Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 278
Offentligt
2890368_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juli 2024
Nordatlantkontoret
Simon Holmelund Lange
2023-10673
3088249
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland,
lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i
kraft for Grønland
(Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27)
§1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 18. september
2023, som senest ændret ved § [x] i lov nr. […], foretages følgende
ændringer:
1.
§ 7, stk. 1,
affattes således:
»Grønlands Landsret består af 2 landsdommere, heraf 1 administrerende
landsdommer. Landsdommerne udnævnes af kongen, jf. § 13.«
2.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
I afgørelsen af sager ved Grønlands Landsret deltager 1 dommer,
jf. dog stk. 3. Den administrerende landsdommer træffer efter forhandling
med den anden landsdommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem
dommerne.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Side 1/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
3.
§ 7, stk. 2,
der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
I sager, der er afgjort af Retten i Grønland som 1. instans,
deltager 3 dommere under hovedforhandlingen. Retsformanden kan
beslutte, at der skal deltage 3 dommere også uden for hovedforhandlingen.
Når der deltager 3 dommere, tiltrædes landsretten af 1 landsdommer fra
Danmark, jf. § 14. Foreligger der særlige omstændigheder, kan landsretten
dog tiltrædes af 2 landsdommere fra Danmark.«
4.
I
§ 7, stk. 4,
der bliver stk. 5,
§ 11, stk. 1
og
2, § 14, stk. 2, 2. pkt.,
to steder
i
§ 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 3, § 33, stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt., § 35,
stk. 3,
og
§ 38, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »landsdommeren« til: »den
administrerende landsdommer«.
5.
Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:
Ȥ
9 a.
Tinglysningsretten, jf. § 18 i den danske retsplejelov, bistår
Retten i Grønland med registreringsvirksomhed (tinglysning). Den
administrerende dommer ved Retten i Grønland kan bemyndige
Tinglysningsrettens personale til at behandle registreringssager, hvis der
ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder.«
6.
I
§ 13, stk. 1, § 24
og
§ 33, stk. 1,
ændres »landsdommeren« til:
»landsdommerne«.
7.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
8.
I
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »sig« til: »de beskikkede landsdommere«.
9.
I
§ 22, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »administrerende dommer ved Retten i
Grønlands« til: »administrerende dommer ved Retten i Grønland og
landsdommeren ved Grønlands Landsrets«.
10.
I
§ 24
udgår »er inhabile«, og »inhabil« ændres til: »inhabile«.
11.
Efter § 24 indsættes før overskriften før § 25:
Ȥ
24 a.
En dommer, der er pensioneret på grund af alder eller
svagelighed, kan af den administrerende dommer ved Retten i Grønland
tilkaldes for at virke som dommer ved en kredsret eller Retten i Grønland
eller af den administrerende landsdommer for at virke som dommer ved
Grønlands Landsret i en nærmere bestemt periode. Kun under særlige
Side 2/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
omstændigheder kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte
74. år.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige
ved domstolene.«
12.
Efter § 32 indsættes:
Ȥ
32 a.
Reglerne i §§ 26 og 28-32 finder tilsvarende anvendelse på
kredsdommere, der er tilkaldt efter § 24 a.«
13.
I
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »Højesterets præsident«: », for
landsdommeren ved Grønlands Landsret til den administrerende
landsdommer ved Grønlands Landsret«.
14.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »Højesterets præsident«: », den
administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret«.
15.
I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »Retten i Grønland eller til Den
Særlige Klageret,«: »klage over landsdommeren ved Grønlands Landsret
skal indgives til den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret
eller til Den Særlige Klageret,«.
16.
I
§ 34, stk. 1,
ændres »og for« til: », for«, og efter »udnævnte dommere,
« indsættes: »og for dommere og fuldmægtige tilkaldt efter § 24 a«.
17.
I
§ 34, stk. 2, § 35, stk. 4, § 37, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 743, stk. 1,
ændres
»Landsdommeren« til: »Den administrerende landsdommer«.
18.
Efter § 128 a indsættes i
kapitel 10:
Ȥ
128 b.
Retten kan bestemme, at processkrifter i civile sager skal
forsynes med original underskrift, når den finder anledning hertil.«
19.
I
§ 515, stk. 2, 1.
og
2. pkt., § 526, stk. 2, 1.
og
3. pkt., § 564, stk. 2, 1.
og
3. pkt., § 577, stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
og
§ 585, stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
ændres
»landsdommeren« til: »Grønlands Landsret«.
20.
I
§ 526, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 585, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Landsdommeren«
til: »Grønlands Landsret«.
21.
I
§ 598, stk. 6,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
Side 3/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
»I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, kan fuldbyrdelse endvidere
foretages hos den, der som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter
har forpligtet sig ved et digitalt pantebrev, der er eller har været registreret.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 6 og 7, kan underskriften være tilføjet
digitalt.«
22.
I
§ 642
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Er et digitalt pantebrev blevet slettet i tingbogen i medfør af
stk. 2, kan den, der ifølge oplysningerne i tingbogen har ret til at gøre
eventuelle personlige fordringer efter pantebrevet gældende over for
skyldneren, kræve, at Retten i Grønland konverterer det digitale pantebrev
til et papirdokument. Papirdokumentet er at anse som et originalt
gældsbrev.«
§2
I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september
2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1782 af 28. december 2023 og § [x] i lov
nr. […], foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 163
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Justitsministeren kan udpege en bistandsværgekoordinator til at
varetage opgaver relateret til uddannelse, rådgivning og antagelse af
bistandsværger i Grønland.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§3
I lov nr. 154 af 10. maj 1967 for Grønland om pant, som ændret ved lov nr.
34 af 31. januar 1979 og lov nr. 849 af 21. december 1988, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »forstås«: »i denne lov«.
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ
1 a.
Underpant i ejerpantebreve skal registreres for at opnå
beskyttelse mod aftaler, der indgås om pantebrevet, og mod aftaler om eller
retsforfølgning mod pantet.
Stk. 2.
Underpant efter stk. 1 og en panteret i fast ejendom efter § 1, stk.
1, der skal kunne fortrænge en uregistreret ret i et ejerpantebrev eller inden
Side 4/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
for et ejerpantebrevs ramme, skal selv være registreret, og erhververen
ifølge aftalen være i god tro. Det samme gælder underpant i løsøre stiftet
ved aftale.
Stk. 3.
En panthaver med registreret underpant i et ejerpantebrev kan i
god tro med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere
registrerede panterettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og
retsforfølgning udvide det sikrede gældsforhold indtil det tidspunkt, hvor
meddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem til panthaveren.
Stk. 4.
Overdragelse eller anden overførsel af rettigheder som nævnt i
stk. 1 eller af en panteret efter § 1, stk. 1, skal registreres for at opnå
beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om panteretten, og mod
retsforfølgning.«
3.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ
3 a.
Et registreret pantebrev, bortset fra et skadesløsbrev, der giver
pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet
ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.
Stk. 2.
Et pantebrev, der giver pant i løsøre, er ikke negotiabelt,
medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke
negotiable pantebreve.
§ 3 b.
Når et registreret negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller
pant af den ifølge tingbogen berettigede, og erhververen i god tro har fået
registreret overdragelsen, kan erhververen ikke mødes med nogen af de af
gældsbrevslovens § 15, stk. 1, omfattede indsigelser fra skyldneren.
Stk. 2.
Skyldneren bevarer selv over for en godtroende erhverver sine
indsigelser efter gældsbrevslovens § 16. Det samme gælder for skyldnerens
indsigelser efter gældsbrevslovens § 17.
§ 3 c.
Når et registreret negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller
pant af den ifølge tingbogen berettigede, og erhververen i god tro har fået
registreret sin ret, hindrer det ikke erhververens ret, at den ifølge tingbogen
berettigede var umyndig eller manglede ret til at råde over pantebrevet.
§ 3 d.
Over for den, som har fået registreret en overdragelse af et
negotiabelt pantebrev til eje eller pant, kan skyldneren kun kræve
modregning med fordringer på overdrageren, hvis erhververen vidste, at
skyldneren havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at
skyldneren ville lide tab ved overdragelsen, hvis den afskar modregning.
Side 5/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Stk. 2.
Adgangen til at modregne fordringer, der udspringer af samme
retsforhold som pantebrevsfordringen, bevares dog trods overdragelsen,
medmindre andet følger af reglerne om indsigelser fra dette forhold.
§ 3 e.
Betaling af renter og afdrag på registrerede negotiable pantebreve
kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er
beføjet til at modtage nævnte ydelser.
Stk. 2.
Når et registreret negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller
pant, kan en skyldner i god tro med frigørende virkning betale forfaldne
renter til overdrageren. Det samme gælder om afdrag, som efter det
registrerede pantebrev skal betales til bestemt angivne tidspunkter.
§ 3 f.
Skyldneren ifølge et registreret negotiabelt pantebrev eller ifølge
en registreret underpantsætning af et ejerpantebrev er kun forpligtet til at
betale gælden mod sletning af pantebrevet eller underpantsætningen fra
registrering.
§ 3 g.
Betaler skyldneren ifølge et registreret negotiabelt pantebrev
afdrag før forfaldstid, herunder ekstraordinære afdrag, kan skyldneren
kræve registreringen af pantebrevet ændret i overensstemmelse hermed.
Betaler skyldneren efter forfaldstid afdrag, der efter pantebrevet skal
erlægges til bestemt angivne tidspunkter, kan skyldneren kun forlange
særskilt kvittering.
Stk. 2.
Er skyldforholdet ophørt, kan skyldneren forlange pantebrevet
slettet fra registrering. Er skyldforholdet ændret ved aftale,
modregningserklæring, dom eller opsigelse, kan skyldneren forlange dette
registreret.«
4.
I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »landsretten« til: »Retten i Grønland«.
5.
I
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »modtagelsens dato« til: »modtagelsen«.
6.
I
§ 4, stk. 2,
ændres »Ministeren for Grønland« til: »Justitsministeren«.
7.
I
§ 4, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Justitsministeren kan herunder fastsætte regler om, at registrering sker på
grundlag af digitale dokumenter, om fritagelse herfor, om autoriserede
anmeldere og om fuldmagter. Justitsministeren kan i den forbindelse
fastsætte nærmere regler om behandling af personoplysninger, herunder
personnumre.«
Side 6/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
§4
I lov om ægteskabets retsvirkninger, som sat i kraft for Grønland ved lov nr.
150 af 31. marts 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 103 af 3. februar 2016
og § 6 i lov nr. 414 af 25. april 2023, foretages følgende ændring:
1.
§ 37, 2. pkt.,
ophæves.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1,
nr. 5, § 3 og § 4.
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af § 163, stk. 3, i kriminallov for
Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 163, stk.
4, i kriminallov for Grønland, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
§6
Stk. 1.
Rettigheder over et registreret pantebrev, der forud for
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 5, har opnået beskyttelse mod aftaler og
retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, bevarer denne beskyttelse,
jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
Rettigheder som nævnt i stk. 1 kan registreres. Ved registreringen
skal de i stk. 1 nævnte pantebreve konverteres til digitale pantebreve.
Stk. 3.
Nye rettigheder over eller ændringer i et forud for ikrafttrædelsen
af lovens § 1, nr. 5, registreret pantebrev skal registreres for at opnå
beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod retsforfølgning. Dette
gælder også overdragelse eller anden overførsel af pantebrevet. Ved
registreringen skal pantebrevet konverteres til et digitalt pantebrev. Den
aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en uregistreret ret over
pantebrevet, skal selv være registreret, og erhververen ifølge aftalen være i
god tro.
Stk. 4.
Ved anmeldelse til konvertering efter stk. 2 og 3 skal anmelderen
indsende det originale pantebrev til Retten i Grønland. Er pantebrevet
Side 7/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
bortkommet, skal anmelderen, før konvertering kan finde sted, anlægge
mortifikationssag efter reglerne i lov om mortifikation af værdipapirer.
Stk. 5.
Ikkenegotiable pantebreve udstedt til realkreditinstitutter i
henhold til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. anses for
konverteret fra ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 5.
Stk. 6.
Rettigheder i registrerede ejerpantebreve, som inden
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 5, har opnået beskyttelse mod aftaler og
mod retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, skal senest 5 år efter
denne dato registreres efter reglerne i lov for Grønland om pant for at bevare
denne beskyttelse. Det er tilstrækkeligt for overholdelse af fristen, at
rettigheden er anmeldt til registrering, og at der er indsendt fornøden
dokumentation efter stk. 8 inden fristens udløb. Ved registrering af
rettigheder i et ejerpantebrev som nævnt i 1. pkt. skal ejerpantebrevet
konverteres til et digitalt ejerpantebrev.
Stk. 7.
Nye rettigheder over eller ændringer i et forud for ikrafttrædelsen
af lovens § 1, nr. 5, registreret ejerpantebrev skal registreres for at opnå
beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod aftaler om eller
retsforfølgning mod pantet. Dette gælder også overdragelse eller anden
overførsel af rettigheder over ejerpantebrevet. Ved registreringen skal
ejerpantebrevet konverteres til et digitalt ejerpantebrev. Lov for Grønland
om pant § 1 a, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse.
Stk. 8.
Ved konvertering efter stk. 6 og 7 skal anmelderen indsende det
originale ejerpantebrev til Retten i Grønland. Er ejerpantebrevet
bortkommet, skal anmelderen, før konvertering kan finde sted, anlægge
mortifikationssag efter reglerne i lov om mortifikation af værdipapirer, jf.
dog stk. 10. Anmelderen skal endvidere angive, hvorvidt der består andre
rettigheder i ejerpantebrevet eller inden for rammen af ejerpantebrevet, samt
i givet fald angive rettighedshavernes identitet og rettighedernes indbyrdes
placering i prioritetsordenen.
Stk. 9.
Ihændehaveren af et ejerpantebrev som nævnt i stk. 6 og 7 har på
begæring af pantsætteren eller af andre rettighedshavere pligt til at medvirke
til gennemførelsen af en konvertering af ejerpantebrevet efter stk. 8.
Stk. 10.
Ejerpantebreve med sikkerhed i fast ejendom, hvor hovedstolen
maksimalt udgør 50.000 kr., kan på begæring af en anmelder, der har fået
registreret en meddelelsespåtegning, konverteres til et digitalt
ejerpantebrev.
Stk. 11.
Et papirbaseret pantebrev har efter konvertering til et digitalt
pantebrev ikke længere nogen retsvirkning.
Stk. 12.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til
anmeldelsen i forbindelse med konvertering af papirbaserede pantebreve til
Side 8/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
digitale pantebreve. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte
nærmere regler om behandling af personoplysninger, herunder
personnumre.
§7
Når genparterne af de inden ikrafttrædelsen af denne lovs § 1, nr. 5,
registrerede dokumenter er gjort tilgængelige i en digital akt, kan disse
tilintetgøres.
Side 9/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Normeringen af Grønlands Landsret
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Tilkaldedommere
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Bistandsværgekoordinator
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Digitalisering af tinglysningen i Grønland
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Digital kommunikation i retsplejen
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1.
Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), at befolkningen kan leve i tryghed og frihed. Som det også
fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, ønsker regeringen
derfor bl.a. at nedbringe de lange ventetider ved de danske domstole ved
bl.a. at forenkle retsplejen.
Side 10/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november
2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Som det fremgår af aftalen, er velfungerende domstole en grundpille i
retsstaten og i velfærdssamfundet. Internationale undersøgelser viser, at
tilliden til domstolene er helt i top, og at effektiviteten er høj set i et
europæisk perspektiv. Domstolene har imidlertid oplevet en markant
stigning i sagsbehandlingstiden.
Aftalepartierne er enige om, at det er en bunden opgave at vende
udviklingen og rette op på den uholdbare situation ved domstolene. Med
aftalen gennemføres et væsentligt løft af domstolene, der skal skabe ro og
stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en flerårig indsats for at
håndtere domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstid,
mangel på retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse.
Aftalepartierne er herunder enige om at iværksætte en række initiativer
vedrørende domstolene i Grønland, som bl.a. skal understøtte en flerårig
indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med sagsophobning, lange
sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse. Det er
vigtigt, at der arbejdes for, at standarderne ved domstolene i Grønland følger
standarden i Danmark. Det er vigtigt, at borgere og virksomheder i Grønland
oplever det samme serviceniveau ved domstolene i Grønland som ved de
danske domstole.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund navnlig at gennemføre de
lovændringer, som er nødvendige for at gennemføre initiativerne
vedrørende Grønland fra aftalen om domstolenes økonomi.
1.2.
Aftalepartierne er enige om at sikre flere personaleressourcer og
uddannelse heraf ved Grønlands Domstole. Initiativerne vedrørende
ansættelse af yderligere kredsdommere, retssekretærer og tolke samt
målrettet efter- og videreuddannelse af medarbejdere ved Grønlands
Domstole kræver ikke lovændring og vil blive gennemført administrativt af
Domstolsstyrelsen. Den aftalte opnormering ved Grønlands Landsret af en
souschefstilling til en landsdommerstilling indebærer, at antallet af
Side 11/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
landsdommere ved Grønlands Landsret forhøjes fra én landsdommer til to
landsdommere og nødvendiggør en lovændring, jf. herom pkt. 2.1 nedenfor.
Med henblik på at sikre en hurtig sagsafvikling, mens nye dommere
rekrutteres og uddannes, vil aftalepartierne desuden give pensionerede
dommere bedre mulighed for at arbejde ved domstolene ved at hæve
aldersgrænsen i den danske retsplejelov for, hvor længe en pensioneret
dommer kan arbejde som tilkaldedommer, fra 72 til 74 år. Justitsministeriet
finder, at der i Grønland bør indføres en tilsvarende mulighed for at tilkalde
en pensioneret dommer til at virke som dommer ved et embede i en nærmere
angiven periode, jf. herom pkt. 2.2 nedenfor.
Aftalepartierne er enige om at etablere en bistandsværgekoordinator, der
skal stå for uddannelse, antagelse og rådgivning af bistandsværgerne i
Grønland.
Justitsministeriet
finder,
at
hvervet
som
bistandsværgekoordinator bør forankres i kriminalloven, jf. herom pkt. 2.3
nedenfor.
Aftalepartierne er enige om at digitalisere tinglysningen i Grønland, og
lovforslaget medtager de lovændringer, der er nødvendige herfor, jf. pkt. 2.4
nedenfor.
Aftalepartierne er enige om, at der skal være mulighed for sikker digital
kommunikation ved de grønlandske domstole efter nærmere analyse herom.
Lovforslaget sikrer, at der er den fornødne hjemmel til at anvende digital
kommunikation i retsplejen i Grønland, når de tekniske muligheder er til
stede, jf. pkt. 2.5 nedenfor.
Aftalepartierne er endelig enige om, at Justitsministeriet sammen med
Naalakkersuisut vil vurdere, om de ændringer, der foretages i den danske
retsplejelov med henblik på at forenkle retsplejen som følge af forslag fra
Rørdamudvalget og anbefalinger fra Retsplejerådet, også er relevante at
gennemføre for Grønland med henblik på at frigive ressourcer til
nedbringelse af sagsbehandlingstiderne mv. ved domstolene i Grønland.
Denne del af aftalen indgår ikke af nærværende lovforslag, men forventes
at blive medtaget i et senere lovforslag.
1.3.
Herudover foreslås det efter ønske fra Naalakkersuisut at indføre
mulighed for tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitalt underskrevne
Side 12/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
udenretlige forlig om forfalden gæld og digitalt underskrevne gældsbreve,
jf. lovforslagets § 1, nr. 45 (retsplejelovens § 598, stk. 6, 3. pkt.).
Det bemærkes, at når der i lovforslagets bemærkninger henvises til
»retsplejeloven«, sigtes der til retsplejelov for Grønland, medmindre andet
er angivet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Normeringen af Grønlands Landsret
2.1.1. Gældende ret
Grønlands Landsret behandler de sager, som er afgjort af en kredsret eller
af Retten i Grønland som 1. instans, og som kan indbringes for landsretten
som 2. instans, jf. retsplejelovens § 59.
Grønlands Landsret består af 1 landsdommer, jf. retsplejelovens § 7, stk. 1.
I sager, der er afgjort af Retten i Grønland som 1. instans, tiltrædes
landsretten under hovedforhandlingen af yderligere 2 landsdommere fra
Danmark, jf. retsplejelovens § 7, stk. 2.
De landsdommere, som skal tiltræde Grønlands Landsret, skal være
udnævnt som landsdommere i Danmark, jf. retsplejelovens § 14.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret beskikker hver især efter
ansøgning et passende antal landsdommere. Landsretternes præsidenter
fastsætter efter forhandling med de beskikkede landsdommere og med
landsdommeren ved Grønlands Landsret sagernes fordeling mellem de
beskikkede landsdommere.
Retsplejeloven tillægger herudover landsdommeren ved Grønlands
Landsret en række yderligere funktioner i retsplejen. Landsdommeren er
formand for Dommerrådet, som behandler spørgsmål om ansættelse og
afskedigelse af kredsdommere og om kredsdommeres bierhverv, jf.
retsplejelovens §§ 10 og 11. Samtykke til bortset fra tilfælde af forfald på
grund af sygdom at holde stillingen som administrerende dommer ved
Retten i Grønland midlertidigt besat i mere end 1 år skal gives af
landsdommeren, jf. retsplejelovens § 22. Når Højesterets præsident
meddeler midlertidig beskikkelse som yderligere landsdommer ved
Side 13/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Grønlands Landsret, træffer Højesterets præsident efter forhandling med
den faste landsdommer bestemmelse om, hvilke sager der skal varetages af
den midlertidigt beskikkede dommer, jf. retsplejelovens § 23. En
fuldmægtig ved Grønlands Landsret kan behandle sager, i det omfang
landsdommeren bestemmer det, jf. retsplejelovens § 7, stk. 3 og 4.
Landsdommeren udøver disciplinærmyndighed over for fuldmægtige og
midlertidigt beskikkede landsdommere ved Grønlands Landsret, jf.
retsplejelovens § 34. Domsmænd ved Grønlands Landsret vælges af
Inatsisartut efter indstilling fra landsdommeren, og landsdommeren kan
bestemme, at en domsmand ved en kredsret kan fungere uden for den
retskreds, hvor denne er valgt, jf. retsplejelovens § 35. Landsdommeren
fastsætter antallet af domsmænd ved Grønlands Landsret, jf. retsplejelovens
§ 38, og afgør, om en person opfylder betingelserne for at være domsmand,
og om en anmodning om fritagelse for hvervet som domsmand skal
imødekommes, jf. retsplejelovens § 37. Landsdommeren er medlem af
Rådet for Grønlands Retsvæsen, jf. retsplejelovens § 743.
Endvidere angiver retsplejeloven i visse tilfælde, at landsdommeren har
kompetence til at træffe en afgørelse eller skal afgive en udtalelse i en
konkret retssag. Ansøgning om anke eller kære til Højesteret skal indgives
til landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og sender den
til Procesbevillingsnævnet, eller alternativt til Procesbevillingsnævnet, der
indhenter en udtalelse fra landsdommeren, jf. retsplejelovens §§ 515, 526,
564 og 577. Ansøgning om genoptagelse af en kriminalsag skal indgives til
landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og sender den til
Den Særlige Klageret, eller til Den Særlige Klageret, som indhenter en
udtalelse fra landsdommeren, jf. retsplejelovens § 585.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at opnormere en souschefstilling ved Grønlands
Landsret til en landsdommerstilling, hvilket betyder, at antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret forhøjes fra én landsdommer til to
landsdommere.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 7, stk. 1, således at
Grønlands Landsret fremover vil bestå af 2 landsdommere, heraf 1
administrerende landsdommer.
Side 14/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås i forlængelse heraf, at den administrerende landsdommer skal
varetage de funktioner i retsplejen, der i dag henhører under
landsdommeren, og som ikke angår afgørelsen af en konkret retssag. Det
foreslås således, at den administrerende landsdommer skal være formand
for Dommerrådet, jf. retsplejelovens § 11, stk. 1 og 2, at præsidenterne for
Østre og Vestre Landsret ved beskikkelse af danske landsdommere til at
tiltræde Grønlands Landsret efter forhandling med landsdommerne og med
den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret skal fastsætte
sagernes fordeling mellem de beskikkede landsdommere, jf. retsplejelovens
§ 14, stk. 2, at samtykke til bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom
at holde stillingen som administrerende dommer ved Retten i Grønland
midlertidigt besat i mere end 1 år skal gives af den administrerende
landsdommer, jf. retsplejelovens § 22, stk. 3, at Højesterets præsident ved
midlertidig beskikkelse som yderligere landsdommer efter forhandling med
den administrerende landsdommer skal træffe bestemmelse om, hvilke
sager der skal varetages af den midlertidigt beskikkede dommer, jf.
retsplejelovens § 23, stk. 3, at fuldmægtige ved Grønlands Landsret skal
kunne behandle sager, der hører under landsretten, i det omfang den
administrerende landsdommer bestemmer det, jf. retsplejelovens § 7, stk. 4,
og
at
den
administrerende
landsdommeren
skal
udøve
disciplinærmyndighed over for fuldmægtige og midlertidigt beskikkede
landsdommere ved Grønlands Landsret, jf. retsplejelovens § 34, stk. 2. Det
foreslås endvidere, at domsmænd ved Grønlands Landsret skal vælges af
Inatsisartut efter indstilling fra den administrerende landsdommer, og at den
administrerende landsdommer skal kunne bestemme, at en domsmand ved
en kredsret kan fungere uden for den retskreds, hvor denne er valgt, jf.
retsplejelovens § 35, stk. 3 og 4, at den administrerende landsdommer skal
fastsætte antallet af domsmænd ved Grønlands Landsret, jf. retsplejelovens
§ 38, stk. 1, og afgøre, om en person opfylder betingelserne for at være
domsmand, og om en anmodning om fritagelse for hvervet som domsmand
skal imødekommes, jf. retsplejelovens § 37, stk. 2. Endelig foreslås det, at
den administrerende landsdommer skal være medlem af Rådet for
Grønlands Retsvæsen, jf. retsplejelovens § 743, stk. 1.
