Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 248
Offentligt
2876861_0001.png
Justitsministeriets Forskningskontor
Rigspolitiet • Københavns Universitet • Det Kriminalpræventive Råd
Udsathed for vold og andre
former for kriminalitet
Offerundersøgelserne 2005-2023. Hovedtal.
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
Indhold
1
Indledning
1.1
1.2
Undersøgelsens data og metode
Ændringer i spørgeskemaet
3
3
6
2
3
Tyveri
Indbrud i private hjem
3.1
3.2
Indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus
Indbrud i sommerhus eller fritidshus
8
10
13
13
4
5
Hærværk
Vold
5.1
Partnervold
15
17
19
6
7
8
9
10
11
12
Psykisk vold
Voldtægt
Øvrige seksuelle krænkelser
Kriminalitet begået på internettet
Bekymring for kriminalitet
Litteratur
Bilag
21
23
26
28
30
33
34
2
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
1
Indledning
I denne rapport opsummeres resultater vedrørende de seneste 19 års undersøgelser af
befolkningens udsathed for vold og andre former for kriminalitet (offerundersøgelser), og der
gives en beskrivelse af de overordnede udviklingstendenser. Analyserne er foreløbige og vil
i en senere rapport blive uddybet og kommenteret yderligere.
I rapporten belyses befolkningens udsathed for tyveri, indbrud
,
hærværk, vold, herunder
partnervold, psykisk vold, voldtægt, øvrige seksuelle krænkelser samt kriminalitet begået på
internettet. Det skal understreges, at det er befolkningens oplevelser, der aflæses. Disse
oplevelser er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af
kriminalitet. I rapportens sidste afsnit belyses befolkningens bekymring for personligt at blive
udsat for kriminalitet samt den generelle bekymring for kriminalitet i samfundet.
Langt de fleste spørgsmål i undersøgelsen omhandler befolkningens udsathed for kriminalitet
inden for de seneste 12 måneder forud for besvarelsestidspunktet. Spørgeskemabesvarelserne
er indhentet løbende gennem året. Undersøgelsen i 2020, 2021 og 2022 omfatter dermed
perioder med nedlukning af samfundet grundet COVID-19. Det vides fra andre
undersøgelser, at kriminalitetsbilledet ændrede sig i Danmark i perioder med nedlukninger
grundet pandemien (se bl.a. Balvig & Holmberg 2021; Ejrnæs et al. 2021; Kyvsgaard &
Kruize 2021; Mannov et al. 2020).
Offerunderundersøgelsen er gennemført i samarbejde med Københavns Universitet og
finansieret af Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd.
1.1
Undersøgelsens data og metode
Offerundersøgelserne i 2005-2022 er gennemført som led i Danmarks Statistiks omnibusun-
dersøgelser, der samler flere emner i ét spørgeskema. De personer, der er omfattet af
omnibusundersøgelserne, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register, således
at de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år.
I 2023 er offerundersøgelsen flyttet ud af Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser for i
stedet at blive gennemført som en selvstændig undersøgelse. Dette er gjort i et forsøg på at
højne svarprocenten, da en selvstændig undersøgelse giver mulighed for at kunne præsentere
formålet med undersøgelsen bedre og derved i højere grad motivere de inviterede til at
deltage. Det betyder også, at spørgeskemaet bliver væsentligt kortere, i og med at det ikke
indeholder spørgsmål fra andre kunder som i omnibusundersøgelserne.
Det er Danmarks Statistik, der har indsamlet data til offerundersøgelsen i 2023, og ligesom
tidligere år er de personer, der er omfattet af undersøgelsen, tilfældigt udvalgt via Danmarks
Statistiks CPR-register, således at de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen
i den ønskede aldersgruppe. I forlængelse af beslutningen om at gennemføre
offerundersøgelsen som en selvstændig undersøgelse blev det i lyset af den demografiske
3
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
udvikling i befolkningen besluttet at udvide undersøgelsens population med fem år til at
omfatte personer i alderen 16-79 år frem for personer i alderen 16-74 år, som er
aldersafgrænsningen i de tidligere undersøgelser. For ingen af kriminalitetsformerne i
offerundersøgelsen i 2023 er der statistisk signifikante forskelle i udsatheden blandt de 16-
79-årige og 16-74-årige. For enkelte kriminalitetsformer, tyveri, voldtægt (kvinder) og
bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet, betyder udvidelsen at målgruppen,
at udviklingen fra 2022 til 2023 ændres fra, at en
statistisk signifikant
større andel udsættes,
til at der alene er tale om en
tendens
til øget udsathed, jf. afsnit 1.1.1 om statistisk signifikans.
Forskellen er nærmere beskrevet i kapitlerne om kriminalitetsformerne.
Der henvises til rapportens bilag for opgørelser af de to populationers udsathed for de
forskellige former for kriminalitet, der belyses i undersøgelsen, samt de to populationers
bekymring for kriminalitet.
1.1.1
Kort om statistisk signifikans
For at vurdere, om en forskel i resultater fra forskellige år kan betragtes som et tilfældigt
udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests for statistisk signifikans. Disse
indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle beror på
tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end fem pct., før
forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger
naturligvis af, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad
også af antallet af observationer, der ligger til grund for beregningerne. Baseres
beregningerne på et stort antal observationer, skal forskellen mellem resultaterne ikke være
særlig stor for at være statistisk signifikant, mens det forholder sig omvendt, hvis
beregningerne baseres på et lille antal observationer. Relativt få observationer skaber en
større statistisk usikkerhed.
Det angives i rapporten, når resultaterne er statistisk signifikante. Når dette ikke er angivet,
er de viste forskelle altså ikke med acceptabel sikkerhed udtryk for reelle forskelle.
Såfremt de årlige målinger tyder på konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten
som en tendens, idet der så kan være grund til at antage, at der er tale om reelle forskelle,
som blot er baseret på for få observationer til at blive statistisk signifikante. Betegnelsen
tendens anvendes dog kun, hvis de statistiske tests viser, at der er under ti pct. sandsynlighed
for, at forskellen mellem to resultater er en tilfældighed. Hvis ikke dette er tilfældet, anvendes
vagere formuleringer såsom ’der er tegn på’ og lignende.
4
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0005.png
Tabel 1 viser stikprøvestørrelsen, antallet af gennemførte besvarelser og svarprocenten de
enkelte år. I 2023 udgør nettostikprøven 29.710 personer, hvoraf 13.698 personer indgår i
undersøgelsen ved at have besvaret spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 46, hvilket
er højere end i 2022 men lavere end i de øvrige forudgående år. Det lader således til, at det
har en positiv indvirkning på svarprocenten at gennemføre offerundersøgelsen som en
selvstændig undersøgelse, men den nye fremgangsmåde er ikke nok til at stoppe den generelle
udfordring med faldende svarprocenter, der er i store befolkningsundersøgelser verden over.
Tabel 1
Stikprøvestørrelse, antal gennemførte besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2023.
