

driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes

skifteportal ikke kan anvendes.

Stk. 10.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som

skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse personnummer

og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som

bobestyrer og om skifteretternes registrering og behandling af disse

oplysninger.

§ 3 b.

Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal

forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.«

§ 8, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 10 a, stk. 5-8 og 10« til: »§ 3 a, stk. 3-6 og

9«.

§ 10 a, stk. 1, 3. pkt., § 10 a, stk. 2, 2. pkt.,

§ 10 a, stk. 4,

der bliver

stk. 3, ændres »dog stk. 5-8 og 10« til: »dog § 3 a, stk. 3-6 og 9«.

§ 10 a, stk. 3

5-10,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 10 a, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »portalen« til: »skifteportalen«.

§ 22, stk. 4, § 24, stk. 4,

§ 25, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Skifteretten indkalder senest i forbindelse med boets udlevering

boets kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel 20.«

§ 42, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Skifteretten videregiver samtidig til bobestyrer oplysninger om

afdøde fra Det Centrale Personregister (CPR), oplysninger om afdødes

testamentariske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på

anden måde, oplysning om en eventuel afgørelse fra Familieretshuset om

ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt oprettet af afdøde og oplysninger om

afdødes skatteforhold. Var afdøde gift ved dødsfaldet, videregiver

skifteretten endvidere oplysninger om den længstlevende ægtefælles

skatteforhold og oplysninger om en eventuel ægtepagt fra

Tinglysningsretten til bobestyrer.«

§ 42

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Skifteretten indkalder senest i forbindelse med boets udlevering

boets kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel 20.«

§ 46

affattes således:

Side 7/177

»§

46.

Bobestyreren registrerer anmeldte fordringer og andre krav på en

betryggende måde.«

10.

§ 52, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »,

skifteretten og told- og

skatteforvaltningen«

til: » og skifteretten, der videregiver åbningsstatus til

told- og skatteforvaltningen«.

11.

§ 68, stk. 3,

ændres »told- og skatteforvaltningen og til skifteretten« til:

»skifteretten, der videregiver den endelige boopgørelse til told- og

skatteforvaltningen«.

12.

§ 69, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skifteretten giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om afgørelsen.«

13.

§ 69, stk. 2,

udgår » samt told- og skatteforvaltningen«.

14.

§ 83, stk. 2, nr. 2,

ændres ». Krav sikret ved håndpanteret i et

ejerpantebrev undtages dog« til: », dog undtages krav sikret ved

håndpanteret i et ejerpantebrev«.

15.

§ 96, stk. 1,

ændres »skriftligt til skifteretten eller til bobestyreren, der

videresender« til: »til skifteretten eller skriftligt til bobestyreren, der

videregiver«.

§ 96, stk. 4,

ændres »at klage over bobestyrer skal udfærdiges på en

særlig blanket« til: »hvordan klage over bobestyrer skal udfærdiges«.

17.

§ 105, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 10 a, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6-8« til: »§

3 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4-6«.

18.

§ 105, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 10 a, stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 3 a, stk. 3,

1. pkt.«.

20.

Kapitel 31 a

ophæves.

§3

I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 22, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Livsarvingerne kan få formueoversigten hos skifteretten.«

§ 22, stk. 6,

udgår » og om de blanketter, der kan anvendes«.

Side 8/177

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for medlemmer af

Advokatnævnet, der er udpeget før lovens ikrafttræden. For sådanne

udpegninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 1, nr. 25, finder ikke anvendelse for kendelser fra

Advokatnævnet og endelige domme, der er afsagt før lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og

Stk. 5.

§§ 2 og 3 finder anvendelse for sager, hvor dødsfaldet er sket efter

bestemmelsens ikrafttræden, jf. dog stk. 4. For sager, hvor dødsfaldet er sket

før bestemmelsens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler

anvendelse. Bestemmelsen finder dog også anvendelse på skifte af uskiftet

bo, når den længstlevende ægtefælle dør efter lovens ikrafttræden, eller der

efter lovens ikrafttræden anmodes om skifte af uskiftet bo, mens den

længstlevende ægtefælle er i live.

Stk. 6.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at §§ 2 og 3 efter

bestemmelsens ikrafttræden, jf. stk. 2, ikke finder anvendelse ved

behandlingen af dødsboskiftesager i bestemte retskredse og retsinstanser i

en nærmere fastsat periode. For disse sager finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 7.

Skifteretten kan beslutte, at en sag, hvor dødsfaldet er sket før

ikrafttræden af §§ 2 og 3, eller hvor sagen behandles efter de hidtil gældende

regler, jf. stk. 4, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i §§ 2 og 3.

Beslutningen kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes

for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære,

hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb

eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der

i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning

om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger

efter, at beslutningen er truffet.

Stk. 8.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle verserende

dødsboskiftesager skal behandles efter bestemmelserne i §§ 2 og 3.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Side 9/177

Stk. 2.

§§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de

færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..............................................................................................12

2. Lovforslagets hovedpunkter ...................................................................16

2.1. Forhøjelse af antallet af byretsdommere .........................................16

2.1.1. Gældende ret ................................................................................16

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..........17

2.2. Justering af reglerne om Advokatsamfundet organer og øvrige

ændringer på advokatområdet ................................................................20

2.2.1. Arbejdsretten ................................................................................20

2.2.1.1. Gældende ret .............................................................................20

2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......22

2.2.2. Advokatinteressentselskaber som ansvarssubjekt ........................23

2.2.2.1. Gældende ret .............................................................................23

2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......26

2.2.3. Skærpet tilsyn for forhenværende advokater ...............................27

2.2.3.1. Gældende ret .............................................................................27

2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......31

2.2.4. Periode for genoptagelse ..............................................................34

2.2.4.1. Gældende ret .............................................................................34

2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......34

2.2.5. Omstrukturering af Advokatsamfundets organer .........................36

2.2.5.1. Nedlæggelse af kredsbestyrelserne ...........................................36

2.2.5.1.1. Gældende ret ..........................................................................36

2.2.5.1.2. Strukturudvalgets overvejelser ...............................................38

2.2.5.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....39

Side 10/177

2.2.5.2. Valgbarhedsperiode...................................................................40

2.2.5.2.1. Gældende ret ..........................................................................40

2.2.5.2.2. Strukturudvalgets overvejelser ...............................................40

2.2.5.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....41

2.2.5.3. Dekorumkrav for medlemmer af Advokatrådet og

Advokatnævnet ......................................................................................41

2.2.5.3.1. Gældende ret ..........................................................................41

2.2.5.3.2. Strukturudvalgets overvejelser ...............................................41

2.2.5.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....44

2.3. Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindreårig part .......45

2.3.1. Gældende ret ................................................................................45

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..........48

2.4. Forenklinger af den civile retspleje .................................................51

2.4.1. Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde............51

2.4.1.1. Gældende ret .............................................................................51

2.4.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......52

2.4.2. Fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i ankesager ...........56

2.4.2.1. Gældende ret .............................................................................56

2.4.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......57

2.4.3. Skriftlig behandling af sager om midlertidige forbud og påbud ..59

2.4.3.1. Gældende ret .............................................................................59

2.4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......60

2.5. Digitalisering af dødsboskiftesager .................................................62

2.5.1. Gældende ret ................................................................................62

2.5.1.1. Digital kommunikation .............................................................62

2.5.1.2. Anmeldelse af krav og tilgodehavender ....................................63

2.5.1.3. Skifterettens videregivelse af oplysninger til bobestyrer ..........65

2.5.1.4. Indrykning af proklama i Statstidende ...........................65

2.5.1.5. Deling af oplysninger med Skatteforvaltningen ..........66

2.5.1.6. Klage over bobestyrer ........................................................67

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

................................................................................................................67

Side 11/177

3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen ...72

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ....................................................................................................74

4.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning ..................................76

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .....77

6. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................78

7. Klimamæssige konsekvenser .................................................................79

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ...................................................79

9. Forholdet til EU-retten ...........................................................................79

10. Hørte myndigheder og organisationer mv............................................79

11. Sammenfattende skema ........................................................................81

1. Indledning

1.1.

Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), at befolkningen kan leve i tryghed og frihed. Som det også

fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, ønsker regeringen

derfor bl.a. at nedbringe de lange ventetider ved de danske domstole ved

bl.a. at forenkle retsplejen.

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,

Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november

2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.

Som det fremgår af aftalen, er velfungerende domstole en grundpille i

retsstaten og i velfærdssamfundet. Internationale undersøgelser viser, at

tilliden til de danske domstole er helt i top, og at effektiviteten er høj set i et

europæisk perspektiv. Domstolene har imidlertid oplevet en markant

stigning i sagsbehandlingstiden.

Aftalepartierne er enige om, at det er en bunden opgave at vende

udviklingen og rette op på den uholdbare situation ved domstolene. Med

aftalen gennemføres et væsentligt løft af domstolene, der skal skabe ro og

stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig indsats for at

håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstid,

mangel på retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse.

Side 12/177

Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest

mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på

at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager. Som

et første led heri blev der ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 gennemført

en ændring af retsplejeloven med henblik på, at der i 2024 ansættes

yderligere 12 byretsdommere.

Ved nærværende lovforslag foreslås det, at der i 2025 ansættes yderligere

[7]

byretsdommere. Justitsministeren vil i aftaleperioden fremsætte

yderligere lovforslag om en yderligere forhøjelse af antallet af dommere.

1.2.

Formålet med lovforslaget er desuden bl.a. at gennemføre en revision

af reglerne om Advokatsamfundets organer.

Advokatrådet nedsatte i oktober 2022 et strukturudvalg, som havde til

opgave at komme med anbefalinger, der fremadrettet kan sikre den fornødne

rekruttering af kvalificerede advokater til Advokatsamfundets organer samt

sikre den bedst mulige repræsentation af landets advokater i disse organer.

Strukturudvalget anbefaler bl.a., at advokatkredsenes kredsbestyrelser

nedlægges, og at der indføres et dekorumkrav for medlemmer af

Advokatsamfundets organer, som kan medføre, at den pågældende advokat

frakendes valgbarheden til Advokatnævnet og Advokatrådet. Det anbefales,

at det i visse tilfælde skal være Advokatnævnet, der træffer afgørelse om en

advokats valgbarhed. Implementering af disse anbefalinger kræver

ændringer af retsplejeloven.

De foreslåede ændringer af reglerne om Advokatsamfundets organer tager

afsæt i rapporten fra Advokatrådets strukturudvalg.

Lovforslaget bygger desuden på en række konkrete forslag modtaget fra

henholdsvis Advokatsamfundet, Fagbevægelsens Hovedorganisation og

Dansk Arbejdsgiverforening.

Omstrukturering af Advokatsamfundets organer, herunder nedlæggelse af

kredsbestyrelserne, indførelse af dekorumkrav for medlemmer af

Advokatrådet og Advokatnævnet, og nedsættelse af valgbarhedsperiode for

Advokatnævnet.

Afventer Domstolsstyrelsen.

Side 13/177

1.3.

Formålet med lovforslaget er dernæst at følge op på Justitsministeriets

redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager

(REU 2023-24, Alm. del – bilag 89).

Det foreslås, at der indføres en ny regel i retsplejeloven, hvorefter retten kan

bestemme, at værgen for en mindreårig part, der har anlagt retssag på den

mindreåriges vegne, skal betale de sagsomkostninger, som det ellers ville

påhvile den mindreårige part at betale. Retten vil ved afgørelsen af, hvorvidt

sagsomkostningerne bør betales af værgen, skulle lægge vægt på sagens

karakter, den mindreåriges alder samt den mindreåriges og værgens

økonomiske forhold.

1.4.

Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre nogle

supplerende forenklinger af den civile retspleje i forlængelse af de

forenklinger, der som led i flerårsaftalen for domstolene blev gennemført

ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.

Det foreslås, at hovedforhandlingen i en civil sag skal kunne foregå i

tilslutning til et forberedende møde, hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst og

også i øvrigt egnet til straks at hovedforhandles, selv om parterne ikke er

enige herom. Formålet med forslaget er at undgå, at en part kan modsætte

sig en hurtig afgørelse af sagen, når sagen er klar til afgørelse, og parten har

mulighed for at varetage sine interesser.

Det foreslås at ændre fristen for fremlæggelse af nye dokumenter i civile

ankesager fra 2 uger før hovedforhandlingen til 8 uger før

hovedforhandlingen. Formålet med forslaget er at undgå, at en fremlæggelse

af nye dokumenter helt frem til 2 uger før hovedforhandlingen i en ankesag

i landsretten eller Højesteret risikerer at føre til en udsættelse af

hovedforhandlingen af hensyn til modpartens mulighed for at varetage sine

interesser.

Det foreslås, at midlertidige afgørelser om forbud og påbud i borgerlige

sager skal kunne afgøres på skriftligt grundlag, hvis parterne samtykker heri.

Formålet med forslaget er, at smidiggøre processen, således at retten kan

bestemme, at der ikke skal holdes et mundtligt retsmøde, når særlige grunde

taler for det og når begge parter samtykker.

Side 14/177

1.5.

Formålet med lovforslaget er endelig at digitalisere dødsboskiftesager.

Domstolsstyrelsen udvikler i disse år nye it-systemer til understøttelse af

straffe- og skifteretsområderne ved Danmarks Domstole.

I dag understøttes sagsbehandlingen af straffe- og skiftesager af forskellige

DSI-systemer (it-systemer). Den tekniske platform er forældet og

supporteres snart ikke længere af producenten. Derudover er systemerne

utilstrækkelige i forhold til at understøtte de nuværende og kommende

behov.

For at imødegå de udfordringer, der er forbundet med DSI-systemerne, har

Domstolsstyrelsen iværksat »Straffe- og skifteprogrammet«, der udvikler og

udruller tidssvarende it-systemer til understøttelse af sagsbehandlingen på

straffe- og skifteretsområderne ved domstolene. Udviklingen og

udrulningen af de nye it-løsninger til behandling af straffe- og skiftesager

sker i en række releases.

Første release blev gennemført ved lov nr. 697 af 24. maj 2022 om ændring

af bl.a. lov om skifte af dødsboer, hvorefter anmeldelse af krav og

tilgodehavende samt oplysning om boets aktiver i dødsboskiftesager skal

ske på domstolenes skifteportal. Anden release, som havde til formål at

digitalisere behandlingen af bødesager, der behandles efter den forenklede

proces i retsplejelovens § 896 a, og dermed optimere understøttelsen af

sagsbehandlingen, er blevet gennemført ved en implementering af et særligt

bødesagssystem, uden at der har været behov for at ændre i lovgivningen.

Tredje release er gennemført ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 om

ændring af bl.a. selskabsloven, hvorefter sager om tvangsopløsning som

udgangspunkt skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal.

Den fjerde og aktuelle release i »Straffe- og skifteprogrammet« er bl.a. en

udvidelse af domstolenes eksisterende skifteportal. Den nye release vil

komme til at indeholde en ny it-løsning til understøttelse af skifterettens

behandling af sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende

ægtefælles del af et fællesbo, herunder skifte af uskiftet bo, mens den

længstlevende ægtefælle er i live. Hvor første release understøtter

registrering af krav, tilgodehavender mv. på domstolenes skifteportal i sager

om skifte af dødsboer, indebærer fjerde release, at alle dødsboskiftesager

fremover som udgangspunkt vil skulle behandles ved anvendelse af

skifteportalen, herunder vil al skriftlig kommunikation med skifteretterne,

landsretterne og Højesteret i dødsboskiftesager skulle ske på skifteportalen.

Som følge heraf er det nødvendigt at fastsætte et krav om, at fysiske og

Side 15/177

juridiske personer som udgangspunkt vil skulle anvende skifteportalen i

forbindelse med skifterettens behandling af dødsboskiftesager.

Den praktiske udrulning af it-løsningen til behandling af dødsboskiftesager

ved skifteretterne vil ske i etaper. I en pilotperiode vil der således alene blive

stillet krav om og være mulighed for ved udvalgte skifteretter at anvende

domstolenes skifteportal – i videre omfang end hidtil – til skriftlig

kommunikation med skifteretterne i dødsboskiftesager. Efter denne

pilotperiode vil skifteportalen forventeligt i løbet af nogle måneder skulle

anvendes til al skriftlig kommunikation i alle skifteretter. Ud over

registrering af krav, tilgodehavende mv. vil kommunikation med

skifteretten på skifteportalen således kun være mulig i dødsboskiftesager,

der behandles af skifteretter, som har taget den nye it-løsning i brug.

Lovforslaget indeholder på baggrund af ovenstående en række ændringer i

dødsboskifteloven, som er nødvendige for at færdiggøre digitaliseringen af

dødsboskiftesagerne. De foreslåede ændringer af dødsboskifteloven vil bl.a.

indebære, at al skriftlig kommunikation med skifteretten i dødsboskiftesager

skal ske på domstolenes skifteportal.

Derudover indeholder lovforslaget forslag til enkelte andre ændringer, der

har til formål at forenkle behandlingen af dødsboskiftesager samt sikre

ensartethed. Det foreslås således, at skifteretten i alle tilfælde, hvor

proklama skal indrykkes i Statstidende, vil skulle varetage denne opgave.

Dette vil sikre en ensartet fremgangsmåde i alle boer og medføre, at en

potentiel risiko for, at flere proklamaer bliver indrykket i et bo, undgås.

Desuden foreslås det, at skifteretten i boer, der behandles ved bobestyrer, i

bestemte situationer videregiver oplysninger til Skatteforvaltningen.

Endvidere foreslås en konsekvensændring af reglerne om klage over en

bobestyrer, herunder klage over, at en bobestyrer ikke fremmer

behandlingen af boet uden unødigt ophold, samt klage over afgørelser truffet

af en bobestyrer, så en klage, der indgives til skifteretten, vil skulle indgives

på domstolenes skifteportal.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af skifterettens hjemmel til

automatisk videregivelse af oplysninger til bobestyrer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af antallet af byretsdommere

2.1.1. Gældende ret

Side 16/177

Der er omkring 390 udnævnte dommere i Danmark, hvoraf 264 er

byretsdommere.

Retterne ledes af en præsident, og antallet af dommere varierer fra ret til ret.

Fordelingen af dommere ved de enkelte byretter er baseret på beregninger

fra Domstolsstyrelsen, der bygger på det vægtede antal civile sager og

straffesager ved retterne. Antallet af byretsdommere fremgår af

retsplejelovens § 9, der for hver af landets 24 byretter fastsætter et minimum

af dommere, der skal udnævnes ved den enkelte ret. Antallet er reguleret i

stk. 2-11.

Det følger af § 9, stk. 12, 1. pkt., at der udnævnes yderligere 37 dommere

ved byretterne, som kan fordeles mellem byretterne inden for fastsatte

maksimumantal, jf. stk. 12, 3. pkt. (såkaldte puljedommere). Disse dommere

fordeles mellem byretterne af Domstolsstyrelsen ud fra en vurdering af de

løbende ressourcebehov mv. ved de forskellige byretter, men det samlede

antal byretsdommere på landsplan er fastsat i retsplejeloven.

Der kan højst udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret,

yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere

4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1

dommer ved retten på Bornholm, jf. § 9, stk. 12, 3. pkt. Herudover fremgår

det af stk. 12, 2. pkt., at der kan udnævnes yderligere op til 8 dommere for

at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid.

En puljedommer er udnævnt som fast dommer ved den pågældende ret uden

anden tidsbegrænsning end den generelle aldersgrænse, jf.

Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5329. Ved ledighed i en

dommerstilling ved en byret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere

dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal

placeres, jf. retsplejelovens § 9, stk. 12, 4. pkt.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved politi- og domstolsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev

antallet af udnævnte byretsdommere fastsat til 252 på landsplan. Heraf var

de 227 fast placeret ved en bestemt byret, mens de 25 var puljedommere,

hvor dommerstilingen kan flyttes til en anden byret, når stillingen er ledig.

Ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, der trådte i kraft den 1. januar 2024,

blev antallet af puljedommere forhøjet med 12 dommerstillinger til 37. Det

Side 17/177

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at udvidelsen af antallet af

puljedommere var tænkt som en foreløbig ordning, der var begrundet i, at

Domstolsstyrelsen aktuelt var i gang med at drøfte ændringer i domstolenes

ressourcefordelingsmodel, herunder fordelingen af dommerstillinger,

sammen med retterne. Afhængigt af rammerne for en kommende

flerårsaftale for domstolene forventedes der at være behov for løbende at

ændre antallet af dommerstillinger ved de enkelte byretter hen over

flerårsaftaleperioden, jf. retsplejelovens § 9, stk. 2-11, hvorved antallet af

puljedommerstillinger på sigt forventedes fastholdt uændret på 25 stillinger.

Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side

16.

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,

Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november

2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.

Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest

mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på

at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager.

Den nævnte forhøjelse af antallet af puljedommerstillinger med 12 ved lov

nr. 1553 af 12. december 2023 var det første led heri.

Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at det i 2025 vil være muligt at

udnævne yderligere [7]

byretsdommere ved retter, der vurderes at være

særligt udfordret af lange sagsbehandlingstider og gamle sagsbunker.

Domstolsstyrelsen er stadig i gang med at udforme den fremtidige

ressourcefordelingsmodel for domstolene, herunder fordelingen af

dommerstillinger mellem retterne. Domstolsstyrelsen anbefaler på den

baggrund, at forøgelsen af antallet af byretsdommere i 2025 igen sker ved

at forhøje antallet af puljedommere, sådan at antallet af puljedommere nu

forhøjes fra 37 til [44].

Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen herefter forventer at få fastlagt en

ny model for fordelingen af dommerstillinger mellem retterne, som vil

kunne implementeres fra 2026.

Afventer Domstolsstyrelsen.

Side 18/177

Det foreslås med lovforslaget, at antallet af puljedommere ved byretterne i

2025 forhøjes med [7]

dommere fra 37 dommere til [44]

dommere.

Den enkelte dommer vil fortsat være varigt udnævnt ved én bestemt byret,

og en byretsdommerstilling vil således kun kunne flyttes fra en byret til en

anden byret i tilfælde af ledighed i en dommerstilling ved den byret, hvorfra

stillingen skal flyttes.

Justitsministeriet lægger vægt på, at aftalen om at ansætte flest mulige

kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på at

nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager

gennemføres så hurtigt, som det er muligt.

Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at den foreslåede forhøjelse af

antallet af puljedommere ved byretterne forudsættes at være en foreløbig

ordning,

indtil

Domstolsstyrelsen

har

udformet

ressourcefordelingsmodel for domstolene.

Justitsministeriet forventer således, at der i efteråret 2025 vil kunne

fremsættes lovforslag om ændring af retsplejelovens regler om

mindsteantallet af dommere ved de enkelte byretterne, sådan at de

foreslåede yderligere dommerstillinger placeres fast ved bestemte byretter

med henblik på, at antallet af puljedommere senest ved udløbet af

flerårsaftaleperioden igen vil være nedbragt til 25 dommere.

Ved indførelsen af puljedommerordningen i 2006 blev det overvejet, om

ordningen rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 61, 1. pkt., hvorefter

udøvelsen af den dømmende magt kun kan ordnes ved lov. Det er den

almindelige opfattelse i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen er udtryk

for et såkaldt delegationsforbud, der betyder, at lovgiver som udgangspunkt

ikke kan overlade det til den udøvende magt at fastsætte regler om bl.a.

domstolenes organisation. Som det fremgår af Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, side 5256, var det bl.a. i lyset af, at det samlede antal

byretsdommerstillinger fortsat vil være normeret direkte i retsplejeloven, at

den foreslåede fleksibilitet med hensyn til placering af dommere ved de

enkelte byretter kun omfatter et meget begrænset antal dommerstillinger, at

der i retsplejeloven vil være fastsat et mindste og højeste antal

Afventer Domstolsstyrelsen.

Side 19/177

dommerstillinger for hver enkelt byretskreds, samt at beslutningen om

anvendelse af de fleksible dommerstillinger vil blive truffet af

Domstolsstyrelsen, Justitsministeriets vurdering, at grundlovens § 61, 1.

pkt., ikke ville være til hinder for den foreslåede ordning med såkaldte

puljedommere.

Ved ændringen af puljedommerordningen i 2023 var det Justitsministeriets

opfattelse, at en udvidelse af puljedommerordningen fra 25 til 37

byretsdommerstillinger ikke ændrede på denne vurdering, jf.

Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side 16.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en udvidelse af

puljedommerordningen fra 37 til [44 eller 45]

byretsdommerstillinger

ligeledes ikke ændrer på denne vurdering.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede forhøjelse forudsættes at være en

foreløbig ordning, og at Justitsministeriet som anført ovenfor forventer, at

der i efteråret 2025 vil kunne fremsættes lovforslag om ændring af

retsplejelovens regler om mindsteantallet af dommere ved de enkelte

byretterne, sådan at de foreslåede yderligere dommerstillinger placeres fast

ved bestemte byretter med henblik på, at antallet af puljedommere senest

ved udløbet af flerårsaftaleperioden igen vil være nedbragt til 25 dommere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af reglerne om Advokatsamfundet organer og øvrige

ændringer på advokatområdet

2.2.1. Arbejdsretten

2.2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat har møderet for

landsret og i alle sager for Sø- og Handelsretten, når advokaten har bestået

en prøve i procedure.

Prøven kan foruden af advokater aflægges af autoriserede

advokatfuldmægtige, der i medfør af § 136, stk. 4, kan give møde for

landsretten, jf. retsplejelovens § 133, stk. 2.

Afventer Domstolsstyrelsen.

Side 20/177

Prøven består i, at den pågældende udfører to retssager, der afsluttes med

mundtlig hovedforhandling, jf. § 133, stk. 3. De to retssager kaldes

prøvesager.

Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 4, at den ene retssag kan være en

byretssag, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr.

5. I så fald skal dette være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor

der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal aflægges for

en af landsretterne, for Grønlands Landsret som kollegial ret eller for Sø- og

Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis

vedkommende ret finder sagen egnet hertil.

Efter retsplejelovens § 133, stk. 5, er prøven bestået, når de retter, hvor

sagerne er udført, finder udførelsen tilfredsstillende. Vedkommende

landsret, Grønlands Landsret som kollegial ret eller Sø- og Handelsretten

kan dog, hvis sagen er udført for landsretten eller Sø- og Handelsretten, ud

fra den første sags karakter og udførelsen heraf erklære prøven for bestået

alene på grundlag af denne sag. Den anden sag skal udføres senest 5 år efter

udførelsen af den første sag, medmindre den ret, hvor den anden sag udføres,

meddeler undtagelse herfra.

Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 6, at der ikke er adgang til at

indstille sig til prøven mere end to gange.

Det følger af ovenstående, at en sag for Arbejdsretten efter gældende ret

ikke kan udgøre en prøvesag efter retsplejelovens § 133, stk. 4.

Arbejdsretten er en specialdomstol, og er således ikke en del af de

almindelige domstole. Rettens formand og næstformand skal alle opfylde

de almindelige betingelser for at være dommer, jf. arbejdsretslovens § 4, stk.

1, 1. pkt. Retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere gælder for

Arbejdsrettens dommere og suppleanter samt for formandskabet og

sekretariatslederen, jf. arbejdsretslovens § 6, stk. 1.

Arbejdsrettens saglige kompetence er reguleret i arbejdsretslovens § 9, og

til rettens saglige kompetencer hører sager på det kollektive arbejdsretlige

område. Sager, der hører under Arbejdsretten, kan med visse undtagelser

ikke anlægges ved byretten, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 1.

Side 21/177

Af arbejdsretslovens § 7 fremgår det, at i hovedforhandlinger ved

Arbejdsretten deltager et medlem af formandskabet som retsformand samt

3 ordinære dommere eller suppleanter fra henholdsvis arbejdsgiver- og

lønmodtagerside, jf. dog § 8.

Efter anmodning af en part eller af egen drift kan retsformanden dog

beslutte, at formandskabet under hovedforhandlingen skal bestå af 3

formænd, jf. arbejdsretslovens § 8, stk. 1.

Det fremgår af arbejdsretslovens § 17, stk. 1, at for hovedforhandlingen

gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler om

hovedforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Retten kan dog tillige med parternes samtykke afgøre sagen på et

forberedende retsmøde, jf. arbejdsretslovens § 16, stk. 3. Under de

forberedende retsmøder beklædes retten af formanden, en af

næstformændene eller sekretariatslederen, jf. arbejdsretslovens § 16, stk. 2.

2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) har over for Justitsministeriet oplyst, at hovedorganisationernes

ansatte advokater på trods af en betydelig procedureerfaring har svært ved

at opnå møderet for landsretterne og Sø- og Handelsretten samt Højesteret,

idet hovedorganisationerne kun i mindre omfang fører retssager ved de

almindelige domstole.

FH og DA vurderer, at hovedforhandlinger for Arbejdsretten egner sig til at

udgøre den ene af de to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø-

og Handelsretten, idet de krav, der stilles til at møde i en hovedforhandling

i Arbejdsretten, er sammenlignelige med kravene for hovedforhandlinger i

landsretterne. Justitsministeriet er enig med FH og DA heri.

Hertil bemærkes det, at rettens formand og næstformand alle skal opfylde

de almindelige betingelser for at være dommer, jf. arbejdsretslovens § 4, stk.

1, 1. pkt., og at retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere også gælder

for Arbejdsrettens dommere og suppleanter samt for formandskabet og

sekretariatslederen, jf. arbejdsretslovens § 6, stk. 1.

Derudover er Arbejdsretten nedsat ved lov, og Arbejdsrettens sager kan som

udgangspunkt ikke anlægges ved byretten.

Side 22/177

På baggrund af ovenstående foreslås det at ændre retsplejelovens § 133, stk.

4, således, at hovedforhandlinger for Arbejdsretten kan udgøre den ene af

de to prøvesager, der skal bestås for at opnå møderet for landsret og Sø-og

Handelsretten.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5, og

bemærkningerne hertil.

2.2.2. Advokatinteressentselskaber som ansvarssubjekt

2.2.2.1. Gældende ret

Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et

fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-,

anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform), jf.

retsplejelovens § 124, stk. 1.

Advokatselskaber er en selvstændig juridisk person, og en række

bestemmelser i retsplejelovens første bog, syvende afsnit regulerer,

advokatselskaberne.

Af retsplejelovens § 127 a fremgår det, at §§ 125-127 også gælder for

advokatselskaber. Således gælder de særlige advokatpligter i §§ 125 og 126

samt reglerne om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede

midler (klientkontoreglerne) i § 127 også for advokatselskabet som sådan.

Derudover fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 2, 1. pkt., at

Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, fører tilsyn med

advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat

ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan

det indklage den pågældende for Advokatnævnet, jf. 2. pkt. Disse

bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår

advokatselskaber, jf. § 124, jf. § 143, stk. 2, 3. pkt.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 3, 1. pkt., at

advokatrådet kan kræve alle oplysninger af advokater og deres autoriserede

fuldmægtige, herunder arbejdspapirer, korrespondance og andre

dokumenter, der skønnes at være nødvendige for rådets tilsyn af, om der er

sket eller vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller

bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, for så vidt angår advokatselskaber, jf. § 124. Kapitel 4 i lov om

Side 23/177

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligt gælder for Advokatrådets varetagelse af opgaver efter 1. og

2. pkt., jf. § 143 stk. 3, 2. og 3. pkt.

Herudover fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 7, at vurderer

Advokatrådet, at der er en begrundet risiko for, at en advokat, en advokats

autoriserede fuldmægtige eller et advokatselskab, jf. § 124, vil overtræde en

pligt, der følger af denne lov, skal rådet iværksætte passende

tilsynsforanstaltninger. Dette gælder tilsvarende, hvis der er en begrundet

mistanke om, at en advokat, en advokats autoriserede fuldmægtige eller et

advokatselskab, jf. § 124, har overtrådt en pligt, der følger af denne lov.

I forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater kan Advokatrådet

indhente og modtage oplysninger om specifikke advokater fra de

myndigheder, der er omfattet af

retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 1-5.

Offentlige myndigheder kan videregive bestemte oplysninger til

Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante for

rådets tilsyn med advokater, jf. retsplejelovens § 143 a, stk. 2.

Derudover er det fastsat i retsplejelovens § 143 a, stk. 3, hvilke offentlige

myndigheder som er forpligtet til at videregive bestemte oplysninger til

Advokatrådet.

Det fremgår desuden af retsplejelovens §143 a, stk. 4, at stk. 1-3 finder

tilsvarende anvendelse for oplysninger om autoriserede fuldmægtige,

advokatselskaber, jf. § 124, og personer omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2.

Af retsplejelovens § 146, stk. 1, fremgår det, at klager over vederlag, som

en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124

c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har

forlangt for sit arbejde, af den, som har retlig interesse heri, kan indbringes

for Advokatnævnet. Nævnet kan godkende vederlagets størrelse eller

bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.

Klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er

nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et

advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller af

forskrifter fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for Advokatnævnet,

jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 1.

Side 24/177

Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, at finder Advokatnævnet, at

en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i § 124

c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har

tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af

loven, kan nævnet tildele advokaten, advokatselskabet eller personen, der i

medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,

en irettesættelse eller pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på

indtil 300.000 kr. Er tilsidesættelsen af pligterne af særlig grov karakter, kan

Advokatnævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.

Af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, fremgår det, at Advokatnævnet under

anvendelse af tvangsbøder kan pålægge en advokat, et advokatselskab eller

en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller

anparter i et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som nævnt i stk. 1.

Nævnet kan endvidere, hvis det skønnes fornødent, fratage advokaten eller

personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et

advokatselskab, en sag og lade en anden af klienten godkendt advokat eller

person, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et

advokatselskab, færdiggøre den.

Efter retsplejelovens § 147 c, stk. 11, sender Advokatnævnet meddelelse om

en afgørelse til klageren, advokaten, advokatselskabet, personen, der i

medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,

Advokatrådet og Justitsministeriet. Nævnet kan offentliggøre afgørelsen.

Det fremgår af retsplejelovens § 147 d, stk. 1, at Advokatnævnets afgørelse

efter § 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes for retten af advokaten,

advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer

aktier eller anparter i et advokatselskab. Retten kan stadfæste, ophæve eller

ændre afgørelsen.

Af retsplejelovens § 147 d, stk. 3, fremgår det, at afgørelsen indbringes ved,

at advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør af § 124 c,

stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, anlægger sag mod

Advokatnævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen anlægges ved den

ret, i hvis kreds advokaten eller advokatselskabet har kontor.

Fællesskaber af advokater (interessentskaber) er i modsætning til

advokatselskaber ikke behandlet som selvstændige retssubjekter eller

juridiske personer i retsplejelovens første bog, syvende afsnit.

Side 25/177

Interessentskaber er således ikke underlagt Advokatrådets tilsyn, ligesom

interessentskaber ikke er underlagt regler om god advokatskik eller

Advokatnævnets kompetence.

Tilsynet og den disciplinære forfølgning retter sig derfor mod de enkelte

interessenter fremfor interessentskabet i situationer, hvor man ved andre

organisationsformer har rettet tilsynet og den disciplinære forfølgning mod

virksomheden og ikke de enkelte advokater.

Interessentskaber er dog i medfør af straffelovens § 26, stk. 1, et

strafferetligt ansvarssubjekt. Det fremgår af bestemmelsen, at strafansvar

for selskaber m.v. omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts-

og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner

og statslige myndigheder. Fra retspraksis kan henvises til eksempelvis

Vestre Landsrets dom af 14. januar 2016 i sag nr. S-0997-15, offentliggjort

i Tidsskrift for Kriminalret 2016, s. 385 ff., hvor et interessentskab blev

idømt en bøde på 145.000 kr. for overtrædelse af hvidvaskloven.

Det bemærkes, at der efter reglerne om fri proces er forskel på, om

ansøgeren er en advokat m.v. eller en juridisk person, f.eks. et

advokatselskab.

Det fremgår af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 1, at der kan gives fri proces,

jf. § 325, til en sag i 1. instans i sager omfattet af § 147 e. Endvidere kan fri

proces jf. § 325, gives til en sag i 1. instans i sager, når ansøgeren helt eller

delvist har fået medhold i Advokatnævnet, jf. § 146, og sagen er indbragt af

ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for

nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig

indgået for nævnet, jf. retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 4.

Fri proces til juridiske personer behandles efter retsplejelovens § 329.

2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at

advokatbranchen, og den måde man i branchen organiserer sig på, har

ændret sig væsentligt siden starten af 1990’erne, hvor reglerne om

advokatselskaber blev indført. I dag er nogle af landets største

advokatvirksomheder, som har flere hundrede ansatte, således organiseret

som interessentskaber. Efter Advokatsamfundets opfattelse er der ikke

grundlag for tilsynsmæssigt at behandle advokatinteressentskaber

Side 26/177

anderledes end andre virksomhedsformer. Hertil kommer, at tilsynet og den

disciplinære forfølgning retter sig mod de enkelte interessenter fremfor

interessentskabet i situationer, hvor man ved andre advokatselskaber har

rettet tilsynet og den disciplinære forfølgning mod virksomheden og ikke de

enkelte advokater.

Justitsministeriet er enig med Advokatsamfundet i, at det ikke er

tidssvarende, at advokatinteressentskaber ikke anses for en juridisk person

efter reglerne i retsplejelovens første bog, syvende afsnit. På den baggrund

foreslås det, at reglerne, der regulerer advokatselskaber, ændres således, at

de tillige omfatter advokatinteressentskaber – såkaldte fællesskaber af

advokater.

Det foreslås således, at fællesskaber af advokater omfattes af retsplejelovens

§ 127 a, stk. 1, den foreslåede bestemmelse i § 142, stk. 3 (lovforslagets §

1, nr. 6), § 143, stk. 2, to steder i § 143, stk. 7, § 143 a, stk. 4, §§ 146, stk.

1, 1.pkt., 147 b, stk. 1, § 147 c, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 147 c, stk.

1, 1. pkt., og stk. 11, § 147 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt.

Forslaget vil medføre, at fællesskaber af advokater anses for at være en

juridisk person efter reglerne i retsplejelovens første bog, syvende afsnit.

Forslaget indebærer bl.a., at fællesskaber af advokater (interessentskaber)

vil være underlagt de samme forpligtelser, som advokatselskaberne, og at

Advokatrådet vil kunne rette virksomhedstilsynet mod interessentskabet i

stedet for mod advokaterne (interessenterne), når tilsynet fordrer det.

Forslaget vil endvidere indebære, at Advokatnævnet får kompetence til at

træffe afgørelse over for interessentskaber, hvorfor nævnet vil have

kompetence til at træffe afgørelse over for både et interessentskab og dets

advokater (interessenter). Har Advokatnævnet truffet afgørelse i en sag,

hvor interessentskabet er part, vil interessentskabet kunne indbringe sagen

for domstolene.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 6-8, 12, 18, 21 og

23-24, og bemærkningerne hertil.

2.2.3. Skærpet tilsyn for forhenværende advokater

2.2.3.1. Gældende ret

Side 27/177

Det fremgår af retsplejelovens § 127, at Advokatsamfundet udarbejder

regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede

midler, sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelse

af advokatvirksomhed, og meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssige

og økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt regler om

iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltninger. Reglerne skal

godkendes af justitsministeren.

Justitsministeren har i medfør af § 127 godkendt Advokatsamfundets

vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede

midler (klientkontovedtægt), jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr. 2010 af 25.

oktober 2021 om godkendelse af ændringer af vedtægt om advokaters

pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler.

Det fremgår af klientkontovedtægtens § 14, stk. 1, at alle advokater, der

havde beskikkelse, og advokatselskaber, der eksisterede den 31. december

det forløbne år, skal indsende en klientkontoerklæring pr. denne dato til

Advokatrådet. Advokatrådet fastsætter med passende varsel en frist, inden

for hvilken klientkontoerklæringen skal indsendes.

En klientkontoerklæring er en erklæring om størrelsen af advokatens eller

advokatselskabets samlede klienttilsvar pr. 31. december, jf.

klientkontovedtægten § 14, stk. 2.

Det fremgår af klientkontovedtægtens § 14, stk. 3, at klientkontoerklæringen

skal afgives elektronisk.

Derudover fremgår det af klientkontovedtægtens § 14, stk. 4,

at Advokatrådet udsteder en formular, betegnet Formular I, som anvendes

af 1) advokater, der personligt og direkte er ejere af eller interessenter i en

advokatvirksomhed, og som i det forløbne år har haft tilsvar af betroede

midler, og 2) advokatselskaber, der i det forløbne år har haft tilsvar af

betroede midler.

klientkontovedtægtens

14,

stk.

fremgår

det,

at klientkontoerklæringen skal underskrives af advokaten eller for

advokatselskabet af de tegningsberettigede og være forsynet med

oplysninger og attest fra en statsautoriseret eller registreret revisor.