Justitsministeriet finder, at den administrerende landsdommer bør tillægges
samme disciplinærmyndighed i forhold til den anden landsdommer, som
den administrerende dommer ved Retten i Grønland er tillagt i forhold til
den anden dommer ved Retten i Grønland.
Side 15/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 33, stk. 2, sådan at
indberetning om bierhverv for landsdommeren ved Grønlands Landsret
indgives til den administrerende dommer ved Grønlands Landsret.
Endvidere foreslås det at ændre retsplejelovens § 33, stk. 3, sådan at klage
over landsdommeren ved Grønlands Landsret skal indgives til den
administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret eller til Den Særlige
Klageret. For så vidt angår den administrerende landsdommer foreslås det,
at indberetning om bierhverv skal indgives til Højesterets præsident, og at
klage skal indgives til Højesterets præsident eller Den Særlige Klageret,
sådan som det i dag er tilfældet for så vidt angår landsdommeren ved
Grønlands Landsret.
Justitsministeriet finder endvidere, at den administrerende landsdommer bør
have kompetence til at give samtykke til bortset fra tilfælde af forfald på
grund af sygdom at holde den anden stilling som landsdommer midlertidigt
besat i mere end 1 år, ligesom den administrerende dommer ved Retten i
Grønland i dag har for så vidt angår den anden dommer ved Retten i
Grønland.
Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 22, stk. 3, sådan at samtykke
til bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom at holde stillingen som
landsdommer midlertidigt besat i mere end 1 år skal gives af den
administrerende landsdommer. For den administrerende landsdommers
vedkommende foreslås det, at samtykke skal gives af Højesterets præsident,
sådan som det i dag er tilfældet for så vidt angår landsdommeren ved
Grønlands Landsret.
Den foreslåede opnormering af Grønlands Landsret med en yderligere
landsdommer har ikke til formål at ændre på landsrettens virkemåde i
konkrete retssager. Da der fremover vil være 2 landsdommere, foreslås det
at angive udtrykkeligt i retsplejeloven, at der i afgørelsen af sager ved
Grønlands Landsret som udgangspunkt deltager 1 dommer, og at den
administrerende landsdommer efter forhandling med den anden
landsdommer træffer bestemmelse om sagernes fordeling mellem
dommerne.
Endvidere foreslås det at ændre den gældende bestemmelse om, at
Grønlands Landsret i sager, der er afgjort af Retten i Grønland som 1.
instans, under hovedforhandlingen tiltrædes af yderligere 2 landsdommere
fra Danmark, sådan at Grønlands Landsret i disse tilfælde som det klare
Side 16/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
udgangspunkt sammensættes af de 2 landsdommere ved Grønlands Landsret
og 1 landsdommer fra Danmark.
Det betyder, at der uændret som udgangspunkt vil deltage 1 landsdommer i
afgørelsen af den enkelte sag, og at der i uændret omfang dog i visse sager
vil deltage 3 landsdommere. Fremover vil der imidlertid i
tredommersagerne som det klare udgangspunkt være tale om 2
landsdommere fra Grønlands Landsret og 1 landsdommer fra Danmark.
Det foreslås dog, at landsretten undtagelsesvist kan tiltrædes af 2
landsdommere fra Danmark, som det er tilfældet i dag, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Som en yderligere konsekvens af, at der fremover vil være 2 landsdommere
ved Grønlands Landsret, foreslås der en sproglig justering af de
bestemmelser i retsplejeloven, der angiver, at ”landsdommeren” kan træffe
en afgørelse, skal modtage en anmodning eller skal afgive en udtalelse i en
konkret sag, således at kompetencen i stedet henlægges til Grønlands
Landsret. Det drejer sig om ansøgning om anke eller kære til Højesteret, jf.
retsplejelovens § 515, stk. 2, § 526, stk. 2, § 564, stk. 2, og § 577, stk. 2, og
om ansøgning om genoptagelse af en kriminalsag, jf. retsplejelovens § 585,
stk. 2. Det vil bero på den fordeling af sagerne mellem landsdommerne, som
den administrerende landsdommer har bestemt, hvilken af landsdommerne
der i en konkret sag vil skulle træffe afgørelse eller udtale sig.
Herudover nødvendiggør opnormeringen af Grønlands Landsret med 1
dommer til 2 dommere en sproglig justering af de bestemmelser i
retsplejeloven, der angiver, at ”landsdommeren” skal have bestået juridisk
kandidateksamen, at Højesterets præsident om nødvendigt beskikker en
sættedommer, hvis ”landsdommeren” er inhabil, og at reglerne i §§ 47-50 i
den danske retsplejelov med hensyn til bierhverv, disciplinærforfølgning,
suspension og afskedigelse gælder for ”landsdommeren”, jf. retsplejelovens
§ 13, stk. 1, § 24 og § 33, stk. 1. Det foreslås, at ”landsdommeren” i disse
bestemmelser ændres til ”landsdommerne” for at præcisere, at
bestemmelserne fremover vil gælde for begge landsdommere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, 6-10, 13-15, 17, 19 og 20
(retsplejelovens § 7, § 11, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, § 14, § 22, stk. 3, § 23,
stk. 3, § 24, § 33, § 34, stk. 2, § 35, stk. 3 og 4, § 37, stk. 2, § 38, stk. 1, §
Side 17/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
515, stk. 2, § 526, stk. 2, § 564, stk. 2, § 577, stk. 2, § 585, stk. 2, og § 743,
stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.2. Tilkaldedommere
2.2.1. Gældende ret
Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister samt kredsdommere ved
Grønlands retsvæsen afskediges ved udgangen af den måned, hvori de fylder
70 år, jf. § 34, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland. Det samme
gælder ikke tjenestemandsansatte fuldmægtige ved Grønlands retsvæsen, jf.
henvisningen i retsplejelovens § 34, stk. 1, til bl.a. § 54, stk. 6, i den danske
retsplejelov.
Retsplejeloven giver ikke mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer
til at virke som dommer ved et embede i en periode.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 blev der i den danske retsplejelov indført
en mulighed for, at en dommer, der er pensioneret på grund af alder eller
svagelighed, af vedkommende retspræsident kan tilkaldes for at virke som
dommer ved det pågældende embede i en nærmere bestemt periode. Kun
under særlige omstændigheder kunne tilkaldeperioden forlænges ud over
dommerens fyldte 72. år.
Formålet med ordningen var og er overordnet at bidrage til at imødegå
konsekvenserne af den forventede demografiske udvikling og som en
mulighed for at udfylde et eventuelt personalemæssigt tomrum ved
embederne, når de faste dommere mv. er forhindret i at varetage alle
embedets opgaver med retsarbejde, og der derfor er behov for tilkaldte
dommere mv. for at forhindre, at der opstår sagsbunker, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 94.
Det fremgår desuden af flerårsaftalen, at aftalepartierne med henblik på at
sikre en hurtig sagsafvikling, mens nye dommere rekrutteres og uddannes,
ville give pensionerede dommere bedre mulighed for at arbejde ved
domstolene ved at hæve aldersgrænsen for, hvor længe en pensioneret
dommer kan arbejde som tilkaldedommer, fra 72 til 74 år.
Side 18/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
I forlængelse heraf blev aldersgrænsen ved lov nr. 1553 af 12. december
2023 forhøjet til det fyldte 74. år.
Justitsministeriet finder, at der i Grønland bør indføres en tilsvarende
mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer til at virke som dommer ved
et embede i en nærmere angiven periode.
Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven
om tilkaldelse af pensionerede dommere til at virke som dommer ved et
embede i en periode.
Ordningen vil omfatte både kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands
Landsret. Det foreslås, at tilkaldelse af en pensioneret dommer til en kredsret
skal kunne foretages af den administrerende dommer ved Retten i Grønland,
der efter gældende ret også har kompetence til at meddele midlertidig
beskikkelse som kredsdommer eller hjælpedommer, jf. retsplejelovens §§
16-20.
Ordningen vil omfatte dommere, der er pensioneret på grund af alder eller
svagelighed, og ikke dommere, der ophører med at virke som dommer, fordi
vedkommende ønsker at udøve et andet (hoved)erhverv.
Ordningen vil ikke give mulighed for, at en pensioneret dommer tilkaldes
til at virke som dommer på et højere niveau end før pensioneringen. En
pensioneret kredsdommer vil dermed kunne tilkaldes til at virke som
dommer i en kredsret, mens en pensioneret dommer fra Retten i Grønland
vil kunne tilkaldes til at virke som dommer i en kredsret eller ved Retten i
Grønland, og en pensioneret landsdommer fra Grønlands Landsret vil kunne
tilkaldes til at virke som dommer ved alle instanser i Grønland.
Ordningen vil omfatte pensionerede dommere fra hele riget, og en
pensioneret dommer fra en dansk byret (eller fra Retten på Færøerne) vil
således også kunne tilkaldes til at virke som dommer i en kredsret eller ved
Retten i Grønland, mens en pensioneret landsdommer fra Danmark vil
kunne tilkaldes til at virke som dommer ved alle instanser i Grønland.
Ordningen vil også omfatte pensionerede fuldmægtige ved Retten i
Grønland eller Grønlands Landsret og pensionerede fuldmægtige ved
domstolene i den øvrige del af riget. Disse vil i givet fald kunne tilkaldes til
Side 19/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
at virke som fuldmægtige ved Retten i Grønland eller Grønlands Landsret i
en nærmere angiven periode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, 12 og 16 (retsplejelovens §§ 24 a
og 32 a og § 34, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.3. Bistandsværgekoordinator
2.3.1. Gældende ret
Hvis der bliver tale om at idømme foranstaltninger over for psykisk syge
kriminelle, jf. kriminallovens § 157, eller om at idømme forvaring, jf.
kriminallovens § 161, kan retten beskikke en bistandsværge, så vidt muligt
en af den tiltaltes nærmeste pårørende, der skal bistå tiltalte under sagen
sammen med dennes forsvarer, jf. kriminallovens § 163, stk. 1.
Er en person idømt foranstaltninger eller forvaring som nævnt i § 163, stk.
1, skal der beskikkes den dømte en bistandsværge, jf. kriminallovens § 163,
stk. 2. Bistandsværgen skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og
sørge for, at opholdet og andre indgreb ikke udstrækkes længere end
nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.
Justitsministeren har i medfør af kriminallovens § 163, stk. 3, fastsat
nærmere regler om antagelse af bistandsværger og om deres opgaver og
nærmere beføjelser, jf. bekendtgørelse nr. 366 af 19. april 2016.
Politidirektøren i Grønland antager efter indstilling fra de kommunale
myndigheder et antal bistandsværger med bopæl i Grønland, mens
Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra Det Grønlandske Hus
i København (Kalaallit Illuutaat) antager et antal bistandsværger med bopæl
i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Antallet af personer, der antages som bistandsværger i Grønland,
bestemmes af Politidirektøren i Grønland på grundlag af en vurdering af
behovet, mens antallet af personer, der antages som bistandsværger i
Danmark, bestemmes af Direktoratet for Kriminalforsorgen på grundlag af
en vurdering af behovet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.
Bistandsværger antages blandt de ansøgere, der må anses for bedst egnede
til at udføre de opgaver, som hvervet indebærer, herunder personer med
Side 20/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
tilknytning til sundheds-, social- og undervisningssektoren, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Der skal så vidt muligt antages personer, der
taler både grønlandsk og dansk.
Politidirektøren i Grønland udarbejder en fortegnelse over de antagne
bistandsværger med bopæl i Grønland, mens Direktoratet for
Kriminalforsorgen udarbejder en fortegnelse over de antagne
bistandsværger med bopæl i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af den sigtedes, tiltaltes
eller dømtes nærmeste pårørende, jf. bekendtgørelsens § 3.
Politiet bistår retten med at finde en person, der kan beskikkes som
bistandsværge, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Den sigtede, tiltalte eller
dømte skal forud for beskikkelsen spørges, om der er en bestemt person,
som vedkommende ønsker at få beskikket.
Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person, ikke har
nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til at
blive beskikket, indstiller politiet en bistandsværge, jf. bekendtgørelsens
§ 5, stk. 2. Politiet indstiller den antagne bistandsværge, der står for tur på
fortegnelsen over bistandsværger, dog således at der ved beskikkelsen skal
tages hensyn til, om beskikkelsen er uhensigtsmæssig på grund af
bistandsværgens bopæl eller sproglige forhold, jf. bekendtgørelsens § 5, stk.
3 og 4.
Bekendtgørelsens kapitel 4 indeholder regler om ophør af beskikkelsen som
bistandsværge m.v. Det følger i den forbindelse af bekendtgørelsens § 17,
stk. 1, at en bistandsværge til enhver tid kan kræve at blive slettet fra en
fortegnelse over bistandsværger.
En bistandsværge, der er optaget på en fortegnelse over bistandsværger,
fratages hvervet, hvis den pågældende groft tilsidesætter de pligter, der
følger af hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, jf.
bekendtgørelsens § 17, stk. 2. Hvis fratagelsen sker, slettes den pågældende
fra fortegnelsen over bistandsværger.
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 3, træffes afgørelse om fratagelse af
hvervet som bistandsværge med bopæl i Grønland af politidirektøren i
Side 21/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Grønland, og for så vidt angår bistandsværger med bopæl i Danmark af
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Det bemærkes, at Det Grønlandske Hus (i København) varetager en
koordinerende funktion, herunder opgaver i forhold til vejledning og
uddannelse, for bistandsværger for dømte efter kriminalloven, som er
anbragt i Danmark, mens der ikke findes en tilsvarende koordinerende
funktion for bistandsværger i Grønland.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at etablere en bistandsværgekoordinator, der
skal stå for uddannelse, antagelse og rådgivning af bistandsværgerne i
Grønland.
Det foreslås på den baggrund at indsætte en bestemmelse i kriminalloven
om, at justitsministeren kan udpege en bistandsværgekoordinator til at
varetage opgaver relateret til uddannelse, rådgivning og antagelse af
bistandsværger i Grønland.
Bistandsværgekoordinatoren vil skulle varetage disse opgaver med hensyn
til de bistandsværger, der antages i Grønland. Bistandsværgekoordinatoren
vil derimod ikke skulle varetage opgaver med hensyn til de bistandsværger,
der antages i Danmark.
Det er Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen i kriminallovens §
163, stk. 3, ikke med den fornødne grad af sikkerhed kan anses for at
indeholde hjemmel til at tillægge en kommende bistandsværgekoordinator
kompetence til at antage bistandsværger, dvs. optagelse af personer på
fortegnelsen over bistandsværger i henhold til den proces, der er fastlagt i
§§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 366 af 19. april 2016 om bistandsværger
beskikket i medfør af kriminallov for Grønland. Det skal ses i lyset af, at der
herved vil være tale om at tillægge bistandsværgekoordinatoren, der som
beskrevet nedenfor vil kunne være en person, der står uden for det
administrative hierarki, og som ikke vil være underordnet justitsministeren,
kompetence til at træffe en forvaltningsretlig afgørelse, hvilket efter
Justitsministeriets opfattelse forudsætter et mere sikkert hjemmelsgrundlag
end det, der følger af den aktuelle bemyndigelse i kriminallovens § 163, stk.
3.
Side 22/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Derimod vurderes bestemmelsen at indeholde den fornødne bemyndigelse
til at fastsætte administrative regler om etablering af en ordning med en
bistandsværgekoordinator, der kan varetage opgaver relateret til vejledning
og uddannelse af bistandsværger i Grønland. Justitsministeriet finder dog,
at der i tilknytning til indførelsen af særskilt bemyndigelse angående
bistandsværgekoordinatorens kompetence til antagelse af bistandsværger
med fordel kan indføres en samlet bemyndigelse til at udpege en
bistandsværgekoordinator og dennes opgaver, herunder relateret til
vejledning og uddannelse samt antagelse.
Den foreslåede bestemmelse skal således for det første sikre den fornødne
hjemmel til, at justitsministeren kan tillægge kompetencen til at antage
bistandsværger til bistandsværgekoordinatoren, samt for det andet indføre
en samlet bemyndigelse til etablering af en ordning med en
bistandsværgekoordinator m.v.
Bestemmelsen hjemler således delegation af denne kompetence til en
person, der står uden for det administrative hierarki og ikke er underordnet
justitsministeren. Justitsministerens delegation af kompetencen kan
imidlertid indeholde vilkår og begrænsninger, som vil være bindende for
bistandsværgekoordinatoren. Justitsministeren kan også til enhver tid med
virkning for fremtiden tilbagekalde en delegation af afgørelseskompetence
til bistandsværgekoordinatoren.
Det er efter den foreslåede bestemmelse overladt til justitsministeren at
beslutte, om kompetencen til at antage bistandsværger i Grønland skal
delegeres
til
bistandsværgekoordinatoren,
eller
om
bistandsværgekoordinatoren skal deltage i antagelsen af bistandsværger på
anden måde.
Justitsministeren vil således med hjemmel i kriminallovens § 163, stk. 3, der
ikke foreslås ændret, men bliver § 163, stk. 4, kunne fastsætte nærmere
regler om bistandsværgekoordinatorens opgaver med hensyn til
bistandsværger i Grønland.
Justitsministeren vil herunder f.eks. kunne bestemme, at kompetencen til at
antage bistandsværger i Grønland fortsat skal tilkomme politidirektøren i
Grønland, men at bistandsværgekoordinatoren skal afgive en udtalelse om
de ansøgere, som de kommunale myndigheder har indstillet, og/eller at
Side 23/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
bistandsværgekoordinatoren kan indstille yderligere ansøgere til antagelse
som bistandsværger.
Justitsministeren vil som nævnt alternativt kunne bestemme, at
bistandsværgekoordinatoren tillægges kompetence til at antage
bistandsværger, enten på egen hånd eller efter indstilling eller høring af
bestemte myndigheder.
Bistandsværgekoordinatoren vil skulle udpeges efter offentligt opslag.
Bistandsværgekoordinatoren vil blive vederlagt med samme timesats som
landsforsvareren. Justitsministeren vil i forbindelse med opslaget af
stillingen som bistandsværgekoordinator fastsætte det maksimale årlige
timeforbrug inden for den aftalte økonomiske ramme.
Der er en sådan sammenhæng mellem stillingerne som landsforsvarer og
bistandsværgekoordinator, at det vil kunne give en synergieffekt, at
hvervene varetages af den samme person.
Justitsministeren vil på den baggrund ved den første udpegelse af
bistandsværgekoordinator kunne lægge vægt på, at en ansøger til stillingen
er landsforsvarer.
Justitsministeren vil endvidere kunne fastsætte den første periode for
udpegelse som bistandsværgekoordinator, sådan at udpegelsen udløber
samtidig med udløbet af perioden for antagelse som landsforsvarer, hvilket
i fremtiden vil give mulighed for et koordineret opslag af stillingerne som
landsforsvarer og bistandsværgekoordinator. Et fremtidigt koordineret
opslag kan både ske på den måde, at der opslås én stilling, der kombinerer
landsforsvarerens og bistandsværgekoordinatorens opgaver, eller sådan at
der opslås én stilling som landsforsvarer og én stilling som
bistandsværgekoordinator. Også hvor der er opslået to separate stillinger, vil
der ved besættelsen af stillingerne kunne lægges vægt på, at de besættes med
den samme person.
Det bemærkes, at den nuværende landsforsvarers udpegning udløber den 31.
marts 2025, og at landsforsvareren hidtil er blevet udpeget for 4 år ad
gangen.
Side 24/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Som anført ovenfor er det Justitsministeriets vurdering, at den gældende
bestemmelse i kriminallovens § 163, stk. 3, indeholder hjemmel til at
fastsætte
administrative
regler
om
etablering
af
en
bistandsværgekoordinator med henblik på at varetage opgaver i forhold til
bl.a. vejledning og uddannelse af bistandsværger for dømte efter
kriminalloven, der er anbragt i Grønland, hvorimod bestemmelsen ikke
vurderes at indeholde den fornødne bemyndigelse til at tillægge
bistandsværgekoordinatoren kompetence til at antage bistandsværger.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet med hjemmel i den
gældende bemyndigelse kriminallovens § 163, stk. 3, snarest muligt
forventer at foretage de fornødne administrative tilpasninger af
bekendtgørelse nr. 366 af 19. april 2016 om bistandsværger beskikket i
medfør af kriminallov for Grønland med henblik på etablering af en
bistandsværgekoordinator, der kan varetage opgaver i forhold til vejledning
og uddannelse m.v. (men ikke antagelse) af bistandsværger for dømte efter
kriminalloven, der er anbragt i Grønland.
Hvis den foreslåede nye bemyndigelse vedtages, er det hensigten, at der på
den baggrund vil skulle foretages yderligere tilpasninger af bekendtgørelsen
med henblik på at tillægge bistandsværgekoordinatoren kompetence i
relation til antagelse af bistandsværger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 (kriminallovens § 163, stk. 3), og
bemærkningerne hertil.
2.4. Digitalisering af tinglysningen i Grønland
2.4.1. Gældende ret
Underpant i fast ejendom stiftet ved aftale eller retsforfølgning skal
registreres for at få gyldighed mod senere aftaler, der i god tro indgås med
pantets ejer, og mod retsforfølgning, jf. lov for Grønland om pant § 1, stk.
1. Det samme gælder underpant i løsøre stiftet ved aftale.
Ægtepagter skal for at blive gyldige registreres, jf. lov om ægteskabets
retsvirkninger som sat i kraft for Grønland § 37 (lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger § 1, nr. 8).
Side 25/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Umyndiggørelsesdekreter skal registreres, jf. myndighedsloven som sat i
kraft for Grønland § 3. Dekretets retsvirkninger over for den, der ikke
kender det og ikke burde kende det, regnes først fra registreringen. Ejer den
umyndiggjorte fast ejendom, skal registreringen tillige ske på ejendommen
for at få tilsvarende betydning ved retshandler vedrørende ejendommen.
Ejendomsret over fast ejendom kan registreres med henblik på at sikre bevis
for, at tidspunktet for rettens stiftelse er senest den dag, rettigheden er
anmeldt til registrering, men har ikke de retsvirkninger, som registrering af
underpant har, jf. Grønlands Landsrets regulativ for Grønland af 20. juni
1968 om registrering af andre rettigheder over fast ejendom og løsøre end
pant § 1.
Registreringsvirksomhed (tinglysning) varetages af Retten i Grønland, jf.
retsplejelovens § 57, jf. § 54, nr. 10.
Registreringen foregår manuelt, og den officielle registrering udgøres af en
fysisk bog, hvori de registrerede rettigheder indføres med håndskrift.
Udskrifter af registreringen tilvejebringes ved at skanne den pågældende
side i den fysiske bog.
Fremgangsmåden ved registreringen er dermed sammenlignelig med
fremgangsmåden ved tinglysning i Danmark før 1993-1994, hvor der blev
indført edb i tinglysningen, sådan at tinglysningsregistrene i Danmark siden
da har været ført som digitale registre. Tinglysningen skete dog stadig på
baggrund af fysiske dokumenter, som anmelderen skulle indlevere til retten.
Efterfølgende blev der i 2009-2011 indført fuld digital tinglysning i
Danmark, sådan at tinglysningen nu sker ved anvendelse af et digitalt
selvbetjeningssystem. Opgaven med tinglysning i Danmark varetages af
Tinglysningsretten i Hobro.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at digitalisere tinglysningen i Grønland.
Der foreslås på den baggrund de lovændringer, der er nødvendige for at
digitalisere den nuværende registreringsvirksomhed (tinglysning) i
Grønland. Der foreslås som udgangspunkt ingen ændringer i, hvilke
rettigheder der kan registreres, eller i retsvirkningerne af registrering eller
manglende registrering.
Side 26/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Da digitaliseringen indebærer, at pantebreve fremover vil være digitale, vil
det dog fremover ikke være muligt at håndpantsætte et ejerpantebrev. Det
foreslås på den baggrund, at pantsætning af ejerpantebreve fremover vil
skulle ske som underpantsætning, der skal registreres for at opnå beskyttelse
mod aftaleerhververe i god tro og mod retsforfølgning. Er ejerpantebrevet
registreret før ikrafttrædelsen af digital registrering, vil ejerpantebrevet i den
forbindelse skulle konverteres til et digitalt pantebrev. Det foreslås i
tilknytning hertil, at en håndpantsætning af et ejerpantebrev, der er foretaget
før ikrafttrædelsen af digital registrering, skal bevare sin gyldighed i 5 år
efter denne dato. Er der behov for at opretholde pantsætningen af
ejerpantebrevet i længere tid, vil det være nødvendigt inden 5 år efter
ikrafttrædelsen af digital registrering at konvertere ejerpantebrevet til et
digitalt pantebrev og at konvertere håndpantsætningen til en
underpantsætning, som registreres.