Nettostikprøve
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2005-2023
18.238
17.996
17.796
17.947
18.268
18.389
18.185
18.251
18.314
18.910
18.845
20.441
21.169
21.412
22.894
25.122
25.687
27.867
29.710
395.441
Antal besvarelser
11.668
11.588
11.653
11.716
11.521
11.635
11.745
11.568
11.415
11.441
11.492
12.162
11.710
11.295
11.385
13.254
12.397
11.332
13.698
224.675
Svarprocent
64 %
64 %
65 %
65 %
63 %
63 %
65 %
63 %
62 %
61 %
61 %
59 %
55 %
53 %
50 %
53 %
48 %
41 %
46 %
57 %
Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver af respondenterne i undersøgelsen
for hermed at forsøge at tage højde for eventuelle skævheder i datamaterialet. Frem til juli
2007 var vægten baseret på oplysninger om personernes køn, alder, husstandstype, region
(tre områder) og boligens art. Denne vægtning blev derefter ændret, blandt andet foranlediget
af indførslen af forskerbeskyttelsesordningen. De aktuelle personvægte er baseret på
5
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0006.png
oplysninger om personernes køn, alder, familietype, indkomst (familiens), socioøkonomisk
klassificering, region (fem områder), herkomst og uddannelse.
1
1.2
Ændringer i spørgeskemaet
Fra og med 2005 har spørgeskemaet til offerundersøgelsen indeholdt spørgsmål om udsathed
for vold, tyveri og hærværk samt spørgsmål om bekymring for kriminalitet. I årene derefter
er der tilføjet nye spørgsmål og ændret i de eksisterende.
I offerundersøgelserne er omfanget af partnervold traditionelt undersøgt ved at se på, hvor
stor en andel af respondenterne der har svaret bekræftende på spørgsmålet om udsathed for
vold, og som samtidig har angivet, at gerningspersonen ved det seneste voldstilfælde var en
på besvarelsestidspunktet nuværende eller tidligere partner. Dette giver en lavere forekomst
af partnervold sammenlignet med andre undersøgelser, hvilket givetvis hovedsageligt
skyldes, at definitionen af vold i offerundersøgelserne er sprogligt mere kortfattet afgrænset,
mindre specificerende og implicit mere fokuseret på den relativt alvorligere del af volden.
2
I
offerundersøgelserne bliver voldsofrene kun bedt om at identificere gerningspersonen til den
seneste voldsepisode. Det vides derfor ikke, om de ofre for partnervold, der er blevet udsat
for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det af en nuværende/tidligere partner, ligesom
noget af den vold, de øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste tilfælde, kan være
begået af en partner. Blandt andet derfor, og fordi det generelle spørgsmål om udsathed for
vold er formuleret således, at volden skal have været så alvorlig, at offeret blev bange, er der
i 2023 tilføjet et nyt separat spørgsmål til offerundersøgelserne om udsathed for partnervold.
Det nye spørgsmål lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for, at din
nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig hårdt, slået, sparket eller på anden
måde udsat dig for fysisk vold?”, og det bliver i bekræftende fald – ligesom det generelle
voldsspørgsmål – fulgt op af en række underspørgsmål vedrørende de nærmere
omstændigheder ved den seneste episode.
Som et supplement til spørgsmålet om indbrud i private hjem er der i 2023 tilføjet et
spørgsmål om udsathed for indbrud i henholdsvis ’garage, kælder, loftsrum eller udhus’ og
’sommerhus eller fritidshus’ samt spørgsmål om anmeldelsestilbøjeligheden i sådanne
tilfælde.
Tabel 2 giver et overblik over de forskellige tilføjelser og ændringer, der er foretaget i
spørgsmålene i offerundersøgelsen gennem tiden.
For en mere detaljeret gennemgang af undersøgelsens data og metode frem til og med 2021, herunder
årsager til bortfald og vægtning af data, se Pedersen et al. 2022.
1
For yderligere se kapitel 9 i rapporten ”Udsathed
for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2022”.
2
6
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0007.png
Tabel 2
Årlige tilføjelser/ændringer angående kriminalitetens art i offerundersøgelserne.
Tilføjet i
år
Kriminalitetens art og bekymring for kriminalitet
Senere ændringer
Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme
og offerets seksuelle orientering tilføjet i 2008.
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets
kønsidentitet tilføjet i 2019.
2005
Vold
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets
religion tilføjet i 2020.
Vold som hadforbrydelse på baggrund af et
handicap hos offeret tilføjet i 2022.
Separat spørgsmål om partnervold tilføjet i 2023.
2005
Tyveri
Se under indbrud.
Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af
racisme, offerets seksuelle orientering,
2005
Hærværk
kønsidentitet samt religion tilføjet i 2020.
Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af et
handicap hos offeret tilføjet i 2022.
2005
Bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet
Som følge af den samtykkebaserede
2008
Voldtægt (oprindeligt ’tvangssamleje’)
voldtægtslovgivning er spørgsmålsformulering
vedrørende udsathed for voldtægt ændret i 2021.
2008
Røveri
Udgået i 2015.
Spørgsmål om indbrud tilføjet som
underspørgsmål til spørgsmålet om tyveri i 2012.
Spørgsmålene om indbrud separeret fra
2012
Indbrud
spørgsmålene om tyveri i 2021.
Separate spørgsmål om indbrud i ’garage, kælder
loftsrum eller udhus’ og ’sommerhus eller
fritidshus’ tilføjet i 2023.
2015
Bekymring for kriminalitet og vold i samfundet
Hadefulde ytringer på internettet på baggrund af
racisme, offerets seksuelle orientering,
2018
Kriminalitet begået på internettet
kønsidentitet samt religion tilføjet i 2020.
Hadefulde ytringer på internettet på baggrund af et
handicap hos offeret tilføjet i 2022.
2019
2020
Øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt
Psykisk vold
Sextortion/sexafpresning tilføjet i 2020.
7
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0008.png
2
Tyveri
I offerundersøgelsen i 2021 blev tyveri og indbrud for første gang forsøgt adskilt for at give
et billede af tyveritallene alene, og der blev inkluderet nye, separate spørgsmål om indbrud i
privat beboelse, jf. kapitel 3. Adskillelsen af tyveri- og indbrudstallene er bibeholdt sidenhen.
Det er kun muligt at opdele tyveri- og indbrudstallene tilbage til 2012.
3
Tabel 3
Ofre for tyveri (ekskl. indbrudstyveri), 2012-2023.
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
4
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
10,3 %
9,4 %
8,8 %
8,1 %
8,9 %
8,1 %
7,9 %
8,2 %
7,1 %
4,8 %
5,6 %
6,3 %
(9,8 % - 10,9 %)
(8,9 % - 9,9 %)
(8,1 % - 9,5 %)
(7,4 % - 8,8 %)
(8,2 % - 9,6 %)
(7,4 % - 8,8 %)
(7,2 % - 8,6 %)
(7,5 % - 8,9 %)
(6,5 % - 7,7 %)
(4,3 % - 5,4 %)
(5,0 % - 6,2 %)
(5,9 % - 6,7 %)
426.000
390.000
365.000
342.000
375.000
344.000
338.000
352.000
306.000
209.000
240.000
292.000
(403.000 - 449.000)
(368.000 - 413.000)
(335.000 - 395.000)
(311.000 - 370.000)
(346.000 - 407.000)
(314.000 - 374.000)
(307.000 - 368.000)
(320.000 - 381.000)
(278.000 - 331.000)
(184.000 - 230.000)
(215.000 - 267.000)
(272.000 - 309.000)
1093
982
470
443
479
438
415
426
443
256
266
762
I 2023 angiver 6,3 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de har været udsat for tyveri
inden for det seneste år, hvilket svarer til 272.000-309.000 personer i befolkningen i alderen
16-79 år.
5
Sammenlignet med 2022 er der en tendens til øget udsathed, som dog skal ses i
lyset af den udvidede målgruppe, jf. afsnit 1.1. Betragtes alene de 16-74-åriges udsathed for
Dette skyldes, at der i årene før 2012 blev spurgt til tyveri og indbrud samlet. Se Pedersen et al. 2021
for opgørelser over tyveri i perioden 2005-2011.
