Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2887354_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. juni 2024
Lovkvalitet
Kristoffer William
Homann Kitlen
2024-00810
3352244
UDKAST
Forslag
til
Lov om flagning
Kapitel 1
Danmarks nationalflag
§ 1.
Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog.
Stk. 2.
Dannebrog som splitflag føres af Kongehuset, Folketinget,
statslige myndigheder og domstolene samt institutioner m.v., der har særlig
tilladelse hertil.
Kapitel 2
Forbud mod flagning med visse udenlandske flag
§ 2.
Det er forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag
samt flag, der må sidestilles hermed, jf. dog stk. 2 og §§ 3-5.
Stk. 2.
Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke finske, færøske, grønlandske,
islandske, norske, svenske og tyske flag.
§ 3.
Det er tilladt for diplomatiske repræsentationer at flage med
udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område, herunder
repræsentationschefens bolig.
§ 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte flag
ikke er omfattet af forbuddet i § 2, stk. 1.
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
§ 5.
Politiet kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til flagning med flag
omfattet af § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter
stk. 1, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og
tilbagekaldelse af tilladelser.
§ 6.
Politiets afgørelser efter § 5, stk. 1, kan ikke påklages til
rigspolitichefen eller Justitsministeriet.
Kapitel 3
Straffebestemmelser
§ 7.
Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 8.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Kapitel 5
Territorialbestemmelse
§ 9.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Forbud mod at flage med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed
Gældende ret
2.1.1. Den nuværende adgang til at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed
2.1.2. Det dagældende forbud mod flagning med fremmede
nations- og områdeflag
2.1.2.1. Fremmede nationsflag
2.1.2.1.1. Den daværende tilladelsesordning
2.1.2.1.2. Udenlandske repræsentationer
2.1.2.1.3. De nordiske landes flag og det færøske
og grønlandske flag
2.1.2.1.4. Flag, der repræsenterer internationale
eller regionale sammenslutninger
2.1.2.2. Fremmede områdeflag
2.1.2.3. Øvrige flag
2.2.
2.3.
3.
3.1.
Justitsministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.1.
3
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
4
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
1. Indledning
I Danmark har der i mere end 100 år været regler om flagning, herunder et
forbud mod at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag,
der må sidestilles hermed.
Højesteret fandt ved dom af 22. juni 2023, at forbuddet mod at flage med
andre landes nationalflag ikke havde den fornødne hjemmel. Dommen
betyder, at der ikke længere gælder regler, som forbyder flagning med andre
landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Dannebrog er det vigtigste nationale symbol i Danmark. Et symbol, der
binder danskerne sammen som folk.
Det er regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) opfattelse,
at Dannebrog som flag bør nyde en særlig status og beskyttelse i Danmark
sammenlignet med andre landes flag, og at der derfor igen indføres regler
om flagning, således at der ikke frit vil kunne flages med andre landes flag.
Regeringen ønsker på den baggrund med dette lovforslag at genindføre et
forbud, hvorefter det som udgangspunkt vil være forbudt at flage med andre
landes flag.
Med lovforslaget lægges der herudover op til at lovfæste, at Dannebrog er
Danmarks Riges nationalflag, ligesom der foreslås visse bestemmelser, som
lovfæster gældende praksis vedrørende Dannebrog som splitflag.
2. Forbud mod at flage med andre landes nationalflag og områdeflag
samt flag, der må sidestilles hermed
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den nuværende adgang til at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed
Der gælder i dag ikke et forbud mod at flage med andre landes nationalflag
og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Højesteret afsagde den 22. juni 2023 dom (sag 2/2023, udgivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2023, side 1042) i en sag om flagning med det amerikanske
flag (Stars and Stripes). Højesteret fandt i den forbindelse bl.a. med
henvisning til de krav, der i dag må stilles til indgreb i form af forbud mod
5
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
flagning, at den dagældende bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om
Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag (flagbekendtgørelsen) ikke
udgjorde det fornødne hjemmelsgrundlag for at forbyde og dermed straffe
for flagning med det amerikanske flag.
Som følge af dommen udstedte Justitsministeriet samme dag bekendtgørelse
nr. 881 af 22. juni 2023 om ophævelse af bekendtgørelse om flagning med
fremmede nationsflag, der bl.a. formelt ophævede flagbekendtgørelsen.
Siden Højesterets dom har der således ikke været regler, som forbyder
flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed. Der gælder dog visse særlige regler om flagning,
herunder regler om kommuners adgang til at flage med andre landes
nationalflag efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler og regler om
flagning i kraft af valglovgivningens forbud mod valgagitation.
2.1.2. Det dagældende forbud mod flagning med fremmede
nations- og områdeflag
De dagældende regler om forbud mod flagning med fremmede nations- og
områdeflag var ikke samlet i én enkelt lov eller i én eller flere love, men
fandtes spredt i en række til dels specielle forskrifter, herunder kongelige
resolutioner, en række administrative enkeltafgørelser og sædvane.
Efter de dagældende regler var det som udgangspunkt forbudt her i landet
at flage med fremmede nationsflag, ligesom også områdeflag var omfattet
samt flag, der måtte sidestilles hermed, jf. nedenfor i pkt. 2.1.2.1 om
fremmede nationsflag og pkt. 2.1.2.2 om fremmede områdeflag samt pkt.
2.1.2.3 om øvrige flag, herunder flag der ikke var omfattet af forbuddet.
Der var ikke fastsat retningslinjer for, hvad der blev anset for flagning. Efter
den tidligere praksis var der tale om flagning, når der skete flagning ved
brug af flagstang, flagning fra en udspændt line eller flagning med flag, der
var fastgjort på fast ejendom, jf. Justitsministeriets besvarelse af 12. oktober
2018 af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 19.
september 2018.
Andre former for ”fremvisninger” af flag, herunder i forbindelse med
demonstrationer og andre meningstilkendegivelser, faldt uden for området
for flagreglerne. Se hertil Tibet-kommissionens beretning bind 2, side 402.
6
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
2.1.2.1. Fremmede nationsflag
Det anføres i bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om Forbud mod at
benytte fremmede Nationsflag (flagbekendtgørelsen), at det var forbudt her
i landet at hejse andet flag end Dannebrog.
2.1.2.1.1. Den dagældende
fremmede nationsflag
tilladelsesordning
vedrørende
Det anføres i flagbekendtgørelsen, at forbuddet mod flagning ikke
omfattede personer, der havde fået tilladelse af Justitsministeriet til at hejse
et fremmed nationsflag.
Justitsministeriet udstedte senest den 20. oktober 1989 cirkulære om
flagning med de af Danmark anerkendte staters flag, som indeholdt
retningslinjer herfor. Det fremgik af retningslinjerne, at der kun i særlige
situationer kunne opnås tilladelse til flagning med de af Danmark
anerkendte staters flag. Ved cirkulærets § 1 var det i øvrigt bestemt, at
flagning med de af Danmark anerkendte staters flag blev meddelt af politiet.
Andre ansøgninger om flagning blev behandlet af Justitsministeriet.
For så vidt angår retningslinjerne om de situationer, hvor der kunne opnås
tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag, fremgik
det således af cirkulærets § 2, stk. 1, at der ville kunne meddeles tilladelse
til flagning med fremmede staters flag i forbindelse med afholdelse af
internationale kongresser, udstillinger, stævner, indvielser og ved andre
særlige lejligheder.
Ansøgninger om tilladelse til flagning med fremmede staters flag fra
hoteller, campingpladser, kongrescentre, udstillingshaller, større
erhvervsvirksomheder, museer, idrætspladser, havne, grænseovergange og
lignende i anledning af fremmede statsborgeres besøg mv. burde efter
cirkulærets § 2, stk. 2, i almindelighed imødekommes.
Det fremgik endvidere af cirkulærets § 2, stk. 3, at ansøgninger fra her i
landet fast bosatte om tilladelse til at flage med fremmede staters flag en
enkelt dag i anledning af fremmede statsborgeres besøg i almindelighed
ville kunne imødekommes.
Det fremgik af cirkulærets § 3, stk. 1, at tilladelserne i almindelighed burde
meddeles for den ansøgte periode eller indtil videre. Der burde dog efter §
7
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
3, stk. 2, ikke meddeles tilladelse til flagning med fremmede staters flag på
dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale begivenheder.
Ved dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale begivenheder,
skulle forstås de dage, som Justitsministeriet har fastsat som officielle
flagdage, på hvilke der består en pligt for statslige myndigheder til at flage
med Dannebrog som splitflag fra statens bygninger og skibe. Dog flages der
den 21. juni med det grønlandske flag, Erfalasorput, og den 29. juli med det
færøske flag, Merkið. Private personer, institutioner, kommuner mv. har
imidlertid ikke pligt til at flage på de af Justitsministeriet fastsatte flagdage.
Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning, herunder
kirkelige helligdage og kongelige fødselsdage. De officielle flagdage
meddeles af Justitsministeriet i cirkulæreskrivelse om officielle flagdage, jf.
senest den gældende cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15. januar 2024.
