Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2881242_0001.png
Den 25. januar 2024.
Forslag l nedsæ else af belægget i
Kriminalforsorgens ins tu oner
Udarbejdet af Den Rets- og Kriminalpoli ske Tænketank Forsete
Fængslerne er overfyldte, og der kommer løbende flere og flere ind i ”den tunge ende” (bandepakker mv.).
Der kan ikke åbnes nye pladser, da der er en stor mangel på opsynspersonale. Hvis ikke overbelægningen af
fængslerne skal fortsæ e, ser Forsete ikke anden mulighed end at tage nogen ud i ”den le e ende”.
Jus tsminister Peter Hummelgaard har i skrivelse af 21. august 2023 (dok. 2917272) oplyst, at han er åben
over for alle gode forslag, der kan le e presset på vores fængsler og arresthuse.
Forsete har på den baggrund udarbejdet en række forslag, der alle har det formål at nedbringe belægget.
Forslagene omfa er alene afsonere, der ikke lhører de grupper, der kræver særlig opmærksomhed som
f.eks. medlemmer af bandegrupper, indsa e som i hht en poli faglig vurdering har lknytning l en gruppe
af personer, der lsammen står bag omfa ende og alvorlig kriminalitet og indsa e, der er dømt for
overtrædelse af en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlende forbrydelser (forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv).
1. Prøveløsladelse e er straffelovens § 38
1.1. Straffelovens § 38, stk. 1
Prøveløsladelse e er udståelse af 2/3 af straffe den er forudsat at være et regelmæssigt led i fuldbyrdelse
af fængselsstraffe på to måneder og derover, jf. løsladelsesvejledningen pkt. 5. Andelen af prøveløsladelser
er imidler d i årenes løb faldet markant, så det i dag kun er lidt over halvdelen af de dømte, der
prøveløslades e er bestemmelsen.
E er § 38, stk. 4 er prøveløsladelse en re ghed, der fortabes, hvis der foreligger ”u lrådelighed”, dvs. en
væsentlig risiko for recidiv l ikke-bagatelag g kriminalitet, der ikke kan begrænses ved lsyn og eventuelle
særvilkår, jf. løsladelsesvejledningens pkt. 6. Prøveløsladelse er derimod ikke en belønning for god opførsel
under afsoningen.
Med de senere års skærpelser synes begrundelsen for afslag på prøveløsladelse at være udvidet l også at
omfa e forhold under afsoningen, som ikke relaterer sig l recidiv, f.eks. disciplinærstraffe for upassende
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 255: Henvendelse af 12/6-24 fra Den Rets- og Kriminalpolitiske tænketank Forsete om anmodning om foretræde vedr. kriminalforsorgens belæg
2881242_0002.png
sprogbrug og besiddelse af mobiltelefoner, uagtet disse ikke formodes at være brugt eller tænkt brugt l
fornyet kriminalitet.
1 2
Afslag på prøveløsladelse bliver således i nogle lfælde en urimelig ekstra straf for disciplinære forseelser –
endog en ekstra straf med strafforlængende virkning. Sådan straf indgår ikke i det nye disciplinære
strafsystem, der blev indført i 2023, og den forekommer uheldig i en d, hvor der er alvorlig mangel på
fængselspladser.
Forslag:
1. At det i løsladelsesvejledningen meget klart præciseres, at afslag på prøveløsladelse forudsæ er
u lrådelighed, dvs. en væsentlig risiko for recidiv l ikke-bagatelag g kriminalitet, der ikke kan
begrænses ved lsyn og eventuelle særvilkår, og at disciplinære forseelser kun kan begrunde afslag
på prøveløsladelse, hvis det konkret vurderes, at de har indflydelse på risikoen for recidiv. Det vil
typisk ikke være lfældet ved eksempelvis for sen lbagekomst e er udgang, upassende
adfærd/sprogbrug, overtrædelse af rygeforbud og posi v urinprøve for hash, hvis hash ikke indgår i
den indsa es kriminalitet. Det vil typisk heller ikke være lfældet ved besiddelse af mobiltelefoner,
hvis der ikke foreligger oplysning om, at disse er brugt eller tænkt brugt l ny kriminalitet.
3
2. At manglende udgang kun indgår i u lrådelighedsvurderingen, hvis der er en væsentlig risiko for
recidiv l ikke-bagatelag g kriminalitet, der ikke kan begrænses ved lsyn og eventuelle særvilkår.
