Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 265
Offentligt
2886126_0001.png
Folketinget, Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
voksenområdet i 2023
24. juni 2024
Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport 2023 om kriminalfor-
sorgens transport af indsatte.
Forholdene for indsatte under transporter varetaget af kriminalforsorgen var
således temaet for de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
gennemførte på voksenområdet i 2023.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Dok.nr. 23/06027-20/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ rapport
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
2886126_0002.png
24. juni 2024
Temarapport 2023
Transport af indsatte
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Indhold
Transport af indsatte............................................................................................1
1. Indledning ..................................................................................................3
2. Undersøgelsens hovedresultater ............................................................3
3. Undersøgelsens genstand .......................................................................5
3.1. Undersøgelsens afgrænsning og fokuspunkter .......................................5
3.2. De undersøgte myndigheder ...................................................................6
4. Undersøgelsesmetode .............................................................................7
Fakta om de fulgte transporter ........................................................................9
Hvordan foregik transporterne? ......................................................................9
Hvem stod for transporterne? .........................................................................9
Hvilke indsatte blev transporteret?..................................................................9
Hvad var formålet med transporterne? ...........................................................9
5. De undersøgte forhold ...........................................................................10
5.1. Indledning ..............................................................................................10
5.2. Kriminalforsorgens forberedelse af transporter......................................10
5.3. Forberedelse af og kommunikation med indsatte ..................................11
5.3.1. Orientering af indsatte om forestående transporter og om
transportens forløb ........................................................................................11
5.3.2. Tolkning ..............................................................................................12
5.4. Indgreb ...................................................................................................13
5.4.1. Håndjern .............................................................................................13
5.4.2. Magtanvendelse..................................................................................15
5.4.3. Visitation .............................................................................................17
5.5. Transporter til sundhedsbehandling.......................................................18
5.6. Fysiske forhold under transport mv........................................................20
Ombudsmandens temarapporter ..................................................................22
Grundlaget for ombudsmandens tilsyn .........................................................22
24. juni 2024
Dok.nr. 23/06027-
1/UL/JAL
Side 2 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
1. Indledning
Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 fokus på
kriminalforsorgens transport af indsatte.
Indsatte kan være i en sårbar situation i forbindelse med transport. Samtidig
spiller sikkerhedsmæssige hensyn en væsentlig rolle ved kriminalforsorgens
transporter af indsatte. Forud for transporter bliver de indsatte således oftest
visiteret, ligesom de indsatte som udgangspunkt er iført håndjern under
transporter.
Transport af indsatte varetages af politiet og kriminalforsorgen. Tidligere
varetog politiet størstedelen af opgaven med at køre varetægtsfængslede til
afhøring, retsmøder mv., mens kriminalforsorgens institutioner varetog
transporten af afsonere til sundhedsbehandling, overførsel til en anden af
kriminalforsorgens institutioner mv.
I 2018 blev de første transportbetjente uddannet som en særlig
personalegruppe i kriminalforsorgen. Transportbetjentene er uddannet til at
forestå transport af både varetægtsfængslede og afsonere. Med tilkomsten af
transportbetjentene og oprettelsen af tre specialiserede transport- og
bevogtningsenheder under kriminalforsorgen har kriminalforsorgen ved de tre
transport- og bevogtningsenheder overtaget en del af politiets arbejde med
transport af varetægtsfængslede, ligesom de tre enheder har overtaget en
del transporter fra kriminalforsorgens institutioner.
Undersøgelsen har derfor særligt været rettet mod kriminalforsorgens
transport- og bevogtningsenheder.
Tilsynsbesøgene er blevet gennemført af besøgshold bestående af ansatte i
ombudsmandsinstitutionen, Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY –
Dansk Institut mod Tortur. Besøgsholdene har under tilsynene haft fokus på
bl.a. anvendelse af håndjern, håndjernstransportbælte og magt, visitation,
tolkning, iagttagelse af diskretionshensyn samt relationerne mellem de
indsatte og kriminalforsorgens betjente, der varetog transporterne.
2. Undersøgelsens hovedresultater
Ombudsmandens overordnede opfattelse er, at kriminalforsorgen har
tilrettelagt arbejdet med at transportere indsatte på en professionel og
hensigtsmæssig måde.
Undersøgelsen har desuden gennemgående vist, at kriminalforsorgen sikrer,
at der tages hensyn til de indsatte, som skal transporteres. Kriminalforsorgen
Side 3 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
er således generelt opmærksom på, hvilke sikkerhedsmæssige tiltag der er
nødvendige ved hver enkelt transport, f.eks. om brugen af håndjern er
nødvendig. Samtidig har kriminalforsorgens medarbejdere generelt en god
omgangstone i forhold til de indsatte.
Uanset dette overordnede billede har undersøgelsen dog også afdækket
forhold, som giver grundlag for anbefalinger rettet mod kriminalforsorgens
transport af indsatte og for at fremhæve forhold, som kriminalforsorgen bør
have øget opmærksomhed på.
Ved en lovændring i 2022 har de ansatte i kriminalforsorgen, herunder
transportbetjentene, fået udvidet adgangen til at anvende håndjern eller
håndjernstransportbælte ved indsattes enkeltstående fravær fra lukkede
fængsler og arrester, f.eks. transport til retsmøder. I de tilfælde er der ikke
længere krav om, at brug af håndjern skal være nødvendigt for at afværge
truende vold, overvinde voldsom modstand, hindre selvmord eller anden
selvbeskadigelse eller for at hindre undvigelse. Derudover er kravet om
håndjernsrapport og registrering af brugen af håndjern fjernet ved indsattes
enkeltstående fravær fra lukkede fængsler og arrester.