3
Det uvægtede antal tyveriofre i stikprøven varierer, hvilket ikke kun skyldes, at andelen af ofre varierer,
men også at der i nogle år er spurgt til udsathed for tyveri i flere måneder end andre år.
4
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der – så vidt du ved – inden for de seneste 12 måneder nogen, der
har stjålet eller forsøgt at stjæle penge eller ting, som tilhørte dig?”
5
8
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0009.png
tyveri, er udviklingen fra 2022 til 2023 statistisk signifikant, se evt. også rapportens bilag. I
et længere tidsperspektiv er andelen, der i 2023 oplyser at have været udsat for tyveri – for
begge aldersgrupper – statistisk signifikant mindre end i de forudgående ti år (2013-2022)
samlet set og end i 2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden COVID-19.
Det er uvist, om – og i hvilken udstrækning – ændringerne af spørgeskemaet i 2021 har
påvirket andelen af respondenter, der i 2021-2023 angiver at have været udsat for tyveri, se
Pedersen et al. 2022 for mere herom. Udviklingen i befolkningens udsathed for tyveri er dog
i overensstemmelse med udviklingen i antallet af politiregistrerede tyverier de seneste år.
6
Figur 1 viser anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri. Blandt de adspurgte i 2023 angiver 41
pct. af ofrene for tyveri, at de har anmeldt tyveriet til politiet, eller at politiet har fået kendskab
til det på anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri er statistisk signifikant mindre i
2023 end i 2022 og de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.
Figur 1
Pct. af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2012-2023,
med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
100
90
80
70
58
60
50
40
30
20
10
0
54
53
55
51
48
51
51
47
41
49
41
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Antallet af politiregistrerede tyverier afgrænses her til anmeldelser af brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v.
og tyverier i kategorien ’andre tyverier’, jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk).
6
9
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0010.png
3
Indbrud i private hjem
Fra og med 2012 er befolkningens udsathed for indbrud undersøgt særskilt, og fra og med
2021 er der stillet nye, separate spørgsmål om indbrud. Andelen af respondenter, der angiver
at have været udsat for indbrud, er anført i tabel 4.
Tabel 4
Ofre for indbrud, 2012-2023.
7
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
3,6 %
3,6 %
3,5 %
3,0 %
3,6 %
2,9 %
2,8 %
3,2 %
2,4 %
1,9 %
2,2 %
2,1 %
(3,3 % - 4,0 %)
(3,2 % - 3,9 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
(3,1 % - 4,0 %)
(2,5 % - 3,4 %)
(2,4 % - 3,2 %)
(2,7 % - 3,6 %)
(2,0 % - 2,7 %)
(1,6 % - 2,3 %)
(1,8 % - 2,5 %)
(1,8 % - 2,3 %)
149.000
148.000
147.000
128.000
149.000
125.000
119.000
138.000
102.000
82.000
93.000
96.000
(135.000 - 163.000)
(134.000 - 162.000)
(127.000 - 166.000)
(107.000 - 144.000)
(130.000 - 170.000)
(106.000 - 143.000)
(101.000 - 139.000)
(117.000 - 156.000)
(86.000 - 117.000)
(68.000 - 97.000)
(76.000 - 109.000)
(85.000 - 107.000)
423
425
212
182
204
177
158
181
157
119
109
263
I tolkningen af antallet af ofre for indbrud skal man være opmærksom på, at ét indbrudstyveri
i en bolig ofte opleves af alle beboerne. Man taler om en “husstandseffekt”, som indebærer,
at der vil være færre husstande end individer, der har været udsat for indbrudstyveri. I 2023
er det 2,1 pct. af respondenterne, der har oplevet at være udsat for indbrud inden for det
seneste år, hvilket svarer til 85.000-107.000 ofre i alderen 16-79 år – eller knap 50.000
Enkelte estimater for antallet af ofre afviger en smule fra tidligere års rapporter som følge af mere
dybdegående analyser på området.
7
10
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0011.png
husstande.
8
Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2022, men den
er statistisk signifikant mindre end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set og end i
2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden COVID-19.
9
Det er uvist, om – og i hvilken udstrækning – de nye indbrudsspørgsmål har påvirket andelen
af respondenter, der i 2021-2023 angiver at have været udsat for indbrud. Antallet af
anmeldelser for indbrud og en anden dansk undersøgelse tyder dog på, at antallet af indbrud
er faldet støt efter 2009 (Kruize & Kyvsgaard 2021), og at antallet i 2021-2023 er på det
laveste niveau målt i en lang årrække, jf. Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk).
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der – så vidt du ved – inden for de seneste 12 måneder nogen, der
har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i dit hjem? Med indbrud menes, at en person uberettiget
har skaffet sig adgang til dit hjem. Her tænkes kun på dine stuer og ikke udhus, garage, loft og kælder.”
8
Husstandseffekten er her beregnet ved, at det samlede antal indbrudsofre i befolkningen i 2023 er
divideret med det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand, som i 2023 var omtrent to beboere pr.
husstand.
Det uvægtede antal indbrudsofre i stikprøven varierer i undersøgelsesperioden, hvilket ikke kun skyldes,
at andelen af ofre varierer, men også at der i nogle år er spurgt til udsathed for indbrud i flere måneder
end andre år.
9
11
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0012.png
Blandt de adspurgte i 2023 angiver 82 pct. af ofrene for fuldbyrdet indbrud, at de har anmeldt
det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, jf. tabel 5. Denne
andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2022. Anmeldelsestilbøjeligheden
for fuldbyrdede indbrud er dog statistisk signifikant mindre blandt respondenterne i 2023 end
i perioden 2014-2022 samlet set.
10
Tabel 5
Pct. af ofre for fuldbyrdet indbrud og indbrudsforsøg, der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til
forholdet på anden vis, 2014-2023.
Andel fuldbyrdede indbrud
anmeldt til politiet
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
91 %
90 %
90 %
89 %
93 %
90 %
84 %
73 %
75 %
82 %
Andel indbrudsforsøg
anmeldt til politiet
65 %
57 %
49 %
57 %
62 %
60 %
58 %
76 %
52 %
32 %
Andel indbrud og
indbrudsforsøg anmeldt til
politiet
83 %
81 %
78 %
80 %
83 %
79 %
73 %
74 %
65 %
62 %
Variationen i anmeldelsestilbøjeligheden for fuldbyrdede indbrud kan hænge sammen med
værdien af det stjålne. Andelen, der i 2023 angiver at have mistet mindre end 5.000 kr. ved
indbruddet, er på niveau med andelen i 2020, men mindre end i 2021 og 2022.
Med hensyn til indbrudsforsøg er der sket et fald i anmeldelsestilbøjeligheden i 2023
sammenlignet med tidligere år, da kun 32 pct. af ofrene angiver, at det er anmeldt til politiet.
Anmeldelsestilbøjeligheden for indbrudsforsøg i 2023 er dermed på det lavest målte niveau
i undersøgelsesperioden og statistisk signifikant mindre end i 2022 og i perioden 2014-2022
samlet set. Det bemærkes, at faldet i anmeldelsestilbøjeligheden for indbrudsforsøg er baseret
på relativt få observationer og derfor forbundet med betydelig usikkerhed.
Det er ikke muligt at inkludere data fra 2012-2013 i opgørelsen, da det ikke er muligt at skelne mellem
fuldbyrdet indbrud og indbrudsforsøg i materialet fra disse år.