Advokaten eller advokatselskabet skal til brug for udarbejdelsen af

erklæringen meddele sin revisor de fornødne oplysninger, jf. § 17, stk. 2.

Side 28/177

Herudover fremgår det af klientkontovedtægtens § 14, stk. 6, at

Advokatrådet udsteder en formular, betegnet Formular II, som anvendes af

1) advokater, der ikke personligt i det foregående år har haft tilsvar af

betroede midler, herunder ansatte advokater, uanset om de ejer

selskabsandele, og 2) advokatselskaber, der ikke i det foregående år har haft

tilsvar af betroede midler.

Klientkontoerklæringen skal underskrives af advokaten eller for

advokatselskabet af de tegningsberettigede, jf. klientkontovedtægtens § 14,

stk. 7.

Advokatrådet kan meddele dispensation fra kravet om elektronisk

indberetning i stk. 3, hvis særlige omstændigheder hos advokaten eller

advokatselskabet gør, at elektronisk indberetning ikke er mulig, jf.

klientkontovedtægtens § 14, stk. 8.

Det fremgår af klientkontovedtægtens § 15, stk. 1, at en advokat, som har

mistet retten til at udøve advokatvirksomhed eller som har deponeret sin

beskikkelse, ikke må have klienttilsvar. Den i stk. 1 nævnte person skal

inden en måned efter deponering eller bortfald af retten til at udøve

advokatvirksomhed, afgive en klientkontoerklæring pr. ophørsdatoen

(sluterklæring). § 14, stk. 3-8, finder tilsvarende anvendelse ved afgivelse

af sluterklæring, jf. klientkontovedtægtens § 15, stk. 2. Bestemmelserne i

stk. 1-2 gælder tilsvarende, når et advokatselskab, der har til formål at drive

advokatvirksomhed, opløses, omdannes eller ændrer formål, jf.

klientkontovedtægtens § 15, stk. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 142, stk. 1, 1. pkt., at for personer, der er

udelukket fra at udøve advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i

medfør af §§ 137-139, gælder de regler, der er fastsat i medfør af § 127 om

behandlingen af betroede midler, og Advokatrådet fører tilsyn med

reglernes overholdelse. Dette omfatter eksempelvis den advokat, der under

en straffesag er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, jf.

retsplejelovens § 138. Reglerne gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at

de skal ophøre hermed, dog højst i 6 måneder fra udelukkelsen eller ophøret.

Advokatrådet kan underrette den pågældendes klienter om udelukkelsen

eller ophøret og om betydningen heraf, jf. § 142, stk. 1, 2. og 3. pkt. Det

følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at baggrunden for

bestemmelsen var, at klientkontoreglerne og muligheden for at føre tilsyn

Side 29/177

med advokaternes overholdelse af disse, ophørte, når en advokat blev

udelukket fra eller ophørte med at være berettiget til at udøve

advokatvirksomhed, jf. Folketingstidende 1981-82, 2. samling, tillæg A,

spalte 3795f.

Af retsplejelovens § 142, stk. 2, fremgår det, at overtrædelse af reglerne som

nævnt i stk. 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning. Af bemærkningerne til bestemmelsen følger, at da den

pågældende (den forhenværende advokat) normalt ikke længere vil kunne

disciplinærforfølges, var det fundet nødvendigt at medtage en bestemmelse

i stk. 2 om straf for overtrædelse af de regler, der er fastsat i medfør af § 127

om behandling af klientmidler og om tilsynet hermed, jf. Folketingstidende

1981-82, 2. samling, tillæg A, spalte 3796.

Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 8, at har en advokat gjort sig

skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter som advokat,

og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke for

fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, kan

Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager eller

forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve

advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år

eller indtil videre. Bestemmelsen i § 142 gælder tilsvarende. Advokatrådets

kontrol med klientmidlerne efter retsplejelovens § 142 gælder således tillige

for personer, der har fået frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed

efter § 147 c, stk. 8.

Efter gældende ret er en advokat, som har deponeret sin beskikkelse i

Justitsministeriet, jf. § 141, som udgangspunkt ikke omfattet af

retsplejelovens § 142. Når en advokat har deponeret sin beskikkelse, kan

Advokatrådet således ikke føre tilsyn med klientmidlerne. Derudover er

hverken advokatselskaber, jf. § 124, eller en advokat, som midlertidigt har

fået frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed efter retsplejelovens §

147 c, stk. 5, omfattet af § 142.

Ved § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 806 af 4. oktober 1993 om godkendelse

af ændringer i vedtægt for Det danske Advokatsamfund blev vedtægterne

for Advokatsamfundet ændret således, at et tidligere medlem af

Advokatsamfundet fortsat er omfattet af retsplejelovens bestemmelser om

salærklager og disciplinærsager med hensyn til klager, som angår den

Side 30/177

pågældendes virksomhed som advokat inden medlemsforholdets ophør, jf.

vedtægtens § 3, stk. 3.

Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, at Advokatnævnet kan

pålægge en advokat en bøde, hvis advokaten har tilsidesat pligter, der følger

af retsplejeloven eller forskrifter fastsat i medfør af denne. Det fremgår ikke,

om dette også gælder de pligter, der efter lovens § 142, stk. 1, også gælder

forhenværende advokater. I praksis er der dog set eksempler på, at

domstolene har fundet, at Advokatnævnet har kompetence til at træffe

afgørelse i sager om overtrædelse af retsplejelovens § 142, stk. 1, og har

pålagt en disciplinær sanktion for overtrædelse af reglerne om behandlingen

af klientkontomidlerne, hvor de pågældende advokater havde deponeret

deres beskikkelse i Justitsministeriet, jf. § 141, inden advokaterne var

udelukket fra at udøve advokatvirksomhed, eller havde mistet retten hertil i

medfør af §§ 137-139, jf. § 142, stk. 1. Der kan således henvises til en utrykt

dom fra Vestre Landsrets af 26. marts 2015 i sag nr. V.L. B-2035-14, der

vedrørte en advokat, der havde deponeret sin beskikkelse i januar 2010.

Sagen vedrørte i alt 3 forhold om tilsidesættelse af reglerne om klientmidler.

I det første forhold var advokaten anklaget for at have været i besiddelse af

betroede midler, efter at den pågældende havde deponeret sin bestalling. I

det andet forhold var advokaten anklaget for ikke at havde indgivet

sluterklæring i forbindelse med sin deponering. I det tredje forhold var

advokaten anklaget for ikke at have afgivet klientkontoerklæring for år

2009. Landsretten afgjorde med henvisning til byrettens præmisser, at

Advokatnævnet havde kompetence til at behandle forholdene da forhold 1

og 2 knyttede sig til advokatens deponering af advokatbeskikkelsen, selv

om forholdene vedrørte tiden efter deponeringen, og da forhold 3 vedrørte

tiden forud for afbeskikkelsen. For så vidt angår forhold 1 og 2 henviste

retten til en naturlig forståelse af ordlyden af Advokatsamfundets vedtægter

§ 3, stk. 3, sammenholdt med princippet i retsplejelovens § 142, stk. 1, jf. §

127. Advokaten havde erkendt forholdene, og sagen handlede om, hvorvidt

der skulle ske frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Landsretten pålagde advokaten en bøde.

Der er ikke eksempler på retspraksis, hvor domstolene har taget stilling til,

i hvilket omfang Advokatnævnets kompetence også gælder for personer,

hvis ret til at udøve advokatvirksomhed er ophørt i medfør af retsplejelovens

§§ 137-139, eller som er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, jf.

§ 147 c. Det må formentlig antages, at Advokatnævnets kompetence gælder

i samme omfang som for de advokater, der har deponeret deres beskikkelse.

Side 31/177

2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet peget på, at

anvendelsesområdet for retsplejelovens § 142 er for snævert.

Justitsministeriet har på den baggrund været i dialog med

Advokatsamfundet om, dels hvilken personkreds det er hensigtsmæssigt, at

bestemmelsen omfatter, dels hvilket tidspunkt det er hensigtsmæssigt, at

Advokatrådets tilsyn starter på samt varigheden heraf. Ministeriet har

endvidere været i dialog med Advokatsamfundet om, hvem det er

hensigtsmæssigt, at kompetencen til at behandle sager om overtrædelse af

retsplejelovens § 142, stk. 1, ligger hos.

Advokatsamfundet har for så vidt angår personkredsen oplyst, at – foruden

den allerede omfattede personkreds – vil det være hensigtsmæssigt, at

personer, der har deponeret sin beskikkelse i medfør af retsplejelovens § 141

tillige omfattes af bestemmelsen. Det skyldes bl.a., at en advokat, der

deponerer sin beskikkelse, har en måned efter deponering til at indlevere en

sluterklæring, hvilken kan vise, at ikke alle klientmidlerne er afregnet.

Derudover er det ikke alle advokater, der indleverer sluterklæringen,

ligesom en advokat under behandlingen af en disciplinærsag mod

vedkommende som udgangspunkt kan undgå Advokatrådets tilsyn med

klientmidlerne ved at deponere sin beskikkelse under sagens behandling for

Advokatnævnet.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at Advokatrådet kan føre tilsyn

med advokater, som midlertidigt har fået frakendt retten til at udøve

advokatvirksomhed i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 5. Det skyldes,

at det findes uhensigtsmæssigt, at Advokatrådets tilsyn efter retsplejelovens

§ 142 først kan iværksættes, hvis den pågældende advokat får frataget retten

til at udøve advokatvirksomhed efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8. Den

pågældende advokat kan således allerede i tiden efter, at advokaten

midlertidigt er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, varetage

klientkontomidlerne på en uhensigtsmæssig måde.

Det vil derudover være hensigtsmæssigt, at Advokatrådets tilsyn efter

retsplejelovens § 142, stk. 1, udvides til tillige at omfatte advokatselskaber,

jf. § 124, og fællesskaber af advokater, når advokatselskabet eller

fællesskabet omdannes eller ændrer formål. Det skyldes, at

advokatselskaber i de nævnte tilfælde skal indlevere en sluterklæring.

Side 32/177

For så vidt angår begyndelsestidspunktet for og varighed af Advokatrådets

tilsyn, har Advokatsamfundet oplyst, at det vil være hensigtsmæssigt, at

varigheden hæves fra 6 måneder til 12 måneder, og at perioden først gælder

fra tidspunktet, hvor Advokatrådet er blevet bekendt med det forhold, som

begrunder tilsynet.

En tilsynsperiode på 12 måneder i stedet for 6 måneder vil medføre, at

Advokatrådet reelt vil få mulighed for at nå at føre tilsyn med

klientmidlerne. Det bemærkes i den forbindelse, at der for så vidt angår

frakendelser af retten til at udøve advokatvirksomhed vil være en vis periode

efter frakendelsen, hvor det afventes om kendelsen om frakendelse

indbringes for domstolene, hvormed Advokatrådet reelt ikke kan føre tilsyn

i denne periode.

Advokatsamfundet har for så vidt angår kompetencen til at træffe afgørelse

i sager om overtrædelse af retsplejelovens § 142, stk. 1, oplyst, at det vil

være hensigtsmæssigt, at det reguleres i retsplejeloven, at Advokatnævnet

har kompetence til at træffe afgørelse i sådanne sager, idet domstolene i

visse sager har fundet, at nævnet er kompetent til at behandle sager om

forhold for perioden, efter den pågældende advokat har deponeret sin

advokatbeskikkelse. Det skyldes, at Advokatnævnet besidder de

nødvendige kompetencer til at bedømme eventuelle overtrædelser, idet

nævnet efter gældende regler træffer afgørelse om sådanne sager for så vidt

angår aktive advokater.

Med henblik på at styrke tilsynet med forhenværende advokaters og

advokatselskabers klientmidler kan Justitsministeriet tilslutte sig, at

retsplejelovens § 142 ændres i overensstemmelse med ovenstående.

Ministeriet kan endvidere tilslutte sig, at reglerne tillige skal gælde for

fællesskaber af advokater. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse

hermed.

Der er eksempler fra retspraksis, hvor domstolene har fundet, at

Advokatnævnets kompetence også gælder forhenværende advokater, der

har deponeret deres beskikkelse, jf. pkt. 2.2.3.1 ovenfor. Det foreslås

udtrykkeligt at fastslå, at Advokatnævnet har kompetence til at påkende

overtrædelser af reglerne vedrørende klientkontomidler, for så vidt angår

forhenværende advokater, der har deponeret deres beskikkelse, herunder

kompetence til at pålægge den forhenværende advokat en bøde.

Side 33/177

Det foreslås endvidere, at Advokatnævnet skal have samme kompetence for

så vidt angår andre forhenværende advokater, der er omfattet af

retsplejelovens § 142, dvs. advokater hvis ret til at udøve

advokatvirksomhed er ophørt i medfør af §§ 137-139 og advokater, der er

blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, samt advokater der

midlertidigt er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.

Advokatnævnets kompetence vil eksempelvis gælde for en advokat, der er

frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, herunder midlertidigt, jf.

retsplejelovens § 147 c, stk. 5 eller 8, men som desuagtet har betroede

klientmidler stående i strid med klientkontovedtægtens § 15, stk. 1.

Det foreslås på den baggrund ikke at videreføre straffebestemmelsen i

retsplejelovens § 142, stk. 2. Dette ansvar var begrundet i, at det disciplinære

ansvar ikke gjaldt for forhenværende advokater.

Der tilsigtes ikke en ændring af, at straffelovgivningens almindelige regler

efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på en forhenværende

advokat, der måtte gøre sig skyldig i strafbare forhold med hensyn til

betroede midler.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.2.4. Periode for genoptagelse

2.2.4.1. Gældende ret

Det følger af retsplejelovens § 146, stk. 2, at en salærklage skal indgives

inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt med kravet om vederlag.

Fristen regnes fra den endelige afregning af den pågældende sag.

Advokatnævnet kan behandle en klage, der er indgivet senere, når

fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.

Det følger af retsplejelovens § 147 b, stk. 2, at en adfærdsklage skal indgives

inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen

vedrører. Nævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere, når

fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.

Der er hverken for salær- eller adfærdsklager fastsat en tidsfrist for

fremsættelse af en genoptagelsesanmodning.

Side 34/177

Derudover følger det af § 31 i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om

Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af

klager over advokater m.v., at Advokatnævnet af egen drift eller på

begæring kan beslutte at genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige

grunde taler herfor, herunder særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige

oplysninger, der kan forventes at kunne føre til et andet resultat.

2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet peget på, at det er

uhensigtsmæssigt, at der i retsplejeloven ikke er fastsat en tidsfrist for en

genoptagelsesanmodning af en salær- eller adfærdsklage. Det skyldes, at en

part må kunne forlade sig på, at afgørelsen er endelig, når modparten ikke

har søgt om genoptagelse inden for rimelig tid, og da en part, der ønsker

genoptagelse, bør have et tidsmæssigt incitament til at få søgt herom. De

samme forhold, som begrunder 1-årsfristen i retsplejelovens § 146, stk. 2

(salærklage), og § 147 b, stk. 2 (disciplinærklage), gør sig således

tilsvarende gældende ved en anmodning om genoptagelse i både salær- og

disciplinærsager.

På den baggrund finder Advokatsamfundet det hensigtsmæssigt, at der for

så vidt angår anmodninger om genoptagelse for både salær- og

adfærdssagers fastsættes en frist på 1 år efter, at parten er blevet meddelt

nævnets afgørelse. Justitsministeriet er enig med Advokatsamfundet heri.

Det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelovens § 146 indsættes et nyt

stk. 3, hvorefter Advokatnævnet af egen drift eller på begæring kan beslutte

at genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige grunde taler herfor,

herunder særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, der

forventes at kunne føre til et andet resultat.

Bestemmelsen vil medføre, at bestemmelsen i § 31 i bekendtgørelse nr. 548

af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed

ved behandling af klager over advokater m.v. rykkes til retsplejeloven for

så vidt angår salærklager.

Vurderingen af, om der er særlig grund til at genoptage en sag, herunder

hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, der forventes at kunne

føre til et andet resultat, vil svare til den gældende retstilstand. Der er således

ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret i forhold til,

hvornår Advokatnævnet kan genoptage en salærklage. Det vil således fortsat

Side 35/177

være en konkret vurdering, om betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Hvis der f.eks. har verseret en sag ved domstolene om spørgsmålet, og

Advokatnævnet således i første omgang har afvist at behandle sagen, vil

nævnet kunne genoptage at behandle sagen, hvis domstolene hæver sagen

og sender sagen til nævnet efter retsplejelovens § 361, stk. 5.

Det foreslås endvidere i retsplejelovens § 146 at indsætte et nyt stk. 4,

hvorefter en begæring om genoptagelse af en klage skal indgives inden 1 år

efter, at parten er blevet meddelt nævnets afgørelse. Nævnet kan behandle

en begæring om genoptagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen

er rimeligt begrundet.

Bestemmelsen vil medføre, at en part som udgangspunkt skal indgive en

begæring om en genoptagelse af en salærklage inden 1 år efter, at parten er

blevet meddelt Advokatnævnets afgørelse. Nævnet vil dog kunne behandle

en begæring om genoptagelse i en salærsag, der er indgivet senere, når

fristen er rimeligt begrundet.

En fristoverskridelse vil eksempelvis være rimeligt begrundet, når parten

først efter fristen er blevet bekendt med de oplysninger, der begrunder

begæringen om genoptagelse.

Derudover foreslås det, at der i retsplejelovens § 147 b indsættes et nyt stk.

3, hvorefter Advokatnævnet af egen drift eller på begæring kan beslutte at

genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige grunde taler herfor,

herunder særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, der kan

forventes at kunne føre til et andet resultat.

Bestemmelsen vil medføre, at bestemmelsen i § 31 i bekendtgørelse nr. 548

af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed

ved behandling af klager over advokater m.v. rykkes til retsplejeloven for

så vidt angår adfærdsklager.

Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 147 b indsættes et nyt stk.

4, hvorefter begæring om genoptagelse af en klage skal indgives inden 1 år

efter, at parten er blevet meddelt nævnets afgørelse. Nævnet kan behandle

en begæring om genoptagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen

er rimeligt begrundet.

Side 36/177

Bestemmelsen vil medføre, at en part som udgangspunkt skal indgive en

begæring om genoptagelse af en adfærdsklage inden 1 år efter, at parten er

blevet meddelt Advokatnævnets afgørelse. Nævnet vil dog kunne behandle

en begæring om genoptagelse i en adfærdssag, der er indgivet senere, når

fristen er rimeligt begrundet.

En fristoverskridelse vil eksempelvis være rimeligt begrundet, når parten

først efter fristen er blevet bekendt med de oplysninger, der begrunder

genoptagelsesanmodningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, og bemærkningerne

hertil.

2.2.5. Omstrukturering af Advokatsamfundets organer

2.2.5.1. Nedlæggelse af kredsbestyrelserne

2.2.5.1.1. Gældende ret

Advokatsamfundet udgøres af alle danske advokater, jf. retsplejelovens §

143, stk. 1.

Det følger af retsplejelovens § 143, stk. 9, at Advokatsamfundet er opdelt i

et antal advokatkredse, og at advokatkredsenes bestyrelser bistår

Advokatrådet. De såkaldte kredsbestyrelser er den lokale forankring af

Advokatsamfundet. Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse,

fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige, jf.

retsplejelovens § 143, stk. 2, 1. pkt.

En række bestemmelser i retsplejeloven omfatter kredsbestyrelserne.

Det fremgår af retsplejelovens § 143, stk. 8, at Advokatrådet kan træffe

bestemmelse om, at en advokat eller en af de personer, der er nævnt i § 124

c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal

indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en anden kreds end den, hvor

advokaten har sin virksomhed, hvis det må antages, at advokaten eller den

ovennævnte person har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.

Advokatrådet kan endvidere i sager, hvor en advokat eller en af de personer,

der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et

advokatselskab, er under mistanke for at have begået overtrædelser, der kan

føre til frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller retten til

at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, bestemme, at der skal

iværksættes et kollegialt tilsyn med advokaten eller den ovennævnte person.

Side 37/177

Derudover fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, at straffelovens §§

152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse for Advokatrådets

medlemmer, medlemmer af Advokatrådets udvalg, Advokatsamfundets

ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer, for så vidt angår oplysninger,

som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder

for personer, der udfører serviceopgaver for de organisationer, der er nævnt

i 1. pkt.

Bl.a. kredsbestyrelsernes medlemmer er omfattet af retsplejelovens § 143 b,

stk. 1, idet Advokatrådet udfører tilsynet, mens Advokatsamfundets ansatte

og kredsbestyrelserne yder bistand til tilsynsvirksomheden, jf.

Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 18 som fremsat, side 40.

Det følger af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, at fortrolige oplysninger, som

Advokatrådets medlemmer, medlemmer af Advokatrådets udvalg,

Advokatsamfundets ansatte eller kredsbestyrelsens medlemmer modtager i

henhold til kapitel 15 (dvs. §§ 143-145 a), kun må anvendes i forbindelse

med tilsynshvervet.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 3, at Advokatrådets

medlemmer, medlemmer af Advokatrådets udvalg, Advokatsamfundets

ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer udelukkende kan videregive

oplysninger til Advokatnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne

lov og til relevante offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden,

politiet og justitsministeren, til varetagelse af deres opgaver efter deres

lovgivning.

Advokatnævnet behandler sager om salærklager, jf. retsplejelovens kapitel

15 a, og sager om disciplinærsager, jf. retsplejelovens § 15 b.

Det fremgår af retsplejelovens § 144, stk. 3, at Advokatnævnet ved sagernes

forberedelse kan lade sig bistå af advokatkredsenes bestyrelser.

Af retsplejelovens § 145, stk. 1, fremgår det, at ved behandlingen af sager,

hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, tiltrædes bestyrelserne

hver af et medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere

afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afdeling.

Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af justitsministeren for

4 år ad gangen efter indstilling fra Kommunernes Landsforening (KL).

Justitsministeren kan fastsætte regler om indstilling fra kommuner, der ikke

er medlemmer af KL.

Side 38/177

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 145, stk. 2, at justitsministeren

fastsætter nærmere regler om kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor

de skal bistå Advokatnævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de

samtaler, som er nævnt i § 143, stk. 8.

2.2.5.1.2. Strukturudvalgets overvejelser

Efter Advokatrådets strukturudvalgs opfattelse har kredsbestyrelserne ikke

den samme betydning som tidligere. Dette synes at skyldes, at en øget

specialisering inden for advokatbranchen har betydet, at advokater i højere

grad har fællesskaber inden for deres specialer end i lokalområdet.

Derudover fungerer kredsbestyrelserne ikke i den nuværende form, fordi der

ikke er nok opgaver til kredsbestyrelserne.

Strukturudvalget finder dog, at visse opgaver fortsat bør forankres lokalt i

advokatkredsen. Strukturudvalget anbefaler i den forbindelse, at

retsplejelovens § 143, stk. 9, 2. pkt., ændres således, at advokatkredsenes

bestyrelser nedlægges, og at Advokatrådet i stedet udpeger et antal

kontaktpersoner, som bistår Advokatrådet. Ændringen vil medføre, at det

fremover vil være Advokatrådets kontaktpersoner, der vil varetage

Advokatsamfundets opgaver, som kræver lokal forankring.

Som følge af ovenstående anbefaler strukturudvalget endvidere, at

retsplejelovens § 143 b, stk. 1-3, ændres således, at Advokatrådets

kontaktpersoner i stedet for kredsbestyrelsernes medlemmer vil være

omfattet af tavshedspligtbestemmelserne.

Strukturudvalget anbefaler desuden, at to af Advokatrådets kontaktpersoner

skal forestå kollegiale samtaler. Strukturudvalget anbefaler på den

baggrund, at retsplejelovens § 143, stk. 8, ændres i overensstemmelse

hermed, således at det fremover vil være to af Advokatrådets

kontaktpersoner fra en anden kreds end den, den pågældende advokat

tilhører, som vil forestå kollegiale samtaler. Strukturudvalget anbefaler

endvidere, at bestemmelsen ændres således, at justitsministeren vil kunne

fastsætte nærmere regler om afholdelse af kollegiale samtaler.

Desuden finder strukturudvalget det problematisk og utidssvarende, at

kredsbestyrelserne yder bistand til både Advokatrådet, som fører tilsyn med

advokaterne, og Advokatnævnet, som behandler salær- og disciplinærklager

over advokaterne. Samtidig bistand til Advokatrådet og Advokatnævnet bør

derfor ikke varetages af samme organ. Herudover bistår kredsbestyrelserne

Side 39/177

udelukkende i begrænset omfang Advokatnævnet ved klage- og salærsager,

og efter strukturudvalgets opfattelse varetages bistanden bedst af nævnets

sekretariat. Dette gør sig tillige gældende for mægling/mediation.

På den baggrund anbefaler strukturudvalget, at retsplejelovens § 144, stk. 3,

ophæves, således at Advokatnævnet ved sagernes forberedelse ikke

fremover vil kunne lade sig bistå af advokatkredsenes bestyrelser.

Som følge af den foreslåede ophævelse af § 144, stk. 3, foreslår

strukturudvalget tillige, at retsplejelovens § 145, som fastsætter regler om

kredsbestyrelsernes bistand til Advokatnævnet, ophæves.

Udover det, der er anført ovenfor, anbefaler Advokatsamfundet, at

opgaverne

for

Advokatrådets

kontaktpersoner

fastlægges

Advokatsamfundets vedtægter.

2.2.5.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Justitsministeriet er enig i overvejelserne fra Advokatrådets strukturudvalg,

og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-11 og 15-16, og

bemærkningerne hertil.

2.2.5.2. Valgbarhedsperiode

2.2.5.2.1. Gældende ret

Det fremgår af retsplejelovens § 144, stk. 1, at Advokatsamfundet opretter

et Advokatnævn. Advokatnævnet består af en formand og 2 næstformænd,

der alle skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer. Formanden og

næstformændene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige

medlemmer vælges 9 af Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er

medlemmer af Advokatrådet, og 9, der ikke må være advokater, udpeges af

justitsministeren. Justitsministerens udpegning af medlemmer og

stedfortrædere herfor sker efter indstilling fra sådanne myndigheder,

organisationer og lign., således at det sikres, at der til nævnet udpeges

medlemmer og stedfortrædere herfor, der har kendskab til både private

klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters interesser. Medlemmer

og stedfortrædere herfor udpeges for en periode af 6 år. Der er ikke

mulighed for genudpegning.

Side 40/177

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at beskikkelsesperioden for

medlemmerne og stedfortræderne blev forlænget fra de dagældende 4 år til

6 år for at sikre, at medlemmerne når at opbygge en solid erfaring med

behandlingen af sagerne. Til gengæld er der ikke mulighed for

genudpegning. Bestemmelsen er begrundet i, at selv om det er ønskeligt at

have erfarne nævnsmedlemmer, er der også en fordel i, at medlemmerne

efter en periode skiftes ud, således at der tilføres nævnet en vis form for

fornyelse, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5469 f.

2.2.5.2.2. Strukturudvalgets overvejelser

Efter Advokatrådets strukturudvalgs opfattelse kan bl.a. valgperiodens

længde på 6 år og det relativt store omfang af arbejdet i Advokatnævnet

virke afskrækkende for potentielle nye medlemmer af Advokatnævnet.

Strukturudvalget anbefaler på den baggrund, at retsplejelovens § 144, stk.

1, ændres således, at valgperioden i Advokatnævnet nedsættes fra 6 år til 4

år. Efter udløbet af det 4. år skal det være muligt for nævnsmedlemmet efter

eget ønske at forsætte som medlem i yderligere to år. Herefter skal genvalg

ikke være muligt.

Efter strukturudvalgets opfattelse medfører en ordning med fri mulighed for

at forsætte i to yderligere år, at der ikke opstår problemer med medlemmers

uafhængighed.

2.2.5.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Justitsministeriet er enig i Advokatrådets strukturudvalgs overvejelser, og

lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og

bemærkningerne hertil.

2.2.5.3. Dekorumkrav for medlemmer af Advokatrådet og

Advokatnævnet

2.2.5.3.1. Gældende ret

Der er hverken i retsplejeloven eller i Advokatsamfundets gældende

vedtægter fastsat et dekorumkrav for medlemmer af henholdsvis

Advokatnævnet og Advokatrådet eller for stedfortrædere til medlemmerne

af de nævnte organer. Advokatnævnet har på den baggrund efter gældende

Side 41/177

ret ikke kompetence til at behandle sager om valgbarhed til

Advokatsamfundets organer (Advokatrådet og Advokatnævnet).

2.2.5.3.2. Strukturudvalgets overvejelser

Efter Advokatrådets strukturudvalgs opfattelse er det problematisk, at der

efter gældende ret ikke er mulighed for, at en advokat mister sin valgbarhed

til at være medlem eller stedfortræder i et af Advokatsamfundets organer,

selv om den pågældende åbenbart er uværdig til at være medlem eller

stedfortræder for et medlem. En manglende mulighed for at kunne skride

ind over for en advokats valgbarhed, kan skade legitimiteten for det arbejde,

som udføres i Advokatsamfundets organer. Derudover kan det skade

advokaters omdømme både indadtil i advokatstanden og over for

omverdenen.

Strukturudvalget finder, at et dekorumkrav for Advokatsamfundets

medlemmer og stedfortrædere for medlemmerne også vil beskytte den

enkelte advokat, som på trods af sanktioner fra Advokatnævnet fortsat vil

være værdig til at udføre kollegialt arbejde.

På den baggrund anbefaler strukturudvalget, at der indføres et dekorumkrav

som betingelse for advokaters valgbarhed til Advokatsamfundets organer.

En advokat skal være valgbar fra tidspunktet, hvor valget får virkning fra,

hvilket vil sige tidspunktet på det næstkommende ordinære advokatmøde.

Dekorumkravet skal indeholde både objektive elementer, dvs. forhold som

altid vil medføre, at den pågældende advokat ikke er valgbar til

Advokatsamfundets organer, og et subjektivt element, hvorefter det vil

afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende advokat er valgbar til

organerne.

Strukturudvalget foreslår, at de objektive og det subjektive element

fastsættes i Advokatsamfundets vedtægter. Det anbefales, at visse bøder

skal indgå som et objektivt element. Således anbefales det, at en advokat,

der ved en kendelse inden for de seneste 5 år er pålagt en bøde på mindst

60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, ikke er valgbar til Advokatrådet

og Advokatnævnet.

Strukturudvalget anbefaler dog, at der skal foretages en subjektiv vurdering

af den pågældende advokats valgbarhed, når vedkommende ved kendelse

inden for de seneste 5 år er pålagt en bøde på over 20.000 kr., men under

60.000, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, hvis de udviste forhold i

Side 42/177

almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af

Advokatsamfundets organer.

Det anbefales, at Advokatnævnet, som nyder stor tillid og respekt, skal

træffe afgørelse i sager om valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet.

Dette skyldes, at sagerne om valgbarhed skal behandles med de fornødne

retssikkerhedsmæssige garantier, herunder overholdelse af grundlæggende

forvaltningsretlige principper, og at de sager, som Advokatnævnet efter

gældende ret har kompetence til at træffe afgørelse i, behandles efter en

proces, som opfylder kravene til forvaltningsretlige afgørelser, herunder

partshøring. Denne proces kan med de nødvendige tilpasninger anvendes på

afgørelser om valgbarhed.

Strukturudvalget bemærker, at Advokatnævnet allerede træffer afgørelser i

disciplinærsager mod advokater, som er medlemmer af Advokatnævnet

eller stedfortræder for et medlem i Advokatnævnet. Sådanne afgørelser

træffes som udgangspunkt af en anden afdeling end den, som den

indklagede advokat tilhører.

Strukturudvalget anbefaler på baggrund af ovenstående, at retsplejeloven

ændres således, at Advokatrådet kan indbringe en sag om en advokats

valgbarhed for Advokatnævnet, hvis Advokatrådet har retlig interesse. Den

foreslåede ændring vil medføre, at der i retsplejeloven fastsættes hjemmel

til, at Advokatnævnet har kompetence til at behandle sager om en advokats

valgbarhed. Kompetencen vil omfatte både medlemmer og stedfortrædere

for medlemmer af organerne.

Advokatrådet vil skulle indbringe en sag for Advokatnævnet, når 1) der er

gennemført et valg til et af Advokatsamfundets organer, og den valgte

kandidat har en sanktion, som på tidspunktet for afholdelsen af det ordinære

advokatmøde danner grundlag for en subjektiv vurdering af den pågældende

advokats valgbarhed, og 2) når et medlem af Advokatsamfundets organer

under sin valgperiode får en sanktion, der forudsætter en subjektiv vurdering

af den pågældende advokats valgbarhed. Det samme gælder for

stedfortrædere.

Advokatrådet vil ikke have retlig interesse i en sag, hvis den pågældende

advokat har nedlagt sit mandat. Det vil gælde for både en advokat, som

netop er blevet udpeget som medlem eller som stedfortræder til et medlem

af enten Advokatrådet eller Advokatnævnet, og for en advokat som var

medlem eller stedfortræder for et medlem af enten Advokatrådet eller

Side 43/177

Advokatnævnet på tidspunktet, hvor den pågældende advokat nedlægger sit

mandat. Hvis Advokatrådet alligevel indbringer en sådan sag for

Advokatnævnet, vil nævnet skulle afvise behandlingen af sagen.

Strukturudvalget anbefaler, at Advokatrådet ikke skal være part i sagen. Det

vil indebære, at den advokat, hvis valgbarhed Advokatnævnet skal tage

stilling til, vil være den eneste part i sagen.

Som anført ovenfor forslås det, at Advokatnævnet vil kunne fratage en

advokat, som ved kendelse inden for de seneste 5 år er blevet pålagt en bøde

på over 20.000 kr., men under 60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1,

valgbarheden, hvis de udviste forhold i almindeligt omdømme gør den

pågældende uværdig til at være medlem af Advokatrådet eller

Advokatnævnet.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende advokat blandt

advokatstanden anses for at være uværdig til at være medlem af

Advokatrådet eller Advokatnævnet eller stedfortræder for et medlem af

organerne.

Det vil udelukkende være bøder, der er meddelt efter retsplejelovens § 147

c, der kan medføre, at Advokatnævnet fratager en advokat valgbarheden.

Strukturudvalget anbefaler, at frakendelse af valgbarheden skal gælde for

den aktuelle valgperiode for henholdsvis Advokatrådet og Advokatnævnet.

For en advokat, som er blevet valgt til enten Advokatrådet eller

Advokatnævnet vil det betyde, at den pågældende advokat ikke vil kunne

påbegynde sit medlemskab i organerne, hvis den pågældende advokat har

fået frataget sin valgbarhed. For en advokat, der enten er medlem af

Advokatrådet eller Advokatnævnet på tidspunktet, hvor advokaten får

frataget sin valgbarhed, vil det betyde, at den pågældende advokat ikke vil

kunne fortsætte som medlem i det pågældende organ. Det samme vil gælde

for stedfortrædere.

Strukturudvalget anbefaler, at justitsministeren fastsætter nærmere regler

om Advokatnævnets behandling af sager om valgbarhed. Det anbefales, at

det vil være Advokatnævnets sekretariat, som vil forberede sagen efter

regler, der er sammenlignelige med dem, der gælder for disciplinærsager for

nævnet. Der vil således bl.a. skulle foretages en høring af advokaten,

ligesom den pågældende advokat vil have ret til personligt fremmøde i

nævnet i forbindelse med sagens behandling.

Side 44/177

Strukturudvalget anbefaler endvidere, at retsplejeloven ændres således, at

Advokatnævnets afgørelse vil kunne indbringes for domstolene inden 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, når vedkommende ved

afgørelsen har fået frataget sin valgbarhed.

Strukturudvalget anbefaler i den forbindelse, at det fastsættes i

retsplejeloven, at afgørelsen indbringes ved, at advokaten anlægger sag mod

Advokatnævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen anlægges ved den

ret, i hvis kreds advokaten har kontor.

Det anbefales endvidere, at retsplejeloven ændres således, at sagen for

domstolene ikke har opsættende virkning. Dette svarer til processen i

forbindelse med sager om midlertidig frakendelse, jf. retsplejelovens § 147

g, stk. 3.

Det anbefales, at en kendelse om fratagelse af valgbarhed ikke

offentliggøres af Advokatnævnet eller Advokatrådet, idet offentliggørelse

af kendelser om disciplinære sanktioner er båret af hensyn til forbrugerne.

Dette hensyn vurderes ikke at være til stede på samme måde for kendelser

om fratagelse af valgbarhed.

2.2.5.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Justitsministeriet er enig i Advokatrådets strukturudvalgs overvejelser, og

lovforslaget er i hovedtræk udarbejdet i overensstemmelse hermed.

Strukturudvalgets overvejelser om Advokatrådets retlige interesse i sager

om valgbarhed er dog ikke medtaget, idet Justitsministeriet ikke har anset

det for nødvendigt at regulere Advokatrådets retlige interesse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil.

2.3. Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindreårig part

2.3.1. Gældende ret

Det følger af retsplejelovens § 257, stk. 1, at en umyndig ikke kan optræde

på egen hånd i retssager. Det er værgen, der optræder på den umyndiges

vegne.

Det fremgår af værgemålslovens § 24, at værgen inden for hvervets omfang

skal varetage interesserne for den, der er under værgemål. Værgen kan som

udgangspunkt anlægge retssag og træffe beslutninger under sagen uden at

Side 45/177

indhente samtykke til sagsanlægget eller beslutningen hos den umyndige

eller offentlige myndigheder.

Visse typer af sager kan efter retsplejelovens § 257, stk. 2, ikke anlægges

uden samtykke fra den, der er umyndig. Værgen kan således ikke uden

samtykke fra den umyndige anlægge retssag, der angår formuerettigheder,

hvorover den pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som

den pågældende gyldigt har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke

uden samtykke fra den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne, jf. værgemålslovens § 6, anlægge retssag, der vedrører en

legemskrænkelse eller en freds- og æreskrænkelse, der er tilføjet den

pågældende, medmindre den, der er under værgemål, som følge af

manglende forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling hertil.

Anlægger værgen en retssag på den umyndiges vegne, er det den umyndige

selv, der er part i sagen. Under sagen udøver værgen på egen hånd

partsbeføjelserne, mens proceshandlinger, der måtte blive foretaget af den

umyndige selv, er uden betydning. Det er f.eks. værgen, der træffer

beslutning om, hvilken påstand der skal nedlægges i sagen, hvilken

bevisførelse der skal begæres ført, og om sagen eller spørgsmål i sagen skal

ankes eller kæres.

De fleste sager om værgemål behandles i Familieretshuset. Det drejer sig

bl.a. om de fleste sager om iværksættelse af værgemål for voksne samt

godkendelse af og tilsyn med værgernes dispositioner. Værgens anlæg af

retssag på vegne af en umyndig kræver ikke i sig selv Familieretshusets

godkendelse. Visse af de dispositioner, der kan være knyttet til et sagsanlæg,

kan dog forudsætte Familieretshusets godkendelse. Hvis anlæg af retssag

nødvendiggør forbrug af formue tilhørende personen under værgemål,

eksempelvis til dækning af advokatudgifter mv., vil dette skulle godkendes

af Familieretshuset, jf. værgemålslovens § 39. Medfører sagsanlægget

gældsstiftelse eller en usædvanlig økonomisk disposition, herunder

usædvanligt indtægtsforbrug, vil også dette skulle godkendes af

Familieretshuset, jf. værgemålsbekendtgørelsen § 7 og § 10, stk. 1.

Reglerne om fordeling og betaling af sagsomkostninger er fastsat i

retsplejelovens kapitel 30. Det følger heraf bl.a., at den tabende part skal

erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre

parterne har aftalt andet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Hvis en sag afvises,

betragtes den som tabt af sagsøgeren, jf. § 312, stk. 5. Hvis en sag hæves af

Side 46/177

en af parterne, kan retten pålægge en af parterne at betale fulde eller delvise

sagsomkostninger til modparten eller bestemme, at ingen af parterne skal

betale sagsomkostninger til modparten, jf. § 314. Det følger af forarbejderne

til bestemmelsen, at bestemmelsen skal forstås på den måde, at rettens valg

mellem disse muligheder skal ske efter principperne for fordeling af

sagsomkostninger, herunder hovedreglen om, at den tabende part skal

erstatte modpartens udgifter, jf. Folketingstidende 2004-2005 (2. samling),

tillæg A, side 5553.

Med hensyn til opgørelsen af sagsomkostningerne erstattes udgifter til

advokatbistand mv. med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt

ud, jf. retsplejelovens § 316. Det beløb, der tilkendes som erstatning for

udgifter til advokatbistand, fastsættes som udgangspunkt ud fra

landsretternes vejledende takster herom, hvilket ikke nødvendigvis svarer

til det salær, parten har aftalt med sin advokat.

