REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. maj 2024

Internationalt Kontor

Aida Sharzad Asr

2024-00439

3201729

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes

behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni

2024

Side:

3-13

Punkt 2

Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn

- Fremskridtsrapport

Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:

præsentation

resultaterne

fra

højniveaugruppen

- Meningsudveksling

Konsekvenserne af Ruslands aggression mod

Ukraine: Indre sikkerhed

- Status

Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer:

a) Vurdering fra Intelligence Advisory Board,

b) Forebyggelse og bekæmpelse af voldelig

ekstremisme og terrorisme

- Præsentation

- Status

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet: a) Rapport fra formandskabet,

b) Rådskonklusioner om kortlægningen af de

mest skadelige kriminelle netværk

- Status

- Vedtagelse

14-16

Punkt 3

17-20

Punkt 4

21-25

Punkt 5

26-29

Punkt 6

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

30-49

Punkt 7

Direktiv om harmonisering af visse aspekter af

insolvenslovgivningen

- Fremskridtsrapport

Direktiv om bekæmpelse af korruption

- Generel indstilling

Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og

seksuel udnyttelse af børn og materiale med

seksuelt misbrug af børn mv.

- Orienterende debat

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

- Status

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed

- Meningsudveksling

Bekæmpelse af organiseret

Rapport fra formandskabet

- Status

kriminalitet:

50-56

Punkt 8

57-66

Punkt 9

67-69

Punkt 10

70-73

Punkt 11

74-75

Punkt 12

76-78

Punkt 13

Rådskonklusioner om styrkelse og beskyttelse

af en fri, åben og informeret demokratisk debat

- Vedtagelse

Istanbulkonventionen, gennemførelse af EU-

aftalen

- Status

79-83

Punkt 14

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 2: Forordning om forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender

den 13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedrørende

forhandlingerne om Kommissionens forslag af 11. maj 2022 til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn. Det forventes, at det belgiske formandskab vil give

en status på de igangværende forhandlinger i Rådet om forslaget og den

netop vedtagne ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som

forlænger udbyderes mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn

online med to år. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og forventes at indebære lovgivningsmæssige og

væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Regeringen har et stort og

vedvarende fokus på at komme digitale krænkelser til livs. Regeringen er

derfor positivt indstillet over for intentionerne om at forebygge og bekæmpe

seksuelt misbrug af børn online. Fra dansk side har fokus under

forhandlingerne navnlig været at sikre, at forordningsforslaget rammer en

rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at forebygge og

bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den anden hensynet til retten til

privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig fokus på forslagets

forenelighed med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn.

Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen

med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være

effektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at

indføre national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug

af børn, og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har

overvejelser herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Desuden har udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være

utilstrækkelige.

Forordningsforslaget (KOM (2022) 209) har følgende tre overordnede

formål:

a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at

vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,

spærre for og ’deliste’ seksuelt misbrug af børn online.

c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn online.

Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den 18.

juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen

sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af

relevante onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rådets

retshåndhævelsesgruppe (LEWP).

Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-

Parlamentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommissionens

forslag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver

udbydere mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til

den 20. april 2026. Forhåbningen er, at forslaget på dette tidspunkt vil være

vedtaget og trådt i kraft.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport, hvor det belgiske

formandskab vil afrapportere om status for forhandlingerne vedrørende

forordningsforslaget. Det forventes, at det belgiske formandskab i den

forbindelse vil nævne, at det under det belgiske formandskab heller ikke har

været muligt at nå til enighed i Rådet om en række væsentlige elementer,

herunder om forholdet til grundlæggende rettigheder, og at det derfor

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

forventes, at forhandlingerne fortsætter under det kommende ungarske

formandskab.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er

Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)

udpeget som rådgivende udvalg.

LIBE-udvalget vedtog den 14. november 2023 udkastet til betænkning, og

udvalgets beslutning om at indlede interinstitutionelle forhandlinger om

forordningsforslaget blev godkendt under Europa-Parlamentets

plenarforsamling den 22. november 2023. Det bemærkes, at Europa-

Parlamentets forhandlingsmandat adskiller sig væsentligt fra

Kommissionens oprindelige forslag, herunder særligt derved, at det

foreslåede opsporingspåbud alene vil kunne komme på tale efter en

forudgående mistanke ligesom ”end-to-end”-kryptering udelukkes fra

forslagets anvendelsesområde.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,

hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses.

Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er

begyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt

misbrug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført

sådanne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet

onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en

fragmentering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører

betydelige omkostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om

forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig

effektiv.

Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede

retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af

relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn

online.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter

udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne

eller deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

I sager om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med

børn anvendes blokering af hjemmesider aktuelt i Danmark på aftalebaseret

basis i form af den såkaldte ”Netfilterordning”.

Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af

internetudbyderne i Danmark – som deltager på frivillig basis – i

bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til materiale

vedrørende seksuelt misbrug af børn. Som led i samarbejdet med

internetudbyderne videregiver Rigspolitiet løbende på grundlag af konkrete

samarbejdsaftaler oplysninger til internetudbydere om internetadresser, der

efter Rigspolitiets vurdering indeholder ulovligt materiale af den omtalte

karakter. Internetudbyderen iværksætter herefter en såkaldt DNS-blokering

af hjemmesiden. En DNS-blokering, der er iværksat i forbindelse med

Netfilterordningen, medfører, at man i forbindelse med forsøg på at tilgå en

blokeret hjemmeside vil blive mødt med en besked om, at adgangen til den

hjemmeside, som man har forsøgt at tilgå, er blokeret, fordi hjemmesiden

indeholder materiale, som er omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse

og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn).

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse

bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af

teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages

udbydere

nummeruafhængige

interpersonelle

kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af

børn online. Forordningen giver på visse betingelser udbydere af

nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester mulighed for

at anvende specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og

andre data, i det omfang det er strengt nødvendigt for at opdage seksuelt

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

misbrug af børn online på deres tjenester og indberette det og for at fjerne

online materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, fra deres tjenester.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af

dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov

for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national

koordinerende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter

forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente

myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om sanktioner for

overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

herunder for det danske EU-bidrag.

Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-

bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive

finansieres inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern

Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende finansielle

overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-

budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af

EU’s budget. Forslaget skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i

samme periode ca. 6,9 mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne

have modtaget en refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder

for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af

indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af

initiativerne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende

tidspunkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den

myndighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere

af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester

eller interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af

internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse

økonomiske konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af

hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle

kommunikationstjenester,

der

skal

leve

til

risikovurderingsforpligtelserne for at minimere risikoen for, at deres

tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af børn online.

Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre

foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og

karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de

pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af

udbyderens

indholdsmoderations-

eller

anbefalingssystemer,

beslutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller

håndhævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske og

operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af udbyderens interne

processer eller det interne tilsyn med tjenestens funktion.

Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for

udbyderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.

Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.

december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar

fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det

Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre,

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og

Unge og Red Barnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,

som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,

om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af

privatlivets fred og teknologiske udfordringer.

Proportionalitet og retssikkerhed

Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om

uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger

behovet for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder

nogle af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter

Advokatsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse af

væsentlige retssikkerhedshensyn.

Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,

mens IT-politisk forening advarer mod statslig ’spyware’.

Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form

af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed

og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om

løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-

centeret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer

og klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede

beskyttelse af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det

understreges dog, at børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns

rettigheder bør komme i første række.

Lovlig kontakt og lovligt materiale

Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold

og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-

Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig

seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening

finder det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem

to jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles

seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.

Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som

ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være

udfordrende at få fjernet fra platformene.

”End-to-end”-kryptering

Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at ”end-

to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil

skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig

rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt

IT-Politisk Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret

kommunikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-

kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet

påpeger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af

børns data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede

samtaler.

Risikovurdering og afbødningsforpligtelser

Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner

værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere

på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk

Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle

kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en

risiko. For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk

Forening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete

risikovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle

resterende risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel

4. IT-Politisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i

risikovurderingen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som

ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for

anonym brug af kommunikationstjenester og sociale medier.

Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse

af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen

skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte

”features”.

Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste

indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger

organisationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal

opgive for at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har

i forhold til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en

række tiltag, der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

onlinetjenester allerede har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere

aldersgrænse for brug af relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer

desuden til, at der føres tilsyn med den måde, hvorpå platformene forvalter

risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i

vurderingen. Flere organisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd

og Red Barnet, fremhæver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i

risikovurderingerne.

Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forholdet

mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i forhold

til risikovurdering.

Opsporing og grooming

IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt

materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende

sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den brede

term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan medføre, at et stort

antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør

overvejes at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af

børn, der groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at

opsporingspraksis hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i

øvrigt, at det bør overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos

en uafhængig, national myndighed, fremfor hos udbyderne.

Teknologi

Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,

da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette

gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk

Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske

løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at

tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens

definitioner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former

for seksuelt misbrug af børn ikke overses.