Undersøgelsen har vist en vis usikkerhed i kriminalforsorgen i forhold til,
hvornår transport- og bevogtningssituationer er omfattet af de lempede regler
om brug af håndjern, og hvornår de almindelige regler om brug af håndjern
skal anvendes, jf. pkt. 5.4.1 om håndjern nedenfor.
Ombudsmanden anbefaler derfor generelt, at kriminalforsorgen har et øget
fokus på:
•
At de regler, som gælder for konkrete transporter, bliver lagt til grund ved
vurderingen af, om den indsatte i en transportsituation skal ilægges
håndjern
•
At der vejledes om klagemuligheder, og at brugen af håndjern
dokumenteres for de transporter, hvor dette fortsat er et krav.
Derudover anbefaler ombudsmanden generelt, at kriminalforsorgen har et
øget fokus på:
•
Brug af tolkebistand eller andre tiltag med henblik på at afhjælpe sproglige
barrierer under transport
•
Varetagelse af diskretion ved transport og ledsagelse af indsatte til
ambulant behandling.
Side 4 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
2886126_0006.png
Undersøgelsen har desuden afdækket forhold, som har dannet grundlag for
mere generelle drøftelser med de relevante myndigheder i kriminalforsorgen.
F.eks. har der ved møder i forbindelse med tilsynsbesøg været drøftelser om
tiltag, som kan skabe et sammenhængende overblik over gennemførte
transporter, og som kan kvalificere kriminalforsorgens forberedelse og
dokumentation af forholdene under de enkelte transporter. Det er også blevet
drøftet, hvordan der kan skabes et overblik over transport- og
bevogtningsenhedernes magtanvendelser, således at koncernens og
enhedernes ledelser kan følge udviklingen i omfanget og karakteren heraf.
Der er planlagt videre drøftelser med kriminalforsorgen af de generelle
anbefalinger i denne rapport og af de forhold, som undersøgelsen i øvrigt har
afdækket. De konkrete anbefalinger, som ombudsmanden har givet til
kriminalforsorgens transport- og bevogtningsenheder, kan i deres helhed
findes på
www.ombudsmanden.dk,
under Arbejdsområder, Tilsyn, På
voksenområdet, Gennemførte tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023.
De undersøgte forhold og resultaterne af undersøgelsen er nærmere omtalt
under pkt. 5.
3. Undersøgelsens genstand
3.1. Undersøgelsens afgrænsning og fokuspunkter
Temaundersøgelsen har omfattet kriminalforsorgens transport af indsatte, det
vil sige både de specialiserede transportbetjentes arbejde og praksis i
kriminalforsorgens institutioner ved fængselsbetjentenes kørsel med indsatte.
Der har under tilsynene været fokus på kriminalforsorgens samarbejde med
andre myndigheder og på forberedelsen af transporter, herunder
forberedelse af og kommunikation med de indsatte, som skulle transporteres.
Derudover har undersøgelsen haft fokus på indgreb i forhold til de indsatte i
forbindelse med transport, det vil sige brug af håndjern, anvendelse af magt
og visitation. Undersøgelsen har desuden omfattet diskretionshensyn i
forbindelse med transport af indsatte til sundhedsbehandling, de fysiske
forhold under transporter og relationelle aspekter under transporter.
Undersøgelsen har omfattet transport af indsatte i forbindelse med ledsaget
udgang til retsmøder og ambulant behandling samt ved overførsel af indsatte
fra en institution i kriminalforsorgen til en anden.
Undersøgelsen har ikke omfattet kriminalforsorgens transport af indsatte ved
ledsaget udgang til familiebesøg og begivenheder i familien, begravelser mv.
Side 5 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Som det fremgår af pkt. 3.2. nedenfor, varetager også politiet transport af
indsatte i kriminalforsorgen, navnlig af varetægtsarrestanter. Politiets
transport af indsatte har ikke været omfattet af undersøgelsen.
3.2. De undersøgte myndigheder
Koncern Transport og Bevogtning leder og koordinerer transportbetjentenes
arbejde i hele landet. Koncernen er en del af Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Center for Sikkerhed. Koncernen har på nuværende
tidspunkt tre transport- og bevogtningsenheder, som er placeret i
København, Hobro og Kolding. Det forventes, at en fjerde enhed vil blive
etableret i Ringsted, formentlig i 2024.
Undersøgelsen har i vidt omfang været koncentreret om det arbejde, som
Koncern Transport og Bevogtning varetager på baggrund af
samarbejdsaftaler med Rigspolitiet og med kriminalforsorgen i øvrigt.
Som udgangspunkt er det politiet, der varetager transport af
varetægtsarrestanter. Hvis politiet vurderer, at der ikke gør sig særlige
sikkerhedsmæssige forhold e.l. gældende, kan politiet overlade transport af
varetægtsarrestanter til Koncern Transport og Bevogtning, som overtager
transporten, hvis transport- og bevogtningsenhederne har kapacitet til dette. I
andre tilfælde transporterer politiet selv den indsatte til retsmøder mv.
Ud fra de samme forudsætninger varetager Koncern Transport og
Bevogtning politiets kørsler med foranstaltningsdømte og personer, som er
anbragt i varetægtssurrogat. Det drejer sig navnlig om unge (15-17-årige) og
personer, som på grund af psykiske udfordringer er anbragt i en institution
eller på en psykiatrisk afdeling i stedet for at være anbragt i en arrest eller et
fængsel. Undersøgelsen har været rettet mod transport af indsatte i
kriminalforsorgen, men ved besøgene i transport- og bevogtningsenhederne
har besøgsholdene også fulgt flere transporter af personer anbragt i
varetægtssurrogat for dermed at få indblik i, hvordan enhederne varetager
denne del af deres opgaver. Fremgangsmåden og sikkerhedshensynene er
grundlæggende ens, og iagttagelserne fra disse transporter er indgået i
ombudsmandens samlede vurdering af Koncern Transport og Bevogtnings
praksis. Når der i rapporten er omtale af koncernens transport af indsatte,
kan dette derfor også dække over transport af personer, som er
surrogatanbragt.