Det følger af Højesterets dom af 11. august 2020 (U.2020.3473), der vedrører en straf på 3 år, at der
ikke generelt kan s lles krav om afvikling af udgang før prøveløsladelse.
3. At 1. gangs afsonere med domme på 1 år eller derunder prøveløslades, medmindre der er en stærk
konkret formodning om recidiv l ikke ubetydelig kriminalitet.
4. At det understreges i retningslinjerne om prøveløsladelse, at det alene er verserende sager, der
forventes afgjort med ube nget fængselsstraf inden prøveløsladelses dspunktet, der indgår i
u lrådelighedsvurderingen. Forslaget skal ses i lyset af, at sagsbehandlings derne ved domstolene i
dag er meget lange, og at mange sager ikke vil nå at blive afgjort inden endt straf, hvor den indsa e
alligevel løslades. Skønnes der behov for fortsat fængsling, må den indsa e søges
varetægtsfængslet.
1.2. Straffelovens § 38, stk. 2.
En skærpelse af u lrådelighedsvurderingen så den alene re er sig mod risikoen for recidiv, som foreslået
under pkt. 1.1, forslag 1, vil betyde, at udvisningsdømte, der afsoner en dsbestemt straf, og som udrejser
ved løsladelsen, bør løslades e er udståelse af halvdelen af straffe den, uanset eventuelle disciplinære
forseelser, medmindre disse indikerer en væsentlig risiko for recidiv l ikke bagatelag g kriminalitet.
Jævnfør Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 28.6.17 sagsnr. 17-40-0114 om ændringer i normalreak oner
i sager om vold og trusler om vold samt upassende sprogbrug og adfærd.
2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1548 (Alm. del) fra Folke ngets Retsudvalg 2020-21
3
Direktoratet for Kriminalforsorgens notat af 12.1.23 om skærpet fokus på sikkerhedsvurderingen af dømte med
misbrugsproblemer
1
Side 2 af 5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 255: Henvendelse af 12/6-24 fra Den Rets- og Kriminalpolitiske tænketank Forsete om anmodning om foretræde vedr. kriminalforsorgens belæg
2881242_0003.png
2. Prøveløsladelse e er straffelovens § 40 a (noget for noget)
Hvis der skal tages nogen ud i ”den le e ende” for at gøre plads l flere i ”den tunge ende”, er det
nærliggende at overveje en øget brug af straffelovens § 40 a, som netop handler om dligere løsladelse af
dem, der under afsoningen gør en særlig indsats for at komme ud af deres kriminalitet (stk. 1, nr. 1) og dem,
der i øvrigt har gode personlige forhold (stk. 1, nr. 2).
Anvendelsen af bestemmelsen er faldet dras sk. I 2013 blev 167 løsladt dligere e er nr. 1 og 141 e er nr.
2. I 2022 var de lsvarende tal 48 og 36. Samlet er brugen af § 40 a faldet l næsten 1/4 i perioden. Forsete
kender ikke baggrunden for de e fald, men der ses ikke at have været en poli sk beslutning om at
begrænse brugen, og udviklingen i klientellet vil ikke kunne begrunde et så voldsomt fald.
Tidlig løsladelse e er § 40 a vil o e forudsæ e, at den indsa e gør en særlig indsats gennem f.eks.
deltagelse i programvirksomhed, undervisning i fængslet eller i forbindelse med udgang l
uddannelse/undervisning eller l arbejde/arbejdstræning.
De indsa es muligheder for at gøre en særlig indsats under afsoningen for at komme ud af deres
kriminalitet er samlet blevet forringet over de senere år.
Tilbud af programvirksomheden har været konstant lav siden 2015 og antallet af udgange l
uddannelse/undervisning og arbejde/arbejdstræning er faldet med ca. 1/3 i perioden 2018-2022
4
.
Det fremgår af rapporten ”Bedre uddannelse l indsa e” (Tænketanken Perspek v, juni 2023), at antallet af
indsa e, der har deltaget i undervisning under afsoningen er halveret med et fald fra 14% - 7% i perioden
2016 l 2020.
Forslag
5. At brugen af § 40a øges betydeligt både for dem der gør en særlig indsats og dem der i øvrigt har
gode forhold.
6.
At der udarbejdes klarere retningslinjer for brugen af § 40 a.