De kirkelige helligdage kan forskydes fra år til år, og derfor offentliggøres
der hvert år på Justitsministeriets hjemmeside en liste over datoerne for
flagdagene i det kommende år.
Derudover skulle dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale
begivenheder, også forstås som de dage, hvor Justitsministeriet havde
bestemt, at statslige myndigheder skulle flage i anledning af særlige
begivenheder, som f.eks. ved statsbesøg eller særlige begivenheder i
Kongehuset – såkaldt ekstraordinær flagning.
Derudover anførtes det i cirkulæret om flagning med de af Danmark
anerkendte staters flag, at tilladelserne efter cirkulærets § 3, stk. 3, burde
betinges af, at der samtidig flages med dansk flag af mindst samme størrelse
og anbragt på en ikke mindre fremtrædende plads. Betingelsen ville efter
omstændighederne kunne fraviges i tilfælde, hvor ansøgeren kun rådede
over én flagstang.
I skrivelse nr. 11118 af 5. august 1949 om den rangmæssige orden ved
flagning var der fastsat retningslinjer for flagenes rækkefølge ved samtidig
flagning med Dannebrog og andre landes nationalflag, herunder om hvornår
Dannebrog var anbragt på den fornemste plads.
Skulle Dannebrog hejses i forbindelse med enkelte andre staters flag, skulle
flagene rangeres i følgende rækkefølge: Danmark – idet Danmark havde den
fornemste plads – de andre landes flag (herunder også de andre nordiske
8
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
landes) i alfabetisk orden efter sædvanlig international sprogbrug, hvorved
staternes betegnelse på fransk blev lagt til grund.
Såfremt der var tale om en længere række af forskellige staters flag, dvs.
over otte, skulle en anden ordning anvendes, hvorefter Dannebrog skulle stå
længst til heraldisk højre, efterfulgt af de øvrige staters flag (herunder de
andre nordiske staters) i den nævnte alfabetiske orden. Når et fremmed
statsoverhoved var til stede, burde vedkommende stats flag dog altid
anbringes på den næstfornemste plads.
2.1.2.1.2. Udenlandske repræsentationer
Det fremgik af flagbekendtgørelsen, at forbuddet ikke omfattede fremmede
staters gesandter, konsuler og vicekonsuler, som var berettigede til at hejse
vedkommende fremmede stats flag fra embedskontorer her i landet samt for
gesandters vedkommende tillige fra deres boliger.
2.1.2.1.3. De nordiske landes flag og det færøske og grønlandske
flag
Ved kongelig resolution af 18. oktober 1957, som blev bekendtgjort ved
Statsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 30. oktober 1957, blev det
bestemt, at det fremtidig skulle være tilladt for private at flage med finsk,
islandsk, norsk og svensk flag uden særlig tilladelse.
Det særlige færøske flag Merkið blev godkendt ved bekendtgørelse nr. 373
af 27. august 1948 angående godkendelse af et særligt færøsk flag. Det
fremgår af bekendtgørelsen, at det særlige færøske flag kan anvendes i hele
det danske kongerige uden særlig tilladelse. Det særlige grønlandske flag,
Erfalasorput, blev anerkendt ved lov nr. 222 af 6. juni 1985 om et særligt
grønlandsk flag. Ifølge denne lovs § 4 kan det grønlandske flag uden særlig
tilladelse i det enkelte tilfælde anvendes i den øvrige del af riget.
2.1.2.1.4. Flag, der repræsenterer internationale eller regionale
sammenslutninger
Det var antaget, at det dagældende forbud mod flagning med fremmede
nationsflag også omfattede flag, der repræsenterer internationale eller
regionale sammenslutninger og samarbejder, herunder FN-flaget, Det
Europæiske Flag, NATO-flaget og OSCE-flaget.
9
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Ved kongelig resolution af 10. september 1952 blev FN-flaget imidlertid
undtaget fra forbuddet mod flagning med fremmede nationsflag, ligesom
det ved kongelig resolution af 5. september 1989 blev bestemt, at flagning
med Det Europæiske Flag kunne ske uden særlig tilladelse, jf.
bekendtgørelse nr. 679 af 20. oktober 1989 om flagning med det europæiske
flag. Baggrunden for sidstnævnte var, at Kommissionen for De Europæiske
Fællesskaber ved skrivelse af 20. oktober 1988 anmodede om, at
anvendelsen af Det Europæiske Flag blev ligestillet med FN-flaget og de
nordiske landes flag.
Derudover bemærkes det, at det følger af straffelovens § 132, stk. 1, nr. 3,
at det er strafbart på retsstridig måde at benytte kendetegn eller navn for
mellemstatslige organisationer.
2.1.2.2. Fremmede områdeflag
I tilknytning til Justitsministeriets cirkulære af 20. oktober 1989 om flagning
med de af Danmark anerkendte staters flag udsendte Justitsministeriet den
8. august 1996 en cirkulæreskrivelse til landets politikredse om benyttelsen
af fremmede nationers områdeflag.
Justitsministeriet tilkendegav i cirkulæreskrivelsen, at det var ministeriets
opfattelse, at flagning med fremmede staters områdeflag var omfattet af
reglerne i bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 og cirkulæret af 20.
oktober 1989. Ønskedes der således flagning med et områdeflag fra et land,
hvor det krævede tilladelse at flage med selve nationsflaget, skulle der også
indhentes politiets tilladelse til flagning med områdeflaget. Det blev
endvidere tilkendegivet i cirkulæreskrivelsen, at flagning med en fremmed
stats områdeflag, hvor det ikke krævede tilladelse at flage med selve
nationsflaget (de nordiske lande), kunne ske uden indhentelse af tilladelse.
Det forudsatte dog, at områdeflaget var anerkendt i hjemlandet.
Efter praksis meddelte Justitsministeriet kun tilladelse til flagning med en
fremmed stats områdeflag, hvis områdeflaget var anerkendt i hjemlandet, jf.
Justitsministeriets besvarelse af 12. oktober 2018 af spørgsmål nr. 1153
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 19. september 2018.
2.1.2.3. Øvrige flag
10
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Efter praksis var visse flag, der måtte sidestilles med fremmede nations- og
områdeflag, også omfattet af det dagældende forbud mod flagning med
fremmede nations- og områdeflag.
Ved dom af 16. december 1996 (sagsnr. S-2503-96, udgivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 1997, side 353 ff.) fandt Østre Landsret det strafbart efter
reglerne om flagning med fremmede nationsflag at flage med det østtyske
(DDR) flag i 1995, selvom DDR ophørte med at eksistere i 1990.
Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at ”[u]anset at DDR var ophørt
med at eksistere på det tidspunkt, tiltalte benyttede flaget, findes de hensyn,
der begrunder forbuddet mod at flage med fremmede nationalflag, tillige at
gøre sig gældende vedrørende flag, der knytter sig til nationer, der af
eksempelvis politiske årsager er ophørt med at eksistere. Dette må i hvert
fald gælde, når sådanne flag benyttes på et tidspunkt, hvor flaget endnu
forbindes med en fremmed nation.”
Det dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og
områdeflag samt flag, der måtte sidestilles hermed, omfattede efter
Justitsministeriets praksis ikke flagning med miniatureflag på ikke mere end
30 x 50 cm, jf. Justitsministeriets besvarelse af 12. oktober 2018 af
spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 19. september
2018. Det gjaldt såedes, uanset om det pågældende miniatureflag var et
fremmed nations- eller områdeflag.
Der kunne efter de dagældende flagregler også frit flages med såkaldte
fantasiflag og historiske flag, medmindre de frembrød væsentlige
lighedspunkter med fremmede nationsflag eller områdeflag samt flag, der
måtte sidestilles hermed. Sådanne flag kunne være flag, som repræsenterer
foreninger, grupperinger mv., f.eks. piratflaget, partipolitiske flag,
anarkistflaget, regnbueflaget samt flag med diverse logoer og varemærker.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.1.1, gælder der på nuværende tidspunkt,
som udgangspunkt ikke regler, som forbyder flagning med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, hvilket
betyder, at der frit kan flages med sådanne flag.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at Dannebrog er det vigtigste nationale
symbol i Danmark, der binder danskerne sammen som folk.
11
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det er derfor også Justitsministeriets opfattelse, at Dannebrog som flag bør
nyde en særlig status og beskyttelse i Danmark sammenlignet med andre
landes flag, hvilket også har været tilfældet i Danmark i mere end 100 år.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der derfor som udgangspunkt ikke
skal være adgang til flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, fra en flagstang her i landet.
Formålet med at indføre regler om flagning er at sikre en retlig beskyttelse
af Dannebrog som nationalsymbol sammenlignet med andre landes flag og
dermed genindføre en beskyttelse, der har været gældende i Danmark i mere
end 100 år.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der dog samtidig en række hensyn, der
taler for, at der skal gælde en række undtagelser til et sådant forbud.
Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis en række af de
undtagelser, der gjaldt efter det dagældende forbud mod flagning med
fremmede nations- og områdeflag, som beskrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor,
genindføres med et nyt forbud.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at et forbud mod at flage med
andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed, ikke bør omfatte de nordiske landes (Finland, Island, Norge og
Sverige) nationalflag samt områdeflag, ligesom et forbud ikke bør omfatte
det grønlandske og færøske flag, og at det fortsat bør være tilladt for
diplomatiske repræsentationer mv. at flage med udsenderstatens flag.