Koncern Transport og Bevogtning varetager desuden transporter for
kriminalforsorgen, hvilket navnlig drejer sig om transport af indsatte, som
afsoner en dom i et fængsel. Det kan være overførsler af indsatte mellem
kriminalforsorgens institutioner eller transporter af indsatte til
sundhedsbehandling.
Side 6 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Det blev i 2022 besluttet, at Koncern Transport og Bevogtning i højere grad
skulle overtage og prioritere kriminalforsorgens transporter frem for politiets
transporter. Koncern Transport og Bevogtning har derfor siden maj 2022
varetaget alle planlagte overførsler af indsatte, som afsoner en dom, mellem
kriminalforsorgens institutioner. Koncernen har også overtaget mange af
kriminalforsorgens øvrige planlagte transporter af indsatte, som skal til
sundhedsbehandling eller deltage i retsmøder.
Der var ved tilsynsbesøgene en betydelig personalegennemstrømning i alle
tre enheder under Koncern Transport og Bevogtning, bl.a. fordi der løbende
er nye betjente under uddannelse og i praktik samt transportbetjente, som
ønsker at videreuddanne sig inden for enten kriminalforsorgen eller politiet.
Endvidere var enhederne i København og Hobro ved tilsynsbesøgene
underbemandede i forhold til den forudsatte normering.
De problemstillinger, som dette kan give anledning til, vil indgå i de videre
drøftelser med kriminalforsorgen, der som nævnt er planlagt som opfølgning
på anbefalingerne i denne rapport og de forhold, som undersøgelsen i øvrigt
har afdækket.
Koncern Transport og Bevogtning varetager som udgangspunkt kun
planlagte kørsler. Akutte kørsler for kriminalforsorgen og politiet gennemføres
af institutionen selv eller af politiet, medmindre Koncern Transport og
Bevogtning på dagen har kapacitet til at tage opgaven. Det gælder f.eks. i
tilfælde, hvor en indsat, som er udadreagerende eller selvmordstruet, akut
må overføres fra en mindre arrest til en institution med en observations- eller
sikringscelle.
Undersøgelsen har vist, at der er et velfungerende samarbejde blandt
enhederne i Koncern Transport og Bevogtning, ligesom enhederne har et
velfungerende samarbejde med politiet og kriminalforsorgen i øvrigt. Det er
med til at sikre, at vigtige oplysninger om de indsatte bliver udvekslet i et
relevant og nødvendigt omfang.
Både Koncern Transport og Bevogtnings ledelse og transportbetjente gav
udtryk for, at koncernens overtagelse af transporter fra politiet og
kriminalforsorgen har ført til færre aflyste transporter, herunder transporter til
planlagte sundhedsbehandlinger.
4. Undersøgelsesmetode
Undersøgelsen er gennemført ved at besøge to fængsler og tre arrester, hvor
besøgsholdene har indsamlet oplysninger om kriminalforsorgens transport af
indsatte – både transporter gennemført af Koncern Transport og Bevogtning
Side 7 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
og transporter varetaget af institutionerne selv. Det er sket ved at indhente
skriftligt materiale forud for besøgene og via samtaler med indsatte, ledelse
og personale på institutionerne. Herudover har besøgsholdene så vidt muligt
fulgt transporter, som blev varetaget af institutionerne i tilknytning til besøget.
Endvidere er undersøgelsen gennemført ved at holde møder med Koncern
Transport og Bevogtning og besøge de tre transport- og bevogtningsenheder
i koncernen. Under besøgene fik besøgsholdene forevist relevante dele af
transport- og bevogtningsenhedernes faciliteter, herunder vagtstuen hos
enheden i København, hvor koncernens vagthavende og operative funktioner
er placeret.
Ved besøgene hos de tre transport- og bevogtningsenheder samt i
fængslerne og arresthusene fulgte besøgsholdene i alt 21 transporter, jf.
faktaboksen nedenfor.
Herudover blev der i seks tilfælde foretaget observation af opgaver knyttet til
transport af indsatte på andre måder end ved at køre med i bilerne, som
transporterede de indsatte. Disse observationer blev foretaget for at
undersøge, hvordan Koncern Transport og Bevogtning håndterer opgaven
med at koordinere transport af flere indsatte til fremstilling i retten, f.eks. når
større sagskomplekser skal behandles, og de indsatte kommer fra flere
forskellige institutioner, eller fremstilling af flere anholdte i grundlovsforhør.
Side 8 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
2886126_0010.png
Fakta om de fulgte transporter
Hvordan foregik transporterne?
Temaundersøgelsen blev gennemført ved, at besøgshold fra ombudsmanden
fulgte 21 transporter ved at være til stede sammen med den eller de indsatte
i det anvendte transportmiddel. Hvor det var relevant og muligt, fulgte
personen fra besøgsholdet også forløbet før transporten (visitation mv.) og
afslutningen af transporten. Én af transporterne foregik til dels i fly, ellers
foregik alle transporterne i bil.
Besøgsholdet talte, i det omfang de praktiske forhold tillod det, med
transportbetjentene og den indsatte under transporterne. Det tilbød tillige de
indsatte en efterfølgende samtale.
Hvem stod for transporterne?
18 af de 21 fulgte transporter blev varetaget af transport- og
bevogtningsenhederne under kriminalforsorgen, to transporter blev varetaget
af en af kriminalforsorgens institutioner, og én transport blev varetaget delvist
af Koncern Transport og Bevogtning, delvist af en institution.
Hvilke indsatte blev transporteret?