Endvidere foreslås der nye regler om ekstinktion af indsigelser og
rettigheder i forbindelse med overdragelse af registrerede negotiable
pantebreve. De foreslåede regler svarer til gældsbrevslovens regler herom
med den ændring, at registrering træder i stedet for rådighedsberøvelse som
sikringsakt. For så vidt angår registrerede ikke-negotiable pantebreve
foreslås det, at gældsbrevslovens kapitel III om simple gældsbreve skal
finde anvendelse, dog at registrering fremover skal gælde som sikringsakt i
stedet for denunciation i medfør af gældsbrevslovens § 31.
Gældsbrevsloven er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts
1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 15. september 2015.
Endvidere foreslås der nye regler om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af
registrerede digitale pantebreve.
Forslaget om digitalisering af tinglysningen indebærer, at
registreringsvirksomhed (tinglysning) fortsat skal varetages af Retten i
Grønland, men således at registreringen understøttes digitalt af
Tinglysningsretten, og således at den administrerende dommer ved Retten i
Grønland kan bemyndige medarbejdere ved Tinglysningsretten til at
behandle registreringssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i
tvistigheder.
Side 27/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det betyder, at opgaven med registreringsvirksomhed (tinglysning) fortsat
vil høre under Retten i Grønland, således at Tinglysningsretten vil skulle
drive de it-systemer, som skal understøtte den digitale tinglysning i
Grønland. Tinglysningsrettens opgave bliver således at bistå Retten i
Grønland med registreringsvirksomhed (tinglysning) på det tekniske og
praktiske plan, men det vil stadig være Retten i Grønland, der træffer de
konkrete afgørelser om registrering.
Den administrerende dommer ved Retten i Grønland vil dog kunne
bemyndige Tinglysningsrettens personale til at behandle registreringssager,
hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Hvis der opstår tvist under
behandlingen af en sag, vil sagen således skulle afgøres af en dommer eller
en dommerfuldmægtig ved Retten i Grønland.
Det foreslås, at de nærmere regler om fremgangsmåden ved digital
tinglysning i Grønland skal fastsættes af justitsministeren ved
bekendtgørelse. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes nærmere krav til
registreringen af pantebreve, herunder at disse skal være behørigt stemplet,
og at afgift herfor skal være betalt. Justitsministeren vil endvidere kunne
fastsætte regler om fritagelse fra at anvende det digitale
selvbetjeningssystem, hvis anmelderen f.eks. af sproglige grunde ikke har
mulighed for at anvende systemet. Anmelderen vil i sådanne tilfælde kunne
anmelde rettigheder til registrering på grundlag af papirdokumenter efter
nærmere fastsatte regler. Det bemærkes herved, at det digitale
selvbetjeningssystem alene vil foreligge i en dansk version, da den aftalte
økonomiske ramme ikke muliggør udarbejdelse af en grønlandsk version af
selvbetjeningssystemet. Der vil dog ved siden af selvbetjeningssystemet
kunne udarbejdes grønlandsksprogede vejledninger, som gøres tilgængelige
på domstolene i Grønlands hjemmeside, ligesom Retten i Grønland fortsat
vil besvare skriftlige og mundtlige henvendelser på grønlandsk.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 21 og 22 (retsplejelovens § 9 a,
§ 598, stk. 6, 2. pkt., og § 642, stk. 3), § 3 (lov for Grønland om pant § 1,
stk. 3, og §§ 1 a, 3 a-3 g og 4) og § 4 (lov om ægteskabets retsvirkninger
som sat i kraft for Grønland § 37) og bemærkningerne hertil.
2.5. Digital kommunikation i retsplejen
2.5.1. Gældende ret
Side 28/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Retsplejelovens § 128 a indeholder regler om digital kommunikation i
kriminalsager.
Det fremgår heraf, at krav om skriftlighed i kriminalretsplejen ikke er til
hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anvendelse af digitale
dokumenter mv. under retsmøder. Regler, der stiller krav om underskrift, er
ikke til hinder for, at meddelelser sendes med digital post, hvis meddelelsen
er forsynet med digital signatur. En meddelelse, der sendes med digital
kommunikation, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
modtageren.
Retsplejeloven indeholder ikke regler om digital kommunikation i civile
sager.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at give mulighed for sikker digital
kommunikation ved de grønlandske domstole efter nærmere analyse herom.
Der foreslås på den baggrund de lovændringer, der er nødvendige for at give
mulighed for at anvende digital kommunikation i civile sager, når de
tekniske muligheder herfor er tilvejebragt ved domstolene i Grønland.
Det bemærkes herved, at retsplejeloven allerede indeholder den fornødne
hjemmel til at anvende digital kommunikation i kriminalsager, når de
tekniske muligheder herfor er tilvejebragt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 (retsplejelovens § 128 b), og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget gennemfører dele af de initiativer vedrørende Grønland i
’Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027’, som kræver lovændring.
Initiativerne vedrørende Grønland, herunder bl.a. styrket it-understøttelse af
de grønlandske domstolene, flere personaleressourcer og bedre uddannelse
samt etablering af en bistandsværgekoordinator, der skal stå for uddannelse,
antagelse og rådgivning af bistandsværgerne i Grønland forventes samlet at
medføre merudgifter på 10,9 mio. kr. i 2024, 13,3 mio. kr. i 2025, 14,0 mio.
Side 29/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
kr. i 2026 og 11,9 mio. kr. i 2027. De konkrete initiativer, som indgår i
lovforslaget, udgør samlet 10,0 mio. kr. i perioden 2024-2027. Udgifterne
vil blive afholdt inden for flerårsaftalen om domstolenes økonomi 2024-
2027.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller implementeringsmæssige
konsekvenser for kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget forventes ikke at have administrative eller økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden [*] været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
[*]
10. Sammenfattende skema
Side 30/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0031.png
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Initiativerne i flerårsaftalen
vedrørende Grønland medfører
merudgifter på 10,9 mio. kr. i 2024,
13,3 mio. kr. i 2025, 14,0 mio. kr. i
2026 og 11,9 mio. kr. i 2027. De
konkrete initiativer, som indgår i
lovforslaget, udgør samlet 10,0 mio.
kr. i perioden 2024-2027.
Udgifterne vil blive afholdt inden
for flerårsaftalen om domstolenes
økonomi 2024-2027.
Ingen
Implementerings Ingen
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med de
fem principper
for
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Side 31/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0032.png
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved
implementering
af
ikkeerhvervsrett
et EU-
regulering) (sæt
X)
Side 32/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 7)
Retsplejelovens § 7 indeholder regler om Grønlands Landsrets
sammensætning.
Det fremgår af § 7, stk. 1, at Grønlands Landsret består af en landsdommer,
der udnævnes af kongen, jf. § 13.
Det fremgår af § 7, stk. 2, at landsretten i sager, der er afgjort af Retten i
Grønland som 1. instans, under hovedforhandlingen tiltrædes af yderligere
2 landsdommere fra Danmark, jf. § 14. Landsdommeren ved Grønlands
Landsret, som er rettens formand, kan beslutte, at landsretten skal tiltrædes
af 2 landsdommere også uden for hovedforhandlingen.
Det fremgår af § 7, stk. 3 og 4, at der ved Grønlands Landsret virker et antal
fuldmægtige, jf. § 15, som kan behandle sager, der hører under landsretten,
i det omfang landsdommeren bestemmer det.
Det foreslås at nyaffatte
§ 7, stk. 1,
således at Grønlands Landsret består af
2 landsdommere, heraf 1 administrerende landsdommer. Landsdommerne
udnævnes af kongen, jf. § 13.
Forslaget indebærer, at antallet af landsdommere ved Grønlands Landsret
forhøjes fra 1 til 2, og at én af landsdommerne fremover skal være
administrerende landsdommer.
Landsdommerne vil uændret efter de nærmere regler i retsplejelovens § 13
skulle udnævnes af kongen på grundlag af en indstilling fra
Dommerudnævnelsesrådet for Grønland.
Stillingerne som landsdommer og administrerende landsdommer vil i den
forbindelse være separate stillinger, og ved ledighed i en af stillingerne vil
proceduren i § 13 således skulle følges ved besættelse af den pågældende
stilling.
Side 33/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Ved lovens ikrafttræden indtræder den landsdommer, der på det tidspunkt
er udnævnt ved Grønlands Landsret, dog automatisk i stillingen som
administrerende landsdommer, og proceduren i § 13 vil således for den
administrerende landsdommers vedkommende først skulle følges ved næste
ledighed i stillingen. Hvis stillingen som landsdommer ved Grønlands
Landsret måtte være ledig ved lovens ikrafttræden, vil såvel den
administrerende landsdommer som den anden landsdommer dog skulle
udnævnes efter proceduren i § 13.
Ansættelsesproceduren vedrørende den yderligere stilling som
landsdommer ved Grønlands Landsret vil med tilkendegivelse af forbehold
for fornøden hjemmel kunne igangsættes før lovens ikrafttræden med
henblik på, at den yderligere landsdommer kan udnævnes snarest muligt
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 7, stk. 2,
hvorefter der i afgørelsen af sager
ved Grønlands Landsret deltager 1 dommer, jf. dog stk. 3. Den
administrerende landsdommer træffer efter forhandling med den anden
landsdommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2 og indebærer, at det
lovfæstes, at der med forbehold for § 7, stk. 3 (hidtidige stk. 2), deltager 1
dommer i afgørelsen af sager ved Grønlands Landsret.
Forslaget indebærer endvidere, at den administrerende landsdommer efter
forhandling med den anden landsdommer træffer bestemmelse om sagernes
fordeling mellem de to landsdommere.
Det foreslås at nyaffatte
§ 7, stk. 2,
der bliver stk. 3, således at der i sager,
der er afgjort af Retten i Grønland som 1. instans, deltager 3 dommere under
hovedforhandlingen. Retsformanden kan beslutte, at der skal deltage 3
dommere også uden for hovedforhandlingen. Når der deltager 3 dommere,
tiltrædes landsretten af 1 landsdommer fra Danmark, jf. § 14. Foreligger der
særlige omstændigheder, kan landsretten dog tiltrædes af 2 landsdommere
fra Danmark.
Forslaget indebærer, at der uændret vil skulle deltage 3 dommere under
hovedforhandlingen af sager, der er afgjort af Retten i Grønland som 1.
instans. Det vil også uændret kunne besluttes, at der skal deltage 3 dommere
Side 34/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
også uden for hovedforhandlingen af en sådan sag. Beslutningen herom vil
fremover skulle træffes af retsformanden, dvs. den landsdommer ved
Grønlands Landsret, som varetager forberedelsen af den pågældende sag
ifølge den fordeling af sagerne mellem dommerne, der er fastsat efter det
foreslåede § 7, stk. 2.
Forslaget indebærer endvidere den ændring, at der som det klare
udgangspunkt fremover vil skulle deltage 2 landsdommere fra Grønlands
Landsret og 1 landsdommer fra Danmark. Den danske landsdommer vil
uændret skulle være udnævnt landsdommer ved Østre eller Vestre Landsret
og udpeges efter proceduren i § 14.
Forslaget indebærer endeligt, at landsretten undtagelsesvist kan tiltrædes af
2 landsdommere fra Danmark, som det er tilfældet i dag, hvis der foreligger
særlige omstændigheder. Beslutningen herom vil skulle træffes af den
administrerende landsdommer.
Ved udtrykket ”særlige omstændigheder” henvises der til sygdom,
inhabilitet, vakancer, hvor det vil være uforholdsmæssig vanskeligt og
omkostningstungt at udskyde hovedforhandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 7, stk. 4, § 11, stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, § 22, stk. 3, § 23, stk. 3,
§ 33, stk. 2 og 3, § 35, stk. 3, og § 38, stk. 1).
Retsplejelovens § 7, stk. 4, der bliver stk. 5, fastsætter, at en fuldmægtig kan
behandle sager, der hører under landsretten, i det omfang landsdommeren
bestemmer det.
Retsplejelovens § 11, stk. 1 og 2, angiver Dommerrådets sammensætning,
og det fremgår, at landsdommeren ved Grønlands Landsret er formand for
Dommerrådet.
Retsplejelovens § 14, stk. 2, angiver, at sagernes fordeling mellem de danske
landsdommere, der beskikkes til at kunne tiltræde Grønlands Landsret efter
§ 7, stk. 2 (fremover stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3), fastsættes af
præsidenterne for Østre og Vestre Landsret efter forhandling med de
beskikkede landsdommere og landsdommeren ved Grønlands Landsret.
Side 35/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Retsplejelovens § 22 angår midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten
i Grønland og som landsdommer ved Grønlands Landsret, når det er
nødvendigt ved ledighed i stillingen eller ved en fast dommers forfald. Det
fremgår af § 22, stk. 2, at bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom
kan stillingen som udgangspunkt ikke holdes midlertidigt besat i mere end
1 år. Det fremgår af § 22, stk. 3, at 1-årsfristen dog kan forlænges i op til 1
år ad gangen, hvis der gives samtykke. For dommeren ved Retten i
Grønlands vedkommende skal samtykke gives af den administrerende
dommer ved Retten i Grønland, for den administrerende dommer ved Retten
i Grønlands vedkommende skal samtykke gives af landsdommeren ved
Grønlands Landsret, og for landsdommeren ved Grønlands Landsrets
vedkommende skal samtykke gives af Højesterets præsident.
Retsplejelovens § 23 angår midlertidig beskikkelse som yderligere dommer
ved Retten i Grønland eller yderligere landsdommer ved Grønlands
Landsret, når disse retters forhold tilsiger det. Det fremgår af § 23, stk. 3, at
Højesterets præsident efter forhandling med henholdsvis den
administrerende dommer ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret træffer bestemmelse om, hvilke forretninger der skal
varetages af den midlertidigt beskikkede dommer.
Retsplejelovens § 33, stk. 2, fastsætter, at indberetning om bierhverv for den
administrerende dommer ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret indgives til Højesterets præsident og for dommeren ved
Retten i Grønland til den administrerende dommer ved Retten i Grønland.
Retsplejelovens § 33, stk. 3, fastsætter, at klage over dommeren ved Retten
i Grønland skal indgives til den administrerende dommer ved Retten i
Grøn‐
land eller til Den Særlige Klageret, og klage over den administrerende
dommer ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret
skal indgives til Højesterets præsident eller til Den Særlige Klageret.
Retsplejelovens § 35, stk. 3, fastsætter, at domsmændene ved Retten i
Grønland og Grønlands Landsret vælges af Landstinget (i dag Inatsisartut)
efter indstilling fra henholdsvis den administrerende dommer ved Retten i
Grønland og landsdommeren.
Retsplejelovens § 38, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at antallet af domsmænd ved
Grønlands Landsret fastsættes af landsdommeren.
Side 36/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås i
§ 7, stk. 4,
der bliver stk. 5,
§ 11, stk. 1
og
2, § 14, stk. 2, 2.
pkt.,
2 steder i
§ 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 3, § 33, stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3,
1. pkt., § 35, stk. 3,
og
§ 38, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre ”landsdommeren” til
”den administrerende landsdommer”.
Forlaget er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2, hvoraf den ene skal være
administrerende landsdommer.
Forslaget indebærer, at en række kompetencer og hverv, der i dag tilkommer
landsdommeren ved Grønlands Landsret, fremover vil tilkomme den
administrerende landsdommer.
Det drejer sig om beføjelsen til at bemyndige en fuldmægtig til at behandle
sager, der hører under landsretten, hvervet som formand for Dommerrådet,
adgangen til at forhandle med præsidenterne for Østre og Vestre Landsret
om sagernes fordeling mellem de danske landsdommere, der beskikkes til
at kunne tiltræde Grønlands Landsret, og med Højesterets præsident om,
hvilke forretninger der skal varetages af en midlertidig beskikket yderligere
landsdommer, beføjelsen til at give samtykke til bortset fra tilfælde af
forfald på grund af sygdom at holde stillingen som administrerende dommer
ved Retten i Grønland midlertidigt besat i mere end 1 år samt adgangen til
at indstille domsmænd ved Grønlands Landsret og at fastsætte deres antal.
Forslaget indebærer endvidere, at samtykke til bortset fra tilfælde af forfald
på grund af sygdom at holde stillingen som administrerende landsdommer
midlertidigt besat i mere end 1 år skal gives af Højesterets præsident, at
indberetning om bierhverv for den administrerende landsdommer skal
indgives til Højesterets præsident, og at klage over den administrerende
landsdommer skal indgives til Højesterets præsident eller til Den Særlige
Klageret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 9 a)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 9 a
om, at Tingslysningsretten
bistår Retten i Grønland med registreringsvirksomhed (tinglysning).
Side 37/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Forslaget er et led i forslaget om at digitalisere registreringsvirksomhed
(tinglysning) i Grønland.
Det foreslås i
1. pkt.,
at Tinglysningsretten, jf. § 18 i den danske retsplejelov,
bistår Retten i Grønland med registreringsvirksomhed (tinglysning).
Forslaget hjemler, at Tingslysningsretten i Hobro, som er etableret ved § 18
i den danske retsplejelov, bistår Retten i Grønland med
registreringsvirksomhed (tinglysning).
Det betyder, at Tinglysningsretten skal drive de it-systemer, som skal
understøtte digital tinglysning i Grønland. Tinglysningsretten vil som led
heri kunne behandle personoplysninger, såsom personnumre, herunder
overføre personoplysninger til Grønland, i det omfang det er nødvendigt for
varetagelsen af opgaven med at bistå Retten i Grønland med
registreringsvirksomhed (tinglysning).
Tinglysningsrettens opgave vil være at bistå Retten i Grønland med
registreringsvirksomhed (tinglysning) på det tekniske og praktiske plan,
men det vil stadig være Retten i Grønland, der træffer de konkrete afgørelser
om registrering.
De konkrete afgørelser om registrering kan træffes af Retten i Grønlands
egne medarbejdere eller af Tinglysningsrettens medarbejdere, jf. nedenfor
om det foreslåede 2. pkt.
Ved Retten i Grønland kan afgørelse om registrering træffes af en dommer,
en fuldmægtig, i det omfang den administrerende dommer har bestemt det,
jf. retsplejelovens § 5, stk. 3, eller en retssekretær, som den administrerende
dommer har bemyndiget til det, jf. retsplejelovens § 9. Retssekretærer kan
dog ikke bemyndiges til at træffe afgørelse, hvis der fremsættes indsigelser.
Det foreslås i
2. pkt.,
at den administrerende dommer ved Retten i Grønland
kan bemyndige Tinglysningsrettens personale til at behandle
registreringssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder.
Det betyder, at den administrerende dommer ved Retten i Grønland vil få
samme mulighed for at bemyndige Tinglysningsrettens personale til at
behandle grønlandske registreringssager, som Tinglysningsrettens
Side 38/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
præsident har efter den danske retsplejelovs § 19, stk. 4, i danske
tinglysningssager.
Tinglysningsrettens personales varetagelse af denne opgave vil i givet fald
være en del af Tinglysningsrettens bistand til Retten i Grønland med
registreringsvirksomhed, jf. det foreslåede § 9 a, 1. pkt.
Det foreslåede 2. pkt. tager sigte på den samme medarbejdergruppe som den
danske retsplejelovs § 19, stk. 4, dvs. andet akademisk personale, herunder
juridiske specialkonsulenter, der ikke har ansættelsesværn som fuldmægtige
ved domstolene, samt kontorpersonale.
Hvis Tinglysningsrettens juridiske personale med ansættelsesværn skal
kunne træffe afgørelse i tvistigheder i grønlandske registreringssager, vil det
forudsætte, at den pågældende dommer eller fuldmægtig ved domstolene
tillige gør tjeneste ved Retten i Grønland efter de herom gældende regler i
retsplejeloven. Det vil muligvis ikke komme på tale i praksis, men der vil
med forslaget ikke være noget til hinder for, at en fuldmægtig ved rigets
domstole ansættes til at gøre tjeneste både ved Tinglysningsretten og ved
Retten i Grønland, eller at en dommer ved Tinglysningsretten meddeles
midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten i Grønland efter
retsplejelovens §§ 21-24.
Det personale ved Tinglysningsretten, som efter bemyndigelse fra den
administrerende dommer ved Retten i Grønland i medfør af det foreslåede
§ 9 a, 2. pkt., behandler registreringssager, vil udføre opgaven som led i
deres ansættelsesforhold ved Tinglysningsretten, og eventuelle klager over
deres adfærd i den sammenhæng vil skulle indgives til Tinglysningsrettens
præsident. Det forudsættes, at Retten i Grønland, hvis den modtager en
klage over Tinglysningsrettens personales adfærd i en grønlandsk
registreringssag, videresender klagen til Tinglysningsretten og orienterer
klageren herom.
For så vidt angår det registreringsmæssige handler Tinglysningsrettens
personale med bemyndigelse efter det foreslåede § 9 a, 2. pkt., på Retten i
Grønlands vegne, og kære til højere ret i anledning af en registrering vil
skulle ske til Grønlands Landsret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 39/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Til nr. 6 (§ 13, stk. 1, § 24 og § 33, stk. 1)
Retsplejelovens § 13, stk. 1, fastsætter, at bl.a. landsdommeren ved
Grønlands Landsret skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Retsplejelovens § 24 fastsætter bl.a., at hvis det er nødvendigt, fordi
landsdommeren ved Grønlands Landsret er inhabil, beskikker Højesterets
præsident en sættedommer.
Retsplejelovens § 33, stk. 1, fastsætter, at for bl.a. landsdommeren ved
Grønlands
Landsret
gælder
med
hensyn
til
bierhverv,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse reglerne i §§ 47-50 i den
danske retsplejelov.
Det foreslås i
§ 13, stk. 1, § 24
og
§ 33, stk. 1,
at ændre ”landsdommeren”
til ”landsdommerne”.
Forlaget er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2.
Forslaget indebærer sammen med lovforslagets § 1, nr. 10, en sproglig
justering fra ental til flertal i de pågældende bestemmelser, så det tydeligt
fremgår, at begge landsdommere vil skulle have bestået juridisk
kandidateksamen, at sættedommer beskikkes, hvis begge landsdommere er
inhabile, og at begge landsdommere er underlagt reglerne i den danske
retsplejelov om bierhverv, disciplinærforfølgning, suspension og
afskedigelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 og 8 (§ 14)
Retsplejelovens § 14, stk. 1, fastsætter, at de landsdommere, som efter § 7,
stk. 2, skal tiltræde Grønlands Landsret, skal være udnævnt som
landsdommere i Danmark.
Retsplejelovens § 14, stk. 2, fastsætter, at præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret hver især efter ansøgning beskikker et passende antal af de i stk. 1
nævnte landsdommere. Landsretternes præsidenter fastsætter efter
forhandling med de beskikkede landsdommere og med landsdommeren ved
Side 40/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Grønlands Landsret (fremover den administrerende landsdommer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4) sagernes fordeling mellem sig.
Det foreslås i
§ 14, stk. 1,
at ændre henvisningen til § 7, stk. 2, til en
henvisning til § 7, stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt § 7, stk. 2,
hvorefter det gældende § 7, stk. 2, bliver § 7, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.
2.
Forslaget om at ændre henvisningen medfører i sig selv ingen
realitetsændringer, men det gældende § 7, stk. 2, der bliver stk. 3, som der
henvises til, foreslås endvidere ændret indholdsmæssigt, jf. nærmere
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre ”sig” til ”de beskikkede
landsdommere”.
Der er tale om en sproglig korrektion, der bringer ordlyden i
overensstemmelse med bestemmelsens meningsindhold, nemlig at der skal
træffes bestemmelse om sagernes fordeling mellem de beskikkede danske
landsdommere (og ikke mellem de danske landsretspræsidenter).
I det oprindelige lovforslag var ordlyden, at landsretternes præsidenter efter
forhandling med de beskikkede landsdommere og med landsdommeren ved
Grønlands Landsret fastsætter sagernes fordeling mellem dem, og det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at meningen var, at
præsidenterne for Østre og Vestre Landsret efter forhandling med de
tiltrædende landsdommere og landsdommeren ved Grønlands Landsret
fastsætter sagernes fordeling mellem de enkelte tiltrædende landsdommere,
jf. Folketingstidende 2007-2008 (2. samling), tillæg A, side 1221 og 1371.
Ændringen fra ”dem” til ”sig” skete redaktionelt under Folketingets
behandling af lovforslaget, hvilket må antages at skyldes en misforståelse.
Forslaget om at korrigere ordlyden af § 14, stk. 2, 2. pkt., sådan at ”sig”
ændres til ”de beskikkede landsdommere”, medfører på den baggrund ingen
realitetsændringer.