10
12
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0013.png
Samlet set adskiller anmeldelsestilbøjeligheden for fuldbyrdet indbrud og indbrudsforsøg i
2023 sig ikke fra 2022, men betragtes hele undersøgelsesperioden er
anmeldelsestilbøjeligheden statistisk signifikant mindre i 2023 end i perioden 2014-2022
samlet set.
3.1
Indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus
I 2023 er der tilføjet nye, separate spørgsmål om udsathed for indbrud i ’garage, kælder,
loftsrum eller udhus’.
11
I 2023 angiver 3,8 pct. af respondenterne, at de har været udsat for
indbrud i deres garage, kælder, loftsrum eller udhus inden for det seneste år. Dette svarer til
162.000-192.000 personer i alderen 16-79 år.
Ovenstående andel er udregnet på baggrund af alle respondenter, det vil sige også personer,
som hverken har garage, kælder, loftsrum eller udhus og derfor ikke kan udsættes for denne
type kriminalitet. Betragtes alene de respondenter, der har en garage, kælder, et loftsrum eller
udhus, er det 4,4 pct. af respondenterne, der angiver at have været udsat for indbrud.
Tabel 6
Ofre for indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus, 2023.
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
2023
3,8 %
(3,5 % - 4,2 %)
177.000
(162.000 - 192.000)
472
Blandt de adspurgte angiver 48 pct. af ofrene for indbrud i garage, kælder, loftsrum eller
udhus, at de har anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på
anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus er
dermed statistisk signifikant lavere end anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud i private
hjem, hvor 62 pct. angiver, at indbruddet er anmeldt.
3.2
Indbrud i sommerhus eller fritidshus
Der er også tilføjet nye, separate spørgsmål om udsathed for indbrud i sommerhus eller
fritidshus i 2023,
12
og her er det 0,7 pct. af respondenterne, der angiver at have været udsat
Spørgsmålet om udsathed lyder: ”Er der – så vidt du ved – inden for de seneste 12 måneder nogen,
der har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i din garage, kælder, loftsrum eller dit udhus?”
11
Spørgsmålet om udsathed lyder: ”Er der – så vidt du ved – inden for de seneste 12 måneder nogen,
der har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i dit sommerhus eller fritidshus?”
12
13
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0014.png
inden for det seneste år. Dette svarer til, at 24.000-37.000 personer i alderen 16-79 år årligt
er udsat for indbrud i deres sommerhus eller fritidshus.
Ovenstående andel er udregnet på baggrund af alle respondenter, det vil sige også personer,
som hverken har garage, kælder, loftsrum eller udhus og derfor ikke kan udsættes for denne
type kriminalitet. Betragtes alene de respondenter, der har et sommerhus eller fritidshus, er
det 1,7 pct., der angiver at have været udsat for indbrud.
Tabel 7
Ofre for indbrud i sommerhus eller fritidshus, 2023.
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
2023
0,7 %
(0,5 % - 0,8 %)
31.000
(24.000 - 37.000)
99
I alt 64 pct. af ofrene for indbrud i sommerhus eller fritidshus angiver, at de har anmeldt det
til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis.
14
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0015.png
4
Hærværk
Tabel 8 viser udviklingen i befolkningens udsathed for hærværk inden for det seneste år.
Tabel 8
Ofre for hærværk, 2005-2023.
13
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
14
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
8,1 %
7,0 %
6,6 %
8,8 %
5,2 %
5,7 %
6,1 %
4,8 %
4,7 %
4,6 %
4,4 %
4,5 %
4,3 %
3,8 %
4,0 %
4,2 %
3,7 %
3,6 %
3,9 %
(6,9 % - 9,3 %)
(6,1 % - 8,0 %)
(5,5 % - 7,7 %)
(7,5 % - 10,1 %)
(4,5 % - 5,9 %)
(5,2 % - 6,2 %)
(5,6 % - 6,5 %)
(4,4 % - 5,2 %)
(4,3 % - 5,0 %)
(4,1 % - 5,1 %)
(3,9 % - 5,0 %)
(3,9 % - 5,0 %)
(3,8 % - 4,9 %)
(3,3 % - 4,3 %)
(3,5 % - 4,6 %)
(3,7 % - 4,7 %)
(3,2 % - 4,1 %)
(3,2 % - 4,1 %)
(3,5 % - 4,2 %)
318.000
279.000
265.000
355.000
211.000
234.000
249.000
199.000
194.000
191.000
187.000
189.000
186.000
165.000
174.000
180.000
158.000
155.000
179.000
(271.000 - 366.000)
(241.000 - 315.000)
(220.000 - 307.000)
(304.000 - 406.000)
(182.000 - 239.000)
(213.000 - 254.000)
(232.000 - 267.000)
(184.000 - 216.000)
(178.000 - 210.000)
(168.000 - 213.000)
(165.000 - 210.000)
(167.000 - 212.000)
(163.000 - 208.000)
(142.000 - 185.000)
(151.000 - 195.000)
(159.000 - 200.000)
(137.000 - 177.000)
(135.000 - 177.000)
(163.000 - 193.000)
149
186
124
152
188
435
662
513
506
251
243
244
225
207
220
250
201
177
482
Enkelte estimater for antallet af ofre afviger en smule fra tidligere års rapporter som følge af mere
dybdegående analyser på området.
13
Den store variation i det uvægtede antal udsatte skyldes, at der i nogle år er spurgt til hærværk i flere
måneder af undersøgelsen end i andre år.
14
15
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0016.png
I 2023 angiver 3,9 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen svarende til 163.000-193.000
personer i befolkningen i alderen 16-79 år, at de har været udsat for hærværk, f.eks.
rudeknusning, at den pågældendes bildæk er blevet skåret op, eller at andre ting er blevet
ødelagt.
15
Andelen i 2023 adskiller sig ikke fra 2022, men der ses en tendens til en mindre
andel udsatte i 2023 end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.
Figur 2 viser anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk. I 2023 angiver 30 pct. af ofrene for
hærværk, at de har anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på
anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk varierer i undersøgelsesperioden uden en
entydig udviklingstendens set over hele perioden. Der ses dog en tendens til faldende
anmeldelsestilbøjelighed de seneste fem år, og i 2023 er anmeldelsestilbøjeligheden på det
laveste niveau, der er målt. Anmeldelsestilbøjeligheden i 2023 adskiller sig ikke statistisk
signifikant fra 2022, men den er mindre end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.
Figur 2
Pct. af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2005-
2023, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
51
47
51
46
42
47
46
47
42
40
42
41
44
47
44
43
38
36
30
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk
er blevet skåret op, eller at andre ting er blevet ødelagt inden for de seneste 12 måneder?”
15
16
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0017.png
5
Vold
Tabel 9 viser udviklingen i befolkningens udsathed for vold inden for det seneste år.
Tabel 9
Ofre for vold, 2005-2023.