Ressourcer og implementering

Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen

af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for

mindre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske

ressourcer.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet på adskillige møder i LEWP fra juni 2022 til

maj 2024.

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og

harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen

er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn online skal være effektiv.

Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten

af de forskellige påbud – særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan

udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de

grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og

kommunikation.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale

krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at

forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske

udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i

stigende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af

onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes

trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af

seksuelt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes

brug til grooming af børn mest muligt.

I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale

spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en

fælles europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set

positivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,

koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn

online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og

retsforfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn

online. Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med

henblik på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs

af medlemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og

ekspertise på området.

Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,

herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

myndigheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser

inden for det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets

seneste kompromistekst tager højde for dette.

Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s

Charter om grundlæggende rettigheder.

Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)

har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i

beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en

konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en

fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og

bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for,

at borgerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.

Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt

regelsæt, og at tjenester, som benytter ”end-to-end”-kryptering ikke skal

udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i

lyset af, at materiale, der omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring

oftest deles gennem krypterede tjenester, og en udelukkelse af krypterede

tjenester efter regeringens opfattelse kan medføre en udhuling af

forordningens formål.

Endelig vil regeringen under forhandlingerne arbejde for, at arbejdsgangene

for den koordinerende og de kompetente myndigheder i forhold til

meddelelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor,

og tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst

mulige administrative byrder.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de

statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sagen, senest i

forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 1. marts 2024.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 3: Adgang til data for effektiv

retshåndhævelse: præsentation af resultaterne fra

højniveaugruppen

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik en præsentation af resultaterne fra den

højniveaugruppe, som blev nedsat af Kommissionen i juni 2023 med det

formål at identificere eventuelle udfordringer med adgang til data for de

retshåndhævende aktører i EU samt at komme med anbefalinger til

imødegåelse af de skitserede udfordringer. Sagen er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen

har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

er man positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke de

retshåndhævende aktørers adgang til relevant data.

2. Baggrund

Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhævelse

blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og har til formål at identificere

eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører

i EU samt at komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede

udfordringer.

Højniveaugruppen har afholdt fire plenarmøder henholdsvis den 19. juni

2023, 21. november 2023, 1. marts 2024 og 21. maj 2024. Gruppen består

af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og forskellige EU-

agenturer. Dertil er gruppen understøttet af tre tekniske arbejdsgrupper, som

hver har mødtes tre gange med det formål at diskutere mere specifikke

emner.

Fra dansk side har en repræsentant fra Rigspolitiet deltaget i dele af arbejdet.

De deltagende eksperter har imidlertid ikke repræsenteret deres medlemsstat

eller en myndighed, men er nomineret personligt på baggrund af deres

kompetencer på området.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 13.-14. juni 2024 med henblik en præsentation af

højniveaugruppens resultater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke

de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Det bemærkes i den

forbindelse, at justitsministeren den 2. maj 2024 har bedt

Strafferetsplejeudvalget om bl.a. at undersøge, om politiet har det

nødvendige retlige grundlag til effektivt at aflytte og ransage nye

kommunikationstjenester og beslaglægge digitalt materiale.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende adgang til data for effektiv retshåndhævelse ”going dark”

har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

forelæggelsen af rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8.-9. juni

2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 4: Konsekvenserne af Ruslands aggression

mod Ukraine: Indre sikkerhed

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status. Det forventes, at drøftelsen vil

være en fortsættelse af tidligere drøftelser af konsekvenserne af Ruslands

aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed på området for retlige og

indre anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man

positiv over for en drøftelse af konsekvenserne af Ruslands aggression mod

Ukraine for EU’s indre sikkerhed.

2. Baggrund

2.1.

Rusland invaderede den 24. februar 2022 Ukraine. Som følge af

Ruslands invasion besluttede EU’s justits- og indenrigsministre den 14.

oktober 2022 at iværksætte en kontinuerlig og struktureret dialog om den

indre sikkerhed med de ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de

relevante ukrainske myndigheders konkrete operationelle behov for at

tackle centrale udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine.

Dialogen er baseret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig

handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige

og 4) andre sikkerhedsrisici. Det andet og seneste møde i den strukturerede

dialog med Ukraine blev afholdt virtuelt den 16. november 2023.

EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine

(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a. til formål at fremme

stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i skrøbelige miljøer i

tredjelande.

EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af

Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine er

EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har bl.a. fået

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

tillagt nye ansvarsområder, herunder efterforskning og retsforfølgning af

internationale forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange mellem

Ukraine og EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede dialog om indre

sikkerhed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk rådgivning suppleret

med forskellige træningsaktiviteter.

2.2.

Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at der er en

markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters

efterretningsvirksomhed mod Danmark. PET har i de seneste år afdækket

flere sager, der vidner om, at en række fremmede stater aktivt udfører

efterretningsvirksomhed mod Danmark ligesom PET har kendskab til en

række sager i udlandet.

PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år har

udgjort og fortsat udgør den største spionagetrussel mod Danmark. Den

trussel er blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske

efterretningstjenester har en vedvarende interesse for især danske udenrigs-

og sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik, politik om Arktis,

kritisk infrastruktur, Forsvarets kapaciteter og konkrete sager med stor

betydning for Rusland.

Der har henover de seneste par måneder været en række eksempler på, at

personer med mulig forbindelse til de russiske efterretningstjenester har

stået bag forskellige former for fysisk sabotage – eksempelvis ildspåsættelse

og groft hærværk – i en række europæiske lande.

Sagerne viser efter PET's vurdering, at Rusland udviser en højere

risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler mod

og i Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe frygt og

usikkerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa til den fortsatte

støtte til Ukraine.

Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund PET's

vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra Rusland mod

både militære og civile mål i Danmark, der har tilknytning til støtten til

Ukraine.

PET har ikke kendskab til konkrete episoder med fysisk sabotage fra russisk

side i Danmark. Men PET tager situationen meget alvorligt og har som følge

af den aktuelle situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine ikke i

sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på terrortruslen mod

Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte effekter, som på sigt kan

påvirke terrortruslen, herunder via spredning af visse af de våben, som i dag

finder anvendelse i krigen.

2.3.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering (for 1. halvår af 2023) på

terrorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet i EU fortsat er højt og særligt

skyldes bl.a. krigen i Ukraine.

Det fremgår endvidere, at Ruslands uprovokerede og uberettigede militære

aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for

terrortruslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan

være betydelige.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status. Det forventes, at drøftelsen vil

være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-regi på området for retlige

og indre anliggender af konsekvenserne af Ruslands aggression mod

Ukraine for EU’s indre sikkerhed.

Punktet blev senest drøftet på rådsmødet for retlige og indre anliggender den

4.-5. marts 2024, hvor ministrene bl.a. fik et overblik over igangværende

drøftelser under den strukturerede dialog med Ukraine om indre sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Sagen medfører ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en drøftelse af konsekvenserne af

Ruslands aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.

marts 2024, hvor dagsordenspunktet endvidere vedrørte konsekvenserne af

konflikten i Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 5: Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer:

a) Vurdering fra Intelligence Advisory Board, b)

Forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og

terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på henholdsvis en præsentation af og status

på underdagsordenspunkt a samt status på underdagsordenspunkt b. Det

forventes for så vidt angår underdagsordenspunkt a, at der vil være en

præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af

formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den belgiske

indenrigsefterretningstjeneste). Umiddelbart forventes IAB at fokusere på

udfordringerne med spionagetruslen mod EU, herunder truslen fra Islamisk

Stat i Khorasan-Provinsen (ISKP) samt betydningen af Gaza-konflikten. Det

forventes endvidere for så vidt angår underdagsordenspunkt b, at der – i

lyset af det generelle fokus i EU-regi – vil være en drøftelse af forebyggelse

og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme i EU, herunder bl.a.

i lyset af konflikten i Mellemøsten. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man

positiv over for en status på henholdsvis sikkerhedsudfordringer i Unionen

på baggrund af en præsentation fra Intelligence Advisory Board og

forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme.

2. Baggrund

2.1.

Intelligence Advisory Board (IAB) er et samarbejde mellem

sikkerheds- og indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne

samt Norge, Schweiz og Storbritannien. IAB briefede senest

medlemsstaterne om sikkerhedsudfordringerne inden for Unionen på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023.

Ministrene blev orienteret om aktuelle sikkerhedsudfordringer for Unionen

på baggrund af vurderinger fra efterretningssamarbejdet IAB.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men blev oprettet i 2020

og har en rådgivende funktion i EU-regi. IAB kommunikerer således

tjenesternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv. vedrørende en række

bredere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også

terrorbekæmpelse, som dog primært henhører under forummet Counter

Terrorism Group (CTG).

2.2.

Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste

(PET) vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig

(niveau fire ud af fem på skalaen). CTA vurderer dog, at koranskændingerne

i 2023 samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har

medvirket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau. Disse

dynamikker vurderes fortsat at få afgørende betydning for terrortruslen i

2024.