Hensynet bag reglerne om sagsomkostninger er bl.a. at sikre, at borgere og

virksomheder har adgang til domstolene. Den vindende part, der med rette

har anlagt en sag, kan således få sagsomkostningerne dækket af modparten.

Samtidig medvirker risikoen for at skulle betale sagens omkostninger til, at

der ikke indbringes uberettigede sager for domstolene. Retsplejelovens

regler om sagsomkostninger har med andre ord til formål at sikre en rimelig

fordeling af de omkostninger, der i alle tilfælde er forbundet med civile

retssager.

Retsplejelovens kapitel 30 indeholder også en række regler, der modificerer

udgangspunktet om, at den tabende part skal betale sagens omkostninger.

Det fremgår således f.eks. af retsplejelovens § 312, stk. 5, at retten kan

bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte modparten

de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Af forarbejderne til

bestemmelsen fremgår, at relevante faktorer, som kan indgå i en samlet

vurdering af, om den tabende part helt eller delvis bør fritages for at betale

sagsomkostninger til den vindende part, kan være, om sagen har principiel

karakter eller videregående betydning. Videre fremgår det, at navnlig hvor

dette er tilfældet, kan der også tages hensyn til, om en af parterne er en

offentlig myndighed, en stor erhvervsvirksomhed eller (repræsenteret af) en

interesseorganisation eller lignende. Der henvises til Folketingstidende

2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 5552.

Side 47/177

Det fremgår af retsplejelovens § 319, at advokater og andre

rettergangsfuldmægtige ifølge modpartens påstand under sagen kan

pålægges at bære de omkostninger, som de ved pligtstridig opførsel har

forårsaget. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at advokater og

andre rettergangsfuldmægtige kan pålægges at betale sagsomkostninger til

modparten efter denne regel, uanset om den part, de repræsenterer, også

pålægges at betale sagsomkostninger. Det fremgår videre, at i givet fald

hæfter de pågældende solidarisk, og der kan i afgørelsen tages stilling til den

indbyrdes hæftelse (regres). Der henvises til Folketingstidende 2004-2005

(2. samling), tillæg A, side 5555.

Det er antaget i den juridiske litteratur, at værgen formentlig efter en analogi

af retsplejelovens § 319 kan dømmes til at erstatte de særlige omkostninger,

som vedkommende ved pligtstridig opførsel måtte have forårsaget. Det vil

sige, at retten efter påstand herom fra modparten formentlig kan pålægge en

værge at betale omkostninger, der er forårsaget af pligtstridig opførsel fra

værgens side.

Der gælder herudover ikke særlige regler om sagsomkostninger i forhold til

umyndige parter. Retten vil således træffe beslutning om sagsomkostninger

ud fra de ovenfor beskrevne regler, uanset om en eller flere parter i sagen er

umyndige.

Dømmes en umyndig til at betale sagsomkostninger i en sag, som er anlagt

af værgen på den umyndiges vegne, og hvor værgen f.eks. allerede fra

sagsanlægget har været bekendt med, at sagen er udsigtsløs, vil den

umyndige efter omstændighederne kunne rette et erstatningskrav mod

værgen, jf. værgemålslovens § 31. Det fremgår således af denne

bestemmelse, at hvis værgen tilsidesætter sine forpligtelser, er værgen

erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der

forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Umyndige kan som nævnt ikke optræde på egen hånd i retssager. For at en

umyndig kan føre en retssag, må sagen således nødvendigvis anlægges af

værgen på den umyndiges vegne. Det er som udgangspunkt også værgen,

som – ud fra reglen om, at værgen skal varetage interesserne for den, der er

under værgemål – træffer beslutning om bl.a., hvilke påstande der skal

nedlægges i sagen, og hvordan sagen i øvrigt skal føres.

Side 48/177

Når værgen har anlagt sag på vegne af en umyndig, er det den umyndige –

ikke værgen – der er part i sagen. Hvis den umyndige får medhold i sagen,

vil det være den umyndige, der f.eks. får tilkendt et beløb hos modparten

eller anerkendt en bestemt ret. Hvis den umyndige får medhold, vil det

ligeledes være den umyndige, der får tilkendt erstatning for de

omkostninger, der har været forbundet med at føre sagen. Omvendt vil det

af samme grund være den umyndige, der dømmes til at betale eventuelle

sagsomkostninger til modparten, hvis sagen tabes, afvises eller hæves i

forbindelse med en opgivelse af kravet.

Retsplejelovens regler om sagsomkostninger varetager bl.a. et tungtvejende

hensyn til, at der ikke føres sager uden rimelig grund. Reglerne indeholder

forskellige undtagelser og modifikationer, som er med til at sikre, at

sagsomkostningerne fordeles rimeligt i forhold til sagens udfald og

omstændighederne i øvrigt.

Umyndige kan bevilges fri proces efter samme betingelser som myndige.

Fri proces medfører, at staten betaler sagens omkostninger. Reglerne om fri

proces har til formål at sikre bl.a., at ansøgere har mulighed for at føre sager

ved domstolene, selv om ansøgeren har lav eller slet ingen indkomst, hvis

der er rimelig grund til at føre sagen.

Justitsministeriet finder, at de gældende regler i almindelighed tager

tilstrækkeligt hensyn til umyndiges tarv, bl.a. ved at værgen optræder på den

umyndiges vegne i retssager, at visse af værgens dispositioner forudsætter

Familieretshusets godkendelse, samt at umyndige kan bevilges fri proces.

Det vil med de eksisterende regler kunne forekomme, at en umyndig skal

betale sagsomkostninger i en sag, som er anlagt af en værge på den

umyndiges vegne, og som tabes eller hæves i forbindelse med en opgivelse

af kravet, hvis værgen ikke evner eller ønsker at afholde udgiften for den

umyndige.

Der kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en mindreårig over 15 år,

der har fået værgens og Familieretshusets tilladelse til at drive

erhvervsmæssig virksomhed efter værgemålslovens § 43, og ønsker at

anlægge og føre en retssag, der vedrører virksomhedens forhold. I denne

situation er det efter Justitsministeriets opfattelse rimeligt, at

Side 49/177

sagsomkostningerne fordeles efter de almindelige regler, sådan at den

mindreårige erhvervsdrivende skal betale, hvis sagen tabes.

I andre tilfælde vil det forhold, at den umyndige pålægges at betale

sagsomkostninger, imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse kunne anses

som mindre rimeligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om, at en

mindreårig ikke har haft indflydelse på sagsanlægget eller de beslutninger,

der er truffet om sagens førelse, eller hvor der er tale om børn under 15 år.

Justitsministeriet har derfor overvejet, hvordan reglerne kan ændres, sådan

at sådanne situationer undgås.

Det må antages, at det i praksis kun ganske sjældent forekommer, at en

umyndig ender med at betale sagsomkostninger i en sag, som er anlagt af

værgen på den umyndiges vegne.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at retsplejelovens regler om

sagsomkostninger bør ændres, sådan at retten i forbindelse med afgørelsen

om sagsomkostninger kan tage højde for situationer, hvor en mindreårig har

haft ringe eller ingen indflydelse på sagsanlægget og sagens førelse, eller

hvor barnets eller den unges alder taler imod, at vedkommende skal betale

sagsomkostninger i en sag, som er anlagt af værgen på den mindreåriges

vegne. Det bør således efter ministeriets opfattelse være muligt for retten at

bestemme, at værgen – og ikke den mindreårige part – skal betale sagens

omkostninger.

For så vidt angår voksne umyndige vil en regel om, at sagens omkostninger

kan kræves betalt af værgen, efter Justitsministeriets opfattelse risikere at

medføre, at værger på grund af en øget procesrisiko undlader at føre sager

på vegne af umyndige, som burde have været ført. Hertil kommer, at voksne

umyndige generelt må antages at have bedre økonomiske forhold end

mindreårige. Endvidere er værgen for en mindreårig i langt de fleste tilfælde

samtidig den mindreåriges forælder og har i kraft heraf forsørgelsespligt

over for den mindreårige. Noget tilsvarende forekommer ikke med hensyn

til voksne umyndige. Der bør på den baggrund efter Justitsministeriets

opfattelse ikke ændres i retstilstanden får så vidt angår voksne umyndige.

Sammenfattende finder Justitsministeriet, at retsplejelovens regler i sjældne

tilfælde kan føre til mindre rimelige resultater, hvor en mindreårig pålægges

at betale sagsomkostningerne i en sag, som er anlagt af en værge på den

Side 50/177

mindreåriges vegne, hvor værgen ikke evner eller ønsker at betale

sagsomkostningerne for den mindreårige.

Det foreslås på denne baggrund at indføre en ny regel i retsplejeloven,

hvorefter retten kan beslutte, at den, der som værge for en mindreårig part

har anlagt eller appelleret en sag, helt eller delvis skal betale de

sagsomkostninger, som det ellers ville påhvile den mindreårige part at

betale.

Den foreslåede regel vil give retten mulighed for af egen drift at pålægge

værgen for en mindreårig at betale sagsomkostninger til modparten i stedet

for, at den mindreårige, der er part i sagen, skal betale dem.

Den foreslåede regel vil kun være relevant, i det omfang den mindreårige

parts betaling af sagsomkostninger til modparten ikke er dækket af fri proces

eller retshjælpsforsikring. Der vil endvidere alene kunne træffes

bestemmelse efter den foreslåede regel, hvis en mindreårig part ellers helt

eller delvist ville skulle betale sagsomkostninger til modparten eller

statskassen. Det vil i praksis typisk være, når den mindreårige helt eller

delvis taber sagen, eller sagens udfald må anses ligestillet hermed, f.eks.

hvis sagen hæves af en mindreårig sagsøger i forbindelse med opgivelsen af

det pågældende krav.

Reglen vil alene gælde i sager, der anlægges eller appelleres af værgen på

den mindreåriges vegne. Sidestillet hermed vil være tilfælde, hvor sagen er

anlagt mod den mindreårige, men hvor værgen på den mindreåriges vegne

fremsætter et modkrav til selvstændig dom.

Retten vil ved afgørelsen af, hvorvidt sagsomkostningerne bør betales af

værgen, skulle lægge vægt på sagens karakter og den mindreåriges og

værgens økonomiske forhold. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse som

udgangspunkt skulle tale imod at pålægge værgen at betale sagens

omkostninger, hvis en sag angår den mindreåriges selvstændige

virksomhed, eller hvis den mindreårige efter sine økonomiske forhold uden

at lide afsavn vil kunne betale sagsomkostningerne. Retten vil derudover

kunne lægge vægt på den mindreåriges alder. Det vil tale for at pålægge

værgen at betale sagsomkostningerne, at den mindreårige er under 15 år.

Retten vil af egen drift eller efter opfordring fra en part skulle tage stilling

til, om sagsomkostningerne skal bæres af den mindreårige selv eller af

Side 51/177

dennes værge eller værger. Rettens bestemmelse vil skulle træffes ud fra de

oplysninger om sagen og den mindreårige part, der fremgår af sagens

dokumenter, eller som i øvrigt er kommet frem for retten. Bliver den

mindreårige myndig, mens retssagen verserer, vil den tidligere værge, som

har anlagt sagen på vegne af den mindreårige, i givet fald efter rettens skøn

kunne pålægges at betale den del af sagsomkostningerne, som vedrører

tiden, før den mindreårige blev myndig.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26, og bemærkningerne hertil.

2.4. Forenklinger af den civile retspleje

2.4.1. Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde

2.4.1.1. Gældende ret

Retsplejelovens § 353 a bestemmer, at retten kan bestemme, at

hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis

parterne samtykker heri, sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt

er egnet til straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af retten

skønnes at have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.

Bestemmelsen gælder i sager i 1. instans.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at en adgang for retten til at

bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende

møde, kan have en berettigelse ved mindre, ukomplicerede sager uden

vidneførsel. Hvis parterne skal afgive forklaring, forudsætter det dog, at

parterne er til stede eller hurtigt kan møde op. Da mange forberedende

møder afholdes som telefonmøder, forudsætter fremrykkelse af

hovedforhandlingen endvidere, at retten tillader deltagelse i

hovedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation efter

retsplejelovens § 365, stk. 4 og 5.

Der henvises til Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat,

side 23.

Retsplejelovens § 378, stk. 4, bestemmer, at hvis der afholdes et

forberedende møde, kan retten bestemme, at hovedforhandlingen skal

foregå i tilslutning til dette, såfremt parterne er enige herom, eller sagen

findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt egnet til straks at

hovedforhandles. Bestemmelsen gælder i ankesager.

Side 52/177

I forarbejderne til bestemmelsen henvises til, at den svarer til en dengang

foreslået tilsvarende bestemmelse om sagsbehandlingen i 1. instans. I

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om sagsbehandlingen i 1.

instans anføres, at da det kan være praktisk at afholde hovedforhandlingen i

fortsættelse af det forberedende møde, foreslås det, at retten under nærmere

angivne betingelser skal kunne bestemme, at hovedforhandlingen skal

foregå i tilslutning til et forberedende møde. Det anføres i den forbindelse,

at der kan være et misforhold mellem de fordele, der i skriftligt forberedte

sager kan forventes opnået gennem et særligt forberedende møde, og

ulempen for parterne og deres advokater, hvilket navnlig vil være tilfældet

i sager af mere enkel beskaffenhed. I sådanne tilfælde kunne retten efter

omstændighederne afholde det forberedende møde og hovedforhandlingen

i umiddelbar fortsættelse af hinanden. Det anføres endvidere, at det i

mundtligt forberedte sager ofte vil være hensigtsmæssigt at afholde

hovedforhandlingen i tilslutning til det forberedende møde, hvis de beviser,

der skal føres, er til stede.

Der henvises til Retsplejerådets betænkning nr. 698/1973 om behandling af

borgerlige sager side 150-152 og 171.

2.4.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne om en flerårsaftale om

domstolenes økonomi 2024-2027 modtog Justitsministeriet et forslag fra en

byret om, at det bør overvejes at ændre bestemmelsen i retsplejelovens §

353 a, sådan at bestemmelse om, at hovedforhandlingen skal foregå i

tilslutning til et forberedende møde, ikke kræver samtykke, men alene at

parterne har haft lejlighed til at udtale sig. Ifølge forslaget skulle

bestemmelsen navnlig anvendes i situationer, hvor en sag vurderes fuldt

oplyst, f.eks. når en sagsøgt vægrer sig mod at betale, og hvor det allerede

på dette tidspunkt synes klart, at vægringen savner juridisk støtte. Særligt i

tilfælde, hvor forberedende møder i højere grad afholdes via

telekommunikation med billede, kunne det være relevant at afgøre sagen

direkte i forbindelse med et forberedende møde.

Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om de gældende regler om

afholdelse af hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde bør

ændres.

Side 53/177

Den tidligere gældende bestemmelse om sagsbehandlingen i 1. instans og

den gældende bestemmelse om sagsbehandlingen i ankesager blev indført

ved en lovændring i 1979, hvor et forberedende møde foregik ved parternes

eller deres advokaters fysiske fremmøde i retten.

Den gældende bestemmelse om sagsbehandlingen i 1. instans blev indført i

2014 og bygger på den nuværende praksis, hvor forberedende møder i civile

retssager som udgangspunkt gennemføres som telefonmøder.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på mindre, ukomplicerede sager uden

vidneførsel.

Det nævnes i forarbejderne, at hvis parterne skal afgive forklaring, kan

bestemmelsen kun anvendes, hvis parterne er til stede eller hurtigt kan møde

op, og at det ved telefoniske forberedende retsmøder endvidere er en

forudsætning, at retten tillader deltagelse i hovedforhandlingen ved

anvendelse af telekommunikation.

Hvis en partsforklaring har afgørende betydning for sagen, er det forudsat,

at forklaringen kun kan afgives som telefonisk forklaring med begge parters

samtykke, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5359-5360.

Endvidere kræver det begge parters samtykke, hvis en partsforklaring skal

afgives over en videoforbindelse, uden at parten møder for en ret eller et

andet godkendt sted, jf. retsplejelovens § 192, stk. 7.

I sager, hvor der skal afgives partsforklaring med afgørende betydning for

sagen, vil en ændring af bestemmelsen om hovedforhandling i tilslutning til

et forberedende møde, så der ikke kræves samtykke fra begge parter, derfor

ikke ændre meget, da der ved telefoniske retsmøder fortsat i praksis som

oftest vil være behov for samtykke fra begge parter, enten til at

partsforklaringen afgives telefonisk, eller til at den afgives over en

videoforbindelse, uden at parten møder for en ret eller et andet godkendt

sted.

Justitsministeriet har overvejet, om reglerne om forklaringer ved anvendelse

af telekommunikation burde lempes med henblik på at lette muligheden for

at gennemføre en hovedforhandling i tilslutning til et forberedende møde.

Justitsministeriet finder imidlertid, at de hensyn, der begrunder den

gældende nuancerede tilgang til spørgsmålet, fortsat gør sig gældende.

Som affattet ved L 115.

Side 54/177

Hertil kommer, at muligheden for i det hele taget at afgive partsforklaring

over en videoforbindelse uden at møde for en ret eller et andet godkendt sted

først lige er blevet indført med ikrafttræden den 15. juni 2024 og udgjorde

en lempelse i forhold til de hidtil gældende regler.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at overvejelser om at ændre reglen

om hovedforhandling i tilslutning til et forberedende møde bør ske inden for

rammerne af de gældende regler og forudsætninger for afgivelse af

partsforklaring ved anvendelse af telekommunikation.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der også tages hensyn til, hvordan en

sådan i realiteten forenklet hovedforhandling vil blive opfattet af parterne.

Hvis den tabende part opfatter en telefonisk og forenklet hovedforhandling

som en for uformel og overfladisk behandling, kan det være en for stor pris

at betale for den opnåede tidsbesparelse.

Endvidere er der praktiske forhold, som kan vanskeliggøre en

hovedforhandling i tilslutning til et telefonisk forberedende retsmøde mod

en parts ønske. Telefoniske retsmøder berammes således i praksis ofte med

en varighed på en halv time i umiddelbar forlængelse af hinanden, sådan at

dommeren ikke nødvendigvis vil have mulighed for at gennemføre en

hovedforhandling i tilslutning til det forberedende retsmøde. Advokater,

som deltager i et telefonisk forberedende retsmøde, vil også kunne have

aftalt andre møder, herunder eventuelt telefoniske retsmøder i andre sager,

efter det tidsrum, som retten ifølge indkaldelsen til retsmødet har sat af til

mødet.

Samlet set er det Justitsministeriets opfattelse, at det må forventes at være

sjældent forekommende, at det vil være muligt at gennemføre en

hovedforhandling i tilslutning til et forberedende retsmøde mod en parts

ønske. Det vil dog efter Justitsministeriets opfattelse kunne forekomme, og

Justitsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre mulighed

herfor, selv om muligheden formentlig sjældent vil blive anvendt. At denne

mulighed foreligger, vil eventuelt også i visse tilfælde kunne motivere en

part til at samtykke i en hovedforhandling i tilknytning til et forberedende

møde.

Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 353 a, sådan at

retten kan bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et

forberedende møde, enten hvis parterne samtykker heri, eller hvis sagen

Side 55/177

findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til straks at

hovedforhandles.

Forslaget indebærer, at retten fremover altid vil kunne bestemme, at

hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis

parterne samtykker heri. Retten vil således ikke være forpligtet til

selvstændigt at vurdere, om sagen er tilstrækkeligt oplyst og i øvrigt egnet

til straks at hovedforhandles, hvis parterne er enige herom.

Forslaget indebærer dernæst, at retten fremover vil kunne bestemme, at

hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forberedende møde, uden

at parterne samtykker, hvis sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt

egnet til straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af rettens

skønnes at have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.

Om sagen er tilstrækkeligt oplyst, vil navnlig afhænge af, om en part, der

ikke samtykker i, at sagen straks hovedforhandles, har anmodet om

yderligere oplysning af sagen, der ikke skønnes at være uden betydning for

sagen, jf. retsplejelovens § 341. Har en part, der ikke samtykker i, at sagen

straks hovedforhandles, anmodet om yderligere relevant oplysning af sagen,

vil sagen ikke kunne anses for tilstrækkeligt oplyst.

Om sagen også i øvrigt er egnet til straks at hovedforhandles, beror på en

række forhold, herunder normalt at sagen er forholdsvis ukompliceret, at der

ikke skal afgives vidneforklaringer under hovedforhandlingen, at der ikke

skal afgives en partsforklaring, som har afgørende betydning for sagen, og

at dommeren og de mødende advokater eller parter har tidsmæssig mulighed

for at deltage i en hovedforhandling, der gennemføres i tilknytning til et

forberedende retsmøde.