Til nr. 9 (§ 22, stk. 3)
Side 41/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Retsplejelovens § 22 angår midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten
i Grønland og som landsdommer ved Grønlands Landsret, når det er
nødvendigt ved ledighed i stillingen eller ved en fast dommers forfald. Det
fremgår af § 22, stk. 2, at bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom
kan stillingen som udgangspunkt ikke holdes midlertidigt besat i mere end
1 år. Det fremgår af § 22, stk. 3, at 1-årsfristen dog kan forlænges i op til 1
år ad gangen, hvis der gives samtykke. For dommeren ved Retten i
Grønlands vedkommende skal samtykke gives af den administrerende
dommer ved Retten i Grønland, for den administrerende dommer ved Retten
i Grønlands vedkommende skal samtykke gives af landsdommeren ved
Grønlands Landsret, og for landsdommeren ved Grønlands Landsrets
vedkommende skal samtykke gives af Højesterets præsident. Med
lovforslagets § 1, nr. 4, forslås det i § 22, stk. 3, at ændre landsdommeren til
den administrerende landsdommer.
Det foreslås i§
22, stk. 3, 2. pkt.,
at ændre ”administrerende dommer ved
Retten i Grønlands” til ”administrerende dommer ved Retten i Grønland og
landsdommeren ved Grønlands Landsrets”.
Forlaget er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2, hvoraf den ene skal være
administrerende landsdommer.
Forlaget indebærer sammen med lovforslagets § 1, nr. 4, at den
administrerende landsdommer får beføjelsen til at give samtykke til bortset
fra tilfælde af forfald på grund af sygdom at holde stillingen som
landsdommer midlertidigt besat i mere end 1 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 24)
Retsplejelovens § 24 bestemmer, at hvis det er nødvendigt, fordi dommerne
ved Retten i Grønland er inhabile eller landsdommeren ved Grønlands
Landsret er inhabil, beskikker Højesterets præsident en sættedommer. Det
foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at ændre ”landsdommeren” til
”landsdommerne”.
Side 42/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås i
§ 24,
at ”er inhabile” skal udgå, og at ”inhabil” skal ændres til
”inhabile”.
Forlaget er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2.
Forslaget indebærer sammen med lovforslagets § 1, nr. 6, en sproglig
justering fra ental til flertal i den pågældende bestemmelse, så det tydeligt
fremgår, at sættedommer beskikkes, hvis begge landsdommere er inhabile.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 24 a)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
§ 24 a
om
tilkaldelse af pensionerede dommere.
Den foreslåede bestemmelse har lighed med den danske retsplejelovs § 51 e.
Det foreslås i
stk. 1,
at en dommer, der er pensioneret på grund af alder eller
svagelighed, af den administrerende dommer ved Retten i Grønland kan
tilkaldes for at virke som dommer ved en kredsret eller Retten i Grønland
eller af den administrerende landsdommer for at virke som dommer ved
Grønlands Landsret i en nærmere bestemt periode. Kun under særlige
omstændigheder kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte
74. år.
Det betyder, at pensionerede dommere ved rigets domstole vil kunne
tilkaldes til at virke som dommer ved en ret i Grønland i en nærmere bestemt
periode. Den nærmere bestemte periode forudsættes at være af kortere
varighed, dvs. højst 6 måneder. Der er imidlertid ikke noget til hinder for,
at en dommer kan tilkaldes igen i en ny periode på højst 6 måneder. En
tilkaldt dommer vil også efter udløbet af den fastsatte tilkaldeperiode kunne
færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig behandling er begyndt inden for
tilkaldeperioden.
Ordningen vil omfatte dommere ved retterne i Grønland, Danmark og på
Færøerne. En pensioneret dommer vil ikke kunne tilkaldes for at virke som
dommer i en højere instans end den, hvor den pågældende inden sin
pensionering senest var udnævnt som dommer.
Side 43/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Ordningen vil omfatte dommere, der er pensioneret på grund af alder eller
svagelighed. Pensionerede dommere, der som bibeskæftigelse varetager
hverv som formand for eller medlem af nævn og råd mv., efter at de er
pensioneret fra en dommerstilling, vil også være omfattet af
tilkaldeordningen. Ordningen vil også omfatte dommere, der fratræder før
den pligtige afgangsalder på 70 år, forudsat at dommeren ikke får ny
hovedbeskæftigelse uden for domstolene. En pensioneret dommer, der har
hovedbeskæftigelse uden for domstolene, vil således ikke kunne tilkaldes
efter den foreslåede bestemmelse.
Tilkaldeperioden vil kun kunne forlænges ud over dommerens fyldte 74. år,
når særlige omstændigheder taler for det. Det vil navnlig være tilfældet, hvis
det er nødvendigt af hensyn til færdiggørelsen af en sag, i hvilken mundtlig
hovedforhandling er begyndt inden det fyldte 74. år. Aldersgrænsen på 74
år indebærer, at der alene er mulighed for at forlænge en tilkaldeperiode, der
er begyndt inden det fyldte 74. år, og ikke for i øvrigt at begynde en ny
tilkaldeperiode efter det fyldte 74. år. En dommer, der ikke allerede er
tilkaldt, eller hvis tilkaldeperiode inden det fyldte 74. år er udløbet uden at
blive forlænget, vil ikke kunne tilkaldes, efter at dommeren er fyldt 74 år.
Det forudsættes, at tilkaldte dommere indgår i fordelingen af det
pågældende embedes almindelige sager. Store profilerede sager bør således
som udgangspunkt varetages af embedets faste dommere. Det forudsættes
endvidere, at en tilkaldt dommer eller dommerfuldmægtig, hvor den
pågældende tilkaldes med henblik på at forhindre, at der opstår sagsbunker,
eller med henblik på at nedbringe sådanne, også i disse situationer vil skulle
behandle embedets almindelige sager og ikke kun sager, der tilhører en
enkelt bestemt sagskategori (f.eks. således at den pågældende alene tilkaldes
med henblik på at behandle færdselssager).
Det foreslås, at reglerne om disciplinærforfølgning, suspension og
afskedigelse af kredsdommere skal finde tilsvarende anvendelse på tilkaldte
kredsdommere, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 (retsplejelovens § 32 a).
Det foreslås endvidere, at der skal gælde samme regler om
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse af tilkaldte dommere
ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret som for fuldmægtige ved
domstolene og midlertidigt beskikkede dommere, jf. lovforslagets § 1, nr.
16 (retsplejelovens § 34, stk. 1).
Side 44/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås i
stk. 2,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
fuldmægtige ved domstolene.
Det betyder, at en fuldmægtig ved domstolene, der er pensioneret på grund
af alder eller svagelighed, af den administrerende dommer ved Retten i
Grønland eller den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret
kan tilkaldes for at virke som fuldmægtig ved det pågældende embede i en
nærmere bestemt periode inden for de rammer, som fremgår af det
foreslåede stk. 1 og bemærkningerne ovenfor.
Endvidere vil en pensioneret fuldmægtig kunne tilkaldes til at virke som
kredsdommer.
Ordningen vil omfatte pensionerede fuldmægtige ved domstolene i
Grønland, Danmark og Færøerne.
Det foreslås, at der skal gælde samme regler om disciplinærforfølgning,
suspension og afskedigelse af tilkaldte fuldmægtige ved Retten i Grønland
og Grønlands Landsret som for fuldmægtige ved domstolene og midlertidigt
beskikkede dommere, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 (retsplejelovens § 34, stk.
1).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 32 a)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 32 a,
hvorefter reglerne i §§
26 og 28-32 finder tilsvarende anvendelse på kredsdommere, der er tilkaldt
efter § 24 a.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre en ordning med
tilkaldedommere i Grønland bl.a. for kredsdommere, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11 (retsplejelovens § 24 a).
Forslaget indebærer, at reglerne i retsplejelovens § 26 om afsked, § 28 om
klager, § 29 om advarsel, §§ 30 og 31 og om indbringelse for og afgørelse
ved Dommerrådet og § 32 om suspension finder tilsvarende anvendelse på
pensionerede dommere og fuldmægtige, der efter den foreslåede § 24 a er
tilkaldt for at virke som kredsdommer i en periode.
Side 45/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
For så vidt angår pensionerede dommere og fuldmægtige, der er tilkaldt til
at virke som dommer eller fuldmægtig ved Retten i Grønland eller
Grønlands Landsret i en periode, henvises til retsplejelovens § 34, stk. 1,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13-15 (§ 33, stk. 2 og 3)
Retsplejelovens § 33, stk. 1, fastsætter, at for bl.a. landsdommeren ved
Grønlands
Landsret
gælder
med
hensyn
til
bierhverv,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse reglerne i §§ 47-50 i den
danske retsplejelov. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at ændre
”landsdommeren” til ”landsdommerne”.
Retsplejelovens § 33, stk. 2, fastsætter, at indberetning om bierhverv for den
administrerende dommer ved Retten i Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret indgives til Højesterets præsident og for dommeren ved
Retten i Grønland til den administrerende dommer ved Retten i Grønland.
Højesterets præsident og den administrerende dommer ved Retten i
Grønland udøver hver især de beføjelser vedrørende bierhverv og den
disciplinærmyndighed, der tilkommer retspræsidenter efter den danske
retsplejelov. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at ændre
”landsdommeren” til ”den administrerende landsdommer”.
Retsplejelovens § 33, stk. 3, fastsætter, at klage over dommeren ved Retten
i Grønland skal indgives til den administrerende dommer ved Retten i
Grøn‐
land eller til Den Særlige Klageret, og klage over den administrerende
dommer ved Retten i Grønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret
skal indgives til Højesterets præsident eller til Den Særlige Klageret. Med
lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at ændre ”landsdommeren” til ”den
administrerende landsdommer”.
Det foreslås i
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
efter ”Højesterets præsident” at indsætte
”for landsdommeren ved Grønlands Landsret til den administrerende
landsdommer ved Grønlands Landsret”.
Det foreslås endvidere i
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
efter ”Højesterets præsident” at
indsætte ”den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret”.
Side 46/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås endvidere i
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
efter ”Retten i Grønland eller til
Den Særlige Klageret” at indsætte ”klage over landsdommeren ved
Grønlands Landsret skal indgives til den administrerende landsdommer ved
Grønlands Landsret eller til Den Særlige Klageret”.
Forslagene har sammenhæng med forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2, hvoraf den ene skal være
administrerende landsdommer.
Forslagene indebærer, at den administrerende landsdommer ved Grønlands
Landsret i forhold til landsdommeren ved Grønlands Landsret vil skulle
udøve de beføjelser vedrørende bierhverv og den disciplinærmyndighed, der
tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov. Herunder vil
indberetning om bierhverv for landsdommeren ved Grønlands Landsret
skulle indgives til den administrerende landsdommer ved Grønlands
Landsret, og klage over landsdommeren ved Grønlands Landsret vil skulle
indgives til den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret eller
til Den Særlige Klageret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16 (§ 34, stk. 1)
Retsplejelovens § 34, stk. 1, fastsætter, at for fuldmægtige ved Retten i
Grønland og Grønlands Landsret og for midlertidigt beskikkede dommere
og landsdommere ved Retten i Grønland og Grønlands Landsret, der ikke er
udnævnte dommere, gælder med hensyn til ændring af tjenestested,
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse §§ 54-55 i den danske
retsplejelov.
Det foreslås i
§ 34, stk. 1,
at indsætte ”og for dommere og fuldmægtige
tilkaldt efter § 24 a”.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre en ordning med
tilkaldedommere i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 (retsplejelovens §
24 a).
Forslaget indebærer, at reglerne i den danske retsplejelovs §§ 54-55 om
disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse gælder for pensionerede
Side 47/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
dommere og fuldmægtige, der efter den foreslåede § 24 a er tilkaldt for at
virke som dommer eller fuldmægtig ved Retten i Grønland eller Grønlands
Landsret i en periode.
For så vidt angår pensionerede dommere og fuldmægtige, der er tilkaldt for
at virke som kredsdommere i en periode, henvises til den foreslåede § 32 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17 (§ 34, stk. 2, § 35, stk. 4, § 37, stk. 2, og § 743, stk. 1)
Retsplejelovens § 34 fastsætter bl.a., at for fuldmægtige ved Grønlands
Landsret og for midlertidigt beskikkede landsdommere ved Grønlands
Landsret, der ikke er udnævnte dommere, gælder med hensyn til ændring af
tjenestested, disciplinærforfølgning, suspension og afskedigelse §§ 54-55 i
den danske retsplejelov. Landsdommeren ved Grønlands Landsret eller den
administrerende dommer ved Retten i Grønland udøver den
disciplinærmyndighed, som tilkommer retspræsidenter efter den danske
retsplejelov.
Retsplejelovens § 35, stk. 4, fastsætter, at landsdommeren kan bestemme, at
en domsmand kan fungere uden for den retskreds, hvor denne er valgt.
Retsplejelovens § 37, stk. 2, fastsætter, at landsdommeren afgør, om en
person opfylder betingelserne for at være domsmand, og om en anmodning
om fritagelse skal imødekommes.
Retsplejelovens § 743, stk. 1, indeholder regler om sammensætning af Rådet
for Grønlands Retsvæsen. Rådet for Grønlands Retsvæsen består af 17
medlemmer, herunder bl.a. landsdommeren i Grønland.
Det foreslås i
§ 34, stk. 2, § 35, stk. 4, § 37, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 743, stk. 1,
at ændre ”Landsdommeren” til ”Den administrerende landsdommer”.
Forlagene er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2, hvoraf den ene skal være
administrerende landsdommer.
Side 48/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Forslagene til ændring af § 34, stk. 2, § 35, stk. 4, og § 37, stk. 2, indebærer,
at disciplinærmyndigheden i forhold til fuldmægtige ved Grønlands
Landsret, adgangen til at bestemme, at en domsmand kan fungere uden for
den retskreds, hvor domsmanden er valgt, samt beføjelsen til at afgøre, om
en person opfylder betingelserne for at være domsmand, og om en
anmodning om fritagelse kan imødekommes, henlægges til den
administrerende landsdommer.
Forslaget til ændring af § 743, stk. 1, indebærer, at det hverv som medlem
af Rådet for Grønlands Retsvæsen, der i dag tilkommer landsdommeren ved
Grønlands Landsret, ligeledes fremover henlægges til den administrerende
landsdommer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18 (§ 128 b)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i
§ 128 b,
hvorefter retten kan
bestemme, at processkrifter i civile sager skal forsynes med original
underskrift, når den finder anledning hertil.
Forslaget indebærer, at retsplejelovens regler om behandlingen af civile
sager fremover skal forstås på den måde, at de ikke er til hinder for, at
processkrifter og andre meddelelser til retten fremsendes digitalt uden
original underskrift, hvis retten i øvrigt har de tekniske muligheder for at
modtage digitale meddelelser.
Retten vil imidlertid konkret kunne bestemme, at et processkrift skal
forsynes med original underskrift, eksempelvis hvis der opstår tvivl om,
hvorvidt processkriftet hidrører fra den pågældende part eller
rettergangsfuldmægtig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 515, stk. 2, § 526, stk. 2, § 564, stk. 2, § 577, stk. 2, og § 585,
stk. 2)
Retsplejelovens § 515, stk. 2, og 564, stk. 2 angår fremgangsmåden ved
ansøgning om 3. instansbevilling til anke til Højesteret i henholdsvis civile
sager og kriminalsager. Det fremgår af bestemmelserne, at ansøgning om
Side 49/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
tilladelse til anke skal indgives til landsdommeren, der afgiver en udtalelse
om ansøgningen og videresender den til Procesbevillingsnævnet. Det
fremgår videre, at ansøgningen også kan indgives direkte til
Procesbevillingsnævnet, der i så fald indhenter en udtalelse fra
landsdommeren om sagen.
Retsplejelovens § 526, stk. 2, og § 577, stk. 2, angår fremgangsmåden ved
ansøgning om tilladelse til kære til Højesteret af en beslutning truffet af
Grønlands Landsret i henholdsvis civile sager og kriminalsager. Det fremgår
af bestemmelserne, at ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til
landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og videresender
den til Procesbevillingsnævnet. Det fremgår videre, at ansøgningen også
kan indgives direkte til Procesbevillingsnævnet, der i så fald indhenter en
udtalelse fra landsdommeren om sagen.
Retsplejelovens § 585 angår fremgangsmåden ved anmodning om
genoptagelse af en pådømt kriminalsag. Det fremgår af § 585, stk. 2, at
anmodning om genoptagelse indgives til landsdommeren, der afgiver en
udtalelse om anmodningen og videresender den til Den Særlige Klageret.
Det fremgår videre, at anmodningen også kan indgives direkte til Den
Særlige Klageret, der i så fald indhenter en udtalelse fra landsdommeren om
sagen.
Det foreslås i
§ 515, stk. 2, 1.
og
2. pkt., § 526, stk. 2, 1.
og
3. pkt., § 564,
stk. 2, 1.
og
3. pkt., § 577, stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
og
§ 585, stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
at ændre ”landsdommeren” til ”Grønlands Landsret”.
Parallelt hermed foreslås det i § 526, stk. 2, 2. pkt., og § 585, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre ”Landsdommeren” til ”Grønlands Landsret”, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20.
Forslagene er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2 og indebærer, at opgaven
med at modtage og videresende samt afgive udtalelse om ansøgninger om
anke og kære til Højesteret og om anmodninger om genoptagelse af en
pådømt kriminalsag henlægges til Grønlands Landsret fremfor til
”landsdommeren”.
Den udtalelse, der skal afgives til Procesbevillingsnævnet eller Den Særlige
Klageret efter de nævnte bestemmelser, er ikke en afgørelse, og der foreslås
Side 50/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
ikke lovregler om Grønlands Landsrets udarbejdelse af udtalelsen. Det vil
på den baggrund være overladt til den administrerende landsdommer at
træffe bestemmelse herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20 (§ 526, stk. 2, og § 585, stk. 2)
Retsplejelovens § 526, stk. 2, angår fremgangsmåden ved ansøgning om
tilladelse til kære til Højesteret af en beslutning truffet af Grønlands
Landsret i civile sager. Det fremgår af bestemmelsen, at ansøgning om
tilladelse til kære skal indgives til landsdommeren, der afgiver en udtalelse
om ansøgningen og videresender den til Procesbevillingsnævnet. Det
fremgår videre, at ansøgningen også kan indgives direkte til
Procesbevillingsnævnet, der i så fald indhenter en udtalelse fra
landsdommeren om sagen.
Retsplejelovens § 585 angår fremgangsmåden ved anmodning om
genoptagelse af en pådømt kriminalsag. Det fremgår af § 585, stk. 2, at
anmodning om genoptagelse indgives til landsdommeren, der afgiver en
udtalelse om anmodningen og videresender den til Den Særlige Klageret.
Det fremgår videre, at anmodningen også kan indgives direkte til Den
Særlige Klageret, der i så fald indhenter en udtalelse fra landsdommeren om
sagen.
Det foreslås i
§ 526, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 585, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre
”Landsdommeren ”til ”Grønlands Landsret”.
Parallelt hermed foreslås det i § 526, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 585, stk. 2, 1.
og 3. pkt., at ændre ”landsdommeren” til ”Grønlands Landsret”, jf.
lovforslagets § 1, nr. 19.
Forslagene er en konsekvens af forslaget om at udvide antallet af
landsdommere ved Grønlands Landsret fra 1 til 2 og indebærer, at opgaven
med at modtage og videresende samt afgive udtalelse om ansøgninger om
kære til Højesteret og om anmodninger om genoptagelse af en pådømt
kriminalsag henlægges til Grønlands Landsret fremfor til
”landsdommeren”.
Side 51/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Den udtalelse, der skal afgives til Procesbevillingsnævnet eller Den Særlige
Klageret efter de nævnte bestemmelser, er ikke en afgørelse, og der foreslås
ikke lovregler om Grønlands Landsrets udarbejdelse af udtalelsen. Det vil
på den baggrund være overladt til den administrerende landsdommer at
træffe bestemmelse herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21 (§ 598)
Retsplejelovens §
tvangsfuldbyrdelse.
598
indeholder
regler
om
grundlaget
for
Det fremgår af § 598, stk. 1, nr. 5-8, at tvangsfuldbyrdelse bl.a. kan ske på
grundlag af
- pantebreve, for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløsbreve dog kun,
når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren
eller klart fremgår af omstændighederne (nr. 5)
- udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er
bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse (nr. 6)
- gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 6, når det udtrykkeligt er bestemt i
dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse (nr. 7)
- veksler, for så vidt angår vekselretlige krav, og checks, for så vidt angår
regreskrav (nr. 8).
Det fremgår af § 598, stk. 6, at fuldbyrdelse i de tilfælde, der er nævnt i stk.
1, nr. 5-8, kan foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet
har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 598, stk. 6, 2. pkt.,
hvorefter fuldbyrdelse i
de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, endvidere kan foretages hos den, der
som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter har forpligtet sig ved
et digitalt pantebrev, der er eller har været registreret.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om digitalisering af
tinglysningen i Grønland. Den digitale tinglysning indebærer bl.a., at
registrerede pantebreve fremover vil skulle underskrives digitalt og ikke
vil foreligge som et originalt papirdokument.
Side 52/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Forslaget indebærer, at tvangsfuldbyrdelse fremover vil kunne foretages på
grundlag af et registreret digitalt pantebrev. Det foreslåede § 598, stk. 6, 2.
pkt., medfører således, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse hos den, der som
skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter har forpligtet sig ved et
sådant registreret digitalt pantebrev. Hvis pantebrevet har været registreret,
men ikke længere er det, f.eks. fordi pantet er udslettet efter et tvangssalg,
og den personlige gældsforpligtelse fortsat består, vil det også udgøre et
tilstrækkeligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Indholdet af et sådant
registreret pantebrev, der ikke længere er registreret, vil fremgå af den
historiske akt i tingbogen eller personbogen.
I det omfang en forpligtelse fremgår af et digitalt pantebrev i
tinglysningsregistret, vil der således fremover ikke blive stillet krav om
fremvisning af et i traditionel forstand originalt pantebrev i forbindelse med
fuldbyrdelsen.
Hvis et digitalt pantebrev efter at være blevet slettet i tingbogen efter et
tvangssalg er blevet konverteret til et papirdokument i medfør af det
foreslåede § 642, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 22), vil det dog derefter være
nødvendigt at fremvise det originale papirdokument i forbindelse med
fuldbyrdelsen.
Det foreslåede § 598, stk. 6, 2. pkt., finder alene anvendelse på digitale
pantebreve, der er eller har været registreret, herunder tidligere
papirbaserede pantebreve, der er konverteret til et digitalt pantebrev efter de
foreslåede overgangsregler i lovforslagets § 6. Den finder derimod ikke
anvendelse på registrerede papirbaserede pantebreve, der ikke er
konverteret til et digitalt pantebrev, heller ikke selv om genparten af et
sådant pantebrev findes som skannet dokument i den digitale akt.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt
§ 598, stk. 6, 3. pkt.,
hvorefter
underskriften i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 6 og 7, kan være tilføjet
digitalt.
Med dette forslag skabes der hjemmel til, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse
på grundlag af udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, som er
underskrevet ved brug af digital signatur. Disse digitale udlægsfundamenter
kan herefter tvangsfuldbyrdes efter de samme regler, som gælder for
udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er underskrevet på traditionel
vis, forudsat at retsplejelovens øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Side 53/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Hvis skyldneren gør gældende ikke have underskrevet det digitale
dokument, eller at det digitale dokument ikke havde det af kreditor
påberåbte indhold, da skyldneren underskrev det, er det op til kreditor at
løfte bevisbyrden herfor, jf. herved retsplejelovens § 609, der ikke foreslås
ændret.
Kreditors bevisbyrde vil alt efter omstændighederne f.eks. kunne tænkes
løftet ved, at der føres bevis for den digitale signaturs gyldighed og
tilknytning til skyldneren samt det pågældende dokument, eller at det
dokumenteres, at det digitale system, der er etableret for dokumentets
underskrivning er indrettet og sikret på en betryggende måde. Endvidere kan
fogedretten tillægge det vægt, at skyldneren ikke tidligere har fremsat
indsigelser mod signaturen eller dokuments indhold, hvis skyldneren
tidligere er blevet forevist dette eller har fået tilsendt en repræsentation
heraf.
Fogeden står frit ved bedømmelsen af de fremlagte beviser, men fogeden
kan ifølge retsplejelovens § 609, stk. 5, nægte en bevisførelse, som på grund
af dens omfang eller beskaffenhed eller af andre grunde bør ske under en
almindelig civil sag. Hvis det efter bevisførelsen i henhold til
retsplejelovens § 609, stk. 5, findes betænkeligt at fremme en anmodning
om udlæg på grundlag af et digitalt underskrevet udenretligt skriftligt forlig
eller et digitalt underskrevet gældsbrev, skal fogeden nægte at efterkomme
kreditors anmodning, jf. § 609, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22 (§ 642, stk. 3)
Retsplejelovens § 642 angår bortfald af rettigheder, når et tvangssalg har
fundet sted.