2.2.1.

CTA vurderer endvidere, at terrortruslen fra militante islamister

fortsat er i niveauet alvorlig. Koranskændingerne i 2023 har reaktualiseret

Danmark som et prioriteret mål blandt militant islamistiske grupper, hvilket

har medført konkrete trusler rettet både mod mål i Danmark og mod danske

interesser i udlandet. Konflikten mellem Israel og militante grupper i

Palæstina har ligeledes en radikaliserende og mobiliserende effekt. Den 14.

december 2023 blev flere personer i Danmark varetægtsfængslet (herunder

nogle in absentia), mistænkt for at planlægge et muligt terrorangreb. Ifølge

PET’s oplysninger er der i sagen forbindelser til Hamas og en forbudt

bandegruppering.

Der er i Danmark i de senere år faldet dom i flere sager, hvor personer bosat

i Danmark er blevet dømt for forsøg på at gennemføre terrorangreb. I 2023

er flere trusler mod Danmark imidlertid kommet fra aktører bosat i udlandet,

herunder især fra enkeltaktører og små grupper af sympatisører med

tilknytning til etablerede militant islamistiske grupper, som opererer i

Europa eller Europas nærområder. Trusselsbilledet er dog også fortsat

præget af tilstedeværelsen af militante islamister i Danmark, der bl.a. kan

blive inspireret af opfordringer til angreb i militant islamistisk propaganda

eller via transnationale kontakter online. CTA vurderer fortsat, at

radikalisering, rekruttering og andre terrorrelaterede aktiviteter i høj grad

foregår virtuelt.

CTA vurderer, at de mest sandsynlige mål for et militant islamistisk

terrorangreb i Danmark, i ikke-prioriteret rækkefølge, er symbolmål,

herunder jødiske og israelske mål, mål relateret til opfattede krænkelser af

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

islam, LGBT+-mål eller myndighedsmål, samt civile mål, såsom et

offentligt befærdet sted.

2.2.2.

Herudover vurderer CTA, at terrortruslen fra højreekstremister fortsat

er i niveauet generel (niveau tre ud af fem på skalaen). Den

højreekstremistiske trussel i Vesten og Danmark udspringer primært fra

personer, der er radikaliseret online. CTA vurderer, at mange af dem, der

rekrutteres til de højreekstremistiske virtuelle miljøer, er unge og

mindreårige, herunder personer med psykiske lidelser eller andre

sårbarhedsproblematikker.

Det mest sandsynlige højreekstremistiske terrorangreb i Danmark er et

angreb, der udføres af en onlineradikaliseret soloterrorist eller en mindre

gruppe af personer, der kan have både virtuelle og fysiske mødestrukturer.

I forlængelse heraf vurderer CTA, at der kan udgå en trussel fra personer i

periferien af etablerede højreekstremistiske netværk, der er sårbare over for

radikalisering, og som kan finde identitet, inspiration og fællesskab i det

højreekstremistiske miljø.

2.2.3.

Endelig

vurderer

CTA,

terrortruslen

fra

antimyndighedsekstremister fortsat er i niveauet begrænset (niveau to ud af

fem på skalaen). Antimyndighedsekstremismen i Danmark har udviklet sig

fra i høj grad at være drevet af modstand mod de restriktioner, der fulgte

covid-19-pandemien, til at være kendetegnet af flere parallelle,

bredtfavnende og omskiftelige dagsordner, hvilket gør, at det

antimyndighedsekstremistiske miljø fortsat er aktivt.

Det fortsat høje aktivitetsniveau er primært drevet af toneangivende og

dagsordenssættende aktører med mange følgere online. Disse aktører er i

stand til at dirigere og aktivere deres følgere til handling og derigennem

skabe intensivt negativt fokus på specifikke personer. Aktørerne søger ikke

nødvendigvis selv at anvende vold, men skaber og spreder propaganda,

konspirationsteorier og trusselsbærende narrativer på gængse platforme som

Facebook og YouTube. Sådanne narrativer kan karakteriseres som

ekstremistiske, da de legitimerer vold og dermed kan anspore til

voldsanvendelse.

2.3.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering (for 1. halvår af 2023) på

terrorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet i EU fortsat er højt og særligt

skyldes bl.a. konflikten i Mellemøsten.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

2.4.

Den daværende regering (S) offentliggjorde i januar 2022

handlingsplanen mod antisemitisme,

der løber frem til og med 2025.

Handlingsplanen indeholder 15 initiativer, som skal sætte bredt ind mod

antisemitisme. Handlingsplanen har overordnet til formål at modvirke, at

antisemitismen slår rødder og spreder sig i Danmark og fokuserer således

bredt på bl.a. forskning, obligatorisk undervisning i Holocaust i folkeskolen

og på de gymnasiale uddannelser samt beskyttelse af danske jøder og

jødiske institutioner.

I lyset af den seneste tids opblussen i antisemitisme i Danmark har

justitsministeren – sammen med udlændinge- og integrationsministeren,

uddannelses- og forskningsministeren, kirkeministeren samt Børne- og

Undervisningsministeriet – den 2. april 2024 afholdt et møde med

Folketingets partier om antisemitisme. Regeringen er i forlængelse heraf

ved at se på nye og forstærkede initiativer mod antisemitisme.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på henholdsvis en præsentation af og en

status på underdagsordenspunkt a samt status på underdagsordenspunkt b.

Det forventes for så vidt angår underdagsordenspunkt a, at der vil være en

præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af

formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den belgiske

indenrigsefterretningstjeneste). Umiddelbart forventes IAB at fokusere på

udfordringerne med spionagetruslen mod EU, herunder truslen fra Islamisk

Stat i Khorasan-Provinsen (ISKP) samt betydningen af Gaza-konflikten.

Det forventes endvidere for så vidt angår underdagsordenspunkt b, at der –

i lyset af det generelle fokus i EU-regi – vil være en drøftelse af forebyggelse

og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme i EU, herunder bl.a.

i lyset af konflikten i Mellemøsten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en status på henholdsvis

sikkerhedsudfordringer i Unionen på baggrund af en præsentation fra

Intelligence Advisory Board og forebyggelse og bekæmpelse af voldelig

ekstremisme og terrorisme.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Underdagsordenspunkt a har senest været forelagt for Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. december 2023. Underdagsordenspunkt b har senest

været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023, hvor

dagsordenspunktet vedrørte bekæmpelse af voldelig højreekstremisme og

terrorisme.

samfundsøkonomiske

eller

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 6: Bekæmpelse af narkotikahandel og

organiseret kriminalitet: a) Rapport fra formandskabet, b)

Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige

kriminelle netværk

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status om prioriterede tiltag og

vedtagelse af rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige

kriminelle netværk. For så vidt angår punkt a forventes det belgiske

formandskab at give en status på sine prioriterede tiltag vedrørende

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. For så vidt

angår punkt b forventes det, at rådskonklusionerne vedtages.

Konklusionerne vedrører overordnet en forpligtelse til at øge indsatsen mod

narkotikahandel og organiseret kriminalitet ved bl.a. at sikre en halvårlige

publicering af Europols rapport om kortlægningen af de mest skadelige

kriminelle netværk. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side kan

man tilslutte sig rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Rapport fra formandskabet

Det belgiske formandskab har identificeret ti prioriterede tiltag vedrørende

retlige og indre anliggender under formandskabet: 1) mobilisering af EU’s

toldmyndigheder mod narkotikasmugling, 2) et offentlig-privat samarbejde

om bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltrering, 3)

kortlægning af de mest skadelige kriminelle netværk for samfundet, 4) et

netværk af specialiserede anklagere og dommere til at afvikle kriminelle

netværk, 5) facilitering af digitale efterforskninger, 6) et mere robust

juridisk retsgrundlag mod organiseret kriminalitet, 7) forebyggelse af

organiseret kriminalitet gennem den administrative tilgang, 8) forebyggelse

af rekruttering af børn og unge af kriminelle netværk, 9) fremme EU’s

samarbejde med lande i Latinamerika og Caribien i bekæmpelsen mod

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

organiseret kriminalitet og 10) styrkelse af retshåndhævelse og retligt

samarbejde med tredjelande.

Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige kriminelle

netværk

Kampen mod organiseret kriminalitet er en hovedprioritet under det

belgiske formandskab og var bl.a. genstand for drøftelser under det

uformelle rådsmøde for retlige anliggender i januar 2024.

Rådskonklusionerne har været drøftet i Den Stående Komité for det

Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI).

Rådskonklusionerne skal ses i forlængelse af EU's strategi til bekæmpelse

af organiseret kriminalitet 2021-2025, som bl.a. har til formål at fremme det

retshåndhævende og retlige samarbejde, optrevle strukturer for organiseret

kriminalitet, eliminere udbytte fra organiseret kriminalitet og sikre et

moderne svar på de teknologiske udviklinger. Hertil kan peges på EU's

strategi for narkotika 2021-2025 og EU’s narkotika handlingsplan 2021-

2025, som udgør den overordnede politiske ramme for narkotikapolitikken.