Retsplejelovens § 353 a vil fortsat være fakultativ, og det vil fortsat være op

til rettens skøn, om hovedforhandlingen skal foregå i tilknytning til et

forberedende retsmøde, når betingelserne er opfyldt. Retten vil herunder

kunne afslå at afholde hovedforhandlingen i tilknytning til et forberedende

retsmøde, selv om begge parter ønsker hovedforhandlingen gennemført

straks.

Hvis retten under det forberedende retsmøde får indtryk af, at en part, som

er selvmøder, vil kunne opfatte en telefonisk hovedforhandling i tilknytning

til det forberedende retsmøde som en for uformel og overfladisk

Side 56/177

sagsbehandling, bør retten som udgangspunkt afstå fra at holde

hovedforhandlingen straks. Hvis selvmøderen har anlagt flere ensartede

sager, og betingelserne for at gennemføre hovedforhandling i tilknytning til

et forberedende retsmøde i øvrigt er opfyldt, vil selvmøderens eventuelle

opfattelse af sagsbehandlingens grundighed dog kunne tillægges mindre

vægt.

Det vil ikke tale hverken for eller imod at afholde hovedforhandlingen i

tilknytning til et forberedende retsmøde, at sagen forekommer oplagt.

Muligheden vil i lige grad kunne anvendes, når sagens udfald er oplagt, og

når sagens udfald er tvivlsomt.

Det afgørende vil være, at sagen er klar til hovedforhandling, fordi de

relevante beviser, som parterne vil påberåbe sig, er til stede, og parterne er

i stand til at varetage deres interesser på stående fod.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27, og bemærkningerne hertil.

2.4.2. Fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i ankesager

2.4.2.1. Gældende ret

Retsplejelovens kapitel 36 angår anke i civile sager. Kapitlet indeholder

regler om adgangen til anke (§§ 368-372), krav til ankestævning og

svarskrift (§§ 373-377) og behandlingen af ankesagen i øvrigt (§§ 378-387).

Det fremgår af retsplejelovens § 378, at retten bestemmer, om forberedelsen

af anken skal fortsætte ved udveksling af yderligere processkrifter eller

afholdelse af retsmøder, eller om forberedelsen skal sluttes, og sagen straks

berammes til hovedforhandling. De trufne bestemmelser kan senere ændres.

Det fremgår af retsplejelovens § 380, at dokumenter, som en part ønsker at

påberåbe sig, men som ikke tidligere er fremsendt, samt meddelelse om

andre beviser, som en part ønsker at føre under hovedforhandlingen, men

som ikke er angivet i partens processkrifter, skal sendes til retten snarest

muligt og ikke senere end 2 uger før hovedforhandlingen. Afgøres sagen i

medfør af § 387 uden mundtlig hovedforhandling, skal dokumenter som

nævnt i 1. pkt. sendes til retten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for

indlevering af det første procedureindlæg.

Side 57/177

Det fremgår af retsplejelovens § 381, at retten kan tillade en part at føre

beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse med § 380, såfremt

overskridelse af fristen må anses for undskyldelig.

2.4.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Højesteret har anført, at af hensyn til Højesterets forberedelse af

hovedforhandlingen og den efterfølgende votering skal parterne typisk

indlevere sammenfattende processkrift og ekstrakt mv. 2 uger før

hovedforhandlingen.

Det vil derfor være meget uhensigtsmæssigt, hvis en part med henvisning til

§ 380, stk. 1, påberåber sig nye beviser 2 uger før hovedforhandlingen, da

modparten da ikke kan nå at afgive sine eventuelle bemærkninger hertil. Der

ses imidlertid ikke at være hjemmel til at afskære en sådan sen bevisførelse.

Højesteret kan desuden i visse tilfælde have behov for, at forberedelsen

sluttes tidligere end sædvanligt, f.eks. når retten skal gennemføre prøve-

voteringer, da den prøvevoterende traditionelt får adgang til den

færdigforberedte sag senest 8 uger før hovedforhandlingen.

Højesteret foreslår, at der indføres en regel om forberedelsens slutning

svarende til reglen herom for 1. instanssager i retsplejelovens § 356.

Justitsministeriet har i lyset af Højesterets bemærkninger og forslag

overvejet behovet for at ændre reglerne om behandlingen af civile

ankesager.

De gældende regler om behandlingen af ankesager stammer generelt fra

reformen vedtaget i 1979, jf. lov nr. 260 af 8. juni 1979, der var baseret på

Retsplejerådets arbejde i 1970’erne, bl.a. betænkning nr. 698/1973 om

behandling af borgerlige sager, og retsplejelovens §§ 380 og 381 er ikke

substansændret siden 1980.

Bestemmelserne er fælles for ankesager i landsretten og Højesteret, og

Retsplejerådet har udtalt, at reglerne om behandlingen af civile ankesager er

meget fleksible. Bl.a. kan retten beramme sagen til hovedforhandling og

bestemme, at forberedelsen sluttes eksempelvis 4 uger før

hovedforhandlingen, hvorefter parterne uden involvering af retten kan

udveksle yderligere processkrifter i perioden indtil forberedelsens slutning.

Side 58/177

Dette var ifølge Retsplejerådet det klare udgangspunkt i ankesager i

landsretten i 2023, dvs. før lov nr. 661 af 11. juni 2024 vedrørende

forberedelsens slutning i sager i 1. instans, hvor udgangspunktet for

forberedelsens slutning blev ændret fra 4 uger til 8 uger før

hovedforhandlingen.

Retsplejerådet har endvidere udtalt, at der efter Retsplejerådets opfattelse

kan være grund til at overveje potentialet for nedbringelse af

sagsbehandlingstiden i civile ankesager ved lov- og/eller praksisændringer,

men at ankesager adskiller sig væsentligt fra sager i 1. instans, allerede fordi

grundlaget for sagen er den indankede dom, og det vil efter rådets opfattelse

kræve nærmere overvejelser og nærmere undersøgelser af den praksis, der

følges, at tage stilling til behovet for og i givet fald udformningen af nye

regler og/eller praksis.

Der henvises til Retsplejerådets katalog fra april 2023 med anbefalinger til

nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene side 51-

52.

Selv om retsplejelovens § 378 er formuleret, som om forberedelse og

berammelse af hovedforhandling er alternativer, anvendes bestemmelsen

således ved landsretterne i praksis på den måde, at forberedelsen kan

fortsætte, selv om hovedforhandlingen er berammet. Endvidere fastsætter

landsretterne i praksis, at forberedelsen slutter på et bestemt tidspunkt før

hovedforhandlingen. Højesterets vejledning om civile ankesager fra 2023

omtaler også muligheden for at slutte forberedelsen, jf. retsplejelovens §

378.

Spørgsmålet om forberedelsens slutning i ankesager har sammenhæng med

en række andre regler om behandlingen af ankesager, herunder om

afholdelse af retsmøder, indlevering af processkrifter og afskæring af nye

påstande, anbringender og beviser.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil overvejelser om eventuelle ændringer

af reglerne om forberedelsen slutning i ankesager på den baggrund mest

hensigtsmæssigt kunne ske i sammenhæng med bredere overvejelser om

eventuelle ændringer i reglerne om sagsbehandlingen i ankesager.

Justitsministeriet finder, at det potentielle problem med sen fremlæggelse af

nye bevisdokumenter i civile ankesager i stedet bør imødegås ved en mere

Side 59/177

isoleret ændring af den gældende 2-ugersfrist herfor, og Justitsministeriet

finder, at fristen passende kan ændres til en 8-ugersfrist.

Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 380, stk. 1, sådan

at dokumenter, som en part ønsker at påberåbe sig, men som ikke tidligere

er fremsendt, samt meddelelse om andre beviser, som en part ønsker at føre

under hovedforhandlingen, men som ikke er angivet i partens processkrifter,

skal sendes til retten snarest muligt og ikke senere end 8 uger før

hovedforhandlingen. Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig

hovedforhandling, skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten

snarest muligt og senest 8 uger før fristen for indlevering af det første

procedureindlæg.

Retten vil uændret i medfør af § 381 kunne tillade en part at føre beviser,

som ikke er angivet i overensstemmelse med § 380, såfremt overskridelsen

af fristen på fremover 8 uger før hovedforhandlingen eller fristen for

indleveringen af første procedureindlæg i en skriftligt behandlet sag må

anses for undskyldelig.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, og bemærkningerne hertil.

2.4.3. Skriftlig behandling af sager om midlertidige forbud og

påbud

2.4.3.1. Gældende ret

Retsplejelovens kapitel 40 indeholder regler om midlertidige afgørelser om

forbud og påbud i en civil sag.

Reglerne går ud på, at retten efter reglerne i dette kapitel ved et forbud eller

påbud kan bestemme, at private og repræsentanter for stat, region og

kommune i disses egenskab af parter i private retsforhold skal foretage,

undlade eller tåle bestemte handlinger, jf. retsplejelovens § 411, stk. 1.

Forbud eller påbud kan meddeles, hvis den part, der anmoder om meddelelse

af forbuddet eller påbuddet, godtgør eller sandsynliggør, 1) at parten har den

ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbuddet, 2) at modpartens

adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og 3) at partens

mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente

tvistens retlige afgørelse, jf. retsplejelovens § 413.

Side 60/177

Det følger af retsplejelovens § 416, at anmodning om meddelelse af forbud

eller påbud skal opfylde kravene til stævninger i retsplejelovens § 348.

Anmodningen om meddelelse af forbud eller påbud behandles i et retsmøde,

hvor den fornødne bevisførelse finder sted, jf. retsplejelovens § 417, stk. 1.

Retten kan afskære bevisførelse, som findes uforenelig med hensynet til

forretningens fremme.

Retten underretter så vidt muligt modparten om tid og sted for mødet, jf.

retsplejelovens § 417, stk. 3. Underretning kan dog undlades, hvis retten

finder det ubetænkeligt at afholde mødet uden forudgående meddelelse til

modparten, eller hvis det må antages, at formålet med forbuddet eller

påbuddet vil forspildes, hvis modparten underrettes.

Det følger af retsplejelovens § 418, stk. 3, at retsplejelovens § 365, stk. 4 og

5, om deltagelse i hovedforhandlingen af en civil retssag ved anvendelse af

telekommunikation finder tilsvarende anvendelse under et retsmøde om

nedlæggelse af forbud eller påbud.

Det fremgår af retsplejelovens § 366, at retten i civile retssager med

parternes samtykke kan bestemme, at sagen afgøres uden mundtlig

hovedforhandling, når særlige grunde taler derfor. Denne regel er ikke gjort

tilsvarende anvendelig i sager om forbud og påbud.

2.4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne om en flerårsaftale om

domstolenes økonomi 2024-2027 modtog Justitsministeriet et forslag fra en

byret om at indføre mulighed for at behandle sager om midlertidige forbud

og påbud på skriftligt grundlag svarende til, hvad der er gældende i civile

retssager efter retsplejelovens § 366, stk. 1 og 2.

Det kunne f.eks. være i sager vedrørende forbud ift. flere hundrede

internetsider, hvor rekvisitus ikke har været den, som står for hjemmesiden,

men domæneudbyderen. Den ansvarlige for hjemmesiden har derfor været

ukendt, og domæneudbyderen har ingen interesse i at hoste hjemmesiden.

Retsplejelovens § 366 blev indsat ved politi- og domstolsreformen, der

trådte i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelsen blev indsat som et led i et

overordnet mål om en mere fleksibel retspleje. Ved samme lovændring blev

Side 61/177

bestemmelsen om skriftlig behandling af ankesager efter retsplejelovens §

387 justeret.

Betingelserne for at afgøre en sag på skriftligt grundlag er i dag forskellige

i førsteinstanssager og ankesager. Muligheden for skriftlig behandling i

førsteinstanssager er væsentligt snævrere end ved ankesager.

Justitsministeriet foreslår, at der ligeledes gives mulighed for behandling af

sager vedrørende midlertidige forbud eller påbud på skriftligt grundlag.

Dette skal ses som et led i arbejdet med en flerårsaftale om domstolenes

økonomi og som et led i et overordnet mål om en mere fleksibel retspleje.

Justitsministeriet foreslår, at bestemmelsen udformes med tilsvarende

betingelser som ved førsteinstanssager efter retsplejelovens § 366, stk. 1 og

2. Justitsministeriet foreslår, at sager vedrørende påbud og forbud som

hovedregel fortsat behandles ved mundtligt retsmøde. Det foreslås dog, at

når særlige grunde taler for det, skal retten med parternes samtykke kunne

bestemme, at der ikke skal holdes et mundtligt retsmøde.

Rettens beslutning om at undlade at afholde et mundtligt retsmøde kan kun

ske efter en konkret vurdering af, om det er nødvendigt at afholde et

mundtligt retsmøde.

Hvis bevisførelsen i form af forklaringer har væsentlig betydning for sagen

om midlertidige forbud og påbud, vil et mundtligt retsmøde normalt være

påkrævet. Det samme vil være tilfældet, hvis sagen er meget kompliceret.

I vurderingen af, om et mundtligt retsmøde er nødvendigt, må det også indgå

i vurderingen, om sagen har særlig offentlig interesse.

Det er forudsat, at beføjelsen til at undlade at afholde et mundtligt retsmøde

vil blive anvendt med varsomhed, idet der efter forslaget skal være særlige

grunde, der taler for det.

Det er desuden forudsat, at det kræver parternes samtykke at undlade at

afholde mundtligt retsmøde.

2.5. Digitalisering af dødsboskiftesager

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Digital kommunikation

Side 62/177

Regler om digital kommunikation i dødsboskiftesager findes i

dødsboskiftelovens § 115 a, der blev indført med § 7 i lov nr. 1169 af 8. juni

2021 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om

ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller

forlig (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i

skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.). Formålet

med reglerne, der trådte i kraft den 1. juli 2021, er, som det fremgår af de

almindelige bemærkninger til lov nr. 1169 af 8. juni 2021, jf.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 8, generelt at

give mulighed for digital kommunikation med skifteretten ved behandlingen

af dødsboer.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav om skriftlighed

ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital

kommunikation. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at et krav

om skriftlighed i dødsboskifteloven fremover ikke skal fortolkes som et krav

om fremsendelse af et fysisk dokument, jf. Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 212 som fremsat, side 79.

Efter dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, kan skifteretten bestemme, at en

meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den

finder anledning til det. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 79, at

udgangspunktet fremover vil være, at meddelelser til skifteretten kan

fremsendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med Digital Post. I de tilfælde,

hvor loven kræver, at samtlige arvinger har underskrevet, og der er mere end

én arving, vil den eller de øvrige arvingers underskrifter f.eks. kunne fremgå

af en eller flere indskannede underskriftssider. Alternativt vil arvingerne

kunne give skiftefuldmagt til én arving eller en anden repræsentant, og

skiftefuldmagterne vil kunne dokumenteres over for skifteretten, eventuelt

ved indskannede underskrifter på skiftefuldmagterne. I særlige tilfælde kan

skifteretten stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med

original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten er i

tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende arving.

Ved skifterettens behandling af tvister finder retsplejelovens regler om

borgerlige sager anvendelse, jf. dødsboskiftelovens § 98. Det betyder bl.a.,

at ved skifterettens behandling af tvister i dødsboer gælder retsplejelovens

regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a, der

omhandler behandling af borgerlige sager på domstolenes sagsportal. Af

bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a, jf. Folketingstidende 2015-16,

Side 63/177

tillæg A, L 22 som fremsat, side 13, fremgår, at rettens meddelelser,

retsbøger og domme ikke længere vil blive sendt til sagens deltagere, men i

stedet vil blive publiceret på sagsportalen. Retsbøger og domme vil

endvidere ikke blive underskrevet fremover, men parterne kan efter behov

rekvirere en underskrevet kopi af disse hos retten.

2.5.1.2. Anmeldelse af krav og tilgodehavender

Regler om anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender og

indgivelse af oplysninger til skifteretten om besiddelse af afdødes aktiver

findes i dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, og § 10 a, der blev indført med § 3 i

lov nr. 697 af 25. maj 2022 om ændring af retsplejeloven, lov om

Domstolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af

højesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse

og digital anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodehavender m.v. i sager

om skifte af dødsbo). Dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, og § 10 a blev ændret

ved § 4 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af selskabsloven,

lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og

dødsboskiftesager, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til

indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.). Ændringen

trådte i kraft den 1. januar 2024.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, at fordringer og andre krav

mod afdøde anmeldes til skifteretten, og at fordringer og andre krav mod

boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten. Anmeldelse

til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog stk. 5-8 og 10.

Efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, og § 10 a, stk. 2, gives oplysning om

besiddelse af afdødes aktiver samt tilgodehavender, der tilfalder boet, til

skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den person, der varetager

boets interesser.

En anmeldelse på domstolenes skifteportal anses for at være kommet frem,

når den er tilgængelig for skifteretten, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3.

På samme måde som anmeldelse af krav og tilgodehavender mv. skal ske

på domstolenes skifteportal, skal også den person, der varetager boets

interesser, gøre sig bekendt med de krav og tilgodehavender, der er anmeldt,

ved at anvende domstolenes skifteportal, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk.

Side 64/177

4. Den person, der varetager boets interesser, vil i praksis være bobestyreren

eller boets kontaktperson.

Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i forbindelse med

dødsboskiftet skal anvende domstolenes skifteportal, ikke ved skifterettens

hjælp og vejledning kan bringes i stand til at anvende skifteportalen, vil den

pågældende kunne undtages fra kravet om at anvende skifteportalen, jf.

dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan

anmeldelse mv. til skifteretten skal ske. Der skal foretages en konkret

vurdering af, om den pågældende vil være i stand til at anvende

skifteportalen.

Skifteretten vil efter dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6, kunne beslutte, at

domstolenes skifteportal undtagelsesvis ikke skal anvendes til anmeldelse

af krav og tilgodehavender mv., hvis særlige forhold, herunder navnlig

hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller

dokumenternes format eller omfang, taler for det.

Skifteretten vil endvidere kunne beslutte, at anmeldelse af krav mv. ikke

skal ske på domstolenes skifteportal ved tekniske nedbrud eller

driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes

skifteportal, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 1. pkt. Efter

bestemmelsens stk. 8, 2. pkt., kan skifteretten beslutte, at en anmeldelse af

en fordring eller andet krav, der er indgivet til skifteretten på anden måde

end på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til

skifteretten, hvis brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund

af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser og ikke med rimelighed har

kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Hvis domstolenes skifteportal i særlige situationer, herunder på grund af

lokale nedbrud eller driftsforstyrrelser eller udefrakommende årsager, i en

periode ikke kan anvendes eller håndtere skifterettens sager eller visse af

sagerne, kan retspræsidenten beslutte, at anmeldelse mv. til skifteretten ikke

skal ske på skifteportalen i en begrænset periode, indtil problemerne er løst,

jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7. Skifteretten henholdsvis

retspræsidenten vil i de nævnte tilfælde samtidig skulle beslutte, hvordan

anmeldelse mv. til skifteretten skal ske.

Dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 9 og 10, indeholder

bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal og om indførelse

Side 65/177

af data på skifteportalen samt regler om, hvordan anmeldelse mv. skal ske

til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes

it-systemer, der gør, at skifteportalen ikke kan anvendes.

2.5.1.3. Skifterettens videregivelse af oplysninger til bobestyrer

I dødsboskiftelovens § 42, stk. 2, er der hjemmel til, at skifteretten udleverer

oplysninger om afdøde fra Det Centrale Personregister (CPR) og

oplysninger om den længstlevende ægtefælles skatteforhold til bobestyrer

samtidig med, at skifteretten udleverer boet. Af bemærkningerne til stk. 2

fremgår, at bobestyreren, for at sikre en hurtig og enkel adgang, automatisk

får udleveret afdødes CPR-oplysninger, herunder oplysninger om afdødes

slægtsforhold, og den længstlevende ægtefælles skatteoplysninger fra

skifteretten i forbindelse med boets udlevering, jf. Folketingstidende 2013-

14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 56.

2.5.1.4. Indrykning af proklama i Statstidende

I dødsboskiftelovens § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk. 4, der omhandler

boer, som berigtiges som ægtefælleudlæg eller udleveres til uskiftet bo eller

privat skifte, er fastsat regler om indrykning af proklama i Statstidende.