16
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
1,8 %
1,6 %
1,8 %
2,0 %
1,4 %
1,4 %
1,6 %
1,5 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
1,7 %
1,5 %
1,5 %
1,5 %
1,3 %
1,1 %
1,5 %
1,4 %
(1,5 % - 2,0 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,6 % - 2,1 %)
(1,8 % - 2,3 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(1,2 % - 1,6 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,4 % - 1,9 %)
(1,3 % - 1,8 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(1,3 % - 1,7 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,0 % - 1,3 %)
(1,3 % - 1,8 %)
(1,2 % - 1,6 %)
69.000
65.000
73.000
82.000
55.000
58.000
67.000
63.000
59.000
55.000
56.000
71.000
66.000
65.000
65.000
56.000
49.000
67.000
66.000
(60.000 - 79.000)
(55.000 - 74.000)
(63.000 - 83.000)
(71.000 - 92.000)
(47.000 - 64.000)
(49.000 - 67.000)
(58.000 - 76.000)
(54.000 - 72.000)
(50.000 - 68.000)
(46.000 - 63.000)
(47.000 - 65.000)
(61.000 - 80.000)
(57.000 - 76.000)
(55.000 - 75.000)
(55.000 - 74.000)
(47.000 - 64.000)
(41.000 - 57.000)
(57.000 - 76.000)
(57.000 - 75.000)
177
166
174
191
129
152
157
145
142
117
133
166
139
141
134
135
103
130
147
Enkelte tal i tabel 9 afviger en smule fra tidligere års rapporter som følge af mere dybdegående analyser
på området.
16
17
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0018.png
I 2023 angiver 1,4 pct. af respondenterne, at de har været udsat for vold inden for det seneste
år.
17
Dette svarer til 57.000-75.000 personer i alderen 16-79 år. Andelen i 2023 adskiller sig
ikke fra andelen i 2022 eller i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set og er på niveau
med årene op til COVID-19.
Figur 3 viser udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden for vold. I 2023 angiver 53 pct. af
ofrene for vold, at de har anmeldt volden til politiet, eller at politiet har fået kendskab til
forholdet på anden vis. Der ses nogen variation i anmeldelsestilbøjeligheden for vold over
årene. I 2023 er anmeldelsestilbøjeligheden på det højeste niveau i undersøgelsesperioden,
Den adskiller sig ikke statistisk signifikant fra året forinden, men anmeldelsestilbøjeligheden
er statistisk signifikant større end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.
Figur 3
Pct. af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2005-2023,
med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
43
47
47
41
40
46
39
49
42
39
48
42
49
45
42
45
53
46
47
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Forekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du inden for de
seneste 12 måneder været udsat for vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?”.
Svarkategorierne er ”Ja, både vold og trusler”, ”Ja, vold”, ”Ja, trusler” og ”Nej”. Analysen omfatter alene
personer, der har svaret, at de har været udsat for både vold og trusler eller vold.
17
18
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0019.png
5.1
Partnervold
I offerundersøgelserne er omfanget af partnervold traditionelt undersøgt ved at se på, hvor
stor en andel af respondenterne, som svarer bekræftende på spørgsmålet om udsathed for
vold, og som samtidig svarer, at gerningspersonen ved det seneste voldstilfælde var en på
besvarelsestidspunkt nuværende eller tidligere partner.
Tabel 10 viser, at det er syv pct. af voldsofrene, der oplyser, at gerningspersonen ved det
seneste voldstilfælde var en nuværende eller tidligere partner. Dette tal svarer til 0,1 pct. af
befolkningen eller 4.000-5.000 personer i alderen 16-74 år [16-79 år i 2023]. Som følge af at
datagrundlaget i de enkelte år er meget spinkelt, er det ikke muligt at foretage en
udviklingsanalyse af udsatheden for vold begået af en nuværende eller tidligere partner år for
år.
Betragtes anmeldelsestilbøjeligheden er denne statistisk signifikant lavere for ofre, der har
være udsat for vold af en nuværende eller tidligere partner, end for de øvrige voldsofre i
undersøgelsesperioden.
Tabel 10
Omfanget af partnervold, 2005-2023.
Andel
Andel af voldsofre udsat for partnervold
Andel af befolkningen udsat for partnervold
Estimeret antal årligt udsatte (afrundet til nærmeste tusinde)
95 % sikkerhedsintervaller
7%
0,1 %
5.000
(4.000 - 5.000)
Sammenlignet med andre undersøgelser finder offerundersøgelserne en lavere forekomst af
partnervold, hvilket givetvis hovedsageligt skyldes, at definitionen af vold i
offerundersøgelserne er sprogligt mere kortfattet afgrænset, mindre specificerende og
implicit mere fokuseret på den relativt alvorligere del af volden, samt at voldsofrene kun
bliver bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste voldsepisode. I
offerundersøgelserne er voldsspørgsmålet desuden formuleret således, at volden skal have
været så alvorlig, at offeret blev bange, hvilket selv ved meget alvorlige voldsepisoder ikke
nødvendigvis er tilfældet ved partnervold (se f.eks. afsnit 4.4 om normalisering og
negligering af partnervold i (Hansen & Pedersen 2022), og hvilket derfor kan have medført
underapportering og som følge heraf underestimering af partnervold.
På den baggrund er der i offerundersøgelsen i 2023 tilføjet et nyt, selvstændigt spørgsmål om
udsathed for partnervold. Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 12
19
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0020.png
måneder været udsat for, at din nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig
hårdt, slået, sparket eller på anden måde udsat dig for fysisk vold?”
Opgørelsen i tabel 11 dækker over de respondenter, der i 2023 angiver at have været udsat
for partnervold som den seneste voldsepisode – som opgjort ovenfor – samt de respondenter,
der har svaret bekræftende på det nye spørgsmål. Ved brug af denne opgørelsesmetode er det
samlet set 1,1 pct. af respondenterne, der oplyser, at de har været udsat for partnervold inden
for det seneste år. Dette svarer til 42.000-58.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år.
Tabel 11
Ofre for partnervold, 2023.
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
2023
1,1 %
(0,9 % - 1,3 %)
50.000
(42.000 - 58.000)
120
Det er oftest kvinder, der udsættes for partnervold, men kønsforskellene er væsentligt mindre
i den nye opgørelse end i den tidligere. Senere i år udkommer en rapport med uddybende
analyser fra offerundersøgelserne, hvor der ses nærmere på køn og andre karakteristika ved
offeret, gerningspersonen, gerningssituationen og volden.
Der ses også her en relativt lav anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for partnervold. I 2023
angiver 15 pct. af ofrene for partnervold, at de selv har anmeldt hændelsen til politiet, mens
yderligere fire pct. angiver, at politiet fik kendskab til volden på anden vis.
20
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0021.png
6
Psykisk vold
Fra og med 2020 er der i offerundersøgelserne spurgt til udsathed for psykisk vold.
18
I 2023
angiver 2,7 pct. at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år, jf. tabel 12.
Dette svarer til 114.000-139.000 personer i alderen 16-79 år. Andelen af udsatte inden for
det seneste år adskiller sig ikke væsentligt fra de forudgående tre år.
Tabel 12
Ofre for psykisk vold, 2020-2023.
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
2020
2021
2022
2023
2,5 %
2,5 %
2,6 %
2,7 %
(2,3 % - 2,8 %)
(2,2 % - 2,8 %)
(2,3 % - 2,9 %)
(2,5 % - 3,0 %)
109.000
108.000
113.000
127.000
(97.000 - 120.000)
(95.000 - 119.000)
(101.000 - 126.000)
(114.000 - 139.000)
294
264
266
337
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk vold? Det
vil sige, at en person nært knyttet til din husstand gentagne gange over en periode har udsat dig for groft
nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at styre dig.” Baggrunden for
18
spørgsmålet er, at der den 1. april 2019 trådte en ny straffelovsbestemmelse i kraft, der kriminaliserer
psykisk vold, jf. straffelovens § 243. For bekræftende svar er der opfølgende spurgt om udsathed indenfor
de seneste 12 måneder.