Justitsministeriet finder også, at politiet skal have mulighed for at meddele
enkeltpersoner og virksomheder tilladelse til at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, i en bestemt
periode eller indtil videre. Justitsministeriet finder det i den forbindelse
hensigtsmæssigt, at de retningslinjer, der efter den dagældende
tilladelsesordning gjaldt i forhold til de situationer, hvor der kunne opnås
tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag, som
beskrevet ovenfor under pkt. 2.1.2.1.1, i vidt omfang videreføres i en ny
tilladelsesordning.
Efter Justitsministeriets opfattelse taler en række hensyn også for, at der
indføres yderligere undtagelser til et forbud, som ikke gjaldt i forhold til det
12
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag,
som beskrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør også det tyske flag (samt områdeflag
i Tyskland) undtages fra forbuddet af hensyn til det tyske mindretal i
Sønderjylland.
Forbuddet bør efter Justitsministeriets opfattelse desuden afgrænses til alene
at omfatte nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed,
således at der frit vil kunne flages med flag, der repræsenterer internationale
eller regionale sammenslutninger og samarbejder, herunder FN-flaget, Det
Europæiske Flag, NATO-flaget, OSCE-flaget og Nordisk Råds flag.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det derudover være hensigtsmæssigt,
at justitsministeren bemyndiges til at undtage nærmere bestemte
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, fra
forbuddet, f.eks. således at det aktuelt som følge af krigen i Ukraine fortsat
vil være tilladt at flage med det ukrainske flag.
Ved at bemyndige justitsministeren til at undtage nærmere bestemte
udenlandske flag fra forbuddet sikres det, at udenlandske flag kan undtages
fra forbuddet, når helt ekstraordinære situationer begrunder, at et eller flere
flag bør undtages, og hvor det må forventes, at offentlige myndigheder og
en stor del af befolkningen og virksomheder vil have et ønske om at flage
med det udenlandske flag som en sympatitilkendegivelse eller lignende.
Hermed vil borgere og virksomheder, der i situationen måtte ønske at flage
med det pågældende flag, ikke skulle ansøge politiet om tilladelse til at flage
med det pågældende flag.
Endelig finder Justitsministeriet, at forbuddet alene bør gælde flagning fra
en flagstang. Dette er en mindre ændring i forhold til de dagældende regler,
der efter praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men også
flagning fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast
ejendom, som beskrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke lægges op til at
regulere spørgsmålet om mærker på Dannebrog som stutflag, herunder i
forbindelse med flagning, hvilket således er tilladt. Justitsministeriet
bemærker endelig, at der i Dannebrogs-Samfundets folder ”Sådan bruges
Dannebrog” findes vejledende retningslinjer for brug af Dannebrog, som
13
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
man kan vælge at følge, herunder for hvornår på døgnet, der bør flages med
Dannebrog. Disse retningslinjer berøres ikke af dette lovforslag.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres et forbud mod at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, hvorefter
der som udgangspunkt ikke frit vil kunne flages med sådanne flag.
Det foreslåede vil omfatte flag i stof eller lignende materiale i almindelig
størrelse, som i overensstemmelse med den tidligere gældende praksis skal
forstås som større end miniatureflag på maksimalt 30 x 50 cm.
Det foreslåede forbud vil alene omfatte flagning fra en flagstang af
almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter eller derover, hvor stangen er
en del af eller fastgjort til fast ejendom, herunder en flagstangssokkel eller
vippebeslag i en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en
bygning.
Dette vil være en mindre ændring i forhold til de dagældende regler, der
efter praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men også flagning
fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast ejendom.
Det er ikke afgørende, hvordan flaget er fastgjort til en flagstang, der vil
således i denne sammenhæng være tale om flagning, når et flag med line
eller på anden måde er fastgjort til og helt eller delvist er hejst i en flagstang.
I tvivlstilfælde, hvor en flagstang ikke er fastgjort eller er en del af en fast
ejendom, f.eks. fordi den står på en flytbar parasolfod, vil der skulle lægges
vægt på, om flagstangen har en sådan karakter, at den ikke kan siges at være
egnet til håndholdt brug.
Det foreslåede vil også betyde, at ”fremvisninger” af flag eller faner,
herunder i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder, i
lighed med hvad der gjaldt efter de dagældende regler, ikke vil udgøre
flagning omfattet af det foreslåede forbud.
Derudover vil det foreslåede som nævnt indebære, at flag, der er placeret på
en udspændt line, eller som er fastgjort direkte på fast ejendom i stedet for
på en flagstang, ikke vil udgøre flagning i lovens forstand. Det indebærer
f.eks., at flag fastgjort til en altan, et vindue, eller flag påmalet en gavl eller
14
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
et tag ikke vil være omfattet, ligesom flag fastgjort til en line, der f.eks. er
udspændt over en vej eller gågade eller under taget i en idrætshal, ikke vil
være omfattet.
Det foreslåede forbud vil indebære, at der som udgangspunkt ikke frit vil
kunne flages med andre landes nationalflag, f.eks. det russiske, amerikanske
eller spanske flag, ligesom der ikke frit vil kunne flages med andre landes
områdeflag, f.eks. amerikanske delstaters flag, Cataloniens flag og Tibets
flag.
Det foreslåede forbud vil endvidere indebære, at der som udgangspunkt ikke
vil kunne flages med flag, der må sidestilles med et andet lands nationalflag
eller områdeflag, f.eks. det palæstinensiske flag.
For at undgå omgåelse ved, at et sådant udenlandsk flag, f.eks. et andet lands
nationalflag, som vil være omfattet af det foreslåede forbud, er blevet påført
mærker eller lignende, eller hvis almindelige form er blevet modificeret,
f.eks. hvis flaget er blevet klippet i, omfarvet eller foldet, vil det foreslåede
forbud efter en konkret vurdering også omfatte flag i en sådan tilstand. Det
afgørende vil i den forbindelse være, om flaget fortsat fremstår som et andet
lands nationalflag eller områdeflag eller flag, der må sidestilles hermed. Er
dette ikke tilfældet, vil det være lovligt at flage med flaget uden tilladelse.
Det ovenfor anførte vil også gælde, hvor der er tale om en imitation eller
lignende af et udenlandsk flag omfattet af det foreslåede forbud, som ikke
umiddelbart kan skelnes fra det udenlandske flag.
Ved vurderingen af, om en imitation eller lignende fremstår som et andet
lands nationalflag eller områdeflag omfattet af det foreslåede forbud, vil der
kunne lægges vægt på, om imitationen eller lignende er egnet til i
almindelighed at blive forvekslet med det pågældende flag. Det vil
eksempelvis kunne være tilfældet med en vellignende efterligning af det
amerikanske flag, hvor antallet af stjerner og striber er f.eks. 49 og 12 i
stedet for det korrekte antal på 50 og 13 eller en efterligning af det japanske
flag, hvor den røde cirkel f.eks. er placeret en anelse til venstre eller højre i
stedet for den korrekte placering i midten af flaget.
Det foreslåede betyder, at der fortsat frit vil kunne flages med flag, der ikke
er andre landes nationalflag eller områdeflag, samt flag, der må sidestilles
hermed, f.eks. piratflag, regnbueflag, anarkistflag samt flag med diverse
logoer og varemærker.
15
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det foreslåede betyder også, at der fortsat frit vil kunne flages med flag, der
repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger og
samarbejder, herunder FN-flaget, Det Europæiske Flag, NATO-flaget,
OSCE-flaget og Nordisk Råds flag. En sådan flagning vil således fortsat
ikke i sig selv være retsstridig benyttelse af kendetegn for mellemstatslige
organisationer som omfattet af straffelovens § 132, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås endvidere, at der indføres en række undtagelser til det
foreslåede forbud.
Det foreslås, at forbuddet ikke skal omfatte de nordiske landes nationalflag
og områdeflag i disse lande (Finland, Island, Norge og Sverige). Forbuddet
vil heller ikke omfatte grønlandske og færøske flag, herunder færøske og
grønlandske områdeflag, ligesom også det tyske nationalflag samt
områdeflag i Tyskland, f.eks. Bayerns flag eller Slesvig-Holstens flag, vil
være undtaget fra forbuddet.
Det foreslås endvidere, at det skal være tilladt for diplomatiske
repræsentationer at flage med udsenderstatens nationalflag på
repræsentationens område, herunder repræsentationschefens bolig.
Det foreslåede vil indebære, at de diplomatiske repræsentationer mv., der
fremgår af Udenrigsministeriets officielle liste (Copenhagen Diplomatic
List), vil kunne flage med udsenderstatens nationalflag på
repræsentationens område og repræsentationschefens bolig.
Det foreslås desuden, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler om, at
nærmere bestemte flag ikke er omfattet af forbuddet mod flagning.
Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren vil have mulighed for at
undtage nærmere bestemte flag fra det foreslåede forbud, således at alle
lovligt vil kunne flage med de pågældende flag, hvis de måtte ønske det.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse alene anvendes, hvis en
helt ekstraordinær situation begrunder, at det pågældende nationalflag eller
områdeflag bør undtages fra det foreslåede forbud, f.eks. således at det som
følge af krigen i Ukraine fortsat vil være muligt at flage med det ukrainske
flag.
16
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det foreslås endelig, at politiet i særlige tilfælde skal kunne meddele
tilladelse til flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet mod at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, ikke vil
omfatte flagning, som foretages af fysiske eller juridiske personer, der har
fået tilladelse af politiet til i en bestemt periode eller indtil videre at flage
med et andet lands nationalflag eller områdeflag.
Det er i den forbindelse hensigten, at retningslinjerne i den dagældende
cirkulæreskrivelse nr. 145 af 20. oktober 1989, der efter den tidligere
tilladelsesordning gjaldt i forhold til de situationer, hvor der kunne opnås
tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag, som
beskrevet ovenfor under pkt. 2.1.1.1, i vidt omfang videreføres.
Det vil f.eks. indebære, at ansøgninger om tilladelse til flagning i forbindelse
med afholdelse af internationale kongresser, udstillinger, stævner og
indvielser, ligesom ansøgninger fra hoteller, campingpladser,
kongrescentre, udstillingshaller, større erhvervsvirksomheder, museer,
idrætspladser, havne, lufthavne, grænseovergange og lignende i anledning
af fremmede statsborgeres besøg mv. i almindelighed bør imødekommes.
Det foreslåede vil derudover indebære, at tilladelser til at flage med et andet
lands nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, vil
kunne indeholde vilkår, som f.eks. fastlægger den geografiske og
tidsmæssige udstrækning, ligesom tilladelserne f.eks. vil kunne indeholde
vilkår om, at der ikke flages med det pågældende udenlandske flag på
officielle flagdage meddelt af Justitsministeriet i cirkulæreskrivelse om
officielle flagdage, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15. januar 2024, og på
dage, hvor Justitsministeriet har iværksat såkaldt ekstraordinær flagning,
f.eks. ved statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede forbud mod flagning med
andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed, vil kunne straffes med bøde. Det er Justitsministeriets opfattelse, at
overtrædelse af det foreslåede forbud bør straffes med bøde.
Det foreslåede vil ikke ændre på de regler, der gælder for anvendelse af flag,
herunder andre landes nationalflag, til søs. Flagning til søs reguleres bl.a. af
søloven, herunder denne lovs § 8, hvoraf det bl.a. fremgår, at danske skibe
17
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
som nationalitetsmærke alene må føre det danske flag. Derudover findes der
regler om benyttelse af det såkaldte ”yachtflag”, jf. bekendtgørelse nr. 249
af 11. oktober 1957, som er udstedt i medfør af en bestemmelse i den
tidligere skibsregisterlov, som i dag er videreført i sølovens § 9.
3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 10,
stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Artikel 10 omfatter udtrykkeligt såvel
ytringer i form af oplysninger om faktiske forhold som tilkendegivelser af
personlige meninger.
Retten til ytringsfrihed er imidlertid ikke absolut. Der kan foretages indgreb
i ytringsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial
integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode
navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige
oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, jf.
artikel 10, stk. 2.
Det bemærkes, at flagning med andre landes nationalflag og områdeflag
samt flag, der må sidestilles hermed, fra en flagstang vil kunne udgøre en
ytring omfattet af EMRK artikel 10, stk. 1. Det foreslåede forbud skal
således kunne begrundes i et legitimt hensyn og være nødvendigt i et
demokratisk samfund, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.
Justitsministeriet har ved vurderingen af, om det foreslåede forbud varetager
et anerkendelsesværdigt formål og er nødvendigt i et demokratisk samfund,
lagt vægt på, at forbuddet overordnet har til formål – i overensstemmelse
med en mere end 100-årig praksis – at give det danske nationalflag
Dannebrog en særstatus sammenlignet med andre landes national- og
områdeflag og således er båret af hensynet til at fremme nationalt
sammenhold og national identitet, der er væsentlig for dansk kultur.
Det foreslåede forbud varetager efter Justitsministeriets opfattelse således
saglige formål, der kan begrunde et indgreb i ytringsfriheden.
18
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede generelle
forbud ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage disse
hensyn.
Ministeriet har lagt vægt på, at enkeltpersoner på trods af det generelle
forbud fortsat vil have vid adgang til at ytre sig ved at fremvise andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Der kan i
den forbindelse henvises til, at forbuddet alene omfatter flagning fra en
flagstang, at der vil være mulighed for i særlige tilfælde konkret at få
tilladelse til fra en flagstang at flage med flag omfattet af det generelle
forbud, og at justitsministeren i ekstraordinære situationer vil kunne udstede
en generel tilladelse til at flage med flag, som ellers er omfattet af forbuddet.
Ministeriet har desuden lagt vægt på, at det vil være tilladt for diplomatiske
repræsentationer at flage med udsenderstatens nationalflag på
repræsentationens område, herunder repræsentationschefens bolig.
På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede
ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 10.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget
vurderes
ikke
at
have
økonomiske
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget
har
ingen
økonomiske
konsekvenser
implementeringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har negative administrative konsekvenser for borger, da
borgerne vil skulle ansøge om tilladelse til flagning med visse udenlandske
19
eller
og
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
2887354_0020.png
flag, ligesom politiets afgørelser efter den foreslåede § 5, stk. 1, ikke vil
kunne påklages til anden administrativ myndighed.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den… til den … (… dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[…]
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative konsekvenser/merudgifter
konsekvenser/mindreudgifter (hvis (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for
stat,
kommuner og
regioner
Implementering
skonsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Ingen
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller
implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige.
Ingen
Ingen
20
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
2887354_0021.png
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget
har
negative
administrative konsekvenser for borger,
da borgerne vil skulle ansøge om
tilladelse til flagning med visse
udenlandske flag, ligesom politiets
afgørelser efter den foreslåede § 5, stk.
1, ikke vil kunne påklages til anden
administrativ myndighed.
Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med
de fem
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved
implementering
af ikke-
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
21
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
2887354_0022.png
erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
22
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der er efter gældende ret ikke regler om Dannebrog som Danmarks Riges
nationalflag. Dannebrog har imidlertid gennem en mere end hundredårig
praksis haft status som Danmarks Riges officielle nationalflag både
indenrigs og udenrigs.
Om anvendelsen af Dannebrog bemærkes det, at det indtil kongelig
resolution af 7. juli 1854, som blev bekendtgjort ved cirkulære af 2. august
1854, var forbudt for private at hejse såvel dansk som fremmed flag. Ved
den nævnte resolution blev det tilladt for enhver at hejse Dannebrog uden
split, ligesom fremmede magters konsuler måtte anvende deres nationsflag
i Danmark.
Det har således siden 1854 været tilladt for alle, herunder såvel private
personer som offentlige myndigheder, at flage med Dannebrog i form af det
almindelige firkantede stutflag.
Dannebrog som splitflag var oprindeligt forbeholdt Kongehuset og
orlogsflåden, men flaget er i dag forbeholdt Kongehuset, Folketinget,
domstolene og statslige myndigheder samt fysiske og juridiske personer, der
ved kongelig resolution har særlig tilladelse til at føre splitflag.
Det betyder, at det som udgangspunkt vil være uberettiget for andre at føre
Dannebrog som splitflag. En uberettiget benyttelse af Dannebrog i form af
splitflag vil kunne indebære en overtrædelse af straffelovens § 132, stk. 1,
nr. 1, hvorefter den, som forsætligt eller uagtsomt på retsstridig måde
benytter kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed
offentlig myndighed eller militærpersoner, straffes med bøde.
Endelig bemærkes det, at Justitsministeriet i cirkulæreskrivelse om
officielle flagdage, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15. januar 2024, har
fastsat en række officielle flagdage, hvor statslige myndigheder skal flage
med splitflaget. Der gælder særlige regler for militære flagdage.
Statslige myndigheder (bortset fra myndigheder på Forsvarsministeriets
område) bør således som udgangspunkt ikke flage med Dannebrog som
Side 23/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
splitflag på andre dage end officielle flagdage mv. Sådanne statslige
myndigheders ret til at flage med Dannebrog som splitflag indebærer, at der
ikke er tradition for, at disse myndigheder flager med Dannebrog som
stutflag.
Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning, herunder
kirkelige helligdage og kongelige fødselsdage.
Herudover kan Justitsministeriet anordne ekstraordinær flagning på enten
hel eller halv stang i forbindelse med f.eks. statsbesøg eller i ganske særlige
tilfælde ved øvrige begivenheder af særlig national betydning samt i
anledning af f.eks. terrorangreb eller naturkatastrofer i Danmark eller i
udlandet.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en lovfæstelse af, at Dannebrog
er Danmarks Riges nationalflag.
Dannebrog har gennem en mere end hundredårig praksis haft status som
Danmarks Riges nationalflag både indenrigs og udenrigs. Som Rigets
nationalflag er Dannebrog et fælles symbol på rigsenhed for hele det danske
rige, der gælder for hele området for dansk højhedsret, hvorfor Dannebrog
føres af statslige myndigheder mv. inden for hele Rigsfællesskabet. Det
bemærkes dog i den forbindelse, at Færøerne og Grønland har egne flag.
