Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 255
Offentligt
12. juni 2024
Til Folketingets Retsudvalg
Anmodning om foretræde for Retsudvalget om muligheder for at nedsætte
Kriminalforsorgens belæg.
Det er velkendt, at kriminalforsorgen mangler pladser. Det vil blive forsøgt afhjulpet med nybyggeri og leje
af pladser i Kosovo. Fælles er, at det tager lang tid, før pladserne er klar til brug.
Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete har i vedhæftede bilag foreslået, at brugen af
prøveløsladelse øges.
Gennem årene er betingelserne for at blive prøveløsladt skærpet, og der lægges i dag også vægt på
disciplinære forseelser under afsoningen, som er straffet en gang, og som ikke relateret sig til risikoen for
ny kriminalitet. Det vil sige, at hvor prøveløsladelse tidligere var en normal del af straffen, indgår god
opførsel under afsoningen også i vurderingen i dag.
Forsete har i vedhæftede bilag stillet 14 forslag til, hvorledes belægget kan nedsættes. Syv vedrører
prøveløsladelse, der alle kan gennemføres inden for gældende lovgivning. Forslagene er sendt til
justitsministeren.
Forsete vil med denne henvendelse gerne have lejlighed til at uddybe forslagene og skal derfor anmode om
foretræde for Retsudvalget.
Med venlig hilsen
Bodil Philip
Fhv fængselsinspektør og medlem af Forsetes bestyrelse