21
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0022.png
Fem pct. af de ofre, som i 2023 angiver at have været udsat for psykisk vold inden for det
seneste år, har selv anmeldt volden til politiet, mens politiet har fået kendskab til volden på
anden vis i yderligere fire pct. af tilfældene. De variationer, der ses i
anmeldelsestilbøjeligheden over årene, er ikke statistisk signifikante. Dog ses en tendens til
lavere anmeldelsestilbøjelighed i 2023 end i perioden 2020-2022 samlet set.
Ifølge oplysningerne i offerundersøgelsen skulle der være registreret langt flere anmeldelser
af psykisk vold hos politiet, end det er tilfældet. Forskellen mellem tallene kan blandt andet
skyldes, at psykisk vold ofte rapporteres/anmeldes til politiet sammen med andre
forbrydelser. Nogle anmeldelser kan derfor vise sig også at handle om noget andet og kan
derfor være registreret som eksempelvis vold, trusler om vold, ulovlig tvang, stalking eller
seksuelle overgreb. En del af forklaringen kan imidlertid også være, at mange svarpersoner
har en bredere opfattelse af, hvad psykisk vold er, end den der er afgrænset i straffeloven, og
at politiet derfor ikke har oprettet henvendelsen som en anmeldelse.
Figur 4
Pct. af ofre for psykisk vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2020-
2023, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.
25
20
15
15
10
11
9
10
5
0
2020
2021
2022
2023
22
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0023.png
7
Voldtægt
I offerundersøgelsen er der fra og med 2008 spurgt ind til tvangssamleje/voldtægt. I 2019
blev der ændret i spørgsmålsformuleringen, således at spørgsmålet, der tidligere blev
formuleret som udsathed for ’tvangssamleje’, nu formuleres som udsathed for ’voldtægt’.
Denne ændring i spørgsmålsformuleringen synes ikke at have haft betydning for
besvarelserne. På den baggrund og for at øge læsevenligheden anvendes betegnelsen voldtægt
i indeværende afsnit for hele undersøgelsesperioden. Fra og med 2019 er spørgsmålet om
voldtægt desuden også stillet til mænd, mens det førhen alene blev stillet til kvinder.
Fra og med 2021 er spørgsmålet om voldtægt igen ændret, så spørgsmålsformuleringen passer
med den samtykkebaserede voldtægtslovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2021, se
Pedersen et al. 2022 for mere herom.
19
I 2023 svarer 4,0 pct. af de kvindelige respondenter bekræftende på spørgsmålet om udsathed
for voldtægt eller forsøg herpå
inden for de seneste fem år,
jf. tabel 13. Dette svarer til 81.000-
102.000
20
kvinder i befolkningen i alderen 16-79 år. Der er dermed en tendens til øget
udsathed blandt de kvindelige respondenter i 2023 sammenlignet med 2022, som dog skal
ses i lyset af den udvidede målgruppe, jf. afsnit 1.1. Betragtes alene de 16-74-årige kvinders
udsathed for voldtægt/forsøg herpå er stigningen fra 2022 til 2023 statistisk signifikant, se
evt. også rapportens bilag. Samles tal fra flere år, er andelen af kvinder, der i 2021-2023
oplyser at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år,
statistisk signifikant større end i de forudgående tre år (2018-2020) samlet set og ligeledes
end i perioden 2008-2020 samlet set. Den relativt store andel i 2021-2023 kan hænge sammen
med ændringen i spørgsmålsformuleringen, som følger af den samtykkebaserede
voldtægtslovgivning. Der er dog også indikationer på en stigning i andelen af udsatte kvinder
i årene op til ændringen, men idet spørgsmålet dækker en periode på fem år, er det ikke muligt
at komme tidspunktet for stigningen nærmere. Der kan også i befolkningen, uanset hvordan
spørgsmålene er stillet, have udviklet sig en udvidet opfattelse af, hvad voldtægt er, og hvilke
situationer det dækker over, som det tidligere har været tilfældet, jf. Pedersen & Balvig 2023.
Blandt mænd er det 0,4 pct. af respondenterne, der i 2023 svarer bekræftende på spørgsmålet
om udsathed for voldtægt
inden for de seneste fem år.
Dette svarer til 5.000-12.000
21
mænd
i befolkningen i alderen 16-79 år. Det bemærkes, at udregningen er baseret på få
observationer og derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
Den nye spørgsmålsformulering lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller
forsøg herpå, dvs. at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med dig, uden at du samtykkede
heri?”
19
20
21
Det estimerede antal kvindelige ofre i et 5-årsperspektiv er 91.000.
Det estimerede antal mandlige ofre i et 5-årsperspektiv er 9.000.
23
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0024.png
Tabel 13
Ofre for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2023, pct.
Andel ofre
(kvinder)
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
I alt
Uvægtede antal
0,7 %
1,0 %
0,9 %
1,3 %
0,9 %
1,2 %
1,4 %
1,9 %
2,0 %
1,8 %
2,2 %
2,2 %
2,4 %
3,4 %
3,3 %
4,0 %
1,9 %
1.379
Andel ofre
(mænd)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,4 %
0,4 %
0,4 %
0,5 %
0,4 %
0,4 %
88
Andel ofre (mænd
og kvinder)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,3 %
1,4 %
1,9 %
1,9 %
2,2 %
1,7 %
802
I 2008-2020 angiver 0,3 pct. af de kvindelige respondenter at have været udsat for voldtægt
eller forsøg herpå
inden for det seneste år.
Den tilsvarende andel i perioden 2021-2023 er 0,7
pct., hvilket som nævnt kan hænge sammen med ændringen af spørgsmålsformuleringen.
Andelen i 2021-2023 svarer til, at 12.000-17.000
22
kvinder i befolkningen [i alderen 16-74 år
i 2021-2022 og 16-79 år i 2023] årligt oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå.
Da der er tale om få observationer, er det ikke muligt at se på udviklingen i kvinders udsathed
for voldtægt eller forsøg herpå inden for det seneste år.
I 2019-2020 angiver 0,1 pct. af de mandlige respondenter at have været udsat for voldtægt
eller forsøg herpå
inden for det seneste år.
I 2021-2023 er andelen den samme. På grund af
22
Det estimerede antal kvindelige ofre i et 1-årsperspektiv er 15.000 (afrundet til nærmeste tusinde).
24
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
de meget få observationer er det ikke meningsfuldt at estimere, hvor mange mandlige ofre
for voldtægt dette svarer til i befolkningen.
Det er omkring hvert femte voldtægtsoffer i hele undersøgelsesperioden (2008-2023), der har
været udsat for voldtægt eller forsøg herpå
inden for de seneste fem år,
som har anmeldt det
til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis. Dette gør sig
gældende for både mænd og kvinder. Grundet få observationer er det ikke muligt at undersøge
udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden for voldtægt fra år til år.
25
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0026.png
8
Øvrige seksuelle krænkelser
Tabel 14 viser, hvor stor en andel af respondenterne i offerundersøgelserne der angiver at
have været udsat for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for det seneste
år. Dette spørgsmål indgik for første gang i offerundersøgelsen i 2019.
23
Det ses af tabellen, at 1,7 pct. af respondenterne i 2023 angiver at have været udsat for andre
former for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for det seneste år. Dette svarer til 69.000-
89.000 personer i alderen 16-79 år. Andelen er statistisk signifikant større end i 2022 og i de
forudgående år (2019-2022) samlet set.
Tabel 14
Ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, 2019-2023.