Ifølge dødsboskiftelovens § 33, stk. 3, og § 34, stk. 2, der omhandler boer,

som udleveres til forenklet privat skifte, finder bestemmelsen i

dødsboskiftelovens § 25, stk. 4, tilsvarende anvendelse i disse boer.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 22, stk. 4, og § 24, stk. 4, at ægtefællen

senest ved boets udlevering skal indrykke proklama i Statstidende, jf.

dødsboskiftelovens § 81, stk. 2. Efter bestemmelsernes 2. pkt. kan

skifteretten betinge udleveringen af, at anmeldelsen om optagelse i

Statstidende indsendes gennem skifteretten. Af bemærkningerne til

bestemmelserne fremgår, at 2. pkt. navnlig tænkes anvendt, hvor en

ægtefælle ikke har advokatbistand i forbindelse med udleveringen af boet,

jf. Folketingstidende 2006-7, tillæg A, L 101 som fremsat, side 3437-3438.

Efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 4, 1. pkt., skal arvingerne senest ved

boets udlevering indrykke proklama i Statstidende, jf. dødsboskiftelovens §

81, stk. 2. Skifteretten kan efter bestemmelsens 2. pkt. betinge udleveringen

af, at anmeldelsen til Statstidende sendes gennem skifteretten. Det fremgår

af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg

A, L 120 som fremsat, side 2861-28622, at denne adgang giver skifteretten

mulighed for at sikre, at proklama faktisk udstedes straks, hvilket er

nødvendigt for at tilgodese kreditorinteresserne i boet. Hertil kommer, at der

i visse privatskiftede boer, hvor flere arvinger er involveret, kan være en

Side 66/177

potentiel risiko for, at flere proklamaer bliver udstedt. Dette vil tillige kunne

imødegås ved at forlange, at proklamaet fremsendes gennem skifteretten.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 46, stk. 1, at i boer, der er udleveret til

behandling ved bobestyrer, indrykker bobestyrer proklama i Statstidende,

hvis dette ikke allerede er sket efter dødsboskiftelovens § 81, stk. 1,

hvorefter proklama med skifterettens tilladelse kan indrykkes før et bos

berigtigelse. Af bemærkningerne til stk. 1 fremgår, at hvis proklama allerede

er indrykket, skal den person, der er angivet som anmeldelsesmodtager i

proklamaet, overgive indkomne anmeldelser til bobestyreren, jf.

Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat, side 2874. Efter

dødsboskiftelovens § 46, stk. 2, skal bobestyreren sørge for, at anmeldte

fordringer og andre krav registreres på betryggende måde. Det fremgår af

bemærkningerne til stk. 2, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L 120

som fremsat, side 2874, at fortegnelsen over anmeldte fordringer og andre

krav vil kunne indgå som en del af åbningsstatus.

Efter dødsboskiftelovens § 81, stk. 1, kan proklama udstedes efter, at der er

truffet afgørelse om boets behandlingsmåde, og med skifterettens tilladelse

før dette tidspunkt. Af bemærkningerne til stk. 1 fremgår, at proklama kan

udstedes på et hvilket som helst tidspunkt efter dødsfaldet, jf.

Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat, side 2891. Det

fremgår derudover af forarbejderne, at skifteretten generelt bør være

tilbageholdende med at give tilladelse til disse tidlige proklamaer, da

proklamaudstedelse før et bos berigtigelse vil udskyde tidspunktet for boets

berigtigelse med 8 uger.

I praksis indrykker skifteretten som klart udgangspunkt proklama i

Statstidende i boer, der berigtiges som ægtefælleudlæg eller udleveres til

uskiftet bo, privatskifte eller forenklet privat skifte. Det er således i dag

alene i boer, der udleveres til behandling ved bobestyrer, at skifteretten ikke

indrykker proklama i Statstidende.

2.5.1.5. Deling af oplysninger med Skatteforvaltningen

I boer, der behandles ved bobestyrer, sender bobestyreren efter

dødsboskiftelovens § 52, stk. 2, 1. pkt., og § 68, stk. 3, åbningsstatus og den

endelige boopgørelse til henholdsvis boets arvinger, skifteretten og

Skatteforvaltningen.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 69, stk. 1, at skifteretten træffer

afgørelse om insolvensbehandling og udpeger bobestyrer, hvis boet er

Side 67/177

insolvent, jf. dog § 70 a. Efter bestemmelsens stk. 2 giver bobestyreren

snarest muligt boets arvinger, legatarer og kendte kreditorer samt

Skatteforvaltningen meddelelse om skifterettens afgørelse.

Bobestyreren skal således i flere situationer sende oplysninger til

Skatteforvaltningen.

2.5.1.6. Klage over bobestyrer

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 96, stk. 1, at klage over en bobestyrer,

herunder klage over, at en bobestyrer ikke fremmer behandlingen af boet

uden unødigt ophold, samt klage over afgørelser truffet af bobestyrer skal

indgives skriftligt til skifteretten eller til bobestyreren, der videresender

klagen til skifteretten.

Efter bestemmelsens stk. 4 fastsætter Domstolsstyrelsen regler om, at klage

over bobestyrer skal udfærdiges på en særlig blanket. Af bemærkningerne

til stk. 4 fremgår, at blanketten udformes således, at der på blanketten gives

relevant information til klager om, hvem der kan klage, hvad der kan klages

over, hvem der kan klages til, og hvilke reaktionsmuligheder der findes,

ligesom det bør oplyses, at en klager kan risikere at blive pålagt

omkostninger, og at en behandling af klagen under alle omstændigheder vil

kunne få betydning for størrelsen af bobestyrers salær, jf. Folketingstidende

2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 115. Bemyndigelsen er udnyttet

ved bekendtgørelsen nr. 1415 af 1. december 2015 om klage over

bobestyrere, der indeholder regler om, at klage over en bobestyrer skal

udfærdiges på Domstolsstyrelsens klageblanket, og at skifteretten afviser

klager, som ikke er indleveret på blanketten.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2019-2022, at

en stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgørende for, at

domstolene kan møde brugerne professionelt og tidssvarende, have kortere

sagsbehandlingstider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og

effektivitet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt i

Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027.

Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebehandling (DSI-

systemerne) er specialiserede fagsystemer, der har understøttet retternes

sagsbehandling siden 1990’erne. DSI-systemerne er baseret på en platform,

der ikke lever op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling,

ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i 2025. Danmarks

Side 68/177

Domstole er derfor påbegyndt en modernisering af domstolenes it-systemer

til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne for at sikre

driftsstabiliteten.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der etableres

stabile og fremtidssikrede it-løsninger på bl.a. skifteretsområdet for at sikre

en forsat sikker og tilfredsstillende drift på området.

Udvidelsen af domstolenes eksisterende skifteportal med en it-løsning til

behandling af sager om skifte af dødsboer er et led i digitaliseringen af

skifteretsområdet, og nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med

lov nr. 697 af 24. maj 2022 om ændring af bl.a. lov om skifte af dødsboer,

hvorefter anmeldelse af krav, tilgodehavender mv. til skifteretten i

dødsboskiftesager som udgangspunkt skal ske på domstolenes skifteportal,

og lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af bl.a. selskabsloven,

hvorefter sager om tvangsopløsning som udgangspunkt skal behandles ved

anvendelse af domstolenes skifteportal.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at bobestyreren ud over

oplysninger om afdøde fra Det Centrale Personregister (CPR) og

oplysninger om den længstlevende ægtefælles skatteforhold automatisk fra

skifteretten bør modtage oplysninger om afdødes testamentariske

dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på anden måde,

oplysning om en eventuel afgørelse fra Familieretshuset om ikraftsættelse

af en fremtidsfuldmagt oprettet af afdøde, oplysninger om afdødes

skatteforhold og oplysninger om en eventuel ægtepagt fra

Tinglysningsretten. Dette vil sikre en hurtig og enkelt adgang for

bobestyreren til disse oplysninger.

Endelig er det Justitsministeriets vurdering, at skifteretten med fordel vil

kunne varetage opgaven med indrykning af proklama i Statstidende samt

videregivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen i visse situationer, hvor

det efter gældende ret er bobestyreren, der varetager denne opgave.

Der lægges med lovforslaget op til at indsætte en ny bestemmelse i

dødsboskifteloven, som vil indeholde de ændringer til dødsboskifteloven,

der er nødvendige for idriftsættelse af it-løsningen til behandling af sager

om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del af et

fællesbo, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle

er i live. Samtidig foreslås bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 115 a, stk.

2, hvorefter skifteretten, hvis den finder anledning til det, kan bestemme, at

Side 69/177

en meddelelse forsynes med original underskrift, flyttet til samme kapitel

som den nye bestemmelse.

Den foreslåede nye bestemmelse vil indebære, at behandling af

dødsboskiftesager i skifteretten, landsretten og Højesteret fremover vil

skulle ske digitalt på domstolenes skifteportal. Domstolsstyrelsen vil dog

skulle fastsætte det nærmere tidspunkt for, hvornår skifteportalen for så vidt

angår behandling af dødsboskiftesager tages i brug af skifteretterne, og

hvornår skifteportalen for så vidt angår behandling af kæremål i

dødsboskiftesager tages i brug af henholdsvis landsretterne og Højesteret.

Brugere, der ønsker at henvende sig til skifteretten, landsretterne og

Højesteret i en dødsboskiftesag, vil på samme måde som i dag kunne tilgå

domstolenes skifteportal enten via en brugergrænseflade på internettet eller

via et API (en såkaldt »system-til-system-løsning«).

Når den nye it-løsning til behandling af dødsboskiftesager er taget i brug af

skifteretterne, vil brugerne i dødsboskiftesager skulle kommunikere digitalt

med skifteretten på domstolenes skifteportal. Tilsvarende vil gøre sig

gældende for brugerne af skifteportalen i kæresager i dødsboskiftesager, når

it-løsningen er taget i brug af henholdsvis landsretterne og Højesteret. Alle

sagsskridt vil skulle foregå via skifteportalen, og skifterettens, landsrettens

og Højesterets afgørelser og meddelelser vil skulle gives til brugerne digitalt

via skifteportalen.

Brugerne vil skulle give anmodninger, åbningsstatus, opgørelser,

tillægsopgørelser, indberetninger, redegørelser, klager og andre dokumenter

til skifteretten på domstolenes skifteportal. Bestemmelser i

dødsboskifteloven eller anden lovgivning, hvorefter en bruger skal

indlevere, indgive, indsende, vedlægge eller indbringe en meddelelse, et

bilag eller en klage til skifteretten, vil fremover skulle forstås således, at

brugeren skal give meddelelsen eller dokumentet til skifteretten på

skifteportalen. Tilsvarende vil bestemmelser i dødsboskifteloven eller anden

lovgivning, hvorefter skifteretten indkalder, indhenter, udsteder,

videresender og udleverer skulle forstås således, at skifteretten foretager

sagsskridtet via skifteportalen.

Kære af skifterettens afgørelser i dødsboskiftesager vil skulle ske på

skifteportalen, dog vil kære forsat som hidtil også kunne ske mundtligt til

retsbogen.

Landsrettens

afgørelser

kæresager

vedrørende

dødsboskiftesager vil tilsvarende skulle kæres på skifteportalen. Skriftlig

Side 70/177

kommunikation mellem kærende og landsretterne henholdsvis Højesteret

vil ligeledes skulle ske digitalt på skifteportalen.

Det foreslås, at en digital meddelelse, der sendes via domstolenes

skifteportal, anses for at være kommet frem til skifteretten på det tidspunkt,

hvor den er tilgængelig for skifteretten på skifteportalen. Det vil sige på det

tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles eller læses af skifteretten. Det er

i den sammenhæng uden betydning, om skifteretten faktisk læser eller

behandler meddelelsen.

Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af meddelelser og

dokumenter i dødsboskiftesager, og ligesom det er tilfældet for borgerlige

sager, der efter retsplejelovens bestemmelser behandles på domstolenes

sagsportal, vil afgørelser, retsbøger mv. fremover ikke blive underskrevet af

skifteretten. Når der i dødsboskifteloven står, at et dokument skal være

underskrevet, vil brugeren fremover skulle underskrive dokumentet digitalt

på skifteportalen. Hvor loven kræver, at samtlige arvinger har underskrevet

et dokument, og der er mere end én arving, vil hver enkelt arving skulle

underskrive dokumentet digitalt på skifteportalen. Arvingerne vil digitalt på

skifteportalen til brug for skifterettens behandling af boet kunne give en

skiftefuldmagt til én arving eller en anden repræsentant, hvorefter

pågældende vil kunne underskrive dokumenter digitalt på skifteportalen på

vegne arvingerne. Skifteretten vil fortsat i særlige tilfælde kunne stille krav

om, at meddelelser og dokumenter til skifteretten forsynes med original

underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten måtte være i

tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende arving.

Forslaget ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital

kommunikation i civile retssager, herunder retsplejelovens § 148 a om

domstolenes sagsportal, finder anvendelse ved skifterettens behandling af

tvister efter dødsboskiftelovens § 98.

Hvis en arving, legatar, kontaktperson eller andre ikke ved skifterettens

hjælp og vejledning vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal

i forbindelse med et dødsboskifte, vil skifteretten efter forslaget kunne

undtage pågældende fra at anvende skifteportalen. Skifteretten vil skulle

foretage en konkret vurdering af, om pågældende ikke vil være i stand til at

anvende skifteportalen. Det forventes, at alle professionelle brugere, såsom

advokater, pengeinstitutter og inkassoselskaber, som udgangspunkt vil være

i stand til at anvende skifteportalen.

Side 71/177

Det foreslås, at skifteretten også i andre tilfælde end i forbindelse med

anmeldelse af krav, tilgodehavende mv. til skifteretten skal kunne beslutte,

at en dødsboskiftesag ikke skal behandles digitalt via domstolenes

skifteportal, eller at visse meddelelser eller dokumenter ikke skal gives til

skifteretten via skifteportalen. Det vil f.eks. være i situationer, hvor hensynet

til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format

eller omfang taler for det, eller hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser

gør, at brugerne ikke kan anvende skifteportalen. Skifteretten vil samtidig

skulle beslutte, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til

skifteretten.

Hvis skifteportalen i særlige situationer, f.eks. på grund af lokale tekniske

vanskeligheder eller udefrakommende årsager, i en periode ikke kan

anvendes eller håndtere skifterettens sager eller visse af sagerne, vil

retspræsidenten kunne beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller at

sagerne ikke skal behandles på skifteportalen i en begrænset periode, indtil

problemerne er afhjulpet. Retspræsidenten vil samtidig skulle beslutte,

hvordan meddelelser og dokumenter på anden vis skal gives til skifteretten

i perioden, hvor skifteportalen ikke kan anvendes.

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Domstolsstyrelsen

kan fastsætte generelle regler for, hvordan en meddelelse eller et dokument

skal gives til skifteretten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller

driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer,

som gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen, foreslås udvidet til at

omhandle hele behandlingen af dødsboskiftesagen.

Desuden foreslås enkelte andre ændringer af dødsboskifteloven som følge

af det nye it-system til understøttelse af behandlingen af dødsboskiftesager.

Det foreslås, at bestemmelsen om automatisk videregivelse af oplysninger

om afdøde fra Det Centrale Personregister (CPR) og oplysninger om den

længstlevende ægtefælles skatteforhold til bobestyrer samtidig med

udlevering af boet ændres, så skifteretten også videregiver oplysninger om

afdødes testamentariske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter

eller på anden måde, oplysning om en eventuel afgørelse fra

Familieretshuset om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt oprettet af

afdøde, oplysninger om afdødes skatteforhold og oplysninger om en

eventuel ægtepagt fra Tinglysningsretten.

Endvidere foreslås det, at bestemmelserne om indrykning af proklama i

Statstidende i boer, der berigtiges som ægtefælleudlæg eller udleveres til

Side 72/177

uskiftet bo, privat skifte eller forenklet privat skifte, ændres, så det fremover

altid vil være skifteretten, der vil varetage denne opgave. Tilsvarende

foreslås det, at skifteretten vil skulle indrykke proklama i Statstidende i boer,

der udleveres til behandling ved bobestyrer. Hvis skifteretten giver tilladelse

til, at proklama indrykkes i Statstidende før, der er truffet afgørelse om boets

behandlingsmåde, vil det være skifteretten, der sørger for at indrykke

proklama i Statstidende samtidig hermed. Det vil således efter forslaget i

alle tilfælde være skifteretten, der vil skulle varetage opgaven med

indrykning af proklama.

Endelig foreslås det, at skifteretten i boer, der behandles ved bobestyrer, i

visse situationer vil skulle dele oplysninger med Skatteforvaltningen, og at

klage over en bobestyrer, herunder klage over, at en bobestyrer ikke

fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold, samt klage over

afgørelser truffet af en bobestyrer vil skulle indgives på domstolenes

skifteportal, hvis klagen indgives til skifteretten og ikke til bobestyreren.

Lovforslaget indeholder etapevis udrulning af den nye it-løsning til

behandling af dødsboskiftesager ved skifteretterne. I en pilotperiode vil der

således kun ved udvalgte skifteretter blive stillet krav om anvendelse af

domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager i videre omfang end i dag.

Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte, hvilke skifteretter der vil

skulle anvende den komplette it-løsning i pilotperioden. Efter pilotperioden

vil skifteportalen for så vidt angår behandling af dødsboskiftesager

forventeligt i løbet af nogle måneder blive taget i brug af alle skifteretter,

idet det vil bero på, hvad udkommet af pilotperioden har været, herunder

om der bl.a. som følge af de erfaringer, der måtte være gjort ved

skifteretterne i pilotperioden, vil være behov for at ændre sagsgange mv.

Det er Domstolsstyrelsen, som bemyndiges til nærmere at fastsætte, hvornår

udrulningen til de skifteretter, der ikke har været omfattet af pilotperioden,

vil skulle ske.

Ovenstående forslag til regler vil gælde tilsvarende for landsretterne og

Højesterets behandling af dødsboskiftesager, når disse sættes i kraft.

3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen

Behandling, herunder indsamling og videregivelse af personoplysninger,

skal have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. Det

følger bl.a. af artikel 6, stk. 1, litra c og e, at behandling af personoplysninger

kun er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandlingen er

Side 73/177

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

har fået pålagt.

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af

stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og

andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter

nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for

behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten eller af

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for

så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være

nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller henhøre

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt. Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i

den forbindelse kan fastsætte de generelle betingelser for lovlig behandling,

og at der i den forbindelse kan indføres formålsbegrænsninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i sammenhæng med

artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de

bestemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne

kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, gælder der som

udgangspunkt et forbud mod behandling af følsomme personoplysninger.

Forbuddet gælder dog ikke, hvis en af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, finder

anvendelse, og der er et lovligt grundlag for behandlingen i artikel 6, stk. 1.

Det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder

kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig

identifikation eller som journalnummer.

De foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 8 og 10

(lovforslagets § 2, nr. 1) indeholder bemyndigelse til, at Domstolsstyrelsen

vil kunne fastsætte nærmere regler om behandling af personoplysninger på

domstolenes skifteportal til behandling af dødsboskiftesager. Forslaget til

bestemmelsen i § 3 a, stk. 8, indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes

regler om, hvilke personoplysninger skifteretten indsamler og videregiver

Side 74/177

via domstolenes skifteportal. Den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 10,

indebærer, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at en person,

som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse

personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for

udpegelsen som bobestyrer og om skifteretternes registrering og behandling

af disse oplysninger.

Det er Justitsministeriets vurdering, at skifteretterne har hjemmel i

databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, til at behandle oplysninger om

personnummer med henblik på en entydig identifikation. Justitsministeriet

vurderer

desuden,

skifteretterne

har

hjemmel

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, til at behandle

almindelige personoplysninger. Det er således ikke hensigten med den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 10,

at der vil skulle fastsættes regler om skifterettens behandlingshjemmel, da

skifteretten allerede har hjemmel i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven til behandling af personoplysninger. Formålet med

bemyndigelsesbestemmelsen er således, at Domstolsstyrelsen vil kunne

fastsætte regler, hvorefter bobestyreren har pligt til at give en række

oplysninger, som er nødvendige for skifterettens og bobestyrerens

behandling af dødsboskiftesager.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte

yderligere regler om behandling af personoplysninger på domstolenes

skifteportal. I den forbindelse vil de grundlæggende principper i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, skulle iagttages. Det betyder

bl.a., at de personoplysninger, der behandles, vil skulle være tilstrækkelige,

relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,

hvortil de behandles

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets § 1 om et øget antal byretsdommere forventes at medføre en

årlig merudgift på ca. [8,0] mio. kr. (2024-pl) for domstolene under

antagelse af yderligere [7] byretsdommere. Der er afsat finansiering hertil

med Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.