Ved »Dannebrog« skal i denne sammenhæng forstås det danske
nationalflag, som består af et liggende hvidt kors, som når til kanten af
flaget, på en rød (farvekode Pantone 186C) baggrund.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte både Dannebrog som stutflag og
splitflag. Det bemærkes i den forbindelse, at Dannebrog som stutflag fortsat
skal anses som nationalflag, mens Dannebrog som splitflag anses som
statsflaget. I denne sammenhæng vil både Dannebrog som stutflag og
splitflag dog skulle anses som Danmarks Riges nationalflag.
Dannebrog som stutflag er et rektangulært flag, der deles af korset i fire
retvinklede felter. Korsets bredde er 1/7 af flagets højde ved stangen.
Felterne ved stangen er kvadrater. Længden af de ydre felter er 1 ¾ gange
de indre felter.
Side 24/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Dannebrog som splitflag er ikke et rektangulært flag. Splitflagets indre felter
er som stutflagets, men den del af korset, som adskiller de ydre felter, er i
længden kun 1 ¼ gange de indres side, og de ydre felters hertil svarende
rektangulære del fortsættes i flagets længderetning af spidse flige, der har
form af retvinklede trekanter, og hvis længde ved flagets øverste og nederste
kant er 1 �½ gange de rektangulære deles længde.
Det bemærkes, at der imidlertid findes forskellige udformninger af
splitflaget. Søværnet fører f.eks. splitflaget i form af orlogsflaget, som har
en anden rød farvevariant (Pantone 194C) som baggrund, ligesom
Kongehuset fører en række særlige kongelige flag med split på samme røde
baggrund.
De foreslåede mål for stutflaget og splitflag er de samme, som blev foreslået
med § 1, stk. 2 og 3, i forslag til lov om Rigets flag, der blev fremsat i
Folketinget den 9. oktober 1930.
Det bemærkes i øvrigt, at Dannebrog findes i mange andre udformninger,
herunder som vimpler og standere.
Det foreslås i § 1,
stk. 2,
at Dannebrog som splitflag føres af Kongehuset,
Folketinget, domstolene og statslige myndigheder samt institutioner mv.,
der har særlig tilladelse hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre gældende ret, hvorefter
splitflaget alene føres af Kongehuset, Folketinget, statslige myndigheder,
domstolene samt fysiske og juridiske personer, der ved kongelig resolution
er meddelt særlig tilladelse til at føre splitflag. Disse vil således fortsat
kunne føre splitflag.
Det bemærkes, at der kræves særskilt særlig tilladelse til at føre splitflag
med særlige mærker eller kendetegn. Der kan eksempelvis henvises til
kongelig resolution af 4. november 2022, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 24.
marts 2023 om godkendelse af et nyt flag for DanPilot.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere udtryk for en tydeliggørelse af, at
der vil være tale om en uberettiget og dermed retsstridig anvendelse af
Dannebrog som splitflag, hvis flaget føres af andre end Kongehuset,
Side 25/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Folketinget, statslige myndigheder, domstolene samt fysiske og juridiske
personer, der ved kongelig resolution har særlig tilladelse til at føre splitflag.
Den foreslåede tydeliggørelse skal ses i sammenhæng med, at retsstridig
benyttelse af Dannebrog i form af splitflag vil kunne indebære en
overtrædelse af straffelovens § 132, stk. 1, nr. 1, hvorefter den, som
forsætligt eller uagtsomt på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt,
som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller
militærpersoner, straffes med bøde.
Der er med det foreslåede ikke tale om en ændring af den nuværende
ordning i forhold til Dannebrog som splitflag, ligesom det foreslåede ikke
ændrer på de gældende regler om benyttelse af det såkaldte ”yachtflag”, jf.
bekendtgørelse nr. 249 af 11. oktober 1957.
Til § 2
Der gælder ikke i dag et forbud mod at flage med andre landes nationalflag
og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Højesteret afsagde den 22. juni 2023 dom, (sag 2/2023, udgivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2023, side 1042) i en sag om flagning med det amerikanske
flag (Stars and Stripes). Højesteret fandt i den forbindelse bl.a. med
henvisning til de krav, der i dag må stilles til indgreb i form af forbud mod
flagning, at den dagældende bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om
Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag (flagbekendtgørelsen) ikke
udgjorde det fornødne hjemmelsgrundlag for at pålægge straf for flagning
med det amerikanske flag.
Som følge af dommen udstedte Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 881 af
22. juni 2023 om ophævelse af bekendtgørelse om flagning med fremmede
nationsflag, der bl.a. ophævede flagbekendtgørelsen.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om den nuværende adgang til at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, og pkt.
2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om det dagældende forbud
mod flagning med fremmede nations- og områdeflag.
Side 26/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at det er forbudt at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, jf. dog stk.
2 og §§ 3-5.
Det foreslåede vil indebære, at det som udgangspunkt ikke vil være tilladt
at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed. Det vil også omfatte kommunale og regionale
myndigheder.
At »flage« skal i denne sammenhæng forstås som flagning fra en flagstang.
Det foreslåede vil alene gælde flagning med flag i stof eller lignende
materiale i almindelig størrelse, dvs. større end miniatureflag som efter den
tidligere gældende praksis blev forstået som flag på maksimalt 30 x 50 cm.
Det foreslåede vil endvidere alene gælde flagning fra en flagstang af
almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter eller derover, hvor stangen er
en del af eller er fastgjort fast ejendom, herunder en flagstangssokkel eller
vippebeslag i en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en
bygning. Det er ikke afgørende, hvilket materiale flagstangen er lavet af,
hvordan flaget er fastgjort flagstangen, herunder om det er på en line eller
fastmonteret flagstangen på andre måder. Det er heller ikke er afgørende,
om flagstangen er placeret lodret, på skrå eller vandret.
Dette vil indebære en mindre ændring i forhold til de dagældende regler, der
blev ophævet den 22. juni 2023, der efter praksis ikke alene omfattede
flagning fra flagstang, men også flagning fra en udspændt line eller flagning
med flag fastgjort på fast ejendom.
Det vil ikke have betydning, hvordan flaget er fastgjort til en flagstang, der
vil således i denne sammenhæng være tale om flagning, når et flag med line
eller på anden måde er fastgjort til og helt eller delvist er hejst i en flagstang.
I tvivlstilfælde, hvor en flagstang ikke er fastgjort til eller er en del af en fast
ejendom, f.eks. fordi den står på en flytbar parasolfod, vil der skulle lægges
vægt på, om flagstangen har en sådan karakter, at den ikke kan siges at være
egnet til håndholdt brug.
Flagning fra mindre flagstænger (under ca. 4 meter i højden) vil dog efter
omstændighederne også kunne udgøre flagning i denne lovs forstand,
Side 27/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
såfremt flagstangen ikke er beregnet til håndholdt brug og har en funktion
som vanlig flagning. Dette gælder f.eks. flagstænger på f.eks. 2 meter i
højden, som er fastgjort langs en hovedgade som en flagallé. Det samme
gælder flagstænger, der er fastgjort til taget eller facaden på en bygning.
En fast ejendom i denne sammenhæng skal forstås som fast ejendom i
tinglysningslovens forstand. Dette vil bl.a. indebære, at flagning fra
flagstænger placeret på grundarealer og bygninger herpå vil være omfattet
af de foreslåede regler, ligesom flagstænger placeret på særlige typer af fast
ejendom, herunder bygninger på lejet grund og på søterritoriet, vil være
omfattet. Det vil ikke kun være almindelige beboelses- og
erhvervsbygninger, der vil være omfattet. Flagning fra flagstænger placeret
på indretninger som f.eks. skure, garager, siloer og andre tekniske anlæg vil
også være omfattet, såfremt sådanne indretninger har en fast og varig
forbliven på grunden.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet i lighed med de dagældende regler
ikke vil omfatte flagning med flag eller faner, som er fastspændt en
håndholdt stang, ligesom forbuddet, som efter de dagældende regler, ikke
vil omfatte f.eks. ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbindelse
med demonstrationer eller sportsbegivenheder.
Derudover vil det foreslåede som nævnt indebære, at flag, der er placeret på
en udspændt line, eller som er fastgjort direkte på fast ejendom, ikke vil
udgøre flagning i lovens forstand. Det indebærer f.eks., at flag fastgjort en
altan, et vindue, eller flag påmalet en gavl eller et tag ikke er omfattet,
ligesom flag fastgjort en line, der f.eks. er udspændt over en vej eller gågade
eller under taget i en idrætshal, ikke er omfattet.
Ved »andre landes nationalflag« skal i denne sammenhæng forstås andre
landes nationale flag, f.eks. det russiske, amerikanske eller spanske
nationalflag. Flag som repræsenterer lande, der indgår i andre lande, vil
ligeledes være omfattet. Det gælder f.eks. det engelske, skotske, walisiske
og nordirske flag, der ligesom Storbritanniens flag vil være omfattet.