24
Andel
ofre
2019
2020
2021
2022
2023
1,2 %
1,2 %
1,1 %
1,3 %
1,7 %
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
(1,0 % - 1,5 %)
(1,0 % - 1,4 %)
(0,9 % - 1,3 %)
(1,1 % - 1,5 %)
(1,5 % - 1,9 %)
54.000
52.000
47.000
57.000
80.000
(45.000 - 62.000)
(44.000 - 60.000)
(39.000 - 55.000)
(48.000 - 66.000)
(69.000 - 89.000)
117
135
119
116
183
Seksuelle krænkelser begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I 2023 er godt syv ud af ti
ofre for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt således kvinder.
I perioden 2020-2023
25
gør følgende sig gældende: 53 pct. af de seksuelle krænkelser drejer
sig om berøring intime steder på kroppen, 18 pct. vedrører blottelse, 20 pct. drejer sig om
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre former
for seksuelle krænkelser end voldtægt? Dette kan f.eks. være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring
intime steder på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet eller truet med at videregive
meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, at du selv har oplevet dig tvunget til at dele
sådanne billeder m.v., eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod din vilje?”
23
Enkelte tal i tabel 14 afviger en smule fra tidligere års rapporter som følge af mere dybdegående
analyser på området.
24
Andelene, der angiver at have været udsat for de forskellige typer af seksuelle krænkelser, kan ikke
sammenlignes med tallene fra offerundersøgelsen i 2019, da der var fejl i dataleverancen det år.
25
26
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, seks pct.
drejer sig om tvang til at sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter under
trussel om videredeling af andre private oplysninger/informationer, mens den seksuelle
krænkelse har været af typen tvungen oralsex i otte pct. af tilfældene. Det bemærkes, at
respondenterne har mulighed for at vælge flere typer af seksuelle krænkelser i besvarelsen af
spørgsmålet.
Fra og med august 2020 er der stillet spørgsmål om sextortion. Sextortion dækker over de
tilfælde af uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter,
samt tvang til at sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter under trussel
om videredeling af andre private oplysninger/informationer, hvor gerningspersonens motiv
har været at afpresse offeret. Gerningspersonen kan f.eks. afpresse offeret til at overføre
penge, sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, optræde i
grænseoverskridende og ydmygende situationer eller mødes for at have seksuel omgang. I alt
33 personer har svaret bekræftende på disse spørgsmål i perioden fra og med august 2020 til
og med 2023, og det er derfor ikke muligt at foretage nærmere analyser af denne type af
kriminalitet i rapporten.
I 2019-2023 angiver 11 pct. af ofrene for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt, at de har
anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis. På grund
af få observationer er det ikke muligt at undersøge udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden
for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt.
27
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0028.png
9
Kriminalitet begået på internettet
I 2023 angiver 4,1 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de inden for det seneste år
har været udsat for kriminalitet begået på internettet, herunder misbrug af
betalingskortoplysninger, bedrageri ved samhandel på internettet, kontaktbedrageri og
misbrug af personoplysninger, jf. tabel 15. Andelen i 2023 er statistisk signifikant større end
i 2022 og svarer til, at 173.000-204.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år årligt
oplever at blive udsat for kriminalitet begået på internettet. Andelen i 2023 adskiller sig
derimod ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2018-2022 samlet set.
Tabel 15
Ofre for kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg og hadefulde ytringer på internettet), 2018-2023.
26
Andel ofre
95 % sikkerhedsinterval
Antal ofre
95 % sikkerhedsinterval
Uvægtede
antal
2018
27
2019
2020
2021
2022
2023
3,5 %
4,5 %
4,3 %
3,5 %
3,4 %
4,1 %
(3,1 % - 3,8 %)
(4,2 % - 4,9 %)
(3,9 % - 4,6 %)
(3,1 % - 3,8 %)
(3,1 % - 3,8 %)
(3,8 % - 4,4 %)
150.000
195.000
185.000
148.000
147.000
189.000
(135.000 - 164.000)
(178.000 - 211.000)
(169.000 - 199.000)
(134.000 - 162.000)
(133.000 - 162.000)
(173.000 - 204.000)
392
505
28
544
409
363
548
I tidligere års rapporter med hovedtal fra offerundersøgelserne indgik hadefulde ytringer på internettet
i opgørelsen af ofre for kriminalitet begået på internettet, men da hadforbrydelser behandles separat i
den årlige rapport med uddybende analyser fra offerundersøgelserne fra og med rapporten i 2022, er
26
opgørelsen af hadefulde ytringer på internettet flyttet dertil. Det kan dog oplyses, at det i 2023 er 0,6 pct.
af respondenterne – svarende til 21.000-32.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år – der angiver,
at de har været udsat for hadefulde ytringer på internettet inden for det seneste år.
I 2018 indeholdt spørgsmålet vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet også udsathed
for uberettiget videredeling af private billeder, videoer eller meddelelser. Fra og med 2019 er denne type
af kriminalitet ikke længere inkluderet i afgrænsningen af kriminalitet begået på internettet, men indgår
27
derimod i afsnittet om seksuelle krænkelser. Andelen af udsatte for uberettiget videredeling af private
billeder, videoer eller meddelelser er relativt set så lille, at den ikke har nævneværdig betydning for den
samlede andel udsatte for kriminalitet begået på internettet. Endvidere skal det bemærkes, at uberettiget
videredeling ikke nødvendigvis foregår digitalt eller over internettet.
28
Dette antal er korrigeret fra tidligere års rapporter.
28
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0029.png
Blandt ofrene for kriminalitet begået på internettet har størstedelen været udsat for bedrageri
ved samhandel på internettet – svarende til at 1,8 pct. af befolkningen i alderen 16-79 år har
været udsat for dette inden for det seneste år, jf. tabel 16. Samtidig har 1,6 pct. været udsat
for misbrug af betalingskortoplysninger.
Tabel 16
Ofre for kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg) fordelt efter kriminalitetens art, 2023.
Andel
ofre
Misbrug af betalingskort-
oplysninger
Bedrageri ved samhandel på
internettet
Kontaktbedrageri (dvs.
overført penge til en person,
som viste sig at være en
bedrager)
Misbrug af
personoplysninger
0,4 %
0,6 %
1,8 %
1,6 %
95 %
sikkerhedsinterval
(1,4 % - 1,9 %)
Antal
ofre
76.000
95 %
sikkerhedsinterval
(66.000 - 86.000)
Uvægtede
antal
219
(1,6 % - 2,1 %)
85.000
(74.000 - 95.000)
257
(0,5 % - 0,7 %)
27.000
(21.000 - 33.000)
66
(0,3 % - 0,6 %)
21.000
(16.000 - 26.000)
54
Blandt de adspurgte i 2023 oplyser 40 pct. af ofrene for misbrug af betalingskortoplysninger,
at de selv har anmeldt det til politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis. Denne
andel adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i perioden 2018-2022 samlet set.
I 2023 oplyser 29 pct. af ofrene for bedrageri ved samhandel på internettet, at de selv har
anmeldt det til politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis. Andelen er statistisk
signifikant mindre end i 2022 men adskiller sig ikke fra perioden 2018-2022 samlet set.
Anmeldelsestilbøjeligheden for kontaktbedrageri og misbrug af personoplysninger er i begge
tilfælde 38 pct. i perioden 2018-2023 samlet set.
29
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0030.png
10
Bekymring for kriminalitet
I offerundersøgelsen spørges respondenterne til deres bekymring for personligt at blive udsat
for kriminalitet samt til deres bekymring for kriminalitet i samfundet.
Tabel 17 viser udviklingen i bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet.