Med EU-køreplanen af 18. oktober 2023 om bekæmpelse af

narkotikahandel og organiseret kriminalitet forsøgte Kommissionen at

samle indsatsen. Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire

prioriterede områder: 1) den europæiske havnealliance: styrkelse af

logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle

højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4) internationalt samarbejde.

Det bemærkes hertil, at Europol den 5. april 2024 offentliggjorde en rapport

baseret på 821 kriminelle højrisiko-netværk (HRCN) med det formål at

sammenligne og beskrive de vigtigste kendetegn ved netværkene.

Hovedpointerne i rapporten var bl.a., at HRCN er særdeles modstands- og

tilpasningsdygtige, at de ofte er hierarkisk organiseret om et stærkt

lederskab, og at de generelt arbejder på tværs af landegrænser, men ofte med

et regionalt fokus. Dertil fremgik det, at narkotikasmugling er den mest

udbredte kriminalitetsform, og at en stor andel af netværkene gør brug af

legale virksomhedsstrukturer samt vold og korruption som led i deres

kriminelle aktiviteter.

3. Formål og indhold

Status på prioriterede tiltag

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet med henblik på en

præsentation af formandskabets resultater for sine ti prioriterede tiltag.

Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige kriminelle

netværk

Formålet med rådskonklusionerne er at understrege den fælles forpligtelse

til at tackle alvorlig og organiseret kriminalitet forårsaget af de mest

skadelige kriminelle netværk, idet de udgør en vedholdende trussel mod

trygheden, sikkerheden og velstanden i EU.

I rådskonklusionerne opfordres medlemslandene blandt andet til,

retshåndhævende myndigheder på tværs af EU og med tredjeparter skal

kunne dele relevante informationer,

udvikle nationale scannings- og

opsporingsmetoder for at kunne identificere de mest skadelige kriminelle

netværk i medlemslandene samt

investere i træning og

kapacitetsopbyggende initiativer for ansatte ved de retshåndhævende

myndigheder for at kunne forbedre deres evner til at opspore, efterforske,

retsforfølge og nedbryde de mest skadelige kriminelle netværk.

Dertil opfordres medlemslandene og Europol til

igangsætte en

kortlægningsøvelse af de mest skadelige kriminelle netværk på halvårlig

basis og

nå til enighed om en fælles definition af de mest skadelige

kriminelle netværk.

Videre opfordres Kommissionen til

forsætte med at støtte EMPACT som

en platform for en multidisciplinær tilgang til at forhindre og bekæmpe

organiseret

kriminalitet,

særligt

gennem

tilstrækkelige

finansieringsmuligheder og

sikre yderligere fremgang i forhandlingerne

af EU’s aftaler med mellemøstlige og nordafrikanske lande (MENA) og de

sydamerikanske lande for at øge mulighederne for at dele personoplysninger

med Europol og Eurojust.

Endelig opfordres Europol til

publicere en rapport inden udgangen af

2024 om brugen af retlige forretningsstrukturer af de mest skadelige

kriminelle netværk og

publicere en rapport inden udgangen af 2024, der

giver mere indsigt i måden organiseret kriminalitet er forbundet med

terroraktiviteter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv ingen statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Indholdet

kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan medføre

økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af

dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Status på prioriterede tiltag

Regeringen vil tage status til efterretning.

Rådskonklusioner om bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet

For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet højt prioriteret. Regeringen deler således formandskabets ønske

om at styrke indsatsen på området, og man kan derfor fra dansk side tilslutte

sig rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 7: Direktiv om harmonisering af visse

aspekter af insolvenslovgivningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedr.

forhandlingerne. Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse

aspekter af insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion i Rådet den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af

aktiver fra en insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens

kreditorer. Forslaget lægger op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus

på inddrivelse af aktiver, effektive insolvensprocedurer, en højere grad af

forudsigelighed og rimelig fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne.

Forslaget er endvidere et skridt i retning mod at fjerne hindringer for

opnåelse af en fælles kapitalmarkedsunion og sikre bedre

finansieringsmuligheder på tværs af medlemsstater.

Fra dansk side støtter man det overordnede formål med direktivforslaget.

Regeringen er dog kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet

procedure for likvidation af mikrovirksomheder. Der peges i den forbindelse

på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører

mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil

medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens

mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige

hensyn.

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk

lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at få både statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke

på nuværende tidspunkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne

omkostninger.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles

kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre

finansiel og økonomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser

og investeringer. Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet

af harmoniserede insolvensordninger i medlemslandene er en af de største

hindringer for den frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer

udviklingen af CMU generelt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med

sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og

investorer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket

svækker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den

7. december 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114

om harmonisering i det indre marked og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.

Forslaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedr.

forhandlingerne om forslaget. Flere medlemsstater er kritiske over for

Kommissionens oprindelige forslag, herunder navnlig de foreslåede regler

om pre-pack proceduren og likvidation af mikrovirksomheder, hvilket

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

forventes at kunne blive bragt op som eksempler på hindringer for forslagets

fremskridt.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17-18. april 2018

opfordrede stats- og regeringscheferne til omgående at fremme arbejdet i

Rådet og Kommissionen med alle identificerede foranstaltninger, der er

nødvendige for at skabe virkeligt integrerede europæiske kapitalmarkeder,

herunder ved harmonisering af relevante aspekter af nationale rammer for

virksomheders insolvens.

For en nærmere gennemgang af direktivforslagets indhold henvises til

revideret grund- og nærhedsnotat af 29. november 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger en udtalelse fra Europa-

Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der fastslår, at Kommissionens

forslag er et første skridt mod konvergens i hele EU, men at der stadig

mangler en effektiv harmonisering, og at forslaget lader det udestående

spørgsmål om insolvens i forhold til fysiske personer stå uløst.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for

gennemførelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i

særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet

EU-insolvenslovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så

forskellige, vurderes det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til

fuldstændig konvergens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af

insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på

insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og

en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere

adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,

som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets

kreditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under

konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord,

rekonstruktion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene

rejses af boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have

formindsket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været

anvendt til at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis

beløbet ikke kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og

omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke

var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere

er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §

65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige

betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning

for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal

være foretaget inden fristdagen (det tidspunkt, skifteretten modtog begæring

om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositioner, der er

foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf.

§ 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal

være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,

hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er

der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige

dispositioner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i

forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.

omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,

der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners

oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §

112).

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige

dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til

fordringshavernes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved

dispositionen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller burde kende

skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen

utilbørlig.

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse

med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således

regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom

der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er

udtryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af

økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når

det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller fordringshaveren.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om

fyldestgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke

kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under

rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes

kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en

rekonstruktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en

rekonstruktør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om

en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en

virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens

økonomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen

som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord

eller et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af

rekonstruktionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt

retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

beskikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder

omvendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige

dispositioner uden rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget

og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under

konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,

modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin

formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs

opgøres konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen

af konkursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som

arv. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved

konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod

skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres

omsat til penge. Konkursboet kan endvidere indtræde i gensidigt

bebyrdende aftaler, som er indgået af skyldneren og kan endvidere begære

eller samtykke til tvangsauktion over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede

dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige

kendelse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren

godtgør, at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen

udsigt har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages,

at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv

behandling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs.

F.eks. skal kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og

skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at

fremme boets behandling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På

samme måde er der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion

fastsat en række tidsfrister, der skal sikre sagens fremme.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse

og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber

(kapitalselskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt

for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.

Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring og

tvangsopløsning.

Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og

kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er

betalt, og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan

generalforsamlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved

likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige

tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder

f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt

årsrapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at

selskabet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.

Ledelsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde

kapitalselskabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen

er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og

sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal

endvidere sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter,

at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af

den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan

redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag

om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets

opløsning.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om

rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets

vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er

under likvidation.

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere

ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men

loven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har

deltaget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at

deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne

betingelser, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft

uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed.

6.5. Likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder

Der findes ikke i dansk ret særskilte procedurer, der regulerer likvidation af

mikrovirksomheder.

Som nævnt ovenfor indeholder selskabslovens kapitel 14 regler om

opløsning, hvis al gæld er betalt, og det er besluttet at opløse selskabet. Det

kræves endvidere, at der indhentes en erklæring fra Skattestyrelsen om, at

der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Kravet om,

at alle kapitalejere skal underskrive erklæringen, medfører, at denne

opløsningsmulighed primært anvendes af mindre selskaber med en

begrænset ejerkreds.