7.
At den indsa es muligheder for at forbedre sin situa on under afsoningen øges både i åbne og
lukkede fængsler gennem øget udbud af:
- Programvirksomhed
- Uddannelses- og undervisnings lbud
- Øget adgang l udgang l uddannelse og undervisning samt arbejde og arbejdstræning (især fra
de åbne fængsler).
Forsete er opmærksom på, at øget uddannelse af de indsa e indgår i flerårsa alen for 2022-25, men ønsker
at understrege vig gheden heraf.
4
Kriminalforsorgens sta s k 2022
Side 3 af 5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 255: Henvendelse af 12/6-24 fra Den Rets- og Kriminalpolitiske tænketank Forsete om anmodning om foretræde vedr. kriminalforsorgens belæg
2881242_0004.png
3. Fodlænkeordningen
Øget brug af fodlænke vil umiddelbart frigøre pladser i de overfyldte fængsler. Erfaringerne med fodlænke
er gode. Langt de fleste overholder vilkår, og lbagefaldet er væsentligt lavere for afsonere i fodlænke end i
fængsel.
3.1 Front door
Det er glædeligt, at det daglige belæg af fodlænkeafsonere, der afsoner front-door er steget gennem de
seneste tre år l godt 300 i 2022. Men tallet er stadig lavere end i 2015, hvor det var næsten 400.
Forslag:
8. At årsagen l faldet i brugen af fodlænke i forhold l 2015 undersøges.
9. At brug af fodlænke udvides fra domme på �½ l 1 år - evt. 1�½ år svarende l det område, hvor
samfundstjeneste kan beny es, uden at der foreligger ekstraordinære grunde.
10. At intensivere indsatsen for at få flere fra målgruppen l at ansøge, f.eks. ved møder eller samtaler
med KIF.
11. At overførsel l afsoning med fodlænke kan ske e er påbegyndt afsoning, hvis domfældte fortryder
ikke at have fået ansøgt om fodlænke inden påbegyndelse af afsoning.
12. At kravet om ikke at have været uvillig l at udføre samfundstjeneste ophæves
3.2 Back door
Det fremgår af flerårsa alen, at brug af back-door skal udvides. Det er glædeligt, at der er sket en meget
stor s gning i brugen i 2022. Den posi ve udvikling bør fastholdes.
Forslag:
13. At udsta onering med fodlænke (back-door) indgår i handleplanen og vurderes med henblik på
eventuel udsta onering 8 mdr. før forventet prøveløsladelse.
4. Udvisningsdømte med dsubestemte domme (visse forvarede og
livs dsdømte)
Med vedtagelse af lov nr. 157 af 1. februar 2022 ændredes det antal år, der skal være afsonet før en
forvaringsdømt/livstidsdømt kan påbegynde udgang fra 5 år 4 mdr. til 10 år, og man skærpede
misbrugsvurderingen for de udviste. I svar til REU på spm nr. 10 af 13.12.21 vedrørende lovens
konsekvenser for udslusning af livstidsdømte og visse forvaringsdømte oplystes det, at man var ved at
fastlægge omfanget af den udslusning, der skal til, før der kan ske løsladelse.
Et foreløbigt notat af 11.7.23 er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Her fremgår det, at der
skal udvises særlig forsigtighed i forbindelse med udslusning af udvisningsdømte.
Det fremgår ikke, om dette udslusningsforløb harmonerer med Højesterets dom af 11. august 2020, der
vedrører en forvaringsdømt, der skal udvises.
Side 4 af 5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 255: Henvendelse af 12/6-24 fra Den Rets- og Kriminalpolitiske tænketank Forsete om anmodning om foretræde vedr. kriminalforsorgens belæg
Den 15. december 2023 afsonede 11 udvisningsdømte indsatte med tidsubestemte straffe. Det er en
ganske lille gruppe, som har begået alvorlig kriminalitet og derfor kommer til at afsone længe. Vælger man
at være særlig forsigtig overfor de udvisningsdømte, kommer de til at afsone længere end den gruppe, der
ikke skal udvises.
Forslag:
14.
At det vurderes, om der er mulighed for at tilrettelægge et udslusningsforløb for de udvisningsdømte,
der kan udvises på en sådan måde, at de ikke kommer til at afsone længere tid end den tilsvarende
gruppe, der ikke skal udvises.
Side 5 af 5