Det fremgår af § 642, stk. 2, at når en køber har opfyldt salgsvilkårene,
bortfalder udækkede rettigheder over aktivet. Fogeden sørger for, at dette
bliver noteret, hvis rettighederne er registreret.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 642, stk. 3,
der fastsætter, at hvis et digitalt
pantebrev er blevet slettet i tingbogen i medfør af stk. 2, kan den, der ifølge
Side 54/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
oplysningerne i tingbogen har ret til at gøre eventuelle personlige fordringer
efter pantebrevet gældende over for skyldneren, kræve, at Retten i Grønland
konverterer det digitale pantebrev til et papirdokument. Papirdokumentet er
at anse som et originalt gældsbrev.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om digitalisering af tinglysningen
i Grønland.
Forslaget giver den, som efter oplysningerne i tingbogen er berettiget til at
gøre eventuelle personlige fordringer efter et digitalt pantebrev gældende
over for skyldneren, ret til at kræve, at Retten i Grønland konverterer det
digitale pantebrev til et fysisk dokument, når dokumentet er blevet slettet i
tingbogen, fordi det ikke har opnået dækning ved et tvangssalg.
Retten til at kræve konvertering tilkommer den, der efter tingbogen kan gøre
kravet gældende over for skyldneren, men ikke andre afledte
rettighedshavere. Selve konverteringen vil ikke være forbundet med
omkostninger for rettighedshaveren.
Der kan alene stilles krav om konvertering af pantebreve, som bærer
fordringer. Ejerpantebreve og skadesløsbreve vil således ikke kunne kræves
konverteret, da disse alene giver sikkerhed i fast ejendom, mens et eventuelt
skyldforhold vil bestå uafhængigt af pantebrevet.
Retten i Grønland vil ved konverteringen skulle påse, at alle relevante
oplysninger i tingbogen kommer til at fremgå af det fysiske dokument. Det
vil i den forbindelse også skulle fremgå, hvilken omsættelighed der har
været knyttet til det hidtidige digitale pantebrev, og som dermed skal knyttes
til det papirbaserede gældsbrev.
Krav om konvertering skal fremsættes over for Retten i Grønland. Da det
dokument, der udstedes ved konverteringen, efter forslaget er at anse som et
originalt gældsbrev, kan en sådan udstedelse kun ske én gang. Når der er
sket konvertering til et fysisk gældsbrev, vil der ikke længere kunne ske
tvangsfuldbyrdelse på baggrund af det digitale pantebrev, som tidligere har
været registreret.
Retten i henhold til det gældsbrev, som udstedes som følge af
konverteringen, vil, da der ikke længere vil være knyttet en panteret til
gældsbrevet, ikke længere kunne opnå omsætningsbeskyttelse efter reglerne
Side 55/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
i lov for Grønland om pant, jf. herved lovforslagets § 3. Derimod vil
gældsbrevslovens regler finde anvendelse herpå.
Gældsbrevsloven er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts
1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 15. september 2015.
Der foreslås ikke en tidsfrist for at fremsætte anmodning om konvertering.
En anmodning herom må typisk forventes at blive fremsat i nær tidsmæssig
sammenhæng med tvangssalget, men dette er ikke noget krav.
Konvertering af det digitale pantebrev kan kun foretages, så længe Retten i
Grønland fortsat har oplysningerne om pantebrevet. Retten i Grønland har i
medfør af arkivlovgivningens regler pligt til at opbevare oplysninger om det
slettede pantebrev i det historiske register så længe, der er retligt behov
herfor. Det må antages, at et sådant behov kan bestå, så længe der ikke er
indtrådt forældelse af fordringen.
Ved Retten i Grønlands konvertering af det digitale pantebrev vil der ikke
være taget stilling til, om der kan være opstået forældelse af det pågældende
skyldforhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til § 2
Kriminallovens § 163 indeholder regler om bistandsværger. Bestemmelsens
stk. 1 giver mulighed for at beskikke en bistandsværge, hvis der bliver tale
om at idømme en person foranstaltninger efter § 157 eller forvaring efter §
161, mens bestemmelsen stk. 2 gør beskikkelse af bistandsværge
obligatorisk, hvis en person idømmes foranstaltninger eller forvaring som
nævnt i stk. 1. Ifølge bestemmelsens stk. 3 fastsætter justitsministeren
nærmere regler om antagelse af og vederlag til bistandsværger samt om
disses opgaver og nærmere beføjelser.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 163, stk. 3,
hvorefter justitsministeren kan
udpege en bistandsværgekoordinator til at varetage opgaver relateret til
uddannelse, rådgivning og antagelse af bistandsværger i Grønland.
Bestemmelsen er fakultativ, og det er således efter bestemmelsen
Side 56/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
justitsministeren, der beslutter, om der skal udpeges en
bistandsværgekoordinator. Da det indgår i flerårsaftalen for domstolene, at
der skal udpeges en bistandsværgekoordinator, er det imidlertid forudsat, at
justitsministeren som minimum udpeger en bistandsværgekoordinator for
den resterende del af aftaleperioden.
Når justitsministeren har udpeget en bistandsværgekoordinator, vil
bistandsværgekoordinatoren skulle varetage opgaver relateret til
bistandsværger i Grønland. Bistandsværgekoordinatoren vil derimod ikke
skulle varetage opgaver med hensyn til de bistandsværger, der antages i
Danmark. Justitsministeren vil i forbindelse med udpegningen eller i regler
fastsat i medfør af det gældende § 163, stk. 3, der bliver stk. 4, kunne give
nærmere anvisninger om bistandsværgekoordinatorens varetagelse af disse
opgaver.
Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i kriminallovens § 163, stk. 3,
der bliver stk. 4, efter Justitsministeriets opfattelse allerede i dag indeholder
den fornødne bemyndigelse til at fastsætte administrative regler om
etablering af en bistandsværgekoordinator, der kan varetage opgaver i
forhold til bl.a. vejledning og uddannelse af bistandsværger i Grønland,
hvorimod bestemmelsen ikke vurderes at indeholde den fornødne
bemyndigelse til at tillægge en kommende bistandsværgekoordinator
kompetence til at antage bistandsværger, jf. lige nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse skal således for det første sikre den fornødne
hjemmel til, at justitsministeren kan tillægge kompetencen til at antage
bistandsværger til bistandsværgekoordinatoren, samt for det andet indføre
en samlet bemyndigelse til etablering af en ordning med en
bistandsværgekoordinator.
Den foreslåede bestemmelse hjemler således delegation af denne
kompetence til en person, der står uden for det administrative hierarki og
ikke er underordnet justitsministeren. Justitsministerens delegation af
kompetencen kan imidlertid indeholde vilkår og begrænsninger, som vil
være bindende for bistandsværgekoordinatoren. Justitsministeren vil også
til enhver tid med virkning for fremtiden kunne tilbagekalde en delegation
af afgørelseskompetence til bistandsværgekoordinatoren.
Det er efter den foreslåede bestemmelse overladt til justitsministeren at
beslutte, om kompetencen til at antage bistandsværger i Grønland skal
Side 57/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
delegeres
til
bistandsværgekoordinatoren,
eller
om
bistandsværgekoordinatoren skal deltage i antagelsen af bistandsværger på
anden måde.
Justitsministeren vil således med hjemmel i kriminallovens § 163, stk. 3, der
ikke foreslås ændret, men bliver § 163, stk. 4, kunne fastsætte nærmere
regler om bistandsværgekoordinatorens opgaver med hensyn til
bistandsværger i Grønland.
Justitsministeren vil herunder f.eks. kunne bestemme, at kompetencen til at
antage bistandsværger i Grønland fortsat skal tilkomme politidirektøren i
Grønland, men at bistandsværgekoordinatoren skal afgive en udtalelse om
de ansøgere, som de kommunale myndigheder har indstillet, og/eller at
bistandsværgekoordinatoren kan indstille yderligere ansøgere til antagelse
som bistandsværger.
Justitsministeren vil som nævnt alternativt kunne bestemme, at
bistandsværgekoordinatoren tillægges kompetence til at antage
bistandsværger, enten på egen hånd eller efter indstilling eller høring af
bestemte myndigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)
Lov for Grønland om pant § 1, stk. 3, fastsætter, at ved god tro forstås, at
erhververen ikke kender den uregistrerede ret og ej heller ved grov
uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. Med hensyn til pant gælder, at
god tro skal være til stede på det tidspunkt, da panteretten anmeldes til
registrering.
Det foreslås i
§ 1, stk. 3, 1. pkt.,
efter ”forstås” at indsætte ”i denne lov”.
Forslaget har sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse om
underpant i ejerpantebreve og de foreslåede nye regler om ekstinktion af
rettigheder og indsigelser mv. ved overdragelse mv. af registrerede
negotiable pantebreve, jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og 3 (lov for Grønland om
pant § 1 a, 3 b, 3 c og 3 e).
Side 58/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Forslaget indebærer, at definitionen af god tro i § 1, stk. 3, også vil gælde i
forhold til de foreslåede regler i §§ 1 a, 3 b, 3 c og 3 e.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i, hvad der ifølge bestemmelsen
forstås ved god tro.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 1 a)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov for Grønland om pant
§ 1 a
om underpant i ejerpantebreve.
Forslaget er en konsekvens af indførelsen af digital tinglysning i Grønland.
Digital tinglysning indebærer, at pantebreve bliver digitale, og at der dermed
ikke længere vil være papirbaserede pantebreve. Ejerpantebreve vil som
følge heraf ikke længere kunne håndpantsættes, og der foreslås på den
baggrund nye regler om underpantsætning af ejerpantebreve.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 1,
at underpant i ejerpantebreve skal registreres for
at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås om pantebrevet, og mod aftaler
om eller retsforfølgning mod pantet.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at stifte underpant i et
ejerpantebrev, der vil skulle registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler,
der i god tro indgås om ejerpantebrevet, og mod aftaler om eller
retsforfølgning mod pantet.
Efter gældende ret giver en pantsætter ved udstedelse af et ejerpantebrev sig
selv eller den, til hvem ejerpantebrevet måtte blive overdraget, panteret for
et nærmere angivet beløb med eller uden personligt gældsansvar.
Sikringsakten i forbindelse hermed er registrering i medfør af lovens § 1,
stk. 1. Herefter vil ejerpantebrevet typisk blive håndpantsat til en eller flere
håndpanthavere til sikkerhed for en underliggende fordring. Herved opnår
den reelle kreditor på samme måde som ved anvendelse af skadesløsbreve
at få pantesikkerhed for en underliggende fordring, der frit kan variere, men
hvor ejerpantebrevets ramme udgør det beløbsmæssige maksimum for
sikkerheden. Sikringsakten ved håndpantsætning – eller ved en
håndpanthavers (videre)overdragelse af ejerpantebrevet med tilhørende
Side 59/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
underliggende fordringer (frempantsætning) – er fysisk rådighedsberøvelse
af ejerpantebrevet.
Ved en sekundær håndpantsætning gennemføres rådighedsberøvelsen
teknisk set ved, at den sekundære håndpanthaver sender meddelelse om
håndpantsætningen til den primære håndpanthaver, der herefter besidder
ejerpantebrevet såvel på egne som på den sekundære håndpanthavers vegne.
Meddelelsen har desuden den funktion, at den også sikrer imod, at en
primær håndpanthaver i god tro foretager udvidelse af det sikrede
gældsforhold med sikkerhed i ejerpantebrevet med prioritet forud for senere
håndpanterettigheder, indbrudspant og retsforfølgning.
Som følge af digitaliseringen af tinglysningen vil der imidlertid ikke
længere kunne foretages rådighedsberøvelse, og ejerpantebrevet vil derfor
ikke længere kunne håndpantsættes. Med den foreslåede bestemmelse i stk.
1 vil rettigheder i et ejerpantebrev fremover kunne stiftes ved underpant,
hvor registrering vil være den nødvendige og tilstrækkelige sikringsakt ved
stiftelse af primære underpanterettigheder. En sekundær underpanthaver vil
fremover skulle registrere sin ret i medfør af den foreslåede bestemmelse i
stk. 1 og herudover give en foranstående underpanthaver meddelelse om
rettigheden, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indføres der således en særregel,
der skal sikre, at der efter digitaliseringen af tinglysningen fortsat kan stiftes
beskyttede panterettigheder i et digitalt ejerpantebrevs ramme. Rettigheder
over andre pantebreve end ejerpantebreve vil skulle registreres i medfør af
det foreslåede stk. 4.
Efter gældende ret kan der endvidere stiftes indbrudspant i pantet inden for
rammen af et ejerpantebrev. Sikringsakterne er i sådanne tilfælde
registrering i medfør af lov for Grønland om pant § 1, stk. 1, til sikring mod
aftaler om eller retsforfølgning mod pantet og meddelelse til foranstående
håndpanthavere i medfør af gældsbrevslovens § 14 til sikring mod såvel de
foranstående håndpanthaveres udvidelse af kreditten i god tro som mod
sekundære håndpanthavere.
Gældsbrevsloven er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts
1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 15. september 2015.
Side 60/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Fremover vil der fortsat kunne stiftes indbrudspant i ejendommen inden for
rammen af et digitalt ejerpantebrev, og der vil til sikring heraf skulle
foretages registrering i medfør af lov for Grønland om pant § 1, stk. 1, samt
gives meddelelse om rettigheden til eventuelle foranstående
underpanthavere, jf. nedenfor om det foreslåede § 1 a, stk. 3.
Ved udstedelse af ejerpantebreve, der giver pant i fast ejendom eller løsøre,
vil ejeren af ejendommen eller løsøret for at sikre ejerpantebrevet mod andre
aftaler om eller retsforfølgning mod ejendommen eller løsøret som hidtil
skulle registrere ejerpantebrevet i medfør af lov for Grønland om pant § 1,
stk. 1.
Ved overdragelse af et ejerpantebrev med tilhørende underliggende
fordringer ændres det gældende krav om rådighedsberøvelse i medfør af
gældsbrevslovens bestemmelser til et krav om registrering i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 4 anvendelse, jf. herom nedenfor.
Hvis en kreditor får sikkerhed i form af underpant i et ejerpantebrev, der
ikke er registreret af ejeren, skal kreditor både anmelde ejerpantebrevet til
registrering i medfør af lov for Grønland om pant § 1, stk. 1, og anmelde sin
underpanteret i ejerpantebrevet til registrering i medfør af det foreslåede
§ 1 a, stk. 1. Registrering af underpanteretten i ejerpantebrevet forudsætter
således, at ejerpantebrevet er registreret.
Ifølge retspraksis kan der ikke foretages kreditorforfølgning mod et
ejerpantebrev. Det foreslåede § 1 a, stk. 1, ændrer ikke herved. Udlæg vil
som hidtil kunne foretages mod pantet inden for rammen af et ejerpantebrev,
forudsat at dette er registreret på sidste prioritet. Til sikring af udlæg i fast
ejendom mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning vil der også
fremover kræves registrering i medfør af lov for Grønland om pant § 1, stk.
1. Endvidere vil der både ved udlæg i fast ejendom og ved udlæg i løsøre
skulle gives meddelelse om udlægget til eventuelle foranstående
underpanthavere i ejerpantebrevet for at undgå udvidelser af gældsforholdet
på den foranstående prioritet, jf. nedenfor om det foreslåede § 1 a, stk. 3.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 2,
at underpant efter stk. 1 og en panteret i fast
ejendom efter § 1, stk. 1, der skal kunne fortrænge en uregistreret ret i et
ejerpantebrev eller inden for et ejerpantebrevs ramme, skal selv være
registreret, og erhververen ifølge aftalen være i god tro. Det samme gælder
underpant i løsøre stiftet ved aftale.
Side 61/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil en ret i form af underpant efter
stk. 1 eller en aftale om pant i eller retsforfølgning mod en fast ejendom i
medfør af § 1, stk. 1, der skal fortrænge en uregistreret ret i ejerpantebrevet
eller inden for ejerpantebrevets ramme, selv skulle være registreret og
erhververen ifølge aftalen være i god tro. Det samme gælder en aftale om
pant i løsøret, hvorimod der ikke vil være krav om registrering af
retsforfølgning mod løsøre.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at såvel rettigheder i form
af underpant i ejerpantebrevet som aftalt pant i fast ejendom og løsøre og
retsforfølgning mod fast ejendom fremover vil skulle registreres for at opnå
beskyttelse. Ved en konflikt imellem eksempelvis en sekundær
underpanthaver og en indbrudspanthaver vil registrering i fremtiden således
være den nødvendige og tilstrækkelige sikringsakt, hvorefter et registreret
indbrudspantebrev i pantet, der placerer sig inden for rammen af et
ejerpantebrev, vil kunne fortrænge en uregistreret underpanteret i
ejerpantebrevet, forudsat at indbrudspanthaveren er i god tro, jf. lov for
Grønland om pant § 1, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1. Efter
det foreslåede § 1 a, stk. 2, vil en registreret underpanteret i et ejerpantebrev
under de samme betingelser omvendt også kunne fortrænge en uregistreret
indbrudspanteret i pantet.
Herudover vil et udlæg i en fast ejendom, der placerer sig inden for rammen
af et ejerpantebrev, forudsat at dette er registreret på sidste prioritet, kunne
fortrænge en uregistreret underpanteret i ejerpantebrevet i medfør af det
foreslåede § 1 a, stk. 2. Omvendt vil en registreret underpanteret i et
ejerpantebrev kunne fortrænge et uregistreret udlæg i fast ejendom inden for
rammen af ejerpantebrevet, hvis underpanthaveren er i god tro om det
foretagne udlæg.
Som nævnt vil et udlæg i løsøre ligesom i dag ikke skulle registreres, og et
udlæg i løsøre er dermed fra foretagelsen beskyttet mod senere registreret
underpant i genstanden eller i et ejerpantebrev med pant i genstanden,
ligesom et sådant udlæg fra foretagelsen fortrænger uregistreret underpant i
genstanden og uregistreret underpant i et ejerpantebrev med pant i
genstanden.
Aftaler om køb vil ligeledes ligesom i dag ikke skulle registreres som
betingelse for at opnå beskyttelse eller for at kunne fortrænge uregistrerede
Side 62/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
rettigheder. Indgår en køber i god tro aftale om at købe en fast ejendom eller
løsøre, vil køberen dermed ved aftalens indgåelse fortrænge eventuelle
uregistrerede panterettigheder i den faste ejendom henholdsvis uregistrerede
panterettigheder stiftet ved aftale i løsøret samt eventuelle uregistrerede
underpantsætninger af et ejerpantebrev med pant i den faste ejendom eller
løsøret.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 3,
at en panthaver med registreret underpant i et
ejerpantebrev i god tro med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet
forud for senere registrerede panterettigheder i eller inden for rammen af
ejerpantebrevet og retsforfølgning kan udvide det sikrede gældsforhold
indtil det tidspunkt, hvor meddelelse om de efterstående rettigheder er
kommet frem til panthaveren.
Med denne regel bevares den nugældende retstilstand, hvorefter en primær
håndpanthaver (fremover en underpanthaver) ikke behøver at foretage en
nærmere undersøgelse af tingbogen eller personbogen for nye efterstående
rettighedshavere, inden der gives tilsagn om gældsudvidelse med sikkerhed
i ejerpantebrevet. Der kan således ske udvidelser af gældsforholdet med
sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for efterstående
rettighedshavere, indtil det tidspunkt, hvor den foranstående underpanthaver
får meddelelse om den registrerede efterstående rettighed.
Muligheden for udvidelse af gældsforholdet med prioritet i ejerpantebrevet
ophører på det tidspunkt, hvor meddelelse om en efterstående
rettighedshaver er kommet frem til den foranstående underpanthaver. Hvis
dette tidspunkt ligger forud for tidspunktet for anmeldelse til registrering af
den senere registrerede efterstående rettighed, vil retsvirkningen efter stk. 3
dog først indtræde ved det sidstnævnte tidspunkt.
Med den foreslåede bestemmelse er det i øvrigt ikke tilsigtet at foretage
ændringer i den gældende retstilstand, hvorefter det antages, at den
sekundære rettighedshaver, herunder en indbrudspanthaver eller en
udlægshaver, trods registrering og trods meddelelse til foranstående
håndpanthavere må acceptere kreditudvidelser, som ikke kan afværges, som
er vederlag for aftalte ydelser, eller som er nødvendige for at afværge tab.
Det foreslås i
§ 1 a, stk. 4,
at overdragelse eller anden overførsel af
rettigheder som nævnt i stk. 1 eller af en panteret efter § 1, stk. 1, skal
Side 63/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om
panteretten, og mod retsforfølgning.
Det antages efter gældende ret, at en håndpanthaver med sikkerhed i et
ejerpantebrev ved frempantsætning kan overdrage håndpanteretten såvel
med som uden den underliggende sikrede fordring. Det antages endvidere,
at håndpanthaverens kreditorer kan foretage udlæg i den underliggende
fordring med tilhørende sikkerhed i ejerpantebrevet.
Efter gældende ret skal sikringsakterne i gældsbrevsloven iagttages ved
overdragelse af den underliggende fordring uden den tilhørende sikkerhed i
ejerpantebrevet. Da der som oftest vil være tale om overdragelse af simple
fordringer, er sikringsakten meddelelse til skyldneren, jf. gældsbrevslovens
§ 31. I forhold til overdragelse af ejerpantebreve, herunder en håndpanteret
i et ejerpantebrev, antages sikringsakten efter gældende ret at følge
gældsbrevslovens regler om negotiable fordringer, hvorefter erhververen
må sørge for at rådighedsberøve ejerpantebrevet for at opnå beskyttelse over
for overdragerens aftaleerhververe og kreditorer. Når den underliggende
fordring overdrages sammen med den tilhørende sikkerhed i
ejerpantebrevet, er det efter gældende ret tvivlsomt, om erhververen både
skal give meddelelse til skyldneren og rådighedsberøve ejerpantebrevet,
eller om erhververen kan nøjes med at vælge en af sikringsakterne.
Med det foreslåede stk. 4 præciseres retsstillingen, således at overdragelse
eller anden overførsel af en underpanteret i et ejerpantebrev skal registreres
for at opnå beskyttelse mod overdragerens godtroende aftaleerhververe og
kreditorer. For overdragelse af den underliggende fordring finder
gældsbrevslovens regler fortsat anvendelse. Erhververen af den
underliggende fordring med tilhørende sikkerhed i ejerpantebrevet skal
således tillige iagttage gældsbrevslovens regler og dermed som oftest give
meddelelse til skyldneren.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet ændringer i den
gældende retstilstand, hvorefter det antages, at der ikke kan foretages udlæg
i et ejerpantebrev. Pantsætters kreditorer kan således alene foretage udlæg i
det aktiv, der er pantsat ved ejerpantebrevet, og panthavers kreditorer kan
som ovenfor nævnt alene foretage udlæg i den underliggende fordring med
dertil hørende sikkerhed i ejerpantebrevet.
Side 64/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Med hensyn til håndteringen af ejerpantebreve, der er registreret før
ikrafttrædelsen af den digitale tinglysning, henvises til de foreslåede
overgangsregler i lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
Endvidere indebærer forslaget, at overdragelse af en panteret efter § 1, stk.
1, skal registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås
om panteretten, og mod retsforfølgning.
Det betyder navnlig, at udlæg i et pantebrev skal registreres for at opnå
beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om panteretten, og mod
retsforfølgning. Der sigtes her til udlæg i almindelige pantebreve, da der
som nævnt ikke kan foretages udlæg i ejerpantebreve.
Derimod skal udlæg i selve det løsøre, der er pantsat, fortsat ikke registreres
for at opnå omsætningsbeskyttelse, men udlægshaveren vil skulle give
meddelelse til eventuelle registrerede underpanthavere i ejerpantebreve i det
pågældende løsøre for at opnå beskyttelse mod underpanthaverens
udvidelse af kreditten i god tro, jf. ovenfor om det foreslåede stk. 3.
Det bemærkes, at udlæg i fast ejendom uændret vil skulle registreres i
medfør af lov for Grønland om pant § 1, stk. 1, for at opnå
omsætningsbeskyttelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§§ 3 a-3 g)
Gældsbreve, der giver pant i fast ejendom, er omsætningsgældsbreve,
medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene ”ikke til ordre” eller
tilsvarende forbehold, jf. gældsbrevslovens § 11, stk. 2, nr. 3. Dette gælder
også registrerede pantebreve, bortset fra skadesløsbreve, der giver pant i fast
ejendom.
Gældsbrevsloven regulerer i dag bl.a. spørgsmål om erhververens
ekstinktion af rettigheder og indsigelser mv. Reglerne herom forudsætter for
omsætningsgældsbreves vedkommende, at der eksisterer et papirbaseret
gældsbrev, der kan rådighedsberøves.
Gældsbrevsloven er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts
1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 15. september 2015.
Side 65/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås at erstatte gældsbrevslovens regler om erhververens ekstinktion
af rettigheder og indsigelser mv. med hensyn til omsætningsgældsbreve med
nye regler i lov for Grønland om pant med hensyn til registrerede digitale
pantebreve. Forslaget er en konsekvens af digitaliseringen af tinglysningen,
som medfører, at der fremover ikke længere vil være papirbaserede
pantebreve med pant i fast ejendom.