I 14 af de fulgte transporter var de indsatte, som skulle transporteres, anbragt
i et af kriminalforsorgens arresthuse (varetægtsfængslede og afsonere). I tre
af transporterne var de indsatte anbragt i et åbent eller lukket fængsel
(afsonere). Derudover var tre indsatte anbragt i psykiatrien, mens en enkelt
indsat var anbragt i en sikret døgninstitution for unge (surrogatanbragte).
Hvad var formålet med transporterne?
10 af transporterne havde til formål at bringe indsatte til sundhedsbehandling,
mens ni af de fulgte transporter havde til formål at bringe indsatte til
retsmøder ved domstolene. To af transporterne havde til formål at overføre
indsatte fra en af kriminalforsorgens institutioner til en anden, f.eks. fra en
arrest til et åbent fængsel.
De fulgte transporters varighed svingede fra ca. 10 minutter til 3 timer.
Side 9 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
5. De undersøgte forhold
5.1. Indledning
Undersøgelsen har som nævnt haft fokus på kriminalforsorgens egen
forberedelse af transporter og på forberedelse af og kommunikation med de
indsatte, som skulle transporteres. Læs pkt. 5.2 og 5.3.
Derudover har undersøgelsen haft fokus på indgreb i forhold til de indsatte i
forbindelse med transport, det vil sige brug af håndjern, anvendelse af magt
og visitation. Læs pkt. 5.4.
Undersøgelsen har desuden omfattet diskretionshensyn i forbindelse med
tranport af indsatte til sundhedsbehandling. Læs pkt. 5.5.
Endvidere har undersøgelsen haft fokus på de fysiske forhold under
transporter og på relationelle aspekter under transporter. Læs pkt. 5.6.
Undersøgelsen har endelig haft fokus på Koncern Transport og Bevogtnings
samarbejde med andre myndigheder. Læs navnlig pkt. 3.2 ovenfor.
5.2. Kriminalforsorgens forberedelse af transporter
Det er undersøgt, hvilke forhold der indgår i vurderingen af behovet for
sikkerhedsforanstaltninger under transport. Undersøgelsen har også
omfattet, hvordan kriminalforsorgen i øvrigt forbereder transporter af indsatte,
herunder i hvilket omfang relevante oplysninger om den indsatte bliver givet
videre til de betjente, som skal transportere den indsatte.
En række forhold indgår i kriminalforsorgens vurdering af behovet for
håndjern, bemanding og eventuelle andre sikkerhedsforanstaltninger. Det
omfatter sikkerheds- og trusselsvurderinger og det generelle kendskab til den
indsatte ud fra tidligere og nuværende afsoningsforløb.
Ud fra interviews med transportkoordinatorer i koncernen er det
ombudsmandens indtryk, at samarbejdet internt i kriminalforsorgen og med
politiet gennemgående bevirker, at der i nødvendigt omfang udveksles
oplysninger af relevans for transporten, herunder relevante oplysninger om
den indsattes psykiske tilstand og helbredsmæssige forhold.
Det er dog i den forbindelse afdækket, at der kun i begrænset omfang gøres
notat om transporter af indsatte, herunder notat om oplysninger, som vil
kunne være af relevans for kommende transporter. Undersøgelsen har derfor
ført til drøftelser med Koncern Transport og Bevogtning om tiltag, som kan
skabe et sammenhængende overblik over gennemførte transporter, og som
kan kvalificere kriminalforsorgens forberedelse og dokumentation af
forholdene under de enkelte transporter.
Side 10 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Der er som nævnt planlagt videre drøftelser med kriminalforsorgen om
opfølgning på anbefalingerne i denne rapport og de forhold, som
undersøgelsen i øvrigt har afdækket.
5.3. Forberedelse af og kommunikation med indsatte
5.3.1. Orientering af indsatte om forestående transporter og om transportens
forløb
Ved undersøgelsen har der været fokus på, om den indsatte bliver orienteret
om og derved har mulighed for at forberede sig på en planlagt transport,
herunder på transportens formål.
Hvis der er tale om en varig flytning, kan den indsatte have behov for at tage
afsked med andre indsatte eller personale. Derudover kan den indsatte have
behov for at orientere personer, som har eller kunne tænkes at ville bestille
besøg eller skrive eller ringe til den indsatte.
Ved transporter til sundhedsbehandling kan den indsatte have et behov for
mentalt at indstille sig på en given behandling eller operation.
Ifølge de indsamlede oplysninger er der forskel på, hvornår de indsatte får
besked om en planlagt transport. Hvis der ikke gør sig særlige
sikkerhedsmæssige forhold gældende, får den indsatte besked om
transporten, når den bliver planlagt. Er der særlige sikkerhedsmæssige
forhold, bliver den indsatte typisk først orienteret på selve dagen eller
eventuelt dagen før. I enkelte tilfælde sker det umiddelbart før afgang.
Ud fra interviews med transportbetjente og koncernens ledelse er det
samlede indtryk, at der i kriminalforsorgen er opmærksomhed på, at det er
vigtigt for den indsatte at blive orienteret i så god tid som muligt før en
transport.
Ved undersøgelsen har der også været fokus på, i hvilket omfang de indsatte
er forberedt på, hvordan en planlagt transport skal forløbe.
På baggrund af iagttagelser ved transportforløbene og oplysninger fra
indsatte samt ledelse og personale i de tre transport- og bevogtningsenheder
er det ombudsmandens opfattelse, at de indsatte ofte ikke er forberedte på,
at
de skal visiteres af transportbetjentene før transporten,
at
de skal have
håndjern på under transporten i den sikrede bil,
at
de ofte skal beholde
håndjern på under ambulant behandling,
at
de ikke kan ryge under
transporten, eller
at
de skal overveje behov for medicin mod køresyge mv.