Har et land flere nationalflag, herunder et statsflag og et kongeflag eller
præsidentflag, vil alle sådanne nationalflag være omfattet af det foreslåede
forbud, hvis de pågældende flag kan siges at repræsentere det pågældende
land. I tvivlstilfælde må der lægges betydelig vægt på, hvilket eller hvilke
flag der ifølge det pågældende land vil kunne repræsentere landet.
Side 28/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag vil i vidt
omfang være en genindførelse af det forbud, der var gældende før
Højesterets dom af 22. juni 2023. Der henvises for en beskrivelse af det
dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag til
pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at der foreslås en række undtagelser til det foreslåede forbud,
herunder at finske, færøske, grønlandske, norske, islandske, svenske og
tyske nationalflag ikke vil være omfattet af forbuddet. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 2 og §§ 3-5 nedenfor.
Det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag vil ud over andre
landes nationalflag også omfatte andre landes områdeflag.
Ved »områdeflag« forstås flag, der repræsenterer et nærmere afgrænset
område i et land.
Der er med det foreslåede ikke tilsigtet ændringer i den hidtidige praksis
angående spørgsmålet om, hvilke flag der må anses som et områdeflag. Der
henvises for en beskrivelse af den tidligere praksis til pkt. 2.1.2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et sådant
nærmere afgrænset område, vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om det
område, som flaget repræsenterer, er afgrænset geografisk og administrativt,
ligesom der vil kunne lægges vægt på historiske og kulturelle forhold, der
måtte knytte sig til området, og om der er tale om et område, som er
anerkendt af det land, som området ligger i.
Delstater og større provinser mv. vil som udgangspunkt kunne anses som
sådanne nærmere afgrænsede områder, som et områdeflag vil kunne
repræsentere, mens f.eks. amter (f.eks. ”counties” i USA eller
Storbritannien) og byer, herunder storbyer, som udgangspunkt ikke anses
som sådanne områder, medmindre byen også er en delstat, provins, region
eller lignende, som det er tilfældet med f.eks. Berlin, Valencia eller
Washington D.C.
Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et flag, der
repræsenterer et sådant nærmere afgrænset område, vil der skulle lægges
Side 29/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
vægt på, om flaget repræsenterer området. Der vil i den forbindelse bl.a.
kunne lægges vægt på, om hjemlandet anerkender, at flaget repræsenterer
det pågældende område.
Ovenstående kriterier for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale
om et områdeflag, vil indebære, at f.eks. amerikanske delstaters flag,
canadiske provinsers flag, russiske republikkers flag, schweiziske kantoners
flag, spanske regioners flag, herunder Cataloniens flag, er omfattet. Hertil
kommer, at også Tibets flag eller Taiwans flag – som efter
Justitsministeriets hidtidige praksis – vil skulle anses som områdeflag
omfattet af det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske
områdeflag, mens flag, der repræsenterer byer eller amter, f.eks. Paris’ eller
Warszawas flag, ikke vil skulle anses som områdeflag og således ikke være
omfattet af forbuddet.
Derimod vil flag, der eksempelvis alene repræsenterer en politisk bevægelse
eller et politisk budskab, som har tilknytning til et nærmere afgrænset
område i et land, ikke være omfattet af det foreslåede forbud, da et sådant
flag ikke vil repræsentere det pågældende område. Sådanne flag må anses
som såkaldte fantasiflag, som det efter reglerne i dette lovforslag ikke vil
være forbudt at flage med.
Efter hidtidig praksis vil eksempelvis flaget ”la Estelada” – som ses brugt
af de catalanere, der går ind for uafhængighed – efter Justitsministeriets
opfattelse skulle anses som et såkaldt fantasiflag, da det blev anvendt
politisk, mens det anerkendte regionalflag for Catalonien, ”la Senyera”, som
nævnt ovenfor vil skulle anses som et områdeflag og dermed være omfattet
af det foreslåede forbud mod flagning med andre landes områdeflag.
Det foreslåede forbud mod flagning med områdeflag vil ikke omfatte flag,
der repræsenterer områder i Danmark, ligesom forbuddet ikke vil omfatte
flag, der repræsenterer områder i lande, hvis flag, det er tilladt at flage med,
efter loven, jf. det foreslåede § 2, stk. 2.
Det betyder, at der frit vil kunne flages med finske, færøske, grønlandske,
norske, islandske, svenske og tyske områdeflag. Om undtagelsen af disse
flag fra forbuddet mod flagning henvises til bemærkningerne til det
foreslåede § 2, stk. 2, nedenfor.
Side 30/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det foreslåede forbud mod flagning vil ud over andre landes nationalflag og
områdeflag også omfatte flag, der må sidestilles hermed.
Ved »flag, der må sidestilles hermed« skal forstås flag, der må sidestilles
med et andet lands nationalflag eller områdeflag.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet i visse tilfælde vil kunne omfatte
flag, der repræsenterer et område, der ikke er en anerkendt stat og heller ikke
repræsenterer et område i en stat, f.eks. det palæstinensiske flag.
Om et udenlandsk flag vil kunne sidestilles med et andet lands nationalflag
eller områdeflag vil afhænge af en vurdering af, hvorvidt de hensyn, der
begrunder det foreslåede forbud mod at flage med et andet lands nationalflag
eller områdeflag, tillige gør sig gældende vedrørende det flag, der
repræsenterer et område, der ikke er anerkendt som stat og heller ikke
repræsenterer et område i en stat.
I vurderingen af, hvorvidt et flag vil kunne sidestilles med et andet lands
nationalflag eller områdeflag, vil der skulle lægges vægt på, om det
pågældende flag benyttes på et tidspunkt, hvor flaget i almindelighed må
antages at blive forbundet med en fremmed nation. Der vil i den forbindelse
bl.a. kunne lægges vægt på, om det område, som flaget repræsenterer, har
en mission i Danmark, som er tildelt diplomatiske rettigheder i lighed med
diplomatiske missioner i Danmark, ligesom der f.eks. vil kunne lægges vægt
på om det område, som flaget repræsenterer, kan angives som fødeland i
danske pas og kørekort, og om en majoritet af FN’s medlemslande
anerkender det pågældende område som stat.
Det vil kunne give anledning til tvivl, om et udenlandsk flag, herunder et
andet lands nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed,
der er blevet påført mærker eller lignende, eller hvis almindelige form er
blevet modificeret, f.eks. hvis flaget er blevet klippet i, omfarvet eller foldet,
vil skulle anses som et udenlandsk flag omfattet af det foreslåede forbud.
Det afgørende vil i den forbindelse være, om flaget fortsat fremstår som et
andet lands nationalflag eller områdeflag eller et flag, der må sidestilles
hermed. Er dette ikke tilfældet, vil det være lovligt at flage med flaget uden
tilladelse.
Det samme vil gælde, hvis der er tale om en imitation eller lignende af et
udenlandsk flag omfattet af det foreslåede forbud, som ikke umiddelbart kan
Side 31/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
skelnes fra det pågældende udenlandske nationalflag eller områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed.
Ved vurderingen af, om en imitation eller lignende fremstår som et andet
lands nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, er
omfattet af det foreslåede forbud, vil der skulle lægges vægt på, om
imitationen eller lignende er egnet til i almindelighed at blive forvekslet med
det udenlandske flag. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet med en
vellignende efterligning af det amerikanske flag, hvor antallet af stjerner og
striber er f.eks. 49 og 12 i stedet for det korrekte antal på 50 og 13 eller en
efterligning af det japanske flag, hvor den røde cirkel f.eks. er placeret en
anelse til venstre eller til højre i stedet for den korrekte placering i midten
af flaget.
Det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag vil således være
afgrænset til alene at omfatte andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed.
Det betyder, at reglerne i lovforslaget ikke forbyder flagning med såkaldte
fantasiflag, politiske flag og historiske flag, medmindre de frembyder
væsentlige lighedspunkter med flag omfattet af det foreslåede forbud. Det
vil således ikke være i strid med det foreslåede forbud i stk. 1 at flage med
f.eks. piratflag, regnbueflag, anarkistflag samt flag med diverse logoer og
varemærker.
Det betyder også, at der frit vil kunne flages med flag, der repræsenterer
internationale eller regionale sammenslutninger og samarbejder, herunder
FN-flaget, Det Europæiske Flag, NATO-flaget, OSCE-flaget og Nordisk
Råds flag.
Det foreslåede vil indebære en mindre lempelse i forhold til de dagældende
regler, da flag, der repræsenterer internationale eller regionale
sammenslutninger og samarbejder, efter de tidligere regler som
udgangspunkt blev anset som omfattet af forbuddet mod flagning med
fremmede nationsflag. Der henvises i den forbindes til pkt. 2.1.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger om det dagældende forbud mod
flagning med fremmede nationsflag.
Det foreslås i § 2,
stk. 2,
at forbuddet i stk. 1 ikke omfatter finske, færøske,
grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.