Reglerne om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, som

beskrevet oven for under pkt. 6.3, finder også anvendelse for

mikrovirksomheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for – som minimum – at ændre

konkursloven og selskabsloven. Dette gælder særligt for så vidt angår de

foreslåede regler om en pre-pack-procedure og den forenklede procedure for

likvidation af mikrovirksomheder.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets

regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om

omstødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse

kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Forslaget vil muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslovens regler

om ledelsesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes

forpligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da

selskabsloven i dag ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive

konkursbegæring og dermed heller ikke indeholder en frist for at indgive

begæringen.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til de

statsfinansielle konsekvenser

er den foreløbige vurdering, at

forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Domstolsstyrelsen har med stor usikkerhed vurderet, at de foreslåede regler

om forenklet likvidation af mikrovirksomheder og om sporing af aktiver

samlet vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

vurderer

Erhvervsstyrelsen, at art. 41 i afsnittet om forenklet procedure for

likvidation af insolvente mikrovirksomheder potentielt kan medføre nye

administrative byrder for mikrovirksomhederne i form af øget tidsforbrug.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre byrderne nærmere.

For så vidt angår de

samfundsøkonomiske konsekvenser

kan det ikke

udelukkes, at flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære

samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at opgøre eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for

Politimæssigt og Retligt Samarbejde i perioden 9. december 2023 til den 27.

januar 2023 og endvidere til følgende myndigheder og organisationer mv.:

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

ADIPA,

Advokatrådet,

Advokatsamfundet,

Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of Danish

Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen Danmark,

Autobranchens Handels- og Industriforening, Business Danmark,

Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks

Aktionærforening,

Danmarks

Almene

Boliger,

Danmarks

Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks

Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og

Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk

Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier,

Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske

Aktuarforening, Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport

Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA

Society

Denmark,

Finansiel

Stabilitet

A/S,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet,

Fondsmæglerforeningen,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af

Offentlige

Anklagere,

Forsikring

Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske Revisorer,

Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK

Danmark,

IDA,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Investeringsfondsbranchen (IFB), International Transport Danmark,

Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen – Den Kooperative

Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,

Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening,

Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden

Grønland,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Skatteforvaltningen,

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Søfartsstyrelsen,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus

Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at

følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske

sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity

Association, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU –

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den

Danske

Aktuarforening,

Domstolsstyrelsen,

Fagbevægelsernes

Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet

Tænk, Kuratorforeningen, Københavns Byret på vegne af samtlige byretter

og Sø- og Handelsretten, Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke

at udtale sig om direktivforslaget.

CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans

Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske

Aktuarforening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at

have bemærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på

insolvensområdet end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker

yderligere omfattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har

derfor en bekymring for, at en harmonisering af området kan få karakter af

”laveste fællesnævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og

Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af

direktivforslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes

samt Sø- og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger

om direktivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende

tidspunkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

bemærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at

gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til

formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom

rådet kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning.

Derudover er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne,

som har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til

personoplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og

standardiserede faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne,

vil

fremme

inddrivelsesraten.

Derudover

findes

bl.a.

revisionsbestemmelserne hensigtsmæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over

for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,

der bør ændres.

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om

retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som

udgangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål

på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om

omstødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en

ugyldighedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.

Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver

bevismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være

forudsat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden,

der ligger inden for anfægtelsesfristerne.

Advokatrådet

anfører

herudover,

bestemmelserne

anfægtelsessøgsmål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83,

idet direktivforslagets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om,

at krav ikke er fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til

skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for

nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne

blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får

løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.

Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan

undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale

løngarantiordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede

skattekrav medfører, at behovet for udligning er begrænset.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene

til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske

regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser

for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere

end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og

hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver

anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for

gammel gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse

ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker

utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før

forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for

anlæggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.

Pre-pack- proceduren

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel

kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at

salgsprocessen skal være fortrolig.

Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners

virksomhed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold,

og at der i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes

i forberedelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om

pre-pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde

ansvar.

Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte

kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,

nr. 2.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget

lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om

medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,

at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,

at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de

overdragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er

en klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen

overbevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH

ikke kan støtte sådanne regler.

FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,

hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en

pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,

hvilket naturligvis må belyses.

FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser

spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende

rekonstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-

procedure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for

overdragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun

indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden

efter indledningen af forberedelsesfasen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det

afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan

forberedes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således

at de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for

overdragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er

dog ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og

likvidationsfasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske

udfordringer i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt

bebyrdende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der

ikke kan ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de

foreslåede regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske

regler, hvilket kan have stor betydning for panthaveres ageren.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-

procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om,

hvordan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de

gældende danske regler om virksomhedsoverdragelse.

Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke

ændres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at

kreditinstitutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny

enhed.

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om

pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt

dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af

leasinggenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres

endvidere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at

manglende høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget,

ligesom det anføres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske

overdragelse af gensidigt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets

samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at

indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter

virksomhedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for

lang. Dog kan fristen skærpes i national lovgivning.

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at

indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,

og ellers på direktionen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af

en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske

anderledes set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den

foreslåede forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne

om forebyggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for

direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne

for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige

forhandlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering,

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

som løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at

være en uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af

mikrovirksomheder samt gældssanering findes at kunne påføre det

offentlige og kreditorer større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes

at kunne påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører

endvidere, at bestemmelserne om, at personer, der hæfter personligt for

mikrovirksomheder, kan opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet

mikrovirksomheder ikke er helt ubetydelige virksomheder. Rådet anfører

herudover, at bestemmelserne om elektroniske auktionssystemer findes

hensigtsmæssige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes

en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets

bestemmelser om mirkovirksomheder er problematiske. FH anfører

endvidere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de

foreslåede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin

virksomhed, samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses

at afvige betydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er

problematiske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive

muligt at unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af

alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen

anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at

et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af

Erhvervsministeriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når

likvidator konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for

aktiver, inden selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators

væsentligste opgave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod

af afdække lovovertrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen

skønner, at der i ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet

i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning

til Skattestyrelsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at

vurdere, hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og

dermed skal indstilles til konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens

årsberetning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

konkursdekreter, mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne.

På den baggrund mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til

insolvensbehandle

mindre

virksomheder,

herunder

fordi

insolvensbehandlingen har en præventiv effekt. Foreningen mener

endvidere, at konsekvenserne af direktivforslaget kan blive, at mange

virksomheder vil blive afviklet uden kontrol fra en insolvensbehandler,

hvormed forslaget vil undtage en stor del af danske virksomheder fra at blive

undersøgt for skatte- og momsunddragelse. Foreningen mener, at de

foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder er kontraproduktive i

forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene, hvorfor det bør

overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomheder kan udgå

eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige

udfordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi

reglerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle

konkursbehandlinger. Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen

for misbrugsmuligheder. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre

dansk statistik om fordelingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre

virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mirkovirksomheder vil

øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling

ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres

endvidere, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages

stilling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de

nærmeste år.

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem

insolvensbehandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret

i dansk ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes,

at ordningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende

danske regler ikke skal finde anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg

bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår

tydeligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget,

og at dette bør præciseres.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om

kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift.

vederlæggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes

beføjelser.

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om

kreditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en

definitionsbestemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil

medføre øgede udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede

retter og administrative myndigheder, herunder til etablering og drift af et

nationalt elektronisk auktionssystem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af

placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser

om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende

mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at

medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til

bortauktionering af skyldnerens aktiver.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke

har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige

behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland

ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig

til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at

Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing

af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til

oplysninger, som befinder sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den

formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a.

sporing af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det

afklares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som

udgangspunkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

forhold til kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske

regering arbejder for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne

forhold.

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske

personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af

aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale

bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra

bankerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor andel af medlemsstaterne har under de igangværende forhandlinger

udtrykt stærk skepsis over for Kommissionens forslag til en forenklet

procedure for likvidation af mikrovirksomheder. Derudover har flere

medlemsstater givet udtryk for, at forslaget ikke giver medlemsstaterne nok

fleksibilitet til at opretholde nationale regler på området, herunder i lyset af

mødet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 19.-20. oktober 2023,

hvor harmoniseringsniveauet for de foreslåede omstødelsesregler blev

problematiseret af en række medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at

styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan

bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også

bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og

dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse afgørende, at EU-retlig regulering på

insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side

beskyttelse af skyldneren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt afgørende, at de foreslåede regler

efterlader Danmark en rimelig fleksibilitet i forhold til at opretholde og

gennemføre nationale regler på insolvensområdet.