Side 11 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
På den baggrund er det drøftet med Koncern Transport og Bevogtning at
iværksætte tiltag, som i højere grad kan sikre, at indsatte forberedes på de
nævnte forhold. Dette skal i så fald ske via samarbejde med institutionerne
under kriminalforsorgen i øvrigt. Det er således som udgangspunkt
arresterne og fængslerne, der skal give de indsatte informationer om
forestående transporter, herunder oplysninger om formål, længde og forløb.
Transportbetjentene har ikke kontakt med de indsatte før visitation og
transport.
Der er som nævnt planlagt videre drøftelser med kriminalforsorgen på
baggrund af anbefalingerne i denne rapport og de forhold, som
undersøgelsen i øvrigt har afdækket.
5.3.2. Tolkning
Undersøgelsen har vist, at Koncern Transport og Bevogtning ikke har
anvendt tolkebistand. Ved sproglige barrierer har transportbetjentene
eventuelt kunnet få hjælp i institutionen, hvor den indsatte var placeret. Der
er også blevet gjort brug af tolkebistand i retten, hvis den indsatte skulle
fremstilles eller deltage i behandlingen af en retssag. Under transport af den
indsatte har der imidlertid ikke været mulighed for at afhjælpe en eventuel
sproglig barriere ud over brug af fagter og kropssprog.
Ombudsmandens besøgshold har gjort Koncern Transport og Bevogtning
opmærksom på dette. Besøgsholdene har henvist til, at der kan opstå
situationer, hvor der er behov for sundhedsmæssig bistand til den indsatte,
eller hvor der er risiko for en konfliktoptrapning, ligesom der er henvist til den
indsattes manglende mulighed for at give udtryk for utryghed eller
almindelige behov under transporten. Besøgsholdenes opfattelse af disse
problemstillinger blev støttet af oplysninger fra personalet i koncernen.
I forlængelse af de første tilsynsbesøg hos enhederne under Koncern
Transport og Bevogtning har koncernen iværksat afdækning af muligheder
for at gøre brug af tolkebistand eller på anden måde afhjælpe sprogbarrierer.
Koncernen har oplyst, at der er udarbejdet standardtekster med oversættelse
af de mest almindelige informationer til forskellige sprog, som kan printes og
bruges af transportbetjentene. Koncernen har desuden forsøgsvis taget
lommeoversættere i brug. Disse er ifølge det oplyste en stor hjælp ved
kommunikationen med indsatte, som betjentene af sproglige årsager ikke kan
tale med.
I forbindelse med undersøgelsen har ombudsmandens besøgshold drøftet
med Koncern Transport og Bevogtning, i hvilket omfang kriminalforsorgen
kan gøre brug af telefontolkning under kørsel med indsatte.
Side 12 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Forholdene har samlet som led i tilsynsbesøgene dannet grundlag for en
anbefaling til Koncern Transport og Bevogtning.
Som nævnt i pkt. 2 anbefaler ombudsmanden desuden generelt, at
kriminalforsorgen øger fokus på:
•
Brug af tolkebistand eller andre tiltag med henblik på at afhjælpe sproglige
barrierer under transport.
5.4. Indgreb
5.4.1. Håndjern
Kriminalforsorgens anvendelse af håndjern er reguleret i
straffuldbyrdelseslovens afsnit om sikringsmidler (lovbekendtgørelse nr. 201
af 28. februar 2023) og i sikringsmiddelbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
175 af 31. januar 2022). Som sikringsmiddel anvender transport- og
bevogtningsenhederne i praksis enten håndjern eller
håndjernstransportbælte.
Ifølge reglerne kan håndjern som udgangspunkt anvendes, hvis det er
nødvendigt for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand,
for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller for at hindre
undvigelse. Der er pligt til at udarbejde rapport om og registrere anvendelse
af håndjern, og den indsatte kan klage over brugen af håndjern til Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Reglerne om brug af håndjern blev i 2022 lempet ved indsattes
enkeltstående fravær fra lukkede fængsler og arrester. I disse tilfælde er der
ikke et krav om, at brug af håndjern skal være nødvendig ud fra en af de
ovennævnte betingelser. Endvidere er kravet om håndjernsrapport og
registrering af brugen af håndjern i de omfattede situationer fjernet. Den
indsatte kan i disse tilfælde heller ikke klage til Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Undersøgelsen har navnlig haft fokus på transporter, hvor de lempede regler
finder anvendelse, det vil sige ved transport og ledsagelse af indsatte til
retsmøder, ambulant behandling og lignende.
Håndjern skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Undersøgelsen har derfor bl.a. haft fokus på, hvilken type håndjern, der
anvendes ved transport af indsatte.
Generelt har undersøgelsen vist, at kriminalforsorgen ved transport af
indsatte, der skal være iført håndjern, stort set altid anvender
håndjernstransportbælte, hvor den indsatte har hænderne i håndjern foran
Side 13 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
kroppen, og hvor håndjernene er fastspændt til et bælte rundt om den
indsattes liv. På den måde kan den indsatte sidde mere naturligt under
transport, end når der anvendes almindelige håndjern, hvor hænderne skal
placeres på ryggen. I sjældne tilfælde anvender kriminalforsorgen håndjern
på ryggen ved transport af indsatte, f.eks. ved kortere transporter hvor den
indsatte er udadreagerende. Når der i det efterfølgende konkret refereres til
brug af håndjern under de fulgte transporter, menes der
håndjernstransportbælte.
De lempede regler for at anvende håndjern ved transport mv. af indsatte
betyder ikke, at der er pligt til at anvende håndjern i de situationer, som er
omfattet af reglerne. Håndjern må ikke anvendes, såfremt det efter
indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Der kan derfor
være situationer, hvor brug af håndjern er for indgribende i lyset af de
konkrete omstændigheder, f.eks. hvor helbredsmæssige forhold taler imod at
bruge håndjern, og hvor flugt- og befrielsesrisikoen er begrænset.