Side 32/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det foreslåede vil indebære, at flagning med finske, færøske, grønlandske,
islandske, norske, svenske og tyske nationalflag og områdeflag mv. ikke vil
være omfattet af det foreslåede forbud mod at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Det vil
således være tilladt at flage med f.eks. det skånske flag, det samiske flag,
det ålandske flag samt Slesvig-Holstens eller Bayerns flag.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3,
at det er tilladt for diplomatiske repræsentationer at flage
med udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område, herunder
repræsentationschefens bolig.
Det foreslåede vil indebære, at de diplomatiske repræsentationer mv., der
fremgår af Udenrigsministeriets officielle liste (Copenhagen Diplomatic
List), vil kunne flage med udsenderstatens nationalflag på
repræsentationens område og repræsentationschefens bolig.
Det betyder, at diplomatiske repræsentationer mv. vil kunne flage med
udsenderstatens nationalflag fra en flagstang på den adresse for
repræsentationens område, der fremgår af Copenhagen Diplomatic List. Det
vil i den forbindelse være uden betydning, om repræsentationen ejer det
pågældende område eller den bygning eller lignende, hvor repræsentationen
har embedskontorer i, ligesom det vil være uden betydning, om en
repræsentation mv. deler adresse med andre, herunder private
virksomheder. Det samme gælder for repræsentationschefens bolig.
Har en diplomatisk repræsentation f.eks. et mindre embedskontor i en større
kontorbygning, vil repræsentationen som udgangspunkt kunne flage med
udsenderstatens flag fra en fælles flagstang, der f.eks. er placeret på
bygningens facade eller foran bygningen på bygningens grund. Det
afgørende vil i den forbindelse være, om flagstangen kan siges at være
placeret på den adresse, der fremgår af Copenhagen Diplomatic List,
ligesom det naturligvis forudsættes, at repræsentationen kan råde over den
flagstang, som den ønsker at flage med udsenderstatens flag fra.
Side 33/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det bemærkes, at der ikke er praksis for, at en repræsentationschefs adresse
fremgår af Copenhagen Diplomatic List. Det afgørende for bedømmelse af
spørgsmålet om repræsentationschefens egenskab af repræsentationschef vil
være, om vedkommende fremgår af Copenhagen Diplomatic List som
repræsentationschef. Fremgår den pågældende som repræsentationschef på
Copenhagen Diplomatic List, vil der kunne flages med udsenderstatens
nationalflag fra adressen for repræsentationschefens bolig.
I overgangstilfælde eller lignende, hvor Copenhagen Diplomatic List ikke
er blevet opdateret, vil der kunne tages hensyn til, hvem den pågældende
diplomatiske repræsentation oplyser som repræsentationschef.
Copenhagen Diplomatic List offentliggøres på Udenrigsministeriets
hjemmeside og opdateres løbende.
Det foreslåede vil ikke gælde for udsenderstatens områdeflag.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med Wienerkonventionen om
diplomatiske forbindelser artikel 20, hvoraf det fremgår, at repræsentationen
og dens chef har ret til at benytte udsenderstatens flag og våben på
repræsentationens område, herunder repræsentationschefens bolig og på
hans transportmidler.
Det foreslåede skal endvidere ses i sammenhæng med § 1 a i lov om
rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v., som
ændret ved lov nr. 360 af 11. april 2014, hvor det fremgår, at der ved aftale
kan indrømmes Palæstinas mission i Danmark, missionens personale og
familiemedlemmer tilhørende personalets husstand særlige rettigheder og
immuniteter i et omfang, der ikke går videre end de rettigheder og
immuniteter, der indrømmes diplomatiske repræsentationer her i landet. Der
kan i den forbindelse henvises til, at det med aftale af 14. januar 2014
mellem Danmark og Palæstina bl.a. er besluttet, at den palæstinensiske
mission i Danmark må anvende det palæstinensiske flag og emblem på
missionens område, på missionschefens residens samt på missionens
transportmidler. Det bemærkes, at Palæstinas mission i Danmark fremgår af
Copenhagen Diplomatic List 2024.
Side 34/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Til § 4
Det foreslås i
§ 4,
at justitsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere
bestemte flag ikke er omfattet af forbuddet i § 2, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren kan undtage nærmere
bestemte flag fra det forbud mod flagning med udenlandske flag, der
foreslås i § 2, stk. 1, således, at alle uden yderligere tilladelse lovligt vil
kunne flage med det pågældende flag, hvis de måtte ønske det.
Den foreslåede bemyndigelse vil alene kunne anvendes til at undtage
nærmere bestemte udenlandske flag fra forbuddet. Den foreslåede
bemyndigelse giver ikke justitsministeren hjemmel til at fravige det
foreslåede forbud i § 2, stk. 1, som sådan, således at der frit vil kunne flages
med alle udenlandske flag.
Det vil alene være det eller de flag, som justitsministeren har undtaget fra
forbuddet, der frit vil kunne flages med. Har justitsministeren eksempelvis
undtaget et andet lands nationalflag, f.eks. det spanske nationalflag, vil det
fortsat være forbudt at flage med dette lands områdeflag, f.eks. Cataloniens
flag, medmindre justitsministeren også har undtaget det pågældende
områdeflag – i dette eksempel Cataloniens flag.
At et andet lands nationalflag er blevet undtaget fra forbuddet efter den
foreslåede § 4 vil med andre ord ikke have den afledte effekt, at der også vil
kunne flages med dette lands områdeflag. Tilsvarende vil et andet lands
nationalflag fortsat være omfattet af forbuddet, hvis justitsministeren alene
har undtaget et områdeflag fra det pågældende land fra forbuddet.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes, hvor
en ekstraordinær situation begrunder, at det pågældende udenlandske flag
bør undtages fra det foreslåede forbud, f.eks. således at det som følge af
krigen i Ukraine fortsat vil være tilladt at flage med det ukrainske flag.
I vurderingen af, hvorvidt der er tale om en sådan ekstraordinær situation,
der kan begrunde, at et udenlandsk flag bør undtages fra det foreslåede
forbud, forudsættes det, at der tages hensyn til, om det må forventes, at
offentlige myndigheder og en stor del af befolkningen og virksomheder vil
have et ønske om at flage med det udenlandske flag som en
sympatitilkendegivelse, særlig gestus eller lignende.
Side 35/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
I den forbindelse kan der både indføres tidsubegrænsede og tidsbegrænsede
undtagelser fra forbuddet, idet det dog forudsættes, at reglerne ophæves, når
den ekstraordinære situation, der begrundede undtagelsen, ikke længere
foreligger.
Efter den hidtidige praksis var udbruddet af krigen i Ukraine i februar 2022
en ekstraordinær situation, hvor Justitsministeriet udstedte en række
generelle, tidsbegrænsede tilladelser til, at private og offentlige
myndigheder kunne flage med det ukrainske flag, hvis de måtte ønske det.
Det forudsættes, at statslige myndigheder ikke flager med udenlandske flag,
som der i medfør af den foreslåede bestemmelse er givet tilladelse til, på
officielle flagdage, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om officielle
flagdage.
Det forudsættes endvidere, at statslige myndigheder ikke flager med det
udenlandske flag, der er undtaget fra det foreslåede forbud, på dage, hvor
Justitsministeriet – ud over de officielle flagdage som beskrevet ovenfor –
har bestemt, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige
begivenheder, som f.eks. ved statsbesøg eller særlige begivenheder i
Kongehuset – såkaldt ekstraordinær flagning. Tilsvarende, hvor
Justitsministeriet i øvrigt har iværksat ekstraordinær flagning, f.eks. for at
markere større katastrofer eller terrorangreb mv. i udlandet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om den dagældende tilladelsesordning, hvor de officielle
flagdage mv. beskrives nærmere.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at politiet i særlige tilfælde kan meddele tilladelse
til flagning med flag omfattet af § 2, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet som efter de dagældende regler
ikke vil omfatte flagning med udenlandske flag, hvis politiet har meddelt
tilladelse hertil.
Med »i særlige tilfælde« skal bl.a. forstås tilfælde, hvor der ansøges om
tilladelse til at flage med andre landes nationalflag eller områdeflag samt
Side 36/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
flag, der må sidestilles hermed, i forbindelse med afholdelse af
internationale kongresser, udstillinger, stævner, indvielser og ved andre
særlige lejligheder.
Sådanne særlige tilfælde vil i almindelighed også være til stede, hvor der
ansøges om tilladelse til at flage med andre landes nationalflag eller
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, fra hoteller,
campingpladser,
kongrescentre,
udstillingshaller,
større
erhvervsvirksomheder, museer, idrætspladser, havne, lufthavne,
grænseovergange og lignende i anledning af fremmede statsborgeres besøg
hos den pågældende mv.
Sådanne særlige tilfælde vil desuden i almindelighed være til stede, hvor der
ansøges om tilladelse til at flage med andre landes nationalflag eller
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, en enkelt dag i anledning
af andre statsborgeres besøg hos ansøgeren.
Det forudsættes i den forbindelse, at er tale om et kortvarigt besøg og ikke
et længere ophold.
Er der tale om sådanne særlige tilfælde bør ansøgningen i almindelighed
imødekommes.