Regeringen er dog kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet

procedure for likvidation af mikrovirksomheder. Der peges i den forbindelse

på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører

mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens

mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige

hensyn.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det

foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder

indvirkningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet

af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så

meningsfuld implementering af direktivet som muligt.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de

statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 22. februar 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat af 16. februar

2023 om forslaget. Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen i

forbindelse med rådsmøde for retlige og indre anliggender den 19.-20.

oktober 2023. Der er herudover oversendt revideret grund- og nærhedsnotat

om forslaget den 29. november 2023.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 8: Direktiv om bekæmpelse af korruption

Revideret udgave. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 234

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

Kommissionen fremsatte den 3. maj 2023 forslag til direktiv om bekæmpelse

af korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og

konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd

ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions

medlemsstater, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2017/1371 (direktiv om bekæmpelse af korruption). Direktivforslaget

har til formål at ajourføre EU’s retlige ramme for bekæmpelse af

korruption, herunder ved bl.a. at fastsætte fælles minimumsregler for, hvad

der skal anses for at udgøre korruption, sikre effektive, afskrækkende og

forholdsmæssige sanktionstyper- og niveauer for korruption samt fremme

det grænseoverskridende samarbejde om efterforskning og retsforfølgning.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og har derfor hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark. Rådets

rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private

sektor vil fortsat være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Fra

dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 3. maj 2023 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af

bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber

eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 30. maj 2023.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 83, stk. 1, artikel 83, stk.

2, og artikel 82, stk. 1, litra d, i traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF).

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Efter TEUF artikel 83, stk. 1, kan Europa-Parlamentet og Rådet ved direktiv

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294 fastsætte

minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for

straffene herfor, når der er tale om kriminalitet af særlig grov karakter, der

har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes

karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på

fælles grundlag. Dette gælder for en lang række kriminalitetsområder,

herunder korruption. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det gældende direktiv (EU) 2017/1371, som ændres ved det foreslåede

direktiv, har hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2. Heri fastsættes EU’s

kompetence til at fastsætte minimumsregler for, hvad der udgør strafbare

handlinger, samt for straffene herfor på de af EU’s politikområder, der har

været genstand for harmoniseringsforanstaltninger, hvis dette er nødvendigt

for at sikre en effektiv gennemførelse på disse politikområder.

Det følger af TEUF artikel 82, stk. 1, litra d, at Europa-Parlamentet og Rådet

efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtager foranstaltninger med

henblik på at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og

fuldbyrdelse af afgørelser.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til

traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i en

kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. også betragtning

nr. 41 i præamblen til Kommissionens forslag. Rådets rammeafgørelse

2003/568/RIA vil derfor fortsat være bindende for og finde anvendelse i

Danmark.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender den 13.-14. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en generel

indstilling. Det forventes, at der vil være politisk enighed om Rådets

holdning blandt et flertal af medlemsstaterne, på trods af at en række

medlemsstater advokerer for yderligere fleksibilitet i forslaget, herunder en

hensyntagen til national lovgivning.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. I Europa-Parlamentets betænkning (dok

nr. A9-0048/2024) foreslås det bl.a., at der indføres nye strafbare

handlinger, herunder hemmeligholdelse af formuegoder erhvervet ved

korruption samt misbrug af offentligt embede, jf. ændringsforslag 104-105.

Derudover foreslås det bl.a. at hæve minimumsfængselsstraffene, jf.

ændringsforslag 112, og sikre at lovovertrædere ikke kan gemme deres

kriminelle aktiviteter bag juridiske enheder, jf. ændringsforslag 149.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den

forbindelse bl.a. anført, at korruption er et tværnationalt fænomen, der

påvirker alle samfund og økonomier, og at foranstaltninger, som

udelukkende træffes på nationalt plan eller på EU-plan uden hensyntagen til

koordinering og samarbejde på internationalt plan, vil have utilstrækkelige

virkninger. Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at en nylig

undersøgelse offentliggjort af Europa-Kommissionen viste, at manglen på

en sammenhængende europæisk ramme med bestemmelser om alle

korruptionsrelaterede strafbare handlinger i henhold til internationale

standarder er en kilde til lovgivningsmæssige og operationelle udfordringer

i forbindelse med håndteringen af grænseoverskridende korruption.

Kommissionen har endvidere anført, at korruption i en medlemsstat er af

direkte interesse for andre medlemsstater på grund af dens

grænseoverskridende virkninger, og at de retslige og de retshåndhævende

myndigheder fortsat vil have vanskeligt ved at håndtere mere komplekse

sager om korruption, hvilket giver lovovertrædere mulighed for at gå efter

EU-lande, hvor retsreglerne om bekæmpelse af korruption ikke indeholder

bestemmelser om visse typer korruption, eller hvor disse er mindre effektive

og omfattende.

På den baggrund finder Kommissionen, at en EU-indsats vil have en

merværdi ved at sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

strafferetlige regler og være med til at sikre fælles spilleregler mellem

medlemsstaterne samt koordinering og fælles standarder.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens

nærhedsprincippet anses for at være overholdt.

vurdering

af,

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

6. Gældende dansk ret

6.1. Straffeloven

Reglerne om bestikkelse af offentligt ansatte findes i den danske straffelovs

§§ 122 og 144.

Efter straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse straffes den, som uberettiget

yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller

international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at

formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde

eller fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 144 om passiv bestikkelse straffes den, der i udøvelse

af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv,

uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden

fordel, med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Straffelovens § 299, stk. 2, kriminaliserer bestikkelse i den private sektor.

Det følger af bestemmelsen, at den, som ved varetagelse af en andens

formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager,

fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder,

lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 år.

Straffelovens § 304 a kriminaliserer bestikkelse af voldgiftsdommere. Efter

straffelovens § 304 a, stk. 1, straffes den, som uberettiget yder, lover eller

tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer,

en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller

undlade noget under udøvelsen af dette hverv, med bøde eller fængsel indtil

4 år. Efter bestemmelsens stk. 2 straffes på samme måde den, der her i landet

eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af

dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller

anden fordel.

Straffelovens § 157 kriminaliserer embedsmisbrug. Efter straffelovens §

157, stk. 1, straffes den, som virker i offentlig tjeneste eller hverv og som

gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed

i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som

tjenesten eller hvervet medfører, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffes stige til

fængsel indtil 1 år, jf. stk. 2.

Straffelovens § 278, stk. 1, kriminaliserer underslæb. Efter bestemmelsens

nr. 3 straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var

forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Straffelovens § 279 kriminaliserer bedrageri. Efter bestemmelsen straffes

den, som, for igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved

retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en

anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller

nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et

formuetab.

Straffelovens § 280 kriminaliserer mandatsvig. Efter bestemmelsen straffes

den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører

en anden formuetab 1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle

med retsvirkning for denne eller 2) ved i et formueanliggende, som det

påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.

Strafferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 278-280 er fastsat i §§

285-287. Efter § 285, stk. 1, er strafferammen fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når overtrædelsen er af

særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi

forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den

opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er

begået, jf. § 286, stk. 2.

6.2. Whistleblowerdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2019/1937 af 23. oktober

2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten,

er implementeret i Danmark ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse

af whistleblowere.

Formålet med whistleblowerdirektivet er navnlig at styrke håndhævelsen af

EU-retten og EU’s politikker inden for specifikke områder ved at sikre et

højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-

retten. Whistleblowerlovens anvendelsesområde omfatter – ud over

whistleblowerdirektivets minimumskrav, som kun omfatter overtrædelser af

visse områder af EU-retten – tillige indberetninger, som i øvrigt vedrører

alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. Det udvidede

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

anvendelsesområde har til formål at sikre en omfattende og

sammenhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere i Danmark.

Whistleblowerloven finder således anvendelse på 1) indberetninger, som

vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af

anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og 2)

indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige

alvorlige forhold, jf. whistleblowerlovens § 1, stk. 1.

Ved alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold forstås, at der

som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i

offentlighedens interesse. Det vil i det enkelte tilfælde afhænge af en

konkret vurdering, om indberetningen kan anses for at angå en alvorlig

lovovertrædelse eller et alvorligt forhold i øvrigt.

Inden for bestemmelsens anvendelsesområde vil i almindelighed falde

oplysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle

tavshedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb,

bedrageri og bestikkelse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde i perioden fra den 10.-22. maj 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

samfundsøkonomiske

eller

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Regeringen deler ønsket om at styrke bekæmpelse af korruption i

medlemsstaterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over for

direktivforslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

Folketingets Europaudvalg fik den 27. juni 2023 tilsendt et grund- og

nærhedsnotat om direktivforslaget.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 9: Direktiv om bekæmpelse af seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med

seksuelt misbrug af børn mv.

Revideret udgave. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2024) 60

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en orienterende debat. Kommissionen har

den 6. februar 2024 fremsat et forslag til omarbejdning af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af

børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA. Forslaget

har til formål at ajourføre det gældende direktiv fra 2011 set i lyset af den

senere teknologiske udvikling, herunder den øgede online tilstedeværelse af

børn

unge

samt

gerningspersoner.

Forslaget

udvider

anvendelsesområdet for direktivet, således at bl.a. online lovovertrædelser

vedrørende seksuelt misbrug mv. omfattes af det strafbare område.

Forslaget fastlægger endvidere en minimumslængde for forældelsesfrister

for seksuelt misbrug af børn mv. og indeholder en udvidelse af bistanden til

ofre samt krav til foranstaltninger til forebyggelsen af seksuelt misbrug af

børn mv. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke

lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet

over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og

seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om

erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning).