Ved undersøgelsen er der ved interviews med transportbetjente og
koncernens ledelse indsamlet oplysninger om, hvorvidt der foretages den
relevante konkrete vurdering af grundlaget for at anvende håndjern.
Ombudsmandens samlede indtryk er, at kriminalforsorgen foretager en
sådan vurdering, og at relevante konkrete omstændigheder indgår i
vurderingen og kan bevirke, at indsatte ikke bliver lagt i håndjern – også i
transportsituationer, som er omfattet af de lempede regler for at bruge
håndjern.
Undersøgelsen har vist, at kriminalforsorgen gennemgående er opmærksom
på, at de lempede regler ikke gælder ved transport af indsatte, som er
anbragt i et åbent fængsel.
Undersøgelsen har imidlertid samtidig vist en vis usikkerhed i
kriminalforsorgen i forhold til, hvornår transport- og bevogtningssituationen er
omfattet af de lempede regler, og hvornår de almindelige regler om brug af
håndjern skal anvendes.
Usikkerheden kan føre til, at der i nogle situationer ikke bliver skrevet
håndjernsrapport og ikke bliver givet klagevejledning til den indsatte, selv om
der efter reglerne er pligt til det. I andre tilfælde bliver den indsatte vejledt om
at kunne klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i en situation, hvor den
indsatte ikke har denne klagemulighed.
Forholdene har i forbindelse med tilsynsbesøgene dannet grundlag for
konkrete anbefalinger i forhold til både Koncern Transport og Bevogtning og
til en af de besøgte institutioner.
Side 14 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Som nævnt i pkt. 2 anbefaler ombudsmanden desuden generelt, at
kriminalforsorgen øger fokus på:
•
At de regler, som gælder for konkrete transporter, bliver lagt til grund ved
vurdering af, om den indsatte i en transportsituation skal ilægges håndjern
•
At der vejledes om klagemuligheder, og at brugen af håndjern
dokumenteres for de transporter, hvor dette fortsat er et krav.
Brug af håndjern under ambulant behandling er omtalt særskilt under pkt.
5.5.
5.4.2. Magtanvendelse
Kriminalforsorgens anvendelse af magt over for indsatte er reguleret i
straffuldbyrdelseslovens afsnit herom og i magtanvendelsesbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2023) og kan ske ved greb, skjold, stav,
peberspray og tåregas.
Kriminalforsorgen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er
nødvendigt for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller
for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Derudover kan
kriminalforsorgen anvende magt, hvis det er nødvendigt for at hindre
undvigelse eller standse undvegne. Kriminalforsorgen kan også anvende
magt, hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning,
når øjeblikkelig gennemførelse af denne er nødvendig, og den indsatte
afviser eller undlader at følge personalets anvisninger herom.
De forskellige typer af konflikter og hændelser, som efter reglerne kan danne
grundlag for at anvende magt, kan alle opstå i forbindelse med transport og
ved ledsagelse af indsatte til og under retsmøder og behandling.
Ifølge reglerne kan transportbetjentene bære stav og peberspray, hvis der
foreligger en særlig risikosituation, hvor anvendelse af stav og peberspray
kan blive nødvendig.
Anvendelsen af magt må ikke være et uforholdsmæssigt indgreb i den
konkrete situation og skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader. Den indsatte skal tilses af en læge ved mistanke om tilskadekomst
eller sygdom, eller hvis den indsatte selv beder om det.
Det er obligatorisk for kriminalforsorgen at skrive rapport om
magtanvendelser, og den indsatte skal vejledes om, at han eller hun kan
klage over anvendelse af magt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Side 15 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Der blev ikke anvendt magt på nogen af de transporter, der som led i
undersøgelsen blev fulgt af et af ombudsmandens besøgshold. Praksis er
derfor blevet undersøgt ved at gennemgå et antal rapporter vedrørende
Koncern Transport og Bevogtnings anvendelse af magt i 2022 og 2023 og
via interviews med både transportbetjente og ledelsen i koncernen.
Gennemgangen af rapporterne har ikke givet anledning til bemærkninger i
forhold til brugen af magt, og det er umiddelbart indtrykket, at niveauet for
anvendelse magt i forbindelse med kriminalforsorgens transporter ikke er
højt.
På baggrund af interviews med transportbetjente og koncernens ledelse og
ud fra de fulgte transporter er det indtrykket, at transportbetjentene som
udgangspunkt bærer stav og peberspray ved transport af indsatte i lukket
regi (arrest eller lukket fængsel), men at anvendelsen af stav og peberspray
er sjælden. Når der er behov for at anvende magt i transportsituationer, sker
det typisk ved brug af fysisk magt i form af greb.
Undersøgelsen har også vist, at kriminalforsorgen gennemgående anvender
magt og bærer magtmidler i overensstemmelse med de relevante regler ved
transport af indsatte.
I forbindelse med undersøgelsen af magtanvendelser blev det afdækket, at
registreringen af Koncern Transport og Bevogtnings magtanvendelser i
kriminalforsorgens sagsbehandlingssystem bliver knyttet til den institution,
hvori den indsatte opholder sig, og at koncernen derfor ikke har et fuldt
overblik over transport- og bevogtningsenhedernes magtanvendelser.
I forbindelse med ombudsmandens undersøgelse begyndte transport- og
bevogtningsenhederne at foretage manuelle registreringer af sagerne for de
transporter, hvor der er skrevet en rapport om anvendelse af håndjern eller
magt, eller hvor der i øvrigt er oplevet problematiske hændelser.
Koncern Transport og Bevogtnings overblik over forekomsten af
magtanvendelser, eventuelle tendenser og udviklingen i både art og antal af
hændelser blev som led i tilsynsbesøgene drøftet med koncernen.