Lovforslaget skaber de lovgivningsmæssige rammer for implementering af

domstolenes flerårsaftale 2024-2027 fsva. initiativet om nedbringelse af

sagsbehandlingstiderne ved domstolene ved ansættelse af et antal dommere.

Side 75/177

Med flerårsaftalen er der desuden afsat midler i hele flerårsaftaleperioden til

rekruttering af dommerfuldmægtige og kontorpersonale, der ligeledes skal

bidrage til en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Den

foreslåede stigning på [7] dommere estimeres at medføre merudgifter hos

anklagemyndigheden på årligt i alt [10,2] mio. kr. (2024-pl), som følge af

den forventede øgede retsmødeaktivitet. Anklagemyndighedens udgifter

holdes inden for myndighedens eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslagets del om behandlingen af dødsboskiftesager i domstolenes

skifteportal forudsætter afholdelse af udgifter for staten til udvidelse og drift

af domstolenes skifteportal.

Domstolenes skifteportal er et delelement i indførelsen af nye it-løsninger

til understøttelse af sagsbehandlingen i straffe- og skiftesager ved

domstolene. Domstolsstyrelsen har i 2021 igangsat udviklingen af et it-

projekt til domstolenes behandling af straffe- og skiftesager for i alt 604,6

mio. kr. ekskl. renter og inkl. risikopulje (2021-pl), jf. Folketingstidende

2021-22, E, aktstykke nr. 26. Skifteportalen anvendes i dag til anmeldelse

af krav og tilgodehavende samt oplysning om boets aktiver i

dødsboskiftesager og til behandling af sager om tvangsopløsning. Med

lovforslaget vil skifteportalen fremover blive udvidet til at omhandle hele

behandlingen af dødsboskiftesagen.

Lovforslagets primære formål er at muliggøre en komplet

sagsbehandlingsunderstøttelse af dødsboskiftesager ved domstolene. Dette

indebærer en udvidelse af domstolenes eksisterende skifteportal med nye it-

løsninger til understøttelse af behandlingen af dødsboskiftesager.

Udvidelsen vil have visse implementeringskonsekvenser for domstolene,

idet anvendelsen af skifteportalen til behandling af dødsboskiftesager vil

indebære en omlægning af visse arbejdsgange i dødsboskiftesager samt

tilpasning af skifteretternes, landsretternes og Højesterets betjening af og

kommunikation med brugerne. Den foreslåede ordning vil medføre, at nogle

administrative opgaver, der i dag ligger hos skifteretten, bortfalder som

følge af digitaliseringen af processerne. Samlet set vurderes forslaget at

medføre en bedre og mere effektiv behandling af dødsboskiftesager ved

domstolene, jf. ligeledes Folketingstidende 2021-22, E, aktstykke nr. 26.

[Det forventes, at lovforslaget vil medføre en mindre implementerings- og

driftsomkostning for Kirkeministeriet, der fremover vil skulle sende

dødsanmeldelsen til skifteretten via skifteportalen i et andet filformat end

hidtil.]

Side 76/177

Derudover forventes det, at lovforslaget vil have implementerings- og

driftsomkostninger for offentlige myndigheder, der måtte vælge at etablere

en API-tilslutning til skifteportalen. API-tilslutning er en såkaldt »system-

til-system-løsning«, der kan sende meddelelser i dødsboskiftesager digitalt

til skifteretten samt modtage meddelelser fra skifteretten. Det vurderes, at

en API-tilslutning på sigt vil medføre positive konsekvenser for

myndighederne i form af automatisering af dataudvekslinger, der hidtil er

foregået ved manuel indtastning. Dette gælder særligt de myndigheder, der

har regelmæssig interaktion med skifteretten.

Der forventes at være implementeringsomkostninger hos de offentlige

myndigheder, der måtte vælge ikke at etablere en API-tilslutning, idet visse

arbejdsprocesser vil skulle omlægges til en manuel indtastning på

skifteportalen. Arbejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og

mailkorrespondance, hvorfor overgangen til indtastning på skifteportalen

ikke forventes at ville påføre de pågældende myndigheder varige

driftsomkostninger.

[Lovforslaget forventes at have implementeringsmæssige konsekvenser for

Skatteforvaltningen. Med kravet om, at oplysninger fremover skal tilgå

skifteretterne via Skifteportalen vil Skatteforvaltningen ikke længere kunne

anvende de eksisterende udvekslingsløsninger. Dette medfører behov for

implementering af nye systemløsninger i Skatteforvaltningen, herunder nye

integrationer mellem Skatteforvaltningens sagsbehandlingssystemer og

Skifteportalen. Endvidere forventes der at være en periode indtil en

systemløsning er på plads, hvor der vil være merudgifter til manuel

indberetning til Skifteportalen.]

Flere offentlige myndigheder med hyppig kontakt til skifteretten har

allerede iværksat ændringer af arbejdsprocesser i forbindelse med

udrulningen i 2022 af skifteportalen til anmeldelse af krav og

tilgodehavender samt oplysning om boets aktiver i dødsboskiftesager og vil

ikke opleve en forandring. Lovforslaget forventes ikke at medføre

implementerings- og driftsomkostninger for disse myndigheder.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser

eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller implementeringsmæssige

konsekvenser for kommuner eller regioner.

Side 77/177

4.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets del omkring skifteportalen er overvejet i forhold til de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning.

For så vidt angår lovforslagets foreslåede ændringer om digitalisering af

dødsboskiftesager er det i overensstemmelse med princip 2 om digital

kommunikation,

der

indføres

obligatorisk

digital

selvbetjeningsløsning, og at der tilbydes et ikke-digitalt alternativ for de

borgere, som måtte have behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes

også at være i overensstemmelse med princip 3 om mulighed for automatisk

sagsbehandling, da behandling af dødsboskiftesager via skifteportalen vil

kunne lette sagsbehandlingen ved, at meddelelser registreres efter samme

digitale model. Denne del af lovforslaget vurderes desuden at være i

overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur,

herunder MitID. Det vurderes, at domstolenes skifteportal vil give brugerne

én samlet indgang til skifteretten samt et enkelt overblik over behandlingen

af dødsboskiftesagen, hvilket vil være en fordel for brugerne.

De med lovforslaget foreslåede ændringer om, at skifteretten i boer, der

behandles ved bobestyrer, i visse situationer vil skulle dele oplysninger med

Skatteforvaltningen, vurderes at være i overensstemmelse med princip 4 om

bl.a. sammenhæng på tværs af myndigheder.

De øvrige principper vurderes ikke at være relevante i relation til de

foreslåede ændringer af dødsboskifteloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes skifteportal til

behandlingen af sager om skifte af dødsboer (lovforslagets § 2, nr. 1) vil få

negative administrative konsekvenser for erhvervslivet, da udvidelsen af

domstolenes skifteportal med en ny it-løsning til understøttelse af

sagsbehandlingen af dødsboskiftesager indebærer en begrænsning i

virksomheders mulighed for at vælge, hvordan de henvender sig til

skifteretten i dødsboskiftesager.

En række virksomheder, herunder advokatvirksomheder, har allerede taget

skifteportalen i brug i forbindelse med udrulningen i 2022 af den første

release, der vedrører anmeldelse af krav og tilgodehavender til skifteretten i

dødsboskiftesager samt oplysning om boets aktiver på skifteportalen. Disse

virksomheder vil derfor ikke opleve en forandring.

Side 78/177

Der vil være økonomiske konsekvenser i form af implementerings- og

driftsomkostninger for de dele af erhvervslivet, der måtte vælge at etablere

en API-løsning. API-tilslutning er en såkaldt »system-til-system-løsning«,

der bl.a. kan sende meddelelser i dødsboskiftesager digitalt til skifteretten

samt modtage meddelelser fra skifteretten. Det vurderes, at etablering af en

API-tilslutning vil få positive konsekvenser for virksomheder, der har

hyppig interaktion med skifteretten.

Virksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en API-tilslutning, vil skulle

indrette sig på nye sagsgange, hvilket kan kræve tid og ressourcer. Da

mange virksomheder allerede i dag anvender digital selvbetjening, vurderes

de negative administrative konsekvenser at være begrænsede. I en

overgangsperiode må det forventes, at erhvervslivet vil skulle implementere

nye digitale arbejdsgange, hvilket på kort sigt vil få nogle økonomiske

konsekvenser. På længere sigt forventes den digitale selvbetjening at ville

højne effektiviteten og medføre positive konsekvenser i erhvervslivet.

Uanset om virksomhederne vælger at gøre brug af en API-tilslutning eller

en manuel brugergrænseflade, vurderes skifteportalen at kunne anvendes

uden, at det vil få nævneværdige økonomiske konsekvenser. Det forventes,

at fordelen ved én samlet indgang til skifteretten og et bedre overblik over

behandlingen af dødsboskiftesagen på domstolenes skifteportal på sigt vil

opveje de økonomiske negative konsekvenser.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslagets samlede administrative

konsekvenser ikke vil overstige 4 mio. kr. De er derfor ikke kvantificeret

yderligere.

Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at have administrative eller

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, vil have mindre negative administrative

konsekvenser for borgerne, idet der med bestemmelserne indføres en

genoptagelsesfrist på 1 år i både salær- og adfærdsager.

Lovforslagets § 1, nr. 25, forventes at have positive administrative

konsekvenser for borgerne, idet Advokatnævnets afgørelser om valgbarhed

til Advokatsamfundets organer vil kunne indbringes af den pågældende

advokat for domstolene.

Side 79/177

Lovforslagets bestemmelser om domstolenes brug af skifteportalen vil have

begrænsede negative administrative konsekvenser for borgerne, idet

lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mulighed for at vælge,

hvordan de henvender sig til skifteretten i dødsboskiftesager. En stor del af

borgerne anvender allerede i dag digital selvbetjening. Digital selvbetjening

indebærer en lettere og mere fleksibel borgerbetjening for de borgere, der

har digitale kompetencer. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil som

hidtil få den nødvendige vejledning fra skifteretterne.

Derudover vil borgerne som konsekvens af, at domstolenes skifteportal

forventes at blive taget i brug af landsretten og Højesteret på et senere

tidspunkt end ved skifteretterne, i en periode skulle kommunikere digitalt

med skifteretterne på skifteportalen, mens de i forbindelse med eventuel

kære til landsretten eller Højesteret vil skulle kommunikere med landsretten

og Højesteret på anden vis udenom skifteportalen.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at nationale regler ikke i

praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve

rettigheder, der følger af EU-retten. Det betyder, at EU-/EØS-borgere og -

virksomheder ikke kan pålægges obligatorisk selvbetjening, før den

teknologiske udvikling muliggør dette.

Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af eksempelvis MitID,

hvis en EU-/EØS-borger ikke kan få MitID eller anvende anden relevant

identifikationsordning. Der vil ligeledes ikke kunne stilles krav om

anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet

EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifteportalen.

Lovforslaget overholder det EU-retlige effektivitetsprincip, idet den

foreslåede undtagelsesordning beskrevet i afsnit 2.5.2 sikrer, at der kan ske

Side 80/177

undtagelse fra anvendelsen af skifteportalen, hvis særlige forhold taler

herfor.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2024 til den 22. august

2024 (49 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø- og Handelsretten,

Samtlige

byretter,

Retten

Grønland,

Domstolsstyrelsen,

Procesbevillingsnævnet, Politimesteren i Grønland, Advokatrådet,

Advokatnævnet, Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for

Patienterstatningen, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

ASE, Association of Danish Intellectual, Property Attorneys, ATP,

Auktionslederforeningen, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Beskæftigelsesrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark,

Bygherreforeningen,

Børsmæglerforening

Danmark,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Civilstyrelsen,

Copenhagen Business School (CBS), Dansk Arbejdsgiverforening, Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks

Automobilforhandler Forening, Danmarks Fiskeriforening,Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund

(DJØF), Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk

Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Gallerisammenslutning, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening,

Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Transport og

Logistik, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske

Bedemænd, Danske Dødsboadvokater, Danske Familieadvokater, Danske

Guldsmede og Urmagere, Danske Inkassoadvokater, Danske

Insolvensadvokater, Danske Patienter, Danske Rederier, Danske Regioner,

Danske Seniorer, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske

Akkrediteringsfond, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske

Fondsmæglerforening, Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Danske

Advokatsamfund, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd,

Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Djøf Advokat,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Side 81/177

EjendomDanmark,

Eksportkreditfonden,

Erhvervslejernes

Landsorganisation,

Erhvervsministeriet,

Erhvervsstyrelsen,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Finans Danmark,

Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society

Denmark, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA – Fag og Arbejde, Folketingets

Ombudsmand, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen af

J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Faste Værger

i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,

Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarerforeningen i Grønland,

FRIE, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands

Politiforening,

Grønlands

Selvstyre,

Grønlandske

Advokater,

Handelshøjskolen – Aarhus Universitet, HK Danmark, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, HORESTA, Håndværksrådet, Institut for

Menneskerettigheder,

International

Transport

Danmark,

InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO, IT-Branchen, IT-Politisk Forening,

Justitia, KL, KMD, Kraka, Kommunale tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kooperationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og

Interesseorganisation i Danmark, Kredsdommerforeningen, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,

Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet),

Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforsvareren for

Grønland,

Landsskatteretten,

Fonde,

Lederne,

Lejernes

Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Garantifond, Mødrehjælpen, Nasdaq Copenhagen A/S,

Patienterstatningen, Patientforeningen, Pengeinstitutankenævnet, Pension

Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark , PROSA,

Retspolitisk

Forening,

Retssikkerhedsfonden,

Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Skatteankestyrelsen,

Skatteministeriet, SMVdanmark, Social- og Ældreministeriet, SRF

Skattefaglig Forening, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tekniq

Arbejdsgiverne, Udbetaling, Danmark, Voldgiftinstituttet, Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S, Western Union,

Side 82/177

Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp,

Aarhus Universitet (Juridisk Institut) og 3F Fagligt Fælles Forbund.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Lovforslagets § 2 forudsætter

afholdelse af udgifter til udvidelse og

drift af skifteportalen. Der er afsat

midler til forslaget, jf. pkt. 3 ovenfor.

Implementerings

Lovforslagets § 1, nr. 25, forventes at Lovforslagets § 2 vil have visse

for

have implementeringskonsekvenser for implementeringskonsekvenser

konsekvenser

domstolene, idet overgangen til digital

det offentlige, idet Advokatnævnet får

for stat,

behandling af dødsboskiftesager

kompetence til at træffe afgørelse i en indebærer

kommuner og

omlægning

ny sagstype.

arbejdsgangene ved skifteretterne og

regioner

tilpasning af skifterettens betjening af

Lovforslagets § 2 vurderes at medføre og kommunikation med borgere,

offentlige

en bedre og mere effektiv behandling af virksomheder

myndigheder.

dødsboskifte ved domstolene.

Lovforslagets § 2 vurderes at have

Lovforslagets § 2 forudsætter

Økonomiske

afholdelse

udviklings-

positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser

driftsomkostninger for de dele af

for erhvervslivet

konsekvenser for virksomheder, der erhvervslivet, herunder bobestyrere,

til brug for hyppig interaktion med

der måtte vælge at etablere en

skifteretten etablerer en API-

»system-til-system-løsning« (en API-

tilslutning).

Erhvervsstyrelsen

tilslutning.

vurderer dette til at være under 4 mio.

kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Administrative

Lovforslagets § 2 om en digital Lovforslagets § 2 indebærer en

selvbetjening indebærer en lettere og begrænsning

virksomhedernes

konsekvenser

mere fleksibel betjening for de mulighed for at vælge, hvordan de

for erhvervslivet

virksomheder, der har digitale henvender sig til skifteretten. Det må

kompetencer.

forventes, at visse virksomheder i en

overgangsperiode skal bruge tid på at

indrette sig på de nye sagsgange.

Administrative

Lovforslagets § 2 om en digital Lovforslagets § 2 indebærer en

selvbetjening indebærer en lettere og begrænsning i borgernes mulighed for

konsekvenser

mere fleksibel betjening for borgere, der at vælge, hvordan de henvender sig til

for borgerne

har digitale kompetencer.

skifteretten.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Side 83/177

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved

implementering

ikkeerhvervsrett

et EU-

regulering) (sæt

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Side 84/177

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 9, stk. 12, at der ud over det antal dommere,

der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 37 dommere ved byretterne

(såkaldte puljedommere). For at give mulighed for, at dommere kan overgå

til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der endvidere udnævnes yderligere op

til 8 dommere. Det fremgår endvidere, at der højst kan udnævnes yderligere

6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de

retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter,

der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm.

Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller

flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret

stillingen skal placeres.

Det foreslås i

§ 9, stk. 12, 1. pkt.,

at ændre »37« til: »[44]«.

Forslaget indebærer, at antallet af dommere, der yderligere udnævnes ved

byretterne, forhøjes fra 37 til [44]

dommere.

Placeringen af de yderligere dommerstillinger ved de enkelte retter vil skulle

besluttes af Domstolsstyrelsen ud fra en vurdering af, hvilke retter der er

særligt udfordret af lange sagsbehandlingstider og gamle sagsbunker.

Forslaget indebærer ikke ændringer af de regler, der i øvrigt gælder for

puljedommere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 2

Af retsplejelovens § 127 a fremgår det, at §§ 125-127 også gælder for

advokatselskaber.

Afventer Domstolsstyrelsen.

Side 85/177

Det foreslås, at i

§ 127 a, stk. 1,

indsættes efter »gælder også for«:

»fællesskaber af advokater og«.

Bestemmelsen vil medføre, at reglerne i §§ 125-127 fremover vil gælde for

fællesskaber af (interessentskaber).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat har møderet for

landsret og i alle sager for Sø- og Handelsretten, når advokaten har bestået

en prøve i procedure.

Af retsplejelovens § 133, stk. 4, fremgår det, at den ene retssag kan være en

byretssag, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr.

5. I så fald skal dette være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor

der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal aflægges for

en af landsretterne, for Grønlands Landsret som kollegial ret eller for Sø- og

Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis

vedkommende ret finder sagen egnet hertil.

Efter gældende ret kan en sag for Arbejdsretten ikke udgøre en prøvesag

efter retsplejelovens § 133, stk. 4.

Det foreslås, at i

§ 133, stk. 4, 1.pkt.,

indsættes efter », der er omhandlet i

§ 119, stk. 2, nr. 5«: », eller sag for Arbejdsretten«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sager for Arbejdsretten

fremover vil kunne udgøre den ene af de to prøvesager for at opnå møderet

for landsret og Sø-og Handelsretten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat har møderet for

landsret og i alle sager for Sø- og Handelsretten, når advokaten har bestået

en prøve i procedure.

Af retsplejelovens § 133, stk. 4, fremgår det, at den ene retssag kan være en

byretssag, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr.

Side 86/177

5. I så fald skal dette være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor

der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal aflægges for

en af landsretterne, for Grønlands Landsret som kollegial ret eller for Sø- og

Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis

vedkommende ret finder sagen egnet hertil.

Efter gældende ret kan en sag for Arbejdsretten ikke udgøre en prøvesag

efter retsplejelovens § 133, stk. 4.

Det foreslås, at i § 133, stk. 4, 2.pkt., ændres »I så fald skal dette være« til:

»Byretssagen, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i § 119, stk.

1, nr. 5, skal være«.

Der er alene tale om en sproglig ændring, som skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat har møderet for

landsret og i alle sager for Sø- og Handelsretten, når advokaten har bestået

en prøve i procedure.

Af retsplejelovens § 133, stk. 4, fremgår det, at den ene retssag kan være en

byretssag, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr.

5. I så fald skal dette være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor

der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal aflægges for

en af landsretterne, for Grønlands Landsret som kollegial ret eller for Sø- og

Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis

vedkommende ret finder sagen egnet hertil.

Efter gældende ret kan en sag for Arbejdsretten ikke udgøre en prøvesag

efter retsplejelovens § 133, stk. 4.

Det foreslås, at i

§ 133, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Sagen for arbejdsretten skal udgøre en hovedforhandling.«

Side 87/177

Det foreslåede vil medføre, at det udelukkende er hovedforhandlinger for

Arbejdsretten, der kan udgøre den ene af de to prøvesager for at opnå

møderet for landsret og Sø-og Handelsretten. Hovedforhandlinger efter

både arbejdsretslovens §§ 7 og 8 vil være omfattet.

Det bemærkes, at en sag for Arbejdsretten udelukkende vil kunne udgøre en

prøvesag, hvis Arbejdsretten finder sagen egnet hertil. Der er med

lovforslaget ikke tilsigtet ændringer af, hvornår en sag findes egnet som en

prøvesag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6