Forslaget nødvendiggør nogle konsekvensændringer af gældsbrevsloven
som sat i kraft for Grønland. Disse ændringer vil blive gennemført ved
kongelig anordning med hjemmel i § 14, stk. 2, i lov nr. 539 af 8. juni 2006
om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital
tinglysning).
Det vil herunder blive fastsat, at reglerne i gældsbrevslovens kapitel III om
simple gældsbreve, bortset fra § 31, tillige finder anvendelse på registrerede
digitale simple gældsbreve, jf. lov for Grønland om pant § 3 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3 a
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 1,
at et registreret pantebrev, bortset fra et
skadesløsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der
i pantebrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.
Forslaget viderefører for registrerede digitale pantebreve det gældende
princip om, at et gældsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt,
medmindre der i gældsbrevet der er indføjet ordene »ikke til ordre« eller
tilsvarende forbehold, jf. gældsbrevslovens § 11, stk. 2, nr. 3.
Skadesløsbreve er ikke gældsbreve og kan på den baggrund hverken i dag
eller efter forslaget være negotiable.
Det vil fortsat være muligt at udstede et ikkenegotiabelt pantebrev, der giver
pant i fast ejendom, ved at forsyne pantebrevet med forbeholdet ”ikke til
ordre” eller tilsvarende. De foreslåede regler i §§ 3 b-3 g vil ikke finde
anvendelse på ikkenegotiable digitale pantebreve, der giver pant i fast
ejendom.
Side 66/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 2,
at et pantebrev, der giver pant i løsøre, ikke er
negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve
er ikke negotiable pantebreve.
Forslaget viderefører for digitale pantebreve det gældende princip om, at et
gældsbrev, der ikke giver pant i fast ejendom, kun er negotiabelt, hvis dette
klart fremgår af gældsbrevet, jf. gældsbrevslovens §§ 11 og 26. Skadesløs-
breve er ikke gældsbreve og kan på den baggrund hverken i dag eller efter
forslaget være negotiable.
De foreslåede definitioner i § 3 a, stk. 1 og 2, vil få betydning i forhold til
de foreslåede regler i §§ 3 b-3 g.
For de ikkenegotiable digitale pantebreve vil gældsbrevslovens regler om
simple gældsbreve finde anvendelse, ligesom det i dag er tilfældet for de
papirbaserede ikkenegotiable pantebreve. Dog vil gældsbrevslovens § 31
ikke længere skulle finde anvendelse, da den relevante sikringsakt ved
overdragelse også af ikkenegotiable digitale pantebreve fremover vil være
registrering. Undtagelsen fra gældsbrevslovens § 31 for registrerede digitale
pantebreve vil blive gennemført ved kongelig anordning i medfør af § 14,
stk. 2, i lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og
forskellige andre love (Digital tinglysning).
Til § 3 b
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 1,
at når et registreret negotiabelt pantebrev er
overdraget til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede og
erhververen i god tro har fået registreret overdragelsen, kan erhververen
ikke mødes med nogen af de af gældsbrevslovens § 15, stk. 1, omfattede
indsigelser fra skyldneren.
Forslaget indebærer, at en skyldner ifølge et registreret negotiabelt
pantebrev, der overdrages til eje eller pant, som udgangspunkt ikke kan gøre
nogen af de af gældsbrevslovens § 15, stk. 1, omfattede indsigelser
gældende over for en godtroende erhverver.
Om begrebet negotiabelt pantebrev henvises til den foreslåede § 3 a og
bemærkningerne hertil.
Side 67/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det er med forslaget tilsigtet at bevare den gældende retstilstand efter
gældsbrevslovens § 15, der fremover ikke vil finde direkte anvendelse ved
overdragelse af registrerede digitale pantebreve.
Som følge af digitaliseringen af registrerede pantebreve vil kravet om
ihændehavelse i gældsbrevslovens § 15 som betingelse for ekstinktion
imidlertid ikke længere kunne opfyldes. Det foreslås derfor at erstatte dette
krav med et krav om registrering af overdragelsen.
I relation til erhververens gode tro vil det efter ikrafttrædelsen af digital
tinglysning være bestemmelsen i lov for Grønland om pant § 1, stk. 3, som
affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1, der vil være afgørende for vurderingen
heraf. Efter denne bestemmelse vil en erhverver være i god tro, hvis
erhververen på tidspunktet for anmeldelsen af overdragelsen til registrering
ikke kendte eller ej heller ved grov uagtsomhed var skyld i sit ukendskab til
den relevante indsigelse.
Herudover er der ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet ændringer
af de gældende ekstinktionsbetingelser, herunder at der skal foreligge en
gyldig aftale om overdragelsen, at overdrageren havde en i formen lovlig
adkomst til at råde over det pågældende pantebrev, og at erhververen skal
have sikret sin ret over for tredjemand.
For så vidt angår overdragelse af en håndpanteret i et ejerpantebrev
(frempantsætning), antages det efter gældende ret, at dette kan ske med eller
uden overdragelse af den underliggende fordring. Herudover antages det
efter gældende ret, at en overdragelse af en håndpanteret med tilhørende
underliggende fordringer medfører, at der i relation til sikringsakter,
ekstinktion af indsigelser mv. må sondres mellem overdragelsen af
panteretten og overdragelsen af den sikrede fordring, når erhververens
retsstilling i forbindelse med overdragelsen skal fastlægges.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen ændringer heri.
Det betyder bl.a., at det må antages, at en erhverver i god tro i visse tilfælde
vil kunne ekstingvere en svag indsigelse, f.eks. svig der er knyttet til
udstedelsen af en underpanteret i et ejerpantebrev. Der vil imidlertid ikke
kunne ske ekstinktion af indsigelser for så vidt angår den underliggende
fordring, medmindre denne undtagelsesvis måtte være negotiabel, jf.
princippet i gældsbrevslovens § 27.
Side 68/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 2,
at skyldneren selv over for en godtroende
erhverver bevarer sine indsigelser efter gældsbrevslovens § 16. Det samme
gælder for skyldnerens indsigelser efter gældsbrevslovens § 17.
Forslaget indebærer, at der indsættes henvisninger til gældsbrevslovens
§ 16, hvorefter indsigelser om ordinære betalinger bevares selv over for en
godtroende erhverver, og til gældsbrevslovens § 17, der opregner en række
stærke indsigelser, som skyldneren bevarer selv over for en erhverver i god
tro, herunder f.eks. falsk og forfalskning.
Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.
Det bemærkes, at hverken gældsbrevslovens § 15, stk. 1, eller § 17 kan anses
for at være udtømmende, og det antages efter gældende ret, at indsigelser,
der ikke er nævnt i de to bestemmelser, vil kunne henføres som henholdsvis
svage eller stærke indsigelser ud fra analogiovervejelser.
Til § 3 c
Det foreslås i
§ 3 c,
at når et registreret negotiabelt pantebrev er overdraget
til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede og erhververen i god tro
har fået registreret sin ret, hindrer det ikke erhververens ret, at den ifølge
tingbogen berettigede var umyndig eller manglede ret til at råde over
pantebrevet.
Om begrebet negotiabelt pantebrev henvises til den foreslåede § 3 a og
bemærkningerne hertil.
De nuværende regler i gældsbrevslovens § 14 indeholder regler, der letter
omsætteligheden af omsætningsgældsbreve, herunder registrerede
pantebreve, der er negotiable, ved at betrygge retsstillingen for godtroende
aftaleerhververe, som det er tilfældet med reglerne i gældsbrevslovens §§
15-18. Erhververe kan efter gældende ret således i almindelighed påregne,
at de opnår den tilsagte ret over pantebrevet, når de handler med en person,
der er formelt legitimeret til at disponere, og de samtidig sørger for at få
pantebrevet i deres besiddelse.
Med forslaget til § 3 c er det tilsigtet at videreføre den nuværende retstilstand
ved overdragelse af registrerede negotiable pantebreve, men som følge af
Side 69/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
indførelsen af digitale pantebreve vil det nuværende krav om
rådighedsberøvelse dog blive erstattet af et krav om registrering.
Herudover er der ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet ændringer
af de gældende ekstinktionsbetingelser, herunder at der skal foreligge en
gyldig aftale om overdragelsen, at overdrageren havde en i formen lovlig
adkomst til at råde over det pågældende pantebrev, og at erhververen skal
have sikret sin ret over for tredjemand.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne finde anvendelse i et tilfælde,
hvor en overdrager på falsk grundlag har opnået tingbogslegitimation. En
godtroende erhverver af det registrerede digitale pantebrev, der selv får
overdragelsen registreret, vil således trods den stærke indsigelse om falsk
kunne vinde ret over pantebrevet og dermed ekstingvere en tidligere
rettighedshaver.
Gældsbrevslovens § 14 indeholder et godtrosbegreb, hvorefter en erhverver
er i ond tro, hvis erhververen ved erhvervelsen handlede (simpelt) uagtsomt.
Dette godtrosbegreb foreslås ændret således, at det fremover kræves, at
erhververen er i god tro ved anmeldelsen af sin ret til registrering i
overensstemmelse med bestemmelsen herom i lov for Grønland om pant §
1, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1. En erhverver, der efter
ikrafttrædelsen af digital tinglysning erhverver et registreret digitalt
pantebrev fra den ifølge tingbogen berettigede, vil således vinde ret,
medmindre erhververen kender til eller ved grov uagtsomhed er skyld i sit
ukendskab til, at der f.eks. er tale om en falsk tingbogslegitimation.
Til § 3 d
Det foreslås i
§ 3 d, stk. 1,
at skyldneren over for den, som har fået registreret
en overdragelse af et negotiabelt pantebrev til eje eller pant, kun kan kræve
modregning med fordringer på overdrageren, hvis erhververen vidste, at
skyldneren havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at
skyldneren ville lide tab ved overdragelsen, hvis den afskar modregning.
Det foreslås i
§ 3 d, stk. 2,
at adgangen til at modregne fordringer, der
udspringer af samme retsforhold som pantebrevsfordringen, dog bevares
trods overdragelsen, medmindre andet følger af reglerne om indsigelser fra
dette forhold.
Side 70/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Forslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse i lov for Grønland
om pant svarende til den gældende bestemmelse i gældsbrevslovens § 18
om skyldnerens adgang til at modregne over for en erhverver af et
omsætningsgældsbrev.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen ændringer i
retstilstanden, bortset fra at betingelsen om ihændehavelse erstattes af en
betingelse om registrering af overdragelsen.
Herudover er ordet ”gældsbrevsfordring” i gældsbrevslovens § 18, stk. 2, i
det foreslåede stk. 2 blevet ændret til ”pantebrevsfordring” i
overensstemmelse med terminologien i lov for Grønland om pant. Der er
ikke hermed tilsigtet nogen realitetsændringer.
Til § 3 e
Det foreslås i
§ 3 e, stk. 1,
at betaling af renter og afdrag på registrerede
negotiable pantebreve, når de foretages i god tro, gyldig kan ske til den, der
ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser.
Om begrebet negotiabelt pantebrev henvises til den foreslåede § 3 a og
bemærkningerne hertil.
Forslaget indebærer, at skyldneren fremover altid i god tro med frigørende
virkning vil kunne betale renter og afdrag, uanset om disse er forfaldne eller
uforfaldne, ordinære eller ekstraordinære, til den person, der efter tingbogen
er beføjet til at modtage betaling. Herudover vil skyldneren som efter
gældende ret altid kunne betale til den materielt berettigede.
God tro skal forstås som angivet i lov for Grønland om pant § 1, stk. 3, som
affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1.
Hvis pantebrevet overdrages til eje eller pant, vil skyldneren endvidere i
visse tilfælde kunne betale med frigørende virkning til overdrageren, jf.
nedenfor om det foreslåede § 3 e, stk. 2.
Det foreslås i
§ 3 e, stk. 2,
at når et registreret negotiabelt pantebrev er
overdraget til eje eller pant, kan en skyldner i god tro med frigørende
virkning betale forfaldne renter til overdrageren. Det samme gælder om
Side 71/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
afdrag, som efter det registrerede pantebrev skal betales til bestemt angivne
tidspunkter.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældsbrevslovens § 20, stk. 1,
hvorefter skyldneren med frigørende virkning kan betale forfaldne renter og
ordinære afdrag til overdrageren, medmindre skyldneren vidste, at
overdrageren ikke længere havde ret til at modtage betalingen, eller havde
grund til mistanke derom.
Det er med den foreslåede bestemmelse tilsigtet at bevare den nugældende
retstilstand, dog med den ændring at lov for Grønland om pant § 1, stk. 3,
finder anvendelse ved vurderingen af skyldnerens gode tro. Herefter vil en
skyldner ikke kunne betale med frigørende virkning til overdrageren, hvis
skyldneren i forbindelse med betalingen er bekendt med overdragelsen eller
ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til denne.
Skyldneren vil i øvrigt som nævnt kunne betale med frigørende virkning til
den materielt berettigede eller i god tro til den ifølge tingbogen berettigede
i medfør af det foreslåede § 3 e, stk. 1.
Til § 3 f
Det foreslås i
§ 3 f,
at skyldneren ifølge et registreret negotiabelt pantebrev
eller ifølge en registreret underpantsætning af et ejerpantebrev kun er
forpligtet til at betale gælden mod sletning af pantebrevet eller
underpantsætningen fra registrering.
Om begrebet negotiabelt pantebrev henvises til den foreslåede § 3 a og
bemærkningerne hertil.
Forslaget indebærer, at der indføres en regel svarende til gældsbrevslovens
§ 21, stk. 1, hvorefter skyldneren ved indfrielse af restgælden kan forlange
udlevering af gældsbrevet for at undgå ekstinktion i medfør af
gældsbrevslovens § 15, stk. 1, 3. led.
Med den foreslåede bestemmelse vil en skyldner, der indfrier restgælden
ifølge et registreret digitalt pantebrev, således kunne gardere sig mod
ekstinktion af indfrielsen af en godtroende erhverver af pantebrevet ved at
kræve pantebrevet slettet fra registrering.
Side 72/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Tilsvarende vil en skyldner, der indfrier restgælden ifølge en fordring, der
er sikret ved underpantsætning af et ejerpantebrev, kunne gardere sig mod
ekstinktion af indfrielsen af en godtroende erhverver af underpantsætningen
af ejerpantebrevet ved at kræve underpantsætningen slettet fra registrering.
Sletningen af pantebrevet eller underpantsætningen fra registrering vil i
praksis f.eks. kunne ske ved, at skyldneren indbetaler restgælden på en
spærret konto, hvorefter beløbet frigives til kreditor, når sletningen fra
registrering er foretaget, og skyldneren har fået dokumentation herfor i form
af meddelelse fra Retten i Grønland.
Til § 3 g
Det foreslås i
§ 3 g, stk. 1,
at hvis skyldneren ifølge et registreret negotiabelt
pantebrev betaler afdrag før forfaldstid, herunder ekstraordinære afdrag, kan
skyldneren kræve registreringen af pantebrevet ændret i overensstemmelse
hermed. Betaler skyldneren efter forfaldstid afdrag, der efter pantebrevet
skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter, kan skyldneren kun forlange
særskilt kvittering.
Det foreslåede § 3 g, stk. 1,
1. pkt.,
tilsigter at videreføre reglen i
gældsbrevslovens § 21, stk. 2, 2. pkt., hvorefter skyldneren kan kræve en
kvitteringspåtegning om afdrags- og rentebetalinger, der ikke er omfattet af
gældsbrevslovens § 16 om ordinære betalinger, påført gældsbrevet.
Med den foreslåede bestemmelse vil skyldneren således ved at kræve en
betaling registreret kunne gardere sig mod ekstinktion af indsigelsen om
betalingen af en godtroende erhverver af pantebrevet efter den foreslåede
bestemmelse i § 3 b, stk. 1.
Efter det foreslåede § 3 g, stk. 1,
2. pkt.,
vil skyldneren i overensstemmelse
med den tilsvarende bestemmelse i gældsbrevslovens § 21, stk. 2, 1. pkt.,
alene kunne kræve særskilt kvittering for betaling af tidsfæstede afdrag efter
forfaldstid. Baggrunden herfor er, at skyldneren i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 3 b, stk. 2, 1. pkt., bevarer en indsigelse om, at der er betalt
tidsfæstede afdrag selv over for en godtroende erhverver af pantebrevet.
Det foreslås i
§ 3 g, stk. 2,
at hvis skyldforholdet er ophørt, kan skyldneren
forlange pantebrevet slettet fra registrering. Er skyldforholdet ændret ved
Side 73/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
aftale, modregningserklæring, dom eller opsigelse, kan skyldneren forlange
dette registreret.
Det foreslåede § 3 g, stk. 2, tilsigter at videreføre reglen i gældsbrevslovens
§ 21, stk. 3, hvorefter skyldneren, når denne har interesse deri, kan kræve
en kvitteringspåtegning på gældsbrevet om afdrag, som er betalt, og reglen
i gældsbrevslovens § 21, stk. 4, hvorefter en skyldner kan kræve at få en
påtegning om, at gældsbrevet er opsagt. Efter de nævnte bestemmelsers
analogi kan skyldneren efter gældende ret endvidere kræve, at pantebrevet
udstyres med en påtegning om, at skyldforholdet er ændret ved dom eller
aftale. Skyldneren vil på den måde kunne gardere sig mod ekstinktion af de
nævnte indsigelser i medfør af reglen i gældsbrevslovens § 15, stk. 3.
Med det foreslåede § 3 g, stk. 2, vil skyldneren således i stedet for en
påtegning på et papirbaseret pantebrev kunne forlange at få sådanne
ændringer i skyldforholdet registreret på det digitale pantebrev for at hindre
ekstinktion efter den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 1. Ved opsigelse
gælder dette, uanset om gælden opsiges af kreditor eller skyldneren.
Til nr. 4 og 5 (§ 4, stk. 1)
Lov for Grønland om pant § 4, stk. 1, fastsætter, at begæring om registrering
indgives til landsretten. Registreringens retsvirkninger regnes fra
modtagelsens dato.
Det følger af retsplejelovens §§ 746 og 749, at sager, der i henhold til lov er
henlagt til behandling ved Grønlands Landsret i 1. instans, fra den 1. januar
2010 skal indbringes for Retten i Grønland til behandling i 1. instans.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
at ændre ”landsretten” til ”Retten i
Grønland”.
Forslaget er en konsekvens af oprettelsen af Retten i Grønland og
overførelsen af Grønlands Landsrets sager i 1. instans til Retten i Grønland.
Forslaget medfører ingen realitetsændringer.
Det foreslås endvidere i
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre ”modtagelsens dato” til
”modtagelsen”.
Side 74/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Forslaget indebærer, at registreringens retsvirkninger fremover skal regnes
fra det tidspunkt, hvor anmodningen om registrering modtages af Retten i
Grønland.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om digitalisering af tinglysningen
i Grønland. Den digitale tinglysning indebærer bl.a., at anmodning om
registrering indgives digitalt, hvor det præcise tidspunkt for modtagelsen vil
blive registreret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 og 7 (§ 4, stk. 2)
Lov for Grønland om pant § 4, stk. 2, fastsætter, at ministeren for Grønland
fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved registrering.
Det foreslås i
§ 4, stk. 2,
at ændre ”Ministeren for Grønland” til
”Justitsministeren”.
Forslaget er en konsekvens af, at justitsministeren nu er ressortansvarlig for
loven.
Forslaget medfører ingen realitetsændringer.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
hvorefter
justitsministeren herunder kan fastsætte regler om, at registrering sker på
grundlag af digitale dokumenter, om fritagelse herfor, om autoriserede
anmeldere og om fuldmagter. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere
regler om behandling af personoplysninger, herunder personnumre.
Forslaget præciserer, at de nærmere regler om fremgangsmåden ved
registrering, som justitsministeren fastsætter, bl.a. kan indføre krav om, at
registrering sker på grundlag af digitale dokumenter, om fritagelse herfor,
om autoriserede anmeldere og om fuldmagter.
Det er hensigten, at justitsministeren med hjemmel i § 4, stk. 2, vil fastsætte
de regler, som er nødvendige for, at registrering fremover sker digitalt. Der
vil i den forbindelse kunne fastsættes nærmere krav til registreringen af
pantebreve, herunder at disse skal være behørigt stemplet, og at afgift herfor
skal være betalt.
Side 75/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Justitsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om fritagelse fra at
anvende det digitale selvbetjeningssystem, hvis anmelderen f.eks. af
sproglige grunde ikke har mulighed for at anvende systemet, som alene vil
foreligge i en dansk version, da den aftalte økonomiske ramme ikke
muliggør udarbejdelse af en grønlandsk version af selvbetjeningssystemet.
Er en anmelder fritaget fra at anvende det digitale selvbetjeningssystem, vil
Retten i Grønland, når den modtager en anmodning om registrering fra den
pågældende, drage omsorg for, at anmodningen registreres i systemet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Lov om ægteskabets retsvirkninger, som sat i kraft for Grønland, § 37
bestemmer, at ægtepagt for at blive gyldig må registreres, og at
landsdommeren fastsætter forskrifter om registreringer og kundgørelse.
Det foreslås at ophæve
§ 37, 2. pkt.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om digitalisering af tinglysningen
i Grønland. Forslaget om digitalisering af tinglysningen i Grønland
indebærer bl.a., at justitsministeren skal udstede nye regler om registrering
i medfør af lov for Grønland om pant § 4, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 6 og 7. De nye regler, som justitsministeren skal
fastsætte med henblik på digitalisering af tinglysningen i Grønland, vil
træde i stedet for de gældende administrative forskrifter om registrering,
herunder Grønlands Landsrets regulativ af 20. juni 1968 for Grønland om
registrering af andre rettigheder over fast ejendom og løsøre end pant.
På den baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen om, at
landsdommeren fastsætter forskrifter om registreringer og kundgørelse.
Nærmere regler om digital registrering af ægtepagter vil blive fastsat med
hjemmel i lov for Grønland om pant § 4, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 6 og 7.
Det bemærkes herved, at de gældende forskrifter i Grønlands Landsrets
regulativ af 20. juni 1968 for Grønland om registrering af andre rettigheder
Side 76/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
over fast ejendom og løsøre end pant i sin tid blev fastsat med hjemmel i en
bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov for Grønland om pant § 4, stk. 2.
Der er ikke efter ikrafttrædelsen den 1. juli 1993 af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 37 i lov om ægteskabets retsvirkninger
fastsat nye administrative forskrifter om registrering af ægtepagter i
Grønland.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 5, § 3 og § 4.
Forslaget indebærer, at justitsministeren fastsætter, hvornår forslaget om, at
Tinglysningsretten bistår Retten i Grønland med registreringsvirksomhed
(tinglysning), jf. retsplejelovens § 9 a, og de foreslåede ændringer af lov for
Grønland om pant og af lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft
for Grønland skal træde i kraft.
Det betyder, at justitsministeren fastsætter, hvornår digital tinglysning
træder i kraft i Grønland.
Den foreslåede bemyndigelse skal ses i lyset af, at de it-systemer, der skal
understøtte digital tinglysning i Grønland, skal udvikles, før digital
tinglysning i Grønland bliver teknisk mulig. Der vil også være behov for at
konvertere registreringerne i de nuværende manuelle tingbøger til digitale
registreringer.
Med hensyn til overgangsregler i forbindelse med indførelsen af digital
tinglysning henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 3,
at regler udstedt i medfør af § 163, stk. 3, i kriminallov
for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
§ 163, stk. 4, i kriminallov for Grønland, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Side 77/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 366 af 19. april 2016 om
bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland.
Til § 6
Bestemmelsen indeholder overgangsregler vedrørende rettigheder over
registrerede pantebreve, der forud for ikrafttrædelsen af digital tinglysning
i Grønland har opnået beskyttelse mod aftaler og retsforfølgning efter
reglerne i gældsbrevsloven.
Gældsbrevsloven er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts
1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 15. september 2015.
Når digital tinglysning træder i kraft, vil de nuværende manuelle
registreringer være blevet konverteret til digitale registreringer, men de
papirbaserede pantebreve, der er registreret før ikrafttrædelsen af digital
tinglysning, bevarer deres gyldighed – for så vidt angår ejerpantebreve dog
kun i 5 år efter den digitale tinglysnings ikrafttræden – hvis pantebrevet ikke
overdrages eller ændres.
Det foreslås i
stk. 1,
at rettigheder over et registreret pantebrev, der forud for
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 5, har opnået beskyttelse mod aftaler og
mod retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, bevarer denne
beskyttelse, jf. dog stk. 6.
Det betyder, at pantebreve, herunder skadesløsbreve, der er registreret før
ikrafttrædelsen af digital tinglysning, forbliver gyldige. Rettigheder over
sådanne pantebreve, som forud for ikrafttrædelsen af digital tinglysning er
sikret efter reglerne i gældsbrevsloven, bevarer ligeledes deres beskyttelse.
Der foreslås dog en undtagelse hertil for så vidt angår rettigheder over
ejerpantebreve, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 6. Endvidere vil et
papirbaseret pantebrev kun kunne bevare sin gyldighed, så længe det ikke
overdrages eller ændres, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.
Gældsbrevsloven er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts
1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 15. september 2015.
Det foreslås i
stk. 2,
at rettigheder som nævnt i stk. 1 kan registreres. Ved
registreringen skal de i stk. 1 nævnte pantebreve konverteres til digitale
pantebreve.