Forholdene dannede grundlag for en anbefaling i forhold til Koncern
Transport og Bevogtning om at skabe et overblik over transport- og
bevogtningsenhedernes magtanvendelser, således at koncernens og
enhedernes ledelser kan følge udviklingen i omfanget og karakteren heraf.
Side 16 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
5.4.3. Visitation
Kriminalforsorgens visitation af indsatte er reguleret i straffuldbyrdelseslovens
afsnit om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum og i
undersøgelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 106 af 30. januar 2019).
Ifølge reglerne kan kriminalforsorgen uden retskendelse undersøge, hvilke
effekter en indsat har i sin besiddelse på sin person før og efter fravær fra
institutionen. Det gælder dog kun, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig
for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller af sikkerhedshensyn.
En indsat, som er blevet visiteret og i den forbindelse er blevet bedt om at
afklæde sig, kan klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen over visitationen.
En visitation må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb. Visitation skal desuden foretages så skånsomt
som muligt. Som et udslag heraf er det et krav, at en visitation, der
indebærer, at den indsatte skal tage tøjet af, foretages og overværes af
personer af samme køn som den indsatte (dog undtaget
sundhedspersonale).
Det er også et krav, at der deltager mindst to betjente af samme køn som
den indsatte ved en visitation med afklædning. Kravet kan dog fraviges,
sådan at en undersøgelse gennemføres af kun én ansat, hvis særlige
omstændigheder gør det påkrævet. I så fald er der pligt til at gøre notat
herom.
Ombudsmanden har undersøgt, i hvilket omfang de indsatte, som skal
transporteres, bliver visiteret. Det er også indgået i undersøgelsen, om de
indsatte får klagevejledning.
Ud fra de fulgte transporter og interviews med transportbetjentene og
koncernens ledelse er det ombudsmandens generelle indtryk, at reglerne om
visitation iagttages, og at kriminalforsorgens transportbetjente har fokus på
kravet om skånsomhed, herunder ved visitation med afklædning, hvor også
kravet om kønsfællesskab bliver overholdt.
Dog blev kravet om, at mindst to betjente skal medvirke, ikke konsekvent
overholdt af personalet i Koncern Transport og Bevogtning, herunder ikke
ved flere af de transporter som blev fulgt i forbindelse med ombudsmandens
undersøgelse. Heller ikke den notatpligt, der så gælder, blev i disse tilfælde
overholdt. Forholdene dannede som led i tilsynene grundlag for en
anbefaling til koncernen.
Side 17 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
5.5. Transporter til sundhedsbehandling
Ombudsmandens besøgshold fulgte i alt 10 transporter af indsatte, som
havde sundhedsbehandling på enten et hospital eller i en privat
(tandlæge-)praksis som formål.
To af disse transportforløb blev varetaget af de institutioner, hvori de indsatte
var anbragt. Der var tale om indsatte, som var anbragt i et åbent
fængselsafsnit, eller som af andre grunde ikke bar håndjern under
transporten. En person fra besøgsholdet var til stede under transporterne af
de indsatte til ambulant behandling og under ledsagelsen af den indsatte til
behandlingslokalet, men personen fra besøgsholdet var ikke til stede under
de ambulante behandlinger. Transportforløbene gav ikke anledning til
anbefalinger mv. på det sundhedsmæssige område.
De øvrige otte transportforløb blev varetaget af enhederne under Koncern
Transport og Bevogtning. Det følgende er knyttet til besøgsholdenes
iagttagelser under disse transporter og drøftelser med ledelsen i Koncern
Transport og Bevogtning.
I et tilfælde var personen fra besøgsholdet kun til stede under transporten af
den indsatte til ambulant behandling. I de resterende syv transporter til
sundhedsbehandling var en person fra besøgsholdet til stede under
transporten af den indsatte til ambulant behandling, under ledsagelsen af den
indsatte til behandlingslokalet og med accept fra den indsatte under den
ambulante behandling.
I alle syv tilfælde havde de indsatte håndjern på og blev ledsaget af mindst to
transportbetjente iført uniform med et tydeligt kriminalforsorgen-logo og bælte
med stav og peberspray. De indsatte og de ledsagende betjente tiltrak sig
opmærksomhed fra udenforstående i forbindelse med de ambulante
behandlinger.
Undersøgelsen har derfor haft fokus på, i hvilket omfang kriminalforsorgen er
opmærksom på ikke unødigt at eksponere indsatte, som skal til behandling.
På hospitaler og andre større behandlingssteder kan de indsatte ofte vente i
et separat rum, adskilt fra andre patienter i venteværelset.
Transportbetjentene var opmærksomme på at undersøge, om denne
mulighed var til stede.
På baggrund af de fulgte transporter til sundhedsbehandling er det samlede
indtryk imidlertid, at der er flere muligheder for at mindske eksponeringen af
indsatte ved ledsagelse til ambulant behandling. Det kan eksempelvis ske
ved, at transportbetjentene er mere opmærksomme på at bære overtøj, som
er mere diskret, og ved eventuelt at hjælpe den indsatte med at have tøj på,
Side 18 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
som kan gøre håndjernene mere diskrete. Herudover kan det ske ved at øge
fokus på, at adgangsvejen i det offentlige rum bliver kortest mulig. Det er
desuden drøftet med Koncern Transport og Bevogtning, om
transportbetjentene i højere grad kan være i civil beklædning ved
hospitalsbesøg mv.
Forholdene dannede som led i tilsynene grundlag for en anbefaling i forhold
til Koncern Transport og Bevogtnings ledelse om at sikre, at der i forbindelse
med ambulant behandling er fokus på ikke unødigt at synliggøre, at patienten
er en indsat.