Det forudsættes, at sådanne tilladelser i almindelighed bør meddeles for den
ansøgte periode eller indtil videre.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med retningslinjerne i den
dagældende cirkulæreskrivelse nr. 145 af 20. oktober 1989, der efter den
dagældende tilladelsesordning gjaldt i forhold til de situationer, hvor der
kunne opnås tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters
flag. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om den dagældende tilladelsesordning.
Ovenstående er ikke udtryk for en udtømmende opregning af tilfælde, hvor
konkrete hensyn kan tale for at tillade en ansøger at flage med andre landes
nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger
sådanne særlige omstændigheder, at tilladelsen bør gives, og politiet skal i
den forbindelse foretage en samlet vurdering af sagens omstændigheder,
Side 37/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
herunder om ansøger f.eks. ønsker at flage som led i en politisk
tilkendegivelse eller kunstnerisk fremstilling, hvilket vil kunne tale for en
imødekommelse af ansøgningen.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 2, hvoraf det
følger, at justitsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler
om tilladelser efter stk. 1, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for
tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.
Det forudsættes i den forbindelse, at tilladelserne i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2, i det omfang det er
relevant, indeholder vilkår, som f.eks. fastlægger den geografiske og
tidsmæssige udstrækning, herunder at tilladelsen alene gælder for en
flagstang på vedkommendes bopæl.
Det forudsættes i den forbindelse også, at tilladelserne i overensstemmelse
med regler fastsat i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2, i det omfang det er
relevant, indeholder vilkår om, at der ikke flages med det pågældende
udenlandske flag på dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale
begivenheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 5, stk.
2, om den foreslåede bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilladelser, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår
for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.
Politiets meddelelse eller afslag på tilladelse til at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, vil være en
afgørelse i forvaltningslovens forstand. Behandling af sådanne sager vil
således skulle ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven
samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsætninger, der gælder for
afgørelsesvirksomhed.
Det betyder, at tidligere tilladelsesindehavere på ny vil skulle ansøge om
tilladelse til at flage med andre landes nationalflag eller områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, efter de nu foreslåede regler, hvis de måtte
ønske også fremadrettet at flage med et flag omfattet af det foreslåede
forbud.
Det foreslås i § 5,
stk. 2,
at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilladelser efter stk. 1, herunder om indgivelse og behandling af
ansøgninger, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.
Side 38/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren ved bekendtgørelse kan
fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om indgivelse
af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.
Det forudsættes, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat regler om
ansøgningsprocedure for udstedelse af tilladelse til at flage med andre
landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Det forudsættes i den forbindelse, at der vil kunne blive fastsat regler om, at
ansøgning om tilladelse til at flage med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, indgives til Politiets
Administrative Center (PAC) ved Midt- og Vestjyllands Politi, og at også
ansøgning om forlængelse eller fornyelse af en tilladelse indgives til PAC.
Det forudsættes, at justitsministeren også vil kunne henlægge politiets
opgaver inden for den foreslåede lovs område til f.eks. de enkelte
politikredse, således at ansøgninger vil kunne indgives til f.eks.
politidirektøren i den politikreds eller de politikredse, hvor ansøgeren
ønsker tilladelse til at flage.
Det forudsættes endvidere, at der i bekendtgørelse vil kunne blive fastsat
regler om, at ansøgning om tilladelse samt forlængelse eller fornyelse af
tilladelse til at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag,
der må sidestilles hermed, skal være modtaget af politiet senest 10
arbejdsdage før den planlagte flagning. Det forudsættes i forlængelse heraf,
at politiet vil kunne beslutte at behandle en ansøgning, der er modtaget
mindre end 10 arbejdsdage før den planlagte flagning, hvis
omstændighederne taler herfor.
Det forudsættes, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om
sagsoplysning, herunder at politiet kan kræve, at ansøgeren i forbindelse
med en ansøgning fremsender oplysninger og dokumentation, der ligger ud
over, hvad der måtte fremgå af en eventuel ansøgningsblanket, hvis det er
oplysninger og dokumentation, som ansøger er nærmest til at fremskaffe, og
som er nødvendige for sagen.
Det forudsættes desuden, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om
vilkår for og tilbagekaldelse af tilladelser.
Side 39/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Det forudsættes, at tilladelsen kan gives for et bestemt tidsrum eller indtil
videre, ligesom der kan ske tilladelse til flagning til brug for en bestemt
lejlighed.
Det forudsættes endvidere, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler
om, at tilladelsen kan indeholde vilkår, som f.eks. fastlægger den
geografiske og tidsmæssige udstrækning, herunder at tilladelsen gælder for
en flagstang på vedkommendes bopæl.
Det forudsættes i den forbindelse, at der vil blive fastsat regler om, at
tilladelser vil kunne indeholde vilkår om, at der ikke flages med det
pågældende udenlandske flag på officielle flagdage, jf. Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse om officielle flagdage, hvor man i Danmark mindes
særlige nationale begivenheder, herunder på officielle flagdage.
Det forudsættes endvidere, at der ikke bør meddeles tilladelse til flagning
med udenlandske flag på dage, hvor Justitsministeriet – udover de officielle
flagdage – har bestemt, at statslige myndigheder skal flage ekstraordinært
på halv eller hel stang i anledning af særlige begivenheder, som f.eks.
statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset. Tilsvarende hvor
Justitsministeriet i øvrigt har iværksat ekstraordinær flagning, f.eks. for at
markere større katastrofer eller terrorangreb mv. i udlandet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om den dagældende tilladelsesordning, hvor bl.a. de
officielle flagdage mv. beskrives nærmere.
Det forudsættes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at tilladelser vil
kunne indeholde vilkår om, at vedkommende samtidig flager med
Dannebrog af mindst samme størrelse som det flag, der gives tilladelse til at
flage med, og anbragt på en ikke mindre fremtrædende plads end dette,
medmindre ansøger kun råder over én flagstang.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med de retningslinjer, der gjaldt for
den dagældende tilladelsesordning. Der henvises i den forbindelse til pkt.
2.1.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om den dagældende
tilladelsesordning.
Det forudsættes i øvrigt, at der vil blive fastsat regler om politiets mulighed
for at ændre eller tilbagekalde en meddelt tilladelse, f.eks. hvis
Side 40/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
forudsætningerne for en tilladelse ændrer sig, eller hvis en tilladelse eller
vilkårene herfor ikke overholdes, f.eks. hvis der flages med det pågældende
udenlandske flag på en officiel flagdag, jf. Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse om officielle flagdage.
Det forudsættes endelig, at der vil blive fastsat regler om, at en tilladelse kan
tilbagekaldes, hvis det viser sig, at tilladelsen er meddelt på baggrund af
urigtige oplysninger.
Til § 6
Det foreslås i
§ 6,
at politiets afgørelser efter § 5, stk. 1, ikke kan påklages
til rigspolitichefen eller Justitsministeriet.
Det foreslåede vil indebære, at politiets afgørelser efter den foreslåede § 5,
stk. 1, ikke vil kunne påklages til rigspolitichefen eller Justitsministeriet.
Til § 7
Det foreslås i
§ 7, stk. 1,
at den, der overtræder § 2, stk. 1, straffes med bøde.
Det foreslåede vil indebære, at overtrædelse af det foreslåede forbud mod
flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed, vil kunne straffes med bøde.
For så vidt angår strafudmåling for overtrædelse af bestemmelsen
forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med bøde
på 2.500 kr. I gentagelsestilfælde forudsættes der som udgangspunkt udmålt
en bødestraf på 5.000 kr.
Det vil i skærpende retning ved bødeudmålingen således skulle indgå, hvis
personen har begået flere overtrædelser af det foreslåede forbud.
Foreligger der adskillige førstegangsovertrædelser til samtidig pådømmelse,
forudsættes der som udgangspunkt udmålt en højere samlet bødestraf.
Det vil i formildende retning ved bødeudmålingen kunne indgå, hvis
gerningspersonen alene har flaget med et udenlandsk flag i strid med
bestemmelsen i kort tid, f.eks. i nogle timer.
Side 41/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne
strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.
kapitel.
Det foreslås i § 7,
stk. 2,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne pålægges selskaber mv.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for i
strid med lovens forbud at flage med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Strafansvaret vil herefter omfatte enhver juridisk person, herunder aktie-,
anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner og statslige myndigheder, jf. straffelovens § 26, stk. 1. Endvidere
vil strafansvaret omfatte enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig
under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de
selskaber, der er nævnt i straffelovens § 26, stk. 1, jf. straffelovens § 26, stk.
2.
Til § 8
Det foreslås i
§ 8,
at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslåede vil medføre, at det fra denne dato som udgangspunkt vil være
forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der
må sidestilles hermed.
Til § 9
Det foreslås i
§ 9,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men
at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Side 42/43
REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 270: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov flagning, fra justitsministeren
Efter Højesterets dom af 22. juni 2023 gælder der ikke regler om flagning
med udenlandske flag, hvilket betyder, at der frit vil kunne flages med
udenlandske flag på Færøerne og i Grønland, indtil de foreslåede regler i
dette lovforslag ved kongelig anordning måtte blive sat helt eller delvis i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Rigsmyndigheder, som er til stede på Færøerne eller i Grønland, flager
fortsat med Dannebrog som splitflag.
Side 43/43