Forslaget er en revision og udbygning af direktiv 2011/93/EU af 13.

december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse

af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

2004/68/RIA (i det følgende benævnt ”direktiv 2011/93/EU”), der udgør

EU's strafferetlige ramme på området for seksuelt misbrug og seksuel

udnyttelse af børn mv. Dette direktiv blev vedtaget for at fastsætte

minimumsstandarder for forebyggelse og bekæmpelse af disse særligt

alvorlige former for kriminalitet, som er rettet mod børn, herunder

definitionen af forbrydelser og sanktioner på området seksuel udnyttelse af

børn og for effektiv efterforskning og retsforfølgning, bistand og støtte til

ofre og forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet.

I juli 2020 fremlagde Kommissionen en EU-strategi om en mere effektiv

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien anerkendte navnlig

behovet for at vurdere, hvorvidt direktiv 2011/93/EU fortsat er egnet til

formålet i betragtning af de samfundsmæssige og teknologiske ændringer i

det seneste årti.

I 2022 foretog Kommissionen en evaluering for at vurdere gennemførelsen

af direktiv 2011/93/EU og kortlægge mulige lovgivningsmæssige mangler,

bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. Undersøgelsen

konkluderede, at børns øgede onlinetilstedeværelse og den seneste

teknologiske udvikling skaber udfordringer for de retshåndhævende

myndigheder, samtidig med at der skabes nye muligheder for misbrug, som

ikke fuldt ud er omfattet af det nuværende direktiv.

Det blev i undersøgelsen også konkluderet, at de forskellige retlige rammer

i medlemsstaterne for efterforskning og retsforfølgning ikke giver mulighed

for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af

børn overalt i EU, navnlig fordi seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af

børn begået ved brug af nye og fremspirende teknologier ikke i tilstrækkelig

grad er strafbart. Endelig blev det fremhævet, at medlemsstaternes

bestræbelser på at forebygge seksuelt misbrug af børn og bistå ofre fortsat

er begrænsede og ukoordinerede, og at det er uklart, om de er effektive.

Samtidig viste evalueringen klart, at der er behov for en ny

lovgivningsmæssig ramme på EU-plan.

Forslaget supplerer andre EU-initiativer, der adresserer udfordringerne

forbundet med seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder

bl.a. forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn, som vil pålægge udbydere af onlinetjenester at

tage ansvar for at beskytte børn, der bruger deres tjenester, mod seksuelt

misbrug af børn online. Dette forordningsforslag bygger på direktiv

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

2011/93/EU for så vidt angår definitionen af strafbare handlinger. Direktiv

2011/93/EU udgør således den strafferetlige søjle, som forordningen bygger

på.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, som

er samme hjemmelsgrundlag som for direktiv 2011/93/EU. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet forslaget er fremsat med

hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af

direktivforslaget, ligesom direktivet ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. marts 2024.

Forslaget drøftes i arbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i

Straffesager (COPEN), hvor den første drøftelse fandt sted den 8. april 2024.

Forslaget har endvidere været drøftet i Koordinationsudvalget vedrørende

Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS).

3. Formål og indhold

Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender den 13.-14. juni 2024 med henblik på en orienterende debat.

Det forventes, at drøftelsen bl.a. vil fokusere på direktivets

anvendelsesområde, herunder om fiktivt materiale af seksuelt misbrug af

børn mv. fremstillet via kunstig intelligens og såkaldte børnelignende

sexdukker eller -robotter bør omfattes samt hvilken strafferamme, der i givet

fald bør gælde herfor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) har afgivet et udkast til betænkning om forslaget.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Udvalget anser forslaget for et vigtigt skridt fremad med hensyn til at takle

seksuelt misbrug af børn mv. Udvalget bifalder forslagets udvidelse af

definitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn til også at omfatte

billeder genereret ved kunstig intelligens og instruktionsmanualer. Udvalget

foreslår dog en række centrale ændringsforslag, herunder at:

- Forslaget skal tilpasses forslaget til forordning om regler til forebyggelse

og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.

- forslaget skal styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem

relevante interessenter, herunder styrke samarbejdet mellem de kompetente

nationale myndigheder, Eurojust, Europol og EU-centret.

- forslaget skal styrke efterforskningen af hvervning af børn og tage hensyn

til børns psykiske og fysiske tilstand.

- de foreslåede forældelsesfrister i forslaget skal forlænges.

- forslaget skal at skabe en retlig ramme for organisationer, der arbejder i

offentlighedens interesse og give dem mulighed for at indlede anmeldelses-

og fjernelsesprocedurer direkte med tjenesteudbydere.

- ofrets alder skal være en skærpende omstændighed, som sikrer, at straffene

for voldtægt af børn ikke bliver nedsat, fordi ofret tilfældigvis er over den

seksuelle lavalder.

- forslagets terminologi skal ajourføres i overensstemmelse med de

retningslinjer, som blev fastlagt af den tværinstitutionelle arbejdsgruppe i

Luxembourg i 2016.

- forslaget skal støtte og forbedre anmeldelsesmekanismerne og sikre, at der

gribes hurtigt og effektivt ind over for gerningspersoner.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Kommissionen

har

fremhævet,

den

grænseoverskridende karakter af lovovertrædelser i form af seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse af børn, som begrundede vedtagelsen af det

gældende direktiv, er blevet endnu mere udtalt i det seneste årti med den

øgede udbredelse af brugen af onlineteknologier, der muliggør, letter og

forstærker virkningen af sådanne lovovertrædelser. For at sikre både

effektiv retsforfølgning af lovovertrædere og beskyttelse af ofre overalt i EU

fastsætter dette forslag fælles minimumsstandarder for definitionen af

lovovertrædelser og sanktionsniveauer, hvilket er et mål, som

medlemsstaterne ikke vil kunne nå hver for sig, og som kun kan nås ved en

indsats på EU-plan. I betragtning af onlinedimensionen af disse

forbrydelser, vil medlemsstaterne i mangel af fælles regler ikke effektivt

KOM (2022) 209

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

kunne: i) forebygge, at der begås lovovertrædelser i form af seksuelt

misbrug af børn på deres område, ii) efterforske og retsforfølge forbrydelser

i form af seksuelt misbrug af børn med en indsats på EU-plan, og iii)

identificere ofre og yde den rette bistand til dem.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Strafbare handlinger og sanktioner

6.1.1. Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samleje

med et barn under 12 år, med fængsel indtil 12 år. På samme måde straffes

den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.

Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje med et barn

under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af §

216, stk. 2. Har gerningspersonen skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin

fysiske eller psykiske overlegenhed eller ved brug af enten tvang eller

fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222,

stk. 2. Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningspersonen har skaffet sig samlejet ved

at udnytte sin fysiske eller psykiske overlegenhed, jf. § 222, stk. 3.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samleje med eller ved

uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der

er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til

undervisning eller opdragelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring

beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje, jf. § 223,

stk. 2.

Efter straffelovens § 224, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person

under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde,

med bøde eller fængsel indtil 6 år. Den, der som kunde mod betaling eller

løfte om betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under

18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 224, stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

andet seksuelt forhold end samleje, herunder hvor gerningspersonen formår

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, jf. straffelovens §

225.

Efter straffelovens § 231 straffes for grooming den, som systematisk eller

ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende

overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til

at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.

Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt forhold

krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsle indtil 2 år eller, hvis

forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel

indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige

krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. § 232, stk. 2.

Efter straffelovens § 233, stk. 1, straffes for rufferi den, der driver

virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har

seksuelt forhold til en kunde, med fængsel indtil 4 år. Den der i øvrigt

udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling

har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte

om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i

oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, jf. § 233, stk. 2. Den,

der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod

betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes

med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. § 233, stk. 3.

6.1.2. Seksuelt materiale af personer under 18 år

Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager seksuelt materiale såsom

fotografier, film, el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge

eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person

under 18 år deltager i en forestilling med seksuel optræden, med bøde eller

fængsel indtil 2 år. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som

nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år, jf. § 227, stk. 2.

Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt

materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af

personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,

hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller

hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret

karakter.

Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod

vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af

information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film,

andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller

fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter dog ikke besiddelse af

seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende

samtykker i besiddelsen, jf. § 235, stk. 3.

6.1.3. Børneattest

Det følger af § 32 i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om

behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

(Kriminalregisteret), at politiet efter begæring – til brug for ansættelse eller

beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal

have direkte kontakt med børn under 15 år – kan videregive oplysninger om

afgørelser fra Kriminalregisteret, som vedrører overtrædelse af en række

bestemmelser i straffeloven om bl.a. seksuelle krænkelser af børn under 15

år og børnepornografi.