Ombudsmandens besøgshold havde også fokus på hensynet til at bevare det
fortrolige rum mellem læge og patient i behandlingssituationer, hvor
sikkerhedsmæssige hensyn spiller en rolle.
Det blev under sundhedsbehandlingerne af de indsatte iagttaget, at en eller –
oftest – to transportbetjente var til stede i lokalet under behandlingen og ved
samtalen med lægen. Under interviews med transportbetjente og koncernens
ledelse blev det afdækket, at der ikke er en fast praksis for, hvordan
eventuelle tilstedeværende betjente skal placere sig i lokalet under
behandlingen eller samtalen.
Ud fra interviews med transportbetjentene og koncernens ledelse er det
besøgsholdenes indtryk, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på
problemstillingen, og at der ofte ikke foretages en individuel vurdering af,
hvor intensiv bevogtningen skal og bør være i forbindelse med
sundhedsmæssig behandling af indsatte.
Forholdene dannede på den baggrund grundlag for en anbefaling til Koncern
Transport og Bevogtning om at sikre, at det fortrolige rum mellem læge og
patient så vidt muligt respekteres.
Forholdene, som er beskrevet i dette punkt, er samlet indgået i den generelle
anbefaling nævnt i pkt. 2 til kriminalforsorgen om øget fokus på:
•
Varetagelse af diskretion ved transport og ledsagelse af indsatte til
ambulant behandling.
Iagttagelser ved transportforløbene og oplysninger fra ledelse og personale i
de tre transport- og bevogtningsenheder gav desuden besøgsholdene det
indtryk, at indsatte, som under transporten var iført håndjern, som
udgangspunkt beholdt håndjernene på under behandling, medmindre
behandlingen mv. gjorde det nødvendigt at fjerne dem. Dette blev også
støttet af oplysninger fra de indsatte.
Side 19 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
Der er tale om et forhold, der kan opleves som meget indgribende over for de
indsatte. Samlet set dannede dette grundlag for en anbefaling til Koncern
Transport og Bevogtning om at sikre, at anvendelse af håndjern under
sundhedsmæssig behandling af indsatte sker efter en konkret vurdering.
5.6. Fysiske forhold under transport mv.
Undersøgelsen har omfattet de fysiske og sikkerhedsmæssige forhold for de
indsatte under transport.
Under de transporter, hvor en person fra ombudsmandens besøgshold har
været passager i bilen (eller flyet), som transporterede den eller de indsatte,
er det undersøgt, om der har været mulighed for dialog mellem
transportbetjentene og de indsatte. Det er iagttaget, at transportbetjentene
generelt har en god omgangstone i forhold til de indsatte, og at
transportbetjentene respekterer, hvis den indsatte ønsker at høre radio eller
ønsker, at transporten foregår i stilhed.
Transporterne af indsatte sker som udgangspunkt enten i en minibus med tre
sæderækker eller en stationcar med to sæderækker. Den indsatte sidder
som udgangspunkt på den bagerste sæderække. I begge biltyper er der bag
forsædet et gitter.
Under transporterne har ombudsmanden haft fokus på bl.a. temperatur,
transporttid og pauser samt sikkerhed. Der har også været fokus på
pladsforhold, herunder i lyset af om der var tale om længere eller gentagne
transporter af den enkelte indsatte.
Ud fra de fulgte transporter er det ombudsmandens generelle indtryk, at
transporterne ikke giver anledning til udfordringer i forhold til de nævnte
fokuspunkter.
Undersøgelsen har dog afdækket, at pladsforholdene i kriminalforsorgens
stationcars er begrænsede. Ud fra interviews med transportbetjente og
koncernens ledelse er det samlede indtryk imidlertid, at der generelt i
koncernen er fokus på, at pladsforholdene på hver enkelt transport er
tilstrækkelige i forhold til den indsatte. Koncern Transport og Bevogtning har
endvidere oplyst, at koncernens stationcars løbende udskiftes til minibusser.
Under de fulgte transporter blev det iagttaget, at fartgrænserne ikke i alle
tilfælde fuldt ud blev overholdt. Samme indtryk har ombudsmanden fået efter
en gennemgang af de klagesager, som Koncern Transport og Bevogtning har
modtaget i 2021 og 2022.
Side 20 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
2886126_0022.png
Generelt har koncernen modtaget få klager i 2021 og 2022, men en del af de
modtagne klager angår hastighedsoverskridelser og til dels også anden
uhensigtsmæssig kørsel.
Problemstillingen blev drøftet med Koncern Transport og Bevogtning, som
oplyste, at der er iværksat initiativer til at sikre forsvarlig kørsel.
Med venlig hilsen
Side 21 | 22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 265: Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2023 fra Folketingets Ombudsmand
2886126_0023.png
Ombudsmandens temarapporter
Hvert år gennemfører ombudsmanden et antal tilsynsbesøg inden for et
bestemt tema. De væsentligste resultater af de gennemførte temabesøg
sammenfattes og formidles i en temarapport, som ombudsmanden
udarbejder i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur. Temarapporterne bliver offentliggjort på
ombudsmandens hjemmeside
og sendt til de relevante myndigheder, så
myndighederne kan lade dem indgå i deres overvejelser. Desuden orienterer
ombudsmanden Folketinget om rapporterne.
Grundlaget for ombudsmandens tilsyn
Tilsynsbesøgene gennemføres som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i
ombudsmandens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan
blive berøvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller
nedværdigende behandling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod
Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling
eller Straf (”OPCAT”).
Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.
i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY. Institut for Menneskerettigheder bidrager
med menneskeretlig ekspertise. DIGNITY bidrager i samarbejdet med
lægefaglig ekspertise. Det betyder bl.a., at personale med disse ekspertiser
fra de to institutter deltager i planlægning og gennemførelse af samt
opfølgning på tilsynsbesøg.
Side 22 | 22