Side 78/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det betyder, at rettigheder som nævnt i stk. 1 kan registreres efter
anmodning af rettighedshaveren, selv om rettigheden forud for
ikrafttrædelsen af digital tinglysning er blevet beskyttet efter reglerne i
gældsbrevsloven. Det vil i givet fald være et krav, at det papirbaserede
pantebrev konverteres til et digitalt pantebrev i overensstemmelse med
reglerne i det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i
stk. 3,
at nye rettigheder over eller ændringer i et forud for
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 5, registreret pantebrev skal registreres for
at opnå beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod retsforfølgning.
Dette gælder også overdragelse eller anden overførsel af pantebrevet. Ved
registreringen skal pantebrevet konverteres til et digitalt pantebrev. Den
aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en uregistreret ret over
pantebrevet, skal selv være registreret og erhververen ifølge aftalen være i
god tro.
Det betyder, at nye rettigheder over eller ændringer i et papirbaseret
pantebrev, der er registreret før ikrafttrædelsen af digital tinglysning, kun
kan opnå beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod retsforfølgning
ved registrering. Dette gælder også ved overdragelse eller anden overførsel
af pantebrevet, og pantebrevet skal i den forbindelse konverteres til et
digitalt pantebrev.
Det medfører, at et sådant papirbaseret pantebrev, der er registreret forud
for ikrafttrædelsen af digital tinglysning, altid vil skulle konverteres til et
digitalt pantebrev ved registrering af nye rettigheder over eller ændringer i
pantebrevet.
Når et papirbaseret pantebrev konverteres til et digitalt pantebrev, har det
papirbaserede pantebrev ikke længere nogen retsvirkning, jf. nedenfor om
det foreslåede stk. 11.
Det foreslås i
stk. 4,
at ved anmeldelse til konvertering efter stk. 2 og 3 skal
anmelderen indsende det originale pantebrev til Retten i Grønland. Er
pantebrevet bortkommet, skal anmelderen, før konvertering kan finde sted,
anlægge mortifikationssag efter reglerne i lov om mortifikation af
værdipapirer.
Side 79/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Mortifikationsloven er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts
1965.
Forslaget indebærer, at konvertering af et papirbaseret pantebrev, der er
registreret før ikrafttrædelsen af digital tinglysning, som udgangspunkt kun
kan konverteres til et digitalt pantebrev, når Retten i Grønland har modtaget
det originale pantebrev. Undtaget herfra er dog ikkenegotiable pantebreve
udstedt til realkreditinstitutter i henhold til lov om realkreditlån og
realkreditobligationer mv., jf. nedenfor om det foreslåede stk. 5. For
ejerpantebreve gælder desuden de foreslåede regler i stk. 8-10.
I tilfælde af, at det originale pantebrev er bortkommet, vil anmelderen forud
for konverteringen skulle anlægge sag til mortifikation efter reglerne i lov
om mortifikation af værdipapirer som sat i kraft for Grønland, jf. lov nr. 104
af 31. marts 1965.
Der vil ved kongelig anordning i medfør af § 14, stk. 2, i lov nr. 539 af 8.
juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love
(Digital tinglysning) blive foretaget en ændring af mortifikationsloven som
sat i kraft for Grønland, sådan at anmelderen, når et registreret pantebrev
ved dom bliver erklæret dødt og magtesløst, kan kræve, at der udstedes et
digitalt pantebrev svarende til det mortificerede pantebrev. Pantebrevet vil
herefter anses for konverteret, og der vil kunne stiftes rettigheder mv. i
overensstemmelse med reglerne herom i lov for Grønland om pant, som
affattet ved lovforslagets § 3. Om retsvirkningerne af konvertering henvises
i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 11.
Det foreslås i
stk. 5,
at ikkenegotiable pantebreve udstedt til
realkreditinstitutter i henhold til lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. anses for konverteret fra ikrafttrædelsen af
lovens § 1, nr. 5.
Det betyder, at ikkenegotiable pantebreve udstedt til realkreditinstitutter i
henhold til lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. på tidspunktet
for ikrafttrædelsen af digital tinglysning vil være at anse for konverterede
pantebreve. Konverteringen sker således automatisk, og der er derfor ikke
behov for, at det originale pantebrev indsendes i forbindelse med
konverteringen til et digitalt pantebrev. Om retsvirkningerne af konvertering
henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 11.
Side 80/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslås i
stk. 6,
at rettigheder i registrerede ejerpantebreve, som inden
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 5, har opnået beskyttelse mod aftaler og
mod retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, senest 5 år efter denne
dato skal registreres efter reglerne i lov for Grønland om pant for at bevare
denne beskyttelse. Det er tilstrækkeligt for overholdelse af fristen, at
rettigheden er anmeldt til registrering, og at der er indsendt fornøden
dokumentation efter stk. 8 inden fristens udløb. Ved registrering af
rettigheder i et ejerpantebrev som nævnt i 1. pkt. skal ejerpantebrevet
konverteres til et digitalt ejerpantebrev.
Det betyder, at papirbaserede ejerpantebreve forbliver gyldige ved
ikrafttrædelsen af digital tinglysning, men at rettigheder, der har opnået
beskyttelse mod aftaler og mod retsforfølgning efter gældsbrevslovens
bestemmelser, kun bevarer beskyttelsen i en periode på 5 år fra dette
tidspunkt. Efter fristens udløb vil ejerpantebrevene således fortsat være
gyldige, men håndpanthavere vil ikke længere være beskyttet mod nye
aftaler om pantebrevet eller mod retsforfølgende kreditorer. Hertil kræves
registrering efter reglerne i lov for Grønland om pant § 1 a, stk. 1, som
affattet ved lovforslagets § 3, nr. 2.
Rettighedshavere med håndpant i registrerede negotiable ejerpantebreve vil
forud for ikrafttrædelsen af digital tinglysning normalt have sikret deres ret
ved rådighedsberøvelse i medfør af gældsbrevslovens regler, således at den
primære håndpanthaver vil have ejerpantebrevet fysisk i sin besiddelse,
mens øvrige håndpanthavere vil have sikret deres ret ved at give bindende
underretning til den primære håndpanthaver. Efter den foreslåede
bestemmelse vil sådanne håndpantrettigheder skulle registreres inden
udløbet af 5-årsfristen som underpant i medfør af de foreslåede bestemmel-
ser herom i lov for Grønland om pant for at bevare beskyttelsen mod aftaler
om ejerpantebrevet og mod indbrudspant eller retsforfølgning mod pantet.
Efter udløbet af fristen vil nye underpanthavere, der i god tro registrerer
deres ret, således kunne ekstingvere håndpanthaveres uregistrerede
rettigheder.
Indbrudspanthavere eller udlægshavere, der forud for lovens ikrafttræden
har opnået beskyttelse inden for et ejerpantebrevs ramme ved at registrere
deres ret i medfør af lov for Grønland om pant § 1, stk. 1, samt ved i medfør
af gældsbrevslovens § 14 at give meddelelse til den primære håndpanthaver,
vil ikke skulle foretage sig yderligere for at bevare beskyttelsen af denne ret
efter lovens ikrafttræden.
Side 81/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Nye indbrudspanthavere, der efter udløbet af tidsfristen sikrer deres ret i
medfør af lovens bestemmelser herom, vil kunne ekstingvere
håndpanthavere, der ikke inden udløbet af 5-års fristen har fået registreret
deres (under)panteret. Det samme vil være tilfældet med udlægshavere i fast
ejendom, der registrerer deres ret inden for rammen af et ejerpantebrev, der
er placeret sidst i prioritetsordenen i den pantsatte ejendom. Udlægshavere
i løsøre vil straks fra udlæggets foretagelse ekstingvere håndpanthavere, der
ikke inden udløbet af 5-års fristen har fået registreret deres (under)panteret,
idet udlæg i løsøre ikke skal registreres.
Det antages, at rettighedshavere over registrerede ikkenegotiable
ejerpantebreve med hjemmel i gældsbrevslovens § 31, stk. 4, om
gældsbreve af særlig beskaffenhed, hvor skyldneren ikke frigøres ved
betaling til andre end ihændehaveren, forud for lovens ikrafttræden vil
kunne sikre deres ret ved at foretage rådighedsberøvelse.
Håndpantrettigheder over et ikkenegotiabelt ejerpantebrev, der er sikret
forud for lovens ikrafttræden ved rådighedsberøvelse, må i
overensstemmelse med, hvad der gælder for rettigheder over et negotiabelt
ejerpantebrev, ligeledes registreres inden for fristen for at bevare denne
beskyttelse mod nye aftaler, der i god tro indgås om ejerpantebrevet, og mod
retsforfølgning.
Det bemærkes herved, at det som led i indførelsen af digital tinglysning ved
kongelig anordning i medfør af § 14, stk. 2, i lov nr. 539 af 8. juni 2006 om
ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital
tinglysning) vil blive fastsat, at gældsbrevslovens § 31 – og dermed § 31,
stk. 4 – fremover ikke finder anvendelse på registrerede digitale pantebreve,
da den relevante sikringsakt ved overdragelse og stiftelse af nye rettigheder
over registrerede pantebreve efter ikrafttrædelsen af digital tinglysning i alle
tilfælde vil være registrering.
Med det foreslåede stk. 6,
2. pkt.,
præciseres, at der til overholdelse af den i
1. pkt. nævnte frist stilles krav om, at rettigheden er anmeldt til registrering,
og at der er indsendt den fornødne dokumentation efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 8, inden fristens udløb. Det betyder, at anmeldelsen til
registrering skal være registreret, og at dokumentationen skal være kommet
frem til Retten i Grønland senest på femårsdagen fra ikrafttrædelsen af
digital tinglysning.
Side 82/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Efter det foreslåede stk. 6,
3. pkt.,
skal der i lighed med, hvad der er bestemt
i stk. 2 for almindelige pantebreve, ved registrering af rettigheder som nævnt
i 1. pkt. foretages en konvertering af ejerpantebrevet til et digitalt
ejerpantebrev.
Det foreslås i
stk. 7,
at nye rettigheder over eller ændringer i et forud for
lovens ikrafttræden registreret ejerpantebrev skal registreres for at opnå
beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod aftaler om eller
retsforfølgning mod pantet. Dette gælder også overdragelse eller anden
overførsel af rettigheder over ejerpantebrevet. Ved registreringen skal
ejerpantebrevet konverteres til et digitalt ejerpantebrev. Lov for Grønland
om pant § 1 a, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, finder anvendelse.
Forslaget indebærer, at foretagelse af ændringer i og stiftelse af rettigheder
– herunder overdragelse eller anden overførsel – over et papirbaseret
ejerpantebrev skal registreres for at opnå omsætningsbeskyttelse.
Ejerpantebrevet vil i forbindelse hermed skulle konverteres til et digitalt
ejerpantebrev.
Efter ikrafttrædelsen af digital tinglysning vil det ikke længere vil være
muligt at opnå en omsætningsbeskyttet ret ved at få håndpant i et
ejerpantebrev og i den forbindelse foretage rådighedsberøvelse enten ved at
få ejerpantebrevet fysisk i sin besiddelse eller give bindende underretning
til den primære håndpanthaver. Det afgørende vil i stedet være, om
rettigheden over ejerpantebrevet er registreret. Rettigheder i et
ejerpantebrev vil efter ikrafttrædelsen af digital tinglysning skulle stiftes
som underpant, jf. lov for Grønland om pant § 1 a, som affattet ved
lovforslagets § 3, nr. 2. Det følger af denne bestemmelse, at den nødvendige
og tilstrækkelige sikringsakt ved stiftelse af primære underpanterettigheder
er registrering. Er der tale om stiftelse af senere rettigheder i eller inden for
rammen af et ejerpantebrev vil der – ud over at rettigheden vil skulle
registreres – også skulle gives underretning til en primær underpanthaver
for at afskære denne fra at udvide gælden inden for ejerpantebrevets ramme,
jf. det foreslåede § 1 a, stk. 3, i lov for Grønland om pant. Særligt for så vidt
angår overdragelse eller anden overførsel af underpanterettigheder i et
ejerpantebrev, følger det af § 1 a, stk. 4, at sådanne dispositioner skal
registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om
pantebrevet, og mod retsforfølgning.
Side 83/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Det foreslåede stk. 7,
4. pkt.,
der henviser til lov for Grønland om pant § 1 a,
præciserer, at stiftelse af nye rettigheder over et forud for lovens
ikrafttræden registreret papirbaseret ejerpantebrev alene kan ske ved
underpantsætning i overensstemmelse med reglerne herom i § 1 a, stk. 1-3,
og at overdragelse eller anden overførsel af en forud for lovens ikrafttræden
stiftet håndpanterettighed – ligesom det er tilfældet med overdragelse mv.
af underpanterettigheder – skal registreres for at opnå beskyttelse mod
aftaler, der i god tro indgås om pantebrevet, og mod retsforfølgning.
Det foreslås i
stk. 8,
at ved konvertering efter stk. 6 og 7 skal anmelderen
indsende det originale ejerpantebrev til Retten i Grønland. Er
ejerpantebrevet bortkommet, skal anmelderen, før konvertering kan finde
sted, anlægge mortifikationssag efter reglerne i lov om mortifikation af
værdipapirer, jf. dog stk. 10. Anmelderen skal endvidere angive, hvorvidt
der består andre rettigheder i ejerpantebrevet eller inden for rammen af
ejerpantebrevet, samt i givet fald angive rettighedshavernes identitet og
rettighedernes indbyrdes placering i prioritetsordenen.
Det betyder, at anmelderen ved konverteringen skal indsende det originale
papirbaserede ejerpantebrev til Retten i Grønland. Hvis ejerpantebrevet er
bortkommet, skal der, før konverteringen kan finde sted, anlægges en
mortifikationssag efter reglerne i mortifikationsloven, jf. hertil stk. 6 om
fristen for indsendelse af dokumentation herfor. Dette gælder dog ikke
ejerpantebreve, der falder ind under den foreslåede undtagelsesbestemmelse
i stk. 10.
Hvis ejerpantebrevet er bortkommet, vil anmelderen forud for
konverteringen således skulle anlægge sag til mortifikation efter reglerne i
lov om mortifikation af værdipapirer og indsende dokumentation herfor til
Retten i Grønland. Der vil ved kongelig anordning i medfør af § 14, stk. 2,
i lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige
andre love (Digital tinglysning) blive foretaget en ændring af
mortifikationslovens som sat i kraft for Grønland, sådan at anmelderen, når
et registreret pantebrev ved dom bliver erklæret dødt og magtesløst, kan
kræve, at der udstedes et digitalt pantebrev svarende til det mortificerede
pantebrev. Ejerpantebrevet vil herefter anses for konverteret, og der vil
kunne stiftes rettigheder mv. i overensstemmelse med reglerne herom i lov
for Grønland om pant, som affattet ved lovforslagets § 3. Om
retsvirkningerne af konvertering henvises der til bemærkningerne til det
foreslåede stk. 11.
Side 84/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Efter det foreslåede stk. 8,
3. pkt.,
påhviler det anmelderen på tidspunktet
for konverteringen af et ejerpantebrev at lade oplysninger om eventuelle
rettighedshaveres identitet og deres indbyrdes placering i prioritetsordenen
i ejerpantebrevet eller inden for ejerpantebrevets ramme registrere.
Anmelderen må typisk forventes at være en primær håndpanthaver, der på
baggrund af kravet om rådighedsberøvelse som sikringsakt i medfør af
gældsbrevslovens §§ 14 og 22 og § 31, stk. 4, besidder ejerpantebrevet såvel
på egne som på eventuelle andre rettighedshaveres vegne. Det vil således
være den primære håndpanthaver, der ligger inde med de nødvendige
oplysninger om eventuelle øvrige rettighedshaveres identitet og deres
placering i prioritetsordenen i og inden for rammen af ejerpantebrevet.
Anmelderen vil derfor i forbindelse med anmeldelse til Retten i Grønland
skulle oplyse om noterede (sekundære) rettigheder i medfør af
gældsbrevslovens §§ 14 og 22 og § 31, stk. 4.
Begår anmelderen fejl i forbindelse med denne registrering, vil
rettighedshavere mv., der måtte lide tab som følge heraf, kunne rejse et
erstatningskrav mod anmelderen i medfør af grønlandsk rets almindelige
regler herom. Anmelderen vil alene kunne drages til ansvar for
fejlregistrering af de af anmelderen kendte og noterede sekundære
rettigheder. Har en sekundær rettighedshaver således forsømt at anmelde sin
ret over for anmelderen, vil anmelderen ikke kunne drages til ansvar for tab,
som den sekundære rettighedshaver måtte lide som følge af, at rettigheden
ikke registreres i det konverterede digitale ejerpantebrev. Det samme gør sig
gældende, hvis der forud for anmeldelsen er sket ændringer i
prioritetsstillingen, som anmelderen ikke er gjort bekendt med.
Er en sekundært berettiget ikke enig i anmelderens registrering om
prioritetsstillingen mv., vil spørgsmålet kunne søges afklaret ved civilt
søgsmål.
Forsømmer en primær håndpanthaver at få konverteret det papirbaserede
ejerpantebrev inden for den i loven fastsatte frist, vil panthaveren, ud over
at miste sin egen beskyttelse mod nye aftaler, indbrudspant og mod
retsforfølgning, efter omstændighederne kunne blive erstatningsansvarlig
over for øvrige rettighedshavere, der måtte lide tab som følge af den
manglende konvertering.
Side 85/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Konverteringen vil også kunne gennemføres på et tidspunkt, hvor
ejerpantebrevet ikke aktuelt danner grundlag for belåning. Ejerpantebrevet
vil i sådan en situation typisk være tilbagetransporteret til ejeren, der vil
kunne foretage en konvertering ved at indsende det papirbaserede
ejerpantebrev til Retten i Grønland.
Det foreslås i
stk. 9,
at ihændehaveren af et ejerpantebrev som nævnt i stk.
6 og 7 på begæring af pantsætteren eller af andre rettighedshavere har pligt
til at medvirke til gennemførelsen af en konvertering af ejerpantebrevet efter
stk. 8.
Det betyder, at en rettighedshaver, der har det originale papirbaserede
ejerpantebrev i hænde, på begæring af pantsætteren eller af andre
rettighedshavere har pligt til at medvirke til konvertering efter stk. 8.
Baggrunden herfor er, at der i den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 1. pkt.,
stilles krav om, at det originale papirbaserede ejerpantebrev indsendes til
Retten i Grønland forud for konverteringen. Hertil kommer, at der i stk. 8,
3. pkt., stilles forslag om, at anmelderen skal angive, hvorvidt der består
andre rettigheder i ejerpantebrevet eller inden for rammen af
ejerpantebrevet, samt i givet fald angive rettighedshavernes identitet og
rettighedernes indbyrdes placering i prioritetsordenen. Uden den foreslåede
bestemmelse ville en primær håndpanthaver, der har ejerpantebrevet i sin
besiddelse, således inden for 5-årsfristen kunne hindre en konvertering og
dermed hindre, at ejeren af den pantsatte genstand kan stifte yderligere
rettigheder i ejerpantebrevet.
Det foreslåede stk. 9 pålægger en primær håndpanthaver, der ikke selv
ønsker at foretage konverteringen, at medvirke til denne, herunder ved at
udlevere ejerpantebrevet og oplysninger om eventuelle yderligere
rettighedshavere til den sekundære rettighedshaver, der herefter vil kunne
foretage den nødvendige konvertering af det papirbaserede ejerpantebrev
forud for registrering af sin underpanteret.
Forsømmer en primær håndpanthaver sin pligt til at medvirke, vil der efter
omstændighederne kunne ifaldes erstatningsansvar over for øvrige
rettighedshavere, der måtte lide tab som følge af den manglende medvirken.
Det foreslås i
stk. 10,
at ejerpantebreve med sikkerhed i fast ejendom, hvor
hovedstolen maksimalt udgør 50.000 kr., på begæring af en anmelder, der
Side 86/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
har fået registreret en meddelelsespåtegning, kan konverteres til et digitalt
ejerpantebrev.
Det betyder, at der ved konvertering af et ejerpantebrev med sikkerhed i fast
ejendom, hvor hovedstolen maksimalt udgør 50.000 kr., ikke kræves
indsendelse af det originale pantebrev, hvis anmelderen er identisk med den,
der ifølge tingbogen har fået registreret en meddelelsespåtegning
vedrørende det pågældende ejerpantebrev.
Reglen tager særligt sigte på ejerpantebreve, der ligger til sikkerhed for
ejerforeningers krav på betaling af bidrag mv. mod et medlem af foreningen.
Sådanne ejerpantebreve vil ofte være registreret og derefter håndpantsat til
ejerforeningen mange år tilbage, hvorved de originale pantebreve vil kunne
være vanskelige at fremskaffe. Hertil kommer, at det vil kunne være
vanskeligt at fremskaffe alle håndpantsætningserklæringer fra de enkelte
medlemmer af foreningen.
Da ejerpantebrevene må antages permanent at ligge til sikkerhed for
foreningens krav mod de til enhver tid værende medlemmer af foreningen,
og derudover typisk ikke vil være pantsat til sekundære rettighedshavere,
må der således være en formodning for, at ejerforeningen er den eneste
rettighedshaver over ejerpantebrevet. Ejerforeninger vil derfor på begæring
kunne konvertere ejerpantebreve efter den foreslåede bestemmelse uden at
indsende disse til Retten i Grønland, forudsat at ejerforeningen har fået lyst
en meddelelsespåtegning på ejendommen.
Det foreslås i
stk. 11,
at et papirbaseret pantebrev efter konvertering til et
digitalt pantebrev ikke længere har nogen retsvirkning.
Det betyder, at det papirbaserede pantebrev efter konverteringen til et
digitalt pantebrev vil miste sine retsvirkninger. Med kravet om indsendelse
eller mortifikation af de originale papirbaserede ejerpantebreve – bortset fra
de i stk. 5 og 10 nævnte pantebreve – som betingelse for konvertering, vil
der i øvrigt ikke kunne opstå misbrug i form af sideløbende anvendelse af
det papirbaserede og det digitale pantebrev. For de i stk. 5 og 10 nævnte
pantebreve vil der som følge af de særlige forhold og regler, disse er
underlagt, ikke være behov for, at de indsendes til Retten i Grønland i
forbindelse med en konvertering.
Side 87/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
Konverteringen har ingen retsvirkning i relation til uregistrerede
dokumenter, der er udstedt i tilknytning til eller som supplement til det
registrerede pantebrev.
Det foreslås i
stk. 12,
at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
krav til anmeldelsen i forbindelse med konvertering af papirbaserede
pantebreve til digitale pantebreve. Der kan i den forbindelse fastsættes
nærmere regler om behandling af personoplysninger, herunder
personnumre.
Til § 7
Det foreslås, at genparterne af de inden ikrafttrædelsen af denne lovs § 1,
nr. 5, registrerede dokumenter er gjort tilgængelige i en digital akt, kan disse
tilintetgøres.
I forbindelse med overgangen til digital tinglysning vil den eksisterende akt,
der indeholder genparter af alle aktuelle tinglyste dokumenter, blive
skannet. Papirakten bliver herved tilgængelig i digital form.
Den foreslåede § 7 foreslås indført med henblik på, at Retten i Grønland kan
tilintetgøre de betydelige mængder af papir, der findes i den eksisterende
papirakt, og som overflødiggøres i forbindelse med, at den digitale akt bliver
etableret.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Side 88/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0089.png
Gældende formulering
§ 7.
Grønlands Landsret består af
en landsdommer, der udnævnes af
kongen, jf. § 13.
Stk. 2.
I sager, der er afgjort af
Retten i Grønland som 1. instans,
tiltrædes
landsretten
under
hovedforhandlingen af yderligere 2
landsdommere fra Danmark, jf. §
14. Landsdommeren ved Grønlands
Landsret, som er rettens formand,
kan beslutte, at landsretten skal
tiltrædes af 2 landsdommere også
uden for hovedforhandlingen.
Stk. 3.
Ved Grønlands Landsret
virker et antal fuldmægtige, jf. § 15.
Stk. 4.
En fuldmægtig kan
behandle sager, der hører under
landsretten,
i
det
omfang
landsdommeren bestemmer det.
Lovforslaget
§1
I retsplejelov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1186 af 18.
september 2023, som ændret ved
lov nr. 1781 af 28. december 2023,
§ 2 i lov nr. 1782 af 28. december
2023, § 4 i lov nr. 1794 af 28.
december 2023 og § X i lov nr.
[…], foretages følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 1,
affattes således:
»Grønlands Landsret består af 2
landsdommere,
heraf
1
administrerende
landsdommer.
Landsdommerne
udnævnes
af
kongen, jf. § 13.«
2.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2.
I afgørelsen af sager ved
Grønlands Landsret deltager 1
dommer, jf. dog stk. 3. Den
administrerende
landsdommer
træffer efter forhandling med den
anden landsdommer bestemmelse
om sagernes fordeling mellem
dommerne.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3.
§ 7, stk. 2,
der bliver stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
I sager, der er afgjort af
Retten i Grønland som 1. instans,
deltager
3
dommere
under
hovedforhandlingen.