29
I
2023 svarer 11 pct., at de ’næsten hele tiden’ eller ’ofte’ tænker på risikoen for personligt at
blive udsat for kriminalitet. Andelen er statistisk signifikant større end i 2022, men mindre
end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.
I 2023 angiver 62 pct. af respondenterne omvendt, at de ’sjældent’ eller ’aldrig’ tænker på
risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet. Dette er en statistisk signifikant mindre
andel end i 2022. Sammenlignet med de forudgående ti år (2013-2022) er der i 2023 en
tendens til en mindsket andel, der angiver, at de ’sjældent’ eller ’aldrig’ tænker på risikoen
for personligt at blive udsat for kriminalitet, hvilket dog skal ses i lyset af udvidelsen af
målgruppe, jf. afsnit 1.1. Betragtes de 16-74-årige er andelen statistisk signifikant mindre.
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive offer for kriminalitet, det
vil sige at blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk eller lignende?”
29
30
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0031.png
Tabel 17
Respondenter fordelt efter hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2005-2023, pct.
Næsten
hele tiden
Ofte
Af og til
Sjældent
Aldrig
Alle
Uvægtede
antal
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2%
1%
2%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
2%
1%
2%
11 %
11 %
10 %
16 %
10 %
9%
8%
8%
11 %
10 %
9%
11 %
12 %
10 %
10 %
9%
8%
8%
9%
26 %
21 %
20 %
24 %
18 %
17 %
18 %
18 %
24 %
24 %
25 %
29 %
29 %
28 %
28 %
26 %
24 %
23 %
28 %
40 %
40 %
39 %
35 %
34 %
34 %
35 %
35 %
39 %
40 %
42 %
40 %
41 %
42 %
42 %
46 %
47 %
47 %
45 %
22 %
27 %
29 %
22 %
36 %
37 %
37 %
37 %
25 %
24 %
22 %
17 %
16 %
19 %
17 %
18 %
19 %
22 %
17 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
1.943
2.842
1.990
1.940
7.554
11.614
11.735
11.554
11.397
11.417
11.471
12.147
11.680
11.254
11.334
13.212
12.377
11.311
13.648
31
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0032.png
Fra og med oktober 2015 er der i offerundersøgelsen stillet et spørgsmål om bekymring for
vold og anden kriminalitet i samfundet.
30
Stikprøven i 2015 er derfor væsentligt mindre end
stikprøverne i 2016-2023, jf. tabel 18.
I 2023 oplyser 35 pct. af respondenterne, at de er ’meget bekymret’ eller ’en del bekymret’
for vold og anden kriminalitet i samfundet. Andelen adskiller sig ikke fra den tilsvarende
andel i 2022, men den er statistisk signifikant mindre end i perioden 2015-2022 samlet set.
Omvendt oplyser 65 pct. af respondenterne i 2023, at de ’kun (er) lidt bekymret’ eller ’slet
ikke bekymret’ for vold og anden kriminalitet i samfundet. Denne andel adskiller sig heller
ikke fra den tilsvarende andel i 2022, men den er statistisk signifikant større end i perioden
2015-2022 samlet set.
Tabel 18
Respondenter fordelt efter i hvilken grad de er bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2015-2023, pct.
Meget
bekymret
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
18 %
21 %
20 %
18 %
18 %
14 %
13 %
11 %
8%
En del
bekymret
26 %
30 %
30 %
29 %
30 %
27 %
26 %
24 %
27 %
Kun lidt
bekymret
41 %
37 %
38 %
40 %
40 %
44 %
46 %
46 %
50 %
Slet ikke
bekymret
15 %
12 %
11 %
13 %
12 %
16 %
15 %
18 %
15 %
Alle
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Uvægtede
antal
2.649
12.146
11.688
11.253
11.336
13.220
12.375
11.309
13.648
Spørgsmålsformuleringen lyder: ”I hvilken grad er du bekymret for vold og anden kriminalitet i
samfundet?”
30
32
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
11
Litteratur
Balvig, Flemming, & Holmberg, Lars. (2021).
Hvad er der dog sket med børns og unges
risikoadfærd?
København: AFFORD.
Ejrnæs Anders, Scherg, Rune Holst, Cold, Adam Elias Effersøe, & Staunstrup, Jan. (2021).
Natteliv og vold: En geografisk analyse af udviklingen i nattelivsrelateret vold under
coronapandemien
(8773492116). Roskilde Universitet
Hansen, Signe Bech, & Pedersen, Maria Libak. (2022).
Anmeldelsestilbøjelighed i sager om
vold og seksualforbrydelser. En undersøgelse af omfanget af og årsager til at borgere
undlader at anmelde kriminalitet.
Justitsministeriets Forskningskontor.
Kruize, Peter, & Kyvsgaard, Britta. (2021).
Effekter af COVID-19 pandemien på indbrud i
privat beboelse.
København: Det Kriminalpræventive Råd
Mannov, Jonas, Østergård, Christian, & Minke, Linda Kjær. (2020).
Kriminalitetsudviklingen
i Danmark under Covid-19 pandemien.
Det Kriminalpræventive Råd.
Pedersen, Anne-Julie Boesen, Okholm, Mikkel Møller, & Balvig, Flemming. (2021).
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2020.
Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og
Rigspolitiet.
Pedersen, Maria Libak & Balvig, Flemming. (2023).
Udsathed for vold og andre former for
kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022.
Justitsministeriet, Københavns
Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.
Pedersen, Maria Libak, Okholm, Mikkel Møller, & Balvig, Flemming. (2022).
Udsathed for
vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2021.
Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og
Rigspolitiet.
33
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
2876861_0034.png
12
Bilag
Bilagstabel 1
Udsathed for de nævnte former for kriminalitet og bekymring for kriminalitet blandt 16-74-årige og 16-79-årige, 2023.
16-74 år
Tyveri
Indbrud
Indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus
Indbrud i sommerhus eller fritidshus
Hærværk
Vold
Partnervold (gammel opgørelsesmåde)
Partnervold (ny opgørelsesmåde)
Psykisk vold
Voldtægt (kvinder)
Øvrige seksuelle krænkelser
Kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg)
Misbrug af betalingskortoplysninger
Bedrageri ved samhandel på internettet
Kontaktbedrageri
Misbrug af personoplysninger
Hadefulde ytringer
Bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet
Tænker ’næsten hele tiden’ eller ’ofte’ på risikoen
Tænker ’sjældent’ eller ’aldrig’ på risikoen
Bekymring for kriminalitet i samfundet
’Meget bekymret’ eller ’en del bekymret’
’Kun lidt bekymret’ eller ’slet ikke bekymret’
6,5 %
2,1 %
3,9 %
0,6 %
4,0 %
1,5 %
0,3 %
1,1 %
2,9 %
4,2 %
1,8 %
4,5 %
1,6 %
1,9 %
0,6 %
0,5 %
0,6 %
-
10,8 %
61,5 %
-
34,7 %
65,3 %
16-79 år
6,3 %
2,1 %
3,8 %
0,7 %
3,9 %
1,5 %
0,2 %
1,1 %
2,7 %
4,0 %
1,7 %
4,4 %
1,6 %
1,8 %
0,6 %
0,4 %
0,6 %
-
10,7 %
61,7 %
-
35,0 %
65,0 %
34
 REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 248: Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren
Udsathed for vold og andre former for
kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023.
Hovedtal.
Forfattere
Maria Libak Pedersen
Mikkel Møller Okholm
Flemming Balvig
Dato
Maj 2024
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon
72 26 84 00
E-mail
[email protected]
ISBN
978-87-94425-18-6
ISSN
2245-842
35