6.1.4. Skærpende omstændigheder

Straffelovens § 81 oplister en række forhold, der i almindelighed skal indgå

som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen. Opregningen i

bestemmelsen er ikke udtømmende, og der kan således forekomme andre

hensyn, som kan tillægges betydning i skærpende retning. Eksempelvis vil

det i almindelighed skulle indgå som skærpende omstændighed, at

gerningspersonen tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. § 81, nr. 1.

6.1.5. Rettighedsfrakendelse

Efter straffelovens § 79 kan den, der ved dom findes skyldigt i et strafbart

forhold, frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en

særlig offentlig autorisation eller godkendelse, eller til at udøve den

pågældende virksomhed under visse former, såfremt det udviste forhold

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder

ved udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed, der indebærer

hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

6.1.6. Strafansvar for juridiske personer

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter

strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået

en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person

knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

6.1.7. Forældelsesfrister i sager om seksuelt misbrug af børn

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens kapitel 11. Efter

straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1-3, er forældelsesfristen henholdsvis 2, 5 eller

10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4 eller

10 år for overtrædelsen.

For en række overtrædelser, herunder straffelovens § 216 om voldtægt

gælder det, at der ikke indtræder forældelse, hvis overtrædelsen begås over

for en person under 18 år, jf. straffelovens § 93 b, stk. 2. For overtrædelser

af straffelovens § 231 om grooming og § 232 om blufærdighedskrænkelse

over for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag,

den forurettede fylder 21 år, jf. straffelovens § 94, stk. 4. Overtrædelser af

bl.a. straffelovens § 233 om rufferi forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.

Derudover gælder det, at overtrædelser af straffelovens § 235 om udbredelse

og besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år som

udgangspunkt forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, og efter 10 år, hvis

forholdet er begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 93, stk.

1, nr. 3.

6.1.8. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig.

Det følger af retsplejelovens § 168, stk. 1, at enhver som udgangspunkt har

pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.

Efter retsplejeloves § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af et barn optages

på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under

hovedforhandlingen efter retsplejelovens § 872. Den nærmere

fremgangsmåde for videoafhøringen fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen,

afsnittet om videoafhøring af børn, fra 7. september 2022. Det fremgår bl.a.

af meddelelsen, at politiet, hvis der et særligt behov for at styrke barnets

tryghed, skal sørge for, at det er en tryghedsskabende person til stede i

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

afhøringslokalet, hvilket f.eks. kan være en pædagog fra barnets

daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes senere at skulle

afgive vidneforklaring.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a.

seksualforbrydelser beskikker en bistandsadvokat for den forurettede, når

den pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i

visse sager om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at

være blevet vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf.

§ 741 a, stk. 2.

Efter dansk ret (offererstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18.

november 2014) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i

Danmark. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes for skader, der forvoldes

ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte f.eks. har

bopæl i Danmark eller har dansk indfødsret. Det er bl.a. en forudsætning, at

de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Er ofrets krav på erstatning

og godtgørelse fra skadevolderen afgjort ved dom, ydes den statslige

erstatning som udgangspunkt med det beløb, som er fastsat ved dommen.

7. Konsekvenser

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således

ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, ligesom forslaget ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde i perioden fra den 5.-12. april 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag

forslaget, dels set i lyset af den grænseoverskridende karakter af

lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn,

dels henset til den øgede onlinetilstedeværelse af børn, unge og

gerningspersoner, og dels henset forslagets formål med at sikre en ensartet

regulering heraf på tværs af EU-medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

udvalget fik den 24. april 2024 tilsendt et grund- og nærhedsnotat om

forslaget.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 10: Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margenen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status på EPPO’s arbejde for 2023.

Det forventes, at der på rådsmødet orienteres om EPPO’s resultater og

mulige forestående udfordringer. Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

støtter man en meningsudveksling om EPPO’s årsberetning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et

forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 12.-13. oktober 2017. Der er på nuværende tidspunkt 23

medlemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt

forstærket samarbejde.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på rådsmøderne

for retlige og indre anliggender (RIA), hvor spørgsmålet om

implementeringen af EPPO-forordningen har været et tilbagevendende

punkt.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er en status om EPPO’s arbejde.

EPPO udgiver hvert år en rapport med en status over deres arbejde i det

forgangne år. Ved udgangen af 2023 havde EPPO over 1900 åbne sager

vedrørende svindel estimeret til 19 mia. euro. Heraf fremgår, at 11,5 mia.

havde relation til momssvindel, og at dette kun var muligt på grund af

involvering fra organiserede kriminelle netværk. Det fremgår desuden af

rapporten, at efterforskningen af svindel med EU-midler hidtil har været

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

utilstrækkelig, og at kriminelle organisationer derfor har anset momssvindel

og svindel med EU-midler som nærved risikofrit.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev

underskrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura

Codruţa

Kövesi, den 31. august 2023.

Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde

mellem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og

operationelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a. fastsat

bestemmelser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne samarbejder på

baggrund af, og bestemmelser om samarbejde i relation til databeskyttelse

efter de gældende regler. Derudover er der bestemmelser om bl.a.

kommunikationsgange og kontaktpunkter samt afholdelse af møder og

konferencer mv. Endelig giver aftalen mulighed for, at Danmark kan

udstationere en anklager til EPPO’s hovedkvarter i Luxembourg.

Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke udgør

eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne, der fortsat vil

bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv. Samarbejdsaftalen

skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde, som allerede finder sted

på grundlag af bl.a. disse retsakter.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 desuden

indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer retsgrundlaget for

danske myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lov nr. 897 af 21. juni 2022, Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i

Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier,

forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man drøftelser om EPPO’s arbejde, herunder mulige

forbedringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager relateret til EPPO har af flere omgange været forelagt for Folketingets

Europaudvalg, senest i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for

retlige og indre anliggender den 4.-5. december 2023, hvor

dagsordenspunktet angik evaluering af EPPO.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 11: Ruslands aggression mod Ukraine:

Kampen mod straffrihed

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes, at

der vil blive orienteret om den hidtidige indsats og drøftet eventuelle

yderligere retlige modsvar og indsatser i kampen mod straffrihed for

internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression

mod Ukraine. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man

generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af

internationale forbrydelser begået i Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,

har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi

vedrørende

forskellige

koordinationstiltag

samt

relevante

lovgivningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af

beviser for potentielt begåede internationale forbrydelser.

Dagsordenspunktet har været på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) ad flere omgange. På rådsmødet for retlige og indre anliggender den

8.-9. december 2022 vedtog man rådskonklusioner om bekæmpelse af

straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression

mod Ukraine. Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 4.-5. marts 2024.

Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale

forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører

den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer et strafferetligt ansvar

for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær

magtanvendelse mod en anden stat. ICC har – i forhold til situationen i

Ukraine – kun jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over

aggressionsforbrydelsen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod

Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for

retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden

januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der

undersøger mulighederne for etablering af et sådant særtribunal.

Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af

et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for

et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model.

Løsningen skal være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der

opnås bred støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet – også

fremadrettet.

Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og

bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a.

støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise. Det

bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforskning af

situationen i Ukraine.

Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold

bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af

ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af

krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover forventningen, at Danmark

også i løbet af anden halvdel af 2024 kan sende et efterforskningshold til

Ukraine i regi af ICC. Belgien, Frankrig, Nederlandene, Tjekkiet og

Schweiz har ligeledes haft udsendt efterforskningshold til Ukraine under

ICC’s kriminaltekniske rotationsmodel i perioden fra maj til december

2023.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil blive

orienteret om og drøftet eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser

blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale

forbrydelser begået i Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale

Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for

at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt

krigsforbrydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC

kun har jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv

efterforskning og retsforfølger de pågældende personer.

Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om

aggressionsforbrydelser.

Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed

for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er

begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i

Danmark.

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed

strafbare efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,

voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes

anvendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om dansk

straffemyndighed sammenholdt med de materielle straffebestemmelser

muliggør således, at personer, der har begået bl.a. krigsforbrydelser, kan

holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.

Regeringen er den af opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om

forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur vil sende et

klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene for sådanne

forbrydelser. For at give de bedste rammer for udformningen af sådanne

straffebestemmelser nedsatte justitsministeren i juni 2023 et udvalg, der fik

til opgave at udarbejde forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering

af forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur bedst

gennemføres, samt et beslutningsgrundlag for regeringens stillingtagen til,

om Danmark skal ratificere ændringen af ICC-statutten om

aggressionsforbrydelsen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen

mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod

Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og

den ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen

for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling

og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-

plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i

Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest været forelagt for

Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for

retlige og indre anliggender den 4.-5. marts 2024.

REU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 247: Samlenotat (rådsmødet -retlige og indre anliggender den 13. og 14. juni 2024), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 12: Bekæmpelse

kriminalitet: Rapport fra formandskabet

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

organiseret

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status om prioriterede tiltag. Det

forventes, at det belgiske formandskab vil give en status på sine prioriterede

tiltag vedrørende retlige og indre anliggender under formandskabet. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side er man positivt stillet over for en status.