Retsformanden kan beslutte, at der
skal deltage 3 dommere også uden
for hovedforhandlingen. Når der
deltager 3 dommere, tiltrædes
landsretten af 1 landsdommer fra
Side 89/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0090.png
§ 11.
Dommerrådet består i de i
§ 10, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
tilfælde
af
5
medlemmer:
landsdommeren ved Grønlands
Landsret
(formand),
den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønland, en kredsdommer
og
2
repræsentanter
for
offentligheden.
Stk. 2.
Dommerrådet består i de i
§ 10, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte
tilfælde
af
3
medlemmer:
landsdommeren ved Grønlands
Landsret
(formand),
den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønland og en
kredsdommer.
Stk. 3-5. ---
§ 14. ---
Stk. 2.
tk. Præsidenterne for
Østre og Vestre Landsret beskikker
hver især efter ansøgning et
passende antal af de i stk. 1 nævnte
landsdommere.
Landsretternes
præsidenter
fastsætter
efter
forhandling med de beskikkede
landsdommere
og
med
landsdommeren ved Grønlands
Landsret sagernes fordeling mellem
sig.
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
1-årsfristen kan dog
forlænges i op til 1 år ad gangen,
hvis der gives samtykke. For
dommeren ved Retten i Grønlands
vedkommende skal samtykke gives
af den administrerende dommer ved
Danmark, jf. § 14. Foreligger der
særlige
omstændigheder,
kan
landsretten dog tiltrædes af 2
landsdommere fra Danmark.«
4.
I
§ 7, stk. 4,
der bliver stk. 5,
§ 11,
stk. 1 og 2, § 14, stk. 2, 2. pkt.,
2
steder i
§ 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk.
3, § 33, stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1 pkt.,
§ 35, stk. 3,
og
§ 38, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »landsdommeren« til: »den
administrerende landsdommer«.
Side 90/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0091.png
Retten i Grønland, for den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønlands vedkommende
skal
samtykke
gives
af
landsdommeren ved Grønlands
Landsret, og for landsdommeren
ved
Grønlands
Landsrets
vedkommende skal samtykke gives
af Højesterets præsident.
Stk. 4-5. ---
§ 23. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Højesterets præsident
træffer efter forhandling med
henholdsvis den administrerende
dommer ved Retten i Grønland og
landsdommeren ved Grønlands
Landsret bestemmelse om, hvilke
forretninger der skal varetages af
den
midlertidigt
beskikkede
dommer.
Stk. 4. ---
§ 33. ---
Stk.
2.
Indberetning
om
bierhverv indgives
for den
administrerende
dommer
ved
Retten
i
Grønland
og
landsdommeren ved Grønlands
Landsret til Højesterets præsident
og for dommeren ved Retten i
Grønland til den administrerende
dommer ved Retten i Grønland.
Højesterets præsident og den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønland udøver hver især
de beføjelser vedrørende bierhverv
og den disciplinærmyndighed, der
Side 91/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0092.png
tilkommer retspræsidenter efter den
danske retsplejelov.
Stk. 3.
Klage over dommeren ved
Retten i Grønland skal indgives til
den administrerende dommer ved
Retten i
Grøn‐
land eller til Den
Særlige Klageret, og klage over den
administrerende
dommer
ved
Retten
i
Grønland
og
landsdommeren ved Grønlands
Landsret
skal
indgives
til
Højesterets præsident eller til Den
Særlige Klageret. Klage skal
indgives, senest 4 uger efter at
klageren er blevet bekendt med det
forhold, som giver anledning til
klagen.
§ 35. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Domsmændene ved
Retten i Grønland og Grønlands
Landsret vælges af Landstinget
efter indstilling fra henholdsvis den
administrerende
dommer
ved
Retten
i
Grønland
og
landsdommeren.
Stk. 4. ---
§ 38.
Antallet af domsmænd ved
kredsretterne og Retten i Grønland
fastsættes af den administrerende
dommer ved Retten i Grønland.
Antallet af domsmænd ved
Grønlands Landsret fastsættes af
landsdommeren. Antallet skal
fastsættes således, at en domsmand
må ventes at komme til at virke 4
gange årligt.
Stk. 2. ---
Side 92/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0093.png
5.
Efter § 9 indsættes før
overskriften før § 10:
Ȥ
9 a.
Tinglysningsretten, jf. §
18 i den danske retsplejelov, bistår
Retten
i
Grønland
med
registreringsvirksomhed
(tinglysning). Den administrerende
dommer ved Retten i Grønland kan
bemyndige
Tinglysningsrettens
personale
til
at
behandle
registreringssager, hvis der ikke skal
træffes afgørelse i tvistigheder.«
§ 13.
Dommerne ved Retten i
6.
I
§ 13, stk. 1, § 24
og
§ 33, stk. 1,
Grønland og landsdommeren ved ændres
»landsdommeren«
til:
Grønlands Landsret skal have »landsdommerne«.
bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 2-7. ---
§ 24.
Hvis det er nødvendigt,
fordi dommerne ved Retten i
Grønland
er
inhabile
eller
landsdommeren ved Grønlands
Landsret er inhabil, beskikker
Højesterets
præsident
en
sættedommer.
§ 33.
Dommerne ved Retten i
Grønland og landsdommeren ved
Grønlands Landsret gælder med
hensyn
til
bierhverv,
disciplinærforfølgning, suspension
og afskedigelse reglerne i §§ 47-50
i den danske retsplejelov.
Stk. 2-3. ---
§ 14.
De landsdommere, som
7.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »stk. 2« til:
efter § 7, stk. 2, skal tiltræde »stk. 3«.
Grønlands Landsret, skal være
udnævnt som landsdommere i
Danmark.
Side 93/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0094.png
Stk. 2.
Præsidenterne for Østre
og Vestre Landsret beskikker hver
især efter ansøgning et passende
antal af de i stk. 1 nævnte
landsdommere.
Landsretternes
præsidenter
fastsætter
efter
forhandling med de beskikkede
landsdommere
og
med
landsdommeren ved Grønlands
Landsret sagernes fordeling mellem
sig.
§ 22. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
1-årsfristen kan dog
forlænges i op til 1 år ad gangen,
hvis der gives samtykke. For
dommeren ved Retten i Grønlands
vedkommende skal samtykke gives
af den administrerende dommer ved
Retten i Grønland, for den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønlands vedkommende
skal
samtykke
gives
af
landsdommeren ved Grønlands
Landsret, og for landsdommeren
ved
Grønlands
Landsrets
vedkommende skal samtykke gives
af Højesterets præsident.
Stk. 4-5. ---
§ 24.
Hvis det er nødvendigt,
fordi dommerne ved Retten i
Grønland er inhabile eller
landsdommeren ved Grønlands
Landsret er inhabil, beskikker
Højesterets præsident en
sættedommer.
8.
I
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »sig«
til: »de beskikkede landsdommere«.
9.
I
§ 22, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»administrerende dommer ved
Retten
i
Grønlands«
til:
»administrerende dommer ved
Retten
i
Grønland
og
landsdommeren ved Grønlands
Landsrets«.
10.
I
§ 24
udgår »er inhabile«, og
»inhabil« ændres til: »inhabile«.
11.
Efter § 24 indsættes før
overskriften før § 25:
Ȥ
24 a.
En dommer, der er
pensioneret på grund af alder eller
Side 94/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0095.png
svagelighed,
kan
af
den
administrerende dommer ved Retten
i Grønland tilkaldes for at virke som
dommer ved en kredsret eller Retten
i
Grønland
eller
af
den
administrerende landsdommer for at
virke som dommer ved Grønlands
Landsret i en nærmere bestemt
periode. Kun under særlige
omstændigheder
kan
tilkaldeperioden forlænges ud over
dommerens fyldte 74. år.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse
med
hensyn
til
fuldmægtige ved domstolene.«
12.
Efter § 32 indsættes:
Ȥ
32 a.
Reglerne i §§ 26 og 28-
32 finder tilsvarende anvendelse på
kredsdommere, der tilkaldt efter §
24 a.«
§ 33. ---
Stk.
2.
Indberetning
om
bierhverv indgives
for den
administrerende
dommer
ved
Retten
i
Grønland
og
landsdommeren ved Grønlands
Landsret til Højesterets præsident
og for dommeren ved Retten i
Grønland til den administrerende
dommer ved Retten i Grønland.
Højesterets præsident og den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønland udøver hver især
de beføjelser vedrørende bierhverv
og den disciplinærmyndighed, der
tilkommer retspræsidenter efter den
danske retsplejelov.
Stk. 3.
Klage over dommeren ved
Retten i Grønland skal indgives til
den administrerende dommer ved
13.
I
§ 33, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »Højesterets præsident«: », for
landsdommeren ved Grønlands
Landsret til den administrerende
landsdommer
ved
Grønlands
Landsret«.
14.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes
efter »Højesterets præsident«: », den
administrerende landsdommer ved
Grønlands Landsret«.
15.
I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter »Retten i Grønland eller til Den
Særlige Klageret,«: »klage over
landsdommeren ved Grønlands
Side 95/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0096.png
Retten i Grønland eller til Den
Særlige Klageret, og klage over den
administrerende
dommer
ved
Retten
i
Grønland
og
landsdommeren ved Grønlands
Landsret
skal
indgives
til
Højesterets præsident eller til Den
Særlige Klageret. Klage skal
indgives, senest 4 uger efter at
klageren er blevet bekendt med det
forhold, som giver anledning til
klagen.
§ 34.
For fuldmægtige ved
Retten i Grønland og Grønlands
Landsret og for midlertidigt
beskikkede
dommere
og
landsdommere ved Retten i
Grønland og Grønlands Landsret,
der ikke er udnævnte dommere,
gælder med hensyn til ændring af
tjenestested,
disciplinærforfølgning, suspension
og afskedigelse §§ 54-55 i den
danske retsplejelov.
Stk. 2.
Landsdommeren ved
Grønlands Landsret eller den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønland udøver den
disciplinærmyndighed,
som
tilkommer retspræsidenter efter den
danske retsplejelov.
Stk. 3. ---
§ 35. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Landsdommeren kan
bestemme, at en domsmand kan
fungere uden for den retskreds, hvor
denne er valgt.
Landsret skal indgives til den
administrerende landsdommer ved
Grønlands Landsret eller til Den
Særlige Klageret,«.
16.
I
§ 34, stk. 1,
ændres »og for« til:
», for«, og efter »udnævnte
dommere, « indsættes: »og for
dommere og fuldmægtige tilkaldt
efter § 24 a«.
17.
I
§ 34, stk. 2, § 35, stk. 4, § 37,
stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 743, stk. 1,
ændres
»Landsdommeren«
til:
»Den
administrerende landsdommer«.
Side 96/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0097.png
§ 37. ---
Stk. 2.
Landsdommeren afgør,
om
en
person
opfylder
betingelserne
for
at
være
domsmand, og om en anmodning
om fritagelse skal imødekommes.
Afgørelserne kan ikke påklages.
§ 743.
Rådet for Grønlands
Retsvæsen består af 17 medlemmer:
Landsdommeren i Grønland, den
administrerende
dommer
ved
Retten i Grønland, 1 kredsdommer,
politidirektøren i Grønland, lederen
af kriminalforsorgen i Grønland,
landsforsvareren i Grønland, 1
advokat,
1
forsvarer,
1
universitetslærer, 2 repræsentanter
for
Grønlands
Selvstyre,
1
kommunal
repræsentant,
1
repræsentant for Justitsministeriet,
1
repræsentant
for
Domstolsstyrelsen, 1 repræsentant
for
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen, 1 repræsentant
for
Rigsadvokaten
og
1
repræsentant for Rigspolitiet.
Stk. 2-4. ---
18.
Efter § 128 a indsættes i
kapitel
10:
Ȥ
128 b.
Retten kan bestemme,
at processkrifter i civile sager skal
forsynes med original underskrift,
når den finder anledning hertil.«
§ 515. ---
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse
til anke efter stk. 1 skal, senest 8
uger efter at dommen er afsagt,
indgives til landsdommeren, der
19.
I
§ 515, stk. 2, 1.
og
2. pkt., § 526,
stk. 2, 1.
og
3. pkt., § 564, stk. 2, 1.
og
3. pkt., § 577, stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
og
§ 585, stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
ændres
Side 97/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0098.png
afgiver
en
udtalelse
om »landsdommeren« til: »Grønlands
ansøgningen og videresender den til Landsret«.
Procesbevillingsnævnet.
Ansøgningen kan også indgives
direkte til Procesbevillingsnævnet,
der i så fald indhenter en udtalelse
fra landsdommeren om sagen.
Nævnet kan undtagelsesvis give
tilladelse,
hvis
ansøgningen
indgives senere end den nævnte
frist, men senest 1 år efter at
dommen er afsagt.
§ 526. ---
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse
til kære efter stk. 1 skal indgives til
landsdommeren, senest 4 uger efter
at afgørelsen er truffet, jf. dog §
518, stk. 2. Landsdommeren afgiver
en udtalelse om ansøgningen og
videresender
den
til
Procesbevillingsnævnet.
Ansøgningen kan også indgives
direkte til Procesbevillingsnævnet,
der i så fald indhenter en udtalelse
fra landsdommeren om sagen.
Nævnet kan undtagelsesvis give
tilladelse,
hvis
ansøgningen
indgives senere end den nævnte
frist, men senest 6 måneder efter at
afgørelsen er truffet.
§ 564. ---
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse
til anke skal, senest 4 uger efter at
dommen er afsagt, indgives til
landsdommeren, der afgiver en
udtalelse om ansøgningen og
videresender
den
til
Procesbevillingsnævnet.
Skal
Side 98/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0099.png
dommen forkyndes, regnes fristen
dog for tiltaltes vedkommende fra
forkyndelsen. Ansøgningen kan
også
indgives
direkte
til
Procesbevillingsnævnet, der i så
fald indhenter en udtalelse fra
landsdommeren om sagen. Nævnet
kan undtagelsesvis give tilladelse,
hvis ansøgningen indgives senere
end den nævnte frist, men senest 1
år efter at dommen er afsagt.
Stk. 3. ---
§ 577. ---
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse
til kære efter stk. 1 skal, senest 4
uger efter at afgørelsen er truffet,
indgives til landsdommeren, der
afgiver
en
udtalelse
om
ansøgningen og videresender den til
Procesbevillingsnævnet.
Er
afgørelsen
truffet,
uden
at
ansøgeren har været til stede, og
uden at vedkommende på forhånd
var underrettet om tidspunktet for
afgørelsen, regnes fristen dog fra
den dag, hvor meddelelse om
afgørelsen kan antages at være
kommet frem til den pågældende.
Ansøgningen kan også indgives
direkte til Procesbevillingsnævnet,
der i så fald indhenter en udtalelse
fra landsdommeren om sagen.
Nævnet kan undtagelsesvis give
tilladelse,
hvis
ansøgningen
indgives senere end den nævnte
frist, men senest 1 år efter
afgørelsen.
§ 585. ---
Side 99/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0100.png
Stk.
2.
Anmodning
om
genoptagelse sker ved en skriftlig
ansøgning, der indgives til
landsdommeren. Landsdommeren
afgiver
en
udtalelse
om
anmodningen og videresender
ansøgningen til Den Særlige
Klageret. Ansøgningen kan også
indgives direkte til Den Særlige
Klageret, der i så fald indhenter en
udtalelse fra landsdommeren om
sagen.
Stk. 3-4. ---
§ 526. ---
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse
til kære efter stk. 1 skal indgives til
landsdommeren, senest 4 uger efter
at afgørelsen er truffet, jf. dog §
518, stk. 2. Landsdommeren afgiver
en udtalelse om ansøgningen og
videresender
den
til
Procesbevillingsnævnet.
Ansøgningen kan også indgives
direkte til Procesbevillingsnævnet,
der i så fald indhenter en udtalelse
fra landsdommeren om sagen.
Nævnet kan undtagelsesvis give
tilladelse,
hvis
ansøgningen
indgives senere end den nævnte
frist, men senest 6 måneder efter at
afgørelsen er truffet.
§ 585. ---
Stk.
2.
Anmodning
om
genoptagelse sker ved en skriftlig
ansøgning, der indgives til
landsdommeren. Landsdommeren
afgiver
en
udtalelse
om
anmodningen og videresender
ansøgningen til Den Særlige
20.
I
§ 526, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 585,
stk.
2,
2.
pkt.,
ændres
»Landsdommeren« til: »Grønlands
Landsret«.
Side 100/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0101.png
Klageret. Ansøgningen kan også
indgives direkte til Den Særlige
Klageret, der i så fald indhenter en
udtalelse fra landsdommeren om
sagen.
Stk. 3-4. ---
§ 598. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
I de i stk. 1, nr. 5-8,
nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse
foretages hos enhver, der ved sin
underskrift på dokumentet har
forpligtet sig som skyldner,
selvskyldnerkautionist eller
pantsætter.
21.
I
§ 598, stk. 6,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
nr. 5, kan fuldbyrdelse endvidere
foretages hos den, der som skyldner,
selvskyldnerkautionist
eller
pantsætter har forpligtet sig ved et
digitalt pantebrev, der er eller har
været registreret. I de tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, nr. 6 og 7, kan
underskriften være tilføjet digitalt.«
§ 642. ---
Stk. 2. ---
22.
I
§ 642
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Er et digitalt pantebrev
blevet slettet i tingbogen i medfør af
stk. 2, kan den, der ifølge
oplysningerne i tingbogen har ret til
at gøre eventuelle personlige
Side 101/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0102.png
§ 163. ---
Stk. 2. ---
Stk.
3.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
antagelse af og vederlag til
bistandsværger samt om disses
opgaver og nærmere beføjelser
fordringer
efter
pantebrevet
gældende over for skyldneren,
kræve, at Retten i Grønland
konverterer det digitale pantebrev til
et papirdokument. Papirdokumentet
er at anse som et originalt
gældsbrev.«
§2
I kriminallov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelsen nr. 1187 af 18.
september 2023, som ændret ved § 1
i lov nr. 1782 af 28. december 2023
og § x i lov nr. […]
1.
I
§ 163
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Justitsministeren kan
udpege
en
bistandsværgekoordinator til at
varetage opgaver relateret til
uddannelse, rådgivning og antagelse
af bistandsværger i Grønland.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§3
I lov nr. 154 af 10. maj 1967 for
Grønland om pant, som ændret ved
lov nr. 34 af 31. januar 1979 og lov
nr. 849 af 21. december 1988,
foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ved god tro forstås, at
1.
I
§ 1, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
erhververen ikke kender den »forstås«: »i denne lov«.
uregistrerede ret og ej heller ved
grov uagtsomhed er skyld i sit
ukendskab til den. Med hensyn til
pant gælder, at god tro skal være til
stede på det tidspunkt, da
panteretten
anmeldes
til
registrering.
2.
Efter § 1 indsættes:
Side 102/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0103.png
Ȥ
1 a.
Underpant
i
ejerpantebreve skal registreres for at
opnå beskyttelse mod aftaler, der
indgås om pantebrevet, og mod
aftaler om eller retsforfølgning mod
pantet.
Stk. 2.
Underpant efter stk. 1 og
en panteret i fast ejendom efter § 1,
stk. 1, der skal kunne fortrænge en
uregistreret ret i et ejerpantebrev
eller inden for et ejerpantebrevs
ramme, skal selv være registreret, og
erhververen ifølge aftalen være i god
tro. Det samme gælder underpant i
løsøre stiftet ved aftale.
Stk. 3.
En panthaver med
registreret
underpant
i
et
ejerpantebrev kan i god tro med
sikkerhed i ejerpantebrevet og med
prioritet
forud
for
senere
registrerede panterettigheder i eller
inden for rammen af ejerpantebrevet
og retsforfølgning udvide det
sikrede gældsforhold indtil det
tidspunkt, hvor meddelelse om de
efterstående rettigheder er kommet
frem til panthaveren.
Stk. 4.
Overdragelse eller anden
overførsel af rettigheder som nævnt
i stk. 1 eller af en panteret efter § 1,
stk. 1, skal registreres for at opnå
beskyttelse mod aftaler, der i god tro
indgås om panteretten, og mod
retsforfølgning.«
3.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ
3 a.
Et registreret pantebrev,
bortset fra et skadesløsbrev, der
giver pant i fast ejendom, er
negotiabelt, medmindre der i
Side 103/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0104.png
pantebrevet er indføjet ordene »ikke
til ordre« eller tilsvarende forbehold.
Stk. 2.
Et pantebrev, der giver
pant i løsøre, er ikke negotiabelt,
medmindre dette klart fremgår af
pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke
negotiable pantebreve.
§ 3 b.
Når et registreret
negotiabelt pantebrev er overdraget
til eje eller pant af den ifølge
tingbogen
berettigede
og
erhververen i god tro har fået
registreret
overdragelsen,
kan
erhververen ikke mødes med nogen
af de af gældsbrevslovens § 15,
stk. 1, omfattede indsigelser fra
skyldneren.
Stk. 2.
Skyldneren bevarer selv
over for en godtroende erhverver
sine
indsigelser
efter
gældsbrevslovens § 16. Det samme
gælder for skyldnerens indsigelser
efter gældsbrevslovens § 17.
§ 3 c.
Når et registreret
negotiabelt pantebrev er overdraget
til eje eller pant af den ifølge
tingbogen
berettigede
og
erhververen i god tro har fået
registreret sin ret, hindrer det ikke
erhververens ret, at den ifølge
tingbogen berettigede var umyndig
eller manglede ret til at råde over
pantebrevet.
§ 3 d.
Over for den, som har fået
registreret en overdragelse af et
negotiabelt pantebrev til eje eller
pant, kan skyldneren kun kræve
Side 104/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0105.png
modregning med fordringer på
overdrageren, hvis erhververen
vidste, at skyldneren havde en
fordring, der kunne benyttes til
modregning, og at skyldneren ville
lide tab ved overdragelsen, hvis den
afskar modregning.
Stk. 2.
Adgangen til at modregne
fordringer, der udspringer af samme
retsforhold
som
pantebrevsfordringen, bevares dog
trods overdragelsen, medmindre
andet følger af reglerne om
indsigelser fra dette forhold.
§ 3 e.
Betaling af renter og afdrag
på
registrerede
negotiable
pantebreve kan, når de foretages i
god tro, gyldig ske til den, der ifølge
tingbogen er beføjet til at modtage
nævnte ydelser.
Stk. 2.
Når et registreret
negotiabelt pantebrev er overdraget
til eje eller pant, kan en skyldner i
god tro med frigørende virkning
betale
forfaldne
renter
til
overdrageren. Det samme gælder om
afdrag, som efter det registrerede
pantebrev skal betales til bestemt
angivne tidspunkter.
§ 3 f.
Skyldneren ifølge et
registreret negotiabelt pantebrev
eller
ifølge
en
registreret
underpantsætning
af
et
ejerpantebrev er kun forpligtet til at
betale gælden mod sletning af
pantebrevet
eller
underpantsætningen fra registrering.
Side 105/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0106.png
§ 3 g.
Betaler skyldneren ifølge
et registreret negotiabelt pantebrev
afdrag før forfaldstid, herunder
ekstraordinære
afdrag,
kan
skyldneren kræve registreringen af
pantebrevet
ændret
i
overensstemmelse hermed. Betaler
skyldneren efter forfaldstid afdrag,
der efter pantebrevet skal erlægges
til bestemt angivne tidspunkter, kan
skyldneren kun forlange særskilt
kvittering.
Stk. 2.
Er skyldforholdet ophørt,
kan skyldneren forlange pantebrevet
slettet
fra
registrering.
Er
skyldforholdet ændret ved aftale,
modregningserklæring, dom eller
opsigelse, kan skyldneren forlange
dette registreret.«
§ 4.
Begæring om registrering
4.
I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
indgives
til
landsretten. »landsretten«
til:
»Retten
i
Registreringens
retsvirkninger Grønland«.
regnes fra modtagelsens dato.
Stk. 2.
Ministeren for Grønland
5.
I
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
fastsætter nærmere regler om »modtagelsens
dato«
til:
fremgangsmåden ved registrering.
»modtagelsen«.
6.
I
§ 4, stk. 2,
ændres »Ministeren
for
Grønland«
til:
»Justitsministeren«.
7.
I
§ 4, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Justitsministeren kan herunder
fastsætte regler om, at registrering
sker på grundlag af digitale
dokumenter, om fritagelse herfor,
om autoriserede anmeldere og om
fuldmagter. Justitsministeren kan i
den forbindelse fastsætte nærmere
regler
om
behandling
af
Side 106/107
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 278: Lovudkast - om gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27
2890368_0107.png
§ 37.
Ægtepagt må for at blive
gyldig registreres. Landsdommeren
fastsætter forskrifter om
registreringer og kundgørelse.
personoplysninger,
herunder
personnumre.«
§4
I lov om ægteskabets retsvirkninger,
som sat i kraft for Grønland ved lov
nr. 150 af 31. marts 1993, som
ændret ved § 2 i lov nr. 103 af 3.
februar 2016 og § 6 i lov nr. 414 af
25. april 2023, foretages følgende
ændring:
1.
§ 37, 2. pkt.,
ophæves.
Side 107/107